DEN SORTE RIDDERS VREDE

Transkript

1 DEN SORTE RIDDERS VREDE Lasse ligger alene på jorden under det store blommetræ. Der er helt stille omkring ham. Hans shorts sidder ikke længere nede om anklerne, og hans øjne er ikke længere våde af tårer. Han misser med øjnene, da han kigger op i luften og rammes af solstråler, der trænger ned gennem træets tætte krone. Så forsvinder de igen for kort efter at vende tilbage. Det hele gentager sig, indtil Lasse tager den ene hånd op og skygger for øjnene. Og så får han øje på dem. To kroppe, der svinger frem og tilbage som pendulet i et ur. Han rejser sig forskrækket op og retter blikket mod det makabre syn, og langsomt bliver skyggernes ansigter tydeligere. Det er en pige og en dreng. De hænger fra det samme reb med ansigterne vendt mod hinanden. Som et par sko, der er kastet over en el- ledning. Lasse udstøder et lille gisp, da lyset falder på dem. Det er Julie og Viktor. Han gyser ved tanken om, at han har ligget på jorden, mens rebet har klemt det sidste liv ud af dem. Det svimler lidt, så han bøjer hovedet og får øje på en stor rødbrun plamage på de nye hvide gummisko. Han husker ikke at været gået igennem mudder, og skovbunden er tør som eksemen på hans arm, så han bukker sig ned og trækker fingeren hen over snuden på den ene sko for at finde ud af, hvad det er. En rød fugtig plet smitter af på hans finger. Fuld af ubehag tørrer han den af i sine shorts, men de er lige så fugtige. Han kigger ned ad sig selv og ser, at han har en hel masse små røde stænk på tøjet. Hans første tanke

2 er, at det er Viktor og Janus, der står bag. Det er altid dem. Men Viktor hænger jo oppe i træet sammen med Julie. Lasse klemmer øjnene hårdt sammen i et forsøg på at huske, hvad der er sket. Men det eneste, der dukker op, er et billede af ham selv, der går rundt med Julie på skuldrene. Det og Viktors hvide tænder. Tøvende stiller han sig under Viktor og Julie. Han strækker sig og dasker til Viktors fødder. Den lette berøring får Viktor til at gynge frem og tilbage, og sekundet efter gennemtrænges luften af skrigene fra en sort krage. Lasse ikke har lagt mærke til den før. Den sidder på ryggen af Viktor, og hver gang solen rammer den, glinser dens fjer. Et øjeblik er det, som om han får øjenkontakt med den. Dens øjne lyser gult i det sorte hoved, og han tager sig selv i at nikke til fuglen. Et øjeblik efter bevæger den sig om på forsiden af Viktor og begynder at prikke ham i øjet. Gider du at dele dem ud, Lasse. Lasse svarer ikke, men tager imod papirerne, som Sune, deres klasselærer, rækker frem mod ham. Som I ved, skal vi på lejrskole, fortsætter Sune. Lasse kommer lige rundt med en seddel. Hvornår skal vi af sted? spørger folk i munden på hinanden. Den 13. Hvornår er det? Fredag to uger. Det hele står på papiret. Uhu, fredag den 13. Scary, siger Viktor og holder hænderne op foran øjnene. Pigerne tættest på ham begynder at grine. Er det ikke sådan en gyserfilm? siger Julie og rynker på næsen. Lasse rækker hende et papir og forsøger at smile.

3 Jo, men den er ikke så slem, siger han så. Nej, slet ikke, siger Viktor. Bare noget med en dreng, der går rundt på en lejrskole med ishockeymaske på og slår nogen ihjel. Adr, siger Julie. Saw er da meget værre, siger Lasse. Du er en freak, Lasse. Ser du ikke andet? fortsætter Viktor. Julie ryster på hovedet. Jeg kan ikke lide gyserfilm. Det kan jeg heller ikke, siger Viktor og sender Julie sit uskyldige sportssmil. Kridhvide hvide tænder og store blå øjne. Af en eller anden grund falder pigerne altid for det. Også Julie. Lasse ved, at Viktor lyver. Han har engang været hjemme hos Lasse og set film. Men det er lang tid siden. Du skal ikke lytte til ham, mumler Lasse. Lasse tænder på psyko- voldsfilm, siger Viktor. Så måske går han amok på turen og slår os alle sammen ihjel. Det gør jeg sgu da ikke, siger Lasse. Det gør du da, siger Janus. Janus er Viktors skygge. Aldrig mere end to meter væk. Hvis man turde, ville man sige, at han klæbede til Viktor som fluer til røven på en ko. Luk, Anus! Lasse udelader med vilje j et i Janus navn. Janus kigger på Lasse med smalle øjne. Hvad sagde du? Lasse siger ikke noget. Det tænkte jeg nok, siger Janus. Har du tænkt dig at lade ham slippe af sted med det? siger Viktor til Janus.

4 Janus knytter næven, og Lasse kan mærke, hvordan han allerede spænder i skulderen. Han bryder sig ikke om tanken om endnu et blå mærke. Hvor skal vi bo? lyder Julies stemme pludselig som en kærkommen afbrydelse. Lasse ved ikke, om det er med vilje, men det udsætter i hvert fald afstraffelsen en stund. Vi skal bo på vandrehjem, siger Sune. Er der pool? siger Viktor. Nej, men der er en sø. Yiiihaaa, skråler Viktor. Så skal der bades. De andre i klassen pifter og klapper. Nøgne, tilføjer Viktor. Julie fniser. Lasse vender ryggen til det uhyggelige syn. Der er alligevel ikke noget, han kan gøre. Hans blik falder i stedet på noget ved foden af stammen. Det er en kroketkølle. Han går hen og samler den op, men er lige ved at smide den igen, da han ser, at hovedet på den er helt fedtet ind af blod. Han træder forsigtigt rundt om træet og er lige ved at kaste op, da han får øje på en dreng, der ligge med hænderne og benene naglet fast til jorden med portene fra et kroketspil. Men det værste er ansigtet. Det er fuldstændig trykket ind til uigenkendelighed. Som om nogen har brugt hans hoved som kugle. Lasse drejer hovedet væk i væmmelse. Han ved, hvem det er. Den blå sweatshirt med skatermotivet afslører ham. Det er Janus. Pigerne tager fløjen til højre og drengene og jeg sover i sovesalen, siger Sune.

5 Klassen er samlet på den store gårdsplads under blommetræet. Kan man spise dem? spørger Julie og peger op mod blommerne. Jeg tror ikke de er modne, siger Sune. Julie stiller sig på tæer og rækker op efter den nederste gren. Kom her, siger hun til Lasse. Jeg skal lige bruge dig. Lasse tøver. Kan det være ham, hun mener. Han kigger efter Viktor, men han er ingen steder at se. Kom nu og hjælp mig, gentager Julie. Lasse går hen og sætter sig på hug foran Julie, der straks svinger benet over hans skulder, mens hun tager hårdt fat om hans hoved med begge hænder. Så giver hun et lille svip med bagdelen og trækker det andet ben over. Det hiver i hårsækkene, men Lasse siger ikke noget. Ikke når det er Julie, der presser sine varme lår ind mod hans ører. Så kan du godt rejse dig op, siger Julie. Lasse tager fat om hendes skinneben, før han langsomt strækker ud og kommer op at stå. Hun vejer ingenting, og han kan ikke undgå at mærke det tynde stof i hendes shorts gnide mod hans hals, da hun flytter lidt rundt på vægten for at sidde bedre. Gå lidt frem, kommanderer Julie. Han gør som hun siger. Idet hun rækker op for at tage en blomme, kommer hans læber til at stryge ind mod hendes bare ben. Hun siger ikke noget. Så han lukker øjnene og nyder øjeblikket. Hey, se lige Lasse, råber Janus. Han er forelsket i Julie.

6 Han prøvede at kysse hende, tilføjer Viktor. Hiv shortsene ned på ham, råber Viktor. Nej, skriger Julie så vælter vi. Tag det roligt, det var jo bare for sjov, beroliger Viktor og nikker til Janus. Lasse holder blikket stift ned i jorden og ser derfor heller ikke, at Janus har listet sig ind bagfra og sekundet efter trækker hans shorts ned til anklerne. Det havde måske ikke gjort så meget, hvis ikke det var, fordi han gik med underbukser med gylp. Alle de andre drenge går med boksershorts, men ikke Lasse. Han har forsøgt at sige til sin mor, at han ikke vil gå med dem, men hun insisterer. Siger at boksershorts er dårlige for hans sædkvalitet. Hvad ved hun om det. Spredt latter bryder ud blandt klassekammeraterne, samtidig med at tårerne trænger frem i øjenkrogen. Det er ikke første gang, han græder. Og det er heller ikke første gang, han får trukket bukserne ned. Men det er aldrig før sket foran Julie. Han kan ikke beslutte sig for, hvad der er mest pinligt, tårerne eller underbukserne. Ha- ha, skraldgriner Janus, han går med børneunderbukser. Sæt mig ned, råber Julie vredt. Idioter, han kunne jo have tabt mig. Lasse går langsomt i knæ, indtil Julie når jorden med tåspidserne. Han skal koncentrere sig for ikke at miste balancen, men han falder alligevel bagover, da Julie hidsigt skubber hans hoved ned og bagud mellem benene for at komme fri af hans skuldre. Han ligger han på ryggen som en skildpadde, der er væltet om på skjoldet og kigger hjælpeløs op på hende. Men hun har vendt ansigtet væk. Han forsøger at komme op at sidde, men klassens latter holder ham fastnaglet til jorden.

7 Han har knap nok kræfter til at trække sine shorts op. Det er, som om tiden står stille og fryser billedet fast. Ingen rører sig. Kun lyden af de mange grin bliver ved med at runge i hans hoved. Også Julies. Lasse kigger på Janus igen, men udover afsky føler han ikke noget. Ikke engang trangen til at flygte. Han har ikke ondt af ham. Heller ikke af Viktor for den sags skyld. Hvor tit har han ikke ønsket dem døde, når de har drillet ham. Alle de gange, han er gået grædende hjem og har sagt, at han aldrig ville i skole igen. Nu har en usynlig hånd fjernet dem for evigt, og han føler en ro og lettelse indeni, han ikke har følt længe Men han kan ikke forstå, hvorfor Julie hænger deroppe. Er du okay? Lasse åbner langsomt øjnene og stirrer overrasket op på Julie, der står bøjet ind over ham. Han forsøger at sige noget, men hans mund er tør og læberne hænger fast i hinanden. Hun smiler til ham og rækker ham hånden. Han tager imod den og hiver sig op at stå. Undskyld det før. Det var ikke dig, jeg var sur på. Det var Viktor og Janus. Lasse ved ikke, hvad han skal sige. Der er noget jeg skal vise dig, siger Julie uden at trække hånden til sig. Kom! Lasse mærker varmen fra hendes hånd strømme ud i kroppen. Han kigger sig nervøst rundt, bange for at det er endnu et af Viktors og Janus påfund. Men han kan ikke se dem nogen steder. Der er kun Julie og ham. Han klemmer hendes hånd og tænker i et kort øjeblik, at det er en drøm.

8 Jeg har noget til dig, siger Julie pludselig. Til mig, hører Lasse sig selv sige. Ja, som undskyld for det før. Hvad er det? hvisker han. Et kys, griner hun og kaster med sit lyse hår. Lasse bliver helt rød i hovedet. Hvad skal han sige. Der er ikke noget, han hellere vil. Men hvorfor siger hun pludselig sådan? Luk øjnene, siger Julie. Lasse lukker forsigtigt øjnene. Hvor tit har han ikke drømt om dette øjeblik. Han har bare aldrig troet, at det ville ske i virkeligheden. Han åbner dem et kort øjeblik, bange for at Viktor og Janus står foran ham, men der er ikke andre end Julie. Kom, siger hun og tager hans hånd. Du må ikke åbne øjnene. Han følger blindt efter hende. Aldrig har han følt sig lykkeligere. Er du klar? spørger Julie og skubber ham blidt ind mod træet. Han nikker og et smil danser hen over hans læber, mens hun lægger hænderne på hans skuldre. Så mærker han noget glat og fugtigt mod sin mund. Det er ikke lige sådan, han havde forestillet sig, at det ville være at kysse Julie, men han skiller alligevel læberne en smule. Nu føles det koldt og slimet, og det næste han opfatter, er en høj latter. Nej, der er to. Lyden af to hysteriske høje latterbrøl, der sprænger sig vej ind i hans verden og ubarmhjertigt flår ham tilbage til virkeligheden. Han åbner øjnene og foran ham står Janus med en skovsnegl i hånden. Viktor står bag ham med armen rundt om Julie, som læner sit hoved ind mod hans skulder, mens hun forsøger at kvæle et grin.

9 Troede du virkelig, Julie ville kysse dig, din freak. Det eneste, du nogensinde kommer til at kysse, er den der skovsnegl, siger Viktor. Lige idet han siger det, klasker Janus sneglen hårdt ind i ansigtet på Lasse. Kys den, din taber! Han tager fat i Lasses hoved og presser det hårdt ind mod sneglen. Lasse gør ikke modstand, selv om han er ved at kaste op. Det er, som al kraft har forladt ham. Ikke på grund af Janus, men lyden af Julies fnisen borer sig ind i hver eneste lille celle og suger den sidste modstand ud af ham. Så bliver alt sort, og han svæver som altid over i en anden verden, hvor han ikke længere føler nogen smerte og ikke længere kan røres. Men denne gang er det anderledes. Han ser sig selv som en ridder på en stor sort hest med glinsende pels, der jager tre mennesker. De to af dem løber med hinanden i hånden og den tredje holder et spyd op mod ham. Men de har ingen chance, om lidt vil de dingle fra et træ eller får kraniet knust, for de har vakt den sorte ridders vrede. Lars Bøgeholt Pedersen Novellen har tidligere været bragt i antologien Historier til drenge. Tøser ingen adgang, Tellerup 2013