Serviceassistenten i fokus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceassistenten i fokus"

Transkript

1 F O A f a g o g a r b e j d e Serviceassistenten i fokus

2 2

3 Forord side 5 Et arbejdsliv med udfordringer, tak side 6 Trepartsaftalens uddannelseselementer side 8 Serviceassistentuddannelsen side 10 TR-guide side 14 Den nye jobrotationsordning side 16 Realkompetencer og individuel kompetencevurdering side 18 Grunduddannelse for voksne GVU side 20 Artikel: Mine grænser omkring indlæring er flyttet side 21 Artikel: Vi får lov til rigtig meget side 22 Fakta for serviceassistenter side 23 Bekendtgørelsen for erhvervsuddannelsen side 24 3

4 4

5 Forord Dette blad er tænkt som inspiration, og kan bruges som en værktøjskasse og dermed hjælp til de aktører, som beskæftiger sig med serviceassistentuddannelsen. Det er vores håb, at det kan være med til at give viden om, og fremme arbejdet med serviceassistentuddannelsen. Der er nemlig brug for handling for at få sat gang i uddannelsen, skabelse af uddannelsespladser og ikke mindst få sat fokus på serviceassistenterne som faggruppe. Serviceassistenterne og deres uddannelse har nu gennem lang tid været et indsatsområde i Kost- og servicesektoren. Begrundelserne er mange, men her skal blot nævnes nogle få: Sikring af mere alsidige stillinger Kompetenceudvikling, opgaveglidning og rekruttering Manglende anerkendelse både af uddannelsen og i jobbet. Derfor er der brug for at synliggøre serviceassistentuddannelsen, så der skabes respekt om faggruppen, og dét de kan, efter færdiggjort uddannelse. Vi må konstatere, at rigtig mange arbejdsgivere ikke kender nok til uddannelsens indhold og muligheder, som fx voksenelevløn det skal der ændres på. Ikke kun for serviceassistenternes skyld, som har brug for at der bliver arbejdet mere med uddannelsen også arbejdsgiverne har brug for denne indsats. I fremtiden vil der mangle arbejdskraft til de fleste fag det viser alle undersøgelser. Derfor skal en del af uddannelsesindsatsen også tage højde for bredere uddannelser til bredere opgaveløsninger. Det vil sige grunduddannelser med mulighed for at stykke efter/-videreuddannelse sammen, som lever op til lige netop det behov, som den pågældende arbejdsplads/medarbejder har. Dette mener vi, at den seneste revision af serviceassistentuddannelsen giver mulighed for. I det lokale uddannelsesudvalg kan uddannelsen tilrettelægges, så indholdet passer til de lokale arbejdspladser. Nu er det vigtigt, at komme i gang med arbejdet. Der skal laves uddannelsesaftaler, og til det formål håber vi, at du får glæde og inspiration af den materialesamling, som vi har samlet i dette blad. God arbejdslyst. Ann. Marie Liepke Formand gina Liisborg Næstformand 5

6 Et arbejdsliv med udfordringer, tak! Serviceassistentuddannelsen blev i sin tid etableret med baggrund i tre faggrupper inden for køkken-, rengørings- og portør-stillinger. Når tre arbejdsområder lægges sammen til en ja så udvides kompetencemulighederne betragteligt. Som eksempel på dette kan nævnes nye opgaver til Kost- og servicesektorens medlemmer bestående af lettere piccolinearbejde, forflytninger, sårhageholdere under operationer og mange flere. Denne udvidelse af indhold i stillingerne var ikke alene velkommen, men også tiltrængt set ud fra en arbejdsmiljøvinkel. Nedslidningsskader og derved et højt sygefravær var udbredt i faggruppen. En win/win-situation Førhen bestod arbejdsopgaven i meget ensformigt arbejde, som ikke alene belastede den enkeltes krop med nedslidende arbejde, men også med et ensformigt arbejdsliv med få udfordringer. Men med serviceassistentuddannelsen er der kommet mange nye muligheder. Nu er det faktisk blevet muligt at udvide jobindholdet og arbejdsområdet til gavn for både arbejdsgiver og arbejdstager. En ren win/win situation kunne man fristes til at sige. Ikke mindst i en tid, hvor mangel på arbejdskraft sætter dagsordenen på rigtig mange arbejdspladser. For uanset hvordan man vender og drejer det, så viser al erfaring, at en uddannet medarbejder har større mod på nye opgaver. Dette skyldes den sikkerhed den enkelte føler efter at have tilegnet sig ny viden både rent fagligt, men også rent menneskeligt. Kendskab er lig med succes Mulighederne for nye opgaver er mange, og slet ikke udtømte endnu. Kun fantasien sætter begrænsninger for udnyttelsen af serviceassistentkonceptet. I dag er serviceassistenterne og deres uddannelse mest brugt inden for sygehusene, men nogle kommuner er ved at få øjnene op for de muligheder, der ligger i denne faggruppe. Plejecentre, sundhedscentre, daginstitutioner, skoler og mange andre kommunale arbejdspladser kunne med fordel bruge uddannede serviceassistenter. I en lille undersøgelse foretaget af Epinion i foråret 2008 var det typiske billede, at de arbejdsgivere, som kendte til og brugte serviceassistenter, også i fremtiden ville søge efter og ellers efteruddanne medarbejdere denne vej. Omvendt var der desværre overvægt af kommuner, som slet ikke kendte til uddannelsen eller overenskomstens mulighed for voksenelever. Kost- og servicesektoren var godt klar over denne problemstilling og udgav derfor i efteråret 2007 Hvor nemt kan det blive? Ansæt en serviceassistent så finder du ud af det! En pjece målrettet kommunerne og de kommunale arbejdspladser. Men en pjece gør det ikke alene. De lokale aktører spiller en vigtig rolle. De gode historier om serviceassistenterne skal fortælles. Både tillidsrepræsentanter, fagforeninger og arbejdsgivere skal i gang med de nødvendige drøftelser for at der kan komme gang i uddannelsen lokalt. Anerkendelse giver engagerede medarbejdere. Fagligheden som tilegnes både gennem uddannelsen og arbejdet er vigtigt. Ved at se og bruge medarbejdernes kompetencer øges chancerne også for, at den enkelte medarbejder selv er udfarende i forhold til nye opga- 6

7 ver. En anerkendt medarbejder er nu engang en mere engageret medarbejder, som gerne tager ansvar for arbejdspladsens opgaver. Igennem arbejdet med serviceassistenterne, deres uddannelse og faglighed er det blevet mere og mere tydeligt, at brugen af serviceassistenter er meget forskellig fra arbejdssted til arbejdssted. Ja nogle steder endda helt tilfældig. Nu skal der handles Det vil Kost- og servicesektoren have ændret. Derfor er tillidsrepræsentanterne blevet inddraget. Det er denne gruppe, der skal sælge konceptet på de enkelte arbejdspladser. Og det er den TR erne der skal gå forrest, når netop faglighed og uddannelse skal i fokus. Til det formål er der udarbejdet et notat Serviceassistenternes faglighed. Fra dette notat er hentet nedenstående oplysninger: Af dette notat fremgår det blandt andet, at ledigheden blandt serviceassistenter er meget lav sidste opgørelse i 2006 viste 46 fuldtidsledige på landsplan. At der er flest erfarne folk, som tager uddannelsen hele 85 % tog den 1-årige uddannelse og dermed kun 15 % på ungdomsuddannelsen. At hele 78 % af de adspurgte arbejdsgivere ikke havde kendskab til at serviceassistentuddannelsen kan finansieres med voksenelevløn. Hvis du ønsker at se pjecen eller ovennævnte notat kan det hentes på Vigtigt, at holde sig for øje Én af de fornemste opgaver for en fagforening og dermed også som tillidsrepræsentant må og skal altid være at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for medlemmerne. Løn har vi en overenskomst til at tage sig af det er straks lidt sværere med ansættelsesvilkårene. For det er jo alt fra arbejdstidsregler til ansættelsesbreve. I Kost- og servicesektoren anser vi det for en vigtig del af en ansættelse, at få kompetenceudvikling og uddannelse. At et arbejde ikke alene er et spørgsmål om at medlemmet sikres en løn og en ansættelse, men også et udviklende arbejde, hvor uddannelse bruges til at fremme dette. Al erfaring viser, at i takt med uddannelse forbedres mulighederne for et bredere stillingsindhold til den enkelte medarbejder. Det er med til at sikre den enkelte et mere attraktivt arbejdsliv. Handling skal der til Pjecer, notater og undersøgelser gør det dog ikke alene. Der skal handling til, hvis der skal ændres på noget. Handlingen skal være så tæt på den enkelte arbejdsplads og dermed medarbejder som overhovedet muligt. Derved kan arbejdet med uddannelsen gøres mere nærværende og give meget mere mening for medarbejderne. Det er vigtigt, at der er en klar sammenhæng mellem uddannelsen og så den måde hvorpå arbejdet udføres på i dagligdagen. Og hvem kender dette bedre end tillidsrepræsentanten. Indholdet i dette blad, som du sidder med er da også sammenstykket ud fra de ønsker og behov, som vi mener, at en tillidsrepræsentant har brug for, når der skal tales uddannelse på den enkelte arbejdsplads. Og en tillidsrepræsentant skal ikke alene handle på alles vegne, men også på den enkeltes. Derfor er det vigtigt at vide hvilke muligheder der er. 7

8 Trepartsaftalens uddannelseselementer Flere uddannelsespladser Der mangler uddannet personale. FOA stillede derfor i forhandlingerne krav om, at der bliver oprettet flere uddannelsespladser, så alle medarbejdere i 2015 har en relevant uddannelse. De flere uddannelsespladser vil både kunne være med til at forøge den faglige kvalitet, men også være med til at sikre, at der er hænder nok til områderne fremover. Det bliver en stor udfordring både for FOA, skolerne og arbejdsgiverne at få folk til at søge ind på uddannelserne. De ekstra pladser er aftalt. Vi skal være med til at sørge for, at de bliver fyldt op. Trepartsaftalen indeholder mange ekstra uddannelsespladser til dem uden uddannelse I alt ikke faguddannede, som allerede arbejder på velfærdsområderne, skal have mulighed for at tage en PGU, uddanne sig til social- og sundhedshjælper eller serviceassistent mv. Det skal ske i perioden 2008 til Fordelingen af de er i grove træk: Ca til fx serviceassistenter, ca til social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og ca til PGU. Hvad betyder det for os? Trepartsaftalen giver mulighed for, at flere af vores ikke-uddannede kolleger får en relevant uddannelse. Det vil være med til at øge kvaliteten i ydelserne, men også fastholde folk. Vi skal gøre en stor indsats for, at de kolleger, der ikke er uddannet, bliver opmærksomme på de nye muligheder, herunder mulighederne for at stige i løn, når man har taget uddannelsen. Men lederne er også en meget vigtig indgang for overhovedet at få folk af sted. Dialog og aftaler med lederne kan både komme på plads på de enkelte arbejdspladser, og på et mere overordnet plan i kommunerne. Her har de lokale sektorer og TR en stor rolle at spille. Flere penge til efteruddannelse Trepartsaftalen giver bedre muligheder for mere efteruddannelse. Der er afsat 450 millioner kr. til at styrke efteruddannelse for de offentligt LO og AC ansatte og der blev afsat 150 millioner kr. til de offentligt FTF ansatte. I forbindelse med OK08 er det aftalt, at der nedsættes bestyrelser i hver kommune/region, som skal behandle ansøgninger om midler. Hvad betyder det for os? De forbedrede muligheder for efteruddannelse retter sig mod alle vores faggrupper. FOAs medlemmer får derfor bedre muligheder for efteruddannelse. Den lokale sektor og/eller tillidsrepræsentanten kan gå i dialog med din lokale ledelse om at lave kompetence- og efteruddannelsesplaner for de kommende år og sørge for at søge om midler. Rekrutteringsproblemerne skal løses De fleste steder i landet er der problemer med at få nok personale. I trepartsaftalen er det aftalt, at der skal laves nye initiativer for at få løst disse rekrutteringsproblemer. Regeringen har derfor forpligtet sig til løbende at følge udviklingen for at se, om der er behov for at gøre endnu mere for at sikre rekruttering i kommuner og regioner. Hvad betyder det for os? FOA har konstant fokus på rekrutteringsudfordringerne. I øjeblikket er FOA ved at udvikle en analysemodel, der på stillingsgrupper kan beregne den fremtidige mangel på arbejdskraft i hver kommune. Denne analysemodel forventes at levere resultater omkring sommeren Trepartsaftalen indeholder nogle værktøjer, som kommunerne aktivt kan bruge til at rekruttere nye ansatte: jobrotation er en oplagt mulighed, når opkvalificeringen af de ikke-uddannede medarbejdere sker. I trepartsaftalen er der desuden sat særlige ressourcer af til rekruttering af ledige. Du kan opfordre din ledelse til at gøre brug af elementerne i aftalen, som kan gøre det lettere at rekruttere medarbejdere. MED og SU bør arbejde med retningslinjer for personalepolitikken og lave lokale aftaler for, hvordan man fx modtager nye kolleger på arbejdspladsen. 8

9 Ikke-uddannede (15.000): Øvrige ( ). Fordelt efter bloktilskud I alt på landsplan: 5000 Albertslund 21 Allerød 12 Assens 34 Ballerup 32 Billund 21 Bornholm 36 Brøndby 26 Brønderslev 28 Dragør 7 Egedal 22 Esbjerg 96 Fanø 2 Favrskov 27 Faxe 28 Fredensborg 24 Fredericia 41 Frederiksberg 55 Frederikshavn 52 Frederikssund 27 Frederiksværk-Hundested 21 Furesø 22 Faaborg-Midtfyn 41 Gentofte 41 Gladsaxe 39 Glostrup 13 Greve 29 Gribskov 24 Guldborgsund 53 Haderslev 46 Hedensted 28 Helsingør 40 Herlev 18 Herning 59 Hillerød 28 Hjørring 55 Holbæk 56 Holstebro 45 Horsens 65 Hvidovre 34 Høje-Taastrup 32 Hørsholm 14 Ikast-Brande 32 Ishøj 17 Jammerbugt 31 Kalundborg 41 Kerteminde 19 Kolding 55 København 335 Køge 37 Langeland 12 Lejre 15 Lemvig 18 Lolland 45 Lyngby-Taarbæk 32 Læsø 2 Mariagerfjord 34 Middelfart 23 Morsø 19 Norddjurs 32 Nordfyns 23 Nyborg 26 Næstved 64 Odder 13 Odense 156 Odsherred 27 Randers 76 Rebild 22 Ringkøbing-Skjern 36 Ringsted 26 Roskilde 48 Rudersdal 32 Rødovre 25 Samsø 4 Silkeborg 54 Skanderborg 33 Skive 39 Slagelse 66 Solrød 12 Sorø 23 Stevns 14 Struer 18 Svendborg 48 Syddjurs 26 Sønderborg 62 Thisted 38 Tønder 34 Tårnby 25 Vallensbæk 6 Varde 40 Vejen 34 Vejle 65 Vesthimmerland 31 Viborg 72 Vordingborg 39 Ærø pr. 1. januar Aabenraa 49 Aalborg 154 Århus 188 REGIONERNE 0 Hovedstaden 329 Midtjylland 223 Nordjylland 112 Sjælland 162 Syddanmark 226 9

10 Serviceassistentuddannelsen Jobbet Serviceassistenten er en multimedarbejder, der løser en lang række centrale rengørings- og serviceopgaver. Serviceassistenterne arbejder i selvstyrende teams, og har et praktisk funderet arbejde med fokus på mennesker. Serviceassistenten bliver oftest ansat på hospitaler (hospitalsserviceassistent) eller i virksomheder (virksomhedsserviceassistent). Uddannelsen Hvis du er under 25 år tager du den 2-årige ungdomsuddannelse, og hvis du er over 25 år og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, kan du tage den 1-årige voksenerhvervsuddannelse. Der er også mulighed for at tilrettelægge individuelle forløb både til rengøringstekniker og serviceassistent. Kernekompetencer og menneskelige egenskaber Som serviceassistent kommer du til at samarbejde med andre faggrupper om at løse de rengøringsopgaver og servicefunktioner, der er nødvendige for, at få en arbejdsplads til at fungere. Dette sker normalt i tæt samarbejde med brugerne. Alt afhængig af, hvilket speciale du vælger skal du: n yde god og miljøbevidst service n varetage service og rengøring på et hospital eller en plejeinstitution n modvirke infektioner og smitsomme sygdomme n transportere og assistere patienter n medvirke ved patienters genoptræning efter operation deltage i madlavningen, samt anrette og servere varetage rengøringsservice og lettere kantineopgaver stå for postomdeling og kopiering håndtere affaldet miljørigtigt foretage mindre vedligeholdelses- og reparationsarbejder håndtere elementære sikkerhedssystemer, informationsteknologi og almindeligt kontorudstyr udføre elementær regnskabsopstilling og lettere kontoropgaver. Uddannelsesforløb Serviceassistentuddannelsen er en 2-årig vekseluddannelse, der normalt består af et grundforløb og et hovedforløb med en undervisningsdel Ungdomsuddannelsen: Grundforløb Hovedforløb Trin 1 Rengøringstekniker Trin 2 Serviceassistent Skole 20 uger Praktik Skole 6 uger Praktik Skole 5 uger Praktik Skole 6 uger Praktik Skole 6 uger 10

11 på 43 uger og en praktikdel på 61 uger, fordelt på 4 skoleperioder og 4 praktikperioder. Man starter med at gennemføre 20 ugers grundforløb i erhvervsuddannelsesindgangen Bygnings- og brugerservice. Efter sammenlagt 1½ år med yderligere 11 ugers skoleundervisning og 47 ugers praktik, er man uddannet til rengøringstekniker og kan vælge at stå af uddannelsen og tage et rengøringsjob. Efter yderligere ½ år med 12 ugers skoleundervisning og 14 ugers praktik, er man uddannet til serviceassistent og har kvalifikationer til at varetage et bredere og mere varieret job som serviceassistent. Skoleundervisningen varer 28 uger og veksler med praktikuddannelse, som vist i figuren. Skoleundervisningen i modul 1 udgør samtidig et suppleringskursus og træder i stedet for grundforløbet. Skolen foretager en afklaring af elevernes praktiske og teoretiske kvalifikationer, så undervisningen kan tilrettelægges efter elevernes forudsætninger og behov, idet eleverne skal opnå de fastsatte mål i uddannelsen. Undervisningen fælles for begge specialer: Grundfag: Dansk E-niveau / Iværksætteri og innovation. Områdefag: Praktisk erhvervsrengøring / Arbejdsplaner og arbejdstilrettelæggelse / Specielle rengøringsopgaver / Kvalitetssikring / Rengøringshygiejne. Valgfrie specialefag: Rengøring af rene rum / Rengøring af transportmidler / Skadeservice / Vinduespolering. Valgfag (2 uger): Den enkelte skole tilbyder en vifte af fag, som du frit kan vælge imellem. Undervisningen for hospitalsservice: Områdefag: Patienttransport og forflytning / Forflytning og speciallejring / Tilberedning og servering / Diæter / Engelsk F-niveau. Bundne specialefag: Hvad fejler den syge / Arbejde med døende og afdøde patienter / Hygiejnestandarden. Valgfrie specialefag 2 uger: Genoptræning i fysioterapeutisk regi / Sterilar- Voksenuddannelsen: De fleste voksenforløb til serviceassistent vil se sådan ud: Voksenuddannelsesforløb Serviceassistent 1 år Skole 9 uger Praktik Skole 9 uger Praktik Skole 10 uger Evt. praktik Hvis du er voksenelev og har haft mindst 2 års relevant erhvervserfaring inden for det valgte speciale består uddannelsen normalt af 28 skoleuger og 24 praktikuger. 11

12 bejde på sygehuse / Kontakt med psykisk syge / Personer med demens samt sygdomskendskab / Fast vagt på sygehuse, institutioner m.m. / Diæt og allergikost / Arbejde på patienthotel / Sårhageholdere. Undervisningen for virksomhedsservice: Områdefag: Mødeservice / Grundtilberedning 1 / Engelsk niveau F. Bundne specialefag: Kontorsupport / Vedligeholdelsesopgaver / Anretning, servering og brugerbetjening. Valgfrie specialefag 2 uger: Særlige specialbehandlinger / Kundeservice og kvalitetsstyring (overbygning) / Ernæring og sundhed / Indeklima / Salg og administration / Grundtilberedning 2 / Grøn kost / Mad og kultur / Planteservice / Drift og omkostninger. Praktikperioderne hænger tæt sammen med skoleperioderne, og er en alsidig oplæring i de enkelte arbejdsområder og funktioner. Den praktiske oplæring skal være med til at understøtte din personlige udvikling og styrke din evne til at samarbejde og løse opgaver sammen med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. Virksomheden udarbejder en uddannelsesplan for dig og afholder løbende samtaler om din udvikling. I løbet af uddannelsen kommer du til eksamen i en række fag, og uddannelsen afsluttes med en specialeprojektopgave. For at bestå skal gennemsnittet af karakterer på områdefag være på mindst 3 (ny karakterskala), og specialeprojektopgaven skal bestås. Adgangskrav Alle der har 9 års skolegang kan søge ind på uddannelsen. Serviceassistent Tilfredshedsundersøgelse n Meget tilfreds n Meget utilfreds n Tilfreds n Ikke relevant n Utilfreds 12

13 Ansøgningsfrist Normalt optag august eller januar. Skoler og uddannelsessteder Du kan finde de godkendte skoler til såvel grundforløbet som hele uddannelsen på Godskrivning Der er godskrivningsmuligheder (merit) som kan afkorte uddannelsen. Der skal altid foretages en realkompetencevurdering før man starter på en erhvervsuddannelse (læs afsnittet om realkompetencevurdering på side 18 i dette blad). Videre- og efteruddannelsesmuligheder Som serviceassistent kan man tage en stribe af de relevante arbejdsmarkedsuddannelser. På linket findes der en oversigt over alle relevante arbejdsmarkedsuddannelser. Serviceassistent Aldersgennemsnit/Beskæftigelsegrad/Kønsfordeling Aldersgennemsnit 49 år Beskæftigelse 97,5% Mænd 9,5% Kvinder 90,5% Note: Figurerne afspejler en tilfredshedsundersøgelse foretaget i marts 2008 i forhold til uddannede serviceassistenter. 13

14 TR-Guide En inspirationsguide til hvordan du skaber kontakt til dine ikke-uddannede kollegaer, og hvordan man kan begynde at skabe motivation til uddannelse. Hvor starter du? Inden du går i gang skal din lokale FOA-afdeling, have afklaret proceduren for opgaveløsningen med arbejdsgiveren. Derefter aftaler du det videre forløb med lokalafdelingen. En måde at gå frem på kunne være, at der via MED-systemet indgås en skriftlig aftale med arbejdsgiveren, om hvordan opgaven med at få uddannelse til de ikke-uddannede løftes. Afklar med arbejdsgiveren hvem der kategoriseres som værende ikke-uddannede. Tag kontakt til den personaleansvarlige for at hente oplysninger om personalet fordelt på arbejdspladsniveau. Indkald til et TR-møde, hvor der gives orientering om den aftale, der er indgået med arbejdsgiveren. Lav aftaler om, hvordan man på arbejdspladserne vil arbejde videre. Derefter tager TR initiativ til at opsøge målgruppen for at tage en første samtale om uddannelse. Der er vedlagt et samtaleskema, der registrerer medarbejderoplysninger, uddannelsesønsker og forslag til uddannelsesplan. TR mødes med lederen og drøfter mere konkret, hvordan uddannelsesønskerne omsættes til uddannelsesaftaler. Uddannelsesaftalerne vil kræve, at flere personer inddrages, da vilkår under uddannelse og tilbagevenden til job indgår i aftalen. Andre personer kan fx være fra: den lokale FOA-afdeling (aftalens ordlyd og overenskomstmæssige forhold) uddannelsesinstitutionen (kompetencevurdering) det kommunale jobcenter (med henblik på vikardækning) den lokale a-kasse (refusion af VEU-godtgørelse til arbejdsgiver). Efter aftale kan skolen invitere til informationsmøde om uddannelsesmuligheder, eller den enkelte arbejdsplads kan invitere repræsentanter fra skolen til et orienterende personalemøde. Herefter søges optagelse på en uddannelsesinstitution. Forud for optagelse skal skolen foretage en individuel kompetencevurdering af den uddannelsessøgende. TR/FTR opgaver på arbejdspladsen Lav en aftale med din leder på arbejdspladsen om, hvordan der tages fat på opgaven. Det kunne evt. være på et personalemøde eller via det lokale MED-udvalg (personalemødet). Sørg for at alle dine kollegaer informeres om aftalens indhold. 14

15 Kommune Arbejdspladsens navn, adresse og tlf: Kontaktpersoner (leder og TR): Dato Navn CPR-nummer Adresse Telefon lokalnr. Uddannelsesbaggrund: -Folkeskole -Gymnasium/HF -Grunduddannelse Tidligere beskæftigelse Nuværende beskæftigelsessituation Har du før søgt om optagelse på en uddannelse til dette jobområde? Hvilken uddannelse kunne du tænke dig? Hvad er grunden til, at du ikke har søgt ind på den uddannelse du ønsker? Hvad skal der til, for at du kan blive optaget på din ønske-uddannelse? Forslag til uddannelsesplan Eventuelt yderligere oplysninger 15

16 Den nye Jobrotationsordning Et aktivt redskab til både rekruttering og uddannelse på serviceassistentområdet Et vigtigt men desværre også for lidt udbredt resultat fra velfærdsforliget var, at der med virkning fra 1. marts 2007 kom et nyt rotationsredskab, hvor ansatte får mulighed for uddannelse, og ledige ansættes som vikarer. Jobrotationsordningen styrker både rekrutteringen og sikrer en bedre uddannelsesindsats overfor de ikke-uddannede ansatte, som der er i dag indenfor FOAs faggrupper. Med den nye trepartsaftale er kommunerne sikret yderligere økonomi til opkvalificering af ikke-uddannede. Ordningen administreres af de nye jobcentre. Principperne At den ansatte som skal uddannes får sin normale løn i op til 12 måneder, hvilket derfor nemt rækker til en GVU på Serviceassistentuddannelsen. At der som erstatning ansættes en vikar på fuld normal grundløn i op til max. 12 måneder, og med mindst 10 ugentlige timer. At vikaren skal have været ledig på enten dagpenge eller kontanthjælp i mindst 6 måneder. At arbejdsgiveren kan få udbetalt en jobrotationsydelse, der pr. ansat som skal uddannes, kan modtage op til max ,- kr. dækkende et helt år det svarer til 147,68 kr. i timen. Dækker normal overenskomstmæssig ansættelse af rotationsvikaren samt udgifter til uddannelse. At ydelsen udbetales time for time dvs. 30 timers uddannelse = 30 timers ydelse. At det er arbejdsgiveren/den ansatte der i øvrigt selv afgør hvilken offentlig eller privat uddannelse, der skal være tale om, men at det oplagt at vælge en GVU indenfor serviceassistentområdet. et ordentligt samlet jobrotationsforløb. Her skal der bl.a. peges på følgende opgaver: Afklaring af mål og principper med den enkelte kommune Der aftales lokale mål og behov for både den samlede uddannelsesindsats, og for rekrutteringsbehovet i kommunen fordelt på fagområder, gerne 3-5 år frem. Derudover aftales principper for indsatsen på de enkelte arbejdsområder i kommunen, herunder sikring af medarbejderinvolvering, samt evt. brug af mentor. Samarbejde mellem kommunen og FOA, overfor det lokale jobcenter og de lokale uddannelsessteder, for at sikre kontakten til de ledige, og at der oprettes de nødvendige uddannelsespladser. Nedsættelse af lokal styre-/følgegruppe mellem kommunen og FOA. Afklaring på den enkelte arbejdsplads/ institution Lokal plan for gennemførelse af uddannelse overfor medarbejderne/ansættelse af vikarer. Men også opfølgning og afslutning, ud fra de aftalte mål og muligheder i kommunen. Der sikres en mentor/ansvarlig på den enkelte arbejdsplads. Institutionens sikres fuld løndækning ud fra rotationstilskuddet. FOA-forbundet laver en tjekliste til brug for FTR/TR på den enkelte arbejdsplads. Mål og opgaver Forarbejdet lokalt, både i fagforeningen og kommunen som helhed, samt på den enkelte arbejdsplads, er afgørende for at få gennemført 16

17 Eksempel: FOA laver rekrutterings- og uddannelsesaftale med X-købing kommune: FOA og X-købing kommune er enige om: at uddannelsesindsats og rekruttering sikres gennemført som jobrotation at der nedsættes en fælles arbejdsgruppe mellem kommunen og FOA-afdelingen at planen sikres udmøntet fælles overfor ledere/tr er på arbejdspladsniveau Målet er: at 30 ikke-uddannede serviceassistenter fordelt på 8 arbejdspladser skal uddannes at der skal rekrutteres mindst 30 serviceassistenter ekstra inden for de kommende 3 år at der laves en uddannelsesplan for disse 30 nye serviceassistenter FOA og X-købing kommune aftaler med jobcentret: at der gennemføres jobrotationsforløb for 10 ikke-uddannede Serviceassistenter om året at der gennem vejledning og afklaring (i fællesskab med FOAs a-kasse) årligt findes 10 ledige (på dagpenge som kontanthjælp) til ansættelse som rotationsvikarer at der forinden rotationen gennemføres et introduktionskursus for rotationsvikaren FOA og X-købing kommune aftaler med de tekniske skole: at der årligt sikres etableret GVU serviceassistentuddannelser for i alt 10 ikke-uddannede serviceassistenter at der etableres årlige introduktionskurser for de rotationsvikarer, der ansættes som ikke-uddannede serviceassistenter Ledig på forforløb Ledig ansættes som rotationsvikar Ikke-uddannet serviceassistent på GVU Ansættes ordinært med uddannelsesplan 1. år 2. år 3.år Resultat: Ansatte 10 ikke-uddannede starter på GVU 10 ikke- uddannede starter på GVU 10 ikke- uddannede starter på GVU 30 ansatte har gennemført serviceass. udd. Ledige 15 starter på 7 ugers forforløb 15 starter på 7 ugers forforløb 15 starter på 7 ugers forforløb 45 ledige startede, men 30 gennemførte forforløb og ansættes 17

18 Realkompetencer og individuel kompetencevurdering Der har gennem de senere år været en stigende samfundsmæssig interesse i at finde frem til, hvad mennesker kan, uanset om de har papir på det eller ej. Der er mange grunde til, at realkompetencer og individuel kompetencevurdering (IKV) 1, er kommet i fokus. En realkompetencevurdering (RKV) reducerer dobbeltuddannelse, og synliggør såvel praktiske som teoretiske kompetencer og motiverer til fortsat uddannelse. Endelig styrker en vurdering progressionen i uddannelsen, når undervisningen tager udgangspunkt i deltagerens faktiske indgangsniveau. Samfundsmæssigt vil RKV øge mobiliteten på arbejdsmarkedet, både internt i virksomheden, lokalt, regionalt og internationalt, og personen får højere løn, større jobtilfredshed og arbejdsmarkedsfleksibilitet med i købet. Definition på realkompetencer: Realkompetencer omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, det vil sige alt, hvad personen kan og ved uanset hvor og hvordan denne person har lært det. Det kan fx være lært gennem deltagelse i formelle uddannelser, i arbejdslivet, gennem deltagelse i folkeoplysende aktiviteter, gennem frivilligt foreningsarbejde o. lign. Realkompetencevurderingen er i første omgang tænkt ind i uddannelsessystemet, og primært med fokus på de ufaglærte. Tal viser at Danmark i 2015 vil have et overskud af ufaglærte på , og vil have et tilsvarende underskud af faglærte på , så der er behov for et voldsomt løft i det generelle uddannelsesniveau, og her er RKV tiltænkt en vigtig rolle. På lidt længere sigt vil der også komme fokus på virksomhedernes samlede kompetenceportefølje, som afdækkes ved at lave en RKV eller lignende, på alle medarbejdere, for at øge fleksibiliteten og effektiviteten. Uanset omfanget af den uddannelsessøgendes erfaring skal indgangsniveauet vurderes. Nogle kan på baggrund af realkompetencevurderingen tilbydes højere niveauer, mens andre kan få afkortet uddannelsesforløbet og hurtigere nå slutmålene. En IKV eller RKV kan tage fra ½ dag til 2 uger. Realkompetence omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer. Det gælder uanset om de er erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdslivet eller i andre sammenhænge. Kompetencerne kan opdeles i 3 kategorier: De formelle kompetencer Kompetencer erhvervet og vurderet gennem det formelle uddannelsessystem det vil sige, at man har dokumentation for kompetencerne, som kan være meritgivende efter meritreglerne. De ikke-formelle kompetencer fra organiserede læringsmiljøer Kompetencer erhvervet i et organiseret læringsmiljø, eksempelvis et kursusforløb på arbejdspladsen, et højskoleophold eller lignende. Denne form for læring fører traditionelt ikke til egentlige uddannelsesbeviser, men der kan som oftest fremskaffes forskellige former for dokumentation, udtalelser med videre. De uformelle kompetencer Kompetencer erhvervet fra læring, som ikke er foregået under skolemæssige forhold, men som finder sted i alle livets sammenhænge. Arbejdslivet Uddannelsessystem Realkompetencevurdering i erhvervsuddannelserne Alle elever der påbegynder en erhvervsuddannelse, skal have udarbejdet en personlig uddan- Realkompetence Folkeoplysning og foreningsliv mv Realkompetencevurdering (RKV) omfatter hele merit- og vurderingssystemet, hvoraf man på det område hvor man er kommet længst med kompetencevurdering, nemlig på AMU og erhvervsuddannelsesområdet, anvender Individuel Kompetence Vurdering (IKV) som værktøj. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem de to begreber, og det er muligt at IKV vil blive anvendt på de øvrige uddannelsesområder (LVU, MVU, KVU osv.). IKV trådte i kraft i AMU 1. august 2007.

19 Realkomepetencevurdering Grundmodel Før skole På skole 1 Informations- og forberedelsesfase 2 Screening og vejledningssamtaler 3 Afklaringsaktiviteter og vurdering 4 Registrering og dokumentation 5 Uddannelsesforløbet Skolen Information på web Brochurer Guides Vejledningssamtale på baggrund af medbragt dokumentation Samtale m. faglærer/ vurdering 1 Personlig uddannelsesplan Deltagelse i konkrete fag, moduler og læringsforløb Ansøgeren Indsamling af dokumentation Identificere mål Opstille afklaringsforløb Test/vurdering 2 Praktisk afprøvning/ vurdering 3 nelsesplan. Den giver et overblik over de faglige udfordringer, som eleven skal igennem for at nå sit uddannelsesmål. Planen skal udformes på baggrund af elevens reelle kompetencer. Således sikrer realkompetencevurderingen, at eleven får netop den personlige uddannelsesplan, som passer til elevens forudsætninger uanset om de er dokumenteret i form af eksamensbeviser eller er erhvervet på anden måde. Ansøgerskaren til erhvervsuddannelserne er stor og meget forskellig hvad angår uddannelsesmæssig baggrund, alder og erfaring. Er ansøgeren 25 år eller derover, og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen, kan hun/han blive realkompetencevurderet i forhold til den erhvervsrettede grunduddannelse for voksne (GVU), som har sin egen individuelle kompetencevurdering GVU-IKV. Med GVU får voksne kortuddannede mulighed for ved at kombinere erhvervserfaring med konkrete kurser at gennemføre en uddannelse på faglært niveau. Det betyder, at voksne med erfaring inden for et fagområde ikke længere behøver at indgå en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver for at blive faglært og få et officielt anerkendt bevis på deres kvalifikationer. Gennem GVU vil den enkelte deltager nå samme mål og samme faglige niveau som gælder for den tilsvarende ungdomsuddannelse. Deltageren gennemfører samme afsluttende prøve (svendeprøve/fagprøve) som elever, der gennemfører den tilsvarende ungdomsuddannelse. GVU giver fælles rammer og vilkår for et stort udsnit af tilbuddene til kortuddannede voksne, herunder klare og synlige regler for hvilke kurser, der giver ret til merit i GVU. GVU tager udgangspunkt i den enkelte kortuddannedes forudgående erfaringer og kvalifikationer, så disse bliver udnyttet på bedst mulig måde. Det betyder, at hver enkelt kortuddannet har mulighed for at træde ind i GVU på lige præcis det niveau, som de forudgående kvalifikationer giver mulighed for. Individuel kompetencevurdering i AMU Formålet med individuel kompetencevurdering i AMU er, at give den enkelte deltager mulighed for at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer som grundlag for individuelt tilpasset og planlagt uddannelse inde for AMU-lovens rammer. Anerkendelsen af den enkeltes realkompetencer sker på baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering af deltagerens realkompetencer med arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser FKB 2 som målestok og vurderingsstandard. Der er 2 anerkendelsesformer Anerkendelse i form af AMU-uddannelsesbevis (-er), når uddannelsesinstitutionen har vurderet, at deltageren har kompetencer, der svarer til henholdsvis en hel arbejdsmarkedsuddannelse og/eller et helt enkeltfag optaget i FKB, og/eller anerkendelse i form af et AMU-kompetencebevis, når uddannelsesstedet har vurderet, at deltageren har kompetencer, der svarer til dele af arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag i FKB. 2 En FKB omfatter 1) en beskrivelse af jobområdet 2) en beskrivelse af de relevante kompetencer på arbejdspladserne i jobområdet 3) en beskrivelse af de tilknyttede mål for uddannelsen. 19

20 Grunduddannelse for voksne (GVU) Kost-Service Fakta om GVU GVU er en individuelt tilrettelagt uddannelse, som i mål og prøver svarer til en ordinær erhvervsuddannelse. GVU en er hovedsageligt en skolebaseret uddannelse. Uddannelsen gennemføres på grundlag af en individuel uddannelsesplan, som udarbejdes efter en kompetencevurdering. Uddannelsesplanen kan strække sig over 6 år. Den samlede varighed svarende til max. varighed af skoledelene i den ordinære uddannelse. Målgruppe for en GVU til serviceassistent For at få adgang til en GVU, skal man, inden der kan udarbejdes en uddannelsesplan 1. være fyldt 25 år 2. have mindst 2 års erfaring fra rengøringsområdet 3. have forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen. FOA-MEDLEMMERS GVU-VEJ TIL SERVICEASSISTENT FOA anbefaler til enhver tid en voksenuddannelse til serviceassistent frem for en GVU. Det sikrer medlemmerne ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra ansøgeren og et eventuelt kompetenceafklarende forløb af op til 14 dages varighed. Indhold i en GVU Et GVU-forløb kan sammensættes af: 1. enkeltfag inden for erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. 2. arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), der giver merit i en erhvervsuddannelse. 3. Enkeltfag indenfor almen voksenuddannelse og erhvervsgymnasiale fag. 4. praktisk arbejde på deltagerens arbejdsplads, der gennemføres efter aftale mellem deltageren og arbejdsgiveren, i en periode på højest en måned. 5. intensiv værkstedstræning på uddannelsesinstitutionen, eller i en anden virksomhed i en periode på højest en måned. 6. svendeprøve eller anden afsluttende prøve. n Hvis arbejdsgiver og medlem er enige om at bruge GVU-vejen, er det vigtigt at medlemmet inddrager sin lokale FOA-afdeling i en aftale om løn- og arbejdsforhold, mens man tager GVU en. n Herefter er det op til medlemmet at tage kontakt til en relevant skole. n Skolen foretager sammen med medlemmet en kompetencevurdering. n Herefter udarbejder skolen en individuel uddannelsesplan for medlemmet. n Til slut udarbejdes en endelig plan for GVUforløbet med angivelse af tidsforløb, uddannelsesindhold samt løn- og arbejdsvilkår. (FOA anbefaler, at såvel arbejdsgiver, FOA-medlem og FOA-afdelingen godkender en samlet aftale). 20

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 25/02/2011 om

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig!

Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! F O A F A G O G A R B E J D E Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! er udgivet af FOA

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

uddannelse2001 Serviceassistent

uddannelse2001 Serviceassistent uddannelse2001 Serviceassistent Søger du udfordringer? så bliv serviceassistent er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen orienterer om uddannelsen til serviceassistent og beskriver, hvad jobbet

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) august 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) december 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere