Mord på Menuen Tek st sole Bugge Møller

Transkript

1 Mord på Menuen Tek st sole Bugge Møller I l l u s T r a T I o n r a s M u s M e I s l e r En gang om måneden mødes en gruppe mennesker i Philadelphia til en sær sammensætning af mad og mord. De er blevet kaldt verdens bedste detektiver, og drevet af en tørst efter retfærdighed støver de gamle mordsager af og finder forbrydere, ingen andre har kunnet afsløre

2 Fire år har kriminalbetjent John Bailey fra Tredyffrins politi i Pennsylvania brugt på at jage en morder. Men sagen er stadig lige så kold som et lighus. Det er derfor, han står her i union league i Philadelphia, en rigmandsklub så eksklusiv, at undertegnede i første omgang bliver afvist af dørmanden, fordi jeg har jeans på og må over gaden til nærmeste tøjbutik og købe et par mere præsentable bukser. Men for John Bailey er der mere på spil end et par benklæder. Han håber, at den gruppe mænd og kvinder, der samler sig om de runde borde, kan hjælpe ham. Tunge, dybrøde fløjlsgardiner lukker omverdenen ude i det mahognibeklædte lokale og bryske mænd og kvinder lægger panden i folder, som kunne de fremtvinge morderens identitet ved at massere deres tindinger. Men først bliver frokosten serveret. kyllingebryst og risotto bragt ind på sølvfade af stramt klædte tjenere, mens John Bailey begynder sin præsentation. Da det er tid til desserten en flødeskumsanretning med friske skovbær får vi klasket nærbilleder af offeret op på et lærred foran os, komplet med voksagtig hud og et skudsår i halsen, efterfulgt af fotos af blodsprøjt på væggen og en sø af mørkerødt blod, der gennemvæder sengens hvide lagner. Bon appetit! Sherlock Holmes arvtagere når sporet er blevet koldt, og politiet har opgivet at finde morderen, henvender ordensmagten sig til denne gruppe i Philadelphia. Vidocq society er et selskab, der sætter de bedste detektivhjerner i verden sammen for at knække de sværeste mordgåder. ofte kaldes de for sherlock Holmes arvtagere, og som superdetektiven tager Vidocq society ikke enhver sag det skal være en mordsag, der er mindst to år gammel, ofrene må ikke selv have været kriminelle, og politiet skal være indstillet på at samarbejde. Til gengæld er Vidocq societys hjælp ganske gratis. Næsten amerikanske drabssager forblev uopklarede fra 1980 til Det er uden tvivl de mest talentfulde detektiver og kriminaltekniske eksperter, der nogensinde har været samlet i ét rum, siger forfatteren Michael Capuzzo, der har fulgt Vidocq society i syv år og skildret dem i sin bog The Murder room. Medlemmerne har som var de en klub for superhelte hver deres styrke. Der er FBI-agenter, privatdetektiver, kriminalbetjente, efterforskere fra scotland Yard og Interpol, en kaptajn fra den egyptiske hær, psykologer, advokater samt specialister i blodsprøjtanalyse, forgiftning, løg- EUgènE FrancoiS Vidocq Vidocq Society er opkaldt efter franskmanden Eugène Francois Vidocq, en mesterkriminel, der tilbragte adskillige år i fængsel under Napoleon, stak af fra fængslet og til sidst vendte sit liv rundt og begyndte at hjælpe fransk politi med at opklare mord. Han blev i 1811 udnævnt til chef for opklaringsenheden La Sûreté og anses af historikere for at være grundlæggeren af moderne kriminalefterforskning. September Ud & Se 29

3 Et mord er ikke overstået, når personen er dræbt. Et mord er først overstået, når morderen ikke længere får nydelse af det. richard Walter, medstifter af Vidocq Society nedetektorer, rituelle mord og håndskriftanalyse, og når de sætter hovederne sammen, kan deres kollektive ekspertise ofte kaste nyt lys over sager, der ellers samler støv. Det er der i høj grad brug for i usa, hvor mennesker ifølge statistikken slipper af sted med mord hvert år. Det prøver Vidocq society at lave om på, én sag ad gangen, og for ordensmagten er den særegne klub en eftertragtet hjælpende hånd. Du har 80 til 100 eksperter, der arbejder på samme sag. Det er flere ressourcer, end nogen politiafdeling har til rådighed, siger Peter stephenson, et af klubbens nyeste medlemmer og den første, der er ekspert i cyberkriminalitet. Leder efter sprækker Til frokostmødet trevler John Bailey langsomt mordsagen op for Vidocq-medlemmerne. offeret er en 60-årig mand, der er fundet nøgen i sin seng i en blodpøl, skudt i halsen. Mordvåbnet er ingen steder at finde og motivet er en gåde for politiet, der efter fire års efterforskning stadig ikke har oplagte mistænkte, omend John Bailey noterer, at hustruens opførsel er en smule mærkværdig. Det var hende, der fandt sin mand død i soveværelset, men hun har ændret sin forklaring flere gange og sover stadig i den seng, hendes mand blev dræbt i. John Bailey finder det også pudsigt, at hun straks spurgte politiet, om de havde fundet mordvåbnet frem for at spørge, om det var trygt for hende og hendes datter at vende hjem til huset, hvor en ukendt gerningsmand var brudt ind og havde likvideret hendes mand. Men beviserne er papirtynde. Det er Vidocq-medlemmerne ivrige efter at ændre på, og John Bailey må besvare byger af spørgsmål hvad med fingeraftryk, har de analyseret hustruens sprogbrug En Sag Fra VirkElighEdEn: kæresten gjorde det I 1991 forsvandt en ung mand i Texas. Det lokale politi troede, det drejede sig om en forsvunden person, og opklaringen gik i hårdknude, indtil Vidocq Society tog fat. Ingen fattede mistanke til mandens uskyldigt udseende kæreste, men Richard Walter profilerede hende og konkluderede, at hun havde psykopatiske tendenser og insisterede på, at politiet skulle undersøge hendes lejlighed. Her fandt de blodsprøjt overalt på væggene, og til trods for, at der ikke var noget lig eller mordvåben, blev kæresten dømt for mord. 30 Ud & Se September

4 Vidocq SElSkabEt Oprettet i Philadelphia i Oprindeligt var Vidocq Society begrænset til 82 medlemmer et for hvert år, Eugène Vidocq levede. I dag tæller klubben omkring 150 mænd og kvinder fra forskellige kriminaltekniske baggrunde. Medlemsskab er eksklusivt og kan kun opnåes gennem anbefaling fra to eksisterende medlemmer. Selvom de sjældent tager æren for opklaringen, så er Vidocq Society i dag så populært, at detektiverne får langt flere sager, end de kan tage, omkring to om ugen. fra alarmopkaldet, og hvorfor matcher patronhylstrene ikke skudsåret uden tilsyneladende at finde nogle sprækker i opklaringen. er deres hjælp forgæves? Retfærdighedens vogtere Det var en kold aprildag i 1990, hvor tre mænd mødtes til frokost i Philadelphia. Bill Fleisher var tidligere FBI-agent og kriminalbetjent og havde længe drømt om at lave et selskab, hvor efterforskere kunne mødes og diskutere mordsager. over for ham sad hans gode ven Frank Bender, en kunstner, der havde specialiseret sig i at lave ansigtsmodeller af efterforsøgte forbrydere, og richard Walter, en tidligere fængselspsykolog med sin force inden for profilering af mordere. Walter havde en næsten overnaturlig evne til at sætte sig ind i en morders tankegang og et røntgensyn, der havde givet ham et ry som den nulevende sherlock Holmes. Det virkede derfor passende, at netop disse tre mænd lagde den første hjørnesten til, hvad der skulle blive en af verdens bedste uafhængige detektivklubber. og selvom formålet med klubben i begyndelsen hovedsageligt var socialt, fandt de hurtigt ud af, at der var brug for deres hjælp som retfærdighedens vogtere, og de så åbent og nysgerrigt på sager, som andre havde opgivet. Sjette sans Der hersker en vis mystik om Vidocq society og selskabets excentriske grundlæggere, der tilsyneladende løser mordsager alene ved hjælp af deres hjernekapacitet. Hvor politiet er trænet til at tænke logisk og rationelt, er den brogede flok Vidocq-medlemmer kendt for en mere løssluppen stil. Frank Bender hævder at være synsk, mens September Ud & Se 31

5 En Sag Fra VirkElighEdEn: Et hoved i cellofan Det var ikke et kønt syn, der mødte de første betjente i den lille by Falls Township, Pennsylvania, en dag i Terri Brooks var myrdet brutalt, stukket gentagne gange med en kniv så voldsomt, at hendes hals næsten var skåret over. Men det mærkeligste var, at hendes hoved var blevet pakket ind i cellofan. Der var fumlet ved pengeskabet, så politiet var overbevist om, at der var tale om et røveri, der var løbet helt af sporet. I 15 år var sagen uopklaret indtil den blev bragt for Vidocq Society. De konkluderede hurtigt, at der ikke var tale om røveri, men overlagt mord, og fandt ud af, at Terri Brooks havde en tidligere kæreste, der aldrig var blevet afhørt af politet. Det viste sig, at hans dna matchede morderens, og under en afhøring brød han sammen og tilstod. Han blev idømt livsvarigt fængsel. eller foretage formelle afhøringer. alt, detektiverne kan gøre, er at give politiet et skub i den rette retning og håbe på, at de gør deres job. Det kan godt være frustrerende, at vi ikke altid kan føre morderen for en domstol, men sådan er det nu engang, siger Bill Fleisher. richard Walter nærmest har en sjette sans, når det kommer til at profilere en morder engang forudsage han, at gerningsmanden til et uopklaret drab ville bo inden for en radius af 300 kilometer fra mordstedet, ville gå i jakkesæt, være gift igen og være involveret i kirken, hvilket alt sammen viste sig at ramme plet. Men uopklarede drabssager bliver sværere at lirke op for hver dag, der går sporene bliver kolde, bevismaterialer forældes, vidners hukommelse sortnes, og mistænkte og vidner dør så det kræver masser af knofedt at nå til bunds i en sag. Det er ikke uhørt, at medlemmer bruger tusindvis af timer af deres egen fritid på at knække en mordgåde, og derfor kan man takke Vidocq Medlemmerne kommer fra 17 amerikanske delstater og 10 forskellige lande. society for, at flere hundrede sager nu har et opklaret -stempel på sig. I omkring 80 procent af de sager, Vidocq society tager, identificerer de morderen, men det betyder ikke nødvendigvis, at han bliver sat bag tremmer. kunsten er at skaffe beviser nok. Jeg kan sidde her og løse hver en sag, du smider foran mig, men medmindre jeg har beviser, er det ren spekulation. og medmindre politiet vil følge op på mine spekulationer, så er det nyttesløst, siger en af grundlæggerne, Bill Fleisher. og detektivselskabet har sine begrænsninger. Det har ingen udøvende magt og kan ikke foretage anholdelser, skaffe ransagningskendelser Jeg ved, hvem der gjorde det Til frokostmødet er det ved at tynde ud i spørgsmålene. Herefter vil de medlemmer, der mener, at de kan tilføre noget til opklaringen, tilbyde deres hjælp til John Bailey og hans hold. Der er blevet pustet til gløderne i sagen, men om det er nok til at starte en brand, vil tiden vise. Men ved richard Walter, med speciale i profilering af mordere, hvem der gjorde det? selvfølgelig, siger han selvsikkert. Det er hustruen, der er morderen, hævder han, men detaljerne holder han tæt til kroppen for nu. Politiet har allerede en god sag, de skal bare organisere den bedre. Bevismaterialet er lige for øjnene af dem, siger han. Mændene og kvinderne i Vidocq society arbejder efter egne udsagn for én og samme klient. retfærdighed. Det gør dem oprigtigt vrede at tænke på, at morderen går løs, og det er, hvad der driver dem. Den kriminelle skal ikke have lov til at tro, at han er klogere end os og kan slippe af sted med mord. Jeg er ham fyren, der griber ham i kraven og stiller ham til regnskab for, hvad han har gjort, siger richard Walter. 32 Ud & Se September