Vejledninger udarbejdet af Matthew Philpott, European HealthyStadia Network, Heart of Mersey, UK (2012)

Transkript

1 HEALTH25 Sundhedsuddannelse og interventionsprogram: vejledning til sportstrænere omkring engagering, motivering og fastholdelse af unge uden uddannelse, arbejde eller praktikplads (NEETs) Vejledninger udarbejdet af Matthew Philpott, European HealthyStadia Network, Heart of Mersey, UK (2012)

2 Del 1 introduktion til vejledningen Om HEALTH25 projektet HEALTH25 er et projekt, der delvist er finansieret af den Europæiske Union, med det formål at fremme sundheden blandt dårligt stillede unge. HEALTH25 forsøger at forbedre sundhedskompetencerne og fremme en sund livsstil blandt unge, der er arbejdsløse eller står uden uddannelse eller praktikplads. Disseungerefererestilsom NEET (Not in Employment, Education or Training). For at imødekomme de komplekse krav, projektet stiller, er der benyttet en tværfaglig tilgang til at udvikle et tværfagligt sundhedsfremmende og interventionsrettet program, der bygger på teknikker fra psykologi, sociologi, uddannelse og sundhedsfremme. Om denne vejledning Formålet med vejledningen er at give trænere, mentorer og organisatorer af interventionsprogrammer, der er en del af HEALTH25 projektet, en række teknikker, der kan engagere, motivere og uddanne deltagere fra NEET målgruppen. Konceptet bygger på taleterapi, herunder særligt aspekter fra den kognitive adfærdsterapi (CBT), og skal hjælpe både trænere og NEETs unge, der deltager i programmet. Teknikkerne vil, med simple værktøjer og teknikker, guide deltagerne igennem emner som at opstille mål, forbedre graden af tillid, selvtillid og motivation. Teknikkerne skal udleveres igennem uddannelsessessioner og kan bruges både til at forbedre helbreds og fitnessniveauet og til at forbedre mulighederne ved en jobsøgning. Udover de konceptuelle teknikker, der er blevet udviklet, er der endvidere præsenteret et sæt af praktiske vejledninger, der er et resultat af samarbejde mellem trænere, medarbejdere fra interventioner målrettet NEET, samt de unge, der er kategoriseret under NEET. Disse praktiske vejledninger skal hjælpe koordinatorer og trænere med at designe og køre et succesfuldt træningsprogram, der fokuserer på NEET gruppen. Vejledningerne tilbyder simple råd omkring temaer som; at få NEET unge til at forestå gevinsterne ved et program, at udvikle materiale, at give støtte på individ og gruppeniveau samt at kommunikere. Det er meningen, at de praktiske vejledninger skal arbejde sammen med de konceptuelle teknikker, særligt når det handler om at sætte mål eller motivere. Om NEET målgruppen At kende årsagerne til at unge mennesker mellem 16 og 20 år på tværs af Europa er klassificeret som NEET er vigtigt, når man skal hjælpe og støtte trænere og mentorer. Forskning har vist, at der er mange forskellige indikatorer til, hvorfor de unge er klassificeret som NEET. Nogle er relateret til adfærd, mens andre hænger sammen med det enkelte individ eller hans/hendes familie. Derfor skal trænere være opmærksomme på, at NEET gruppen ikke er en homogen gruppen, men snarere en samling af unge voksne, der har forskellige karakteristika. NEET gruppen omfatter ikke kun unge, vis barrierer for arbejde, uddannelse eller praktikplads er en række kendte faktorer (som fx stort alkoholforbrug), men også unge, der er dårligt stillet, på grund af helt andre faktorer som deres baggrund, herunder social økonomisk status, ægteskabelig status, uddannelsesniveau samt geografiske determinanter så som at være bosat i landdistrikter med mange afsavn. Da HEALTH25 er et europæisk projekt skal trænere, fra forskellige pilotprojekter, være opmærksomme på de store forskelle i både forekomster af NEET samt indikatorer, der findes i forskellige europæiske lande, særligt i set i lyset af den økonomiske recession. Eksempelvis var der i 2010 stor forskel på forekomsten af NEETs unge, hvor der

3 i Italien var 18 % NEETs unge, mens der i Østrig blot var en forekomst på 6 %. Endvidere er der en række kvalitative forskelle; mens færdiggørelse af en videregående uddannelse i lande som Storbritannien og Tyskland vil sænke risikoen for at tilhøre NEET gruppen, er dette ikke længere tilfældet i lande som Grækenland, Italien og Portugal. Del 2: Konceptuelle teknikker for organisatorer og trænere af sundhedsuddannelser og interventionsprogrammer Introduktion til teknikker fra den kognitive adfærdsterapi Udover det faktum, at en sundhedsuddannelse giver deltagerne muligheden for at blive sundere og tilbyder potentielle veje ind til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, er det meningen, at sundhedsuddannelsen også skal forbedre selvtilliden og motivationen blandt de unge. De følgende temaer og teknikker er udledt af en form for samtaleterapi, der hedder kognitiv adfærdsterapi (CBT), og er henvendt til trænere og andre medarbejdere, der er involveret i sundhedsuddannelser. Teknikkerne er suppleret af gode råde og arbejdsark, der kan hjælpe med at strukturere de enkelte sessioner. Det er ikke meningen, at trænere bliver lært op i basale CBT teknikker, hvilket er årsagen til, at en selv hjælps tilgang til at lære og udbrede disse teknikker er præsenteret i det efterfølgende. Den centrale idé bag CBT er, at adfærd er tillært og følelser (fx skuffelse) er baseret på individuelle tanker og dermed ikke har sit eget liv. Fordelen ved at bruge en CBT tilgang til NEET unge er, at det potentielt kan ændre en konsekvent negativ tankegang og hermed også de langsigtede problemer, dette kan forårsage. CBT mener ikke, at en persons perspektiv altid er et spørgsmål om fortolkning, idet nogle hændelser, som fx alvorlig sygdom eller pludselige dødsfald, altid er negative. Derimod omhandler det et tankemønster (ofte negativ), der er tillært, udviklet over tid og kan være reelle barrierer for fx at fortsætte med at ansøge om jobs på trods af skuffelsen over at klare sig dårligt til en jobsamtale. Det er denne negative spiral CBT forsøger at ændre ved at tilbyde en brugbar metodisk tilgang til interventioner omkring NEET, der uddanner og motiverer unge mennesker gennem sport, fysisk aktivitet og en sundere livsstil. Vigtig note til trænere: For at undgå stigmatisering blandt gruppemedlemmerne er det vigtigt, at deltagerne ikke føler, at de er trådt ind i en terapeutisk proces, idet dette kan mindske interessen og medføre modstand hos individer eller gruppen som helhed. Det er derfor kraftigt anbefalet, at teknikkerne omtales som motiverende teknikker eller selvtillidsopbyggende øvelser. Trænere skal have in mente, at samlingen af forskellige personligheder i gruppen kan betyde, at nogle unge har problemer med manglende selvtillid eller manglende motivation, mens det ikke gør sig gældende hos andre deltagere. Det anbefales derfor, at trænerne viderebringer teknikkerne som færdigheder, der kan benyttes, hvis deltagerne har en negativ indstilling til enten sundhedsuddannelsen eller det at prøve at finde et arbejde. Teknik 1: Den negative meningsdannelse Igennem tider med fx mild depression eller mild angst tænker mennesker forskellige tanker omkring dem selv, ofte i en sådan grad at tankemønstrene bliver ekstreme eller uhensigtsmæssige. En måde at udforske denne negative meningsdannelse er gennem udfyldelse af følgende tabel, hvor en fiktiv deltager er blevet bedst om at identificere en situation, der indeholder negative og automatiske reaktioner.

4 Tabel 1: at se den større sammenhæng Problemet Automatisk meningsdannelse Ansøgte om job Det samme som eller praktikplads sidste gang! Ingen CV afvist tager mine ansøgninger seriøse; hvad er meningen med at fortsætte? Følelsesmæssig reaktion Vrede mod arbejdsgiveren. Frustration og lav selvtillid. Rationel reaktion Det er meget hårdt for tiden der er ikke jobs nok. Ny tilgang Hvilken feedback kan jeg få fra arbejdsgiveren, og hvordan kan jeg forbedre mit CV? Jobsøgeren bliver bedt om at tænke de negative tanker igennem og omforme dem til en mere rationel reaktion. Den rationelle reaktion, som fx at det er svært at finde et job for tiden grundet det lave antal jobs, sætter den automatiske meningsdannelse i et bredere perspektiv og gør det muligt at se den større sammenhæng. Denne teknik gør det muligt at se tanker og følelser, som det de er ordstrømme og forbigående tilstande, i stedet for aktuelle fakta. Øvelse 1: Tal om hvordan de negative følelser ofte er en automatisk reaktion på hændelser, men at disse følelser er en direkte konsekvens af den mening, man tilskriver situationen. Diskutér eksemplet på hvordan en negativ følelse kan blive sat ind i en større sammenhæng (se tabel 1), og hvordan vi i svære tider reagerer per automatik uden at overveje vores handlinger og konsekvenserne heraf. Tal nu med deltagerne om hændelser, der har noget at gøre med at finde et arbejde eller en praktikplads, der har resulteret i negative følelser (fx vrede mod en arbejdsgiver, irritation mod en selv, frustration mod situationen) og få dem til at overveje: Hvilke automatiske reaktioner havde de? Hvad hjalp dem med at overvinde disse og komme videre? Hvad gjorde de ikke? Spørg nu deltagerne, hvad de kunne have gjort anderledes for at ændre situationen: Hvad ville andre have gjort i situationen? (det kan hjælpe at tænke på bestemte mennesker, de kender) Har der før været situationer, hvor de ville have gjort noget andet? Hvis de havde taget en pause og talt til 10, hvad ville de så have gjort? Til sidst; bed deltagerne om at tænke over og skrive nogle alternative reaktioner, de kunne have haft, ned, og spørg dem: Hvis de havde gjort det, hvordan havde situationen så været anderledes? Hvordan havde det påvirket, hvad de følte? Hvordan havde det påvirket den mening, de tilskrev hændelsen? Hvad havde konsekvenserne været ved at reagere på en anden måde? Arbejdsark: at hjælpe deltagerne med at udfordre automatiske negative tanker, brug øvelsen omkring helikopterperspektiv fra slutningen af disse vejledninger sammen med ovenstående øvelse til at hjælpe deltagerne med at strukturere teknikker og udfordre de negative tanker.

5 Teknik 2: Målsætning Mens at se den større sammenhæng eller helikopterperspektiv bygger på en mere rationel reaktion, er formålet med samtaleterapi ikke at få folk til at tænke mere ligefrem eller rationelt, men at hjælpe folk med at opnå deres mål. Når der skal opsættes mål, der skal overkomme specifikke problemer (fx fitness, sundhed, følelser eller omstændigheder forbundet med NEET status), er det brugbart at definere det specifikke problem. Der er et stort potentiale gemt i at bruge fysiske aktivitetssessioner til at demonstrere små forbedringer, mens sport gør det muligt at bruge mangfoldige metaforer (fx mål, sejrer, taklinger) til at konceptualisere, hvordan mål relateret til NEET kan opnås. Trænere skal tale med deltagere om, hvordan målsætning er en vigtig del af alle typer af sport og træningsplaner, uanset om målet er rettet mod forbedring af fysisk eller mentale færdigheder eller blot handler om at få mere glæde ud af den enkelte sport. At opsætte mål kan hjælpe deltagerne med fokusere på; hvad der er vigtigt samt at øge deres indsats og motivere dem til at holde sig til deres plan. Som alle, der har prøvet at have et nytårsforsæt, dog ved; at opsætte mål er nemt, at nå dem er langt sværere. Øvelse 2: Når man skal hjælpe med at opsætte mål, der er klare og dermed nemmere at opnå, er det brugbart at bruge SPORT forkortelsen, der er en realistisk step by step tilgang, der viser deltagerne, at man hele tiden bevæger sig mod at opnå målet. SPORT står for: Specifik: Vær præcis omkring hvor, hvornår og mod hvem personen vil opføre sig anderledes. Eksempelvis vil personen muligvis hellere være nervøs end bange for en jobsamtale, og i situationen være fokuseret på, hvad der er opnået og ikke det faktum, at personen er arbejdsløs. Positiv: få deltagerne til at formulere deres mål med positive ord, hvilket opmuntrer dem til at udvikle flere mål i stedet for få. Eksempelvis kan de fokusere på selvtillid (i modsætning til angst) eller forbedring af færdigheder (i modsætning til at de måske har lavet få fejl). Observerbar: Prøv at få deltagerne til at beskrive en adfærdsændring, der er let at observere, i deres beskrivelse af deres mål. Personen vil blive opmuntret af synlige ændringer, der er en del af deres vej mod målet. Realistisk: Sikrer dig, at målene er klare, konkrete, realistiske og opnåelige. Fokuser på mål, der er inden for rækkevidde og afhænger af individuelle ændringer frem for andre mennesker. Prøv at få deltageren til at visualisere at opnå sit mål, for at holde vedkommende motiveret og fokuseret. Tidsbegrænset: Få deltageren til at sætte en tidsramme for at holde vedkommende fokuseret og effektiv i jagten på at opnå målet. Hvis deltageren fx har undgået at opdatere sit CV i et stykke tid, så lav en plan for, hvornår det skal gøres. Specificer hvor lang tid og hvor ofte der skal udvises en ny adfærd, fx løbetræne tre gange om ugen. Arbejdsark: Brug Målsætning via SPORT på deltagerne, hvor de strukturerer deres egne umiddelbare mål i forskellige kontekster (fx fitness, helbred, arbejde osv.) Teknik 3: Lav selvtillid Omstændighederne for unge mennesker, der er klassificeret som NEET i en længere tidsperiode, eller mennesker, der har haft et arbejde, men nu er klassificeret som NEET, kan være potentielt skadelige for

6 deres selvtillid. Det er vigtigt at påpege, at der ikke altid er nogen sammenhæng mellem NEET status og lav selvtillid, men at trænere dog skal være opmærksomme på et potentielt lavt niveau af selvtillid hos individer inden for gruppen. Diagram 1: cirklen af lav selvtillid Faktisk eller opfattet negativ kritik eller bedømmelse fra andre Lav selvtillid Gentagne selvkritiske tanker Mennesker, der lider af lav selvtillid, har det problem, at deres selvtillid bliver ved med at være lav grundet deres egne selvkritiske tanker. Denne selvopfattelse kan startes af kritik (eller opfattet kritik), eller når der sker noget, der minder personen om bestemte tidligere hændelser, fx at endnu en jobansøgning bliver afvist. Dette kan have alvorlige langsigtede konsekvenser for selvtilliden, og specifikke situationer, som fx jobsamtaler eller jobsøgning, kan bliver underlagt automatiske følelser af enten angst eller simpel unddragelse. Endvidere er disse reaktioner en bekræftelse af sådanne negative overbevisninger, hvilket efterlader personen med en følelse af, at de har endnu mindre chance for at klare lignende situationer i fremtiden (se diagram 1). Denne cirkel virker måske umiddelbart uknækkelig, men som demonstreret i teknik 1; når man udfordrer negative tanker er det altafgørende at huske, at tanker kun er tanker og ikke fakta, og de kan ændres. For at forbedre selvtilliden er det vigtigt at forstå, hvad negative overbevisninger er, og hvor de kommer fra. Hvis deltagerne i uddannelsessessioner oplever et lavt niveau af selvtillid, særligt hvis det drejer sig om at forbedre færdigheder, kan trænerne bruge følgende spørgsmål til at strukturere de tanker, deltageren har omkring selvtillid. I takt med at tankerne bliver struktureret, kan deltagerne begynde at udfordre og ændre dem: Hvad mener du, er dine svagheder? Hvis du skal beskrive dig selv med et ord, hvilket ord vil du så bruge? Hvornår begyndte du at føle sådan her? Kan du identificere en oplevelse eller hændelse, som har forårsaget denne følelse? Kommer nogle bestemte negative følelser tilbage med jævne mellemrum? Øvelse 3: En måde at udfordre de negative overbevisninger er at samarbejde med deltagerne i uddannelsessessionerne og på denne måde finde ud af, hvordan disse negative tanker ændres. Det er muligvis bedst at begynde med at bruge denne øvelse i sammenhæng med fitness, sundhed og sportsfærdigheder i stedet for temaer relateret til NEET, dog kan disse temaer sidenhen vendes med

7 samme øvelse. Eksempelvis kan øvelsen bruges, hvis en deltager føler, at han/hun aldrig bliver i stand til at stoppe med at ryge, efter vedkommende har prøvet 3 gange inden for det sidste år uden succes. Se nu på hændelser og omstændigheder, der kan vise en anden side af sagen: Jeg vil under alle omstændigheder holde op med at ryge, det er bare ikke lykkedes for mig endnu. Sidste gang jeg prøvede, var jeg røgfri i 7 uger det viser, at jeg kan holde op i en længere tidsperiode. De sidste gange jeg prøvede at stoppe, var jeg stadig mærket af, at mit forhold til min kæreste gik i stykker med jeg har det bedre nu. Jeg har endnu ikke prøvet at bruge nikotinplastre måske skal jeg prøve dem næste gang, hvor de vil hjælpe mig med at stoppe. Denne teknik kan også bruges til at arbejde med mere fundamentale overbevisninger, der har indflydelse på selvtilliden. For eksempel kan en deltager, der føler at ingen kan lide ham/hende, godt se at: Min mor ringer til mig, hver gang jeg har fødselsdag. Min bror ringede ikke tilbage, men han fortalte senere, at han havde haft travlt på arbejdet det var ikke noget personligt. Jeg er blevet inviteret til en af mine venners bryllup senere på året. Jeg hyggede mig virkelig til sidste uddannelsessession, og jeg fik en ny ven. Dette ligner måske bare ganske få eksempler, men i takt med at listen med tiden bliver længere, kan deltageren se tilbage på den og udfordre de negative holdninger, han/hun har holdt fast i. Dette er en teknik, der kan hjælpe deltagerne med at se dem selv gennem nye briller. Teknik 4: Motivation og adfærdsændringer Motivation er nøglen til succes uanset om det handler om at forbedre de fysiske færdigheder, stoppe med at ryge eller finde et arbejde eller en praktikplads. Uden den rette motivation bliver det meget sværere at opnå de personlige mål. En måde at øge motivationen på er gennem positive billeder, særligt inspirerende figurer eller situationer samt rollemodeller. Denne tilgang er særligt velegnet i sportssammenhæng, hvor der er mange både positive og negative situationer relateret til at vinde eller tabe, sportsrollemodeller samt situationer, hvor det handler om at opnå det næsten umulige, fx at vinde en fodboldkamp efter at have været langt bagud. Endvidere er der mange kilder til opmuntring, der kan hjælpe deltagerne med at foretage en ændring. Trænereskaloverveje at tale med deltagerneom: Rollemodeller; hvem har karakteristika, de beundrer og gerne vil have selv, uanset om det er fra det virkelig liv eller fiktion. Det kan fx være en person, der er åben over for nye oplevelser og er målrettet. Inspirerende historier om mennesker, der overkommer modgang beskrive en almindelig person eller en gruppe, der har overvundet modgang (fx Nelson Mandela), som deltagerne kan relatere til deres egne ændringer. Billeder og ikoner af mennesker eller hændelser, der eksemplificerer opnåelsen af mål og succes, fx en topatlet på toppen af podiet eller en fodboldspillers reaktion på en scoring af et vigtigt mål.

8 Øvelse 4: Efter at have diskuteret ovenstående kilder til inspiration, gå igennem dem igen kombineret med følgende spørgsmål: Tænk over disse kilder til inspiration og spørg dig selv: Hvad ser du? Hvad hører du? Hvordan opfører de sig? Hvilke fysiske og emotionelle følelser havde du, da du forestillede dig, at du var en del af disse inspirerende situationer? Kan du komme op med et ord eller et navn (dit nøgleord), der beskriver og samler disse gode følelser? Noget du nemt kan tage op i fremtidige situationer? Sikrer dig, at deltagerne har fastlåst deres nøgleord, og forbundet det med positive følelser, inden de tager det i brug. Bed nu deltagerne om at bruge deres nøgleord, og den inspiration det giver dem, i situationer, som de synes er svære og gerne vil ændre, fx når de er nervøse for en jobsamtale. Før de starter; bed dem om at tænke på deres nøgleord i hvert trin af øvelsen: Bed deltagerne om at gennemgå situationen i deres fantasi, herunder hvordan de ser ud, hvordan de lyder, og hvordan de agerer. Brug forskellige scenarier af situationen bed deltagerne om at gennemgå situationer, hvor de bliver præsenteret for intervieweren, men også situationer, hvor de selv tager initiativ og præsenterer dem selv. Bed deltagerne om at forestille en række spørgsmål, de højst sandsynligt bliver spurgt om, og få dem til at øve at svare på disse spørgsmål med selvtillid. Arbejdsark: for at hjælpe deltagerne med at øge deres motivation, som et trin imod en ændring, brug Motivation arbejdsarket. Teknik 5: Det motiverende interview Det motiverende interview er særligt brugbart overfor individer, der deltager i uddannelsessessioner, hvor det er specifikke livsstilsproblemer, der holder dem tilbage, fx stort alkoholforbrug eller asocial adfærd. Denne teknik forsøger at øge motivationen ved at hjælpe deltagerne med at udvikle en selvbevidsthed og opmuntre til ansvarlighed og selvstændighed. Det primære formål med det motiverende interview er at grundlægge et forhold og dermed få et sprog, der præsenterer engagement for at opnå målene, og særligt at fremkalde en frivillig snak og ændring (change talk). Change talk kan bruges til bearbejde uoverensstemmelser mellem en deltagers udtalelser og handlinger (fx at de siger, at de vil holde sig fra alkohol, men bliver ved med at drikke) på en ikke konfronterende måde, der stemmer overens med trænerens rolle i sportskonteksten. Denne teknik bør kun bruges på individniveau, da den rammer ændringer og vaner relateret til den enkelte person. Diskutér emnet omkring forbedrelse af helbredet, og spørg ind til nogle simple spørgsmål omkring deltagernes fremgang i sundhedsuddannelsen, særligt vedrørende fitness. Disse spørgsmål kan bl.a. være: Hvordan vil du gerne forbedre din kondition? Hvad vil være godt ved at forbedre din kondition? Hvordan vil dette påvirke din livsstil og evner?

9 Øvelse 5: Når individerne har varmet op; tal med den enkelte deltager om hvilke livsstilsændrniger han/hun gerne vil foretage, fx hashrygning eller stort alkoholindtag, og stil dem følgende spørgsmål omhandlende hvordan dette kan holde dem tilbage fra et arbejde eller praktikplads: Hvad vil du gerne have var anderledes ved din nuværende situation? Hvorfor tror du, at du skal ændre dig? Hvad sker der, hvis du ikke ændrer dig? Hvad vil fordele være ved at ændre din nuværende situation? For at strukturere dette kan trænere og mentorer bruge en form for cost benefit diagram (CBC). Nedenfor gives et eksempel på et sådant diagram, der kan vise, at både fordele og ulemper kan være konsekvenser af en beslutning om af ville foretage en ændring. Fortsætte med at drikke som jeg gør nu Skære ned på mit alkoholindtag Stoppe med at drikke Cost Det er hvad mine venner gør; det gør mig mindre nervøs; det er sjovt at være fuld; det smager godt. Jeg kan stadig være sammen med mine venner; det vil være godt for mit helbred. Jeg vil ikke komme op at slås; min kæreste eller forældre vil være glade; jeg vil spare penge; det er godt for mit helbred. Benefit Jeg kommer op at slås; sundhedsproblemer; jeg kommer måske til at blive ensom; gæld; jeg kan ikke huske noget dagen efter. Vil min kæreste eller forældre tro på mig? Kan jeg holde fast? Jeg bliver måske nødt til at undgå mine venner; hvordan skal jeg så klare min nervøsitet? hvad skal jeg gøre, når jeg vil have det sjovt? Med andre ord viser CBC altså fordelene og ulemperne ved de forskellige muligheder en person har. At foretage en cost benefit analyse, der undersøger plusser og minusser ved en ændring, kan hjælpe med at visualisere de nødvendige trin imod en ændring, og dermed sætte gang i motivationen. Trænere og mentorer kan arbejde sammen om at udarbejde motiverende CBC er, som kan udpensle fordelene og ulemperne ved en adfærdsændring. Efter deltagerne har udarbejdet en CBC, bør diagrammet gennemgås en gang i ugen for at tjekke motivationen og se hvilke fordele, der er blevet synlige. For at styrke motivationen; bed deltagerne om at skrive den vigtigste fordel ved ændring og den vigtigste udgift ved ikke at ændre ned. Det er sandsynligt at en række af de vigtigste fordele vil kunne spille sammen med det overordnede mål. Det anbefales i denne forbindelse, at trænere forsøger at integrere resultaterne fra CBC med den overordnede SPORT målsætning, beskrevet i teknik 2. Arbejdsark: brug CBC Diagram med deltagerne for at tjekke og øge motivationen ved at udpensle fordele og ulemper ved en ændring.

10 Del 3: praktiskvejledning til organisatorer og trænere af sundhedsuddannelser og interventionsprogrammer Opstart engagering og motivering af NEETs som en del af sundhedsprogrammet Trænere der både leder og støtter sundhedsuddannelser skal være særligt opmærksomme på de motiverende faktorer, der vil engagere deltagerne til at starte og ikke mindst færdiggøre uddannelsen. Trænere skal være klar med et konkret eksempel på, hvad kurset har af fordele for deltagerne inden for bestemte emner: tillæring af nye færdigheder (fx at arbejde i en gruppe); forbedre niveauet af fysisk aktivitet, føre en sundere livsstil; samt potentielt at opnå muligheder indenfor uddannelse og arbejde. Opstarten at sælge kurset til de unge Der skal være reklameret for kurset, det skal være gratis og hjælpe de unge med at finde uddannelse, praktikplads eller arbejde. Samarbejd med partnere og skab nogle muligheder for frivilligt arbejde for de unge, der gennemfører kurset. Hvis kurset består at en blanding af mandlige og kvindelige deltagere, skal det sikres, at deltagerne er opmærksomme på dette, og at der vil være en blanding af mandlige og kvindelige instruktører. Læg vægt på at kurset vil være sjovt og vil give muligheden for at ændre det sædvanlige hverdagsliv med mange nye aktiviteter, der giver mulighed for at lære nye sportsaktiviteter og blive sundere. Brug digitale og sociale medier (fx Facebook eller Twitter) for at reklamere for kurset samt at fastholde en forbindelse mellem deltagere og trænere. Kurset skal have et genkendeligt certifikat, som de unge får, når de har gennemført kurset. Samarbejd med lokale partnere (fx Jobcentre) for at give certifikatet værdi. Opstarten fremhæv fordele ved fysisk aktivitet og en sund livsstil Understreg at de unge vil få tildelt en aktivitetsplan baseret på deres egne evner, ikke hvilke evner andre har. Demonstrer fordelene ved at have en mere fysisk aktiv livsstil, herunder: udvikler positivt humør, forbedrer søvnmønstret og fjerner træthedsfølelsen, forbedrer motivationen og selvtilliden, gør det nemmere at tænke klart og tage beslutninger, sociale fordele. Fokuser mest på kortsigtede fordele, særligt kropsopfattelse (fx vægttab, bedre hud, større/stærkere muskler) og gem de mere langsigtede fordele lidt i baggrunden. I viderebringelsen af budskaber omkring sundere livsstil skal de bygges ind i sportsaktiviteter emne for emne. Opstarten potentielle barrierer Negative stereotyper blandt målgruppen om hvad kurset vil tilbyde dem, og at det handler om emner og aktiviteter, der ikke interesserer dem. Potentielle udgifter forbundet med deltagelse i kurset (fx bustransport) samt nødvendigt udstyr (fx træningssko eller træningstøj).

11 Individer, der ikke føler sig sikre nok på deres egne evner eller kondition, samt de individer, der allerede føler, at de har helbredsproblemer. At kurset kolliderer med jobtræning og lignende. Opstarten at overkomme barriererne Træningsprogrammet skal placeres i nærheden af størstedelen af deltagerne, hvilket gør det muligt at gå eller cykle. Desuden skal det sikres, at lokationen placeres i nærheden af offentlig transport, og at der er mulighed for at parkere cyklen på stedet. Støt de unge mennesker med deres transportudgifter ved at forhandle med de lokale tog og busruter eller via direkte dækning af omkostninger fra projektet. Kør træningssessionerne på tidspunkter, der opmuntrer til deltagelse. Fx fra klokken 11 til 13, i modsætning til tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen. Kurset skal køre på faste dage og tidspunkter. Tilbyd sportsaktiviteter, der er set på som nye og cool af målgruppen (fx zumba) spørg gruppen hvad de gerne vil og se hvilke aktiviteter, der kan tilføjes. Forsøg at planlæg deltagergruppen således, at hver deltager har mindst en person, de kender fra kursets start, hvilket vil øge sandsynligheden for gennemførelse. At fastholde deltagere motivering af NEET gruppen Udover gratis deltagelse på kurset og muligheden for bedre chancer for arbejde, uddannelse eller praktikplads kan man tilbyde en række materielle fordele for at opmuntre til deltagelse og færdiggørelse af kurset. Mens sundheds og sportsaktiviteter fylder meget af kurset, er der også en række aktiviteter, der er designet til at forbedre selvtilliden hos deltagerne. Naturligvis er det ikke alle pilotstudier, der har økonomi til at tilbyde nedenstående incitamenter, men det anbefales, at der tilbydes mindst nogle udvalgte incitamenter på kurset. At fastholde deltagere materielle incitamenter Udlevering af gratis sportstøj eller udstyr (fx T shirts, hatte) her kan HEALTH25 logoet evt. bruges samt logoer fra andre samarbejdspartnere. Enten et gratis sundt måltid eller en sund snack i slutningen af hver session, eller hvis muligt rabatkuponer, der kan bruges til at købe sundt mad. Samarbejd med lokalsamfundet eller andre partnere, så der kan tilbydes gratis indgang i fitnesscentre eller andre aktivitetscentre for deltagerne. Tilbud om gratis billetter til sportsbegivenheder (fx en fodboldkamp). Planlæg en ceremoni i slutningen af kurset med deltagelse fra en kendt sportsstjerne eller anden rollemodel, gerne med mulighed for at invitere venner, familie, den lokale presse og sponsorer. Rabatkuponer til nyt tøj, modeikoner, hårprodukter eller kosmetik specielt designet til at forbedre deltagernes selvtillid. At fasthold deltagere at man kan forlade NEET status gennem gennemførelse af kurset Kvalifikationer: samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner om at akkreditere kurset, så det bliver en kvalifikation for deltagerne, der kan skrives på deres CV. Samarbejde med sportsforeninger og uddannelsesinstitutioner, der har sportsmoduler, og akkreditér kurset, så det kan bruges som kvalifikation af de deltagere, der gennemfører.

12 Det er vigtigt, at kurset samarbejder med lokale jobcentre og potentielle arbejdspladser for deltagerne, både i den private og offentlige sektor. På denne måde udvikles potentielle muligheder efter gennemførelse af programmet. Udover udvikling af arbejdsmuligheder skal der gerne udvikles muligheder for frivilligt arbejde for deltagere, der er i gang med kurset. Understreg over for deltagerne, at selv små forandringer i deres kondition og livsstil (fx nedsat alkoholforbrug eller rygestop) vil forbedre deres chancer for at få et arbejde eller blive optaget på en uddannelse. At fastholdedeltagere støtte Trænere skal forstå vigtigheden af gruppearbejde i sessionerne på kurset, men skal samtidig understrege det ansvar gruppemedlemmerne har overfor hinanden. For at opmuntre til gennemførelse af kurset kan man tilbyde gruppebelønninger, hvor gruppen får en større belønning jo flere deltagere, der gennemfører. Fx kan man få 20 kroners rabatkupon per gennemførende deltager, hvilket betyder, at hvis 10 personer gennemfører, så får hver deltager en rabatkupon på 200 kroner. Deltagerne skal prøve at holde kontakt med hinanden uden for træningssessionerne fx på gruppeniveau (via sociale medier) eller individniveau (fx med aftale om træning uden for kurset). Trænere skal hjælpe deltagerne med at skabe denne kontakt, og evt. sammensætte sub grupper, der fx er baseret på en fælles interesse. Støtte og kontakt uden for kurset kan fremmes via brugen af digitale og sociale medier, fx Facebook. Når disse platforme udvikles skal organisatorer opsætte konkrete regler og politikker for brugen af medierne. En anden måde at holde deltagerne motiverede og reducere risikoen for at de dropper ud, er via motiverende beskeder og påmindelser. Dette har virket i en række tidligere projekter med sundhedsfremme. Der kan i dette tilfælde sendes beskeder med individuelle mål, opmuntring til livsstilsændringer samt påmindelser om sessioner.

13 Arbejdsark: Helikopterperspektiv I en stressfuld situation kan vi let blive opslugt af følelser, hvilket slører vores syn på tingene. Gennemgang af dette arbejdsark vil hjælpe dig med at få et andet perspektiv: Situationen Hvad skete der? Hvor? Med hvem? Hvordan? Dig selv Hvad reagerer jeg på? Hvad betyder denne situation for mig? Hvad siger denne situation om mig? Hvad er det værste ved situationen? Udenforstående Hvordan ser dette ud for folk, der ikke er følelsesmæssigt involveret? Hvad vil de sige? Hvad vil jeg sige til dem? STOP Tæl til 10 hvad er den større sammenhæng? Andre Hvordan ser dette ud for andre? Hvilken betydning tilskriver de situationen? Hvad er deres tanker og følelser? Tænk dig om! Øv det der virker! Hvad vil være det bedste at gøre for mig, for andre, for situationen? Hvad vil hjælpe mest?

14 Arbejdsark: Målsætning via SPORT SPECIFIK Vær klar omkring hvad du vil opnå. Overvej om du skal dele det overordnede mål op i mindre delmål. POSITIV Beskriv dit mål med positive ord brug fx vendinger som udvikle mere af frem for have mindre af. OBSERVERBAR Beskriv en adfærdsændring, der let kan observeres. Hvis du inkluderer dette som en del af din rejse mod dit overordnede mål, vil disse ændringer virke motiverende. REALISTISK Er dette opnåelig med de ressourcer, du har til rådighed? Sikrer dig at dine mål er klare, konkrete, realistiske og opnåelige. Fokuser på mål, der er inden for rækkevidde, og afhænger af ændringer i dig selv og ikke af andre. TIDSBEGRÆNSET Sæt en tidsgrænse for, hvornår du skal have opnået dit mål. 1 uge, 1 måned, 6 måneder, 1 år? Overvej om du skal bruge mindre tidsgrænser til dine delmål.

15 Arbejdsark: Motivation Identificer værdier eller dit livs retning hvad arbejder du hen imod? Hvad er virkelig vigtigt for dig? Hvad giver dit liv mening og værdi? Opsæt et mål Overvej at bruge tredje person: (navn) vil Tilføj mening og værdi: Hvem eller hvad gør jeg det for? Hvordan vil det hjælpe? Planlæg delmål på vejen til dit overordnede mål o Hvordan? Hvornår? Med hvem? Osv. o Sikrer dig at målet er specifikt, realistisk og opnåeligt. Hvordan ved du, hvornår du har opnået dit mål? Overvej mulige barrierer og hvordan du overkommer dem. Fortæl andre om dine planer. Få deres feedback og støtte. Fordele og ulemper: Hvad vil ændre sig, hvis jeg ikke gør noget? Hvad vil jeg (eller andre) opnå ved at gøre det? Hvad eller hvem vil have glæde af det? Bryd dårlige vaner Lav nye vaner. Du skal muligvis ændre din dagligdag. Skab en sund balance mellem arbejde, afslapning og sjov. Erkend succes. Beløn dig selv når du opnår et delmål. Evaluer hver eneste dag. Spørg dig selv hver morgen: hvad kan jeg gøre i dag?, og hver aften: hvad har jeg opnået i dag skriv det ned. Læg mærke til hæmmende og negative tanker og følelser Stop den uendelige kamp med at bekæmpe dem. Det er sådan sindet og kroppen fungerer, det er sådan det er Tal med dig selv på en positiv og motiverende måde vær din egen motivator. Skriv det ned og påmind dig selv. Udøv medfølelse over for dig selv i stedet for selvkritik Få et nyt fokus værdier og mål Visualiser din succes

16 Fantasér, se dig selv påbegynde rejsen mod de første delmål, se dig selv opnå dit overordnede mål. Forestil dig hvordan det vil føles. Forestil dig den feedback du vil få fra andre. Spil rollen Gør det! Vælg en rollemodel uanset om det er fiktion eller virkelighed. Forestil dig, at du handler som den person og opnår dit mål. Uanset fra du føler og tænker gør noget! Just do it og bliv ved med at kæmpe Arbejdsark: CBC diagram fordele og ulemper ved forandring Fordele ved at lave en forandring + Ulemper ved at lave en forandring Ulemper ved ikke at lave en forandring Fordele ved ikke at lave en forandring +

17