TILLÆG FORSLAG JERNIT TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE. Udvidelse af slagtekyllingeproduktionen. vandindvindingsområder ved Jernit

Transkript

1 FORSLAG JERNIT Udvidelse af slagtekyllingeproduktionen samt revision af følsomme vandindvindingsområder ved Jernit Linen 58, 8450 Hammel Hammel Kommune Langå Hadsten Rosenh Gjern Hammel Hinnerup g Galten Århus Ry Hørning Skanderborg TILLÆG TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT JUNI 2004

2 Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Udgivelsesår: 2004 Titel: Redaktion: Foto: Layout: JERNIT Udvidelse af slagtekyllingeproduktionen samt revision af følsomme vandind vindingsområder ved Jernit? Hammel Kommune Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2001 Natur og Miljø Karin Hvidberg Nilsson Århus Amt Kirsten Lavtsen ISBN: Elektronisk udgave: Oplag: Udskrives fra nettet Sideantal: 70 Grundmateriale: T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Denne rapport findes kun som digital udgave. Den kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside

3 Jernit Udvidelse af slagtekyllingeproduktionen, Hammel Kommune samt Revision af følsomme vandindvindingsområder ved Jernit Tillæg til Regionplan 2001 og VVM-redegørelse Indholdsfortegnelse Indledning 2 Regionplantillæg 4 Retningslinier 4 Redegørelse 5 Resumé af VVM-redegørelsen 8 VVM-redegørelse Beskrivelse af produktionsanlægget Fysisk udformning og placering Husdyrproduktion og udspredningsareal Forbrug Afkast Transport Alternative løsninger og 0-alternativ Alternative løsninger alternativ Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse Bebyggede arealer og nabobebyggelse Landskabelige forhold og nybyggeri Grundvand Overfladevand Naturområder Særligt følsomme landbrugsområder (SFL) Øvrige forhold Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne Sammenfattende vurdering Amtsrådets forslag Fravalgte alternativer 35 Bilag: 1. Oversigtskort Ejendommens bygningsanlæg Ejendommen med udbringningsarealer og drikkevandsinteresser Ejendommen med udbringningsarealer og beskyttede naturtyper Forslag til miljøgodkendelse Forslag til landzonetilladelse Krav til opsætning af Daisymodellen Nitratfølsomme områder inden revision Nitratfølsomme områder efter revision Nitratindhold i det øverste grundvand 68

4 2,QGOHGQLQJ Århus Amt offentliggør hermed et forslag til regionplantillæ g med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelse af slagtekyllingeproduktion på ejendommen Jernit, Linien 58, 8450 Hammel samt for revision af følsomt vandindvindingsområde. Jernit hører under Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug. Regionplantillæ gget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 847 af 30. september Slagtekyllingeproduktionen på Jernit ønskes udvidet fra de nuvæ rende 229 dyreenheder (DE) til 497 DE svarende til en produktion af dage gamle slagtekyllinger årligt. Den samlede bedrift består af 1231 ha, heraf er Jernits jordtilliggende på 401 ha ejet jord. Den udvidede produktion ønskes placeret i sammenhæ ng med Jernits øvrige bygningsmasse. I forbindelse med udvidelsen ønskes der, syd for de eksisterende kyllingestalde, opført to nye kyllingestalde, hver på m 2, hver med et forrum på 40 m 2 og tre fodersiloer med en maximal højde på 15 m. Jernits bygninger ligger i det åbne land knap 3 km øst for Hammel. Samtidig revideres det følsomme vandindvindingsområde omkring Jernit, hvorved udpegningen bringes i overensstemmelse med nuvæ rende viden inden for området. 'HWKLGWLGLJHVDJVIRUO E Århus Amt modtog den 1. marts 1999 en ansøgning om udvidelse af slagtekyllingeproduktionen på Jernit fra 229 til 497 DE. Amtet offentliggjorde i perioden 1. februar til 1. marts 2000 et debatoplæ g Udvidelse af kyllingefarm på landbrugsejendommen Jernit, Linen 58, Hammel. Amtet modtog ingen debatindlæ g. 990UHGHJ UHOVHQ Da slagtekyllingeproduktionen på Jernit bliver større end 250 DE, er der udarbejdet en sæ rlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en såkaldt VVM-redegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på ejendommen og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur. 0LOM JRGNHQGHOVH Slagtekyllingebrug med mere end 100 DE i slagtekyllinger er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om sæ rligt forurenende virksomheder. Det indebæ rer, at kommunen, her Miljøcenter Østjylland, skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. På ansøgningstidspunktet var græ nsen for miljøgodkendelse af slagtekyllingehold 250 DE. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem Miljøcenter Østjylland og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse er derfor vedlagt som bilag 5 i denne redegørelse. Hammel Kommune kan miljøgodkende udvidelsen af slagtekyllingeproduktionen på Jernit under forudsæ tning af, at den foregår i overensstemmelse med regionplantillæ ggets retningslinier og VVM-redegørelsen.

5 3 /DQG]RQHWLOODGHOVH Det er vurderet, at der i dette tilfæ lde kræ ves landzonetilladelse til det ansøgte nybyggeri efter planlovens 35, stk. 1. Landzonetilladelsen skal gives af amtet, da ansøgningen er modtaget før 1. september Forslag til landzonetilladelse til opførelse af to kyllingestalde, hver på m 2, to forrum, hver på 40 m 2 og tre fodersiloer med en maximal højde på 15 m er vedlagt som bilag 6 i denne redegørelse. 'HWYLGHUHIRUO E Efter offentlighedsfasen vil Amtsrådet på baggrund af de indkomne bemæ rkninger tage stilling til, om regionplantillæ gget og dermed tilladelse til udvidelse af husdyrproduktionen samt revisionen af det følsomme vandindvindingsområde kan vedtages endeligt.

6 4 7LOO JWLO5HJLRQSODQIRU XGYLGHOVHDIN\OOLQJHSURGXNWLRQHQSn-HUQLW +DPPHO.RPPXQHVDPW UHYLVLRQDII OVRPPHYDQGLQGYLQGLQJVRPUnGHUYHG -HUQLW 5HWQLQJVOLQLH I Regionplan 2001 for Århus Amt suppleres Retningslinien 3.4 Følsomme vandindvindingsområder med et nyt stykke: På vedlagte kort (bilag 9) er vist et udsnit af de områder med sæ rlige drikkevandsinteresser, der - efter konkret vurdering i forbindelse med udarbejdelse af regionplantillæ g og VVMredegørelse for udvidelse af kyllingeproduktionen på Jernit, Hammel - må betegnes som nitratfølsomme. I Regionplan 2001 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæ g, der påvirker miljøet i væ sentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsejendommen Jernit, Linien 58, 8450 Hammel, matr. nr. 1 u m.fl., Frijsenborg Hovedgård, Hammel kan slagtekyllingeproduktionen udvides op til 497 dyreenheder (DE), svarende til produktion af kyllinger på 42 dage årligt ( kyllinger på dage årligt). Der kan opføres to nye kyllingestalde, hver på m 2, to nye forrum, hver på 40 m 2 og tre nye fodersiloer med en maksimal højde på 15 m. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Vurderingen af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinie er baseret på følgende forudsæ tninger: Ø st og syd for de nye stalde etableres og vedligeholdes der en beplantning, svarende til den eksisterende beplantning øst for ejendommens nuvæ rende bygninger. Bedriftens produktion gennemføres på en sådan måde på de nitratfølsomme udbringningsarealer, som ligger i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser (inden for indsatsområderne Skjød, Kasted, Houlbjerg og Lyngå), at nitratudvaskingen fra rodzonen, regnet som gennemsnit for bedriftens nitratfølsomme arealer i området, ikke forøges i forhold til den nuvæ rende drift. Det forudsæ ttes ligeledes, at udvaskningen fra rodzonen som gennemsnit for bedriftens skov, natur og landbrugsarealer indenfor ovennæ vnte område ikke overstiger 35 kg N/ha/år (svarende til en udvaskning på 50 mg/l). Udbringningsarealet som indrammet med rød på bilag 4, anvendes ikke til udbringning

7 5 af husdyrgødning. Bedriftens produktion gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance. Det forudsæ ttes, at renere teknologi i videst muligt omfang anvendes, således. at ammoniakfordampningen begræ nses mest muligt fra stalde, under opbevaring og under udbringning. 5HGHJ UHOVH Retningslinie 3.4 er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2001 for Århus Amt. I retningsliniens stk. 1 er anført, at den konkrete individuelle vurdering i forbindelse med behandling af udvidelser af husdyrbrug inden for et udpeget nitratfølsomt område skal bygge på de nyeste oplysninger, som amtet er i besiddelse af. I forbindelse hermed er det fundet, at en del af det hidtidigt udpegede nitratfølsomme område ikke er sårbart, og at det derfor ikke bør væ re omfattet af retningslinien 3.4. Samtidig er det fundet, at andre arealer i området er sårbare, og derfor bør væ re omfattet af retningslinien 3.4. Det reviderede kort over nitratfølsomme områder i næ rområdet ved Jernit er vist i bilag 9. Retningslinie 7.2 er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2001 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 874 af 30. september 1994 (Samlebekendtgørelsen), idet ansøgningen er indkommet, mens denne bekendtgørelse var gæ ldende. Den er senere afløst af bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Vilkår om beplantning indarbejdes i Århus Amts landzonetilladelse. Langt den overvejende del af udbringningsarealerne i OSD er nitratfølsomme. Der skal ved udvidelse af eksisterende, intensive husdyrbrug, inden for de udpegede nitratfølsomme vandindvindingsområder udvises sæ rlig opmæ rksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat. Vurderet ud fra ansøgers beregnede kvæ lstofoverskud, vil en nitratudvaskning på niveau med den nuvæ rende væ re acceptabel i forhold til drikkevandskvaliteten. Her er sæ rligt vurderet i forhold til vandkvaliteten inden for det centralt beliggende område i forhold til en evt. kommende indvinding til Hammel by. For at sikre en god drikkevandskvalitet i OSD området er det således væ sentligt, at nitratudvaskningen fra rodzonen på de af Jernits udbringningsarealer, der er nitratfølsomme, ikke stiger yderligere i forhold til det nuvæ rende. Det er endvidere væ sentligt, at udvaskningen som gennemsnit for bedriftens skov, natur og udbringningsarealer i OSD området ikke overstiger hvad der svarer til 50 mg/l som løbende gennemsnit over 4 år. Med en nettonedbør i området på 300 mm svarer det til 35 kg N/ha/år. Det forudsæ ttes, at dokumentation i form af en årlig modelberegning af den fremtidige nitratudvaskning fra rodzonen indsendes til tilsynsmyndigheden sammen med gødningsregn-

8 6 skab efter væ kstårets afslutning, dog senest 31. marts hvert år. Såfremt forudsæ tningerne (herunder afgrødevalg og gødningstildeling) for beregningerne ikke er æ ndret i forhold til seneste beregning, kan der indsendes en erklæ ring herom i stedet for en modelberegning. Den nuvæ rende nitratudvaskning fra rodzonen på udbringningsarealerne bør fastlæ gges med den standardiserede Daisymodel til beregning af nitratudvaskning før udvidelsen igangsæ ttes. Fordelingen mellem skov/natur og udbringningsarealer forudsæ ttes at væ re 36% skov/natur og 64% landbrugsjord. Krav til modelopsæ tning er fastsat i bilag 7. Hammel Kommune forventes at fastsæ tte vilkår vedrørende ovennæ vnte i miljøgodkendelsen. For at undgå overfladisk afstrømning og sikre god vandkvalitet i den del af Granslev Å, hvor udbringningsarealet skråner stæ rkt ned mod åen, er det forudsat, at marken ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning. Hammel Kommune forventes at fastsæ tte vilkår vedrørende arealet, indrammet med rød i bilag 4, i miljøgodkendelsen. Randers Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EU-habitatområde. Søerne i oplandet til udbringningsarealerne er fosforbelastede specielt efter tidligere store fosforudledninger fra spildevand. I redegørelsen er opstillet et næ ringsstofregnskab, som viser balance mellem tilført og bortført fosfor på markerne. Det er vigtigt at sikre, at fosforoverskuddet fastholdes på det, som ansøger har sandsynliggjort som realistisk. Dermed mindskes udvaskningspotentialet for fosfor fra udbringningsarealerne til Randers Fjord samt til søerne i oplandet. Ved fosforbalance forstås, at der ikke tilføres jorderne mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne. Hvis det kan dokumenteres, at enkelte udspredningsarealer kommer til at indeholde så lille en fosforpulje, at jordens fosfortal er mindre end 2, vil forudsæ tningen om fosforbalance på disse arealer kunne opfyldes gennem tildeling af et mindre overskud af fosfor i en næ rmere defineret årræ kke. Det forudsæ ttes, at Hammel Kommune fastsæ tter vilkår i miljøgodkendelsen om fosforbalance, f.eks. som et løbende gennemsnit over en tre-årig periode, der dokumenteres gennem en årlig opgørelse over de mæ ngder fosfor, der tilføres og fraføres jorderne. Vilkåret kan tages op til revision, når der er gået fem år efter godkendelsens dato og fosfortal under 2 kan dokumenteres på de enkelte arealer. Ammoniakfordampningen fra den ansøgte udvidelse vil få en vis betydning for Sønderskov og Tinning Mose. Tinning Mose er et højt målsat fattigkæ r, der er endvidere konstateret forekomst af Spidssnudet Frø, som er anført på Habitatdirektivets bilag IV. Det forudsæ ttes, at Hammel Kommune fastsæ tter vilkår i miljøgodkendelsen om minimering af ammoniakemissionen ved renere teknologi, f.eks. ved hensigtsmæ ssig udformning og vedligeholdelse af ventilationsanlæ g og drikkevandsforsyning, ved at markstakkene med dybstrøelse altid er overdæ kkede med diffusionstæ t plast ligesom overdæ kningen sker umiddelbart efter og inden for 6 timer efter etablering af markstakken, samt at dybstrøelsen nedpløjes inden for 6 timer efter udbringning eller udbringes om foråret i vintersæ d, sådan at gødningen fordeles ned mellem planterne.

9 7 Væ sentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæ g, forudsæ tter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser, jf. Samlebekendtgørelsen. Såfremt projektets forudsæ tninger æ ndres, skal dette forelæ gges Århus Amt, så amtet får lejlighed til at tage stilling til, om æ ndringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfæ lde af, at æ ndringen kan væ re til skade for miljøet, kræ ves der godkendelse gennem et nyt regionplantillæ g med tilhørende VVM-redegørelse, jf. Samlebekendtgørelsen. Århus Amts regionplanretningslinier og målsæ tninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2001, og retninglinier og målsæ tninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.

10 8 5HVXPpDI990UHGHJ UHOVHQ Ejendommen Jernit producerer i dag slagtekyllinger årligt, hvilket svarer til 229 dyreenheder. Kyllingerne købes daggamle og opfedes, hvorefter de slagtes ved en alder på 42 dage. Ejeren af Jernit ønsker at udvide produktionen til slagtekyllinger årligt, hvilket svarer til 497 dyreenheder. Afhæ ngig af afsæ tningsforholdene opfedes de til en alder på dage, svarende til en årlig produktion på kyllinger. Efter de regler, der var gæ ldende på ansøgningstidspunktet, må udvidelse af en husdyrproduktion til mere end 250 dyreenheder i slagtekyllinger ikke ske, før der foreligger et endeligt vedtaget regionplantillæ g med tilhørende beskrivelse af miljøkonsekvenserne af udvidelsen - en såkaldt VVM-redegørelse. Jernit ligger knap 3 km øst for Hammel i Hammel Kommune. Gårdens bygninger ligger i det åbne land ca. 300 m fra Sønderskov. De ejede arealer udgør tilsammen 1115 ha, som kan bruges til udbringning af dybstrøelse og afgasset gylle. Dette giver udbringning af husdyrgødning fra 0,96 DE/ha, hvilket opfylder harmonikravet om udbringning af husdyrgødning fra kyllinger. Ejendommen opfylder også kravet om, hvor stor en del af jorden, der skal tilhøre ejendommen, i dette tilfæ lde 209 ha. I forbindelse med udvidelsen af produktionen opføres der to nye kyllingestalde på hver m 2, hver med et forrum på 40 m 2 samt tre fodersiloer med en maximal højde på 15 m. Bygningerne opføres syd for de to eksisterende kyllingestalde ned mod Postvej. De nye stalde bliver identiske med de næ rliggende eksisterende to kyllingestalde, dog ca. 10 m læ ngere. Amtet vurderer, at med den skæ rmende beplantning, der i medfør af landzonetilladelsen skal anlæ gges omkring bygningerne, vil byggeriet indgå som en integreret del af det herregårdsmiljø, som Jernit udgør, og nybyggeriet vil ikke virke landskabeligt skæ mmende. Næ rmeste nabobeboelse ligger ca. 500 m nordøst for de nye stalde. Medarbejderboligerne på ejendommen ligger m fra det nye staldanlæ g. I begge tilfæ lde er der større afstand end kræ vet lovgivningsmæ ssigt, og amtet vurderer, at naboerne ikke vil få øgede støj- eller lugtgener efter udvidelsen, ligesom trafikbelastningen ikke vurderes at blive forøget væ sentligt. Siden vedtagelsen af Regionplan 2001 er dele af området kortlagt, og der er opnået yderligere viden om grundvandsforholdene og sårbarheden overfor nitrat. I forhold til fastlæ ggelsen af de nitratfølsomme områder i Regionplan 2001 indebæ rer den nuvæ rende viden således, at de nitratfølsomme områder revideres som vist i bilag 9. For Jernit betyder det, at i forhold til de nitratfølsomme områder i Regionplan 2001 er ca. 35 ha af udbringningsarealerne alligevel er velbeskyttet og dermed ikke nitratfølsomme, mens ca. 265 andre ha af udbringningsarealet er sårbare overfor nitrat og dermed nyudpeget som nitratfølsomme. Regionplanens udpegning af de nitratfølsomme indvindingsområder er således revideret i overensstemmelse hermed. Udbringningsarealerne for husdyrgødningen ligger hovedsagelig i områder, der er udpeget som områder med sæ rlige drikkevandsinteresser. Der knytter sig væ sentlige fremtidige

11 9 indvindingsinteresser til området, bl.a. fordi der er påvist en dyb begravet dal i området, hvor der er et stort grundvandsmagasin. Grundvandsmagasinet i området med sæ rlige drikkevandsinteresser er dårligt beskyttet og hovedparten af udbringningsarealerne er dermed nitratfølsomme. Amtet vurderer, at det er nødvendigt, at landbrugsdriften på de udbringningsarealer, der ligger i område med sæ rlige drikkevandsinteresse og som er nitratfølsommer, indrettes så nitratudvaskningen fra rodzonen ikke forøges i forhold til den nuvæ rende drift og så udvaskningen fra rodzonen på bedriftens skov, natur og udbringningsarealer i området gennemsnitlig højst bliver på 50 mg/l. Det vurderes, at dette skal dokumenteres med årlige Daisy-modelberegninger af nitratudvaskning. På bedriftens øvrige udbringningsarealer vurderes det, at den generelle lovgivning for landbrugets gødningsanvendelse er tilstræ kkelig til at sikre grundvandet. Ejendommens arealer afvander overvejende til Granslev Å, både direkte og gennem en ræ kke mindre vandløb. Et areal ved Tulstrup Mølle, som på en stræ kning af godt 500 m græ nser direkte ned til Granslev Å, er stæ rkt skrånende. Det vurderes, at det pågæ ldende areal ikke bør anvendes til udbringning af husdyrgødning. En mindre del af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Søbygård Sø og Lading Sø, ingen af arealerne ligger umiddelbart ned til søerne. Der er i det ansøgte projekt ikke overskud af fosfor, og der forventes derfor ingen belastning af de to søer. Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Randers Fjord, som er internationale naturbeskyttelsesområde. For at sikre overholdelse af regionplanens retningslinier herfor vurderer amtet, at det er vigtigt at fastholde den eksisterende fosforbalance i den ansøgte produktion. Omkring udbringningsarealerne ligger en ræ kke arealer, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, heraf er Tinning Mose den væ sentligste. Tinning Mose er et ekstremfattig kæ r og Spidssnudet Frø, som er anført på Habitatdirektivets bilag IV, og dermed kræ ver sæ rlig beskyttelse, er fundet i Tinning Mose. Beregninger af ammoniakfordampningen viser, at den ansøgte udvidelse vil få en vis betydning for mosen. Beregningen er dog meget usikker pga. manglende viden om effekten af den skov, der ligger imellem. Det forudsæ ttes, at renere teknologi anvendes i videst muligt omfang, så påvirkningen fra ammoniakfordampningen fra stalde, markstakke med dybstrøelse samt i forbindelse med udbringning af gødningen minimeres. Dermed vurderes den ansøgte udvidelse ikke at væ re af væ sentlig betydning for 3-arealerne eller Habitatdirektivets bilag IV arter i og omkring anlæ gget og udbringningsarealerne. Amtet vurderer, at der ikke er øvrige miljøforhold, der påvirkes ved den ansøgte udvidelse af husdyrproduktionen på Jernit.

12 10 990UHGHJ UHOVH %HVNULYHOVHDISURGXNWLRQVDQO JJHW )\VLVNXGIRUPQLQJRJSODFHULQJ Ejendommen Jernit ligger på Linien 58, knap 3 km øst for Hammel. Den ligger på et højtliggende plateau umiddelbart vest for Sønderskov, som er en af Frijsenborgskovene. Pløjelaget udgøres af sandblandet lerjord (JB 5-6) og lerblandet sandjord (JB 3-4). Ifølge jordartskortet består underjorden (til 1 m dybde) alt overvejende af moræ neler, med enkelte partier af ferskvandssand, smeltevandssand og moræ negrus.området er i Regionplan 2001 for Århus Amt udlagt som jordbrugsområde. Omkring halvdelen af arealerne ligger i et område af sæ rlig landskabelig interesse ifølge Regionplan 2001, mens bygningerne på Jernit ligger udenfor. Derimod ligger bygningerne inden for en udpegning af bevaringsvæ rdige kulturmiljøer. Jernit udgør hovedparten af de avlsbygninger, der hører under Frijsenborg Gods. Den animalske produktion, korntørreriet, maskinparken for godset og halmfyret er placeret på Jernit. De øvrige gårde, som hører under godset, har ikke animalsk produktion. Nedenfor vises afstande fra staldanlæ gget til nabobeboelser, byer m.v. $IVWDQGIUDVWDOGDQO JWLO )UHPWLGLJH IRUKROG +XVG\UEHNHQGW J UHOVHQVNUDY 1DEREHERHOVH P P 0HDUEHMGHUEROLJHUSnHMHQGRPPHQ P P +DPPHOE\]RQH P P 9HMONUDYLIW OXJW P P * Husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæ ssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., senest æ ndret ) fastsæ tter disse krav for husdyrbrug op til 250 DE. ** Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug (nr ) fastsæ tter disse vejledende afstandskrav i f.m. vurdering af lugtgener fra husdyrhold. Frijsenborg Land- og Skovbrug har et landbrugsareal på 1166 ha. Til Jernit hører der 401 ha. Den udvidede produktion på 497 DE, svarende til en årlig produktion på slagtekyllinger (ved 42 dage), ønskes placeret i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse på Jernit. Der ønskes opført to kyllingestalde, hver på m 2, to forrum, hver på 40 m 2 og tre fodersiloer med en maximal højde på 15 m og et grundareal mindre end 20 m 2. Den eksisterende bygningsmasse på Jernit består af: Stuehus 450 m 2 Maskinhus og bilgarage 630 m 3 Væ rksted 300 m 2 Vognremisse 290 m 2 Maskinhus 1240 m 2 Traktorgarage 570 m 2 Kantine 70 m 2 Udlejet lager 750 m 2 Hestestald 80 m 3

13 11 Diverse lager 340 m 3 Kornlager og tørreri 2000 m 2 Staklade 1700 m 2 Kornlager 4150 m 2 Halmfyr 120 m 2 Vaskehal 878 m 2 Kyllingestald og forrum 2064 m 2 Kyllingestald og forrum 2064 m 2 Desuden ligger der 5 medarbejderboliger, ligesom stuehuset er opdelt i to lejligheder, som udlejes. De to kyllingestalde ønskes opført syd for de eksisterende kyllingestalde ned mod Postvej (se bilag 2). Forrummene placeres i tilknytning til de to stalde. De tre fodersiloer placeres mellem de to forrum. De nye staldbygninger opføres i grålige elementer med koksgrå tagplader og koksgrå fodersiloer. Desuden er der takker på gavlene, hvilket harmonerer med dele af de gamle bygninger på Jernit. De to nye stalde bliver identiske med de næ rliggende eksisterende to kyllingehuse, bortset fra at de bliver ca. 10 m læ ngere. I forslaget til landzonetilladelsen til byggeriet (bilag 6) er der stillet vilkår om, at der øst og syd for staldene skal etableres og vedligeholdes en slørende beplantning, svarende til den eksisterende beplantning øst for ejendommens nuvæ rende bygninger. Det nye staldanlæ g skal etableres i de byggefelter, der er angivet på bilag 2. Da de næ rliggende 5 medarbejderboliger er en del af Jernits bygningsmasse, er de ikke inddraget i vurderingen af afstand til næ rmeste nabo. Den næ rmeste nabobeboelse ligger herved ca. 500 m nordøst for den næ rmeste af staldbygningerne. +XVG\USURGXNWLRQRJXGEULQJQLQJVDUHDO På Jernit er den eksisterende produktion på 229 DE svarende til slagtekyllinger årligt. Produktionen ønskes udvidet til 497 DE svarende til slagtekyllinger årligt ved 42 dage. Der indkøbes daggamle kyllinger på 50 gram, som opfedes til slagtekyllinger på 2000 gram ved en alder på 42 dage. Afhæ ngig af afsæ tningsforholdene vil de blive opfedet til mellem 39 og 45 dage, svarende til en årlig produktion på til kyllinger. De fire stalde kan i gennemsnit rumme kyllinger pr. stald lidt afhæ ngig af slagtealderen for kyllingerne. Antallet af hold pr. år varierer mellem 6,5 og 7,3 hold pr. år alt efter slagtealder. Kyllingeproduktionen er den eneste animalske produktion på Frijsenborg. Ud over dybstrøelse fra de 497 DE i kyllinger tilføres op til tons afgasset gylle, som er aftalt med Thorsø Biogasanlæ g. Dette svarer til 575 DE. i de fleste år forventes en mindre tilførsel af afgasset gylle. Mæ ngden af modtaget gylle æ ndres ikke i forbindelse med udvidelsen af dyreholdet på Jernit. Frijsenborgs samlede landbrugsareal er 1166 ha, hvoraf 1115 ha med det nuvæ rende brakareal kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Arealet til udbringning kan variere lidt over årene med skiftende udtagningsprocent og arealer med juletræ er. Arealtilligendet til Jernit er på 401 ha.

14 12 På en bedrift med kyllinger må der højst væ re 1,7 DE/ha. Harmoniarealet for kyllingerne vil efter udvidelsen udgøre 292,4 ha. Den afgassede gylle kræ ver et harmoniareal på 410,7 ha. Samlet tilføres husdyrgødning fra 0,96 DE pr. ha. Harmonikravet opgøres for hele bedriften, og er her opfyldt. Pr. 1. august 2004 æ ndres miljøbeskyttelseslovens harmonikrav fra 1,7 til 1,4 DE/ha, hvorved harmonikravet vil væ re på 765,7 ha. Harmonikravet kan således også overholdes efter 1. august Landbrugslovens egenjordskrav er på 209 ha ved en produktion på 497 DE. Da der er 401 ha på ejendommen Jernit, er arealkravet dermed opfyldt. Egenjordskravet opgøres for den ejendom, dyrene står på. Ændringen af harmonikravet pr. 1. august 2004 får også konsekvenser for arealkravet, da det udregnes på baggrund af harmonikravet. Efter æ ndringen af harmonibestemmelserne vil arealkravet for 497 DE slagtekyllinger væ re 254 ha. Arealkravet kan således stadig overholdes efter den 1. august )RUEUXJ 9DQG Ejendommens vandforsyning sker fra Hammel Vandvæ rk. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene, vask af stalde og maskiner, marksprøjtning og husholdning i de 7 beboelser på Jernit. 9DQGIRUEUXJP nu 1XY UHQGHIRUEUXJ )UHPWLGLJWIRUEUXJ QGULQJ 6DQLWHWEHERHOVHU 'ULNNHYDQGPDUN VSU MWQLQJYDVN VWDOGRJPDVNLQHU 6DPOHW (QHUJL Energiforbruget fordeler sig på foderanlæ g, ventilation, korntørring, belysning, opvarmning, kørende materiel og husholdning. 1XY UHQGHIRUEUXJ )UHPWLGLJWIRUEUXJ cuoljwirueuxj QGULQJ (ONRUQW UULQJXGIR Kwh Kwh Kwh GULQJYHQWLODWLRQ 2OLHI\ULQJVROLHQ liter liter 0 liter GDQO J 'LHVHOPDUNGULIW liter liter 0 liter +DOPWLOKDOPI\UHW tons tons +220 tons

15 13 )RGHURJJ GQLQJ Ejendommen producerer eget foderkorn. Fæ rdigfoderblandinger indkøbes. cuoljwirueuxj 1XY UHQGHIRUEUXJ )UHPWLGLJWIRUEUXJ QGULQJ )RGHUKYHGH 500 t t +550 t ) UGLJIRGHUEODQ t t t GLQJHU,QGN EW +DQGHOVJ GQLQJ kg N kg P kg N 0 kg P kg N kg P *: Nuvæ rende forbrug er beregnet ud fra lovgivningskrav til udnyttelsesprocenter mv. for 2002/03. Forbruget af handelsgødning var betydeligt højere..hplndolhurjphglflq Ejendommens nuvæ rende forbrug af kemikalier består hovedsageligt af midler til brug i planteavlen (pesticider). Desuden benyttes medicin til forebyggelse og behandling af sygdomme hos kyllingerne. $INDVW +XVG\UJ GQLQJ Der produceres årligt tons dybstrøelse fra kyllingerne efter den ansøgte udvidelse. Kvæ lstofindholdet (ab dyr) er kg efter udvidelsen. Bedriften modtager desuden op til tons afgasset gylle fra Thorsø Biogasanlæ g årligt, både nu og fremover. I de fleste år modtages betydeligt mindre og i ansøgningen er regnet med, at der modtages tons med et kvæ lstofindhold på i alt kg, hvilket er den mæ ngde, der gennemsnitligt er modtaget de seneste år. cuoljsurgxnwlrqdi KXVG\UJ GQLQJDE ODJHURJSURGXNWLRQ DINY OVWRIDEG\U 1XY UHQGH SURGXNWLRQ WRQV J GQLQJ NJ1 WRQV J GQLQJ )UHPWLGLJ SURGXNWLRQ NJ1 WRQV J GQLQJ QGULQJ NJ1.\OOLQJHG\EVWU HOVH $IJDVVHWJ\OOH ,DOW Kyllingerne går på strøelse af høvlspåner i et ca. 5 cm tykt lag. Gødningen fjernes efter hvert hold og læ gges som kompost i marken (tørstofindhold %). Stakkene dæ kkes med tyk plast straks efter den er kørt ud fra staldene. Det tager ca. 5 timer at flytte gødningen fra stalde ud i markkompoststakke, hvorefter de lukkes samme dag. Stakkene placeres et nye sted hvert år afhæ ngig af, hvor gødningen skal spredes, og først igen på samme sted efter minimum 5 år. Ved placering af markstakkene overholdes afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Dybstrøelsen udbringes dels i voksende afgrøder, dels på sort jord, hvor den nedharves.

16 14 Lovgivningens minimumskrav til kvæ lstofudnyttelse i fjerkræ dybstrøelse er 45 %..Y OVWRIUHJQVNDE..Y OVWRIEDODQFH KHOHHMHQGRPPHQ NJ1nU 1XY UHQGH SURGXNWLRQ,DOW )UHPWLGLJ SURGXNWLRQ,DOW 1XY UHQGH SURGXNWLRQ SUKD )UHPWLGLJ SURGXNWLRQ SUKD Tilført med foder Tilført handelsgødning Tilført husdyrgødning LOI UWLDOW Bortført med solgte kyllinger Bortført med afgrøder %RUWI UVHOLDOW Y OVWRIRYHUVNXGIRU EHGULIWHQLDOW.Y OVWRIRYHUVNXGVWDOGRJ ODJHUNJ1nU heraf ammoniakfordampning og denitrifikation stald og lager Y OVWRIEDODQFHPDUN NJ1nU Tilført handelsgødning Biogasgylle Kyllingegødning, overført fra stald LOI UVHOLDOW VWHGHDIJU GHU Y OVWRIRYHUVNXGLPDUNHQ Til den afgassede gylle er der placeret 4 gylletanke på godsets ejendomme; nord for Jernit, uden tilknytning til avlsbygningerne, ved Søbygårdsvej 104, Randersvej 140 (Kragelundsvej) og Fuglsangsvej 100. Gylletankene rummer hver 3000 m 3, hvilket giver en opbevaringskapacitet på ca. 9 måneder. De tons afgasset gylle svarer til et dyrehold på ca. 575 DE. Ca. halvdelen af gyllen nedfæ ldes, resten læ gges ud med slæ beslanger. Lovgivningens minimumskrav til udnyttelse af

17 15 afgasset gylle afhæ nger af blandingen i biogasanlæ gget af husdyrgødning og affaldsstoffer, men ligger typisk lidt under svinegylle, hvor lovgivningens krav til udbyttelse er 75%. Tilførslen af afgasset gylle er i de fleste år mindre end tons, og tilførsel af afgasset gylle sker i samme omfang både før og efter den ansøgte udvidelse. Husdyrgødningen udbringes på de arealer, der fremgår af bilag 3 og 4. Udbringning og anvendelse af husdyrgødning og handelsgødning skal foregå i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsmæ ssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrgødningsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæ kke. $PPRQLDNIRUGDPSQLQJ Ammoniakfordampning fra kyllingeproduktionen vil ske via ventilation fra staldene samt i mindre omfang fra markstakke og i forbindelse med udbringningen. Ammoniakfordampning fra stald og lager er beregnet med parametre fra rapporten: Kvæ lstof, fosfor og kalium i husdyrgødning - Normtal 2001, DJF-rapport nr. 36, Ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning er både før og efter udvidelse bereget ud fra emissionskoefficienter fra Emission af ammoniak fra landbruget - status og kilder, DJF og DMU, $PPRQLDNIRUGDPSQLQJ NJ1nU 1XY UHQGH SURGXNWLRQ )UHPWLGLJ SURGXNWLRQ QGULQJ )UDVWDOGH )UDPDUNVWDNNH )UDXGEULQJQLQJHQ ,DOW Der er således tale om godt og vel en fordobling af ammoniakfordampningen som følge af udvidelsen af dyreholdet. Hertil kommer ammoniakfordampningen fra den afgassede gylle. Den er beregnet til kg N/år, fordelt på 869 kg N/år fra gylletankene og kg N/år fra udbringningen. Der er lovkrav om effektiv overdæ kning af gyllen, ved flydelag eller låg og den anførte beregning er foretaget under forudsæ tning heraf. På Jernit giver den nuvæ rende produktion anledning til en ammoniakfordampning, som er godt kg N/år mindre end normal praksis, idet markstakkene overdæ kkes hurtigt efter etablering og med plast, og halvdelen af gyllen nedfæ ldes. For at reducere ammoniak fordampningen er det vigtigt, at kontakten mellem luft og dybstrøelse minimeres. Den største ammoniakfordampning sker fra staldene. Her kan unødig ammoniakfordampning undgås ved god justering af ventilationsanlæ gget og ved en hensigtsmæ ssig udformning og vedligeholdelse af drikkevandsforsyningen. I det ansøgte projekt er vandspild reduceret, idet vandebommene hæ ves i takt med kyllingernes væ kst, så de skal stræ kke sig efter vandet.

18 16 Markstakke skal væ re overdæ kkede ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen. På Jernit overdæ kkes markstakkene lufttæ t plastic, hvilket reducerer ammoniakfordampningen til 5%. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen skal fast husdyrgødning, der udbringes på ubevoksede arealer, nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. På Jernit nedbringes dybstrøelsen 5 timer efter udbringning. Ved udbringning i vintersæ d om foråret sker det på den måde, at dybstrøelsen bringes ned mellem planterne, hvilket giver næ sten samme virkning som nedbringning. )RVIRU Fosforbalancen for bedriften er beregnet i Grønt Regnskab før og efter den ansøgte udvidelse. Beregning af fosfortilførsel med foder, fosfor i strøelse og overført fosfor fra stald til mark tager udgangspunkt i rapporten Kvæ lstof, fosfor og kalium i husdyrgødning - normtal 2000", DJF rapport nr. 36, Planteoptagelse af fosfor er beregnet ud fra normudbytter på lerjord med fosfornormer i afgrøder, fra Grønt Regnskab og Bedriftsgøsningens normtabel. Efter udvidelsen af husdyrproduktionen vil der ikke væ re forbrug af fosfor i handelsgødning. )RVIRUUHJQVNDE 3EDODQFHVWDOG ) U XGYLGHOVH,DOW (IWHU XGYLGHOVH,DOW ) U XGYLGHOVH 3UKD (IWHU XGYLGHOVH 3UKD Tilført med foder Tilført med strøelse Solgt i kyllinger Fosfor i husdyrgødning overført til mark EDODQFHLVWDOGRJODJHU EDODQFHPDUN Indkøbt handelsgødning Biogasgylle Kyllingegødning, overført fra stald Tilførsel i alt Høstede afgrøder EDODQFHLPDUN RYHUVNXGSnEHGULIWHQLDOW

19 17 Efter den planlagte udvidelse af kyllingeproduktionen vil der ikke væ re fosforoverskud. Fosfortallene på bedriftens marker ligger mellem 2 og 4, dvs. et middel niveau..hplndolhu Anvendelse og håndtering af bekæ mpelsesmidler skal ske i henhold til gæ ldende lov, d.v.s. at den/de, der anvender sprøjtemidler skal væ re i besiddelse af sprøjtecertifikat/-bevis, og der skal føres journal over sprøjtemidlernes anvendelse og dosering. Rengøring af sprøjteudstyr foregår i marken, hvor rent vand medbringes til vask. I forbindelse med udbringning vil der kunne ske påvirkning af omgivelserne i form af udvaskning eller vindtransport. Efter udvidelsen forventes forbruget af pesticider på ejendommen at væ re uæ ndret. Sprøjtemidler og tom emballage opbevares i et aflåst skab med skilt på døren i maskinhuset. Afleveres til foderstofforretning. Medicin opbevares i et kølerum i et af stald-forrummene. Medicinrester og kanyler opbevares også her og afleveres til dyrlæ gen. $IIDOG Olieaffald opbevares i en 1200 liter overjordisk olietank, der står i olierummet. Der produceres ca liter årligt, og det afleveres til Dansk Olie Genbrug A/S. Døde dyr opbevares i lukket container med hjul og bortskaffes til destruktionsanstalt DAKA. Aske fra halmfyret opbevares i lukket container på gårdspladsen ved kornlageret. Det spredes som gødningsmiddel på markerne. 6SLOGHYDQG Efter hvert hold dyr vaskes staldene med ca. 20 m 3 vand pr. stald. Vand fra vask af stalde betragtes som stald-spildevand. Staldene vaskes to ad gangen, og spildevandet ledes til en opsamlingsbeholder på 50 m 3. Herfra spredes vandet på marken. Sanitæ rt spildevand fra de syv beboelser på ejendommen ledes til septiktanke, som tømmes en gang årligt. Regnvand fra tagene ledes til dræ n, der fører ned til en lille sø, anlagt på ejendommens område. Vandspild i staldene er reduceret, idet vandebommene hæ ves i takt med kyllingernes væ kst, så de skal stræ kke sig efter vandet. 6W M Støj vil forekomme fra ventilationsanlæ ggene i kyllingehusene, fra korntørreriet i høstperioden, fra kompressoren i væ rkstedet, fra kompressoren ved halmfyret og fra transport af foder og af kyllinger til og fra ejendommen. Ventilationen foregår ved undertryksventilation med væ gventiler som indsugning på 15 afkast i hver stald. Afkastene udgår fra tagfladen og er ca. 80 cm høje. Ventilationsanlæ gget fungerer efter multistep-princippet, hvor kun een ventilationsskorsten kører hele tiden, og de øvrige bliver koblet til efter behov.

20 18 Støjniveauet skal overholde græ nsevæ rdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 db(a) dag, aften og nat ved næ rmeste beboelse. /XJW Den primæ re kilde til lugt og støv fra kyllingeproduktion vil væ re ventilationsluft fra afkastskorstenene på staldene samt ved udbringning af dybstrøelsen på markerne. 7UDQVSRUW Vejtransport ad offentlig vej vil ske med daggamle kyllinger, slagtekyllinger og kyllingefoder og delvis med husdyrgødningen. Gylletransporterne finder allerede sted og vil fortsæ tte uæ ndret efter en udvidelse af kyllingeproduktionen. Ejendommen er selvforsynende med foderhvede. Transporter på markdriften forbliver stort set uæ ndrede, bortset fra kørsel med dybstrøelse fra stald til markstakke. Ruterne for kørsel med dybstrøelsen varierer meget fra år til år, da stakkene placeres på det areal, hvor gødningen efterfølgende skal spredes. Disse arealer skifter hvert år. Der vil ved enhver transport vises meget hensyn ved kørsel gennem bolignæ re områder og til andre trafikanter. 1XY UHQGHIRUKROG )UHPWLGLJHIRUKROG $QWDOWUDQVSRUWHUSUnU /HYHULQJDIGDJJDPOH N\OOLQJHUSnKYHUGDJH $IKHQWQLQJDIGDJH JDPOHN\OOLQJHURPQDWWHQ /HYHULQJDIN\OOLQJHIRGHU $IKHQWQLQJDIG GH N\OOLQJHU QGULQJ '\EVWU HOVH $IJDVVHWJ\OOH ,DOW $OWHUQDWLYHO VQLQJHURJDOWHUQDWLY $OWHUQDWLYHO VQLQJHU De to kyllingestalde kunne alternativt placeres nord for Linien. Dette er centralt i forhold til offentlig vej, men de nye stalde vil blive adskilt fra den øvrige bygningsmasse. Staldene bliver herved trukket væ k fra de 5 medarbejderboliger, men kommer tæ ttere på stuehuset. Ved denne placering skal der på grund af hæ ldende terræ n etableres en sokkel på godt 2,5 m på de nordligste godt 100 m af staldene. Kyllingestaldene ønskes forsynet med varme fra halmfyret og tilsluttet nødstrømsanlæ gget i det eksisterende forrum. Ved denne placering vil der blive langt til halmfyret og nødstrømsanlæ gget. Der vil ligeledes blive behov for transport af foderkorn på tvæ rs af Linien.

21 19 På godsets andre store ejendomme er der ikke dyrehold og daglig trafik. En opførelse af de nye kyllingestalde på en af disse ejendomme vil medføre etablering af halmfyr, da ansøger ønsker denne opvarmningsform samt transport af foderkorn og andet udstyr, der anvendes i den daglige drift i staldene. Det anses både investeringsmæ ssigt og i forbindelse med den daglige drift for at væ re uhensigsmæ ssigt at fordele kyllingeproduktionen på to forskellige ejendomme. Udbringningsarealerne ville væ re de samme uanset placering af staldbygningerne. Der er tale om et velbegrundet og veludformet byggeri ved Jernits øvrige bygningsmasse. Det vurderes, at den ansøgte placering af staldene er den bedste, og der arbejdes videre med den. DOWHUQDWLY 0-alternativet er, at de to kyllingestalde ikke bygges. De nuvæ rende forhold vil blive videreført, måske ønskes mere animalsk gødning tilført ejendommen fra andre bedrifter liggende uden for Frijsenborg Gods s jorder. %HVNULYHOVHDIRPJLYHOVHUQHRJSnYLUNQLQJDIGLVVH Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter og bygningsanlæ g gribe ind i en ræ kke bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. %HE\JJHGHDUHDOHURJQDEREHE\JJHOVH Lugt vil hovedsageligt stamme fra staldenes ventilationsanlæ g, fra kompoststakkene og fra udkørsel af dybstrøelsen. Enkelte af udbringningsarealerne ligger umiddelbart øst for Hammel by. Derudover er der alene spredt bebyggelse på udbringningsarealerne. Der er to boliger i stuehuset og fem medarbejderboliger på området. Disse boliger er en del af ejendommens egen beboelse. Den næ rmeste nabobeboelse er derfor Linien 75, som ligger ca. 500 m nordøst for den næ rmeste af de ansøgte staldbygninger. 9XUGHULQJ Hammel by ligger 2,8 km vest for staldene, og der ligger ingen nabobeboelser næ rmere end 500 m fra staldene. Det vurderes, at det udvidede dyrehold vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde, og det vurderes, at naboer ikke vil blive generet af lugt fra produktionen. Den forøgede transport som følge af den ansøgte udvidelse vurderes ikke at give anledning til væ sentlige gener. /DQGVNDEHOLJHIRUKROGRJQ\E\JJHUL Udvidelsen af produktionen kræ ver opførelse af to nye kyllingehuse med forrum på i alt m 2 samt tre fodersiloer med en maksimal højde på 15 m. Nybyggeriet placeres og udformes i harmoni med de 2 eksisterende stalde, sæ nket en smule i forhold til dem. De opføres i samme materialer og med samme størrelse, ligesom de placeres med samme indbyrdes afstand. Som

22 20 de eksisterende stalde gentager de bygningstemaet fra gårdens bygninger med takkede gavle. De høje siloer placeres læ ngst væ k fra skovbryn. Der er i landzonetilladelsen stillet vilkår om, at der skal plantes på øst- og sydsiden af nybygningerne. Der er tale om et velbegrundet og veludformet byggeri. Med placeringen fremstår den samlede disponering af gårdens bygninger fortsat ordentlig, og med den planlagte beplantning vil afgræ nsningen mod de åbne marker væ re klar. Materialevalg og gavludformning bevirker, at bygningskomplekset fremtræ der som en helhed. Området er i Regionplan 2001 udpeget som bevaringsvæ rdigt kulturmiljø, idet Jernit som en del af Frijsenborg Gods er en markant del af kulturlandskabet i Hammel Kommune. Udpegningen skal sikre, at de bevaringsvæ rdige kulturmiljøer ikke forringes. )RUXGV WQLQJRJYXUGHULQJ De nye kyllingehuse, forrum og kornsiloer vil harmonere med den øvrige bygningsmasse og vil ikke virke landskabeligt skæ mmende, ligesom kulturmiljøet ikke vil blive forringet, idet det er forudsat, at der øst og syd for staldene etableres og vedligeholdes en beplantning, svarende til den eksisterende beplantning øst for ejendommens nuvæ rende bygninger. *UXQGYDQG Amtsrådet har i Regionplan 2001 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, at indvinding af grundvandsressourcen skal begræ nses til det nødvendige, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlæ gning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder med begræ nsede drikkevandsinteresser (OBD). I OSD områderne skal det ifølge regionplanretningslinierne sikres, at der ikke placeres grundvandstruende aktiviteter, og at de indrettes og drives på en sådan måde, at grundvandet ikke forurenes. I OD områderne skal grundvandet beskyttes mod forurening. I Regionplanen er der tillige udpeget en ræ kke nitratfølsomme områder, hvor grundvandet kan væ re sæ rligt truet. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæ g (nr. 871 af ) er vandkvalitetskravet for nitrat i drikkevand 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæ ret om regionplanlæ gning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsæ tningen for nitratfølsomme OSD områder, at nitratindholdet er under 25 mg/l i grundvandet. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan regionplantillæ gget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav og dermed er egnet til drikkevandsformål, vil grundvand med et forhøjet nitratindhold væ re problematisk for recipienter og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser.

23 21 Intensivt husdyrbrug med udbringning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til nitratudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der fastsat et krav om en maksimal udbringning af husdyrgødning fra 1,7 DE/ha/år for slagtekyllingeproduktion. I en VVM-sag kan der stilles skæ rpede krav til udbringning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. -HUQLWVXGEULQJQLQJVDUHDOHU Ca. 775 ha, dvs. hovedparten af Jernits udbringningsarealer ligger i OSD, kun arealerne ved Søbygård Sø og ved Lyngballegård samt arealerne lige syd for Viborgvej i Fajstrup Nederskov og lige nord for Hammel Skov op mod Frijsendal Mark ligger i OD ifølge Regionplan $UHDOHUL26' Jorden ligger i OSD nr. 10 og 32 (Århus Nord og Frijsenborg) på samlet ha og indenfor indsatsområderne Skjød, Houlbjerg, Kasted og Lyngå, med de centrale arealer i indsatsområderne Skjød og Houlbjerg. Bedriftens jordtilliggende ligger hovedsagelig på grundvandsskel mellem to oplande. Husdyrtæ theden er 0,74 DE/ha i det sydlige opland og 0,98 DE/ha i det nordlige opland. Den gennemsnitlige husdyrtæ thed er 0,85 DE/ha i Århus Amt. Inden for OSD er der tilknyttet væ sentlige vandindvindingsinteresser, bl.a. for en fremtidig sikring af drikkevandet øst for Hammel. Udbringningsarealerne udnyttes ikke i øjeblikket til nogen væ sentlig vandindvinding, og der er kun få oplysninger om vandkvaliteten. Et par boringer syd for Jernit ved Postvej havde i 1988 et nitratindhold på 28 mg/l og i mg/l. Boringerne er senere sløjfet i forbindelse med tilslutning til den kommunale vandforsyning. Nord-øst for udbringningsarealerne ligger Sølvsten Vandvæ rk, der siden 1990 har haft problemer med et nitratindhold over græ nsevæ rdien på 50 mg/l. I forbindelse med, at Århus Amt i efteråret 2003 har udført 9 boringer i området, er der opnået et mere detaljeret billede af vandkvaliteten, se bilag 10. De vandprøver, der er udtaget i boringerne har vist, at de øverste knap 10 meter af grundvandet er påvirket af nitrat. De højeste væ rdier er målt i de centrale dele af området med væ rdier fra 50 til 70 mg/l. Analyserne af vandprøverne har også vist, at tykkelsen af lerdæ klaget og områder med ekstensiv drift mindsker nitratindholdet i det øverste grundvand. Der er foretaget omfattende geofysiske undersøgelser i dele af området, dels en kortlæ gning af grundvandsmagasinernes udbredelse og indbyrdes sammenhæ ng, dels en kortlæ gning af magasinernes naturlige beskyttelse. De nordvestligste udbringningsarealer er dog ikke omfattet heraf. Kortlæ gningen viser, at der lige nord for Jernit er en begravet dal, som forløber vest-nordvest til øst-sydøst. Dalen kan ikke umiddelbart erkendes i det nuvæ rende landskab. Der er ligeledes kortlagt en sidedal, som forløber i retning fra nord til syd, umiddelbart vest for Jernit. Bunden af dalene består af fede lerarter og ligger ned til omkring kote -50. I de begravede dale findes udstrakte grundvandsmagasiner i form af vandførende sand- og gruslag. Det betyder, at her er store mæ ngder grundvand.

24 22 Ifølge Jordklassificeringen i Danmark, som omfatter pløjelaget, består Jernits udbringningsarealer af sandblandet lerjord og lerblandet sandjord. Ifølge GEUS s Jordartskort er der altovervejende moræ neler ned til ca. 1 m dybde under udbringningsarealerne. Kortlæ gningen af magasinbeskyttelsen viser dog, at området ved Jernit har en relativt heterogen geologisk opbygning. I hovedparten af området er der kun få meter ler over den begravede dal, og de øverste 30 m oven over grundvandsmagasinerne domineres af sandede og grusede aflejringer. Lokalt kan der væ re mere lerede indslag med stæ rkt varierende udbredelse horisontalt og vertikalt. Under sådanne forhold vil langt den overvejende del af grundvandsdannelsen ske gennem de mere grovkornede lag, og vandgennemtræ ngningen gennem de mere lerede lag vil væ re meget lille, da vandet hurtigt kan dræ nes fra de lerede områder via de sandede og ned til grundvandsmagasinet. I store dele af området er der ikke påvist terræ nnæ re lerlag af tilstræ kkelig tykkelse og udbredelse til, at de kan yde grundvandsmagasinerne en naturlig beskyttelse, bl.a. overfor nitrat. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplan for Indsatsområde Kasted og ved udarbejdelsen af denne redegørelse er der udarbejdet et detaljeret kort over hvilke arealer, der er nitratfølsomme. Kortet, som viser de reviderede nitratfølsomme områder og fremgår af bilag 3 og 9, er baseret på de næ vnte geofysiske undersøgelser, samt en ræ kke boringer, som Århus Amt har ladet gennemføre, bl.a. på Jernits udbringningsarealer. Kortet viser, at store dele af udbringningsarealerne er nitratfølsomme, dog undtaget dele af de arealer der ligger omkring Fajstrup Krat, Gammel Dyrhave, Lystskov og vest for Tinning Skov. Målinger af nitratindholdet i nogle af boringerne i de centrale dele af området viser et nitratindhold på mg/l. Dette understøtter ovennæ vnte kortlæ gning. Udbringningsarealerne, som ligger i Indsatsområde Houlbjerg samt umiddelbart øst herfor er ifølge Regionplan 2001 nitratfølsomme, og der er ikke nyere viden om området, som æ ndrer på dette. Samlet betyder dette, at Regionplan 2001 s nitratfølsomme områder er revideret, som det fremgår af bilag 9. Det indebæ rer, at Jernits udbringningsarealer inden for nitratfølsomt område forøges med ca. 265 ha samtidig med, at det reduceres med ca. 35 ha andre steder i forhold til Regionplan 2001 s nitratfølsomme områder. $UHDOHUL2' Udbringningsarealerne ved Søbygård Sø og ved Lyngballegård samt arealerne lige syd for Viborgvej i Fajstrup Nederskov og lige nord for Hammel Skov op mod Frijsendal Mark ligger i OD. Arealerne ved Søbygård Sø ligger ikke umiddelbart ned til søen, men dog så næ r søen, at de ikke bidrager væ sentlig til grundvandsdannelsen. Arealerne ved Lyngballegård har nogen til ret ringe beskyttelse. Grundvandskvaliteten er god. 1LWUDWXGYDVNQLQJIUDURG]RQHQ De arealer, der er vurderet at væ re nitratfølsomme bidrager med den nitrat, der udvaskes fra

25 23 rodzonen, mens der under de arealer, der er vurderet ikke at væ re nitratfølsomme, vil ske en reduktion af nitrat under rodzonen og de vurderes dermed ikke at bidrag til nitrat udvaskning til det nydannede grundvand. Ansøger oplyser, at det forventede samlede kvæ lstofoverskud på udbringningsarealerne i sæ dskiftet er beregnet til at væ re 42 kg N/ha/år ved den nuvæ rende drift og 59 kg N/ha/år efter den ansøgte udvidelse ved fuld efterlevelse af Vandmiljøplan II. Dette overskud vil blive fordelt på denitrifikation, ammoniakfordampning ved udbringning af husdyrgødning, nitratudvaskning og æ ndring af jordens kvæ lstofpulje. Med en forventet gennemsnitlig nettonedbør på 300 mm i området, svarer det til en nitratkoncentration på 61 mg/l før og 85 mg/l efter ansøgt udvidelse, såfremt hele kvæ lstofoverskuddet blev udvasket. For en samlet vurdering af, om dette kvæ lstofoverskud kan give anledning til, at regionplanens målsæ tning for drikkevandet ikke kan overholdes, er der taget udgangspunkt i et teoretisk indvindingsopland. En teoretisk ny kildeplads øst for Hammel med en indvindingsmæ ngde på m 3 /år, svarende til den nuvæ rende tilladelse for Hammel Vandvæ rk er beregnet til at have en radius på 1500 m (=705 ha). Med kendskabet til den begravede dalstruktur vurderes det, at fremtidige boringer bedst placeres på eller meget næ r Jernits centrale jordtilligender. Her er alle udbringningsarealer nitratfølsomme. Der er i dette tilfæ lde tale om, at andelen af skov- og naturområder er meget stor i det fremtidige indvindingsområde, og at ansøger i dette tilfæ lde ejer al skoven. Det vurderes derfor i denne sag, at ansøgers egne skov- og naturarealer kan indgå i vurderingen af bedriftens påvirkning af drikkevandet. Inden for det teoretiske indvindingsopland til en fremtidig kildeplads øst for Hammel på 705 ha er ca. 260 ha skov- og naturareal (37%), mens ca. 440 ha er agerjordsareal (63%). For ca. 7 ha af skoven er der tilladelse til at anvende slam. Det betyder, at dette areal i denne sammenhæ ng kan sammenlignes med agerjord. Derfor vurderes fordelingen at væ re 36% skov- og naturarealer og 64% agerjord. Den samlede maksimale nitratudvaskning fra rodzonen fra bedriftens arealer inden for indvindingsoplandet vurderes ved en forventet nitratudvaskning på 15 mg/l fra ejendommens skov- og naturarealer, at blive maksimalt (36 % af 15 mg/l + 64 % af 61 mg/l) ca. 44 mg nitrat/l, som forlader rodzonen ved den nuvæ rende produktion. Tilsvarende vurderes maksimalt omkring 60 mg nitrat/l at forlade rodzonen ved den ansøgte produktion. Det overskydende kvæ lstof kan også tabes ved denitrifikation, ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning og indgå i æ ndringer i jorpuljen. Derfor er ovennæ vnte overslagsberegninger, som er baseret på at hele overskuddet udvaskes, et udtryk for væ rste situation. Det er samlet vurderet, at den reelle udvaskning ikke overstiger 50 mg/l i projektet. Ansøger er endvidere indstillet på at æ ndre sæ dskifte og/eller gødskningsstrategi, så udvaskningen kan holdes på det fastsatte niveau. )RUXGV WQLQJHURJYXUGHULQJJUXQGYDQG Ca. 775 ha af udbringningsarealerne ligger i område med sæ rlige drikkevandsinteresser. Undersøgelser foretaget efter vedtagelsen af Regionplan 2001 viser, at væ sentligt større arealer i området alligevel ikke er velbeskyttet overfor nitrat. Det betyder bl.a., at Jernits nitratfølsomme

26 24 udbringningsarealer forøges med ca. 265 ha. Samtidig viser de aktuelle undersøgelser, at andre arealer, som i Regionplan 2001 var udpeget som nitratfølsomme, alligevel er velbeskyttet overfor nitrat. Det betyder bl.a., at ca. 35 ha af Jernits udbringningsareal alligevel ikke er nitratfølsomt. Ifølge retningslinie 3.4 i Regionplan 2001 skal der ved etablering eller udvidelse af eksisterende, intensive husdyrbrug inden for de udpegede nitratfølsomme vandindvindingsområder udvises sæ rlig opmæ rksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat. Der vil således kunne stilles sæ rlige krav til landbrugsdriften for at sikre mod nitratudvaskning. Langt den overvejende del af udbringningsarealerne i OSD er nitratfølsomme. Vurderet ud fra ansøgers beregnede kvæ lstofoverskud, vil en gennemsnitlig nitratudvaskning fra arealerne i området på niveau med den nuvæ rende væ re acceptabel i forhold til drikkevandskvaliteten. Her er sæ rligt vurderet i forhold til vandkvaliteten inden for det centralt beliggende område i forhold til en evt. kommende indvinding til Hammel by. For at sikre en god drikkevandskvalitet i OSD området er det således væ sentligt, at nitratudvaskningen fra rodzonen på de af Jernits udbringningsarealer, der er nitratfølsomme, ikke stiger yderligere i forhold til det nuvæ rende, samt at den gennemsnitlige udvaskning fra bedriftens landbrugs- og skov/natur arealer på de nitratfølsomme områder ikke overstiger 50 mg/l. Det nuvæ rende niveau bør fastlæ gges ved en modelberegning med den standardiserede Daisy GIS model, som er udviklet i 2003, ligesom det fremtidige udvaskningsniveau bør beregnes med samme model fremover til eftervisning af, at udvaskningen ikke stiger. Det forudsæ ttes derfor, at der på udbringningsarealerne beliggende inden for de nitratfølsomme dele af OSD området gennemføres en dyrkningsform, der sikrer, at nitratudvaskningen fra rodzonen ikke forøges i forhold til den nuvæ rende drift og ikke overstiger 35 kg N/ha/år, svarende til 50 mg/l som gennemsnit for bedriftens landbrugs- og skov/natur arealer. I OD vurderes det, at de generelle regler for landbrugets gødningsanvendelse er tilstræ kkelig til beskyttelse af almene vandforsyningsanlæ g med hensyn til nitratudvaskning. Det vurderes samlet, at den ansøgte udvidelse under disse forudsæ tninger herefter kan ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier, idet den vurderes ikke at medføre en uacceptabel påvirkning af grundvandet, der anvendes til drikkevandsformål. Ansøger er indstillet på at æ ndredriften, så udvaskningen fastholdes på det fastlagte niveau. 2YHUIODGHYDQG I Regionplan 2001 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal bringes så tæ t på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt en af følgende målsæ tninger:

27 25 $6N USHWPnOV WQLQJVandområder, som i sæ rlig grad skal beskyttes mod kulturpåvirkninger. Målsæ tningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må væ re påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. Alle internationale naturbeskyttelsesområder er tillagt en skæ rpet målsæ tning. For kystvande gæ lder, at den skæ rpede målsæ tning er den samme som den generelle målsæ tning (B), men suppleret med muligheden for yderligere restriktioner med hensyn til fysiske aktiviteter. %*HQHUHOPnOV WQLQJ Vandområder, som højst må væ re svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsæ tningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal væ re så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebæ rer sundhedsrisiko. & /HPSHW PnOV WQLQJ Vandområder, som tillades væ sentligt påvirkede af næ rmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væ sentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsæ ttes dog, at påvirkningerne begræ nses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsæ tning. 9DQGO E Ved vurdering af miljøtilstanden i vandløb arbejder man dels med målsæ tninger og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Granslev Å, Gjern Å og Lyngbygård Å. Gjern Å og Granslev Å afvander til Gudenåen henholdsvis op- og nedstrøms Tange Sø. Lyngbygård Å afvander til Århus Å, og dermed til Århus Bugt. Hovedparten af udbringningsarealerne afvander til Granslev Å både direkte og via en ræ kke mindre vandløb med skæ rpet, generel og lempet målsæ tning. Granslev Å er næ sten helt uforurenet med en forureningstilstand overvejende mellem I og I-II. Der er gennemført restaurering af åens øvre løb på en stræ kning på 3,5 km, ligesom okkerforureningen er blevet begræ nset næ r åens udspring. En del af udbringningsarealerne afvander til vandløb i Gjern Å ś opland. Disse vandløb har en skæ pet, generel og lempet målsæ tning. Den nedre del af Gjern Å er på lange stræ kninger næ sten uforurenet med en forureningsgrad på I og I-II. En mindre del af arealerne afvander til Lyngbygård Å, der på den nedre del er næ sten uforurenet med forureningsgrad I og I-II. Granslev Å Der påtæ nkes udbragt gødning på arealer beliggende ved eller i oplandet til Granslev Å. I Vandkvalitetsplanen for Århus Amt er den øvre del af Granslev Å B3-målsat med et krav til forureningsgrad på II-III. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved et tilsyn med forureningstilstanden i 2001 var tilstanden grad II-III. Målsæ tningen var således opfyldt. Et udbringningsareal, som ligger umiddelbart ned til åen, nord for Hammel og øst for Kildedal Skov bør ikke anvendes som udbringningsareal for husdyrgødning. Nedstrøms Hammel-Houlbjergvejen er Granslev Å A-målsat med et krav til forureningsgrad på I- II. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Nordøst for Frijsendal Bakker ligger et

28 26 udbringningsareal næ r ved Granslev Å. Ved et tilsyn med tilstanden i 2001 ved Kolds Bro var forureningsgraden I.. Målsæ tningen var dermed opfyldt. Udbringningsarealerne ligger i et terræ n med en hæ ldning på 6 til 12 o. Da der derfor er risiko for overfladisk afstrømning fra udbringningsarealet (mark 41-0) er det væ sentligt, at engparcellen ligger mellem udbringningsarealet og Granslev Å, så afstrømning til vandløbet undgås. Dette engareal er ikke en del af udbringningsarealerne for husdyrgødning. Nord for Jernit er et tilløb til Granslev Å, der hedder Rolbæ k. Vandløbet er C-målsat med et krav til forureningsgrad på II-III, og er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved et tilsyn med forureningsgraden i 2001 var tilstanden grad II-III. Målsæ tningen var således opfyldt. Udbringningsarealerne ved vandløbet har ringe hæ ldning, og muligheden for overfladisk afstrømning vurderes at væ re ringe. Gjern Å Voldby Bæ k ved Døjet er C-målsat med et krav til forureningsgrad på II-III. Vandløbet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Udbringningsarealet ligger på begge sider af vandløbet. Ved et tilsyn med forureningstilstanden af vandløbet i 1996 var tilstanden grad II-III. Målsæ tningen var således opfyldt. Da der er ringe fald på arealet, er der lille risiko for overfladisk afstrømning til Voldby Bæ k. I den øvre del af Urmosen, der tilleder til Voldby Bæ k og Gjern Å ligger et udbringningsareal. Urmosegrøften er i Vandkvalitetsplanen B3-målsat med et krav til forureningsgrad på II-III. Vandløbet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved et tilsyn med tilstanden i 2001 øst for Voldby Mose var forureningsgraden IV. Målsæ tningen var derfor ikke opfyldt. Dette skyldes tilledning af spildevand fra spredt bebyggelse. Da udbringningsarealerne har ringe hæ ldning, er der ikke væ sentlig risiko for overfladisk afstrømning til Urmosegrøften. Ved Byrielsholmbæ kkene ligger et udbringningsareal. Disse bæ kke afleder til Voldby Bæ k og dermed til Gjern Å. Byrielsholmbæ kkene er C-målsatte med et krav til forureningsgrad på II-III. Vandløbene er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbene er ikke besigtiget, og det vurderes, at der på grund af ringe terræ nhæ ldning på udbringningsarealerne er ringe risiko for overfladisk afstrømning til bæ kkene. Nordvest for Søbygård Sø ligger et udbringningsareal. Dette græ nser mod øst op til den nedre del af Dybdal Bæ k. Vandløbet er A-målsat med et krav til forureningsgrad på I-II og er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved et tilsyn i 2001 var forureningsgraden II. Målsæ tningen var ikke opfyldt. Det vurderes, at udbringningsarealerne er beliggende så langt fra Dybdal Bæ k, at der ikke er fare for overfladisk afstrømning til vandløbet. Udbringningsarealet gennemstrømmes mod vest af Skovladen Bæ k, der i Vandkvalitetsplanen er B1-målsat med et krav til forureningsgrad på II. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved en bedømmelse af forureningsgraden i Skovladen Bæ k i 2001 var tilstanden grad II. Målsæ tningen var således opfyldt. Terræ nhæ ldningen sydvest for Skovladen Bæ k er godt 6 o, det er således væ sentligt, at de lovpligtige 2 m bræ mmer overholdes langs Skovladen Bæ k. Lyngbygård Å Til vandløbsspidserne af Skovbæ kke i Skivholme Skov ligger et udbringningsareal, der stedvist

29 27 græ nser direkte op til bæ kkene. Disse vandløb leder til Lading Sø, og derfra til Lyngbygård Å og Århus Å. Vandløbene er B0-målsatte med et krav til forureningsgrad på II, og er endvidere omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke foretaget besigtigelse af de enkelte vandløb, men efter sammenløbet af vandløbene var tilstanden i 2002 forureningsgrad I-II. Målsæ tningen var således opfyldt. På grund af udbringningsarealernes ringe hæ ldning er der lille risiko for overfladisk afstrømning til vandløbene. Århus Amt har i øvrigt ikke bemæ rkninger til, at der udbringes husdyrgødning på de pågæ ldende arealer i forhold til de vandløb, der er i området, idet det forudsæ ttes, at retningslinierne i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10, overholdes ( Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes på en sådan måde og på sådanne arealer, at der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller spildevandet strømmer til søer eller vandløb, herunder dræ n, ved tøbrud eller regnskyl ). )RUXGV WQLQJHURJYXUGHULQJDIYDQGO E For at undgå overfladisk afstrømning og sikre god vandkvalitet i den del af Granslev Å, hvor udbringningsarealet skråner stæ rkt ned mod åen, er det forudsat, at marken ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning. Herved kan den ansøgte udvidelse ske i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier for vandløb. Udbringningsarealet, kaldet mark 41-0 i ansøgningen, er indrammet med rød på bilag 4. 6 HU Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Tange Sø, Søbygård Sø og Lading Sø. Ingen af udbringningsarealerne ligger umiddelbart ned til de generelt målsatte søer. Udledning til Tange Sø er reguleret af vilkår for Randers Fjord om, at der bør væ re fosforbalance. Lading Sø er belastet af specielt tidligere fosforudledninger. Spildevandet fra Fajstrup afskæ res, og der er stillet krav til fosforfjernelse for den spredte bebyggelse. Når den regnvandsbetingede udledning er reduceret i overensstemmelse med Vandkvalitetsplanen, vil der maksimalt tilføres 10 kg fosfor til Lading Sø om året fra punktkilder. Det er afgørende for en positiv udvikling i Lading Sø, at den diffuse fosfortilførsel også holdes på så lavt et niveau som muligt og som et minimum ikke øges. Også Søbygård Sø er kraftigt belastet af tidligere tiders store fosfortilførsler. For at Søbygård Sø kan opretholde en B-målsæ tning, skal spildevandet fra Hammel Rensningsanlæ g afskæ res. Tilsvarende er der stillet krav til fosforfjernelse for den spredte bebyggelse, og de regnvandsbetingede udledninger skal reduceres mest muligt. Det er også for Søbygård Sø vigtigt, at den difuse fosfortilførsel er så lille som mulig og ikke øges. Fosforoverskuddet på bedriftens arealer var før udvidelse på 9 kg P/ha/år, mens der efter den ansøgte udvidelse ikke vil væ re fosforoverskud, idet der herefter ikke vil blive tilført fosfor i form af handelsgødning.

30 28 )RUXGV WQLQJHURJYXUGHULQJDIV HU Søerne i oplandet til udbringningsarealerne er fosforbelastede specielt efter tidligere store fosforudledninger fra spildevand. Der arbejdes på at afskæ re tilledningerne fra punktkilderne til søerne, og den diffuse fosfortilførsel bør væ re så lille som mulig for at understøtte disse tiltag. Derfor er det væ sentligt, at der er fosforbalance på alle bedriftens udbringningsarealer. Herved kan den ansøgte udvidelse ske i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier for søer..\vwydqghrjlqwhuqdwlrqdohqdwxuehvn\wwhovhvrpunghu Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Randers Fjord. Den yderste del af Randers Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, Ramsarområde nr. 150 og EF-Habitatområde nr. 14. Den yderste del af Randers Fjord er udlagt med skæ rpet målsæ tning i Århus Amts Regionplan Områdets udpegning som EF-fuglebeskyttelses- og Ramsarområde skyldes områdets status som et vigtigt yngle- og rasteområde for en lang ræ kke vandfugle. Områdets udpegning som EF- Habitatområde bygger bl.a. på forekomsten af naturtyperne "Flodmunding", "Mudder- og sandflader, der er blotlagt ved ebbe" og "Større, lavvandede bugter og vige". Ifølge bekendtgørelse. nr. 477 af 7. juni 2003 om afgræ nsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder kan der ikke planlæ gges for aktiviteter, der "indebæ rer forringelser af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for". For de områder i fjorden, der er målsat med den skæ rpede og den generelle målsæ tning er det vedtaget, at disse vandområder højst må væ re svagt påvirkede af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Plante- og dyrelivet i områderne må derfor kun påvirkes svagt af spildevand, og tilledningen af fosfor fra alle kilder skal søges mindsket mest muligt. Fosfortilførslen fra spildevand til fjorden må ikke overstige 20 tons P/år. Amtsrådet forudsæ tter generelt, at de nationale målsæ tninger for reduktion af belastningen af vandområderne med næ ringsstoffer (Vandmiljøplanerne) skal væ re opfyldt, for at Amtsrådets målsæ tninger for vandområderne i amtet vil kunne betragtes som opfyldte. Amtsrådet kan dog i konkrete sager (som f.eks. denne) skæ rpe de nationale krav, hvis hensynet til sårbare, lokale vandområder taler for det. Amtsrådet tilkendegiver endvidere i regionplanen at ville arbejde for at kanalisere midler til en ekstensivering af landbrugsdriften, etableringen af våde enge og oprettelsen af dyrkningsfri bræ mmer langs vandløb m.v. for at mindske tilførslerne af kvæ lstof til fjorden. Miljøtilstanden i Randers Fjord vurderes i dag at væ re uacceptabelt påvirket af de høje tilførsler af næ ringsstoffer og organisk stof fra Gudenåens afstrømning til Randers Fjord. Fjorden tilføres årligt mellem tons kvæ lstof og tons fosfor. Dette medfører, at algeproduktionen sjæ ldent er begræ nset af tilgæ ngeligheden af næ ringsstoffer. Tilførslerne af kvæ lstof, fosfor og organisk stof samt algemæ ngden i fjorden er så høje, at målsæ tningen om et kun svagt påvirket plante- og dyreliv ikke er opfyldt.

31 29 I Regionplan 2001 er det formuleret, hvilken indsats der skal til for at opnå en opfyldelse af målsæ tningen: For fosfor er det målet, at tilførslerne fra spildevand højst må udgøre 25% af de samlede fosfortilførsler. Endvidere er det anbefalet fra Gudenåkomiteen, at de samlede tilførsler af fosfor fra renseanlæ g og virksomheder med egen udledning i fjordens opland højst udgør 20 tons. Dette betyder, at der i den nuvæ rende og kommende planperiode er arbejdet på at optimere udledningerne fra disse anlæ g, da målet endnu ikke er nået. Der er f.eks. stillet yderligere krav til rensning for fosfor på Randers Centralrenseanlæ g. For at mindske tilførslerne af kvæ lstof til fjorden vil Amtsrådet arbejde for at kanalisere midler til en ekstensivering af landbrugsdriften, etableringen af våde enge og oprettelsen af dyrkningsfri bræ mmer langs vandløb m.v. Fosfor Afstrømningen fra jorderne i projektet vil passere Tange Sø, hvor der i dag ville blive tilbageholdt omkring 5 % af den tilførte mæ ngde fosfor. Hvis der engang måtte komme næ ringsstofmæ ssig ligevæ gt i søen (dvs. ingen netto-frigivelse af fosfor fra sedimentet) vil tilbageholdelsen kunne øges til %. Tilbageholdelsen af fosfor under dets transport i vandløbene antages at væ re ubetydelig. Fosforbalanceregnskabet viser, at der ikke er fosforoverskud efter den ansøgte udvidelse på Jernit. Jordernes fosfortal ligger mellem 2 og 4, hvilket anses for et middelhøjt niveau. Ved fosfortal fra omkring 4 og opefter vil der normalt væ re fosforoverskud i jorden, med risiko for frigivelse og udvaskning til næ rliggende vådområder. I dette projekt ligger alle fosfortal på et niveau, hvor det må antages, at der ikke sker mæ rkbar udvaskning af fosfor. Kvæ lstof En del af kvæ lstofoverskuddet fra dyrkning af udbringningsarealerne vil medvirke til en øget tilførsel af kvæ lstof til Randers Fjord. Der forventes en reduktion i kvæ lstofmæ ngden fra rodzone til vandløb på højst 40% samt en mindre tilbageholdelse i søerne (afgasning via mikrobiel omsæ tning) på vej til Randers Fjord. Samlet vurderes der at ville væ re en øget kvæ lstoftilførsel på op til 35 tons kvæ lstof pr. år. )RUXGV WQLQJHURJYXUGHULQJDI5DQGHUV)MRUG En forøget tilførsel af fosfor til Randers Fjord vil modvirke de foranstaltninger til nedbringelse af fosfortilførslen, der hidtil er gennemført og søges gennemført for punktkilderne i oplandet. Udbringningsarealernes fosfortal ligger på et middel niveau. Det er i regionplantilæ gget forudsat, at der er balance mellem tilført og fraført fosfor på udbringningsarealerne i det ansøgte projekt. På grundlag heraf vurderes det samlet, at der ikke sker mæ rkbar udvaskning af fosfor fra det ansøgte projekt. Tilførslerne af kvæ lstof er i forvejen høje og er medvirkende til, at man er langt fra en opnåelse af den målsatte miljøtilstand for fjorden. En gennemførelse af projektet, der vil

32 30 medføre en øget kvæ lstoftilførsel i forhold til fjordens nuvæ rende belastningstilstand, vil modvirke de øvrige tiltag, der ivæ rksæ ttes for at reducere kvæ lstoftilførslen til fjorden. Det vurderes dog på baggrund af udbringningsarealernes beliggenhed, at det potentielle kvæ lstoftab til Randers Fjord isoleret set ikke vil få målbar indflydelse på miljøtilstanden i fjorden. Den ansøgte udvidelse kan således ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for fjorde og internationale naturbeskyttelsesområder. 1DWXUDUHDOHU Udbringningsarealerne er i regionplanen udpeget som jordbrugsområder, bortset fra enkelte arealer næ r vandløb og sø, som er udpeget som mulige naturområder. )UHGHGHDUHDOHU Der er ingen fredninger på bedriftens arealer. 1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQ Naturbeskyttelseslovens 3 indebæ rer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må æ ndres. Ændringen kan væ re direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan væ re indirekte ved æ ndret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsæ ndringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæ ng specielt: forøget belastning med kvæ lstof af de beskyttede naturarealer i form af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, gyllebeholdere og markstakke), forøget belastning med kvæ lstof af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af æ ndret praksis for gødskning, æ ndring af praksis for plantebeskyttelse (brug af pesticider) ved æ ndret afgrødevalg. Ammoniak er et næ ringsstof for planterne, men da det er en luftart, kan det transporteres. Størsteparten afsæ ttes indenfor en begræ nset afstand fra emissionskilden (normalt 2-3 km). Hvis det transporteres til naturligt næ ringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næ ringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næ ringsstofkræ vende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågæ ldende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næ ringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi næ ringsstoftilførslen mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. Ingen af Jernits udbringningsarealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der ligger derimod flere skove samt arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 omkring udbringningsarealerne: Et større antal skove som Fajstrup Krat, Tinning Skov, Pøt Mølle Skov, Lystskov og Hammel Skov ligger næ r udbringningsarealerne. Silkeborg Statsskovdistrikt vurderer, at ammoniakdeposition fra husdyrproduktion uden for fredskovene ikke berøres af skovlovens bestemmelser. Der er derfor ikke foretaget yderligere vurdering af påvirkningen af disse skove.

33 31 Sønderskov ligger umiddelbart øst for Jernit i en afstand af ca. 200 m. Skoven er meget varieret både mht. arter, alder, bevoksningsstruktur mv. Skoven er således en mosaik af flader og rande, og består hovedsagelig af nålebevoksninger afbrudt af løvskovspartier og åbne arealer. Sølvsten Damme nord for Jernit er næ ringsstofrige og vurderes ikke at væ re sæ rligt sårbare over for ammoniakbelastning sammenlignet med overfladeafstrømning og tilførsel af fosfor. Engene ved Rakkersø umiddelbart syd for Jernit er delvis tilgroede med birk, og den sydlige ende er tilplantet med gran. Der er ikke væ sentlige naturvæ rdier, og engene vurderes ikke at væ re specielt følsomme over for ammoniak. En udvidet produktion må dog forventes at øge dominansen af konkurrencestæ rke planter, hvilket på læ ngere sigt vil kunne forringe områdets naturkvalitet. Tinning Mose ligger 1,2-2 km øst for Jernit på den anden side af Sønderskov. Den har et samlet areal på 41 ha og ligger i et stort sammenhæ ngende skovområde i en udpeget spredningskorridor, der bl.a. forbinder Lading Sø i syd med Haldum Bæ k og Lilleåen i øst. Mosen er en tidligere højmose. Den nuvæ rende vandstand er høj i den centrale, lysåbne del, mens randområderne er relativt tørre og tilgroet i krat af birk. I den centrale del forekommer en veludviklet kæ rvegetation, som er afhæ ngig af meget næ ringsfattige og sure forhold (ekstremfattigkæ r). Det indeholder tørvemosser, halvgræ sser og en ræ kke sæ rligt kvæ lstoffølsomme plantearter som rundbladet soldug, tranebæ r, smalbladet kæ ruld, tue-kæ ruld, rosmarinlyng, hedelyg og klokkelyng m.fl. Der findes desuden betydelige bestande af kragefod, næ b-star, lyse-siv, hunde-hvene og kæ r-svovlrod samt stedvist grå star, mose-bølle, revling, alm. star, eng-viol og blåbæ r m.fl. De tidligere tørve-graveområder anes som firkantede felter, der kan væ re omgivet af volde. Her findes en meget stor bestand af den kødæ dende vandplante slank blæ rerod, der er optaget som sjæ lden på den regionale rødliste. Slank blæ rerod er også genindvandret til de opgravede vandhuller. Søerne og søbredderne rummer desuden andre karakteristiske arter som dusk-fredløs, smalbladet æ renpris, vandspir, smalbladet kæ ruld, kæ r-dueurt, svømmende stjerneløb, kilkemos, vandstjerne sp. og nikkende brøndsel m.fl. Tørvegravene i mosens sydlige del er påvirket af andeopdræ t, og rummer en langt mere artsfattig vegetation. Der er således tale om store botaniske væ rdier og sæ rligt kvæ lstoffølsomme naturtyper. Tålegræ nsen for ekstremfattigkæ r er fastsat til 5-7,5 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen er i Hammel Kommune omkring 22 kg N/ha/år (modelberegnet med ACDEP af DMU, Afdelingen for Atmosfæ risk Miljø). DMU har i 2000 for Århus Amt vurderet ammoniakbelastningen af næ rliggende naturarealer. De anvender edb-modellen HN3P2 og skønner en fordobling af N-emissionen som følge af udvidelsen. Dette ville betyde, at Tinning Mose modtager mellem 0,7 og 3 kg N/ha/år mere end ved den nuvæ rende produktion. Sønderskov vurderes at ville modtage op til 100 kg N/ha/år i skovkanten faldende til knap 2 kg ved kanten til mosen. I modellen er der gjort en ræ kke antagelser, og der er en usikkerhed på 50% på modelberegningerne. En væ sentlig usikkerhed er spredningen af ammoniak over skov, og sæ rlig her, hvor skovens højde er uensartet.

34 32 De høje væ rdier for skovbrynet overstiger væ sentligt tålegræ nserne for produktion og naturvæ rdier i disse skove. Tålegræ nsen er kg. Der vurderes ikke umiddelbart at væ re skovområder, hvor der er sæ rligt beskyttelseskræ vende naturvæ rdier. Silkeborg Statsskovdistrikt vurderer ligeledes, at det er sandsynligt, at der vil forekomme svidningsskader i skovbrynene på Sønderskov, men at det er vanskeligt at vurdere, om der sker en væ sentlig påvirkning på produktionen. Forholdet berøres ikke af skovlovens bestemmelser. Århus Amt har ligeledes beregnet ammoniakbelastningen af Tinning Mose. Beregningerne er foretaget efter trin 3 i Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvæ lstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug af Jesper Bak, DMU, 2003, udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. Disse viser, at Tinning Mose vil modtage mellem 0,6 og 1,7 kg N/ha/år mere end ved den nuvæ rende produktion. I denne model er der også en væ sentlig usikkerhed på beregningerne. Begge modeller forudsæ tter, at stræ kningen mellem stalde og naturareal er lysåbent med lav vegetation og kan således ikke tage højde for, at det er skov med en meget større ruhed end en græ smark. En stor ruhed giver øget turbulens, forøgelse af blandingslagets tykkelse samt øget afsæ tningshastighed på det mellemliggende areal. Samlet skønnes det i ovennæ vnte manual, at depositionen på et naturareal må formodes at blive lavere, når det mellemliggende areal har en stor ruhed. Under alle omstæ ndigheder forøges usikkerheden på modellernes resultater væ sentligt. Modelberegningen viser, at placeringen af markstakkene har en betydning for N-depositionen på Tinning Mose, uanset den største kvæ lstofkilde er staldene. Virkningen kan reduceres, hvis markstakkene er overdæ kkede med plast. Det er endvidere vigtigt, at dybstrøelsen nedbringes meget hurtigt efter udbringning. DMU har i deres vurdering af skovens effekt fastlagt en øvre merdeposition af kvæ lstof på 3 kg N/ha/år, som kan medføre en æ ndring af plantesammensæ tningen i Tinnning Mose på sigt. Andre kilder angiver dog væ sentlig lavere væ rdier for påvirkning. Hverken DMU eller egne beregninger kan entydigt fastslå den absolutte påvirkning i Tinning Mose fra en udvidelse af kyllingeproduktionen på Jernit. Beregningerne viser en forøget deposition, men da modellerne ikke kan tage højde for, at det mellemliggende areal mellem stalde og Tinning Mose udgøres af Sønderskov er usikkerheden på modelberegningerne meget stor. Da Sønderskovs betydning giver anledning til en stor usikkerhed ved modelberegningen, og da modelberegningerne viser en øget N-deposition i mosen, bør der arbejdes for at skabe et bedre grundlag, for at afgøre størrelsen af N-depositionen i mosen og fastslå baggrundsbelastningens størrelse samt skovarealets betydning herfor. Litteraturen viser dog, at ammoniakdepositionen er væ sentlig større i skove, og sæ rlig i nåleskov, end på åbent areal. Dette betyder, at depositionen må forventes at væ re væ sentlig større i Sønderskov end modelberegningerne viser, og at der dermed er væ sentlig mindre deposition i Tinning Mose end modelberegningerne viser.

35 33 +DELWDWGLUHNWLYHWVELODJ,9 Udover udpegning af EF-habitatområder skal medlemslandene indføre en streng beskyttelse af en ræ kke dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et beskyttelsesområde eller udenfor. Disse arter fremgår af Habitatdirektivets bilag IV. Arter anført herpå samt deres levesteder er strengt beskyttet, og Danmark har dermed såvel nationalt som internationalt en forpligtigelse til at sikre arten og dens levesteder. I Tinning Mose er der i august 2002 observeret forekomst af en bilag IV art, nemlig Spidssnudet Frø (Rana Arvalis). Artens bevaringsstatus er usikker. De tæ tteste bestande findes i Nord- og Vestjylland samt Nordsjæ lland. Disse bestande synes ikke at væ re i væ sentlig tilbagegang. For bestandene i den østlige og sydlige del af Jylland er tilbagegangen derimod betydelig i disse år. Spidssnudet Frø yngler i meget forskellige vandhuller, fra næ ringsfattige søer, sure hedesøer og musehuller til mere næ ringsrige damme på dyrkede arealer. Spidssnudet Frø er isæ r tilknyttet de mere åbne landskaber med udyrkede arealer (natur, græ s mv.). Den bliver ofte udkonkurreret af Butsnudet Frø, når der sker en næ ringsberigelse af dens levesteder. Det er vigtigt, at der er en bred udyrket randzone omkring de enkelte lokaliteter. Spidssnudet Frø yngler oftest i solbeskinnede, lavvandede vandhuller, og tilgroning af randzone og vandhul er derfor af stor negativ betydning for bestanden. Der findes i litteraturen ingen angivelse af den direkte betydning af tilførsel af næ ringsstoffer til Spidssnudet Frø ś levesteder. Derimod næ vnes den indirekte påvirkning i form af tilgroning af vandhul og næ rmeste omgivelser som en meget betydelig faktor. Ved tilgroning af såvel vandhul som omgivelser, vurderes Spidssnudet Frø at ville blive udkonkurreret af Butsnudet Frø. Herudover er der ikke konstateret bilag IV arter i området. Vurdering af påvirkningen af Spidssnudet Frø er således den samme som vurderingen af Tinning Mose som sådan, idet der kun er kendskab til en indirekte påvirkning af frøen gennem påvirkning af dens levested - her Tinning Mose. Da Tinning Mose vurderes ikke at blive skadet af den ansøgte produktion, vurderes Spidssnudet Frø heller ikke at blive påvirket. )RUXGV WQLQJHURJYXUGHULQJDIQDWXURPUnGHURJELODJ,9DUW Tinning Mose er et højt målsat fattigkæ r, hvor en ræ kke arter er afhæ ngig af, at tilledningen af kvæ lstof fra bl.a. luften, er så lille som muligt. Der er endvidere observeret forekomst af Spidssnudet Frø, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Modelberegninger af ammoniakdepositionen viser, at der er en forøget deposition i mosen. Det mellemliggende areal mellem Jernit og Tinning Mose består af skov (Sønderskov), hvilket den anvendte model ikke kan tage tilstræ kkelig højde for, idet modellen forudsæ tter, at der er lavt græ s/korn mellem kilde (Jernit) og mose. Litteraturen anfører, at der afsæ ttes væ sentligt mere ammoniak i skov end på græ s/kornbevoksede arealer, hvorfor depositionen i Tinning Mose vurderes at væ re mindre end modelberegningerne viser. Samlet vurderes, at den ansøgte udvidelse kan ske uden væ sentlig påvirkning af Tinning Mose og Spidssnudede Frø.

36 34 Det er i regionplantillæ gget forudsat, at renere teknologi i videst muligt omfang anvendes, bl.a. at ammoniakemissionen reduceres fra staldene, idet ventilationsanlæ g og drikkevandsforsyning i kyllingestaldene udformes og vedligeholdes, så ammoniakfordampningen reduceres. Det forudsæ ttes ligeledes, at markstakkene med dybstrøelse altid er overdæ kkede med plast, og at overdæ kningen sker umiddelbart efter og inden for 6 timer efter etablering af markstakken ligesom at dybstrøelsen nedpløjes inden for 6 timer efter udbringning eller udbringes om foråret i vintersæ d, sådan at gødningen fordeles ned mellem planterne. Under disse forudsæ tninger vurderes den ansøgte udvidelse at kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for naturområder og for Habitatdirektivets bilag IV. 1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQV EHVN\WWHOVHDIGLJHU Der er flere diger omfattet af naturbeskyttelseslovens 4. Disse er helt overvejende skovdiger, og udvidelsen af dyreholdet samt ansøgte byggeri har ingen betydning for dem. 1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQVE\JJHRJEHVN\WWHOVHVOLQLHU Det planlagte nybyggeri af kyllingestalde og fodersiloer ligger inden for skovbyggelinien, hvor der ifølge naturbeskyttelseslovens 17 ikke må opføres bygninger uden dispensation. Undtaget herfra er driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene. 9XUGHULQJ Århus Amt vurderer, at der ikke skal dispenseres fra skovbyggelinien til det ansøgte byggeri, da det er driftsbygninger, der er nødvendige for landbruget. 9DQGPLOM SODQ,,RPUnGHURJ6 UOLJW) OVRPPH/DQGEUXJVRPUnGHU Kun mindre dele af bedriftens udbringningsarealer er udpeget som SFL-område (sæ rligt følsomme landbrugsområder). Det drejer sig om et areal vest for Søbygård Sø, langs Granslev Å og nordvest for Fajstrup. Der er ikke indgået MVJ-aftaler (MiljøVenligt Jordbrug) på nogle af arealerne. MVJ-aftaler baseres på frivillige aftaler og kan ikke i sig selv føre til vilkår eller krav i forbindelse med VVM-redegørelsen. Amtet arbejder i øjeblikket på at gennemføre en retablering af vådområder i den nederste del af Gudenåens løb. En retablering af disse vådområder skønnes at kunne medføre en tilbageholdelse (denitrifikation) på årligt 300 tons kvæ lstof. YULJHIRUKROG Århus Amt vurderer, at udvidelsen af slagtekyllingeproduktionen på Jernit ikke vil få væ sentlig indvirkning på omgivelserne i øvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den arkæ ologiske kulturarv, offentlighedens adgang til landskabet eller de som følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold.

37 35 $IY UJHIRUDQVWDOWQLQJHU Afvæ rgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således: Ø st og syd for de nye stalde etableres og vedligeholdes der en beplantning, svarende til den eksisterende beplantning øst for ejendommens nuvæ rende bygninger. Bedriftens produktion gennemføres på en sådan måde på de nitratfølsomme udbringningsarealer, som ligger i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser (inden for indsatsområderne Skjød, Kasted, Houlbjerg og Lyngå), at nitratudvaskingen fra rodzonen, regnet som gennemsnit for bedriftens nitratfølsomme arealer i området, ikke forøges i forhold til den nuvæ rende drift Det forudsæ ttes ligeledes, at udvaskningen fra rodzonen som gennemsnit for bedriftens skov, natur og landbrugsarealer i området ikke overstiger 50 mg/l. Udbringningsarealet, som angivet mark 41-0 i ansøgningen, markeret med rød på bilag 4, anvendes ikke til udbringning af husdyrgødning. Bedriftens produktion gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance. Det forudsæ ttes, at renere teknologi i videst muligt omfang anvendes, således. at ammoniakemissionen reduceres mest muligt fra stalde, under opbevaring og under udbringning. (YHQWXHOOHPDQJOHUYHGRSO\VQLQJHUQHRJYXUGHULQJHUQH VVM-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og dets sårbarhed. Det er amtets vurdering, at der ikke er væ sentlige mangler i oplysningerne, og at alle væ sentlige miljøpåvirkninger indgår i vurderingen. 6DPPHQIDWWHQGHYXUGHULQJ $PWVUnGHWVIRUVODJ Det vurderes, at den ansøgte udvidelse af slagtekyllingeproduktionen på Jernit vil kunne ske i overensstemmelse med regionsplanens retningslinier for grundvand, overfladevand, landskab og natur under forudsæ tning af, at de stillede vilkår efterkommes. )UDYDOJWHDOWHUQDWLYHU Det er fravalgt at vurdere en placering af den udvidede slagtekyllingeproduktion nord for ejendommens bygninger på den anden side af Linien, fordi denne placering vil adskille de nye stalde fra den øvrige bygningsmasse, hvilket hverken er bygningsmæ ssigt harmonisk eller praktisk.

38 36 Det er ligeledes fravalgt at vurdere en placering af udvidelsen på en anden af Frijsenborg Gods ś andre store ejendomme, da der ikke er eksisterende dyrehold og daglig trafik. Endelig er udbringningsarealerne identiske, uanset placering af staldene, samtidig med at byggeriet med den ansøgte placering harmonerer med den eksisterende bygningsmasse. %LODJ 1. Oversigtskort 2. Ejendommens bygningsanlæ g 3. Ejendommen med udbringningsarealer og drikkevandsinteresser 4. Ejendommen med udbringningsarealer og beskyttede naturtyper 5. Forslag til miljøgodkendelse 6. Forslag til landzonetilladelse 7. Krav til opsæ tning af Daisymodellen 8. Nitratfølsomme områder inden revision 9. Nitratfølsomme områder efter revision 10. Nitratindhold i det øverste grundvand

39 BILAG 1 Linen 58 Mål 1:50.000

40 BILAG 2

41 Højmark Nymark Skovvang Haurum Mosegård Birkelund Brunbjerg 92m Smærisgård Houlbjerg Bavnegård Stensborggård Haurum Mose Kajholm Petersminde GRØLSTED MARK Njær Præstegård Bundgård Eriksminde Skjød Kragelund Brundtgård Store Glæsborg Gejlund Bakker Sall Hede Aptrup Mark Snedstrup Løghøj S-bro Bjørnkær Kristianslund Njær Mark Vestergård Brandmose Dalvang Gejlund Brundt Hegnsgård Sall Højgård Vintersminde Helstrup Hedelund Fåredam Grølsted Bækholm HelstrupHøjBæk Gammelgård Pøtmølle Bro Skovhøj Frijsendal Bakker Kvolbæk Sølvstengård Sølvsten Frijsendal Sall Pøtmølle Skov Sønderskov Sandagergård Kvolbækhus Jernit Rolbæk Marsk Stigs Kilde Brokholm Skovgård Sølvsten Damme Skovdal Langtind Høj Grølstedgård Tobaksegen Dyrehave Holtlund Tulstrup Hjelmmose SkovlySøby Hammel Skov Kirkedal Havredalsgård Højvang Skovgård Lystskov Birkehus Jernit Bakkely Vesterholm Tinning Hede Grønnegård Nyhavegård Tulstrup Mølle Krogro Tinning Mose Dybdal Nåruplund Thiesensminde Ladekær Mosegård Nårup Skov Emilsminde Gravhøj Skov Dybdalgård Søby Nygård Skovladen Skovladegård SØNDERSKOV Hammel Mølleskov Møllebæk Mogenshøj Bavnhøj Sall Skov Hestehave Fuglsang Dronning Dagm TINNING SKOV Kildedal Skov Eriksgård Sandhøjgård Skovly Lyngå Landsbækgård Kvolbæk Skov Vestereng Landsbæk Lindgårde Aptrup Skovlund Bundgård Pukkeldam FRIJSENDAL MARK Gammellund Troldhøj Langballegård Felden Lykkehøj Kirstinesminde Grølsted Overgård Enggård Korsgård Sall Mosegård Henriksro Bakagergård Lille Snedstrup Lille Glæsborg Jægerslyst Skovgård Sparregård Kolds Bro Solkær Petersminde Solkærgård Overgård Bækholm Lundborg HAMMEL Søbygård Sø Brokhøj 79m Doverhøj Nårup Vadsted Østergård Mølleeng Søbygård Vanhøj Nørregård Lille Kulhøj Damager Hammel Ure Vadsted Blåmose Urmose Dyrhus Gammel Dyrehave Hammel Mose Holmen gård Halden Rytterbro Mølkær Urmose Grøft Søbyvad Svenstrup Mark Vadsted Mark Vidtskue Peterslyst Storgård Dalsgård Langeng Hammel Mosegård Helledi Brunbjerg Vognkær Skov Nygård Højgård Elmehøj Møgelby Vestergård Hedegården Korsagergård Højbo Rampesmølle Mølgårde Fuglsang Byrielsholm Voldby Voldby Mark Anbæk Hedegårde Vejrhøj Langagergård Højskov Anbækgård Mølgård Voldby Østergård Kristinelyst Tyrekær Vejball egård Overgård Brunager Høj Ellerup Nedergård Lyngholm Vestergård Ellerup Bæk Bakkegård Begtrup Bæk Lyngby Højgård Nygård Sporupgård FARRE MARK Bækgård Birkemose Birkestedet Birkemose Broagergård Dragesholm Tindbaklund Sporuplund Kulbjerggård Virkelyst Dalbygård Mariehøj Godthåb Sprækkebjerg Brunbjerggård Karolinelund Signaturer: Bjerglund Julhøj SkytsbjerggårdSkytsbjerg Byzone Godthåb Lading Sø Skytskærlund Essendal Lading Østergård Hummelbro Lyngball egård Vadsbækgård Ejet udbringningsareal Hummelbæk Hellighøj Holmslyst Overgård olmstol Harris Sk Tindbakke Skovfryd Begtrup Farre Prisbro Nørreholm Lammehøj Voldby Hede Søgård Marienlyst Lading Enghavegård Lyngballe Skov Birkemosegård mølle Bæk Glapmose Fajstrup Fajstrup Nederskov Dueholm Skakhusgård Lyngbylyst Elisabetsminde Trindbakke Stenknold 96m Sølvstensgården Bakkeagergård Lyngby Bro Karensminde Vestergård Mølhave Fajstrup Skovgård Godthåb Sporup Tvillinghøje Katrinelund VoldbyholtVoldbyholt Skov Markskelgård Lyngbygård Gammeltoft Høj Klintrup Klintrup Østergård Klintrup Skov Vedskov RP 2001 Indsatsområde Lyngdalgård Elhøjgård Kræmmergård Bakkegård Ellerup Bro gård Christiansbjerg Markusminde Møgelhøj ehøj GlaphøjDalby Kasted Thomasminde Søbakke 80m Hedehusene Kørmensvad Bro Møgellund Mariehøj Lillevang Kappelshus Bolseng Norup Knold Skjoldelev Mose Fajstrup Krat Svingelmose Kappelmose Kappelsdal Svenstrup Larsensminde Voldby Mose Voldby Mose Mosegård Teglværksgård Storgård Nyvangsgård Døjet Nybo HAMMEL MARK Grønhøj Nårup Højgård Hedegård Langagergård Eriksminde Teglgård Gjerngård Storgård Foldbygård Søby Lunde Nygård Østergård Rakkersø Hestehave Store Kulhøj Frederiksdal Standsborggård Ristrup Bøgely Urbakke RP 2001 Nitratfølsomt omr/boring og Revideret Nitratfølsomt omr. Store Lyngdal LyngdalSærligt Plantage Lille Lyngdal RPStore 2001 drikkevandsområde Birkebakke VVMJernit Højløkke Blåkærgård Gelbæk Rukær Rode Bæk Dato Hundskov Mål: 1: J.nr.: ÅRHUS AMT Kammergård Oustruplund Røgen Singgård Stensballegård Bilag 3 Rødikgård Rødiklund Nygård Ellensminde Mariesminde Farre Hedegård Margrethelyst Troldhøj Rødelund Sortmosegård Natur og Miljø Afdeling: - Landbrug Sagsbehandler: Karin Hvidberg Nilsson Røgen Rødebro Svingelgård Ågårdsvad Bro Skyttehus Saksen Katbakke Louiselund Skivholme Skov Grødebakkegård Mosegård Elkærgård Ny Damsgård Sjelle Hedegård Limelle Sjelle Hede FARRE HEDE Neder Løvskovlund Bertelslund Skovfogedhuset Herskind Møllegård TerpMølle Terp Herskind Hede Tornbakke Herskind Mølle Møllehoved Folden Porshøj 63m Høløkke Granhø g Grimskærgård Højbo Lindebo Sjelle Mark Eshedegård Havbakkelund Kristiansminde Minelund Borum Eshøj 104m Højballegård

42 Stadsgård Dalgård Højmark Nymark Skovvang Birkelund Brunbjerg 92m Smærisgård Stensborggård Kajholm Haurum Mose Kristianslund Petersminde GRØLSTED MARK Njær Præstegård Eriksminde Brundtgård Store Glæsborg Kragelund Gejlund Bakker Sall Hede Aptrup Mark Bundgård Løghøj S-bro Bjørnkær Bavnegård Snedstrup Lille Glæsborg Jægerslyst Skovgård Vestergård Njær Mark Gejlund Brandmose Dalvang Brundt Hegnsgård Vintersminde Sall Højgård Hedelund Henriksro Grølsted Ingen brug af husdyrgødning FRIJSENDAL MARK Grølsted Overgård Pøtmølle Bro Skovhøj Frijsendal Bakker Kvolbæk Kvolbæk Skov Kvolbækhus Pøtmølle Skov Sølvstengård Sølvsten Jernit Rolbæk Marsk Stigs Kilde Sandagergård Dronning Da Brokholm Skovgård TINNING SKOV Kildedal Skov Eriksgård Skovly Landsbækgård Sønderskov Sølvsten Damme Sandhøjgård Langtind Høj Skovdal Grølstedgård Tobaksegen Dyrehave Holtlund Tulstrup Hjelmmose Skovly Søby Søby Nygård Hammel Skov Kirkedal Højvang Skovg Lystskov Birkehus Jernit Bakkely Krogro Vesterholm Tinning Hede Grønnegård Nyhavegård Tulstrup Mølle Tinning Mose Dybdal Mogenshøj Nåruplund Thiesensminde Ladekær Havredalsgård Mosegård Nårup Skov Emilsminde Gravhøj Skov Dybdalgård Skovladen Skovladegård SØNDERSKOV Hammel Mølleskov Møllebæk Solkær Petersminde Bavnhøj Sall Skov Hestehave Fuglsang Vestereng Landsbæk Frijsendal Sall Skovlund Bækholm HelstrupHøjBæk Gammelgård Lindgårde Aptrup Langballegård Lykkehøj Gammellund Troldhøj Felden Bundgård Pukkeldam Fåredam Enggå Korsgård Helstrup Sall Mosegård Kirstinesminde Bakagergård Lille Snedstrup Sparregård Kolds Bro Haurum Mosegård Overgård Solkærgård Bækholm Lundborg HAMMEL Søbygård Sø Brokhøj 79m Doverhøj Nårup Søbygård Vanhøj Nørregård Lille Kulhøj Vadsted Østergård Mølleeng Damager Bøgely Urbakke Hammel Ure Vadsted Blåmose Urmose Holmen ørregård Dyrhus Gammel Dyrehave Hammel Mose Halden Rytterbro Urmose Grøft Søbyvad Storgård Svenstrup Mark Vadsted Mark Vidtskue Peterslyst Storgård Dalsgård Langeng Norup Knold Hammel Mosegård Elmehøj Højgård Søbakke 80m Thomasminde Christiansbjerg Markusminde Møgelhøj Møgelby Vestergård b Korsagergård Hedegården yggehøj Højbo Anbæk Hedegårde Rampesmølle Mølgårde Ellerup Bro Brunbjerg Vognkær Skov Nygård Hedehusene Kørmensvad Bro Møgellund Fuglsang Byrielsholm Voldby Voldby Mark Vejrhøj Langagergård Højskov Anbækgård Mølgård Kristinelyst Tyrekær Bakkegård Vejball egård Brunager Høj Ellerup Nedergård Vestergård Vestergård Karensminde Lyngby Mølhave Ellerup Bæk Begtrup Bæk Bakkegård FARRE MARK Lyngbylyst Dueholm Birkemose Birkestedet Skakhusgård Bækgård Elisabetsminde Birkemose Broagergård Dragesholm Virkelyst Sporuplund Lammehøj Tindbaklund Klintrup NBL 3 Enge Klintrup Østergård NBL 3 Overdrev Klintrup Skov Muligt byvækstomr. NBL 3 Søer NBL 3Hundskov Vandløb Landsbyafgrænsning Mariehøj Brunbjerggård Højløkke ÅRHUS AMT Natur og Miljø Dato Afdeling: Mål: 1: Bilag 4 J.nr.: Landbrug Sagsbehandler: Karin Hvidberg Nilsson Røgen Kammergård Rødiklund Mariesminde Ellensminde Lille Lyngdal Oustruplund Røgen Singgård Stensballegård Farre Hedegård Margrethelyst Ågårdsvad Bro Saksen Katbakke Rode Bæk Rødikgård Troldhøj Skyttehus Rødelund Sortmosegård Gelbæk Rukær Rødebro Svingelgård Blåkærgård Nygård NBL 3 Moser Store Lyngdal Store Lyngdal Plantage Godthåb Godthåb VVMJernit Bjerglund SkytsbjerggårdSkytsbjerg Ejet udbringningsareal Vedskov RP 2001 Lading Østergård Lyngball egård Sprækkebjerg Karolinelund Julhøj unkgård Byzone Hummelbro Lading Sø Vadsbækgård Essendal Harrs Hummelbæk Tindbakke Skovfryd Begtrup Farre Lading Enghavegård Lyngballe Skov Hellighøj Skytskærlund Signaturer: Voldby Hede Søgård Prisbro Nørreholm Holmslyst Overgård Holmstol Lyngdalgård Kulbjerggård Marienlyst emølle by Bæk Glapmose Fajstrup Fajstrup Nederskov Stenknold 96m Sølvstensgården Bakkeagergård Lyngby Bro Trindbakke Højgård Nygård Sporupgård Birkemosegård Dalbygård Fajstrup Skovgård Godthåb Sporup Tvillinghøje Katrinelund VoldbyholtVoldbyholt Skov Markskelgård Lyngholm Lyngbygård Gammeltoft Høj d Elhøjgård Kræmmergård Voldby Østergård Overgård GlaphøjDalby Mariehøj Lillevang Kappelshus Bolseng Helledi Skjoldelev Mose Fajstrup Krat Svingelmose Kappelmose Kappelsdal Svenstrup Larsensminde Voldby Mose Voldby Mose Mosegård Teglværksgård Hedegård Nyvangsgård Døjet Nybo HAMMEL MARK Grønhøj Nårup Højgård Mølkær Storgård Langagergå Foldbygård Eriksminde Teglgård Gjerngård Østergård Rakkersø Hestehave Store Kulhøj Frederiksdal Standsborggård Søby Lunde Nygård Louiselund Skivholme Skov Grødebakkegård Mosegård Elkærgård Ny Damsgård Limelle Sjelle Hede FARRE HEDE Neder Løvskovlund Bertelslund Skovfogedhuset Sjelle Hedegård Herskind Møllegård Folden Sjelle Mark Porshøj 63m Terp TerpMølle Herskind Hede Herskind Mølle Møllehoved Høløkke Tornbakke Granh Grimskærgård Lindebo Højbo Eshedegård Borum Eshøj 104m

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56 B I L A G 3 Kapitel 5 godkendelse af Jernit HARMONIKRAV DYREENHEDER slagtekyllinger med en alder på 42 dage produceret pr. år: 497 dyreenheder HARMONIAREAL 497 dyreenheder : 1,4 dyreenheder pr. ha = 355 ha Hertil kommer den mængde gylle, der modtages fra biogasanlægget; m 3 pr. år. Den afgassede gylle er blevet analyseret og indeholder 3,83 kg N/ton tons indeholder kg N. Der anvendes omregningsfaktoren 100 kg N/dyreenhed i henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, svarende til 574 dyreenheder. 574 dyreenheder : 1,4 dyreenheder pr. ha = 410 ha I alt skal der bruges til husdyrgødning: ha = 765 ha. Bedriften har ifølge oplysningerne via ejendom rådighed over 1115 ha, der er egnet til udspredning. AREALKRAV Arealkravet i henhold til 6 i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav nr. 824 af 2. oktober 2002 beregnes til (176,4 + 55,3 + 21,4 =) 253,2 ha. Til ejendommen Jernit hører 410 ha udspredningsegnet jord. Miljøcenter Østjylland I/S 30. marts 2004

57 B I L A G 4 Kapitel 5 godkendelse af Jernit SIKKERHEDSAFSTAND FOR LUGTGENER Beregninger over hvilken afstand, der mindst bør være til naboerne, for at de sandsynligvis ikke vil blive generet af lugt fra staldene. FMK s Lugtvejledning 2002: Beregningen bygger på dyrenes samlede maksimale vægt. Beregningen tager som forudsætning, at alle fire huse tømmes på én gang, dvs. størst mulig belastning. Der vil da være 4 x x 2,0 kg pr. styk x 120 Lugtenheder/sek/ton = LE/sek Udfra graferne i vejledningen aflæses, at der mindst bør være: Afstand til enkeltboliger i landzone 190 meter Afstand til boligområde i byzone 600 meter Miljøstyrelsens vejledning i godkendelse af husdyrbrug 1997: Beregningen i denne vejledning bygger på antal dyreenheder pr. år. Der er op til 497 dyreenheder. Udfra grafen i vejledningen aflæses, at der mindst bør være: Afstand til boliger i landzone 220 meter Afstand til boligområde i byzone 440 meter Konklusion Det vurderes, at med en afstand fra staldene ud til nærmeste bolig på mere end 220 meter, vil der sandsynligvis ikke være væsentlige lugtgener for naboen. Miljøcenter Østjylland I/S 30. marts 2004

58 B I L A G 5 JERNIT, LINEN 58, HAMMEL FORSLAG TIL SKEMA TIL EGENKONTROL i kapitel 5 godkendelsen Årstal / periode: Egen kontrol pkt. 1 Dyreholdets størrelse på årsbasis Mængde Slagtekyllinger alder: Slagtekyllinger alder: pkt. 2 Gødningsproduktion Kyllingemøg: Modtaget gylle: Egen kontrol Dato Bemærkninger pkt. 3 pkt. 3 pkt. 5 pkt. 6 Rengøring af ventilationsanlæg Serviceeftersyn på ventilationsanlæg Reparation af gyllebeholdere. Uheld Egen kontrol pkt. 4 Afhentning af døde dyr Antal overskridelser af afhentningsfristen på 2 dage eller 1 uge: pkt. 3 Farligt affald, fx spildolie Afleveres til: pkt. 7 pkt. 8 Beregning af fosforbalancen Beregning af nitratudvaskning A. Dyrkede arealer B. Fortyndet areal Afkryds vedlagte bilag: Kopi af bedriftsløsning og slagteriafregninger eller tilsvarende dokumentation for dyreholdets størrelse. Udbringning af husdyrgødning, samt placering af markstakke, vist på et kort. Kvittering for aflevering af farligt affald. Fosforbalancen for bedriftens jorder. Nitratudvaskning ved Daisy-modellen Kvittering for tømning af olieudskiller. Dato for udfyldelse af skemaet: Underskrift:

59

60

61

62

63

64 BILAG 6 Frijsenborg og Wedelsborg Landbrug v/lars Rasmussen Linen Hammel Dato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr Karin Hvidberg Nilsson Bedes oplyst ved henvendelse Tilladelse til opførelse af 2 kyllingestalde Der meddeles hermed tilladelse efter planlovens 35 til at opføre 2 kyllingestalde, hver på ca m², samt 3 fodersiloer med en højde på maks. 15 meter på matr. nr. 1 u Frijsenborg Hgd., Hammel../. Beliggenheden fremgår af vedlagte oversigtskort. Betingelser Det er en betingelse for tilladelsen, at der øst og syd for staldene etableres og vedligeholdes en beplantning, svarende til den eksisterende øst for ejendommens nuværende bygninger. Betingelsen vil blive fastlagt i en deklaration, som vi lader tinglyse på ejendommen på Deres bekostning. udkast Når klagefristen er udløbet, vil vi fremsende et girokort til indbetaling af tinglysningsafgiften på 1.400,- kr. Baggrund for afgørelsen Tilladelsen er givet i overensstemmelse med den gennemførte VVM-undersøgelse og det godkendte regionplantillæg. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet, situationsplan af samt bygningstegninger nr C og C af Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at de nye kyllingestalde placeres umiddelbart syd for de eksisterende kyllingestalde og får samme udformning som de eksisterende, hvorved bygningskomplekset vil fremtræde som en helhed. Klagevejledning Tilladelsen vil blive offentliggjort i Se og Køb, Ugeavisen for Hammel og Omegn, den, og på Århus Amts hjemmeside under Natur og Miljø. Afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet.

65 Ansøgeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage. Herudover kan landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, klage jf. planlovens 59. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet. Nævnet vil sende Dem en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra amtet. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis De får helt eller delvis medhold i Deres klage. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret. Klagen skal være Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret, i hænde senest den ved ekspeditionstidens ophør. Adresse og ekspeditionstid fremgår af dette brevs side 1 nederst. Vi videresender klagen til Naturklagenævnet. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. De vil straks få besked, hvis der modtages klage. I tilfælde af klage må tilladelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Naturklagenævnet, medmindre nævnet bestemmer andet. udkast Hvis tilladelsen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter modtagelsen af dette brev. Med venlig hilsen Kopi til: Hammel Kommune Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité

66 Bilag 7 Krav til opsætning af Daisymodellen Ved den nuværende drift forstås driften på de udspredningsarealer, som helt eller delvis ligger i nitratfølsomme områder, udpeget i Århus Amts Regionplan, med de afgrøder og den praksis, der var i dyrkningsåret 2002/03. Metodik og parametre fastlægges efter Standardopstillinger til Daisy-modellen, Vejledning og baggrund, DHI m.fl eller den til enhver tid gældende standardiserede Daisymodel, såfremt der ikke er væsentlig grunde til at anvende anden parameterisering. Ovennævnte ståbi følges, dog: Klimadata: Nedbør: Stationsdata korrigeret efter DMI. Jorddata: Århus Amts Rodzonedatabase samt teksturanalyser i 0-25, og ca dybde, udtaget i forbindelse med Århus Amts borearbejde vinteren 2003/04. Randbetingelser (dræn og grundvandsniveauer) fastlægges i samarbejde med amtet. Klimadata og jorddata kan stilles til rådighed af Århus Amt. Sædskifte og management: Det oplyste for vækståret 2002/03 for fastsættelse af nudrift. Derefter det aktuelle for hvert enkelt vækstår på de udspredningsarealer, som helt eller delvis ligger i nitratfølsomme områder, udpeget i Århus Amts Regionplan. Vanding skal inddrages. Mængden af organisk bundet kvælstof i jorden må ændres gennemsnitligt 5-10 kg N/ha/år i beregningsperioden. Det er meningsløst at vurdere nitratudvaskning og -koncentrationer på basis af beregninger fra et enkelt år, da de klimatiske variationer har meget stor indflydelse på kvælstofbalancerne de enkelte år. Af denne grund bør den metodik, der er beskrevet i Standardopstillinger til Daisy-modellen følges, dvs. landbrugspraksis for det enkelte år gennemregnes med klimadata for en repræsentativ 10 års periode. Formålet med beregningerne er jo ikke at anvende resultater fra et enkelt år, men at sandsynliggøre, at det enkelte års sædskifte og gødningsanvendelse ikke vil give anledning til overskridelse af den fastsatte grænse, såfremt den gennemførte praksis blev gentaget i flere år. Af denne grund bør der ikke over 10-års perioden ske nogen større ændring i de organiske puljer, men at det ikke udelukker, at der i enkelte år sker forskydninger. Dokumentation for tørstofindhold, total-n og ammonium-n i husdyrgødningen, hvis andet end til enhver tid gældende normtal. Dokumentation for udbytte, hvis andet end til enhver tid gældende normtal. Dokumentation: Følgende materiale vil kunne dokumentere den beregnede udvaskning Vand- og kvælstofbalance som gennemsnit over 10 år Høstet kvælstof pr. afgrøde som gennemsnit over 10 år Opsætningsfiler

67 Usikkerhed: Anvendelse af Daisy til dokumentation af kvælstofbalancer herunder nitratudvaskning, kræver at der kan redegøres rimeligt sikkert for fraførslen af kvælstof ved høst, idet denne post udgør en meget væsentlig del af kvælstofbalancen. Usikkerhed på kvælstofhøsten vil derfor slå direkte igennem på usikkerhed på udvaskningen. I de beskrevne beregninger forudsættes det derfor at kvælstofhøsten i marken kan beskrives og dokumenteres med rimelig sikkerhed, og derved anvendes til kalibrering af modellen. De mest usikre dele af datagrundlaget i forhold til beregning af nitratudvaskning vurderes herefter være jordens hydrauliske egenskaber og sammensætningen af den anvendte husdyrgødning. For at få kvantificeret den usikkerhed på modelberegningerne der stammer fra disse to typer input-data poster foreslås det derfor, at modelberegningerne gennemføres efter følgende opskrift Modellen opsættes med udgangspunkt i normtal for sammensætningen af husdyrgødning for den pågældende produktion, samt middelværdier for jordens tekstur-sammensætning. Modellen kalibreres så kvælstofudbytterne er i overensstemmelse med enten høst-normer eller endnu bedre høstdata registreret i marken. Der laves sensitivitetskørsler på den kalibrerede opsætning med basis i usikkerhedsvurderinger af hhv. tekstur og husdyrgødnings-sammensætning. Tekstur Usikkerheds-estimater i form af middelværdier og spredning på teksturen i hver horisont (overjord + underjord) findes fra rodzonedatabasen eller endnu bedre fra måledata i marken. Ud over opsætningen med anvendelse af middelværdier i den anvendte pedo-transferfunktion, opsættes to ekstra Daisy-søjler med parametre +/- spredningen på teksturen. Husdyrgødningssammensætning Der opsættes en usikkerhedsvurdering på sammensætningen af husdyrgødningen på den pågældende bedrift, dvs. ved det anvendte staldsystem og den anvendte fodring af husdyrholdet. Umiddelbart vurderes det, at det er relevant at inddrage usikkerhed (middelværdi + estimeret spredning) på Total N-indhold samt på Ammonium-andelen, men en endelig vurdering af dette må afhænge af datagrundlaget. Det foreslås, at der ud over opsætninger med anvendelse af normerne, laves 4 repræsentationer af husdyrgødningssammensætning. Herefter vil der være 3 forskellige opsætninger af jord-para metrene og 5 forskellige opsætninger af husdyrgødningssammensætning. Kombineres disse giver det i alt 15 gennemregninger af opsætningerne (15 udfald) med et givent spænd på den beregnede udvaskning. Beregningerne skal dokumentere, at det anvendte sædskifte og gødningsplan aldrig kommer over 50 mg/l, hvilket vil sige at den største værdi i usikkerhedsberegningen anvendes i vurderingen.

68 Haurum Mose Kajholm Njær Mark Njær Præstegård Kragelund S-bro Gejlund Bakker Store Glæsborg Gejlund Helstrup Eriksminde Dalvang Brandmose Korsgård Brundtgård Vestergård Brundt Felden Fåredam Pukkeldam Bundgård Sall Mosegård Lykkehøj Bækholm Gammellund FRIJSENDAL MARK Frijsendal Bakker Frijsendal Marsk Stigs Kilde Pøtmølle Bro Gammelgård Helstrup Høj Bæk Pøtmølle Skov Kvolbæk Skov Rolbæk Kvolbæk Kvolbækhus Lindgårde Sølvsten Sølvstengård Jernit Brokholm Landsbækgård Skovgård Landsbæk Kildedal Skov Sølvsten Damme Skovdal Dyrehave Tobaksegen Hammel Skov Lystskov Gravhøj Skov Birkehus Jernit Tinning Mose Vesterholm Tinn Grønn Hammel Mølleskov SØNDERSKOV Bavnhøj Petersm Solkærgård le Kulhøj Sore Kulhøj Frederiksdal HAMMEL Urbakke Damager Hammel Ure Hestehave Rakkersø Lundborg Bøgely Eriksminde Teglgård d ne Halden Grønhøj HAMMEL MARK Storgård Dalsgård Kappelmose Kappelsdal Kappelshus Hammel Mosegård Højgård Gjerngård Urmose Hammel Mose Nybo Urmose Grøft Voldby Mose Voldby Mose Teglværksgård Lillevang Elmehøj Søbakke 80m Thomasminde Svingelmose Nygård Dyrhus Gammel Dyrehave Langeng Vognkær Skov Døjet Fajstrup Krat Skjoldelev Mose Larsensminde Brunb Anbækgård Anbæk Voldby Mark Korsagergård Voldby Langagergård Byrielsholm Fuglsang Højskov Vejrhø Voldby Østergård Kræmmergård Kristinelyst Vejballegård Lyngholm Markskelgård VoldbyholtVoldbyholt Skov Fajstrup Skovgård Godthåb Højgård Trindbakke Sølvstensgården Stenknold 96m FARRE MARK Dueholm Fajstrup Nederskov Fajstrup Birkemose Birkestedet Broagergård Birkemose Tindbaklund Birkemosegård Lyngballe Skov Kulbjerggård Søgård Voldby Hede Tindbakke Hummelbæk Hummelbro Begtrup Skovfryd Farre Lyngballegård Lading Sø Godthåb Brunbjerggård Højløkke Rødebro Troldhøj ård Svingelgård Rødelund Skyttehus Sortmosegård Katbakke Saksen Skivholme Skov Mosegård Elkærgård Høløkke Porsh Ny Damsgård Limelle Sjelle Hedegård Herskind Møllegård Herskind Hede Nitratfølsomt område Sjelle Hede Herskind Mølle Grimskærgård Nygård FARRE HEDE inden revision VVM- Ellensminde Mariesminde Neder Løvskovlund Bertelslund Møllehoved Folden Lindebo Højbo edegård Margrethelyst Skovfogedhuset Sjelle Mark Jernit ÅRHUS AMT Ejet udbringningsareal Havbakkelund Kristiansminde Minelund Natur og Miljø Godthåb Rødkærslund Havbakke Højerslund Skivholme Byzone Løvskovlund Dato Bilag 8 org Kraruplund Lavskov Bakke Sjelle Skov RP 2001 Særligt drikkevands omr. Ny Lykkegård Mål: 1: Afdeling: Eskedy Lille Sjelle Eskedyhus RP 2001 Nitratfølsomt omr. og J.nr.: Lille Herskind Nitratfølsomt omr/boring Sagsbehandler: Krarup Skov Dyrehave Karin Hvidberg Nilsson - Landbrug Rousinglund

69 Haurum Mose Kajholm Njær Mark Njær Præstegård Kragelund S-bro Gejlund Bakker Store Glæsborg Gejlund Helstrup Eriksminde Dalvang Brandmose Korsgård Brundtgård Vestergård Brundt Felden Fåredam Pukkeldam Bundgård Mosegård Lykkehøj Bækholm Gammellund FRIJSENDAL MARK Kildedal Skov Frijsendal Bakker Frijsendal Marsk Stigs Kilde Pøtmølle Bro Gammelgård Helstrup Høj Bæk Pøtmølle Skov Kvolbæk Skov Rolbæk Kvolbæk Kvolbækhus Lindgårde Sølvsten Sølvstengård Jernit Sølvsten Damme Brokholm Landsbækgård Skovgård Landsbæk Skovdal Dyrehave Tobaksegen Hammel Skov Lystskov Gravhøj Skov Birkehus Th e Jernit Tinning Mose Vesterholm Tinning Grønnegå mmel Mølleskov SØNDERSKOV Bavnhøj Petersm n Solkærgård Kulhøj Kulhøj Frederiksdal HAMMEL Urbakke Damager Hammel Ure Hestehave Rakkersø Lundborg Bøgely Eriksminde Teglgård Halden Grønhøj HAMMEL MARK Storgård Dalsgård Kappelmose Kappelsdal Kappelshus Hammel Mosegård Højgård Gjerngård Urmose Hammel Mose Nybo Urmose Grøft Voldby Mose Voldby Mose Teglværksgård Lillevang Elmehøj Søbakke 80m Thomasminde Svingelmose Nygård Dyrhus Gammel Dyrehave Langeng Vognkær Skov Døjet Fajstrup Krat Skjoldelev Mose Larsensminde Brunbjerg Anbækgård Anbæk Voldby Mark Korsagergård Voldby Langagergård Byrielsholm Fuglsang Højskov Vejrhøj Voldby Østergård Kræmmergård Kristinelyst Lyngholm Søgård Farre ård Sølvstensgården FARRE MARK Broagergård Markskelgård Godthåb Dueholm Kulbjerggård Begtrup Brunbjerggård Højløkke Svingelgård Sortmosegård Mosegård Ny Damsgård Nygård Nitratfølsomt område Ellensminde Mariesminde Neder Løvskovlund efter revision Margrethelyst Godthåb Ny Lykkegård Ejet udbringningsareal Byzone Krarup Skov FARRE HEDE Løvskovlund Kraruplund Lavskov Bakke RP 2001 Særligt drikkevandsomr. RP 2001 Nitratfølsomt omr./boring og Revideret Nitratfølsomt omr. Vejballegård VoldbyholtVoldbyholt Skov Højgård Trindbakke Stenknold 96m Fajstrup Nederskov Birkemose Birkestedet Birkemose Tindbaklund Birkemosegård Lyngballe Skov Voldby Hede Tindbakke Hummelbæk Skovfryd Lyngballegård Godthåb Rødebro Rødelund Skyttehus Katbakke Saksen Elkærgård Limelle Sjelle Hedegård Herskind Møllegård Sjelle Hede Herskind Mølle VVM- Bertelslund Møllehoved Folden Skovfogedhuset Sjelle Mark Jernit Havbakkelund Rødkærslund Havbakke Sjelle Skov 1: Eskedy Lille Sjelle Eskedyhus Herskind Hede Lindebo Dato Bilag 9 Mål: J.nr.: Dyrehave Sagsbehandler: Karin Hvidberg Nilsson Lille Herskind Ka Fajstrup Skovgård Fajstrup Hummelbro Lading Sø Troldhøj Skivholme Skov Høløkke ÅRHUS AMT Kristiansminde Minelund Natur og MiljøHøjerslund Afdeling: - Landbrug Rousinglund Lou Porshøj 63m To Grimskærgård Højbo Skivholme

70 Bilag 10