Den selvejende institution Regnbueskolen Skolekode Årsrapport 2013

Transkript

1 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Gøteborgvej 18 Postboks Aalborg SV Telefon Telefax Den selvejende institution Regnbueskolen Skolekode Årsrapport 2013 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

2 Den selvejende institution Regnbueskolen Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning og bestyrelsens habilitetserklæring 1 Den uafhængige revisors påtegning 2 Skoleoplysninger 4 Ledelsesberetning 5 Anvendt regnskabspraksis 12 Resultatopgørelse for Balance pr Pengestrømsopgørelse for Noter 18 Side

3 Den selvejende institution Regnbueskolen 1 Ledelsespåtegning og bestyrelsens habilitetserklæring Vi har dags dato aflagt årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar december 2013 for Regnbueskolen. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de afvigelser, som fremgår af regnskabsbekendtgørelsen for de frie grundskoler og private skoler for gymnasiale uddannelser mv. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af skolens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og pengestrømme. Skolen har etableret retningslinjer og procedurer, der sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der er endvidere etableret retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved skolens forvaltning, og at oplysningerne i årsregnskabet om nøgletal er dokumenterede og i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Undertegnede bestyrelse erklærer desuden, at vi opfylder habilitetskravene til bestyrelsesmedlemmer i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler 5, stk. 8 og 9. Hammel, den 7. marts 2014 Skoleleder Flemming G. Sørensen Bestyrelse Torben Wiborg Gro Eriksen Christian Binggeli-Winther formand næstformand Grethe Elholm Jeanette Fjeldsted Jørgen Helstrup Thomas Sørensen

4 Den selvejende institution Regnbueskolen 2 Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen for Den selvejende institution Regnbueskolen Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Den selvejende institution Regnbueskolen for regnskabsåret 1. januar december 2013, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet er udarbejdet efter lov om friskoler og private grundskoler og bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om regnskab for frie grundskoler og private skoler for gymnasiale uddannelser mv. (regnskabsbekendtgørelsen). Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl samt for valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning og god offentlig revisionsskik, jf. bekendtgørelse nr af 8. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved frie grundskoler og private skoler for gymnasiale uddannelser mv. (revisionsbekendtgørelsen). Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for skolens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af skolens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af skolens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af skolens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2013 i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

5 Den selvejende institution Regnbueskolen 3 Den uafhængige revisors påtegning Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Aalborg, den 7. marts 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Peter Nørrevang statsautoriseret revisor Finn Nielsen registreret revisor

6 Den selvejende institution Regnbueskolen 4 Skoleoplysninger Skole Den selvejende institution Regnbueskolen CVR-nr.: Hjemstedskommune: Favrskov Telefon: Internet: mail@regnbueskolen.dk Skolens formål Skolens formål er at drive friskole i Favrskov Kommune. Skolen er åben for alle og bekender sig ikke til en bestemt ideologi. Skolen er en helhedsskole, som udvikler barnet både socialt og intellektuelt. Undervisningen tager udgangspunkt i barnets individuelle udvikling og erfaring, og opdrager barnet til at skabe åbenhed og respekt i forholdet til andre mennesker. Barnet skal opleve selvværd og nysgerrighed, og lysten til at lære må ikke ødelægges. Bestyrelse Formand Torben Wiborg, Standsborgvej 25, 8450 Hammel Næstformand Gro Eriksen, Skovbrynet 61, 8450 Hammel Christian Binggeli-Winther, Grønhøjvej 13, 8450 Hammel Grethe Elholm, Sallvej 13, 8450 Hammel Jeanette Fjeldsted, Højholt 41, 8883 Gjern Jørgen Helstrup, Violvej 3, 8450 Hammel Thomas Sørensen, Vadstedvej 146, 8450 Hammel Skoleleder Flemming G. Sørensen Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Forelagt på skolens generalforsamling, den 23. april 2014 Dirigent

7 Den selvejende institution Regnbueskolen 5 Ledelsesberetning Skolens hovedaktivitet Skolens hovedaktivitet består i drift af friskole, herunder drift af skolefritidsordning. Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse i t.kr. Indtægter i alt Heraf statstilskud Omkostninger vedrørende drift Driftsresultat før finansielle poster Finansielle poster (291) (320) (343) (350) (659) Årets resultat 791 (233) Balance i t.kr. Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Balancesum Egenkapital ultimo Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Pengestrømsopgørelse i t.kr. Driftens likviditetsvirkning Investeringens likviditetsvirkning (62) (168) Finansieringens likviditetsvirkning (361) (340) (316) (315) (117) Pengestrøm, netto 722 (335) 45 (18) 118 Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad 8,0 (2,4) 0,5 0,3 0,4 Likviditetsgrad 23,3 15,3 14,8 16,4 18,6 Soliditetsgrad 15,3 7,4 10,6 13,4 14,1 Finansieringsgrad 58,9 61,2 63,1 64,7 66,8 Antal elever grundskolen pr. 5/ Antal elever skolefritidsordning pr. 5/ Antal årselever i regnskabsåret 147,8 142,9 140,0 141,2 140,3 Antal årselever i skolefritidsordning 59,8 59,6 57,7 57,7 58,4 Antal lærerårsværk 15,3 15,3 13,9 14,5 14,0 Antal årsværk øvrigt personale 3,3 4,6 5,1 5,1 5,2 Antal årsværk 18,6 19,9 19,0 19,6 19,2 Heraf %-andel på særlige vilkår 11,8 5,8 8,8 7,7 9,1 Årselever pr. lærerårsværk 9,7 9,3 10,1 9,7 10,0

8 Den selvejende institution Regnbueskolen 6 Ledelsesberetning Beløb i hele kr. Lærerlønsomkostninger pr. årselev Lønomkostninger øvrige pr. årselev Lønomkostninger pr. årselev Undervisningsomkostninger pr. årselev Ejendomsomkostninger pr. årselev Administrationsomkostninger pr. årselev Skolepenge pr. årselev Bestyrelsens beretning 2013 Som det fremgår af vedtægterne for Regnbueskolen, skal jeg på bestyrelsens vegne aflægge beretning for det forgangne år. Bestyrelsen har i årets løb holdt 11 bestyrelsesmøder, og har i øvrigt haft et økonomiudvalg og et praktisk udvalg, som har mødtes flere gange. På møderne deltager både bestyrelsen og suppleanterne. Flemming og Kate deltager som ledere uden stemmeret, og Lone er med som Tillidsrepræsentant, også uden stemmeret. Vi har 2 gange haft besøg af Regnbueskolens støtteforening, da vi alle ønsker at aktiviteterne i støtteforeningens regi er koordineret med resten af skolen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til støtteforeningen for en masse gejst og energi, gode arrangementer og selvfølgelig også for Skaterbanen, som de betalte. Jeg er sikker på, at vi får masser af glæde af jeres arbejde de næste mange år, og jeg kan kun opfordre alle til at melde sig ind, hvis det ikke allerede er sket! Når jeg ser tilbage på bestyrelsesåret har det været et af de mest travle jeg har været med til. Vi startede året med at erkende et underskud for Det var første gang i mange år skolen havde haft underskud, og det faldt sammen med, at kreditforeningen hævede bidraget, og banken løftede øjenbrynene. Vi fik besked på, at et naturligt overskud for en skole som vores ligger på omkring 2% af omsætningen, eller ca. 200 t.kr. årligt. Så stort overskud har vi næsten aldrig haft før, for vores strategi har altid været at bruge de indtægter vi havde til at skabe den bedste skole nu og her og ikke puge penge sammen i hjørnerne. Ikke desto mindre måtte vi erkende, at der skulle et endnu skarpere fokus på styring af økonomien, og forsigtighed var helt nødvendig. Så kom konflikten ja faktisk var den i fuld gang, da vi havde generalforsamling her for et år siden. For første gang i Regnbuehistorien kunne lærerne ikke være med til generalforsamlingen. Det var en skam, men som I alle sammen sikkert husker, skete der en hel masse dengang, som vi ikke havde kontrol over. Hos os som friskole har vi altid haft stor frihed til at tilrettelægge undervisningen og hverdagen som vi finder bedst. Måske derfor følte vi ikke at der var et stort problem der skulle løses, og at der var behov for konflikt.

9 Den selvejende institution Regnbueskolen 7 Ledelsesberetning Men uanset hvad vi mente i bestyrelsen var konflikten en realitet. I bestyrelsen valgte vi den tilgang til konflikten, at regler er regler, og de skal overholdes. Måske netop allermest, når bølgerne går højt. Men herudover gik vi efter at sikre det gode samarbejde med vores lærere, når det hele var overstået. Derfor inviterede vi lærerne på morgenbrød hjemme hos Torben, for på skolen kunne vi jo ikke være. Så kunne vi i det mindste snakke lidt om situationen, og give udtryk for de frustrationer, som alle havde. Siden har Torben og en enkelt gang Christian i øvrigt været på lærermøder, i håbet om at vi får snakket sammen om de udfordringer der nu er. I forhold til børnene bad bestyrelsen Flemming og Kate om at hjælpe familierne til de mindste børn med at få hverdagen til at fungere, ved at tilbyde pasning indenfor rammerne af det mulige. Det mulige i denne sammenhæng var både afgrænset af juridiske udfordringer og af mangel på ressourcer. For de største børn var det udsigten til eksamen der pressede mest på. Derfor prioriterede vi så mange ressourcer som muligt til 9. klasse, så de kunne få undervisning så tæt på normalen som muligt. Jeg er ikke i tvivl om, at vores to ledere har fået sig nogle erfaringer hen over den tid. Herfra vil jeg gerne sige tak for den måde I løste jeres opgave på i en utrolig svær situation. Det var godt gået! Konflikten sluttede som bekendt med et regeringsindgreb, da konfliktens parter ikke selv kunne komme nogen vegne. Det er det indgreb, som i dag er kendt som lov 409, som forlængede overenskomsterne og definerede nye arbejdstidsregler og nye aflønningsvilkår for lærerne. Alle skulle starte på arbejde igen, og alle var spændte på hvordan det skulle gå. Som jeg oplevede forløbet, gik der lynhurtigt hverdag i den der er jo mange opgaver der skulle løses eksamen stod lige for døren, årsplanerne for skulle laves, meget skulle indhentes, og alle havde travlt. Midt i al den travlhed kom så Skolereformen. Skolereformen er som jeg har forstået det den største forandring af Folkeskolen siden Jeg har slået op, og 1958 er rent faktisk før man afskaffede spanskrøret og revselsesretten det skete først fra sommeren Så vi er virkelig ude i de helt store reformer her! I Folkeskolen skal de have flere timer, tidligere sprogundervisning, mere idræt; og ambitionen er rent faktisk, at eleverne ved udgangen af 8. klasse skal kunne det de i dag kan ved udgangen af 9. klasse. Det sidste er det mest interessante for os som friskole, for det eneste vi skal efterleve er de faglige mål man skal nå efter 9. klasse. Vi har frihed til at gøre tingene som vi selv finder bedst, eller som Ebbe Lilliendahl, formanden for friskoleforeningen, i et interview for nyligt udtrykte det, så ynder vi i friskolerne at præsentere en ide om morgenen, drøfte den om formiddagen, implementere den om eftermiddagen og køre på den nye måde dagen efter! Rent juridisk må vi som friskoler gerne nøjes med bare en times undervisning fra 0. til 9. klasse, det kunne jo f.eks. være i 5. klasse, bare vi lever op til de faglige mål ved udgangen af 9. klasse! Det er en stor frihed i et ellers gennemreguleret samfund, og med frihed følger selvfølgelig ansvar. Vi er nødt til at tage ansvar for at give børnene det med, som vi tror på de allermest har brug for i ungdomsuddannelserne og i voksenlivet. Vi er nødt til at tage ansvar for at gøre tingene anderledes, når det vi gør, ikke virker godt nok

10 Den selvejende institution Regnbueskolen 8 Ledelsesberetning og af samme grund er vi nødt til løbende at forholde os til, om vi er på rette vej. Vi er nødt til at tage ansvar for, at børnene kan leve op til de faglige mål. Og vi skal fortsætte de gode traditioner, som gør Regnbueskolen til det den er! Og vi er i allerhøjeste grad nødt til at forholde os til, at dem der i fremtiden skal vælge Regnbueskolen til vil sammenligne os imod en ny og reformeret Folkeskole, med alle de styrker og svagheder det kan medføre. Og lige netop søgningen til Regnbueskolen er en af de ting, som vi kan forholde os til, og som på en eller anden måde er en målepind for hvor gode vi er. Hvis vi en dag ender i en situation, hvor vi ikke bliver valgt til, vil det lynhurtigt sparke benene væk under vores økonomi, og starte en ond cirkel. Det er ikke der vi er i dag. Vi har tvært imod haft rekordhøj søgning det sidste års tid, hvilket dog nok også og måske især skyldes den uro der naturligt er i Folkeskolen midt i en forandring. Den gode søgning skal vi være glade for, men vi må ikke hvilke på laurbladene, for jeg er ikke i tvivl om, at udviklingen vil gå hurtigt omkring os. Derfor er det også, at vi for tiden bruger meget krudt på at tale om den gode skole, om hvilke kompetencer vores børn har brug for, når de forlader os, og om hvordan vi kan gøre det under et nyt regelsæt. Det har været en fornøjelse at opleve hvordan ansatte, ledelse og bestyrelse har engageret sig i den diskussion, og jeg synes vi er nået et godt stykke vej. Lige nu står vi der, hvor vi er nødt til at træffe nogle beslutninger om næste skoleår. Flemming har lige fortalt om nogen af dem, og jeg vil ikke komme ind på detaljerne her. Men der bliver mange ting der skal prøves af, herunder flere timer til børnene, fuld tilstedeværelse til lærerne, og dermed lettere adgang til at koordinere undervisningen i 2 lærer systemet, som vi meget gerne vil fastholde. De beslutninger kommer vi til at bruge meget tid på de næste måneder, og med de erfaringer vi får, skal vi turde justere vores planer og ambitioner, så vi hele tiden arbejder os i retning af at opfylde visionen om den gode skole. Det er en del af virkeligheden, at når vi drøfter de mål og ambitioner vi har, så skal vi også drøfte de rammer der skal være med til at understøtte dem. Så i den seneste tid har bestyrelsen brugt en del tid på at drøfte et nyt byggeri. Det er i øvrigt også ved at være et stykke tid siden vi rigtig har bygget, og drømme er der nok af! Bygninger har den lidt sjove egenskab, at de har det med at blive stående i mange år. Samtidig er de frygtelig dyre, og vi har ikke ret mange skud i bøssen forstået som at vi kun kan bruge pengene én gang! Så det er vigtigt, at vi bruger kræfterne rigtigt, og det er vigtigt, at bygningerne understøtter de mål vi gerne vil nå, jf. min snak tidligere. Omvendt kan vi ikke bare vente med at gøre noget, for vi har på nogle områder særligt spisepladser og køkken nogen helt utidssvarende rammer. Og beslutningen om fuld tilstedeværelse hos lærergruppen stiller også krav til en eller anden form for kontorfaciliteter, så de ikke skal sidde rundt i klasseværelserne.

11 Den selvejende institution Regnbueskolen 9 Ledelsesberetning Derfor har vi besluttet at lave 2 spor for byggeri. Vi SKAL have sikret kontorpladser og en spisesal der fungerer med det samme. Det vil sige, at allerede efter sommerferien skal det være løst samtidig må det ikke løses på en måde, så vi ødelægger skolens økonomi. Det må med andre ord ikke koste for meget, og det skal være til at lave om igen. Men de andre ting også de drømme jeg ikke nævnte før afhænger af hvilke erfaringer vi gør os med de nye arbejdsmetoder. De erfaringer vil vi få hen over det næste skoleår, hvor vil selvfølgelig også som Ebbe Lilliendahl sagde, vil rette løbende til, så vi hele tiden er på rette spor. Derfor vil vi fra omkring nytåret 2014/2015 samle op på erfaringerne, og ud fra dem planlægge etableringen af nogle mere langsigtede rammer. Lige nu er forventningen, at vi så vil kunne opsamle ønsker og drømme fra både børn, ansatte og bestyrelse, og måle drømmene i forhold til visionen om den gode skole. Vi skal sikre en god samlet afvejning og så skal vi undervejs også sørge for, at skolens økonomi er robust, så vi bevarer realismen. Målet er, at hvad vi end beslutter os for, så skal en mere permanent løsning stå klar til brug fra sommeren I må med andre ord allerede nu gerne sørge for, at I har god tid i kalenderen i foråret 2016, for det bliver der brug for! Økonomien er en forudsætning, og den har vi måske haft større fokus på end nogensinde før. Årets resultat blev ikke overraskende et overskud, for skolen sparede mange penge på lønninger i forbindelse med konflikten. Men overskuddet er faktisk på hele kr., og det er mere end det som kan forklares ud fra konflikten. I meget runde tal ca. det dobbelte. Forklaringen er, at der er flere forklaringer. Christian sætter flere ord på om lidt, men der er både noget periodeforskydning, f.eks. på el, og vi har brugt færre penge end forventet på vedligehold. Men allervigtigst tror jeg, så har bestyrelse og ledelse været meget tilbageholdende med pengene, grænsende til det nærige, for ingen af os havde lyst til igen at stå med et underskud, og dermed sætte skolens fremtid på spil. Her fra sommeren 2014 har vi som I ved nedlagt en lærerstilling, og det er nærliggende at spørge, om det så var nødvendigt? Svaret er ja det var det. Vi har et budget med et overskud på ikke 2, men ca. 1,5% af omsætningen jf. snakken med banken. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi får brug for hver en krone, når vi skal lave så mange forandringer på én gang. Det bør også nævnes, at revisor fortalte os at de fleste friskoler har en normering, der ligger omkring 11 børn per lærer, hvor vi i nogle år nu har ligget på mellem 9 og 10 børn pr. lærer. Som jeg hører det han siger, har vi 15-20% flere lærertimer til rådighed end andre friskoler, og nok endnu flere målt i forhold til folkeskolerne. Det er kun muligt, fordi vi på alle andre områder har en meget effektiv drift, for tilskud og forældrebetaling er reelt det samme som på andre friskoler.

12 Den selvejende institution Regnbueskolen 10 Ledelsesberetning Jeg startede med at sige, at bestyrelsens arbejde havde været travlt i år. For ud over de ting jeg har nævnt her, har vi også drøftet kommunikationsstrategi, og har som noget nyt udgivet nyhedsbreve til både forældre og skolekreds selv om det sidste kun er kommet i et enkelt eksemplar endnu. Med disse ord har jeg næsten sat dagsordenen for det næste års arbejde i bestyrelsen det bliver super spændende. Og jeg håber det giver nogen af jer lyst til at være med! Jeg kunne have valgt flere eller andre emner, at berette om her i dag. Men i stedet vil jeg slutte nu med at sige tak. Tak til jer forældre for jeres tillid til os i bestyrelsen, og for at fortælle os, når der er noget vi bør se på. Tak til jer i bestyrelsen for utrætteligt at engagere sig og arbejde med skolens virke, også selv om møderne ind imellem bliver for lange! Og ikke mindst tak til alle vores ansatte, som har ydet en flot indsats, og leverer så gode resultater. I gør det nemt og naturligt at være en del af fællesskabet for både forældre og børn. Økonomi Regnskabsåret gav et overskud på 791 t.kr. mod et forventet overskud på 24 t.kr. I 2012 havde skolen et underskud på 234 t.kr. Skolens primære likviditet er forbedret med 722 t.kr. og udgør i alt 344 t.kr. Bestyrelsen finder, at resultatet er tilfredsstillende. Skolens redegørelse vedrørende inklusionstilskud Regnbueskolen har i 2013 modtaget kr kr. i inklusionstilskud. På Regnbueskolen har vi to forskellige måder at organisere os på for at inkludere de børn, der har brug for særlig opmærksomhed. To-lærerordning: 85 % af skolens undervisning er der to lærer i klassen. Det gør, at lærerne har lettere ved at se og hjælpe alle elever, så de føler sig trygge og kan være med i undervisningen. De to lærere kan dermed bedre støtte enkelte elever, holde ro i klassen, hjælpe med at finde elevernes ting frem, holde orden, løse konflikter og give ekstra støtte til de elever, der har brug for det.

13 Den selvejende institution Regnbueskolen 11 Ledelsesberetning Pædagog i timerne: På Regnbueskolen har vi ansat en pædagog til at varetage en række funktioner, der ligger inden for inklusionsområdet. Det kunne være at hjælpe enkelte elever i undervisningen, holde samtaler med elever, lave aftaler/kontrakter med elever, lave systemer for elever mm. Vores pædagog har i skoleåret 2013 haft 10 klokketimer om ugen, hvor hun har haft denne funktion. Desuden har hun holdt ugentlige møder med lærerne om elevernes udvikling og trivsel og deltaget i kompetencecentermøder en gang i måneden, hvor forældre, ansatte og psykolog mødes om elever med særlige udfordringer. Vi evaluerer løbende vores pædagogs arbejdsområder/fokuselever, og hun befinder sig derfor forskellige steder på skolen i løbet af året for at hjælpe de elever, der har de største udfordringer på et givent tidspunkt. Skolens forhold til andre offentligt støttede institutioner Skolen har ikke væsentlige økonomiske forbindelser med andre institutioner, der modtager offentlig støtte. Forhold efter regnskabsårets udløb Der er ikke efter regnskabsårets udløb indtruffet forhold, som giver anledning til bemærkninger. Fremtiden Skolens elevtal har udviklet sig således pr : Årstal Elevtal SFO (forventet) For året 2014 budgetteres med et overskud på 136 t.kr. Resultatdisponering Bestyrelsen foreslår det regnskabsmæssige overskud, kr., overført til egenkapitalen.

14 Den selvejende institution Regnbueskolen 12 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om regnskab for frie grundskoler og private skoler for gymnasiale uddannelser mv. Årsrapporten er aflagt efter årsregnskabslovens bestemmelser om regnskabsklasse B virksomheder med de fravigelser, som fremgår af regnskabsbekendtgørelsen. Den anvendte regnskabspraksis er ikke ændret i forhold til sidste år. Generelt Hvor parenteser indgår i regnskabsopstillingerne, er tallene i parenteserne fratrukket i de ovenfor anførte tal. Indtægter og omkostninger Samtlige indtægter og omkostninger er medtaget i regnskabet efter det tidspunkt, hvor skolen har opnået ret til indtægten, respektive det tidspunkt omkostningen kan henføres til. Anlægsaktiver Ejendomme Ejendommene værdiansættes til anskaffelsessum med fradrag af lige store årlige afskrivninger over forventet brugstid for den enkelte bygning. Brugstiderne er anslået til: Faste bygninger Legeplads 50 år 10 år Inventar og udstyr Inventar og udstyr værdiansættes til anskaffelsesværdi med fradrag af afskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger over den på købstidspunktet forventede brugstid, sædvanligvis 5 år. Edb afskrives dog over 3 år. Aktiver med en anskaffelsesværdi på under kr. pr. anskaffelse, udgiftsføres i anskaffelsesåret over de relevante driftskonti.

15 Den selvejende institution Regnbueskolen 13 Anvendt regnskabspraksis Omsætningsaktiver Beholdninger af udgiftsvarer er ikke optaget som aktiv. Tilgodehavende skolepenge er optaget med det fulde tilgodehavende med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af eventuelle tab. Periodeafgrænsningsposter under aktiver vedrører betalinger for omkostninger i kommende regnskabsperioder. Gæld Under kortfristede gældsforpligtelser er medtaget feriepengeforpligtelse til funktionærer, således at den samlede gæld vedrørende feriepenge er medtaget med 16% af den ferieberettigede løn. Periodeafgrænsningsposter under gæld vedrører modtagne betalinger for indtægter i kommende regnskabsperioder. Gældsforpligtelser er i øvrigt optaget til pålydende værdi. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen er opstillet efter den indirekte metode og viser pengestrømme fra drift, investeringer og finansiering samt skolens likvider ved årets begyndelse og slutning. Regnskabsmæssige nøgletal Nøgletal er defineret som følger: 1. Overskudsgrad = Årets resultat før ekstraordinære poster/indtægter * Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver/kortfristet gæld * Soliditetsgrad = Egenkapital/samlede aktiver * Finansieringsgrad = Langfristet gæld/anlægsaktiver * 100

16 Den selvejende institution Regnbueskolen 14 Resultatopgørelse for Note kr. t.kr. Statstilskud Skolepenge Andre indtægter Indtægter Lønomkostninger undervisning 4 ( ) (6.874) Andre omkostninger undervisning 5 ( ) (757) Undervisning ( ) (7.631) Lønomkostninger ejendomsdrift 6 ( ) (307) Andre omkostninger ejendomsdrift 7 ( ) (668) Ejendomsdrift ( ) (975) Lønomkostninger skolemad 8 ( ) (193) Andre omkostninger skolemad 9 ( ) (285) Kostafdeling ( ) (478) Lønomkostninger administration 10 ( ) (186) Andre omkostninger administration m.m. 11 ( ) (407) Administration m.m. ( ) (593) Omkostninger vedrørende drift ( ) (9.677) Resultat før finansielle poster Renteindtægter mv Renteomkostninger mv. 13 ( ) (320) Finansielle poster ( ) (320) Årets resultat (234) Forslag til resultatdisponering Overført til egenkapitalen (234)

17 Den selvejende institution Regnbueskolen 15 Balance pr Note kr. t.kr. Grunde og bygninger Inventar og udstyr Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver

18 Den selvejende institution Regnbueskolen 16 Balance pr Note kr. t.kr. Egenkapital Overført af årets resultat (233) Regulering af finansielle aftaler ( ) (775) Egenkapital Prioritetslån Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser Gæld til pengeinstitutter, maks kr Leverandører af varer og tjenesteydelser Skyldig løn mv Andre kortfristede gældsforpligtelser Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver Sikkerhedsstillelser 23 Leje-, leasing- og eventualforpligtelser 24 Finansielle sikringsinstrumenter 25

19 Den selvejende institution Regnbueskolen 17 Pengestrømsopgørelse for kr. t.kr. Årets resultat (234) Afskrivninger og kursreguleringer Ændring i tilgodehavender (72) Ændring i kreditorer 832 (20) Ændring i anden kort gæld (81.365) 76 Driftens likviditetsvirkning Køb af anlægsaktiver 0 0 Salg af anlægsaktiver 0 0 Investeringers likviditetsvirkning 0 0 Afdrag på langfristet gæld ( ) (340) Finansieringens likviditetsvirkning ( ) (340) Årets likviditetsvirkning (335) Likvider ( ) (42) Likvider (377) Likvider omfatter Bankbeholdning Gæld til pengeinstitutter, maks kr. 0 (442) (376)

20 Den selvejende institution Regnbueskolen 18 Noter 1. Statstilskud Grundtilskud kr. t.kr. Fællesudgiftstilskud Undervisningstilskud Bygningstilskud Tilskud til skolefritidsordning Tilskud til specialundervisning Tilskud til svært handicappede Tilskud til inklusion Tilskud til kursusvirksomhed 0 30 Øvrige statstilskud (21.887) Skolepenge Skolepenge m.m. grundskolen, efter fradrag af moderation Tilskud til nedbringelse af skolepenge Skolefritidsordning, efter fradrag af moderation Betaling for materialer og for ekskursioner mv Andre indtægter Kontingent skolekredsmedlemmer Andre indtægter før øvrige indtægter Indtægter fra arrangementer Øvrige indtægter i alt

21 Den selvejende institution Regnbueskolen 19 Noter 4. Lønomkostninger undervisning Løn skolen kr. t.kr. Lønafhængige omkostninger inkl. pensionsbidrag skolen Lønrefusioner lærere ( ) (579) Tilskud fra vikarpuljen ( ) (142) Tilskud til fratrædelsesordning 0 (135) Tilskud fra barselsudligning (59.096) (114) Løn skolefritidsordningen Pensionsbidrag skolefritidsordning Andre omkostninger undervisning Undervisningsmaterialer Bøger, tidsskrifter mv Fotokopiering Lejrskoler og ekskursioner Inventar og udstyr, anskaffelse Leje eller leasing af inventar Befordringsudgifter vedrørende undervisning Befordring mellem skole og hjem Tilskud til befordringsudgifter (8.119) (9) Vederlag til tilsynsførende Afskrivning undervisning Andre omkostninger før øvrige omkostninger undervisning Foredragshonorarer 0 17 Møder og arrangementer Prøveudgifter Uddannelse lærere Tjenesterejser Øvrige omkostninger undervisning

22 Den selvejende institution Regnbueskolen 20 Noter 6. Lønomkostninger ejendomsdrift Løn pedel kr. t.kr. Pensionsbidrag pedel Andre omkostninger ejendomsdrift Lejeudgifter Timelejemål Skatter, afgifter og ejendomsforsikringer Ejendomsskat mv Afgifter til renovation, spildevand mv Ejendomsforsikringer Varme, el og vand Varme El Vand Rengøring Rengøringsartikler Vedligeholdelse Skolebygninger Arealer Afskrivninger Afskrivning bygninger Afskrivning traktorer mv

23 Den selvejende institution Regnbueskolen 21 Noter 8. Lønomkostninger skolemadordning kr. t.kr. Løn skolemad Pension skolemad Andre omkostninger skolemadordning Madvarer Lønomkostninger administration Løn, administration Pensionsbidrag Lønrefusioner administration ( ) (250)

24 Den selvejende institution Regnbueskolen 22 Noter 11. Andre omkostninger administration m.m. Revision kr. t.kr. Regnskabsmæssig assistance Tab på debitorer Vikarkassebidrag 0 4 Markedsføring ifølge specifikation nedenfor Kontorartikler, porto og telefon mv Repræsentation Personaleomkostninger Lovpligtige afgifter vedrørende personale Andre omkostninger før øvrige omkostninger administration Kontingenter Forsikringer Dataløn Vagtordning Møder og arrangementer uden elevdeltagelse Øvrige omkostninger administration Specifikation af markedsføring PR annoncer Personaleannoncer Renteindtægter mv. Renteindtægter fra pengekonti

25 Den selvejende institution Regnbueskolen 23 Noter 13. Renteomkostninger mv kr. t.kr. Prioritetsrenter Kassekreditrenter Kursregulering værdipapirer Renter renteswap Ejendomme og installationer Grunde og Inventar og udstyr bygninger Undervisning Traktor mv. kr. kr. kr. Anskaffelsessum Tilgang Anskaffelsessum Afskrivninger ( ) ( ) (14.120) Afskrivninger ( ) (6.750) (5.648) Afskrivninger ( ) ( ) (19.768) Bogført værdi Ejendomsværdi udgør Finansielle anlægsaktiver kr. t.kr. Andelsbevis B, Merkur, nom

26 Den selvejende institution Regnbueskolen 24 Noter 16. Tilgodehavender kr. t.kr. Tilgodehavende skolepenge og SFO Tilgodehavende vikartilskud Andre tilgodehavender Lønrefusioner Periodeafgrænsningsposter Forudbetalte lønninger og pensionsbidrag Andre forudbetalinger Likvide beholdninger Kassebeholdning Bankbeholdning Der er etableret trækret på kr. pr Langfristede gældsforpligtelser Rente Restløbetid % år kr. t.kr. Nykredit opr kr. 0,53 15, Nykredit opr kr. Var. 15, Kortfristet del af langfristet gæld, realkredit ( ) (327) Afdrag til forfald efter 5 år

27 Den selvejende institution Regnbueskolen 25 Noter 20. Skyldig løn mv. Skyldig løn kr. t.kr. Skyldig feriegiro ATP, AER og pensionsbidrag Skyldig A-skat mv Skyldig feriegodtgørelse Feriepengeforpligtelse Andre kortfristede gældsforpligtelser Regulering finansielle aftaler Periodeafgrænsningsposter Forudindbetalt statstilskud For meget udbetalt statstilskud Forudindbetalte skolepenge Forudindbetalt fripladstilskud Forudindbetalt befordringstilskud Sikkerhedsstillelser Prioritetsgæld er sikret ved pant i skolens ejendomme Bogført værdi af ejendomme udgør Hos Andelskassen Mercur er deponeret ejerpantebrev kr. med pant i skolens ejendom. Favrskov Kommune har stillet sikkerhed for lån i Nykredit på max kr.

28 Den selvejende institution Regnbueskolen 26 Noter 24. Leje-, leasing- og eventualforpligtelser Leje- og leasingforpligtelser Skolen har for årene indgået lejeforpligtelse kr. t.kr. vedrørende kopimaskine til en årlig omkostning på ca Eventualforpligtelser Skolen har ikke påtaget sig forpligtelser ud over de i regnskabet anførte. 25. Finansielle sikringsinstrumenter 2013 kr. Årets regulering på egenkapitalen Samlede akkumulerede reguleringer på egenkapitalen ( ) 26. Beregning af egendækning jf. 6 stk. 1 i tilskudsbekendtgørelsen kr. Skolepenge m.m. grundskolen, efter fradrag af moderation Tilskud til nedbringelse af skolepenge Andre indtægter Renteindtægter mv Antal årselever i regnskabsåret 147,8 Egendækning pr. årselev Mindstebeløb (5.340) Margin fn-kn T:\AFD5100\ \ re1301.docx