Kompendium vedr. ændring af formålsbestemmelserne og tilsyn vedr. LOV nr 1553 af 13/12/2016 Lov om ændring af folkeoplysningsloven mv.
|
|
- Egil Bagge
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompendium vedr. ændring af formålsbestemmelserne og tilsyn vedr. LOV nr 1553 af 13/12/2016 Lov om ændring af folkeoplysningsloven mv. Link: L nr Lov om ændring af folkeoplysningsloven m.v. Nedenstående er en sammenskrivning af forarbejderne vedr. lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven (lovforslag L 13), som vedr. ændringerne af lovens formålsbestemmelser og bestemmelserne om tilsyn. Formålet med sammenskrivningen er at give en bedre oversigt over, hvad intentionen med disse bestemmelser er og en nærmere fortolkning af dem, som den er afspejlet i lovens forarbejder. Indledning Det fremgår af lovforslagets indledning, at langt de fleste foreninger, der i dag kan komme i betragtning til at modtage støtte efter folkeoplysningsloven, bygger på et grundlag, som er foreneligt med det formål, som loven skal understøtte. For disse foreninger vil ændringen af loven ikke ændre på de eksisterende støttemuligheder. Lovændringen er derimod målrettet de foreninger, som modarbejder lovens formål. Lovændringen gælder alle foreninger, herunder religiøse foreninger, politiske foreninger og idrætsforeninger, der søger støtte efter folkeoplysningsloven eller på andet grundlag end folkeoplysningsloven, herunder kommunalfuldmagtsreglerne. I relation til religiøse og politiske foreninger skal det bemærkes, at lovændringen skal ses i sammenhæng med folkeoplysningslovens 33, stk. 3, hvorefter aktiviteter for børn og unge af idébestemt, politisk eller religiøs art skal sidestilels med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge. Opstramning af betingelser for at yde støtte og præcisering af formålsbestemmelsen 4 a Med lovændringen er tilføjet en yderligere betingelse for at opnå støtte efter folkeoplysningsloven. Den nye bestemmelse i 4 a vil indebære, at foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan ydes støtte efter loven. Den nye bestemmelse gælder for alle foreninger, der søger eller modtager støtte efter folkeoplysningsloven, uanset om der er tale om folkeoplysende voksenundervisning eller frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Bestemmelsen vil samtidig udelukke de pågældende foreninger fra at få støtte efter loven, selv om der i foreningerne (også) måtte foregå undervisning eller aktiviteter, der i sig selv ville være støtteberettigede. Hvis en forening omfattes af den nye bestemmelse, vil konsekvensen være, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at yde tilskud til foreningen, at allerede bevilget tilskud kan standses, og at allerede udbetalt tilskud kan søges tilbagebetalt, eller retten til at benytte allerede anviste lokaler kan fratages foreningen. Den nærmere vurdering af, om en forening søger at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, vil afhænge af en konkret vurdering, der foretages af kommunalbestyrelsen på baggrund af omstændighederne i den enkelte sag. 1
2 Den foreslåede bestemmelse vil medføre et krav til foreningerne om, at de hvis de ønsker at få støtte efter loven ikke i kraft af deres formål eller ved deres adfærd må modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Bestemmelse tager sigte på foreninger, der søger at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Bemærkninger vedr. begreberne Begrebet»demokrati«skal forstås som folkestyre med repræsentativt demokrati, hvor magten er tredelt mellem den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. Aktiviteter, hvor der f.eks. opfordres til at afskaffe det danske folkestyre eller afgørende ændre dette, herunder ad demokratisk vej, vil således være omfattet af lovforslaget. Det kan bl.a. være udtalelser, der udtrykker støtte og søger at opnå tilslutning til, at der indføres kalifatstyre eller diktatur her i landet. Med begrebet»grundlæggende friheds- og menneskerettigheder «sigtes der til de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, som følger af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det drejer sig f.eks. om ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, retten til liv, forbuddet mod tortur, retten til en retfærdig rettergang og den private ejendomsret. Aktiviteter, hvor der f.eks. opfordres til at afskaffe eller afgørende indskrænke grundlæggende rettigheder såsom ytringsfriheden eller religionsfriheden, vil således være omfattet af bestemmelsen. Udtrykket»modarbejder eller underminerer«skal forstås i bred forstand, således at det omfatter enhver handling, herunder ytringer, der har til formål eller bidrager til at skade, lægge hindringer i vejen eller svække og efterhånden nedbryde grundlaget for det danske folkestyre, herunder demokratiforståelse, og de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, som samfundet bygger på, i forhold til den persongruppe, som har berøring med foreningens aktiviteter. Det er ikke et krav, at handlingen skal have en karakter, som indebærer en reel trussel mod det danske demokrati mv. som sådan. Handlingen skal alene i forhold til den persongruppe, som har berøring med foreningens aktiviteter, kunne siges at skade, lægge hindringer i vejen eller svække og efterhånden nedbryde f.eks. de pågældendes demokratiforståelse, herunder deres aktive deltagelse i samfundslivet, og deres respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Som eksempler på handlinger, der modarbejder og underminerer demokrati, kan nævnes udtalelser om, at det danske demokrati bør afskaffes og erstattes af en kalifatstat eller opfordringer til at bryde loven eller til generelt at undlade at benytte sin stemmeret. Endvidere kan nævnes opfordringer til at benytte religiøse domstole, der træffer afgørelse på grundlag af religiøse skrifter og dogmer i stedet for og i modstrid med de love, som Folketinget har vedtaget f.eks. opfordringer til at slå børn eller partner eller begå voldtægt inden for ægteskabet. Det forhold, at man alene søger rådgivning hos religiøse forkyndere om f.eks. spørgsmål om ægteskab, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Ligesom det heller ikke er omfattet, hvis en forening debattere indførelsen af revselsesretten ad demokratisk vej (se i øvrigt nedenfor om debatarrangementer). 2
3 Som et andet eksempel på en handling, der modarbejder grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan nævnes udtalelser om, at der bør indføres censur eller et generelt forbud mod religionskritik, eller at kvinder generelt ikke skal have adgang til at arbejde eller på anden måde deltage i samfundslivet på lige vilkår med mænd. Derimod vil kritiske udtalelser om tilstanden i det danske folkestyre, herunder kritiske udtalelser om den siddende regering, den førte politik eller forholdet mellem Folketinget og regeringen, klart falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Det samme gælder kritik af konkrete afgørelser fra domstolene. Det er ikke enhver handling, der søger at fremme et synspunkt, der er i strid med demokratiet eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, som vil være omfattet af loven, idet handlingen som anført skal have til formål eller bidrage til at modarbejde eller underminere demokratiet eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Det vil således ikke være omfattet af loven, hvis en forening f.eks. argumenterer for, at reglerne om udvisning ved dom skal strammes på en måde, som ikke vil være forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om retten til respekt for familielivet. En sådan handling har ikke en karakter, som indebærer, at retten til respekt for familielivet som sådan afskaffes eller afgørende indskrænkes i det danske samfund. Det samme gælder i relation til udtalelser om, at mænd eller kvinder ikke bør bestride bestemte stillinger, f.eks. som præst. Omvendt vil det være omfattet af loven, hvis en forening f.eks. opfordrer til, at personer med forskellig race eller kulturel baggrund ikke bør have adgang til at indgå ægteskab med hinanden. Ovennævnte eksempler illustrerer, at der stilles visse krav til karakteren og styrken af de handlinger, som er omfattet af loven. På samme måde skal der foretages en konkret vurdering af karakteren og styrken af evt. ytringer om f.eks. forskelsbehandling på grund af race, handicap eller seksualitet. En forenings»formål«fremgår normalt af dens vedtægter. Som anført er det en betingelse for at opnå støtte efter folkeoplysningsloven, at den ansøgende forening har formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af dens vedtægter. Det vil således være umiddelbart konstaterbart, om en forening har et formål, der efter sin ordlyd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende frihedsrettigheder. Det gælder også i tilfælde, hvor en forening har haft et formål, der efter sin ordlyd ikke modarbejder og underminerer demokrati eller grundlæggende frihedsrettigheder, men hvor foreningens formål senere ændres, således at foreningen efter sit formål nu modarbejder og underminerer demokrati eller grundlæggende frihedsrettigheder. Det vil næppe forekomme ofte, at en forening ligefrem har angivet et formål i dens vedtægter, som kan siges at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Det er ikke forventningen, at foreningerne generelt vil have behov for at ændre i deres formål og vedtægter. At en forening i sin formålsbeskrivelse har et religiøst afsæt vil ikke i sig selv være en begrundelse for, at deres formål er i modstrid med demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. 3
4 Hensigten med bestemmelsen er, at foreninger ikke blot kan have et formål, der er i overensstemmelse med lovens formålsbestemmelser, og så samtidig udvise en adfærd, som modarbejder demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Samtidig er det for snævert udelukkende at definere adfærd, som værende omfattet af straffelovens bestemmelser om forbud mod at opildne til had eller tilskynde til forbrydelser eller anden adfærd, der er strafbelagt. Det vil derfor i praksis være mere relevant, om der i foreningens regi bliver udvist en»adfærd«, der søger at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Der vil i den forbindelse være afgørende, at den udviste adfærd kan henregnes til foreningen. Når det skal afgøres, om en given adfærd kan henregnes til en forening, vil der navnlig skulle lægges vægt på, at adfærden er udvist af en person, der har tilknytning til foreningen. Det vil som udgangspunkt være tilfældet, hvis der er tale om medlemmer af foreningen eller ansatte eller frivillige hos foreningen. Personer med en fjernere tilknytning til foreningen f.eks. en foredragsholder, der holder et oplæg under et arrangement, som foreningen er arrangør af vil som udgangspunkt også have den fornødne tilknytning til foreningen. Der vil ved vurderingen endvidere skulle lægges vægt på, om handlingen har sammenhæng med foreningens aktiviteter. Det vil sige, at hvis f.eks. et medlem af en fodboldklub i en helt anden sammenhæng opfordrer til at afskaffe demokratiet, vil det ikke få indflydelse på fodboldklubbens ret til støtte efter loven. Det vil det derimod, hvis medlemmet i regi af fodboldklubben kommer med en sådan opfordring til at afskaffe demokratiet. Det bemærkes i den forbindelse, at jo mere fremtrædende rolle eller position en person har i en forening, desto større formodning vil der være for, at den pågældendes handlinger kan henregnes til foreningen. Det forudsættes i øvrigt, at der ved den nærmere stillingtagen til, om en given adfærd kan henregnes til en forening, skal lægges vægt på de samme momenter, som gælder, når man f.eks. skal afgøre, om en forening kan straffes for enkeltpersoners handlinger, eller om en forening er erstatningsansvarlig for enkeltpersoners handlinger. En bedømmelse af en forenings adfærd vil i praksis ofte have reaktiv karakter, da det ikke på forhånd vil være muligt, at konstatere hvordan en forenings adfærd er. Debatarrangementer Folkeoplysningsloven har bl.a. til formål at understøtte foreningsaktiviteter, der fremmer demokratiforståelse og aktivt medborgerskab samt styrker deltagernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Det kan bl.a. ske ved at afholde debatarrangementer, hvor der udveksles synspunkter om forskellige samfundsrelevante forhold. Sådanne arrangementer, hvor mennesker mødes og holdninger brydes, udgør en af hjørnestenene i den frie debatkultur i Danmark. 4
5 Det forhold, at en forening arrangerer et debatarrangement, hvor der udveksles synspunkter, herunder yderligtgående synspunkter, vil derfor ikke i sig selv indebære, at foreningens formål eller adfærd kan siges at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Ved vurderingen af, om der er tale om et debatarrangement i lovens forstand som altså ikke medfører, at foreningen ikke kan få støtte vil der kunne lægges vægt på en række momenter, som i vidt omfang svarer til kriterierne efter 7, stk. 1, i folkeoplysningsbekendtgørelsen. Der vil for det første kunne lægges vægt på, at debatarrangementet retter sig mod bredere målgrupper, og at det ikke er forbeholdt en på forhånd afgrænset gruppe af personer. For det andet vil der kunne lægges vægt på, at der under debatarrangementet udveksles synspunkter, eller at dette har været formålet med arrangementet. Heraf følger, at f.eks. undervisning og forelæsninger ikke kan karakteriseres som debatarrangementer, idet formålet hermed ikke er udveksling af synspunkter. Det må for det tredje accepteres, at der kan blive fremført yderligtgående synspunkter under et debatarrangement. Det kan f.eks. være synspunkter om, at man ad demokratisk vej ønsker at afskaffe den private ejendomsret. Yderligtgående synspunkter omfatter dog ikke ytringer, der i sig selv er strafbare f.eks. billigelse af terrorisme. Det omfatter heller ikke opfordringer til vold eller anden strafbar påvirkning af anderledes tænkende f.eks. at man med drab, vold eller anden magtanvendelse vil afskaffe den private ejendomsret. For det fjerde vil man kunne lægge vægt på formålet med debatarrangementet. Der er således forskel på, om der på en ene side er tale om en debat om ytringsfrihedens vilkår i Danmark, hvor én blandt flere debattører fremsætter et yderligtgående synspunkt om at afskaffe ytringsfriheden, eller om der på den anden side er tale om et debatarrangement, som handler om, hvordan man kan afskaffe ytringsfriheden. Debatarrangementer af den førstnævnte karakter vil som udgangspunkt falde uden for anvendelsesområdet af den foreslåede bestemmelse, mens arrangementer af sidstnævnte karakter som udgangspunkt vil være omfattet. 1 I forlængelse af opstramningen af betingelserne for at yde tilskud efter folkeoplysningsloven er lovens formålsbestemmelse også ændret. Formålet er at tydeliggøre, at demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder er en væsentlig del af det danske samfund, som også skal afspejles i den frie folkeoplysende virksomhed. Med den ændrede formålsbestemmelse er samtidig skabt sproglig parallelitet mellem lovens formålsbestemmelse og de underliggende tilskudsbetingelser. Opstramning af betingelserne for at yde støtte på andet grundlag end efter folkeoplysningsloven 44 a, stk. 1 Med lovændringen er der tilføjet en ny betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger på et andet grundlag end efter folkeoplysningsloven. 5
6 Bestemmelsen indebærer, at foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, heller ikke på et andet grundlag end efter folkeoplysningsloven, dvs. anden skreven lovgivning eller kommunalfuldmagtsregler, kan ydes kommunal støtte. Endvidere vil disse foreninger med bestemmelsen blive afskåret fra at kunne leje kommunale lokaler på markedsvilkår. Betingelsen er indsat som en ny bestemmelse i folkeoplysningslovens 44 a. Bestemmelsen vil bl.a. indskrænke kommunalbestyrelsens mulighed for at yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger efter kommunalfuldmagtsreglerne, således at der ikke heller ikke via mellemmænd vil kunne ydes tilskud til eller udlånes eller udlejes lokaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende frihedsog menneskerettigheder. Kommunalbestyrelsen vil også være afskåret fra på et andet grundlag end efter folkeoplysningsloven eller kommunalfuldmagtsregler at yde støtte til sådanne foreninger. Bortset fra denne begrænsning vil kommunalbestyrelsens mulighed for med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler at yde aktivitetsstøtte til foreninger, der varetager kommunale opgaver, foreningsstøtte til foreninger samt støtte til debatskabende eller nærdemokratiske arrangementer, bestå uforandret. Bestemmelsen omfatter alle former for foreningsstøtte efter kommunalfuldmagtsreglerne, det vil sige både støtte til en forenings kommunale aktiviteter, støtte til foreningsdannelsen samt støtte til enkeltstående arrangementer. Tilsvarende gælder kommunalbestyrelsens mulighed for at udleje kommunale lokaler til foreninger på markedsvilkår. Bestemmelse vil gælde for alle foreninger, som kommunalbestyrelsen kan yde støtte til efter anden skreven lovgivning end folkeoplysningsloven eller kommunalfuldmagtsreglerne. Bestemmelsen vil således også gælde for foreninger, som ikke er folkeoplysende foreninger. Bestemmelsen vil også gælde, når en fysisk person agerer som mellemmand for en forening f.eks. i forbindelse med lån eller leje af kommunale lokaler. Derimod vil bestemmelsen ikke finde anvendelse, når en fysisk person handler på egne vegne. Heller ikke selv om den pågældende fysiske person inviterer f.eks. anti-demokratiske foreninger til at deltage i et arrangement. Hvis en forening er omfattet af bestemmelsen, vil konsekvensen være, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at yde støtte til foreningen, at allerede bevilget støtte kan standses, og at allerede udbetalt tilskud kan søges tilbagebetalt, eller at retten til at benytte udlånte eller udlejede lokaler kan fratages, jf. nærmere herom nedenfor. Spørgsmålet om, hvorvidt en forening søger at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds og menneskerettigheder, vil bero på en konkret vurdering, der foretages af kommunalbestyrelsen på baggrund af omstændighederne i den enkelte sag. Ved vurderingen vil kommunalbestyrelsen skulle lægge vægt på de samme momenter, som er anført ovenfor i bestemmelsen i folkeoplysningslovens 4 a. 6
7 Kommunalt tilsyn 33, stk. 5 Der er indsat en ny bestemmelse i folkeoplysningslovens 33, stk. 5, som præciserer, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at foreninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler, overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf. Det er også præciseret, at kommunalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist og fratage foreninger retten til at benytte allerede anviste lokaler, hvis en forening ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf. Den nye bestemmelse i 33, stk. 5, forpligter kommunalbestyrelsen til at føre et løbende tilsyn med foreninger, der modtager støtte efter loven. Forpligtelsen til at føre et løbende tilsyn vil supplere kommunalbestyrelsens eksisterende pligt til at føre tilsyn med daghøjskoler, jf. folkeoplysningslovens 45 a, stk. 1, nr. 5, og kommunalbestyrelsens gældende adgang til at føre tilsyn med foreningerne på baggrund af indsendte regnskaber, jf. folkeoplysningslovens 30. Bestemmelsen supplerer endvidere kommunalbestyrelsens adgang til at føre tilsyn med anviste lokaler, jf. folkeoplysningslovens 21, stk. 7, og indsendelse af børneattesterklæringer eller indhentelse af børneattester, jf. lovens 33, stk. 7 og 8. Kommunalbestyrelsen bliver ikke herved tillagt nye beføjelser eller opgaver, idet kommunalbestyrelsen allerede efter gældende ret forudsættes at kunne foretage et sådant løbende tilsyn. Det løbende tilsyn vil som hidtil have til formål at kontrollere, om foreningerne overholder de betingelser for ydelse af tilskud eller anvisning af lokaler, som følger af folkeoplysningsloven eller regler fastsat i medfør heraf. Det vil fortsat være den enkelte kommunalbestyrelse, der afgør, hvordan tilsynet med foreningernes overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf nærmere skal tilrettelægges. Det forudsættes dog, at kommunalbestyrelsen tilrettelægger sin samlede tilsynsvirksomhed ud fra en risikobaseret tilgang baseret på stikprøver. Ved tilrettelæggelsen af det risikobaserede tilsyn vil kommunalbestyrelsen kunne prioritere områder, hvor der vurderes at være en høj risiko for overtrædelser af betingelserne i loven eller regler fastsat i medfør heraf. Det vil f.eks. kunne være foreninger, der tidligere har overtrådt lovens betingelser. Det vil også kunne være foreninger, der har tilknytning, f.eks. på grund af personsammenfald eller fælles lokaler, til andre foreninger, der ikke opfylder lovens betingelser. Der vil efter omstændighederne også kunne lægges vægt på foreningernes formål, således at tilsyn med foreninger med bl.a. religiøse eller politiske formål kan prioriteres frem for f.eks. idrætsforeninger eller aftenskoler, idet førnævnte typer af foreninger i højere grad vil beskæftige sig med emner, der på forskellig vis relaterer sig til demokrati og grundlæggende rettigheder frem for f.eks. en badmintonklub med et idrætsfremmende formål. 7
8 Omvendt betyder en risikobaseret tilgang ikke, at kommunerne primært skal interessere sig for foreninger, der har medlemmer af en bestemt national eller etnisk oprindelse. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen efter gældende ret kan kræve, at foreningen meddeler de oplysninger, som er nødvendige for at kunne vurdere, om foreningen opfylder betingelserne for støtte efter loven eller regler fastsat i medfør heraf, jf. folkeoplysningslovens 33, stk. 5. Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsens samlede tilsynsvirksomhed på området som udgangspunkt skal forøges på baggrund af den foreslåede forpligtelse til også at gennemføre et løbende tilsyn men det vil naturligvis bero på omfanget af det førte tilsyn i den enkelte kommune i dag samt de lokale forhold. Tilsynsvirksomheden vil dog skulle tilrettelægges bl.a. ud fra en risikobaseret tilgang, således at ressourcerne til tilsyn kan anvendes på en mere målrettet og hensigtsmæssig måde. Et risikobaseret tilsyn bør tage udgangspunkt i, hvor der lokalt kan være størst risiko for, at foreninger ikke overholder lovens betingelser. Under alle omstændigheder vil det være en lokal vurdering, hvordan kommunalbestyrelsen udfører et risikobaseret tilsyn baseret på kendskabet til de konkrete forhold. Der lægges med bestemmelsen i 33, stk. 5, også op til, at kommunalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist og fratage foreninger retten til at benytte allerede anviste lokaler, hvis foreningerne ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf. Reaktionsmulighederne vil herefter svare til de reaktionsmuligheder, som efter gældende ret kan anvendes, hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at en forening ikke har anvendt et allerede udbetalt tilskud i overensstemmelse med loven, jf. 30, stk. 1, 1. pkt., har anvendt et allerede anvist lokale i strid med lovens betingelser, jf. 21, stk. 7, eller har undladt at indsende en børneattesterklæring eller at indhente en lovpligtig børneattest, jf. 33, stk. 7 og 8. Kommunalbestyrelsens reaktion vil som hidtil skulle stå i et rimeligt forhold til karakteren af den manglende overholdelse af betingelserne i folkeoplysningsloven eller regler fastsat i medfør heraf (proportionalitet). Det forudsættes dog, at kommunalbestyrelsen som det klare udgangspunkt skal benytte de nævnte reaktionsmuligheder, hvis en forening ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf. Foreningens reaktion Det vil kunne forekomme, at der i en forenings regi bliver udvist en adfærd, der søger at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, men hvor foreningen efterfølgende tager passende skridt til at afbøde skadevirkningerne heraf. I sådanne situationer, hvor en forening har taget passende skridt til at afbøde skadevirkningerne af f.eks. en anti-demokratisk adfærd, vil kommunalbestyrelsen kunne undlade at gøre brug af de nævnte reaktionsmuligheder. 8
9 Det vil afhænge af en konkret vurdering, der foretages af kommunalbestyrelsen, om en forening har taget passende skridt til at afbøde skadevirkningerne af en given adfærd. Det vil i den forbindelse være afgørende, om foreningens reaktion kan siges at være passende i forhold til at modvirke eventuelle gentagelser af den udviste adfærd (proportionalitet). Kommunalbestyrelsen vil herved navnlig kunne lægge vægt på karakteren af den udviste adfærd. En meget ekstrem adfærd vil således nødvendiggøre en meget klar reaktion fra foreningens side, hvorimod en mindre ekstrem adfærd vil kunne imødegås med en mindre stærk reaktion fra foreningen. Eksempelvis hvis en fodboldtræner konsekvent argumenterer for afskaffelse demokrati over for f.eks. ungdomsspillere, og klubbens bestyrelse m.v. ikke griber ind over for det, så skal kommunen efter omstændighederne afvise at yde støtte til den pågældende fodboldklub. I mindre alvorlige tilfælde vil det efter omstændighederne kunne være en passende reaktion, at foreningen tager afstand fra den udviste adfærd over for foreningens medlemmer, f.eks. i et medlemsblad eller til et møde i foreningen. I mere alvorlige tilfælde vil det derimod kunne være relevant at ekskludere det eller de medlemmer, som har udvist den pågældende adfærd, eller offentligt at markere foreningens afstandstagen til den pågældende adfærd. Hvis der i regi af en forening gentagne gange inden for en kortere årrække udvises en adfærd, der modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, vil det som det klare udgangspunkt ikke være muligt at yde støtte til foreningen. En sådan forening vil således på grund af fortilfældene som det klare udgangspunkt ikke kunne foretage passende skridt til at modvirke gentagelser af den (gentagne) udviste adfærd. Har en forening taget passende skridt i lovens forstand, vil kommunalbestyrelsen også efterfølgende kunne yde støtte til foreningen efter folkeoplysningsloven. 44, stk. 2 Der indføres endvidere en ny bestemmelse i folkeoplysningslovens 44 a, stk. 2, som præciserer, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at foreninger, der modtager kommunalt tilskud eller låner eller lejer kommunale lokaler på andet grundlag end efter folkeoplysningsloven, opfylder de nævnte betingelser i 44 a, stk. 1. Det præcisere, at kommunalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist og fratage foreninger retten til at benytte udlånte eller udlejede lokaler, hvis foreningerne ikke overholder betingelsen i 44 a, stk. 1. For så vidt angår kommunalbestyrelsens mulighed for at fratage en forening rettet til at benytte et lokale, der er udlejet til foreningen på markedsvilkår, vil der være tale om en ophævelsesgrund, som supplerer de eksisterende ophævelsesgrunde i bl.a. erhvervslejeloven. 9
10 Det forudsættes, at kommunalbestyrelen som det klare udgangspunkt skal benytte de nævnte reaktionsmuligheder, hvis en forening ikke overholder betingelsen i 44a, stk. 1. Der henvises til ovenfor (under 4 a) for en nærmere redegørelse for, hvornår dette udgangspunkt kan fraviges. Forpligtelse til at foretage tilsyn med overholdelsen af den foreslåede bestemmelse i 44 a, stk. 1, vil supplere kommunalbestyrelsens øvrige tilsyn med overholdelsen af folkeoplysningsloven og regler fastsat i medfør heraf. Kommunalbestyrelsens tilsyn i medfør af den foreslåede bestemmelse i 44 a, stk. 2, vil kunne indgå som en integreret del af kommunalbestyrelsens øvrige tilsyn efter folkeoplysningsloven. Det vil bl.a. sige, at tilsynet forudsættes tilrettelagt som et risikobaseret tilsyn, jf. ovenfor. Endelig er der en ny bestemmelse i folkeoplysningslovens 44 a, stk. 3, som fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan kræve de oplysninger meddelt, som er nødvendige for udøvelsen af tilsynet, jf. 44 a, stk. 2, 1. pkt. Det er således en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan føre et effektivt tilsyn på området, at kommunalbestyrelsen har adgang til at kræve de nødvendige oplysninger fra foreningerne. Hvis en forening undlader at efterkomme kommunalbestyrelsens anmodning om at udlevere oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre tilsynet, vil kommunalbestyrelsen kunne træffe afgørelse om foranstaltninger i medfør af 44 a, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen svarer til kommunalbestyrelsens eksisterende adgang til at kræve oplysninger fra foreningerne i medfør af folkeoplysningslovens 30, 2. pkt., og 33, stk. 5, 1. pkt. 10
Forslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven
Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2016-17 Fremsat den 5. oktober 2016 af kulturministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven (Indsats mod foreninger, som
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Salgsdata - artikelstatistik 18-01-2018 13:54:49
Læs mereForslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven
2016/1 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 7. april 2019 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/02848 Fremsat den 5. oktober 2016 af kulturministeren (Bertel Haarder) Forslag til
Læs mereUDKAST. Forslag til Lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven
UDKAST Forslag til Lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder) 1 I
Læs mereKulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og
Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Danmark Att. kum@kum.dk og stp@kum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 6 L G H
Læs mereFolketinget vedtog d. 6. december 2016 lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Orientering om ændring af lov om folkeoplysning Folketinget vedtog d. 6. december 2016 lov om ændring
Læs mereImplementering af nye regler i Folkeoplysningsloven
Notat Implementering af nye regler i Folkeoplysningsloven Problemstilling Dette notat beskriver de ændringer af Folkeoplysningsloven, som trådte i kraft pr. 1 januar 2017. Notat beskriver også, hvordan
Læs mereFremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag. til
Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
Læs mereR A P P O R T Ændring af praksis på baggrund af stramningerne af Folkeoplysningsloven og Kommunalfuldmagten
R A P P O R T Ændring af praksis på baggrund af stramningerne af Folkeoplysningsloven og Kommunalfuldmagten // Februar 2018 Indholdsfortegnelse Tilsyn med foreninger i Ringkøbing-Skjern kommune... 3 Ændret
Læs mereGodkendelse af folkeoplysende foreninger. Retningslinjer for at blive godkendt som folkeoplysende forening
Godkendelse af folkeoplysende foreninger Retningslinjer for at blive godkendt som folkeoplysende forening Gældende fra 01.04.2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 1 Indhold INDLEDNING...3 GODKENDELSE
Læs mereNotat om folkeoplysende forening
Dato 09-10-2014 Dok.nr. 133518/14 Sagsnr. 12/3624 Ref. 44085 Notat om folkeoplysende forening Retsregler: Bekendtgørelse 2011-12-12 nr. 1251 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt
Læs mere2009/1 LSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag.
2009/1 LSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 030.80D.121 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereDen 7. juli 2015 sender Hjørring Kommune klagen i høring hos bestyrelsen for Sindal Rideklub.
Internt notat Borgmesterkontoret 12-10-2016 Side 1. Notat - Folkeoplysningsloven- Sindal Rideklub Sagens omstændigheder: Åben for alle Den 19. maj 2015, modtager Hjørring Kommune en klage fra x, over bestyrelsen
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen Udskrevet: 2019 Indhold Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen................... 3 2 Guide
Læs mereLovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet,
Læs mereNotat. 23. september 2016
Notat 23. september 2016 Notat om høringssvar til forslag om lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven (Indsat mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereFortolkninger til folkeoplysningsloven
Lederhåndbog side 2.3.1 Fortolkninger til folkeoplysningsloven Følgeskrivelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen Uddrag af Undervisningsministeriets følgeskrivelse til BEK nr. 990 af 03/11/2000 Generelt
Læs mereRetsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.
Læs mereRetningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune
Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler uden statstilskud
Bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler uden statstilskud I medfør af 7 a, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 12. januar 2018, som ændret
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereFOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme
Læs mereGigtskolen - klage over Folkeoplysningsudvalgets afgørelse af 11. oktober 2011 og 7. maj 2012
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT 05-09-2012 Gigtskolen - klage over Folkeoplysningsudvalgets afgørelse af 11. oktober 2011 og 7. maj 2012 1. Klageinstansens
Læs mereRetsudvalget L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Retsudvalget 2008-09 L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. maj 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-730-0875 Dok.:
Læs mereANSØGNINGSSKEMA VEDR. AKTIVITETSTILSKUD. Afleveringsfrist den 15. februar
KULTUR OG FRITID ANSØGNINGSSKEMA VEDR. AKTIVITETSTILSKUD Foreningens navn Foreningens CVR/SE-nummer: Afleveringsfrist den 15. februar Mailadresse: rusr@odsherred.dk Obs! Ansøgningsskemaet kan desuden fremsendes
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr. til
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Sendt pr. e-mail til frikommuner@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B
Læs mereNedenfor beskrives hovedelementerne i aftalen, idet der henvises til de vedlagte bilag for en nærmere beskrivelse af de enkelte tiltag.
Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte
Læs mereDu har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.
Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og
Læs mere5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76
5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt
Læs mereForslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven
2010/1 LSV 207 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., Uddannelsesstyrelsen, j.nr. 053.38J.261 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
Læs mereNotat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011
Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017
Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om bekæmpelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereOffentlig støtte til idrætsaktiviteter
Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at
Læs mere1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3
Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3
Læs merePartnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver
Partnerskaber mellem foreningslivet og kommunen om løsning af konkrete opgaver Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 17.01.2018 INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Partnerskaber
Læs mereDEBATTEN FOR DE STORE BLOT?
Folkeoplysning i forandring III Helnan Marselis Hotel 11. september 2018 Malene Thøgersen & Henriette Bjerrum Foto: Thomas Søndergaard DEBATTEN FOR DE STORE BLOT? HVAD SIGER LOVEN OM TILSKUDDET: Den enkelte
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereUndervisningsudvalget B 68 Bilag 1 Offentligt
Undervisningsudvalget 2017-18 B 68 Bilag 1 Offentligt Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044
Læs mereSide 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De
Læs mereAnvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013
2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E
Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/
Læs mereBILAG 13. Samfundsansvar
BILAG 13 Samfundsansvar Vejledning til tilbudsgiver: Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør et mindstekrav i forbindelse de opgaver der udføres under Rammekontrakten. Bilaget skal ikke
Læs mereStatsforvaltningens brev til en borger
Statsforvaltningens brev til en borger 2016-32751 Dato: 14-02-2017 Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har ved e-mail af 5. april 2016 meddelt Region Midtjylland, at du ønsker at klage over
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereUdtalelse om kommuners udlån af lokaler til politiske partiers interne møder
Stevns Kommune stevns@stevns.dk Sagsnr. 2014-16497 Doknr. 161514 Dato 25-02-2015 Udtalelse om kommuners udlån af lokaler til politiske partiers interne møder Stevns Kommune har henvendt sig til Økonomi-
Læs mereKontraktbilag 5 Samfundsansvar
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og
Læs mereBilag 4. Samfundsansvar
Bilag 4 Samfundsansvar Rammeaftale varetagelse af tolkebistand Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 2 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav...
Læs mereForeningsvejledning for. Ikast-Brande Kommune
Ikast-Brande Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Foreningsvejledning for Ikast-Brande Kommune Foreningsvejledning Ifølge folkeoplysningsloven stilles der en række krav til en
Læs merePÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG
PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse
Læs merePåbud. BRFkredit Bank A/S Att.: direktionen Klampenborgvej Kgs. Lyngby
BRFkredit Bank A/S Att.: direktionen Klampenborgvej 205 2800 Kgs. Lyngby 10. februar 2015 Ref. hbj J.nr. 6072-0791 Påbud om ikke at kræve indsendelse af økonomioplysninger for lån, der er optaget inden
Læs mereBilag 3: Samfundsansvar
Bilag 3: Samfundsansvar INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arbejdsklausul efter ILO konvention nr. 94 og cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014... 2 1.1 Arbejdsklausul... 2 1.2 Dokumentation... 2 1.3 Dagbod... 2 1.4
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F
Læs mereVejledning. Alle, der ønsker at blive godkendt som folkeoplysende forening i Næstved Kommune, skal indsende:
Center for Kultur og Borgerservice 2014 Vejledning Godkendelse som forening For at blive godkendt som forening i henhold til Lov om støtte til folkeoplysning skal foreningen tilbyde folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereForudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen
Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereK O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Frihedsberøvelse)
Retsudvalget 2018-19 L 96 Bilag 1 Offentligt Dato: Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Martin Reinseth Sagsnr.: 2018-0092-0943 Dok.: 908642 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar om forslag
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereUndervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Ministeriets sagsnr. 16/11123, FN s børnekonvention og privatskolerne
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereVelkommen som forening i Gentofte Kommune
Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk
Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D
Læs mereBemærkninger til forslag til foreningsvedtægter:
Bemærkninger til forslag til foreningsvedtægter: Ad 1: Foreningen skal i følge folkeoplysningsloven 4 stk. 2 nr. 6 være hjemmehørende i tilskudskommunen. Ad 2: Foreningen skal i følge folkeoplysningsloven
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att.: uim@uim.dk og fkh@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E
Læs mereVejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email
Læs mereLov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996)
N O T A T Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) 1. Indledning Dette notat tilstræber ikke at være nogen udtømmende vejledning om offentlighedsloven, men alene
Læs mere[Krav om dokumenteret opfølgning på henvendelser til virksomhedens whistleblowerordning] Til 14
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 158 Bilag 7 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g Af [xxx], tiltrådt af [xxx]: Til 13 1) I stk. 1 indsættes som 3. pkt.:»virksomheden skal følge op på
Læs mereVejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email
Læs mereIndhold. Rammeaftale varer Bilag 5 Side 2 af 7
Bilag 5 CSR-krav til Rammeaftale om køb af abonnementer til satellittelefoni, samt køb og levering af terminaler til satellittelefoni, radiokommunikationsudstyr og service og support Indhold 1 KRAV TIL
Læs mere3.2. Forhøjede strafminima
Normalstrafferammen giver derimod ikke i sig selv nogen vejledning med hensyn til, hvad udgangspunktet for strafudmålingen skal være i normaltilfælde. Det er et generelt anerkendt princip, at strafmaksimum
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereBilag 5. Samfundsansvar
Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del
Læs mereKontraktbilag. Kontraktvilkår om overholdelse af lovgivningen om etnisk ligestilling, ligebehandling og ikke-diskrimination mv.
Bilag 5 Kontraktbilag Kontraktvilkår om overholdelse af lovgivningen om etnisk ligestilling, ligebehandling og ikke-diskrimination mv. 1. Parterne... 2 2. Formål med kontraktbilaget... 3 3. Overholdelse
Læs mereTil de på vedlagte liste anførte høringsparter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Til de på vedlagte liste anførte høringsparter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750
Læs mereK E N D E L S E. [A] har ved brev af 14. april 2014 i medfør af retsplejelovens 147 f ansøgt om ophævelse af frakendelsen.
København, den Sagsnr. 2014-1182/MLA K E N D E L S E Ved Advokatnævnets kendelse af 25. juni 2009 blev tidligere advokat [A], frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens
Læs mereVedtægt. for. Folkeoplysningsudvalget. Assens Kommune
Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget i Assens Kommune 1. Formål med folkeoplysning. Stk. 1. Med respekt for forskellige holdninger at sikre offentligt tilskud med videre til den frie folkeoplysende virksomhed,
Læs mereINITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereVejledning om ytringsfrihed
Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende
Læs mereVEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016
VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet
Læs mereLovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011
Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Læs mereProblemstilling Holbæk Rideklub overvejer at nedlægge klubbens rideskole-aktiviteter og ønsker i den forbindelse klarhed over følgende:
Sagsb. mahaf Sagsnr. 11/62211 Dir. Tlf. 7236 9954 Dato: 13. februar 2014 E-mail mahaf@holb.dk Notat nedlæggelse af rideskoleaktiviteter i Holbæk Rideklub Fastholdelse af rideskoleaktiviteter er ikke et
Læs mereSundhedsvæsenets Disciplinærnævn genoptog sagen i lyset af ombudsmandens høring og imødekom aktindsigtsanmodningen fuldt ud.
2017-24 Afgørelser vedrørende en læge, der havde fået kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, kunne ikke undtages fra aktindsigt 17. juli 2017 En borger klagede til ombudsmanden over, at Sundhedsvæsenets
Læs mereFolkeoplysningsloven (LBKG ) Ikraft:
Lovbekendtgørelse 2011-07-11 nr. 854 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) som ændret
Læs mereVejledning om dannelse og godkendelse af folkeoplysende foreninger i kommunen
GENTOFTE KOMMUNE Kultur, Unge og Fritid Vejledning om dannelse og godkendelse af folkeoplysende foreninger i kommunen Dannelse af en ny forening En forening dannes ved, at man afholder en stiftende generalforsamling,
Læs mereVed skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:
Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet
Læs mereS E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R
15. januar 2018 S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R Indledning Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af Selskabsloven
Læs mereOrientering om ændringer af partiregnskabsloven og partistøtteloven pr. 1. juli 2017
Til samtlige kommuner, regioner, opstillingsberettigede partier til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg og partistøtteberettigede partier og kandidatlister (v/lokallisterne i Danmark) Slotsholmsgade
Læs mereBilag 9 - Samfundsansvar
Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 26. april 2016 (2016-2441). K ikke anset som part og anmodning
Læs mereBilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav
Bilag 2 Krav til løn og arbejdsvilkår samt CSR-krav Indholdsfortegnelse BILAG 2... 1 KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 1 SAMT CSR-KRAV... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 3
Læs mereRETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013
KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende
Læs mere