Guidet egen-beslutning øger livsdygtighed med type 1 diabetes og A1C i randomiseret, kontrolleret undersøgelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidet egen-beslutning øger livsdygtighed med type 1 diabetes og A1C i randomiseret, kontrolleret undersøgelse"

Transkript

1 34 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Guidet egenbeslutning øger livsdygtighed med type 1 diabetes og A1C i randomiseret, kontrolleret undersøgelse Artiklen er en oversættelse af Guided selfdetermination improves life skills with Type 1 diabetes and A1C in randomized controlled trial, der tidligere har været publiceret i Patient Education and Counseling 2006;64:7886. Objective. To report 1year results of newly developed method, Guided SelfDetermination (GSD), applied in group training (GSDGT) for Type 1 diabetes patients with persistent poor glycaemic control. Methods. GSD was designed on the basis of qualitative research to help patients develop life skills with diabetes using worksheets filled in at home and coached by nurses in mutual reflection. We randomized 1849 yearold adults at a Danish university hospital to either 16hour GSDGT in 2001 or to similar training 1 year later. Inclusion criteria: mean A1C 8.0% for at least two years, disease onset 40 years and insulin treatment from onset. Results. Thirty GSDGT patients and 20 controls completed the study. GSDGT patients did better than control patients in terms of a) increased autonomy support perceived from health professionals (p<0.01); b) higher frequency of selfmonitored blood glucoses (p<0.001); c) increased perceived competence in managing diabetes (p<0.01); d) fewer diabetesrelated problems (p<0.05); and e) improved glycaemic control (p<0.01). Conclusion. GSD was effective in improving life skills with diabetes, including A1C, over a period of 1 year. Practice Implications. GSD is a worthy candidate for further research. We consider it adjustable to people with type 2 diabetes and other chronic conditions. Keywords Life skills, empowerment, selfdetermination, group training, diabetes, glycaemic control. Vibeke Zoffmann og Torsten Lauritzen Peer reviewed artikel Introduktion Under 50 % af patienterne, der lever med type 1 diabetes, har tilstrækkelig gavn af den traditionelle indsats, der tilbydes i forsøget på at opnå den grad af glykæmisk kontrol, der anses for optimal for at undgå invaliderende komplikationer (1 4). Det ser derfor ud til, at der er behov for nytænkning med hensyn til de strategier for diabeteshåndtering, der tilbydes mennesker med type 1 diabetes og vedvarende dårlig glykæmisk kontrol. Forskningen har fundet sammenhæng mellem forbedret glykæmisk kontrol af type 1 diabetes og selvmonitorering af blodglucose (SMBG), men samtidig fundet at SMBG sjældent praktiseres af patienterne, idet kun 20% af patienterne indløste recepter til at have tilstrækkeligt mange teststrimler til at undersøge blodglukose dagligt (4). Desuden havde kun 25% af de patienter, der var indlagt til forbedring af deres glykæmiske kontrol, sat sig personlige mål for egne blodglukose og A1C niveauer (5). Patienterne havde også svært ved at fortolke A1C niveauerne nøjagtigt ligesom de sjældent huskede deres sidste A1C værdi (4). Et kogni Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

2 Klinisk sygepleje 23. årgang nr tivt adfærdstræningsprogram for voksne type 1 diabetes patienter med vedvarende dårlig glykæmisk kontrol konkluderede, at en mere positiv holdning til diabetes forbedrede adfærden med hensyn til egenomsorgen og som følge deraf den glykæmiske kontrol (6). Hvordan patienter motiveres til glykæmisk kontrol og støttes af sundhedspersonalet, ser dermed ud til at være vigtigt. I overensstemmelse med teorien om egenbeslutning (selfdetermination) (7) påviste Williams m.fl. en korrelation mellem patienternes oplevelse af de professionelles støtte til autonomi og patienternes mulighed for at sænke A1C (8). Disse resultater stemmer overens med undersøgelser af begrebet selfconcordance, der viste, at collegestuderende, der satte sig mål, der var i overensstemmelse med deres kerneværdier og personlige udviklingsinteresser, øgede deres chance for at opnå og fastholde målet samtidig med, at de oplevede større tilfredshed med at nå målet (10). Støtten i klinisk praksis til autonomi ser imidlertid ud til at være retorisk, da selv patienter med velreguleret diabetes har oplevet, at de professionelle undervurderer deres erfaringsmæssige viden i forbindelse med beslutningstagningen (10.11). Nærværende undersøgelse antager, at metoder, der traditionelt anvendes i beslutningstagning, problemløsning og diabetesundervisning, udgør en del af problemet, fordi metoderne ikke er i overensstemmelse med empowerment (12) og også mangler det nødvendige potentiale til at overvinde de barrierer, der hindrer gensidighed mellem parterne (13). Efter at førsteforfatteren havde påvist mekanismerne i sådanne barrierer i grounded theory undersøgelser (13), blev det muligt at udvikle en ny metode, guidet egenbeslutning (GEB). Denne har siden vist sig at give en betydningsfuld positiv forskel i et entilen regi, når den blev benyttet af sygeplejersker og patienter med type 1 diabetes og dårlig glykæmisk kontrol (13). For at imødekomme diabetespopulationens behov inden for realistiske udgiftsrammer tilpassede vi GEB til grupperegi og herværende undersøgelse blev udformet til at afprøve effekten af GEB anvendt i et 16timers gruppetræningsprogram (GEBGT). Mere præcist afprøver den, om GEBGT opleves som en bedre støtte til autonomi end traditionel behandling, om patienterne efterfølgende udvikler autonom motivation for diabeteshåndtering, især angående SMBG, og om de øger deres oplevede kompetence mht. diabetes, har færre diabetesrelaterede problemer og lavere A1C. Forskningsdesign og metoder GEB sigter mod at øge patienternes livsdygtighed, defineret som de personlige, sociale, kognitive og fysiske færdigheder, der sætter mennesker i stand til at kontrollere og styre deres liv, og til at udvikle kapaciteten til at leve med og fremkalde forandring i deres omgivelser (14). Metoden er udformet til at guide både patienter med vedvarende dårlig glykæmisk kontrol og professionelle gennem gensidig refleksion, idet de kan trække på et stort antal semistrukturerede refleksionsark, hvoraf nogle er obligatoriske (Figur 1). Patienterne tilskyndes til systematisk at udforske deres personlige vanskeligheder og erfaringer med diabetes og udtrykke dem gennem ord og tegninger. Forskellige opfattelser mellem patienter og professionelle er ikke alene legitimerede, men opmuntres til at blive udtrykt åbent, idet de anses for at rumme et forandringspotentiale, der kan udnyttes i en relation, der kaldes for Jegdusorteret gensidighed (13). Refleksionerne bliver nedskrevet på refleksionsark, der er udformet til at øge patienternes evne til at udtrykke deres synspunkter som forberedelse til at tage en aktiv rolle i interaktionen med professionelle. Den tid, der er nødvendig til at identificere personspecifikke vanskeligheder ved at leve med diabetes, formindskes hermed, og forandringspotentialet i relationerne mellem patient og professionel udnyttes bedre. Tilgangen er i overensstemmelse med tanken om empowerment (12) og fremsætter livsdygtighed (14,15) som et erklæret mål for individuel diabetesomsorg. Den omfatter dynamisk problemløsning (16) som centrale arbejdsark (Refleksionsark 4ab) og redskaber base Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

3 36 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Et forløb i fem stadier Etabering af en jegdusorteret relation Selvudforskning Selvforståelse Handling Feedback fra handling Avancerede faglige kommunikationsfærdigheder Spejling Aktiv lytning Værdiklargøring Jegdusorteret kommunikation Refleksionsark Samarbejdsrelation 1a. Invitation til samarbejde * 1b. Forløbsark* Dit liv med diabetes 2a. Vigtige begivenheder og perioder i dit liv * 2b. Hvad synes du for tiden er svært mht. at leve med diabetes * 2c. Ufuldendte sætninger dine behov, værdier, vaner og muligheder * 2d. Billede, metafor, talemåde for dit liv med diabetes * 2e. Plads til diabetes i dit liv * Mellem ideal og virkelig 3a. Dine erfaringer med anbefalede leveregler * 3b. Dine planer om at ændre levevis * 3c. Egne erfaringer med forskellige typer behandling * 3d. Dit idealmål for dit blodsukker* 3e. Blodsukre, som du kender dem fra erfaringen* 3f. Fordele og ulemper ved høj og lav blodsukkerregulering* 3g. Blodsukkermålinger og dine grunde til at måle* Forandringsarbejde 4a. Problemløsning indtil nu * 4b. Dynamisk problemløsning* 4c. For og imod* 4d. Mere af 4e. Mindre af 4f. Kortlægning af adfærd Figur 1. Essensen i Guidet EgenBeslutning (GEB) for mennesker, der lever med type 1 diabetes og dårlig glykæmisk kontrol. GEB er udformet med henblik på at guide patienter og professionelle igennem autonomistøttende problemløsning, hvor de kan trække på refleksionsark, der udfyldes af patienterne før og mellem 8 mødegange. Refleksionsark mærket * er obligatoriske, indgår i en startpakke, man modtager ca. en uge før. Centrale refleksionsark mærket placeres bagefter i en samarbejdsmappe i patientens journal. ret på transteoretisk teori om forandringsstadier (17) (Refleksionsark 3ab). GEB lægger vægt på, at patienternes motivation for at sænke blodsukkerniveauerne bliver baseret på autonomi for at være i overensstemmelse med empowerment. Derfor omfatter den fire refleksionsark, der er udformet med henblik på at fremkalde egenbesluttet blodsukkerkontrol (Refleksionsark 3dg). De GEBtrænede sundhedsprofessionelle var alle sygeplejersker med mindst 1 års erfaring i specialiseret diabetessygepleje. Træningen omfattede syv forelæsninger, der forklarede og gav en detaljeret beskrivelse af de barrierer for effektiv problemløsning, som GEB blev udviklet for at overvinde. Sygeplejerskerne blev desuden vejledt af førsteforfatteren i brugen af refleksionsarkene og udviklede kommunikationsfærdigheder, hvor de brugte spejling, aktiv lytning og værdiklargøring. GEB gruppetræning Grupper på omkring ti deltagere mødtes igennem otte uger til 2timers gruppetræning. Forskeren indledte møderne og fungerede sammen med GEBtrænede sygeplejersker som coaches i mindre grupper, hvor de støttede og udfordrede patienterne til at udvide deres færdigheder i autonom problemløsning. Patient og professionelle udarbejdede uafhængigt af hinanden lister over emner, som de opfattede som vanskelige for patienten. I fællesskab udvalgte de så 13 problematikker fra disse lister, som de i fællesskab gav benævnelser, der gav mening for patienten. Patienterne undersøgte så deres nuværende strategier for, hvordan de håndterede disse problemer, og blev udfordret og støttet af sygeplejersken med henblik på at udvikle alter Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

4 Klinisk sygepleje 23. årgang nr native strategier. Oplysninger om diabeteshåndtering blev under GEBtræningen givet i overensstemmelse med det behov, de professionelle så i hver gruppe eller det, deltagerne selv gav udtryk for. Der blev igangsat en proces, hvor patienterne kunne udvikle egenbesluttede mål for A1C og blodsukkerniveauer. Patienterne blev desuden bedt om at overveje den måde, hvorpå de fulgte 15 anbefalinger mht. egen håndtering af diabetes, og angive, om de ønskede at fastholde eller ændre en eller flere af disse i overensstemmelse med Prochaschas teori om forandringens stadier (17). Deres grunde til ændringer blev udforsket, hvis de ikke ansås for at være autonomt motiverede. Til sidst blev patienterne bedt om at fastlægge egenbesluttede mål for den fremtidige diabetesomsorg. Tre centrale refleksionsark (Figur 1), der rummede personspecifik viden og aftaler om strategier for problemløsning, blev gemt i et chartek i patientens journal under titlen samarbejdspapirer til opfølgning ved aftaler med patienterne i ambulatoriet. Aftaler mellem sygeplejerske og patient under 1års opfølgningen blev arrangeret enten individuelt eller på gruppebasis, i overensstemmelse med patienternes ønsker. Deltagere Til undersøgelsen blev rekrutteret patienter, der var 1849 år gamle, havde type 1 diabetes og var kommet på en af to diabetesklinikker på et dansk universitetshospital i løbet af år Data fra lokale hospitalsregistre og laboratorier blev kombineret med henblik på at identificere patienter med vedvarende dårlig glykæmisk kontrol defineret som et gennemsnitligt A1C 8,0% (ref. 5,1 6,2%) dels i løbet af og dels på det tidspunkt, de blev indbudt til at deltage i sommeren Patienter, hvis diabetes havde varet i mindst to år, blev anset for kvalificerede, hvis de var < 40 år gamle ved sygdomsdebut og var blevet behandlet med insulin fra begyndelsen. Alle patienter, der opfyldte kvalifikationskriterierne, modtog et spørgeskema og en indbydelse pr brev. De patienter, der Øget autonom motivation TSRQ Øget hyppighed af patienters egne målinger af blodsukre Livsdygtighed trænet gennem Guidet EgenBeslutning i grupper Øget støtte til autonomi huskes fra GEBgruppetræning HCCQ 1 år senere Øget støtte til autonomi opleves fra professionelle 1 år efter HCCQ Den oplevede kompetence i håndtering af diabetes er øget PCD Færre diabetesrelatede problemer PAID Forbedret glykæmisk kontrol HbA1c Figur 2. Teoretisk model. Forventet resultat af Guidet EgenBeslutning anvendt under 16timers gruppetræning (GEBGT) for voksne med type 1 diabetes og vedvarende dårlig glykæmisk kontrol. accepterede at deltage, sendte en skriftlig samtykkeerklæring retur sammen med det udfyldte spørgeskema. Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

5 38 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Randomisering Randomiseringen af de frivillige deltagere foregik på to diabetesklinikker. Der blev lagt skriftlige fordelinger i forseglede, uigennemsigtige kuverter, der blev nummereret og stakket tilfældigt. Af praktiske grunde blev tre ud af fem patienter allokeret til GEBGT i efteråret 2001 og to ud af fem til en kontrolgruppe, der modtog konventionel ambulant behandling i et år, mens de afventede tilbuddet om den udsatte gruppetræning. Hvis to patienter var nære bekendte, blev de allokeret til den samme gruppe. Alle patienter afleverede en blodprøve til en A1Ctest. Det blev ikke forsøgt at blinde, da det ansås for umuligt pga. de store synlige forskelle mellem GEBGT og traditionel pleje. Målinger Selvadministrerede spørgeskemaer blev besvaret ved baseline og ved 1års opfølgning. I mangel af en universel skala for livsdygtighed med diabetes, benyttede vi danske versioner af kendte skalaer, udvalgt så de var i overensstemmelse med den tiltænkte virkning af GEB og havde tilfredsstillende indre konsistens i de engelske versioner. Der blev foretaget to komplette, parallelle krydsoversættelser ved professionelle oversættere i overensstemmelse med anbefalede retningslinjer (18). Efter en harmonisering blev de danske versioners face validity testet i en gruppe på 20 voksne type 1 diabetes patienter. Alle skalaer var Likertskalaer, og eksempler på enkelte udsagn er angivet i parentes. Tre 7points skalaer blev udviklet fra teorien om egenbeslutning (selfdetermination) (19) og var tidligere benyttet i USA (20). 1) Health Care Climate Questionnaire (HCCQ) er en skala med 5 udsagn, der måler i hvilket omfang, patienter oplever autonomistøtte fra sundhedsprofessionelle fra 1 (overhovedet ikke rigtigt) til 7 (meget rigtigt) (Mit sundhedspersonale prøver at forstå, hvordan jeg ser min diabetes, før de stiller forslag om en ny måde at gøre tingene på). 2) Treatment SelfRegulation Questionnaire (TSRQ) er en skala på 21 udsagn, der består af tre underskalaer, der måler patienternes grunde til at tage diabetesmedicin, tjekke blodsukre, følge en diæt og motionere regelmæssigt: (I) autonom (Det er spændende at prøve at holde mit blodsukker inden for det sunde område), (II) kontrolleret (Jeg ønsker, at min læge skal synes, at jeg er en god patient), eller (III) amotiveret (Jeg ved ikke, hvorfor jeg skulle forsøge Det vil ikke lykkes for mig). 3) Perceived Competence in Diabetes Scale (PCD) er en skala med 3 udsagn, der måler den grad af kompetence, som patienter den oplever i egen håndtering af diabetes (Jeg stoler på min evne til at håndtere min diabetes). Problem Areas In Diabetes (PAID) er en skala med 20 udsagn, der på 5point skalaer måler omfanget af problemer relateret til diabetes. Skalaen blev udviklet i USA (21) og benyttet i USA (22) og i en tværkulturel amerikanskhollandsk undersøgelse (23). Patienterne angav også hyppighe den af deres selvmonitorerede blodsukre i løbet af den forgangne uge. Undersøgelsen benyttede A1C værdier fra hospitalslaboratorier; der blev anvendt målinger foretaget 2½ år før kurset, ved baseline og 3, 6, 9 og 12 måneder efter gruppetræningen. Signifikante ændringer i følgende målinger ansås for tegn på forbedring af livsdygtighed: Stigninger i 1) HCCQscore, 2) TSRQscore i autonomi eller på indekset for relativ autonomi (dannet ved at subtrahere TSRQscore i kontrol fra TSRQscore i autonomi) (19), 3) i PCDscore og 4) i den ugentlige hyppighed af selvmonitorerede blodsukre (SMBG); Fald i 1) TSRQscore i amotivation, 2) PAIDscore og 3) A1C. Statistisk analyse Den statistiske analyse blev udført vha. SPSS 10.0 for Windows. Reliabiliteten og den indre konsistens af de danske versioner af skalaerne blev testet vha. Chronbachs (Tabel 1). HCCQ, TSRQ og PAID data levede op til principperne for normalfordeling, og signifikansen af forskellene blev undersøgt ved hjælp af ttest for uafhængige grupper og ttest for parrede data. Værdier udtrykkes som middel og standardafvigelse eller 95% s konfidensintervaller. Eftersom data om PCD og den ugentlige hyppighed af selvmonitorerede blodsukre (SMBG) ikke Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

6 Klinisk sygepleje 23. årgang nr var normalfordelte, blev signifikansen testet ved hjælp af ikkeparametriske test, MannWhitney testen til uafhængige grupper og Wilcoxontesten til parrede data. Værdier udtrykkes som median og interkvartil spredning. A1Cdata blev analyseret ved hjælp af en repeated measurement analyse (ANOVA), der tog højde for både inter og intraindividuel tilfældig variation vha. Proc Mixed in SAS v 8.2. Ved første trin testede vi hypotesen om, at forskellen mellem de to behandlinger (intervention/kontrol), med hensyn til udvikling over tid, afhænger af interaktionen af de tre vilkår: klinik, behandling og tid. Under forudsætning af at der ikke var nogen signifikant interaktion mellem de tre vilkår, gik vi ud fra, at der var en generel udvikling over tid for hver klinik og et generelt vilkår for forskellen mellem intervention og kontrol på hvert tidspunkt efter baseline. Ved andet trin testede vi, om forskellen afhang af tiden. Hvis det viste sig ikke at være tilfældet, gik vi ud fra, at der var en konstant forskel mellem intervention og kontrol gennem den efterfølgende periode. Ved tredje trin testede vi, om denne konstante forskel var nul (ingen effekt af behandlingen). Pværdier < 0,05 blev anset for statistisk signifikante. Styrke Til en Ttest for to uafhængige grupper viste inklusionen af 50 patienter (30 til GEBGT og 20 som kontrolgruppe) sig at give en styrke på 80% (alfa = 0,05) til opdagelse af en absolut forskel på 0,9% i A1C mellem grupperne, med en standardafvigelse på 1,1 pessimistisk fastsat på grundlag af en standardafvigelse på 0,9 i gruppen af randomiserede patienter 2½ år før interventionen. Resultater lå A1C værdier i gennemsnit på 8.0% for 397 (56%) af 713 type 1 diabetes patienter (Figur 3). 155 opfyldte ikke inklusionskriterierne. 61 Indskrivning Fordeling Analyse Follow up Vurderet mht. kvalifikation 713 Type 1 diabetes patienter,1849 år gamle, var kommet på klinikkerne i år 2000; 397 (56%) havde levet med en gennemsnitlig HbA1c på over 8,0% i to år ifølge hospitalslaboratoriet. Udelukket (n = 336) Opfyldte ikke inklusionskriterier (n = 155) Svarede ikke på indbydelse (n = 97) Nægtede at deltage i gruppetræning (n = 68) Sagde ja til at deltage i gruppetræning, men dukkede ikke op ved randomiseringen (n =16) Randomiseret (n = 61) fordelt i forholdet 3 til 2 Allokeret til gruppetræning i livsdygtighed 2001 (n = 36) Modtog intervention (n = 33) Modtog ikke intervention (n = 3) En forhindret pga. jobskifte, en pga. skilsmisse og en pga. uvillighed til at deltage i et gruppeløb Ikke med ved followup Var kun med til 1 eller 2 gruppesessioner pga. egen eller families sygdom (n = 2) Sendte ikke spørgeskemaet tilbage ved followup (n = 1) Analyseret (n = 30) Allokeret til kontrolgruppen og og den forsinkede træning (n = 25) En blev udelukket pga. graviditet (n = 1) Ikke med ved followup Er flyttet (n = 2) Sendte ikke spørgeskemaet tilbage ved followup (n = 2) Analyseret (n = 20) Figur 3. Deltagernes flow gennem faserne i programmet for guidet egenbeslutning. patienter sendte spørgeskemaer tilbage og blev randomiseret til enten GEBGT (n = 36) eller kontrolgruppen (n = 25). 30 interventionspatienter og 20 kontrolpatienter gennemførte undersøgelsen (Figur 3). GEBGT gruppen og kontrolgruppen adskilte sig ikke signifikant med hensyn til deres karakteristika ved baseline (Tabel 1). De 11 patienter, der faldt fra, adskilte sig heller ikke fra GEBGT gruppen eller kontrolgruppen (data ikke vist). De 30 GEBGT patienter, der gennemførte undersøgelsen var i gen Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

7 40 Klinisk sygepleje 23. årgang nr nemsnit med til 7,0 (spændende fra 4 til 8) af 8 mulige gruppetræningssamlinger. Som outputmål brugte vi GEBGT patienternes erindring om den støtte til autonomi, de oplevede under gruppetræningen. Denne var signifikant højere (HCCQ = 30,7) end den støtte til autonomi, de oplevede at få fra sundhedsprofessionelle ved besøget som ambulante patienter, før undersøgelsen startede (HCCQ = 26,9; p<0,01) og ved 1års opfølgningen (HCCQ = 28,9; p< 0,05). Ved 1års opfølgningen oversteg HCCQ i GEBGT gruppen desuden kontrolgruppens, der var uændret 23,45 ± 1,57 (p< 0,01) (Tabel 1). Der kunne ikke påvises nogen signifikante forskelle i interventionsgruppen eller mellem grupperne før interventionen eller 1 år efter i form af det omfang, hvori TSRQ identificerede grunde til sund diabetesadfærd baseret på autonomi, kontrol eller amotivation. Der var heller ikke nogen signifikant stigning i indekset for relativ autonomi (Tabel 1). Score for oplevet kompetence viste, at GEBGT patienterne vurderede sig selv som signifikant mere kompetente i håndtering af diabetes ved 1års opfølgningen (parret forskel 5 negative; 23 positive; 2 uændrede; p< 0,01) sammenlignet med kontrolgruppen (4 negative; 11 positive; 5 uændrede, n.s.) (Figur 4). Forskellen mellem grupperne mht. oplevet kompetence var også signifikant ved 1års opfølgningen, med en median i GEBGT på 18,00 sammenlignet med 16,50 i kontrolgruppen (p<0,05). Den samlede PAIDscore faldt signifikant i GEB GT gruppen fra et baseline niveau på 32,00 ± 3,4 Oplevet kompentence GEBGT Oplevet kompentence Kontrolgruppe 25 Ranks: 5 neg.; 23 pos.; 2 uændrede. p< Ranks: 4 neg.; 11 pos.; 5 uændrede. n.s Baseline 1 års opfølgning 0 Baseline 1 års opfølgning Figur 4. Forandringer i oplevet kompetence Oplevet kompetence mht. til håndtering af diabetes målt ved Perceived Competence with Diabetes (PCD) før og et år efter Guidet EgenBeslutning Gruppetræning (GEBGT). Mulige scorer: 321. Scorerne er individuelle. Medianen er markeret. Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

8 Klinisk sygepleje 23. årgang nr n GEBGT gruppe 30 Gennemsnitsalder (y) Kvinder % (n) Bor alene % (n) Gymnasium % (n) Arbejdsløs % (n) Alder ved start af diabetes (y) Baseline HbA1c Insulin U/kg/dag 36,80 ± 1,7 53,5 % (16) 33,3 % (10) 50,0 % (15) 6,6 % (2) 18,2 ± 2,0 9,01 % ± 0,2 0,72 ± 0,04 Baseline 1års opfølgning Forskel mellem grupperne efter 1 år Kontrolgruppe 20 35,7 ± 2,1n.s. 50,0 % (10) n.s. 50,0 % (10) n.s. 30 % (6) n.s. 10,0 % (2) n.s. 13,0 ± 2,2 n.s. 9,05 % ± 0,2 n.s. 0,81 ± 0,04 n.s. GEBGT gruppe 30 Kontrolgruppe 20 Gennemsnit (konfidensinterval) Chronbachs alfa Dansk version Opfattet støtte til autonomi HCCQ (535) Husket fra GEBGT Besøg på ambulantklinik 26,9 ± 1,2 23,5 ± 1,5 30,7 ± 0,8 ** 1) 28,9 ± 1,0 23,5 ± 1,6 5,5 (1,9; 9,1)** 0,85 0,82 0,91 Type motivation TSRQ Autonomi (856) Kontrol (963) Amotivation (428) Index (AutonomiKontrol) 46,7 ± 0,9 34,7 ± 2,4 8,6 ± 1,0 12,00 ± 2,33 45,3 ± 1,9 33,3 ± 3,1 9,2 ± 1,1 12,05 ± 2,63 47,6 ± 1,2 34,1 ± 2,3 8,1 ± 1,0 13,50 ± 2,47 45,2 ± 1,7 34,8 ± 2,2 9,9 ± 0,9 10,40 ± 1,78 2,4 (1,7; 6,4) 0,7 (7,4; 6,0) 1,7 (4,5; 1,1) 3,10 (3,7; 9,9) 0,810,82 0,87 0,760,78 Selvmonitoreret BG i sidste uge Median (iqr) 8,0 (1,520,0) 8,5 (2,020,0) 20,0 (5,027,0)** 1) 10,0 (2,024,0) 10,0 n.s. Oplevet kompetence PCD (321) Median (iqr) 17,5 (14,819,0) 15,0 (11,2518,0) 18,00 (16,7520,00)** 1) 16,50 (15,0018,75) Sig. 0,04* 0,780,81 Diabetesrel. problemer PAID Total (20100) Emotionelt rel. (060) Behandlingsrel. (015) Madrel. (015) Rel. til social støtte (010) 32,0 ± 3,4 21,8 ± 2,5 4,2 ± 0,7 4,2 ± 0,6 1,8 ± 0,4 40,9 ± 4,0 27,2 ± 3,0 5,6 ± 0,6 6,0 ± 7,2 2,1 ± 0,4 25,6 ± 2,7* 1) 18,3 ± 2,1 2,5 ± 0,5* 1) 3,4 ± 0,5 1,3 ± 0,3 36,7 ± 4,5 24,9 ± 3,3 4,0 ± 0,7 4,9 ± 0,7 2,9 ± 0,6 11,1 (21,0; 1,1)* 6,6 (14,6; 1,4) 1,5 (3,2; 0,2) 1,5 (3,2; 0,2) 1,5 (2,8; 0,2)* 0,94 0,930,94 0,630,69 0,660,68 0,670,72 Tabel 1. Målinger ved starttidspunktet og ved en 1års opfølgning af GEBGT Data er gennemsnitstal ±standardafvigelse med mindre andet er angivet; iqr=interkvartil spredning; rel.=relaterede. Forskel inden for GEBGT gruppe* 1) p< 0.05%,** 1) p< 0.01%; Forskel mellem grupper *p< 0.05%,** p< 0.01%. Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

9 42 Klinisk sygepleje 23. årgang nr SMBG pr. uge GEBGT gruppe parret dif. SMBG pr. uge Kontrolgruppe parret dif neg.; 19 pos.; 4 uændrede. p = neg.; 10 pos.; 6 uændrede. n.s Baseline 1 års opfølgning 0 Baseline 1 års opfølgning Figur 5. Ændringer i hyppigheden af selvmonitorerede blodsukre. Hyppigheden af selvmonitorerede blodsukre (SMBG) om ugen, før og et år efter Gruppetræning i Guidet EgenBeslutning (GEBGT). Medianen er markeret. til 25,6 ± 2,7 ved 1års opfølgningen (p< 0,05), (Tabel 1). Alle PAIDsubskalaer viste en faldende tendens; et signifikant fald opnåedes på den behandlingsorienterede subskala. Sammenlignet med kontrolgruppen ved 1års opfølgningen havde GEBGT patienterne en signifikant lavere samlet score på PAIDskalaen totalt og på subskalaen relateret til social støtte. Medianen af GEBGT gruppens frekvens af SMBG steg signifikant fra 8,0 om ugen, før de indgik i undersøgelsen, til 20,0 et år senere, (Parrede forskelle: 5 negative; 23 positive; 2 uændrede; p= 0,001) (Figur 5) sammenlignet med kontrolgruppens frekvens af SMBG, der forblev stort set upåvirket, med en median på 8,5 om ugen før og 10,0 et år efter (parrede forskelle: 4 negative; 10 positive; 6 uændrede; n.s.). SMBGforskellene mellem grupperne ved 1års opfølgning var ikke signifikante. Repeated measurement analysis (ANOVA) identificerede en reduktion i blodsukkerniveau, eftersom A1Cniveauet 312 måneder efter interventionen var signifikant lavere i GEBGT gruppen end i kontrolgruppen (en gennemsnitlig forskel = 0,41%; p< 0,0099) (Figur 6.) Diskussion og konklusion Diskussion Alt i alt har vores resultater bekræftet, at GEBGT var effektiv, idet den satte patienter med vedvarende dårlig glykæmisk kontrol i stand til at forbedre deres livsdygtighed i løbet af et år, målt ved en stigning i oplevet støtte til autonomi fra sundhedsprofessionelle, en højere hyppighed af egne målinger Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

10 Klinisk sygepleje 23. årgang nr ,095 Gennemsnitlig A1C and standarafvigelse fra gennemsnittet 1 år efter GEB gruppetræning 0,090 0,085 0,080 0,075 Baseline* 3 mdr. 6 mdr. 9 mdr. 12 mdr. *Gennemsnit Jan. 1999June 2000 inkl. ved randomisation Intervention group Control group Figur 6. Ændringer i A1C. A1C værdier før og et år efter GEBgruppetræning. af blodsukre, stigning i oplevet kompetence i håndtering af diabetes, færre diabetesrelaterede problemer og forbedret glykæmisk kontrol. Vores resultater bekræfter vores hypoteser om virkningen af guidet egenbeslutning (Figur 2). Reliabiliteten af de danske versioner af de benyttede skalaer var god ifølge resultaterne af Chonbachs (Tabel 1). Stigningen i den oplevede støtte til autonomi under GEBGT, som den erindredes af patienterne et år senere, blev fortolket som et outputresultat, der bekræftede, at støtte til autonomi foranlediget af GEBGT havde fundet sted som tilsigtet. Den større støtte til autonomi, som oplevedes af GEB GT patienterne 1 år efter træningen, omfattede også interaktion med professionelle i ambulatorierne, der ikke var trænede brugere af GEB. Vi forklarer den øgede støtte til autonomi her ved, at disse professionelle har lettere ved at understøtte autonomien hos patienter, der har lært at spille en aktiv rolle. Patienterne for deres part er kommet til at sætte pris på og forvente denne støtte til autonomi og har dermed styrket deres evne til at indgå i autonomistøttende relationer med professionelle. Vi anså det, at GEBGT deltagerne mere end fordoblede deres SMBG i så lang tid som et år efter GEBGT, for et tegn på, at den indre motivation for blodsukkerkontrol var vokset. TSRQscorerne kunne imidlertid ikke fastslå den forventede sammenhæng mellem støtte til autonomi og autonom motivation, da TSRQ autonomiindekset, selvom det bevægede sig i den rigtige retning, ikke steg signifikant i GEBGT gruppen eller i forhold til kontrolgruppen (Tabel 1). Tager man undersøgelsens lille antal patienter i betragtning, kan man ikke udelukke, at der er tale om en type2 fejl (at en virkelig sammenhæng overses pga. en begrænset størrelse af stikprøven). Desuden var den aktuelle interventions centrale målsætning om at motivere alle deltagere til egenbesluttet blodsukkerregulering kun en mindre del af indholdet i den anvendte TSRQskala på 21 punkter. Vi går ud fra, at der ville have været behov for en version af TSRQ, der udelukkende var udformet til at måle motivationen for blodsukkerkontrol. Den kvalitative interventionsundersøgelse forud for den kvantitative undersøgelse viste, at refleksionsarkene forøgede patienternes bevidsthed om og evne til at udtrykke, fremsætte, vurdere og løse personlige vanskeligheder med at leve med diabetes (13). Effektiv identifikation af personspecifikke Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

11 44 Klinisk sygepleje 23. årgang nr vanskeligheder og gensidig refleksion over dem ved hjælp af arkene, der lægger op til dynamisk problemløsning (Refleksionsark 4ab) lod til at være af central betydning for patienternes udvikling af Balanceret EgenBeslutning (BSD), evnen til at udøve deres rettigheder uden at nægte andre deres rettigheder, hvilket er et centralt mål for træning i livsdygtighed (24, s. 9). Samlet set viste de PAIDscorene, at GEBGT patienterne havde forbedret deres færdigheder i problemløsning og konfliktløsning. PAIDunderskalaer angav specielt, at forbedringerne især var forbundet med behandlingsrelaterede spørgsmål og spørgsmål, der afhang af social støtte (Tabel 1). At få indfriet egenbesluttede A1C mål ansås for et kendetegn på kompetence i håndteringen af diabetes, og ifølge patienternes udfyldte refleksionsark sigtede de alle sammen mod at mindske deres A1C. Den samlede gennemsnitlige forskel (0,41%) i A1C mellem GEBGT gruppen og kontrolgruppen i løbet af det første år efter interventionen tyder på en beskeden, om end ret langvarig virkning af GEBGT på patienter med vedvarende højt A1C. At der er en forbindelse mellem egenbesluttet blodsukkerkontrol og oplevelsen af færre problemer med diabetes, støttes af en metasyntese af 38 kvalitative undersøgelser. Den konkluderede, at patienter tog ansvaret for håndteringen af deres sygdom som en måde at finde en balance mellem sygdomshåndtering og et normalt liv på (25). Mål, som er fastsat i overensstemmelse med ens personlige værdier og antagelser, er blevet forbundet med en højere målopnåelse, og en større tilfredshed oplevet i forbindelse med målopnåelsen (9). En hollandsk pilotundersøgelse (6), der ikke er fuldt sammenlignelig med vores med hensyn til selektionskriterier, randomisering og definitionen af vedvarende dårlig glykæmisk kontrol rapporterede om en 0,8% s nedgang i A1C og en nærsignifikant forbedring i PAIDscorer, der stemte overens med vores resultater. Vi kender ikke til andre interventionsundersøgelser, der undersøger virkningen af støtte til autonomi i plejen af voksne med vedvarende dårlig glykæmisk kontrol af type 1 diabetes. En randomiseret, kontrolleret undersøgelse af blandede grupper af type 1 og 2 diabetes patienter viste en 3måneders effekt af empowermentbaseret gruppetræning i A1C og selfefficacy (26). Gruppetræning i færdigheder til at håndtere diabetes ( coping skills ) for unge med type 1 diabetes viste en 12måneders effekt på A1C i en randomiseret, kontrolleret undersøgelse (27). Konklusion Samlet set bekræftede vores resultater, at GEB, anvendt af patienter med vedvarende dårlig glykæmisk kontrol og diabetessygeplejersker i gruppetræning var effektiv mht. at forbedre livsdygtighed med diabetes, A1C indbefattet, gennem en periode på 1 år. Implikationer for forskning og praksis GEB er en værdig kandidat til yderligere forskning, udbredelse og tilpasning til andre patientgrupper og på tværs af discipliner (35). Vi mener, at der kun er behov for mindre tilpasninger for at få en version af GEB, der er egnet til både type 1 og 2 diabetes patienter. Idet vi anerkender vigtigheden af, at patienter udvikler egenbesluttede SMBG, anbefaler vi, at der udvikles og valideres en TSRQskala med fokus på at teste motivation for SMBG. Som mål for individuel diabetesomsorg foreslår vi, at man overvejer at erstatte egenomsorgsbegrebet med det mere omfattende begreb livsdygtighed. Taksigelser Vi vil gerne takke Michael Væth, Afdelingen for Biostatistik på Aarhus Universitet, for statistisk rådgivning og Mogens Erlandsen, Afdelingen for Biostatistik på Aarhus Universitet, for udførelsen af repeated measurement analysis af A1C værdier. Vores arbejde blev støttet af bevillinger fra Sygekassernes Helsefond, 22/06097, 22/23298 and 22/ D24099, Novo Nordisk, Ely Lilly, Forskningsinitiativet i Århus, Dansk Sygeplejeråd og Aarhus Universitetshospital. Vi vil gerne takke lektor Ingegerd Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

12 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Harder for værdifulde kommentarer til tidligere udkast til denne artikel og Matthew Nichols for sproglig revision af den engelske tekst. Senior researcher, Ph.d. NPH Vibeke Zoffmann Steno Diabetes Center A/S Niels Steensens Vej 24 DK2820 Gentofte Denmark Professor, dr.med. prakt.læge, Cand.med. Torsten Lauritzen Afdeling for Almen Medicin, Aarhus Universitet Bygning 1260 Bartholins Allé Århus C LITTERATURLISTE 1. Sando SH, Hagen C, BeckNielsen H. A method to measure quality of diabetes treatment: results from an outpatient clinic. Int.J.Qual.Health Care 1994;6(1): The Diabetes Control and Complications Trial Research Group. The effect of intensive treatment of diabetes on the development and progression of longterm complications in insulindependent diabetes mellitus. N.Engl.J.Med. 1993;329(14): Yong A, Power E, Gill G. Improving glycaemic control of insulintreated diabetic patients a structured audit of specialist nurse intervention. J.Clin.Nurs. 2002;11(6): Harwell TS, Dettori N, McDowall JM, et al. Do persons with diabetes know their (A1C) number? Diabetes Educ. 2002;28(1): Knudsen,V.Z. (Diabetics and diabetes team a beneficial interaction?) Diabetiker og diabetesteam et udbytterigt møde? 1997; Master of Public Health, The University of Aarhus; 1 p. 6. Snoek FJ, van der Ven NC, Lubach CH, et al. Effects of cognitive behavioural group training (CBGT) in adult patients with poorly controlled insulindependent (type 1) diabetes: a pilot study. Patient.Educ.Couns. 2001;45(2): Ryan RM, Deci EL. Selfdetermination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and wellbeing. Am.Psychol. 2000;55(1): Williams GC, Freedman ZR, Deci EL. Supporting Autonomy to Motivate Patients With Diabetes for Glucose Control. Diabetes Care 1998;21(10): Sheldon KM, Elliot AJ. Goal striving, need satisfaction, and longitudinal wellbeing: the self concordance model. J.Pers.Soc.Psychol. 1999;76(3): Paterson B. Myth of empowerment in chronic illness. J.Adv.Nurs. 2001;34(5): Hernandez CA. The experience of living with insulindependent diabetes: lessons for the diabetes educator. Diabetes Educ. 1995;21(1): Anderson RM. Patient empowerment and the traditional medical model. A case of irreconcilable differences? Diabetes Care 1995;18(3): Zoffmann,V. Guided SelfDetermination: A Life Skills Approach Developed in Difficult Type 1 Diabetes 2004; Department of Nursing Science, University of Aarhus; 1 p. 14. Nutbeam D. Health promotion glossary. Health Promot 1986; 1(1): Brooks,D.K. A Lifeskills Taxonomy: Defining Elements of Effective Functioning Through the Use of Delphi Technique 1984; University of Georgia; 1 p. 16. Bos,A.H. (The model of dynamic judgement building) Urteilsbildung in Gruppen: Polarität und Rhytmus als Schüssel zur Entwicklung sozialer Organismen 2001; Institut für Sozialforschung, Praxisberatung and Oranizationsentwicklung; 5 p. English abstract. 17. Prochaska JO; Norcross JC; Diclemente CC. Changing for good. 1 ed. New York: William Morrow and Company, Inc.; p. 18. Kvamme OJ, Mainz J, Helin A, Ribacke M, Olesen F, Hjortdahl P. Interpretation of questionnaires. An translation method problem. Nord.Med. 1998;113(10): Deci EL; Ryan RM. Intrinsic Motivation and Selfdetermination in Human Behavior. New York and London: Plenum Press; p. Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

13 46 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Williams GC, Freedman ZR, Deci EL. Supporting Autonomy to Motivate Patients With Diabetes for Glucose Control. Diabetes Care 1998; 21(10): Polonsky WH, Anderson BJ, Lohrer PA, et al. Assessment of diabetesrelated distress. Diabetes Care 1995;18(6): Welch GW, Jacobson AM, Polonsky WH. The Problem Areas in Diabetes Scale. An evaluation of its clinical utility. Diabetes Care 1997;20(5): Snoek FJ, Pouwer F, Welch GW, Polonsky WH. Diabetesrelated emotional distress in Dutch and U.S. diabetic patients: crosscultural validity of the problem areas in diabetes scale. Diabetes Care 2000;23(9): Mullen D. A conceptual framework for the life skills program. Toronto: The Guidance Centre, University of Toronto; p. 25. Paterson BL, Thorne S, Dewis M. Adapting to and managing diabetes. Image J.Nurs.Sch 1998;30(1): Anderson RM, Funnell MM, Butler PM, Arnold MS, Fitzgerald JT, Feste CC. Patient empowerment. Results of a randomized controlled trial. Diabetes Care 1995; 18(7): Grey M, Boland EA, Davidson M, Li J, Tamborlane WV. Coping skills training for youth with diabetes mellitus has long lasting effects on metabolic control and quality of life. J.Pediatr. 2000;137(1): Nutbeam D. Improving the fit between research and practice in health promotion: overcoming structural barriers. Can J Public Health 1996; 87 Suppl 2:S18 S23. Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med CopyDan

dårligt reguleret type 1 diabetes

dårligt reguleret type 1 diabetes Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleretforløb type 1 med diabetes Testning af fleksibel Guided Egen-Beslutning for unge voksne med Præsentation

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning

Guidet Egen-Beslutning Guidet Egen-Beslutning - en metode i samarbejdet mellem patient / borger og sundhedsprofessionel Oplæg i Region Syd, Fredericia 09.09.2010 Vibeke Zoffmann Sygeplejerske MPH PhD Seniorforsker Steno diabetes

Læs mere

Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning

Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning Infektionsmedicinske sygeplejersker Århus, 3. marts 2011 v. Lisbet Jolin-Laursen Laursen, Diabetessygeplejerske, Århus Hovedpunkter: Relationsformer

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Definition 1 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge

Læs mere

Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB)

Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB) Guidet Egenbeslutning og empowerment Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB) Guidet egenbeslutning blev udviklet, implementeret og evalueret Af Vibeke Zoffmann i samarbejde med diabetesafdeling C og M,

Læs mere

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center At uddanne sig til livet med diabetes Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Nogle integrerer selv diabetes i livet andre når det aldrig Hvad stiller vi op, når vi sidder

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet

Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Definition Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere

Læs mere

Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel

Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel Rigshospitalet Forskningsenheden for kvinders og børns sundhed Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel v. Vibeke Zoffmann, Forskningsleder Juliane Marie Centeret Associate professor, Afdeling for Folkesundhed,

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning

Guidet Egen-Beslutning Guidet Egen-Beslutning En metode til virkeliggørelse relse af empowerment i praksis Tværfagligt DAWN-symposium symposium,, Odense 19.11.08. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker påp Steno

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes

Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Label Refleksionsark til fuldt forløb for voksne med type 1 diabetes Samarbejdsforløb om livet med diabetes samtale 1 Udleveret drøftet

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Refleksionsark til hjertesund levevis

Refleksionsark til hjertesund levevis Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Første idé til metoden GEB Idéen om manglende konsistens mellem filosofien empowerment

Læs mere

Kommunikationi sundhedsvæsenet

Kommunikationi sundhedsvæsenet Kommunikationi sundhedsvæsenet - vejen til empowerment Tiltrædelsesseminar Sygehus Lillebælt Den 20. august 2014 Jette Ammentorp Professor, forskningsleder 1 2 3 Juni 2009 Vejen til empowerment Disposition

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus!

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Brugerinddragelse i Psykiatrien Hvordan inddrager du? DSR Temadag 20 januar 2015 Rikke Jørgensen, sygeplejerske,

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle

Læs mere

Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale

Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale Steno Sundhedsfremmeforskning Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale Kasper Olesen, forsker Dan Grabowski, seniorforsker Health Promotion Research, Steno Diabetes

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Deltagerorienterede metoder i patientuddannelse hvordan går det i praksis?

Deltagerorienterede metoder i patientuddannelse hvordan går det i praksis? Deltagerorienterede metoder i patientuddannelse hvordan går det i praksis? Ingrid Willaing Forskningsleder Patient Education Research Steno Diabetes Center Teoretisk grundlag for de sundhedspædagogiske

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk

Læs mere

CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS

CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS IN THE CAPITOL REGION OF DENMARK KONTINUERLIG PROFESSIONAL UDVIKLING (KPU) AF RADIOGRAFER I REGIONH R H Master of Science in Diagnostic Radiography,

Læs mere

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex

Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex Jesper Grau Eriksen, Dorit Simonsen, Lars Bastholt, Knut Aspegren, Claus Vinther, Kirsten Kruse, Troels Kodal Onkologisk Afdeling

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering Nordsjællands Hospital Workshop 5 Sikker medicinering Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 Nordsjællands Hospital Program for i dag Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Liv versus sygdom i vanskelig diabetesomsorg

Liv versus sygdom i vanskelig diabetesomsorg Klinisk sygepleje 23. årgang nr. 1 2009 57 Liv versus sygdom i vanskelig diabetesomsorg Artiklen har tidligere været publiceret i Qualitative Health. Research 2005; Jul. 15: 750-765. Artiklen er Peer-reviewed.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves

Læs mere

Statistik FSV 4. semester 2014 Øvelser Uge 2: 11. februar

Statistik FSV 4. semester 2014 Øvelser Uge 2: 11. februar Århus 6. februar 2014 Morten Frydenberg Statistik FSV 4. semester 2014 Øvelser Uge 2: 11. februar Til disse øvelser har I brug for fishoil1.dta, der indeholder data fra det fiskeolie forsøg vi så på ved

Læs mere

Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel

Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Agenda ASFALT et forsknings- og interventionsprojekt GAME gadeidræt for børn og unge - Frivillighed

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever

Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Ph.d.-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Ph.d., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Logopæd, Dorte Steen

Logopæd, Dorte Steen SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Data driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Data driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring

Læs mere

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske

Læs mere

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,

Læs mere

Kan en længerevarende ubehandlet

Kan en længerevarende ubehandlet 50 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 2 maj 2002 KLINISK SYGEPLEJE Af Anni M. Nielsen DIABETESSYGEPLEJE Kan frygt for blindhed hos diabetetikere afhjælpes med Empowerment? En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Valgfrit element 7.semester

Valgfrit element 7.semester Valgfrit element 7.semester Fra det akutte patientforløb til at leve med kronisk sygdom Periode for afvikling af valgfag Uge 06-11, 2018 (begge inc.) ECTS-point 10 Det valgfrie element afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

High Performance Talent

High Performance Talent High Performance Talent Akademiet for Talen9ulde Unge 20$21.Januar2015 MikaelTrolle Mikael Trolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere