Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer"

Transkript

1 Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer Ian Henry Lambert - Stutteriet Abildore - Februar 2008 Jeg har lade mig fortælle at en god pony ingen farve har og at man ikke bør avle efter farve men efter type/egenskaber. Betages man af en broget pony eller en rød pony med sin lyse man og hale, så er det et godt råd at tage et billede af den - farve ponyen blå med en tusch - og derefter se om nu typen også er efter standarden. I det efterfølgende beskrives: Hårets dannelse og opbygning Farvepigmenter herunder hvordan og hvor farvepigmenterne syntetiseres og hvorledes hormoner regulerer syntesen af farvepigmenter Gennemgang af farvevariationer Genetiske spilleregler for nedarvning af farver Opstilling af skemaer med det formål at bestemme hvilke farver et føl kan få Opstilling af skemaer med det formål at bestemme hvilke genetiske farveanlæg en pony har og ikke har Hår - en død horndannelse, der kun vokser ved roden Som vist i Figur 1, dannes det enkelte hår udfra hårpapillen, som sidder nede i bunden af en hårsæk. Hårpapilen er en vækstzone beklædt med levende celler, der deler sig i et raskt tempo. Håret vokser ved at nydannede hårceller på hårpapillen skubber de lidt ældre hårceller "opad i systemet", og håret vil med tiden være så langt, at det rager ud af hårsækken og bliver synligt på dyrets overflade. Hvis man vil vide hvor dybt hårpapillen rent faktisk ligger ned i huden kan man f.eks. tage fat med en pincet på et af overlæbens skæghår og rykke til! Efterhånden som de nydannede hårceller ældes går deres biologiske processer til grunde, cellen forhorner og cellen dør - vi får dannet det vi normalt forbinder med hår. Håret er således en død horndannelse, der kun vokser ved roden. Når dyrlægen tager en hårprøve til DNA bestemmelse skal han sørge for at hårpapillerne kommer med, idet disse hårpapiller indeholder levende celler hvori det genetiske materiale (kromosomer / DNA) er intakt.

2 Hår der rager ud på hudens overflade Hårsæk Huden Hårpapil - herfra dannes det enkelte hår Hårceller Melanocytter Figur 1. Håret dannes af hårcellerne, der sidder på hår-papillen. I forbindelse med hårcellerne sidder der melanocytter, som danner farvepimentet. Skærer man håret over på tværs vil man ved hjælp af et mikroskop kunne se, at det enkelte hår har en central marv omgivet af en bark og helt yderst et lag celler, der nærmest står frem som takker. Disse takker giver håret en ru overflade og det er dem, der får hårene til at filtre og får halm og skidt til at klæbe sig til ponyens krop på en showdag. Visse former for hårbalsam og showshampoos får disse takker til at "lægge sig", hvorefter håret bliver glat og strå og skidt falder af. Melanin hårets farvepigment dannes i melanocytter og eksporteres til hårcellerne Der forekommer to typer af farvepigmentet phaeomelanin, som er rødt eller gult samt eumelanin, som er sort eller brunt. Ponyens farve er bestemt af hvilke farvepigment ponyen danner og ponyens hår indeholder. Der gælder således:

3 En rød pony danner kun rødt farvepigment (phaeomelanin) En sort (black) pony og en mørkebrun (brown) pony danner altid det sorte farvepigment (eumelanin) En albino mangler pigment og har røde øjne Den sorte og den mørkebrune pony kan ud over det sorte pigment eventuelt også danne rødt pigment. Dette kan imidlertid ikke ses på ponyen, idet det sorte pigment camouflerer det sorte pigment. For at forstå dette kan man for eksempel blande en bøtte sort maling med en bøtte rød maling - resultatet bliver en større bøtte sort maling. Danner man ikke noget pigment bliver håret hvidt og øjnene røde man er en albino. Hårcelle Melanocyt Melanosom er melanocytens farvefabrik her dannes farvepigmentet Hårcelle Pigmentkorn Hårcellen importerer farvepigmentet fra melanocyten Figur 2. Melanocytter danner sort (brunt) eller rødt (gult) farvepigment i melanosomerne herefter eksporteres farvepigmentet, her vist som sorte kugler, til hårcellerne. I forbindelse med hårpapillen sidder der hårceller og melanocytter. Melanocyterne er en celletype, der har specialiseret sig i at producere farvepigment. Selve produktionen af

4 pigment foregår inde i cellen i små "farvefabrikker", som kaldes melanosomer. Som det fremgår af Figur 2 samles farvepigmentet efter produktion i pigmentkorn, som eksporteres fra melanocytten til hårcellerne. Hårcellerne fungerer således som depot for farvepigmentet. Da farvepigment ikke nedbrydes nævneværdigt selvom hårcellen forhorner og dør vil der være pigmentkorn i hele håret. Produktion af farvepigment er styret af hormonet -MSH I vores hypofyse samt i hårcellerne og i melanocytterne dannes der et lille hormon, som kaldes det melanocyt stimulerende hormon som forkortes til -MSH. Dette hormon dannes i hypofysens baglap. Dette hormon binder sig til en "antenne" eller receptor på melanocyttens overflade, som betegnes MC1-Receptoren eller MC1-R. Hver enkelt melanocyt har mange kopier af MC1-R fordelt på hele sin overflade. Som vist i Figur 3 vil binding af -MSH til MC1-R udløse en signaleringkaskade inde i melanocytten, som til sidst resulterer i at melanocytterne danner farvepigment i melanosomerne. -MSH MC1-R Melanosom Figur 3. Produktionen af farvepigment startes ved at melanocyttens "antenner" de såkaldte MC1-Receptorer (MC1-R) stimuleres af det lille hormon -MSH. Efter syntesen eksporterer melanocytten sit farvepigment til hårcellerne se Figur 2. Syntese af farvepigment er en kontrolleret biokemisk proces For mange biokemiske processer gælder det, at de reguleres af enzymer. Dette er også tilfældet for syntesen af eumelanin og pheomelanin som angivet i Figur 4.

5 Figur 4. Den enkelte melanocyt indeholder mange melanosomer. Farvepigmentet syntetiseres i melanosomet. Pheomelanin er rødt farvepigment. Eumelanin er sort farvepigment. Tyrosinaser, TRP2, TRP1, Gp100/Pmel17 er enzymer der kontrollerer syntesen af farvepigment. Farvepigmentet samles efter syntesen i såkaldte pigmentkorn, der eksporteres til nabocellerne.. De første trin: Melanin syntetiseres udfra aminosyren tyrosin. De første trin i omdannelsen af tyrosine til DOPA (3,4-dihydroxy-phenylalanin) og fra DOPA til DOPAquinone varetages af enzymer vi betegner tyrosinaser. Rødt farvepigment: Har melanocytten et højt indhold af den svovlholdige aminosyre cystein vil DOPAquinone blive omsat til cysteinyldopa og vi får dannet pheomelanin det vil sige rødt pigment. farvepigment: Har melanocytten et lavt indhold af cystein vil DOPAquinonen blive omdannet via leucodopachrome til DOPAchrome. DOPAchrome vil enten blive omdannet til DHI (5,6-dihydroxyindole), indole-5,6-quinone og DHI eumelanin. Alternativt kan DOPAchrome omdannes til DHICA (5,6-dihydroxy-2-carboxylsyre), indole-5,6-quinone-2-carboxylsyre og DHICA eumelanin. Det sorte farvepigment udgør således en blanding af DHICA eumelanin og DHI eumelanin.

6 En ponys farve fremkommer ved at lyset brydes i de enkelte farvekorn. Farven på en pony, som vi opfatter den, er bestemt af: Farvepigmentet i det enkelte hår er det sort eller rødt Kvaliteten af farvepigmentet Kvantiteten af farvepigmentet Geografisk fordelingen på ponyen krop af farvepigment Tabel 1 viser hvilke gener, der bestemmer disse forhold. De enkelte gener og deres effekt på ponyens farve er beskrevet i det efterfølgende. Tabel 1. Gener der påvirker ponyens farve Gen Overordnet funktion Hvilken funktion eller egenskab påvirkes af genproduktet C-genet Genet koder for tyrosinaser og bestemmer om der dannes farvepigment eller ej. C-genet koder for de tyrosinaserne, der er ansvarlige for omdannelsen af tyrosin til DOPAquinone og ponyer med en mutation/defekt i génet har en lav eller slet ingen tyrosinase-aktivitet i deres melanocyter og de vil som følge heraf mangle pigment og bliver farveløse ponyen er A-genet E-genet A-genet koder for agutiproteinet regulerer derved syntese af sort/brunt farvepigment. Koder for MSH- Receptoren og regulerer derved syntese af sort farvepigment albino farveløs med røde øjne. Agoutiproteinet binder til den receptor, der normalt binder MSH herved forhindres binding af MSH og melanocyten vil danne mindre sort og mere rødt pigment. Bindes der MSH til MSH-R dannes der sort pigment se Figur 5A. Er der agutiprotein til stede kan MSH ikke komme til at binde sig og stimulere receptoren hvor efter der dannes rødt farvepigment se Figur 5B. MSH-R findes også i en evig aktiv form hvorved der altid dannes solide mængder af sort pigment uanset om der er MSH eller agutiprotein til stede se Figur 5C. MSH-R kan også være defekt / muteret og derved ude af stand til at binde MSH og der dannes rødt pigment se Figur 5D. B-genet Regulerer B-genet koder for DHICA /TRPI sørger derved for

7 A D -genet Dn-genet kvaliteten af det sorte farvepigment Fordelingen af farvepigment Kvantiteten af farvepigment dannelsen af dorsal ålestribe korrekt dannelse af sort pigment er enzymet defekt eller mangler dannes der brunt pigment. Begrænser fordeling af sort og rødt farvepigment i det enkelte hår - se Figur 10. Tilstedeværelsen af genet svækker aktiviteten af tyrosinaserne og medfører en reduktion i mængden af pigment, der produceres. C cr -genet Tilstedeværelsen af genet svækker aktiviteten af tyrosinaserne og medfører en reduktion i mængden af pigment, der produceres Slaty-genet Koder for TRP2 Ændres genet ved mutation fortyndes det sorte Silver-genet G-genet R-genet T-genet Koder for gp100/pmel17. pigment bliver hårets farve "udvandet". Ved mutation opstår en progressiv svækkelse af hårets farve, der kan give det der betegnes som sølvtoning. Skimmel ponyen bliver hvid med alderen. Stikkelhåret pelsen har mange hvide hår Ponyen bliver broget Den sorte den mørkebrune den røde pony Tilstedeværelse af hormonet -MSH fører til stimulering af melanocyttens MC1- Receptorer og melanocyten vil syntetisere det sorte pigment (se Figur 5A). Agouti-genet giver et lille protein, der har den egenskab at det sætter sig på MC1-Receptoren og forhindre -MSH i at virke hvorefter melanocytten syntetiserer rødt farvepigment (se Figur 5B). Dette svarer i princip til at man som person (= -MSH ) låner sin bil ud til en kammerat (= agouti protein) og det derefter er kammeraten, der sætter sig bag rattet (= MC1-receptoren) og bestemmer kørslen (= farveproduktionen bliver). Det skal bemærkes at agouti-genet tilsyneladende er inaktivt i områder på ponyen krop, der har sort farve som for eksempel man, hale, ben og ørerande hos brune heste. I nogle tilfælde er MC1-Receptoren født som værende evig aktiv selv i nærvær af agoutiproteinet og ponyen bliver sort. Er receptoren ude af drift som følge af en mutation vil vi kun få syntetiseret rødt pigment og ponyen bliver rød (se Figur 4D).

8 -MSH MC1-R Melanosom A: farvepigment Hormonet -MSH binder til MC1-Receptoren og der dannes sort farvepigment. Agouti protein MC1-R Melanosom -MSH B: Brunt farvepigment Agouti proteinet blokerer binding af -MSH til MC1- Receptoren og der dannes brunt farvepigment i stedet for sort farvepigment. MC1-R Melanosom C: / Brunt farvepigment Mutation i MC1-Receptoren gør at receptoren er evig aktiv der dannes sort pigment. Ude af drift! MC1-R Melanosom D: Rødt / Gult farvepigment MC1-Receptoren er ude af drift og kan ikke stimuleres der dannes rødt pigment. Figur 5 A - agouti proteinet mangler og der dannes sort farvepigment.

9 Figur 5B agutiproteinet er tilstede og fortrænger -MSH og der dannes rødt farvepigment. Figur 5C: MC1-Receptoren er evig aktiv og der dannes altid sort farvepigment Figur 5D: MC1-Receptoren er muteret eller defekt og der dannes kun rødt. farvepigment også selvom -MSH er til stede. Før julen 2003 fik jeg stukket et udklip i hånden fra et svensk blad, der viste en dejlig mørkskimlet 2-års hingsteplag - problemet var, at plagen var født rød se Figur 6. Plagen havde en speciel blis - så der var ingen tvivl om, at det var den samme plag. Spørgsmålet er selvfølgelig om en hest kan skifte farve midt i vadestedet det vil sige om den kan skifte sin grundfarve fra rød til sort! Figur 6. Japp som føl og som 2-års plag. En mulig forklaring på Japp s farveskift kunne være, at plagen syntetiserer agoutiproteinet hvorved den blev rød. Men i forbindelse med kønsmodning var den begyndt at syntetisere betydeligt mere af hormonet -MSH, hvorved -MSH fortrængte agoutiproteinet fra MC1-Receptoren hvorefter der blev dannet mere sort pigment. Silver-génet. Dette gén koder for nogle proteiner (pg100/pmel17), der regulerer TRP1 aktiviteten, og findes højst sandsynligt hos alle ponyer. Det som folk forbinder med sølvtoning skyldes sandsynligvis en enkelt mutation i génet hvorved Pmel17 ikke fungerer som det skal og en progressiv ændring i kvantiteten og kvaliteten af det sorte farvepigment. Ofte fødes ponyer med silver anlæg med stribede hove men stribningen forsvinder med alderen.

10 Figur 7. Sølvgenet har den mest dramatiske effekt på heste med genet for dominant sort. Jeg spørger mig selv om Clothie Jostell har et sølvgen. Den brune pony Figur 8. Holwell Hazel brun pony. Bemærk den brune krop og den sorte man og hale samt min søster Sally.

11 Nu er det sådan med maling, at man kan bestemme om hvilken nyance den skal have samt om den skal dække hele væggen eller blot dørkarme og vinduesrammer. Således griber det genetisk anlæg for brunt B-genet ind i syntesen af det sorte farvepigment og fordelingen af farve på ponyens ponyen får brun krop og sort man og hale (se Figur 8). Det brune gen påvirker aktiviteten af TRP1 enzymet se Figur 4 og griber derved ind i og svækker kvaliteten af det sorte farvepigment vi får brunt farvepigment. Bemærk at tilstedeværelse af det brune anlæg har ingen effekt på syntesen af det røde pigment. Dette betyder at en pony godt kan have et skult anlæg for brunt uden at man kan se det se senere hvad dette betyder under genetik-delen Pangaré er et genetisk anlæg som man på nuværende tidspunkt mener får en sort til at blive sort-brun, en brun til en brun med lys bug og en rød til en rød med lys bug. Dun pony med ålestribe Cream-dun med ålestribe Hos ponyer findes der to genetiske anlæg, der påvirker fordelingen af farvepigment i det enkelte hår og derved hele ponyens farve. Det ene genetiske anlæg (Dn) sørger for at en sort pony bliver til en dun pony med dorsal ålestribe (se Figur 9) og en rød pony bliver til en cream dun pony med dorsal ålestribe (se Figur 10). Det andet gen (C cr ) sørger for at farvepigmentet fortyndes/bleges hvorved en sort pony bliver til en dun pony men uden ålestribe og en rød pony bliver til en palomino uden ålestribe (se senere). Fælles for disse to genetiske anlæg er, at de påvirker farven hos en sort pony såvel som en rød pony og at de derudover påvirker fordelingen af farvepigment i det enkelte hår (se Figur 11).

12 Figur 9. Abildores Bliss - dun med ål. Bemærk den brunlige krop, den sorte man, den sorte hale og mørkebrune/sorte ålestribe ned langs ryggen. Bemærk også de hvid ørespidser og at dækhårene er farvede på den side, der vender ud mod omverdenen, men grå / ufarvede på den side, der vender ind mod kroppen.

13 Figur 10. Abildores Isabella cream-dun. Bemærk den gule kropsfarve, lyse/hvide man og hale, de hvide ørespidser samt den kraftige røde / brune ålestribe ned af ryggen. Abildores Flash Gordon ved Isabella s side er dun med ålestribe.

14 Hår fra en dun pony, der har en dorsal ålestribe Spidsen Ydersiden Indersiden ind mod kroppen Hår fra en dun pony, der ikke har en dorsal ålestribe Bunden nærmest kroppen Figur 11. På en dun pony, der har ålestribe, er farvepigmentet koncentreret på den side af håret, der vender ud mod den store verden. På en dun pony uden ålestribe er farvepigmentet koncentreret i spidsen af håret En dun pony med ålestribe kendes på sin brede stribe ned ad ryggen og ikke mindste på dækhårenes spidser er hvide og at den side af håret der vender ind mod ponyens krop er hvid/farveløs. Palomino/Cremello Dun/Buck skin/perlino - blå øjne Der findes et genetisk anlæg, der afbleger/fortynder både det sorte og det røde pigment. Det génetiske anlæg for denne fortynding betegnes med C cr. I visse artikler om farveavl betegnes fortyndings-génet med D dette kan være lidt kikset idet det kunne forveksles med det anlæg, der giver dun/cream-dun med ålestrive (Dn). I Tabel 2 er det

15 vist hvad der sker med en sort, brun og rød pony i nærvær af en enkelt kopi af fortyndingsgénet. Det ses, at den sorte pony kan blive fra sort til mørk leverrødforbliver (smoky black), den brune pony bliver mousedun (Buckskin)- de minder om en dun pony i kropsfarven men har ingen ålestribe - medens den rød pony bliver til en palomino. Enkelt kopi af To kopier af fortyndingsgenet fortyndingsgenet pony Mørk leverrød Perlino Brun pony Mouse-dun uden ålestribe Perlino Rød pony Palomino Cremello = Blue-eyed cream Tabel 2. Effekt af fortyndings genet D i enkelt / dobbelt dosis på den sorte, brune og røde pony. En palomino kaldes også isabella farvet opkaldt efter den spanske dronning Isabella ( ). Isabella havde fået den geniale idé, at hun ikke ville skifte sin særk før hendes mand kong Ferdinand havde erobret byen Granada fra maurerne. Belejringen trak i langdrag men lykkedes til sidst. Historien røber intet om Ferdinan s lettelse da Isabella s smudsigt gule særk blev dyppet i datidens flydende Ariel og de medfølgende lugtgener forsvandt fra de kongelige gemakker. Nu er det sådan med maling at jo mere fortynder man hælder i bøtten desto blegere bliver farven. Således vil en sort og en brun pony med to kopier af fortyndingsgenet blive til en perlino medens den røde pony bliver til en cremello. Perlino og cremello kaldes ofte blue eyed cream idet øjnene kan være blå. Genet, der er ansvarlig for at en rød pony bliver palomino/cremello og at en brun pony bliver dun-uden-ål (buck skin)/perlino tilskrives også en nedsat tyrosinase aktivitet, hvorved mængden og kvaliteten af pigment nedsættes (se Figur 4). Skimlet, stikkelhåret eller blot hvide hår i pelsen Fælles for en skimlet og en stikkelhåret pony er at de har hvide, pigmentløse hår i pelsen. En skimlet pony fødes aldrig grå men antallet af hvide hår øges gradvist med alderen og ponyen ender sine dage som hvid. Anlægget for gråt findes typisk hos Arabere, Welsh- Mountain, Shetlændere og Connemare ponyer. Man vil undertiden støde på betegnelsen flueskimmel og forelskimmel. En flueskimmel er en pony, som er født sort men hvor det sorte pigment med tiden er samlet i små pletter over hele kroppen. En forelskimmel er en pony, som er født rød men hvor det røde pigment, der er samlet i små pletter.

16 Southley Bilberry med opdrætteren Mrs Pat Lory Southley Bilberry 6 år Figur 12. En skimmel bliver hvid med årene. Southley Bilberry er skimmel født sort

17 Figur 13. Lets try again - en brun-stikkelhåret bliver aldrig hvid med årene. En stikkelhåret pony røber allerede ved første fældning et større antal hvide hår blandt de farvede hår, men i modsætning til den skimlede pony bleges den stikkelhårede pony ikke med alderen. Anlægget for stikkelhår findes typisk hos Shetlændere og Belgier hestene. Nogle kalder en sand skimmel for afblegende skimmel og en stikkelhåret for konstant skimmel. Det korrekte er at betegne en skimmel som en skimmel, men samtidig angive dens grundfarve. Det vil sige at man for en skimmel benytter betegnelserne skimmel (født sort), skimmel (født brun) og skimmel (født rød). En stikkelhåret, hvor man næsten altid kan ane grundfarven selv hos en ældre pony skal til gengæld betegnes sort stikkelhåret (blåskimmel, Mohren koph), brun stikkelhåret og rød stikkelhåret. I England betegnes en stikkelhåret som roan - man vil typisk finde betegnelser som blue-roan (sort stikkelhåret) og strawberry-roan (rød stikkelhåret). Under angivelse af hvide hår i pelsen optræder fænomenet ticked hvilket angiver at ponyen har hvide hår spredt udover hele kroppen. Tætheden af de hvide hår er langt fra så stor som hos en stikkelhåret og bør ikke betegnes som stikkelhåret. Tilstedeværelsen af hvide hår bør heller ikke forveksles med de hvide hår som typisk ses i hovedet på gamle ponyer. I tilfældet med en ticked pony bør man på ponyens papirerne blot angive ponyens grundfarve og at der er hvide hår på kroppen. Det skal fremhæves, at ticked ponyer ikke kan avle skimmel eller stikkelhår med mindre den anden part i forholdet har dette anlæg. Figur 14 viser pelsen hos en skimmel, stikkehåret og en ticked pony. Brogede og plettede ponyer Der findes to typer for broget - dels broget, der skyldes tilstedeværelse af det dominante T-gén (tobiano) og dels broget, der skyldes tilstedeværelse af det recessiv o-gén (overo).

18 Det er T-génet, der dominerer hos Shetlandsponyer, medens o-génet kendes fra Pintoer og sortbrogede køer. Nu er det sådan at vi synes, at en broget pony er kønnest når 3/4 af kroppen er dækket af farve og resten er hvid. Arvegangen for det brogede er helt klar, men man har ingen forklaring på hvorledes farven fordeles på kroppen. Man skal også være opmærksomt på at nogle brogede ponyer er fuldstændig dækket af farve og at tilstedeværelse af det brogede anlæg kun røbes af et par meget høje sokker eller en enkelt plet på bugen. Brogede ponyer angives ligesom de stikkelhårede ponyer altid med deres grundfarve som for eksempel sortbroget, brunbroget og rødbroget. I England betegnes en sortbroget som piebald, medens alle andre former for broget betegnes som skewbald. En plettet pony - leopardplettet, tigret eller plettet som en Knapstrupper eller en Appaloosa er kendetegnet ved at have en lys grundfarve dækket af mørke pletter. Tilstedeværelsen af pletter styres tilsyneladende af dominante anlæg og er ikke tilladt hos Shetlænderen. En snefnugplettet pony, derimod har en mørk grundfarve og er dækket af lyse pletter. Nogle ponyer har uden nogen génetisk forklaring en hvid plet midt på bringen, på krydset eller i hovedet. En sådan plet kan skyldes en gammel bid- eller slagskade, hvor bidet eller slaget rent lokalt har ødelagt hårpapillernes evne til at dannes farvepigment. Pletter forårsaget af bid eller slag er ikke arvelige. Genetiske koder dominante géner/recessive géner For de arvelige anlæg gælder, at de alle optræder som gén-par på ponyens kromosomer. I forbindelse med forplantningen skilles de enkelte gén-par i to adskilte gener og havner hos hingsten i sædcellerne og hos hoppen i ægcellen. Ved befrugtningen får føllet et gen fra faderen og et fra moderen og danner derved sit eget gén-par. Som det fremgår af Figur15 er det ene gén i gén-paret således fra arvet fra moderen meden det andet gén i gén-paret er arvet fra faderen.

19 Genpar hos hoppen Genpar hos hingsten Gener i hoppens ægcelle Gener i hingstens sædceller Genpar hos føl Genpar hos føl Genpar hos føl Genpar hos føl Kombination 1 Kombination 2 Kombination 3 Kombination 4 Figur 15. Både hos hoppen og hingsten er hvert eneste genetisk anlæg repræsenteret som et gén-par her vist som 2 bolde. Hvert gén-par skilles i forbindelse med dannelsen af ægceller og sædceller. Ved befrugtning pares et gén fra faderen med et gén fra moderen. Bemærk at der er 4 kombinations muligheder. Hvilken farve en pony får er genetisk bestemt og styres af flere sæt géner nogle géner bestemmer ponyens grundfarve, det vil sige om der skal dannes sort eller rødt farvepigment andre géner bestemmer om hår i ponyens man og hale skal indeholde mere farvepigment end hår på ponyens krop medens andre géner bestemmer om pigmentet i det enkelte hår skal fortyndes eller om nogle hår helt skal mangle pigment. Man skelner mellem dominerende géner og recessive géner. For et dominerende gén gælder, at det altid kommer til udtryk i ponyen. For et recessivt gén gælder, at det kun kommer til udtryk i ponyen såfremt der ikke findes noget dominant gen - det vil sige at begge géner i gén-paret repræsenterer det recessive anlæg. Man betegner de enkelte géner i et gén-par med bogstaver og man benytter store bogstaver for de génetiske anlæg, der er dominerende og små bogstaver for de génetiske anlæg, der er recessive. Det génetiske anlæg for dannelse af det sorte pigment er et dominerende anlæg og betegnes med E. Det génetiske anlæg for dannelse af det røde pigment er et recessivt anlæg og betegnet med e. Da genetiske anlæg forekommer parvis vil der således gælde:

20 En rød pony danner kun rødt pigment og er altid udstyret med gén-paret: ee En sort pony danner sort pigment er udstyret med gen-paret: EE eller Ee Bemærk at sorte ponyer, som nævnt ovenfor, godt kan danne rødt pigment - det er blot camoufleret af det sorte pigment. De har i dette tilfælde den génetiskekode Ee. Genpar hos sort hoppe Genpar en rød hingst G g g g Gener i hoppens ægcelle Gener i hingstens sædceller G g g g G g g g G g g g Skimlet Ikke skimmel Skimmel Ikke skimmel Kombination 1 Kombination 2 Kombination 3 Kombination 4 Der forekommer mutationer hvor MC1-Receptoren "tror" at -MSH altid er højt og melanocytten vil som følge heraf være programmeret til at danne store mængder af sort pigment (se Figur 4C) og en sådan pony bliver derfor altid sort. Det er udbredelses génet (E génet), der koder for syntesen af MC1-Receptoren. En normal sort pony betegnes, som nævnt ovenfor, med den genetiske kode EE eller Ee, medens røde ponyer betegnes med den génetiske kode ee. Det genetiske anlæg, der koder for den evig aktive MC1- Receptor betegnes med E D og den sorte pony med dette anlæg vil kunne havefølgende génpar/génetiske koder E D E D, E D E, eller E D e. En brun pony er udstyret med gén-paret: BB eller Bb

21 En pony, der ikke har brunt anlæg, er udstyret med gén-paret: bb Koden b angiver, at der ikke kodes for brunt. Det skal bemærkes at da det brune anlæg ikke påvirker udtryk af det røde pigment kan en rød pony kan godt snyde sin ejer og have et skjult anlæg for brunt man siger at den røde pony bærer et skjult anlæg for brunt. Det skal bemærkes at anlæg for dun, gråt, stikkelhår og broget er dominerende anlæg - er anlægget tilstede kan det ses på ponyen. Man kan således aldrig sige, at en pony har et skjult anlæg for dun, gråt, stikkelhår eller broget. Fenotype - genotype Nu er det sådan at man indenfor genetikken arbejder med udtrykket fenotype og genotype. Fenotypen angiver hvordan min pony ser ud medens genotypen angiver hvilke genetiske anlæg ponyen har. Jeg har indført en tabel hvori jeg i den første kolonne har anført de mest almindelige farver indenfor Shetlandponyer (fenotypen) og i de to andre kolonner de tilhørende genetiske koder (genotypen). Under genotypen vil man i den første kolonne se at de kun forekommer grundfarven sort eller rød, medens man i den anden kolonne finder de anlæg, der virker modificerende. Oversigtsskema Fenotype Genotype Hvordan ser ponyen ud? Hvilke genetiske farveanlæg har ponyen? EE eller Ee Bb a D a D ponyen ikke anlæg for brunt eller dun Dun med ål EE eller Ee A D A D ellera D a D

22 Brun - sort man og hale EE eller Ee Dun uden ål (Buck skin) Perlino EE eller Ee EE eller Ee BB eller Bb Dd DD BB eller Bb Ponyen kan have et brunt anlæg Rød ee BB eller Bb eller bb a D a D Ponyen kan have skjult anlæg for brunt men har ikke anlæg for dun Cream-Dun med ål ee A D A D eller A D a D Palomino ee Dd Cremello ee DD Stikkelhåret - bleges ikke med alderen Skimlet - bleges med alderen Broget Rr RR menes at gå til grunde som foster GG eller Gg TT eller Tt Oversigtsskemaet skal benyttes til opstilling af farveskemaer. Venstre kolonne - fenotypen angiver ponyens farve. Højre kolonne angiver gén-parret, der bestemmer ponyens grundfarve - læg mærke til, at alle ponyer har enten sort (EE eller Ee) eller rødt (ee) som grundfarve samt. Højre kolonne angiver de gén-par, der påvirker udbredelsen af pigment.

23 Opstilling af farveskemaer Oversigtskemaet kan benyttes begge veje - kender man farven kan man opskrive den genetiske farvekode - og omvendt - kender man farvekoden kan man angive farven. Brugen af oversigtsskemaet kan bedst illustreres med et par eksempler: Eksempel 1. En skimlet pony, der er født rød kan enten have den genetiske kode ee Gg eller ee GG. Her skal vi huske at grundfarven er rød (ee) og at det genetiske anlæg for skimmel (G) er et dominerende gén. Vores problem er, at vi ikke på forhånd ved om ponyen har ét eller to géner for skimmel - derfor må vi anføre enten Gg eller GG. Eksempel 2. En cream dun pony kan have koden ee A D A D eller alternativt ee A D a D. Ponyens grundfarve er igen rød (ee), men det dominerende anlæg er i dette tilfælde A D. Vi har dog samme problem som før - vi ved ikke om ponyen har ét eller to anlæg for dun og må derfor anføre enten A D a D eller A D A D. Eksempel 3. En sort broget pony kan have en af de følgende koder: EE TT, Ee TT, EE Tt eller Ee Tt. Her skal vi huske at grundfarven er sort, men vi ved ikke om ponyen kun har anlæg for sort (EE) eller eventuelt har et skjult anlæg for rødt (Ee). Vi ved heller ikke om ponyen har ét eller to anlæg for broget og må derfor anføre TT eller Tt. Eksempel 4. En ensfarvet pony, der ikke har ål og ikke er hverken skimlet, stikkelhåret eller broget kan ud over koden for grundfarven (EE, Ee, ee) tildeles de genetiske koder a D a D, gg, rr, tt. Her skal man huske, at de små bogstaver blot angiver, at anlægget ikke er tilstede i en brugbar version. Farveskemaer - ét for de genetiske anlæg og ét for farven For at være i stand til at forudsige hvilke farver et føl vil kunne få opstilles 2 skemaer. I første skema indføres hvilke géner hingsten henholdsvis hoppen formodes at give fra sig ved forplantningen og hvilket gén-par befrugtningen resulterer i. I det andet skema er den genetiske kode i gén-parret fra det første skema oversat til farve ved hjælp af oversigtsskemaet. For at illustrere hvordan man udfylder disse skemaer har jeg valgt at give nogle typiske eksempler. Eksempel 5. En sort hingst bedækker en sort hoppe. Om hingsten ved vi, at han ikke har rødt anlæg - men det har hoppen. Hingsten er således udstyret med gén-parret EE og hoppen er udstyret med gén-parret Ee.

24 Skema 1A Genetisk kode E Hingst: EE E Hoppe: Ee E EE EE e Ee Ee Skema 1A: Hingsten vil producere sædceller med E-géner (blåt felt). Hoppen vil danne ægceller med enten E-géner eller e-géner (rødt felt). Ved forplantning kombineres/pares de genetiske anlæg fra moderen med dem fra faderen - vi ved bare ikke hvem der møder hvem og må derfor betragte alle 4 mulige kombinationer (grønt felt). Skema 1B Hingst: Farven som føllet kan få Hoppe: med rødt anlæg med rødt anlæg Skema 1B: De genetiske koder fra Skema 1A (grøn ramme) er oversat til farve ved hjælp af oversigtsskemaet (grøn ramme). Skema 1C Sandsynligheden for sort føl 4 / 4 Sandsynligheden for rødt føl 0 / 4 Skema 1C: Vi ser i skema 1B at parer vi de to sorte ponyer, hvoraf kun den ene har et skjult rødt anlæg, vil 4 ud af 4 føl være sorte og ingen føl bliver røde. Sagt med andre ord er sandsynligheden for at få et sort føl 4/4 svarende til 100% og sandsynligheden for at få et rødt føl 0/4 svarende til 0%. Det skal bemærkes at 2 af de 4 føl bærer et skjult anlæg for rødt..

25 Eksempel 6. En sort hingst bedækker en sort hoppe. For både hingsten og hoppen ved vi, at de begge har rødt anlæg. De er således begge udstyret med gén-parret Ee og vil begge kunne producere sædceller/ægceller med E-gén eller e-gén - dette er indført i Skema 2A (blåt / rødt felt). Kombineres de genetiske anlæg fra moderen med genetiske anlæg fra faderen vil føllet kunne få følgende genetiske kode EE (felt 5), Ee (felt 6), Ee (felt 7) eller ee (felt 8). Ved hjælp af oversigtsskemaet får vi, at de genetiske koder i felt 5 til 8 i Skema 2A svarer til at føllet kan få henholdsvis farverne sort, sort (med rødt anlæg), sort (med rødt anlæg) og rødt - hvilket er indført i Skema 2B i felt 9, 10, 11 henholdsvis 12. Skema 2A Hingst: Ee Genetisk kode E e Hoppe: Ee E EE Ee e Ee ee Skema 2B Hingst: med rødt anlæg Farven som føllet kan få Hoppe: med rødt anlæg med rødt anlæg med rødt anlæg Rød Skema 2C Sandsynligheden for sort føl 3 / 4 Sandsynligheden for rødt føl 1 / 4 Ud fra Skema 2B ses, at parrer vi to sorte ponyer, der begge har rødt anlæg, vil 3 ud af 4 føl blive sorte og 1 føl bliver rødt. Sagt med andre ord er sandsynligheden for at få et sort føl 3/4 svarende til 75% og sandsynligheden for at få et rødt føl 1/4 svarende til 25%. Ud af de tre sorte føl vil 2 føl bære et skjult anlæg for rødt. Eksempel 7. En sort hingst bedækker en rød hoppe. Om hingsten ved vi, at den har rødt anlæg. Hingsten er således udstyret med gén-parret Ee og vil producere sædceller med E-gén eller e-gén. Hoppen kan kun producere ægceller med e-gén. Vi

26 benytter fremgangsmåden fra Skema 1A/1B/1C og Skema 2A/2B/2C og får derved Skema 3A/3B/3C. Skema 3A Hingst: Ee Genetisk kode E e Hoppe: ee e Ee ee e Ee ee Skema 3B Hingst: med rødt anlæg Farven som føllet kan få Hoppe: Rød med rødt anlæg med rødt anlæg Rød Rød Skema 3C Sandsynligheden for sort føl 2 / 4 Sandsynligheden for rødt føl 2 / 4 Ud fra Skema 3B ses, at parrer vi to sorte ponyer, der begge har rødt anlæg, vil 2 ud af 4 føl blive sorte og 2 føl ud af 4 bliver røde. Sagt med andre ord er sandsynligheden for at få et sort føl 2/4 svarende til 50% og sandsynligheden for at få et rødt føl 2/4 svarende til 50%. Begge de sorte føl vil bære et skjult anlæg for rødt. Eksempel 8. En broget hingst bedækker en ensfarvet hoppe. Hingsten har kun ét anlæg for broget og er således udstyret med gén-parret Tt. Da anlæg for broget er et dominerende anlæg og hoppen ikke er broget vil den være udstyret med gén-parret tt. Skema 4A/4B/4C er udfyldt på samme måde som de foregående skemaer. Skema 4A T Hingst: Tt t

27 Genetisk kode Hoppe: tt t Tt tt t Tt tt Skema 4B Hingst: Broget Farven som føllet kan få Hoppe: Ensfarvet Broget Broget Ensfarvet Ensfarvet Skema 4C Sandsynligheden for et broget føl Sandsynligheden for ensfarvet føl 2 / 4 2 / 4 Ud fra Skema 4B ses, at parrer vi en broget med en ikke broget er sandsynligheden for at få et broget føl 2/4 svarende til 50% og sandsynligheden for at få et ensfarvet føl 2/4 svarende til 50%. Ingen af de ensfarvede føl bærer anlæg for broget. Havde vi benyttes skimlet, stikkelhåret eller dun som eksempel ville resultatet blive det samme - dvs 50% af afkommet skulle bære det dominerende gén. Men ét er teori et andet er praksis - Abildores Kate er rødbroget og hun har ved bedækning med en ensfarvet hingst givet 15 føl hvoraf 4 føl har været brogede - dvs kun 27% af hendes afkommet blev broget i teorien burde 50% være broget. Ginette of Drakelaw, der er skimlet har med en ensfarvet hingst givet 13 føl, hvoraf 9 var skimlede, hvilket svarer til 70% broget i teorien burde 50% være skimlet. Vi ser, at det faktiske ikke helt svarer til det forventede, hvilket undskyldes med at mit talmaterial ikke er stort nok. Det ville være mere korrekt at se på hvad samtlige brogede/skimlede shetlandponyer havde givet med ensfarvede ponyer for de sidste 100 år i hele verden - den værdi vil nok komme tæt på de 50%. Eksempel 9. Vi lader denne gang en cream dun hingst bedække en rød hoppe - dette kunne i teorien være Abildores Gizmo og Sophie of Drakelaw. Gizmo har rød som grundfarve og er udstyret med ét enkelt anlæg for dun og Gizmo vil i følge

28 oversigtsskemaet have den genetisk farvekode ee (rød) A D a D (ålestribe). Sophie, derimod er rød og har koden ee (rød) a D a D (ingen ålestribe). Ser vi først på grundfarven er både hingsten og hoppen røde og deres afkom vil altid have rød som grundfarve. Da det genetiske anlæg for dun er et dominerende anlæg vil det gå fuldstændig som i eksemplet med det brogede (se skema 4A/4B/4C), det vil sige at ud af 4 føl vil 2 føl have anlæg for ålestribe og blive cream-dun og 2 føl vil blive røde. I praksis fik vi det Abildores Kenzo, som er cream dun. Eksempel 10. Vi lader denne gang en skimmel hingst (født sort) bedække en sort hoppe. For både hingsten og hoppen ved vi, at de begge har rødt anlæg. Spørgsmålet er hvad er sandsynligheden for at få et hoppeføl, der er født rødt og bliver skimmel? I følge Eksempel 6 er sandsynligheden for rødt føl 1/4. I følge Eksempel 8 er sandsynligheden for skimmel 2/4. Sandsynligheden for et hoppeføl er 1/2, svarende til 50%. Sandsynligheden for det røde/skimlede hoppeføl beregnes som de enkelte sandsynligheder gange med hinanden = 1/4 2/4 1/2 = 2/32 = 1/16. Sagt med andre ord 1 føl ud af 16 burde få det ønskede. Har ponyen ét eller to kopier af det dominerende gén? For de dominerende anlægs vedkommende - dun, skimlet, stikkelhår og broget - er man aldrig i tvivl om deres tilstedeværelse - det vil sige jeg er ved opstilling af farveskemaer blevet snydt et par gange af skimlede ponyer, der til trods for at de var anført som hvide, viste sig at være født brogede eller cream-dun. Jeg er for i øvrigt også i tvivl om en af mine hopper - Candy of Drakelaw - ud over et anlæg for skimmel også bærer et anlæg for stikkelhår. Det næste spørgsmål er om ponyen har ét eller to kopier af det dominerende gén. Lad os betragte en skimlet pony. Såfremt kun den ene af ponyens forældre er skimlet kan vi slutte at ponyen kun har én kopi af génet for skimmel og derved har den genetiske kode Gg. Abildores Anita, hvis fader Abildores Max var sort og hvis moder Ginette of Drakelaw var skimmel har derfor gén-parret Gg. Hvis nu begge ponyens forældre er skimlede så kan ponyen med lidt held have 2 kopier af génet for skimmel - et fra faderen og et fra moderen - og derved den genetiske kode GG. Abildores Lajka er efter Southley Bilberry, der er skimmel (født sort) og ud af Abildores Anita, der er skimmel (født sort). Abildores Lajka har derfor en chance for at være udstyret med gén-parret GG. Hvis dette er tilfældet bør Lajka kun give skimlede føl idet de kun kan producere ægceller med G-géner. Vi får se hvordan det går med hende i avlen. Har den brune pony et skjult anlæg for rødt? Det næste spørgsmål er hvordan afgør man om en sort eller brun pony bærer et skjult rødt anlæg. Vi kan betragte en hingst som Eastland Thunder, der er brun. Ud fra det

29 foregående kan vi slutte at Thunder er en sort pony med et brunt anlæg, dvs. at den genetiske kode for hans grundfarve er enten EE eller Ee. Skema 5 Eastland Thunder Brun Brun Rød Brun Skimmel Brun Rød Rød Rød Rød Rød I skema 5 har jeg erstattet navnene i Thunders stamtavle med de pågældne dyrs farve. Det ses, at Thunder er efter en brun hingst og ud af en rød hoppe. Thunder har derfor med garanti modtaget ét anlæg for rødt pigment fra sin moder og ét anlæg for sort pigment fra sin fader. Thunder får derved den genetiske kode Ee (sort) Bb (brunt). Det skal nævnes, at Eastland Thunder har givet rødt afkom, hvilket bekræfter at han har et anlæg for rødt. Læg mærke til, at et skimlet anlæg på Thunders faders side er gået tabt. Har den røde pony anlæg for brunt? Man kan også være interesseret i at vide om en rød pony bærer et brunt anlæg - husk at tilstedeværelsen af det brune anlæg kun kan ses på en sort pony. Abildore Ecco er rød med stregblis - men har han et skjult anlæg for brunt? Skema 6 Abildores Ecco Cream-dun Cream-dun Rød Rød Skimmel født sort Skimmel født sort Rød Skimmel født sort Skimmel født sort Rød Rød I Skema 6 er Ecco s aner erstattet med deres farver. Det ses at Eccos fader - Abildores Max er sort og at Eccos moder - Ginette of Drakelaw er skimlet (født sort). Hverken Max eller Ginette har noget brunt anlæg - da de i så tilfælde ville havde været brun henholdvis skimlet (født brun). Det er derfor udelukket at Ecco har anlæg for brunt. Ecco s farvekode bliver således ee (rød) bb (ikke brunt anlæg). Læg mærke til at et anlæg for dun som Ecco s farmoder havde er gået tabt.

30 Skulle man have fået blod på tanden kan man opstille farvekombinationer for de dyr man har sat sammen i de forgangne år og forudsige hvilke farvekombinationer man kan få. Man skal i den forbindelse huske at gøre sig det klart hvad er grundfarven (sort, rød) og at de modificerende génetiske anlæg ofte røber deres tilstedeværelse (ålestribe, skimmel, stikkelhåret, broget). Jeg har nedenfor indsat et skema, der opsumeretr hvorledes nogle specifikke géner, som virker modulerende på grundfarven formodes at virke. Som understøttende litteratur er der benyttet: 1. Oyehaug L, Plahte E, Vage DI and Omholt SW. The regulatory basis of melanogenic switching. Journal of Theoretical Biology 215: , Rieder S, Taourit S, Mariat D, Langlois B and Guerin G. Mutations in the agouti (ASIP), the extension (MC1R), and the brown (TYRP1) loci and their association to coat color phenotypes in horses (Equus caballus). Mammalian Genome 12: , Sulaimon SS and Kitchell BE. The biology of melanocytes. Veterinary Dermatology 14: 57-65, Furugren B. Hästens farger. Natur och Kultur/LTs förlag Reider, Taourit, Mariat, Langlois Guérin. Mutations in the agouti (ASIP), the extension/mc1r), and the brown (TYRP1) loci and their association to coat color phenotypes in horses (Equus caballus). Mammalian Genome 12: (2201).

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Farvegenetik En smule grundlæggende genetik Farvegenetik generelt Farvegenetik med særligt fokus på

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos Dansk Kennel Klub 1 Farvegenetik Grundlæggende farvegenetik delvist fra DKK s modulkursus Særligt

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Farvegenetik Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Genpar Gener findes altid i par. Hvert genpar hører hjemme på en plads, der kaldes locus Alle kaniner har 2 gener på hvert

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 3 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Artiklen er fortsat fra sidste nummer af Kattemagasinet [ x o ] / [ x ] Den røde farve I de

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 2 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Den oprindelige genetik Jeg vil tage udgangspunkt i den oprindelige genetik hos Felis Silvestris

Læs mere

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.

Læs mere

Kvægavlens teoretiske grundlag

Kvægavlens teoretiske grundlag Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede

Læs mere

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

40 år med Shetlandsponyer - 2007

40 år med Shetlandsponyer - 2007 40 år med Shetlandsponyer - 2007 Da vi i 1966 havde besøg af en dyrlæge fra Nairn i det nordlige Skotland, og jeg allerede på det tidspunkt havde besluttet, at vi skulle have Shetlandsponyer på Abildore,

Læs mere

HOS DEN. The Best Colour: A grey is gentle, Can teach us a lot, A bay is hardy. A chestnut is fast. A sorrel is hot, So here is what horsemen

HOS DEN. The Best Colour: A grey is gentle, Can teach us a lot, A bay is hardy. A chestnut is fast. A sorrel is hot, So here is what horsemen DITTE STINA JENSEN SPECIALE, 3.HOVEDFORLØB HEST RTS, VILVORDE 15-02-2008 FARVEGENETIK HOS DEN ISLANDSKE HEST The Best Colour: Tradition, they say A bay is hardy A grey is gentle, Can teach us a lot, A

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

Hestens farver. af Zuzette Kraft

Hestens farver. af Zuzette Kraft Hestens farver af Zuzette Kraft Hestens farve har altid været et emne af betydning i avlen af Pura Raza Española. Der har i folkloren været myter og sagn, der sagde, at hestens farve var afgørende for

Læs mere

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvordan?

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvordan? Farvegenetik Kristiansand 18. september 2010 Hvem er jeg? Ole Amstrup Stamnavn: Feles Grata Opdrætter: Orientalsk korthår gerne blotched tay, med sølv, i alle farver men også cinnamon. Hvor længe: Siden

Læs mere

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Kristiansand. 18. september 2010

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Kristiansand. 18. september 2010 Farvegenetik Kristiansand 18. september 2010 Hvem er jeg? Ole Amstrup Stamnavn: Feles Grata Opdrætter: Orientalsk korthår gerne blotched tabby, med sølv, i alle farver men også cinnamon. Hvor længe: Siden

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening:

Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening: Lille hest Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...2 Hvor stor skal din hest være...2 Hestens mål...4 Min pony...4 Betegnelser på hestens ydre...5 Ponyens farve og aftegn...6

Læs mere

Avl på honningbier det genetiske grundlag I

Avl på honningbier det genetiske grundlag I Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 11 1 Er taksplanten giftig for heste?, meget 2 Er brændemærke et medfødt aftegn?, det er erhvervet 3 Skal brændemærke med i hestens signalement? 4 Hvad gør mest ondt på hesten? A: At blive chipmærket B:

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.

Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund. v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /75 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Friis Lara ARVEANLÆG Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.

Læs mere

Genetik kursus. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Skien 13. marts 2009. Ole Amstrup

Genetik kursus. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Skien 13. marts 2009. Ole Amstrup Genetik kursus Skien 13. marts 2009 www.felesgrata.dk/seminar Hvem er jeg? Ole Amstrup Stamnavn: Opdrætter: Feles Grata Orientalsk korthår gerne lotched tay, med sølv, i alle farver men også cinnamon.

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 1 1 Hvad kaldes hestens afkom? A: Lam B: Føl 2 Hvad er en vallak? A: Hoppe B: Kastreret hingst 3 Kan hesten stå op og sove? 4 Hvad er en sok? A: Aftegn i panden B: Aftegn på benet 5 Hvor sidder lansemærket?

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

Alle farver, undtagen brogede. Lille, udtryksfuldt og tørt. Bred, flad pande; spidsende ned mod mulen.

Alle farver, undtagen brogede. Lille, udtryksfuldt og tørt. Bred, flad pande; spidsende ned mod mulen. Standardbeskrivelse Welsh Mountain pony, section A. Må ikke overstige 122 cm i stangmål. Alm. karakteregenskaber: Farve: Hoved: Nakke og hals: Krop: Forben: Bagparti: Bagben: Bevægelse: Hårdfør, livlig

Læs mere

Forklarin g. Beskrivelse. i dominansrækkefølge. Farvegenerne Pigmenteri ngsgen

Forklarin g. Beskrivelse. i dominansrækkefølge. Farvegenerne Pigmenteri ngsgen Farveenetik Gen-parrene Disse ener er i enhver kanin o alle pladser er besat af et en. For hvert Locus (bostav, der aniver ener) er der 2 pladser den ene plads indeholder et en der kommer fra kaninens

Læs mere

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase Arvelig immundefekt a. Immundefekt skyldes en arvelig gendefekt eller mutation i generne. Det kan ramme begge køn, som et slags usynligt handicap, og kan, hvis det ikke bliver behandlet, være dødeligt.

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Avlsmål og kåringsregler 2016

Avlsmål og kåringsregler 2016 Regler for registrering, fremstilling og kåring i Barok-Pinto afdelingen under Dansk Pinto Forening. Der gøres opmærksom på at Barok-Pinto afdelingen endnu ikke har opnået en ministeriel godkendelse. Der

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Bananfluer og nedarvning

Bananfluer og nedarvning Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.

Læs mere

FARVER PÅ SPROGET LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE

FARVER PÅ SPROGET LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE FARVER PÅ SPROGET LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE Træning af farverne inkl. bøjningsformerne ift. køn, bestemthed, tal og grader. Mere varieret ordforråd og kulør på sproget + dannelse af korte

Læs mere

============================================================================

============================================================================ Opdræt af mix guppyer Indsendt af Mathias - 2011/07/12 17:54 Hejsa, jeg har tænkt på at starte lidt opdræt, jeg har nogle mix guppyer og det er helt fint for mig, tror det vil være mere spåndene og mystisk

Læs mere

1.5 Hver land skal følge principperne i moder stambogen (i EU-landene i henhold til 92/353 bilag) som skitseret i 2,0.

1.5 Hver land skal følge principperne i moder stambogen (i EU-landene i henhold til 92/353 bilag) som skitseret i 2,0. ICCPS Regler Draft 2 1.0 Almindelige bestemmelser 1.1 I almindelighed bør der kun være en forening i hvert land, men på grund af forskellige love i de forskellige lande, er det tilladt at have mere end

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Stutteri Abildore Baggrund - Heste, Køer, Grise, Får, Kaniner, Katte og Hunde 40 års jubilæum 2007 - Klick på linien

Stutteri Abildore Baggrund - Heste, Køer, Grise, Får, Kaniner, Katte og Hunde 40 års jubilæum 2007 - Klick på linien Stutteri Abildore Baggrund - Heste, Køer, Grise, Får, Kaniner, Katte og Hunde 40 års jubilæum 2007 - Klick på linien Ulla Løje, født Clement Ryttermærke i guld nr. 69 Ami (Fuldblod x Trakener) Bjørnholm

Læs mere

Genetik hos katte. Kattegenetik baseret på farver og mønstre. 8 www.nrr.no

Genetik hos katte. Kattegenetik baseret på farver og mønstre. 8 www.nrr.no Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre En kort gennemgang af de forskellige gener der har betydning for opdræt af racekatte. Tekst Ole Amstrup Indledning For snart mange år siden blev

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte Ole Amstrup

(Farve)Genetik hos katte Ole Amstrup (Farve)Genetik hos katte Ole Amstrup En kort gennemgang af de forskellige gener der har betydning for opdræt af racekatte. Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Maskede katte Indledning Men hvordan startede

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Skak, backgammon & dam

Skak, backgammon & dam Skak, backgammon & dam da Spillevejledning Varenummer: 349 582 Made exclusively for: Tchibo GmbH, Überseering 18, 22297 Hamburg, Germany www.tchibo.dk Tchibo GmbH D-22290 Hamburg 92630AB6X6VII 2017-07

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister Printeren gør det muligt at kommunikere i farver. Farver tiltrækker opmærksomhed og forøger værdien af det udskrevne materiale eller de udskrevne oplysninger. r øger læsbarheden, og farveudskrifter læses

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK

Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK EFS / CCS Beskrivelse af sygdommene Symptomer Behandling Arvegang DNA tests Hvad ved

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Kære Lea kære Skipper kære brudepar - kære Hr. og fru Julsbæk stort tillykke med brylluppet

Kære Lea kære Skipper kære brudepar - kære Hr. og fru Julsbæk stort tillykke med brylluppet Kære Lea kære Skipper kære brudepar - kære Hr. og fru Julsbæk stort tillykke med brylluppet En god tale skal være som en damekjole Den skal ikke være for lang men alligevel dække det vigtigste: Skål Jeg

Læs mere

Den seje. Skæbnejæger - niveau 1 - trin for trin. Skæbnejæger Niveau 1

Den seje. Skæbnejæger - niveau 1 - trin for trin. Skæbnejæger Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Når det er skæbnen, der råder, kan der ske

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere