HOK: Sammensat patrulje fra stabskompagniet I GHR lavede præstation, der for første gang blev belønnet med ædelt metal

Transkript

1 Medaljer til dansk patrulje HOK: Sammensat patrulje fra stabskompagniet I GHR lavede præstation, der for første gang blev belønnet med ædelt metal Af Hans Jørgen Brünings-Hansen, premierløjtnant, team manager En dansk patrulje sammensat af soldater fra stabskompagniet I Gardehusarregimentet har som de første danskere hentet ædelt metal hjem ved en patruljekonkurrence i Wales i England. Der har været danskere med to gange tidligere, men da er det ikke blevet til medaljer, men certifikater. Belønningen med bronze-medaljer skal ses på baggrund af, at der i år deltog 76 patruljer fra 14 lande, herunder Holland, Belgien, New Zealand og Canada, men der var også deltagere fra Indien og Pakistan. Normalt er der kun fire procent af samtlige patruljer, der gør sig fortjent til en guldmedalje, lidt flere får sølv og endnu lidt flere bronze, men langt de fleste opnår at få et certifikat for vel gennemført patrulje. Danmark har deltaget siden 2005, men det er første gang, det regner med metal på en dansk enhed i Wales. Den britiske hær har gennemført denne patruljekonkurrence, Cambrian Patrol, de sidste 57 år i det naturskønne, men også krævende terræn, i Brecon Beacons naturpark, der ligger i de walisiske bjerge, Black Mountains. Walisisk landskab: Selv om der ind imellem var rigtigt godt vejr, kan man sagtens forestille sig Wales småbjerge og regnvejr som en betydelig fysisk udfordring.

2 Ellers var det ikke regn, det skortede på i Wales, der ligger lige der, hvor de tunge regnskyer samler sig efter at være kommet ind fra Atlanterhavet. Regn fra oven og som waliserne selv siger, regn, som falder op af jorden, var med til at sætte nogle fysiske krav under den godt 40 timer lange opgave. Det betyder, at der ligger store krav til orienteringsevnen i det klamme og disede vejr, og det er da også almindeligt, at op mod 30 procent af de deltagende patruljer må udgå, fordi de ikke kan finde vej. Den skæbne overgik således en dansk patrulje i fjor. Hård træning forud Rammen var således sat til kulmination for en velforberedt patrulje, der startede træningen i august med ugentlige gåture med tunge rygsække, øvelser i genkendelse af køretøjer, våben og miner, træning i at gå i formationer, samt vandpassage, et fast element, når man går patrulje. Træningen var koordineret og gennemført af oversergent J. K. Jørgensen og overkonstabel-1 M. Dalegaard, der begge selv deltog i Cambrian Patrol i Selve turen startede den 25. oktober med afgang fra Kastrup Lufthavn til Storbritannien. De otte patruljemedlemmer, de to reserver/kørere, samt patruljemanageren, der stod for de administrative byrder, mødtes i lufthavnen og efter et sidste pøj-pøj fra chefen for stabskompagniet, kaptajn T. N. Jørgensen, blev det tid til at checke ind. Turen var uden problemer, og mange fik lige klemt en enkelt morfar af. Så mødte vi virkeligheden. I London City Airport modtog vi vores lejede biler og kørte ind til vores værtsregiment. Hver eneste udenlandsk enhed, der deltog i patruljeøvelsen, havde et værtsregiment, der var ansvarlig for uddannelse på britiske våben, radioer og radiokodesystemer. Vores værtsregiment var Welsh Guards, der indtil den kommende sommer har vagttjeneste ved Buckingham Palace og som derfor har kaserne lige ved siden af. Vores patrulje skulle først deltage fra den 1. november, så vi havde et par dage midt i London. Vi havde godt nok hørt om det, og den er god nok. I Storbritannien kører de i den anden side af vejen alle sammen. Til gengæld er der i London i myldretiden ret mange biler i gaderne, men vi havde jo kun et valg, så ind i bilerne og af sted mod Buckingham Palace. En spændende køretur senere og nej, man kan ikke køre i kolonne særligt længe i Londons myldretid fandt vi Welsh Guards kaserne. Nu er Storbritannien ikke helt som Danmark, og det skal vi nok være glade for. Vi fik en lynhurtig lektion i sociale forskelle i det engelske samfund. Officererne bor for sig, ligesom sergenterne og konstablerne. Ikke noget med at spise i samme cafeteria, og nåh ja lad os sige det på denne måde: der var blødt gulvtæppe og mørke møbler i officersmessen, det var der ikke i konstabel-messen. Der var syv konstabler, der var meget glade for, at de til dagligt arbejder i den danske hær! Royal nabo Opholdet hos vores værtsenhed betød også, at vi hurtigt fik at føle begrænsningerne ved at bo ved siden af Londons mest prominente indbygger. Vi måtte ikke bruge de britiske radioer i forbindelse med signaltjenesten, kun samle og skille dem. Og det var også småt med pladsen til at indøve patruljens formationer. Det eneste stykke græs inden for kasernens mure var cirka 5x10 meter. Men man skal jo tænke ud af boksen, og det gjorde patruljen så. Formationer dem kan man da indøve i St. James park lige over for Buckingham Palace.

3 Tai Chi på i parken: Når man er begrænset til et frimærke af et øvelsesterræn på ens domicil, må man tænke kreativt. Hvad med indøvning af fremrykning i den nærliggende park? Vi er pt. ikke vidende, om Dronning Elizabeth II fik set sine gæster øve, men der var en hel del andre londonere, der fik sig en alternativ oplevelse ved at se en flok unge mænd i FUT tøj rende rundt og lave noget der lignede Tai-Chi i fast forward. Vi fik støtte fra vores værtsenhed til at gennemgå de britiske våben (SA-80 II og tilhørende LSV), samt deres radio, der minder om vores RDO 371. Forskellene er dog til at tage og føle på i bogstaveligste forstand. Batteriet til den engelske version er genopladeligt og vejer seks kg. Ryk ud Dagen før patruljen skulle starte, kørte vi fra London til en lejr, der ligger tættere på det sted, vi havde fået angivet som startsted. Klokken dagen efter var patruljen i gang efter en køretur på to timer. De otte patruljemedlemmer, der skulle ud på turen, blevet taget til side for at gennemgå kontrol af deres udrustning og efterlod kørere og patruljemanageren ved køretøjerne. Det var en række rygsæksbelæssede bylter med ben, der gik op ad en stejl bakke. Patruljeføreren blev taget til side for at modtage befaling, mens resten af patruljen gjorde klar til kamp. I den britiske hær lægger de stor vægt på disciplinen terrænbord (sand table), og de andre patruljehold havde så mange forskellige tråde og kantbånd med, at de ville kunne gøre enhver bedstemoder misundelig. Den danske patrulje havde dog hørt rygter om disse udskejelser og havde selv medbragt grejer til at pumpe deres terrænbord op. Vi nævner i flæng: lyserødt, lyseblåt hæklegarn og kridtpulver. Og befalingen til patruljen skulle selvfølgelig foregå på engelsk, ligesom patruljerapporten også skulle være på engelsk. En bekymret kontrollant spurgte, om patruljen nu

4 kunne aflevere rapporten på engelsk Han havde nemlig dagen før modtaget en rapport fra en belgisk patrulje på fransk! Terrænbord: En rigtig fører kan instruere sine soldater et hvilket som helst sted, også i naturen. Her er konstrueret i terrænbord (sand table) med blonder og hæklegarn. Da patruljen var i gang, blev vi som administrativt støtteelement spærret inden i en lejr ved byen Brecon i Wales. Af frygt for at vi skulle hjælpe vores patrulje til en uretmæssig fordel blev vi bedt om at aflevere nøglerne til vores biler og så ellers bare være klar til at kunne undsætte, såfremt et af vores patruljemedlemmer skulle få problemer, eller hvis hele patruljen skulle blive diskvalificeret.

5 Vandpassage: En af disciplinerne under patruljen var passage af vandløb. Det gør danske soldater i model nøgen og med tøj og udstyr pakket ind i regnslaget. Efterhånden som vi så, at skyerne veg til side for en varm sol, blev vi mere og mere forvissede om, at vores patrulje nok skulle klare strabadserne. Og vi fik ret. Først lørdag morgen den 3. november blev der ringet efter os. Nu måtte vi gerne få nøglerne til vores biler, et kort, samt et sted hvor vi skulle afhente vores patrulje de havde klaret det. Alle havde gennemført og nu skulle vi bare lige vente på at de havde afsluttet deres debriefing. To timer senere kunne vi så mødes med en glad, træt patrulje, der lige havde gennemført en af de ultimative strabadser i det walisiske højland. Intet under, at de velfortjent blundede lidt i bilen på vej hjem. Berømt med enden bar Efter et par timers søvn og lidt morgenmad, ventede en lille parade med deltagelse af chefen for den brigade der arrangerer Cambrian Patrol, brigadegeneral Libbey. I sin indledning fortalte generalen at han vidste, at alle, der deltager og gennemfører patruljen, har lært noget, men at hans soldater i den britiske hær skam også lærer noget af deltagerne.

6 BG Libby: Brigadegeneral Libbey var svært overrasket over danskerne, der ikke blot imponerede militært, men også chokerede seks kvindelige kajakroere, der passerede, mens danskerne forberedte sig til passage af vand (læs: smed kludene på bredden).

7 I år ville han fremhæve den danske patrulje. (Vi havde alle ørerne på stilke ). Han havde nemlig aldrig set andre klæde sig helt af før en vandpassage den danske patrulje havde overrasket ham og ikke mindst de seks kvindelige kajakroere, der tilfældigvis passerede på samme tid. Jeg behøver vel ikke at fortælle, at salen rungede af latter. Derefter overgik paraden til medaljeudlevering., og som nævnt fik en dansk patrulje for første gang metal med hjem. Alle patruljer, der gennemfører, opnår enten certifikat (langt de fleste), bronze, sølv, eller guld. Der skal lyde et stort tillykke til dem alle, de har gjort en kæmpe indsats, arbejdet i et terræn, vi ikke træner i normalt, på et sprog vi bilder os ind, at vi mestrer, men vi ikke øver nok. Alle otte var stolte, da de havde afsluttet patruljen, og der var ikke noget at sige til, at konstabel Erichsen uden at skamme sig kunne hive Dannebrog frem af rygsækken og udbryde: Hold kæft, det var en fed tur, da vi kørte dem ind til lejren. Et godt minde rigere. Med Dannebrog: Det var et vel tilfreds hold danskere, der kunne hive Dannebrog op af rygsækken og posere med deres bronzemedaljer om halsen.