90 % ældre erklærer, at et godt helbred er meget vigtigt for dem.

Transkript

1 4 90 % ældre erklærer, at et godt helbred er meget vigtigt for dem.

2 entreprenøren HVORDAN VIL FREMTIDENS ÆLDRE BO? AF SEKRETARIATSCHEF, CAND. POLIT. CURT LILIEGREEN, BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER I REALDANIA STIGNINGEN I ÆLDREBEFOLKNINGEN ER STARTET I disse år sker det, som samfundsforskere, planlæggere og personer optaget af ældresagen igennem mange år har varslet: Den danske alderspyramide forandres, og der sker en markant aldring af befolkningen. Udviklingen er ret dramatisk. Blot i løbet af de næste 9 år fra 2011 frem til 2020 stiger antallet af ældre over 70 år fra til Alene i aldersgruppen fra 70 til 79 år stiger befolkningstallet fra til på disse 9 år. Det er en gennemsnitlig tilvækst personer om året. Denne tilvækst fortsætter for alle alderskategorier over 70 år frem til I alt stiger ældrebefolkningen med over en halv million i perioden. Den relative stigning er på knap 83 %. Det er en så voldsom forandring, så det bliver noget, man kommer til at lægge mærke til i gadebilledet, det vil ændre befolkningens vaner indenfor forbrug og fritidsfaciliteter, det kan potentielt set også ændre det politiske billede i Danmark, hvis de ældre søger mod bestemte partier, og det kommer til at påvirke boligefterspørgslen. Spørgsmålet er nu præcis hvordan, at denne kraftige forskydning vil påvirke boligmarkedet. I 2010 var der knap ældreboliger og plejeboliger i Danmark. Det er boliger på plejehjem, beskyttede boliger, plejeboliger fortrinsvis til ældre, almene ældreboliger fortrinsvis til ældre, andre boliger for ældre og friplejeboliger. Den samlede bestand af sådanne ældreboliger er faldet svagt i de senere år fra 2007 til Som følge af den kraftige vækst i gruppen af de ældre ældre, forstået som de ældre over 90 år, som vokser med 160 % i årene frem til 2040, vil der uden tvivl komme øget pres på denne særlige type af boliger. Men for den største gruppe af ældre over 70 år er det ikke ældreeller plejeboligen, der er relevant. Fra tid til anden ser man i medierne historier om, at den stigende andel af ældre er en bombe under parcelhuskvartererne, fordi de ældre vil fraflytte de store huse og de omsorgskrævende haver. Til gengæld vil der så komme efterspørgselspres på lejligheder i bymidten, hvor de ældre kan nyde godt af kulturtilbud, restaurationer, og trygheden ved at have alle faciliteter til rådighed. Men er dette nu også, hvad de ældre selv ønsker, eller er det mediernes forsøg på at fortolke fremtiden og skrive om spændende ny livsstil, som journalisten selv kunne ønske det? Et første bud på, hvor udviklingen går hen, kan fås ved at spørge de ældre selv. Det har Boligøkonomisk Videncenter gjort for Realdania, og vi har brugt Danmarks Statistik til at indsamle en række data, der er en første screening af situationen for udvalgte grupper af ældre. Det er således ikke en komplet undersøgelse af alle grupper af ældre, men et udgangspunkt. I dag er den dominerende gruppe af ældre aldersklasserne mellem 70 og 79 år, mens antallet af ældre i aldersgrupperne fra 80 til 89 år og over 90 år stadig er relativt små. Dette relative forhold vil bestå, om end grupperne mellem 80 og 89 år og de ældre over 90 år vil vokse hurtigere end de unge ældre. Samtidig er den vigtigste boligform for de ældre parcelhuset, som 44 % bor i. Ser man på de lave boligformer som parcelhus, række-, kæde- og klyngehuse, så bor tilsammen 65,2 % af de ældre heri. Over for dem står en stor gruppe af ældre, 32,9 %, som bor i etagebolig. Der kan givetvis være særlige problemer for de ældre i enhver type af bolig. I parcelhusene kan UDVIKLINGEN I ANTAL ÆLDRE OVER 70 ÅR FRA 2011 TIL 2040 Vækst fra 2011 Vækst fra 2011 til Alder til i % , , ,3 Over ,7 I alt ,9 Kilde: Danmarks Statistik 5

3 entreprenøren ÆLDREBEFOLKNINGENS RELATIVE FORDELING EFTER ALDERSGRUPPE OG BOLIGFORM I 2011, % Over 90 Tilsammen Parcelhus 31,8 11 1,4 44,2 Række- og kædehuse 12,1 7,3 1,6 21 Etagebolig 17, ,9 Daginstitution 0,2 0,3 0,2 0,7 Fritid 1 0,2 0 1,2 Tilsammen 62,9 30,9 6,2 100 Kilde: Danmarks Statistik føler sig utrygge i visse typer af bebyggelserne. Endelig kunne man tro, at i ældre almene etageejendomme, samt i ejerlejligheder og udlejningslejligheder af ældre dato, kunne der være tilgængelighedsproblemer som følge af trapper. Det står derfor klart, at de ældre ikke kan betragtes som en enkelt gruppe, og at en undersøgelse af deres situation kun giver mening, såfremt man undersøger forskellige grupper af ældre med hver sin boligsituation. Sådan en undersøgelse må søge at klarlægge, om de hy- for, er myter eller realiteter. Umiddelbart kan det synes skræmmende, at ikke mindre end 32,9 % af de ældre, tæt ved en tredjedel, bor i en etagebolig. Man ser for sig ældre etageejendomme med snævre og stejle trapper, boliger med meget små og ældreuegnede baderum og lignende. Det er imidlertid relativt få ældre, der bor i de ældste etageejendomme. Det er ca ældre, der bor i etageejendomme opført før 1940, når man ser på både ejere og lejere tilsammen, og af disse er Foto: Stig Larsen man forestille sig, at problemet er rengøring og vedligehold af alt for mange m2 hus, og pasning af have. Afhængigt af beliggenhedskommunen kan man forestille sig, at en bolig i et udkantområde kan gøre den ældre utryg som følge af afstanden til læge, apotek, hospital og politi, eller byde på praktiske problemer omkring indkøb, eller menneskelige problemer som følge af isolation. I etageboligbyggeriet kunne man umiddelbart forvente, at en del nyere almene boliger rent teknisk er velegnede som ældre- bebor de ældste ejendomme opført før år Realdania s undersøgelse ser derfor ikke på de ældre lejere i ældre udlejningsejendomme specifikt. Det er ikke udtryk for, at vi ønsker at bagatellisere de problemer, der kan eksistere for denne gruppe af ældre, men undersøgelsen har i første ombæring fravalgt gruppen, for at skaffe information om, hvordan det står til med de ældre i andre typer af boliger. Vi ved, at der er problemer såsom manglende installationer i en del af de boliger, som de ældre bor i. Det gælder for eksempel etageboliger i Region Hovedstaden. Her bor ca ældre uden bad eller adgang til bad. På trods af den omfattende byfornyelse, er der fortsat en del boliger i regionen, hvor der ikke er bad eller adgang til bad. Disse mangler findes i boliger opført før 1950, og især i boliger opført før Det er blot ikke denne undersøgelses formål at se nærmere på disse mangler ved bolig- ikke mindre end 32,9 % af de ældre bor i en etagebolig. Man ser for sig ældre etageejendomme med snævre og stejle trapper, boliger med meget små boliger, men at de ældre måske poteser,og derlignende. er formuleret det igenfåkun en mindre der etageejendomme. erne. og ældreuegnede baderum Det erovenimidlertid relativt ældre, der borandel, i de ældste 6

4 fra 16. til 21. april 2012 Messecenter Paris-Nord Villepinte - FRANKRIG International messe for udstyr, maskiner og teknik til bygge- og anlægssektoren Together let s build the future udstillere besøgende m2 udstillingsareal To read the QR code, download the application compatible with your mobile phone. PROMOSALONS DANMARK Tlf.: denmark@promosalons.com

5 den nye volvo FMX Tænk at have muligheden for at holde din virksomhed på forkant med udviklingen i de kommende år. Vi kalder det X Factor en unik kombination af den nye, barske Volvo FMX med masser af potentiale, dine køreevner og Volvos servicenetværk. Sæt det hele sammen og du er svær at slå. Oplev X Factoren allerede i dag på volvofmx.com, eller endnu bedre kontakt din lokale Volvo forhandler. Volvo Trucks. Driving Progress 8

6 entreprenøren Fra tid til anden ser man i medierne historier om, at den stigende andel af ældre er en bombe under parcelhuskvartererne, fordi de ældre vil fraflytte de store huse og de omsorgskrævende haver og søge mod bymidten, hvor de vil flytte i lejlighed. Undersøgelsen er inddelt i tre grupper af ældre: Ældre i parcelhus i en forstad til en større bykommune Ældre bosat i en udkantkommune Ældre bosat i en almen bolig opført i perioden Det skal nævnes, at der er ca ældre bosat i alment boligbyggeri opført i perioden , det samme antal ældre som i alle etageboliger (ejersåvel som lejer) opført før Det er altså en relativ stor andel ældre, der bor i de almene boliger fra denne periode, der var kendetegnet af industrialiseret byggeri og ofte meget store enheder. Bebyggelser der fra tid til anden påkalder sig mediernes interesse som følge af integrationsproblemer, og som sågar var inddraget i den sidste valgkamp i et bizart videoindslag produceret af en folketingskandidat. Figuren illustrerer, at det overvældende flertal af ældre bor i en bolig, som er opført i nyere tid. Spørgsmålet er, om boligerne bliver mere ældreegnede på grund af opførelsestidspunktet, men også om boligernes omgivelser, det vil sige den bebyggelse, en lejlighed er en del af, og den vej og det kvarter, som boligen ligger i, opfattes som attraktivt af den ældre selv. DE ÆLDRE ER OVERORDNET TILFREDSE MED DERES BOLIG Undersøgelsen for Realdania har skullet kortlægge de ældres opfattelse af deres egen boligsituation. Rent teknisk er det ikke godt blot at spørge til, om folk er tilfredse eller ej med deres bolig. Det kan føre til afværgereaktioner, fordi man ikke vil indrømme, hvis man har et boligproblem, eller fordi man ikke synes, at andre skal blande sig heri. Opfattelsen af, hvad det vil sige at være tilfreds, kan også være ÆLDREBEFOLKNINGEN FORDELT EFTER OPFØRELSESTIDSPUNKT FOR BOLIGEN Før Kilde: Danmarks Statistik 9

7 entreprenøren kulturelt betinget. Derfor er undersøgelsen tilrettelagt, så der på forskellig vis er spurgt ind til mere konkrete forhold. Samtidig er de ældres besvarelse sat i perspektiv ved at spørge ind til deres prioritering af boligforholdene i forhold til en række andre væsentlige elementer i tilværelsen. Undersøgelsen indeholder 56 spørgsmål, men ikke alle spørgsmål stilles til alle tre grupper. F.eks. giver det jo ikke megen mening at spørge de ældre i alment boligbyggeri, om de finder havearbejdet for anstrengende. Andre spørgsmål stilles kun til dem, der f.eks. har svaret Ja til et tidligere spørgsmål. Det kalder man for filtre i tekniker-sproget. Når man spørger de ældre om tilfredsheden med værelsesfordelingen og størrelsen af rummene i deres bolig, udtrykker de ældre stor tilfredshed uanset boligtype. Svaret Meget tilfreds bliver givet af 81 % af dem, der bor i parcelhus i et større byområde, 85 % af de, der bor i et udkantområde og 82 % af dem, der har en almen bolig opført i Ser man på dem, der svarer Tilfreds, fordeler de sig med respektive 11 %, 10 % og 13 % for de tre grupper. Når man lægger gruppen af meget tilfredse sammen med gruppen af tilfredse, så giver det 92 % for dem, der har parcelhus i større byer, 95 % for dem, der bor i udkantområder og 95 % for de, der lever i en almen lejlighed. Det er et overraskende ensartet niveau. For alle tre grupper gælder, at kun 1 % er Meget utilfreds. Det er derefter kortlagt, om den samme tilfredshed også omfatter den vej, folk bor på. Det spørgsmål er stillet til parcelhusejerne i de større byområder, samt til de ældre i udkantområderne. Ud af de ældre i disse områder svarer samlet set 85 % Meget tilfreds. For beboerne i de almene boliger er spørgsmålet omformuleret, og her spørges til tilfredsheden med ejendommen. 77 % erklærer sig Meget tilfreds. Ser man på gruppen af meget tilfredse og tilfredse, så udgør den 92 %. De Meget utilfredse udgør kun 1 % af de ældre. Dette er overraskende, hvis man alene danner sin opfattelse ud fra mediebilledet. Der er tilsyneladende et stykke vej fra formiddagsavisernes overskrifter og til den virkelighed, man finder ude i bebyggelserne når man spørger et repræsentativt udsnit af ældre i almene boliger fra hele landet. HOLDER PARCELHUS- FOLKET UD I EN HØJ ALDER? Overordnet set er de ældre tilfredse eller meget tilfredse med deres bolig, men hvordan ser det ud, når man spørger mere konkret til deres forhold til besværet med hus og have? Af de ældre, der har en have, finder 18 % havearbejdet Meget anstrengende. 16 % finder vedligeholdelsen af huset Meget anstrengende. Når man ser på den gruppe, der svarer lidt eller meget anstrengende tilsammen, så er der 55 %, der synes havearbejdet er besværligt, mens der er 48 %, for hvem vedligeholdelse af huset er bøvlet. Den opfattelse kan selvfølgelig også deles af yngre årgange en gang imellem Svarene kan imidlertid ikke undre. Det gælder for hver syvende ældre, 15 %, at den pågældende ikke kan gå 100 meter uden at blive forpustet. 28 % taber pusten af almindeligt rengøringsarbejde. 43 % har problemer med at gå på stiger grundet svimmelhed eller dårlige ben eller problemer med ryggen. 10 % af alle ældre har trapper i boligen, som de har svært ved at komme op og ned ad. Det må vurderes at udgøre en alvorlig hindring. 5 % af de ældre har oplevet at falde i boligen indenfor de sidste 3 måneder. Det sted, hvor flest falder, er naturligt nok stuen, for der opholder man sig mest, men det næst hyppigste sted er badeværelset. Det antyder et særligt problem knyttet til dette rum, måske glatte gulve. Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt de ældre har for meget plads i deres nuværende bolig. 22 % oplyser, at de har rum i boligen, som de ikke længere bruger. Det er således tydeligt, at alderen har givet et mindretal af de ældre nogle meget reelle problemer med at passe hus og have. Det kan godt være, at de ældre er tilfredse med deres bolig, ja måske ligefrem glade for boligen, der også kan rumme mange gode minder for dem, men på baggrund af de problemer, som en del er plaget af, er det relevant at undersøge, om de kunne tænke sig en anden og mindre bolig. Dette går undersøgelsen da også videre med. Man skal dog erkende, at de ældre er delt. For nogen er der helbredsproblemer, men for andre er der ikke problemer med kondition, ryg og ben. Faktisk har 86 % af de 70 til 79 årige ikke haft én sygedag i den sidste måneds tid. For disse raske er huset og haven en hobby. 30 % svarer, at vedligeholdelsen af huset I høj grad er en hobby, og 78 % svarer, at vedligeholdelsen i høj, nogen eller mindre grad er en hobby. De ældre er altså en sammensat gruppe, og de problemer, der konstateres, er langtfra generelle. UDKANT-DANMARK ER DE ÆLDRE LADT I STIKKEN? Før undersøgelsen var en af hypoteserne, at de ældre i udkantområderne generelt var bekymrede over afstanden til faciliteter som indkøb, læge, apotek, politi og sygehus forhold hvor det i større byområder er muligt at give en helt anden dækning. Derfor er der i undersøgelsen medtaget nogle deciderede udkantkommuner som Langeland, Læsø, Samsø, Ærø, Morsø, Vesthimmerlands, Jammerbugt med flere. I første omgang blev der spurgt til, hvor tilfredse de ældre var med afstanden til butikker, apotek og kulturtilbud. Generelt var de ældre, uanset gruppe, rimeligt godt tilfredse med afstanden til disse faciliteter fra deres bolig. 65 % i parcelhus i de større byområder svarede Meget tilfreds, 59 % i udkantområderne og 67 % i de almene familieboliger. Ser man på de, der var Meget utilfredse, så var der ingen markante afvigelser mellem grupperne. Spørger man om tilfredsheden med afstanden til naboer, venner og bekendte, så viser det sig, at det er de ældre i udkantområderne, som er mest tilfredse. Tilsyneladende kommer man hinanden mere ved i sådanne områder, for at bruge en kliché. Selv om de ældre generelt udtrykker tilfredshed med deres boligs beliggenhed, så er det ikke ensbetydende med, at de føler sig trygge. Rent faktisk er 22 % af alle ældre utrygge ved at gå ud om aftenen. En tilsvarende stor andel frygter at blive overfaldet eller udsat for indbrud i hjemmet. 23 % synes, at der er for langt til hospital, læge eller politi. Ud af dem, der synes, at der er for langt til hospital og læge, er det en tredjedel, der føler sig utrygge af dén grund. Det forhold understreger, at blot fordi en person udtrykker, at han/hun er tilfreds, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan gemme sig problemer nedenunder dette generelle svar. FLYTTE MEN TIL HVAD? Svarene i undersøgelsen antyder, at en mindre men ikke uvæsentlig del af de ældre kunne være interesseret i en anden bolig, fordi de har en række praktiske problemer med deres nuværende bolig. Undersøgelsen medtager kun ældre over 70 år. Det kunne på dette punkt være relevant at udvide med aldersgruppen fra 60 til 69 år, fordi en del utvivlsomt gennemfører en flytning tidligere i livet. 27 % af de ældre overvejer at flytte indenfor de næste 5 år. 68 % siger, at de ikke overvejer noget sådant. Flertallet bliver altså, hvor de er. Spørgsmålet er så, om de ældre bliver i boligen, fordi de er tilfredse med den, eller fordi der eksisterer barrierer, der forhindrer dem i at flytte. Den helt overskyggende forklaring viser sig at være, at folk ikke ønsker at flytte. 88 % erklærer sig Helt enig i, at de ikke ønsker at flytte. Der er også spurgt til en række andre forklaringer, men ingen af dem kommer i nærheden i vigtig- 10

8 Foto: Stig Larsen entreprenøren Ældreboliger skal ikke være relativt kostbare lejligheder opført ved havnefronten eller ved byens teaterkvarter de skal ligge i de områder, hvor de ældre er vant til at færdes. hed i forhold til det generelle ønske om at blive i de vante omgivelser. 34 % erklærer sig Helt enig eller enig i, at de ikke kan overskue besværet ved en flytning. 28 % erklærer sig helt enig eller enig i, at der ikke er gode alternativer i nærheden, mens 27 % erklærer sig helt enig eller enig i, at de alternative boliger er for dyre i husleje. Af mindre betydning er forhold som at kunne overskue økonomien i en flytning eller at den ældre ikke har tilstrækkelig friværdi til at kunne flytte til en anden bolig. Af dem, der godt vil flytte, svarer 43 %, at de vil have en mindre bolig. 18 % ønsker at flytte grundet dårligt helbred, mens 11 % vil slippe for havearbejdet. 6 % vil være fri for trapper. Kun 4 % siger, at det er for at komme til at bo billigere, og ligeledes 4 % vil bo mere centralt. Idéen at de ældre skulle ønske at flytte ind til bymidten må bedømt ud fra undersøgelsen siges at være en myte. Tilsammen tegner det et billede af, at der vil komme et marked for ældreboliger i de ældres nærområder, hvor boligerne skal være mindre og lette at holde, og udført i ét plan. Disse boliger skal altså ikke være relativt kostbare lejligheder opført ved havnefronten eller ved byens teaterkvarter. Næ de skal ligge i de områder, hvor de ældre er vant til at færdes. Sådanne boliger kunne være mindre rækkehuse, som også ville være egnede til nystiftede familier uden børn, eller med barn nr. 1. Der er ikke nødvendigvis tale om ældre-ghettoer. Førend at developere og entreprenører kridter skoene for at finde egnede byggegrunde rundt om i parcelhuskvartererne til mindre rækkehuse, så var det måske lige værd at undersøge, hvor stor vægt de ældre lægger på en bedre bolig i forhold til andre ting i tilværelsen. Med henblik herpå er der stillet en række spørgsmål om, hvor vigtigt de ældre betragter en række forhold. Det forhold, som er altafgørende, er et godt helbred. 90 % erklærer, at dette er meget vigtigt for dem. Et andet forhold, der betyder noget for mange, er at se mere til sin familie. 35 ville gerne se mere til familien, end de gør i dag. Det vil måske chokere nogen, at 11

9 entreprenøren For 10% af de ældre er trapper i boligen et problem. 64 % erklærer, at hvis de selv kunne vælge, så ville de ikke se familien mere end i dag. Vi har valgt ikke at spørge til, om nogen ønskede at se familien mindre, end de allerede gør. Lidt flere penge på lommen i form af kr. om måneden er også vigtigt, 24 % erklærer, at dette ville have Stor betydning. Kun 3 % finder det Meget vigtigt med en ny bolig, hvis denne bolig kostede flere penge. Disse forhold er meget forskellige, men svarprocenterne antyder ikke desto mindre, at en ny bolig måske er lidt mindre vigtig, end man umiddelbart forestiller sig. Pleje af helbredet er nr. 1 velfærdsfaktor. Mere overraskende er forholdet til familien. Det er 35 %, der ønsker at se mere til familien. Til sammenligning vil det for 24 % have Stor betydning med kr. mere om måneden, og for tilsammen 56 % vil det have stor eller nogen betydning med kr. mere om måneden. Penge på lommen kan altså være lige så vigtigt, måske vigtigere end at se familien. Det bryder med vante forestillinger om de ældre, og er måske et tegn på en omskiftelig verden, hvor nogle ældre er blevet meget selvstændige og uafhængige og realiserer sig selv, fremfor at sidde og vente på besøg. BYGGE BOLIGEN OM Med de ældres modvilje mod at flytte fra boligen og dens kendte omgivelser, og med de problemer, som boligen og i nogen tilfælde også haven giver, er der uden tvivl et marked for at servicere denne gruppe af ældre i fremtiden. Det marked handler om at ombygge parcelhuse, så de bliver mere tilgængelige. Trapper skal gøres mindre stejle. Faldulykker i vådrum skal forebygges. Uhensigtsmæssige dørtrin og andre typer af hindringer skal fjernes. Den ældre skal rådgives om, hvordan man lukker overflødige rum af, uden at man risikerer problemer som skimmelsvamp, fordi man har sat temperaturen for langt ned i rummene om vinteren. Haver skal omlægges, så de bliver lettere at holde, f.eks. ved at nedlægge bed og forebygge, at ukrudt kan slå rod i mellemrum i belægninger og så videre. Listen er uendelig, og kalder både på en håndværksmæssig indsats såvel som en løbende serviceopgave. Vel og mærke en serviceopgave, som lægger sig udenfor kommunens hjemmehjælp, og som heller ikke ligner de ydelser, håndværksfirmaer og gartnere leverer i dag. En del af arbejdet består også i kvalificeret rådgivning, tilpasset den individuelle situation i hvert tilfælde. 12