INDLEDNING... 4 Metode og datagrundlag... 4 Beskrivelse af rapportens opbygning... 6 Fokuspunkter i kvalitetsrapport fra OVERORDNEDE RAMMER

Transkript

1 1

2 INDLEDNING... 4 Metode og datagrundlag... 4 Beskrivelse af rapportens opbygning... 6 Fokuspunkter i kvalitetsrapport fra OVERORDNEDE RAMMER FOR DAGTILBUD... 8 Børne- og ungepolitikken... 8 Læreplansperioden Læreplansperioden Antal dagtilbud Dagtilbudstyper Kapacitet Økonomiske rammer Økonomital for hele området Forældrebetaling Åbningstid RAMMER OPDELT PÅ INSTITUTIONSTYPER Den kommunale definition af et fuldtidsbarn Regnskabstal Pædagogisk personale Børnetal pr. pædagogisk medarbejder Børn med særlige behov Sprogvurdering Sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn opgjort pr. 30. September Skoleudsættelser DET PÆDAGOGISKE MILJØ Arbejdet med børnemiljøet Dagtilbuddenes fysiske børnemiljø Generelt Målopfyldelse Fokusområder Dagtilbuddenes psykiske børnemiljø Generelt Målopfyldelse Dagtilbuddenes æstetiske børnemiljø Generelt Målopfyldelse Fokusområder Hvordan sikres børnene medindflydelse og medbestemmelse på børnemiljøet? Generelt Hvilke udfordringer er der generelt med børnemiljøet? Udvikling af børnemiljøet Sammenfatning ARBEJDET MED LÆREPLANSTEMAER Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Fokus i den kommende læreplansperiode Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Hvilke værktøjer - Børnegruppen generelt Hvilke værktøjer - Børn med særlige behov Anvendelse af værktøjerne - Børnegruppen generelt Anvendelse af værktøjerne - Børn med særlige behov Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner Hvilke metoder - Børnegruppen generelt Hvilke metoder - Børn med særlige behov Anvendelse af metoder - Børnegruppen generelt Anvendelse af metoder - Børn med særlige behov Dagtilbuddenes vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Mål for børnenes alsidige personlige udvikling Mål for børnenes sociale kompetencer Mål for børnenes sproglige udvikling Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse

3 Mål for læreplanstemaet naturen og naturfænomener Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier Sammenfatning for arbejdet med læreplanstemaerne BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Flere eller færre timer på den forebyggende og støttende indsats fremadrettet Metoder anvendt til den forebyggende og støttende indsats MEDARBEJDERTAL Sygefravær og personaleomsætning Pædagogernes efteruddannelse Ledernes efteruddannelse Kompetenceudviklingsmidler OPSAMLING Sammenhænge Inklusion Pædagogisk IT Børneperspektivet

4 INDLEDNING Børnene skal opleve glæden ved at fordybe sig i noget, som føles sjovt og meningsfyldt at beskæftige sig med. Børnene skal møde voksne som på én gang respekterer og anerkender børnenes perspektiv og viser nye veje, viser at verden er stor, sjov, mærkelig og værd at udforske. Børnene skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og har medbestemmelse. Børnene skal opleve glæden ved, at være i naturen og opleve naturen som kilde til og rum for leg og oplevelser, udforskning, nye erfaringer og viden. Ovenstående citater stammer fra dagtilbuddenes besvarelser af et spørgeskema om faglige kvalitetsoplysninger i forbindelse med kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune. Citaterne er alle at finde i denne kvalitetsrapport, der skal dokumentere kvaliteten på dagtilbudsområdet ud fra et fagligt, organisatorisk og økonomisk perspektiv. Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet er et nyt tiltag, som blev sat i værk i forbindelse med Økonomiaftalen for Her blev Regeringen og KL enige om, at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Det betyder, at der fra 2012 og fremover hvert andet år skal offentliggøres faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i Dagtilbudsloven, der sammen med Børne- og ungepolitikken er den overordnede ramme for dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune. Kvalitetsrapporten skal sammen med brugertilfredshedsundersøgelsen og afrapporteringen fra det pædagogiske tilsyn give et samlet billede af kvaliteten på dagtilbudsområdet ud fra tre kvalitetsdimensioner: faglig kvalitet, brugeroplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. Kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet, og rapporten vil skal således fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbuddene, Børn og Skole og Børne- og Skoleudvalget til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten skal desuden samle store dele af den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå Byrådet, herunder evaluering af de pædagogiske læreplaner. Derved vil kvalitetsrapporten udgøre en grundbestanddel i det kommunale tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem Børn og Skole og ledelsesteamene i institutionsområderne ved det pædagogiske tilsyn. Metode og datagrundlag Forud for aftalen mellem Regeringen og KL om kvalitetsrapporten, iværksatte KL et pilotprojekt, hvor formålet var at udvikle et koncept for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet. Favrskov Kommune deltog sammen med 34 andre kommuner i dette projekt, og udarbejdede således i 2010 en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Som resultat af pilotprojektet udvikledes konceptet KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, der særligt lægger vægt på, at kvalitetsrapporten - indeholder en sammenlignelig del med ensartede data - indeholder en lokal del med det særlige for den enkelte kommune - gør det muligt at oplyse om den faglige kvalitet ud fra de dokumentationsredskaber, den enkelte kommune har anvendt. 4

5 I forhold til den sidste pind har KL udviklet syv nye redskaber, der kan anvendes til at systematisere udarbejdelsen af de faglige kvalitetsoplysninger. Favrskov Kommune vil i forhold til at dokumentere den faglige kvalitet fremadrette benytte det af de syv redskaber der kaldes Læringshjulet 1, som har fokus på alle seks temaer i de pædagogiske læreplaner, hvor der for hvert tema er opstillet tre mål for børnenes kompetencer. Læringshjulet anvendes, når børnene er på vej mod halvandet år, tre år og seks år. Udover børnenes kompetencer indeholder Læringshjulet også en miljøvurdering, hvor både forældre og medarbejdere vurderer det pædagogiske miljø i dagtilbuddet. Læringshjulet vil som pædagogisk redskab blive implementeret i dagtilbuddene i Favrskov Kommune i 2013, og fremtidige kvalitetsrapporter vil derfor bygge på data herfra. Det betyder, at kvalitetsrapporten vil komme til at bygge på data både på børneniveau, medarbejderniveau, forældreniveau og ledelsesniveau. Data omkring den faglige kvalitet i kvalitetsrapporten i år bygger primært på de daglige lederes besvarelse af et spørgeskema. Spørgeskemaet er udarbejdet af Børn og Skole i samarbejde med Rambøll Management, og spørgeskemaet omhandler mål og metoder, der er beskrevet i de pædagogiske læreplaner. Det betyder, at data omkring den faglige kvalitet primært stammer fra selvevaluering, der som metode rummer både fordele og ulemper. Formålet med selvevalueringen i denne henseende er i høj grad at styrke refleksionen over og kvalificere dialogen omkring den faglige kvalitet på dagtilbudsområdet. Det betyder, at der ikke er opstillet konkrete mål for, hvornår indsatsen vurderes at være tilfredsstillende. Derimod er det for Børn og Skole væsentligt, at dagtilbuddene er i stand til at forholde sig kritisk reflekterende til deres egen praksis, og at de gennem evalueringen viser, at de er indstillede på løbende at tilpasse indsatsen til den aktuelle børnegruppes udvikling og behov. Det betyder også, at dagtilbuddenes selvevaluering vil danne udgangspunkt ved det pædagogiske tilsyn, hvor evalueringen kan drøftes og udfordres. I afrapporteringen er der lagt stor vægt på dagtilbuddenes uddybende kommentarer fra spørgeskemaet, da det er her evalueringen får liv gennem konkrete eksempler på, hvad der virker, og hvad der fortsat kan udvikles. Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet adskiller sig derved fra skoleområdets kvalitetsrapport, ved at der i højere grad er lagt vægt på de kvalitative data i form af dagtilbuddenes uddybende kommentarer og forklaringer. Spørgeskemaerne er som nævnt besvaret af de daglige ledere, der er tæt på hverdagen i dagtilbuddene, og derfor bedst kan svare på spørgsmål omkring den faglige kvalitet. Dog er det, grundet omrokeringer i forbindelse med den nye ledelses- og organisationsstruktur, flere steder en ny leder, der skal vurdere de mål og indsatser, der er beskrevet af en tidligere leder. Det kan nogle steder være anledning til, en vis usikkerhed i forhold til vurderingen dels fordi den nye leder ikke har været i huset i hele læreplansperioden ( ), og dels fordi den nye leder kan have et andet pædagogisk fokus end den tidligere leder, og derved vægte andre mål og indsatser højere end dem der er beskrevet i den pædagogiske læreplan. Hjernen&Hjertet Børn og Skole er indgået i et samarbejde med Rambøll Management omkring et koncept kaldet Hjernen&Hjertet til håndtering af de faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Hjernen&Hjertet er en videreudvikling af det koncept, der er udviklet til håndtering af kvalitetsoplysninger på skoleområdet i Favrskov Kommune. Fremover vil det være i Hjernen&Hjertet at data omkring kompetence- og miljøvurderingerne i Læringshjulet vil blive inddateret. Derved vil det være muligt på stueniveau, dagtilbudsniveau, områdeniveau eller kommunalt niveau, at trække oplysninger omkring arbejdet med læreplanstemaerne og det pædagogiske miljø. Desuden vil det også være sådan, at dagtilbuddene i starten af en læreplansperiode (varighed på to år) inddaterer deres pædagogiske læreplan, og at dagtilbuddet, som evaluering af arbejdet med læreplanstemaerne, i slutningen af perioden besvarer et spørgeskema omkring den faglige kvalitet, som relaterer sig til de mål og indsatser, der er beskrevet i den pædagogiske læreplan. Da systemet først er blevet udviklet i 2012 har dagtilbuddene inddateret deres pædagogiske læreplaner, og besvaret spørgeskemaet omkring de faglige kvalitetsoplysninger i umiddelbar forlængelse af hinanden. I denne kvalitetsrapport der gælder for 2011 og 2012, er der afgivet kvalitetsoplysninger for de 36 enheder under de 10 institutionsområder, for den selvejende børnehave samt for dagplejen. Det betyder, at kvalitetsrapporten bygger på i alt 38 besvarelser. For Dagplejen er der afgivet en samlet besvarelse, da den pædagogiske læreplan er dækkende for hele området. Der arbejdes frem mod næste 1 Læringshjulet er et pædagogisk værktøj, der skal anvendes til vurdering af og dialog om børns kompetencer. Redskabet er oprindeligt udviklet af Århus kommune. 5

6 kvalitetsrapport i 2015 på, at finde en metode i forbindelse med Hjernen&Hjertet, så Dagplejen forholdsmæssigt er repræsenteret i datamaterialet. Beskrivelse af rapportens opbygning Denne rapport er således første generation af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet efter aftalen mellem Regeringen og KL, hvorfor der i år har været tale om en opbyggende proces både i forhold til dagtilbuddenes indrapportering af kvalitetsoplysninger og i forhold til formen på afrapporteringen. Begge dele vil inden næste kvalitetsrapport i 2015 være genstand for evaluering og tilpasning på baggrund af de erfaringer, der er gjort. Kvalitetsrapporten er genereret dels på baggrund af kvalitetsoplysninger fra de enkelte dagtilbud primært omkring den faglige kvalitet og dels på baggrund af kommunale kvalitetsoplysninger primært omkring ressourcemæssige prioriteringer. Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i den kommunale kvalitetsmodel 2 (se nedenfor) og indeholder oplysninger inden for følgende temaer: In d s a ts e r R e s u lta te r Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser T e m a 1 L e d e ls e T e m a 2 R e s s o u rc e r T e m a 3 M e d a r- b e jd e re T e m a 4 M e to d e r & P ro c e s s e r T e m a 5 B ru g e r- re s u lta te r T e m a 6 M e d a rb e jd e r- R e s u lta te r T e m a 7 F a g lig e re s u lta te r T e m a 8 Ø v rig e n ø g le - re s u ta lte r U d v ik lin g o g læ rin g Kvalitetsrapporten er bygget op, så der indledningsvist er en beskrivelse af de overordnede rammer for dagtilbud ud fra et fagligt, organisatorisk og økonomisk perspektiv. Dernæst beskrives rammerne i forhold til Dagplejen, de integrerede institutioner og børnehaverne. Efter beskrivelsen af rammerne kortlægges det pædagogiske miljø i dagtilbuddene med udgangspunkt i dagtilbuddenes besvarelser af spørgeskemaet omkring de faglige kvalitetsoplysninger. Herefter følger en kortlægning af arbejdet med de pædagogiske læreplaner både i forhold til den generelle børnegruppe og i forhold til børn med særlige behov. Endeligt følger en skitsering af medarbejdertal for dagtilbudsområdet. Afslutningsvist vil der i opsamlingen blive skitseret fokus for dagtilbudsområdet i den kommende periode. Inden de overordnede rammer for dagtilbudsområdet beskrives, er der først en kort skitsering af fokus i kvalitetsrapporten fra Fokuspunkter i kvalitetsrapport fra 2010 I dette afsnit skitseres fokus fra kvalitetsrapporten fra 2010 I kvalitetsrapporten fra 2010 blev der fulgt op på følgende indsatser: Indsatsområdet omkring sårbare børn og deres familier. Sundhed og trivsel gode vaner i bevægelse: uddannelse af sundhedsambassadører, særlig fokus på dagplejere nedbringelse af sygefravær, større arbejdsglæde rekruttering Digitalisering af dagtilbud indførelse af børneintra i alle dagtilbud Uddannelse af alle medarbejdere i relations- og ressourceorienterer pædagogik (ICDP) i 2009/2010 Der blev i kvalitetsrapporten fra 2010 skitseret følgende udfordringer de kommende år: 2 Den Kommunale Kvalitetsmodel er udviklet af KL og er et redskab til at udvikle og dokumentere kommunens serviceydelser over for borgere og brugere. 6

7 Rekruttering af ledere o Som led i implementeringen af den nye ledelses- og organisationsstruktur der trådte i kraft 1. januar 2012 skulle der tages hånd omkring udfordringen med at rekruttere ledere. Med de to nye ledelsesprofiler 3, der har hvert sit ledelsesfaglige fokus, er der skabt et bedre grundlag for at tiltrække personer, der målrettet søger lederansættelse. Fokus på institutionsstrukturen o Implementeringen af den nye ledelses- og organisationsstruktur skal med de større enheder medvirke til at skabe bedre forudsætning for dagtilbuddenes faglige og økonomiske bæredygtighed. Fokus på indsatsen overfor de børn der har det svært med særligt fokus på mønsterbrydere, et tværfagligt samarbejdsprojekt. o Der pågår i Børn og Skole et arbejde med at udvikle en inklusionsstrategi fra 0-18 år med inddragelse af alle relevante aktører på området dagtilbudsledere, skoleledere, lærere, pædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejen og ikke mindst forældrene. Inklusionsstrategien skal være rammen omkring den indsats, der skal sikre pædagogiske miljøer og sociale fællesskaber, der bakker op om den fælles opgave, det er at skabe inklusion. o Herudover er der i forbindelse med budgettet for afsat kompetenceudviklingsmidler, der skal støtte op omkring arbejde med udviklingen af inkluderende miljøer i dagtilbud. 3 Områdeleder og daglig leder områdelederen har ansvaret for den strategiske og økonomiske ledelse, mens den daglige leder har ansvaret for den faglige personaleledelse. I praksis er der et tæt samarbejde mellem lederne og ledelsesteamet er et naturligt forum for sparring omkring ledelsesopgaverne. 7

8 OVERORDNEDE RAMMER FOR DAGTILBUD I dette afsnit skitseres de overordnede rammer for dagtilbud i Favrskov Kommune fagligt, organisatorisk og økonomisk. Børne- og ungepolitikken Dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune bestod i 2011, da Børne- og ungepolitikken blev vedtaget af Byrådet, af 38 daginstitutioner, heraf én selvejende, samt Dagplejen. 1 januar 2012 trådte en ny organisering af de kommunale dagtilbud i kraft, så området i dag består af 10 områdeinstitutioner med 37 kommunale dagtilbudsenheder, en selvejende daginstitution og Dagplejen. Alle dagtilbud er omfattet af Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik, som er en udmøntning af Byrådets vision for barndomsog ungdomslivet i kommunen, som udfoldes i de fem temaer: Udvikling og effektivisering Inklusion et krav til almenområdet Læring og kvalitet Det specialiserede socialområde Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Favrskov Kommune samt deres forældre og familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Børne- og ungepolitikken indeholder desuden en strategi, som er et værktøj til ledere og medarbejdere i forhold til at udmønte Byrådets intentioner overfor børn og unge i kommunen. Strategien bygger på fem bærende principper, som skal kendetegne tilgangen hos medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Favrskov Kommune. De bærende principper er: Vi griber ind i tide o Vi handler offensivt og forebyggende o Vi handler på det, vi ser og hører Vi er dristige og udfordrer grænser o Vi ser økonomiske rammer som en faglig udfordring o Med dette udgangspunkt vælger vi det, der virker bedst o Vores beslutninger og handlinger er fagligt begrundede Vi er tilgængelige o Vi er altid åbne for sparring o Vi insisterer på respons og dialog Vi er tydelige i vores forventninger o Til os selv og hinanden o Til vores samarbejdspartnere o Til vores brugere Vi er hinandens forudsætninger for succes o Vi opsamler og deler erfaringer og viden o Vi evaluerer for at dokumentere og udvikle o Vi er synlige i samarbejdet på tværs o Vi har fokus på miljø, relationer og de voksne Børne- og ungepolitikken tager udgangspunkt i et værdsættende og anerkendende menneskesyn. Dét er det bedste grundlag for, at børn lærer af de pædagogiske aktiviteter, som gør dem i stand til at møde de udfordringer, der får betydning for deres fremtid som voksne, for eksempel valg af uddannelse, job, interesser, fællesskaber mm. Læreplansperioden Denne kvalitetsrapport gælder for perioden 2011 og Derved dækker kvalitetsrapporten en periode, hvor dagtilbudsområdet har gennemgået en større ledelses- og organisationsændring, som trådte i kraft 1. januar

9 Den nye struktur betyder, at de tidligere 37 institutionsenheder blev samlet til 10 institutionsområder, der som udgangspunkt er opdelt efter skoledistrikter. Hvert institutionsområde består af mellem tre og seks enheder, og er ledet af en områdeleder og et antal daglige ledere. Dagplejen i Favrskov indgår ikke i institutionsområderne, men er opdelt i to geografiske områder. Dagplejen er ledet af en dagplejeleder og en daglig leder. I Favrskov Kommune er der desuden en selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen. Den selvejende institution indgår ikke i områdestrukturen. Områdestrukturen på dagtilbudsområdet blev bl.a. gennemført for fortsat at sikre kvaliteten på dagtilbudsområdet ved at skabe økonomisk og fagligt bæredygtige institutioner i en tid, hvor faldende børnetal udgør en voksende udfordring for institutionerne. Implementeringen af den nye ledelses- og organisationsstruktur har naturligvis haft stor fokus blandt både medarbejdere og ledere i Sprogår - På dagtilbudsområdet er årene 2011 og 2012 udnævnt til sprogår, hvor der særligt er sat fokus på indsatsen i forhold til børnenes sproglige udvikling. Der er uddannet sprogansvarlige i alle dagtilbud og Sprogpakken 4 er blevet implementeret. Det betyder, at der i hvert dagtilbud er mindst én medarbejder, der er uddannet i metoder og redskaber, som kan anvendes til at identificere børn med sproglige forsinkelser og til at styrke det daglige arbejde med at stimulere børns sproglige udvikling. Herudover deltager Favrskov Kommune sammen med fem andre kommuner i forskningsprojektet SPELL Sprogtilegnelse via legebaseret læsning, som er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd. Projektet løber i perioden 2012 til 2015, og formålet er at udvikle og afprøve et pædagog-styret program til at støtte den sproglige udvikling hos børn i 3-6-års-alderen. SPELL er et systematisk målrettet interventionsprogram der understøtter børns sprog og læseforudsætninger. En god sprogudvikling gør det nemmere at lære at læse og klare skolegangen og et senere uddannelsesforløb, og SPELL understøtter derfor de færdigheder som giver børn en god skolestart. Det betyder, at der i den kommende periode fortsat vil være et øget fokus på børnenes sproglige udvikling. LP-modellen I januar 2012 tog dagtilbudsområdet hul på et treårigt uddannelsesprojekt omkring LPmodellen. LP er en forkortelse for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse, og er et værktøj, der kan medvirke til at skabe udvikling og kulturændringer i en organisation. LP-modellen er primært en analysemodel, der skal være med til at styrke pædagogens analytiske evner i forhold til de udfordringer der opleves. Igennem analysemodellen sættes der bl.a. fokus på pædagogens og institutionens egen rolle i udviklingen af et optimalt læringsmiljø for alle børn. Skoleområdet i Favrskov har allerede arbejdet med modellen i tre år, og udbredelsen af LP-modellen på dagtilbudsområdet vil medvirke til et fælles sprog og en fælles platform for arbejdet med at øge og forbedre inklusionen i dagtilbud og skoler. Uddannelsesforløbet strækker sig til og med 2014, hvorfor det fortsat vil være fokus på LP-modellen i den kommende læreplansperiode. Læreplansperioden I dette afsnit beskrives det, hvilket fokus der forventes at være på dagtilbudsområdet i den kommende periode frem mod næste kvalitetsrapport, som udkommer i starten af Inklusion - En lovændring af lov om folkeskolen i april 2012 betyder, at øget inklusion i folkeskolen bliver en bunden opgave for kommunerne. Som beskrevet i Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik består 4 Sprogpakken er et projekt, der er iværksat af Socialministeriet i form af et storstilet efteruddannelsesindsats. Det overordnede formål med sprogpakken er at tilbyde en massiv opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog, der dels skal bidrage til at alle børn får bedre sproglige kompetencer, dels bidrage til at understøtte implementeringen af de nye regler om sprogvurdering og sprogstimulering der trådte i kraft 1. juli

10 opgaven med inklusion i at udvikle fælleskaber, der er stærke nok til at give plads til forskellighed. Denne opgave kræver en samlet indsats, der starter allerede i dagtilbuddet, hvor opgaven med at skabe inkluderende fællesskaber bliver mere aktuel end nogensinde før. Der pågår som tidligere nævnt i Børn og Skole et arbejde med at udvikle en inklusionsstrategi fra 0-18 år med inddragelse af alle relevante aktører på området. Inklusionsstrategien skal være rammen omkring den indsats, der skal sikre pædagogiske miljøer og sociale fællesskaber, der bakker op om den fælles opgave, det er at skabe inklusion. Der vil derfor i den kommende periode være stor opmærksomhed omkring arbejdet med at skabe stærke fællesskaber og inkluderende miljøer på dagtilbudsområdet. I den sammenhæng vil LP-modellen og ikke mindst arbejdet med at understøtte børnenes sproglige udvikling, som tidligere nævnt, spille en vigtig rolle. IT I Børne- og ungepolitikken peges der på IT som et af nutidens grundlæggende kundskabs- og færdighedsområder. I naturlig forlængelse heraf har Børn og skoleudvalget i december 2012, godkendt en pædagogisk IT-strategi for hele 0-18 års området. På dagtilbudsområdet har pædagogisk IT været drøftet på forskellig vis, og der er både blandt det pædagogiske personale, ledelse samt forældregruppen en stor interesse for emnet. Den samlede IT-strategi vil skabe en bedre sammenhæng mellem de pædagogiske IT-indsatser på hele 0-18 års området. Det drejer sig især om overgangen mellem dagtilbud og skole, hvor det vurderes, at hvis børn i førskolealderen beskæftiger sig med IT, udfordres børnene i forhold til begrebsdannelse, kommunikation mv., og der skabes grundlag for en smidig overgang til barnets skolestart ind i den digitale skole. Et andet vigtigt perspektiv er, at der er en gruppe af børn og unge, der ikke har et digitalt kendskab hjemmefra, og som derfor kommer til at mangle fortrolighed med de digitale redskaber samt mangle den viden som brug af digitale medier giver. Der skal derfor på dagtilbudsområdet i den kommende periode arbejdes bevidst og målrettet mod, at der skabes sammenhæng mellem børnenes brug af IT i hjemmet og dagtilbuddet, så denne gruppe også stimuleres socialt og fagligt gennem brug af IT. Ovenstående er en beskrivelse af de overordnede faglige rammer for dagtilbud i Favrskov Kommune. I det nedenstående skitseres de overordnede organisatoriske og økonomiske rammer. Antal dagtilbud Favrskov Kommune er opdelt i tre pasningsdistrikter: Hadsten, Hinnerup og Hammel/Ulstrup. Hadsten Hammel/Ulstrup Hinnerup I nedenstående tabel 1 fremgår antallet af dagtilbudsenheder i Favrskov Kommune. Tabel 1. Antal dagtilbud Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede dagtilbud Antal enheder i alt Kommunale Selvejende Total

11 Dagtilbudstyper Dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune udgøres primært af kommunale dagplejepladser og kommunale institutionspladser vuggestue- og børnehavepladser. Som tidligere beskrevet, er der desuden en selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen. Kapacitet 0-2 års-området i Favrskov Kommune består af både dagplejepladser og vuggestuepladser i integrerede institutioner. Vuggestuepladserne udgør 205 af pladserne i de integrerede institutioner. 3-6 års-området udgøres af børnehavepladser i børnehaver eller integrerede institutioner. I tabel 2 fremgår fordelingen af pladserne ved de forskellige institutionstyper. Tabel 2. Kapacitet Indskrevne børn Belægningsprocent* Pladser i alt Dagplejen 942 **100% 945 Børnehaver % Integr. børnehavepladser % 856 Integr. vuggestuepladser % 205 Total ***100% * Belægningsprocenten dækker over forholdet mellem antallet af pladser og antallet af indskrevne børn. ** Afrundet procentangivelse (99,68 %) *** Afrundet procentangivelse (99,59 %) Økonomiske rammer Tildelingsmodellerne for dagtilbudsområdet er politisk besluttede og ændres typisk i forbindelse med budgetvedtagelse, og kun såfremt der skal indarbejdes større eller mindre justeringer af tildelingsprincipperne. Økonomital for hele området Institutionernes ressourcetildelingsmodel: Institutionsområderne tilføres ressourcer i forhold til en pengene-følger-barnet-model, hvor områderne modtager budget til det faktiske antal børn, der passes. Institutionsområderne tilføres et foreløbigt budget ved årets start svarende til deres tildeling. Ved udgangen af budgetåret opgøres det faktiske børnetal i institutionsområderne, hvorpå der tilføres ressourcer, såfremt der har været flere børn indskrevet end grundnormeringen. Tilsvarende vil institutionsområdet blive trukket i ressourcer, hvis der har været indskrevet færre børn end grundnormeringen. Til hvert barn tildeles der herefter følgende ressourcer: Tabel 3. Ressourcetildeling opgjort i timer pr. barn pr. uge Kategori op til 40 børn fra det 41. barn Daglig ledelse 0,26 0,25 Børnehavebarn 4,63 4,47 Vuggestuebarn 9,26 8,94 Skovbørnehavebarn 5,51 5,32 Specialbørnehavebarn 18,29 Tabellens kolonne til højre illustrerer, at tildelingen pr. barn reduceres ( knæk i tildelingen) ved det 41. indskrevne barn i hver enhed. I opgørelsen af indskrevne børn tæller vuggestuebørn for to. 11

12 Lønsummen til det pædagogiske personale fremkommer herefter ved at gange dette totale timetal med en vejet gennemsnitsløn for pædagoger og pædagogmedhjælpere. Den vejede gennemsnitsløn er beregnet som 70 % af gennemsnitslønnen for en pædagog og 30 % af gennemsnitslønnen for en pædagogmedhjælper. Den vejede gennemsnitsløn udgør i kr. Antallet af fuldtidsstillinger tjener udelukkende beregningsmæssige formål. Dagtilbuddene har ikke råderet over et bestemt stillingsforbrug, men over en bestemt lønsum. Der tildeles derudover også budget til vikar, uddannelse, øvrige personaleudgifter, børneudgifter ud fra en aktivitetsbestemt tildeling. Budgetterne til den øvrige drift af bygningerne er faste beløb, som fremskrives årligt ud fra den generelle prisfremskrivning. Dagplejens ressourcemodel: Budgettet til dagplejen fastsættes med udgangspunkt i aktivitetsbestemte/børnetalsafhængige udgifter og faste udgifter. Den aktivitetsbestemte del budgetteres med udgangspunkt i det forventede pasningsbehov for de 0-2-årige i det enkelte budgetår og budgettet til de faste udgifter fremskrives årligt i forhold til den generelle pris- og lønfremskrivning. Den aktivitetsbestemte del af budgettet inkluderer dagplejernes og tilsynspædagogernes løn og børneudgifter. Budgettet til dagplejernes løn har udgangspunkt i den politisk bestemte udnyttelsesgrad for antallet af pladser i dagplejen. I 2013 er udnyttelsesgraden for antallet af pladser på 86,65 %, som følge af den politiske beslutning om øget effektivisering i dagplejen ved budgetlægningen for Der tildeles lønbudget til tilsynspædagogerne ud fra det forventede pasningsbehov, for hvert 80. barn udløses en fuldtidsstilling. De faste udgifter i dagplejen omfatter ledelse, forældrebestyrelse, gæsteplejehuset i Hadsten og driften af legestuer. Disse budgetter fremskrives årlige med den generelle prisfremskrivning og er derfor uafhængig af det forventede pasningsbehov i dagplejen. I nedenstående tabel anføres bruttoudgifter til hhv. Dagplejen, børnehaver og integrerede institutioner. Grunden til at udgifterne er højere for integrerede institutioner er, at udgifterne til vuggestuebørn er højere end til børnehavebørn. Udgifter til et børnehavebarn er det samme, om barnet går i en børnehave eller en integreret institution. Tabel 4. Bruttoudgifter pr. barn i dagpleje, børnehave og integrerede institutioner Bruttoudgifter i alt Bruttoudgifter pr. barn Udgifter til fripladser Dagplejen Børnehaver Integr. institutioner Total kr kr kr I forhold til opgørelsen i kvalitetsrapporten fra 2010 (tallene i rapporten stammer fra 2009) er der følgende tendenser i forhold til bruttoudgift pr. barn: Bruttoudgiften pr. barn er reduceret i både børnehaver og i integrerede institutioner, dog er reduktionen størst i de integrerede institutioner. o Forklaringen på at der er større fald i de integrerede institutioner end i børnehaverne er, at der i forbindelse med budgettet for 2011 blev vedtaget en reduktion, der fik betydning for tildelingen af ressourcer til vuggestuebørn. Det handler konkret om, at vuggestuebørnene også blev indregnet i ressourceknækket ved 40 børn, og at der derved samlet set i de integrerede institutioner er flere børn over knækket jf. tabellen under afsnittet Institutionernes ressourcetildelingsmodel. Det vil sige, at knækket i dag gælder ved maks. 40 børn, hvor det tidligere var 40 børn + antallet af vuggestuebørn. Bruttodriftsudgiften pr. barn er steget i Dagplejen. 12

13 o Det faldende børnetal betyder, at de faste udgifter skal fordeles på et lavere antal børn, hvilket betyder, at bruttodriftsudgiften pr. barn stiger i takt med det faldende børnetal. I nedenstående tabel anføres udgiften til søskendetilskud. Favrskov Kommune har ikke tilskud til forældre, der passer eget barn, da det ikke er et tilbud i kommunen. Tabel 5. Tilskud Antal børn Tilskud i alt Tilskud pr. barn Pasning af egne børn 0 0 Søskendetilskud Forældrebetaling Forældrebetalingen i kommenenes dagtilbud udgør 25 % af bruttodriftsudgifterne. Taksterne for 2012 fremgår af nedenstående tabel og er angivet i kr. pr. måned. Tabel 6. Forældrebetaling Forældrebetaling fuldtidsplads Betaling for frokost Forældrebetalingsandel ekskl. frokost Dagpleje % Børnehave % Integreret institution (0-2) % Integreret institution (3-6) % Selvejende børnehave % Åbningstid Åbningstiden i daginstitutionerne i Favrskov Kommune er i forbindelse med budgettet fastsat til 52 timer om ugen. Inden for denne tidsramme kan institutionerne, i samarbejde med bestyrelsen, fastsætte den daglige åbningstid. I Dagplejen er der en ugentlig åbningstid 48 timer. Forældre kan frit vælge, hvornår barnet skal passes indenfor deres dagplejers åbningstid. I Favrskov Kommune er det vedtaget, at der tilbydes feriepasning i tre uger i sommerferien samt dagen efter Kristi Himmelfartsdag. Baggrunden er, at der i disse uger er et lavt fremmøde i institutionerne. I henhold til lovgivningen kan der holdes lukket 24. december og herudover kan forældrebestyrelsen beslutte at holde lukket 5. juni (Grundlovsdag). Disse to dage betegnes ikke som almindelige hverdage, og der er derfor ikke krav om, at der skal stilles alternativ pasning til rådighed. De enkelte daginstitutioner kan vælge at tilbyde feriepasning i andre perioder med lavt fremmøde eksempelvis i skolernes vinterferie eller mellem jul og nytår, hvis nedenstående kriterium er opfyldt: Andelen af børn i institutionen med behov for pasning forventes at være mindre end 40 % af de indskrevne børn. Det forventede fremmøde opgøres enten på baggrund af tidligere års erfaringer eller ved en konkret undersøgelse blandt alle forældre. 13

14 Tabel 7. Åbningstider Gns. åbningstid i en normal uge Gns. antal dage med feriepasning pr. år Dagplejen 48 0 Børnehaver Integr. institutioner

15 RAMMER OPDELT PÅ INSTITUTIONSTYPER I dette afsnit opgøres de faglige, organisatoriske og økonomiske rammer i forhold til Dagplejen, børnehave og integrerede institutioner. Den kommunale definition af et fuldtidsbarn Favrskov Kommune har udelukkende fuldtidspladser på dagtilbudsområdet, og ressourcetildelingen tager derfor udgangspunkt i det faktiske antal børn, der passes i dagtilbuddet. Favrskov Kommune definerer således et fuldtidsbarn som et barn, der er indmeldt i et dagtilbud. Regnskabstal I nedenstående tabel anføres regnskabstal pr. barn for hhv. Dagplejen, børnehaver og integrerede institutioner. Grunden til at regnskabstallene er højere for integrerede institutioner er, at normeringen for et vuggestuebarn er højere end til børnehavebørn. Udgifter til et børnehavebarn er det samme, om barnet går i en børnehave eller en integreret institution. Tabel 8. Regnskabstal Regnskab løn Regnskab drift Puljemidler Regnskab total Regnskab total opgjort pr. fuldtidsbarn Dagplejen Børnehaver Integr. institutioner * Total kr kr kr kr kr * I de integrerede institutioner fremstår regnskabstallene pr. barn samlet for vuggestuebørn og børnehavebørn, da driftsudgifter og lønudgifter ikke umiddelbart kan opdeles på hhv. børnehavebørn og vuggestuebørn. Som det fremgår af tabellen er driftsudgifterne højere for børnehaverne end de integrerede institutioner. En del af forklaringen er, at der er flere børn i børnehaverne end i de integrerede institutioner, og at de derfor har flere udgifter som følge af højere aktivitet. Dele af driftsbudgettet tildeles desuden ud fra antallet af børn. Derudover kan den lokale prioritering af ressourcer have betydning i forhold til driftsudgifterne. Eksempelvis kan et dagtilbud, der har brugt lidt mere på løn end budgetteret, vælge at holde lidt igen i forhold til den øvrige drift. Af tabellen fremgå desuden tildeling af puljemidler. Som eksempler på tildeling af puljemidler kan for daginstitutioner nævnes: Støttetimer, langtidssygdom, og barsel. Som eksempler på tildeling af puljemidler i Dagplejen kan nævnes: Ved merindskrivning, tillægsbevilling, seniordage og kompetenceudvikling. 15

16 Pædagogisk personale I nedenstående tabel fremgår de årlige udgifter til pædagogisk personale samt det pædagogiske personales årlige timetal. Dagplejere fremgår under andet pæd. Personale, mens dagplejepædagogerne fremgår under pædagoger. Tabel 9. Pædagogisk personale Samlet antal timer til pædagoger pr. år Udgift pædagoger i kr. pr. år Samlet antal timer til andet pæd. Personale pr. år Udgift andet pædagogisk personale i kr. pr. år Årlige antal timer total Dagplejen Børnehaver Integr. institutioner Total kr kr Børnetal pr. pædagogisk medarbejder I nedenstående tabel fremgår antallet af børn og pædagogiske medarbejdere samt i højre kolonne - antal børn pr. pædagogisk medarbejder i hhv. Dagplejen, børnehaver og integrerede institutioner. Med pædagogiske medarbejdere forstås ansatte, hvis primære arbejdsopgaver er af pædagogisk karakter uanset deres uddannelsesniveau. Tabel 10. Børnetal pr. pædagogisk medarbejder Indskrevne børn (0-2 år) Indskrevne børn (3-6 år) Pæd. medarbejdere Børn pr. pæd. medarb Dagplejen ,0 3,5 Børnehaver ,7 7,2 Integr. institutioner ,5 5,4 Total ,2 5,0 Børn med særlige behov I nedenstående tabel fremgår antallet af børn med særlige behov i hhv. Dagplejen, børnehaver og integrerede institutioner. I Dagplejen får et barn med særlige behov en plads i en trebørnsdagpleje, hvilket vil sige, at barnet tæller for to. I daginstitutionerne kan børn med særlige behov blive visiteret til følgende tilbud: støttetimer ved en støttepædagog en af de tre specialpædagogiske grupper i forbindelse med almene daginstitutioner o Sneglehuset i Filuren i Hammel o Larverne i Børnehuset Vesterskovvej i Hadsten o Hindbærgruppen i Hadsten Indsats fra PPR, som efter barnets behov bliver udført af en talehørelærer, en fysioterapeut eller af en psykolog 16

17 Tabel 11. Børn med særlige behov Indskrevne børn i alt Børn med støtte i alment dagtilbud* Børn i specialgruppe** Børn med specialbistand*** Dagplejen Børnehaver Integr. institutioner Total * Støttetimer der tilføres dagtilbuddet, så der kan iværksættes tiltag til støtte af barnet i forhold til de vanskeligheder, barnet er i. ** Børn der er tilknyttet en af de tre specialgrupper (Sneglehuset, Larverne eller Hindbærgruppen) *** Støtte ved en støttepædagog, der i et vist antal timer om ugen arbejder med barnet i forhold til de vanskeligheder, barnet er i. Nedenstående tabel angiver antallet af børn med særlige behov, der passes udenfor det almene dagtilbud, da udfordringen med at være tæt på almenpædagogikken er for stor, eller barnets plejebehov vurderes at være for stort til at kunne forenes med tilknytningen til almengrupperne. Barnet tilbydes derfor en plads i særlige institutioner i Randers eller Århus, da Favrskov Kommune ikke råder over sådanne institutioner. Tabel 12. Børn med særlige behov udenfor det almene dagtilbud Indskrevne børn Børn med særlige behov udenfor det almene dagtilbud (antal) 5,5 Børn med særlige behov udenfor det almene dagtilbud (heltidspladser) 0, Sprogvurdering Favrskov Kommune sprogvurderer børn efter dagtilbudslovens 11, som i august 2010 blev ændret, så det kun er de børn, der vurderes, at have et behov for en ekstra indsats, der sprogvurderes. Det siger Dagtilbudsloven om sprogvurderinger 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Tosprogede børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt. Stk. 4. Forældre har pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 samt sprogstimulering efter stk. 3. Stk. 5. Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-3, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering.«til sprogvurderingerne anvendes Sprogvurderingsmateriale til 3- årige. 17

18 Sprogvurderingen som redskab giver den enkelte institution en nuanceret indsigt i det enkelte barns sproglige formåen, og i forhold til sprogvurderingerne er der følgende indsatser: Det enkelte dagtilbud udfører sprogvurderingen af børn omkring 3 års-alderen, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Det er stuepædagogen eller kontaktpædagogen, der i samråd med dagtilbuddets sprogansvarlige pædagog beslutter, om barnet skal sprogvurderes, og det er den sprogansvarlige pædagog, der sprogvurderer barnet. Tale/hørelærerne og dagtilbud samarbejder omkring vejledningssamtaler og den sprogunderstøttende indsats i forhold til børn i den fokuserede gruppe Tre til fire måneder efter en sprogvurdering anvendes observationsmaterialet TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling), som opfølgning på den sproglige indsats i forhold til børn i den fokuserede gruppe. Via sprogvurderingen indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre kategorier: Generel indsats omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Særlig indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR. Nedenstående tabel viser antallet af sprogvurderede 3-årige i kommunen, og hvilken indsatsgruppe de sprogvurderede børn er indplaceret i. Tabel 13. Sprogvurderinger 3-årige børn i alt Sprogvurderede Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Antal Antal % af børn i alt Antal % af sprogv. Antal % af sprogv. Antal % af sprogv. Kommunale % 89 70% 21 16% 18 14% Selvejende % Total % 89 70% 21 16% 18 14% Sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn opgjort pr. 30. September 2012 Til sprogvurderingen af tosprogede børn anvendes ligeledes Sprogvurderingsmateriale til 3- årige. Som opfølgning på sprogvurdering af tosprogde børn anvendes observationsmaterialet TRAS, i forhold til de børn, der vurderes at have behov for særlig sprogstimulering. Det er tosprogs-konsulenten, der sprogvurderer de tosprogende børn. Det er ligeledes tosprogs-konsulenten, der vejleder dagtilbuddet i forhold til barnets tilegnelse af dansk som andetsprog. Med udgangspunkt i vejledningen fra tosprogs-konsulenten varetages sprogstimuleringen af tosprogede børn gennem hverdagen i dagtilbuddet. Hvis det vurderes nødvendigt, kan barnet tilbydes ekstra sprogstimulering af tosprogs-konsulenten eller et forløb i tosprogs-gruppen, hvor tosprogede børn med sproglige vanskeligheder på tværs af kommunen samles i en gruppe en gang om ugen. I tosprogsgruppen arbejdes der målrettet med at støtte børnenes sproglige udvikling. 18

19 Nedenstående tabel angiver antallet af tosprogede børn i dagtilbud. Tabel 14. Tosprogede børn Indmeldte tosprogede børn i alt pr. 30. september Tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering efter sprogvurdering pr. 30. september % med behov for særlig sprogstimulering af alle indmeldte tosprogede børn Børnehaver % Integr. institutioner % Total % Der er ingen to-sprogede børn i Favrskov Kommune, som ikke passes i dagtilbud. Skoleudsættelser Opgørelsen over antallet af skoleudsættelser er fortaget på baggrund af antallet af 6-årige i dagtilbud pr. 31. december Udsættelse af skolestarten vil i Favrskov Kommune ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet i samarbejde mellem forældre, dagtilbud og skole. Der er mange forskellige faktorer, såsom sociale kompetencer og barnets generelle skoleparathed, der spiller ind på forældrenes, institutionens og skolens vurdering af, hvornår et barn skal starte i skole. Det er skolelederen, der i sidste ende har kompetencen til at beslutte, om et barn skal udsætte skolestarten. Tabel 15. Skoleudsættelser Børn der fylder 6 i kalenderåret Skoleudsættelser drenge Skoleudsættelser piger Skoleudsættelser i alt Antal Antal % Antal % Antal % Børnehaver % 9 2% 29 7% Integr. Institutioner % 6 2% 19 6% Total % 15 2% 48 7% Antallet af sene skolestartere er faldet markant de senere år, hvilket skyldes den politiske opmærksomhed i forhold til børneparate skoler. Der er således i færre sene skolestartere end opgivet i kvalitetsrapporten fra Beskrivelse af overgang mellem dagtilbud og skole Alle dagtilbud arbejder med at skabe gode og trygge overgange for børnene, når de skal starte i skole. Dagtilbuddene har dog forskellige rammer for arbejdet med overgangen til skole, da nogle dagtilbud leverer børn til en enkelt skole, mens andre leverer til flere. Det betyder, at arbejdet med overgangene gribes meget forskelligt an. Overleveringssamtaler - I nogle dagtilbud afholdes der overleveringssamtaler i forhold til alle børn, mens det andre steder gør sig gældende for børn med særlige behov. Fælles for overleveringssamtalerne er dog et ønske om, at give barnet de bedste forudsætninger for at kunne fortsætte sin udvikling, når det starter i skole. Flere dagtilbud beskriver formålet med overleveringssamtalerne, som overlevering af al relevant viden, så skolen har de bedste forudsætninger for at møde barnet, og tage hånd om dets behov. I et af institutionsområderne udarbejdes der status-udviklingsskemaer på alle børn, der overleveres til skolen. 19

20 Børn med særlige behov I forhold til børn med særlige behov afholdes der overleveringssamtaler - i nogle tilfælde med inddragelse af relevante parter eksempelvis forældre eller PPR. Nogle dagtilbud beskriver, at de udarbejder handleplaner i forhold til overgangen for børn med særlige behov. Disse handleplaner indgår i overleveringssamtalen med skolen. Førskole-grupper De fleste dagtilbud beskriver, at de har førskole-grupper, som etableres efter nytår, hvor dagtilbuddet har et nogenlunde klart billede af, hvem der skal starte i skole. I førskole-grupperne arbejdes der med nogle af de forudsætninger, som er vigtige, for at børnene får en så god skolestart som muligt. Som eksempler på disse forudsætninger nævnes sprog, selvstændighed, forandringsparthed, selvværd og social forståelse. Besøg - Fælles for de fleste dagtilbud er, at de kommende skolebørn sammen med dagtilbuddet besøger skolen og SFO en inden skolestart. Derved har børnene fået et konkret billede af de fysiske rammer og fået sat ansigt på de voksne, der møder dem efter sommerferien. I nogle dagtilbud kommer SFO personalet og 0-klasse læreren desuden på besøg i børnehaven. Fællesarrangementer/forløb med skolen nogle af dagtilbuddene beskriver, at de inden skolestarten afholder et fællesarrangement med 0-klasserne. I et enkelt dagtilbud, der ligger i umiddelbar forbindelse med skolen, er der et fælles forløb for førskole-gruppen og 0-klasserne, der igangsættes i foråret. Her får børnene et øget kendskab til hinanden og de kommende skolebørn får kendskab til rammerne og forventningerne, når de skal starte i skole. Enkelte dagtilbud beskriver, at de i efteråret sammen med skolen evaluerer den seneste overgang. I den forbindelse tilbageleverer skolen sprogscreeningsmateriale af de senest overleverede børn, så dagtilbuddet fremadrettet kan tilpasse indsatsen. Selvom dagtilbuddene har forskellige rammer for arbejdet med overgangen til skole arbejdes der målrettet med at skabe de bedste betingelser for børnene, når de går fra at være børnehavebarn til skolebarn. Overgangen skal være et samarbejde mellem skolen og dagtilbuddet, og det er vigtigt, at begge parter føler et ansvar og en forpligtelse i forhold til hinandens opgaver. Derfor er det vigtigt, at dagtilbuddene er opsøgende og imødekommende i forhold til de krav og forventninger, der møder børnene, når de starter i skolen. Ligeså vigtigt er det, at skolerne giver dagtilbuddene tilbagemeldinger på, hvordan børnene klarer sig, og hvad der med fordel kan sættes endnu mere fokus på i forhold til at ruste børnene til overgangen fra dagtilbud til skole. Børn og Skole ønsker i den kommende periode at sætte fokus på overgangen fra dagtilbud til skole. I den sammenhæng, skal der arbejdes på at sikre, at relevant viden omkring barnet tilgår skolen inden skolestart. at sikre, at alle dagtilbud udarbejder handleplaner for overgangen for børn med særlige behov. at sikre samarbejdet mellem dagtilbud og skole, så alle børn har de bedst mulige betingelser for skolestarten. at sikre, at overleveringerne evalueres og at dagtilbuddene får tilbagemeldinger i forhold til de børn de har overleveret til skolen, så indsatsen kan tilpasses fremadrettet. 20