Jeg må indledningsvis konstatere, at det har været et begivenhedsrigt og på mange måder historisk år for os.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg må indledningsvis konstatere, at det har været et begivenhedsrigt og på mange måder historisk år for os."

Transkript

1 Mundtlig beretning 2014 Jeg må indledningsvis konstatere, at det har været et begivenhedsrigt og på mange måder historisk år for os. Jeg tror ikke, der var nogen, der i deres vildeste fantasi havde kunnet forestille sig, hvad der ventede os, da vi forlod den ordinære generalforsamling sidste år. En total lockout af alle lærere i hele landet En afskaffelse af vores arbejdstidsaftaler En skolereform, som helt grundlæggende ændrer folkeskolen En Aarhusaftale, der brød dødvandet omkring arbejdstid Og netop nu planlægges et nyt skoleår, der på mange måder bliver anderledes På 12 måneder Men for at kunne se frem ad, er vi nødt til først at kigge bagud også selvom ikke alt har været lige sjovt. Én ting var, at arbejdsgiverne ønskede en forandring det er deres legale ret. Noget helt andet er, at vi i dag kan konstatere, at arbejdsgiverne her regeringen og KL under hele forløbet havde et mål. En endegyldig sejr over det største dyr på savannen Danmarks Lærerforening. Derfor blev forårets forløb også en ulige og uskøn kamp, hvor der på intet tidspunkt var tale om reelle forhandlinger. Derfor blev medlemmerne af Danmarks Lærerforening de første ofre for en politik, hvor al argumentation sker med udgangspunkt i kan vi få mere for pengene! Det virker som om, at de på Christiansborg og hos KL helt har glemt at spørge sig selv om, hvad det er for en virksomhed de driver. Det er ikke en pølsefabrik eller en cykelsmed. Det er en velfærdsstat! Senest har produktivitetskommissionen, der er nedsat af Bjarne Corydon, barslet med ideen om, at flere af de store velfærdsområder skal konkurrenceudsættes, med mulighed for at uddrive profit. Men den er jo helt gal, for hvor gemmer spørgsmålet sig, som lyder - hvad er det for en opgave, vi som samfund gerne vil have løst? Vil formålet med at drive en profitskole være at lave den bedste skole? Vil formålet være en lærernormering, der sikrer kvalitet i undervisningen? Vil formålet være at sikre en lokal skole, der kontinuerligt og langsigtet arbejder med distriktets børn og unge? Nej, formålet vil være at gøre det billigst muligt. 1

2 Vil en sådan profitskole kunne se det som en af sine fornemste opgaver, at leve op til den del af folkeskolens formålsparagraf, der slutter: Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati? Jeg tvivler! Desværre har hele konflikten omkring vores arbejdstid været præget af en mistillidsdagsorden, der ofte er formidlet gennem medierne. Allerede år tilbage gik KL så langt, at man ansatte en kommunikationschef, der som en vigtig opgave havde at skade lærernes image i befolkningen. En sådan opførsel som arbejdsgiver er ikke bare usmagelig, den er også direkte dum for hvis der er noget, der medfører manglende motivation og engagement, så er det, når man ikke føler sig værdsat. Så meget for den produktivitetsdagsorden. Der er for mig ingen tvivl om, at Finansminister Bjarne Corydon og Moderniseringsstyrelsen har spillet en væsentlig rolle før, under og efter konflikten. Ved regeringens fremlæggelse af deres reformforslag Gør en god skole bedre var der heller ikke nogen skjulte hensigter. Lærernes overenskomst skulle være den væsentligste finasiering af reformen, lød det fra Hr. Corydon. Her i Aarhus betyder det, at reformen er vurderet til at koste 274 millioner kroner. For at få det til at hænge sammen, skal lærerne undervise for mindst 144 millioner kroner mere, svarende til at hver lærer skal undervise knap 3 timer mere. Det kan dog hurtigt vise sig, at de 144 millioner ikke slår til, og at lærerne vil opleve at skulle undervise endnu mere. Det gælder fx det faktum, at det store kompetenceløft, som regeringen har lovet i forbindelse med folkeskolereformen, ikke har finansiering med sig. Jo, der er finasiering til at blive opkvalificeret kursusafgift osv. Men der er langt fra afsat midler nok til, at de lærere, der skal afsted på uddannelse, kan blive erstattet hjemme på egen skole af fx vikarer. Hvem skal så løse opgaven de resterende lærere? I en artikel på Altinget.dk den 5. marts svarer næsten hver anden borgmester i en rundspørge, at der ikke følger nok penge med til at gennemføre folkeskolereformen, og at det kan føre til skrabede løsninger. Heri ligger en klar advarsel til jer ansvarlige byrådspolitikere. Hvis I sammen med os lærere vil lave en skole, der kan leve op til sine egne succeskriterier. En skole, som forældrene ikke opfatter som skrabet. En skole, hvor lærerne har den fornødne tid til kvalificeret at forberede undervisningen. Så er I nød til at tale med tunge stemmer i forhold til regeringen, når I senere på året skal forhandle kommuneaftaler. Det er tvingende nødvendigt, hvis vi igen skal rette blikket ud af forruden og tale om skolens fremtid. Ved flere lejligheder er det af finansministeren og KL blevet sagt, at tiden hvor Danmarks Lærerforening havde vetoret er forbi. Men hvad er det for en ret, regeringen som arbejdsgiver benytter sig af, når man helt og aldeles ser bort fra ligeværdige forhandlinger og i stedet tromler en gruppe ansatte på den måde, vi oplevede det fire kolde uger i april måned 2013? Hvad er det for en tilgang til samarbejde? 2

3 Og hvordan kan man være så historieforladt, at man ikke kender til det faktum, at den danske velfærdsmodel ikke er skabt på trods af fagforeningerne, men på grund af fagforeningerne. Tilmed gentog man igen og igen, at det ikke var lærerne man var i konflikt med, men derimod deres fagforening. Men kære Corydon, Ziegler og andre med lignende holdninger Danmarks Lærerforening er Lærerne. Vi organiserer, hvad der i europæisk sammenhæng er helt unikt, godt 97% af alle danske lærere - måske vi skulle overveje at kalde vores forening Danmarks Lærere? Vi Danmarks Lærere leverede i foråret en fornem opvisning i, hvordan man gennem koordinerede og sobre aktioner og kreative indslag, kan fremstå som vindere i en kamp, der var tabt på forhånd. Det er sagt før, men det tåler gentagelse: Det engagement, den opfindsomhed og ikke mindst den opbakning vi i Århus Lærerforening oplevede de kolde uger i april det var mageløst. Der skal ikke herske tvivl om, at lockouten og måden arbejdsgiver italesatte lærerne og deres arbejde på, stadig fylder hos mange lærere. At blive udelukket fra sit arbejde. Ikke at modtage sin løn. At føle sig bespottet på sin faglighed - det gør ondt, og det giver ar. Men som det tydeligt fremgår af bladet SKOLENs lockout-særnummer, så viste lockouten, at vi som medlemmer af Århus Lærerforening betyder noget for hinanden. De mange billeder fra lockoutdagene fortæller mig, at sammenhold, solidaritet og engagement ikke er glemt i fagbevægelsen nej den er vores livsnerve. Da lockoten sluttede den 25. april trådte ledende ministre frem og bekendtgjorde, nu var lærerkonflikten løst. Lærerkonflikten løst!!! En løsning ville have krævet, at alle parter i konflikten kunne se sig ind i denne løsning. At der på en eller anden måde var blevet rakt en hånd ud til forsoning. I stedet gennemtrumfede regeringen et lovindgreb, der betød, at det ikke længere var en arbejdstidsaftale, der regulerer Danmarks Lærerforenings medlemmers arbejde, men en lov. En lov, der ikke sætter en øvre grænse for, hvor mange timer den enkelte lærer kan undervise, eller kan anvende til forberedelse. En lov, der indeholdt muligheden for at indgå lokale aftaler om lærernes arbejdstid. Der var dog ikke tale om en reel mulighed. Nej, tværtimod modtog kommunerne flere skrivelser såkaldte borgmesterbreve hvori der direkte stod, at det IKKE kunne anbefales at lave aftaler med de lokale lærerkredse. Her har vi noget af det mest besynderlige, jeg længe har oplevet. En lov, som lovgiver direkte anbefaler, man ikke udnytter hvor blev demokratiet af? Hvor blev med Lov skal land bygges af? Direktør i Dansk Industri, Lars Goldschmidt, har ved flere lejligheder sagt, at civil ulydighed altså at gøre det, der skal til, og ikke kun det man skal er en af de vigtigste forudsætninger for, at Danmark har den 3

4 velstand, som vi har. Måske det var det, der gjorde, at vi på ægte aarhusiansk, gjorde det vi ikke måtte, men som vi alle var enige om var nødvendigt nemlig at forsøge at lave en lokal arbejdstidsaftale her i Aarhus. Her er det på sin plads at rose Aarhusaftalens parter. Det kræver mod, at være de første. Det kræver mod, at gå mod strømmen, og det kræver sammenhold, når trygheden ikke findes hos ens egne. Jeg er derfor stolt og glad for, at Aarhus Kommune som de første gik direkte op mod de anbefalinger, som regering og KL kom med. Jeg er derfor stolt og glad for, at den lokale skolelederforening som de første gik direkte op mod de anbefalinger, skolelederforeningen centralt kom med. Jeg er stolt og glad for, at FOA og BUPL bakkede op om ideen, at lave en fælles aftale for det pædagogiske personale. Og jeg er stolt og glad for, at vi som Århus Lærerforening turde sige ja til en aftale, på trods af den forståelige frustration og vrede, som rigtigt mange medlemmer havde efter forårets konflikt. Aarhusaftalen er dog ikke blot skabt ud fra mod og afmagt. Den bygger på viden om, hvordan man udvikler et skolevæsen til gavn for eleverne og deres undervisning. En viden, der burde være kendt for de fleste politikkere og embedsfolk, der arbejder med skoleudvikling. Hørt blot her, hvad OECD og Education International siger, er grundlaget for de bedst præsterende skolevæsener: 1. En national samling om folkeskolen med en seriøs debat om, hvad eleverne skal lære i det 21. århundrede og om, hvad vi forstår ved faglighed i folkeskolen. 2. En stor tillid til lærerne og lærerarbejdet som en respekteret profession, der blandt andet betyder, at lærerne har stor autonomi og dermed ansvar for kvaliteten i undervisningen. 3. En bevidst indsats for at styrke lærerarbejdets prestige og forståelse for betydningen af kvalitet i undervisningen samt en forståelse for, at skolen ses som en vigtig og nødvendig investering. 4. Gode forudsætninger for samarbejde, vidensdeling og supervision lærerne imellem. 5. Lærere der har mulighed for at forberede en differentieret undervisning med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og ikke blot gennemfører en standardundervisning. 6. Et tæt samarbejde med lærerne og lærernes organisation om ønskede reformer. Ja, mange af punkterne lader meget tilbage at ønske! Men aftalen kom jo ikke ud af det bare ingenting. Styrelsen har gennem hele forløbet fra de første uofficielle sonderinger mellem parterne, til den endelige underskrivning af aftalen været inddraget. Der har været præsenteret en plan for, hvordan medlemmerne skulle inddrages, og der har været afholdt en ekstraordinær GF med det formål at få medlemmernes opbakning til at gå efter en aftale. Aftalen hedder som bekendt Aarhusaftalen, men er sidenhen blevet kaldt mange andre navne. 4

5 Først kom jeg vist til at kalde den en fredsaftale. Ordvalget var måske ikke det allerbedste, da det signalerede, at der havde været krig. Men grunden til, at jeg kaldte det fredsaftalen var, at jeg i en paneldiskussion med Undervisningsminister Christine Antorini og KL s Sine Sunesen, konstant blev mødt af udsagn, der bedst mindede om retorik hentet fra en krigszone i Mellemøsten. Mit ærinde var blot at gøre opmærksom på, at forsoning eller håndsrækning var den eneste vej videre. Dernæst kaldte Anders Bondo aftalen for en forventningsaftale. Forstået på den måde, at for at kunne yde et kvalificeret stykke arbejde, er man som lærer nød til at vide, hvad forventes der af mig som lærer. Så kaldte Formanden for Danmarks Lærerforenings Overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen den en planlægningsaftale, fordi aftalens sigte er at skabe overblik over den enkelte lærers opgaver. Et overblik, som det påhviler skolens ledelse at give, herunder at anvise tid til forberedelse. Senere er Aarhusaftalen blevet kaldt en implementeringsaftale. Set i lyset af, at ingen kan sige ret meget fornuftigt om, hvordan reformen og Aarhusaftalen vil påvirke skolen, elever og personale de kommende år. Parterne bag aftalen er derfor enige om, at der løbende skal finde en tilpasning af aftalen sted. Det betyder, at selv om aftalen er underskrevet og derfor naturligvis gælder, så forsøger vi hele tiden at blive tydeligere omkring aftalens indhold, ligesom vi via løbende evaluering vil tilpasse aftalen. Sidst men ikke mindst, så er aftalen blevet kaldt en værdibaseret aftale. En aftale, hvor arbejdsgiver og medarbejder er gensidigt forpligtede i forhold til de værdier, som er indskrevet i aftalen. Aarhusaftalen indeholder ikke så mange regler og bestemmelser omkring arbejdstid, som vi som lærere har været vant til. Lidt poppet kan man sige: Regler giver svar, værdier skaber ansvar! Aftalen lægger rammen, nu skal dialog og samarbejde på skolerne udfylde den. Og der ligger en stor opgave foran os. For aftalen skal udmøntes i en situation, hvor rigtig mange af jer i forvejen er pressede på trivslen. Da trivselsundersøgelserne så dagens lys i slutningen af året, var vi nok mange, der forventede, at lærernes trivsel var faldet. Men at der var tale om så blodrøde trivselsmålinger, det kom bag på de fleste. Men en entydig henvisning til lockouten som en ydre omstændighed, der kunne forklare det markante fald i lærernes trivsel, holder simpelthen ikke. Alene den forholdsvis store variation skolerne imellem viser, at andre og mere lokale forhold har bevirket, at lærernes trivsel er faldet markant. Resultaterne i efterårets trivselsundersøgelser bekræftede desværre også den tendens, vi selv har oplevet i Århus Lærerforening. Som det fremgår af beretningen, har vi fra 2012 til 2013 oplevet en stigning på næsten 30 procent i antallet af samtaler med medlemmer i krise. Her udgør stress og arbejdspres langt hovedparten. I er pressede i hverdagen - og har været det længe. For upåagtet af skolereform, lockout, Aarhusaftale og skiftende politiske vinde, så er jeres virkelighed, at I skal stå i klasselokalet hver morgen og levere en 5

6 undervisning, der motiverer, der skaber begejstring og der giver lyst til at lære hos hvert enkelt barn. Den opgave er ikke ændret. Den opgave kræver engagement og arbejdsglæde. De seneste år er mængden af opgaver, den enkelte lærer forventes at løse, kun gået i en retning - op. Flere elever i klasserne. Lokaler der hverken modsvarer opgaven eller det øgede antal af elever. Mindre forberedelsestid. Højere faglige krav gennem individuelt tilpasset undervisning til hver enkelt elev. Inklusion af børn med diagnoser. Og sidst men ikke mindst flere børn i klasserne, som ikke er undervisningsparate, eller som har socialt grænseoverskridende adfærd. Alt sammen opgaver, som er lagt ind i klasseværelset til den enkelte lærer uden ressourcer og med eget ansvar for at løse opgaven. Det er ikke rimeligt - og det er ikke klogt. Hverken menneskeligt eller økonomisk. I Århus Lærerforening oplever vi desværre for ofte, at stress og arbejdspres gøres til den enkeltes eget problem. Men det er og bliver et fælles ansvar, at få indrettet en arbejdsplads, hvor man som medarbejder ikke bliver syg af at gå på arbejde. Hvor tiden modsvarer opgaven, og hvor den fælles trivsel står højst på dagsordenen. Trivselsundersøgelserne og Århus Lærerforenings egne tal for trivsel blandt medlemmerne er dybt bekymrende. Og det er bydende nødvendigt, at både forvaltning og skoleledere tager vores trivsel alvorligt. For det er os, der i sidste ende skal gøre skolereformen til en succes. Det er os, der i sidste ende er forudsætningen for, at reformens målsætninger nås. Den opgave kan vi kun løse, hvis vi har det godt. Derfor har Århus Lærerforening bl.a. med afsæt i Aarhusaftalen taget initiativ til, at Børn og Unge iværksætter en såkaldt håndholdt indsats til de skoler, der er mest presset i forhold til dårlig trivsel. Som lærernes fagforening skal vi insistere på, at vi oplever et samarbejde med skoleledere, forvaltning og politikere, der tager udgangspunkt i dialog, tillid og retfærdighed. Det skal fremover vise sig i, at lærernes trivsel i Aarhus forbedres. Der har de sidste uger i medierne været sat fokus på inklusion i folkeskolen. Og jeg vil gerne lige kort knytte et par kommentarer til den debat. 6

7 Jeg er slet ikke i tvivl om, at folkeskolen på bedste vis kan inkludere en lang række af børn med diagnoser. Jeg er slet ikke i tvivl om, at med den rette efteruddannelse, lokaler der understøtter opgaven og tilstrækkeligt voksne i undervisningen, så kan opgaven løftes. Men hvis inklusion i folkeskolen skal lykkes, må det ikke blive en spareøvelse. Hvis inklusion alene bliver at flytte et barn fra et specialtilbud med 2-3 voksne til 7 børn og ind som elev nummer 28 i en almindelig folkeskoleklasse, er opgaven ikke forstået. Og så står der kun tabere tilbage i enden af den øvelse. Når det er sagt, så må inklusionen aldrig blive en undskyldning for ikke at handle, når der er børn, som sprænger rammerne for, hvad folkeskolen kan og skal rumme. Det kalder på ledelse, og det kalder på ansvar, når grænserne skal trækkes. I tillid og dialog - og med respekt for fagligheden. Og nu vi er ved ledelse! Med skolereformen er ledelse for alvor blevet sat på dagsordenen. Og god ledelse bliver helt afgørende for, om reformen lykkes. Derfor skal skoleledernes færdighed i fag og undervisningsmetode sættes i højsædet. Jo bedre lederen kan vejlede læreren om disse forhold, jo mere lederen kan involvere lærerne og jo mere lederen forstår at understøtte, lighedsorientere og motivere, des bedre lærer eleverne. Det forudsætter ledere, der har indblik i undervisningen, og som understøtter den enkelte lærer i sit ansvar gennem deltagelse, dialog og sparring med lærerne. Dette gælder uanset hvilken ledelsesmæssig organisering, man påtænker at lave. Rå ledelsesmagt står i skærende kontrast til principperne om social kapital, hvor ledelse er baseret på tillid, retfærdighed og anerkendelse. Det forventer og tror jeg, skolelederne i Aarhus vil huske, når de skal udfylde det udvidede ledelsesrum. For vi ved fra forskning, at lærerne er den vigtigste faktor, når vi skal styrke elevernes udbytte af undervisningen. Vi skal styrke den professionelle lærers mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet. Hvis skolen skal ruste eleverne til fremtiden, kræver det opbakning og tillid fra hele samfundet. Både fra politikere, erhvervsliv, det øvrige uddannelsessystem og ikke mindst fra forældrene. Den fælles folkeskole er et spejl af samfundet. Et samfunds valg af skoleform er afgørende for, hvilket samfund man vil udvikle. I dag står det danske samfund overfor en række udfordringer og nye muligheder. Det gælder øget internationalt samarbejde, arbejdsdeling og konkurrence. Folkeskolen udgør her en helt central aktør i at styrke samfundets mulighed for at møde disse udfordringer. Vi skal udruste den enkelte elev med de bedste forudsætninger for at få en god tilværelse. De lande, der klarer sig godt, er de, der formår at kvalificere alle elever, så de kan bruge deres viden og færdigheder i en nytænkende, kreativ og innovativ sammenhæng. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen modsætning mellem faglighed og kreativitet. Tværtimod er en høj faglighed og kreativitet 7

8 hinandens forudsætninger. Kreativitet er en del af fagligheden. Her har vi igen og igen fået bekræftet, at de danske elever har en særlig styrke, som vi skal passe på ikke svækkes med et snævert faglighedsbegreb. Det er en kæmpe opgave, der ligger foran os. Men vi skal turde tage styringen. Vi skal turde tage ansvar for skolens udvikling og fremtid. Det kommer til at kræve nye løsninger at udfylde rammen og at få enderne til at nå sammen. Uanset om man er for eller imod folkeskolereformen, bliver den snart til virkelighed, så hvordan hjælper vi hinanden bedst videre? Ved at finde ind til vores egen læreridentitet og ved at tage medejerskab på forandringerne, siger Hafdís Ingvarsdottir i forbindelse med Danmarks Lærerforenings relancering af professionsidealet. Og videre siger hun. "Forskningen viser, at den mest effektive reform kommer indefra. Hvis en reform ikke tager hensyn til lærerens identitet, så ignoreres den af lærerne, eller også finder de deres egen vej udenom". Lærernes medejerskab er en forudsætning for succes. Med skolereformen skal der undervises mere med mindre forberedelse, der er et øget fokus på elevernes resultater, og undervisningen forventes gjort sjov, spændende og anderledes der er kort sagt meget høje forventninger til, hvad reformen kan udrette. Hvis disse mål tilnærmelsesvis skal kunne indfries, giver det sig selv, at der skal tænkes kreativt. Derfor kan man i dagens JP læse, at vi i Århus Lærerforening foreslår hele Aarhus byder sig til. Hvis vi som lærere skal leve op til reformens mål, giver det sig selv, at der er brug for at tænke nyt nye samarbejdsmåder, nye lektionsformer og anderledes undervisningsforløb. Nogle forandringer vil sandsynligvis tage sin tid. Men en af måderne at øge elevernes udbytte af undervisningen, er ved at koble undervisningen op på oplevelser. Men med mindre tid til forberedelse, kan dette kun lade sige gøre, hvis der etableres et reelt og administrativt let tilbud, som læreren ud fra sine didaktiske overvejelser, kan anvende i deres undervisning. Her kunne Aarhus gå forrest fx ved at lade de gule bybusser stå gratis til skolernes afbenyttelse. Aarhus er fuld af oplevelser og tilbud i naturen, i byrummet, hos erhvervslivet, på museer, Universitetet, i idrætsforeninger osv. Alle de oplevelser og læringsrum ligger i busafstand. Vi åbner byen op og skaber løsninger, der understøtter undervisningen og får enderne til at nå sammen. Så kære politikere, der er til stede her i dag. Vi håber, I tager forslaget med tilbage i byrådet og behandler det godt. Vi er rigtig glade for, at I kom, og jeg håber, at det I tager med jer herfra er en forståelse for, at det har været et hårdt år. Men at lærerne har rejst sig og til stadighed hver dag gør deres ypperste for at indfri de mål, I sætter op. 8

9 Og til alle os andre! Nu står vi så her! På tærsklen til en ny skole og med en hel del i bagagen. Men jeg bliver stolt og glad, når så mange vælger at møde op i dag. Når så mange vælger at trodse fredagsbar, x-factor og en lille blunder på sofaen. For det vidner om et stærkt sammenhold og en stærk fagforening. Og det giver mig tro på fremtiden. Den opgave der venter, er enorm og udfordringerne er mange. Men jeg tror, og jeg ved, at vi sammen kan gøre det. Tak for ordet. 9

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 19. april 2013

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 19. april 2013 1 Lock-out set fra en kontorstol Det er en meget stille skole, jeg møder ind til hver dag i denne tid. Men lidt sker der dog. Her er en lille update fra i tirsdags: - 7:45 står der en flok lærere ude ved

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT

BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT Deltagere Journalist - Janni Pedersen (JP) Chefforhandler for Kommunernes Landsforening - Michael Ziegler (MZ) Formand for Danmarks Lærerforening - Anders Bondo Christensen

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013

Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013 Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013 Dette er en anderledes beretning, - for første gang en beretning in absentia, da jeg er på studietur med 10. klasse i Hviderusland. Det er en pudsig fornemmelse

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg VALG-AVIS Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60 Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg Lene Høiriis Nielsen Jeg stiller op som kredsformand Da vores formand har valgt

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

To hovedmål vedr. arbejdstid

To hovedmål vedr. arbejdstid To hovedmål vedr. arbejdstid Uddannelsesforbundet arbejde vedrørende arbejdstid har to overordnede formål: 1. At sikre kvalitet i undervisningen for eleverne 2. At sikre et godt arbejdsmiljø for lærerne

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Det er resultatet af flere års godt samarbejde mellem Ledersektionen i HL og EiD der har ført frem til etableringen.

Det er resultatet af flere års godt samarbejde mellem Ledersektionen i HL og EiD der har ført frem til etableringen. MUNDTLIG BERETNING 14 Kære venner Velkommen til generalforsamling i Erhvervsskolelederne. Velkommen til den første generalforsamling efter vi har besluttet og gennemført tilslutning til Djøf. En særlig

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Af: Villads Andersen (van@mm.dk) 19.05.14

Af: Villads Andersen (van@mm.dk) 19.05.14 Skolerne kæmper i disse måneder med at forberede den største skolereform i 30 år. Men dårlig timing, for få penge, overbebyrdede ledere og stressede lærere er ved at afspore hele projektet. Folkeskolereformen

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Samarbejdsdag i Kulturskolen

Samarbejdsdag i Kulturskolen Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere