Jeg må indledningsvis konstatere, at det har været et begivenhedsrigt og på mange måder historisk år for os.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg må indledningsvis konstatere, at det har været et begivenhedsrigt og på mange måder historisk år for os."

Transkript

1 Mundtlig beretning 2014 Jeg må indledningsvis konstatere, at det har været et begivenhedsrigt og på mange måder historisk år for os. Jeg tror ikke, der var nogen, der i deres vildeste fantasi havde kunnet forestille sig, hvad der ventede os, da vi forlod den ordinære generalforsamling sidste år. En total lockout af alle lærere i hele landet En afskaffelse af vores arbejdstidsaftaler En skolereform, som helt grundlæggende ændrer folkeskolen En Aarhusaftale, der brød dødvandet omkring arbejdstid Og netop nu planlægges et nyt skoleår, der på mange måder bliver anderledes På 12 måneder Men for at kunne se frem ad, er vi nødt til først at kigge bagud også selvom ikke alt har været lige sjovt. Én ting var, at arbejdsgiverne ønskede en forandring det er deres legale ret. Noget helt andet er, at vi i dag kan konstatere, at arbejdsgiverne her regeringen og KL under hele forløbet havde et mål. En endegyldig sejr over det største dyr på savannen Danmarks Lærerforening. Derfor blev forårets forløb også en ulige og uskøn kamp, hvor der på intet tidspunkt var tale om reelle forhandlinger. Derfor blev medlemmerne af Danmarks Lærerforening de første ofre for en politik, hvor al argumentation sker med udgangspunkt i kan vi få mere for pengene! Det virker som om, at de på Christiansborg og hos KL helt har glemt at spørge sig selv om, hvad det er for en virksomhed de driver. Det er ikke en pølsefabrik eller en cykelsmed. Det er en velfærdsstat! Senest har produktivitetskommissionen, der er nedsat af Bjarne Corydon, barslet med ideen om, at flere af de store velfærdsområder skal konkurrenceudsættes, med mulighed for at uddrive profit. Men den er jo helt gal, for hvor gemmer spørgsmålet sig, som lyder - hvad er det for en opgave, vi som samfund gerne vil have løst? Vil formålet med at drive en profitskole være at lave den bedste skole? Vil formålet være en lærernormering, der sikrer kvalitet i undervisningen? Vil formålet være at sikre en lokal skole, der kontinuerligt og langsigtet arbejder med distriktets børn og unge? Nej, formålet vil være at gøre det billigst muligt. 1

2 Vil en sådan profitskole kunne se det som en af sine fornemste opgaver, at leve op til den del af folkeskolens formålsparagraf, der slutter: Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati? Jeg tvivler! Desværre har hele konflikten omkring vores arbejdstid været præget af en mistillidsdagsorden, der ofte er formidlet gennem medierne. Allerede år tilbage gik KL så langt, at man ansatte en kommunikationschef, der som en vigtig opgave havde at skade lærernes image i befolkningen. En sådan opførsel som arbejdsgiver er ikke bare usmagelig, den er også direkte dum for hvis der er noget, der medfører manglende motivation og engagement, så er det, når man ikke føler sig værdsat. Så meget for den produktivitetsdagsorden. Der er for mig ingen tvivl om, at Finansminister Bjarne Corydon og Moderniseringsstyrelsen har spillet en væsentlig rolle før, under og efter konflikten. Ved regeringens fremlæggelse af deres reformforslag Gør en god skole bedre var der heller ikke nogen skjulte hensigter. Lærernes overenskomst skulle være den væsentligste finasiering af reformen, lød det fra Hr. Corydon. Her i Aarhus betyder det, at reformen er vurderet til at koste 274 millioner kroner. For at få det til at hænge sammen, skal lærerne undervise for mindst 144 millioner kroner mere, svarende til at hver lærer skal undervise knap 3 timer mere. Det kan dog hurtigt vise sig, at de 144 millioner ikke slår til, og at lærerne vil opleve at skulle undervise endnu mere. Det gælder fx det faktum, at det store kompetenceløft, som regeringen har lovet i forbindelse med folkeskolereformen, ikke har finansiering med sig. Jo, der er finasiering til at blive opkvalificeret kursusafgift osv. Men der er langt fra afsat midler nok til, at de lærere, der skal afsted på uddannelse, kan blive erstattet hjemme på egen skole af fx vikarer. Hvem skal så løse opgaven de resterende lærere? I en artikel på Altinget.dk den 5. marts svarer næsten hver anden borgmester i en rundspørge, at der ikke følger nok penge med til at gennemføre folkeskolereformen, og at det kan føre til skrabede løsninger. Heri ligger en klar advarsel til jer ansvarlige byrådspolitikere. Hvis I sammen med os lærere vil lave en skole, der kan leve op til sine egne succeskriterier. En skole, som forældrene ikke opfatter som skrabet. En skole, hvor lærerne har den fornødne tid til kvalificeret at forberede undervisningen. Så er I nød til at tale med tunge stemmer i forhold til regeringen, når I senere på året skal forhandle kommuneaftaler. Det er tvingende nødvendigt, hvis vi igen skal rette blikket ud af forruden og tale om skolens fremtid. Ved flere lejligheder er det af finansministeren og KL blevet sagt, at tiden hvor Danmarks Lærerforening havde vetoret er forbi. Men hvad er det for en ret, regeringen som arbejdsgiver benytter sig af, når man helt og aldeles ser bort fra ligeværdige forhandlinger og i stedet tromler en gruppe ansatte på den måde, vi oplevede det fire kolde uger i april måned 2013? Hvad er det for en tilgang til samarbejde? 2

3 Og hvordan kan man være så historieforladt, at man ikke kender til det faktum, at den danske velfærdsmodel ikke er skabt på trods af fagforeningerne, men på grund af fagforeningerne. Tilmed gentog man igen og igen, at det ikke var lærerne man var i konflikt med, men derimod deres fagforening. Men kære Corydon, Ziegler og andre med lignende holdninger Danmarks Lærerforening er Lærerne. Vi organiserer, hvad der i europæisk sammenhæng er helt unikt, godt 97% af alle danske lærere - måske vi skulle overveje at kalde vores forening Danmarks Lærere? Vi Danmarks Lærere leverede i foråret en fornem opvisning i, hvordan man gennem koordinerede og sobre aktioner og kreative indslag, kan fremstå som vindere i en kamp, der var tabt på forhånd. Det er sagt før, men det tåler gentagelse: Det engagement, den opfindsomhed og ikke mindst den opbakning vi i Århus Lærerforening oplevede de kolde uger i april det var mageløst. Der skal ikke herske tvivl om, at lockouten og måden arbejdsgiver italesatte lærerne og deres arbejde på, stadig fylder hos mange lærere. At blive udelukket fra sit arbejde. Ikke at modtage sin løn. At føle sig bespottet på sin faglighed - det gør ondt, og det giver ar. Men som det tydeligt fremgår af bladet SKOLENs lockout-særnummer, så viste lockouten, at vi som medlemmer af Århus Lærerforening betyder noget for hinanden. De mange billeder fra lockoutdagene fortæller mig, at sammenhold, solidaritet og engagement ikke er glemt i fagbevægelsen nej den er vores livsnerve. Da lockoten sluttede den 25. april trådte ledende ministre frem og bekendtgjorde, nu var lærerkonflikten løst. Lærerkonflikten løst!!! En løsning ville have krævet, at alle parter i konflikten kunne se sig ind i denne løsning. At der på en eller anden måde var blevet rakt en hånd ud til forsoning. I stedet gennemtrumfede regeringen et lovindgreb, der betød, at det ikke længere var en arbejdstidsaftale, der regulerer Danmarks Lærerforenings medlemmers arbejde, men en lov. En lov, der ikke sætter en øvre grænse for, hvor mange timer den enkelte lærer kan undervise, eller kan anvende til forberedelse. En lov, der indeholdt muligheden for at indgå lokale aftaler om lærernes arbejdstid. Der var dog ikke tale om en reel mulighed. Nej, tværtimod modtog kommunerne flere skrivelser såkaldte borgmesterbreve hvori der direkte stod, at det IKKE kunne anbefales at lave aftaler med de lokale lærerkredse. Her har vi noget af det mest besynderlige, jeg længe har oplevet. En lov, som lovgiver direkte anbefaler, man ikke udnytter hvor blev demokratiet af? Hvor blev med Lov skal land bygges af? Direktør i Dansk Industri, Lars Goldschmidt, har ved flere lejligheder sagt, at civil ulydighed altså at gøre det, der skal til, og ikke kun det man skal er en af de vigtigste forudsætninger for, at Danmark har den 3

4 velstand, som vi har. Måske det var det, der gjorde, at vi på ægte aarhusiansk, gjorde det vi ikke måtte, men som vi alle var enige om var nødvendigt nemlig at forsøge at lave en lokal arbejdstidsaftale her i Aarhus. Her er det på sin plads at rose Aarhusaftalens parter. Det kræver mod, at være de første. Det kræver mod, at gå mod strømmen, og det kræver sammenhold, når trygheden ikke findes hos ens egne. Jeg er derfor stolt og glad for, at Aarhus Kommune som de første gik direkte op mod de anbefalinger, som regering og KL kom med. Jeg er derfor stolt og glad for, at den lokale skolelederforening som de første gik direkte op mod de anbefalinger, skolelederforeningen centralt kom med. Jeg er stolt og glad for, at FOA og BUPL bakkede op om ideen, at lave en fælles aftale for det pædagogiske personale. Og jeg er stolt og glad for, at vi som Århus Lærerforening turde sige ja til en aftale, på trods af den forståelige frustration og vrede, som rigtigt mange medlemmer havde efter forårets konflikt. Aarhusaftalen er dog ikke blot skabt ud fra mod og afmagt. Den bygger på viden om, hvordan man udvikler et skolevæsen til gavn for eleverne og deres undervisning. En viden, der burde være kendt for de fleste politikkere og embedsfolk, der arbejder med skoleudvikling. Hørt blot her, hvad OECD og Education International siger, er grundlaget for de bedst præsterende skolevæsener: 1. En national samling om folkeskolen med en seriøs debat om, hvad eleverne skal lære i det 21. århundrede og om, hvad vi forstår ved faglighed i folkeskolen. 2. En stor tillid til lærerne og lærerarbejdet som en respekteret profession, der blandt andet betyder, at lærerne har stor autonomi og dermed ansvar for kvaliteten i undervisningen. 3. En bevidst indsats for at styrke lærerarbejdets prestige og forståelse for betydningen af kvalitet i undervisningen samt en forståelse for, at skolen ses som en vigtig og nødvendig investering. 4. Gode forudsætninger for samarbejde, vidensdeling og supervision lærerne imellem. 5. Lærere der har mulighed for at forberede en differentieret undervisning med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og ikke blot gennemfører en standardundervisning. 6. Et tæt samarbejde med lærerne og lærernes organisation om ønskede reformer. Ja, mange af punkterne lader meget tilbage at ønske! Men aftalen kom jo ikke ud af det bare ingenting. Styrelsen har gennem hele forløbet fra de første uofficielle sonderinger mellem parterne, til den endelige underskrivning af aftalen været inddraget. Der har været præsenteret en plan for, hvordan medlemmerne skulle inddrages, og der har været afholdt en ekstraordinær GF med det formål at få medlemmernes opbakning til at gå efter en aftale. Aftalen hedder som bekendt Aarhusaftalen, men er sidenhen blevet kaldt mange andre navne. 4

5 Først kom jeg vist til at kalde den en fredsaftale. Ordvalget var måske ikke det allerbedste, da det signalerede, at der havde været krig. Men grunden til, at jeg kaldte det fredsaftalen var, at jeg i en paneldiskussion med Undervisningsminister Christine Antorini og KL s Sine Sunesen, konstant blev mødt af udsagn, der bedst mindede om retorik hentet fra en krigszone i Mellemøsten. Mit ærinde var blot at gøre opmærksom på, at forsoning eller håndsrækning var den eneste vej videre. Dernæst kaldte Anders Bondo aftalen for en forventningsaftale. Forstået på den måde, at for at kunne yde et kvalificeret stykke arbejde, er man som lærer nød til at vide, hvad forventes der af mig som lærer. Så kaldte Formanden for Danmarks Lærerforenings Overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen den en planlægningsaftale, fordi aftalens sigte er at skabe overblik over den enkelte lærers opgaver. Et overblik, som det påhviler skolens ledelse at give, herunder at anvise tid til forberedelse. Senere er Aarhusaftalen blevet kaldt en implementeringsaftale. Set i lyset af, at ingen kan sige ret meget fornuftigt om, hvordan reformen og Aarhusaftalen vil påvirke skolen, elever og personale de kommende år. Parterne bag aftalen er derfor enige om, at der løbende skal finde en tilpasning af aftalen sted. Det betyder, at selv om aftalen er underskrevet og derfor naturligvis gælder, så forsøger vi hele tiden at blive tydeligere omkring aftalens indhold, ligesom vi via løbende evaluering vil tilpasse aftalen. Sidst men ikke mindst, så er aftalen blevet kaldt en værdibaseret aftale. En aftale, hvor arbejdsgiver og medarbejder er gensidigt forpligtede i forhold til de værdier, som er indskrevet i aftalen. Aarhusaftalen indeholder ikke så mange regler og bestemmelser omkring arbejdstid, som vi som lærere har været vant til. Lidt poppet kan man sige: Regler giver svar, værdier skaber ansvar! Aftalen lægger rammen, nu skal dialog og samarbejde på skolerne udfylde den. Og der ligger en stor opgave foran os. For aftalen skal udmøntes i en situation, hvor rigtig mange af jer i forvejen er pressede på trivslen. Da trivselsundersøgelserne så dagens lys i slutningen af året, var vi nok mange, der forventede, at lærernes trivsel var faldet. Men at der var tale om så blodrøde trivselsmålinger, det kom bag på de fleste. Men en entydig henvisning til lockouten som en ydre omstændighed, der kunne forklare det markante fald i lærernes trivsel, holder simpelthen ikke. Alene den forholdsvis store variation skolerne imellem viser, at andre og mere lokale forhold har bevirket, at lærernes trivsel er faldet markant. Resultaterne i efterårets trivselsundersøgelser bekræftede desværre også den tendens, vi selv har oplevet i Århus Lærerforening. Som det fremgår af beretningen, har vi fra 2012 til 2013 oplevet en stigning på næsten 30 procent i antallet af samtaler med medlemmer i krise. Her udgør stress og arbejdspres langt hovedparten. I er pressede i hverdagen - og har været det længe. For upåagtet af skolereform, lockout, Aarhusaftale og skiftende politiske vinde, så er jeres virkelighed, at I skal stå i klasselokalet hver morgen og levere en 5

6 undervisning, der motiverer, der skaber begejstring og der giver lyst til at lære hos hvert enkelt barn. Den opgave er ikke ændret. Den opgave kræver engagement og arbejdsglæde. De seneste år er mængden af opgaver, den enkelte lærer forventes at løse, kun gået i en retning - op. Flere elever i klasserne. Lokaler der hverken modsvarer opgaven eller det øgede antal af elever. Mindre forberedelsestid. Højere faglige krav gennem individuelt tilpasset undervisning til hver enkelt elev. Inklusion af børn med diagnoser. Og sidst men ikke mindst flere børn i klasserne, som ikke er undervisningsparate, eller som har socialt grænseoverskridende adfærd. Alt sammen opgaver, som er lagt ind i klasseværelset til den enkelte lærer uden ressourcer og med eget ansvar for at løse opgaven. Det er ikke rimeligt - og det er ikke klogt. Hverken menneskeligt eller økonomisk. I Århus Lærerforening oplever vi desværre for ofte, at stress og arbejdspres gøres til den enkeltes eget problem. Men det er og bliver et fælles ansvar, at få indrettet en arbejdsplads, hvor man som medarbejder ikke bliver syg af at gå på arbejde. Hvor tiden modsvarer opgaven, og hvor den fælles trivsel står højst på dagsordenen. Trivselsundersøgelserne og Århus Lærerforenings egne tal for trivsel blandt medlemmerne er dybt bekymrende. Og det er bydende nødvendigt, at både forvaltning og skoleledere tager vores trivsel alvorligt. For det er os, der i sidste ende skal gøre skolereformen til en succes. Det er os, der i sidste ende er forudsætningen for, at reformens målsætninger nås. Den opgave kan vi kun løse, hvis vi har det godt. Derfor har Århus Lærerforening bl.a. med afsæt i Aarhusaftalen taget initiativ til, at Børn og Unge iværksætter en såkaldt håndholdt indsats til de skoler, der er mest presset i forhold til dårlig trivsel. Som lærernes fagforening skal vi insistere på, at vi oplever et samarbejde med skoleledere, forvaltning og politikere, der tager udgangspunkt i dialog, tillid og retfærdighed. Det skal fremover vise sig i, at lærernes trivsel i Aarhus forbedres. Der har de sidste uger i medierne været sat fokus på inklusion i folkeskolen. Og jeg vil gerne lige kort knytte et par kommentarer til den debat. 6

7 Jeg er slet ikke i tvivl om, at folkeskolen på bedste vis kan inkludere en lang række af børn med diagnoser. Jeg er slet ikke i tvivl om, at med den rette efteruddannelse, lokaler der understøtter opgaven og tilstrækkeligt voksne i undervisningen, så kan opgaven løftes. Men hvis inklusion i folkeskolen skal lykkes, må det ikke blive en spareøvelse. Hvis inklusion alene bliver at flytte et barn fra et specialtilbud med 2-3 voksne til 7 børn og ind som elev nummer 28 i en almindelig folkeskoleklasse, er opgaven ikke forstået. Og så står der kun tabere tilbage i enden af den øvelse. Når det er sagt, så må inklusionen aldrig blive en undskyldning for ikke at handle, når der er børn, som sprænger rammerne for, hvad folkeskolen kan og skal rumme. Det kalder på ledelse, og det kalder på ansvar, når grænserne skal trækkes. I tillid og dialog - og med respekt for fagligheden. Og nu vi er ved ledelse! Med skolereformen er ledelse for alvor blevet sat på dagsordenen. Og god ledelse bliver helt afgørende for, om reformen lykkes. Derfor skal skoleledernes færdighed i fag og undervisningsmetode sættes i højsædet. Jo bedre lederen kan vejlede læreren om disse forhold, jo mere lederen kan involvere lærerne og jo mere lederen forstår at understøtte, lighedsorientere og motivere, des bedre lærer eleverne. Det forudsætter ledere, der har indblik i undervisningen, og som understøtter den enkelte lærer i sit ansvar gennem deltagelse, dialog og sparring med lærerne. Dette gælder uanset hvilken ledelsesmæssig organisering, man påtænker at lave. Rå ledelsesmagt står i skærende kontrast til principperne om social kapital, hvor ledelse er baseret på tillid, retfærdighed og anerkendelse. Det forventer og tror jeg, skolelederne i Aarhus vil huske, når de skal udfylde det udvidede ledelsesrum. For vi ved fra forskning, at lærerne er den vigtigste faktor, når vi skal styrke elevernes udbytte af undervisningen. Vi skal styrke den professionelle lærers mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet. Hvis skolen skal ruste eleverne til fremtiden, kræver det opbakning og tillid fra hele samfundet. Både fra politikere, erhvervsliv, det øvrige uddannelsessystem og ikke mindst fra forældrene. Den fælles folkeskole er et spejl af samfundet. Et samfunds valg af skoleform er afgørende for, hvilket samfund man vil udvikle. I dag står det danske samfund overfor en række udfordringer og nye muligheder. Det gælder øget internationalt samarbejde, arbejdsdeling og konkurrence. Folkeskolen udgør her en helt central aktør i at styrke samfundets mulighed for at møde disse udfordringer. Vi skal udruste den enkelte elev med de bedste forudsætninger for at få en god tilværelse. De lande, der klarer sig godt, er de, der formår at kvalificere alle elever, så de kan bruge deres viden og færdigheder i en nytænkende, kreativ og innovativ sammenhæng. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen modsætning mellem faglighed og kreativitet. Tværtimod er en høj faglighed og kreativitet 7

8 hinandens forudsætninger. Kreativitet er en del af fagligheden. Her har vi igen og igen fået bekræftet, at de danske elever har en særlig styrke, som vi skal passe på ikke svækkes med et snævert faglighedsbegreb. Det er en kæmpe opgave, der ligger foran os. Men vi skal turde tage styringen. Vi skal turde tage ansvar for skolens udvikling og fremtid. Det kommer til at kræve nye løsninger at udfylde rammen og at få enderne til at nå sammen. Uanset om man er for eller imod folkeskolereformen, bliver den snart til virkelighed, så hvordan hjælper vi hinanden bedst videre? Ved at finde ind til vores egen læreridentitet og ved at tage medejerskab på forandringerne, siger Hafdís Ingvarsdottir i forbindelse med Danmarks Lærerforenings relancering af professionsidealet. Og videre siger hun. "Forskningen viser, at den mest effektive reform kommer indefra. Hvis en reform ikke tager hensyn til lærerens identitet, så ignoreres den af lærerne, eller også finder de deres egen vej udenom". Lærernes medejerskab er en forudsætning for succes. Med skolereformen skal der undervises mere med mindre forberedelse, der er et øget fokus på elevernes resultater, og undervisningen forventes gjort sjov, spændende og anderledes der er kort sagt meget høje forventninger til, hvad reformen kan udrette. Hvis disse mål tilnærmelsesvis skal kunne indfries, giver det sig selv, at der skal tænkes kreativt. Derfor kan man i dagens JP læse, at vi i Århus Lærerforening foreslår hele Aarhus byder sig til. Hvis vi som lærere skal leve op til reformens mål, giver det sig selv, at der er brug for at tænke nyt nye samarbejdsmåder, nye lektionsformer og anderledes undervisningsforløb. Nogle forandringer vil sandsynligvis tage sin tid. Men en af måderne at øge elevernes udbytte af undervisningen, er ved at koble undervisningen op på oplevelser. Men med mindre tid til forberedelse, kan dette kun lade sige gøre, hvis der etableres et reelt og administrativt let tilbud, som læreren ud fra sine didaktiske overvejelser, kan anvende i deres undervisning. Her kunne Aarhus gå forrest fx ved at lade de gule bybusser stå gratis til skolernes afbenyttelse. Aarhus er fuld af oplevelser og tilbud i naturen, i byrummet, hos erhvervslivet, på museer, Universitetet, i idrætsforeninger osv. Alle de oplevelser og læringsrum ligger i busafstand. Vi åbner byen op og skaber løsninger, der understøtter undervisningen og får enderne til at nå sammen. Så kære politikere, der er til stede her i dag. Vi håber, I tager forslaget med tilbage i byrådet og behandler det godt. Vi er rigtig glade for, at I kom, og jeg håber, at det I tager med jer herfra er en forståelse for, at det har været et hårdt år. Men at lærerne har rejst sig og til stadighed hver dag gør deres ypperste for at indfri de mål, I sætter op. 8

9 Og til alle os andre! Nu står vi så her! På tærsklen til en ny skole og med en hel del i bagagen. Men jeg bliver stolt og glad, når så mange vælger at møde op i dag. Når så mange vælger at trodse fredagsbar, x-factor og en lille blunder på sofaen. For det vidner om et stærkt sammenhold og en stærk fagforening. Og det giver mig tro på fremtiden. Den opgave der venter, er enorm og udfordringerne er mange. Men jeg tror, og jeg ved, at vi sammen kan gøre det. Tak for ordet. 9

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu!

fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! 3 Gratis E-bog fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! Der er brug for handlekraftig ledelse! Den vedtagne arbejdstidsaftale for lærerne medfører allerede nu forandringer. Dette er på trods

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Referat af generalforsamling i Skiveegnens Lærerforening den 5. marts 2015

Referat af generalforsamling i Skiveegnens Lærerforening den 5. marts 2015 Referat af generalforsamling i Skiveegnens Lærerforening den 5. marts 2015 Referat: - Velkomst ved formand Leif Primdal, dernæst fællessang: ( Der går gennem tiden. På klaver: Lene Bjerre Sørensen) Ad

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger.

Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Vi tror på dig Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Om at være stolt af sin arbejdsplads Sparekassen Faaborg er et moderne pengeinstitut med succes. Den succes skal

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Odense, den 13. marts 2014 Kære Forældre- og Skolekreds ved FCO Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Dagsorden:

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/15

Informationsbrev nr. 1/15 Informationsbrev nr. 1/15 Udsendt mandag den 26. januar 2015 Aalborg Lærerforening Kære medlem Aalborg Lærerforening vil gerne takke alle, der har fundet tid i en travl hverdag til at svare på vores udsendte

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december 2014. Bevægelse på Bjørnehøjskolen

Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december 2014. Bevægelse på Bjørnehøjskolen Gribskov, december 2014 Kære forældre 1. august blev læringsreformen en realitet, og den nye hverdag begyndte i både skoler og dagtilbud. Nu nærmer vi os kalenderårets slutning, og vi vil derfor gerne

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere