Friskolernes Kontor Prices Havevej Fåborg Telefon Årsberetning 2011 ÅRSBERETNING 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Fåborg Telefon 6261 3013 df@friskoler.dk www.friskoler.dk. Årsberetning 2011 ÅRSBERETNING 2011"

Transkript

1 Friskolernes Kontor Prices Havevej Fåborg Telefon Årsberetning 2011 ÅRSBERETNING 2011

2 Vigtige adresser Årsberetning 2011 Marts 2012 ISSN Dansk Friskoleforening Friskolernes Kontor Prices Havevej Fåborg Tlf Fax Udgivet af Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse Redaktion og tilrettelæggelse Friskolernes Kontor Kommunikationsudvalget Layout og tryk SvendborgTryk Foto Mette Johnsen (billeder fra Thorsted Friskole og Klitmøller Friskole) Oplag Arbejdsløshedskassen DLF-A Kompagnistræde København K Tlf BUPL Blegdamsvej København Ø Tlf De frie skolers EDB-Brugs Dronningensvej 7, 1. tv Nyborg Tlf Den frie Lærerskole Svendborgvej 15, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf Efterlønskassen Smedegade 3, Slagelse Tlf Efterskolernes Sekretariat Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 København K Tlf Finansministeriets»Moderniseringsstyrelsen«Ansvarlig for lærernes overenskomst Frederiksholms Kanal København K Tlf Folkehøjskolernes Forening Højskolernes hus Nytorv København K Tlf Fordelingssekretariatet Vikar-, befordrings-, fripladstilskud, lærerregister mv. Japanvej Slagelse Tlf Forsikringsmæglerfirmaet WILLIS I/S Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej Risskov Tlf Friskolebladets ekspedition Abonnement, annoncer Prices Havevej Fåborg Tlf , fax Friskolebladets redaktion Ærtebjergvej 18, Tjæreby 4230 Skælskør cc@friskolebladet.dk Tlf , fax Friskolernes Kontor Dansk Friskoleforening, Friskolefonden og Understøttelsesfonden Prices Havevej Fåborg Tlf , fax Lærernes Pension A/S Tuborg Boulevard Hellerup Tlf Ministeriet for børn og undervisning Kvalitets- og tilsynsstyrelsen Lovgivning, tilsyn, prøver og tilskud Frederiksholms Kanal København K Tlf Ministeriet for børn og undervisning SPS og hadicap Frederiksholms Kanal København K Tlf Friskolearkivet Svendborgvej 15, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf Nationalt Videncenter for Frie Skoler Svendborgvej 15, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf DLO Daginstitutionernes Landsorganisation Blågårdsgade København N Tlf

3 Årsberetning år

4 2 Årsberetning 2011 Dansk Friskoleforening "Jeg troede som udgangspunkt, at friskolen måske var for flippet for mig. Jeg troede, der var mere lilla ble over det, end der var. Da vort første barn så begyndte på friskolen, var det i det praktiske møde med skolen, jeg fik indblik i, hvad den grundtvigkoldske skoletanke gik ud på. Anne Oppermann Helverskov, forælder ved Lille Egede Friskole og børnehaveleder for børnehaven Ravnereden. Friskolebladet nr

5 Indhold Forord 5 Indkaldelse til generalforsamling Dagsorden for Dansk Friskoleforenings generalforsamling Landsmøde 2012 Program for landsmødet Foreningens skriftlige beretning 11 Hovedstyrelsen retter skarpt "Profession versus forældreengagement" af Anne Tribondeau 21 "Lærergerningen. Kald eller profession?" af Henriette Haar Mønsted 23 "Ansvar og frihed hånd i hånd" af Uffe Kirk 24 Udvalg og organisation Nyt fra udvalgene 26 Organisationsdiagram 30 Tal og fakta Årsregnskaber Oversigt over hovedstyrelse, udvalg og personale på Friskolernes Kontor 42 Friskolernes Danmarkskort 45 Opslagssider Fortegnelse over medlemsskoler 46 Vedtægter 53 Vigtige adresser 61 Dansk Friskoleforening Årsberetning

6 "Vi må se i øjnene, at holdningsbaserede skoler som vores har vanskelige vilkår i en tid, hvor identitet og mening i høj grad er bundet op på forbrug og konkurrence, og hvor tilværelsesopfattelsen synes indsnævret til det, der kan måles og vejes. Bente Larsen, mor til tre friskolebørn. Friskolebladet nr Årsberetning 2011 Dansk Friskoleforening

7 Velkommen til Dansk Friskoleforenings årsberetning 2011 Den årsberetning, du sidder med i hånden, tjener blandt andet som den formelle indkaldelse til foreningens årlige generalforsamling. De senere år har vi opbygget en tradition for at omslutte denne begivenhed med musik, foredrag, underholdning og tid til samtale. Hvert år øges antallet af deltagere, ringene spredes i vandet og rygtet går, at det er et landsmøde, hvor deltagerne "får noget med sig hjem". Vi lægger igen i år an til at mødes i det store friskolefællesskab på tværs af landsdele og tilknytningsforhold til friskolen. Det foregår på Hotel Nyborg Strand den april, og du finder dagsordenen for generalforsamlingen og programmet for landsmødet på side 7. Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse består af 11 medlemmer, som varetager den øverste politiske ledelse af foreningen. Hovedstyrelsesmedlemmerne er knyttet til foreningen som enten skoleleder, lærer, forælder, skolekredsmedlem eller har tegnet personligt medlemskab. Det siger sig selv, at de har hver deres indgang til og erfaring med friskolelivet. Men året igennem er hovedstyrelsesmedlemmerne ikke så synlige for dem, der har valgt dem, udover ved de eventuelle møder og kurser, hovedstyrelsesmedlemmerne deltager i sammen med folk fra medlemsskolerne. Derfor har vi i denne årsberetning reserveret plads til, at et mindre udpluk af hovedstyrelsesmedlemmerne får taletid. Tre hovedstyrelsesmedlemmer giver i denne omgang deres besyv med om nogle centrale problematikker, udfordringer og glæder set ud fra skribenternes personlige friskoleerfaringer. Du finder de tre indlæg på side 21. Som vanligt kan du i foreningens skriftlige beretning få et indblik i de sager, der optager hovedstyrelsen og har fyldt i det forgangne foreningsår. Den handler om alt det, der gør ondt og godt i friskolelivet og om den vedvarende bestræbelse på at udvikle "friskolen". På side 26 beretter udvalgsformændene fra året, der er gået og om de nye indsatser i Ved du mon, hvor mange børnehaver, der er i støbeskeen rundt omkring på friskolerne? I afsnittet "Tal og fakta 2011" på side 32 kan du få et hurtigt overblik over resultatet af den indhentede, årlige statistik fra skolerne. Afslutningsvis finder du alle relevante informationer om hovedstyrelsen, medarbejderne på Friskolernes Kontor, friskolernes Danmarkskort, årsregnskaber m.v. Rigtig god læselyst! Vi håber, at årsberetningen bringer dig nye, væsentlige informationer og måske et smil på læben over de mange, dejlige fotografier fra genkendelige situationer i friskolehverdagen. Kommunikationsudvalget Peter Bendix Pedersen, Køng Idrætsfriskole Peter Mondrup, Odense Friskole Claudi Clausen, Friskolebladet Henriette Haar Mønsted, Friskolen i Lemming Ebbe Lilliendal, landsformand Maren Skotte, Friskolernes Kontor Dansk Friskoleforening Årsberetning

8 6 Årsberetning 2011 Dansk Friskoleforening "Vi bliver nok aldrig rigtig elsket af parnasset, men lige præcis denne manglende kærlighed tager ingen skade af. Hellere være et frit og kampklart gadekryds end en raceren skødehund. John Jensen, forælder ved Trelleborg Friskole. Friskolebladet nr

9 Dansk Friskoleforenings generalforsamling 2012 Dagsorden 1. Valg af dirigent, stemmetællere og protokolfører. 2. Landsformanden forelægger foreningens skriftlige beretning til godkendelse. 3. Foreningens regnskab forelægges til godkendelse. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg af styrelsesmedlemmer. På dette års generalforsamling skal der ske valg af 3 medlemmer for en 3-årig periode. Hovedstyrelsen består af i alt 11 medlemmer. Ifølge vedtægten skal kandidater anmelde deres kandidatur til Friskolernes Kontor på en nærmere angivet dato. I år er den fastlagt til den 19. marts Herefter vil der på foreningens hjemmeside være en samlet præsentation af alle kandidater. 6. Valg af mindst 2 suppleanter. Suppleanter opstilles direkte på generalforsamlingen. 7. Eventuelt. Stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert medlem af de skolekredse, der er optaget i foreningen, samt foreningens enkeltmedlemmer. På given foranledning har hovedstyrelsen afgjort, at enhver ansat på medlemsskolerne i denne sammenhæng anses som tilhørende skolekredsen, hvorfor samtlige ansatte, forældre og andre skolekredsmedlemmer har stemmeret. Retten til at afgive stemme afgøres i tvivlstilfælde ved kontakt til den pågældende skole. Hovedstyrelsen bemyndiger et udvalg til at træffe afgørelser i de tilfælde, hvor fornøden dokumentation ikke kan fremskaffes. Hvis deltagere i generalforsamlingen ikke er tilmeldt gennem en friskole, anbefales medlemsdokumentation medbragt. Dansk Friskoleforening Årsberetning

10 "Den grundtvig-koldske friskole er ikke en målbar, pædagogisk, strømlinet uddannelsesskole. Men en dannelsesskole, en holdningsskole. Vi holder skole på den inspiration, der kan hentes gennem den mundtlige overlevering og tradition, der er gået gennem de 150 år. Ejvind Thomsen, skoleleder ved Øster Jølby Friskole. Friskolebladet nr Årsberetning 2011 Dansk Friskoleforening

11 Xxx Program for landsmødet 2012 Lørdag den 14. april Ankomst og kaffe Fællessang og velkomst ved landsformand Ebbe Lilliendal Koret fra Den Rytmiske Efterskole i Baaring synger Foredrag ved Peter Ettrup Larsen "Hvorfor spilde tid på musik" Frokost Generalforsamling Middag "Freestylerap" med Per Vers Dansemusik ved "Jorge Cordero & Los Grand Daneses" Søndag den 15. april Morgenmad Morgensang ved Erik Lindsø Foredrag ved Erik Lindsø "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder" Tak for i år! Sandwich og afrejse Tilmeldingsfrist den 12. marts 2012 via Dansk Friskoleforening Årsberetning

12 10 Årsberetning 2011 Dansk Friskoleforening

13 Skriftlig årsberetning 2011 Af Ebbe Lilliendal landsformand i Dansk Friskoleforening I Nordskoven ved Jægerspris står Kongeegen. Et gammelt egetræ, som man regner med er op mod 1500 år gammelt. Kunne Kongeegen fortælle, hvad det har set, ville det være en uudtømmelig kilde til fortællinger om Danmarks historie. Den har set vikingerne på Roskilde Fjord drage ud på togt, den har set jernalderbopladsen myldre af aktivitet, den har set H. C. Andersen vandre forbi, og den har set Frederik VII og grevinde Danner ride ind i den hule stamme på hver sin hest. For at sikre træets slægt og at dets gener føres videre har man taget agern fra det og plantet "børn" af Kongeegen flere steder i Danmark. Myterne om Kongeegen er utallige. Hvorfor nu indlede den skriftlige beretning med fortællingen om Kongeegen? Jo dels er fortælleformen en af kronjuvelerne i friskolen, dels er der også mange myter om friskolen. Vi er i en tid, hvor det ikke er nok at henvise til historien. Er historien ikke længere begrundelse nok for friskolernes berettigelse og ret til egenart? Måske kender politikere, opinionsdannere og friskolefolk ikke den samme historie om livet i friskolerne siden 1852? Har friskolen som Kongeegen svært ved at sætte ord på historien og fortællingen om friskolen udenfor egne cirkler? Det har været et fokusområde for arbejdet i Dansk Friskoleforening i 2011 at oplyse om friskolen i det offentlige rum og det arbejde skal fortsætte ind i 2012 og årene fremefter. Det er ikke en oplysningskampagne, foreningens ansatte og folkevalgte alene kan og bør stå for. Det er en fælles opgave i friskolen. Men hvad er friskolen? Er vi parate til at åbne endnu mere op og stille spørgsmål ved vores egen selvforståelse? Hvad siger det økonomiske termometer? Mange friskoler har i 2011 tydeligt mærket virkningen af VK-regeringens "genopretningspakke", hvor den mangeårige økonomiske balance mellem folkeskolen og friskolen blev forrykket. Koblingsprocenten, som er et udtryk for denne balance, blev nedsat fra 75 til 74 procent. Fra foreningens side har vi været på tur landet rundt for at synliggøre konsekvenserne og pege på handlemuligheder. Her er vilkårene meget forskellig fra friskole til friskole og fra egn til egn. Hvor det er en mulighed i en storby eller en større købstad at optage elever fra ventelisterne og udvide det samlede elevtal, er det ikke en øvelse mange friskoler ude i mindre lokalsamfund kan foretage. Her er stort set alle potentielle elever i forvejen på friskolen. Omkostningsniveauet er helt indlysende en handlemulighed, som vi alle må Hvordan får vi formidlet en bred anerkendelse af friskolernes arbejde med børn og unge i et dannelses- og uddannelsesperspektiv? Hvordan forholder vi os til, at omverdenen stiller kritiske spørgsmål til friskolen? Hvordan bliver vi klogere på os selv, så også andre kan blive klogere på os? se på i en økonomisk krisetid. "Bruger vi de penge, vi har smart nok?", er et af mantraerne i den offentlige debat. Svaret fra stort set alle friskoler vil være, "vi har tilpasset os de økonomiske vilkår og skal vi være smartere og mere kreative, kan det ende med at stride mod loven". En knap, der kan skrues på, er egendækningen. En mindre del kommer fra arrangementer og andre aktiviteter, men langt den største del kommer i form af forældrebetalingen. At øge forældrebetalingen for at dække "tabet" på det reducerede statstilskud er en mulighed, der ikke kan benyttes uden videre på alle friskoler, og igen er der geografiske og økonomiske forskelle, der spiller ind. I Dansk Friskoleforening og ude på de enkelte friskoler havde vi store forventninger til det regeringsskifte, der blev resultatet af valget i september. Før valget havde vi fra de tre nuværende regeringsbærende partier gentagne gange hørt, at genopretningspakkens besparelser på uddannelsesområdet skulle rulles tilbage. Men S-RV-SF- regeringens første Finanslov for 2012 indeholdt ikke dette løfte. Det økonomiske spor, VK-regeringen havde lagt, blev dermed fulgt af den nye regering, hvilket betyder en nedsættelse af koblingsprocenten til 73 % her i Dansk Friskoleforening Årsberetning

14 Ved årsskiftet 2011/2012 var op mod ti af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler så stærkt presset på økonomien, at alle ti reelt var lukningstruede. En meget stor indsats fra Friskolefonden sikrede, at ikke alle ti friskoler drejede nøglen om. En ekstraordinær lokal økonomisk saltvandsindsprøjtning reddede enkelte andre. Men ikke alle klarede skærene. I Dansk Friskoleforening ser vi meget alvorligt på den udvikling. Ved næste årsskifte kan vi ikke fortsat yde den samme økonomiske krisehjælp. Dels forventer vi, at flere friskoler kommer til at balancere på en økonomisk knivsæg, dels er de solidarisk indsamlede midler i Friskolefonden langt fra tilstrækkelige til at yde den hjælp, der er behov for, og lokalt vil der også være grænser for, hvor mange gange man kan bede folk i og omkring friskolen om at ty til lommerne og skyde ekstra penge i friskolen. Samtidig mærker friskolerne tydeligt, at bankerne har strammet op omkring långivning og likviditetshjælp. Vores vurdering er, at bankernes nye kurs ikke alle steder står i rimeligt forhold til friskolens situation og udvikling. Hvis friskolerne igen i 2013 rammes af en nedsættelse af koblingsprocenten, betyder det, at de frie grundskoler står og "mangler" 180 mio. kr. i forhold til niveauet for tre år siden. Det frygter vi i Dansk Friskoleforening vil føre til en række skolelukninger, hvor blandt andet de mindre lokalfriskoler kan komme i overtal. Det vil derved være en yderligere skævvridning af Danmark, og den måde vi har mulighed for at bosætte os på. Udviklingen i antal skoler og elever I et marked, hvor der er frit valg for forbrugeren, vil der altid være forskydninger med hensyn til, hvor man søger hen. Den samlede grundskole er et frit marked for forældrene. De kan vælge folkeskoler, friskoler, lilleskoler, privatskoler, kristne friskoler, tyske mindretalsskoler, private gymnasiers grundskoler eller, de kan vælge at hjemmeundervise børnene. Antallet af skoler og fordelingen af, hvor børnene går i skole har altid været i bevægelse. Der bliver ofte spurgt til, om de seneste ti års skoleudvikling har medført markant flere friskoler. Alt afhængig af den kontekst den adspurgte er i, svares der måske uden en forudgående, nærmere analyse. Elevandelen i frie grundskoler: % 7,4% 10,9% 12,2% 14,1% (Kilde:Undervisningsministriet) Fordelingen i antal skoler: Folkeskoler Frie Grundskoler (Kilde:Undervisningsministriet) Besparelsen på de frie grundskolers område skal stoppes Regering og Folketing må klart melde ud, om de frie grundskoler fortsat skal være et muligt valg for alle forældre, eller de skal forbeholdes de økonomisk bedst stillede? Den økonomiske balance mellem den offentlige skole og frie grundskoler skal genoprettes. Vi appellerer til, at en eventuel helt ny tilskudsmodel for friskolerne, som ved tidligere omlægninger, bliver til i et samarbejde med de frie grundskolers foreninger. For at illustrere udviklingen over år yderligere, så gik der i 1909, 13,1 % i frie grundskoler, i 1945 var tallet faldet til 11,2 % og yderligere faldt andelen til 10,4 % i Det store spring i fordelingen af eleverne skete i 1980 erne, hvor væksten var på 3,5 %, mens den i perioden 2000/2010 var på 1,9 %. Det er derfor svært at argumentere for, at der har været en voldsom vækst af elever, der vælger en fri grundskole indenfor de sidste ti år. Med til forståelsen af tallene hører også, at det samlede antal børn i grundskolealderen er faldet med langt over , og fastholder vi nominelt vores antal elever, vil procentandelen naturligt stige. I Dansk Friskoleforening har vi set på antallet af medlemsskoler i perioden fra 1992 til Her er vi gået fra 200 til 262 medlemsskoler. Det dækker over en bevægelse, hvor 144 nye friskoler er kommet til samtidig med at 83 har drejet nøglen om, eller som enkelte har gjort; skiftet foreningsmedlemsskab (se side 36). 12 Årsberetning 2011 Dansk Friskoleforening

15 "Gennem de seneste 10 år har debatterne om den frie skole ofte været af økonomisk karakter. Efter min vurdering er der nu brug for en mere værdibåren debat, hvor den frie skole kommer på banen. Esben Lunde Larsen, medlem af Folketinget (V). Friskolebladet nr Rødding Friskole. Vi må alle have tillid til, at forældrene vælger intet mindre end det bedste for deres børn. Udviklingen i elevandelene i den offentlige skole og i den frie skole må tages som et udtryk for den skiftende tillid til skoleformerne og en skiftende indstilling til at benytte det frie valg. Sejlivede myter om friskolerne De frie grundskoler har haft en stærk vækst de sidste 10 til 15 år. De frie grundskoler dræner folkeskolen for økonomi og ressourcestærke familier. Socialt ansvar I det danske samfund oplever vi en stigende polarisering. Der kommer flere udsatte familier og børn, som kræver en øget indsats for at blive integreret i samfundet. Her er opgaven ikke knyttet til etnicitet, men i langt højere grad en social polarisering og marginalisering. Alle dele af samfundet søger sammen i "ghettoer" hvor man mere og mere ligner hinanden på familiemønster og socioøkonomisk profil. Polariseringen er betydelig mere udpræget i København og andre storbyer, og vi ser dér en tydelig markering af, at de frie grundskoler skal tage et større socialt ansvar. Skolerne skal optage flere børn fra udsatte familier, børn med særlige behov og børn med anden etnicitet end dansk. Det budskab er tydeligst markeret i Københavns Kommune, hvor dele af Borgerrepræsentationen vil kæmpe for, at der føres penge fra de frie grundskoler til den kommunale skole. Det er et paradoks, når man på den ene side ønsker flere fra de udsatte grupper ind på de frie grundskoler samtidig med, at man vil gøre det dyrere at have sit barn på en fri- eller privatskole. I Dansk Friskoleforening er vi meget optaget af at være skoletilbuddet for alle. Det må aldrig blive så dyrt, at friskoler bliver forbeholdt de velbjergede og ressourcestærke. Det er en vigtig pointe, at de frie grundskoler er spredt ud over hele landet, og der kan ikke laves differentierede tilskudsmodeller alt efter hvilken kommune, skolen eller eleven er placeret i. Friskolerne skal fortsat være en del af løsningen af de sociale udfordringer. Vi er og skal indgå i dialoger med kommunerne og finde fælles løsningsmodeller. Løsningerne skal være i respekt for de frie grundskolers diversitet og værdigrundlag samt ud fra en indsigt i friskolernes økonomiske vilkår og ikke mindst vores allerede eksisterende internt aftalte, solidariske omfordelinger af det samlede tilskud. Den nuværende omfordeling tager blandt andet hensyn til skolernes geografiske placering, specialundervisningsbehov, behov for dansk som andetsprog, og en fripladsordning, der tager hensyn til familiernes økonomiske vilkår. I en analyse fra foråret 2009 med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik er konklusionen, at friskoleforældre og folkeskoleforældre har sammenfaldende socioøkonomisk profil. Af det samlede tilskud til frie grundskoler afsættes en procentdel til specialundervisning af samme størrelse, som de tilsvarende elevgrupper trækker af de samlede undervisningsudgifter i folkeskolen. I Dansk Friskoleforening mener vi ikke, det sociale ansvar alene kan defineres ud fra socioøkonomiske faktorer. Det er langt mere nuanceret. Børn med særlige behov og opmærsomhedssøgende børn findes i alle socialklasser. Dansk Friskoleforening Årsberetning

16 Allerede i dag tager friskolerne et stort socialt ansvar, og vi afviser fortsat ikke at påtage os vores del af det sociale ansvar. Men også her skal der være et afbalanceret forhold mellem folkeskolen og de frie grundskoler. En balance, der bør afspejle sig i vores tilskud. Specialundervisningen Emnet "specialundervisning" har optrådt i alle beretninger de sidste ti år, og den økonomiske mulighed for at varetage opgaven optimalt har været problematiseret hver gang. For at kunne løse opgaven har vi i flere omgange anmodet Undervisningsministeriet om at træde ind i arbejdet med at finde en mere holdbar løsning. Vi anerkender i høj grad den indsats medarbejderne i den nu nedlagte SUstyrelse gennem år har udført, både for at få drøftet nye muligheder for tilskudsmodeller og for at få det praktiske omkring fordelingen af de ekstra midler til specialundervisningen til at fungere. Men sagen er, at friskolerne oplever en lavere og lavere dækningsgrad af udgiften til at støtte op om elever med behov for ekstra støtte. Vi må nu konstatere, at den eksisterende ordning for så vidt er brudt sammen. Man kan frygte, at reaktionen fra politisk hold er, at de frie grundskolers foreninger i fællesskab skal afsætte et større beløb end de nuværende 220 mio. kr. Vores holdning til det er, at hver gang vi afsætter en krone mere til specialundervisning, tages den fra normalundervisningsområdet, og her er der en grænse for, hvor meget der kan flyttes. Den grænse er efter vores opfattelse nået. Når vi sammenligner med tilgængelige data for den tilsvarende specialundervisningsandel i folkeskolen, så er der procentuelt sammenfald i størrelsen af den afsatte bevillingen på vores område, og det vi kan se benyttes i folkeskolen. Skal vi finde en ny tilskudsmodel med en bedre dækningsgrad, er det nødvendigt, at Friskolerne kan i dag alene have enkeltintegrerede elever i specialundervisningen, men økonomien og fordelingen har ikke modsvaret børnenes behov for ekstra støtte. Der bør i en fremtidig model vises langt større tillid til, at den enkelte skoleleder og friskole varetager og tilrettelægger den bedst mulige støtte til alle børn med behov for opmærksomhed i kortere eller længere forløb. Et skoletilskud indarbejdet i en ny model kan være en del af løsningen. Friskolerne har ikke lovhjemmel til at oprette specialskoler eller specialklasser. Undervisningsministeriet indgår i udviklingsarbejdet. I ministeriet har man muligheder for at trække de oplysninger og data, som er det nødvendige grundlag for det videre arbejde. Regeringen har varslet en gennemgribende omlægning af specialundervisningen i folkeskolen. Der skal inkluderes langt flere elever i normalklasser fremover, end tilfældet er i dag. Vi har afgivet høringssvar til det forslag, regeringen agter at fremsætte. Specielt har vi henledt opmærksomheden på, at vi ikke samtidig med folkeskolen kan implementere den nye definition af specialundervisning, som betyder, at alene elever med et behov for mere end 12 lektioner på ugebasis betegnes som specialundervisningselever. Behov under 12 lektioner om ugen skal rummes i normalundervisningen med differentiering, to-lærerordninger mv. Vi har fået tilsagn om, at den tolkning, af, hvad der er specialundervisning, indarbejdes i vores

17 "Tænk at være så heldig at få lov til at arbejde på en skole, hvor der er en flok rigtigt engagerede forældre, der arrangerer en markedsdag for at få skabt opmærksomhed omkring børnenes skole og børnehave. Tine Bille, lærer på Skallerup Friskole. Friskolebladet nr lovgivning med et års forsinkelse. Dette betyder, at en ny model for specialundervisningen på de frie grundskoler skal være klar senest til sommerferien Umiddelbart efter sommerferien påbegynder skolerne planlægningen af specialundervisningen i skoleåret 2013/2014. På et møde med Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S) i december 2011 udtrykte hun stor interesse for friskolernes specialundervisningsområde og satte et arbejde i gang, hvor ministeriet inddrages, så en ny tilskudsmodel kan finde sin form hen over foråret Målet er, at der i april/ maj kan findes en løsning, som kan udmeldes før sommerferien. Vi indgår i den nedsatte arbejdsgruppe, og vi har opmærksomheden henledt på, at der skal tages hensyn til de meget forskellige vilkår, de frie grundskoler har for at løse opgaven med den ekstra indsats, det kræver at varetage undervisningen af elever med særlige behov, der ikke overstiger 12 lektioner om ugen. Der skal drages omsorg for, at børn med et behov for en særlig indsats, som i dag får tilskud fra den centrale pulje til specialundervisning, ikke efterlades i et tomrum, hvor de ikke kan få den fornødne støtte til at udnytte deres evner og kompetencer optimalt. Vi ser frem til, at der nu er skiftet til femte gear i udviklingen af en ny model for tilskudsfordeling til specialundervisning. Den er længe ventet på alle friskoler. Temperaturen på det politiske niveau Der har i det forløbne år ikke været den samme hast i lovændringer, som vi har set de foregående 10 til 15 år. Det er positivt, at der bliver mere ro og tid til at forholde sig til ændringerne, når de ikke kommer i en lind strøm. Den væsentligste lovændring er fremsat ved årsskiftet, og det drejer sig om en ændring af reglerne vedrørende godkendelsen af friskolernes vedtægter. Det handler nu om at se fremad på dette område og ikke fortabe sig i den detailstyring, mange skoler har oplevet de sidste år. Fremover skal vedtægten alene godkendes i ministeriet ved oprettelse og grundlæggende ændringer af skolens forhold. Øvrige ændringer kan foretages ude på skolerne med den bemærkning, at de selvfølgelig skal være indenfor rammerne af den til enhver tid gældende vedtægtsbekendtgørelse. Det er en regelsanering, vi hilser velkommen, og det vil give en administrativ lettelse på skolerne. Vi har opfordret ministeren til, at regelsaneringssporet fortsættes. Der er stort behov for at få ændret "styringen" af friskolerne, så tilliden til forældrekredsene og skolerne genindføres, og der satses mindre på kontrol af formalia. Dansk Friskoleforening vil tage initiativ til, at vi sammen med de øvrige skoleforeninger udarbejder et katalog over regler og dele af friskoleloven, som vi anser for modne til sanering. Dansk Friskoleforening internt og eksternt Vi er i en periode, hvor mange forældre oplever, at kommunen ikke længere giver et skoletilbud, der er i overensstemmelse med Dansk Friskoleforening Årsberetning

18 16 Årsberetning 2011 Dansk Friskoleforening forældrenes ønsker. Mange forældre samler sig og undersøger muligheden for at oprette en friskole, en stor del af dem tager også næste skridt og anmelder en ny friskole. Der bliver fra forskellige sider stillet spørgsmål ved, om det er rimeligt, at forældre på den måde kan gribe ind i kommunalbestyrelsernes beslutninger, og om ikke grænsen for, hvor mange friskoler, der må være og for antallet af elever i frie grundskoler, er nået. I et demokrati som det danske, bør der kun være ét svar til de spørgsmål: Det er forældrenes ret at tage over, dér hvor kommunen giver op og ikke længere tilbyder den skolen, forældrene ønsker. De mange forældreinitiativer medfører stor efterspørgsel på konsulenthjælp fra Friskolernes Kontor. Den hjælp og rådgivning er en af kerneopgaverne for vores rådgivningsfunktion. Dertil kommer selvfølgelig råd og vejledning i alle de administrative opgaver, som friskolerne møder i hverdagen. Friskolernes Kontor er nu igen fuldtallig efter ansættelsen af vores nye konsulent Troels Midtgaard. Vores samlede stab på Friskolernes Kontor er nu på 8 medarbejdere. I det politiske led i Dansk Friskoleforening har vi taget initiativ til en endnu tættere dialog med baglandet. Lige efter årsskiftet blev der afholdt seks dialogmøder for medlemmerne, ét i hver af vores regioner. Møderne var meget velbesøgte, og der var en fin og konstruktiv dialog om en lang række emner i friskolehverdagen. Fra hovedstyrelsen ønskede vi en samtale med forældre, lærere og ledere om de emner, der ikke lige er relateret til administrationen. Det er vigtigt for hovedstyrelsen at være i den dialog med vores medlemmer for derved at få input til det videre arbejde i foreningens styrelse og udvalg og ikke mindst at få

19 "Med min egen baggrund som akademiker har jeg i friskolen oplevet, hvor meget dannelsesperspektivet betyder for undervisningen. Anne Oppermann Helverskov, forælder ved Lille Egede Friskole og børnehaveleder for børnehaven Ravnereden. Friskolebladet nr afstemt forventningerne til den generelle politiske indsats, foreningen arbejder med. Det var meget positivt for hele hovedstyrelsen at mødes med så mange engagerede friskolefolk og komme i samtaler om det, der ligger os alle på sinde; fortsat at skabe de bedste rammer for børnenes skolegang på friskolerne. Dialogmøderne er kommet for at blive, idet meldingerne fra deltagerne har enstemmigt været, at man gerne vil mødes med hovedstyrelsen til den type møder. Udviklingen på børnehaveområdet går stærkt i disse år. Flere og flere friskoler har en børnehave som en del af det samlede tilbud til forældrene. For at yde den bedste rådgivning på dét område, har vi valgt at melde Dansk Friskoleforening ind i DLO (Daginstitutionernes Landsorganisation). Vi har her mulighed for at trække på deres ekspertise omkring drift og lovgivning i de frie børnehaver, samt mulighed for at følge det politiske arbejde på området. Det er et samarbejde, vi er glade for at have indledt, og som vi forventer os meget af i årene fremefter. Samarbejdet med de øvrige frie grundskolers foreninger fortsætter i en meget konstruktiv og samarbejdssøgende form. Det er en stor styrke for den samlede frie grundskole, at vi i mange sammenhænge optræder i fællesskab, og derved kan disponere og udnytte de fælles kræfter til gavn for alle skolerne. Det er en samarbejdsform, som vi i Dansk Friskoleforening bakker fuldt og helt op om, og et samarbejdsforum, som har fundet en frugtbar form. Dansk Friskoleforening samarbejder også tæt med Friskolearkivet i Ollerup. Et arkiv, hvis opgave er at samle og formidle friskolernes og friskolebevægelsens historie. Indenfor det seneste år har vi fra foreningens side især bemærket den meget store frivillige indsats, der er gjort fra arkivets side for at få interessen for arkivets opgaver bredt ud til en lang række friskoler. Det arbejde har resulteret i, at en meget stor del af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har knyttet tættere bånd til Friskolearkivet gennem et medlemskab, som indebærer et medansvar for institutionens overlevelse via et mindre kontingent. Kontingenterne er sammen med tilskuddet fra Dansk Friskoleforening og Den frie Lærerskole, Friskolearkivets økonomiske fundament. Folkeskolen og friskolen er ikke hinandens modsætning men hinandens forudsætning Folkeskolen er havnet i et stort krydspres mellem centrale krav, kommunernes økonomisk råderum og forældrenes forventninger. Det giver mildest taget lærerne en udfordrende skoledag. Senest i januar 2012 har vi set reaktionen fra Danmarks Lærerforening, som indkaldte til en ekstraordinær kongres, med det formål at sende klare signaler om lærerjobbet, og hvilke opgaver der løses og Dansk Friskoleforening Årsberetning

20 spørgsmål om hvilke, der ikke skal løses af lærerne i den fremtidige folkeskole. Vi må forvente, at det vil få afsmittende virkning på de frie grundskoler. De udfordringer, folkets skole er sat under pres af og ikke mindst den overordnede kommunale økonomi, har en konsekvens i en landsdækkende bølge af folkeskolelukninger. Når vi ser, at forældrene vil det anderledes og tager over og opretter en friskole i en række af de tilfælde, hvor kommunen giver op og lukker det lokale skoletilbud, så kan vi kun opfatte det på følgende måde; "Det er ikke folket, der lukker folkeskolen, det er folkets politikere". I Dansk Friskoleforening tager vi hånd om den udvikling og hilser de nye friskoler velkommen i familien, men omvendt ser vi det ikke som vores opgave at få lukket så mange folkeskoler som muligt, for at de kan genopstå som friskoler. Det primære mål er, at der er præcis det undervisningstilbud, forældrene efterspørger. Friskolerne har brug for en stærk folkeskole, hvor der er råderum for lærere og forældre til at skabe en god undervisning for børnene og et godt skoletilbud i overensstemmelse med forældrenes og samfundets ønsker. Det er den folkeskole, vi ser som vores forudsætning for at oprette og drive friskoler. Alle friskoler er grundlæggende protestskoler. De er en reaktion på et manglende tilbud fra det offentliges side. At reservere betegnelsen "protestskoler" til de skoler, som opstår på ruinerne af en folkeskole, er ganske enkelt ikke rigtigt. De nye friskoler udvikler meget hurtigt deres egen idé om undervisningstilbuddet og værdigrundlaget og bliver derved altid et andet skoletilbud end den lukkede folkeskole var. Man kan ikke gradbøje friskolerne og sige, at nogen er mere friskole end andre. Der er brug for fællesskaber friskolerne er en del af løsningen I den aktuelle samfundsdebat og debatten om skolen er der ét ord, som oftere og oftere går igen. Det er ordet "fællesskab". Det benyttes som en trylleformular, en måde at være sammen på, som er specielt god til at løse kriser. I krisetider skal vi rykke sammen og tage fælles ansvar. Slår man ordet efter, finder vi denne definition: "Fællesskab er en samling af mennesker, som bindes sammen af noget, de har til fælles, hvilket vil sige noget, de er enige om, har samme synspunkt på eller f.eks. en interesse, de deler med hinanden. Fællesskab kan også være sammenhold". Ordet fællesskab optræder i mange sammenhænge: praksisfællesskaber, forpligtende fællesskaber, religiøse fællesskaber, arbejds-fællesskaber, lokale fællesskaber, familie-fællesskaber, idé-fællesskaber, det europæiske fællesskab, digitale fællesskaber og listen kan fortsætte i det uendelige, for vi er enige om, at fællesskabet altid er en del af en løsning på en udfordring. Friskoler er også bygget op på fællesskabet som fundament. En gruppe af forældre finder sammen i ideen om at skabe deres egen skole for deres børn. Det kan lyde banalt, men uden det fællesskab, dét at en gruppe voksne slutter kreds om en skole, har man ikke en friskole. Det afgørende fællesskab fremgår også tydeligt af Dansk Friskoleforenings formålsparagraf: "Dansk Friskoleforenings formål er at styrke og fremme fællesskabet og samarbejdet. ". Når en ny skole anmoder om medlemskab af vores forening, skal man skrive under på, at man vil arbejde for dét formål, og vi optager ikke "friskolen", men den kreds, der er omkring friskolen; forældrene, de ansatte og andre, der støtter op om friskolen. Det er et formål, foreningen har haft siden grundlæggelsen i 1886, og vi finder fortsat, det er det rigtige formål at have og en flot målsætning at arbejde for. Det er den kerne, der binder os sammen som friskoler, uanset friskolernes forskellighed, som udmønter sig i mangfoldige værdigrundlag og ideer med undervisningen. Ideen om fællesskabet indgår, når forældre beslutter enten at oprette en ny friskole eller melde deres barn ind i en friskole. Det er de valg vi tager, og ikke viden, som afgør, hvem vi er. 18 Årsberetning 2011 Dansk Friskoleforening

21 "Prøve- og karakterfrihed sætter for mig at se lærerne friere i forhold til, hvordan de vil tilrettelægge undervisningen. Bente Larsen, mor til tre friskolebørn. Friskolebladet nr Går man ind på hjemmesiden for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) står der dette: Fællessamlinger Fællessamlinger er af stor betydning. De kan skabe sammenhold, selvværd og fremmer selverkendelse. Det er vigtigt at have flere ugentlige fællessamlinger i gruppen, hvor man synger sammen og snakker om forskellige emner, fx. Når jeg har fri kan jeg lide at.., om yndlingslegetøj, om dyr eller om mere pjattede ting man kan lave sjov med som Hvis jeg var et dyr, ville jeg være.., Når jeg bliver voksen, vil jeg være Et af de elementer i undervisningen, som går igen fra friskole til friskole er den daglige "morgensang", "fællessamling", "fortælletime" eller "morgensamling". Det er ikke et "fag" som kan testes, eller hvor man direkte kan måle effekten hos den enkelte elev. Det er et undervisningstilbud, hvor fællesskabet udleves i praksis og som giver børnene en fornemmelse af at høre til sammen med andre. Et eksempel på, at man ikke kan og skal måle "nytteværdien" direkte er følgende lille oplevelse: "En elev var til fysikeksamen i radioaktivitet. I samtalen med den beskikkede censor fortalte eleven engageret om madame Curie. I voteringen af præstationen spurgte censor læreren; har du undervist i madame Curie? Lærerens svar var; Nej, men for et par år siden fortalte en af lærerne til morgensamlingen om store opdagelser, blandt andet madame Curie s, og det må være det, eleven kan huske". Det er ikke sikkert, man lige nu og her kan se, hvad man skal bruge ny viden til, men hvis og når man har brug for den, så dukker den op helt af sig selv. På samme måde er det med fællesskabet. Det er ikke sikkert, vi lige i situationen kan se ideen med at søge sammen i fællesskaber og være en del af et større fællesskab ud over egen familien, lokalsamfund osv., men når vi står overfor en udfordring, vil fællesskabets betydning dukke op, og mange friskolebørn kan huske, da de sad til morgensamling, store og små spredt mellem hinanden, og de ved, hvad det betyder at kunne lytte og handle i respekt for og med andre. Friskolerne har ikke patent på det fællesskab. Det udleves mange andre steder. Men det er vigtigt for friskolerne at byde ind med viden og ikke mindst friskolernes opfattelse af værdien af, at fællesskab er en del af friskolehverdagen. Vi skal sætte ord på det, ikke ord i en flot målbeskrivelse af "fællesskabet" som fag. Det kan man ikke. Friskolerne har en forpligtigelse til at brede fortællingen om "fællesskabet" længere ud end i egne skolekredse. Det er et af områderne, hvor friskolerne er en del af den fælles løsning. Og vi skal ikke stoppe her, vi skal spille aktivt ind i den løbende debat om grundskolen og uddannelse af børn og unge. Der er på mange friskoler lavet "forsøg" med en række af de emner, der jævnligt melder sig i grundskoledebatten. Her kan friskolernes erfaringer være et værdifuldt input i debatten, og friskolerne kan og bør være med til at påvirke kursen for den samlede grundskoles udvikling. Det er her båndet knyttes til forældreansvaret og hermed friskolen. Dansk Friskoleforening Årsberetning

22 20 Årsberetning 2011 Dansk Friskoleforening

23 Hovedstyrelsen retter skarpt Vi har bedt tre hovedstyrelsesmedlemmer om at melde kulør og formulere deres erfaringsbaserede indspark til tre vigtige emner: forholdet mellem faglig profession og det nødvendige forældreengagement, lærergerningen som kald eller profession og sidst friskolernes omdiskuterede ansvarlighed. Profession versus forældreengagement Hvordan balancerer man mellem stort engagement og grænsen for indblanding i lærernes faglighed? Af Anne Tribondeau, forælder ved Refsvindinge Friskole og hovedstyrelsesmedlem i Dansk Friskoleforening Hvis jeg var forælder i Frankrig, hvor jeg er født og opvokset, ville spørgsmålet ikke være aktuelt. Dér er en klar grænse mellem hjemmet og skolen. De fleste skoler er indhegnede eller befinder sig bag mure. De franske forældre er oftest persona non grata i skoleområdet, der nærmest virker som en bastion, man skal generobre hver dag. Forholdet mellem forældre og lærere bygger mange gange på manglende eller ingen direkte kommunikation. Mistillid trives og kan nemt udvikle sig til en magtkamp med en kedelig tendens til at ende i en konfrontation. Ikke særlig produktivt, men meget fransk. I Danmark indbydes forældrene til at løse uddannelsesopgaven i samarbejde med skolen. Friskolen går endnu længere ved at anerkende forældrene som værende en aktiv ressource for børns læring. De motiveres til at engagere sig, hvilket er essentielt, hvis man vil fostre ressourcestærke forældre (i modsætning til forældre med ressourcer). Men, man må aldrig glemme at afstemme forventningerne, hvis man vil undgå misforståelser og mistillid. En af vores nyansatte lærere skulle undervise for første gang i min søns klasse. Jeg havde taget plads og fulgte med i timen med stor interesse for det liv, der blev skabt i lokalet. Vedkommende blev meget overrasket og noget nervøs over min tilstedeværelse. Jeg mærkede derfor tydeligt, at jeg havde været for engageret og havde dermed overskredet en grænse. Jeg havde slet ikke overvejet, at det kunne føles som indblanding i lærerens faglighed. Det var aldrig min intention at så mistillid tværtimod. Dansk Friskoleforening Årsberetning

24 Men jeg ved godt, at engagement kan vise sine mørke sider: en af dem er, når forældrenes egoisme overskygger. De bliver optaget af deres egne ambitioner og glemmer at tage hensyn, både hvad angår skolen, læreren og barnet. De er meget sårbare over for kritik. Deres barn er et projekt, som skal prioriteres frem for alt. Skolen ses som en tjenesteydelse, og læreren forventes at have ansvar for, at projektet bliver en succes, uanset om det er på bekostning af klassens trivsel eller fællesskabet. Fagligheden kan også vise nogle svaghedstegn, når læreren handler unuanceret i den tro, at hun udelukkende er kompetent ved at være fagligt, socialt og pædagogisk dygtig. Lærerne kan altså overse, at forældrene har en helt anden indgangsvinkel til deres barn. Ingen kender børnene bedre end forældrene selv. Det livsforløb og den fælles udvikling, de har været igennem, er deres kompetence. "Man lærer ikke kun i skolen. Man lærer også i livet - men med brugen af ordet faglighed, gøres den ene viden finere end den anden" (DPU-lektor Bernard Eric Jensen i et interview til Folkeskolen.dk). Jeg tror, at gensidig respekt og ikke mindst accept af hinandens kompetencer og ressourcer er essentielt for at opnå et tillidsfuldt samarbejde mellem børn, forældre og lærere. Det er hverken en overenskomst eller en kontrakt, som skal definere forholdet mellem skolen og forældrene. Man skal opnå og opretholde en balance ved at acceptere, at vi er ligeværdige parter med forskellige roller, som hver især bidrager til den ligevægt, der er kernen i et godt skoleliv. 22 Årsberetning 2011 Dansk Friskoleforening

25 "Nej, friskole, vi må videre. Jeg glemmer ikke alle de gode oplevelser, du har givet mig og mine børn. Morgensang og fællesskab, skoleglæde med øje for det enkelte barn. Tak for nu. Gunilla Paulsen, tidligere friskoleforælder med fem børn, som nu går i folkeskole. Friskolebladet nr Lærergerningen - kald eller profession? Af Henriette Haar Mønsted, lærer ved Friskolen i Lemming og hovedstyrelsesmedlem i Dansk Friskoleforening I gamle dage tænkte man, at et kald, det fik man fra Gud. Hvad betød det? Det betød, at opgaven har et dybere sigte end bare at gøre skolens elever i stand til at klare sig i det almindelige hundeslagsmål at få succes som det hedder for tiden. Det drejer sig ikke om at få eleverne frem i top ti i en eller anden abstrakt verdenssammenhæng. Men om at gøre alt for at forberede hver enkelt til vejen gennem livet. Succeskriteriet er ikke økonomisk, men menneskeligt. Eller eksistentielt, for at sige det lidt højtideligt. For en grundtvigsk friskole går det eksistentielle ikke bare på den enkelte, men på Danmark som vores skæbnebestemte fællesskab, på Europa, på verden. At være kaldet betød altså oprindelig at være udvalgt til at gøre noget enten af en indre nødvendighed eller Gud. Spørger man på friskolernes lærerværelser i dag, findes der næppe mange, der vil sige, de er kaldet. Men ville svaret så være, at det i dag er en profession at være friskolelærer? Altså en faglig beskæftigelse, som man er uddannet og ansat til at udføre? Jeg har naturligvis ikke lavet en ph.d. om den sag, men jeg har en fornemmelse af, at friskolen for rigtig mange af os er en livsform, hvor man hele tiden balancerer knivskarpt mellem det at være en del af skolens fællesskab og at være ansat. Altså, at man på arbejdslørdagen luger ukrudt på lige fod med forældrene og ugen efter har den svære samtale med forældrene om netop deres barn, der mistrives eller har faglige vanskeligheder. Det er i de sammenhænge, det tætte forhold kommer til at stå sin prøve. Det er der, man som lærer trækker på sine erfaringer og - ikke mindst - sin faglighed. Det er også i de sammenhænge, at det er vigtigt med gode kolleger, som man kan vende de problemstillinger med, man møder i sin dagligdag. Nye øjne ser nye vinkler, og dermed får man måske et mere nuanceret billede. For vi må erkende, at en af menneskets store svagheder er, at vi kan være så indsyltet i en sag, at vi får blinde pletter. Når det er besværet værd at finde den hårfine balance, skyldes det, at samværet med børn og forældre, som har lyst til at være en del af et fællesskabet - og måske også har forstået, at de er en del af noget større, giver glæde og dermed overskud selv på en regnvåd novemberdag. I det daglige samvær med børn i forskellige aldre genoplives og genopleves verden påny som da Mia fra første forleden morgen spurgte: Henriette, sig mig lige engang: Hvordan ser Helligånden ud? Ja, så er vi i gang med at undersøge verden påny. I samværet med børnene øser du som voksen af din viden og dit overskud. Man kan godt efter nogle år føle sig lidt drænet eller tørlagt, hvis ikke man sørger for at hente ny inspiration gennem efteruddannelse eller ved at vende bøtten, ændre skemaets grundstruktur, eksperimentere med undervisningsmetoder eller lave flere undervisningsrelaterede ture ud af huset. Man må naturligvis altid tænke over, om det man gør ligger inden for skolens ideologiske ramme. I den grundtvig koldske friskole er der nok ikke mange, der synes, det ville være rimeligt at afskaffe morgensang og fortælling for eksperimentets skyld. Man skylder også forældrene at begrunde eksperimenterende undervisning, fordi mange forældre husker fra deres egen skoletid, at man havde for fra side x til y. Men heldigvis er det sådan i dag, at de fleste forældre som udgangspunkt har tillid til, at vi vil deres børn det bedste og derfor er parate til at give os ret frie hænder. Dansk Friskoleforening Årsberetning

26 Ansvar og frihed - hånd i hånd Af Uffe Kirk, skoleleder ved Gudenådalens Friskole og hovedstyrelsesmedlem i Dansk Friskoleforening Socialdemokratiet og børneog undervisningsminister Christine Antorini (S) har i vinteren 2012 været langt fremme med påstanden om, at de frie skoler ikke tager socialt ansvar, og at friskolerne bør kunne straffes økonomisk, hvis det ikke er de "rigtige" elever, der finder vej til skolen. Indledningsvis vil jeg holde fast i den tradition, vi har i Danmark, der går ud på, at når en gruppe mennesker vil lave noget i fællesskab, så kan det lade sig gøre, uden at staten i øvrigt skal blande sig. Det er hele grundtanken om andelsbevægelsen, jeg refererer til. En gruppe mennesker, der vil noget i fællesskab, skal jo være enige om, hvad de vil, og alene derfor er det absurd, at friskoler eventuelt skal pålægges at optage bestemte elever. Hele vores skoleform baserer sig på, at det er brugerne, der gerne vil have ansvaret for skolen og dermed arbejder for og med skolen, og ikke staten, der bestemmer, hvem der skal være tilknyttet en fri skole. Det handler dybest set om, hvorvidt staten skal blande sig yderligere i vores skoleform og dermed forårsage endnu et skridt i retning af statsstyring af de frie skoler, eller om friheden skal bevares på dette punkt. Det giver jo ikke mening at blive ved med at kalde vore skoler for "frie skoler", hvis friheden reelt indskrænkes bid for bid. Alene i min tid i den frie skoleverden har frihedsindskrænkningen haft navne som, "U, Ø & F tid", "detaljerede undervisningsplaner med mål og delmål" og værdier defineret af staten, "statsdefineret evaluering", "APV", "undervisningsmiljøvurdering", "certificeret tilsyn", pålagte "politikker" for stort set alt, og nu vil staten så blande sig i hvilke elever, der skal gå på friskolerne. Alt sammen er tiltag, der er "til vores eget bedste", men altså kun minimalt defineret af os selv. Bevares, vi må gerne tage ansvar, men altså kun ansvar, der er defineret af staten! Og det sker i den bedste mening - i Grundtvigs eget land!! Frihed kan ikke gradbøjes, og tilsynet med, om skolen er god nok, varetages nu engang bedst af forældrene. Er skolen god, bliver den søgt af nye børn (og forældre), og så blomstrer den, og det modsatte kan også ske. Hvor svært kan det være! Men hvad mener man egentlig med socialt ansvar? Handler det om socialgruppe 4 og 5? Handler det om indvandrere? Handler det om specialundervisning? Eller noget helt andet? Svaret blæser i vinden, for ingen har ulejliget sig med at definere "socialt ansvar". Hvis det handler om socialgrupperne, rammes der forbi. Danmarks Statistik udarbejdede en analyse i 2009, hvoraf det tydeligt fremgår, at der ikke gennemsnitligt betragtet er forskel på socioøkonomien blandt forældrene i de frie skoler og forældrene i folkeskolen. Hvis det handler om indvandrere, er det slående, at netop på dette punkt har de frie skoler en andel af tosprogede elever, der svarer til folkeskolens. De frie skoler tager ansvar, og de indvandrere, der går i frie skoler, klarer sig efterfølgende godt i det danske samfund. Handler det om specialundervisning, skal det for det første slås fast, at vi ikke må oprette specialklasser på de frie skoler. For det andet oplever jeg, at vi bliver kontaktet 24 Årsberetning 2011 Dansk Friskoleforening

Fakta. om private grundskoler

Fakta. om private grundskoler Fakta om private grundskoler Fakta om private grundskoler Udgivet marts 2019 Af Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier (Stiftet 1891) Ny Kongensgade 15, 3. 1472 København K Tlf. 33 30 79 30 info@privateskoler.dk

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 14. oktober 2010

Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 14. oktober 2010 - vi vil være verdens bedste skole for børn Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 14. oktober 2010 Skoleleder Lisbeth Qvortrup bød alle velkommen til N. Kochs Skoles årsmøde torsdag den 14. oktober 2010

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 235006 Skolens navn: Stenløse Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,

Læs mere

på, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.

på, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med. Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280405 Skolens navn: Romalt Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jens Chr. Pedersen

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

LILLESKOLETRÆF Alt i alt håber vi, at Lilleskoletræf 2017 vil klæde bestyrelser og ledere endnu bedre på til at skabe skole nu og i fremtiden.

LILLESKOLETRÆF Alt i alt håber vi, at Lilleskoletræf 2017 vil klæde bestyrelser og ledere endnu bedre på til at skabe skole nu og i fremtiden. INVITATION LILLESKOLETRÆF 2017 Velkommen til Lilleskoletræf 2017. Hvad skal der til for at lave lilleskoler i dag? Og hvorfor er det stadig vigtigt? Det er nogle af de spørgsmål vi skal zoome ind på og

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stenløse Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stenløse Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stenløse Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 235006 Skolens navn: Stenløse Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten Møller

Læs mere

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE VELKOMMEN I FRIE BØRNEHAVER OG FRITIDSHJEM Denne pjece er til dig, som er ny forælder i en af Frie Børnehaver og Fritidshjems tilknyttede selvejende eller private institutioner.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning

Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Jeg indledte Jens Andersens oplæg med at fortælle om - og vise en video af - vores nyformulerede værdigrundlag. Jeg har besluttet i år at skrive en lidt

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt

Læs mere

Nyhedsbrev 9. februar 2016

Nyhedsbrev 9. februar 2016 Nyhedsbrev 9. februar 2016 TRÆD VARSOMT I SKOLEN FOR DER BLIVER MENNESKER TIL. (Christen Kold) Skolens nyhedsbrev denne gang skal ses i lyset af skolens kommende Generalforsamling onsdag, den 6. april

Læs mere

Ledelsesberetning 2016

Ledelsesberetning 2016 1 Ledelsesberetning 2016 De sidste 8 år har vi haft et positivt resultat og 2016 er ingen undtagelse, det er det bedste resultat nogensinde. Elevtallet har været stadigt stigende og endnu et år kan jeg

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Staby Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017

Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017 Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017 Så er endnu et år gået på syd området største skole. I 2016 har vi haft i alt 195,9 årselever med følgende fordeling friskolen

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Nordskovens Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Nordskovens Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Nordskovens Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 473012 Skolens navn: Nordskovens Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Torsten

Læs mere

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Året med de mange ad hoc udvalg. Da jeg satte mig for at skrive bestyrelsens beretning, fandt jeg alle referaterne frem

Læs mere

Lilleskoletræf 2016. Kære bestyrelser og skoleledelser

Lilleskoletræf 2016. Kære bestyrelser og skoleledelser Lilleskoletræf 2016 Kære bestyrelser og skoleledelser Velkommen til Lilleskoletræf 2016. At gå i, arbejde i, være forældre i den danske grundskole har ikke i mange år, om nogensinde, haft så stor bevågenhed

Læs mere

Skolelederens indlæg til generalforsamlingen d. 18. april 2016

Skolelederens indlæg til generalforsamlingen d. 18. april 2016 Skolelederens indlæg til generalforsamlingen d. 18. april 2016 Endnu et skoleår er snart ved at være gået. Hvert år ved denne tid, hvor jeg sidder og skal lave mit indlæg til generalforsamlingen, kommer

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Lærernes og pædagogernes ansvar

Lærernes og pædagogernes ansvar Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Klim Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Klim Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Klim Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 811007 Skolens navn: Klim Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Inger Lund Gregersen 2. Angivelse

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280218 Skolens navn: Stepping Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Hejin Andreasen 2.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

DEN GODE OVERGANG. til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Generalforsamling Vester Skerninge Friskole 29. marts 2012

Generalforsamling Vester Skerninge Friskole 29. marts 2012 Generalforsamling Vester Skerninge Friskole 29. marts 2012 DIAS 2: Oplæg og drøftelse på GF Bestyrelsen aflægger kort beretning Skolelederen aflægger kort beretning Bestyrelsen forelægger det reviderede

Læs mere

Kære kolleger, forældre og elever på NBL

Kære kolleger, forældre og elever på NBL Kære kolleger, forældre og elever på NBL 16. december 2015 Juleferien står for døren og det er tid til ferie og samvær med familie og venner. Det er en tid som vi har ventet utålmodigt på, ikke mindst

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lidt historie Gjerndrup Friskole er startet den 10.august Skolen startede med at leje den nedlagte folkeskole af kommunen. Ved skolestart var

Lidt historie Gjerndrup Friskole er startet den 10.august Skolen startede med at leje den nedlagte folkeskole af kommunen. Ved skolestart var Lidt historie Gjerndrup Friskole er startet den 10.august 1990. Skolen startede med at leje den nedlagte folkeskole af kommunen. Ved skolestart var der 32 elever. Allerede tre år efter køber Gjerndrup

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Odense, den 13. marts 2014 Kære Forældre- og Skolekreds ved FCO Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Dagsorden:

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 557007 Skolens navn: Friskolen i Bramming 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Christel

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet

Læs mere

Velkommen til et nyt skoleår!

Velkommen til et nyt skoleår! Velkommen til et nyt skoleår! August betyder skolestart, og med dette nyhedsbrev vil Skoleafdelingen byde velkommen til alle elever og forældre. Vi er glade for, at I har valgt, at jeres børn skal gå i

Læs mere

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og

Læs mere

Uge

Uge Nyhedsbrev Michael Skolen Uge 33 2018 www.michaelskolen.dk/nyhedsbreve/nyhedsbreve/ UGEN Nye lærere Års jubilæum Birger Bengtsson Ledige pladser i børnehaveklassen Audonicons bogbus Frugt i haven Bærbars

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Skole

TILSYNSRAPPORT. Skole TILSYNSRAPPORT Tilsynsførende Kent Lykke kent@uhrefriskole.dk Tlf. 28713934 Skole Feldborg Frie Børneunivers Bredgade 76 7540 Haderup Skolekode 280654 Tilsynsperiode 1.8.2015 til 19.4.2016 Kære bestyrelse,

Læs mere

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en

Læs mere

LILLESKOLETRÆF Til dette års træf skal vi mødes om nogle af de udfordringer,

LILLESKOLETRÆF Til dette års træf skal vi mødes om nogle af de udfordringer, INVITATION LILLESKOLETRÆF 2018 Velkommen til Lilleskoletræf 2018. Hvad er det for et samfund, vi laver lilleskole i og lilleskole til? Hvad er det for fællesskaber og offentligheder, der omgiver vores

Læs mere