Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev

Transkript

1 Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev 18. marts, Fotograf: Trine Kjergaard, The Blue Room. Sted: Sommerskoleophold i Silkeborg Kommunale Tandpleje, august 2014.

2 Leder: OK status og resultater Den korteste vinter i lang tid er nu ved at være ovre, og foråret ser ud til allerede at melde sig her midt i marts måned. Det giver mulighed for i et varmt hjørne i haven i læ at gøre status over den nu afsluttede OK 15. Er der også her noget at varme sig ved? Kort efter at Forhandlingsfælleskabet var nået til enighed med Kommunernes Landsforening efter 65 timers forhandling, udtrykte Dennis Kristensen fra FOA det meget godt sådan her: Det er ikke prangende. Der er ikke guld på garageporten. Men vi er tilfredse med at bevare reallønnen og sikre en fremgang. Reallønnen ser ud til at blive sikret de kommende tre år i form af samlede aftalte lønstigninger på knap 5 procent meget jævnt fordelt over perioden med to forhøjelser pr år. Det svarer til den forventede prisudvikling. Reallønnen sikres derfor kun i form af Reguleringsordningen, der forventes at udmønte 0,6 procent ved de organisationsbestemte midler, der blev fastsat til 0,4 procent af lønsummen. Reguleringsordningen er således blevet videreført, men med et Privatlønsværn, der sikrer, at de offentlige lønstigninger ikke løber fra de private lønstigninger, som det skete efter OK 08, hvor resultatet blev, at arbejdstagerne på forhånd skyldte midler forud for OK 11. Sagt på en anden måde ønsker de offentlige arbejdsgivere for enhver pris at undgå, at det offentlige bliver lønførende i forhold til det private arbejdsmarked. Udover disse kontante gevinster, blev der også aftalt en del mere bløde krav af både generel interesse og på mere specielle områder. Specifikt for kommunal tandpleje De resultater, der mere specifikt påvirker tandlægerne i den kommunale tandpleje, blev til over hele tre forhandlingsrunder. Under forhandlingerne var især vores arbejdstidsbestemmelser i fokus. Under forhandlingerne lykkedes det at få formidlet en mere nuanceret indsigt i dagligdagen i en kommunal tandpleje, så bestemmelserne i overenskomsten om arbejdstid kom til at fremstå mere rummelige end KL i første omgang havde fortolket dem. DOFT kunne med eksempler på lokale aftaler fortælle om en stor grad af fleksibilitet omkring tilrettelæggelsen, der dels udsprang af ledelsens tandlægelige baggrund, men også af medlemmernes entusiasme og interesse/ejerskab i at bevare den kommunalt forankrede offentlige tandpleje på kommunale klinikker. Parterne blev derfor enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der frem mod OK 18 grundigt kunne beskrive problemstillingen og eventuelt udarbejde en moderniserende tekst til forhandling ved OK 18. Herved undgik tandlægerne at få trukket en ændring af arbejdstidsbestemmelserne ned over hovedet, som det skete for lærerne ved OK 13. I forhold til det aftalte projekt fra OK 13 frem mod OK 15 - om blandt andet normeringsbestemmelserne om tandlægemonopolet på ledelsen af den kommunale tandpleje - måtte KL erkende ikke at have løftet deres opgave og projektet blev derfor videreført som et OK 15 projekt. DOFT s krav til KL om flere centralt aftalte tillæg fik desværre heller ikke denne gang positiv accept fra KL s side. På samme måde måtte KL acceptere, at forsøgsordningen med andre forhandlingsregler for ledelsesgruppen i den kommunale tandpleje fortsætter som en forsøgsordning. Det sker på grund af manglende udnyttelse og

3 evaluering sammen med muligheden for højere individuelt aftalt arbejdstid (Plustidsaftalen). KL s stort anlagte reduktion af regler for lokal løndannelse blev henlagt til en central arbejdsgruppe frem mod OK 18, hvor essensen af kommissoriet kort kan beskrives som en revitalisering af den gamle aftale set i lyset af de små aftagende midler, der er blevet anvendt de to sidste overenskomstperioder. Tilbage stod så for femte gang i træk i lighed med AC-området ønsket hos begge parter om forbedring af pensionsprocenten. Med et lille fradrag for tjenestemændene denne gang blev forhøjelsen på 0,62 procent, så procenten nu er 20,27 procent. Alt i alt kan OK 15 efter min mening derfor bedst betegnes som en gedigen aftale, der skaber god og nødvendig ro for kommunal tandpleje de næste tre år frem mod OK 18 og med den forbedring i forhold til OK 13, at der var mere balance mellem de knappe midler, der blev udmøntet, og de af KL s krav, der blev opfyldt ved forhandlingerne på det kommunale område. Lørdag den 7. marts blev forhandlingsresultatet OK 15 sat til debat på Forhandlingsrådsmødet. Forhandlingsrådet fandt, at i den givne situation, var resultatet det bedst opnåelige og enstemmigt blev det anbefalet, at der stemmes JA ved urafstemningen blandt medlemmerne. Resultatet af urafstemningen skal afleveres til AC i starten af april, så når du læser dette er urafstemningen allerede godt i gang. Forhandlingsudvalget håber mange vil følge anbefalingen og stemme JA, så vi både får en høj stemmeprocent og et entydigt ja til OK 15 fra tandlægerne. Carsten Christensen Formand for forhandlingsudvalget.

4 Profil af Odder Kommunale Tandpleje Se nøgletallene på I Odder er visionen livslang tandsundhed, tandbevidsthed og tandtrivsel. De 18-årige skal have sunde tænder og få fyldninger. Med fra tandplejen skal de have gode vaner, viden og tryghed. Samtidig har man en meget klar prioritering, der lyder: Forebyggelse over reparation - barnet over tanden. Nyt fokus på de cariesaktive patienter "I 2005 tog vi en bevidst beslutning: Vi ville ud af behandlingssumpen. Vi så på en del cariesaktive patienter, hvor der hele tiden kom nye cariesangreb. Vi gennemgik kontinuationerne på godt 10 af disse patienter, og sagde til os selv, det her er ikke godt nok." Marit Jøssing, overtandlæge i Odder Kommunale tandpleje fortæller, at inden 2005 sagde de altid, lad os lige få lavet hullerne først og så bagefter gå i gang med de forebyggende tiltag. "Men vi nåede aldrig videre, og tænkte hver gang, vi må hellere se dem igen om fire måneder. Marit Jøssing forklarer, at Odder aldrig fik standset sygdommen, for der var jo ny caries ved hvert eneste besøg. De cariesaktive børn blev dengang undersøgt hver fjerde måned, men tandplejen måtte stille sig selv spørgsmålene: Har nogen børn fået sunde tænder af at blive undersøgt? og har vi gjort det rigtige for disse børn?. En del af disse patienter var tilmed blevet behandlingsangste! Vi fandt ud af, at vi måtte prioritere at standse sygdomsudviklingen i stedet for blot at behandle symptomerne. Marit Jøssing understreger, at der også blev snakket forebyggelse med patienterne før Hun bruger et isbjerg som illustration af den nye måde at tænke på: Når der er et synligt cariesangreb, er der helt sikkert mere caries på vej, fordi sygdommen findes i patientens mund. Vi må

5 altså arbejde med, siger hun, at påvirke miljøet i mundhulen og dermed balancen mellem deog remineralisering. For os har det været rigtigt at ændre tankegang. Det var ikke nemt i starten, men nu er der ingen, der er i tvivl om, at vi går den rigtige vej. Vi bruger selvfølgelig den samme tankegang når det drejer sig om omsorgs- og specialtandplejepatienter. På et internatmøde besluttede man i tandplejen at arbejde med anerkendende kommunikation. Hvis vi skulle lykkes med at påvirke miljøet i mundhulen, skulle vi have vores patienter til at ændre vaner derhjemme. Derfor blev vi nødt til at arbejde med vores kommunikation. Vi besluttede også, at vi skulle have forældrene med til behandling hver gang, indtil eleverne går i klasse. Mindre skolebørn har ikke en chance for at ændre vanerne i hjemmet og i øvrigt heller ikke motorikken til at kunne børste tænderne rene. Det vigtigste for denne udviklingsproces var de bevidste valg: 1. Vi vil påvirke årsagen til caries, ikke blot behandle symptomerne. 2. Vi vil have forældrene med til alle besøg. 3. Vi vil bruge anerkendende kommunikation. Nu kommer børnene og de unge ikke så ofte for at blive undersøgt, men ofte for forebyggelse! De får træning i at bruge tandbørsten, så tænderne bliver rene, en snak om kost og instruktion i brug af tandtråd. De får fissurforsegling, fluor, information om mundhygiejne, alt det, som vi ved påvirker miljøet i mundhulen. Da vi havde arbejdet med det her et par år, kom vi frem til, at vi havde et langsigtet mål: Når de 18-årige forlader os - og det er de fleste der bliver i tandplejen til de er 18 - så skal de have sunde tænder eller ganske få fyldninger, de skal have gode vaner med hensyn til mundhygiejne. De skal kunne børste deres tænder rene, bruge tandtråd, vide, hvad der er sund kost og være trygge ved at gå til tandplejen. Når det lykkes, synes vi at vi har givet dem en gave for livet. Det, at vi ser på det langsigtet, betyder, at vi har 16,5 år, hvor vi skal træne dem i selv at passe på deres tænder. Vi kan godt rose et barn eller en ung for de små forbedringer de opnår undervejs, for det hele er en del af en langsigtet strategi. Bruger plaktal aktivt Ved hvert eneste besøg noterer vi plaktal. Nogle gange kan børnene selv huske plaktallene, og på den måde kan man rose, støtte og vejlede, når de kommer til mundhygiejnestøtte. Plaktal er enkle at bruge og et rigtig godt redskab. Indkaldeintervaller I Odder har man 20 måneders intervaller mellem indkaldelse til undersøgelse. Men vi bruger god tid, fortæller overtandlægen, vi sætter en halv time af til alle undersøgelser. En undersøgelse indeholder altid en risikovurdering: Hvad sker der for dette barn i de næste 20 måneder?. Ud fra risikovurderingen laver vi en individuel tandplejeplan, som aftales med det enkelte barn, forældrene eller med de unge. Hvornår skal barnet eller den unge komme igen? Er der 6 ere på vej, skal de fissurforsegles? Der bliver lavet en plan der indeholder alt der er vigtigt, tandbørstestøtte, fluor, traume, røntgen osv.

6 Klinikassistenter med egen aftalebog Klinikassistenterne har deres egne patienter. De har ansvaret for den individuelle profylakse samt tilvænning til for eksempel barnets første besøg hos tandlægen, til behandling, til aftryk osv. Klinikassistenterne undersøger også småbørnene. Det er tandplejerne, der undersøger alle de andre patienter. Da man startede med den nye ordning i 2006, blev børnene undersøgt hver anden gang hos en tandlæge. Tandplejerne udfylder også stamkort til OR og laver udskrivningsbrevene på 18-årige. Nogle af dem laver mindre plastopbygninger for eksempel efter traumer. Cariesbehandling og beslibning "Beslibninger er jo noget, mange har været optaget af. Nogen har fået opfattelsen af, at når man siger non-operativ cariesterapi er det lig med beslibning - det mener vi ikke". Marit Jøssing fortæller, at beslibning er et rigtig godt redskab, hvis der ellers skulle laves en fyldning på for eksempel et 4-årigt barn. Hvis en randkrista på en 04 er er brudt ned er der helt sikkert cariesangreb på vej andre steder i munden. Hvis sygdomsudviklingen skal standses, skal de daglige vaner ændres, det er det vi kalder hjemmetandpleje, siger hun. I Odder er vi enige om cariesopfattelsen med isbjerget og vi bruger individuel behandlingsplan og risikovurdering. Det er helt grundlæggende og er ikke til diskussion længere. I den første tid af perioden, hvor vi ikke var enige, gennemgik vi en række afsnit i lærebogen Dental Caries, på vores fagmøder for tandlæger og tandplejere, og det var rigtigt givende. Marit Jøssing. "Hvis cariesangrebet ikke kan holdes rent, bruger vi beslibninger, så man kan børste på tværs og holde det rent. Det er enkelt og let, og det fylder ikke meget mentalt. Sådan tænker vi beslibninger. Hvis du laver beslibning uden at have opfølgende træning i renhold med, så er det ligegyldigt. Forældrene skal have tandbørsten i hånden. Beslibning er et redskab til at lette renhold, når der er approksimal caries." Undersøgelse om tandlægeangst Vi arbejder med at undgå tandlægeangst i Odder Kommunale Tandpleje. Når man arbejder med børn, har man en forpligtelse til at tænke i forebyggelse af tandlægeangst. Vi er i gang med en undersøgelse af de 18-årige sammen med en psykolog. De unge er i forbindelse med udskrivningen blevet bedt om at udfylde et meget omfattende spørgeskema, bl.a. om deres erindringer om tandpleje. Vi måler også tandlægeangst på DFS- skemaet og får de unge til selv at beskrive de dårligste og bedste oplevelser. Overtandlægen fortæller, at tandplejen netop er færdige med at samle spørgeskemaer ind, og nu skal vi til at finde ud af, hvad de kan se og læse ud af dem. Erindringerne bliver rubriceret i kategorier som for eksempel smerte, angst, tandplejepersonalets opførsel. Tandplejen vil gerne have mere viden, så de kan blive endnu dygtigere på dette område.

7 I tandplejens fokus på tandlægeangst har man i Odder haft en temadag om forebyggelse af tandlægeangst, hvor blandt andre Randi Abrahamsen og Dorte Haubek har været ude at holde foredrag. Det er en måde at få viden på et område, der fylder meget hos os. Det handler om at have barnet i centrum og at respektere de ting, barnet signalerer. Hvis du skal påvirke barnets vaner så skal der være tillid, kontakt og tryghed", forklarer Marit Jøssing. Dagligdagen Det er karakteristisk, at vi render rigtigt meget ind og ud hos hinanden. På den måde har vi en daglig kalibrering. Den allerbedste kalibrering er, at man ser på røntgenbilleder sammen og kigger patienten i munden, mens forældre hører det. Vi har øvet os på det i mange år. Vi siger ofte til patienten og forældrene: Jeg er usikker på, hvad der skal gøres, eller hvad det her er, så jeg henter lige en af mine kolleger. Overtandlægen forklarer, at når man arbejder med uddelegering af opgaver i teamet er det rigtig vigtigt at den enkelte undrer sig, når man ser noget man ikke kender, og at man kender sine egne begrænsninger. "I starten, da det her var nyt, stod der for hvert punkt i den individuelle tandplejeplan, hvem laver hvad. Er det tandplejeren, klinikassistenten eller tandlægen? Det gør vi ikke mere, for nu ved vi alle sammen, hvem, der har hvilke opgaver her i vores team. Vi brugte indfarvning på alle i starten, men nu bruges det efter den enkelte patients behov." Opgavefordelingen har været en glidende udvikling i Odder, fortæller Marit Jøssing. Hver gang vi har udvidet med en ny opgave til en faggruppe, har vi haft en temadag. Da klinikassistenterne skulle overtage opgaven med undersøgelser af småbørn, stod tandplejergruppen f.eks. for en temadag for klinikassistenterne, og da tandplejerne skulle have opgaven med at undersøge alle aldersgrupper, lave udskrivninger af 18-årige og udfylde ORstamkort, planlagde tandlægerne en hel temadag for dem. Sådan har vi typisk gjort, når vi skulle lave nogle ændringer i tandplejens opgavefordeling, siger Marit Jøssing og forklarer, at det er meget tilfredsstillende at der bliver skabt en fælles viden i tandplejen. Sårbare børn og unge Barnet kommer i tandplejen første gang, når det er ca. to år. Overtandlægen fortæller, at de i Odder har et godt samarbejde med sundhedsplejen i kommunen i forhold til at opspore udsatte børn. Sundhedsplejen kontakter tandplejen, hvis der er noget, de skal være opmærksomme på. En tandplejen har også en meget stor viden om familierne i lokalområdet. Det kan være at der er yngre søskende i en familie, hvor der er problemer med trivslen eller med tandsundheden. Vi har tjek på familierne, så vi relativt tidligt kan gribe ind. Der er etableret et særligt tandplejeteam med fokus på de sårbare børn og familier i efteråret 2014, og om det fortæller Marit Jøssing, at det er vigtigt at samle de sårbare hos et team, som så kan opbygge viden og erfaring med denne gruppe børn og unge. Det er jo en vanskelig opgave, konstaterer hun. Hver gang de ansatte i tandplejen har kontakt til en familie, de tænker der skal holdes fokus på, så overgår familien til dette nye team.

8 Et nyt hus Odder Kommunale Tandpleje er i starten af 2015 flyttet ind i det gamle Odder sygehus, som nu hedder Vitapark. Tidligere havde tandplejen to klinikker på Odders største skoler. Det er et spændende hus, fortæller Marit Jøssing. Vi er nabo til regionens klinik, altså Regionsspecialtandplejen. Vi låner deres klinik tre gange om ugen og har løbende sparring om specialtandplejepatienter. Vitapark er blevet opbygget løbende. Her bor iværksættere, her foregår kulturelle arrangementer, her er værksteder lægepraksis, børneteater. I huset er også kommunens visitationsteam, Børne-Familiecenteret samt genoptræning og aflastningspladser. Her er en massør, akupunktør og mange andre private aktører. Kunstneren Ole Grøn, der har værksted i huset, har lavet udsmykningen på klinikken sammen med børn og unge fra Odder. Frisen i venteværelset er lavet med to børnehavegrupper. Vægmaleriet er lavet sammen med en gruppe unge mennesker, der kalder sig kunstspirerne. Flytningen er gået rigtig godt, og vi har været meget optaget af sammenlægningen af to klinikker og dermed to kulturer. Vi havde i januar en teambuilding- dag, og vi har planlagt et internat i slutningen af april med den samme underviser. Temaet er, hvordan vi får skabt en ny kultur med det bedste fra to kulturer? Vi holder fællesmøder hver 6. uge og regner med at bruge forårets møder til at lære huset at kende. Marit Jøssing fortæller at sammenlægningen på Vitapark giver kæmpe fordele: Tandplejen bliver mere robust f.eks. ved sygdom og det bliver lettere for os at sparre med hinanden på kryds og tværs. En lille tandpleje Vi er en lille tandpleje i en lille kommune, og det har fordele og ulemper. Til nogle af specialfunktionerne kan vi ikke selv opbygge tilstrækkelig erfaring, så vi må hente hjælp udefra. For eksempel har vi et kirurgi-team fra Randers Kommunale Tandpleje til at løse kirurgiopgaverne for os. Vi er meget bevidste om at give opgaver fra os, når vi ikke selv har kompetencerne. En forandringsproces som tandplejen har været igennem i de sidste 10 år, er lettere at gennemføre i en lille organisation. Vi kender hinandens styrker og svagheder. Og vi kan give hinanden lov til at ønske specielle opgaver ud fra devisen: Det, som du gerne vil er du som regel god til. Og hvis du får lov til at have opgaven bliver du næsten altid endnu bedre til at løse den. Når det kan lade sig gøre kommer der noget godt ud af det.

9 Tandlægerne er teamledere, og en af opgaverne er at sikre, at dem, der får lov til at lave en opgave, har den rigtige viden, træning og oplæring. Det er tandlægernes ansvar. Vi har meget lidt udskiftning i medarbejdergruppen. Vi har nogen fantastisk dygtige klinikassistenter og tandplejere, og især klinikassistenterne har fået ny glæde ved jobbet efter at de fik deres egen aftalebog og ansvaret for egne patienter. Bonusinfo: Til sommer udkommer en ny udgave af cariologi bogen Dental Caries", hvor Oddermodellen nævnes i et af afsnittene. Se link til abstract, hvor Oddermodellen er beskrevet: "A functional dentition for all and for live Journal of oral rehab" Fejerskov, Bælum. (Kan ses på * Patientkasus fra Odder Kommunale Tandpleje Kasuistik som viser, hvordan vi arbejder i Odder. Den er vigtig fordi den viser, hvordan vi er lykkedes med at holde en cariesaktiv dreng ude af operativbehandling. Og holde fast i en dreng fra en meget sårbar familie. Han har kun fået beslebet 04- og exet -05, da den var tæt på fældning. Ellers har han klaret sig igennem mælketandsperioden uden operativ behandling. Dreng født april Urolig dreng. Mor har været alene med fire børn i en årrække. Mor har været indlagt med depression. Forløbet er præget af mange AP og UP. Indtil 09 ingen caries og pæn mh. Nov. 09 TP. US. Plaktal 2212, initialcaries mange steder. Fluor. 6+, 6- og 05- FF. Instr. i TB og TT Marts 10 KA. MH-støtte. Plaktal ,-6 og +6 FF. Fluor. Juni 10 KA. Mh støtte. Plaktal 1111,. Fluor. Samtale med mor om kost og sukker. Okt. 10 Mh-støtte ved KA. Plaktal Fluor. Caries 04- til beslibning. Dec. 10 Tdl. 04- beslebet til renhold. Plaktal Fluor. Samtale om tørret frugt. Maj 11 TP. US. Gingivitis generelt og nye initiale cariesangreb. Får kun hjælp til tandbørstning af mor engang imellem og kom alene i dag. Vi kontakter mor for at få hende med på klinikken til næste besøg. Fluor.

10 Juni 11 KA. MH-støtte. Mor med. Plaktal Fluor. 04- er pænt ren og gingiva sundt. Jan. 12 KA. MH-støtte. Plaktal Fluor. Reforsegling af 6+ og -6. Samtale om sukker. April 12 KA. plaktal Fluor. Caries 04- er stabilt og giver ingen gener. Juni 13 TP. US. BW. Caries til operativ behandling som vi afventer med behandling af, da han er meget nervøs for at skulle bores. Plaktal Han glemmer at børste tænder derhjemme. 4- er ved at eruptere. Fluor. Sept. 13 Tdl. 05-,2 beslebet for at sikre renhold af 4-. Fluor. Dec. 13 Tdl. Carieskontrol. Plaktal Instruktion i TT. Fluor Marts 14 KA. Plaktal Instruktion i TB og TT. Samtale om spise/drikkevaner. Marts 14 TP. BW til vurdering af 6-. Caries dentalis 6-,12. Tilvænning til behandling. Fluor. Reforsegling af +6,1 Maj 14 KA. Plaktal Samtale om sukker. Fluor. Tilvænning til behandling. Juni 14 Tdl. 6-,2 XP Bond, Filtek, A2E. 05- tabt så derfor muligt at lave fyldning direkte på fladen. 6-,3 FF. Nov. 14 TP. Hs pga gener fra -05 ved tygning. Fistel. -05 let løsnet. Rtg tæt på fældning. Dec. 14 Tdl. -05 ex. Marts 15 KA. Plaktal Nyt rtg 6-. Tid til vurdering hos tdl om beh 6-,1. FF af -6,7. Fluor. (Se bitewings næste side)

11 Bitewings fra juni 13

12 Nu er der åbnet for, at du kan stemme om resultatet af overenskomstfornyelsen. Du kan læse om resultaterne af forhandlingerne på Det er vigtigt at du er logget på doft.dk, inden du klikker på linket - ellers kan du ikke stemme. Link til afstemningen (det skal du finde på Klik på Svar på denne undersøgelse for at afgive din stemme. Se nedenfor: Hvis du har problemer med at logge ind eller afgive stemme, send da en mail til en@doft.dk for hjælp. Sidste frist for at stemme er tirsdag den 7. april kl. 12. *

13 Helst skal man have en god barndom Fotograf: Frederik Sparvath. Blue Room, Aarhus. (Modelfoto) maj 2015 inviterer Dansk Pædodontisk Selskab og De Offentlige Tandlæger hele det odontologiske team til en fællesnordisk konference med temaet sårbare børn. Praktisk info: Tid og sted: 28. og 29. maj 2015, Park Inn by Radisson, Engvej 171, 2300 Copenhagen S, Denmark. Tilmeldingsfrist: 20. april Pris: Tilmelding før 20.april: 3.500,00 DKK Ved tilmelding efter 20.april: 4.000,00 DKK. Arrangører: Dansk Pædodontisk Selskab og De Offentlige Tandlæger Case fra Københavns Kommune Case af Birgitte Uldum, afdelingstandlæge, Københavns Kommune, Børne og Ungdomstandplejen Konsekvensen af ikke at have en god barndom er alvorlig og veldokumenteret og vi har derfor valgt bl.a. at sætte fokus på emnet på konferencen d. 28. og 29. maj i København. Konferencen henvender sig til hele det odontologiske team. Dette giver god mening, da underretningspligten jo er personlig. Jeg ser frem til at tilbringe to dage sammen med gode kolleger fra hele Norden. Jeg modtager dagligt fra mine kollegaer i kommunen henvisninger af børn og unge, der har behov for tandbehandling under generel anæstesi (GA). I denne egenskab møder jeg af og til børn, der lever under forhold, der gør mig bekymret.

14 I forbindelse med forberedelserne til den nordiske konference om de sårbare børn i København d. 28. og 29. maj, benyttede jeg forleden dag en ledig stund til at mindes nogle af de børn, som jeg i de seneste år, har været bekymret for. Jeg kom bl.a. i tanke om et 7-årigt barn, der blev henvist til behandling under GA pga. multiple alvorlige cariesangreb, flere i permanente tænder. Barnet var for nyligt flyttet til kommunen. Historien, kort fortalt: Kort tid efter, at barnet var flyttet hertil, mødte den ene forælder op på den lokale klinik med barnet, fordi forælderen mente, at barnet havde tandpine. Min kollega fik at vide, at den fremmødte forælder ikke havde forældremyndighed, men at en proces med at opnå forældremyndighed var i gang. Den fremmødte forælder oplyste, at barnets anden forælder ikke vidste, hvor de to nu boede, og at de to faktisk var gået under jorden. Tandlægen overvejede på baggrund af bl.a. denne oplysning at underrette, men hun skønnede, at hun med en underretning måske ville miste kontakten til barnet, og valgte derfor at undlade dette, men at henvise til mig for tandbehandling. At være bange for, at en af forældrene mister kontakten til barnet ved en underretning er faktisk en dokumenteret barriere mod at underrette (Uldum et al 2010). En underretning skal imidlertid opfattes som et udtryk for omsorg og på lige fod med en hvilken som helst anden henvisning til en specialist, fx som når jeg henviser til kirurgi hos en specialtandlæge. Socialforvaltningen er i denne analogi specialist i at vurdere hvilken særlig støtte, et barn har behov for, ikke jeg. Birgitte Uldum. Jeg møder barnet kort tid efter til en forundersøgelse inden behandling i GA. Barnet er i grunden tillidsfuld, virker umiddelbart glad og ikke plaget af smerter, men der er indikation for behandling under GA. Imidlertid bemærker jeg, at barnet ikke går i skole og ikke har noget forståeligt sprog men gerne vil kommunikere. Denne bekymring deler jeg med barnets forælder, der er med på klinikken. Det resulterer i en meget lang samtale, under hvilken jeg bliver bekendt med, at barnet, udover ikke at gå i skole, i flere år har boet under stærkt kritisable vilkår hos en forælder, der ikke kunne tage vare på barnets bedste. Den medfølgende forælder fortæller åbent og ærligt om egne problemer i fortiden, især med stofmisbrug og alkohol i dagligdagen. Forælderen fortæller, at problemerne nu er overkommet, og at denne nu ønsker at opnå forældremyndighed over sit barn. På baggrund af samtalen oplyser jeg forælderen om, at jeg vil underrette Socialforvaltningen. Det giver forælderen sit samtykke til. Jeg giver ny tid til hurtig behandling under GA og sender samme dag underretningen. Barnet bliver problemfrit behandlet tre uger senere.

15 Efterord: Normalt ville min involvering slutte her, men en måneds tid senere får jeg en privat mail fra den forælder, jeg har været i kontakt med. Forælderen beklager sig over, at underretningen ikke hjalp med at opnå forældremyndighed over barnet, men derimod resulterede i en anbringelse. Personligt berører det mig oprigtigt, når barnet ikke bor med sine forældre. Imidlertid er jeg helt bevidst om, at dette 7-årige barns bedste ikke blev tilgodeset, hverken hos den ene eller hos den anden forælder. Og helst skulle dette barn jo også have en god barndom. Københavns Kommune har en handleplan om sårbare børn Når du er bekymret for et barn, som alle medarbejdere har kendskab til. Find handleplanen for Københavns kommune på Find også inspiration i Gentofte-modellen på * Tandpleje til socialt udsatte i Randers er kommet under kommunens vinger. - Frivilligheden er stadig omdrejningspunktet. Fotos i artiklen: Jonas Højgaard. Tandplejeprojektet Børsterne i Randers, hvor tandlæger, klinikassistenter og tandplejere tilbyder gratis arbejdstid og behandling til socialt udsatte voksne er nu kommet på Randers Kommunes budget. Der sker via en netop indgået partnerskabsaftale, hvor to forvaltninger i alt giver kr. til Børsterne over de

16 næste to år. Det giver ro, forklarer Vitus Jordan, formand og blandt initiativtagerne til Børsterne. Men Randers kan selvfølgelig kun behandle en brøkdel af de mellem og socialt udsatte voksne, der anslås at være på landsplan. Mange har ikke været til tandlæge i år og har haft kroniske tandsmerter i årevis, fortæller Vitus Jordan. Af: Lene Outzen Foghsgaard. Baseret på interview med Vitus Jordan, pensioneret tandlæge og en af initiativtagerne bag Børsterne. Da vi sidst talte sammen i september 2011, i forbindelse med et tema i nyhedsbrevet om tandpleje til socialt udsatte, var I fem tilknyttede tandlæger og fire klinikassistenter. Hvordan er det i dag? Siden har vi også fået tandplejere på banen. Vi havde en periode i 2012 og 2013, hvor vi ikke havde så meget tandfagligt personale tilknyttet, men så vendte det, og i 2014 havde vi 45 åbningsdage, hvilket er rekord for Børsterne. Vi har ikke faste åbningstider, men planlægger et kvartal eller et halvt år frem ad gangen. Det er vores samarbejdspartnere - personalet på værestedet Perron 4, hvor vores mobile bus holder - der visiterer patienter til os. I dag er vi engagerede personer involveret i Børsternes frivillige arbejde, ud af dem er 12 klinisk aktive både tandlæger, klinikassistenter og tandplejere. Jeg bruger mine erfaringer som tandplejeleder igennem mange år til at varetage det organisatoriske og administrative arbejde. Jeg er ikke længere selv klinisk aktiv. Foreningen Børsterne blev etableret i 2010 med projektstøtte fra Socialministeriet. Formålet var, dengang som nu, at kunne tilbyde gratis tandpleje. Typisk smertelindrende behandling, men også lidt større indgreb til gruppen af socialt udsatte borgere, der i årevis ikke har søgt tandlæge. I mange tilfælde drejer det sig om misbrugere med årelange kroniske tandsmerter. I dag har foreningen opbygget en egenkapital på kr. pga. støtte fra f.eks. Lions, Y's men, busleje og andre sponseringer. Med den nyindgåede partnerskabsaftale med to forvaltninger i Randers Kommune modtager foreningen årligt et tilskud på i alt kr. Aftalen vil blive drøftet igen i Læs partnerskabsaftalen mellem Børsterne og Randers kommune på For 3 ½ år siden talte du om, at Børsterne er det mest vellykkede tværfaglige samarbejde, du har oplevet. Er det stadig sådan? Ja, det er bestemt det mest vellykkede. På tværs af fag, kommunale sektorer og civilsamfundet nyder vi godt af hinandens faglige kompetencer. Vi kunne f.eks. ikke tilbyde gratis tandpleje, hvis ikke det var for mødestedet Perron 4's imødekommende indsats. De er bindeled mellem os og de socialt udsatte. Og uden kommunens positive indstilling til projektet kunne vi ikke få den arbejdsro og det økonomiske råderum, vi netop er blevet bevilliget.

17 Hvad er den markante forskel fra starten i 2010 og til i dag? For fire år siden var det et projekt - nu er det blevet et tilbud. Vi har været her i så mange år, at vi er blevet meget synlige for gruppen af socialt udsatte. De kender os og har tillid til os. Der er lige nu 50 på venteliste til behandling. Vi er altså ovre i noget, der er mere forankret, og dog er vi stadig sårbare, fordi tilbuddet jo beror på frivillighed. Frivillighed vil altid være en sårbar størrelse, for hvis alle frivillige pludselig holdt op, så var der ikke længere noget tilbud. Vitus Jordan. Hvad er kodeordet i forhold til den gruppe af borgere, der kommer hos jer i Børsterne? De har det virkelig dårligt odontologisk. Mange har måske haft kroniske smerter i ti, 15 år. Man dør ganske vist ikke af tandsmerter, men man tror man skal dø, så voldsomme smerter får man. Smerter fra tænderne ligger meget tæt på ens sanseorganer - synet, hørelsen, så når man har voldsomt ondt i tænderne, er det ikke sært, at man søger til stimulanser som alkohol og stoffer. Vi har rigtig mange misbrugere, der kommer hos os. For mig at se er det grotesk i 2015, i et velfærdssamfund som vores, at man som socialt udsat ikke får den rigtige hjælp til tænderne, lige så vel som man kan få hjælp til bolig og læge. DOFT vil gerne have ændret Sundhedsloven, så det bliver muligt for alle kommunale tandplejer at tilbyde ordninger som den i Herlev, hvor man i 21 år med succes har behandlet socialt udsattes tænder i kommunalt regi. Hvordan er dit syn på det? Det er et meget flot initiativ, der blev sat i søen i Herlev. I starten var det virkelig op ad bakke, men er nu kendt som en velfungerende ordning; dog stadig en forsøgsordning. Også i København, med projekt Bisserne, der har kørt i nu 12 år, er der skabt gode resultater, men det er stadig et projekt baseret på frivillighed. Der er ingen lovbestemte løsninger på området ikke endnu. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg ønsker brugerbetalingen fjernet, når vi taler om at etablere et mere permanent og statsligt tilbud til den store gruppe af socialt udsatte danskere, der i dag ikke går regelmæssigt til tandlæge. Jeg mener nemlig, at der vil være en restgruppe, vi aldrig når, hvis ikke vi fjerner brugerbetalingen. Initiativet, der arbejder for at skabe en holdbar og permanent løsning for de svageste voksne, det bakker jeg op, men jeg mener, at vi er nødt til at se på det økonomiske aspekt for den enkelte. Visionen er at gøre tandpleje vederlagsfri, ligesom det gælder for lægebehandlinger, uanset om tandpleje foregår i privat regi eller i offentlig. F.eks. bør gebyrerne for omsorgstandpleje og specialtandpleje afskaffes. Frivillighed vil altid være en sårbar størrelse, hvis alle frivillige pludselig holdt op, så var der ikke længere noget tilbud. Vitus Jordan. Du skrev i efteråret en kronik til Politiken sammen med overtandlæge i Randers, Lars Høvenhoff. Her anslår I, at der er over socialt udsatte med et behov for tandpleje, men at kun godt 4000 i dag får hjælp via frivillige initiativer som blandt andet Børsterne i Randers. Kan du uddybe? De tal er anslået, nogle vil sige, at der er op til socialt udsatte voksne der er ingen, der har de eksakte tal, men under alle omstændigheder er der tusindvis derude, der ikke får

18 den tandbehandling og forebyggelse, de har brug for, og meget tyder desværre på, at antallet af socialt udsatte stiger i disse år. Mange er bange for tandpleje og økonomien er en stor barriere. Jeg vil dog ikke tale alt for meget økonomi, for der er meget andet, der betyder noget. Tillid til behandlingssystemet, imødekommenhed, inklusion osv., men ingen tvivl om, at det, at det er gratis, betyder meget i forhold til, om man tager imod tilbuddet om tandpleje. Link til kronik i Politiken - skrevet af Vitus Jordan og Lars Høvenhoff. Find den på Fremtidens tandpleje i Danmark "Der bør være adgang til gratis tandpleje til alle og især de mennesker, der har mest brug for det, ligesom jo også tanken er i dag i kommunal tandpleje, at børn og unge med det største behov og den ringeste tandsundhed er dem, der får de fleste ressourcer. Det forsvinder i historiens tåger, hvorfor man i dag betaler for at gå til tandlæge, men ikke til læge. Selve tandplejeerhvervet blev etableret i slutningen af 1800-tallet, hvor det var et tilbud - mod betaling - til bedre bemidlede. I 1890'erne var der kun 80 tandlæger i Danmark. 80 tandlæger, der groft sagt må have lagt hovedlinjen for, hvordan voksentandpleje er indplaceret i dag. Tandplejen bør derfor i sin helhed nytænkes. Scenariet kunne være at opløse kommunal og privat praksis og skabe en form med det bedste fra begge med primært fokus på patienterne med de største behov. Som fagprofessionelle har vi nemlig alle et socialt ansvar. Vi må hele tiden eftersøge nye metoder til at nå de grupper, vi ikke når i dag bl.a. de socialt udsatte voksne og den restgruppe af børn og unge, kommunal tandpleje stadig ikke når. Som jeg ser det, kan vi i dag ikke komme meget længere i forhold til den sunde del af befolkningen. Opgaven er stort set løst; restgruppen må vi opsøge og nå på anden vis med hidtil uprøvede metoder. Jeg har ikke færdige bud på de løsninger, men hvis det fagprofessionelle sociale ansvar kun kan udmøntes gennem en reorganisering af indsatsen - ja, så er det vel det, der skal til." Vi har bedt Lars Høvenhoff, overtandlæge i Randers Kommunale Tandpleje og involveret i Børsterne kommentere på partnerskabsaftalen. Hvad har du af tanker i forhold til den nye partnerskabsaftale? Randers Kommunale Tandpleje er jo ikke formelt en del af aftalen. Men jeg tilskynder da personalet til at deltage. Eller det foregår egentlig på en dejligere måde. En klinikassistent, der har været med længe ved, at vi mangler tandlægekapacitet. Hun snakker med en vikar, vi har ansat. Det gør hun så godt, at vedkommende nu er en del af projektet, også selvom han fremadrettet får job i en anden kommune.

19 Jeg synes, det er en kadeau til de frivillige og bestyrelsen (jeg er ikke formelt bestyrelsesmedlem), at de har formået at holde fast i konceptet og engagementet, selvom satspuljemidlerne efter tre år var brugt. Nu er der via aftalen skabt nogle rammer, så tilbuddet kan videreføres. Kommunen sørger med nogle driftsmidler for, at Børsterne kan have åbent ca. to gange om måneden og behandle/smertestille de borgere, der er visiteret og har et behov. Der er dog venteliste. Jeg synes, som kronikken i Politiken også beskriver, at der fremadrettet skal kunne konstrueres en mere permanent ordning, der ikke er afhængig af frivillighed - så den kommunale tandpleje kan blive en del af 82A. Et eksempel: I sidste uge var der visiteret 20 på venteliste i Børsterne, og det er alle misbrugere med et kæmpe behandlingsbehov, som har tandlægeangst. Nogle er på vej ud af misbrug, hvor deres tandstatus er en barriere for at kunne komme videre. De borgere vil aldrig kunne få råd til den behandling, der skal til, sådan som lovgivningen er skruet sammen - og heller ikke med det latterlige forslag til ændring, der er fremsat. Respekt for den opsøgende indsats men at ændre fra 800 til 600 kr. (Sådan som jeg lige har hørt og læst det) hjælper ikke disse borgere, der ikke har en krone. Hvor skal de få en tredjedel af de en behandling vil koste? Her kunne kommune og region sørge for at få saneret vedkommende, og private og frivillige konstruktioner kunne sørge for nogle proteser. Men det kræver at skodderne nedbrydes. At de midler, der er til rådighed, kan komme i spil til gavn for dem der har brug for det. Hvor ser du fremtidens tandpleje i forhold til DOFT's udmeldinger om, at både unge i zone 3 og 4, mange flere ældre i omsorgstandplejen og den store gruppe af socialt udsatte voksne skal knyttes nærmere til kommunal tandpleje? Som konsulent med rigtig mange sager og med Randers som en af de kommuner, der sørger for at leve op til at få midlerne i spil, ser jeg også mange helt unge der er faldet ud af systemet. De havde også megen caries som årige, mange udeblivelser - og nu som 24- årige har de f.eks: Seks kindtænder, der ikke står til at redde. Hvordan kan vi gøre dette bedre? Jeg synes, det skulle være valgfrit i en periode på 3-5 år, hvor de svageste kunne fortsætte i kommunalt regi. Jeg synes, som kronikken i Politiken også beskriver, at der fremadrettet skal kunne konstrueres en mere permanent ordning, der ikke er afhængig af frivillighed - så den kommunale tandpleje kan blive en del af 82A. Lars Høvenhoff. Inddragelse af socialrådgivere (evt. på frivillig basis) kunne være en ide i forhold til at hjælpe med ansøgningshurdlen. Til at aftale afdragsordninger. Vi har også etableret "follow-you" funktion, når vi har lavet tilvænning og skabt trygge rammer til tandbehandling. Så følger en tandplejer borgeren til en frivillig privatpraktiserende der hjælper med de lidt mere komplicerede behandlinger, hvor bussens instrumentarium ikke slår til.

20 DOFT stiller skarpt på social tandpleje DOFT præsenterede på TR-konferencen den 5. marts fem nye flyers, der fortæller de gode historier i DOFT. To af de fem tager udgangspunkt i DOFT's sundhedspolitik, hvor et særligt fokus er lagt på de socialt udsatte grupper i tandplejens Danmark - inden for gruppen af børn- og unge, voksne og ældre. DOFT arbejder målrettet på at ændre sundhedsloven, så forsøgsordningen i Herlev, der har fået op mod 70 procent af socialt udsatte til at gå til tandlæge mod kun 30 procent på landsplan, kan udbredes til hele landet. DOFT arbejder på at få ordninger til socialt udsatte gjort permanente og statsfinansierede, så Ulla og Johnnys tænder kan behandles, også når satspuljemidler og andre ordninger ophører. Find de to flyers "Ullas tænder" og "Johnnys tænder" om social tandpleje på (Find også vores andre flyers her). * Find DOFT på Facebook Her udveksler vi nyheder, viden og idéer og fortæller om nye kurser og arrangementer. Hvis du vil følge os og vide, når der sker noget på siden så klik på synes om os på: