TIL ELEVERNE. fra klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG

Transkript

1 TIL ELEVERNE fra klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG

2 Materialet er indsamlet og redigeret af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SIND s Pårørenderådgivning. Lay-out: Morten Lind Pedersen, SIND s Pårørenderådgivning Januar, 2006

3 SIND s Pårørenderådgivning har gennem flere år undervist i folkeskoler, hvor unge og voksne pårørende til en psykisk syg person har fortalt, både om deres opvækst med en psykisk syg forælder eller søskende og besvaret generelle spørgsmål om psykisk sygdom. Dette arbejde har inspireret os til at lave et materiale om emnet til både elever og lærere. Dette hæfte er til jer elever. Materialet er udarbejdet af Joan Stæhr, der er undervisningskoordinator, børnegruppekoordinator og gruppeleder i vores børnegrupper. Tak til Nicoline Werdelin, der har givet tilladelse til at vi må bruge dele af HOMO METROPOLIS. HOMO METROPOLIS handler om børn med en psykisk syg mor og har været bragt i Dagbladet Politiken i perioden

4

5 Så lå hun det meste af dagen for nedrullede gardiner, og somme tider, når jeg skulle i skole om morgenen, kunne hun sige, at hun nok ikke var der mere, når jeg kom hjem. Det var svært at tvinge mig selv i skole på de præmisser, og jeg pjækkede ret tit for at blive hjemme og passe på hende. Mange børn og unge, der er pårørende til en psykisk syg søskende eller forælder går rundt med bekymringer og vanskeligheder, som de ikke har nogen at dele med. I SIND s Pårørenderådgivning ønsker vi at medvirke til at skabe en større åbenhed om - og forståelse for det at være barn af en psykisk syg forælder eller have en psykisk syg søskende. Vi ved, at der ofte i en skoleklasse sidder en eller flere elever, der har en i sin familie, der har en psykisk sygdom. Når man har en i sin familie, der er psykisk syg, går man ofte rundt og bekymrer sig om nogle ting, som andre børn er fri for at bekymre sig om. Da psykisk sygdom i familien for mange er tabu, er det som regel svært for disse elever at tale med kammerater og andre om bekymringerne.

6 Hvad er psykisk sygdom Der findes somatiske hospitaler, der behandler folk med kropslige også kaldet legemlige sygdomme, det er den slags hospitaler, vi i daglig tale kalder sygehus eller hospital. Så er der psykiatriske hospitaler dem kender de fleste under øgenavne som tosseanstalt, sindssygeanstalt eller koldbøttefabrik. De psykiatriske hospitaler er hospitaler, der specielt behandler mennesker med psykiske sygdomme. Ca mennesker er årligt i behandling for en psykiatrisk lidelse. Man ved ikke præcist hvorfor nogle mennesker bliver psykisk syge og andre ikke gør. Man kan sige, at psykisk sygdom er en tilstand, hvor der er sket en ændring i personens måde at opleve, føle og opføre sig på. Et af tegnene kan være, at mennesker omkring personen ikke kan få følelsesmæssig kontakt med den syge og at de ikke forstår, hvad han eller hun siger. Personen kan også pludselig have voldsomme følelsesudbrud som for eksempel blive vred, glad eller ked af det helt ude af proportion med situationen 1. 1 Børn med psykisk syge forældre, Socialt udviklingscenter SUS og Videnscenter for Socialpsykiatri

7 På psykiatriske hospitaler behandles mange forskellige psykiske sygdomme. Vi har valg at skrive lidt om nogle få af dem. På de næste sider kan du læse noget om depression, mani, skizofreni og om personlighedsforstyrrelse. Nogle mennesker får diagnosen bipolar affektiv sindslidelse, også kendt som maniodepressiv psykose. De har så perioder, hvor de er maniske, det vil sige meget opstemte og andre perioder, hvor de er depressive og meget nedtrykte. Man kan godt have nogle af symptomerne på sygdommene, uden at man har sygdommen, ligesom man heller ikke nødvendigvis har alle symptomerne, når man har sygdommen.

8 Symptomer ved psykiske sygdomme Depression En depression kan være let, moderat eller svær. Mennesker med depression har ofte en stærk følelse af, at alt er meningsløst. De har ingen livslyst og de har svært ved at tage initiativ til noget. De føler sig nedtrykte, føler tomhed og har ikke lyst til noget som helst, de græder måske og kan ikke se nogen vej ud af elendigheden. Mennesker med en depression har ingen energi, de føler at alt er ligegyldigt. De føler ofte, at de ikke er noget værd og at de ikke har fortjent noget som helst, hverken mad, omsorg eller måske at de ikke engang har fortjent at leve. Tankerne kredser ofte om tidligere hændelser, hvor den depressive ikke synes, at han/hun gjorde det rigtige eller ikke gjorde noget godt nok ofte situationer, der for andre virker betydningsløse. Mange mennesker med en depression bekymrer sig meget over, om de mon nogensinde bliver raske og om de er uhelbredelig syge. Den depressive kan have svært ved at samle tankerne, kan ikke følge med i tv-programmerne, kan ikke læse avisen og har svært ved at føre en almindelig samtale. De svarer ofte kun med meget korte sætninger eller enkelte ord. Depressive mennesker kan virke ligeglade med deres nærmeste og kan være svære at komme i kontakt med. Det kan virke som om, at de forsøg som familie og andre gør for at opmuntre den depressive overhovedet ikke virker.

9 Når man har en depression påvirker det også kroppen. Den depressive har måske uro i kroppen og går rastløst omkring. Ansigtsudtrykket kan virke forstenet. Depressive mennesker kan også miste appetitten og tabe sig meget. De kan få svedeture, rysten på hænderne, hjertebanken med mere. Depression kan også give søvnforstyrrelser, så den depressive ikke får sovet ret meget om natten. Måske sover de et par timer og vågner så tidligt om morgenen og kan ikke længere sove og er heller ikke er udhvilet til at stå op. Mennesker med en depression kan så ligge og døse hele dagen. De har det ofte værst om morgenen, det lysner måske sidst på eftermiddagen, men hen under aften vender elendigheden tilbage. VIGTIGT: Man kan godt kende til nogle af symptomerne uden at man har en depression

10 Symptomer ved psykiske sygdomme Mani Hvis man har en mani er man overaktiv. Mennesker med mani har typisk et meget højt aktivitetsniveau, de sætter mange ting i gang og ofte uden at gøre dem færdige. De kan let blive irriterede, vrede og grænseoverskridende både i det de siger og det de gør. De kan være seksuelt grænseoverskridende. Mennesker med mani har ofte et højt stemningsleje, de synes at alt er lyst og smukt. Mennesker med mani føler stor optimisme, store problemer er nu ubetydelige. Nogen oplever sig selv som enormt betydningsfulde og utroligt meget klogere og mere kreative end andre. Mennesker med mani kan føle, at de kan revolutionere hele verden. De overvurderer ofte både deres evner og talenter og så mangler de ofte selvkritik. Et menneske med mani sætter utallige projekter i gang. En person med mani kan investere store formuer i noget, som vedkommende lige nu synes er en god investering. Det før at mennesker med mani ofte økonomisk ustabile. Mennesker med mani kan være meget aktive med hensyn til at etablere nye kærlighedsforhold og gør ofte mange nye erobringer. En person med mani får let mange nye ideer og har så mange ting i gang, at det kan være svært for vedkommende at samle tankerne og koncentrere sig. 10

11 En person med mani virker frisk, veloplagt og har typisk hurtige bevægelser. Personer med mani taler typisk i en uendelighed og taler meget hurtigt. De er ikke gode til at lytte og hvis man siger personen imod, kan vedkommende blive meget vred. Personer med mani kan være så optaget af deres projekter og ideer, at de ikke får sovet eller spist. Det kan få dem til at se udmarvede og hærgede ud og det er sundhedsskadeligt for dem. Mennesker med mani synes ikke selv, at de fejler noget og tager ikke imod fornuft. VIGTIGT: Man kan godt kende til nogle af symptomerne uden at man har en mani 11

12 Symptomer ved psykiske sygdomme Personlighedsforstyrrelse Der findes flere forskellige personlighedsforstyrrelser. Generelt kan man sige, at en personlighedsforstyrrelse viser sig ved den måde man føler, tænker og handler på og ved den måde som man forholder sig til andre mennesker på. Mennesker med personlighedsforstyrrelser har typisk en følelse af kronisk tomhed, og de har svært ved at finde ud af: Hvem er jeg? Nogle mennesker med personlighedsforstyrrelse klarer sig ofte almindeligt og kan passe deres arbejde Mennesker med personlighedsforstyrrelser svinger i humør og de kan være meget impulsive og konfliktsøgende. De er ofte forpinte og depressive og kan være meget destruktive enten overfor andre eller overfor sig selv. De kan handle pludseligt og uden tanker om konsekvenser. De har svært ved at udsætte deres behov og kan virke stridbare. Mennesker med personlighedsforstyrrelse kan, uden at vide det, komme til at skabe konflikter mellem andre mennesker. De kan opleve verden som enten sort eller hvid, for eksempel oplever de andre mennesker som enten venner eller fjender. Er det ven, så er det meget god ven, og er man ikke ven, så er man fjende. Der findes ikke noget midt imellem. 12 Mennesker med personlighedsforstyrrelse har vanskeligheder med at bevare nære forhold til andre. Samtidig med at de har svært ved at indgå i nære relationer, har de svært ved at være alene. Så når de er sammen med andre, vil de gerne være alene, og når de så er alene,

13 savner de for eksempel at have en kæreste eller nære venner. Det gør at de ofte skifter job eller skifter partner. VIGTIGT: Man kan godt kende til nogle af symptomerne uden at man har en personlighedsforstyrrelse 13

14 Symptomer ved psykiske sygdomme Skizofreni Betegnelse for en gruppe sygdomme. Mennesker med skizofreni kan have svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. De kan virke indadvendte og har umiddelbart ikke interesse for andre Mennesker med skizofreni har en anderledes opfattelse af virkeligheden og det kan nogle gange være svært for raske mennesker at forstå, det de siger. Personer med skizofreni har ofte mærkelige ideer om, at der er nogen, der er ude efter dem og forfølger dem. De tror for eksempel, at der er nogen, der aflytter dem, eller at nogen læser deres tanker. De kan endda tro, at nogen vil stjæle deres tanker. En person med skizofreni kan have oplevelsen af at sanse noget, som ikke findes i virkeligheden. De kan for eksempel se nogen, som ikke er der eller de kan høre stemmer, selv om de er alene. Det kan endda være, at stemmerne giver nogle bestemte ordrer, som personen skal udføre. Mennesker med skizofreni reagerer ofte følelsesmæssigt anderledes end andre mennesker. De kan pludselig og umiddelbart uden grund blive glade og opstemte eller blive enormt vrede og opfarende. Deres følelsesmæssige reaktioner i forhold til andre mennesker kan være upassende, som for eksempel at begynde at grine under en begravelse. Personer med skizofreni kan have meget svært ved at træffe valg, de mangler energi og magter ofte ikke at tage selv meget enkle beslutninger. De er som regel også både for og imod på samme tid. 14

15 Mennesker med skizofreni har ofte svært ved at være sammen med ret mange mennesker på en gang, de trækker sig fra sociale sammenhænge og bliver isolerede. Når man har en skizofreni påvirker det også kroppen, en person med skizofreni kan have uro og have svært ved at sidde stille. Det kan se ud som om vedkommende er fastlåst i en ubøjelig muskelstilling. Mennesker med skizofreni synes ofte ikke selv at de fejler noget. De oplever deres egen virkelighed som virkelig. VIGTIGT: Man kan godt kende til nogle af symptomerne uden at man har en skizofreni 15

16 Det kan være svært for børn og unge, når en i familien bliver psykisk syg? Vi ved at mange børn og unge, der er pårørende til en psykisk syg søskende eller forælder, går rundt med bekymringer og vanskeligheder, som de ikke har nogen at dele med. Mennesker, der har en psykisk sygdom, kan opføre sig meget anderledes end andre mennesker. Det sker ofte, at børnene i familien bliver flove over den syge og endda nogle gange lidt bange. Det kan for eksempel være, at den der er syg råber og meget let bliver vred, eller det kan være, at den syge siger nogle mærkelige ting, som er uforståelige for andre. Den, der er syg, kan være så træt og uoplagt, at det føles som en umulig opgave at stå op og klæde sig på og få ryddet lidt op. Både hjemmet og den der er syg kommer til at se sjusket ud og børnene i familien bliver flove og tager måske ikke længere deres kammerater med hjem. Der er almindeligt, at man i en familie bekymrer sig for hinanden. Det sker at børnene i en familie, er så bekymrede for den i familien, der er syg, at de ikke længere besøger vennerne. Det kan være svært at være sammen med sine venner og samtidig bekymre sig om, at en i familien sidder hjemme alene og er angst eller har tanker om død og selvmord. Vennerne tror måske, at man er lidt vigtig eller sær, fordi man aldrig kan være sammen med dem. Det kan være meget svært at fortælle sine venner om det, der bekymrer en. 16

17 Bekymringerne gør også, at det kan være svært at koncentrere sig i skolen, ligesom det nogen gange sker, at børn pjækker fra skole, fordi de ikke tør at gå fra den i familien, der er syg. Når der er en i familien, der har en psykisk sygdom, bliver børnene i familien ofte bange for, om de nu også bliver syge. Hvis man ikke ved ret meget om psykisk sygdom, kan det for eksempel være svært at skelne mellem at være ked af det og at have en depression. Det hjælper at tale med andre om det, der er svært. Når man ikke får delt sine bekymringer, bliver man meget let ensom. Det er derfor vigtigt, at børn og unge taler med en voksen. Det kan nogle gange være svært at fortælle om sine vanskeligheder til sine forældre, derfor kan det være en god idé at tale med en lærer, en bedsteforælder, sundhedsplejersken eller en anden voksen, som man er tryg ved. 17

18 Ordforklaringer Angst Svær uro og ængstelse Affektiv Følelsesbetonet. Bruges om sindslidelser, der skyldes forstyrrelser i det følelsesmæssige Antidepressiva Medicin, der virker imod depression Anoreksi Appetitløshed og madlede. Anoreksi nervosa Psykisk betinget anoreksi, der fører til ekstrem afmagring. Mennesker med anoreksi nervosa, er typisk meget sultne, men så bange for at blive fede at de sulter sig. Bipolar affektiv sindslidelse Nyere betegnelse for den sygdom vi tidligere kaldte manio - depressiv sygdom Bulimi Ekstrem forøget sultfølelse. Spiseanfald eller grovæderi, der efterfølges af opkastninger og ofte også af indtagelse af afføringsmidler. Depressiv Nedtrykt 18 Diagnose Bestemmelse af sygdommens art. Sygdommens navn

19 Elektrochok Elektrisk stimulation af hjernen. Bruges som behandling mod psykiske lidelser. Fobi Sygelig angst eller afsky, det kan for eksempel være for edderkopper, for at være blandt mange mennesker, for at flyve eller for at opholde sig i små rum. Hallucinationer Falsk sanseopfattelse, sansebedrag. Mennesker med hallucinationer kan for eksempel opleve at de kan lugte, smage,mærke, se eller høre noget, som ikke er der. Eksempelvis at høre stemmer Mani Sygelig opstemthed Maniodepressiv Sindslidelse, hvor stemningslejet svinger mellem sygelig opstemthed og dyb nedtrykthed Neuroleptika Medicin, der virker på nervesystemet og bruges mod psykoser. Paranoid Sindssygdom med vrangforestillinger, viser sig for eksempel som forfølgelsesvanvid, storhedsvanvid eller sygelig jalousi. Personlighedsforstyrrelse Betegnelse for en gruppe sygdomme, som viser sig ved forstyrrelse af tankevirksomheden, følelseslivet og adfærden. 19

20 Prognose Forudsigelse af sygdommens udvikling Psykiater Læge, der er specialist i sindsygdomme. Psykopat Person, der har en sindslidelse, der gør, at personen især mangler etiske og moralske hæmninger Psykose Sindssygdom, der påvirker personligheden og realitetssansen.. Mennesker med psykose har svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. Psykoterapi Behandling, der primært består af samtaler. Skizofreni Betegnelse for en gruppe sygdomme, hvor symptomer, som blandt andet vrangforestillinger, hallucinationer, identitetsproblemer, tab af initiativ og mangel på sygdomsindsigt kan være til stede. Sygdomsindsigt Realistisk erkendelse af, at de psykiske symptomer er et udtryk for en sindslidelse. Symptomer Sygdomstegn. 20 Vrangforestilling Forkerte forestillinger, som fastholdes med sikker overbevisning.

21 SIND s Pårørenderådgivning SIND s Pårørenderådgivning har til formål at yde rådgivning, vejledning, støtte og undervisning til pårørende til psykisk syge. SIND s Pårørenderådgivning er en selvstændig aktivitet, der samarbejder med SIND s Kredsbestyrelse i Århus Amt. Rådgivningen er økonomisk støttet af Århus Amt, Psykiatrien i Århus Amt, Århus kommune og nogle af omegnskommunerne. Vi er en frivillig rådgivning med en ansat daglig leder og flere professionelle rådgivere, der varetager specielle opgaver. Derudover har vi et bredt netværk af frivillige pårørende. Vi tilbyder blandt andet: Børnegrupper for børn og unge i alderen 6 18 år. Ungegrupper for unge i alderen år. Åben pårørendegruppe. Lukkede pårørendegrupper for voksne. Individuelle og parsamtaler. Åben rådgivning. Bisidderfunktion. Undervisning og foredrag. For yderligere oplysninger kan vi kontaktes på tlf

22 Børnegrupper i SIND s Pårørenderådgivning SIND s Pårørenderådgivning etablerer løbende gruppeforløb for børn og unge, der er pårørende til en psykisk syg person. Grupperne ledes af to voksne, hvoraf den ene er professionel gruppeleder fra SIND s Pårørenderådgivning og den anden er fra den kommune, hvor gruppen etableres. Forløbet giver børn og unge mulighed for at dele deres bekymringer, om det at være i familie med en psykisk syg, med jævnaldrende, såvel som at få støtte og rådgivning af de voksne. I gruppeforløbene prioriteres samarbejde med forældrene. For yderligere oplysninger kan vores børnegruppekoordinator kontaktes på tlf

23 23

24 Links For børn med forældre, der har en psykisk lidelse Børns vilkår Børnenettet/børnetelefonen Børnetelefon Ung på linie /chat og telefon Telefon: Ventilen mødested for ensomme unge Telefon Transmogriffen ung til ung rådgivning og cafe, for unge mellem år Telefon Unge og sorg rådgivningscenter for unge mellem 16 og 28 år Telefon Foreningen for børn i voldsramte familier Telefon SIND s Pårørenderådgivning Telefon / Psykiatrifonden

25 PsykInfo, Psykiatrisk Videnscenter, Århus Amt Psyke og psykiatri Netdoktor Om specielle emner Angst Angst Telefon Tvangstanker og tvangshandlinger Depression Depression DAMP Autisme Landsforeningen til spiseforstyrrede

26 26 Egne noter

27 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32 Til eleverne SIND's Pårørenderådgivning Administration Skovagervej 2, bygn Risskov Tlf. rådgivning: Tlf. kontor : paa@sind.dk Åben rådgivning Skovagervej 2, bygn. 23 mandag 15-17, onsdag & torsdag Juridisk rådgivning Skovagervej 2, bygn. 23 hver mandag samt 1. mandag i hver md Åben gruppe Skolebakken 17, 8000 Århus C onsdage i lige uger Telefonrådgivning mandag 19-21, onsdag tirsdag & torsdag 13-17