Forsikring. Sådan bruger du hjemmesiden. Tema. arbejdstid. Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsikring. Sådan bruger du hjemmesiden. Tema. arbejdstid. Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring"

Transkript

1 Nr. 6 - Oktober 2012 Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Tema arbejdstid I Topdanmarks alarmcentral banker pulsen hele døgnet tema side 4-17 Fokus på timebanken: Læs her, hvis du har spørgsmål side De gule organisationer fristelser og uvidenhed side 18 Sådan bruger du hjemmesiden Til- og afmelding til regionale arrangementer med få klik se side 20-21

2 INDHOLD Oktober 2012 a rb a Tem Forsikring Nr. 6 - Oktober 2012 ejd st id Medlemsblad for dfl foreningen for ansatte i forsikring Begrebet arbejdstid er i stadig forandring. Computere i hjemmet, smartphones og tablets betyder, at du kan arbejde uanset tid og sted. Timebank Selskaberne skal have indført et timebank-system senest 1. januar 2013, men hvem omfatter det og hvad vil det betyde DFL s faglige konsulenter giver spørgsmål og svar på side De gule er ikke fagforeninger Har du også set og hørt reklamer fra alternative faglige organisationer Her får du svaret på, hvorfor du skal være medlem af DFL og ikke falde for et af discounttilbuddene side 18 I Topdanmarks alarmcentral banker pulsen hele døgnet tema side 4-17 Fokus på timebanken: Læs her, hvis du har spørgsmål side De gule organisationer fristelser og uvidenhed side 18 Sådan bruger du hjemmesiden Til- og afmelding til regionale arrangementer med få klik se side Temasider arbejdstid Arbejdstiden er ikke din egen 4 Alarmcentralen: Pulsen banker hele døgnet 6 Grænseløs arbejdstid: Med arbejdet i lommen 8 Workforce Management giver styr på tropperne 10 Timebank: Hvad spørges der om 12 Timebank: Bank til tiden 14 Timebank: Tilfreds med timebanken 15 Hvis døgnet havde 30 timer 16 Øvrige artikler De gule : Fristelser og uvidenhed 18 Styr på web: Regionale arrangementer 20 Interview med Christian Sagild: Forsikring er en modstandsdygtig branche 22 Infosider EU kommer ind på livet af os (IMD2) Kort nyt Nyt fra DFL Ungdom Hvad er arbejdstid og hvordan fungerer livet for medarbejdere, der arbejder på anderledes tidspunkter Side Forsikring Nr og DFL støtter langtidsledige 27 Nyt fra personaleforeningerne 29 Sjov til pausen 31 Halen viser, hvordan du har det Tema om arbejdstid 25 Bagsiden Web: Sådan tilmelder du dig regionale arrangementer og kurser - side 20-21

3 leder Det unge pust For DFL, er det vigtigt at vi får de unge i tale. De unge er det potentiale vi skal bygge fremtiden på og derfor er det vigtigt at have aktive unge, der får mulighed for at komme til orde unge, som vil dele deres tanker om, hvad de forventer og ønsker sig af deres fagforening. Derfor er vi i høj grad interesseret i aktive unge i DFL. I DFL, hvor vores unge er alle medlemmer under 35 år, lytter vi og har den største respekt for jeres synspunkter. Det er ikke mindst kommet til udtryk i vores overenskomster, hvor hensynet til unges interesser vejer tungt både omkring pension, barsel, muligheden for orlov og meget andet. Men for at kunne gøre det endnu bedre, må vi til stadighed være i dialog med jer om, hvad I synes og hvad I ønsker. Formålet er at få indsigt i, hvad I som unge har af udfordringer, hvad I synes om DFL s tilbud og services, og ikke mindst hvad I har af krav til den kommende overenskomst. Disse muligheder for at komme til orde har du altid det har alle medlemmer af DFL, uanset alder men som ung kan du også markere dig ved de aktiviteter, som vores ungdomsforum tilbyder. Hen over året afholdes arrangementer, som har faglig og/eller social vinkel, og op til overenskomstforhandlinger vil der ofte være deltagelse af formandskabet, som ønsker at høre ungdommens holdninger og forslag. Så kære unge, jeg kan kun opfordre til, at I alle støtter op om arbejdet i DFL s ungdomsforum. Det vil give mange gode oplevelser og et nyttigt netværk til unge i eget og andre selskaber og til politikerne i DFL. For dem, som har interesse for det faglige arbejde, kan jeg kun opfordre til at stille op som tillidsrepræsentanter i selskaberne. DFL arbejder på at udbygge uddannelsen af tillidsrepræsentanter, således at den giver nyttige kompetencer omkring håndtering af vanskelige samtaler, konfliktløsning og meget mere alt sammen noget, som der vil være god brug for og glæde af i den videre karriere. Med venlig hilsen Mette Bergmann, Landsformand for DFL Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Horisont Gruppen a/s. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 8 gange om året. Oplag: ISSN Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K Telefon: , Telefax: Telefontid: Mandag - torsdag kl og fredag kl Landsformand: Mette Bergmann, telefon , Næstformand: Lone Clausen, telefon , Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon , Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen redaktionsassistent Lone Clausen næstformand for DFL. Trine Zappe næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem. Suzanne Foverskov næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Skriv til redaktionen: Redaktionen af Forsikring nr er afsluttet den 8. oktober 2012 Vi vil mere 3

4 Tema Arbejdstid Arbejdstiden er ikke din egen Temaet i dette nummer af Forsikring er arbejdstid. Behovene for at arbejde er forskellige og ønskerne mange, men mulighederne er også gode for at finde netop den form, placering og længde, der passer ind i ens livsfase, behov og ønsker. Lone Clausen, næstformand i DFL. Af Lone Clausen, næstformand for DFL Selv om DFL s overenskomst i høj grad har til hensigt at fastlægge retningslinjer for, hvad arbejdsgiverne kan tillade sig over for medarbejderne, og at sikre økonomisk kompensation, hvis det er ud over hvad man lige kan forvente at folk stiller op til, så skal den naturligvis også opfylde andre krav. Et af dem er arbejdsgivernes ønske om at kunne få butikken passet på de tidspunkter, som selskabet vil kunne servicere kunderne på. Her er det bestemt ikke altid sikkert, at medarbejdernes og arbejdsgivernes interesser er forenelige. Lige præcis på det punkt er vi som medarbejdere underlagt selskabernes ledelsesret. Hvis ikke vi kan nå til enighed om arbejdstiden gennem en aftale, er det selskabet der inden for nogle aftalte rammer, bestemmer arbejdstidens placering og længde. Hvad er arbejdstid Definitionen på arbejdstid i vores overenskomst er følgende: Arbejdstid er det tidsrum, hvori medarbejderen er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Hvileperioden er det tidsrum, der ikke er arbejdstid. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer, inklusive overarbejde, hen over en 13 ugers periode. Daglig arbejdstid skal placeres mellem kl og på hverdage, og så skal arbejdstiden udgøre mindst 5 og højst 10 timer. Aftaler holder På initiativ fra medarbejderen kan selskab og medarbejder aftale en anden placering og længde af den daglige arbejdstid. Med aftalen om indførelse af et Timebank system, som er en del af den seneste aftale om overenskomst, bliver arbejdstid endnu mere fleksibel for medarbejderne. Når systemet er indført, bliver det muligt at spare timer op til brug på et senere tidspunkt, og at arbejde meget i nogle perioder og bruge den opsparede tid til at arbejde mindre i andre perioder hvis det er, hvad man ønsker. Men igen skal det være med arbejdsgivers Krisen giver flere syge på jobbet I krisetider skruer mange danskere ned for såvel antallet af sygedage som for kritikken af deres chefen, viser en undersøgelse i nyhedsbrevet DeFacto. Den viser ikke overraskende, at 10 pct. af alle danskere har prøvet at gå syge på arbejde. Stort set lige så mange har afholdt sig fra at kritisere uacceptable forhold på jobbet, selvom de mente at noget bør laves om. Især dem, der frygter at blive afskediget, ændrer deres adfærd. Således sagde 35 pct. af de adspurgte, at der er nogen eller en stor risiko for at blive afskediget inden for det næste år, og at de derfor har skruet ned for kritikken af ledelsen. 30 pct. af dem er også gået syge på arbejde. Digitale problemer også blandt unge Selv om den yngre del af befolkningen er storforbrugere af internettet, så viser det sig, at hver tredje dansker mellem 18 og 35 alligevel har svært ved at finde ud af at bruge det offentliges tilbud om digital selvbetjening. Det er konklusionen i rapporten 'IT i Praksis', som er udarbejdet af Rambøll og Dansk IT.»Vi tror, at de unge har nemt ved det, fordi de er mest på nettet. Men de er mere på de sociale medier og bruger mobiltelefoner og andre mobile enheder. De er ikke som de lidt ældre, der sætter sig ved pc'en derhjemme og klarer forretninger med banken og det offentlige. De unge ordner tingene, mens de er på farten,«vurderer direktør Ejvind Jørgensen fra Rambøll. Han opfordrer derfor den offentlige sektor til at sætte gang i kampagner, som skal få de unge med, når det gælder brugen af digital selvbetjening. Målet er, at 80 procent af kommunikationen mellem borgerne og det offentlige, fremover skal ske via digital selvbetjening. 4 Forsikring Nr

5 Arbejdstid Tema accept, og der skal jo også være noget arbejde at udføre. Det grænseløse arbejde Der er mange former for arbejdstid. Der er arbejde der skal passes i døgndrift, så man må arbejde i holddrift og der er arbejde, der kræver at man arbejder aften eller tidlig morgen og derfor må arbejde i forskudt tid. Paletten spænder vidt. Og hvornår er det almindelig arbejdstid Faste arbejdstider er for mange et fortidigt fænomen. Arbejdet består i stedet af en række opgaver, der skal løses. Det kan både være en fordel og en ulempe for familielivet og for arbejdsmiljøet. Arbejdstiderne er blevet langt mere fleksible og varierende, og det er i højere grad den ansattes eget ansvar, hvornår og hvor arbejdet finder sted. Udfordringen er også at kunne slukke ned og holde fri, for det har vi brug for, hvis vi skal være skarpe og effektive til arbejdet. Det globale samfund sover aldrig Teknologiske fremskridt inden for kommunikation med internet, smartphones og tablets har for mange gjort den faste kontorplads overflødig. De behøver kun deres bærbare computer eller enhed, og så en form for opkobling på nettet enten via kabel, wifi eller mobilnettet for at være i kontakt med virksomheden. Arbejdet kan derfor lige så godt foregå i bilen, toget, på en cafe eller naturligvis hjemmefra - eller for den sags skyld på et helt andet kontinent. Det giver hidtil usete muligheder for, at den enkelte medarbejder selv kan tilrettelægge sin arbejdstid. For nogle brancher, f.eks. alarmselskaberne under DFL, er det globale samfund i fulde omdrejninger 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Når dagen slutter i Danmark starter den på den anden side af kloden. Vi har forskellige behov Den fleksible arbejdstid har i mange tilfælde været et plus for ansatte, der har oplevet ubalance mellem arbejde og privatliv. Fleksibiliteten i arbejdstiden kan eksempelvis bruges til at holde eftermiddagene fri, så familien kan være sammen, mens børnene er vågne. Og så kan man tage fat på arbejdet igen om aftenen. På den måde kan det grænseløse arbejde virke positivt i forhold til stress og trivsel på arbejdet. Men de frie rammer kan være vanskelige at håndtere, og det er ikke alt arbejde man selv kan bestemme planlægningen af for det er jo ikke alt arbejde, der kan udføres om aftenen i stedet for om eftermiddagen. I mange situationer forventer selskabernes kunder tilgængelighed og service, og så skal vi heller ikke glemme de kollegiale hensyn i forhold til bemanding. De skæve tidspunkter En anden udfordring med at arbejde på skæve tidspunkter er samfundets indretning. Blandt andet muligheden for at få passet sine børn på de tidspunkter hvor man arbejder. Børneinstitutionerne i Danmark er meget Foto: Polfoto lidt fleksible, lukker ofte på klokkeslettet og har ikke åbent i weekender. Det kan alt sammen være markante problemer i forhold til fleksibilitet og ønskerne om at arbejde på anderledes tidspunkter. Men der sker også tilpasninger, blandt andet i kraft af den nye lukkelov, som nu giver forretningerne mulighed for at holde åbent på sene tidspunkter og dage, der ellers var lukkedage. Næsten alle regler om lukketid blev, som bekendt, ophævet den 1. oktober. Jeg håber, med de fleksible muligheder der ligger i overenskomsten med arbejdsgiverne, at man på lokalt plan og for den enkelte medarbejder kan aftale sig til løsninger, der tilgodeser alle. Ikke mindst løsninger, som i størst mulig udstrækning kan imødekomme medarbejderens ønsker om arbejdstid men samtidig sikre, at opgaverne løses. Alm. Brand Bank er en dårlig forretning Regnskabet fra Alm. Brand-koncernen viste igen, at forsikringen er en glimrende forretning, mens bankdelen koster selskabet penge. Selskabet opjusterer årsforventningen fra 525 til 575 mio. kr. på koncernniveau. "Dykker man lidt ned i tallene er der imidlertid tale om, at skadesforsikringsdriften opjusteres med 100 mio. kr., mens banken nedjusteres med 60 mio. kr., og endelig er der en lille opjustering af posten øvrige med 10 mio. kr.", skriver Aktieugebrevet. Ugebrevet vurderer, at det er åbenlyst, at selskabet med en markedsværdi på cirka 2,5 mia. kr. ved kurs 14,5 ville stå meget stærkere uden banken, da forsikringen inklusive livsforsikring står til at tjene lidt over 600 mio. kr. før skat i Støtte af miljøindsats Miljømærkning Danmark lancerede i dag et nyt netværkssamarbejde for private virksomheder, der vil forbedre miljøindsatsen i forbindelse med deres indkøb. Seks store virksomheder, herunder if skadesforsikring og Nykredit, er de første medlemmer af det nye netværk. De vil markere, at der er forretningsmæssig fornuft i at stille miljøkrav, når man køber varer og ydelser. Som eksempel vil alene en omlægning af indkøbet af toiletpapir til svanemærkede produkter i de seks virksomheder betyde, at der årligt kan spares kwh energi. Mere om miljømærket på 5

6 Tema Arbejdstid Pulsen banker hele døgnet Verden går ikke i stå, fordi uret viser 18 her i Danmark og den typiske danske arbejdstid dermed er slut. I mange selskaber arbejdes der døgnet rundt, året rundt, og her står der medarbejdere klar til at servicere kunderne, uanset klokkeslæt. Ja, vi taler naturligvis om alarmcentralerne, hvor pulsen banker 24-timer i døgnet. Skifteholdsarbejde er meget udbredt i Danmark, hvor 17 pct. af den erhvervsaktive del af befolkningen arbejder på denne måde, svarende til ca personer. Af denne næsten halve million arbejder de 23 i Døgnservice i Topdanmark. En dag i marts måned blev medarbejderne fra Døgnservice kaldt sammen til møde og blev orienteret om, at fra den 1. oktober 2012 skulle de alle arbejde på skiftehold. Afdelingen består af i alt 29 personer, og hidtil har det været sådan, at nogle har arbejdet på skiftehold og andre kun på daghold. Nu skal alle, på nær de seks personer der betjener receptionen, på vagthold. Det er svært at forestille sig, hvordan det bliver med de nye arbejdstider, og lige nu ønsker jeg bare at komme i gang Forsikring har mødt Pia Jørgensen og Vinnie Larsen til en snak om, hvorfor man vælger et job med skiftende arbejdstider. Vi talte også om hvad man gør, når man pludselig bliver pålagt skiftende arbejdstider. En stor omvæltning Pia, der har været 22 år i Topdanmark, heraf de sidste 4½ år i Døgnservice, var i første omgang bestemt ikke begejstret ved tanken: Åh nej, endnu en ny vagtplan. Herefter tænkte hun, at det trods alt ikke ville berøre hende så voldsomt, da hun i forvejen var vant til skiftende arbejdstider. Hun kan lide de skæve arbejdstider, og valgte netop af den grund at søge til Døgnservice: Min mand er fornylig gået på pension, og med et job i Døgnservice kunne jeg få mere frihed og dermed mere tid sammen med ham. Derfor ærgrer det hende også, nu hvor den endelige vagtplan er på plads, at hun får en del flere dagvagter, end hun har været vant til. Vores anden deltager, Vinnie, tilhørte den gruppe, der har arbejdet på dagholdet. Hun føler, at den nye vagtplan bliver trukket ned over hovedet på hende: Det er svært at forestille sig, hvordan det bliver med de nye arbejdstider, og lige nu ønsker jeg bare at komme i gang. Vinnie er tilmed tillidsrepræsentant. Dog ikke for hendes egen afdeling, men hun har et godt samarbejde med Marlon, der er tillidsrepræsentant for afdelingen. To har søgt andre udfordringer Den nye vagtplan har været en stor omvæltning for alle, og desværre har to valgt at søge nye udfordringer. Den ene er fra det gamle daghold og den anden fra det gamle vagthold. Heldigvis har de fundet andre job internt hos Topdanmark. Årsagen for medarbejderen på vagtholdet var, at hun fik for mange dagvagter, hvor hun skulle møde kl Det kunne ikke 6 Forsikring Nr

7 Arbejdstid Tema Vinnie Larsen (til venstre) og Pia Jørgensen arbejder på anderledes tidspunkter i Topdanmarks alarmcentral hænge sammen med privatlivet i relation til aflevering af barn i institution. I den nye afdeling har hun fleks og skal tidligst møde kl Den anden medarbejder kunne ikke forlige sig med de skiftende arbejdstider, som den nye vagtplan giver, og valgte af den grund at søge nye udfordringer i en anden afdeling. Kræver tilvænning Det kræver noget tilvænning i starten med de skiftende arbejdstider. Både fordi at kroppen skal vænne sig til det, men også fordi det er alle typer spørgsmål, kunderne ringer med i løbet af en nattevagt, fortæller Pia. Herudover skal man også vænne sig til, at man sidder alene. På nattevagterne fra mandag til torsdag er der kun én på vagt. I starten hørte jeg mærkelige lyde, og følte mig ret alene i det kæmpestore hus. Men det vænner man sig nu hurtigt til, ligesom man også ret hurtig bliver god til at hjælpe kunderne med alverdens spørgsmål. Jeg synes i det hele taget, at vi er gode til at finde brugbare løsninger sammen med kunderne. Andre typer kunder En anden ting man også skal vænne sig til, når man er på nattevagt er, at det kan være andre typer af kunder, der ringer. Nogle af dem er nattemennesker og lever deres liv om natten, og så er der selvfølgelig også dem, der først og fremmest har et kontaktbehov, afslører Pia. For Vinnies vedkommende har hun svært ved at forestille sig, hvordan det vil blive, men er spændt på det: Jeg har altid arbejdet på daghold og er spændt på, hvordan min krop vil reagere på de nye arbejdstider. Herudover er jeg også spændt på, hvordan jeg vil have det med at sidde alene. En anden ting er transporten hertil. Jeg har kun min cykel, og desværre ligger Topdanmarks hus her på Borupvang lidt afsides i forhold til offentlig transport, så jeg tror ikke det bliver så rart, at skulle cykle til eller fra arbejde en mørk vinteraften. Forskellige forventninger Kort tid efter at afdelingen var blevet orienteret om, at medarbejderne i fremtiden skulle på vagthold, blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle lave et forslag til en vagtplan. Her var alle velkomne til at komme med input, og heldigvis er langt de fleste blevet tilfredse med den nye vagtplan. Selvom Pia synes, at der er for mange dagvagter, er hun alligevel glad for, at der fremover bliver lidt færre weekendvagter og ikke alle vagter bliver på 12 timer: Tidligere har vi arbejdet hver anden weekend og det har været lange vagter både lørdag og søndag. Fremover skal vi arbejde 10 weekender på 23 uger, men da der både er lange vagter på 12 timer og kortere vagter på 5 timer, så har vi valgt, at vi kombinerer disse, så vi den ene dag møde 7-19 og den anden Lære kollegaerne at kende Pia har dog også nogle andre spekulationer: Jeg håber, at jeg kommer til at lære mine kolleger bedre at kende. Tidligere havde vi fra skifteholdet en fast makker. Fremover bliver det mere blandet, hvem man kommer på vagt sammen med. Det er vigtigt, at ens kemi passer godt sammen med den, man er på vagt med, men omvendt er det også rigtig vigtigt, at man får talt om det, hvis der er noget, man synes er forkert, slutter Pia. Fra Vinnie lyder det som afrunding på vores snak om arbejdstid: Jeg glæder mig til, at der bliver flere dage i træk med nogenlunde ens arbejdstider. Og som sagt tidligere, så glæder jeg mig bare til at komme i gang, så jeg kan finde ud af, hvordan det egentlig er med skiftende arbejdstider. Tekst og foto: Trine Zappe 7

8 Tema Arbejdstid Med arbejdet i lommen Det grænseløse arbejde er hverdag i forsikringsbranchen, og det bliver mere udbredt i fremtiden. For smartphonen lægger arbejdet i lommen på dig, så det er med dig overalt. En sms bipper ind på din smartphone. Det er fredag aften - Disneysjov flimrer hen over tossekassen, og Matador-mixen lokker i skålen. Har du set min mail, lyder det fra en utålmodig kunde. Selv hvis du ikke svarer på mailen eller sms en, så er du lige hevet tilbage på arbejde, selvom det kun er få sekunder. Mentalt forsvinder Timon og Pumba fra dit sind. Selv når du gemmer dig blandt Disneys fantasifigurer, kan det grænseløse arbejde nå dig. Det er virkeligt, og det bliver værre i fremtiden. Eller også bliver det bedre. Det kommer an på, hvordan du har det med en dagligdag, der er overladt til din egen styring og et lettere anarki, som altid vil have små overraskelser til dig. Ikke lykkeligere mennesker Forskningschef Carsten Beck fra Institut for fremtidsforskning ser det som en udvikling, der kun lige er begyndt, og som vil påvirke vores tilværelse betydeligt. Jeg tror ikke, at vi bliver lykkeligere mennesker af det grænseløse arbejde. Vi får heller ikke et bedre arbejdsliv, men et anderledes arbejdsliv. Det giver en stor fleksibilitet for mange, der langt bedre kan få hverdagen til at hænge sammen, fortæller Carsten Beck. Det er ikke længere et problem at gå tidligt for at hente børnene eller nå en aftale i byen. Vi ordner resten hjemme. Og de fleste ser det faktisk som en fordel at kunne løse arbejdsopgaver hjemmefra. Flere undersøgelser viser, at der er omkring to ud af tre, der ser det som en fordel, selv at kunne planlægge både hvor og hvornår arbejdet foregår. Men for den sidste tredjedel kan det give problemer. Mange mennesker har ikke deres identitet gennem deres arbejde. De har den gennem deres fritid og familie. For dem er det rigtige liv et andet sted. De vil føle, at det er forstyrrende, at de aldrig har rigtig fri, siger Carsten Beck. Han tror, at vi generelt vil få en bedre livskvalitet, men mener at det vil være meget individuelt, hvem der får fordel af det grænseløse arbejde. Jo mere ustrukturerede folk er, desto sværere har de med det grænseløse arbejde. De mennesker, der har det godt med at passe ind i kasser og få udstukket rammer, er dem, der får problemer, siger han. Arbejdet er i lommen De kan få større problemer i fremtiden. Den bærbare er gennem flere år kommet med hjem fra arbejde og har sammen med mobiltelefonen dannet en mobil arbejdsplads. Den har nu fået en ny og mere aggressiv lillebror, der vil udvikle sig i de kommende år. Smartphones er blevet omdrejningspunktet for vores liv. Den vil også blive det for vores arbejdsliv, siger Carsten Beck. Fra 2011 til 2012 steg andelen af danske hjem med en smartphone fra en tredjedel til halvdelen. I løbet af få år vil den have udkonkurreret den gamle mobiltelefon. Med smartphonen rykker arbejdet helt tæt på din krop. Den fungerer som en trojansk hest, der snart vil have næsten alt fra dit arbejde i sin mave. Skærmene bliver større og mere brugervenlige. Underholdnings app s vil løbende blive suppleret med nye arbejdsrettede app s, der er rettet mod at udvikle den til et lommekontor. Den grænseløse fritid Men det grænseløse arbejde stiller ikke bare krav til de ansatte. Modsat mærker arbejdsgiverne også den grænseløse fritid snige sig ind. De tider, hvor private telefonsamtaler næsten var ukendte på danske arbejdspladser, er forbi. Facebook er på alle smartphones, du kan ordne dine indkøb, og banken har aldrig lukket for dine 3,5 tommer i lommen. Det er klart, at hvis medarbejderne bruger to timer på Facebook hver dag, så må arbejdsgiverne lave politikker for det. Men på den lange bane er slaget tabt, siger Carsten Beck. Smartphones giver måske mulighed for at have arbejdet på sig hele tiden, men den betyder samtidig, at medarbejderne altid har adspredelse 8 Forsikring Nr

9 "Jo mere ustrukturerede folk er, desto sværere har de med det grænseløse arbejde. De mennesker, der har det godt med at passe ind i kasser og få udstukket rammer, er dem, der får problemer." og underholdning blot en fingerbevægelse borte. Ifølge fremtidsforskeren stiller det nye krav til organisationerne. Urets visere vil træde i baggrunden til fordel for kvalitetsmålinger og mere konkrete vurderinger af medarbejdernes indsats. Arbejdsgiverne må acceptere, at de ikke længere kan se på arbejdstiden, men mere må kigge på de resultater medarbejderne leverer, forklarer Carsten Beck. Denne artikel er skrevet i journalistens stue og blev færdig efter midnat en søndag aften. Tekst: Jens Sillesen Freelancejournalist 9

10 Tema Arbejdstid Styr på tropperne En del af medarbejderne i Tryg Forsikring får lagt skema som i skolen. Workforce Management er blevet en del af dagligdagen for mange af de ansatte. Klokken er lidt i 10 tirsdag formiddag. Forsikringsrådgiver Lone Andersen sætter sig ned og gør sig klar til at tage mod opkald den næste time i Tryg Forsikrings callcenter i Lyngby. Det er ligesom i skolen med klart afgrænsede tidspunkter, hvor skemaet dog her siger svare på telefonopkald om bestående kunders forsikringer på ting som villa, indbo eller biler. Telefontiderne låser os. Kunderne skal kunne nå os. Vi kan ikke selv bestemme, om vi taler i telefon eller laver administrative opgaver, forklarer Lone Andersen. Hun er som de andre medarbejdere underlagt det nye Workforce Management-bemandingssystem. I systemet bliver medarbejderne analyseret i forhold til, hvor mange kunder de taler med og deres fravær. Antallet af medarbejdere i call centeret bliver så tilpasset arbejdsmængden og systemet sprøjter et skema ud efter at medarbejderne er kommet med deres ønsker til, hvordan deres arbejdsdag skal se ud. De bliver typisk sat til at tale med kunder i en time eller halvanden, mens det administrative arbejde, hvor de behandler sagerne, så ligger på andre tidspunkter. Det kræver tilvænning, og i begyndelsen var det svært at se idéen med det, fortæller Lone Andersen. Men det er ikke akkordarbejde, hvor det gælder om at få så mange kunder gennem telefonen. Det drejer sig stadig om at give kunderne så god en oplevelse i telefonen som muligt. Vi har ikke krav om et bestemt antal opkald, men om en god samtale, siger Lone Andersen. Disciplin og overvågning Systemet blev indført i januar 2011 og i maj måned samme år var det i brug inden for hele kundeservice området. Formålet med Workforce Management systemet er at effektivisere processerne og sørge for, at kunderne får en god service, fortæller kundeservicedirektør i Tryg, Bjarte Lyssand. Men det betyder også, at ledelsen i Tryg på nogle områder kræver stor disciplin af de ansatte. Hvis en medarbejder er sat til at tage mod opkald fra klokken 11.00, så er det og ikke eller 11.30, siger Bjarte Lyssand. For systemet kræver, at der er det korrekte antal medarbejdere ved telefonerne. Tryg har et moderne callcenter. Det er vigtigt, at kunderne får svar hurtigt, så vi ikke spilder deres tid, forklarer Bjarte Lyssand. Det kræver, at medarbejderne overholder skemaet. Hvis overholdelsen af skemaet er på mere end 90 procents præcision, så er niveauet tilfredsstillende. Men medarbejderne er faktisk ofte oppe på omkring 95 procent. Tidligere lagde lederne vagtplaner i excelark, men det var for uprofessionelt og statisk. Workforce management er mere dynamisk og tager mere hensyn til medarbejderne og deres præferencer, siger Bjarte Lyssand. Løbende justering af systemet Systemet udvikler sig hele tiden. Tryg har tre medarbejdere, der står for at opdatere det. Det vil sige, at de analyserer, hvornår kunderne oftest ringer og sørger for at justere systemet ind, så det tager højde for de travle perioder. Eksempelvis ringer kunderne oftere om mandagen og fredagen, og i januar og juni. Mange kunder ringer også i eller omkring frokost, så systemet sørger for, at der er flere medarbejdere klar ved telefonerne på de tidspunkter. De tre kigger også efter mønstre i, hvornår medarbejdere er syge eller kommer for sent, så der også kan tages højde for disse situationer. Det kan lyde som et futuristisk overvågningssamfund i firmaformat. Bjarte Lyssand erkender, at det også kræver en anden arbejdskultur, hvor man accepterer de mere faste rammer. Indkøringsproblemer Implementeringen af Workforce Management 10 Forsikring Nr

11 Arbejdstid Tema» Workforce Management systemet hos Tryg skal blandt andet tage hensyn til de lange afstande i Trygs bygninger, forklarer Suzanne Foverskov, næstformand i Trygs personaleforening. hvor den nærmeste leder har styr på, hvornår medarbejderne kan købe ferierejsen. var ikke problemfrit. Tryg var i forhandlinger med DFL for at sikre, at systemet overholdt aftalerne i overenskomsten, fortæller næstformand i personaleforeningen i Tryg, Suzanne Foverskov. Vi holdt møder løbende, mens systemet blev indført. At indføre et så stort og krævende system er noget, der tager tid, for folk skal lære det. Og de små fejl, der altid er i et sådant system i en opstartsfase, skal tilrettes, fortæller Suzanne Foverskov, og nævner som eksempel, at Trygs bygninger er så store, at det fra de fjerneste hjørner tager omkring syv minutter at komme til kantinen. Det er systemet også nødt til at tage hensyn til. Alene gåturen til og fra kantinen gjorde det svært at nå frem og tilbage til frokost for disse medarbejdere. Det kan også give problemer, når bonus bliver beregnet ud fra hvor meget man sidder klar ved telefonen. Så der måtte tilpasninger til, siger Suzanne Foverskov. Suzanne Foverskov fortæller også, at medarbejdernes ferieplanlægning ikke kan planlægges så langt frem i tiden som tidligere. Før Workforce Management systemet blev indført kunne medarbejderne meget tidligt få at vide, hvilke uger de skulle have ferie næste sommer. Nu ligger der en begrænsning på, at man kun kan se et par måneder frem. Så man har måttet ty til et skufferegnskab udenom systemet, Fleksibiliteten er der stadig Vi kunne have implementeret det på en bedre måde. Der var ting, vi burde have opdaget, men det er nyt for alle, erkender Bjarte Lyssand. Han forsvarer alligevel processen og mener, at ledelsen var meget lydhør over for medarbejderne. Efter en pilotperiode på fire måneder, lavede de en undersøgelse, hvor de gav medarbejderne mulighed for at komme med deres kommentarer. Disse blev inddraget i den videre indarbejdning af systemet. Blandt andet derfor mener Bjarte Lyssand, at Workforce Management har givet medarbejderne større medbestemmelse på deres hverdag. Selvom det låser medarbejderne mere i forhold til telefontiderne og at planlægningen af møde- og gåtider sker et godt stykke frem og derfor er stift, så har det også fordele, synes Lone Andersen. Man kan godt få plads til at hente børnene i børnehaven eller bytte med kollegerne. Så det bliver en form for fælles ansvar. Det er også et spørgsmål om at have en dialog med ledelsen, siger hun. Så telefontiden tirsdag klokken 10 kan godt blive onsdag klokken 14, hvis Lone snakker med kollegerne eller ledelsen. Tekst: Jens Sillesen Freelancejournalist Foto: Lars H. Knudsen 11

12 Tema Arbejdstid Fokus på timebanken Vores kolleger i bankverdenen har den allerede timebanken mens vi i forsikringsbranchen skal have den senest den 1. januar Men hvad er det vi skal have, og hvad giver den af muligheder Timebanken er det bedste sted, du kan spare op. Den giver ganske enkelt mulighed for en forrentning, som er stort set umulig at opnå i nogen anden type bank, i hvert fald i disse tider. Men hvordan hænger det nu sammen, for man sparer jo timer op og ikke kroner, og der er heller ikke en indbygget forrentning i aftalen om timebank-systemet Der kan være mange spørgsmål omkring en så stor og kompleks ting, som timebanken er. Forsikring har derfor spurgt DFL s faglige konsulenter, Bent Halfdan Pedersen og Torben Nylén, om hvad DFL s personaleforeninger, tillidsvalgte og medlemmer spørger om i forbindelse med de kommende timebank-systemer. Nå ja, og så lige svaret på spørgsmålet om forrentningen, som skyldes at timerne i timebanken jo altid opgøres til dagskurs, uanset hvornår de er optjent. Hvis man har fået lønjusteringer eller måske flyttet lønklasse fra timerne er optjent og til de eventuelt udbetales, så bliver de jo hurtigt mere værd. Hvis man ender med at skulle have tvangsudbetalt timer fra banken er der virkelig bonus, for så lægges der 50 pct. oven i værdien af timerne på udbetalingstidspunktet. Og oven i det hele, så får man nu også pension af udbetalingerne. Værsgo! Hvad spørger de dog om Her kommer en stribe spørgsmål og svar, som sikkert også vil give dig svar på meget af det, Hvornår skal timebanken senest indføres Svar: Timebanken skal senest træde i kraft den 1. januar Jeg er ekspeditionssekretær i et større forsikringsselskab. Bliver jeg omfattet af timebanken Svar: Det vil afhænge af de lokale forhandlinger mellem ledelsen og personaleforeningen. Ekspeditionssekretærer og specialister er kun omfattet af timebanken, hvis det aftales i det enkelte selskab. Kan jeg individuelt aftale et højere maksimum end 300 timer for timebanken Svar: Ja, selskab og medarbejder kan lave en sådan aftale, når medarbejderen har et særligt behov. Aftalen skal godkendes af personaleforeningen. Må jeg systematisk bede om udbetaling fra timebanken hver måned Svar: Ja man kan frit bede om at få timer udbetalt fra timebanken. Jeg vil gerne holde 5 fridage med timer fra timebanken. Hvor langt varsel skal jeg give Svar: Du skal tage hensyn til selskabets drift på samme måde, som du kender, når du indtil nu har villet afholde omsorgsdage. Det vil sige, at du normalt skal give en uges varsel. Kan min arbejdsgiver nægte mig at afholde 5 fridage med timer fra timebanken, hvis jeg varsler det en uge før Svar: Når du overholder varslet på en uge, så kan din arbejdsgiver kun nægte dig at afholde fridagene under de samme betingelser som gælder for aflysning af aftalt ferie. Det vil sige, at der skal være tale om væsentlige upåregnelige driftsmæssige forstyrrelser, som f.eks. skybrud, naturkatastrofer m.v. Kan jeg skylde i banken og altså have minustimer Svar: Det kommer an på de lokale forhold i dit selskab. Hvis du har haft denne mulighed i din hidtidige fleksaftale, så vil du også have mulighed for at kunne skylde timer i den nye timebank. Bliver alle mine omsorgs- og seniorfridage lagt ind i timebanken Svar: Ja hvis du er omfattet af timebanken vil alle de omsorgs- og seniorfridage, som du hvert år får tildelt pr. 1. januar indgå i timebanken. Skal alle mine omsorgs- og seniordage afholdes i det kalenderår, hvor jeg har fået dem Svar: Nej for fremtiden bestemmer du selv, hvor du vil holde dine dage og timer. Indgår min ferie i timebanken Svar: Nej dine feriedage indgår ikke i timebanken. 12 Forsikring Nr

13 Arbejdstid Tema du måtte gå og tænke over i forbindelse med den kommende timebank. Hvis du, efter at have læst spørgsmål og svar nedenfor, har spørgsmål omkring timebank-systemet, så send dit spørgsmål til mailadressen: eller læg det som kommentar på hjemmesiden: Der er et indlæg på Overenskomstbloggen (findes under DFL blogger i Nyhedscenter), som du kan kommentere på. Husk, at du skal være logget ind på hjemmesiden, for at kunne kommentere. Tekst: Lars H. Knudsen, redaktionen Torben Nylén (til venstre) og Bent Halfdan Pedersen, faglige konsulenter i DFL, besvarer personaleforeningerne spørgsmål til timebanken ved et møde. Får jeg pension af alle mine udbetalinger fra timebanken Svar: Ja du vil få pension af alle dine kontante udbetalinger fra timebanken. Svar: Når du vil holde mere end 9 fridage, så skal du give mindst 2 måneders varsel. Jeg kan ikke få lov at holde 2 ugers sommerferie i juli måned. Kan jeg så bare kræve 2 ugers frihed med timer fra timebanken hvis jeg overholder mit varsel Svar: Nej det er ikke hensigten, at du kan få tilsidesat ferieplanlægningen ved at varsle afholdelse af timer fra timebanken. Her vil selskabet kunne sige nej, hvis det - på grund af dine kollegers ferie - vil give for store driftmæssige problemer. Hvis selskabet vil gennemtvinge udbetaling fra timebanken får jeg så et tillæg til timerne Svar: Ja hvis arbejdsgiveren undtagelsesvist vil udbetale nogle af dine timer, så skal du have den aktuelle timeløn med et tillæg på 50 pct. samt pension af din timeløn (uden tillæg). Hvis jeg har 4 timers overarbejde på en lørdag hvor mange timer bliver så lagt ind i timebanken Svar: Når du arbejder over på en lørdag skal du have et overarbejdstillæg på 100 pct., og du vil således få sat 8 timer ind i timebanken. Jeg vil gerne rejse 1 måned til USA til næste efterår, og jeg har timer nok i timebanken. Hvor tidligt skal jeg varsle det overfor min arbejdsgiver Hvis jeg bliver opsagt og fritstillet kan min arbejdsgiver så betragte alle mine timebankstimer som afviklet Svar: Nej din arbejdsgiver kan ikke tage dine timer under en fritstilling så timerne fra timebanken er her bedre beskyttet end din almindelige ferie. Jeg arbejder på skiftehold, skal min genebetaling for skiftehold ind i timebanken Svar: Nej. Hvis jeg skal til læge i arbejdstiden, skal tiden så trækkes på timebanken Svar: Det vil afhænge af personalepolitikken og de lokale aftaler mellem personaleforeningen og ledelsen i det enkelte selskab. Det kan derfor variere fra selskab til selskab. Hvis man har sæsonbestemte arbejdstider, altså forskellig dagsnorm på forskellige tider af året, hvad får man så af timer, når omsorgsdagene skal i timebanken 1. januar Svar: Omsorgsdagene indgår med den gennemsnitlige dagsnorm for hele året. Det vil normalt være 7,11 time pr. dag. 13

14 Tema Arbejdstid Bank til tiden En af de større nye ting i den nye overenskomst er, at der fra den 1. januar 2013 skal være et fungerende timebanksystem i selskaberne. Vi har spurgt nogle af DFL s medlemmer, om de glæder sig til at få en bank til tiden Som tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension har jeg talt nogle af vores medlemmer og forsøgt at belyse, hvad de mener om det kommende timebank.-system. Svarene tyder på, at de fleste faktisk har glemt hvad det er ude af øje, ude af sind. Alle mig bekendt er fortsat med de eksisterende flexaftaler, som i Nordea Liv og Pension giver mulighed for at have +/- 25 timer på saldoen. Den kommende timebank giver umiddelbart samme mulighed, idet man dog kan spare sammen op til 300 timer på sin timebankkonto. Der kan endda aftales endnu højere loft end de 300 timer, idet en sådan aftale med arbejdsgiveren dog skal godkendes af den lokale personaleforening. Denne mulighed er åbnet for dem, der måske vil spare timer op til en længere rejse eller orlov. Den fremtidige fleksaftale Timebanken bliver vores fremtidige flexaftale og tiden efter 1. januar 2013 vil vise, hvordan det kommer til at fungere i praksis. Men mon ikke, at det kommer til at fungere på omtrent samme måde som vores flexaftale gør i dag: At jeg på min arbejdscomputer kan se hvor mange timer jeg har på min konto, og at jeg akkumulerer tid, hvis jeg er på arbejde mere end min normtid, mens jeg bruger af saldoen på min konto, hvis jeg arbejder mindre end min normtid. Da jeg gik rundt til nogle medlemmer og kolleger i Nordea Liv og Pension var deres første reaktion ved at høre ordet timebank, at den kunne de egentlig godt tænke sig at få forklaret én gang til. Og det måtte jeg så gøre. Flere medlemmer er af den overbevisning, at selskaberne kan risikere at blive hårdt ramt, når en medarbejder beslutter sig for at holde ferie i måske 7-8 uger for timer, sparet op i timebanken. Det tager tid at spare op Et hurtigt regnestykke fortæller, at vil man spare 300 ekstra timer op i timebanken skal man arbejde én time ekstra hver eneste dag i ca. 1½ år, da der er omkring 225 arbejdsdage på et år. Helt så simpel er timebank-systemet dog ikke, for der sættes ekstra timer i banken, hvis man arbejder over eller arbejder weekend og helligdage. Og så skal også omsorgs- og eventuelle seniorfridage sættes i banken. Forfølg dine drømme En kollega udtrykte sig meget smukt og poetisk omkring timebanken. Hun mente at timebanken åbner for, at man kan forfølge sine drømme. Måske har man en drøm om at tage til et eksotisk sted Australien, Costa Rica, USA eller måske på rundtur i Europa. En sådan tur tager sagtens én måned eller mere. Med den normale ferie må man hjem efter højst 5 uger og har så ikke mere ferie det år. Med timebanken kan man spare op til en sådan tur, og alligevel have mulighed for mere ferie i løbet af året. Om timebanken bliver helt uoverskuelig eller ganske simpel, og om den vil åbne for ens drømme, er det endnu for tidligt at spå om. For mig er timebanken muligheden for over læn- 14 Forsikring Nr

15 Arbejdstid Tema Tilfreds med timebanken gere sigt at opspare timer til at supplere min ferie. Eller mulighed for at få opsparede timer udbetalt, hvis jeg har brug for pengene. Noget for alle Som andre håber også jeg, at overgangen til timebanken ikke bliver præget af spekulationer, bekymringer og besværligheder. Den skal helst være som min normale bank: bare fungere og helst således at både arbejdsgiverne og medarbejderne føler, at de får noget ud af timebank-aftalen. Tekst: Kim Faurdal, redaktionen Mens selskaberne i forsikringsbranchen skal indføre et timebank-system senest ved årsskiftet, så har bankverdenen haft det længe. Selv om et timebank-system er nyt i DFL s overenskomst og i forsikringsverdenen, så har andre brancher længe haft noget tilsvarende eksempelvis vores kolleger i bankerne. Forsikring har talt med en medarbejder i en af de store banker, som har haft et timebank-system i flere år for vi var nysgerrige efter at vide, hvordan en timebank fungerer i praksis for medarbejderne. Konklusionen er, at den fungerer fint, men at det sandsynligvis kun er få medarbejdere, der bruger den til at spare op til at få fri i længere perioder. Flertallet bruger den som et udvidet flekssystem, hvor der i ny og næ lægges timer i så der er lidt at trække på den dag, der bliver brug for en fridag. Men lad os give ordet til Bente fra Banken, som hun foretrak at blive kaldt: Er du glad for at have en timebank Ja det er jeg. Jeg synes at det fjerner noget stress fra hverdagen ved f.eks. at man kan flekse ind og ud, så tiden passer med et tog eller andet. Så kan man hente børn, gå til sport eller hvad man ellers har lyst til. Man behøver heller ikke at trippe i toget om morgenen, hvis der er forsinkelser. Det giver plads til ens privatliv, hvis man ønsker at benytte sig af timebanken. Hvad bruger du den til Jeg bruger kun delen, som omhandler min fleks. Jeg opsparer ikke mange timer til f. eks ekstra ferie, men bruger min fleksdel af timebanken til bl.a. at gå tidligt nogle dage og senere andre, hvor det passer ind i mit privatliv. Hvad er det bedste ved en timebank Den giver mulighed for en større opsparing af timer til f.eks. en længere ferie nogen kan jo godt lide at tage en tur til Thailand i måske 1-2 måneder og så er det jo en genial opfindelse. Og det mest besværlige eller upraktiske Registreringen! Men jeg bruger jo kun fleksdelen, og den er til at have med at gøre. Der er en del koder i vores system, men man lærer hurtigt dem, man bruger mest. Er der noget du savner i systemet Næ, jeg er godt tilfreds. Tekst: Lars H. Knudsen, redaktionen 15

16 Tema Arbejdstid Hvad nu, hvis døgnet havde 30 timer Forestil dig, at du pludselig fik 6 timer foræret hver dag! Skulle de bruges på arbejde, på familien, på underholdning eller på at passe og pleje dig selv og dine interesser Forsikringsfunktionærers selvværd afhænger nok for en stor dels vedkommende af de gode præstationer på arbejdet, og mange arbejder måske mere end man kan forvente om aftenen, i weekender og på ferier for at overholde de mange deadlines på jobbet. Du kan ofte planlægger din arbejdstid og styre dit arbejde selv, men når friheden har en bagside, for når du kender opgaver og mål, så afsætter du sikkert også tiden til at nå hvad du skal og så kan døgnet hurtigt have for få timer. Det giver mindre tid til at få hvilet ud, og til at være sammen med familie og venner. Arbejder du på flextid, så kommer der ofte alt for mange timer på kontoen. Man hvad nu hvis Så hvad ville du gøre, hvis døgnet pludselig havde 30 timer Ville du bruge mere tid på arbejdet, eller ville du holde mere fri Prøv at tænke den tanke og se, hvad der dukker op af ideer og muligheder. Måske kan det tilmed inspirere dig til at bruge de nuværende 24 timer anderledes Personligt ville jeg bruge de ekstra seks timer til at stå senere op, nyde min morgen og tage en kop kaffe med min kæreste, inden vi skal i gang med dagens gøremål. Efter arbejde ville jeg løbe eller gå en tur i naturen og virkelig nyde den, dens liv og dufte, mens det er lyst. Nu, hvor jeg har brugt to af de ekstra timer, så kunne jeg også tænke mig, at have god tid til at gøre noget særligt ud af aftensmadensådan lidt slowfood agtigt og vi ville være færdige med at spise og rydde op i god tid inden tv-nyhederne. I dag foregår det ofte med tallerkenen på skødet og en hurtigt opvarmet rest. Og så er der tilmed tid tilbage til at se en spændende film og læse i en god bog, inden sovetid. Se, det ville virkelig give livet mere kulør! Lisbet Engholm, produktrådgiver privat i Tryg: Læse flere bøger Jeg ville gå en tur på en time hver dag når jeg kom hjem fra arbejde eller gå i haven og stresse af. Tage en lille lur. Læse nogle flere bøger. Lave noget frivilligt arbejde. Strikke og male. Være mere sammen med min familie. Ville nok også blive hængende længere oppe om aften og se nogle af de udsendelser 16 Forsikring Nr

17 Arbejdstid Tema de sender i fjernsynet, når jeg normalt sover, fordi de lyder tit mere interessante. Og jeg ville ikke have dårlig samvittighed over de ting jeg ikke når, for jeg ville nå det hele. Christine Raun, projektleder i Tryg: Gøre det, som gør mig glad Hvis jeg havde seks timer mere til rådighed hver dag, ville jeg bruge tid på at mærke efter, hvad jeg virkelig har lyst til at gøre, som gør mig glad - og så gøre det. Carina Conte, proceskonsulent i Tryg: Bruges til familie og venner Hvis jeg fik ekstra seks timer i døgnet, ville jeg klart bruge dem på familien og vennerne, som jeg synes man godt kan have lidt dårlig samvittighed over for, når dagligdagen bare kører med sine 24 timer. Jeg ville nok også bruge lidt af tiden på at gøre noget som jeg godt kan lide, udover mit arbejde, naturligvis: Male! Jeg elsker at fordybe mig i noget kreativt, at overføre, bringe mine kreative tanker og ideer til et lærred. Det er noget der giver en indre ro for mig, og jeg tror at det er vigtigt, at man også tænker på at gøre noget, som man bare har lyst til at gøre alene for sig selv engang i mellem. Forskellen Får du nogensinde nok timer i døgnet Eller er du bare en af de heldige, der nyder weekenderne og ferierne med familien, og får nået dit arbejde inden for den normale arbejdstid Så kan du jo glæde dig over, at de 24 timer vi har i døgnet, bare passer godt til dig og dit liv. Hvad kunne du bruge seks ekstra timer i døgnet til Klik ind på DFL s hjemmeside, hvor du har mulighed for at lægge en kommentar om, hvad du kunne bruge ekstra seks timer i døgnet til. Måske kan din kommentar hjælpe en kollega til at bruge sin tid anderledes Tekst: Suzanne Foverskov, redaktionen 17

18 Hvorfor dog vælge en gul Fristelser og uvidenhed I bund og grund er det svært at se andet end to faktorer der gør, at nogle vælger en gul faglig organisation frem for den, der forhandler overenskomsten og har fingeren på pulsen i deres selskab: Fristende reklamer og uvidenhed om, hvad man (ikke) får for pengene. Medlemsfremgangen i DFL viser dog, at rigtig mange har forstået, hvad det drejer sig om. Jamen, hvis man vil spare penge på et medlemskab af en faglig organisation, hvorfor så ikke bare nøjes med at være medlem af en a-kasse Hvorfor så smide penge efter en alternativ faglig organisation, som ikke har overenskomst med virksomheden, ikke har kontakt til ledelse og HR-funktion og ikke er til stede lokalt, hvor den står klar til at støtte og hjælpe, fungere som bisidder og kæmper til det sidste for at bevare arbejdspladser eller i det mindste for at sikre afskedigede medlemmer af DFL det bedst mulige afsæt for at komme videre Det er ikke svært at finde gode spørgsmål, men måske sværere at finde gode svar. For er man ude efter ret til dagpenge ved ledighed, så skal man blot være medlem af en a-kasse, og hvis det ikke er nok, så kan man jo oven i tegne en forsikring mod at miste sin indkomst. Fristelser og uvidenhed Derfor ser det også ud til, at valget af en alternativ faglig organisation ofte skyldes at man ganske enkelt er uvidende om, hvad man får hos dem. Måske har man ladet sig friste af en reklame om, at familien kan spare kroner årligt ved at skifte, men glemmer at sætte sig ind i, hvad man egentlig mister af sikkerhed og muligheder. Du bruger sikkert ikke din faglige organisation hver dag, men hvis du ser på DFL, så arbejder vi hver dag for dig dels centralt med at vurdere og påvirke lovgivning, som har indflydelse på din hverdag, og forhandle den overenskomst med arbejdsgiverne, som regulerer din løn og dine arbejdsforhold. Ja, det betaler du noget for. Vi arbejder aktivt for at sikre branchen og dig et bedre arbejdsmiljø, ikke mindst et bedre psykisk arbejdsmiljø. DFL s tillidsrepræsentanter er til stede i selskaberne, hvor de er klar til at rådgive og støtte, men også pejle situationen omkring i kontorerne og tage det op med ledelsen, hvis 18 Forsikring Nr

19 noget halter. Det betaler du også noget for. Kender branchen Oven i det, så har vi selv en forsikringsmæssig baggrund som gør, at vi kan forstå dine problemer og virkelig gøre noget for dig. Det betaler du ikke for, men det vil være værdifuldt den dag, hvor tingene brænder på for dig. Lad os lige slå fast, at de gule ikke er fagforeninger. De har ingen særlig relation til dit fag og det vil være et rent tilfælde, hvis du får kontakt til en rådgiver som har baggrund fra forsikringsbranchen. De gule organisationer kan heller ikke benytte det fagretslige system, som fagforeninger med en hovedaftale og overenskomst har mulighed for, men må ty til de civile domstole. Hvordan vil din private situation være, hvis din sag skal gennem en årelang behandling i en civil domstol før du måske får tilkendt en erstatning DFL er ikke dyr Rent kontingentmæssigt ligger DFL i den billige ende, for her betaler du kun 225 kr. om måneden, svarende til kr. om året. Du kan stadig spare lidt ved at vælge en gul organisation, men du får heller ikke det samme for pengene. For hovedparten af dem, der er kunde i de gule organisationer er situationen den, at de er dækket af en kollektiv overenskomst, som organisationen ikke har indflydelse på den forhandles jo af DFL. Ud over din løn forhandler vi også din pension, så vi kan sikre dig et godt grundlag for at du kan nyde din pensionisttilværelse. Vi har også forhandlet sociale afsnit ind i overenskomsten, som f.eks. attraktive barselsvilkår, ret til fri ved børns sygdom og pasning af døende for blot at nævne nogle få eksempler. Det er også DFL s indsats som har gjort, at du har fri fredag efter Kr. Himmelfartsdag. Du har også en rigtig god forsikringsordning med Forenede Gruppeliv, forhandlet af DFL, der vil sikre dig og din familie i tilfælde af død og invaliditet. Den har tilmed en forsikring for dig og dine børn som træder til ved kritisk sygdom. Denne forsikring har du automatisk som ansat i selskaberne under DFL s overenskomst. Og det er DFL som har sikret, at du har den. Og sidst, men ikke mindst tager vi i DFL aktivt del i udvikling af faget i form af branchens uddannelser og efter- og videreuddannelse for vores medlemmer. Dyrt at vælge billigt I DFL tror vi på kvalitet, koblet med en dybtgående faglighed. Det vil vi ikke gå på kompromis med, for det er vores faste overbevisning, at kun på den måde vil du få de trygge rammer, den sikkerhed og støtte, som du skal have. Vi har ikke megen sympati for organisationer, som kalder sig faglige, men i bund og grund er en udvidet retshjælpsforsikring uden fagligt indhold. Kommer du ud i en situation, hvor du får en advarsel eller afskediges, så har du brug for støtte her og nu og fra en person som forstår din situation og har viden, erfaring og værktøjer til at hjælpe dig effektivt. Du kan ikke være tjent med andet og slet for blot at spare måske kr. om året i kontingent. DFL giver værdi for dine kontingentkroner! Tekst: Lone Clausen, redaktionen HAR DU KØREKORT DET ER ET SPØRGSMÅL, SOM DE FLESTE KAN SIGE JA TIL. MEN BETYDER DET OGSÅ, AT DU ER GOD TIL AT KØRE BIL På Forsikringsakademiet har vi sat en værdi på din uddannelse, i form af en universel certificering, baseret på en fælles referenceramme. Certifikaterne er din personlige dokumentation for, at du har opnået en given kompetence og det betyder, at du med stolthed kan fremvise et gyldigt kørekort, som opfylder de standarder som kunder, og arbejdsgivere efterspørger. LÆS MEGET MERE OM DE NYE CERTIFIKATER PÅ: FACEBOOK.COM/FORSIKRINGSAKADEMIET ELLER RING PÅ TLF OG HØR NÆRMERE. UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej Rungsted Kyst - Telefon _94x240_annonce.indd 1 25/05/

20 www Ny hjemmeside Fokus på hjemmesiden: Sådan fungerer tilmelding til DFL s regionale arrangementer DFL s medlemmer har taget rigtig godt imod arrangementssystemet på den nye hjemmeside, som styrer til- og afmelding til de regionale arrangementer. Det tager vel altid lidt tid at skulle vænne sig til nye måder at gøre tingene på, men vi tør godt sige, at DFL s medlemmer har fået rigtig god glæde af det nye arrangementssystem, som er en del af hjemmesiden. At påstanden holder ses tydeligt af, at systemet nu har håndteret en stribe arrangementer med hundreder af tilmeldinger uden at give brugerne de store problemer. Antallet af mails og telefonopkald om hjælp og vejledning har været meget lille, og tilmeldingerne til arrangementerne tikker hurtigt ind, når der via hjemmesiden og nyhedsbreve informeres om arrangementerne. I det følgende er en tjekliste til, hvordan man til- og afmelder sig et arrangement samt svar på de spørgsmål, som vi oftest får fra medlemmerne. Arrangementer (klik på Se alle. Hvis du ikke står på hjemmesidens forside, så klik på MEDLEMSSERVICE menuen, og under MEDLEMSFORDELE derefter på Regionale arrangementer). Endelig informeres der om dem i medlemsbladet Forsikring, der udkommer seks gange om året. Tip: Se hurtigt alle aktuelle regionale arrangementer: Klik på den gule boks på forsiden af hjemmesiden, som hedder REGIONALE ARRANGEMENTER RANGEMENT. I boxen finder du dine stamdata samt en knap, hvor der står Tilmeld > Klik på den for at tilmelde dig arrangementet. Tjek dog lige først, at dine stamdata er i orden specielt din -adresse og hvis ikke, så klik på linket Ret mine stamdata for at foretage rettelser. Der kræves en korrekt -adresse for at du kan tilmelde dig et arrangement. Hvem kan deltage og hvad koster det Alle medlemmer af DFL kan deltage på alle regionale arrangementer, ligegyldigt hvor i landet de foregår. Men man skal altså være medlem af DFL, så det er ikke muligt at tilmelde eller medbringe gæster. Det er gratis at deltage i regionale arrangementer, men al transport er for egen regning. Information om arrangementer De regionale arrangementer annonceres via -informationsbrevet Regional Info og er altid placeret på hjemmesiden under Sådan tilmelder du dig Tilmelding kan kun ske via hjemmesiden dfl.dk og du skal være logget ind, for at kunne tilmelde dig. Hvis der er tvivl om, hvordan du logger ind, så klik på Hjælp til login øverst i den mørkeblå bjælke på hjemmesiden. Når du er logget ind, så find arrangementet ved at klikke på Se alle, der står ved siden af ordet ARRANGEMENTER se også tippet ovenfor. Foretag en filtrering og klik herefter på det arrangement, du er interesseret i. Nederst på arrangementets side er en grå box, hvor overskriften er TILMELDING TIL AR- Når du har tilmeldt dig et arrangement sendes der automatisk en bekræftelses til din -adresse. Udskriv denne og medbring den til arrangementet, da den fungerer som adgangsbevis til de regionale arrangementer. 20 Forsikring Nr

FORSIKRING FÆLLES VEJLEDNING 1. UDGAVE APRIL 2012 KONTAKT: FA CLAUS RYDE - DFL FAGLIG AFD.

FORSIKRING FÆLLES VEJLEDNING 1. UDGAVE APRIL 2012 KONTAKT: FA CLAUS RYDE - DFL FAGLIG AFD. FORSIKRING FÆLLES VEJLEDNING 1. UDGAVE APRIL 2012 KONTAKT: FA CLAUS RYDE - DFL FAGLIG AFD. Indhold Indledning 3 Hvem er omfattet af Timebanken 3 Hvad er Timebanken? 3 Hvordan kommer timerne i Timebanken?

Læs mere

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med

Læs mere

FORSIKRING FÆLLES VEJLEDNING 2. UDGAVE JUNI 2013 KONTAKT: FA CLAUS RYDE - DFL FAGLIG AFD.

FORSIKRING FÆLLES VEJLEDNING 2. UDGAVE JUNI 2013 KONTAKT: FA CLAUS RYDE - DFL FAGLIG AFD. FORSIKRING FÆLLES VEJLEDNING 2. UDGAVE JUNI 2013 KONTAKT: FA CLAUS RYDE - DFL FAGLIG AFD. Indhold Indledning 3 Hvem er omfattet af Timebanken 3 Hvad er Timebanken? 3 Hvordan kommer timerne i Timebanken?

Læs mere

FORSIKRING FÆLLES VEJLEDNING 3. UDGAVE MAJ 2014 KONTAKT: FA CLAUS RYDE - DFL FAGLIG AFD.

FORSIKRING FÆLLES VEJLEDNING 3. UDGAVE MAJ 2014 KONTAKT: FA CLAUS RYDE - DFL FAGLIG AFD. FORSIKRING FÆLLES VEJLEDNING 3. UDGAVE MAJ 2014 KONTAKT: FA CLAUS RYDE - DFL FAGLIG AFD. Indhold Indledning 3 Hvem er omfattet af Timebanken 3 Hvad er Timebanken? 3 Hvordan kommer timerne i Timebanken?

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende Atradius Aros Bornholms Brand FTF-A GF Forsikring Gjensidige Forsikring

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Vejledning til skemalæggere

Vejledning til skemalæggere Vejledning til skemalæggere 2 Yngre Læger får tit henvendelser fra medlemmer, som oplever, at arbejdsplanerne ikke lever op til Yngre Lægers overenskomst. Der kan være mange grunde til, at arbejdsplanerne

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Vejledning til skemalæggere

Vejledning til skemalæggere Vejledning til skemalæggere Yngre Læger får tit henvendelser fra medlemmer, som oplever, at arbejdsplanerne ikke lever op til Yngre Lægers overenskomst. Der kan være mange grunde til, at arbejdsplanerne

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 ÅRSNORM - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 Indledning...3 Før vi arbejder med planlægning af årsnormen...3 Hvor mange timer består årsnormen af...3 Hvad skal afskrives årsnormen og hvordan

Læs mere

Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for. produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014.

Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for. produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014. Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014. 1. udgave, januar 2014 Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne Af konsulent Erling Kure Ved lov nr. 409

Læs mere

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV Derfor skal

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål: Familie og arbejde At få børn, tage sig af dem og se dem trives er vigtigt, uanset om du er far eller mor. Traditionelt tager mødre langt det meste af orloven (cirka 90%), men også mange fædre ønsker frihed

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'På vej til dansk - trin for trin'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'På vej til dansk - trin for trin' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Præsentation 1, s. 5-12 Snak om arbejde Øvelse 1. Spørgsmål og svar. Hvad passer sammen? Forbind med streger som vist. 1. Hvad hedder du? netto08@service.dk.

Læs mere

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Hvordan er reglerne? Tænk længere Arbejdstid på offentlige arbejdspladser // 3 Arbejdstid på offentlige arbejdspladser hvordan er reglerne? På mange offentlige arbejdspladser

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Arbejds- familie- og fritidsliv

Arbejds- familie- og fritidsliv Arbejds- familie- og fritidsliv Introduktion Velkommen til medlemsundersøgelse om balancen mellem arbejds-, familie- og fritidsliv. I undersøgelsen refereres ofte til familien. I dag kan familier tage

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Af Kristine Pedersen Opsætningen af sensorgulve på Tistrup Plejecenter skete på initiativ fra Varde Kommune, da det nye plejecenter på Yderikvej skulle bygges.

Læs mere

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev 26 november 2015 Nr. 10-26. november 2015. Nr. 10 Nøglemedarbejderen på Vanløse skole Redaktionen har været på Vanløse Skole og lavet et portræt af Dorte Christensen, der er ansat i seniorjob som administrativ

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... FOA er med sine 200.000 medlemmer i den offentlige sektor langt den største fagforening for tekniske servicemedarbejdere

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade?

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? ELEV Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Får jeg den rigtige løn? Meld dig ind i FOA Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? Pædagogisk assistentelev Social- og sundhedshjælperelev

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen

Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen 1. INDLEDNING...1 2. ARBEJDSTID...1 3. PAUSER...1 4. PÅLAGT OVERARBEJDE...1 5. PÅLAGT MERARBEJDE...1 6.

Læs mere

dækninger Forsikringsguide 2015 Et overblik til dig, der er tillidsvalgt

dækninger Forsikringsguide 2015 Et overblik til dig, der er tillidsvalgt Medlemsrabat og særlige dækninger Forsikringsguide 2015 Et overblik til dig, der er tillidsvalgt Forsikringsguide 2015 Kære tillidsvalgte Kære tillidsvalgte Du er hver dag med til at hjælpe dine kolleger,

Læs mere

FOA Aalborg. - medlemmernes naturligste og bedste valg. Velkommen hos os!

FOA Aalborg. - medlemmernes naturligste og bedste valg. Velkommen hos os! FOA Aalborg - medlemmernes naturligste og bedste valg Velkommen hos os! Meget at byde på... FOA støtter dig FOA Aalborg kan hjælpe og støtte dig, hvis der opstår uventede situationer i dit arbejdsliv.

Læs mere

Din pension på pka.dk

Din pension på pka.dk Din pension på pka.dk Klik ind Hvorfor nøjes med et brev i ny og næ? Vi skriver ikke så tit til dig - kun, når der er grund til det. Men vi har meget, vi gerne vil fortælle dig... Det gør vi på nettet.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet.

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet. Gode råd om CV Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside www.jobnet.dk Alle ledige medlemmer skal oprette et CV, som A-kassen efterfølgende

Læs mere