Dispostion. Separationsangst. Socialfobi Angstlidelser hos børn og unge. Udviklingsmæssig rækkefølge for debut
|
|
- Erik Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dispostion Angstlidelser hos børn og unge Livsmod 25/ Mikael Thastum Lektor Leder af angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut, Århus universitet Angstdiagnoser Forekomst og ætiologi Om vores angstklinik Vores forskningsprojekter Angstbehandlingen Nogle af vores resultater Mere om forskellige måder at behandle angst hos børn Udviklingsmæssig rækkefølge for debut Enkeltfobi Separationsangst (OCD) Socialfobi Generaliseret angst Panikangst forstyrrelse (Depression) Separationsangst 4 kernesymptomer Frygt for at være alene Frygt for at blive forladt Frygt for fysisk sygdom (somatiske klager) Bekymring om mulige katastrofer Børn med separationsangst bekymrer sig om, at noget slemt skal ske med mor eller far eller med dem selv, når de ikke er sammen. Derfor vil disse børn ofte ikke være væk fra deres forældre, f.eks. ikke gå i skole, sove hos en kammerat eller deltage i skolelejr. Socialfobi Børn med socialfobi er sky og tilbagetrukne og bekymrer sig meget om, hvad andre synes om dem. De undgår derfor mange sociale situationer såsom fødselsdage, fester, sportsbegivenheder, at købe ting i forretninger eller at svare en telefon. De har ofte svært ved at etablere venskaber. Børn med enkelt fobi har en intens irrationel frygt for bestemte genstande eller situationer. De har ofte katastrofetanker og undgår det de er bange for. Angstens mest almindelige indhold er hunde, injektioner, mørke, højder og tordenvejr. Bemærk: Ved børn forudsættes det, at den pågældende har evnen til at have alderssvarende sociale relationer med velkendte personer. Endvidere skal angsten også forekomme i interaktion med andre børn - ikke kun i interaktion med voksne. Hos børn kan angsten manifestere sig som gråd, arrigskab, stivnen eller undgåelse af sociale situationer med fremmede mennesker. Børn behøver ikke at opleve frygten som overdreven eller urimelig. 1
2 Teorier om generaliseret angst Børn med generaliseret angst er overdrevent bekymrede. De bekymrer sig om mange forskellige områder af deres liv såsom skolen, konkurrencer, sport, familien, og nyt der skal ske. De skal ofte beroliges, og kan have fysiske symptomer som hovedpine, kvalme og diarre. Bekymringer som undgåelse Formål med bekymring: At forsøge at undgå mulige farer eller forberede sig på dem At undertrykke følelsen af angst At fokusere på overfladiske begivenheder afleder fra intense indre oplevelser Emotion dysregulerings modellen Bekymringers formål er at undgå emotioner fordi: De oplever emotioner mere intenst De har vanskeligt ved at forstå emotioner De reagerer negativt på motioner De har dårlige evner til at håndtere og bearbejde emotioner Intolerance for usikkerhed modellen Bekymringen en strategi til at håndtere situationer bedre Manglende tiltro til egne evner Opfattelse af problemer som farlige Let frustration i forsøget på at løse problemer Pessimistisk holdning til udfaldet af problemløsning Bekymringerne vedligeholder angsten grundet overdreven opmærksomhed på negative situationer og undgåelsesadfærd Den metakognitive teori Bekymring hjælper mig til at håndtere svære situationer Bekymring er farligt, og jeg kan ikke kontrollere den Børn med OCD oplever tvangstanker eller tilskyndelser som forårsager ubehag, som angst for at blive forgiftet, få bakterier på sig. Barnet forsøger at ignorere eller undertrykke tankerne. Barnet føler sig tvunget til at gentage adfærd, som f.eks. vaske hænder, placere ting på bestemte steder, betsemte tanker (f.eks. at tælle) eller insistere på bestemte ritualer. Formålet er at dæmpe angst. Børn erkender ikke nødvendigvis at tankerne eller handlingerne er overdrevne. 2
3 Alder ved debut - percentil Børn oplever sjældent panikangst. Unge med panikangst har regulære panikanfald tilsyneladende uden grund og bekymrer sig også, om anfaldene kommer igen. De begynder derfor at undgå steder og aktiviteter af frygt for at få et panikanfald. 25% 50% 75% Panikangst Specifik fobi Social fobi Generaliseret angst PTSD OCD Separationsangst Enhver angstlidelse Kessler et.al 2005 Gns. prevalens (%) hos børn og unge fra 14 epidemiologiske undersøgelser Livstidsprævalens % Angstforstyrrelse mest hyppige lidelse for børn og unge Hyppigere for piger end drenge. Fra 6 år dobbelt så mange piger som drenge. Ikke andre demografiske korrelationer Komorbiditet: angste børn har mere end en angstdiagnose Homotypisk kontinuitet men lidelsen kommer og går Heterotypisk kontinuitet (depression misbrug externaliserende forstyrelser Høj komorbiditet med depression Høj kontinuitet af psykopatologi ved f.eks. 10 års follow-up (op til 80%) Angstlidelser hos børn er dyre for samfundet Agorafobi Sep. angst Gen. angst Socialfobi Simpel fobi Panikangst PTSD OCD Beesdo K, Knappe S, Pine DS. Anxiety and anxiety disorders in children and adolescents: developmental issues and implications for DSM-V. Psychiatr Clin North Am 2009 Sep;32(3): Betydning for funktion Familien. Skole. Fravær, præsterer ikke optimalt, drop-outs Fritidsaktiviteter. Kammerater. Angst negativt forbundet med popularitet og social kompetance, og positivt forbundet med mobning. Personlig lidelse Forbigående angst Er forventelig og forårsager relativt lidt forstyrrelse i funktion for et gennemsnitligt barn eller ung Er forbundet med en veldefineret hændelse (f.eks. torden, nye situationer, holde oplæg, drilleri) Bliver overskygget af effekten af kumulativ positiv reinforcering fra venner, forældre og lærere (der sker en habituering) 3
4 Hvordan differentiere mellem normal angst og angstlidelse Intensitet: Forventelig eller ude af proportion med den aktuelle trussel Forekommer angsten med øget hyppighed og/eller forbliver konstant på trods af trøst/beroligelse? Omhandler angsten relativt uskyldige/ufarlige situationer? Opstår angsten spontant? Hvordan differentiere mellem normal angst og angstlidelse - fortsat ICD-10: Betydelig gene; DSM-IV: Klinisk betydningsfuldt ubehag eller griber i væsentlig grad ind i personens dagligdag. 1. Antal områder hvor angsten griber ind i daglig funktion (f.eks. skole, hjemme, kammerater). 2. Hyppigheden af angstens indgriben. 3. Intensiteten af klagerne. Angsten/bekymringen er større end hvad der opleves af jævnaldrene eller er ikke-alderssvarende. Angsten/bekymringen fører til undgåelse. Angsten/bekymringen forårsager signifikant ubehag eller påvirker signifikant daglige aktiviteter. Model for udvikling af angstlidelse. Rapee 2001 Genetisk sårbarhed Angst hos forældrene Færre end 30% af voksne med angst søger hjælp. Kun omkring 10% ser en psykolog eller psykiater. Formentlig lavere tal for børn. Hjælp søges ofte først mange år efter angsten startede. Rapee, R. M. (2002). The development and modification of temperamental risk for anxiety disorders: prevention of a lifetime of anxiety? Biol.Psychiatry, 52, Ængsteligt hæmmet temperament Undgåelse Effekt fra omgivelser (stress mobning etc) Letvakt arousal og emotionalitet Bias i perception og kognition Angstlidelse Omgivelser støtter og vedligeholder undgåelse Effekter på sociale omgivelser Medarbejdere: Angstklinikken Antal børn/familier i klinikken Fra (2½ år) Kristian Arendt (Phd studerende) Irene Lundkvist-Houndoumadi (Phd studerende) Hjalti Johnson (Post-Doc) Lisbeth Jørgensen (Klinisk psykolog) Signe Maria Schneevoigt Matthiesen (Klinisk psykolog) Marianne Bjerregaard Madsen (Sekretær, projektkoordinator) Esben Hougaard (Professor) Mikael Thastum (Lektor, leder af klinikken) studerende tilknyttet klinikken Skriftlige henvendelser: 394 Ekskluderet eller takket nej før eller efter forsamtale: 119 Inkluderet og modtaget behandling: 167 Aktuelt på venteliste: 57 Fået tilbud om venteliste men har endnu ikke svaret: 43 4
5 Forskningsprojekter i klinikken Et randomiseret venteliste-kontrol studie af effekten af Cool Kids/Chilled programmet Effekt af individualiseret behandling for børn med angstlidelser, som ikke responderer til manualiseret kognitiv adfærdsterapi Effekt af Cool Kids programmet for børn og unge med angstlidelser i almindelig klinisk praksis Sammenligning af effekten af Biblioterapi og Cool Kids gruppebehandling Genetikstudie (kan genetiske markører forudsige effekten af behandlingen) Neuropsykologisk projekt (sammenligning af børn med angst, OCD og normale børn) Kommende projekter (hvis der opnås midler hertil) Internetbaseret behandling af unge med angstlidelser. Sammenligning af effekten med traditionel behandling (Chilled). Afprøvning af en stepped-care model for behandling Implementering af evidensbaseret behandlingsmetode i klinisk praksis. Forebyggende behandling af angstlidelser hos børn Behandling af børn med bekymrende skolefravær Overordnet formål: Udvikling af en stepped care model Generel oplysning/forebyggelse (skoler forældre etc) Minimal eller ingen terapeut assistance Cool Kids Programmet Manualiseret kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling af børn og unge med angst Foreløbige resultater fra et randomiseret ventelistekontrol studie Moderate interventioner Høj-intensitets interventioner Kristian Arendt & Mikael Thastum Angstklinikken ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Baggrund og formål Cool Kids Programmet er udviklet ved Macquarie University, Australien. Oversat og pilottestet ved Angstklinikken, Aarhus Universitet, Første danske undersøgelse af et kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandlingsprogram specifikt rettet mod børn og unge med angst. Første uafhængige undersøgelse af Cool Kids Programmet uden for Australien. 1 Psykoedukation 2 Realistisk tænkning 3 Forældreadfærd samt realistisk tænkning 4 Eksponering 5 Eksponering samt bekymringssurfing 6 Struktureret problemløsning 7 Sociale færdigheder og assertionstræning 8 In-vivo session i storcenter 9 Mål-overblik og det sidste skub 10 Fastholdelse og tackling af tilbagefald Boostersession 3 måneder efter 10. session Genopfriskning af de centrale metoder 5
6 Inklusion Alder 7-17 år Angstlidelse primære problem. Eksklusion Anden primær lidelse end angst (fx depression) Svære adfærdsforstyrrelser Ubehandlet ADHD Gennemgribende udviklingsforstyrrelser (f.eks. autisme) Mental retardering (svær grad af dårlig begavelse) Psykotiske lidelser Behandlingskrævende spiseforstyrrelser Misbrug. Format 2 timer ugentlig i 10 uger (spredes over uger). Deltagelse af både børn og forældre. Grupper på 5-7 familier. Børn og forældre sammen børn alene med terapeuter forældre alene med terapeuter familier samlet igen. Sessionerne Grupper med børn med forskellige angstlidelser - de fleste børn har flere angstlidelser. Blandede grupper med drenge og piger i aldersgrupperne (ca.) 7-9 år, år, år samt år. 1. Forældre og børn gives samlet en kort introduktion til dagens tema og familiernes hjemmearbejde gennemgås. 2. Fra anden session: Hvordan gået siden sidst, evt. vanskeligheder ved at gennemføre hjemmearbejdet, evt. hjælp til at problemløse. 3. I terapeut-tiden med børnene har forældrene mulighed for at erfaringsudveksle med hinanden, eller de kan gives relevante opgaver. 4. I terapeut-tiden med forældrene er børnene alene, og har mulighed for at foretage sig, hvad de har lyst til. 5. Afslutningsvist samles alle igen, hjemmearbejdet bliver opridset og finpudset, og børnene kan fortælle forældrene, hvad de har lavet. God ide individuelt med hver familie kort at drøfte næste uges hjemmearbejde. Arbejdshæfter til barnet og forældrene Behandlermanual 6
7 Realistisk tænkning Detektivens bevisnotat Begivenhed Hvad sker der? Tanker Hvad tænker jeg på? Bekymringstal: Hvad er beviset? Hvad er fakta? Hvad mere kan der ske? Hvad skete der, da jeg bekymrede mig før? Hvad vil der sandsynligvis ske? Hvad er der sket for andre mennesker? Hvad er min realistiske tanke? Bekymringstal: Hjemmearbejde Meget vigtigt for behandlingssucces Øg adhærens ved Have et klart rationale for opgaven Altid gennemgå hjemmearbejdet i sessionen Beløn forsøg Lav problemløsning Bed forældrene om at tælle hjemmearbejde Belønninger I sessionen og mellem sessionerne Gives konsistent og straks efter den ønskede adfærd Er proportionale til opgaven Om muligt ikke økonomiske Er ikke bestikkelse men en påskønnelse af forsøg Gode belønninger involverer ros og særlig tid Selvbelønninger og anerkendelse fra gruppen særlig vigtig for unge Gruppeformatet Giv evt. forældrene opgaver i alenetiden Gruppen er i sig selv en eksponering Eksponering i gruppen Normalisering f.eks. af overbeskyttelse og forældreangst Brug forældrene som koterapeuter f.eks i problemløsningsaktivitet Forældreinddragelsen Interviewundersøgelse Anerkendelse Af problemet og forældrenes andel heri, samt anerkendelse af behandlingen og forældrenes ansvar for barnets bedring. Fællesskab Fælles projekt for familien. Enighed omkring hvordan angsten tackles, både mellem barn og forælder og forældrene imellem Livsstilsændring Forandring i måden forældrene der barnet og er sammen i hverdagen. Forældrene ser barnet som mere kompetent. Bliver bevidst om egne reaktioner (der kunne udløse/fastholde angst). 7
8 Parent management Strategier forældrene kan bruge til at hjælpe børnene med at opbygge modig adfærd, og at reducere angst/bekymret adfærd Støtte ikke-angst/modig adfærd Opmærksomhed Ros (specifik) Belønninger Model-indlæring Uafhængighed Minimere angst/uønsket adfærd Undgå overdreven beroligelse (brug realistisk tænkning) Naturlige konsekvenser Undgå at belønne angst adfærd Konsekvens både ift. belønning og straf Kontrollere egne følelser Forældre - vanskeligheder Ikke nok tid til eksponering Begrænset forældremotivation beløn dig selv struktur brug øvelserne selv Hvornår skubbe (angst/mgl interesse) Overtage for barnet Forældres egen angst Forældres antagelser eller forventninger står i vejen Eksklusion Anden primærdiagnose Uegnede til gruppeformat Præ assessment Diagnostisk-interview(ADIS) Spørgeskemaer Angst som primærdiagnose Randomisering Blokke af 8 grupper Stratificeret efter aldersgrupper Behandling(n = 55) Aldersgrupper: 7-9, 10-12, Venteliste(n = 55) 3 måneder Post assessment ADIS og spørgeskemaer Behandling(n 55) Aldersgrupper: 7-9, 10-12, Non-responderforløb 3-måneders opfølgningssession og assessment ADIS og spørgeskemaer Post assessment ADIS og spørgeskemaer 12-måneders assessment 2 spørgeskemaer Målte variabler Behandlerudfyldte skalaer: ADIS-IV-C/P(Diagnose og sværhedsgraden) Children s Global Assessment Scale(C-GAS) Clinical Global Impression Improvement of Anxiety(CGI-I) Selvrapporteringsspørgeskemaer til børn: Spence Children s Anxiety Scale(SCAS) (Primære outcome-skala. Måler angstniveau hos barnet.) Children s Anxiety Life Interference Scale(CALIS) (Måler angstens indvirkning på barnets hverdag.) Beck Youth Inventories of Emotional and Social Impairment(BYI)(angst, dep., selvopf.) Strength and Difficulties Questionnaire(SDQ) Children s Automatic Thought Scale(CATS) (Måler barnets bekymrede tanker/negative automatiske tanker.) Mood and Feelings Questionnaire(MFQ) Rearing Behavior Questionnaire(RBQ) (autonomy, control, accept, reject) Self-efficacy Questionnaire for Children(SEQ-C) Experience of Service Questionnaire(ESQ) (Måler barnets tilfredshed med behandlingsforløbet.) 84 familier: 42 behandling: 52 % piger. 42 kontrol: 57 % piger. Foreløbige resultater Selvrapporteringsspørgeskemaer til forældre: Forældrenes rating af barnets symptomer: SCAS, CALIS, SDQ og MFQ Forældrenes rating af sig selv: CALIS, RBQ og Depression Anxiety Stress Scales(DASS) ESQ og spørgeskema om demografiske oplysninger. Ved hver session måles desuden: Tid brugt på hjemmearbejde siden sidste session Gennemsnitlig grad af angst siden sidste session (0-10) Barn og forældres tiltro til at kunne opnå barnets mål med behandling(0-100). 8
9 Spence Children s Anxiety Scale Måler angstniveauet hos barnet Kun behandlingsgrupperne Meta-analyse af gruppe-kat med forældreinddragelse (Silverman, 2008) Før-efter effektstørrelser: Mødre om børn: d = 0,91 Børns selvrapportering: d = 0,38 SCAS fortsat Sammenligning mellem behandling og venteliste Mødre om børn Normer for angstpopulation Normer for normalpopulation Præ-post: d = 1,17 Præ-3mdr: d = 1,27 Post-3mdr: d = 0,16 Præ-post: d = 0,91 Præ-3mdr: d = 1,50 Post-3mdr: d = 0,41 Præ-post: d = 1,04 Præ-3mdr: d = 1,52 Post-3mdr: d = 0,46 Der var en signifikant interaktion mellem tid og betingelse, F(1, 80) = 30,89; p < 0,001. Effekt størrelse: partial eta squared = 0,28 Normer fra Holland/Australien(6-18 år): Normal population: 14,2(9,7) Angst population: 31,8(14,1) (Nauta et al., 2004) SCAS fortsat Sammenligning mellem behandling og venteliste Børnenes selvrapportering Children s Anxiety Life Interference Scale(CALIS) angstens indvirkning på barnets hverdag (Eksempelvis lektier, sport, relationer til forældre, søskende og venner) Kun behandlingsgrupperne Normer for normalpopulation Der var en signifikant interaktion mellem tid og betingelse, F(1, 78) = 21,97; p < 0,001. Effektstørrelse: partial eta squared 0,22. Venteliste: Der var et statistisk signifikant fald i total SCAS score fra præ til post venteliste, t(39) = 3,96, p < 0,01. Effektstørrelse: d = 0,40 Normer fra Holland(7-12 år): 20,51(14,20) (Muris et al., 2000) Præ-post: d = 1,14 Præ-3mdr: d = 1,35 Post-3mdr: d = 0,24 Præ-post: d = 0,77 Præ-3mdr: d = 0,95 Post-3mdr: d = 0,15 Præ-post: d = 0,71 Præ-3mdr: d = 1,07 Post-3mdr: d = 0,35 CALIS fortsat Sammenligning mellem behandling og venteliste Angstens indvirkning på barnets hverdag Mødre om børn CALIS-forældre Indvirkning af barnets angst på forældrenes hverdag (Eksempelvis fritidsaktiviteter, stress, karriere, relation til partner og venner) Kun behandlingsgrupperne Der var en signifikant interaktion mellem tid og betingelse, F(1, 80) = 20,81; p < 0,001. Effektstørrelse: partial eta squared 0,21 Venteliste: Faldet fra præ-post venteliste var ikke signifikant, p = 0,17 Præ-post: d = 0,63 Præ-3mdr: d = 0,77 Post-3mdr: d = 0,16 Præ-post: d = 0,41 Præ-3mdr: d = 0,59 Post-3mdr: d = 0,17 9
10 DASS-stressskalaen DASS-stress mor Pre post: d = 0,73 Pre 3mth: d = 0,71 Pre post: d = 0,26 Pre 3mth: d = 0,35 Post 3mth: d = 0,11 Norms form GB(n=1771) M=9,27(8,04) (Crawford & Henry, 2003) There was a significant interaction between condition and time, Wilks Lambda = 0,88, F(1, 40) = 5,71; p < 0,05. Partial eta squared 0,13. Familiernes vurdering af behandling Sandt (%) Barn Delvist sandt (%) Ikke sandt (%) Sandt (%) Forældre Delvist sandt Behandlingen hjalp mig/mit 82,5 12, ,8 1,2 barn Vi har det bedre i familien nu, end før behandlingen begyndte 67,5 25 7,5 77,8 14,8 7,4 Ville anbefale det til en ven i samme situation ,5 1,5 1 (%) Ikke sandt (%) Familiernes vurdering af behandling Åbne kommentarer Hvad var rigtig godt ved behandlingen? Jeg synes, det var rigtig rart, fordi nu har jeg det meget bedre:-) Og jeg kan også mærke, at min familie har det meget bedre. Det var også rigtig rart at møde så mange andre børn, der også havde angst. (Pige i års gruppe) At få redskaber til hvordan man som forældre bedre kan støtte sit barn, og at opleve sit eget barn få konkrete og brugbare redskaber og teknikker, til at tackle sin angst med. Tilgangen til børnene har været konstruktiv, positiv rigtig godt. (Mor) At vi som forældre var med begge 2 - det er nødvendigt. At vi var der med andre børn og forældre som også havde angst-problemer. Behandlerne var altid velvidende og imødekomne og de kunne deres kram. (Far) Var der noget du ikke synes om eller noget der kan forbedres? Programmet var noget presset - at skulle afsted hver uge og nå at lave alt hjemmearbejdet var undertiden svært at nå. (men vi nåede det:-) (Mor) Forældrene var meget overladt til sig selv i den tid børnene havde deres session. Det kunne have været rart, hvis forældrene havde forskellige opgaver imens. (Far) Behandlingen fik mig til at føle mig dårlig i starten, fordi vi begyndte at arbejde med tingene og jeg blev bevidst om de ting som var svære og bekymrede mig. Det gik over og jeg er 9 ud af 10 gange glad og har fået energi. (Dreng års gruppe) Individualiseret behandling til børn med angstlidelser som ikke responderer til manualiseret kognitiv adfærdsterapi Responders (CGI-I:1-2) 12-måneders assessment 2 spørgeskemaer 3-måneders opfølgningssession og assessment Eksklusion -barnet er i anden behandling - barnets hovedproblem er ikke længere inden for det internaliserende område Non-responders (CGI-I: 3-7) Klinisk konference Non-responders der får behandlingstilbud Irene Lundkvist-Houndoumadi Mikael Thastum Individualiseret behandling (op til 10 sessioner) Post assessment ADIS og spørgeskemaer 12-måneders assessment 2 spørgeskemaer 3-måneders opfølgningssession og assessment 10
11 Procedure Non-respondere tilbydes case-baseret familiebehandling på op til 10 sessioner, med mulighed for forlængelse. Inden afholdes en klinisk konference: Caseformuleringen præsenteres Diskussion af hvilke faktorer i den tidligere behandling der har været effektive Diskussion af årsager til non-response Diskussion af ny case-formulering (arbejde med hvad og hvordan) Baseret på konferencen en beskrivelse af Hypoteser for non-response Revideret case-formulering Foreslåede elementer at arbejde med Diskuteres på nyt møde Udarbejdelse af ny case-formulering til drøftelse med familien Møde med familien hvor case-formuleringen vedtages Non-responder behandling af en 13-årig pige med angst og komorbid ADHD, der ikke havde tilstrækkelig effekt af Et case-baseret gruppebehandling studie Illustration af hvordan klienten havde det før, under og efter behandlingsforløbet (udarbejdet af klienten) Henvendelsen: Vores datter Thea på 12 år lever i øjeblikket i en konstant angst for, at der skal ske noget forfærdeligt for hendes nærmeste, - i særdeleshed hendes mor. Det giver sig bl.a. udtryk i, at hun nu siden sommerferien, stort set ikke har passet sin skole, med mindre hendes mor, eller til nød hendes støttekontaktperson, er med hende i skolen (Thea lider af ADHD). ADIS-CSR*: 1. Separationsangst 8 2. Generaliseret angst 6 3. Panikangst 5 Caserapporten er udarbejdet af Tina Clausen ( ) Vejledere: Mikael Thastum og Esben Hougaard Seminar: Seminar A klinisk psykologi Afleveret den 20. februar 2012 Udarbejdet af Thea *Anxiety Disorders Interview Schedule (Clinical Severity Rating, 1-8) Opgaven er fortrolig og må ikke udlånes! Thea, 12 år Theas vanskeligheder Primærdiagnose ved behandlingsstart: separationsangst (CSR: 8) Thea kunne inden behandlingen ikke: Sekundære diagnoser: generaliseret angst (CSR: 6), panikangst (CSR: 5) Tidligere diagnosticeret med ADHD Familieforhold: Samlevende ressourcestærke forældre 4 børn hvoraf 3 har diagnoser (3 med ADHD, 2 med angst og 1 med autismespektrum forstyrrelse) Være alene med sin far Være alene i skole uden mor eller støttekontaktperson Være alene hjemme Besøge veninder Overnatte ude Deltage i fritidsaktiviteter uden forældrene Havde mange bekymringer 11
12 Hvordan klarede Thea sig i Cool Kids? Af spørgeskemabesvarelserne fremgår det overordnet set, at der skete (statistisk signifikante) positive ændringer fra præ til post. Trods disse ændringer scorer Thea stadig over normen for normalt fungerende børn efter behandlingen. Ifølge forældrenes ratings er der tendens til forværring fra post til follow-up (der dog kun i nogle tilfælde er statistisk signifikante). Forældrene beretter under boostersessionen om tilbagefald efter behandlingens afslutning. Arbejdsdiagnoser Bilag 20. Forslag fra den Klinisk kliniske konference konference Thea fik ved 3 mdr. opfølgningen fastsat en CGI score på 3. Hun blev derfor betragtet som non-responder. PRÆ POST 3 MDR. Post non-responder Separationsangst (8) Generaliseret angst (6) Panikangst (5) Separationsangst (7) Generaliseret angst (6) Depression (6) Separationsangst (6) Generaliseret angst (4) C-GAS: 49 C-GAS: 45 C-GAS: 52 C-GAS: 65 Mulige årsager til non-respons Cool Kids forløbet var for kortvarigt for en familie med så mange vanskeligheder. Metoderne ser ud til at have virket, men familien anvendte dem ikke konsekvent. Forældrene beskrev under Cool Kids forløbet, at Thea pludselig blev meget angst. I disse situationer havde hun svært ved at anvende teknikkerne fra programmet. Familien havde svært ved at få struktureret og udført det aftalte hjemmearbejde. Familien har ikke haft overskud til selv at følge op og fortsætte med teknikkerne efter Cool Kids forløbets afslutning. Der var ikke tilstrækkeligt fokus på at hjælpe familien med at forebygge tilbagefald i Cool Kids programmet. Forslag til et individuelt case-baseret forløb Mere af det samme Fokus på forældrenes vedholdenhed Konsekvent udførelse af relevante metoder og belønning Emotionsregulering Fokus på panikangst Forældrene mere med Hjælpe familien med strukturering Minutiøs opfølgning Fokus på tilbagefaldsforebyggelse Træning i udfyldelse af spørgeskemaer Fokus på skole Non-responder forløb Familien modtog tilbud om at deltage i et individuelt case-baseret non-responder forløb En caseformulering blev præsenteret for familien med forslag til, hvad der var brug for mere af i behandlingen Thea deltog herefter i 8 sessioner af 1 times varighed I sessionerne blev der arbejdet ud fra caseformuleringen og familiens mål 12
13 Behandlingsmål for non-responder forløbet Nye/reviderede elementer 1. At Thea kan være alene hjemme i 2 timer 2. At Thea selv kan tage bussen ind til byen, være der i en halv time og tage bussen hjem 3. At Thea selv kan cykle ned til svømmehallen uden at der er nogen hjemme 4. At Thea selv kan gå ned til bussen for at tage i skole 5. At Thea lærer at udholde de dårlige sommerfugle i maven Interoceptiv eksponering Positivdagbog/nyt belønningssystem Bedre planlægning af eksponering Målskive (problemer med trappestigen) Mere struktur (piktogram) Hvordan klarede Thea sig i non-responder forløbet? Thea havde ved forløbets afslutning opnået mange af sine mål. Hun kunne: være alene hjemme i 2 timer selv tage bussen ind til Storcentret selv gå ned til bussen om morgenen og køre i skole udholde de dårlige sommerfugle i maven Thea havde ikke arbejdet direkte med målet om at cykle ned til svømmehallen uden at der var nogen hjemme, men var alligevel på vej til at nå målet ved at lave aktiviteter udenfor hjemmet, når forældrene ikke var hjemme. Hun kunne endvidere selv tage bussen hele vejen ind til Angstklinikken. Det individualiserede forløb Post-behandlingen Mor: Det er nogle gigantspring der er taget bare på de her gange i efteråret. Det er helt imponerende Thea: Vi øvede det [teknikkerne] ikke særlig meget, da vi stoppede i gruppen, og det var også derfor, at jeg fik det dårligt igen. I denne tid har vi jo øvet os hver dag for at være klar til næste uge. Og det har jo hjulpet, at man ikke glemmer at arbejde. ADIS-CSR* Post 3 mdr. 1. Separationsangst (2) 2. Generaliseret angst 4 CGI-I:1 *Anxiety Disorders Interview Schedule (Clinical Severity Rating, 1-8) SCAS SCAS - Thea SCAS - mor Scoring Pre-treatment Post-treatment 3 mdr. follow-up Scoring Pre-treatment Post-treatment 3 mdr. follow-up 5 0 Post non-responder Post non-responder 13
14 Nyt projekt - biblioterapi Effekten af kognitiv adfærdsterapeutisk gruppe behandling (Cool Kids programmet) for børn og unge med angst i almindelig klinisk praksis Hjalti Jónsson cand psyk. ph.d 1, Merete Juul Sørensen MD ph.d. 2, Mikael Thastum lektor. 1 1 Psykologisk institut, Århus Universitet, 2 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov Vores undersøgelse Primært formål: Hvilken effekt har Cool Kids programmet i klinisk praksis sammenlignet med effekten af programmet på Angstklinikken. Første uafhængige afprøvning af Cool Kids i klinisk praksis. Sekundært formål: Er patient populationen forskellig (PPR/Psykiatrien vs. Angstklinikken)? Hvordan fungerer implementeringen (hvad siger behandlerne)? Evt. andre spørgsmål: Hvor meget oplæring, supervision skal der til. Behandlernes tidligere erfaringer, kvalifikationer. Ledelsens holdning og mening om projektet. Setting PPR Samarbejde Holstebro med (3. PPR gruppe og Børnepsykiatrien - startet) Aabenraa (1. gruppe - færdig) Randers (1. gruppe færdig) Kolding (1. gruppe færdig) Psykiatrien Herning (2. gruppe startet) Risskov (3.gruppe - startet) Viborg (1. gruppe startet.) Aalborg (ikke startet endnu) Deltagere Oplæring og supervision 8 behandlingssteder 2 grupper hvert behandlingssted 5-7 familier i hver gruppe (2-3 behandlere) I alt bliver der inkluderet 16 grupper (ca familier) 2 dages kursus på Angstklinikken Supervision: 3 gange under behandlingsforløbet. 2 timer ad gangen i gruppe med 1-2 af de andre behandlingscentre. Enkelte henvendelser per eller telefon bliver så vidt muligt registreret. Krav: Psykolog eller psykiater som primær behandler (evt. pædagoger, sygeplejersker som co-behandler) KAT er ikke altid KAT: Adherance to protocol : Alle terapi sessionerne videooptages 14
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereAngst hos børn og unge
PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereÆndr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater
Læs mereBEHANDLING. af børns angst
SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR. 7 2011 modelfotos: bam/scanpix BEHANDLING & FORSKNING BEHANDLING af børns angst De bliver overset, de skaber ikke problemer i skolen, de er for lette til psykiatrien. Angst hos
Læs mereBørn og angst Behandling af angstlidelser hos børn og unge erfaringer med Cool Kids programmet i Danmark
Børn og angst Behandling af angstlidelser hos børn og unge erfaringer med Cool Kids programmet i Danmark Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen 29. april 2015 Mikael Thastum Psykologisk
Læs mereCand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog
Cand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog Hersegade 8, 1. sal. 4000 Roskilde Vesterbrogade 20, 2. tv. 1620 København V. www.cool-kids.dk info@coolkidsprogram.dk Tlf.: 31 31
Læs mereLIVSBLADET. tema: Råd til familier. Nr. 3, 14. årgang, december 2013
LIVSBLADET tema: Råd til familier Nr. 3, 14. årgang, december 2013 Angst hos (for tidligt fødte) børn Af: Lisbeth Jørgensen, klinisk psykolog, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Man anslår, at ca.
Læs mereCand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog
Cand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog Hersegade 8, 1. sal. 4000 Roskilde Vesterbrogade 20, 2. tv. 1620 København V. www.cool-kids.dk info@coolkidsprogram.dk Tlf.: 31 31
Læs mereLitteratur m.m. Disposition. Hvad er angst? Hvornår er angst et problem: Unge, angst og isolation. Hvordan skelne mellem normal angst og angstlidelse
Unge, angst og isolation Holmstrupgaard 23 september 2014 Mikael Thastum www.psy.au.dk/angstklinik Litteratur m.m. Jørgensen, L., Matthiesen S.M.S., & Thastum, M. (2014). Børn og angst. Håndbog til forældre
Læs mereAlder Hovedårsager til frygt Angstlidelser - typiske starttidspunkter. Separationsangst Selektiv mutisme. Specifik fobi (enkeltfobi)
Angst Hvem omhandler det De børn der går i panik, når det regner eller blæser De børn der ikke kan overnatte hos venner De børn der ikke tør lege uden for sit eget hjem De børn der ikke tør være på eget
Læs mereAngst hos børn & unge
Angst hos børn & unge v/ Tina Lindtofte og Jakob Lind Bern Normalpsykologisk begreb Hvad er angst? Medfødt overlevelsesmekanisme Fysisk reaktion, følelse og tanker eller billeder i hovedet 1 Angst og frygt
Læs mereIndhold. Hvornår er angst et problem: Hvad er angst? Hvornår bør et barn have hjælp til sin angst? Angstlidelser hos børn
Angstlidelser hos børn Basen 4 september 2014 Mikael Thastum www.psy.au.dk/angstklinik Indhold Hvad er angst Angstlidelser Prævalens/årsager etc Skelne mellem normal og patologisk angst Behandling Effekt
Læs mereSocialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 77 Offentligt PSYKOLOGISK INSTITUT Ansøgning om forlængelse/permanentgørelse af en 2-årig bevilling til behandling af børn og unge med angstlidelser fra Socialministeriet
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereOpgørelse og scoring af SCAS
Opgørelse og scoring af SCAS SCAS måler angstsymptomer baseret på angstdiagnoserne i DSM-IV. SCAS findes i en selvrapporteringsversion for børn i alderen 8 15 (SCAS- C) år samt en forældreversion (SCAS-P),
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereBørn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.
Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien
Læs mereInformation om behandling for Panikangst og agorafobi
Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en
Læs mereANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.
ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne
Læs mereANGST HOS BØRN TINE LIND NIELSEN 3. MAJ 2018 PSYKOLOG V/CEBU
ANGST HOS BØRN HVEM ER JEG? Uddannet psykolog i 2013 Ansat på Angstklinikken nu CEBU siden 2014 Udredning/visitationssamtaler Gruppebehandling og individuel behandling af børn og unge med angstlidelser
Læs mereBedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer
Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark
Læs mereANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder
ANGST Symptomer, årsager og behandling Hammel den 11. september 2018 Hvad er angst? Billeddelen med relations-id rid3 blev ikke fundet i filen. Angst er en naturlig reaktion Billeddelen med relations-id
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereInformation om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs merePraksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik
Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik Formål Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereEvalueringsrapport af Cool Kids projekt i PPR Center Ishøj/Vallensbæk
Ishøj august 2015 Evalueringsrapport af Cool Kids projekt i PPR Center Ishøj/Vallensbæk Nedenstående rapport har til formål at evaluere PPR s Cool Kids projekt der i nuværende form blev etableret i januar
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereAngstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest
Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs mereUnge med angst Fakta, forståelse og forholdemåder
Unge med angst Fakta, forståelse og forholdemåder Informationsmøde mellem psykiatrien og ungdomsuddannelserne Jakob Lind Bern Specialpsykolog Sygdomsbyrden i Danmark Fakta om psykisk sundhed i Danmark
Læs mereProjekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital
Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereCand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog
Cand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog Hersegade 8, 1. sal. 4000 Roskilde Vesterbrogade 20, 2. tv. 1620 København V. www.cool-kids.dk info@coolkidsprogram.dk Tlf.: 31 31
Læs mereInformation om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive
Læs mereAngst hos børn og unge
Angst hos børn og unge - Hvad ved vi om baggrund og behandling og hvad kan vi gøre i skolehverdagen? Mangelfuld robusthed gr. overbeskyt telse De mange forklaringsmodeller: Indlært adfærd Udtryk for patologiseringstendens
Læs mereCand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015. Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk
Cand. Psych. Søren Benedikt Pedersen Marts 2015 Cool Kids Klinik Hersegade 10, 4000 Roskilde Tlf. 20 68 34 87 www.cool-kids.dk Gruppeforløb i Roskilde og på Frederiksberg Temaeftermiddag den 12. marts
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereÆngstelighed og angst. Temamøder for forældre og personale.
Ængstelighed og angst Temamøder for forældre og personale. Program Ængstelige børn Hvad er angst? Hvordan hjælper vi bedst? Strategier PPR s tilbud Spørgsmål Hvorfor sætte fokus på angst? Hyppigst forekommende
Læs mereBørn og angst. Grennesminde 29 maj 2017 Mikael Thastum. Mikael Thastums hjemmeside
Børn og angst Grennesminde 29 maj 2017 Mikael Thastum www.psy.au.dk/angstklinik Mikael Thastums hjemmeside Litteratur Manualer kan købes på angstklinikkens hjemmeside www.psy.au.dk/angstklinik Leth, I.
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereMIND MY MIND TIDLIG PSYKOLOGISK HJÆLP TIL BØRN I SKOLEALDEREN MED ANGST, DEPRESSIVE SYMPTOMER OG ADFÆRDSPROBLEMER
MIND MY MIND TIDLIG PSYKOLOGISK HJÆLP TIL BØRN I SKOLEALDEREN MED ANGST, DEPRESSIVE SYMPTOMER OG ADFÆRDSPROBLEMER PIA JEPPESEN & BIRTHE WIELANDT HOUE RASMUS WOLF TRAP LOUISE BERG PUGGAARD AMANDA SCHULZ
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Dato: Id-nummer: Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Forældremyndighed Fælles Mor Far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereAngst-lidelser og angst-behandling
Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereHVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?
HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor
Læs mere1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereLidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer
PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :
Læs mereAngst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?
Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt
Læs mereSkype. Behandling over
fotos: colourbox Behandling over Skype En 15-årig pige med angst, bosat i Holland, har modtaget terapi fra Danmark. Over internettet, via Skype. Læs om casens forløb og de særlige udfordringer i behandlingen.
Læs mereAutisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661
Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen
Læs mereANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST
ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST Af Maja Hvorfor skal børns frygt og angst tages alvorligt i behandlingen af smerter ØVELSE STIK DIN SIDEMAND HVORFOR? ANGST OG BEKYMRING Mere end hvert 10. barn og ung
Læs mereNicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov
OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende
Læs mere(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser
Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk
Læs merePsykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser
Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for
Læs mereCRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs merePsykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose
Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation
Læs mereForebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge
Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge Psykiatrifondens konference d. 20. marts 2016 Mikael Thastum Psykologisk Institut, Aarhus Universitet mikael@psy.au.dk Hjemmeside www.psy.au.dk/angstklinik
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereDepressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen
Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen Rikke Wesselhöft Ph.d. stud. MD, Syddansk Universitet Niels Bilenberg Professor, ph.d. MD, Syddansk
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereInformation om behandling for Socialfobi
Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereAf Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych.
Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. OCD-foreningen, Herning, d. 17.10.2013 Hvad er OCD for en størrelse? Hvilke symptomer får man typisk? Hvor udbredt er lidelsen og hvem rammes? Hvorfor udvikler nogen
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereAngst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed. Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen
Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen Lære at gå. Lære at svømme. Tæt knyttet til min mor. Leger stille med mit legetøj. Foto:
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereHvorfor fokus på angst?
Angst hos børn og unge Professor Barbara Hoff Esbjørn Center for Angst (CfA) Institut for Psykologi Københavns Universitet. E-mail: Barbara.hoff@psy.ku.dk Hvorfor fokus på angst? Angst er den hyppigst
Læs mereBristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mere