3. DESIGN AF INTERVIEWUNDERSØGELSEN...6

Transkript

1 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING INTRODUKTION KONCEPTUDVIKLING MÅLGRUPPEN DESIGN AF INTERVIEWUNDERSØGELSEN DEN KVALITATIVE INTERVIEWMETODE STRATEGISK UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER VALIDITET OG REABILITET INTERVIEWS QUICK N DIRTY INTERVIEW ANALYSE OG TOLKNING AF FOKUSGRUPPEINTERVIEW Delkonklusion ANALYSE OG FORTOLKNING AF FOKUSGRUPPEINTERVIEW SAMMENFATNING KRITISKE OVERVEJELSER VALIDITET OG RELIABILITET I INTERVIEWS KONKLUSION...22 LITTERATURLISTE:...24 BILAGSOVERSIGT

2 1. Indledning Vores oprindelige idé til dette projekt var at oprette en linksdatabase til de studerende, der skulle tilknyttes IT-C s hjemmeside. Formålet med linksdatabasen var at skabe et site til de studerende, hvor de studerende kunne anbefale fagrelevante links. Tanken var også, at styrke et tværfagligt samarbejde de studerende imellem. Links databasen udviklede sig hurtigt til en diskussion om, hvorledes de studerendes interne kommunikation kunne styrkes, og idéen til en IT-C portal for de studerende var oplagt. Udover linksdatabasen mente vi, at de studerende havde behov for et sted, et fælles forum, hvor de kunne debatere. Denne funktion syntes også vedkommende, eftersom de studerende i nogen tid har anvendt de studerendes fælles mailingliste (alle_stud@it-c.dk) til dette formål, med en stor del utilfredse og irriterede studerende, til følge (et eksempel på en typisk IT-C debat er vedlagt i bilag 1). Mange IT-C studerende ønsker ikke at modtage disse debatmails endsige deltage. I det hele taget syntes der at være en del udækkede behov, som hverken IT-C s hjemmeside eller Intranettet opfylder på nuværende tidspunkt. Da vi selv er IT-C studerende kan vi blot tage fat i vores indkomne mails fra de studerendes fælles mailadresse, der til dels afspejler de studerendes behov, dog vil det ikke være tilstrækkeligt kun at fastlægge IT-C portalens indhold udelukkende på basis af dette, så projektet bygger på en undersøgelse af vores målgruppe, deres informationsbehov og kommunikationsbehov. Desuden er det nødvendigt at kigge på hvilken funktion, og hvor stor en rolle skolens hjemmeside spiller på nuværende tidspunkt, for at kunne præcisere de behov portalen skal dække. 1.1 Problemformulering Vi ønsker at skabe et koncept til en portal for studerende på IT-C, som vi udvikler på basis af interviews med respondenter fra målgruppen. Vi opstiller følgende hypoteser: 1. De nuværende elektroniske kommunikationskanaler, hjemmesiden og Intranettet er ikke tilstrækkelige til at dække de studerendes interne kommunikationsbehov. 2. Der er brug for at styrke den tværfaglige og interne kommunikation på IT-C. 2

3 For at besvare vores problemformulering, vil vi se på, hvor stor en relevans og funktionalitet en sådan portal vil have for de studerende. Vi vil forsøge at besvare følgende: Hvilke emner er relevante på en portal for studerende på IT-C? 2. Introduktion Udgangspunktet var, som nævnt i indledningen, de mangler og problemer der er ved IT-C s nuværende site. IT-C s hjemmeside indeholder kort fortalt information om uddannelsen, samt information relateret til de forskellige linier på IT-C (bilag 2). Problemet med sitet er bl.a., som vi efterfølgende fik konstateret i vores fokusgruppeinterviews, at sitet både henvender sig til studerende og folk udefra. Formen og strukturen gør sitet vanskeligt at finde information på og svært at navigere rundt i. Det vil sige, at hjemmesiden både virker som et informativt site for de, som generelt vil vide mere om IT-C, samt for de studerende. Ser man på forsidens menupunkter, er de præget af den brede målgruppe, som sitet henvender sig til. På samme måde forholder det sig med intranettet. Kun enkelte emner som speciale børs samt anden generel information er direkte henvendt til de studerende (bilag 3). Siden er svært tilgængelig, da man skal kende login samt password. Intranettet fungerer som et site for den interne kommunikation for alle de, som har relation til IT- C. Det gælder både undervisere, studerende, forskere og ansatte på IT-C. Alligevel bliver IT-C sitet og intranettet anvendt af de studerende, da der ikke er noget alternativ. Vores intention var derfor ikke at udvikle et konkurerende site men et site, der suplerede IT-C s nuværende site, hvor fokus skulle være på de studerende, med fx. debatforum, netværk, studiegrupper og links mm.. Det skal her lige nævnes, at da vi arbejdede med vores projekt, fandtes der ikke en velfungerende projektbørs, - det findes nu. Ligeledes gennemgår IT-C s hjemmeside i øjeblikket en omstrukturering for at gøre sitet mere overskueligt. Envidere er der 3

4 kommet et nyhedsbrev Fredag morgen, som bliver sendt ud engang om ugen via den fælles mailingliste. Nyhedsbrevet indeholder studierelateret information. 2.1 Konceptudvikling Vores udgangspunkt var en idé eller en "innovation" i forhold til noget eksisterende. Denne idé var i starten ikke færdigudviklet og formuleret og udgangspunktet var som tidligere nævnt en "Linksdatabase". Men da vi holdt en brainstorm over, hvad sådan et site kunne indeholde, fik vi en masse ideér til, hvad der kunne være relevant for sådan et site, og sitets koncept udviklede sig til, hvad vi siden kaldte en "portal" 1 for IT-C studerende. Efter vores brainstorm afholdt vi vores første gruppeinterview (quick n' dirty), som senere blev efterfulgt af endnu to fokusgruppeinterviews. Interviewene bliver uddybet i kap. 4. Indholdsmæssigt havde vi nu et noget mere konkretiseret koncept, med diverse forslag til indhold af sitet. For at finde ud af, om dette indhold havde relevans, og om vores idé kunne forbedres, besluttede vi os for at indrage vores målgruppe i udviklingen af sitet og dets indhold. Dette ville vi gøre ved hjælp af kvalitative interviews foretaget over to gange. Her fandt vi fokusgruppeinterviews bedst til at udvikle konceptet og indholdet af sitet, da vi som tidligere nævnt ville inddrage nye ideér og input fra respondenter fra vores målgruppe. I denne proces fik vi afprøvet de ideér vi havde og som formede sig under interviewet. Det var en form for iterativ proces, hvor en gruppe individer bliver konfronteret med et koncept og reagerer på dette, ved enten at give positiv eller negativ feedback samtidig med at nye ideér udvikles. Endvidere kunne respondenterne stille spørgsmål til os, hvis der var spørgsmål til definitioner og betydninger. Herved fandt vi også selv 1 A portal is a Web site with a rich navigation structure of both internal and external links. In business and on the Web generally, portals promise a better way to navigate and organize information. ( 4

5 ud af, hvilke menupunkters indhold og virkemåde, vi ikke helt klart kunne formulere og visualisere. Det kvalitative interview uddybes i kap Målgruppen Målgruppen for vores site er studerende på IT-C, da al indhold på sitet er henvendt til de studerende. Det vil sige, at vi også selv er en del af målgruppen, hvilket har bevirket, at vi har været istand til at tage stilling til ideér og emners relevans for vores site. Samtidig har vi haft en god baggrund for at kunne forstå og tolke vores respondenters udtalelser, da vi har haft den samme erfaringsramme. Envidere har vi også gennem vores arbejdsprocess erfaret, at vores succeskriterier i forhold til emner på sitet ikke altid har stemt overens med respondenternes succeskriterier. For os og vores projekt var det derfor en fordel selv at være studerende på IT-C, da vi kunne præcisere vores målgruppe. Det var ikke nødvendigt at bruge resourcer på at definere den og inddele den i segmenter, eller finde ud af andre forhold vedrørende målgruppen. Det eneste der umiddelbart overordnet differentierede vores målgruppe, var de studerendes forskellige linier. Hvis målgruppen skulle defineres efter RISC- og Minerva modellerne 2, ville de fleste nok falde ind under det blå og grønne segment, men det vil være for ensidigt at drage konklusioner på formodninger. Samtidig ville langtfra alle studerende falde ind under disse katagorier. Det eneste vi med sikkerhed vil kunne antage og sige om vores målgruppe er, at den i øjeblikket er på ca. 700 kandidat studerende fordelt på seks linier derudover er der 15 studerende på masteruddannelserne og 28 er på en diplomuddannelse. Det kan sikkert formodes, at de fleste ofte er på nettet og derfor erfarne internetbrugere. Kønsfordeligen er nogenlunde ligeligt fordelt, og den gennemsnitlige studerende er ca år. 2 Jørgen Poulsen, 1998, s Udleveret kursusmateriale, 1999 (Minerva Snapshot) Segmentbeskrivelse. 5

6 3. Design af interviewundersøgelsen Dette kapitel er en beskrivelse af, hvorledes vores interviewundersøgelse tænkes gennemført samt de metodiske overvejelser som ligger bag. Gennem undersøgelsen søges der at få kvalificeret respons og svar på den overordnede problemstilling. Undersøgelsesparametrene i interviewene er således: Hvilke behov dækkes med IT-C sitet og Intranettet? Er der et behov for en studerendes portal?/hvor relevant er det? Hvilket indhold er relevant? Hvordan skal strukturen og formen være? Hvad skal der til, for at studerende synes portalen er så relevant at den faktisk også kommer i brug? Undersøgelsen kan kort skitseres på følgende måde: 6

7 Målet var først at lave et semistruktureret fokusgruppeinterview, hvor vi fremlagde vores ideer. Ideen var, at få respondenterne til at diskutere og komme med forslag bla. til formen. Vi har anvendt en iterativ proces, hvor vi har cyklet mellem konceptudvikling og respons. Vi har hele tiden vendt tilbage til vores koncept og forbedret og videreudviklet det. Målet var at forsøge at få vurderet indholdet til portalen, og hvilke punkter der var relevante i forhold til vores respondenter. I forbindelse med behandling og analyse af vores to fokusgruppeinterviews tager vi udgangspunkt i Steinar Kvale, som opstiller forskellige metoder til brug ved interviewanalyse. En af metoderne er det han kalder meningskondensering. Ved meningskondensering sammenfattes essensen af betydningerne i de interviewedes udtalelser. Interviewteksten forkortes derved og meget udenoms snak og gentagelser udelades 3. Vi vil således forsøge at kondensere respondenternes holdninger til de stillede spørgsmål og fremlægge det ved at temaopdele interviewet i de emner, som vi præsenterede for dem og beskrive deres synspunkter samt søge at tolke ud fra disse. Vi har valgt at lave referater af de båndede interviews frem for at transskribere dem, idet vi finder det for omfattende indenfor undersøgelsens rammer 4. Denne metode sikrer ikke, at det produkt vi når frem til vil blive en succes, såfremt vi videreudviklede produktet, men den giver et vink, om hvad vi umiddelbart kunne forvente der kunne have relevans på en portal for IT-C studerende. Metodisk set kunne vi vælge kun at spørge til, om respondenterne kunne tænke sig en studerendes portal. De adspurgte kunne så svare ja eller nej, og derfra kunne vi konkludere, hvorledes der var et behov eller ej. Dette kunne gøres ved hjælp af en kvantitativ metode med spørgeskema sendt ud til et repræsentativt udsnit af målgruppen. En sådan fremgangsmåde kunne karakteriseres som Anker Brink Lund skriver: 3 4 Slide fra kursusforelæsning nr.10. Båndene kan rekvireres hos Pernille Eisenhart 7

8 Det latente behov falder under bordet og der bliver tale om en statisk betragtning, som i sin logiske konsekvens udelukker forandring. 5 Den kvantitative fremgangsmåde ville være uhensigtsmæssig. Det ville ikke føre til noget resultat i forhold til vores målsætning om at udvikle en innovation delvist idegenereret udfra, hvad vi selv som IT-C studerende føler er et behov, samt andre IT- C studerendes behov og undersøge om denne nyskabelse er relevant. 3.1 Den kvalitative interviewmetode Vi har valgt at gøre brug af det kvalitative interview, da vi mener det inden for rammerne af denne undersøgelse ville kunne komme med frugtbare resultater i forhold til at konceptudvikle og måle relevansen af portalens indhold. Kvale ser det kvalitative forskningsinterview i en fænomenologisk-hermeneutisk forståelsesramme, hvor formålet med det kvalitative interview er, at få en forståelse af centrale temaer/fænomener i den interviewedes liv og personens forhold til dette. Målet sigter mod at få klarlagt meningen, eller indholdet af det de interviewede siger, også det mellem linierne 6. Genstande for det kvalitative forskningsinterview er den interviewedes livsverden og hans forhold til dennes livsverden[..].det kvalitative forskningsinterview søger at beskrive og forstå meningen med centrale temaer i den interviewede livsverden 7. Vi vælger således at interviewe personer, der er direkte berørte af vores problemstilling, og vi vælger at gøre det som fokusgruppeinterview i håb om at kunne bruge gruppedynamikken i et forum, hvor temaet er noget, der berører alle de interviewedes liv. Gennem det kvalitative interview er der mulighed for at se individet som et kontekstafhængigt-handlende subjekt. Vi betragter de studerende som de kontekstafhænige vi gerne vil have inddraget i undersøgelsen. Derfor kan vi i undersøgelsen her give aktøren (den studerende) mulighed for at komme til orde og dermed bidrage til konceptudviklingen af en portal for IT-C studerende. 5 Anker Brink Lund, 1986 s Anne Hjort, 1986, s. 93. Steiner Kvale citeret i Flyvebjerg, s

9 Dette søges gennem den hermeneutiske tolkningsfilosofi, hvor man fortolker teksten i cirkler. Det vil sige, at teksten kan gøres til genstand for en uendelig fortolkningsproces, men som i praksis standser når man er nået frem til en fornuftig mening, en gyldig enspræget mening uden modsigelser 8. Denne tanke søges ført over i det kvalitative interview, hvor vi gennem samtalen søger, at komme tættere på et gyldigt svar både ved at have flere respondenter og ved at tale med flere, over flere gange og så tolke på resultaterne af interviewene. Endvidere har vi mulighed for, at spørge ind til deltagernes holdninger og søge at få dem til at præcisere deres udtalelser, eller vi kan forsøge at manipulere med vores spørgsmål, hvis de ikke forstås umiddelbart, fordi de har været præsenteret upræcist. Interviewet sigter mod at få konkretiseret specifikke behov og oplevelser vedrørende informationsmængden og informationskarakteren på nettet på IT-C udfra en situation, hvor respondenterne er i et forum med andre studerende. Gennem et relativt åbent interview søger vi at opnå bekræftelse eller afkræftelse på vores tese til den manglende portal, heri indforståede informationsbehov, samt at få ideer til at videreudvikle vores koncept. Tanken er at der gennem gruppedynamikken kan opstå nye ideer til, hvad portalen skal indeholde. 3.2 Strategisk udvælgelse af respondenter I dette afsnit beskrives metodiske overvejelser omkring udvælgelse af respondenter. Målet med det kvalitative interview er at få størst mulig informationsmængde om vores problemstilling gennem en strategisk udvalgt respondentgruppe. Bent Flyvebjerg opstiller en række måder, hvorpå respondenter strategisk kan udvælges 9. Udgangspunktet for vores udvælgelse af respondenter er den, som Flyvebjerg kalder pardigmatiske case. Denne udvælgelse beskrives på følgende måde: søger at fungere som metafor for, eller danne skole for det område casen vedrører. 10 Det vil sige, at udvælgelsens mål er, at fremhæve almene karakteristika ved det område, der undersøges. Spørgsmålet er så, hvorledes man identificerer en sådan 8 Steiner Kvale, 1997 s Bent Flyvebjerg, 1991 s Bent Flyvebjerg, tabel 8.1, s

10 gruppe. Svaret er ifølge Flyvebjerg, at det bygger på en velbegrundet intuition på trods af, at den paradigmatiske case ligger hinsides det regelbaserede. Idet vores primære målgruppe er de studerende ved IT-højskolen og som sådan også os selv, tager vi som udgangspunkt, at de behov vi selv har, samt de behov der kom frem ved vores første interview er sammenfaldende med de øvrige studerendes. Således mener vi, som udgangspunkt for denne undersøgelses omfang, at syv forskellige studerende fra IT-højskolen kan bruges som metafor for resten til at kunne udvikle et koncept for en studenterportal for IT-C. I en større undersøgelsesrunde ville flere respondenter uden tvivl kunne danne et bedre grundlag for analysens endelige resultat. Det var vores plan at udvælge på tværs af faglinier og køn, men det viste sig, at de studerende havde travlt, og det kunne være svært at få dem til at afsætte en time til interviewet, så vi måtte tage dem, der var til at få fat i her og nu. 3.3 Validitet og reabilitet Når der laves en undersøgelse, er det vigtigt, at der er overvejelser omkring gyldighed og pålidelighed (validitet og reabilitet) i den måde, hvorpå undersøgelsen er gennemført på. Anker Brink Lund skriver, at det må være et krav til ethvert forskningsprojekt, at det der skal dokumenteres, er det der ønskes undersøgt, og samtidig er lig med det der bliver undersøgt 11. I forbindelse med validitet er det vigtigt, at der er bredde og konsensus i undersøgelsen. Med dette i baghovedet har vi søgt at skabe validitet i undersøgelsen ved følgende : Vi har valgt at fokusere på selve målgruppen, de studerende på IT-C. Vi har valgt vores respondenter fra forskellige linier for at skabe bredde i undersøgelsen. Vi har talt med respondenter flere gange i en iterativ proces. Vi har beskrevet produktet og dets funktionalitet for respondenterne. 11 Anker Brink Lund, kompendie 10

11 Et andet vigtigt aspekt der knytter sig til undersøgelsen er, hvorledes der er reabilitet i undersøgelsen. Som udgangspunkt i undersøgelsesdesignet sigter vi mod at skabe dette ved at gøre følgende: At bånde fokusgruppeinterviewene. At tage noter under interviewne. At være flere deltagere under interviewene. At være flere om at tolke interviewene. 4. Interviews De følgende afsnit består af analyse og fortolkning af de tre interviews, der er foretaget i undersøgelsen. Til de to fokusgruppeinterviews er der vedlagt referat samt det udleverede materiale til respondenterne som bilag 5, 6, 7 og Quick n Dirty interview Relativt tidligt i idégenereringen af vores koncept foretog vi et Quick n Dirty interview, som fandt sted 8. marts i IT-C s kantine. De interviewede var 3 kvindelige specialestuderende, fra DKM 12. Eftersom vores målgruppe er IT-C studerende var det nemt og hurtigt at få kontakt til nogle studerende, der var villige til at medvirke. Miljøet var behageligt og afslappet og desuden meget uformelt. Vi præsenterede vores koncept og herefter stillede vi åbne spørgsmål, der resulterede i et idégenererende interview. Der kom mange nye forslag og idéer til indholdsemner i portalen, men først og fremmest fik vi umiddelbart bekræftet en af vores hypoteser at de studerende havde et behov for bedre intern og tværfaglig kommunikation og en udbygget informationsbase. Som udgangspunkt var vores idé løst formuleret, men vi havde en idé om at lave en linksdatabase til de studerende med relevante links, som andre studerende kunne få gavn af. Vi mente, at der var mangel på tværfaglig vidensdeling, et sted hvor de studerende kunne debatere og ikke mindst et sted, hvor de kunne købe og sælge bøger 12 Design, Kommunikation og Medie- linien på IT-C 11

12 til hinanden. Som nævnt i indledningen var disse idéer til dels opstået på baggrund af alle de mails, der blev sendt til de studerendes fælles mailingliste (bilag 1). Vores interview resulterede i følgende: Til forskel fra vores fokusgruppeinterviews blev vores Quick n Dirty interview ikke båndet, og interviewet som det er beskrevet i dette kapital er blot en kort uddrag. Det positive ved et sådan uformelt åbent og spontant interview er, at der blev skabt en høj aktiv deltagen i diskussionen, og under interviewet opstod nye idéer. Vores respondenter kendte hinanden godt på forhånd, og de holdt sig ikke tilbage med forslag, tværtimod kunne man ane, at der opstod en synenergieffekt, hvilket generede et flow af idéer. De virkede generelt meget positive overfor vores idéer, som viste sig at være nogle emner, de fandt relevante. De bekræftede, at der var et klart behov, der ikke blev tilfredsstillet på nuværende tidspunkt via IT-C s hjemmeside, og som en ny portal eventuelt kunne opfylde (de mente hjemmesiden var et virvar ). Hermed fik vi umiddelbart bekræftet vores første hypotese. De kom med mange nye idéer til indhold på portalen. Nogle af emnerne bar tydeligt præg af, at de var i gang med deres speciale og snart skulle ud og finde jobs. De foreslog følgende: Et sted, hvor man kunne lægge sit CV ud, som virksomhederne kunne få adgang til. Minimumskrav til lønforhandling, hvilken løn kan jeg forlange, når jeg søger jobs? Fagforening hvilken fagforening, hvor skal jeg henvende mig? Tips til jobsamtaler og jobansøgninger Projekt- og specialebørs Projektbibliotek Tilbagebetaling af SU Netværk til efteruddannede En mere detaljeret fremstilling af undervisere Et community for kvinder, der er kandidater fra IT-C 12

13 Af de emner, vores respondenter foreslog i dette interview gik vi videre med: Projekt- & specialebørs (herefter Projektbørs ) Projektbibliotek CV & profil Derudover følgende emner af vores egne forslag, som respondenterne udtalte sig positivt omkring: Salg og Køb af bøger Debatforum Vidensdeling Vi besluttede at begrænse emneantallet for at skabe konceptet til en portal, hvis indhold skulle være så overskueligt som muligt. Vi fokuserede på de emner, som vi fandt relevante for den studerendes arbejde på skolen, fremfor emner til en portal for studerende, der er ved at afslutte deres studie. Vi besluttede os for at videreudvikle flere af idéerne heriblandt CV, da vi på dette tidspunkt fandt emnet relevant. Vi udbyggede dette emne med også at omfatte profil, som er en kort personbeskrivelse. Udfra disse idéer kunne vi skabe en interviewguide til brug ved næste interview. Derved kunne vi skabe et mere konkret og struktureret interviewforløb, hvor vi ønskede at få videreudviklet spørgsmålene vedrørende emner til portalen (bilag 4 af interviewguide). Disse emner bliver beskrevet nærmere i referatet af fokusgruppeinterview 1 og 2 i bilag 5 og Analyse og tolkning af fokusgruppeinterview 1 Først og fremmest ønskede vi med dette interview at få bekræftet, om der var behov for en ny IT-C portal. Endvidere søgte vi gennem en debat og til slut en pointdeling at få svar på nogle konkrete spørgsmål til de elementer, vi syntes portalen burde indeholde samt søge nye ideer. Til dette interview havde vi skriftligt præciseret, hvad portalen skulle indeholde (se bilag 4 over vores interviewguide). Endvidere søgte vi at få tilkendegivelser omkring de nuværende informationskilder (IT-C-sitet og Intranettet). Interviewet blev optaget på bånd, og referatet er vedlagt i bilag 5. I dette 13

14 afsnit analyserer vi for efterfølgende at kunne konkludere, hvad vi kan bruge resultatet til i den videre udvikling af konceptet. Der var opbakning bag vores overordnede idé om, at der manglede et forum for en tættere intern og tværfaglig kommunikation for de studerende på IT-C. Vores forslag til en ny portal fik både positiv og negativ feedback hvis portalen skulle fungere skulle den i hvert fald være godt struktureret, simpel og attraktiv. Oplevelsen af det nye koncept var særlig interessant for to af vores respondenter, der studerer på TIT 13. Det kom frem i interviewet, at de syntes det var en god idé at skabe kontakt til de studerende på andre linjer, da de normalt fandt det vanskeligt at skabe faglig kontakt til andre studerende på IT-C. De var derfor særligt interesserede i et forum, hvor de kunne kommunikere, men stadig kun hvis de ovennævnte krav til simpelhed, struktur og udformning blev opfyldt. Vores oprindelige idé med at oprette en linksdatabase blev i dette interview beskrevet som et link-bibliotek, et sted, hvor man kunne få nogle tips til gode links, oprettet af de studerende. De tolkede emnet således, at link-biblioteket var en lang liste over links, og det resulterede i en del skepsis. Det ville blive for uoverskueligt og ustruktureret. De foreslog en ny anvendelse, som ville højne dets interesse hvis linkbiblioteket blot var et sted med eventuelt the 10 best links of the week. En del af emnerne fik vi slet ikke diskuteret rigtigt igennem, og således blev fx emnet Vidensdeling ikke rigtigt forstået. Vi havde ikke gennemtænkt, hvad dette begreb egentlig skulle munde ud i, og det resulterede således i en manglende forståelse af emnerne og meget difus holdning fra vores respondenter. Ligeledes blev Intranettet slet ikke nævnt og Personkontakt ikke præciseret eller diskuteret, det samme gjorde sig gældende for Køb og salg af bøger samt Debatforum, som kun blev løst diskuteret jævnfør referat (bilag 5). Vores oprindelige idé med pointsystemet (se skema i referatet bilag 5), var at få lavet en prioriteringsrækkefølge over emnernes relevans i forhold til portalens indhold. Men skemaet har ikke efterfølgende kunne give os nogen helt præcis prioritering i 13 Tværfaglig Informationsteknologi, en linie, der er udliciteret til RUC 14

15 forhold til relevans og behov. Vi har blot kunne konstatere, at sådan som respondenterne tolkede emnerne, var Salg og køb af bøger ikke så relevant, mens Projektbørs var helt i top. Vi havde valgt en meget åben præsentationsform, som gav os anvendelige resultater. Det gode ved den åbne interviewform var, at indholdet til portalen blev diskuteret og tolket på en ny måde til gengæld var interviewet ikke struktureret nok, så vi fik ikke svar på alle emner. En åben diskussion kan nemt tage overhånd og blive ustruktrureret, men det var en erfaring vi lærte af. Vores opfattelse af vores pointsystem fungerede godt som en opsumering på de forskellige holdninger, der var til emnerne. Hvor det i diskussionen galdt om at få så meget dynamisk interageren og feedback, søgte vi ved hjælp af pointsystemet få et mere kvantitativt resultat frem. Vores oprindelige mål med pointsystemet gik tabt, idet vi indså, at vi ikke kunne kvantificere på så lille et materiale. Derfor har vi ikke kunne opstille en prioriteringsrækkefølge, og vi har heller ikke kunne afgøre, om der var emner, som ikke var relevante udfra skemaet Delkonklusion Ovenstående beskrivelser af de forskellige emner viser, at der var der flere punkter, hvor vi ikke fik præciseret den egentlige tanke bag ideen og ikke fik fulgt op på spørgsmålene. Det ses tydeligt, at der generelt er megen utilfredshed omkring strukturen og til dels indeholdet på IT-C`s hjemmeside. Det nævnes, at der mangler information om teknisk dele (printere mm.) samt, at det er et problem, at sitet sigter mod at informere flere målgrupper. Det henvender sig både til folk udefra og til studerende. Al information omkring undervisning med mere er tilgængelig fra denne hjemmeside. Vi kan konkludere, da respondenterne fandt IT-C s hjemmeside dårligt disponeret, at en enkel og logisk strukturering samt æstetik er væsentlige betragtninger til en hjemmesides indhold og udformning. Da dette projekt kun er baseret på at udvikle et koncept og ikke selve udformningen, vil strukturen for os ligge i selve emnernes indhold, at disse er nemme at forstå og godt struktureret i forhold til hinanden. Det lykkedes os desværre ikke at få debatteret samtlige punkter, som vi fra start havde forestillet os, hvilket skyldes den meget åbne og ustrukturerede form. I en større 15

16 undersøgelse kunne dette interview have fungeret som et pilotinterview, hvorfra den videre interviewstrategi kunne være blevet fastlagt. Vi ser dog ikke dette som noget graverende problem, da det netop åbner øjnene op for, hvad vi ikke fik svar på, og dermed er med til at indsnævre vores mål, hvordan vi under næste møde med respondenterne kan søge at få svar på vores dagsorden. Vi blev klar over, at vi til næste interview s præsentation blandt andet skulle beskrive de emner mere udførligt, som vi da var kommet frem til. Desuden skulle vi planlægge et mere struktureret interview, så vi kunne få svar på alt det vi ønskede, deriblandt Intranettets relevans og anvendelse. Vi var nu blevet sporet ind på nogle af de studerendes behov, men det var for os svært at gennemskue emnernes relevans, eftersom emnernes blev vurderet udfra den måde, vores respondenter tolkede emnerne s betydning og anvendelse. Spørgsmålet var, om det ville blive vurderet anderledes, hvis emnerne blev mere udførligt beskrevet og måske visualiseret? det var én af vores intentioner ved næste interview. 4.3 Analyse og fortolkning af fokusgruppeinterview 2 Dette interview havde til formål at få respons på det portal-koncept, vi på baggrund af de tidligere interviewrunder havde udviklet. Hvert element af portalen blev beskrevet og fremlagt for deltagerne (bilag 6). Desuden præsenterede vi et forslag til en indgangsside til portalen (bilag 8) samt et flowchart (bilag 9). Hovedproblemet var at få en vurdering af de enkelte elementer og en samlet vurdering af portalen som helhed, og hvorledes selve konceptet var en holdbar idé. Til emnerne Projektbørs, Bogbørs, og Personkontakt og Chat kom meget klare meldinger om et behov. Behovene synes især at knytte sig til et ønske om, at fremme kommunikationen og tværfagligheden på IT-C. Man ville gerne kunne komme i kontakt med studerende tilknyttet projekter eller andet, som man kunne have interesse i at komme i forbindelse med. Desuden ville man gerne vide, hvem der sender mails rundt. Chat var et nyt element, vi ikke havde diskuteret før med respondenterne. Her var alle enige om, at det ville fremme en bedre kommunikation, og det blev foreslået hertil, at man koblede Personkontakt til, så man kunne se, hvem man chattede med. Et andet forslag gik på, at man havde bestemte emner, der kunne diskuteres på 16

17 bestemte tidspunkter i Chatten på forskellige dage. Det kunne fx være rygning i kantinen. Chat ville dermed få en funktion som social ventil for de, som havde behov for at komme ud med nogle kontroversielle meninger. Det blev foreslået, at Chat kun skulle være for studerende, hvor meningen var, at man ikke skulle være anonym for at kunne lære hinanden at kende, samtidig kunne dette fremme en seriøsitet og bidrage til en tværfaglighed, som det blev nævnt, at man fx ikke finder ved fester. Interessen for Bogbørs var der blandt andet, fordi man her kunne spare penge på bogkøb. Der blev endvidere ytret ønske om, at de studerende kunne anbefale eller fraråde køb af pensumrelaterede litteratur. Dette knytter sig således til kommunikation blandt de studerende. Det blev foreslået, at Bogbørs eventuelt kunne opdeles i faggrupper, og at undervisere eventuelt kunne lægge pensumlister ud. Til Bogbørs blev det endvidere foreslået, at her kunne der ligge en anmeldelse af bøger erfaringer fra studerende, der tidligere havde købt bøger. I Bogbørs blev vores forslag om at skabe links til de billigste indkøbssteder på nettet, antaget som et relevant punkt. CV og profil var der enighed om ikke hørte til på portalen, da de mente det henvendte sig til andre udover de studerende på IT-C. Portalen opfattedes som et sted for intern kommunikation på IT-højskolen og ikke til ekstern kommunikation med virksomheder. Det var ikke, fordi man ikke kunne se relevansen af et CV og profil sted, men det skulle ikke ligge i portalens regi. Projektbiblioteket var en god ide, men det burde måske ligge i IT-C s regi frem for på en studerendes portal, man kunne evt. starte ideen op på portalen, og så håbe på at IT-C i fremtiden overtog den. Debatforum, Artikler/links og Netværket kom der ingen entydige respons på, idet respondenterne mente, disse havde ens funktion eller var overlappende og burde således lægges sammen eventuelt under et overordnet emne. Med Netværket blev der diskuteret, hvorledes det var den rette navngivning, og om det var entydigt, hvad navnet indebar. Man var positivt indstillet over for muligheden for at kunne oprette studiegruppe-lignende fora via Netværket, men man mente måske også, at det burde have flere funktioner. 17

18 Debatforum skabte meget tvivl. Nogen kunne se det, som en fordel at man netop blev fri for diskussion (støj) i sin mailbox. Samtidig ville det være et problem, at debatten så ikke nåede ud til alle de studerende. Én gad ikke selv gå ind og lede efter en debat, som han måske dybest set godt ville informeres om og evt. være meddebattør i. Det ser således ud som om, at man gerne vil have debat i en eller anden form. Spørgsmålet var så, i hvilken form det skulle være. Vi spurgte, om det kunne være en god idé, at de 5 sidste indslag automatisk blev genereret på portalens forside. Men vi nåede ikke til en klar enighed om, hvad der ville være en ideel løsning. Det blev diskuteret, hvorvidt de studerende virkelig ønskede at reducere antallet af debatmails fra deres mailliste. Det blev nævnt, at det var godt at kunne observere debatterne, selvom nogle blev sure. Og måske er det også nemmere at tage sig sammen til at debattere, hvis det hele ligger på en fælles mailingliste måske er det for besværligt at skulle klikke sig ind på et debatsted, der eventuelt kunne ligge på portalen? En løsning kunne være, at alle debatmails skulle sendes til en redaktion eller webmaster, der så kunne sørge for at sende en annoncerende mail til den fælles mailingliste, så man var klar over, at man nu kunne observere debatten på Debatforum på portalen. Dette var et forslag vi stillede, men det blev ikke besvaret. En endelig løsning på Debatforum blev ikke afklaret under dette interview. Én forslog, at Artikler/links kunne være en rodekasse, hvor han kunne ligge alle de ting,han havde samlet sammen i tidens løb. På den måde kunne man dele ud af sin viden. Der skulle bare gøres opmærksom på, at det var en rodekasse. Samlet set kan vi ikke sige, hvorledes Netværket, Artikler/links og Debatforum ville falde ind under relvanskriterier på portalen. Ingen blev direkte afvist, men i en videreudvikling af disse idéer burde vi nok afprøve dem igen evt. ved hjælp af en brugertest eller endnu en interviewrunde. Der herskede således tvivl om det klare formål og form med de tre nævnte emner. Det personificerede site, var der delte meninger om, nogle fortræk det ene forslag frem for det andet (bilag 7), så i en udvikling af konceptet burde man måske overveje, om man selv skulle kunne vælge at sætte sin profil op, så ens profils præferencer automatisk blev genereret. 18

19 Der blev, som i første fokusgruppeinterview, lagt stor vægt på, at portalens form og struktur skulle være simpel og forholdsvis logisk at navigere i. Endvidere havde de mandlige studerende en tendens til at fokusere en del på de praktiske dele af at få en portal realiseret, hvilket ikke var formålet ved vores interview. Med de praktiske dele menes blandt andet, at det ville kræve en jævnlig opdatering fra en redaktion mv. Dette giver os information om, at portalen skal holdes inden for nogle fastlagte rammer for at undgå anarki og for at søge at sikre en høj kvalitet af stoffet på portalen. På spørgsmålet om hvordan vi får de studerende til at bruge portalen, synes Chat at kunne være et bud. Vi fremlagde et forslag om at slå webmail.it-c.dk sammen med portalen, så man altid automatisk kom ind på portalen, når man checkede sin mail. Problematikken heri ligger i, at at man ikke nødvendigvis går ind via webmail.it-c.dk for at checke sin mail, men at man kan se sin post på andre måder. Udfra spørgeskemaet, som blev fremlagt i slutningen, ses at der faktisk ikke er noget suverænt fravalg af noget på portalen. Talmaterialet er for småt til overhovedet at kunne vise nogle tendenser. 4.4 Sammenfatning Sammenfattende kan vi sige, at Projektbørs, Projektbibliotek, Bogbørs, Chat og Personkontakt er elementer, som synes meget relevante og vedkommende for vores respondenter såfremt funktionaliten er i orden. De andre emner Netværket, CV & profil, Debatforum, Artikler/links, blev opfattet som mere udefinerbare. CV & profil, var der ikke den store begejstring for. Vi har fundet ud af at Netværket, CV & profil, Debatforum, Artikler/links stadig ikke har været defineret klart nok. Det kan derfor godt være, at de ville være vurderet anderledes og være fundet mere relevante, hvis vores respondenter havde haft et klarere billede, af hvordan de skulle fungere. I forhold til vores intention om at kunne give et bud på hvad en studerendes portal kunne indeholde, har vi derfor fundet frem til emner, der virker relevante, og emner der kræver videre bearbejdning. I et fortsat arbejde på denne portal ville næste skridt være at få styr på de punkter som ikke er klart definerede, og eventuelt lave en prototype af hele sitet og dets 19

20 funktionalitet. Denne prototype skulle så testes og udsættes for endnu et fokusgruppeinterview, hvorefter de sidste kommentarer burde implementeres. 5. Kritiske overvejelser Intentionen med de udleverede spørgeskemaer var, at vise prioriteringen og relevansen af de emner vi diskuterede til fokusgruppeinterviewene. Vi havde imidlertid ikke overvejet, hvordan det indsamlede materiale skulle behandles, dvs. vi havde ikke diskuteret hvilke problemer, der kunne være med skemaerne, og hvordan vi skulle analysere de indkomne værdier og fortolke resultateterne. I det første spørgeskema, hvor respondenterne blev bedt om at give vores forskellige punkter en karakter på mellem 0 og 10, burde vi have lavet en anden skala. Samtidig var det for respondenterne svært at tage stilling til vores spørgsmål i skemaet, da konceptet og indholdet af vores portal kun var løst formuleret. Det vil sige, at enkelte respondenter gerne ville give en høj karakter til et emne, hvis det blev udformet præcis på den måde respondenterne kunne tænke sig. Omvendt hvis vi ikke havde været gode nok til at forklare et menupunkt, så det blev forstået, som vi forstod det og gerne ville have det skulle forstås, kunne det af respondenterne, blive vurderet med en lav karakter. Det giver derfor problemer for skemaets validitet, at de enkelte spørgsmål kan være opfattet forskelligt. De burde have været mere entydigt formuleret. Og i forbindelse med karaktergivningen burde det have været muligt for respondenterne, kort at formulere skriftligt, hvordan de opfattede vigtigheden af det spurgte, og hvordan spørgsmålene var forstået. Det næste spørgeskema indeholdt færre svarmuligheder, men her næsten for få, hvilket vi fandt ud af, da en af respondenterne havde sat kryds mellem to svar, idet han ikke mente, der var et svar, der passede til hans holdning. Her burde der have været enten flere svarmuligheder eller mere præcise spørgsmål. For begge interviews var der flere forhold omkring reliabilitet der gjorde sig gældende. For os fortolkningen af de indkomne svar og vores påvirkning af svarafgivningen. Det vil sige, vores formuleringer af de enkelte punkter, der dannede bagrund for 20