Skrevet af publikationspraktikant i Tænketanken Cevea Viktor Grønne i samarbejde med Svend Dyrholm, Mette Schmidt Rasmussen, Christian Daugaard

Transkript

1 1

2 %& ' ( )(*+(,-(. /' Skrevet af publikationspraktikant i Tænketanken Cevea Viktor Grønne i samarbejde med Svend Dyrholm, Mette Schmidt Rasmussen, Christian Daugaard Jacobsen, Vera Marton, Pil Berner Strandgaard, Jens Jonatan Steen og Christian Gormsen ! "#$ 2

3 Velkommen til! Sådan gik det galt i Tyskland: Heiner Flassbeck Sådan gik det galt i Tyskland: Matthias Bartke Lav løn giver kaos - ikke konkurrence Tysklands udvikling i et dansk perspektiv Working poor er allerede kommet til Danmark Stemmer fra virkeligheden 3 hurtige til Lena Brostrøm Der er ved at ske noget, som vi skal passe meget på Økonomer: Flexicurity gør os ekstra sårbare Fyret for at kræve overenskomst 3 hurtige til Ulrik Frost Dennis fandt jobbet og modellen i Danmark 5 hurtige til Kasper Oxholm Politikerne vil den danske model

4 Skrevet af Jens Jonatan Steen, Analysechef i Tænketanken Cevea Det tyske arbejdsmarked bliver både brugt som skræmmebillede, på grund af de stigende sociale problemer blandt ansatte, og som et forbillede, fordi arbejdsløsheden for tiden er lav sammenlignet med andre europæiske lande. I februar 2014 afholdte Tænketanken Cevea en konference, der belyste den mindre pæne side af det tyske arbejdsmarked: De arbejdende fattige, de mange deltidsansættelser og de lave lønninger. Men der skete meget mere end vores hovedtalere. Du kan læse om vores panel af økonomer, interviews med deltagere og om hvordan folketingets beskæftigelsesordfører tog imod det hele. God læselyst, Jens Jonathan Steen, Analysechef i Cevea I dette idepaper samler vi rapportager og indtryk fra konferencen. Udover en redegørelse for Ceveas kommende rapport Det delte arbejdsmarked - Tysklands arbejdende fattige ved Økonom Christian Gormsen, blev vi blandt andet blev gæstet af Matthias Bartke, nuværende medlem af den tyske Forbundsdag for SPD, hvor han sidder i Social- og Beskæftigelsesudvalget. Du vil også finde en rapportage om Heiner Flassbecks indlæg. Han er tidligere økonomisk vismand og chefrådgiver for SPD og sad med ved bordet, da de berygtede Hartz-reformer blev vedtaget, men er siden blevet mere kritisk over for de økonomiske problemer, reformerne har medført. 4

5 5

6 Skrevet af Viktor Grønne, publikationspraktikant i Tænketanken Cevea Heiner Flassbeck sad selv med ved forhandlingsbordet, da Hartz-reformerne blev forhandlet på plads i 2003, men i dag er den tidligere økonomiske vismand og chefrådgiver for SPD stærk modstander af reformerne, som, han mener, skader ikke bare den tyske økonomi, men hele den europæiske. Tyskland startede et neoliberalt eksperiment, hvor vi sørgede for at fastfryse lønnen, så vi blev stærkere i konkurrencen mod andre stater, forklarer Flassbeck. Den lette løsning, ifølge Flassbeck, er at lade lønningerne følge produktionsniveauet. Alternativt vil Eurozonen bryde sammen, Sydeuropa devaluere deres valuta og tyskerne blive arbejdsløse. Firmaer skal konkurrere, men ikke stater afslutter Flassbeck sin præsentation. Hans tal taler næsten for sig selv: Tysklands eksport er svimlede stor og arbejdsløsheden lav, men investeringerne i landet udebliver, folk arbejder på deltid til lavere løn, den private efterspørgsel stagnerer og som det eneste land i EU har lønnen ikke fulgt udviklingen i produktionen. Resultat er et inflationsniveau langt under Eurozonens inflationsmål. Kombineret med det enorme overskud på handelsbalancen har Tyskland haft held til at underbyde resten af Eurozonen, men før eller siden vil udviklingen vende, og de manglende investeringer i Tyskland vil blive et problem. Heiner Flassbeck opfordrede til at afslutte Tysklands neoliberale eksperiment 6

7 Skrevet af Viktor Grønne, publikationspraktikant i Tænketanken Cevea Agenda 2010 (som Hartz-reformerne var en del af red.) bidrog med de in-puts Tyskland havde brug for på det tidspunkt, men nu er der brug for noget andet Sådan indleder Matthias Bartke, mangeårig politiker i Hamburg og nu medlem af Forbundsdagen for SPD, sit oplæg om skyggesiderne ved Tysklands økonomiske opsving. Han karakteriserer forskellen mellem arbejds- og velfærdssystemet før og efter reformerne som: Før stræbte systemet efter at opretholde en persons status, mens det efterfølgende kun havde ambitioner om at opretholde en grundlæggende eksistensform. Bartke henviser især til de nye muligheder for korttidskontrakter, som Hartz-reformerne indførte. Som ansat på korttidskontrakt er din overenskomstdækning svagere, og dermed er du billigere for arbejdsgiveren. Med ophævelsen af loftet på korttidskontrakter blev dynamikken at korttidsansatte overtog fastansattes jobs. Fagforeningerne var ikke stærke nok til at kæmpe for en mindstløn, og derfor har vi i nu 8 år arbejdet sammen for en lovsikret mindsteløn. Den lovsikrede mindsteløn er blandt de første store skridt i kampen mod Hartz-reformernes påvirkning af det tyske arbejdsmarked. Fra 2017 vil mere end 5 mio. tyskere få en lovsikret mindsteløn på 8,5 EUR (ca. 63,5 DKK), noget Bartke betegner som en stor succes. Som afsluttende kommentar siger Bartke, I dag opfattes liberaliseringen af korttidskontrakter som en komplet fiasko af alle tyske socialdemokrater. I Tyskland er kun 63% medlem af en fagforening, og det mener Bartke har haft stor indflydelse på arbejdsmarkedsudviklingen. 7

8 Skrevet af Mette Schmidt Rasmussen, journalist på PioPio.dk Cevea fremlagde i starten af februar deres foreløbige rapport om det tyske arbejdsmarked, og resultaterne er skræmmende. Hver 10. på det tyske arbejdsmarked er arbejdende fattig. Det er det mest sørgelige og mest fascinerende, jeg indtil videre har arbejdet med, sagde Ceveas økonom Christian Gormsen, da han fremlagde Ceveas foreløbige rapport om Tysklands arbejdsmarked. Det skete under Ceveas og LO s konference om fremtidens arbejdsmarked, som blev afholdt den 6. februar. De to organisationer har indgået et større samarbejde med det formål at afdække udfordringer og trusler på fremtidens arbejdsmarked. Den indtil videre 20 sider lange rapport om Tysklands arbejdsmarked er blot et af resultaterne af samarbejdet, og selvom rapporten kun er et foreløbigt udkast, så taler tallene for sig selv. Blandt hovedkonklusionerne er, at hver tiende på det tyske arbejdsmarked er fattig. Medianlønnen i Tyskland er næsten ikke steget siden 1973, hvilket betyder, at de almindelige tyskere faktisk ikke er blevet rigere i tre årtier. Og så er der kommet flere lavtlønnede. Ifølge 2010-tal er det helt præcist lidt over halvdelen af lønmodtagerne på det tyske arbejdsmarked, som får under kr. i løn om måneden. Tyskland underbyder resten af Europa Matthias Bartke, der er medlem af den tyske forbundsdag for de tyske socialdemokrater, SPD, var inviteret med som gæstetaler på konferencen. Han kunne genkende billedet fra rapporten: Da jeg var ung, var Tyskland et middelklasseland. Folk var hverken rige eller fattige. Sådan er det ikke nu. Vi ser direktører, som tjener mere på en uge, end hvad Angela Merkel tjener på et år. Tyskland befandt sig i 1990 erne i nogenlunde samme situation, som Danmark er i dag. Der var økonomisk krise og høj ledighed, og det fik de tyske politikere til at gennemføre en række gennemgribende arbejdsmarkedsreformer. Et neoklassisk, økonomisk eksperiment, som Heiner Flassbeck, tysker og tidligere økonomisk vismand, kaldte det. Han var 8

9 også inviteret med på konferencen som gæstetaler og fortalte, at han var af den overbevisning, at de tyske politikere havde glemt noget helt essentielt, da de gennemførte reformerne i 90 erne: Hvis man skærer i folks lønninger, så skærer man også i forbruget. Derudover underbyder Tyskland resten af Europa ved at producere så billigt. Og stater skal ikke konkurrere. Firmaer skal konkurrere, sagde han. Tysk middelklasse er væk Graferne for lønfordeling chokerede mig mest, fortalte økonom Christian Gormsen, da han var færdig med at fremlæggelsen. Arbejdet med det tyske arbejdsmarked har skilt sig ud fra de opgaver, han tidligere har løst. Det gik nemlig op for Christian Gormsen undervejs, at det ikke bare var tal, han sad med. Det var jo mennesker. Rigtige familier: Tallene har gjort Christian Gormsen ekstra opmærksom på, hvor vigtigt det er, at det danske forhandlingssystem på arbejdsmarkedet består: Vi kan jo se i Tyskland, at konsekvensen af, at fagforeningerne har mistet magt, og arbejdsgiverne heller ikke står sammen, er, at det bliver alles kamp mod alle. Det gulv som engang holdt tyskerne oppe er brast sammen, og folk falder lige igennem. Matthias Bartke fra SPD havde en afsluttende kommentar til rapporten. Det var et råd til de danske politikere og fagforeninger, der ikke var til at tage fejl af: Hvad end I gør, så lad vær med at sætte jeres lønninger ned. Middelklassen findes ikke rigtig længere i Tyskland. Der er en middelindkomst, men derfra går det bare nedad, og underklassen fylder nærmest mere end middelklassen. 9

10 789:8; Skrevet af Viktor Grønne, Publikationspraktikant i Cevea På konferencen fremlagde Ceveas økonom, Christian Gormsen, sammen med Ceveas analysechef, Jens Jonatan Steen, de indledende konklusioner fra en større analyse af udviklingen i det tyske arbejdsmarked. Analysen viser, at en stor sektorforskydning har fundet sted i Tyskland siden 1990 erne. Industrien har mistet mange jobs, mens der er blevet skabt mange nye jobs i servicesektoren. Desværre er servicejobbene ofte dårligere betalt end industrijobbene. Resultatet har været, at mens man i 1989 primært fandt lavtlønnede tyskere i landbruget og byggeriet, finder man dem nu i alle sektorer undtagen finanssektoren. Liberaliseringen af deltidsjobs i Tyskland har også haft en enorm indvirkning på indkomstfordelingen. Jobbene var oprindeligt tiltænkt studerende, men i dag er mere end 25 procent af tyskerne ansat i deltidsjobs. Det betyder også at Tysklands egentlige arbejdsløshed i dag svarer til 17 procent. Grunden til denne udvikling skal ifølge analysen i høj grad findes i den lave organiseringsgrad på det tyske arbejdsmarked. Oprindeligt satte fagforeningerne deres lid til at overenskomsterne ville blive almengjort, men arbejdsgiverne stemte mod forslaget i arbejdskommissionen, og efterfølgende har mange af arbejdsgiverne også meldt sig ud af deres respektive organisationer. Med andre ord, stoppede det tyske arbejdsmarked med at være solidarisk. Cevea og LO har indgået et samarbejde, der skal afdække udfordringer og trusler på fremtidens arbejdsmarked. Den foreløbige rapport om Tysklands arbejdsmarked er første resultat af samarbejdet. Et udpluk af hovedkonklusionerne viser, at: Ifølge tal fra 2010 er andelen af tyske ansatte, som får en månedsløn under kr., på 52 procent. 15 procent får en løn under 3000 kroner. Selvom mindste overenskomst er 41 kroner i den tyske hotel- og restaurationsbranche, får 19 procent en lavere løn. Den lave overenskomst trækker i sig selv lønningerne ned. Tyskland bragte i 2012 deres arbejdsløshed ned på 5,4 procent mod 11,4 procent i Faldet er sket på grund af de mange deltidsjob, som er opstået i Tyskland, og korrigerer man for deltidsjobbene i statistikken, så ender den tyske arbejdsløshed på 17,1 procent. Fakta af Mette Schmidt Rasmussen, journalist på PioPio.dk 10

11 Skrevet af Mette Schmidt Rasmussen, journalist på PioPio.dk Østeuropæere der sover i lastbiltrailere, og unge mennesker der bliver fyret, fordi de ønsker en overenskomst. Stemmerne fra virkeligheden fortalte den barske realitet på Ceveas og LO s konference om fremtidens arbejdsmarked. For enden af min vej ligger der et hotel, hvor jeg kan se østeuropæere hoppe ind og ud af varebiler fra kendte kurerfirmaer og på den måde omgå EU-regler. Det er ekstremt organiseret. Og det er ikke et skræmmebillede. Det er virkelighed, fortæller fællestillidsreprænsentant Morten Søndergaard til de godt 80 tilhørere, der har valgt at deltage i Ceveas og LO s konference om fremtidens arbejdsmarked. Sammen med Ulrik Frost, den unge tjener fra Letz Sushi, der er blevet fyret, fordi han kæmper for at få overenskomst på sin arbejdsplads, og tyske Dennis Gartig, der arbejder som tømrer i Danmark, fortæller Morten Søndergaard om den virkelighed, danske lønmodtagere oplever lige nu. En virkelighed som i høj grad finder sted på grund af uvidenhed, siger Ulrik Frost: Til at starte med vidste mange af mine kollegaer på Letz Sushi ikke, hvad en overenskomst var. Det er jo et kæmpe problem. Men også min ledelse blev overrasket over, at vi kunne finde på at stille krav. Altså helt basale krav, som at vi skal have løn for at stå standby. Det danske arbejdsmarked er ekstremt opdelt Men det er ikke kun uvidenhed om reglerne på det danske arbejdsmarked, der er et problem, mener Anita Vium, økonom i 3F. Ifølge hende hersker der helt generelt en forfejlet opfattelse af det danske arbejdsmarked: Det danske arbejdsmarked er ikke homogent, som mange tror. Det er ekstremt opdelt. Og falder du først ned på bunden, så er det svært at komme op. Hun sammenligner arbejdsmarkedet i Danmark med en flod, hvor der på overfladen er en lind strøm af kvalificeret arbejdskraft og mange jobskift. Men hvor bunden er svær at få fat i. Skiftende regeringer har dog forsøgt med reformer af flere omgange, men de har ikke gjort andet end at hvirvle bunden op, hvorefter den har lagt sig igen, mener Anita Vium: Hvis ikke vi gør noget aktivt og er bevidste om problemet, så vil vi i fremtiden få et endnu mere opdelt arbejdsmarked. Derfor skal vi kunne svare 11

12 virksomhedernes behov og levere den veluddannede arbejdsstyrke, som der vil blive efterspurgt. Kan I ikke gå lidt ned i løn? Kan I mærke i forhold til den periode, I har været aktive på arbejdsmarkedet, at der er sket en forandring? Spørger ordstyrer og analysechef i Cevea Jens Jonathan Steen de tre paneldeltagere. Det er der i hvert fald, svarer Dennis Gartig. Som tysk tømrer i Danmark har han et stort kendskab til både det tyske og det danske arbejdsmarked. Han oplever oftere og oftere forandringer i Danmark, som hælder mod det tyske system: Begrundelsen er ofte ønsket om øget konkurrenceevne. Men i Tyskland har jeg en søster, som arbejder 50 timer om ugen - to deltidsjob - men hun tjener stadig mindre, end det jeg får for 37 timer som tømrer i Danmark. Også Morten Søndergaard, der er fællestillidsrepræsentant på Københavns Postcenter, oplever, at arbejdsgiverne presser og spørger, om ikke lønnedgang hos ham og kollegaerne kunne være en mulighed: Nej, siger jeg. For det betyder, at kollegaerne skal gå fra hus og hjem, og de er i forvejen presset. Jeg har prøvet at møde en tidligere ansat kollega. Det var ikke sjovt, for det var tydeligt, at det var et menneske, som ikke havde det godt. Og jeg følte mig medskyldig over hans situation. Vi griber problemet forkert an Anita Vium fra 3F mener, at hvis vi skal undgå, at bunden på det danske arbejdsmarked bliver liggende for evigt, så er vi nødt til at italesætte problemet på en anden måde: Vi taler jo om arbejdsløse, som om det er deres eget problem, at de er havnet dernede. I stedet for rent faktisk at tale om, hvordan hjælper vi dem. Og hvad gør vi, hvis problemet rent faktisk er, at ingen har lyst til at ansætte dem? Hvad så? Hun fremhæver, at vi i stedet for at gøre ledighed til den enkeltes problem, er nødt til at kigge på det med fællesskabets øjne. Ellers går det galt: Når det er ens kamp mod alle, i stedet for fællesskabets kamp for fællesskabets bedste, jamen, så er det ekstra svært at komme op. Man bliver holdt nede på bunden. 12

13 Skrevet af Christian Daugaard Jacobsen, kommunikationspraktikant i Tænketanken Cevea Stemmer fra dagligdagen var konferencens indspark fra tre af de mange mennesker på arbejdsmarkedet, som har været særdeles påvirket af arbejdsmarkedets udvikling og faldende organisering af ansatte. Dennis Gartig kom til Danmark da han var i 20 erne. Han er oprindeligt tysk, men drog mod nord for at finde arbejde som håndværker. Da han ankom var her gode tider, og han fandt hurtigt job. Her arbejdede han 50 timer om ugen, og havde egentligt ikke så gode arbejdsvilkår men han fik da sin løn, og levede en tilværelse der var bedre end i Tyskland. Men hvis man spoler bare et par måneder frem, ændrede billedet sig radikalt for Dennis han var blevet et offer for social dumping. Manglende løn, horrible arbejdsvilkår og en drøm der næsten var bristet. Men frem for at give op, tog Dennis kampen op mod sin nu forhenværende arbejdsgiver; i dag er han organiseret i 3F, og kæmper en kamp for at øge organiseringen. Fyret for at organisere kollegaer Ulrik Frost var tjener ved Letz Sushi i seks år. Efter mange års frustration over arbejdsbetingelserne forsøgte han at skabe bedre og mere gennemskuelige arbejdsvilkår, både for ham selv, og for hans mange kolleger, som sled under kummerlige vilkår. Her skulle de bl.a. stå til rådighed som tilkaldevagter uden at få kompensation og arbejde til en timeløn på lige over 100 kr. Men så gik Ulrik til handling. Et par måneder senere var Ulrik blevet fyret for at have udvist grov illoyal adfærd. Restaurationsbranchen er notorisk kendt for at være dårligt organiseret, og det er en kamp Ulrik nu har taget op. 3F og Letz Sushi er i konflikt, og han kæmper nu for rettighederne for andre servicearbejdere i restaurationsbranchen. Udenlandske kurerfirmaer presser posten Morten Søndergaard er postarbejder og fællestillidsmand på Københavns Postcenter. Da Morten startede var der 1400 ansatte, i dag har han kun 850 kollegaer tilbage. Mange af de kollegaer han har sagt farvel til, har været på grund af den øgede konkurrence indenfor post- og leveringsbranchen. Det er ikke udelukkende fordi, at vi er begyndt at sende færre breve, for brevmængderne er stadigvæk høje. Det er konkurrencen fra udenlandske postfirmaer, som f.eks. ansætter bulgarer og rumænere, der ikke er organiserede, og som arbejder under nærmest umenneskelige vilkår, der truer postarbejdernes jobgaranti. 13

14 ! =! < > De er i høj grad truet af, den sociale dumping der foregår, når virksomheder kan slippe af sted med at ansætte mennesker på vilkår, som ikke muliggør en ordentlig tilværelse. Problemet er ikke et vi kan løse her i Danmark, men det kræver i stedet indgreb fra Bruxelles. Selv hvis man vælger Post Danmark frem for en anden leverandør, risikerer man nemlig at pakken fragtes til grænsen uden overenskomst, og først dér bliver omlastet til en dansk lastvogn under overenskomst. Hvad betyder de tyske erfaringer for Danmark? Vi skal tænke at de danske forhold også er trængte. Vi skal lære af hvad der er sket i Tyskland, og vi skal fortsætte med at understøtte den danske model, der hedder, at de danske fagforeninger skal være markante på det danske arbejdsmarked.politiske dagsorden så meget udenfor som muligt. Hvilken rolle bør deltidsansatte spille på arbejdsmarkedet? Deltidsansættelse er meget forskellig. I Danmark er atypisk arbejde mange forskellige ting; folk sammenstykker deres arbejde af flere forskellige ting fordi arbejdsmarkedet har forandret sig, og det er vi nødt til at acceptere, for fortsat at understøtte dem som kan arbejde deltidsagtigt. Bør Danmark introducere almengørelse af overenskomster? Nej, det synes jeg ikke vi skal. Der skal være forhandling indenfor alle områder. 14

15 Skrevet af Mette Schmidt Rasmussen, journalist på PioPio.dk Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn deltog også i Ceveas og LO s konference om fremtidens arbejdsmarked. Historierne fra virkeligheden gjorde indtryk på ham, og de bekræftede ham i, at Socialdemokraternes linje er den rigtige. Hvad var din reaktion på Morten Søndergaards, Ulrik Frosts og Dennis Gartigs historier fra deres arbejdsliv som henholdsvis fællestillidsmand, fyret tjener og tømrer? Jamen, jeg kom egentlig hertil med en fornemmelsen af, at der er w nogle ting, som er bekymrende, men generelt går det rimelig okay i Danmark. Det de fortalte, vidste jeg jo godt, men jeg blev ikke et sekund i tvivl om, at der er ved at ændre sig et eller andet, som vi skal passe meget på. Har det fået dig til allerede nu at gøre nogle tanker om, hvad der skal gøres ved det? Nu er jeg jo politisk meget enig med dem. Jeg er selv gammel tillidsmand, men udviklingen på arbejdsmarkedet var ikke lige så hård dengang. Det bekræfter mig i, at den linje, som vi har lagt som parti og regering, er rigtig. Social dumping er et kæmpe stort problem, som vi skal gøre noget ved. Ikke kun nationalt, men også på EU-plan. Vi ser jo store firmaer, som vil have lavere lønninger og typisk ikke på hjørnekontorerne, men blandt de almindelige ansatte. Og der er en tendens på vej til at gå i de der tyske tilstande. Det er alvorligt. Frygter du, at working poor kan blive et problem i Danmark? Ja, det frygter jeg. Nu bruger man jo meget krisen som en grund til at gå ned i løn, men jeg frygter, at det bliver ved. Og det er ikke bare noget, vi som politikere kan løse. Det er heller ikke noget, som virksomheder og fagforeninger bare kan løse. Vi er nødt til at løse det sammen. Vi skal fortsat bekæmpe social dumping, men vi skal også sørge for, at virksomhederne kan leve og have gode vilkår her. Men hvad er vejen frem? Det er almindelig lønudvikling, det er flexicuritymodellen, det er muligheden for, at virksomheder kan omstille sig og tjene penge alt efter, om der er krise eller ej, at der er noget sikkerhed for dem, som mister deres arbejde. Men også den danske model, hvor man gennem 15

16 overenskomsten giver og tager. For mig drejer det sig om, at hvis du skal have en virksomhed, som kører godt, så skal arbejdsgiverne være glade, og arbejderne skal være glade. Vi skal have et arbejdsmarked, hvor alle egentlig synes, at det her, det får de noget ud af. Det er en balancegang. Jeg tror vitterligt ikke på, at fattige arbejdere, der har et liv, hvor de knap nok kan få råd til dagen og vejen, er til gavn for virksomhederne. Det kan jeg simpelthen ikke se nogen fordel i. hjælper dem. Hvad skal man politisk gøre for at få bunden på arbejdsmarkedet med? Vi skal gøre det, vi gør nu. Vi skal fokusere på uddannelse. Gøre de ufaglærte til faglærte og gøre de faglærte til mellemledere. Vi skal rykke hele arbejdsstyrken et skridt op, for efter krisen kommer vi til at mangle mere end faglærte. Og lige nu har vi cirka det samme antal ufaglærte. Der vil altid være ufaglærte i det her land, mennesker som ikke kan få en uddannelse, og dem skal vi også have job til, men vi er nødt til at løfte hele vores arbejdsstyrke. Akademikerne er så lidt utilfredse over, at vi har så meget fokus på de ufaglærte, men akademikerne skal nok klare sig. Det kommer de andre ikke til, de står som tabere, hvis ikke vi 16

17 Skrevet af Svend Dyrholm Pedersen, publikationsmedarbejder i Tænketanken Cevea Anna Angelin (forskningschef ved Economic Security Institute), Torben Tranæs (direktør i Rockwool Fonden) og Anita Vium (økonom i forbundssekretariatet i 3F) var inviteret til at diskutere analysens faglige indhold og udsigter for fremtiden. Panelet diskuterede, på hvilket stadie Danmark befinder sig i udviklingen af arbejdende fattige, samt konkrete værktøjer for at integrere de udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er stadig knap lavere end ved indgangen til 2008, og hver fjerde af alle nye danske job bliver oprettet til en løn på under 75 procent af gennemsnitslønnen. Danmark er altså blevet ramt hårdt af krisen, og fremtidens arbejdsmarked ser ud til at blive meget anderleds end det vi kender. Torben Tranæs mente at den danske flexicurity-model, har skylden for, at vi blev ramt så hårdt. I opgangstider er det en fordel at kunne ansætte og fyre relativt nemt, fordi arbejdskraften kan flyttes til de mest effektive sektorer. Men når krisen rammer, så er det også tilsvarende nemt at skille sig af med medarbejdere. Anita Vium gav i princippet Torben Tranæs ret. Hun mente samtidig at fleksibiliteten gav arbejdsgiverene uheldige incitamenter; f.eks. er der mange der ikke videreuddanner ansatte fordi de kan sige op og tage deres investering med sig. Hun påpegede dog at flexicurity faktisk kun dækker halvdelen af arbejdsmarkedet, da de funktionæransatte er sikret på en helt anden måde end andre ansatte. Hun påpegede, også at security efterhånden er udhulet. Anna Angelin understregede også omkostningerne ved at lade folk gå arbejdsløse. Når man går ledig, er der ikke kun tale om udgifter til dagpenge og manglende skatteindbetaling. Der er også en lang række følgeomkostninger: Arbejdsløse er oftere syge og arbejdsløse begår oftere kriminalitet. Derfor bør man regne alle disse følgeomkostninger med, når man regner på om det kan betale sig at sætte en indsats i gang for ledige. 17

18 Skrevet af Viktor Grønne, publikationspraktikant i Tænketanken Cevea Ulrik Frost var indtil fornylig ansat som tjener hos Letz Sushi, men efter 6 års ansættelse blev han fyret med begrundelsen grov illoyal adfærd. Tilbage i maj 2013 kom en kollega til Daniel og spurgte om det virkelig kunne passe, hvad der stod i hendes kontrakt. På det tidspunkt var mindstelønnen 100 kr. i timen, vi havde standbyvagter uden løn, og hvis vi var syge, var der heller ingen løn, forklarer Daniel. Daniel forhørte sig hos sine kollegaer, hvor størstedelen var enige i, at de skulle forsøge at blive organiserede. De meldte sig derfor alle ind i 3F, som indledte forhandlinger med ledelsen i Letz Sushi. kort møde med ledelsen, hvor han modtog sin fyreseddel. Siden 12. marts har 3F derfor ligget i konflikt med Letz Sushi. Daniel mener, fagforeningerne har en vigtig rolle på arbejdsmarkedet, og har også været glad for forløbet med 3F, men har nu alligevel en lille kritik: 3F mødte os med et andet sprog end mange af mine kollegaer havde forventet. Pludselig var det en arbejderkamp, og det var der nogen som havde lidt svært ved. Det største problem gennem hele processen var dog at ledelsen i Letz Sushi hele tiden forsøgte at underminere vores arbejde, ved at true folk til at melde sig ud af 3F. Men ledelsen gjorde alt for at udskyde forhandlingerne og sagde bl.a. at de ikke havde råd til at indgå overenskomster. Derfor gik vi i december til pressen hvor bl.a. 3F s medlemsblad skrev om os. Artiklen blev delt rigtig mange gange, formentlig fordi der her var en gruppe unge som kæmpede for en overenskomst. Efterfølgende foregik der alvorlige forhandlinger mellem 3F og HORESTA, men i januar brød forhandlingerne endegyldigt sammen. Kort efter blev Daniel kaldt til et 18

19 Hvad kan man gøre for at skabe velbetalte jobs i servicesektoren? Jeg kan ikke se andre muligheder, end at man skal have et velorganiseret arbejdsmarked, hvor parterne har mulighed for at indøve indflydelse på overenskomsterne, og hvor man forsøger at holde den politiske dagsorden så meget udenfor som muligt. Hvordan ser fremtiden ud for de danske trepartsforhandlinger? Med mine erfaringer ser det jo skidt ud, men jeg håber ikke de er repræsentative for den danske model. Så det ser ikke lyst ud, men jeg håber ikke mit eksempel er beskrivende for hele situationen. Bør Danmark introducere almengørelse af overenskomster? Nej. Ulrik Frost var ansat hos Letz Sushi i 6 år, men efter at han i 2013 forsøgte at organisere arbejdspladsen, blev han hurtigt fyret med begrundelsen grov illoyal adfærd 19

20 Interview af Christian Daugaard Jacobsen, kommunikationspraktikant i Tænketanken Cevea Man skal langt tilbage for at finde starten på min historie, den starter i princippet da jeg blev fagudlært tømrer. Da jeg kom på arbejdsmarkedet i starten af 00 erne, var der allerede krise i Tyskland. Det var meget svært at få et arbejde, og det var sådan, at man tog hvad man kunne få. Selv om man maksimalt fik 75 kr. i timen, så accepterede man det - også uden pension. Pointen var, at der var ikke andet, og at forholdene ikke ligner nogen andre. Man kan simpelthen ikke sammenligne den tyske model med den danske model. Det var normalt, at man fik så lav en ydelse, og at arbejdsmiljøet var af helvedes til. Men jeg kendte jo ikke noget andet? Efter et stykke tid blev det dog for meget. Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne holde til det. Som tømrer ønsker man at opfylde drømmen om at bygge sit eget hus. Men det kan man ikke i Tyskland under de nuværende forhold. Jeg mistede mit arbejde efter et års tid, og så endte jeg på kontanthjælp. Det er en uskreven regel, at hvis dine forældre har en formue, så skal de penge bruges først, og efterfølgende kan du få kontanthjælp. Det var Hartz IV-reformen. Problemet for mig var, at mine forældres formue var bundet i en virksomhed. Så det var knald eller fald for mig. Min eneste drøm var at få en fuldtidsstilling under ordentlige forhold, og hvor jeg blev respekteret for mit arbejde, men det var meget svært at finde. Jeg kendte allerede en som arbejdede i Danmark, og han sagde at jeg kunne få arbejde med det samme, jeg behøvede ikke en gang skrive en ansøgning, så jeg tog bare afsted. Han fik ret. Jeg var 22 år gammel og havde brugt min opsparing på 500 kr. på at komme afsted. Der gik 3 uger før jeg fik løn. Indtil da havde jeg ingen lejlighed eller møbler, så den første 1,5 måned boede jeg på værkstedet. Der var et enkelt værelse der, som ikke blev brugt til noget. Den bedste oplevelse jeg har haft, var samme dag som jeg underskrev kontrakten. Naboerne fra hele gaden kom med alt hvad jeg havde behov for: møbler, sofaer, fjernsyn osv. Jeg blev mødt af en venlighed og en accept, som jeg aldrig havde kunnet forestille mig. Tiden gik og i 2008 kom finanskrisen. Et halvt år senere blev jeg fyret igen, fordi det gik dårligt for virksomheden. Jeg fik job i en helt nyopstartet virksomhed, og jeg blev ansat under lidt underlige vilkår. Virksomheden havde bl.a. ikke tegnet nogen overenskomst. Jeg håbede og bad bare for at jeg ikke skulle gå personlig konkurs. Efterfølgende fandt jeg en anden virksomhed, som 20

21 var organiseret, og hvor vi arbejdede under ordentlige forhold. Det var første gang, jeg for alvor forstod, hvad det betyder at have en overenskomst. Jeg kunne se de nøjagtige forskelle. Jeg har været på arbejdsmarkedet i 10 år, og jeg har været ved den her virksomhed i 3,5 år. Det er personlig rekord for mig, og så kan man selv regne gennemsnitstiden ud hos de 12 andre virksomheder jeg har arbejdet i. Hvad er forskellen så? 3F har tilbudt mig kurser med personlig og faglig udvikling, som giver mig lige den viden jeg har brug for. Til at starte med blev jeg tilmeldt et kursus der omhandler den danske model. Det var meget tørt politisk stof, så der var ikke så mange tilmeldinger. Før kurset skulle man læse Matias Tesfayes bog Vi er ikke dyr, men vi er tyskere. Jeg læste bogen igennem, og han beskrev nøjagtig mine oplevelser. Det var meget fascinerende og under kurset, fik jeg meget mere viden om den danske model; hvorfor den er vigtig og hvorfor overenskomster er vigtige. Her indså jeg, at jeg har de bedste eksempler fra mit eget liv, og dem skal man bruge. De sidste to år har jeg holdt oplæg om forskellene mellem Danmark og Tyskland. Første gang var jeg bange for hvilke spørgsmål der kunne komme, men jeg fik overbevist så mange unge om at blive aktive i 3F Ungdom, at det berørte mig. Jeg kan mærke, at jeg har gjort en forskel. Kan du se en udvikling imod tyske tilstande i Danmark? Først og fremmest er der alle de ændringer som regeringen er ved at få gennemført, bl.a. dagpengeperioden. Afskaffelsen af efterlønnen og forhøjelsen af pensionsalderen er også problemer - alle disse ting, disse sikkerhedsnet, forsvinder langsomt. Og når de forsvinder, så er vi tvunget mod de tyske tilstande. Den danske model er i sig selv så stærk, at vi kan slappe af og forhandle overenskomster m.v. Men når sikkerhedsnettet ikke længere er der, så har vi et problem, for arbejdsgiverne får mere magt. Før i tiden havde Danmark også mange designvirksomheder og andre virksomheder, som var danskejede, men mange af dem er blevet solgt til udenlandske investorer, som er fuldstændig ligeglade med den danske model. De vil kun have afkast, og det er nøjagtig det samme der skete i Tyskland for 25 år siden, da muren faldt. Den gang opkøbte udenlandske investorer store dele af det tyske arbejdsmarked, og de fik enorm indflydelse på den politiske dagsorden. Det er den 21