0,79 sekretærstilling Servicemedarbejdere: 3 personer (1 flexjobstilling) samt 3 rengøringsassistenter på deltid.
|
|
- Claus Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Havbakkeskolens evaluering af undervisningsassistent Havbakkeskolen har i sammenligning med de fleste øvrige skoler en lidt speciel konstruktion, idet det er en skole, som har to geografiske placeringer. Indskolingsafdelingen, som består af 0.-3.kl samt skolefritidsordningen, befinder sig i Øster Hurup afdelingen, hvor der går ca. 100 elever, og i 4.-9 årg., som befinder sig i Als afdelingen, går der ca. 200 elever. Baggrunden for konstruktionen er den, at skolerne indtil 2003 var to selvstændige skoler: Øster Hurup Skole 0.-7.kl og Als Skole kl. I 2003 skete der en sammenlægning, hvor den nuværende opbygning blev fastlagt Personalesammensætningen er: Ledelse: Skoleleder: Jens L Pedersen Viceleder: Jakob Graversen SFO leder: Gitte Kofoed Pædagogisk personale: Der er i alt 29 lærere, 1 bh. klasseleder og 1 undervisningsassistent samt 5 pædagoger, samt en flexjobstilling under puljeordning. Administration: 0,79 sekretærstilling Servicemedarbejdere: 3 personer (1 flexjobstilling) samt 3 rengøringsassistenter på deltid. Der har inden for de sidste 5 år været et generationsskifte i specielt lærergruppen, og derfor har skolen i dag en forholdsvis ung lærerstab. Den tilhørende skolefritidsordning, som ligger i umiddelbar tilknytning til indskolingsafdeling er normeret til 52 børn og der er 5 medarbejdere. Skolen er overbygningsskole for Skelund Skole, hvorfra eleverne kommer i 7.kl. Skolen dækker et meget stort distrikt, og derfor er der en stor del af eleverne, som transporteres med skolebus. På det fysiske plan kan det oplyses at skolen blev renoveret i Skoledagen er fra 7.50 til ( i indskolingen) en enkelt dag om ugen er der valgfag og lektiecafe, og den dag slutter skolen kl Fagene søges samlet, så de afvikles i dobbeltmoduler for at give eleverne mulighed for at fordybe sig. I mellemtrins- og overbygningsafdelingen afvikles en dag om ugen som fagdag: Det indebærer, at klassen har den samme lærer i det samme fag en hel dag. Det er lærerne i den enkelte årgang som sammen med ledelsen har besluttet hvilke fag, der indgår i ordningen. Det er specielt de boglige fag, som indgår i ordningen. Ideen med indførelsen har været at give eleverne og lærerne en øget mulighed for at fordybe sig i fagene og tilrettelægge ud-af-huset aktiviteter i et fag.
2 Havbakkeskolen er beliggende i et randområde. Det indebærer, at boligmarkedet er præget af billige boliger både i landsbyerne samt i det åbne land i form af landarbejderboliger eller nedlagte landbrug. Vi oplever også, at der er en stor gruppe af borgere, som kæmper for at fastholde området som et attraktivt område at bosætte sig. Der er et udmærket foreningsliv, som udbyder et forholdsmæssigt bredt tilbud til områdets beboere. Hele områdets kulturtilbud er centreret om de frivillige organisationer samt folkekirken og skolen. Deres børn har vi som den lokale folkeskole glæden af at have i hverdagen. Vi har mange glade og kvikke børn, men vi oplever også i høj grad, at vi har børn som emotionelt og psykisk er skrøbelige. Blandt borgerne er der mange ufaglærte eller også har de kortere eller middellange uddannelser, hvorimod der er ganske få personer med lange uddannelser. Vi har i distriktet oplevet, at der i perioder er sket en kraftig tilflytning af familier, som ikke forekommer så ressourcestærke. På den baggrund har vi på skolen udviklet en kultur, hvor vi har en AKT lærer, som understøtter børnene og indsatsen i klasserne med basale emotionelle og sociale problemstillinger Undervisningsassistentens opgave ligger i forlængelse af/parallelt med AKT indsatsen. Det er en meget påtrængende opgave, hvis den fagligt orienterede undervisning skal lykkes både for de pågældende elever samt for de øvrige, som ellers nemt kan opleve at blive forstyrret. Målsætningen for indsatsen: Ved at yde grupper af elever/enkeltelever omsorg og støtte ønsker vi at give dem en tryghed, så det bliver muligt for dem at deltage i undervisningen på en positiv måde. Vi håber derved at give lærerne større mulighed for at bevare fokus om målet for undervisningen og dens gennemførelse. Derved søger vi at sikre såvel den svage elev som hele klassen en mere optimal undervisningssituation. Indsatsen vil blive koncentreret om: a. Planlagt forebyggende og opfølgende indsats rettet mod både større grupper af elever (dele af skolen) hele klasser. b. Planlagt forebyggende og opfølgende indsats rettet mod mindre elevgrupper. c. Planlagt forebyggende og opfølgende indsats rettet mod endelig enkeltelever. d. Initiativer af mere akut karakter.
3 Undervisningsassistentens kompetencer: På baggrund af målsætningen og de udvalgte hovedindsatsområder besluttede vi på skolen, at vi ville søge at ansætte en person med en pædagogisk - faglig baggrund. Vi var endvidere enige om, at den pågældende skulle have gode relationelle kompetencer. Vi var i udvælgelsen meget bevidste om, at ordningens succes ville være meget personafhængig. Der skulle være tale om en person, som kunne arbejde meget selvstændigt, men som samtidig på en god måde ville blive oplevet som en meget værdifuld samarbejds- og udviklingspartner af forældre, lærere og pædagoger på skolen Vi ansatte en uddannet kvindelig pædagog, som tidligere havde været på skolen dels som pædagog i Skolefritidsordningen og dels som børnehaveklasseleder. Med ansættelsen af hende blandt de øvrige ansøgere havde vi en klar formodning om at få en person, som magtede at indgå i opgaverne, og som kunne være en god sparringspartner med alle parter på skolen. Hun er en erfaren pædagog med en stor teoretisk og menneskelig indsigt. Undervisningsassistentens placering i organisationen på skolen. Undervisningsassistenten blev organisatorisk tilknyttet det specialpædagogiske område i Als afdelingen. Hun havde som sin nærmeste samarbejdspartner og vejleder skolens AKT lærer, og det var da også AKT læreren, der sammen med skolens ledelse der udgjorde hendes reference. Det var i denne gruppe den overordnede indsats blev aftalt. Planlagt forebyggende og opfølgende indsats rettet mod større grupper af elever -hele klasser. Som det fremgår af indledningen er Havbakkeskolen opdelt i 2 geografisk adskilte afdelinger. Vi har erfaret, at det er svært at komme fra at være de ældste elever i indskolingsafdelingen og til at blive de yngste i den nye afdeling. Derfor har UV ass. arbejdet med at sikre en større tryghed for netop den elevgruppe. Der har været arbejdet med PEER education. Vi valgte at lade elever fra 8.kl uddanne sig til at tage imod de nye elever i 4.kl og agere legepatrulje i pauserne. Det er en indsats, som har fungeret hele skoleåret men dog mest formaliseret i starten af skoleåret, hvor det her på det sidste mest har fungeret på det mere uformelle plan. Voksenobservationerne har vist, at det har haft en effekt for ikke blot eleverne i 4.kl, men også for de øvrige elever i mellemtrinafdelingen. De har alle haft glæde af de store elevers tilstedeværelse og nydt deres interesse for deres liv i pauserne. For 4.kl. har vi observeret, at eleverne ikke har bragt så mange konflikter ind i klasselokalet fra pauserne, som vi havde forventet. Der var ikke så mange uafklarede opgør, som skulle håndteres af læreren i begyndelsen af lektionen.
4 Eleverfaringer med Peer-education. Skoleåret 2009/10 Eleverne i både 4. kl. samt 8.kl. har i et spørgeskema udtrykt følgende: 4.kl gode erfaringer: Været nemmere at få nogle lege sat i gang Rart med mulighed for at få hjælp Har lært nye lege Løser problemer for os Vi spiller fodbold med dem. Godt at lege spark til bøtten med dem. At lege med dem i frikvartererne 8.kl gode til at finde på lege Gode til at løse konflikter/trøste Det var hyggeligt At de har gidet lege med os 4.kl dårlige erfaringer Ikke så mange drenge blandt PEEReducaterne 8.kl - gode erfaringer: Kom ud i stedet for at sidde inde Passende antal der var ude af gangen Vi har trådt til, hvis 4.kl manglede legekammerater Har fået noget at lave i frikvartererne Hjulpet 4.kl med at komme ind på skolen Det var hyggeligt 8.kl dårlige erfaringer: At vi ikke har kunnet være i frikvartererne nogle gange f.eks ved projekt og lejrskole. At der manglede lidt disciplin ift at holde vagtplan til sidst. Erfaringer fra Tovholder / undervisnings ass. UV ass. Har egentlig de samme erfaringer som ovenstående. Peer-educatorne var meget aktive i første halvdel af skoleåret, hvor der også var mest brug for dem. Peer har været meget aktive i frikvartererne og har været meget opmærksomme på 4.klasserne. De giver selv udtryk for, at de har kunnet bruge det kursus, de havde inden projektets start. Det handlede om konfliktløsning, grænsesætning og sociale spilleregler. UV ass. Giver på baggrund af erfaringerne udtryk for, at der i det kommende år skal mere struktur på, og som følge af det vil mødes noget mere med peer-educatorne for at følge tætter op på deres erfaringer med at være med. Der kan blive tale om små møder i løbet af skoleåret, hvor der er tid og plads til at lufte gode og dårlige erfaringer. Endvidere har undervisningsassistenten i begyndelsen af skoleåret været en del med i undervisningsdelen i 4.kl. Det har vi gjort for at give eleverne en fornemmelse af tryghed og genkendelighed og dermed styrke elevernes undervisningssituation. Samtidig har undervisningsassistenten i den sammenhæng udgjort spejlet for læreren, og har dermed kunnet give en pædagogisk faglig feedback på undervisningen, således at lærerne har haft mulighed for at udvikle deres undervisningsprocesser i den givne klasse, og samtidig fået fokus på at hjælpe elever, som har haft det svært i overgangen.
5 Planlagt forebyggende og opfølgende indsats rettet mod mindre elevgrupper. Der har været tale om samtale med børn, som har oplevet skilsmisse i familien eller andre traumatiserende oplevelser, og som har været stærkt påvirket af det. Det har været tale om individuelle samt mere gruppeorienterede samtaler inden for området. Hensigten med indsatsen var at lade eleverne få mulighed for at tale om deres oplevelser og følelser, og få lov at græde hvis de havde behov for det. Samtidig var det også vigtigt at give dem en fornemmelse af, at de ikke var alene: Der var andre elever, som havde oplevet det samme, og som de evt. kunne dele erfaringer med, og at de voksne på skolen også ville tale med dem om deres sorg. Dermed har vi samtidig givet eleverne mulighed for at få en samtalepartner med en voksen ud over deres klasselærer. Klasselæreren kan nemlig være så ophængt af de andre gøremål i klassen, at eleven kan få en oplevelse af ikke at blive set i samme omfang som ved en undervisningsassistent, der i den pågældende periode har den funktion som sin primære opgave. Samtidig har der været løbende kontakt til mindre grupper af elever, som har været sårbare enten p.g.a. risiko for marginalisering eller på grund af sociale forhold. Hele tiden har målet været at sikre de pågældende elever muligheder for en bedre trivsel og dermed bedre mulighed for at indgå i klassens arbejde til gavn for såvel deres egen som hele klassens udbytte. Planlagt forebyggende og opfølgende indsats rettet mod enkeltelever. Det har ligeledes været planlagt at yde støtte og vejledning til en elev med en diagnose inden for autismespektret. Støtten og vejledningen har bestået i at søge at gøre hverdagen konkret og overskuelig for eleven specielt i fag som i sit grundlag kunne virke uoverskuelige for den pågældende, f.eks. inden for de praktisk musiske fag men også andre fag. Der har også været en tæt kontakt til eleven for at vejlede om sociale problemstillinger, som har været svære for den pågældende at håndtere, og for at søge at guide vedkommende uden om eventuelle konfliktsituationer. Det har i høj grad været en person til person situation, med en intens guidning men som har haft en stor effekt på udviklingen, og som har været med til at gøre hverdagen tålelig i en klasse med mange elever. Vi planlagde fra skoleårets start, at UV- assistenten skulle støtte en elev fra overbygningsafdelingen, som tidligere har haft et massivt fravær. Der var tale om en skrøbelig
6 dreng, hvis selvværd var lavt, og som i det hele taget ikke troede på, at han kunne noget, og at nogen kunne lide ham. I skoleåret 08/09 var fraværet på 24,6%. Via en intensiv indsats fra UV assistentens side med at ringe og vække ham om morgenen køre ud og hente ham, hvis han ikke mødte op guidning om morgenen om hvad dagen vil bringe og momentvis spise morgenmad sammen med den pågældende, er fraværet i indeværende skoleår faldet til 7,3% - heraf er der kun 1 fraværsdag mellem efterårsferien 2009 og indtil hvilket er mindre en 1%. Samtidig giver lærerne udtryk for, at man nu har en dreng, som aktivt deltager i undervisningen, og som på grund af, at han får kontinuiteten i undervisningen, har fået et væsentligt fagligt og menneskeligt løft. Vi har i dag en dreng, som fremstår langt mere selvsikker end tidligere, og som nu er ved at få en plads i klassens liv, og den store bekymring, som vi på skolen havde for den pågældende er nu afløst af en gryende optimisme. En anden af de større planlagte opgaver har været at støtte en elev fra indskolingsafdelingen, som stort set hver dag har haft rigtig mange konflikter med de øvrige elever - og i visse tilfælde også de voksne. UV. ass. har på foranledning af lærerens instruktion været med til at guide eleven i, hvad der skal ske i løbet af dagen således alt det uforudsigelige og dermed det utryghedsskabende søges elimineret. Samtidig var der en god anledning til at få en dialog om, hvordan han kunne undgå konflikter den pågældende dag. Ordningen for den pågældende elev blev udvidet, således UV. ass. havde lektiehjælp med den pågældende, for også i den sammenhæng at give eleven den størst mulige følelse af tryghed og sikkerhed. Endvidere er det aftalt at UV-ass. følger eleven hjem fra skole en gang ugentligt for at sikre, at der ikke er noget hemmeligt i det, vi gør på skolen og for at få en viden-deling med forældrene om erfaringerne med udviklingen og i det hele taget involvere og aktivere dem i de forskellige aktiviteter. Tilsvarende har der været indsats over for andre udvalgte elever. Indsatsen har spændt fra støtte for en elev med et meget lavt selvværd og med mange konflikter med både kammerater og voksne og over til støtte over for en dreng som havde behov for blive bedre til at få styr på sine ting. Antimobbeindsats. Ved skoleårets start, blev det aftalt, at UV ass. skulle involveres i mere alvorlige mobbesituationer. I disse sammenhænge har undervisningsassistenten haft samtaler med de involverede, både i den
7 aktuelle og tilspidsede situation, men samtidig også som en mere langsigtet indsats, for at modvirke en evt. permanent udvikling af mobning i en klasse eller afdeling og erstatte den af en bedre trivsel for alle. Den specifikke indsats har ikke været planlagt, men det har oprindeligt været aftalen, at det også er et område, som undervisningsassistenten skulle tage sig af som en ekstra ressourceperson sammen med klassens øvrige lærere. Der har været tale om guidning/vejledning af både de mobbede og i særdeleshed også af mobberne. Strategierne har været forskellige, nogle gange har der været tale om fælles klassemøder, mens der andre gange har været tale om individuelle samtaler. Elever, som virker forstyrrende vil blive taget ud af klassen for at få bilagt konflikter: Dette område har på det generelle plan været behandlet på det lidt mere forebyggende plan. Men den enkelte situation har været en akut indsats på baggrund af en pludselig opstået konflikt. Mange af konflikterne opstår i pauserne og bæres med ind i undervisningssituationen. Vi har søgt at fange problematikken, inden de kommer ind i klassen. Her er det undervisningsassistenten, som har taget en dialog med eleverne, som enten har følt sig mobbet eller været i konflikt. På den måde er situationen blevet bearbejdet og dermed sikret, at de(n) pågældende har mulighed for at holde fokus på undervisningens indhold i de følgende lektioner. En del af indsatsen har været, at UV ass. har taget larmende eller konfliktende elever ud af klasselokalet, så der kan blive ro og tryghed, så de øvrige elever får mulighed for at koncentrere sig om undervisningen. Der har været tale om situationer, hvor en konflikt mellem nogle elever er blevet løst uden for klasselokalet af UV ass. Eller der har været elever, som har skabt så meget uro, at UV ass. har taget dem med uden for klasselokalet, indtil de igen er faldet til ro. Konklusion: Vi har oplevet, at forløbet med undervisningsassistenten, som det fremgår af det foregående, i vid udstrækning har været positivt. Det har haft en stabiliserende indvirkning på den gruppe af elever, som har været i kontakt med hende, men for den øvrige del af eleverne har det også været gavnligt, at faglæreren har kunnet koncentrere sig om undervisningen mens uv-ass. har taget sig af konflikter o.lign.
8 Ordningen har som følge af fordelingen af opgaverne ligeledes haft en positiv indflydelse på lærernes arbejdsvilkår, og derfor har vi valgt at ansøge om en fortsættelse af ordningen, og er heldigvis blevet det bevilget. På det generelle plan må vi imidlertid også erkende, at ordningen er meget personafhængig. Havde vi ikke haft en person med de faglige og personlige egenskaber, ville vi ikke være kommet frem til de opnåede resultater. Venlig hilsen Havbakkeskolen den Jens L Pedersen Skoleleder
Trivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereHandleplan til forbedring af trivsel
Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser
Læs merePEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereKvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017
Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Det sociale liv på skolen, og ikke mindst i klassen, er vigtigt. Elevernes trivsel på HLS er af stor betydning (jf. skolens trivselspolitik
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereundervisningsmiljø 2014
undervisningsmiljø 2014 I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til følgende temaer: - indeklima - fysiske og æteriske rammer - sundhed - trivsel - fagligt læringsmiljø Skolen scorer meget positivt i
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereAntimobbestrategi for Ubberud Skole
Antimobbestrategi for Ubberud Skole Antimobbestrategien har til formål at forebygge mobning på Ubberud Skole ved at: - skabe og styrke gode og trygge fællesskaber mellem eleverne - gøre elever, lærere
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs merePå 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.
Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereEvaluering af folkeskolereformen
Evaluering af folkeskolereformen Det første halve år, hvor folkeskolereformen har været en realitet er ved at være gået. Med henblik på at evaluere og kvalitetssikre de politiske og pædagogiske beslutninger,
Læs mereRingkøbing Skole. Special Center Vest
Ringkøbing Skole Special Center Vest I Special Center Vest ønsker vi at gøre hverdagen så tryg som mulig for vores elever. Det gøres bl.a. ved at have nogle klare forventninger til og aftaler med hinanden.
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereMægling/ Konflikthåndtering. Familieklasse. Klasse-mødet. Med i Åben skole. Vejledning AKT. Elevsamtaler. Obs. Forældresamtaler.
Klasse-mødet Forældresamtaler Vejledning Med i Åben skole AKT Obs. Grupper Mægling/ Konflikthåndtering Familieklasse Elevsamtaler AKT-LÆRERGRUPPEN: Skolens AKT- gruppe består af fire lærere, en socialrådgiver
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 147 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereTrivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen!
Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen! På Nivå Skole besvarede eleverne i løbet af marts 2016 spørgsmål vedrørende deres trivsel og deres undervisningsmiljø i årets nationale obligatoriske Trivselsmåling.
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereTrivselserklæring for Carolineskolen
Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav
Læs mereAntimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2012
Undervisningsmiljøvurdering 2012 I foråret 2008 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse fra 5. til 10. klasse. (begge årgange inkl. i alt 281 elever). I undersøgelsen fra 2008 blev fokuspunkterne i relation
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8%
beelser: 145 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereBrug af 16b på Kildedamsskolen
Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING Mølholm Skole 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... s. 1 2. Opfølgning på sidste rapports handleplan.. s. 4 3. UMV 2013.. s. 9 4. Revideret handleplan.... s. 11 5. Retningslinjer
Læs mereAntimobbestrategi. Begreber:
Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereTrivselspolitik på Vallensbæk Skole
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%
beelser: 744 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%
beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%
beelser: 559 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 217 Svarprocent: 86,8% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I januar og februar 217 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%
beelser: 597 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 81%
Område Grenåvej Øst Skoler beelser: 687 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 81% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i. Denne
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,3%
Specialtilbud beelser: 21 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 21 Svarprocent: 91,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 21 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%
beelser: 599 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%
beelser: 417 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%
beelser: 757 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereAntimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole
Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole - 1 - Aulum Hodsager Skoles Antimobbestrategi - Denne antimobbestrategi er udarbejdet på baggrund af tanker, dialog og forslag fra skolens elever, skolebestyrelsen,
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen Dato:1. oktober, 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. oktober, 2018 UMV en indeholder de
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Sejergaardsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ
ELEVERNES ARBEJDSMILJØ PÅ DALGASSKOLEN. ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ DALGASSKOLEN 2006-2007 Indhold: Side: Redegørelse for anvendelse af "Termometeret" 2 Overordnet sammendrag af undersøgelsen 3 Mødeplan
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
Læs mereGregers Krabbe står sammen mod mobning
Gregers Krabbe står sammen mod mobning HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereGældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereTHISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole
THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale
Læs mereSYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%
Område Oddervej Skoler beelser: 614 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 91,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereTrivsel på Gl. Rye Skole og i Bison
Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison TRIVSEL OG TRYGHED På Gl. Rye Skole og i Bison stræber vi helt overordnet efter: Alle børn trives og er trygge i deres hverdag. I Gl. Rye er daginstitutionen og skolen
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 554 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 85,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%
Område Viborgvej Skoler beelser: 513 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 83,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,3%
Område Grenåvej Øst Skoler beelser: 667 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 83,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereDen følgende beskrivelse tage udgangspunkt i, hvordan det ser ud i dec. 08.
Mellemtrinnet på Vinderød Skole (08/09). På Vinderød skole går man på Mellemtrinnet i 4. 5. og 6. klasse (fra skoleåret 09/10: 3. 6. kl.) Man har hjemklasse i den årgang, man hører til, men en del aktiviteter
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 573 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8%
Område Silkeborgvej Skoler beelser: 26 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 74,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 449 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 94,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne
Læs mereTrivsel i folkeskolen, 2015
Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give
Læs mereNår det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes
Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår
Læs mereGældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%
Område Oddervej Skoler beelser: 761 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereUMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.
UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8%
Område Horsensvej Skoler beelser: 461 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 95,8% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87%
Område Silkeborgvej Skoler beelser: 82 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereEvaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen
Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen Indholdsfortegnelse Indledning 1 Metode 1 Trivselsundersøgelse 2 Semistruktureret
Læs mereTrivselspolitik for Ølsted Skole
Trivselspolitik for Formål: Et godt skolemiljø - hvor elever, forældre og personale trives og føler sig godt tilpas Vi har en anerkendende tilgang til hinanden og skolens fællesskab bygger på omsorg, mod,
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 29 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%
Område Viborgvej Skoler beelser: 151 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 69,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 349 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs mere