Integrationspolitik
|
|
- Frida Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 18. august 2008 Vejen bliver til, mens vi går - sådan kan man godt beskrive den proces, der er anvendt til at skabe en integrationspolitik for Esbjerg kommune. Vi vil sikre en god integration og være det gode eksempel. I Esbjerg kommune møder vi hinanden med respekt og ligeværd, uanset hvilken baggrund vi har. Alle borgere - uanset etnisk baggrund - skal have lige muligheder for at deltage aktivt i en bred vifte af forskellige muligheder og tilbud, som dækker alle aspekter af samfundslivet. Vi arbejder for at udvikle og styrke en aktiv medvirken og en fælles indsats af alle, såvel organisationer som den enkelte. Integration er en vigtig fælles opgave, som vi kun kan varetage ved at arbejde sammen. Integration er også en opgave, som tager tid. Derfor skal der løbende følges op på mål og handlingsplaner, første gang i Integrationspolitikken er en del af Esbjerg Kommunes overordnede vision og politik. Politikken drøftes det 2. år i hver byrådsperiode, første gang i Mange har engageret sig i arbejdet med politikken og er kommet med indspirende input. Dette kom især til udtryk ved en inspirationskonferrence, hvor bl.a. de etniske foreninger, Integrationsrådet, politikere og embedsmænd deltog. En stor tak til de mange, som har medvirket ved udarbejdelsen af denne politik, og som har udtrykt interesse for også at bidrage til det videre forløb. Dette store engagement på integrationsområdet vil være med til at sætte Esbjerg Kommune på landkortet som det gode eksempel. Bente Bendix Jensen Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Indhold
2 Integrationspolitik ) Godkendt af Byrådet den 18. august 2008 Vision I Esbjerg kommune er der plads til os alle - vi er alle medborgere med lige muligheder for at udfolde os i forhold til uddannelse, beskæftigelse, bosætning, kultur, fritid, idræt og andre aspekter af livet. Vi samarbejder om den gode integration - et samarbejde mellem kommune, borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, boligorganisationer, foreninger og andre som vil gøre en indsats. Vi opnår mangfoldighed, der beriger og styrker. Værdier og rammer Det danske samfund og dermed Esbjerg kommune bygger på en række grundlæggende værdier, bl.a. med udgangspunkt i grundloven. De mest centrale værdier er: Menneskerettigheder Demokrati Ytringsfrihed Ligestilling Den enkelte borgers rettigheder og pligter Integrationsindsatsen skal give alle borgere lige muligheder for at deltage i alle aspekter af samfundslivet. Integration skal ses i forhold til den enkelte borgers hele liv. Integration omfatter både politiske, sociale, kulturelle, økonomiske og sproglige forhold. Alle borgere bliver en del af en større sammenhæng. Det vil sige, at den enkelte bliver en del af både det danske samfund og af lokal samfundet - en medborger. Det danske sprog er en forudsætning for at være en aktiv medborger og dermed leve op til de krav, samfundet stiller.
3 At være medborger og respektere de grundlæggende værdier i det danske samfund pålægger også den enkelte borger en række pligter. Integration indebærer, at alle bidrager aktivt til fællesskabet. Det er vigtigt at kende til de overordnede samfundsforhold og at deltage aktivt i de forskellige aspekter af samfundslivet, f.eks. det politiske liv, kultur- og foreningslivet, uddannelse og arbejdsmarkedet. At være medborger og respektere de grundlæggende værdier i det danske samfund pålægger også den enkelte borger en række pligter, bl.a. gensidig respekt. Integrationsområdet Esbjerg Kommune har et Integrationsråd, som varetager de etniske borgeres interesser i kommunen og fungere som bindeled mellem etniske foreninger, borgere, kommunale forvaltninger og politikere. Integrationsrådet medvirker til, at kommunens integrationsindsats er effektiv, sammenhængede og egnet til at fremme etnisk ligestilling. Integrationsrådet høres i alle sager, som er relevante ud fra et integrationsmæssigt synspunkt. Rådet lægger vægt på at være en synlig og aktiv medspiller, både i form af udtalelser og høringssvar til Byrådet og i forhold til samarbejde med relevante råd og udvalg. Rådet er desuden aktivt i forbindelse med kulturelle arrangementer i kommunen. Integrationsrådet har 14 etniske medlemmer fra flygtninge- og indvandrergrupperne. Desuden 1 medlem fra uddannelsesinstitutionerne, 2 medlemmer fra arbejdsmarkedets parter og 3 medlemmer fra de kommunale forvaltninger. Ved udpegningen af de etniske medlemmer er der taget hensyn til køn, alder, og oprindelsesland for at sikre den bredest mulige repræsentation. Integrationsrådet er repræsenteret i Det Lokale Beskæftigelsesråd og har således indflydelse på de initiativer, der bliver iværksat for at understøtte et rummeligt arbejdsmarked. Integrationsrådet er også repræsenteret i SSP-samarbejdet. Integrationsrådet har oprettet en hjemmeside, hvor man kan læse om Integrationsrådet og dets aktiviteter.
4 Fokus på 6 indsatsområder Bolig Sundhed Børn, unge og uddannelse Arbejdsliv Kultur, fritid og foreningsliv Kommunikation Der er opmærksomhed på en sammenhængende indsats, det tilgodeser både den enkeltes og samfundets behov. Herved sikres en koordineret og helhedsorienteret indsats. Integrationspolitikken fastsætter vision, mål og indsats for hvert enkelt delområde. Målene og indsatsen skal konkretiseres i handlingsplaner, og der skal følges op på effekten af handlingsplanerne i de enkelte indsatsområder. Handlingsplanerne skal være konkrete og indeholde mål, succeskriterier og milepæle. Bolig Vision Alle kommunens boligområder rummer en mangfoldighed af borgere og boligtyper. Alle boligområder har et godt og positivt image og tiltrækker ressourcestærke beboere. Situation Esbjerg Kommune har ikke ghettoer. En række almennyttige boligområder i den østlige del af Esbjeg er af Velfærdsministeriet klassificeret som "udsatte områder". Det betyder, at områderne har nogle problemstillinger: lavt uddannelses- og indkomstniveau, mange beboere med få ressourcer og et boligmiljø med mangel på handlemuligheder, aktiviteter og liv.
5 Det er også her, den største andel af etniske borgere bor. Her findes de største lejligheder i de almennyttige boliger, og store lejligheder efterspørges ofte på grund af familiens størrelse. Der arbejdes med en række boligsociale indsatser og tiltag for at styrke lokalområdet og beboerne. Konkret har boligforeningerne Ungdomsbo og B32, Esbjerg Kommune og beboerne i området iværksat en social og forebyggende indsats - Projekt 3 i 1 - som dækker de tre boligområder Kvaglund, Stengårdsvej og Østbyen i Esbjerg. En boligpolitik for Esbjerg Kommune kan forventes vedtaget inden udagngen af 2008, ligesom der i 2008 arbejdes med handlemuligheder i forhold til befolkningssammensætningen i Bakkeskolens distrikt. Mål Almennyttigt boligbyggeri spredes i fremtiden over et større geografisk område end det er tilfældet i dag. I de udsatte boligområder øges andelen ad personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, og beboersammensætningen bliver mere varieret. I boligpolitikken indarbejdes redskaber i forhold til bosætning, f.eks. ændrede anvisningsregler, der medvirker til, at alle områder er attraktive. Indsats De boligsociale indsatser i "Projekt 3 i 1" gennemføres som planlagt frem til 2012, med henblik på forankring af relevante indsatser. Bolig politikken og projektet vedr. befolkningssammensætningen i Bakkeskolens distrikt forventes begge at foreligge i løbet af Integrationspolitikken forudsættes inddraget i dette arbejde, bl.a. via høring af Integrationsrådet, og yderligere indsatser med hensyn til integration på boligområdet vil tage afsæt heri. Sundhed Vision Alle borgere uanset etnisk baggrund har et godt og sundt liv med høj livskvalitet. Situation Sundhedstilstanden blandt etniske borgere Sundhedstilstanden blandt visse etniske gruppe er ifølge Sundhedsstyrelsen dårligere end blandt befolkningen som helhed. Der er dog stor variation mellem de enkelte etniske grupper.
6 Dette er ofte forbundet med dårlige sociale vilkår på grund af lavere uddannelsesniveau, arbejdsløshed, psykiske problemer, lavere indkomst og manglende oplysninger og viden om kost, motion, og forebyggelse - og manglende viden om hvilke tiltag der vil have den største effekt. Der er behov for særlige rammer omkring tilbuddene for etniske borgere for bedst muligt at informere om der sundhedstilbud, der forgår både i og uden for kommunalt regi. I Esbjerg kommunes sundhedspolitik er der fokus på at skabe brobygning mellem de forskellige etniske grupper og de eksisterende tilbud vedr. sundhed. Sundhedstilstanden blandt ældre etniske borgere En stor del af de etniske ældre har gennem mange år levet isoleret fra det omgivende samfund og har ringe viden om kommunens og sundhedsvæsenets tilbud. Kun få etniske ældre bor i kommunens ældre- og plejeboliger, men bor i stedet sammen med de yngre generationer. Det betyder, at de ikke får et socialt netværk ud over familien og ikke tager del i de aktiviteter, som ældre danskere benytter. Manglende danskkundskaber hos ældre etniske borgere betyder, at det er vanskeligt at komme i dialog om helbredsproblemer og forebyggelse og behandling af disse. Sociale, religiøse og kulturelle forskelle er også barrierer i forhold til at målrette tilbud til ældre etniske borgere. Mål Etniske borgere benytter de eksisterende tilbud i samme omfang som befolkningen i øvrigt. Sundhedsmæssgie problemer for etniske ældre forebygges og afhjælpes i videst mulig omfang. Fremtidige indsatser for sundhedsfremme og forebyggelse gøres rummelig for alle borgere uanset etnisk baggrund. Indsatsen er rettes såvel mod alle aldersgrupper som mod livsstilssygdomme. Indsats De oplysninger og data, der er nødvendige for at kunne udarbejde konkrete handlingsplaner og opfylde målene, skal tilvejebringes. Herunder afdækkes, om Sundhedsstyrelsens tal også gælder for Esbjerg Kommune. Gennem et samarbejde mellem boligforeningerne Ungdomsbo, B32 og Esbjeg Kommune iværksættes i 2008 en sundhedsindsats for områderne Kvaglund, Stengårdsvej og Østbyen I Esbjerg.
7 I Kvaglund etableres et sundhedscenter, hvis målsætning er at fremme en sundere livsstil og forbedre sundhedstilstanden, primært for beboerne i de tre områder. Medio 2008 ansættes en sundhedscoach, som skal rådgive og vejlede især etniske borgere om sund livsstil. Sundhedscoachen skal bl.a. indgå i ovennævnte samarbejde med boligforeningerne. Tankegangen omkring sundhedsambassadører igangsættes i Projekt "Etniske ældre" omfatter etniske ældre i Esbjeg kommune over 60 år. Målgruppen er ca. 200 borgere primært fra Bosnien, Vietnam, Tyrkiet og Libanon. De positive erfaringer fra et projekt om tidlig forebyggende hjemmebesøg til etniske ældre søges videreført og udbredt til flere nationalitetsgrupper af etniske ældre. Der etableres et multietnisk aktivitetshus for etniske borgere over 60 år. Det undersøges, om erfaringerne med at ansætte etniske medarbejdere på bl.a. Områdecenter Hedelund kan videreføres til den øvrige del af sundheds- og omsorgsområdet. Børn, unge og uddannelse Vision Etniske børn og unge har sammen kompetencer og muligheder som andre børn og unge. Gennem dagpleje, daginstitution og skole har alle børn og unge uanset etnisk baggrund lige muligheder for et godt forløb, som leder frem til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Situation Sprogbarrierer mellem familier og institutioner/skoler får den nødvendige bevågenhed. Dagpleje, daginstitutioner og skoler har fokus på at skabe den bedste overgang for det enkelte barn. Skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning Sydvestjylland samarbejder for at sikre, at de unge efter skoleforløbet fortsætter på en af ungdomsuddannelserne. Dagpleje og daginstitutioner Alle 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering, og efter behov tilbydes sprogstøttende aktiviteter samt anden bistand. Der arbejdes for, at alle børn, uanset etnisk baggrund, har et fælles sprogligt fundament, hvor de udvikler sproglig kreativitet og nysgerrighed i forhold til læring.
8 Skoler Skolerne skal skabe rammer for en udfordrende og meningsfuld skolegang for alle børn. En række skoler tilbyder eleverne lektiehjælp. Esbjerg Kommune er på forkant med udviklingen af processer og metoder i forhold til at rumme etniske børn. De skoler, som har flest tosprogede elever, har særlige projekter, som kan fremme integrationen. Der er f.eks. projekter vedr. fritidsaktiviteter, foreningsløse unge, ekstra danskundervisning og elevmægling. SSP - forebyggende samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi I Esbjerg Kommune begår etniske unge ikke mere kriminalitet end andre unge. SSP-samarbejdet i Esbjerg Kommune udfører en forebyggende indsats overfor unge, som er på kant med loven og igangsætter og koordinerer initiativer, som skal forebygge kriminalitet. SSP s forebyggende og tværgående tiltag har vist sig at være velegnede til at sikre, at der ikke er specielt store problemer med ungdomskriminalitet blandt etniske unge. Støtte til familier med børn I Esbjerg Kommune er der ikke specielle problematikker, som gør sig gældende for etniske familier. Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge uanset etnisk baggrund. Mål Alle børn har de nødvendige danskkundskaber, så de kan gå direkte fra daginstitution til skole. Alle elever skal have skolekundskaber, så de kan gå direkte fra grundskole til undgdomsuddannelse. Etniske unge færdiggør en ungdomsuddannelse i samme grad som danske unge. Ungdomskriminaliteten fastholdes som minimum på det nuværende positive niveau. Indsats Der er forkus på den lovbundne sprogvurdering for 3-årige, og der iværksættes sprogstimulerende tiltag, som skal sikre en optimeret overgang fra institutionen til skole. Skolerne arbejder fortløbende med at forbedre afstemningen af egne og forældres forventninger, så de matcher hinanden. Der følges op på skolernes tiltag på integrationsområdet, og de gode erfaringer udbredes.
9 Skolerne og institutionerne finder i videst mulige omfang de bedste løsninger på de udfordringer på intregrationsområdet, der er på det enkelte lokale sted, herunder at der arbejdes aktivt for en mangfoldighed. Der opstilles konkrete målpunkter i forhold til, at flere etniske unge begynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det brede tværfaglige samarbejde mellem skoler, klubber, politi og indsatserne i lokalområdet fortsættes og styrkes. Arbejdsliv Vision Alle borgere i Esbjerg Kommune skal, uanset etnisk baggrund, efter behov støttes i at have et arbejde og være selvforsørgende. Mangfoldighed er en styrke, som medvirker til at skabe dynamik på arbejdspladsen. Situation Generelt Blandet etniske borgere i Esbjerg Kommune er der flere ledige og flere som står udenfor arbejdsstyrken, end blandt kommunens øvrige borgere. Der er derfor et behov for et særligt fokus på at igangsætte og understøtte initiativer og tiltag, som kan knytte etniske borgere tættere til arbejdsmarkedet. Ordinært arbejde er et af hovedmål, som skal tænkes sammen med integrationsindsatsen på andre områder f.eks. uddannelse. Borgere fra ikke-vestlige lande, herunder især kvinderne, er overrepræsenterede blandt langvarige kontanthjælpsmodtagere og blandt borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er et helt centralt omdrejningspunkt i integrationsindsatsen. Et arbejde giver mulighed for at opnå det økonomiske råderum, der kan være nødvendigt for at kunne deltage i samfundslivet i øvrigt, f.eks. i kultur- og fritidsaktiviteter. Tilknytningen til arbejdsmarkedet bidrager også til, at der lettere kan etableres sociale relatione med andre borgere i kommunen på tværs af kulturelle og religiøse forskelle.
10 Hvis en borger ikke selv kan finde ordinær beskæftigelse, skal borger, kommunen og virksomheder arbejde sammen. Opnåelse af tilknytning til arbejdsmarkedet er et fælles ansvar. En hurtig indslusning på arbejdsmarkedet er dog ikke nok. Hvis man kun har tilregnet sig kendskab til dansk sprog og kultur i det omfang, så man lige netop kan begå et ufaglært job, risikere man at blive ekstra sårbar i tilfælde af lavkonjunkturer. Dette gælder ikke bare i arbejdsmæssig henseende, men også med hensyn til at være en aktiv medborger. Esbjerg Kommune som arbejdsgiver Kommunen er den absolut største arbejdsgiver indenfor kommunegrænsen og har derfor jævntligt ledige stillinger inden for forskellige fagområder. Der kommer etniske ansøgere til er bredt spekter af stillingstyper. Bestemte fagområder som f.eks. rengøring får dog de fleste. Der er ingen fortrinsstilling for etniske ansøgere, idet kvalifikationer altid vil blive vægtet mest. Den aktuelle sammensætning af medarbejdere med hensyn til etnisk oprindelse ved Esbjerg Kommune er ikke kortlagt efter kommunesammenlægningen. Mål Beskæftigelsesgraden for etniske borgere hæves, så de indgår på lige fod i arbejdslivet. Sammensætningen af kommunens medarbejdere afspejler befolkningssammensætningen i kommunen som helhed. Indsats Esbjerg Kommune vil generelt: Fastholde en særlig målrettet jobformidlingsindsats for etniske borgere, med fokus på samarbejde med virksomhederne og evt. anvendelse af partnerskabsaftaler. Tilrettelægge sprogundervisning, så den kan forenes med dagligdag, familieliv og eventuelt arbejde. Give aktiveringstilbud til ledige med fokus på opkvalificering og arbejde, samt have tilbud til ægtepar og kvinder uden erfaring fra arbejdsmarkedet. Prioritere uddannelsesvejledning for ledige etniske borgere med udgangspunkt i eksisterende kvalifikationer og efterspørgsel.
11 Esbjerg Kommune vil som offentlig myndighed: Gå foran med et godt eksempel og give rum til mangfoldighed. Foretage kortlægning af kommunens medarbejdersammensætning og foretage en årlig opfølgning. Vurdere de personalepolitiske tiltag, jf. mål om sammensætningen af medarbejderne. Kultur, fritid og foreningsliv Vision Borgerne er aktive medborgere, som deltager i kultur, forenings- og idrætslivet. Kultur-, forenings- og idrætslivet giver plads til forskelligheder og skaber sammenhængskraft. Kulturelle forskelle skaber dynamik og udvikling. Situation Deltagelse i kultur- og foreningslivet, hvor deltagerne mødes frivilligt og ud fra fælles interesse, er en vigtig del af det at være borger i Danmark. Ved at deltage i kultur- og foreningslivet lærer man de danske grundværdier at kende og bliver en del af et fællesskab. Etniske borgere er ofte aktive i eget foreningsliv, men deltager i mindre grad i det øvrige foreningsliv. Erfaringer fra idrætsforeningerne i Esbjerg Kommune og Danmarks Idrætsforbund viser, at etniske børn ikke er lige så aktive i foreningslivet som børn af dansk oprindelse. En landsdækkende undersøgelse, udført af Kulturministeriet i 2004, viser, at etniske borgere går til færre koncerter og sportsarrangementer. Til gengæld bruger etniske borgere kommunens biblioteker i høj grad. På en række af kommunens biblioteker er der etableret lektiecafeer, som benyttes af etniske børn. Især lektiecafeen i Kvaglund er blevet en stor succes og inspiration for resten af landet. Fritids- og idrætslivet En række etniske børn og unge har store sociale problemer, som det er vanskeligt for institutionerne og skolerne at håndtere. Indsatsen over for den gruppe er krævende og forudsætter et tæt tværgående samarbejde mellem skoler og fritids- og ungdomsklubber.
12 Ungdomsskolen oplever en række etniske unge, som har manglende skolekundskaber, og foreningsløse unge, som mangler indhold i fritiden. Der er også etniske unge, som har svært ved at forstå danske normer og har problemer med at fungere under de frihedsgrader, som gælder i Danmark. Ungdomsskolen har en række tiltag, som har til formål at hjælpe etniske unge videre i uddannelsessystemet og fritidslivet, f. eks. flerkulturel forskole og ungdomshuset Konfus. De etniske unge, særligt pigerne, deltager i mindre grad end danske unge i kommunens idrætstilbud. Mange idrætsforeninger og -klubber gør en indsats for at integrere etniske unge. En enkelt fodboldklub er præget af mange etniske drenge. I den forbindelse har der været en række problemer, f.eks. at der ikke bliver talt dansk og at forældre ikke hjælper til i klubben. Det har medført, at danske børn melder sig ud af fodboldklubben. Kulturlivet Der er et rigt etnisk kulturliv i Esbjerg Kommune, og der tages fra de etniske foreninger en del initiativer til festligheder og kulturelle begivenheder, som også etniske danskere er velkomne til at deltage i. Mange ældre etniske borgere har ensomhedsproblemer og deltager ikke i de mange tilbud, som findes i bl.a. Kultur & Fritidshuset i Esbjerg. Der er afholdt informationsmøder for etniske ældre, men det har vist sig, at de efter få besøg i Hust fravælger tilbuddet - oftest fordi de ikke kan dansk. Det frivillige sociale arbejde På det frivillige område udføres der et stort socialt arbejde, både i de etniske foreninger og i de traditionelle frivillige sociale foreninger. Der er dog ikke mange etniske deltagere i de "danske" foreninger, og omvendt ikke mange danske deltagere i de etniske. De to typer foreninger mangler kendskab til hinanden, og derfor foregår der ofte aktiviteter parallelt, hvor et samarbejde kunne være til glæde for begge parter. Der arbejdes på, at foreningerne lærer hinanden at kende på tværs af etnisk baggrund. Det har f.eks. medført, at der i samarbejde med to foreninger for ryglidelser er etableret et hold med ryggymnastik for somaliske kvinder gennem Vindrosen - De Frivilliges Hus. De etniske foreninger er repræsenteret i Vindrosens bestyrelse og har der for samme mulighed for indflydelse som andre grupper. I Esbjerg Kommune er der mange frivillige sociale indsatser på integrationsområdet, f.eks. Dansk Flygtningehjælp, hvis lokalafdelinger bl.a. arrangerer lektiehjælp og knytter kontakt mellem danske og etniske familier.
13 Der afholdes hvert år i samarbejde med Vindrosen en international familiefest, sidste gang med 120 gæster fra 16 lande. Mål Etniske borgere deltager i forenings-, kultur- og idrætslivet i samme grad som kommunens øvrige borgere. Etniske borgere deltager i større omfang i det frivillige sociale arbejde. Samarbejdet mellem de traditionelle frivillige sociale foreninger og de etniske foreninger styrkes. Indsats Esbjerg Kommune vil gøre en særlig indsats for at få flere etniske borgere til at deltage i forenings-, kultur- og idrætslivet. Bibliotekernes tilbud til etniske borgere skal fortsætte og udbygges. Succes'erne med lektiecafeer som omdrejningspunkt for sproglig indlæring og kulturelt engagement fastholdes og videreudvikles. Kommunen vil i samarbejde med Vindrosen rådgive, vejlede og hjælpe foreninger og andre aktører, der vil gøre en en indsats for integrationen. Der udarbejdes handleplan i samarbejde med foreningslivet. Kommunikation Vision Kommunikation fremmer den gode integration, og tager udgangspunkt i den enkelte borgers liv. Kommunikation bygger på troværdighed og dialog. Situation Kommunikation forudsætter som udgangspunkt evne til at tale og forstå dansk. Der er derfor vigtigt, at den enkelte udnytter mulighederne for at lære dansk. For flygtninge og indvandrere er der tilbud om danskundervisning inden for de første 3 år i Danmark. Esbjerg Kommune kommunikerer med borgerne både som enkeltpersoner i forbindelse med sagsbehandling og som gruppe i forbindelse med udsendelse af generel information. Som offentlig myndighed skal kommunen sikre sig, at den er i stand til at forstå og til at blive forstået af de borgere, den er i kontakt med.
14 Information fra kommunen skal også nå ud til de etniske miljøer, og her blive opfanget og forstået. Ud over de sædvanlige skriftlige kanaler, som annoncer, pjecer og invitationer til f.eks. borgermøder, er der behov for mere opsøgende midler, brug af personligt netværk, nøglepersoner, telefonsamtaler og besøg. Skriftlig kommunikation fra Esbjerg Kommune udsendes som hovedregel på dansk. Hvis en borger ikke forstår det tilsendte, kan pågældende henvende sig til kommunen, som er behjælpelig med en mundtlig oversættelse og med at forklare indholdet. Sproglige problemer og barrierer ved skriftlig kommunikation løses som regel ved mundtlig, personlig kommunikation. Hvis man ikke behersker dansk særlig godt, kan man medbringe en voksen person, som kan hjælpe. Esbjerg Kommune anvender tolke, hvis der på forhånd er sandsynlighed for, at en borger vil have svært ved at forstå og føre en samtale på dansk, eller hvis sagens konkrete omstændigheder i øvrigt gør det formålstjenligt. Mål Etniske borgere lærer det danske sprog, så de kan tage del i samfundslivet. Den kommunale information er tilgængelig og forståelig - også for etniske borgere. Alle tager initiativ til at informere hinanden om egen kultur og normer og bestræber sig på at forstå andres baggrund. Indsats Der sættes fokus på, at alle udnytter tilbuddet om at lære det danske sprog. Som udgangspunkt anvendes tolk, når personen ikke selv i nødvendigt omfang kan tale eller forstå dansk. Kommunens skriftlige kommunikation vurderes med henblik på at sikre størst mulig forståelse, også blandt etniske borgere. Esbjerg Kommune sikrer overblik over, hvor etniske borgere kan henvende sig for at få hjælp til oversættelse, bl.a. ved inddragelse af administrationen, institutioner og de frivillige sociale foreninger.
Odense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereIntegration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013
Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.
Læs mereIntegrationspolitik. Furesø Kommune
Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereFuresø Kommunes Integrationspolitik
Furesø Kommunes Integrationspolitik INDLEDNING Furesø Kommunes integrationspolitik skal skabe de optimale betingelser for, at kommunens etniske minoritetsborgere kan være en del af samfundets økonomiske,
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereStrategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune
Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs mereHandleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken
Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken 2008-2013 Konklusion Statuskatalog November 2010 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Bolig Side 4 Sundhed Side 6 Børn, unge og uddannelse Side
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereselvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune
selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.
Læs mereIntegrationspolitik 2014
Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af
Læs mereDet forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.
30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.
Læs mereIntegrationspolitik 0
Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,
Læs mereIntegrationspolitik 0
Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Revideret juni 2018 Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder integrationspolitikkens målgruppe
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Læs mereMål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001
Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3
Læs mereNorddjurs Kommune Integrationspolitik
Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller
Læs meregladsaxe.dk Integrationspolitik
gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereHandicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:
Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige
Læs mereIntegrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereIntegrationspolitik for Fanø Kommune
Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Vedtaget i Fanø Byråd den 15.12.2014 Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Målgruppe:... 4 Definition:... 4 Værdi:...
Læs mereMål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001
Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereHandicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune
Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereIntegrationspolitik i Horsens Kommune
Integrationspolitik i Horsens Kommune - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Oplæg til Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 Til drøftelse på Beskæftigelsesudvalgsmøde den 17. november
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereIntegrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011
Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer
Læs mereStrategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Læs mereH a n d i c a p p o l i t i k
H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste
Læs mereIntegrationspolitik i Horsens Kommune
Integrationspolitik i Horsens Kommune - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Oplæg til Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 Udkast til høring Børne- og Skoleudvalget 1. februar 2016
Læs mereIntegrationspolitik 2015-2019
Integrationspolitik 2015-2019 Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik,
Læs mereSide 1. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik
Side 1 Skanderborg Kommunes Integrationspolitik 21. DECEMBER 2016 Integrationspolitik // Skanderborg Kommune Side 3 Vision Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund deltager i samfundets politiske,
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereAt flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.
Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,
Læs mereIntegrations- og Hjemsendelsespolitik
Integrations- og Hjemsendelsespolitik 2019-22 Forord Alle borgere i Greve Kommune skal bidrage til samfundet uanset hvor i verden man er vokset op, og hvilke erfaringer og oplevelser man har med sig. Alle
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereIndsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereIntegrationsstrategi De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Silkeborg Kommune
Integrationsstrategi 2016-2018 De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Integrationsstrategien 2016-2018 - Grundlaget dannes i integrationsperioden Danmark har i 2015 modtaget et stigende
Læs mereHvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov
Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik. Pixiudgave
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Pixiudgave Vision & Integrationspolitik Vision: Kalundborg er rollemodel for god integration Vi er en kommune, hvor mangfoldighed og forskellighed er en ressource.
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes
Læs mereSenior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv
Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStrategi for Integration. Lemvig Kommune
Strategi for Integration Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereIntegrationspolitik (udkast)
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Byrådssekretariat Sagsnr. 71104 Brevid. 2158097 Ref. IPJ Dir. tlf. 4631 8007 ingapj@roskilde.dk 11. august 2015 Integrationspolitik (udkast) Integrationspolitikken tager
Læs mereIntegrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger
Bilag 1 Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens Indsats Ansøgt beløb 2019 Rådets anbefaling 2019 Integrationsrådets Forvaltningens Aktive på arbejdsmarkedet
Læs mereForslag til Seniorpolitik 2017 og frem
Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereHandlingsplan. Styregruppe. Tværfaglig Task force - praktikernetværk. Årlig status
Handlingsplan for Integrationspolitikken 2016-2018 Handlingsplan Rebild Kommunes Integrationspolitik 2016-2020 blev vedtaget af byrådet den 28.april 2016. Politikken beskriver de overordnede rammer og
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Januar 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereTil Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 2 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik Sagsnr. 2011-39890
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereIndsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Udkast revideret marts 2017. Ændringer jf. Direktionens anbefalinger pr. 28. marts er markeret med gult. Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Læs mereBeskæftigelsespolitik for Halsnæs Kommune
Beskæftigelsespolitik for Halsnæs Kommune Indledning Byrådet har besluttet at der skal udarbejdes en beskæftigelsespolitik. Udvalget for beskæftigelse har i efteråret 2007 arbejdet med at formulere denne
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereSeniorpolitik 2017 og frem
Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for
Læs mereIntegrationspolitik
Furesø Kommune Integrationspolitik 2018-2021 Høring FORORD Furesø Kommune skal være kendetegnet ved stærke fællesskaber, hvor vi som borgere tager ansvar og involverer os. Det er helt afgørende, at vi
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk
Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan 2014-2018 Vangkvarteret Holbæk Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Boligområdets problemkompleks 3. Indsatsområder 4. Organisering 5. Koordinering
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereIntegrationsstrategi. En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode
Integrationsstrategi En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode Forord Sønderborg Kommune har fokus og opmærksomhed på at understøtte
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur
ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til
Læs mereIntegration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring
Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan
Læs mereKalundborg kommune marts Handicappolitik
Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s
Læs mereForord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.
Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i
Læs mereDS integrationspolitik
DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBehov for gensidigt medborgerskab
Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mere