Kvalitetsrapport Ikast Brande kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport Ikast 1. Indledning Fakta om skolevæsenet Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik Anonymitet Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport Ansvar og opgaver Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Forudsætninger for talmaterialet Rammebetingelse - undervisningsdel Elevtal i skoleåret i Ikast- Kommune pr. 30. juni Klassetal i skoleåret i Ikast- Kommune pr. 30. juni Antal elever pr. klasse pr. 30. juni Undervisning i dansk som andetsprog Timer til specialpædagogisk bistand på de enkelte skoler Specialpædagogisk bistand - kommunale tilbud samt oplysninger og om klager Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser og enkeltintegrerede elever Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser Elevfravær 1. august juni Nøgletal omkring undervisning Redegørelser - udviklingszoner - undervisningsdel Gennemførte timer Redegørelse for forhold i forbindelse med aflysninger samt ledelsesmæssige dispositioner: Lærere med linjefag eller tilsvarende Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærere Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Resultater - undervisningsdel Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Afgangsprøver - karakterer 10. årgang Afgangsprøver- skriftlige og mundtlige - udtræksfag 9. årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens fra 10. årgang

2 Kvalitetsrapport Ikast 13.6 Resultater 2-sprogede - 9. årgang Resultater 2-sprogede årgang Overgangsfrekvenser 2-sprogede fra 9. årgang Overgangsfrekvenser 2-sprogede fra 10. årgang Vurdering af nationale testresultater Vurdering af læsescreeninger Vurdering af dele af elevgruppen Elever med specialpædagogiske behov To-sprogede elever Vurdering af skolernes faglige niveau Vurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen Styrker: Svagheder: Perspektiver: Dansk som andetsprog: Specialpædagogisk bistand: Lærere med linjefag eller tilsvarende: Rammebetingelser og redegørelser - fritidsdel - SFO Andel af skoleelever i SFO pr. 30. juni Fordeling af børn i hhv. SFO 1, 2 og Procentvis fordeling af børn i SFO 1 (1467 børn) Procentvis fordeling af børn i SFO 2 (667 børn) Procentvis fordeling af børn i SFO 3 (84 børn) Specialgrupper i SFO Antal støttetimer i SFO Ugentligt antal timer i SFO 1 - normalgrupper Ugentligt antal timer i SFO 2 og 3 - normalgrupper Ugentligt antal timer i SFO 1, 2 og 3 - specialgrupper Personalets sammensætning - normalgrupper Personalets sammensætning - specialgrupper - hold Midler til efteruddannelse af personaler Aftenklubber Indsatsområder - SFO Perspektiver: Pædagogiske processer - skolerne Lektiecafe : Politisk vision Servicemål - resultat - effekt Status Mål Organisering Evaluering Trivsel: Politisk vision Status

3 Kvalitetsrapport Ikast Handlingsplan Evaluering Elevplaner : Politisk vision Resultater - effekt Status Sammenhæng mellem tiltag i skole og SFO Elevplanen som redskab til synliggørelse af barnets kompetencer Evaluering Forældreengagement Politisk vision Resultat og effekt Status Mål Tiltag Tegn Effekt Skolernes egne indsatsområder Skolebestyrelsernes udtalelser Skole og skolen: Skole: Skole: Skole: skolen: Skole: Ikast Skole: Skole: skolen: Ikast Skole: Ikast Skole: Ikast Ungdomscenter: Skolebestyrelsens handlingsplan - de enkelte skoler Skole og skolen: Skole: Skole: Skole: skolen: Skole: Ikast skole: Skole: skolen: Ikast Skole: Ikast Skole: Ikast Ungdoms Center: Iværksatte handlinger på baggrund af kvalitetsrapporten det kommunale skolevæsen Opfølgning på baggrund af kvalitetsrapporten det kommunale skolevæsen

4 Kvalitetsrapport Ikast Kvalitetsrapport i Ikast- Kommune Denne rapport er den anden udgave af en kvalitetsrapport for Ikast-s Kommunes skoler. Udgaven er i denne generation udvidet med oplysninger om SFO, således at der i rapporten findes oplysninger, der går ud over bekendtgørelsens krav. Kvalitetsrapporten indeholder en sammenskrivning af de samlede indberettede data for skoler og SFO i Ikast- Kommune og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporterne. For indsigt i data for den enkelte skole og SFO henvises til hver enkelt skoles kvalitetsrapport, der indgår som en del af det it-baserede system. 1. Indledning Jf. 40a, stk. 5, i lov om folkeskolen og jf. bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007 er formålet med skolernes og skoleafdelingens årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage ansvaret for ns skoler. Kvalitetsrapporten er et værktøj, som skal give et grundlag for kommunalbestyrelsen til at tage stilling til det faglige niveau på ns skoler og træffe beslutning om opfølgning. Desuden skal kvalitetsrapporten sikre dokumentation, bidrage til at skabe åbenhed og fremme dialogen mellem ns politikere, skoleafdelingen og ns skoler om evaluering og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten er et redskab, der giver ns forældre og elever i folkeskolen og andre interessenter mulighed for at få indsigt i det faglige niveau på ns skoler og indsigt i kommunalbestyrelsens arbejde med kvalitetsudvikling i skolevæsenet. I et samarbejde mellem medarbejdere, skolebestyrelse samt ledelse, har skolerne i Ikast- Kommune på grundlag af skabelon udarbejdet den enkelte skoles årlige kvalitetsrapport. Skoleafdelingen har efterfølgende udarbejdet kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen, hvori indgår en beskrivelse og vurdering af det faglige niveau i Ikast- Kommunes skolevæsen. Vurderingen af det faglige niveau baseres på oplysninger om rammebetingelser, redegørelser, pædagogiske processer og resultater. I skoler og SFO har man desuden drøftet, hvad man tilskriver kvalitet i undervisningen, hvordan det faglige niveau vurderes og hvilke tegn, der viser at man er på vej mod den ønskede kvalitet. Ikast- Kommunes samlede kvalitetsrapport vil indgå i Skolestyrelsens tilsyn med udviklingen på ns skoler. På Ikast- Kommunes byrådsmøde d. 26. marts 2007 godkendte Byrådet skoleafdelingens forslag til kommissorium for kvalitetsrapporterne. I kommissoriet indgår en beskrevet procesplan over 3 år. Således blev første generation af kvalitetsrapporten udarbejdet for et ikke-harmoniseret skolevæsen, idet skoleåret 06/07 blev påbegyndt og afsluttet efter tre forskellige styrelsesvedtægter gældende for de tre tidligere r, Nr. og Ikast. Da skolerne i år 07/08 har arbejdet ud fra samme styrelsesvedtægt, er denne generation 2 udarbejdet ud fra et harmoniseret skolevæsen. 4

5 Kvalitetsrapport Ikast Skabelonen til kvalitetsrapporten i Ikast- Kommune er udarbejdet i Skoleafdelingen under Børne- og kulturområdet på baggrund af drøftelser i en arbejdsgruppe, som er nedsat af lederforum. Arbejdsgruppen har ud over de to pædagogiske konsulenter i skoleafdelingen Anna Margrethe Landbo og Dorte Georgsen bestået af skoleleder Thomas Henten, Skole, skoleleder Jette Aagaard, Skole og SFO-leder Lene Andersen, Nr. Skole. Skabelonens generation et var til høring i ns skolebestyrelser. Generation 2 af kvalitetsrapporten er udvidet med en mere omfattende beskrivelse af SFOèn, det gælder både rammebetingelser, redegørelser og pædagogiske tiltag. Lederforum ønsker således, at skolernes årlige kvalitetsrapport også afspejler centrale nøgletal omkring børnenes fritidsdel i SFOén. Kvalitetsrapporterne i Ikast- Kommune erstatter skolernes hidtidige virksomhedsplaner. Kvalitetsrapporten tilvejebringer dokumentation, evaluering og beskriver kvalitetsudviklingen for det samlede skolevæsen i Ikast- Kommune for skoleåret Fakta om skolevæsenet skole 0.-6 klasse. Fællesledelse med skolen SFO på skolen integreret med børnehaven i skolen klasse. Fællesledelse med skole. Skolelederen er leder af såvel skole som skolen. Specialklasser og hold SFO - SFO specialgruppe fra skolen klasse Specialhold og en modtageklasse SFO skole klasse 1 AKT klasse SFO skole klasse SFO Hyldgårdskolen klasse SFO skole klasse - eleverne går fra og med 7. årgang på skole. SFO integreret med børnehaven i skole klasse 5 specialklasser (generelle indlæringsvanskeligheder) SFO - SFO specialgruppe skole klasse modtageklasse for 2 sprogede elever uden danskkundskaber SFO skole 0-9. klasse 3 specialklasser (2 ADHD og 1 læseklasse) Specialhold i indskolingen SFO - SFO specialgruppe 10. klasse IUC Samlet 10. årgang for Ikast- Kommune 5

6 Kvalitetsrapport Ikast - skole: skole: klasse 3 specialklasser SFO - SFO specialhold klasse 4 specialklasser samt 1 modtageklasse SFO - SFO specialhold 3. Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik I foråret 2006 udfærdigede sammenlægningsudvalget, som bestod af politikere i de tre tidligere r, Nr. og Ikast politikker på Børne- og ungeområdet. Disse politikker er i dag fundamentet for fremtiden i Ikast- Kommune, ligesom de har været fundamentet i udarbejdelsen af Ikast- Kommunes Børne- og ungepolitik. En Børne- og ungepolitik som med en tværfaglig sammenhæng er gået videre end lovkravet vedr. det særlige område og således opstiller mål for et godt liv for alle børn i n. Ikast- Kommunes kvalitetsrapport er udarbejdet således, at den er et redskab, der gennem en proces støtter skolernes og skoleafdelingens arbejde med Byrådets politiske visioner og målene i Børne- og ungepolitikken indenfor politikområdet Børn og unge 6-18 år. Nogle af de politiske visioner samt servicemål og effekter arbejdes der med i afsnittet vedr. de pædagogiske principper, mens andre implicit indgår i nøgletallene og redegørelserne. 4. Anonymitet I kvalitetsrapporten redegøres for en vurdering af dele af elevgruppen set i forhold til hele elevgruppen. Her tænkes på to-sprogede elever, på elever med særlige behov integreret i folkeskolen samt på børn, der går i specialklasse. Arbejdsgruppen bag udarbejdelse af skabelonen til kvalitetsrapporten har pga. sikkerhed for anonymitet valgt, at denne besvarelse udelukkende findes i kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen, og dermed ikke fremgår i den enkelte skoles kvalitetsrapport. På grund af ministeriets udsættelse af de nationale tests findes der i denne generation to ikke en vurdering af testresultaterne. 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport I følge folkeskoleloven 40a stk. 2 skal Byrådet tage stilling til kvalitetsrapporten og til opfølgning på denne. Opfølgningen sker på baggrund af den enkelte skoles og skolevæsenets beskrivelse af de pædagogiske processer og redegørelser samt de opstillede mål, handleplaner og effekter med udgangspunkt i Vision 2012 og Børne- og Ungepolitikken for Ikast- Kommune. Desuden har Skoleafdelingen ført opfølgning og tilsyn ved 2 årlige teamsamtaler med skolernes ledelser, ligesom lederforum vil drøfte næste udviklingszone for kvalitetsrapporten generation 3 skoleåret

7 Kvalitetsrapport Ikast Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der skal iværksættes flere/andre tiltag, end dem skolen selv har anbefalet, udarbejder skole og skoleafdeling i fællesskab på foranledning af kommunalbestyrelsen en handlingsplan for skolen. Handlingsplanen skal behandles på Byrådsmøde seneste den 1. marts. Skolebestyrelsen skal inden da udtale sig til handlingsplanen. Skolebestyrelsens udtalelse skal indgå i Byrådets behandling. 6. Baggrund for kvalitet i undervisningen og vurdering af skolernes faglige niveau I skolernes drøftelse af, hvilke områder, der kan støtte tilskrivning af kvaliteten i undervisningen og støtte vurderingen af det faglige niveau, kan følgende indgå: - Skolens måde at inkludere og differentiere på - Arbejdet med elevplaner - Arbejdet med sociale og personlige kompetencer - Resultater af karakterer og tests - Skolens evalueringskultur - Teamsamarbejdet - Overgangsfrekvenser - Resultater af trivselsundersøgelser - Lærernes kompetencer - herunder linjefag og større kurser I Ikast- Kommune bestemmes begrebet kvalitet ud fra følgende - Kvalitet kan ikke beskrives, men tilskrives - Kvalitet er måden noget er godt på i en bestemt sammenhæng - Kvalitet måles ikke, men skabes 7. Ansvar og opgaver Jævnfør folkeskoleloven har Byrådet ansvaret for det kommunale tilsyn med ns skoler. I forbindelse med udarbejdelsen af Ikast- Kommunes kvalitetsrapport udmønter ansvaret sig i: - At træffe nærmere beslutning om indhold og udformning af rapporten - At sikre en dækkende beskrivelse af status for hver af ns folkeskoler og for det samlede skolevæsen - At tage stilling til det faglige niveau på ns skoler og træffe beslutning om eventuel opfølgning Det kommunale tilsyn med skolerne tilvejebringes ved skoleafdelingens to årlige teamsamtaler med skolernes ledelser. Skoleafdelingens ansvar og opgaver i forbindelse med kvalitetsrapporten er - at skabe sammenhæng mellem kvalitetsrapporten og styring af ns skolevæsen, herunder ns politiske Visioner 2012 og Børne- og ungepolitikken - at tilrettelægge den politiske og administrative proces samt støtte dialogen i mellem parterne - at udarbejde skabelon samt vejledning til skolernes kvalitetsrapporter - at udarbejde Ikast- Kommunes samlede kvalitetsrapport 7

8 Kvalitetsrapport Ikast - at få overblik over nøgletal, definere områderne og udpege relevante indikatorer - at udarbejde en vurdering af ns faglige niveau på skoleområdet Det er skolelederens ansvar, at der i forbindelse med kvalitetsrapporten etableres dialog med medarbejdere og skolebestyrelsen. Skolelederen frembringer nøgletal, beskriver og vurderer redegørelser, resultater og pædagogiske processer. 8. Tidsplan Tidsplan for kvalitetsrapporten april 2008 Lederforum behandler arbejdsgruppens skabelon Maj Skolerne foretager brugerundersøgelse vedr. elevernes trivsel. 5. maj 2008 Skabelonen sendes til skolerne/sfo 20. maj 2008 På grundlag af processer vedr. tilskrivning af undervisningens kvalitet på skolerne drøftes det i lederforum, hvad skolerne tilskriver kvalitet i undervisningen og hvordan dette Juni 2008 kan støtte vurderingen af det faglige niveau. Dialog mellem skoleafdelingen og skoleledelserne. Bagudrettet i forhold til kvalitetsrapporterne og fremadrettet i forhold til kvalitetsrapporterne Metode: teamudviklingssamtaler med ledelserne på skolerne/sfo. 5. maj august 2007 Skolerne/SFO udarbejder kvalitetsrapporterne august Skolerne/SFO afleverer tal-delen fra kvalitetsrapporterne til Skoleafdelingen 18. august august 2008 Skolebestyrelserne udtaler sig til skolernes/sfo`s kvalitetsrapporter august 2008 Skolerne/SFO afleverer kvalitetsrapporterne til skoleafdelingen 25. august - 5. september 2008 Skoleafdelingen udarbejder den samlede kvalitetsrapport for skolevæsenet 9. september Møde i lederforum. Skoleafdelingen præsenterer kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen Fælles korrekturlæsning. 20. oktober 2008 Kvalitetsrapporterne behandles på Børne- og Undervisningsudvalgets formøde September - oktober 2008 Skoleafdelingen gennemfører teamledelsessamtaler på skolerne/sfo, hvor der bl.a. følges op på den enkelte skoles/sfo`s kvalitetsrapport oktober 2008 Kvalitetsrapporterne behandles i Børne- og Undervisningsudvalget 10. november 2008 Kvalitetsrapporten behandles på Byrådsmøde Byrådet tager stilling til kvalitetsrapporten og beslutter sig 8

9 Kvalitetsrapport Ikast Medio november 2008 for opfølgning. Byrådet tager stilling til om der skal iværksættes yderligere tiltag og udarbejdes handlingsplan på en eller flere af skolerne Skolevæsenets samlede kvalitetsrapport, skolebestyrelsernes udtalelser, og de enkelte skolers kvalitetsrapporter offentliggøres på ns og skolernes hjemmesider 11. november december 2008 Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der skal iværksættes flere/andre tiltag, end dem skolen selv har anbefalet, udarbejder skole og skoleafdeling i fællesskab på foranledning af kommunalbestyrelsen en handlingsplan for skolen 11. december 2008 Skolebestyrelsen udtaler sig til handlingsplanen, som er udarbejdet på kommunalbestyrelsens foranledning - 1. februar februar 2009 Evt. handlingsplan for en eller flere skoler behandles i Børne- og Undervisningsudvalget 2. marts 2009 Evt. handlingsplan for en eller flere skoler behandles i Byrådet Primo januar Kvalitetsrapporten evalueres i lederforum 1. januar - 1. juni 2009 På baggrund af den enkelte skoles og skolevæsenets beskrivelse af de pædagogiske processer og redegørelser følges der op på mål, handleplaner og effekter med udgangspunkt i Vision 2012 og Børne- og Ungepolitikken. Opfølgningen vil ske ved teamsamtaler med skolernes ledelser. Marts 2009 April - maj 2009 Med udgangspunkt i skabelonen for kvalitetsrapporten og evaluering september-oktober drøfter lederforum evt. ønskede ændringer samt nye tiltag til de pædagogiske processer I samarbejde med nedsat arbejdsgruppe blandt lederne udarbejdes kvalitetsrapportens generation 3 i Skoleafdelingen 9. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling I et samarbejde mellem skolerne, det administrative niveau og det politiske niveau beskrives og sikres kvaliteten på skolerne. Den årlige kvalitetsrapport, teamudviklingssamtaler med skolernes ledelser og den dialogbaserede aftalestyring danner fundamentet for den løbende dialog om skolernes kvalitetsniveau samt udvikling. Jf. 8 i bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter i folkeskolen skal disse indeholde relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder og andre aktuelle projekter m.m. til udviklingen af undervisningen og dens kvalitet. Med udgangspunkt i Ikast- Kommunes Børne- og ungepolitik udpeges særlige indsatsområder år for år. Ved hjælp af de beskrevne visioner, servicemål, resultater og effekter beskriver skolerne områdets kvalitet og udvikling på skolen. 9

10 Kvalitetsrapport Ikast 10. Forudsætninger for talmaterialet I bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter angives obligatoriske nøgletal, som skal indgå i rapporten. Flere formuleringer i bekendtgørelsen vedr. nøgletal har flere tolkningsmuligheder. F.eks. stilles der krav om, at der skal indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, om der her er tale om nettoudgifter eller bruttoudgifter. Vi har i arbejdsgruppen, som har udarbejdet Ikast- Kommunes skabelon til kvalitetsrapporten, valgt at bruge nettoudgifter som beregningsgrundlag for udgift pr. elev i n. Altså er udgifter til drift som vand og varme, udgifter til rengøring, servicemedarbejdere, vedligehold osv. ikke indregnet i nøgletallene. I forbindelse med hver tabel i kvalitetsrapporten fremgår, hvordan nøgletallene er sammensat. Ovenstående medfører, at man kan sammenligne skoler inden for Ikast- Kommune, hvorimod man ved sammenligning med andre r skal være opmærksom, da de kan have valgt andre forudsætninger for deres talmateriale. Talmaterialet for SFO dækker kalenderåret SFO har en normering, som følger og opgøres i kalenderår, derfor er talmaterialet vedr. SFO baseret på den forventede årsnorm for den pågældende SFO. Årsnormen afspejler således det faktiske børnetal i SFOén til og med juli måned 2008 og det forventede børnetal for resten af I de tilfælde, hvor et tilsvarende nøgletal findes i kvalitetsrapporten for skoleåret , er der i kolonnen under gennemsnittet for Ikast- Kommune anført et tal i parentes. Dette tal er det kommunale gennemsnit i Står der IKKE et tal i parentes under det kommunale gennemsnit for er der tale om et nyt nøgletal, der ikke kan sammenlignes med data fra Alle gennemsnit er vægtede gennemsnit d.v.s., at der i tallet, som angiver det kommunale gennemsnit er taget højde for mængdernes forskellige størrelser. 11. Rammebetingelse - undervisningsdel Talmaterialet i kvalitetsrapporten er udarbejdet for år 2 i et harmoniseret skolevæsen. Skoler og SFOér er som udgangspunkt tildelt timer og rammebeløb ud fra en fælles kommunal vedtaget normeringsmodel. Skoleåret 07/08 er påbegyndt efter tre forskellige lønaftaler gældende for de tre tidligere r, Nr. og Ikast. I foråret 2008 er der harmoniseret på løntillæg for funktionsløn og kvalifikationsløn. Nedenstående rammebetingelser viser de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet. 10

11 Ikast 10.kl Ikast 10.kl Ikast 10.kl Kvalitetsrapport Ikast 11.1 Elevtal i skoleåret i Ikast- Kommune pr. 30. juni 2008 Normalklasser (elevtal): Elevtal Bhv.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt 4901 (4920)* Tallet i parentes angiver det tilsvarende nøgletal for skoleåret Nedenstående tabel viser, hvor mange børn, der er i ns kommunale specialklasserækker. Specialklasser (elevtal): Elevtal I alt 103 (93) skoler i Ikast- Kommune har tilknyttet kommunale modtageklasser. Børn, som kommer til Danmark uden nogle danske sprogkundskaber, placeres i disse klasser. Dog starter børn i alderen 6-9 år i normalklasse med tilknyttede støttetimer. Modtageklasser (elevtal): Elevtal I alt (12) 11

12 Enges-vang Hyld-gaard 10.kl Præste-lund Ikast Ikast 10.kl Ikast 10.kl Kvalitetsrapport Ikast 11.2 Klassetal i skoleåret i Ikast- Kommune pr. 30. juni 2008 Normalklasser: Årgang Bhv.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl 8 8 I alt 239 (241) Specialklasser: Årgang I alt 21 (19) Elevgruppen i en specialklasse strækker sig ofte over flere årgange Modtageklasser: I alt 3 (3) Elevgruppen i en modtageklasse kan strække sig over 3 årgange 12

13 Ikast 10.kl Elever/ klasser Normalklasser Specialklasser Modtageklasser Ikast 10.kl Kvalitetsrapport Ikast 11.3 Antal elever pr. klasse pr. 30. juni 2008 Tabellen viser de enkelte skolers klassekvotient samt en gennemsnitlig klassekvotient for hele Ikast- Kommune 20,4 (19,7) 5 (4,9) 4,3 (4) 21,0 18,1 22,8 15,8 19,6 21,1 22,2 20,4 11,7 23,3 22,5 19,0 17,8 7, ,7 4,0 3, Undervisning i dansk som andetsprog Dansk som andetsprog gives til elever af anden etnisk herkomst end dansk. Undervisningen skal indgå i alle fag på alle klassetrin og kan foregå på hold, i klassen eller med enkelte elever. Der er udarbejdet Fælles Mål i faget dansk som andet-sprog. Antal tosprogede elever i alt Antal elever som modtager uv. i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven pr. år 443 (434) 181 (186) 5071 (6396) Timer til specialpædagogisk bistand på de enkelte skoler Tabellen viser det antal timer, som skolerne har afsat i normeringen til specialpædagogisk bistand. Timerne kan være tildelt enkeltelever eller/og elever tilknyttet skolernes specialcentre. 13

14 Ikast 10.kl Kvalitetsrapport Ikast Antal timer afsat til opgaven pr. år (19727) I gammel Kommune har man ikke haft kommunale specialklasser oprettet, men man har haft hold på den enkelte skole som specialpædagogisk tilbud. Det betyder, at tallene fra og skolen fra både indeholdt timer til hold af specialklasselignende karakter og den almindelige specialpædagogiske bistand. Timer til skolernes almindelige specialundervisning er således ikke reduceret, men timerne på de to skoler står nu registret under specialklasser. For skolerne i gammel Kommune har harmoniseringen betydet en reduktion i det samlede timetal til almindelig specialundervisning på de to skoler Specialpædagogisk bistand - kommunale tilbud samt oplysninger og om klager Elever i specialklasser og skoler. Antal elever, der er henvist til undervisning i kommunale specialklasser 103 (93) elever Antal elever, der er henvist til spec. skoler indenfor n Antal elever, der er henvist til spec. klasser i andre r Antal af elever, der er henvist til spec. skoler i andre r 0 (0) elever 83 (77) elever 46 (49) elever Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Antal klager i (0) klager Oplysninger om klager til kommunalbestyrelsen Antal klager i skolevæsnet (1) klager 14

15 Ikast Enges-vang Hyld-gaard 10.kl Præste-lund Ikast Enges-vang Hyld-gaard 10.kl Præste-lund Ikast Enges-vang Hyld-gaard 10.kl Præste-lund Kvalitetsrapport Ikast 11.7 Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne. (Der henvises desuden til tabel , og , hvor der er opdelt efter klassetype) Elever / lærerstillinger 11,93 (12,4) 13,3 11,8 14,0 9,5 10,7 14,1 11,7 11,0 8,7 13,1 14,8 11,1 9, Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder i normalklasser. Elever / lærerstillinger 14,0 14,3 11,8 14,0 9,5 12,0 14,4 17,4 11,0 8,7 14,6 18,9 12,3 10, Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser og enkeltintegrerede elever Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder til at løse opgaver i specialklasser og omkring enkeltintegrerede elever. Elever / lærerstillinger 3,2 1,9 4,8 2,2 3,8 3,3 3,2 15

16 Ikast 10.kl Ikast Enges-vang Hyld-gaard 10.kl Præste-lund Kvalitetsrapport Ikast Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer til at løse opgaver i modtageklasser. Elever / lærerstillinger 4,2 5,4 3,3 4, Elevfravær 1. august juni 2008 Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra forældre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Fraværs procent Årsag: Sygdom Årsag: lovligt Årsag: ulovligt 4,2 (4,2) 68,0 (62,3) 29,7 (22,8) 7,0 (15,0) 2,5 4,9 3,4 3,1 4,4 4,1 4,9 5,3 4,9 4,3 5,0 5,8 4,5 69,0 67,6 63,5 60,0 69,4 61,7 69,5 29,1 77,0 64,4 63,1 69,4 49,7 29,0 26,7 35,6 38,3 24,8 33,9 24,3 24,4 22,2 33,2 26,0 20,1 40,3 2,0 5,7 0,9 1,8 5,8 4,4 6,3 46,6 0,9 2,4 11,0 10,6 10, Nøgletal omkring undervisning Nedenstående tabel viser: 1) Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) 2) Den samlede tid af lærernes undervisning, som anvendes til klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen, kaldes i rapporten for planlagte timer - her (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) 3) Lærerløn (inkl. børnehaveklasseledere), lederløn 16

17 Ikast 10.kl Kvalitetsrapport Ikast 4) Undervisningsmidler på fagkonti herunder afgifter til copidan De enkelte nøgletal er sammensatte og et udtryk for både gennemsnittet på den enkelte skole og særlige organisatoriske forhold så som antallet af kommunale specialklasser og hold, modtageklasser, afvikling af prøver samt overenskomstmæssige forhold som f.eks. aldersreduktion. Andel af arb.tiden til uv. 1) i % Andel af arb.tiden til planlagte timer. 2) i % Udgift til uv.- løn pr. elev 3) kroner Udgift til uv.- midler pr. elev 4) kroner Antal elever pr. PC 40,6 (40,3) 29,6 (30,2) (31.952) 1378 (1530) 3,9 (4,8) 41,6 42,0 40,1 37,0 39,3 42,9 38,7 34,6 40,7 40,5 44,7 39,6 38,9 31,6 28,2 29,6 30,0 29,3 28,6 28,3 29,5 37,1 29,5 28,5 31,5 29, ,5 5,0 3,5 2,8 3,6 3,1 4,4 2,5 6,8 4,7 3,2 3,9 4,7 12. Redegørelser - udviklingszoner - undervisningsdel 12.1 Gennemførte timer Talmaterialet er en stikprøve foretaget i uge 10, 11,12 og 13 i marts Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) 17

18 Ikast 10.kl Ikast Enges-vang Hyld-gaard 10.kl Præste-lund Kvalitetsrapport Ikast Andel af planlagte timer, der gennemføres 99,4 (99,2) 99,9 99,8 98,8 99, ,0 99, ,0 98,0 99, Redegørelse for forhold i forbindelse med aflysninger samt ledelsesmæssige dispositioner: I følge styrelsesvedtægten for Ikast- Kommune er det kun elever fra årgang, der kan gives fri. Ofte drejer det sig om ydertimer, hvor det vurderes, at det pædagogiske udbytte vil være begrænset pga. vikarens manglende faglige kompetence. Det kan f.eks. være en fysiktime i 6. og 7. lektion i 9. årgang. I andre fag kan der være lovgivningsmæssige krav, som gør at der ikke kan vikardækkes i faglokaler som f.eks. sløjd - og fysiklokale. Generelt bestræber alle skoler sig på at gennemføre alle timer, og der aflyses kun timer på skolerne i yderst begrænset omfang. På skolerne nævnes flere ledelsesmæssige dispositioner samt medvindsfaktorer, som ligger til grund for det forholdsvis lave antal aflyste timer i stikprøveperioden. Her kan bl.a. nævnes: fleksibelt skoleskema, tolærerordninger, fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, helhedsaftale, fleksible og hjælpsomme lærere og rådighedsvikarskemaer Lærere med linjefag eller tilsvarende Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Der er lavet stikprøve og dermed udvalgt to fag inden for hver af de 3 faglige områder: humanistiske fag, naturvidenskabelige fag og kreativ-musiske fag. Normalklasser: Andel i % Dansk 92,8 (93,6) 92,6 Engelsk (92,6) Matematik 92,6 (87,0) Natur/ 66,6 teknik (60,3) Billedkunst 83,6 (81,2) 83,9 Idræt (82,4) 70, , , , , ,3 60,0 50, , , , ,3 80, ,0 93,6 78,8 54,2 88, ,3 57,1 0,0 40,0 38,2 60,0 71,8 94,4 85, , ,6 61,1 63,0 68,8 68,8 78,3 93,8 72,7 85, ,4 84, , ,0 75,0 60,0 18

19 Ikast 10.kl Kvalitetsrapport Ikast Undervisning af elever med særlige pædagogiske behov: Andel i % Specialklasser 61,0 (61,4) ,1 85,7 41,0 55,4 23,4 Specialcenter Dansk som andetsprog Modtageklasser 69,8 (61,4) 90,35 (76,0) 61 (26) , ,4 0,0 75,1 49,4 87,0 33, ,5 0,0 0,0 50, ,3 86, Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Flere skoler giver udtryk for, at man på skolen har et dilemma i planlægningen af time- og fagfordelingen. På den ene side vægtes teamtanken og fålærerprincippet højt, på den anden side vægtes det højt at lærere, der varetager undervisningen i de forskellige fag har en linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Skoler, der har haft mulighed for at nyansætte lærere, har haft store fordele, idet nyuddannede igennem de sidste år har haft 4 linjefag. Det øger fleksibiliteten væsentligt og støtter samtidig tanken om arbejdet i teams. Flere skoler mangler lærere med kompetencer i de naturvidenskabelige fag. Det drejer sig i sær om natur og teknik, som er et forholdsvis nyt fag i folkeskolen sammenlignet med andre fag. Skolerne har både gennem efteruddannelse og ved fagligt målrettede ansættelser højnet procentdelen af den del af undervisningen, som varetages af lærere med linjefag. Dette ses specielt ved de fag, som i skoleåret lå lavt. Flere skoler har mange lærere, som igennem flere års undervisning og mindre kurser har oparbejdet kompetencer i de enkelte fag. Skolerne beskriver flere ledelsesmæssige dispositioner i forbindelse med lærernes faglige kompetencer og varetagelsen af undervisningen i de forskellige fag. Her kan bl.a. nævnes: 1)målrettet kompetenceudviklingsplaner for skolen som helhed og for den enkelte lærer 2) fokus på fagene ved nyansættelser 3) afsatte resurser til linjefagsuddannelser specielt inden for de naturvidenskabelige fag 4) afsatte resurser til læsevejlederuddannelsen, AKT- uddannelsen (adfærd, kontakt, trivsel) og speciallæreruddannelsen 5) organisering med kompetent faglærer, der har det overordnede faglige ansvar og råder og vejleder sine kollegaer, som underviser i faget 6) udvikling af fagteam. Alle skoler vil ved udgangen af have mindst en uddannet læsevejleder. Ikast- Kommune har i samarbejde med Herning et uddannelsesforløb for læsevejledere løbende over en 2-årig periode. 19

20 Ikast 10.kl Kvalitetsrapport Ikast 12.3 Midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærere Antal timer og kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i procent af henholdsvis skolens samlede timenormering og rammebudget. Andel i % Timer 2,8 (2,4) 3,1 3,0 2,3 1,2 2,2 4,5 2,8 2,1 2,4 2,6 2,9 2,0 3,0 Kroner 7,0 (11,4) 15,7 10,8 7,9 9,2 10,8 11,2 9,8 5,9 5,9 11,7 6,7 11,4 15, Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Antal timer, som skolerne anvender til efteruddannelse er procentvis steget, når udgifterne samtidigt er faldet på enkelte skoler og i det kommunale gennemsnit skyldes det, at nogle skoler har afholdt interne kurser, samt at udgifterne til deltagelse i Børne- og Ungepolitikken har været afholdt af centrale puljer. Kursusgebyret for diplommodulerne til læsevejlederne, linjefag i natur/teknik og matematik kan over en periode på tre år refunderes af staten, skolerne afholder selv timerne. Priserne på efteruddannelse er over en 3-årig periode steget med ca. 30 %, så skolerne må tildele kursuspuljen ekstra midler fra andre konti i skolernes rammebeløb. Skolerne i Ikast- Kommune skal i flg. styrelsesvedtægten afsætte 30 timer pr. medarbejder til kompetenceudvikling. Flere skoler pointerer, at kursusudgifterne udgør en uforholdsmæssig stor andel af skolens samlede rammebeløb, når der sammenlignes med hvor forholdsvis få timer skolerne bruger af det samlede timebudget til efter- og videreuddannelser. 13. Resultater - undervisningsdel 13.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang 13-skalaen er blevet erstattet af 7-trins-skalaen. Dette gælder fra skoleåret trins-skalaen ser ud som følger: 12 gives for den fremragende præstation 10 gives for den fortrinlige præstation 7 gives for den gode præstation 4 gives for den jævne præstation 02 gives for den tilstrækkelige præstation 00 gives for den utilstrækkelige præstation -3 gives for den ringe præstation Karakteren 02 er beståelseskarakter og kan altså sammenlignes med karakteren 6 efter 13-skalaen. Hvis flere karakterer indgår, er man bestået, hvis gennemsnittet er 2,0 uden afrunding. 20

21 Ikast * Ikast Kvalitetsrapport Ikast Der er ligeledes i skoleåret ændret på prøverække og prøveformer for afgangsprøven i 9. klasse. Læsning og stavning gives nu som to særskilte karakterer mod tidligere en karakter. I matematik adskilles karakteren ligeledes i færdigheder og problemløsning mod tidligere en samlet karakter. Skoleafdelingen har derfor ikke medtaget de kommunale gennemsnitskarakterer for , da de ikke vurderes at være sammenlignelige med de ændrede prøveformer og ny karakterskala. Fag Dansk Mundtlig 6,4 6,0 6,8 7,0 6,0 6,0 6,8 6,1 6,0 6,4 Skriftlig 6,3 6,5 5,7 6,2 5,0 7,0 7,2 6,6 6,0 7,0 Læsning 6,3 5,8 7,2 7,0 5,4 7,5 6,6 5,7 4,8 7,3 Retstavning 5,6 5,6 5,4 6,9 5,1 5,4 5,4 5,1 3,9 7,7 Engelsk Mundtlig 6,6 5,4 7,1 6,9 5,9 7,3 7,3 6,3 6,7 6,5 Matematik Færdigheder 6,7 5,6 7,7 7,1 6,7 6,4 5,4 7,5 5,7 8,2 Problemløsning 5,3 3,8 5,1 6,8 4,7 4,6 3,6 6,8 4,4 7,5 Fysik/kemi Mundtlig 5,4 3,7 6,7 6,2 4,2 6,4 5,1 5,2 4,5 7, Afgangsprøver - karakterer 10. årgang Fag Dansk Mundtlig 6,1 Skriftlig 7,0 Engelsk Mundtlig 5,8 Skriftlig 5,0 Tysk Mundtlig 3,5 Skriftlig 1,5 Matematik Mundtlig 5,1 Skriftlig 5,3 Fysik/kemi Mundtlig 5,0 *) Bemærk anden karakterskala gældende fra skoleåret

22 Ikast Ikast Kvalitetsrapport Ikast 13.3 Afgangsprøver- skriftlige og mundtlige - udtræksfag 9. årgang I udtræksfagene tysk, historie, samfundsfag og kristendom er de skriftlige prøver erstattet med mundtlige prøver. Skoleafdelingen har derfor ikke medtaget de kommunale gennemsnitskarakterer for , da de ikke vurderes at være sammenlignelige med de ændrede prøveformer og ny karakterskala. Fag Mundtlig tysk 5,5 5,4 5,5 5,9 4,7 5,9 Mundtlig historie 5,8 4,3 5,5 6,8 6,2 Mundtlig samfundsfag 5,5 6,5 4,0 5,4 4,0 Mundtlig kristendom 5,4 4,9 6,3 5,3 Skriftlig engelsk 6,6 5,9 6,2 7,0 7,6 5,3 Skriftlig biologi 5,7 5,5 6,8 6,2 5,6 5,9 5,2 5,7 4,5 Skriftlig geografi 7,0 6,5 7,2 7,8 7,6 7,1 6,4 6,6 6,0 7, Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvensen angives i % 10.kl STX HHX Procent 10.kl efterskole HTX Erhvervsudd. Andet 18,9 (20,4) 34,9 14,3 20,5 21,2 12,5 5,1 20,9 10,3 40,9 34,1 (34,6) 41,9 35,7 34,1 48,5 35,0 61,5 22,3 10,3 0,0 20,4 (15,0) 11,6 10,7 29,6 9,1 25,0 25,6 22,3 27,6 18,2 6,3 (8,6) 4,7 7,1 6,8 9,1 7,5 2,6 4,4 3,5 13,6 4,2 (3,2) 0 10,7 2,3 3,0 5,0 0,0 7,5 0,0 4,6 9,0 (9,7) 4,7 10,7 4,6 9,1 5,0 2,6 7,5 34,5 18,2 7,2 (8,6) 2,3 10,7 2,3 0 10,0 2,6 14,9 13,8 4,6 22

23 Ikast Kvalitetsrapport Ikast 13.5 Overgangsfrekvens fra 10. årgang Overgangsfrekvensen angives i % Procent STX HHX HTX Erhvervsudd. Andet HF 16,1 (17,8) 12,9 (12,4) 1,3 (1,2) 41,3 (40,2) 14,2 (15,4) 14,2 (13,0) 13.6 Resultater 2-sprogede - 9. årgang 13-skalaen er blevet erstattet af 7-trins-skalaen. Dette gælder fra skoleåret Karakteren 02 er beståelseskarakter og kan altså sammenlignes med karakteren 6 efter 13-skalaen. Hvis flere karakterer indgår, er man bestået, hvis gennemsnittet er 2,0 uden afrunding. Der er ligeledes i skoleåret ændret på prøverække og prøveformer for afgangsprøven i 9.klasse. Læsning og stavning gives nu som to særskilte karakterer mod tidligere en karakter. I matematik adskilles karakteren ligeledes i færdigheder og problemløsning mod tidligere en samlet karakter. Skoleafdelingen har derfor ikke medtaget de kommunale gennemsnitskarakterer for , da de ikke vurderes at være sammenlignelige med de ændrede prøveformer og ny karakterskala. I alt 24 2-sprogede elever i ns 9.årgang (svarende til 7% af årgangen) har deltaget i folkeskolens afgangsprøver. De opnåede kommunale gennemsnitskarakterer fremgår af nedenstående tabel. På nogle skoler er der under 3 2-sprogede elever, som har aflagt prøve. Af hensyn til anonymiteten fremgår den enkelte skoles gennemsnit derfor ikke for de 2-sprogede elever særskilt. 23

24 Ikast Ikast Kvalitetsrapport Ikast Obligatoriske prøver Fag Dansk Mundtlig 6,1 Skriftlig 5,5 Læsning 4,6 Retstavning 5,5 Engelsk Mundtlig 6,9 Matematik Færdigheder 5,5 Problemløsning 4,0 Fysik/kemi Mundtlig 5,2 I udtræksfagene tysk, historie, samfundsfag og kristendom er de skriftlige prøver erstattet med mundtlige prøver. Skoleafdelingen har derfor ikke medtaget de kommunale gennemsnitskarakterer for , da de ikke vurderes at være sammenlignelige med de ændrede prøveformer og ny karakterskala. Udtræksprøver Fag Mundtlig tysk 8,4 Mundtlig historie 4,3 Mundtlig samfundsfag 3,5 Mundtlig kristendom 4,5 Skriftlig engelsk 7,6 Skriftlig biologi 4,0 Skriftlig geografi 7,1 Som ovenfor nævnt har i alt 24 2-sprogede elever aflagt prøve. Hver elev har to udtræksfag, hvilket betyder, at der er tale om mellem 5 og 10 elevers gennemsnit. Talmaterialet er derfor ikke for udtræksfagenes vedkommende ikke repræsentativt, da en enkelt elevs karakter har stor indflydelse. 24

25 Ikast Ikast * Kvalitetsrapport Ikast 13.7 Resultater 2-sprogede årgang I alt 21 2-sprogede elever i ns 10.årgang (svarende til 13% af årgangen) har deltaget i folkeskolens afgangsprøver. De opnåede kommunale gennemsnitskarakterer fremgår af nedenstående tabel. Fag Dansk Mundtlig 4,7 Skriftlig 5,8 Engelsk Mundtlig 4,5 Skriftlig 4,5 Tysk Mundtlig 3,3 Skriftlig 0,8 Matematik Mundtlig 2,5 Skriftlig 3,4 Fysik/kemi Mundtlig 4,9 *) Bemærk anden karakterskala gældende fra skoleåret Overgangsfrekvenser 2-sprogede fra 9. årgang Overgangsfrekvensen angives i % I alt 24 2-sprogede elever har gennemført 9. klasse fra ns folkeskoler. Procent 10.kl efterskole 16,7 10.kl 41,7 STX 29,2 HHX 0 HTX 4,2 Erhvervsudd. 0 Andet 8,3 25

26 Ikast Kvalitetsrapport Ikast 13.9 Overgangsfrekvenser 2-sprogede fra 10. årgang I alt 21 2-sprogede elever har gennemført 10. klasse på IUC. Procent STX 23,8 HHX 0 HTX 0 Erhvervsudd. 52,4 Andet 0 HF 23, Vurdering af nationale testresultater I skoleåret indførtes i forbindelse med ny folkeskolelov nationale obligatoriske tests. Sidste skoleår blev der gennemført 3 tests på henholdsvis 6. og 8. årgang i fagene matematik, dansk/læsning og fysik. Den nationale testafvikling var teknisk set så problematisk, at Undervisningsministeriet besluttede sig for at udskyde testene. Derfor foreligger der ikke testresultater i denne kvalitetsrapport Vurdering af læsescreeninger For første gang har alle Ikast- Kommunes elever i 1. og 2. årgang deltaget i den samme læsetest. Dog har eleverne i 2. årgang i gennemført en anden læsetest. Derfor kan dette resultat ikke sammenlignes med de øvrige skolers. Skole og - Skole har gennemført læsetestene tidligere på året end de øvrige skoler, hvilket kan give et lille udsving i resultaterne. Testene udføres i 1. og 2. årgang og fordeler sig i tre kategorier. A. Hurtige og sikre læsere B. Langsomme og sikre læsere C. Usikre ordlæsere I alt er 466 børn i 1. årgang blevet læsetestet. Heraf var 35 børn to-sprogede. De aktuelle tal viser for hele Ikast- Kommune, at der ved læsescreeningerne i 2008 i 1. årgang er 70 % læsere i kategori A, 17 % i B og 13 % i kategori C. I anden årgang er i alt 437 elever blevet testet. Heraf var 39 elever to-sprogede. Tallene i 2. årgang viser, at der er 77 % i kategori A, 12 % i B og 11 % C. 26

27 Ikast Ikast Kvalitetsrapport Ikast Siden Danlæs-projektets start er der sket en markant fremgang i elevernes læsefærdigheder. Skoleafdelingen vurderer, at resultatet er tilfredsstillende, men gør opmærksom på, at der her er tale om gennemsnit og at nogle klasser altså ligger meget lavt, mens andre ligger meget højt. Dette betyder, at der fortsat bør være fokus på læsningen. Tabellerne viser: A: Hurtige og sikre læsere i % B: Langsomme og sikre læsere i % C. Usikre ordlæsere i % Læsescreening 1. årgang A B C Læsescreening 2. årgang A x B x C x Nedenstående resultater viser, hvordan de 2-sprogede elever i n har klaret læsescreeningen. 1. årgang A B C I alt Antal 2-sprogede % fordeling 66 % 20 % 14 % 100 % 2. årgang A B C I alt Antal 2-sprogede % fordeling 69 % 15 % 15 % 100 % 27

28 Kvalitetsrapport Ikast Vurdering af dele af elevgruppen Elever med specialpædagogiske behov Skolerne peger på, at elever med specialpædagogiske behov ikke opnår det faglige niveau, som svarer til gennemsnittet af de øvrige elever To-sprogede elever Skolerne oplever, at flere af de to-sprogede elever generelt klarer sig bedre og bedre ved de afsluttende prøver og mange er på samme faglige niveau som etnisk danske børn. Læsescreeningerne i punkt understøtter dette. Skolerne peger på, at karaktergennemsnit og overgangsfrekvens for de to-sprogede på den enkelte skole isoleret set kan give et skævt billede, fordi der er tale om forholdsvis få elever. De kommunale gennemsnitskarakterer for 9. klasse er beregnet ud fra i alt 24 (7 %) 2-sprogede elever og gennemsnitskaraktererne for 10. klasse er beregnet ud fra i alt 21 elever (13 %). Af tabellerne i afsnit 13.1og 13.6, der viser hhv. gennemsnitskaraktererne for de obligatoriske fag for alle elever og de obligatoriske fag for de 2-sprogede, fremgår det, at de 2-sprogede elever klarer sig dårligere end de etnisk danske børn i problemløsning i matematik og i læsning. Begge fag er fag, der kræver stor begrebsforståelse og blik for sprogets medbetydninger. På den anden side viser gennemsnitskaraktererne i de øvrige fag, at de to-sprogede elever har styr på fagenes tekniske færdigheder. I 10 årgang viser en sammenligning af afsnit 13.2 og 13.7 at de 2-sprogede generelt scorer lavere karakterer end de etnisk danske elever. Overgangsfrekvenserne for 9. og 10. årgang viser ikke væsentlige forskelle mellem de 2-sprogede og etnisk danske elever Vurdering af skolernes faglige niveau I kvalitetsrapporten 2007 beskrev skolerne det faglige niveau ud fra forskellige indikatorer og forventninger. På den baggrund drøftede og opstillede skolernes lederforum i juni 2008 indikatorer, der kan være et parameter for skolernes og det samlede skolevæsens kvalitet og faglige niveau. Indikatorerne er: Skolens måder at inkludere og differentiere på Arbejdet med elevplaner Arbejdet med sociale og personlige kompetencer Resultater af karakterer og tests Skolens evalueringskultur Teamsamarbejdet - hvorledes understøttes det faglige niveau? Overgangsfrekvenser Resultater af trivselsundersøgelserne Lærernes kompetencer (linjefag eller større kurser) 28

29 Kvalitetsrapport Ikast Ovenstående betyder, at det faglige niveau i Ikast- Kommune ikke blot vurderes på baggrund af karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser, som er målbare indikatorer, men også vurderes på ikke målbare indikatorer. Listen over indikatorer er udarbejdet på grundlag af en holdning om, at karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser ikke er de eneste parametre, der viser skolens faglige niveau og kvaliteten af undervisningen Vurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen Vurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen bygger på oplysninger om rammer, redegørelser og resultater samt på de indikatorer for kvalitet som Ikast- Kommunes lederforum har formuleret. Generelt arbejdes der på skolerne i indskolingen målrettet med elevernes læsefærdigheder. De fleste skoler har på nuværende tidspunkt uddannet en eller flere læsevejledere. De øvrige skoler vil have uddannede læsevejledere i løbet af skoleåret På nogle skoler styrkes læsningen yderligere ved gennemførelse af læsekurser samt indførelse af læsebånd, hvilket betyder, at alle elever på en skole læser f.eks. 20 minutter om dagen. Læsescreeningerne sætter yderligere fokus på elevernes læsefærdigheder og er et godt arbejdsgrundlag for lærere og ledelse, som giver mulighed for at vurdere og drøfte medvinds- og modvindsfaktorer i forhold til læsningen i den enkelte klasse. Flere skoler arbejder målrettet med at udvikle evalueringsgrundlag og en egentlig evalueringskultur. Sammen med blandt andet logbog, portefølje, årsplaner og målcirkler giver elevplanerne optimale muligheder for systematisk at kvalificere undervisningen for den enkelte elev gennem løbende evaluering. Arbejdet med elevplaner styrker desuden elevens mulighed for medindflydelse samt arbejdet med den enkelte elevs sociale- og personlige kompetencer. På skolerne arbejdes der generelt i selvstyrende team. Dette samarbejde støtter sammenhæng og helhed i elevernes hverdag og har både et planmæssigt sigte samt et fagdidaktisk sigte. Flere skoler har valgt at organisere sig afdelingsopdelt, hvilket betyder, at flere lærere specialiseres i at undervise i bestemte årgange. Mange skoler har udover organiseringen i selvstyrende team organiseret sig i fagfora inden for de tre fagblokke - humanistiske fag, naturvidenskabelige fag og praktiskmusiske fag. De senere år har efteruddannelse af lærere været i fokus i Ikast- Kommune. I følge punkt 12.2 læses mange af de udvalgte fag i stikprøven af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Dog viser det sig, som det gjorde i kvalitetsrapporten 2007, at der i faget natur/teknik endnu ikke er tilfredsstillende lærerkompetencer. Flere skoler har særlige indsatser, som understøtter den daglige undervisning, elevernes faglige færdigheder og elevdifferentiering. Her kan blandt andet nævnes rullende skolestart, De mange intelligenser og læringsstile. På skolerne arbejdes der målrettet med holddeling ud fra forskellige principper. En skole arbejder gennem LP-modellen 1 med elevers adfærdsmæssige problemstillinger og 5 skoler "angriber" fagkompetencer, metodekompetencer og sociale og personlige kompetencer med baggrund i Ikast- Kommunes entreprenørskabsprojekt. 2 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse 2 Læringsstrategier indenfor kreativitet, innovation og iværksætteri. 29