Forståelsens. tema. Ud med sproget. Experimentarium. Den store kode. Hvad en fødselsdag kan føre med sig. Side 2. Side 8. Side 16.

Transkript

1 Vor Frue kirke sct. andreas kirke 5. ÅRGANG NR. 3 Juni - August 2013 tema Forståelsens Under Ud med sproget af Jesper Stange Side 2 Akvarium Experimentarium Bibliarium af Morten Thomsen Højsgaard og Christian Buksti Side 4 Bibelen som Hellig Skrift af Mogens Müller Side 6 Den store kode af Jan Ulrik Dyrkjøb Side 8 Hvad en fødselsdag kan føre med sig af Susanne Torgard Side 16 side 10 side 11 side side 14 side 15 Gudstjenester Musik Arrangementer Natkirken Adresser m.m.

2 indre by I tema I Forståelsens under Ud med sproget Sommerferien byder på oplevelser. En af de mindre spektakulære men nok så overraskende er at blive forstået. Den oplevelse kan man få, hvor man går og står. Af Jesper Stange Gaden genlyder af alverdens sprog. Det sker, at man bliver kontaktet for at forklare et eller andet, for at vise vej eller bare fordi en øjenkontakt indbyder til mere. Der opstår en form for forståelse. Og oplevelsen består ikke kun i, at man kan huske tilstrækkeligt meget af sit engelske. Forståelsen er ikke blot et spørgsmål om at kunne oversætte fra et sprog til et andet. Skulle man forsøge at forklare oplevelsen ville man sikkert sige noget i retning af, at man blev helt glad ved mødet med den fremmede. Man forstod hinanden i dette ords meget omfattende betydning. Det er ved hjælp af denne oplevelse, vi skal forsøge at forstå pinseunderet. Sommerferiens babylonske bymidte forærer os muligheden. Pinsen er et forståelsesunder. Der er dem, der vil mene, at forståelse i sig selv er et under. Det er ikke nogen selvfølgelighed. Det ved vi fra den smertelige erfaring, når vi pludselig ikke forstår et menneske, vi i mange år har levet op og ned ad. Med et er forståelse ikke et spørgsmål om hverken sprog, oversættelse eller de rigtige ord. Vi ved at forståelse er et under, når det ikke indtræffer. Vi plejer at sige om pinsens forståelsesunder, at det hører sammen med fortællingen om Jesus af Nazaret. På pinsedagen sendte Gud sin Ånd over disciplene, så de begyndte at fortælle historien om Jesus af Nazaret på alverdens gangbare nationalsprog. På den måde kunne alle og enhver høre om Guds storværker på deres egne tungemål (Ap.G. kap. 2). De forsamlede forstod ikke bare hinanden umiddelbart. De forstod hinanden i lyset af fortællingen om Jesus, akkurat som de var begyndt at forstå sig selv bedre, mens de var færdedes fra nord til syd med deres mester. Fortællingen virkede med de samme kræfter som vor Herre åbenbart selv havde været i besiddelse af. Senere blev man enige om at udtrykke det på den måde, at Gud i Jesus fravær havde bundet sit nærvær til fortællingen om ham. Guds Ånd, Helligånden, virker i fortællingen, når den på nationalsproget skaber sig en forståelse, som kan minde om fornøjelse. Og senere igen begyndte man at skrive fortællingen ned. I begyndelsen var gudstjenesten. Man sang salmer til den himmelske Kristus og fortalte hans jordiske liv. Det Nye Testamente er udtryk for den kristne anden og tredje generations ønske om at blive ved med at huske rigtigt, så den lille fjer ikke blev til fem høns. 2 n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke

3 indre by I tema I Forståelsens under Krukker af Bo Kristiansen. Foto: Modernity, Stockholm. Paulus kalder evangeliet om Jesus Kristus en skat, der er betroet os. Og så siger han om denne skat, at vi bærer den i lerkar. Vi er som lerkar det skrøbelige materiale, som bærer skatten videre. Men aldrig så snart den kristne menighed har fået en Bibel, et helligskrift, har den også fået en opgave med at forklare, hvordan dette skrift forholder sig til alle andre overleveringer. Man må forklare, med hvilken autoritet, Bibelen taler, hvis man vil tilkende den større betydning end andre fortællinger. Professor Mogens Müller giver her et rids over forestillingerne om Bibelen som en særlig litteratur, en hellig skrift. Bibelen er altså blandt litteratur noget særligt, men den er også fortællinger og digte som så mange andre. Man har ment, at Bibelen er en grundfortælling eller en kode, en arketypisk form, som sætter sig igennem i al stor litteratur. Litteraten og præsten Jan Ulrik Dyrkjøb skriver om Bibelen som den store kode. Og så er dette sommernummer af Indre By om Bibelen ikke mindst foranlediget af tankerne om at indrette den ene af Vor Frue sogns to kirke som Bibliarium. Det er nok værd at overveje hvad der sker, når man tager Bibelen ud af gudstjenestelig brug og sætter den på museum. Disse overvejelser gør man sig i det præsidium, som står bag planerne. Bibelen skal ikke præsenteres som museumsgenstand men som interaktiv medspiller, når den besøgende ledes gennem hele den store kode. Bibelselskabets generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard og projekt medarbejder Christian Buksti gør her rede for tankerne. Paulus kalder evangeliet om Jesus Kristus en skat, der er betroet os. Og så siger han om denne skat, at vi bærer den i lerkar. Vi er som lerkar det skrøbelige materiale, som bærer skatten videre. Som et sindbillede lader vi keramikeren Bo Kristiansen stå for illustrationen af dette forhold. Man ser tydeligt, at Gud har betroet os denne dyrebare skat i en form, som holdes på plads af bogstaver. I alle ordets betydninger skal vi ud med sproget. Det er en vigtig del af forståelsesunderet. Om ikke det hele, så aldrig uden betydning. n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke 3

4 indre by I tema I Forståelsens under Akvarium Experimentarium Bibliarium 72 procent af danskerne mener, at børn skal undervises i bibelhistorier. En kreds af skole-, kirke- og erhvervsfolk arbejder på at etablere storstilet lærings- og oplevelses center om Bibelen i København. Navnet er: Bibliarium. Af Morten Thomsen Højsgaard og Christian Buksti Børn og voksne stod i alenlange køer i påsken, da Den Blå Planet åbnede. Danmarks nye, spektakulære akvarium ved Øresund trak nysgerrige sjæle fra nær og fjern. Det urgamle liv til vands har fået nyt liv og blev udsat for moderne udstillingsformidling. I Hellerup nord for København har Experimentarium for længst gjort naturvidenskabernes verden til et interaktivt og velbesøgt slaraffenland. Og i selveste Folketinget har læringsspillet Politiker for en dag været fuldt belagt igennem sine ti års drift samt dannet forbillede for digitale læringspil i resten af Europa. Senest har Europa-Parlamentet åbnet et rollespil, hvor skoleelever på egen krop kan opleve, hvad det vil sige at være po li tiker for en dag. Museer er i dag ikke længere, hvad de engang var. Støvet er væk. Sprællevende og engagerende kommer virkeligheden i stedet de besøgende i møde. Man lærer ved at deltage. Man udfordres ved selv at skulle tage stilling til udstillingen. Man sætter sit aftryk, når man er der, og man kan tage sine oplevelser med hjem. Det samme gør sig gældende for en af Københavns kommende oplevelser, Bibliarium. Her er tale om et interaktivt lærings- og oplevelsescenter om Bibelen i international topklasse. Målgruppen er skoleelever, turister og andre, der er nysgerrige efter interaktiv viden om den bog, der har sat så stort et præg på den kultur og det samfund, vi lever i den dag i dag. Et præsidium og en styringsgruppe bestående af skole-, kirke- og erhvervsfolk arbejder sammen med menighedsrådet i Vor Frue Sogn om at realisere det ambitiøse projekt. Det anerkendte arkitektfirma entasis har allerede tegnet et skitseforslag, som kan omdanne den i forvejen smukke Sankt Andreas Kirke til et vibrerende, betagende og storslået rum for et moderne oplevelsescenter om Bibelen. Firmaet Expology, som også står bag Politiker for en dag, har udviklet planerne for det læringsmiljø med rollespil og interaktive oplevelser, der udgør indmaden i Bibliarium. Lær ved at deltage Men er det overhovedet realistisk og in - teressant at skabe et oplevelsescenter om Bibelen? Svaret er ja, på visse betingelser. Udstillinger og oplevelser skal i dag være tilgængelige, føles som relevante og meget gerne involvere besøgende gennem opdagelse. Den Blå Planet og Zoo s nye Isbjørnehus har skabt begejstring netop ved at involvere publikum i 4 n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke

5 indre by I tema I Forståelsens under I et nyt Bibliarium vil de besøgende via 10 interaktive arenaer let og spændstigt blive ført igennem det bibelske univers. højere grad. Bibliarium skal gøre dette i endnu større stil gennem dialog og diskussion omkring temaer, som er relevante for os alle, og som har været byggesten til det moderne samfund. Spørger man danskerne er de også alt andet en ligeglade med Bibelen. Ifølge analyseinstituttet YouGov mener 72 procent af befolkningen, at børn skal lære bibelhistorier i skolen. Samme analyseinstitut har i en undersøgelse fra marts 2013 påvist, at 62 procent af danskerne har en Bibel stående i deres hjem. Og nok så interessant: Mere end 80 procent angiver, at de kender historierne fra Bibelen om julen og om påsken, om Moses og de ti bud, om Noas ark og om David og Goliat. Hvilken anden bog er så kendt og ud - bredt i det danske samfund anno 2013, Illustration fra projektbeskrivelsen af Bibliarium. at fire ud af fem i hele kongeriget kan gengive væsentlige dele af handlingen og persongalleriet? Gevinst for København I et nyt Bibliarium vil de besøgende via 10 interaktive arenaer let og spændstigt blive ført igennem det bibelske univers. Fra urhistorien, som er blevet fortalt i årtusinder. Over fortællingerne om Abraham, Moses og kong David. Til lignelserne fra Det Nye Testamente. Det er historiefortælling af moderne tilsnit. Det er formidling af kulturarven i det 21. århundrede. Og det vil samtidig være en ny og banebrydende måde at bruge det traditionelle kirkerum på. De yngste gæster i Bibliarium vil kunne nøjes med en enkelt arena eller to. De mere garvede kan bruge flere timer og fordybe sig i det samlede materiale, der også omfatter opgaver og mulighed for et virtuelt efterspil. Når en kirke som Sankt Andreas alligevel af flere andre grunde tages ud af almindelig sognekirkelig brug, udgør Bibliarium et attraktivt og ambitiøst bud på at videreføre stedets oprindelige sigte i en ny tids rammer og virkelighed. København vil få et nyt, åbent, attraktivt og seriøst rum, der inviterer borgerne med ind i samtalen om tro og religion på et oplyst grundlag. Meget skal falde i hak, for at visionen om et Bibliarium kan blive til virkelighed. Men planerne tager uge for uge mere og mere form, samarbejdet udvides og intensiveres, og flere og flere aktører tænker positivt med på ideen. Københavns overborgmester Frank Jensen (S) udtaler for eksempel: Efter flere år med et lidt negativt fokus på de Københavnske kirkers situation, er det godt at se, at der er nogen, som tænker nyt og åbner for en ny anvendelse af nogen af Københavns flotte kirker. Et projekt som Bibliarium, der sammentænker oplevelser, læring, kultur, tolerance og turisme, vil være en stor gevinst for København. Asger Høeg, der er direktør for Experimentarium, hilser også planerne om et nyt Bibliarium velkommen. Han siger: Bibelen er en fantastisk spændende historie, som jeg er sikker på vil kunne fortælles på en involverende måde i et oplevelsescenter. Forskning viser, at for at skabe en transformerende oplevelse, bør udstillingen udvikles ud fra en narrativ ramme. I Bibelens tilfælde ligger den narrative ramme allerede fast, og mere spændende kan denne ramme næppe blive. De besøgende vil i et nyt Bibliarium ikke kunne lære at gå på vandet. Det kan man i øvrigt heller ikke i Den Blå Planet. Men gæsterne fra børn til voksne vil få en udvidet og levende forståelse for de skrifter, som gennem århundreder har sat så stort et præg på vores sprog, etik og kulturelle egenart. Og det er mindst et besøg værd. Morten Thomsen Højsgaard er ph.d. og generalsekretær i Bibelselskabet samt næstformand i præsidiet for Bibliarium. Christian Buksti er projektmedarbejder i Expology, der har udviklet planerne for læringsmiljøet i Bibliarium. n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke 5

6 indre by I tema I Forståelsens under Bibelen som hellig skrift Af Mogens Müller Når der i kirken læses op fra Bibelen enten fra altret eller fra prædikestolen, indledes der ofte med: Denne hellige lektie skrives i eller: Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Spørgsmålet er nu, hvordan dette tillægsord hellig skal opfattes. Det er jo nærliggende at tro, at Bibelen ganske enkelt er en hellig bog, fordi den i en eller anden forstand er skrevet af Gud. Sådan er den da også blevet læst i lange perioder af kirkens historie, og i mange kredse sker det fortsat. Denne læsning forudsætter derfor, at Bibelens ord ikke blot er helligt, men desuden mere eller mindre ufejlbarligt. Dette er så også tilfældet, når den fortæller om verdens og menneskets skabelse, om israelitternes underfulde historie, Jesu undere og andre forhold, hvor det moderne menneske mener at måtte henholde sig til andre, mere naturlige forklaringer. Bibelens tilblivelse Kirken har nu i over to hundrede år levet med en historisk-kritisk bibelvidenskab. Det begyndte i nyere tid med, at store videnskabsmænd som Kopernicus, Galilei og Kepler i og 1600-tallet gav op over for fortællingen i Josvas Bog kap. 10 om, hvordan Gud lod først solen, siden månen stå stille på himlen, for at israelitterne kunne få mere tid til at nedslagte deres fjender. At himmellegemer på den måde kunne standses i deres gang, kunne de tre ikke godtage, og dermed var der brudt et hul i den bibelske ufejlbarlighed. Den videnskabelige verdens- og tilværelsesforklaring begyndte Christian den 3.s bibel fra Den første fuldstændige bibeludgave på dansk. 6 n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke

7 indre by I tema I Forståelsens under dermed at adskille sig fra den bibelske, som nu mere og mere blev set som oldtidens menneskers forsøg på at komme til rette med livets store spørgsmål. Man fik således øjnene op for, at Det Gamle Testamentes bøger var til i og samlet af det jødiske folk, og at Det Nye Testamentes skrifter tilsvarende stammede fra de tidligste kristne og var blevet samlet og afgrænset gennem kirkelige beslutninger i de første århundreder af kirkens historie. Eller sagt på en anden måde: Man fik blik for de mennesker, der dengang skrev og samlede henholdsvis Det Gamle og Det Nye Testamentes bøger som de skriftsamlinger, der skulle nyde en særlig autoritet. For der skal to til en sådan proces, nemlig dels folk, der producerer sådanne skrifter, dels menigheder, der vælger at spejle deres liv i dem. Billedlig talt: Bibelen faldt ikke færdig ned fra himlen og samlede en menighed. Tværtimod er rækkefølgen den omvendte: Det var en menighed, der skabte Bibelen ved at erklære et bestemt udvalg af foreliggende bøger for hellige, dvs. en autoritativ rettesnor for sand gudstro og i forlængelse deraf for sandt menneskeliv. Det skulle vi have en særlig sans for i Grundtvigs fædreland. For en afgørende åbenbaring i Grundtvigs liv var, da han i 1825 nåede frem til det, som han kaldte sin mageløse opdagelse, nemlig den kirkelige anskuelse. For den gik ud på, at menigheden, kirken var der før Skriften, som altså ikke skabte menighedens tro, men udfoldede den. Bibel og kirke i dialog Da Skriften så først var der, blev den selvfølgelig selv stærkt bestemmende for den fortsatte udfoldelse. For kirken lever jo i en stadig dialog med Bibelen. Og her er Bibelen ikke en fast størrelse i den forstand, at den til alle tider er blevet forstået på samme måde. Faktisk forholder det sig således, at forståelsen af Bibelen er en uendelig udviklingshistorie, som udmærker sig ved hele tiden at vende tilbage til sit udgangspunkt. For selv om der i kirkens historie er blevet skrevet biblioteker af bøger, får ingen af dem dog lov til at træde i Bibelens sted eller at optræde med en tilsvarende autoritet. Da de kristne menigheder opstod efter Jesu død i kraft af troen på ham som den opstandne, havde de allerede en Bibel. For de første kristne var jo jøder, Og for dem kastede jødedommens Bibel, Det Gamle Testamente, lys over Jesu skæbne. Han var således for dem opfyldelsen af alt det, som Gud havde lovet Israel. Det skete dog i kraft af en særlig fortolkning, hvor Jesus på sin side blev nøglen til den sande forståelse af Skriften. En forståelse, der også lukkede ikke-jøder indenfor. Og netop denne fortolkning er det, der fandt sine udtryk i de tidligste kristne skrifter, nemlig apostlen Paulus breve fra begyndelsen af 50 erne, og siden i evangelierne og de øvrige skrifter i Det Nye Testamente. Men det er først omkring midten af det 2. århundrede, at disse skrifter begynder at blive tillagt samme autoritet som Det Gamle Testamente. Bibelen på fortolkningens præmisser Jeg mener ikke, at det moderne menneske kan se bort fra, hvad vi kan vide om de enkelte bibelske skrifters tilblivelse. De hører hjemme både for Det Gamle og Det Nye Testamentes bøgers vedkommende i en fjern og fremmed fortid, og vi har alene en livline til dem i kraft en den mellemliggende historie. Og kirkens historie med sin Bibel viser da også, at enhver tid har tolket den ud fra sin egen virkelighedsforståelse. Det fascinerende er, at ikke engang resultaterne af en historisk-kritisk bibelvidenskab, der alene regner med menneskelige faktorer, har været uforenelige med en kirkelig brug. For vi har under alle omstændigheder alene Bibelen på fortolkningens præmisser. Og her er vore forudsætninger for at forstå bestemt af den tid, vi lever i. For vi har under alle omstændigheder alene Bibelen på fortolkningens præmisser. Og her er vore forudsætninger for at forstå bestemt af den tid, vi lever i. Således er Bibelen for kirken ikke hellig på samme måde som Koranen er det i islam eller for at tage et endnu mere grelt eksempel, fordi det stammer fra moderne tid Mormons Bog er det for mormonismen. For her hører det med til troen, at den hellige bog har en himmelsk oprindelse. Således blev Koranens suraer til ved, at ærkeenglen Gabriel dikterede for Muhammad fra en himmelsk Koran, og mormonismens hellige bog skal angiveligt være resultatet af, at denne religions grundlægger, Joseph Smith ( ), oversatte dens bøger til engelsk fra himmelske tavler, som han på mystisk måde fik adgang til. Her er helligheden i begge tilfælde indbygget i tilblivelsen. For Koranens vedkommende i den grad, at den i princippet kun er Koran på arabisk. Det er helligheden ikke, når det gælder jødedommens og kristendommens Bibel. Her opstår den i kraft af den magt, som forkyndelsen i disse skriftsamlinger vinder i troendes sind og hjerter. I sig selv består Bibelen af døde bogstaver. Den bliver først et levende ord, når vi tager det i munden. Dens hellighed skal derfor ikke måles på højden af den piedestal, som vi anbringer den på, men på den tro, kærlighed og barmhjertighed dens tale skaber i os. Dens hellighed ytrer sig således i øjenhøjde, hvor den heller ikke består i kraft af et ophøjet og verdensfjernt sprog, men hele tiden må nyoversættes for at være vedkommende. For det er ikke vores gode forstand, vi her skal ofre. Men det er vores tro på at være os selv nok. Mogens Müller er professor i bibelsk eksegese ved Københavns Universitet n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke 7

8 Glasmosaik 'Farben' af Gerhard Richter Af Jan Ulrik Dyrkjøb Bibelen er den kristne kirkes helligskrift og kristendommens grundbog. Det betyder dog som bekendt ikke, at Bibelen er en lærebog eller en afhandling. Bibelen rummer først og fremmest fortællinger. Den rummer poesi. Den er fuld af billeder. Man behøver bare at åbne Bibelen og begynde forfra, eller man kan slå ned et tilfældigt sted, så opdager man det. Naturligvis er der skrifter og passager i Bibelen, der har et andet præg. Paulus breve og de øvrige breve sidst i Det Nye Testamente kan godt ligne små afhandlinger. Paulus og de øvrige brevskrivere gør rede for, hvad evangeliet og kristenlivet går ud på. De forklarer og påviser sammenhænge og drager konsekvenser. Men også brevene er fulde af billeder. Det er ikke blot en tankeverden, vi bliver ført ind i. Det er lige så meget en forestillingsverden. Der tales til forstanden, men lige så meget til de indre sanser. Vi hører stemmer tale til os. Stemmer, der er forskellige og hver for sig personlige. Vi ser det hele for os. Vi fornemmer, hvad der er på færde. Vi opdager, at når vi læser og hører de bibelske forfattere og også disse brevskrivere - er det nok indsigt, der lægges op til, men det er lige så meget indlevelse. Evangeliet vil forstås, men det vil først og sidst sanses og leves. Når man på denne måde lader fortælling og poesi og billeder komme i forgrunden i den bibelske forkyndelse - ja, man kan sige: når man opdager, at fortælling og poesi og billeder på mange måder 8 n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke

9 indre by I tema I Forståelsens under er forgrunden så melder der sig naturligt det spørgsmål, hvordan Bibel og kristendom forholder sig til fortælling og poesi og billeddannelse i det hele taget. Inspirationen fra Northrop Frye Billederne åbner sammenhænge. For mig blev disse sammenhænge gjort levende for godt og vel fyrre år siden af den canadiske litteraturforsker og kulturkritiker Northrop Frye ( ). Frye besøgte i april 1972 Danmark og holdt gæsteforelæsning på Københavns Universitet om et emne, han kaldte Myte i Bibelen. Med myte mente han simpelthen fortælling, og han viste mig og andre noget, som vi i en vis forstand havde fået ind med modermælken, men som vi aldrig var blevet bevidste om. Vi vidste det og vidste det alligevel ikke. Frye var i en meget lang årrække professor i engelsk litteratur ved universitetet i Toronto, men han havde også en teologisk uddannelse og var ordineret som præst i United Church of Canada. I sin person og sin virksomhed forenede han teologi og humanistisk dannelse, kristendom, fortælling og poesi. Det var Fryes ambition at kortlægge og udfolde den vestlige litteraturs grundlæggende fortællinger og billeddannelser og identificere kilderne til det altsammen, først og fremmest Bibelen og den klassiske (græske og romerske) mytologi. Hvad var det egentlig han fik gjort? Frye fik kortlagt Bibelens store fortælling og de mange fortællinger i fortællingen og de mange billeder og billedmønstre, der knytter det hele sammen. Han fik fremdraget den gamle sammenhængende bibellæsning, som den var almindelig langt op imod vores egen tid, indtil den moderne bibelkritik begyndte at splitte de bibelske tekster ad i enkeltdele og fæste dem ensidigt til den historiske virkelighed - eller skubbe dem helt eller delvist til side som fromme legender. Men Frye er alligevel ikke bare en traditionalist, der holder fast i noget gammelt. Frye åbner Bibelen på ny. Han får os til at opdage Bibelen som en sammenhængende fortælling og en sammenhængende billedverden. Han fokuserer på fortælling og poesi. Det betyder ikke, at han reducerer Bibelen til kun at være fortælling og poesi, altså til noget opdigtet, der ikke har virkelighed i sig. Frye siger mange gange, at Bibelen er fortælling og poesi og samtidig noget mere. Bibelen er en fortælling, vi lever af og identificerer os med. Den vil være vores livsvirkelighed. Bibelen er en fortælling, vi lever af og identificerer os med. Den vil være vores livsvirkelighed. Frye viser os den bibelske livspoesi - og nu lader jeg ordet omfatte fortælling, poesi og billeddannelse. Livspoesi forstået som en poesi, der vil omfatte livet og leves af mennesker. Frye viser frem. Det, han viser frem, bliver tydeligt. Det får ny styrke. Frye ridser ikke blot Bibelens fortælling og billedverden op. Han viser, hvordan typiske handlingsforløb og genkommende billeder også er gået ind i den vestlige verdens litteratur, ikke sådan at der så er tale om direkte bibelsk eller kristen litteratur, men sådan at det samme grundmønster går igen og bliver et fælles mønster - samtidig med at de mange værker og forfatterskaber kan bevæge sig i mange forskellige retninger og rumme mange forskellige budskaber. Med et ord af den engelske digter William Blake siger Frye, at Bibelen er Kunstens Store Kode. Det betyder, at Bibelen får ny kraft i vores sind og vores liv. Bibelen giver kraft til poesien og henter kraft fra poesien og er selv poesi. Poesi er kraft, sindsudvidelse, bevægelse i sindets dybder, frugtbarhed for vores fantasi. Vi hører og ser på nye måder. Vi forstår ikke bare med forstanden. Vore indre sanser fyldes. Vi bliver grebet. Vi bliver sat i indre bevægelse, ikke bare af Bibelen selv, men af alt det, som den klinger sammen med. Det er som en vældig symfoni med både harmoni og disharmoni. Sådan som hele livet er. Bibelen som længselsskrift Bibelens mange fortællinger og ord udgør tilsammen én stor fortælling. Den store fortælling begynder naturligvis med begyndelsen: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Mennesket bliver skabt i Guds billede, og de første mennesker bliver sat til at vogte og dyrke den frugtbare have. Men den første salighed og glæde mistes, og menneskene sendes ud på en vandring. En vandring gennem ørkener. Gennem mørke og angst. Et bundet og truet liv. En vandring til ny frugtbarhed (Et land der flyder med mælk og honning). En vandring til frihed. Vi hører om mange vandringer, der følger samme mønster, men tilsammen er de mange vandringer også én stor vandring. Den store fortælling slutter med slutningen. I et syn får vi det himmelske Jerusalem at se. Der er ikke mere sorg og smerte. Der er kun lys. Det er Gud selv der er lys for os. Længslerne når deres mål. Tørsten bliver stillet. Vi er i en himmelsk by, men det er en by der også er en have. I byen vokser livets træ, og floden med livets vand flyder. Det er en tilbagevenden til det tabte Paradis, men det er alligevel også mere. Det er netop en by omgivet af en beskyttende mur. Der er en fuldkommenhed, der ikke mere kan mistes. Der er en ny vækst, som ikke igen kan standses. Det er en slutning, der virkelig er en slutning, men hvor intet dog er færdigt. Vi hører til sidst en guddommelig stemme der siger: Se, jeg gør alting nyt! Det er en fantastisk religion hvis hellige bog slutter med de ord. Det er livets og frihedens ord. Jan-Ulrik Dyrkjøb er sognepræst i Værløse og Hareskov sogne. n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke 9

10 indre by I gudstjenester Juni Juli August Lørdag den : Eva-Maria Schwarz dåbsgudstjeneste Søndag den søndag efter trinitatis : Jesper Stange : Eva-Maria Schwarz Torsdag den : Andreas Munk Plum Fredag den : Anders Gadegaard Torsdag den : Signe Malene Berg Fredag den : Jesper Stange Lørdag den : Jesper Stange dåbsgudstjeneste Søndag den søndag efter trinitatis : Eva-Maria Schwarz : Jesper Stange Torsdag den : Signe Malene Berg Fredag den : Eva-Maria Schwarz Lørdag den : Anders Gadegaard dåbsgudstjeneste Søndag den søndag efter trinitatis : Jesper Stange : Anders Gadegaard Søndag den søndag efter trinitatis : Anders Gadegaard : Peter Skov-Jakobsen Torsdag den : Christian Monrad Fredag den : Jesper Stange Torsdag den : Signe Malene Berg Fredag den : Signe M. Berg Søndag den søndag efter trinitatis : Peter Skov-Jakobsen : Mogens Hansen Torsdag den : Christian Monrad Fredag den : Jesper Stange Søndag den søndag efter trinitatis : Stine Munch : Jesper Stange Dåbsgudstjenester Vor Frue Kirke Lørdag den 1. juni kl ved Eva-Maria Schwarz Lørdag den 6. juli kl ved Jesper Stange Lørdag den 3. august kl ved Anders Gadegaard Søndag den søndag efter trinitatis : Jesper Stange : Stine Munch Torsdag den : Signe Malene Berg Fredag den : Stine Munch Torsdag den : Marlene Lindsten Fredag den : Anders Gadegaard Søndag den søndag efter trinitatis : Anders Gadegaard : Lone Fatum Torsdag den : Signe Malene Berg Fredag den : Stine Munch Søndag den søndag efter trinitatis : Eva-Maria Schwarz : Stine Munch Søndag den søndag efter trinitatis : Eva-Maria Schwarz : Stine Munch Torsdag den : fængselspræst Susanne Christiansen Torsdag den : Fængselspræst Susanne Christiansen Torsdag den : Christian Monrad Fredag den : Signe Malene Berg Søndag den søndag efter trinitatis : Jesper Stange : Eva-Maria Schwarz Fredag den : Charlotte Ekstrand Søndag den søndag efter trinitatis : Stine Munch : Ole Jensen Fredag den : Jesper Stange Søndag den søndag efter trinitatis : Jesper Stange : Eva-Maria Schwarz Torsdag den : Signe Malene Berg Fredag den : Anders Gadegaard Morgenandagt Vor Frue Kirke Alle hverdage afholdes morgenandagt i kirkens kor 8.03, lørdage kl Andagten kan høres på DR K (direkte og tekstet), DAB-radio og via DR s hjemmeside. 10 n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke

11 indre by I musik Birgitte Ebert Jean-Babtiste Dupont Mads Høck Margaret Philips Hanne Kuhlmann Stephen Tharp Mikael Wahlin Heinrich Christensen Gratis adgang, hvis ikke andet er angivet SOMMERENS ORGELkoncerter VOR FRUE KIRKE Alle koncerterne er kl. 12 Sommerkoncerterne i 2013 præsenterer en flot række af danske og internationale orgelsolister. Man kan høre dels Vor Frue Kirkes egne organister Morten Bech og Hanne Kuhlmann ved koncerterne hhv. den 6. juli og den 24. august - og øvrige danske solister er Mads Høck fra Grundtvigs Kirke og Birgitte Ebert fra Ribe Domkirke. Heinrich Christensen må betegnes om udlandsdansker, idet han nu i en årrække har boet i Boston, hvor han er organist ved King s Chapel. Han er solist ved koncerten den 13. juli. Fra udlandet er der også besøg fra England af Margaret Philips, der er en anerkendt organist og pædagog; hun spiller ved koncerten den 27. juli. Fra Frankrig kommer den unge organist Jean-Baptiste Dupont. Han har været prisvinder ved adskillige internationale orgelkonkurrencer og er i dag organist ved katedralen i Bordeaux. Den 10. august kommer en af vor tids travleste koncertorganister på besøg, nemlig Stephen Tharp fra New York. Han har fuld fart på en koncertkarriere, der bringer ham verden rundt, og således også nu til København. Mikael Wahlin underviser på konservatoriet i Göteborg, og siden han vandt 1. prisen i den internationale orgelkonkurrence i St. Albans, har også han været en efterspurgt koncertgiver. Han spiller i Vor Frue Kirke den 17. august. Lørdag den 6. juli Morten Bech Vor Frue Kirke, København Lørdag den 13. juli Heinrich Christensen USA Lørdag den 20. juli Birgitte Ebert Ribe Domkirke Lørdag den 27. juli Margaret Philips England Lørdag den 3. august Jean-Baptiste Dupont Frankrig Lørdag den 10. august Stephen Tharp USA Lørdag den 17. august Mikael Wahlin Sverige Lørdag den 24. august Hanne Kuhlmann Vor Frue Kirke, København Lørdag den 31. august Mads Høck Grundtvigs Kirke, København KØBENHAVNS DRENGEKOR I DOMKIRKEN GÆSTEKONCERT MED "LES BLAUETS" VOR FRUE KIRKE Søndag den 16. juni Det spanske kor "Les Blauets" kommer fra klostret Lluc på Mallorca. Koret dirigeres af D. Ricard Terradas. Vor Frue Kantori Vor Frue Kantori er Domkirkens professionelle vokalensemble. Kantoriet består af 16 korsangere og ledes af 2. organist og kantor Morten Bech. Mange kender kantoriet fra morgenandagterne, som transmitteres på den digitale radiokanal P2 Klassisk samt på tv-kanalen DR K alle ugens dage undtagen søndag. Udover morgenandagterne, hvor Vor Frue Kantori er til stede som dobbeltkvartet, synger kantoriet i forskellige konstellationer dels ved de fleste højmesser (søn- og helligdage kl. 10), alle eftermiddagsgudstjenester (søn- og helligdage kl. 17), nadvergudstjenester (fredage kl. 11) samt kirkelige handlinger m.v. Særlige begivenheder som ordinationer og landemode varetages også af Vor Frue Kantori. Nogle gange årligt, eksempelvis Langfredag og 1. søndag i advent, er hele kantoriet omdrejningspunktet i større kormæssige udfoldelser, når der er musikgudstjenester. Fra september til april varetager Københavns Drengekor sangen ved hovedparten af højmesserne. Her, samt ved fem årlige vespergudstjenester, indgår herregruppen fra Vor Frue Kantori som del af drengekorets herregruppe. Kantoriet består af: Sopraner: Iben Silberg, Lene Arberg, Hanna Kappelin, Julie Borgwardt-Stampe Alter: Eva Wöllinger, Ulla Wittenburg, Susanne Skov, Elisabeth Ørsnes Tenorer: Steen Huttunnen, Jacob Heide Madsen, Jens Rademacher, John Andert Basser: Lauritz Thomsen, Mikkel Tuxen, Asger Lynge Petersen, Jacob Ægidius n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke 11

12 indre by I arrangementer Knæfald - til alters med Søren Kierkegaard ALTER/GANG Vor Frue Kirke Udstillinger og fordrag Åben til den 11. november mandage - torsdage kl fredage og søndage kl lørdage lukket Lukket ved kirkelige handlinger På Domkirkens fantastiske 2. pulpitur begynder Per Bak Jensen og Morten Søndergaards værk ALTER/GANG og det afsluttes inde i Domkirkens museum. Værket er med foto og lydbilleder en nutidig kommetar til forkyndelse og altergang. Værket supplerer og indrammer udstillingen Knæfald om Søren Kierkegaard og Vor Frue Kirke på selve museet. Her belyses den nadverpaksis, der var almindelig på Kierkegaards tid: at man skulle forberede sig og skrifte før man kunne knæle ved alteret og modtage den hellige nadver. Det var desuden heller ikke noget man sådan bare gjorde hver søndag, men måske et par gange om året. Takket være frivillig arbejdskraft er det muligt at holde museet og butikkens åbningstider. Hvis man har lyst til at lægge nogle timer i det, er man velkommen til at kontakte museets ansvarshavende, Susanne Torgard, på susanne@ domkirken.dk eller tlf.: ALTER/GANG er støttet økonomiske af Chr. P. Hansens og Hustrus Fond. Udstillingen omtales nærmere på bagsiden af Kirkemagasinet. Souvenir små ting til erindring Man kan stadig købe bøger skrevet af kirkens præster, musik-cd er med drengekoret og småbøger om kirkens historie og inventar, men butikkens sortiment er denne sommer blevet udvidet med god chokolade, lækre notesbøger og stearinlys med kirkens smukke segl samt fyrfadsstager i bornholmsk keramik - eller hvad med kirken som julekugle, når den tid kommer? Vi forhandler også små kopier efter Thorvaldsens Kristusstatue og dåbens engel. Butikken er åben i samme tidsrum som museet. Fyraftensforedrag om Kierkegaard og Vor Frue Mandag den 10. og 24. juni kl. 17 ved Susanne Torgard, der har tilrettelagt udstillingen Knæfald. Vi mødes i forhallen. Foredrag i samarbejde med Selskabet for KiRkelig Kunst Tirsdag den 13. og 27. august kl. 15 i Domkirken Søren Kierkegaard skriver så smukt om kvinderne, der broderer på alterklædet - og derfor har vi truffet en aftale med Selskabet for Kirkelig Kunst om at komme på besøg. Vi mødes først i Domkirkens udstilling Knæfald og går herfra til Kirkelig Kunst i Frederiksholms Kanal 28 G. Her vil Lizzi Damgaard fortælle om arbejdet med kirkelige tekstiler. 12 n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke

13 indre by I arrangementer Sangeftermiddag Trinitatis Sognehus Torsdag den 22. august kl Præst og kantor Leif Evald Leif Evald, sognepræst ved Gentofte Kirke gennem 17 år, har tidligere haft embede ved den 5-tårnede Vor Frue Kirke i Kalundborg, samt i Esbønderup og Villingerød sogne i Nordsjælland. Et tidligt engagement i et drengekor i Frederiksborg Slotskirke i Hillerød har siden sat sit præg i en vedholdende interesse for kirkens salmesang, korsang og liturgi. Musik og kor har spillet - spiller stadig - en betydelig rolle for Leif Evald. Således var han bl.a. medvirkende til, at Jægerborg og Gentofte Kirker tilbage i 2003 påbegyndte et børneog pigekorsarbejde, som er en af de succesfulde børne- og ungdomsaktiviteter som Folkekirken rummer i dag. Korarbejdet tæller langt over 200 børn og unge, fordelt på fire kor, hvoraf det dygtigste af korene er kendt som Det danske Pigekor. Korene ledes af Pia Boysen. Leif Evald er en passioneret korsanger og har sunget i flere kammerkor, men har siden 1997 været medlem af Trinitatis Kantori, hvor han stadig synger tenor. babymusik og musik og bevægelse for 1 5 årige Sct. Andreas Kirke Mandage og lørdage Babymusik er et tilbud til voksne med børn i alderen 0-12 måneder. Bagefter er der økologisk brunch i kirkens søjlesal. Mandage i tidsrummet Musik og bevægelse for 1-5 årige er en musikalsk legestue for børn og deres forældre. Bagefter serveres der økologiske kiks og saftevand samt the/kaffe til de voksne. Lørdage i tidsrummet Holdene ledes af Anete Riis, der er konservatorieuddannet sanger og musikpædagog med mange års erfaring. Tilmelding er nødvendig på For yderligere oplysninger ring til Anete på mobil: CPH. Youth Gospel Choir Sct. Andreas Kirke Torsdage kl Er du fyldt 12 år, og kan du li at synge? Så kom og syng med andre unge i Cph. Youth Gospel Choir. Alle kan komme og prøve det af - du behøver ikke kunne noget på forhånd. Gospelkoret optager lige nu medlemmer. Gratis prøvetid i en hel måned. Læs mere på dk under menupunktet Børn og unge, på korets egen hjemmeside og kontakt korleder Anete Riis på mobil: Fredagskaffe Vor Frue Kirke Fredag den 31. maj Fredag den 14. og 28. juni Fredag den 9. og 23. august Fredag den 6. september Det er så befordrende for samtalen, når kaffeduften indrammer rummet og samværet! Fredage i lige uger inviterer vi derfor efter fredagsaltergangen til en kop kaffe og en eftersnak i rotunden. Og alle er hjerteligt velkomne! NB! Vi holder sommerferie i uge SØNDAGSKAFFE Vor Frue Kirke Der serveres en kop kaffe og en småkage i forhallen efter højmessen om søndagen. Alle er velkomne! Har du lyst, tid og kræfter til at være frivillig til søndags- og/ eller fredagskaffen er du meget velkommen til at henvende dig til sognemedhjælperne. n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke 13

14 indre by I natkirke UGESKEMA Torsdag kl Nadveraften Musik fra kl Nadverandagt og prædiken kl Midnatsbøn med velsignelse kl Fredag kl Liturgisk laboratorium Musik fra kl Midnatsbøn med velsignelse kl Søndag kl Sschh-aften 1. søndag i måneden Taizéandagt kl. 20. Åben workshop kl. 19 foran alteret. 2. søndag i måneden I juni & juli: Stress-a. Guidet meditation kl. 20 & kl. 21 ved afspændingspædagog Klaus Kornø Rasmussen. Fotograf Lea Nielsen 3. søndag i måneden Gospel/sangandagt kl. 20. Åben workshop kl. 19 foran alteret. 4. søndag i måneden ChillOut Night med elektronisk drømmende musik kl og gendigtede bibelhistorier kl. 20, 21 og 22 Evt. 5. søndag i måneden ChillOut ReLive elektronisk drømmende musik kl For yderligere oplysninger og undtagelser vedr. de enkelte aftener samt evt. ændringer i programmet: Vor Frue Kirke eller facebooksiden Natkirken i Københavns Domkirke. CHILLOUT Remix Night Fredag den 19. juli kl Oplev Dreamhub - Natkirkens elektroniske husmusiker - mixe- og remixe sig gennem sine hits i et noget højere tempo, end vi er vant til, mens smukke billeder og visuals i kirkens loft vil tage os med til fjerne steder på planeten Jorden og i universet. ChillOut Night Søndag den 23. juni Søndag den 28. juli Søndag den 25. august Alle søndage kl Drømmende ambient elektronika ved Dreamhub ( dk) og gendigtede bibelhistorier hver hele time kl. 20, 21 og 22 ved teolog i Natkirken, Christian Monrad. STRESS-A Stresset? Spændt i skulderen? Søndagsbange? - eller bare brug for en slapper? Så kom til guidet meditation i Natkirken: Søndag den 9. juni Søndag den 14. juli Begge søndage med guidet meditation kl. 20 & 21 ved afspændingspædagog og stressekspert Klaus Kornø Rasmussen. Der vil efter begge meditationer være mulighed for at tale med Klaus Kornø Rasmussen og for at stille spørgsmål til ham. Åbne sangworkshops i Natkirken Taizésang og andagt den 1. søndag i måneden, hvor man kan lære at synge de særlige meditative sange fra klosterfællesskabet i den franske landsby Taizé. Der er først workshop kl i kirken omkring dåbsenglen, hvorefter der holdes taizé-inspireret andagt kl Desuden kan sangene indøves torsdagen inden kl i Rotunden (indgang fra Fiolstræde, kirkens bagindgang). Sangleder: Elisabeth Ørsnes Gadegaard, tlf , e_orsnes@yahoo.dk Kom og vær med til Gospel/sang og andagt den 3. søndag i måneden! Workshop kl , hvor man øver en gospel, en salme og en popsang. Vi er i kirkerummet omkring dåbsenglen. Workshoppen slutter med en andagt kl. 20. Sangleder: Iben Vestergård, tlf , ibenvestergaard@ pbhome.dk Man kan møde op til både workshop og andagt uden tilmelding. 14 n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke

15 indre by I adresseliste X Vor Frue Kirke Nørregade 8, 1165 Kbh. K X Sct. Andreas Kirke Gothersgade 148, 1123 Kbh. K Domprovst Anders Gadegaard Fiolstræde 8, København K Tlf.: Hjemme: Fax: abg@km.dk Træffes hverdage kl undt. mandag Torsdag tillige kl Sognepræst Jesper Stange Fiolstræde 8, st København K Tlf.: Mobil: jst@km.dk Træffes hverdage kl undt. fredag Sognepræst Stine Munch Hjemme: Mobil: stm@km.dk Træffes hverdage kl undt. mandag Sognepræst Eva Maria Schwarz Mobil: ems@km.dk Træffes på tlf. hverdage kl undt. mandag. Natkirkepræst Signe Malene Berg Træffes i Natkirken torsdag og fredag I øvrigt efter aftale Tlf.: pastorberg@natkirken.dk Domorganist Hanne Kuhlman Tlf.: kuhlmann@domkirken.dk 2. organist Morten Bech Mobil: bech@domkirken.dk Organist Lindy Rosborg Tlf.: rosborg@pc.dk Københavns Drengekor Domkantor Ebbe Munk Tlf.: Tlf.: Mobil: em@kdk.dk Sognemedhjælper Susanne Torgard Tlf.: susanne@domkirken.dk Sognemedhjælper og Natkirkekoordinator Liselotte Wiemer Tlf.: liselotte@domkirken.dk Teolog i Natkirken Christian Monrad Tlf.: christian@natkirken.dk Infomedarbejder Else Fergo else@domkirken.dk Kirketjenere Vor Frue & Sct. Andreas Tlf.: Træffes bedst kl og kl ktj@domkirken.dk Menighedsrådsformand Ole Ehlers Violinvej Herlev Tlf.: ole@domkirken.dk Menighedsrådsnæstformand Erik Thorsen Bartholinsgade 5, 2.th København K Tlf.: Mobil: erik.thorsen@comxnet.dk Kirkeværger Vor Frue Jakob Knudsen Nørre Søgade 9A, 4. tv 1370 København K Tlf.: jakob@knudsen.info Sct. Andreas Geert Madsen Gothersgade 155, 3.tv København K Tlf.: Mobil: geert.madsen@gmail.com X Kirkekontor Pilestræde 67, 1112 Kbh. K Tlf.: ÅBNINGSTIDER Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl Torsdag kl MAIL TIL KONTORET Vedr. Sct. Andreas Kirke kani@km.dk Vedr. Vor Frue Kirke kontor@domkirken.dk HJEMMESIDER Vor Frue Kirke koebenhavnsdomkirke Sct. Andreas Kirke (webblog) Natkirken KANTORI Vor Frue Kirke KIRKERNES ÅBNINGSTIDER Sct. Andreas Kirke Åben efter aftale Vor Frue Kirke Åben alle ugens hverdage kl. 8 17, tors. fre. tillige kl , søndag kl Kirken er lukket for turistbesøg under gudstjenester og kirkelige handlinger. indre by ˇ kolofon Udgives af: Vor Frue Sogn ANSV. RED.: Jesper Stange SEKRETÆR: Dida Grundtvig Buss LAYoUT: Mediebureauet Monsun TRYK: Eks-skolens trykkeri Forside illustration: Krukke af Bo Kristiansen Foto: Modernity, Stockholm MORGENANDAGTEN: Alle hverdage kl og lørdage kl på DR K (direkte og tekstet), DABradio/p2 og via dr.dk. Ønsker du at få Kirkemagasinet tilsendt i et år? Indbetal kr. 100,- på reg.nr. 2991, konto nr Husk at oplyse navn og adresse ved betaling. Gaver til Vor Frue Kirkes menighedsarbejde kan doneres til Menighedsplejen på reg.nr. 2191, konto nr

16 Hvad en fødselsdag kan føre med sig DOMKIRKENS KNÆFALD SØREN MUSEUM TIL ALTERS MED KIERKEGAARD 6. MAJ NOVEMBER 2013 Af Susanne Torgard Det falder naturligt, at Vor Frue kirke også er med til at fejre 200-årsdagen for Søren Kierkegaards fødsel, for det er rigtig godt dokumenteret og publiceret, at den berømte forfatter og filosof brugte kirken flittigt. Både i Danmark og i resten af verden bliver der i årets løb holdt foredrag, tilrettelagt forestillinger, bogudgivelser og udstillinger om Kierkegaard, hans enorme produktion og betydning. Vi er gået en lidt anden vej og benytter anledningen til at fortælle om Vor Frue kirke med udgangspunkt i Søren Kierkegaards færden hér. I Vor Frue kirke kan man blive tilsagt til at møde i Skriftestolen! Mange fniser lidt første gang og mange tænker straks på filmscener med små aflukker med lillafarvede forhæng, skjulte ansigter, angrende tale og korsets tegn. Men sådan er det ikke her. Skriftestolen er et dejligt rum i den sydlige sidegang, malet med en heftig seladongrøn på væggene og en kaftig, lys purpur i loftet en kontrast til de meget lyse farver i kirkerummet. Skriftestol! Ja, her gik man til skrifte og fik forladelse for sine synder, før man knælede ved alteret og modtog nadverens brød og vin. Og her sad Kierkegaard 39 gange i sit liv. Han gik ofte om fredagen. Fredagen? Ja, for der var dengang som nu andagt om fredagen. På Kierkegaards tid var det kl. 9, nu er det kl. 11. Fredagsaltergangen er liturgisk bygget op omkring syndsforladelse og nadver. Præsten taler fra sin plads foran alteret, og præsten vælger ved fredagsaltergangen frit den bibeltekst, der prædikes over. Ved søndagens gudstjenester er de bibelske læsninger fastlagt i den autoriserede alterbog. Når Kierkegaard knælede ved alteret og modtog nadveren, drak han af samme kalk, som alle andre nadvergæster. Samme kalk! Ja når præsten gik rundt til de knælende altergæster, drak alle af samme kalk. Da man omkring 1900 blev opmærksomme på, hvordan visse sygdomme bl.a. smitter gennem spyt, kom der mange forslag til hvordan man kunne beskytte sig. Men de små særkalke til hver altergæst kom først langt senere. I Vor Frue kirke anskaffede man særkalke så sent som i Københavns Domkirke Vor Frue Kirke Nørregade København K Mandag til torsdag kl Fredag og søndag kl Der er lukket under kirkelige handlinger Medens Kierkegaard har ligget på knæ foran alteret, har han kunnet beundre sølvbroderiet på alterets røde fløjlsklæde. Han har måske kendt fru Hjelms, der broderede det til kirkens indvielse i I alletilfælde skrev han et par steder meget smukt om kvinder, der broderer til alteret. Ja, sådan kan en fødselsdag give anledning til at fortælle om broderi, særkalke og skriftestol og det hele kan ses på udstillingen Knæfald i kirkens museum. Knæfald til alters med Søren Kierkegaard og ALTER/GANG er åben for publikum mandag til torsdag kl. 11 til 16 og fredag og søndag kl. 12 til 16. Dog vil der kunne være lukket ved kirkelige handlinger. 16 n Indre by Kirkemagasin juni - august 2013 n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke