Den Åbne Skole: Pædagog- og lærerkompetencer

Transkript

1 Den Åbne Skole: Pædagog- og lærerkompetencer Trine Hyllested Margit Eva Jensen Mathilde de Kruiff

2 Dagens program Velkommen Margit/Mathilde Hvad er Åben Skole og hvordan kan vi lave anvendelsesorienteret og praksisnær forskning i Åben Skole? Margit Lærerkompetencer i tid. Trine og Margit Pædagogkompetencer. Mathilde. Videreudvikling af Åben Skole. Trine og Mathilde

3 Hvad er den åbne skole? Folkeskoleloven 3 stk. 4 & 5 Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.

4 Hvordan kan vi lave anvendelsesorienteret og praksisnær forskning om/med/i den Åbne skole? Jank og Meyers model for undervisningens betingelsesstruktur. (2006).

5 Trine Hyllested Praktisk erfaring: Undervisnings- og formidlingserfaring fra lærer- og pædagogseminariet, folkeskolen og ungdoms-skolen, naturskoler, museer og andre eksterne miljøer, primært i naturfag, natur/teknik og biologi. Leder, konsulent, projektog adm. erfaring Formel: lærer, cand.comm., naturvejleder og ph.d.

6 Tårnby Naturskole Lyde Lugte Synsindtryk Konkrete objekter og genstande Hands-on aktiviteter Formidling af et særligt budskab Professionel formidler, der overtager klassen For læreren kan det være: Overvældende Usikkert Mangel på kontrol Hvem bestemmer? Hvem har ansvaret?

7 Ph.d-Forskning Projektarbejde Projektforskning (Bibliografi og Interview) Fra naturskolens perspektiv 1 år 8 besøg + spørgeskemaundersøgelse Lærerens opgave, når læreren tager skolen ud af skolen Fra lærernes perspektiv kursusforløb 1 års samarbejde med lærergruppe Fra elevernes perspektiv projektforløb 14 dage fuld tid ca. 500 timers forskningsarbejde om museumsundervisning LSUL-SDU-Historielab Jelling

8 ÅBEN SKOLE? Skolen er en lovbestemt institution, der skal undervise. Undervisningen skal leve op til formelle krav. Samarbejdet udadtil er et læremiddel-et middel til at lære. Ligesom en bog, en film, et eksperiment, en genstand, en tekst, et skuespil, et (Trine Hyllested 2011) Et læremiddel redidaktiseres i enhver undervisningssituation (Illum Hansen og Skovmand 2011)

9 Begrebsafklaring: Læring-betingelser og definition Hver elev konstruerer sin egen læring (Piaget 1964/1971, Furth 1976) Læring konstrueres i en kulturel kontekst (Bruner 1999 og 2004, Vygotsky 1978) Læring udfordres af samværet med andre (Lave og Wenger 1991) Min opfattelse af læring er, at læring er en forandring i forståelsen af et begreb eller et fænomen. Læring har en erkendelsesmæssig (tankerne), en følelsesmæssig, en konkret sansemæssig(hænderne) og en fællesskabsbetinget dimension. Alt dette skal læringssituationen indeholde. (Hyllested 2007)

10 Hvad kan et udvidet læringsrum? Give mulighed for stoflig kontakt til autentiske genstande Stille stor faglig viden til rådighed Give eleverne en fælles erfaring og nye måder at arbejde på Give nogle elever udfordring ved nye rammer og nye faglige autoriteter Trine Hyllested 2007 Teglværksmuseet Cathrinesminde, Broager. Foto fra Museum Sønderjylland 10

11 Hvad kan et udvidet læringsrum ikke nødvendigvis? Fotos downloaded fra nettet Erfaring i sig selv skaber ikke viden og færdigheder hvor kommer leret fra? Dialog og refleksion kommer ikke af sig selv- hus/urtepotter - nøglebegreber Aktiviteterne kan forblive oplevelser uden faglig og samfundsmæssig sammenhæng - teglværksarbejdernes vilkår Det er nogle bestemte typer af læring, der især tilgodeses. HVAD SKAL ELEVERNE LÆRE OG HVAD SKAL ELEVERNE LAVE? (lovgivning FFM) Kilde:Trine Hyllested

12 VIL SELV DU KENDE DIT VÆSENS ROD- SKØN PÅ DE SKATTE DE EFTERLOD (J.V.Jensen 1925) ANSKUELSESUNDERVISNING HJEMSTAVNSLÆRE SKOLEN HAR ALTID VÆRET ÅBEN, men på mange måder BEGREBET Scholae er græsk og betyder fri tid ( til at tænke) Vi har ikke opfundet fænomenet at åbne skolen mod samfundet. Lærere har brugt det i mere end 130 år! Anskuelsesundervisning Hjemstavnsundervisning Billedkilde DPB s bibliotek Trines citater fra tidligere lærere, som vi står på skuldrene af. Erslev fra 1880, Christensen 1912 Læs i øvrigt i den danske skolehistorien fra f.eks. Ning de Coninck-Smith og Charlotte Appel.

13 Billede fra Eksperimentarium I anskuelses undervisningen og op gennem 1900-tallet tager den lokale lærer selv ud med sin klasse på ekskursioner I 1959 begynder Roskilde Museum at vise klasser rundt og Institutionen Skoletjenesten, København dannes i vrimler det med professionelle formidlingscentre med eksperter og iscenesatte arrangementer (udlejring Giddens 2001) Kilde:Trine Hyllested 2007

14 HVAD ER LÆRERENS ROLLE? Pige 1, 14 år: Jeg har lært hvordan sten blev skabt og hvordan de kom til Danmark Pige 2, 14 år: Jeg lærte om sten og istiden 23 andre sætninger Trine Hyllested 2007

15 Brug af besøget i undervisningen Selvstændig aktivitet % Led i et undervisnings forløb 84 45% 56 % forberedte ikke besøget Trine Hyllested 2007

16 Den vanskelige lærerrolle som samspillende lærer, når de professionelle træder til Praktisk medarbejder Den, der tør dumme sig Social samværspartner Lov- og orden medarbejder Turist Facilitator af læreprocesser (2 ud af 8 lærere på naturskolen) Trine Hyllested 2007

17 Tolkning af undervisnings -situationen på naturskolen Naturskolen og lederen - symbolsk og kulturel kapital. Agenterne positionerede sig i relation til denne kapital. Undervisningen blev et felt - udvikling af nye magtrelationer Brugen af eksterne aktører - en bestemt habitus- magtrelationer Mange lærere gav ansvaret fra sig -drak kaffe-var politi Lave aftaler-sætte rammerne? (Bourdieu 1989, 1997) Trine Hyllested 2007

18 Hvad er den eksterne aktørs dagsorden? HVAD ER FORMÅLET? Idealisme. Vi vil gerne hjælpe grundskolen. Skolen er en dynamisk institution der afspejler samfundet. Ingenting er, som da du gik i skole. Branding. Vi vil gerne markedsføre os selv. Hvad er det for en forestilling om koncernen man videreformidler.? Legitimering og eksistens. Hvis de kender os kan vi måske påvirke dem. Det kan hjælpe os til at blive ved med at bestå Fotos: downloaded fra nettet 2015 Hyllested 2007

19 Den eksterne undervisers rolle Undersøgelser af museer En anonym museumsunderviser fra en interviewundersøgelse udtrykker det således: Jeg tror det er det der med. Det er sådan at forskning, det er sådan øverst ikke? og så kommer formidlingen og så skoleundervisning nederst. Ja lige sådan umiddelbart. Jeg ved ikke om det kun er vores institution, eller om andre oplever det på samme måde... Formidlingen og især til skoleelever som sådan noget, ja, som ikke er sådan rigtig forskningsforankret, det er noget alle kan gøre Så når man bruger Den Åbne Skole træder man altså også ud i nogle magtrelationer på forbrændingsanlægget, teateret, museet m.m. Trine Hyllested 2015

20 SAMARBEJDET I DEN ÅBNE SKOLE Trine Hyllested, 2015 Læreren Rum Artefakter Elevens læring Den eksterne partner Eleven Før aktiviteten under aktiviteten efter aktiviteten

21 Ikke erfaringen i sig selv, men dialogen om erfaringen (Osborne 1999) Det er altså ikke det eksterne/uformelle miljø i sig selv, men måden læreren bruger det eksterne miljø på, der kan give sammenhæng i læreprocesserne Det er den kontekst, eleven får mulighed for at sætte besøget ind i, der har betydning for læreprocesserne- her kan skoler virksomheder og museer tilbyde forberedelses- og efterbearbejdningsmaterialer, hjemmesider, film, genstande og viden At være ydmyg over for begrebet læring! Musik er ikke bare popmusik-læring er ikke bare læringsstile-der er mange veje til Rom vi må sammen være med til at finde nogen af dem..!

22 Hjernen er ikke en krukke, der skal fyldes, men en ild, der skal tændes Plutarch år eft.kr. 22

23 Lærerkvalifikationer i åben skole Margit Eva Jensen Ph.d. stipendiat UCC og Danmarks Institut for Pædagogiske og Uddannelse, Aarhus Universitet Lektor, konsulent læreruddannelsen UCC Leder af skoletjeneste Nordsjællandsk Folkemuseum Museumsinspektør Bangsbo Museum

24 Og hvordan kan man forske i den åbne skole? Hvordan kan vi lave anvendelsesorienteret og praksisnær forskning om/med/i den Åbne skole?

25 Her blev vist gode billeder fra Lejre Sagnlandet, men af hensyn til tilladelser af fotogengivelser på nettet undlader vi dem her.

26 Museumsbesøg ses som en tur på Margueritruten Er det et problem? Lærer: Der er den daglige, målstyrede undervisning på skolen, og så er der afstikkerne fra hverdagen på Marguritruterne. Et besøg i Lejre er en afstikker ad Marguritruten

27 Forskningsspørgsmål 1 Hvordan fremmes elevers læring i skiftet mellem læringskonteksterne skole museum skole? Fokus på lærerens didaktiske overvejelser om museet som læremiddel. Hvilket læringspotentiale? 2 Hvordan ses tegn på elevernes læringsudbytte af de skiftende læringsmiljøer i historieundervisningen.

28 Skole Elev Museum Elevers læring i mødet mellem skole og museum i undervisningsfaget historie Feedforward på skolen Museumsbesøget Feedback nyt feedforward

29 Forskningsdesign: et dybtgående og et eksplorativt casestudie (Flyvbjerg 2015). 6 klasse forstadsskole. Linjefagsuddannet lærer erfaren med museumsundervisning. Opgave: formulere et didaktisk design En kritisk case giver mulighed for at formulere en generalisering: Hvis det didaktiske design har gyldighed i dette tilfælde, har det gyldighed i mange tilfælde.

30 Museet set som semantisk læremiddel: Hvad skal læreren tage højde for? 1. Læremidlet har en flygtig karakter. (Thelle 2012). 2. Læremidlet er velegnet til konkret viden ikke de store linjer. 3. Læremidlet er righoldigt, komplekst og flertydigt eleven kan tilbydes mange forskellige former deltagelse. (Hein 1998, Boritz 2012) 4. Læremidlet foregår udenfor klasserummet. (Jordet 2010) 5. Et læremiddel hvor læreren ofte afgiver en stor del af sin kontrol til omviseren.

31 Tegn på elevernes læring Leon Dalgas Jensen (2016) 1. Observationsmetode 2. Artefakt/dokument analyser 3. Spørgemetode

32 Foreløbige fund 1. Observationer: Feltnoter med fokus på elevdeltagelse. (Hastrup 2015) 2. Artefakt analyser (Vygotsky om sprogets betydning for tænkning og læring) Fortællinger (tid & sted, struktur & aktør, kilder & tomme huller ) Modeller af en museumsudstilling (deltagelse, sanser). 3. Interview: lærerinterviews. Elevinterview med stimulated recall.

33 Og hvordan kan man forske i den åbne skole? Hvordan kan vi lave anvendelsesorienteret og praksisnær forskning om/med/i den Åbne skole?

34 Pædagoger i åben skole Mathilde de Kruiff mawk@ucc.dk Adjunkt fra lærer- og pædagoguddannelse Leder af skoletjenesten Københavns Museum og Tivoli. Kreativ konsulent på Childrens Creativity Museum, SF Museumsinspektør på Nationalmuseet

35 At gå op ad trappen

36 It is not about receiving - it s about participating, contributing and collaborating Marc Miller Tate Gallery

37 Uddannelse er tredimensionel hvor mange dimensioner har åben skole i en pædagogisk kontekst? Viden: Orientere sig (indhold) Evner: være i stand til noget (mål) Dannelse: måde at forholde sig på (formål) Åben skole som katalysator, lærer og pædagogen som facilitator Kilde: Lars Geer Hammershøj (januar 2017)

38 Demokratiske kompetencer versus selvtillid (Demokrati Unges demokratiske kompetencer. DUF 2013)

39 Når åben skole og understøttende undervisning går hånd i hånd Med åben skole forpligter skolerne sig til bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens dag og obligatoriske emner LBK nr. 665 af kap. 2 stk.4 Centrale emner for folkeskolens formål o o o Alsidig udvikling Deltagelse Medansvar

40 Samarbejde om understøttende undervisning og den åbne skole 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

41 Hvad gør vi i UCC? - Museumsmodul 12 ugers museumsmodul med fokus på at åbne det pædagogiske rum Åben skole Åben dagtilbud, Åben institution. Pædagogiske emner i fokus Trivsel, dannelse og udvikling

42 Videreudvikling af Åben Skole

43 Dannelsesrejsen: Hjem-ud- hjem Dannelse Gøre erfaringer der ændrer en (ubehag) Mut, ikke sprog for det fremmede man har erfaret Overført forstand: Kulturer, forelskelse, uddannelse, jobs, etc. Turistrejse: Hjem-ud-hjem Lives op en stund (behag) Taler løs om det mærkelige fremmede man har oplevet Kilde: Lars Geer Hammershøj (januar 2017)