Fortvivl ikke over Blair en vurdering af Labour s socialpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fortvivl ikke over Blair en vurdering af Labour s socialpolitik"

Transkript

1 Eske Vinther-Jensen vs. John Hills i : Fortvivl ikke over Blair en vurdering af Labour s socialpolitik Hvis vi som samfund er interesseret i at beholde noget, der minder om en velfærdsstat, er den generelle økonomiske udvikling eller globaliseringen ikke noget argument for, at det skulle være umuligt. Det er et politisk valg, vi træffer. Interview med John Hills, økonom og professor ved London School of Economics. Af Eske Vinther-Jensen John Hills er økonom og Direktør for Center for Analyse af Social Eksklusion (CASE) ved London School of Economics. Han har udgivet over hundrede bøger og artikler om socialpolitik, velfærd og ulighed, ligesom han har været medlem af række ekspertudvalg for skiftende regeringer. For tiden er han medlem af en uafhængig ekspertgruppe, der skal give politiske anbefalinger til regeringen vedrørende en fremtidig pensionsreform i England. I 2004 udgav han bøgerne "Inequality and the State" (Oxford University Press) og, med Kitty Edwards (eds.): "A more equal society? New Labour, poverty, inequality and exclusion" (Policy Press). JOHN HILLS sidder i et lille kontor på toppen af det bibliotek, der tilhører London School of Economics i det centrale London. Fra dette kontor har han de sidste tyve år overvåget den skævvridning af den engelske økonomi, der sammenlignet med fx danske forhold har ført til meget stor ulighed i indkomstfordelingen og massive fattigdomsproblemer. Jeg har bedt ham om et interview for at blive bekræftet i mine fordomme om engelske politikeres sociale uansvarlighed. Da jeg møder ham en sen mandag aften, tager han venligt imod mig, byder mig indenfor i sit kontor og før jeg når at få sat mig ned, er han allerede gået i gang med engageret at forklare, hvad vi kan lære af Blairregeringens kamp mod fattigdom og ulighed. Jeg er på forhånd skeptisk, for det er vel efterhånden en alment accepteret sandhed, at Tony Blairs socialpolitik blot er en socialt uansvarlig ultraliberalistisk ideologi maskeret som den mere socialt ansvarlige Tredje Vej? Ifølge John Hills overser denne opfattelse, at engelske politikere er tvunget til at sælge deres socialpolitik i en anden og mere liberal ideologisk indpakning, end de danske politikere har været indtil nu. Det bør vi ikke lade os narre af: Når du ser på England og resten af Europa er det vigtigt at forstå, at selvom Blairs regering har brugt meget af det samme sprog som Bushregeringen i USA (og har talt om welfare-towork, incitament, pisk og gulerødder osv.), har det politiske indhold været meget forskelligt. Meget mindre tvangsbaseret, meget mere opstøttende - og Blair har gjort mere for de fattige arbejdsløse end selv Clintonregeringerne. Der er naturligvis områder, hvor Blairregeringen har været på linje med USA, men hvis du ser på effekten af fordelingspolitikken har den været næsten komplet modsat. Så på det punkt er der ingen grund til at fortvivle over engelske regeringer. En af de erfaringer, Blair-regeringerne har gjort, er, at man er nødt til at kombinere en indsats for at få folk i arbejde samtidig med, at man forbedrer forholdene for dem uden arbejde: Der er to pointer, hvis du ser på New Labours succeser og på politisk historie længere tilbage. De gange, hvor England har haft succes med at reducere fattigdom, har været tider, hvor vi har handlet både i forhold til direkte social beskyttelse indkomstskatter, strukturen af skattesystemet og overførselsindkomster og gennemført ændringer, der har betydet at folk har kunnet deltage aktivt i arbejdsmarkedet: dvs., de er blevet uddannet eller 1

2 støttet i deres overgang fra arbejdsløshed til arbejde. De gange hvor vi har fejlet, har vi kun satset på den ene af disse - eller ingen af dem. Hvis fx danskerne har en mindre generøs opfattelse af Blair overser de altså, at hans to regeringer rent faktisk har forsøgt at begrænse fattigdom og økonomisk ulighed, og at de har haft relativt stor succes. Vigtigere endnu: det kan være en opfattelse, der forhindrer os i at tage ved lære af de erfaringer, disse regeringer har gjort. Deriblandt at socialpolitik som al anden politik skal kunne omsættes til politisk popularitet, og derfor skal sælges til befolkningen. I forhold til den politiske popularitet har det været meget vigtigt for Blair-regeringen ikke at blive opfattet, som om den bare giver almisser til de fattige, men som en regering, der er involveret i at få folk i arbejde. Den har brugt en masse retorik om skattelettelser for de fattige. Det er bevidst sprogbrug for at signalere aktivitet, selvom det også positivt påvirker en masse ikke-arbejdende familier. Fokus er, at skattelettelserne er forbundet med at få folk i arbejde. Fx ved at uddanne folk for at forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet. At dette har gået hånd i hånd med en forøgelse af overførselsindkomsterne har hjulpet regeringen - og den ville ikke have nået samme popularitet hvis det ikke havde været tilfældet. Det har været dette politiske mix, der var populært. Ikke de enkelte dele. England: fra danske til amerikanske forhold Fordi England altid har været et klassesamfund med en stor andel af fattige er det nærliggende at mene, at Blairregeringernes erfaringer ikke er relevante for Danmark. Men England har ikke altid været sådan: under Thatcher udviklede landet sig faktisk fra et være et velfærdsland næsten på linje med Danmark - til at blive et land præget af dyb ulighed og fattigdom mere som USA: De store forandringer fandt sted i perioden fra slut-halvfjerdserne til de tidlige halvfemsere. Indkomstulighed voksede over hele linjen i England, så de fattige faldt ned under gennemsnittet, de meget fattige faldt bag de fattige, de bedre betalte rykkede op fra midten og de meget godt betalte rykkede op fra toppen. Så ligegyldigt hvorhen du så på indkomstfordelingen voksede forskellene. Og de højeste indkomster voksede hurtigst. Helt nede i bunden voksede indkomsterne næsten ikke og de faldt rent faktisk en smule på trods af, at de samlede indkomster voksede med en tredjedel. Så i denne periode voksede ulighed voldsomt og meget hurtigt. Hermed gik England fra at være i den bedre ende - dog ikke helt som i Skandinavien, hvor man altid har haft en mere lige indkomstfordeling til at være et af de mest ulige industrialiserede lande i verden, sammen med Irland og USA. Hvis man måler indkomstuligheden med en af de mest brugte målestokke [gini-koefficienten] flyttede England sig 2/3 af skalaen - på en 15 års periode. Overgangen fra velfærdsamfund til et samfund med meget store økonomiske forskelle havde baggrund i den økonomiske krise, som England i lighed med andre lande oplevede i firserne. Men ifølge Hills blev forøgelsen i ulighed og indkomstforskelle i England yderlige forstærket af en social- og skattelovgivning, der ikke gjorde meget for at udligne de voksende forskelle: I for eksempel Canada kan man se en væsentlig stigning i indkomstforskellene, men den viser sig ikke i folks nettoindkomster, fordi der blev kompenseret via det sociale system og skattesystemet. Det, der var usædvanligt ved England i den periode, hvor uligheden steg en hel del, var at skattesystemet ikke bremsede stigningen i indkomstforskelle. Det, der var usædvanligt ved England i den periode, hvor uligheden steg en hel del, var at skattesystemet ikke bremsede stigningen i indkomstforskelle. Man kunne have forestillet sig, at når folk med høje lønninger fik mere og mere i løn, ville det bringe dem i højere skatteklasser så skattesystemet ville bremse væksten af ulighed. Hvad du rent faktisk så, var, at topskatterne blev reduceret gennem hele Thatcher-æraen, således at den højeste skatteprocent nu er 40. Og der var et loft over socialforsikringsindbetalinger, så alt i alt var skatteniveauet for de højestlønnede lavt i forhold til alle andre. Der var reelt tale om et regressivt skattesystem: selvom folk med høje indkomster blev ved med at betale en stor del af skatteregningen voksede efter-skat ulighed ligeså meget som før-skat ulighed. Uligheden blev ikke bremset, som man ellers kunne have forventet. Den anden ting, der skete, var, at eftersom sociale ydelser ikke som i andre lande var bundet til prisstigninger, betød en generel stigning i velfærd ikke en stigning for dem, 2

3 der var afhængige af disse ydelser. Disse faktorer, som havde forskellige roller i forskellige lande, pegede i Englands tilfælde alle i retning af større ulighed. Protesten, der udeblev Med andre ord forstærkede Thatcher-regeringernes socialpolitik de generelle globale økonomiske tendenser til ulighed i stedet for at udligne dem. Og skatten omfordelte ikke resurserne. Accepten af denne ulighed er som dansker svær at forstå. Hvorledes kunne noget sådant kunne ske uden en voldsom reaktion fra den engelske befolkning? Jeg tror, folk rent faktisk lagde mærke til det, men du skal forstå konteksten: de ganske dårlige økonomiske præstationer i halvfjerdserne. Så selvom England minimerede relativ fattigdom og ulighed i indkomstfordeling i de sene halvfjerdsere, skete dette samtidig med en periode af meget lav vækst for folk med gennemsnitsindkomster. Dette var en af grundene til at Thatcher blev valgt: Selvom England minimerede relativ fattigdom og ulighed i indkomstfordeling i de sene halvfjerdsere, skete dette samtidig med en periode af meget lav vækst for folk med gennemsnitsindkomster. Dette var en af grundene til at Thatcher blev valgt. For at øge den økonomiske vækst med en ideologi, der lagde vægt på incitament til arbejde, lave skatter, svage fagforeninger osv. Det program, der blev sat i værk i firserne, var udtænkt til at hæve den generelle vækstrate. Jeg tror, der i starten var en vis accept af, at dette ville føre til hurtigere vækst i topindkomsterne end andre steder. Det, der overraskede befolkningen og bidrog til upopulariteten af Thatchers politik, var den grad i hvilken den blev forbundet med to alvorlige økonomiske kriser, meget høj arbejdsløshed og fattigdom. Desuden blev nogle af effekterne af Thatchers politik kun synlige efter lang tid. En af de første beslutninger, Thatcherregeringen tog, var at ændre den måde sociale ydelser blev udbetalt på. Eller rettere sagt: den måde, hvorpå de hvert år blev opjusteret. Både pensioner og andre overførselsindkomster ophørte med at blive udregnet efter reel økonomisk udvikling, sådan som de gjorde i Kontinentaleuropa. Indtil da var de steget i takt med alle andre indkomster så pensionister og arbejdsløse ikke blev ladt i stikken. En tidlig Thatcherbeslutning var at hæve overførselsindkomster i takt med inflationen i stedet. Dette gjorde automatisk at forskellene mellem modtagerne og resten af befolkningen steg. Det er noget, der har haft en voldsom effekt men én, der først viser sig efter lang tid. Hvad du så i firserne var at indkomsterne for dem i arbejde, specielt dem i midten og op, steg hurtigt, mens folk på overførselsindkomster blev ladt tilbage. Uligheden og globaliseringen Ifølge Hills accepterede befolkningen således i første omgang, at den voksende ulighed var nødvendig for at forbedre økonomien. Men er der reelt tale om et valg? Eller er væksten i ulighed og fattigdom ikke en uundgåelig del af globaliseringens effekter på de nationale arbejdsmarkeder, vi er nødt til at acceptere? Man kan argumentere for, at denne ændring i arbejdsmarkedet er et resultat af globale faktorer. Men jeg er ikke sikker på, at jeg vil skyde skylden på verdenshandlen, selvom samfund er mere sårbare i åbne handelsmarkeder. Alle lande blev ramt af det samme teknologiske chok: effekten af den teknologiske revolution var at øge de højtuddannede arbejderes effektivitet, og at udskifte lavt uddannede arbejdere med maskiner og automatiserede arbejdsgange. Det gjorde naturligvis de lavtuddannede arbejderes position på arbejdsmarkedet endnu mere udsat. Men hvis du ser på det internationalt, vil du opdage, at andre lande blev påvirket af dette chok på andre måder. Og du genfinder ikke den samme stigning i ulighed i andre europæiske lande som i England. Nogle af disse lande blev ramt af større arbejdsløshed end England, men det førte ikke til samme kontante fattigdom, som vi så i England, fordi overførselsindkomsterne var generøse. På den anden side kan du sige, at det førte til en anden form for social eksklusion - i form af en opdeling mellem de arbejdende og de ikke-arbejdende. Så det er et andet problem. I andre lande så du også stærkere effekter af mindstelønslovgivning. Stærkere fagforeninger arbejdede imod mange af disse tendenser specielt den lønulighed, vi havde i England. I nogle tilfælde førte det til arbejdsløshed - i andre gav det et stærkere incitament for arbejdsgivere 3

4 til at investere i deres ansattes uddannelse (for at sikre, at deres produktivitetsniveau svarede til de lønninger, staten havde fastsat og til andre institutionelle faktorer). I andre lande igen så du en stigning i indkomstforskelle men en regering, der neutraliserede dette via skattesystemet og omfordeling. Dette er en interessant pointe i forhold til socialpolitik i Danmark. Økonomiske kriser eller generelle udviklinger i indkomstfordeling, der peger i retning af større ulighed, er ikke uafvendelige og deres negative sociale effekter kan reduceres, uden at dette nødvendigvis hæmmer effektiviteten eller konkurrencedygtigheden. Politikere betyder noget, og deres socialpolitik har afgørende betydning for, i hvilken retning samfundet bevæger sig socialt. Hvis vi som samfund er interesseret i at beholde noget, der minder om en velfærdsstat, hvilket ikke nødvendigvis hverken er eller behøver være tilfældet, er den generelle økonomiske udvikling eller globalisering ikke noget argument for, at det skulle være umuligt. Det er et politisk valg, vi træffer. Blair og børnefattigdommen Så vidt vigtigheden af de politiske valg og det enkelte lands mulighed for at forvalte effekterne af den globale økonomi. Hvad mener John Hills, om de konkrete tiltag Blair har gennemført? Regeringen har introduceret Englands første mindsteløn. Den er ikke særlig høj, men den har hjulpet nogle af de folk, der har de laveste lønninger. Og den har introduceret meget store forandringer med et skatte- og belønningsystem, der har hævet fattige familiers indkomster væsentligt. Både dem med og uden arbejde - forudsat de har børn. Og den har gennemført pensionsreformer. Der er tale om en meget målorienteret tilgang, som tydeligvis har reduceret fattigdom for enkelte grupper. For tiden falder børnefattigdommen i England: regeringen har en meget ambitiøs målsætning om at bringe England fra at være det land i Europa med mest børnefattigdom til at være blandt de 3-4 bedste inden år Deres delmål har været at sænke børnefattigdom med en fjerdedel i Dette vil de have nået, og det er noget af en præstation. Vi ser desuden et fald i fattigdom blandt pensionister. Hvad angår den arbejdende del af befolkningen, er nogle af dem forældre til børnene og en af måderne penge har nået børnene på er igennem forældrene. Nogle af de centrale temaer har således været pensionister og børnefamiliers kår. Ikke så forskelligt fra de temaer, der præger dansk politik. Blair har dog insisteret på at tale om det i dansk sammenhæng næsten ukendte fænomen børnefattigdom. Det er et begreb, der har stor politisk slagkraft i England. Var det børnefattigdommen, der gjorde, at folk fik øjnene op for ulighed i England? Blairs regering har formodet, at børnefattigdom er uacceptabelt og derfor er indgreb til bekæmpelse af børnefattigdom øverst på listen. Jeg er ikke sikker på, i hvor høj grad folk skelner. Blairs regering har formodet, at børnefattigdom er uacceptabelt og derfor er indgreb til bekæmpelse af børnefattigdom øverst på listen. Jeg tror ikke, at grunden til dette er at fattigdom blandt børn var mere udbredt end fattigdom blandt pensionister og andre eller forholdene i lavindkomstområder, der var en stor bekymring i midten af halvfemserne. Men: den britiske befolkning er meget skeptisk, når det kommer til direkte betaling af overførselsindkomster til folk uden arbejde. Hvis du ser på de data, vi har analyseret vedrørende holdninger til ulighed i England, vil du se, at der er stor utilfredshed med uligheden i indkomstfordelingen. Fire femtedele af befolkningen mener, at skellet mellem rig og fattig er for stort. Desuden mener folk, at det er regeringens ansvar at gøre noget ved det. Men hvis du begynder at tale om stigninger i overførselsindkomster, har folk flere forbehold, fordi de er bekymret for, at der er folk, der ikke arbejder, selvom de kunne - og folk, der rent faktisk arbejder, som modtager overførselsindkomster. De er bekymrede for, at der er en høj grad af svindel. De er også bekymrede for, at hvis overførselsindkomsterne er for høje, gider folk ikke arbejde. Så det er svært for regeringen at gøre noget direkte gennem overførselsindkomsterne. Jeg tror, dette er en meget vigtig grund til, at fokus er på fattigdom blandt børn og på at få folk i arbejde. Du kan se noget af Blair regeringens politik de sidste seks år som en læggen-sig-op-adden-offentlige-mening. De ser, at befolkningen bekymrer sig om fattigdom og ulighed måske ikke så meget som regeringen selv men det, regeringen og vælgerne er mest uenige om, er midlerne til forandring. Regeringen giver derfor hjælp til folk med børn og pensionister. Den har lagt stor vægt på 4

5 hjælp for arbejdende fattige og for lavindkomstfamilier med børn. Men interessant, og i kontrast til USA, har det hjulpet de arbejdende og ikkearbejdende fattige med børn - hvor man i USA kun har hjulpet dem i arbejde, ikke dem uden. Effektiv socialpolitik skal med andre ord overvinde den uvilje, der er i den engelske befolkning mod at give almisser, selvom man synes, at der er for stor forskel mellem rig og fattig. Det har med andre ord været muligt at udvide en generel social indsats uden at miste popularitet - gennem en satsning på enkelte svage grupper, der opfattes som værdigt trængende. Det gør indsatsen populær i befolkningen, også selvom dens effekter positivt påvirker andre end netop de udvalgte svage grupper. rent ud af posen uden frygt for at skabe politiske pinligheder. Således forlader jeg London School of Economics en sen mandag overbevist om at politikere gør en forskel i de valg de træffer, selv i et klassesamfund som det engelske. Og at de problemer, politikere kæmper med på den anden side af Kanalen ikke er så forskellige som dem, de kæmper med i Danmark. Det der bliver hængende, er vigtigheden af valget. Det er de politiske valg vi træffer, der har betydning for den måde, samfundet socialt ser ud på. Ikke kun den globale økonomi. Valget. Forskerne og uafhængigheden På falderebet beslutter jeg mig til at spørge Hills om forholdet mellem politikere og uafhængige forskere som ham selv. Han er i lighed med sociologen Anthony Giddens positiv over for mange af Blairregeringens sociale tiltag. Er han ikke bange for at virke partisk? Nogle af de ting, jeg skriver, understreger New Labours succeser, mens andre peger på manglerne. Jeg lader det være op til læserne at danne deres egen mening. Mit job er at lægge beviserne på bordet for folk. Men det skal være relevant. Jeg har ikke lyst til at arbejde adskilt fra de problemer, der påvirker verden, og som jeg ser omkring os. Jeg har ikke lyst til at arbejde adskilt fra de problemer, der påvirker verden, og som jeg ser omkring os. Temperamentsmæssigt passer det mig bedst at arbejde sådan her: Altså engageret direkte i den politiske debat fra en position, hvor jeg kan bevare min uafhængighed. Jeg tror, det er vigtigt at beholde en vis mental afstand til politikerne, og jeg synes personligt, der er en række fordele i at være udenfor den egentlige regering, fordi jeg kan mene, hvad jeg vil, hvilket nogle gange vil støtte og andre gange kritisere regeringen. Og en mening fra universitet har mere vægt og troværdighed, end hvis den kommer fra Whitehall [regeringen]. Vi kan tale Eske Vinther-Jensen (f.1976) er masterstuderende i Internationale Relationer ved LSE. Fra december juni 2004 forbindelsesofficer ved den multinationale brigade nord-øst i Kosovo. Udnævnt til premierløjtnant af reserven November 2002; sept-2002-sep 2003 vagtmester ved den danske ambassade i Moskva. Uddannet sprogofficer med speciale i russisk under Forsvarsakademiet ( ). Forinden Certificat d Études Politiques ved Institut d Études Politiques i Lyon, Frankrig (2000); Bachelorgrad i idehistorie ved Århus Universitet (1999); studier i filosofi ved Albert Ludwigs Universität i Freiburg, Tyskland ( ). Sproglig student fra Århus Katedralskole Interviewet blev lavet inden valget 5. maj

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF&

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Sted:BJMFslokaleriValby Tid:Mandag.20aprilklokken14.00 Tilstede:Josefine,SofiaogMarie Interviewer(I):Josefine Interviewperson(IP):ThomasAbildgaardBentsen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Industrien forudser massiv udflytning af vidensjob

Industrien forudser massiv udflytning af vidensjob Industrien forudser massiv udflytning af vidensjob Hvis vi tror, vi skal leve af vidensjob i fremtiden, kan vi tage fejl. 6 ud af 10 direktører i Danmarks største industrivirksomheder mener, at vidensjobbene

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere