DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY"

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 H sjx^vvøc&'^- ^Cr\, Å - ^>4.

4 DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 40 II

5 Jg i [2 i for Tillidsmændene Flensborg IS n [g (2 rc

6 .

7 BD ÖI^Ö] Tillidmandens Arbejde. pv* danske Agitationsarbejde før Afstemningen Ly i Flensborg er planlagt paa en saadan Maade, at den største Del af Arbejdet og en meget væsentlig Del af Ansvaret for Resultatet falder paa de Tillidmænd, der frivilligt har tilbudt deres Hjælp. Det er derfor en uafviselig Pligt for hver enkelt Tillidsmand i den korte Tid, Arbejdet varer, at samle al sin Energi og Arbejdskraft om den Opgave, han har paataget sigkomme til de Møder, hvortil han bliver indbudt, Ä? a$k sætte sig grundigt ind i de Flyveskrifter, der bliver uddelte, baade fra dansk og tysk Side, og følge med i, hvad der fremkommer i Byens Aviser, særlig Flensborg Avis" og Unser Land", af Betydning for deres Arbejde. Agitationsarbejdet blandt Beboerne af det La "gsom, Distrikt, der er blevet tildelt Tillidsmanden, maa 8y o?h n yj5sig 0g udføres langsomt, omhyggeligt og systematisk. A s,tation Forsøg saa vidt muligt først at lære de paagældende at kende; tilbyd maaske de Familier/der har haft Børn i Danmark, at skrive Breve til Danmark for dem, faa, naar De ikke selv kan komme i Lag med vedkommende, en anden dansksindet til at sætte Dem i Forbindelse med dem, eller aftal i den Slags Tilfælde et nøje Samarbejde mellem Dem og den anden dansksindede. De bør ogsaa samarbejde med de kvindelige Tillidsmænd. Kan man ikke komme i Gang med Folk, eller faar man det Svar, at de er Tyske og vil vedblive at være Tyske, saa kan man bede dem læse de danske Flyveblade, idet man høfligt paapeger det formaalstjenlige i at kende hinandens Standpunkter saa godt som muligt, da vi jo under alle Forhold skal bo op ad hinanden, enten det bliver i et dansk eller tysk Flensborg.

8 2 S d n Di rl t ej kt e ^øg i det hele taget Forbindelse med alle andre dansksindede i Deres Distrkt Cen Liste over Meddansksindcde ] ernmer af d en nordslesvigske Vælgerforening i hvert Distrikt vil blive uddelt til de paagældende Tillidsmænd) og begynd i snævert Samarbejde med disse en langsom og forsigtig Paavirkning af hver enkelt Vælger i Distriktet, træng efterhaanden nærmere ind paa vedkommende, men begynd først den kraftige og paagaaende Agitation ca. 14 Dage før Afstemningsdagen. Besvar«ise af Hvert eneste af de mange Spørgsmaal, som Spørgsmaai sej v er j gt anci ^jj af besvare, kan De indhente Oplysning om ved Henvendelse til Valgkontoret Toosbüygade 7. Spørgsmaalene vil enten blive besvarede med det samme eller noteret ned og besvaret ved Henvendelse paa Kontoret Dagen efter. Som Grundlag for Arbejdet kan De benytte nedenstaaende Oplysninger. Det historiske Grundlag for Afstemningen. ra den graa Oldtid og uafbrudt til 1864 har F Flensborg tilhørt det danske Kongerige. Mange Mil syd for Flensborg ved Dannevirke og Ejderen gaar den gamle Folkegrænse mellem Jyder og Sakser, mellem dansk og tysk. Alle Runestene, Runestene ^ fundn: nord for denne Linje, bærer dansk Ejdcrstenen Indskrift. Den gamle Bymur i Rendsborg bar indtil 1806 den latinske Indskrift: Eidora terminus imperii Romani", oversat: Ejderen er det romerske (tyske) Riges Grænse", og det gamle Vaaben paa Flensborg Nørreport er dansk. Geografiske De geografiske Navne nord for Linjen er Navne alle af dansk Oprindelse med de danske Endelser -um, -by, -lund, -strup, -toft, -holm, i Modsætning til Navnene syd for Linjen med de tyske Endelser -büttel, -dorf, -berg, -thai o. s. v. Nord* for Linjen har vi de typiske nordiske Personnavne med Endelsen -sen, f. Eks. Hansen, Thomsen o. s. v.; syd for Linjen er Navnene tydeligt tyske. Bygningsstil ^ord for Linjen er Husene byggede i den danske Længehusstil med Stuehuset for sig og

9 3 Avlsbygninger og Stalde i særlige Bygninger, Længer", vinkelret derpaa; syd for Linjen ser man' Sakserhuset med Stuer, Stalde og Avisrum i samme Hus. Sproget var nord for Danevirke dansk indtil omkring Aaret Men den danske Regering havde indført tysk Kirkesprog og til Dels tysk Undervisningssprog i de nyoprettete Almueskoler. Ganske naturligt blev Resultatet, at det danske Folkesprog langsomt fortrængtes. Flensborgs Indbyggere var for en stor Del plattysktalende. Sprogct Men Flensborgs Sindelag var dansk og Flensborgs Borgere var plattysktalende danske Patrioter, Sindelaget som til Stænderforsamlingsvalgene stemte dansk og under Frederik den Syvendes Besøg i Byen med Begejstring hyldede den danske Konge i Taler og Sange. Da de danske Soldater under 3% store Lidelser i den kolde Februarnat gik tilbage fra Danevirke, plejede Flensborgs Borgere dem paa det kærligste under det korte Hvil før Afmarchen til Dybbøl. Og i 1867, Aaret efter at Prøjserne i Pragfredens 5 havde givet Slesvigs danske Befolkning Løfte om Adgang til at stemme sig tilbage til Danmark, stemte Flensborg ved det første Valg dansk, til Trods for stor Udvandring af dansksindede og Indvandring af tyske Embedsmænd, til Trods for 3 Aars Fremmedherredømme og et stort Valgtryk (1989 St. paa den danske Kandidat mod 1756 paa begge de tyske). Flensborg stemte dansk 1867 Hv lf d *r n danske Regering paa Fredskonfe- Danmarks Ret rencen havde krævet sin uomtvistelige Ret, er der næppe nogen Tvivl om, at Slesvig til Danevirke var tilfaldet Danmark, som Elsas-Lotringen er tilfaldet Frankrig. Men den danske Regering og Rigsdag og den nordslesvigske Vælgerforening har ønsket at lade Befolkningen selv i Frihed afgøre hvilket Land den vil tilhøre. Naar indfødte, stemmeberettigede Borgere i den Landsforrædere tør Erobringen danske og dansksindede By Flensborg, som Regel Sønner eller Sønnesønner af danske og dansksindede Forældre eller Bedsteforældre

10 stemmer for, at Byen skal vende tilbage til det Land, hvorfra den er røvet, er det givet, at dette Standpunkt er naturligt og fuldstændig forsvarligt. 55 Aars Herredømme efter en voldelig Erobring giver ikke den tyske Agitation nogen Ret til at kalde disse Folk for Landsforrædere, Faneflygtninge, eller hvad man nu kan finde paa af Skældsord. Flensborgs Borgere har ikke nogen som helst Forpligtelse eller nogen som helst Grund til Taknemmelighed over for det tyske Folk, tilmed da det tyske Herredømme ingenlunde har været til nogen særlig Velsignelse for Byen. Anstiller man en Sammenligning mellem Flensborgs Sønderjyllands og Nørrejyllands Hovedstæder, ljdv prøj 1 s g er- mellem Flensborgs og Aarhus's Udvikling fra 1860 der herredømmet {jj ] 91 o, finder man, at mens Aarhus voksede fra Indbyggere til 62000, steg Flensborg fra kun til , til Trods for at dansksindede Flensborgere efter 1864 gjorde, hvad de kunde, for at ophjælpe Byen, bl. a. ved Anlæg af Skibsværftet. Aarhus, der i 1860 kun var halvt saa stor som Flensborg, er altsaa nu større. (Tallene for 1919 viser sikkert en endnu grellere Forskel, Flensborg er endnu paa Indbyggere, Aarhus er siden 1910 stadig steget i Indbyggerantal.) Nørrejyske Og disse Tal er ingenlunde tilfældige; en B?e S rsüsiiig Sammenligning mellem de sønderjyske og nørre jyske Byer, hvis Forhold mest ligner hinanden, viser endnu tydeligere, hvor skadeligt Prøjserstyret har været for hele Slesvig. Haderslev og Randers, begge liggende ved en smal Fjord med daarlige Besejlingsforhold: Haderslev i Indb., Indb.; Randers Aabenraa og Horsens, begge ved en aaben Fjord og i Nærhæden af Provinshovedstaden, Aabenraa , Horsens ; Tønning, Lemvig og Esbjerg, alle tre med Skibsfart paa Vesterhavet, Tønning , Lemvig , ikke at tale om Esbjerg. Flensborgs Indbyggere har som alle tyske Forhold 6 Borgere i de 55 Aar levet under saa ufrie politiske Forhold som intet andet civiliseret Folk, mens De 55 Aars

11 - 5 - Danmark i denne Tid har gennemgaaet en rolig og sund, stærkt demokratiskpolitisk Udvikling. Flensborg har i to store Krige maattet bløde for Tyskland, og efter den sidste Krig, som kostede Flensborg 2000 friske, unge Borgere og gav den Hundreder af hjælpeløse Invalider, efter fire Aars Sult og Nød, og med Tabet af Flensborgs stolte Handelsflaade for Øje, er det nu den tyske Agitations Hensigt at rive Flensborg med ud i den haabløse, triste Elendighed, der venter hele det tyske Folk. Naarden t vske Agitation for at forvirre Vælgerne H siesvigi det rene og klare Spørgsmaal dansk eller tysk?" osenlsmen graver Slesvig-Holstenismen frem, er det kun et plumpt Valgfif. Siden Prøjsen, som erklærede Krigen 1864 mod Danmark for at støtte Slesvig- Holstenismen, efter Fredsslutningen ganske roligt svigtede Krigsformaalet og indlemmede Slesvig og Holsten i Prøjsen, har Tanken om et frit og selvstændigt Slesvig-Holsten været død. Og ved denne Lejlighed er det udelukket, at den kan vækkes igen; de danske Nordslesvigere vil aldrig gaa med til en slesvig-holstensk Stat, de stemmer dansk og ønsker fuld og udelt Optagelse i det danske Rige. Valget staar mellem tysk og dansk og er let at træffe for enhver, der faar Sandheden om Fremtiden for de to Lande at vide. Tysklands og Danmarks økonomiske Stilling. "Tyskland har i fire Aar sat alt ind paa at vinde 1 Krigen, og nu efter det fuldstændige Nederlag melder de frygtelige Følger sig. Tysklands økonomiske Stilling er saa fortvivlet, at en almindelig Statsbankerot sandsynligvis ikke kan undgaas. Rigsfinansminister Erzberger indledte sin Finanstale i Nationalforsamlingen.den 12. Avgust med Ordene: Ingen Sinde før har Verden set en Finansnød saa stor som den, Tyskland nu er stedt i," og senere hen udtaler han: Selv om Tyskerne indskrænker sig aldrig saa meget og lever som kinesiske Kulier, vil de ikke være i usefs'er

12 6 Stand til at tilvejebringe de Kæmpesummer, det her drejer sig om." Tysklands Gæid Forholdet er det, at Tysklands Statsgæld, som før Krigen beløb sig til 5 Milliarder, efter Erzbergers Beregning til den 1. April 1920 vil udgøre 212 Milliarder. Hertil kommer Skadeserstatningen til Ententen, hvis Størrelse endnu ikke er bleven fastsat. Den engelske Minister Chamberlain har meddelt, at Tyskland alene for Aaret 1921 skal betale 20 Milliarder i Guld til Ententen, og den franske Finansminister beregner, at Erstatningskravet i alt vil andrage ca Milliarder. Den tyske Statsgæld er saaledes stegen i Løbet af Krigen til det hundreddobbelte. Selv om man kun regner Krigsskadeserstatningen til ca. 200 Milliarder, udgør det tyske Riges Gæld henved 7000 Mark pr. Hoved af Indbyggerne; og dertil kommer alle Enkeltstaternes Gæld, som er vokset uhyre under Krigen. Danmarks Statsgæld er omtrent 300 Kroner for hver Indbygger. Ty? k ^katte " pi>n ring Den eneste Vej ud af Uføret er en mægtig Skatteplyndring af det tyske Folk. Det tyske Riges og Enkeltstaternes Udgifter for 1919 var beregnede til ca. 24 Milliarder Mark, hvoraf alene 10 Milliarder vil gaa med til Forrentning af den indenlandske Gæld. De 24 Milliarder mener Regeringen vil kunne skaffes ved Skatteopkrævning, men det er givet, at Budgettet er sat for lavt, at Summen aldeles ikke slaar til. Alene for Aaret 1919 har Regeringen forlangt en Efterbevilling paa 40,6 Milliarder. Denne Sum skal dækkes ved Laan. Krigsskadeserstatningerne er slet ikke tagne med i Regnskabet endnu, og dertil kommer, at Gælden jo i Længden ikke kan nøjes med at blive forrentet, men ogsaa skal afbetales. Der kræves endnu tungere Skattelove, og flere af dem er allerede planlagte eller indførte, Indkomstskatter og Omsætningsskatter, en Arveafgift paa op til 70 Procent af Arven og en delvis Konfiskation af Formuer, det saakaldte Rigsnødoffer. Men selv om Skattelovene bliver nok saa tunge, er der jo Grænser for det tyske Folks

13 - 7 Ydeevne; den tyske Nationalformue beregnedes før Krigen til højst 350 Milliarder, og Krigen har sikkert slugt de 100 Milliarder; Skatteudplyndringen maa derfor fortsættes i en uoverskuelig Række af Aar; ikke alene Tysklands Formue, men ogsaa de statsarbejde tyske Borgeres Indtægter for en Række af Aar vil gaa med; de tyske Borgere vil", som en tysk Finansmand har udtrykt det, igennem en Række af Aar være nødte til at arbejde for Staten de fire af Ugens seks Dage." Den danske Statsgæld er under Krigen steget fra 370 Millioner til 900 Millioner, væsentligst fordi den danske Stat under Krigen har anvendt store Summer til Lindring af Dyrtiden ved Prisregulering, Dyrtidstillæg til Statsfunktionærer o. 1. Af den samme Grund er Skatterne stegne; men der er Enighed i den danske Rigsdag om efterhaanden at afvikle Dyrtidsforanstaltningerne og derigennem lade Skatterne gaa ned. Danmarks Gæld En Sammenligning mellem danske og tyske SmdS Skatter er meningsløs, dels fordi Tyskland har og tyske skatter mange indirekte Skatter, Danmark næsten ingen, og det jo kun er de direkte Skatter, der regnes med i en Sammenligning, men ganske særlig, fordi de danske Skatter dækker Udgiften, mens Tysklands Skatter med Nødvendighed vil komme til at stige i det uendelige, saa snart Afviklingen af det tyske Fallitbo begynder. Under Krigen har den tyske Stat for at holde Seddelpenge Spillet gaaende udsendt Bjerge af Seddelpenge, uden at have nogen Gulddækning for dem. Tysklands Forraad af Guld repræsenterer kun 2 1 / 2 Procent af de udsendte Sedler, Danmark har 46 Procent Gulddækning, 13 Procent mere, end Regelen er. Ernærings- Ernæringsforholdene er stadig daarlige OVer hele Tyskland. For at skabe Stemning for TyskforhoId land begunstiges Flensborg ganske særligt med Tilførsler; ved at rejse til Berlin, ja blot til Slesvig, vil man kunne overbevise sig om, at Forholdene der er langt slettere. Berliner Lokal- Anzeiger's" Korrespondent skriver i en Artikel, at

14 - 8 inaalt med vore hjemlige Forhold har Flensborg en ligefrem glimrende Forplejning". Kulmangel Tyskland har maattet afstaa, og vil ved Afstemning komme til at afstaa vigtige Kuldistrikter; det har ikke Raad til at købe Kul i Udlandet, har tværtimod foreløbig Pligt til at levere Ententen Kul, og i Vinter og de kommende intre vil det komme til at lide under den frygteligste Kulmangel. Gaderne i de tyske Byer er bælgmørke, som de var i Flensborg, før de tiltagende Tyverier og Røverier og vel ganske særlig Frygten for Afstemningsresultaterne fik Buelamperne til at straale; Togene er mørke og kolde, og Kulrationerne til de private Huse er dyre og utilstrækkelige. Udslidt Material Alt offentligt Materiel, Jernbanemateriel o. 1. er slidt op under Krigen uden at blve fornyet; for at skaffe Kartoffel- og Kultransporterne frem har hele Jernbanetrafikken maattet hvile i 10 Dage og er derefter kun genoptaget i ringe Omfang. Tysklands uendelige Fattigdom og Vestmagternes Uvilje mod den tyske Handel vil gøre, at Forholdene sent vil bedre sig paa alle disse Omraader. Forholdene Danmarks Ernæringsforhold og Kulforsyningen i Danmark er i Orden, og det offentlige Materiel er i god og fornyet Stand. Tysklands Fremtid Tyskland har maattet afstaa sin Handelsflaade, dets Landbrug er udpint, og Staldene er tomme, dets Industri er ødelagt og foreløbig ikke ydedygtig, og den tyske Handel vil paa Verdensmarkedet have de allerstærkeste Vanskeligheder i Konkurrencen med den sejrende Entente. Hvor tyske Forretningsmænd har vovet sig frem paa Verdensmarkedet, er de i flere Tilfælde blevne skaanselsløst boycottede. Danmarks Danmark har bevaret sin Handelsflaade, dets Fremtid Landbrug er i fuld Orden og har netop nu faaet udvidet sine Eksportkontrakter med England betydelig; dets Industri er uskadt af Krigen og i fuld Udvikling, og som Stabelplads for Vestmagternes, særlig Amerikas Handel paa Østersølandene har Danmark de lyseste Udsigter for sin Fremtidshandel.

15 9 Efter de blodige Revolutionsdage i Tyskland A Jysklands er der fulgt en ubrudt Række af Skruer og Arbejderuroligheder; Udsigterne for en snarlig Arbejdsfred er smaa, og ved det mindste Tegn paa Uroligheder noget Sted tilkaldes Regeringens Lejetropper Noskegardisterne". De Skruevanske- Danmarks ligheder, som de urolige Tilstande i Evropa Arbe i dsforhold bragte, er i Danmark forlængst forsvundne, de truende Uroligheder for en Generalskrue er afløste af et fuldstændigt Forlig mellem Arbejdere og Arbejdsgivere, og i Danmark er der overhovedet aldrig blevet skudt paa Folket. A i i i 11 r~v i i r r>.. Arbeidsforhold Flensborgs Fremtid under Tyskland og under Danmark. I I vis Udsigterne i det store og hele tegner sig mørkt for de Landsdele, som i Fremtiden stadig vil tilhøre Tyskland, maa de siges for Flensborgs Vedkommende at være ganske fortvivlende, dersom Byen forbliver tysk. Afstemningsgrænsen for 1. Zone gaar ind ar S d ved Kobbermøllebugten, op igennem Krusaa Og Flensborg Padborg, syd om Frøslev, op mod Vest, syd om Tønder og Højer, og for det Tilfælde, at Flensborg forbliver tysk, vil saaledes den kommende Landegrænse med Sikkerhed komme til at gaa umiddelbart nord for Byen. Tyskerne har ikke det fjerneste Haab om en Sejr i 1. Zone, og de faa, der endnu tror paa den tyske Agitations Paastande i denne Retning, vil faa Syn for Sagn paa 1. Zones Afstemningsdag, flere Uger før Flensborgs Borgere skal træffe deres Afgørelse. Uden Tvivl falder ogsaa Afstemningen i de mellemslesvigske Landsogne ud til Fordel for Danmark, og et tysk FlensborgJ vil da ogsaa have Landegrænsen vest for Byen, øst for Hanved og ned veä 1 syd om Hjoldelund, med andre Ord ligesom den FIensbor e nordlige Landegrænse tæt op til Byens Forstæder. Flensborgs Opland strækker sig nord paa til den nuværende Grænse; syd paa, hvor Flensborg er blevet stærkt fortrængt af Konkurrencen fra

16 Hamborg, Lybæk og Kiel, gaar det kun til en Linje over Sørup, Vanderup og Bredsted. Nordslesvig er det naturlige Afsætningsomraade for Flensborgs Handel og for største Delen af dens Industri, og ved dets Genforening med Danmark vil det meste af Flensborgs Opland gaa tabt. Den herværende Forening for Handel og Industri" har paa en Rundskrivelse med Forespørgsel til alle Foreningens Medlemmer faaet det Svar fra Tatiene enkelte Maskinfabrikker og Rederier, at de ingen Tab vilde lide ved Nordslesvigs Afstaaelse; enkelte Forretninger i andre Brancher taler om et Tab paa 25 Procent af Omsætningen; men i øvrigt regner de forespurgte Forretninger i alle Brancher fra Kolonialvarer, Kul og Tømmer til Bank- og Forsikringsvæsen med et direkte Tab paa Procent eller mere. Landsretten, de mange Sygehuse og andre offentlige Institutioner med hele deres Stab af Funktionærer vil selvfølgelig ogsaa forsvinde fra Flensborg, hvis dens Opland, som den udelukkende kan takke for disse Indtægtskilder, for en stor Del falder bort. Syd paa vil Flensborg ingen Erstatning kunne finde; de holstenske og nordtyske Byers Konkurrence, som har fortrængt den fra disse Egne, vil sikkert ikke i de kommende Aar blive mindre. Dr. Lehmann Et tysk Flensborgs Fremtid er bedst skildret af Byraadets Formand Justitsraad Dr. Løhmann, 'som 7. December 1918 udtalte: En Adskillelse mellem Nordslesvig og Flensborg By vilde være til stor Skade for Befolkningen i Byen og paa Landet. En stor Del af vore (Flensborgs) Indbyggere af alle Erhverv, fremfor alle Arbejderne, vilde se sig afskaarne fra enhver Erhvervsmulighed og være tvungne til at forlade deres Hjem. Adskillelsen mellem Byen og Nordslesvig er imod hele Befolkningens Vel. Byen vilde være at ligne med en levende og livgivende Brønd, som udtørres, fordi dens Kilder ledes fra den, et kraftigt Træ, som visner, fordi dets Rødder hugges over. Byen Flensborg vilde berøvet sit nordlige Opland synke ned til en ubetydelig Grænsestad."

17 - 11 Dr. Maedge, Handelskammerets Syndikus, Dr - M «edge skrev 28. December i Flensburger Nachrichten": Den, der dømmer upolitisk, ud fra et rent socialøkonomisk Standpunkt, maa tilstaa, at blot for at forblive tysk burde Flensborg ikke lade sig faktisk ruinere. Derved vilde det heller ikke gøre Tyskland nogen Tjeneste, men tværimod falde det til Last med arbejdsløse og fattige." Regeringens Løfter om en Frihavn som Erstatning for Flensborgs Tab har ikke meget paa sig. Tyskland har ikke en Øre tilovers til den Slags Foretagender, og Ententen kræver først og fremmest Krigsskadeserstatningen betalt. Med Hamborg kan Flensborg ikke'konkurrere, Skibene vest tra gaar ikke den lange Omvej, og for Handelen øst paa ligger Lybæk, der har et stort Opland og horbindelse med Elben, meget bedre. At Flensborg skulde faa nye Udviklingsmuligheder derved, at den bliver Grænsestad, er usandsynligt; Kristiansfelt og Haderslev har ingen Fordel haft deraf Flensborg under dansk Styre vil beholde største Hvis Pi e s6o, 8 Delen al sit Opland, beholde sin Stilling som b,iver <Jansk Nord- og Mellemslesvigs Hovedstad og alle de offentlige Institutioner, som er knyttede til denne Stilling; og til alle disse Institutioner vil der sandsynligvis føjes et Universitet; i hvert Fald øj- Universitet Stemningen i danske Universitetskredse for at lægge Danmarks andet Universitet i Flensborg meget stærk. Rederierne, der mente ikke at lide noget Tab ved, at Grænsen sættes tæt nord for Byen,. vil ganske selvfølgelig have meget bedre Muligheder, naar deres Skibe sejler under dansk Flag. Skibsfart Selv om Oplandsspørgsmaalet ingen Rolle spiller her! er det givet, at Nationalitetsspørgsmaalet vil spille en overordentlig stor Rolle i de kommende Aar,, hvor tysk Handel og Skibsfart vil faa mange og store Vanskeligheder, ja i flere Tilfælde vel ligefrem Boycotning at kæmpe med paa Verdensmarkedet. Dertil kommer Sandsynligheden for, at Flensborgs tabte Flaade bliver leveret tilbage af Ententen, dersom Byen bliver dansk. Naar den tyske Agitation taler om den køben- Konkurrencen navnske Konkurrences skadelige Indflydelse paa fra København

18 12 et dansk Flensborgs Udvikling, er det meningsløst; Konkurrencen fra København kan aldrig blive værre end den tidligere Konkurrence fra Hamborg, som ligger Flensborg meget nærmere end København. Aarhus, der er lige stor med Flensborg og ligger i omtrent samme Afstand fra København, havde før Krigen en Handel, der var 4 1 /., Gange saa stor som Flensborgs, og har saaledes ikke lidt nogen Skade ved den københavnske Konkurrence. V Valutaproblemet. ed Omsætning af Rigsmark til Kroner efter Genforeningen vil der selvfølgelig opstaa en Del Vanskeligheder paa Grund af den lave Mark- Qrund«n tii den kurs. Naar Tyskerne imidlertid benytter Valutavafutffis problemet som et Hovednummer i deres Agitation, er det unægteligt meget dristigt, dels fordi Tabene ved Omsætningen kun rammer et Faatal af Befolkningen (se S. 13), men ganske særlig, fordi Markens ringe Værdi i Udlandet jo netop er et Resultat af, hvor hensynløst den tyske Regering har trykt Papirspenge under Krigen, og et Udtryk for, hvor stor en Mistillid Udlandet nærer til Tysklands økonomiske Situation, hvor ringe Tro det har til dets Fremtid. Den tyske Mark, som før Pengene ertabte krigen Var 89 Øre værd, er nu kun omtrent 11 Øre værd; de 78 Øre er og blive tabte. Naar Tyskland køber Varer i Udlandet, maa det give 8 Gange saa mange Mark for dem som før, og ved Salg i Tyskland vil de komme til at koste 8 Gange saa meget som før. Pengene er saaledes allerede tabte og bliver ikke først tabte ved Genforeningen, som mange tror; Marken er bare % saa meget værd, som den v var før Krigen, og naar den danske Regering har stillet en Række Love i Udsigt til Hjælp for Befolkningen ved Genforeningsomsætningen, er det i første Række, fordi Danmark ikke har nogen Fordel af at optage en Befolkning i Nationen, der er saa forarmet, som al tysk Befolkning i Øjeblikket paa Grund af Tysklands økonomiske Stilling er, og fordi Danmark ikke ønsker, at de

19 tilbagevendende Landsmænd skal indtage en ringere Stilling i det danske Samfund end det øvrige danske Folk. De danske Love, der er stillet i Udsigt, gaar ud paa følgende: Folk, der lever af deres Renter, vil faasikkerhed for, at Renteindtægten indtil 2000 Mark udbetales til Pari-Kurs (1 Mk. = 89 Øre); Renteindtægter ud over 2000 Mark vil blive udbetalt efter en Skala, dergradvissynkerfrapari-kursned moddagskursen. Smaakapitalister, der har opsparet en Formue, som der har Brug for straks (til Udstyr for en Datter, Uddannelse for en Søn o. s. v.), vil faa op til 5000 Mark udbetalt til Pari-Kurs. Pensionister, Krigsinvalider og andre, som yder offentlig Understøttelse eller Pension, vil ogsaa faa denne udbetalt af den danske Stat og faa den beregnet efter Pari-Kurs. Desuden maa det huskes, at alle Folk, som lever af deres Løn, for Fremtiden vil faa denne udbetalt i Kroner, og Folk, der ejer fast Ejendom, Jord o. s. v., vil jo slet ikke lide Skade ved Markomsætningen, tværtimod Ejendommen stiger i Værdi, og Gælden kan nedsættes til en Niendedel. For højere Formuer end 5000 Mark vil der ogsaa finde en Valutaregulering Sted efter en Skala, der begynder med Pari ved 5000 Mark og derefter gradvis synker, jo større Formuen er. Om denne Skalas nøjere Forløb kan intet bestemt siges, men den danske Stat har beregnet at skulle bruge til denne Valutaregulering omkring 300 Kr. for hver Person i de genvundne Landsdele. Tillidsmanden maa i øvrigt have sin Opmærksomhed henvendt paa Valutaspørgsmaalets videre Udvikling, ligesom der paa Tillidsmandsmøderne vil blive givet Oplysning derom. Da Hn jæ < ip k5 De politiske Forhold i Danmark. r^anmark er et Kongerige, men Kongen har ingen afgørende Indflydelse paa Landets Styrelse, som er i Hænderne paa Ministeriet, der altid er i Overensstemmelse med Rigsdagens(Folketingets) Flertal. Regeringen

20 14 igsdagtn Den lovgivende Forsamling er Rigsdagen, som bestaar af et Folketing og et Landsting. Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25. Aar og har Valgret fast Bopæl i Landet. Valgret til Landstinget har de samme, blot er Aldersgrænsen her 35 Aar. Antallet af Folketingets Medlemmer er omtrent 140, af Landstingets 72. Alle Folketingets Medlemmer vælges af Vælgerne, 18 af Landstingets Medlemmer vælges af det forrige Landsting. (Der er forelagt et Lovforslag, som blandt andet vil nedsætte Valgretsalderen.) 4 Partier Der findes i Danmark fire omtrent lige store politiske Partier, Landbopartiet Venstre, Socialdemokratiet, det radikale Venstre og det konservative Folkeparti (nævnt i Rækkefølge efter Størrelsen). Regeringen er udgaaet fra det radikale Venstre, alle Ministre tilhører dette Parti undtagen Arbejdsministeren, som er Socialdemokratiets Repræsentant i -Regeringen. Ministeriet støtter sig til det radikale Venstre og Socialdemokratiet, som tilsammen har Flertal i Folketinget og nøjagtigt Halvdelen af Vælgerne bag sig. Kommunalt Det kommunale Selvstyre er i Hænderne paa Selvstyre Borgerrepræsentationen i København, Byraadene i Købstæderne og Sogneraadene paa Landet. Borgerrepræsentationen i København vælger 5 Borgmestre og 5 Raadmænd, som tilsammen udgør Magistraten ; Byraadet i Købstæderne vælger Byens Borgmester, og Sogneraadets Arbejde ledes af Sogneraadsformanden. Valgret til disse kommunale Raad har alle de Folketingsvælgere, som ikke er i Restance med Betaling af Skatten. Rolig udvikling Hele dette politiske System er fremgaaet af en rolig og sund, demokratisk politisk Udvikling, som begyndte allerede i 1839, da de raadgivende Stænderforsamlinger oprettedes, og ikke gennem blodige Revolutioner og pludselige og gennemgribende Omforandringer som det nuværende tyske System. Modsætningerne er paa ingen Maade saa store som mellem de tyske politiske Partier, der spænder lige fra Junkerparti til Spartakister;

21 15 den almindelige politiske Grundopfattelse er, uanset Partipolitikken, demokratisk. Social Lovgivning i Danmark (og Tyskland). I Modsætning til den tvungne tyske Sygeforsik- * ring med dens stærke Afhængighed af Staten er de danske Sygekasser" frivillige Sammenslutninger under Ledelse af Bestyrelser, der vælges af Medlemmerne selv. Mens i Tyskland kun egentlige Arbejdere, Folk, der har Ansættelse under en Arbejdsgiver, har Adgang og Forpligtelse til Optagelse i Sygeforsikringen, har enhver Dansk, der ikke har for store Indtægter, Ret, men ikke Forpligtelse til Optagelse i Sygekasserne. I Tyskland betaler Arbejdsgiverne 1 / 3, Arbejderen 2 af Kontingentet, i Danmark betaler Stat og Kommune en langt større Del af Kontingentet end i Tyskland Arbejdsgiverne, Medlemmerne Resten, gennemsnitlig 6 9 Kroner aarlig. Sygeforsikringens Ydelser er i de to Lande nærmest ligestore (gratis Lægehjælp, Sygehusophold, Operationer, Sygebefordring, Sygedagpenge, Pengehjælp ved Fødsler, og i mange danske Sygekasser Tandudtrækning, Bind, Bandager, kunstigelemmer o.s.v.) 1 Tyskland kan Personer over 65 Aar, efter af have klæbet" Forsikringsmærker i 24 Aar, faa udbetalt en Alderdomsrente paa gennemsnitligt 174 Mark aarlig. I Danmark har enhver over 60 Aar, som er trængende til Hjælp, Ret til en Understøttelse, der svarer til, hvad der til enhver Tid behøves til den understøttedes og hans Families nødvendige Underhold. Vedkommende skal ikke have indbetalt en Øre i Forvejen eller klæbet et eneste Mærke, og Understøttelsen er dog ingen Almisse, men den paagældendes simple Ret som Borger i det danske Samfund. Understøttelsen var i 1917 i Købstæderne gennemsnitlig Kroner, i Landdistrikterne over 300 Kroner, og i mange Byer er der indrettet hyggelige og smukke Alderdomshjem med gratis Ophold. Understøttelsen uddeles af de folkevalgte kommunale Raad. sygehjælp

22 Enkehjacip 16 \ Tyskland kan Enken efter en Mand, der har klæbet" saa længe, at han selv vilde have kunnet kræve en Invaliderente, opnaa 47 Mark aarlig for det første Barn, 29 Mark for hvert af de andre, og hvis hun er arbejdsudygtig, for sig selv 94 Mark aarlig. Efter den danske Enkebørnslov har en Enke, hvis Indtægter ikke overstiger 800, 700 eller 600 Kroner, efter som hun bor i København, Købstæderne eller Landkommunerne, Ret til 150 Kr., 120 Kr. og 90 Kr. for hvert Barn under 4, 12 og 14 Aar, uden at der skal have fundet den ringeste Indbetaling Sted i Forvejen. Invalidehjælp Der kan regnes sikkert med, at der i den nærmeste Tid i Danmark vil blive gennemført et Lovforslag, ifølge hvilket enhver ubemidlet Mand eller Kvinde, hvis Erhvervsevne paa Grund af Sygdom eller lignende er væsentlig svækket, har Ret til en Understøttelse, der svarer til, hvad der til enhver Tid behøves til den understøttedes og hans Families nødvendige Underhold eller til Kur og Pleje i Sygdomstilfælde. Omkostningerne skal bæres halvt" af Stat, halvt af Kommune. I Tyskland er som bekendt Krigsinvalideunderstøttelsen utilstrækkelig og Arbejdsinvalideunderstøttelsen endnu mere utilstrækkelig og afhængig af forudgaaede Indbetalinger. (Før Lovens Gennemførelse i Danmark paatager Hjælpekasserne" sig Invalideforsorgen.) Ab der- 1 Danmark er enhver Arbejdsgiver forpligtet ulykkesforsikring til for egen Regning (med Statsunderstøttede for mj n(j re Arbejdsgivere) at holde enhver af sine Arbejdere ulykkesforsikret (for Eksempel Arbejdere, Funktionærer, Kontor- og Butikspersonale, Tyende o. s. v.). Loven, som bygger paa, at vedkommende er Sygekassemedlem, hjemler derfor kun den skadelidte Krav paa Ydelser, som Sygekassen ikke giver, som f. Eks. særlig Sygebehandling, Dagpenge fra den 14. Uges Forløb, hvor Sygekassedagpengene hører op og i andre Tilfælde Staten træder til; i Tilfælde af Invaliditet en Udbetaling af en Sum, der f. Eks. for fuld Invaliditet svarer til 10 X Aarsindtægten, og ved Død Udbetaling af en Dødserstatning paa 5 X Aarsindtægten.

23 17 I Tyskland omfatter Ulykkesforsikringen langt færre Arbejdere (f. Eks. ikke Kontor- og Butikspersonale) og giver ikke Kapitaludbetalinger, men Aarsrente i Tilfælde af Invaliditet (for fuld Invaliditet 2 /s a f Aarsindtægten) og i Tilfælde af Død (V 5 af Aarsindtægten til Enken og 1 j- 0 til Børnene). Den tyske Aarsrente er ganske vist større end den aarlige Rente af den udbetalte danske Kapital, men Systemet i Danmark er sikkert bedre; Kapitalen kan anvendes til Indkøb af en Butik, en Landejendom, en Livrente e. 1. og paa denne Maade indbringe langt mere aarligt, end den tyske Aarsrente beløber sig til. De danske Arbejdsløshedskasser, som omfatter Arbejdsiøshedssaa godt som alle Haandværkere og industrielle hjæl P Arbejdere samt en Mængde Landarbejdere, har i mange Aar, ogsaa i Krigen, løst sine Opgaver fuldt ud. Som Eksempel paa den Hjælp, der udbetales, kan nævnes, at en Arbejder med 5 hjemmeværende Børn under 15 Aar kan regne med en maanedlig Understøttelse paa i alt 240 Kr. Halvdelen af Arbejdsløshedskassernes Indtægter udredes af Stat eller Kommune, Resten af Medlemmerne, gennemsnitlig 12 Kroner aarlig. Alle Ekstra-Udgifter som Følge af Dyrtiden er blevne udredede af Staten. Staten yder endvidere Laan til Fiskere ved. Hjælp tii Indkøb af Baade og Redskaber og til smaa Land- Flsk mænd Hus brugere til Oprettelse af Husmandsbrug. En ganske særlig social Foranstaltning, som Hjælpekasser kun findes i Danmark, er de kommunale Hjælpekasser, som understøtter de værdige trængende i deres Bestræbelser for at holde sig fri af Fattigvæsenet. Kassernes Bestyrelse vælges ved Forholdstalsvalg med almindelig kommunal Valgret. Arbejdsforhold i Danmark. Angaaende Arbejdsvilkaarene og Arbejdsløn- ** ningerne i Danmark henvises Tillidsmanden til det uddelte Hefte om Arbejdslønninger i Danmark, der selvfølgelig for at kunne gøre rigtig

24 Nytte maa læses sammen med Heftet om Levnedsmiddelpriser i Danmark", fordi det kun paa denne Maade bliver klart, hvor meget den anførte Løn i Virkeligheden er værd. De flensborgske Borgere, som paa Afstemningsdagen stemmer for Danmark, er i deres fulde og frie Ret dertil; de fører dem selv, deres Familie og deres By bort fra et krigshærget og besejret Lands mørke og haabløse Udsigter ind til den lyse Fremtid, der venter det Land, som, urørt af Krigen og Ven med alle Nationer, har alle Fremtidsmuligheder for sig. De stemmer sig ind til et sundt, humant og demokratisk Samfund, med gode Arbejdsvilkaar og rolige politiske Forhold, de redder deres By fra Ruin og giver den tilbage til dens gamle Moderland.

25 \->»x b»»\ 1 l-l 1 A A A UJj * Die Arbeit des Vertrauensmannes. r^ie dänische Agitationsarbeit vor der Abstimmung in Flensburg ist in der Weise geplant, daß die Hauptarbeit und ein sehr wesentlicher Anteil an der Verantwortung für das Resultat auf die Vertrauensleute, welche freiwillig ihre Hülfe angeboten haben, entfällt. Es ist deshalb die unabweisbare Pflicht jedes einzelnen Verlrauensmannes, in der kurzen Zeit, über welche die Arbeit sich erstreckt, seine ganze Energie und Arbeitskraft um die Aufgabe, die er auf sich ge- vernommen hat, zu sammeln : zu den Versammlungen Sammlungen, zu kommen, zu denen er eingeladen-wird, gründ- Flu R scbriften. lieh die Flugblätter zu studieren, die verteilt Zeit " n8en werden, von dänischer wie von deutscher Seite, und mitzufolgen in dem, was in den Zeitungen der Stadt, besonders in Flensborg Avis" und Unser Land", erscheint und für seine Arbeit von Bedeutung ist. Die Agitationsarbeit unter den Bewohnern Langsame, des Distrikts, der dem Vertrauensmann zugeteilt sorgfältige und worden ist, muß langsam,sorgfältig und systematisch s ys temil ' sche ausgeführt werden. Versuchen Sie, soweit möglich, s itaaon * erst die Betreffenden kennen zu lernen, erbieten Sie sich vielleicht, für die Familien, die Kinder zur Erholung in Dänemark gehabt haben, Briefe nach Dänemark zu schreiben. Wenn Sie selbst mit den Betreffenden nicht in Verbindung kommen können, dann bitten Sie einen anderen Dänischgesinnten, Sie einzuführen, oder verabreden Sie in solchen Fällen ein enges Zusammenarbeiten zwischen Ihnen und dem andern Dänischgesinnten. Sie müssen auch mit den weiblichen Vertrauensleuten zusammenarbeiten.

26 2 Ist jemand da, mit dem man nichts anfangen kann, oder erhält man die Antwort, daß sie deutsch sein und bleiben wollen, kann man sie bitten, die dänischen Flugblätter zu lesen, indem man höflichst darauf hinweist, daß es zweckmäßig ist, den gegenseitigen Standpunkt zu kennen, da wir ja in allen Fällen Haus an Haus wohnen müssen, ob Flensburg nun deutsch oder dänisch wird, zusammen- Suchen Sie überhaupt Verbindung mit den arbeit mit Dänischgesinnten in Ihrem Distrikt (eine Liste ^Dänis'h rcn ü^er Mitglieder ^es Wählervereins in jedem Distrikt gesinnten.les w ' r(^ an die i n Frage kommenden Vertrauensleute Distrikts ausgehändigt werden) und beginnen Sie in engem Zusammenwirken mit diesen eine langsame und vorsichtige Beeinflußung jedes einzelnen Wählers im Distrikt, dringen Sie mit der Zeit immer mehr auf die Betreffenden ein, aber beginnen Sie erst die kräftige und draufgehende Agitation ca. 14 Tage vor der Abstimmung. Beantwortung Über jede Frage, die Sie nicht selbst bevon Kragen antworten können, können Sie Aufklärung im Wahlkontor, Toosbiiystr. 7, einholen. Die Frage wird entweder gleich beantwortet oder notiert und am nächsten Tage beantwortet werden. Als Grundlage für die Aufklärungsarbeit können Sie die folgenden Angaben benutzen. Die geschichtliche Grundlage für die Abstimmung. on alters her und ununterbrochen bis 1864 hat V Flensburg zum dänischen Königreiche gehört. Viele Meilen südlich von Flensburg, am Dannewerk und an der Eider, geht die alte Völkergrenze zwischen Jiiten und Sachsen, zwischen dänisch Runensteine und deutsch. Alle Runensteine, die nördlich dieser Linie gefunden worden sind, tragen dänische Inschrift. Die alte Stadtmauer in Rendsburg trug Eklerstcin bis 1806 die lateinische Inschrift: Eidora terminus imperii Romani", übersetzt: Die Eider ist die Grenze des römischen (deutschen) Reiches."

27 3 Und das alte Wappen an Flensburgs Nordertor ist dänisch. Die geographischen Namen nördlich diesergeographisch«linie sind dänischen Ursprungs mit den dänischen Namen Endungen -um, -by, -lund, -strup, -toft, -holm, im Gegensatz zu den Namen südlich der Linie mit den deutschen Endungen -büttel, -dorf, -berg, -tal u. s. w. Nördlich der Linie haben wir die typisch nor- Personendischen Personennamen mit der Endung -sen, namen z. B. Hansen, Thomsen u. s. w.; südlich der Linie sind die Namen typisch deutsch. Nördlich der Linie sind die Häuser im däni- Baustil sehen Vierkant"stil gebaut, mit dem Wohnhaus für sich und den Wirtschaftsgebäuden und Ställen in besonderen Gebäuden, die Hauslängen rechtwinklig dazu aufgeführt; südlich der Linie sieht man das Sachsenhaus mit Wohnräumen, Ställen und Wirtschaftsräumen in demselben Gebäude. Die Sprache nördlich des Dannewerk war Sprache dänisch bis um 1800; aber die dänische Regierung hatte deutsche Kirchensprache und zum Teil deutsche Unterrichtssprache in den neuerrichteten Gemeindeschulen eingeführt. Das Ergebnis war, daß die dänische Volkssprache allmählich verdrängt wurde. Die Einwohner Flensburgs sprachen größtenteils schon frühzeitig plattdeutsch. Aber die Gesinnung der Flensburger war dänisch und Gesinnung Flensburgs Bürger waren plattdeutschsprechende dänische Patrioten, die bei den Ständeversamm- Plattdeutsch lungswahlen dänisch stimmten und während des s P reche de Besuches Friedrich des Siebenten in der Stadt p^oten mit Begeisterung den dänischen König in Reden und Gesang huldigten. Als die dänischen Soldaten unter großen Strapazen in der kalten Februarnacht vom Dannewerk zurückgingen, pflegten Flensburgs Bürger sie aufs liebevollste während der kurzen Rast vor dem Abmarsch nach Düppel. Und 1867, ein Jahr nachdem Preußen im Flensburg 5 des Prager Friedens der dänischen Bevölkerung stimmte Schleswigs das Versprechen der Selbstbestimmung damsch 18b ' gegeben hatte, stimmte Flensburg bei der ersten

28 4 Wahl dänisch, trotz der großen Auswanderung Dänischgesinnter und der Einwanderung deutscher Beamten, trotz dreijähriger Fremdherrschaft und großem Wahldruck (1989 Stimmen auf den dänischen Kandidaten gegenüber 1756 auf die beiden deutschen). Dänemarks Wenn die dänische Regierung auf der Recht Friedenskonferenz ihr unbestreitbares Recht gefordert hätte, wäre Schleswig unzweifelhaft bis zum Dannewerk an Dänemark gefallen, wie Elsaß- Lothringen an Frankreich gefallen ist. Aber die dänische Regierung, der dänische Reichstag und der nordschleswigsche Wählerverein haben gewünscht, daß die Bevölkerung selbst entscheiden solle, welchem Land sie angehören will. Landesverräter!" Wenn eingeborene, stimmberechtigte Bürger in der vor der Eroberung dänischen und dänischgesinnten Stadt Flensburg in der Regel Söhne oder Enkel dänischer und dänischgesinnter Eltern oder Großeltern dafür stimmen, daß die Stadt zu dem Land zurückkehren soll, von dem sie geraubt worden, ist dieser Standpunkt ein natürlicher und vollkommen verantwortlicher. Eine 55jährige Herrschaft nach einer gewaltsamen Eroberung gibt der deutschen Agitation kein Recht dazu, solche Leute als Landesverräter, Fahnenflüchtige oder was man sonst an Schimpfworten erfinden kann, zu bezeichnen. Flensburgs Bürger haben durchaus keine Verpflichtung oder irgendwelchen Grund, dem deutschen Volke dankbar zu sein, zumal da die deutsche Herrschaft keineswegs der Stadt zum besonderen Segen gereicht hat. Flensburgs Vergleicht man die Hauptstädte Süd- und Entwicklung Nordjütlands miteinander, die Entwicklung von unter der Flensburg und Aarhus von 1860 bis 1910, findet herrsch aft man, daß Aarhus von auf Einwohner wuchs, während Flensburg von nur auf stieg, trotzdem dänischgesinnte Flensburger taten, was sie konnten, um der Stadt vorwärtszuhelfen, u. a. durch Anlage der Schiffswerft. Aarhus, das 1860 nur halb so groß wie Flensburg war, ist also jetzt größer. (Die Zahlen von 1919 zeigen sicher einen noch grelleren

29 5 Unterschied; Flensburg hat heute noch Einwohner, Aarhus ist seit 1910 stetig in der Einwohnerzahl gestiegen.) Diese Zahlen sind keineswegs zufällig. Ein Entwickelt) ng Vergleich zwischen süd- und nordjütischen Städten, nord-und südderen Verhältnisse einander gleichen, zeigen noch ^8 S pn er^aine deutlicher, wie schädlich die Preußenherrschaft ' für ganz Schleswig gewesen ist. Hadersleben und Randers, beide an schmalen Föhrden belegen mit ungünstigen Schiffahrtsverhältnissen: Hadersleben , Einwohner; Randers bezw Apenrade und Horsens, beide an offenen Föhrden und in der Nähe der Provinzhauptstadt gelegen: Apenrade 4000 bezw. 8000, Horsens 5000 bezw Tönning, Lemvig und Esbjerg, alle drei mit Schiffahrt in der Nordsee: Tönning 2100 bezw. 3200, Lemvig 750 bezw. 4000, von Esbjerg garnicht zu reden. Die Einwohner Flensburgs haben wie alle Die politischen deutschen Bürger in den 55 Jahren unter so un- Verhältnisse freien politischen Verhältnissen gelebt wie kein der 55 J ahre zweites zivilisiertes Volk, während Dänemark in derselben Zeit eine ruhige und gesunde, stark demokratische politische Entwicklung durchgemacht hat. Flensburg hat in zwei großen Kriegen für Deutschland bluten müssen; und nach dem letzten Krieg, der Flensburg 2000 frische junge Bürger gekostet und ihm hunderte von hilflosen Invaliden gegeben hat, nacü 4 Jahren Hunger und Not und mit dem Verlust der stolzen Flensburger Handelsflotte vor Augen ist es jetzt die Absicht der deutschen Agitation, Flensburg in das hoffnungslose, triste Elend, das fürs ganze deutsche Volk zu erwarten ist, hineinzureißen. Wenn die deutsche Agitation, um die Wähler Schieswigin der reinen und klaren Frage dänisch oder holst einismus deutsch" zu verwirren, den Schleswigholsteinismus wieder hervorgräbt, ist dieses nur ein plumper Wahltrick. Seitdem Preußen, das 1864 Dänemark den Krieg erklärte, um den Schleswigholsteinismus zu unterstützen, nach dem Friedens-

30 6 schluß ohne weiteres die Kriegsabsicht außer Acht ließ und Schleswig und Holstein einverleibte, ist der Gedanke eines freien und selbstständigen Schleswig-Holstein tot gewesen. Und unter den heutigen Verhältnissen ist es ausgeschlossen, daß er wieder ins Leben gerufen werden kann, denn die dänischen Nordschleswiger werden nie zu einem schleswig-holsteinischen Staat mitgehen; sie stimmen dänisch und wünschen volle und ungeteilte Aufnahme ins dänische Reich. Die Wahl steht zwischen dänisch und deutsch und ist leicht zu treffen für einen jeden, der die Wahrheit über die Zukunft beider Länder zu wissen bekommt. Erzbergers Aussagen Die wirtschaftliche Lage Deutschlandsjund Dänemarks Deutschland hat in vier Jahren alles eingesetzt, um den Krieg zu gewinnen, und jetzt, nach der vollständigen Niederlage, melden sich die Folgen. Deutschlands wirtschaftliche Lage ist so verzweifelt, daß es einem allgemeinen Staatsbankerott wahrscheinlich nicht- entgehen kann. Reichsfinanzminister Erzberger leitete seine Finanzrede in der Nationalversammlung, 12. Aug. ^en Worten ein: Niemals zuvor hat die Welt eine so große Finanznot gesehen wie die, welche augenblicklich in Deutschland herrscht." Und weiterhin sagte er: Selbst wenn die Deutschen sich noch so viel einschränken und wie chinesische Kulis leben, werden sie nicht im Stande sein, die Riesensummen aufzubringen, um die es sich hier handelt." Deutschlands Es verhält sich so, daß Deutschlands Staats- Staatsschuiden schulden, die vor dem Kriege sich auf 5 Milliarden beliefen, nach Erzbergers Berechnung am 1. April Milliarden ausmachen werden. Hierzu kommt die Kriegsentschädigung an die Entente, deren Größe noch nicht festgesetzt ist. Der englische Minister Chamberlain hat mitgeteilt,

31 7 daß Deutschland allein für das Jahr Milliarden in Gold an die Entente bezahlen soll, und der französische Finanzminister berechnet, daß die Entschädigungsforderungen im ganzen Milliarden betragen werden. Die deutschen Staatsschulden sind somit im Laufe des Krieges auf das Hundertfache gestiegen. Selbst wenn man die Kriegsentschädigung nur auf ca. 200 Milliarden anschlägt, betragen die Schulden des deutschen Reiches pro Kopf ca Mark. Dazu kommen die Schulden aller Einzelstaaten, die während des Krieges ungeheuer gewachsen sind. Dänemarks Staatsschulden betragen ungefähr 300 Kr. pro Kopf. Der einzige Weg aus der Misere heraus ist Deutsche eine gewaltige Steuerplünderung des deutschen steuer- Volkes. Die Ausgaben des deutschen Reiches P lunderu g und der Einzelstaaten für 1919 waren auf ca. 24 Milliarden berechnet, wovon allein 10 Milliarden zur Verzinsung der inneren Schulden gebraucht werden. Die 24 Milliarden können nacn Ansicht der Regierung durch Steuererhebung herbeigeschafft werden, aber es ist klar, daß der Etat zu niedrig angesetzt war, daß die Summe auf keinen Fall hinreicht. Allein für das Jahr 1919 hat die Regierung eine Nachbewilligung von 40,6 Milliarden verlangt. Diese Summe soll durch Anleihen gedeckt werden. Die Kriegsentschädigung ist noch garnicht mit in Berechnung gezogen. Dazu kommt, daß die Schulden auf die Dauer nicht immer wieder nur verzinst werden können, sondern auch abgetragen werden müssen. Es sind noch schwerere Steuergesetze nötig, einige davon sind schon geplant oder auch eingeführt: Einkommensteuer und Umsatzsteuer, eine Erbschaftssteuer bis zu 70 Prozent der Erbschaft und eine teilweise Konfiskation des Vermögens, das sogenannte Reichsnotopfer. Aber wie hart auch die Steuergesetze werden, so gibt es doch Grenzen für die Leistungsfähigkeit des deutschen Volkes. Das deutsche Volksvermögen wurde vor dem Kriege auf 350 Milli-

32 8 Maatsarbeit Sc^uTdeV Papiergeld arden berechnet, und der Krieg hat sicher 100 Milliarden verschlungen. Die Steuerplünderung muß deshalb in einer unübersehbaren Reihe von Jahren fortgesetzt werden; nicht allein Deutschlands Vermögen, sondern auch die Einnahmen ^ deutschen Bürger werden für eine Reihe von Jahren mit draufgehen. Die deutschen Bürger werden," wie ein deutscher Finanzmann es in besonders anschaulicher Weise ausgedrückt hat, durch eine Reihe von Jahren gezwungen sein, von den 6 Wochentagen 4 Tage für den Staat zu arbeiten." Die dänischen Staatsschulden sind während <Jes Krieges von 370 Millionen auf 900 Millionen gestiegen, hauptsächlich, weil der dänische Staat während des Krieges große Summen zur Linderung der Teuerung durch Preisregulierung, Teuerungszulagen an Staatsbeamte u. ä. angewandt hat. Aus demselben Grunde sind die Steuern gestiegen, aber es besteht Einigkeit im dänischen Reichstag darüber, nach und nach die Teuerungsveranstaltungen abzuwickeln und dadurch die Steuern zu ermäßigen. Ein Vergleich zwischen dänischen und deutschen Steuern ist zwecklos, teils weil Deutschland viele indirekte Steuern hat, Dänemark fast keine und es sind ja nur direkte Steuern, die in einem Vergleich mitgerechnet werden aber ganz besonders, weil die dänischen Steuern die Ausgaben decken, während die Steuern Deutschlands notwendigerweise ins Unendliche steigen werden, sobald die Abwickelung der deutschen Konkursmasse ihren Anfang nimmt. Während des Krieges hat der deutsche Staat, um die Karre im Rollen zu halten, Berge von Papiergeld ausgegeben, ohne hinreichende Golddeckung dafür zu haben. Deutschlands Vorrat an Gold repräsentiert nur 2 1 / 2 Prozent des ausgegebenen Papiergeldes; Dänemark hat 46 Prozent Golddeckung, 13 Prozent mehr, als in der Regel verlangt wird.

33 9 Die Ernährungsverhältnisse sind noch immer Ernährungsschlecht in ganz Deutschland. Um Stimmung verhältnisse zu schaffen, hat die deutsche Regierung Flensburg ganz besonders mit Zufuhren begünstigt. Wenn man nach Berlin, ja blos bis Schleswig fährt, wird man sich überzeugen können, daß die Verhältnisse dort viel schlechter sind. Ein Korrespondent des Berliner Lokal-Anzeigers" schrieb vor einigen Wochen in einem Artikel, daß Flensburg gemessen an unseren eigenen Verhältnissen eine geradezu glänzende Verpflegung besitzt". Deutschland hat schon wichtige Kohlenbe- Kohlenmangel zirke abgegeben und wird durch zukünftige Volksabstimmungen solche noch abtreten müssen. Es hat keine Mittel dazu, um sich Kohlen im Ausland zu kaufen, muß vielmehr vorläufig Kohlen an die Entente liefern; in diesem Winter und in den kommenden wird es unter dem furchtbarsten Kohlenmangel zu leiden haben. Die Straßen in deutschen Städten sind dunkel, wie es auch in Flensburg war, bis die zunehmenden Diebstähle und Räubereien und wohl ganz besonders die Furcht vor dem Abstimmungsresultat die Anbringung von Bogenlampen veranlaßten. Die Züge sind ohne Beleuchtung und kalt, die Kohlenrationen für die privaten Häuser teuer und unzureichend. Alles öffentliche Material, Eisenbahmaterial Aufu. a., ist während des Krieges verschlissen ohne g ebrau chtes erneuert zu werden; um Kartoffeln und Kohlen Material zu transportieren, hat der ganze Eisenbahnbetrieb 10 Tage ruhen müssen und ist seitdem nur in geringem Umfange wieder aufgenommen worden. Deutschlands unendliche Armut und der Unwille der Westmächte gegen den deutschen Handel werden bewirken, daß die Verhältnisse sich spät auf allen diesen Gebieten bessern werden. Die Ernährungsverhältnisse und die Kohlen- Die verhäitversorgung Dänemarks sind in guter Ordnung, nisse in und das öffentliche Material ist in gutem, er- Dänemark neuertem Zustande.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Der Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana

Der Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk DEUTSCHE TAGESZEITUNG IN DÄNEMARK 30. JUNI 2011 Wir lieben Fußball Paulina(14) aus Ghana Es gibt nichts Besseres als Fußballspiele anzuschauen! Naja, außer man

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN Der goldene Westen ÜBERSETZUNG For de fleste borgere i DDR var Vesttyskland»Der goldene Westen«. Man kunne jo købe alt når man havde penge. Man kendte især Vesten fra fjernsynet, og dér så man i reglen

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe.

1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe. sein i nutid sein i datid haben i nutid haben i datid ich bin ich war ich habe ich du hatte. werden i nutid ich werde werden i datid ich wurde 1 20 eins zwei drei 10 tabellen zehn zwanzig dreißig.. tal

Læs mere

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

1. SEIN i nutid (præsens)

1. SEIN i nutid (præsens) 1. SEIN i nutid (præsens) 1. Er ist in der Stadt. 2. Wir oft in Österreich. 3. du morgen zu Hause? 4. Jan und Lara im Wald. 5. Das Wetter meistens schön in Italien. 6. Die Familie dieses Jahr in England.

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren. Ernst-Ullrich Pinkert Dänen in Berlin Ein berühmter deutscher Schlager aus dem Jahr 1951 hat den Titel Ich hab noch einen Koffer in Berlin. Thema des Liedes ist die Sehnsucht nach Berlin, die besonders

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Dansk Tysk Kære Hr. Direktør, Sehr geehrter Herr Präsident, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Tysk Dansk Sehr geehrter Herr Präsident, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Sehr geehrter Herr, Formel, mandelig modtager,

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

DANSK-TYSK KULTURPOLITISK TOPMØDE og underskriftsceremoni Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig

DANSK-TYSK KULTURPOLITISK TOPMØDE og underskriftsceremoni Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig DANSK-TYSK KULTURPOLITISK TOPMØDE og underskriftsceremoni Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig DEUTSCH-DÄNISCHES KULTURPOLITISCHES SPITZENTREFFEN und Unterschriftenzeremonie Kulturvereinbarung Sønderjylland

Læs mere

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare

Læs mere

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt 1. Titel des Projekts / Projekttitel 2a) Verantwortlicher Partner in Deutschland/ Ansvarlig partner

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bilag III / Anlage III

Bilag III / Anlage III Bilag III / Anlage III 29.6.2012 MÅL FOR KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG ZIELE FÜR DIE KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG Udvalget for kultur, kontakt og samarbejde har prioriteret nedenstående

Læs mere

Tillidmandens Arbejde.

Tillidmandens Arbejde. Tillidmandens Arbejde. et danske Agitationsarbejde før Afstemningen D i Flensborg er planlagt paa en saadan Maade, at den største Del af Arbejdet og en meget væsentlig Del af Ansvaret for Resultatet falder

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Rapporten Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Spørgsmål til det afsluttende gruppearbejde. 1. Hvorledes skabes der et samlet overblik over de tyske og danske

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Tv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster.

Tv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster. Titel Tema: Fag: Målgruppe: Rechtsradikalismus, Familie, Freundschaft, Zugehören Tysk 9.-10. klasse QR-kode Fører til posten i mitcfu Alle fotos er fra tv-filmen Tv-film, ZDF, 31.01.2017, 42 min, med danske

Læs mere

Landsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet,

Landsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet, Landsholdet 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre Med: SdU-landsholdet, FC Angeln 02 (Schleswig-Holstein-Liga) TSB Flensburg - ETSV Weiche Flensburg II - IF Tønning - IF Stjernen Flensborg (Verbandsliga)

Læs mere

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen!

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Buchungsinformation KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Nach dem Aufwärmen und einer kurzen Einführung

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Jan-Christoph Napierski Den Danske Ambassade i Berlin * * * Foredrag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 23. oktober 2007 Berlin-

Læs mere

INTERREG arrangement om kommunikation og PR. INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit

INTERREG arrangement om kommunikation og PR. INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit INTERREG arrangement om kommunikation og PR INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit 08.09.2010 INTERREG-Sekretariatet / Das INTERREG-Sekretariat Hans-Ulrich Bühring, hubuehring@eanord.de

Læs mere

Lübecker Weihnachtsmarkt

Lübecker Weihnachtsmarkt Lübecker Weihnachtsmarkt Was? Lübecker Weihnachtsmarkt Wann? 3. Dezember 2015 von 7.30 Uhr bis 21.00 Uhr Wo? Treffpunkt: Skolen på la Cours vej Læringsmål 1. At få et indblik i den tyske julekultur og

Læs mere

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind Screening i tysk Navn: Vejledning Start med at læse teksten på side 1. Lav herefter de efterfølgende opgaver. Du skal lave alle opgaver. Du har 75 minutter til at lave screeningen. Tilladte hjælpemidler

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

16748-1. A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1.

16748-1. A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1. 16748-1 AKKU xxv A x 1 B x 2 C2 x 1 C1 x 1 C3 x 1 E1 x 2 D1 x 1 E2 x 4 D2 x 1 F x 1 Senest revideret: Letzte Änderung: 10-2014 G x 14 Ø4 x 80 X 8 50 x 50 H2 X 90 II X 4 I2 X 12 Ø4 x 40 Ø125 Ø8 x 80 Læs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe

Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe Im Rahmen der Zusammenarbeit mit der Partnerschule Ribe Katedralskole, wurde am 24.01.2018 ein Sprachtag Deutsch an der FPS-Niebüll abgehalten.

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

LOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning

LOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning LOLA RENNT Et undervisningsforløb til film og bog Lærervejledning LOLA RENNT handler om Lola, der løber for livet, nærmere bestemt kæresten Mannis liv. Han skal bruge en masse penge meget hurtigt, ellers

Læs mere

Ansøgning Reference Brev

Ansøgning Reference Brev - Åbning Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt Kære Fru., Formel, kvindelig modtager, navn ukendt Kære Hr./Fru., Formel, modtager navn og køn ukendt Sehr geehrter Herr, Sehr geehrte Frau, Sehr

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Vorwort // Forord. Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC. Året rundt med Professor dr. ABC. Impressum // Kolofon

Vorwort // Forord. Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC. Året rundt med Professor dr. ABC. Impressum // Kolofon MaleB Vorwort // Forord Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC Frühling, Sommer, Herbst, Winter. Erst hat der Professor Dr. ABC seine Wintermütze auf, dann trägt er Badehosen und plötzlich braucht er wieder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Handelsgymnasiet i Roskilde, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

O. Sternal, V. Hankele. 4. Magnetismus

O. Sternal, V. Hankele. 4. Magnetismus 4. Magnetismus 4. Magnetismus 4.1 Magnete und Magnetfelder Magnetfelder N S Rotationsachse Eigenschaften von Magneten und Magnetfeldern Ein Magnet hat Nord- und Südpol Ungleichnamige Pole ziehen sich an,

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Wallstickers Wandsticker

Wallstickers Wandsticker Wallstickers Wandsticker Færdige motiver eller design selv Dette er et lille udvalg af vore mest solgte Wallstickers. Men vi har mange flere motiver og forslag i vores online katalog. Alle Wallstickers

Læs mere

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen & Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

GRÆNSELØBET 2010. Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km GRÆNSELØBET 2010

GRÆNSELØBET 2010. Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km GRÆNSELØBET 2010 Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km ATLETIK & MOTION ANMELDUNG UND INFORMATION: www.grenzlauf.dk VORTRAINING JEDEN MONTAG um 18.00 Uhr bei den Grænsehallerne WILLKOMMEN ZUM GRENZLAUF

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Lektion 3. A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag

Lektion 3. A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag Lektion 3 A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag I går var Gert i Braunschweig. Da var det mandag. I dag er det tirsdag, og han ligger i en seng i København. I morgen vågner Gert i en fængselscelle, men det

Læs mere

Deutschland und andere deutschsprachige Länder

Deutschland und andere deutschsprachige Länder Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Padborg, den

Padborg, den Padborg, den 13.11.2017 Dato: Torsdag den 2. november 2017 kl. 15.30 Referat: Arbejdsmarkedsudvalg Referent: Andrea Graw-Teebken Sted: Regionskontor & Infocenter, Lyren 1, DK-6330 Padborg Bilag: TOP 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere aus: 1864 Menschen zwischen den Mächten 1864 Mennesker mellem magterne Herausgegeben von / udgivet af Rainer Hering und / og

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

ikg - Interkommunalt erhvervsområde Slesvig- Schuby

ikg - Interkommunalt erhvervsområde Slesvig- Schuby ikg - Interkommunalt erhvervsområde Slesvig- Schuby Exposé Nr. 10387 Kontakt Burkhard Otzen 0049 (0)461 99 92-233 otzen@wireg.de Objekt Det interkommunale erhvervsområde Slesvig- Schuby (~Interkommunales

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 13 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk fortsættersprog, niveau B GWE/ANJ

Læs mere

Esben Dreesen

Esben Dreesen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Handelsgymnasiet Ribe Uddannelse HHX Fag og niveau Lærer e- mailadresse Hold Tysk A Esben

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Mr. Adam Smith Smith Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ

Mr. Adam Smith Smith Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ - Adresse Mr. J. Rhodes Rhodes & Rhodes Corp. 212 Silverback Drive California Springs CA 92926 Amerikansk adresse format: Vejnummer + Vejnavn Bynavn + forkortelse af staten + Postnummer Mr. Adam Smith

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen collection 2007 2008 søren holst Erik Ole Jørgensen fredericia.com collection 2007 2008 collection 2007 2008 collection 2007 2008 Børge mogensen hans j. wegner rud thygesen & johnny sørensen nanna Ditzel

Læs mere

Fredagsnyt d. 2. juni, Kære alle. Tillykke til årets konfirmander!

Fredagsnyt d. 2. juni, Kære alle. Tillykke til årets konfirmander! Fredagsnyt d. 2. juni, 2017 Kære alle Tillykke til årets konfirmander! I sidste weekend, på Kr. Himmelfartsdag, blev de sidste af de 13 elever i 7. klasse konfirmeret og sammen de havde en dejlig Blå mandag

Læs mere

Der erste Schultag

Der erste Schultag Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk Artikel Der erste Schultag Die Lehrerinnen Pia Frank (l.) und Gabriele Ferg (r.) mit den Nulltkla sslern: hinten v. l.: Mikkel Markus Houlberg Andersen, Victoria

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff 28. 11. 2015. Rønnebæksholm Næstved

Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff 28. 11. 2015. Rønnebæksholm Næstved Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis kultkit-kickoff 28. 11. 2015 Rønnebæksholm Næstved Velkomst Begrüßung Linda Frederiksen Kulturudvalgsformand i Næstved Kommune Vorsitzende

Læs mere

Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder

Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder MÅL: At styrke mit ordforråd i tysk At kunne lave en quiz om jul på tysk At kunne skrive og indtale en samtale om jul på tysk INDHOLD: Indhold 4 Find juleord

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,

Læs mere

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Neonweiß. Kopiark 28. Die Jahreszeiten

Neonweiß. Kopiark 28. Die Jahreszeiten Kopiark 28 Neonweiß Lyt til sangen og syng med. Skriv, hvilken årstid sangen foregår. Skriv, hvilke ord der bruges til at beskrive årstiden: Neonweiß gießt sich die Sonne übers Eis. Schattenlos eiskalte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Karen Nylev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sprogtilegnelse: Være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

Sprogtilegnelse: Være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer Fag: Målgruppe: Tysk 9.-10- klasse ARD, 2011 år, 90 min. Billederne i vejledningens bilag er fra tv-udsendelsen. Filmen omhandler den unge Liz, som pga. uoverensstemmelser med sin mor er bosat på en kostskole.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Service und Zuvorkommenheit

Service und Zuvorkommenheit Service und Zuvorkommenheit Wertbox : Die Zimmer Nr. 52 59, 101 119, 201 214 haben eine Wertbox im Schrank. Den Code bekommen Sie am Empfang gegen eine Gebühr von DKK 25,-. Spielplatz : Der Spielplatz

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Opgave 2: Levevilkår på landet.

Opgave 2: Levevilkår på landet. Opgave 2: Levevilkår på landet. Opgaveformulering: Med udgangspunkt i oplysninger fra mindst to fremstillinger om perioden skal du gøre rede for levevilkårene på landet i Danmark i perioden o. 1850-1900.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B Maja Foged HH15Tysk1

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet. Dansk Kirke i Sydslesvig

Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet. Dansk Kirke i Sydslesvig Dansk Kirke i Sydslesvig Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet Dansk Kirke i Sydslesvig HVILKEN MENIGHED? Spørg præsten i det område, hvor du bor. Adresse: se adresselisten side 5. HVORDAN

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere