Strategi for vision bevæg dig for livet i Fredensborg Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for vision bevæg dig for livet i Fredensborg Kommune"

Transkript

1 Strategi for vision bevæg dig for livet i Fredensborg Kommune

2 Side 2 af 16

3 Strategi for vision bevæg dig for livet i Fredensborg Kommune Indledning Rigtig mange dyrker sport og motion i Fredensborg Kommune. I foreninger, aftenskoler, motionsrum, fitnesscentre, byrum og naturområder. Kommunen har et rigt fritids- og idrætsliv, som skaber gode oplevelser, aktiviteter der begejstrer, livsglæde og fællesskab. Befolkningens sports- og motionsvaner ændrer sig gennem livets faser. Der kommer flere selvorganiserede idrætsudøvere. Foreningsidrættens sociale dimension og forpligtende fællesskaber er med til at skabe social sammenhængskraft. Og sport og motion spiller generelt en vigtig rolle for sundheden. I Fredensborg Kommune er der politisk vilje til at udvikle og understøtte fritids- og idrætslivet til glæde for endnu flere borgere. Det ses blandt andet i de store investeringer, der i de seneste år er foretaget i forhold til udbygning af kommunale fritidsfaciliteter fx Humlebæk Idrætscenter, anlæggelse af to kunstgræsbaner og atletikstadion i Fredensborg. Fritids- og Idrætsudvalget fremlægger denne strategi, som er en udmøntning af Fredensborg Kommunes kultur- og idrætspolitik. Strategien bygger videre på kommunens idræts- og folkeoplysningspolitiske visioner samt på strategien for Fremtidens Fredensborg Kommune. Der ud over bygger den på Fredensborg Kommunes Sundhedspolitik, som er en tværgående politik, der har til formål at fremme den generelle folkesundhed blandt borgerne. Strategien foreslår en række initiativer, som skal være med til at opfylde Fredensborg Kommunes mål for vision , at der kommer flere fysisk aktive borgere i kommunen både i foreningsregi og i befolkningen generelt frem mod Målet vil vi opnå ved at fokusere strategisk på to indsatsområder: Foreningsudvikling og Den selvorganiserede idræt. Under hvert indsatsområde er der forskellige veje at gå. Under foreningsudvikling foreslås følgende initiativer: Udviklingsforløb for foreninger, Idræt for socialt udsatte børn og unge samt idrætssvage grupper, Optimeret anvendelse af faciliteter, Oprettelse af foreningsportal og Samarbejde. Under den selvorganiserede idræt foreslås følgende initiativer: Åbne mere op for lån af lokaler, Formidling af faciliteter, Støttepunkter og mulighed for udfoldelse og Grænsekrydsende samarbejde. Side 3 af 16

4 Vision Bevæg dig for livet Inspiration til dette strategioplæg er hentet hos Danmarks Idræts Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), der har indgået en partnerskabsaftale under navnet Bevæg dig for livet. DIF og DGI har formuleret en fælles vision , som grundlæggende handler om, at flere danskere skal være fysisk aktive i hverdagen. Målsætningen for den fælles vision er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Det fremgår af det nuværende regeringsgrundlag, at også regeringen vil arbejde for, at der fortsat er en meget stor del af befolkningen, der dyrker motion og idræt og er aktive i en forening lige fra børn til seniorer. Regeringen deler DIF s og DGI s målsætninger om, at i 2025 skal 50 pct. af danskerne være medlem af en idrætsforening, og 75 pct. af befolkningen være idrætsaktive. I Bevæg dig for livet er der fokus på en række idrætter, som er gået sammen på tværs af DGI s og DIF s specialforbund. Det er badminton, cykling, fitness, fodbold, floorball, håndboldfitness, løb og tennis. Udover idrætterne er der fokus på tre områder; Bevægelse i skolen, Foreningsudvikling og Samarbejde med kommunerne. Formålet med indsatsen Bevægelse i skolen er at understøtte implementeringen af skolereformens ambitioner på idræts- og bevægelsesområdet på alle landets skoler og at understøtte samarbejdet mellem foreninger og skoler. Indsatsen vedrørende Foreningsudvikling omfatter uddannelse og kompetenceudvikling af foreningsledere samt inspiration til udvikling af nye og mere fleksible foreningstilbud og hjælp til rekruttering af frivillige. Indsatsen til styrkelse af Samarbejde med kommunerne omhandler en særlig aftale med 15 udvalgte kommuner. Kommunerne forpligter sig i en 5-årig samarbejdsaftale til bevidst i hele sit virke og på alle forvaltningsområder at arbejde for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive. Side 4 af 16

5 Danskernes motions- og sportsvaner Ved opstart af DGI s og DIF s fælles projekt var status på landsplan, at 68 procent af befolkningen var idrætsaktive, og 41 procent var medlem af en idrætsforening. Status er fastlagt på baggrund af Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes motions- og sportsvaner, som fortages hvert fjerde år. Hvis den nationale målsætning skal opfyldes, skal medlemstallet på landsplan øges med , og flere skal være fysisk aktive i hverdagen sammenlignet med i dag. Den seneste undersøgelse og måling af Danskerne motions- og sportsvaner 2016 viser, at den samlede andel af idrætsaktive for første gang, siden målingerne startede i 1964, er faldet beskedent. Det er således et ambitiøst mål, hvilket organisationerne da også erkender. Det kræver derfor, at alle aktører på området, herunder kommunerne bakker op om visionerne, hvis det skal lykkedes. Danskernes motions- og sportsvaneundersøgelse 2016 viser, at de største megatrends blandt børn er fodbold, svømning, gymnastik, rulleskøjter, skateboard, løbehjul, løb, trampolin, håndbold og badminton. Megatrends blandt børn foregår hovedsageligt i foreningsregi, men også selvorganiseret. De største megatrends blandt voksne er gymnastik, vandreture, svømning, løb, styrketræning og aerobic. Gymnastik skiller sig ud fra de øvrige ved primært at være en foreningsaktivitet, mens de øvrige megatrends ofte foregår selvorganiseret. Børn bruger primært de traditionelle idrætsfaciliteter som idrætshaller, gymnastiksale og boldbaner til at dyrke deres aktiviteter. De fleste voksne dyrker deres aktiviteter i naturen, på veje og i fitnesscentre. Status idræt og motion i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune er der ca indbyggere i 5 bysamfund. Hvis visionen skal opfyldes her i kommunen, skal borgere være idræts- og motionsaktive og skal dyrke idræt og motion i en forening i år Kommunens ca. 140 folkeoplysende foreninger har ca medlemmer. Nogle borgere er medlemmer af flere foreninger og tæller derfor med flere gange. Der ud over består de folkeoplysende foreninger af mange forskellige typer foreninger. Medlemstallet tager ikke hensyn til aktivitetstyper. Blandt de folkeoplysende foreninger, er der en bred vifte af foreningsaktiviteter inden for både bevægelse og kultur. Side 5 af 16

6 Ifølge undersøgelsen Sundhedsprofil er 36 procent af borgerne i Fredensborg kommune fysisk inaktive. Andelen af fysisk inaktive er højere end gennemsnittet for regionen. Hvis disse tal anvendes til at estimere andelen af fysisk aktive borgere, betyder det, at ca flere borgere skal være fysisk aktive for at nå de 75 procent. Undersøgelsen viser endvidere, at borgerne er godt tilfredse med både de indendørs (78 procent) og udendørs (68 procent) faciliteter i kommunen. Hele 98 procent angiver at have let adgang til grønne områder, mens 95 procent har let adgang til cykel- og gangstier. På spørgsmålet om, hvor borgerne oplever en barriere for at være mere fysisk aktive, angives økonomi og det sociale aspekt at have betydning. Der er 71 procent af de adspurgte borgere, som angiver, at de gerne vil være mere fysisk aktive, så billige tilbud med fokus på det sociale kan sandsynligvis bidrage til både bedre sociale relationer og mere fysisk aktivitet. Mål og indsatsområder i strategi for vision i Fredensborg Kommune Fredensborg Kommunes mål for vision er, at der kommer flere fysisk aktive borgere i kommunen frem mod Det mål vil vi opnå ved at fokusere strategisk på to indsatsområder: Foreningsudvikling og den selvorganiserede idræt. Fredensborg Kommune har et mangfoldigt og rigt fritids- og foreningsliv. Der vurderes, at være et potentiale i at få flere inaktive borgere i kommunen til at bevæge sig i foreningsregi. Foreningerne tilbyder typisk billigere tilbud end private tilbud og har fokus på fællesskabet og det sociale. Der vil derfor i strategien for vision i Fredensborg Kommune blive fokuseret på indsatsområdet foreningsudvikling. Nogle borgere ønsker selv at bestemme, hvor, hvornår og hvordan, der skal motioneres. Der vurderes ligeliges at være et potentiale i at få flere til at være fysisk aktive på egen hånd eller sammen med venner og familie i kommunen. Derfor vil der som det andet indsatsområde i strategien blive fokuseret på de selvorganiserede idrætsudøvere. Det er ikke ambitionen, at kommunen skal leve op til visionens nationale mål. DGI s og DIF s indsatsområde Bevægelse i skolen er ikke medtaget som indsatsområde i denne strategi. I regi af partnerskabet Gang I Fredensborg er der gennem årene gennemført flere forskellige kompetenceudviklingsforløb til fremme af fysisk aktivitet for lærere og pædagoger. Skolen i Virkeligheden formidler og understøtter kontakten mellem foreninger og skoler. 1 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Side 6 af 16

7 Det er forskelligt, hvor udbredt samarbejdet er. Flere lokale skoler og dagtilbud er allerede langt fremme med foreningssamarbejdet. Der vurderes ikke at være ressourcer til at indgå i en 5-årig samarbejdsaftale med DIF og DGI om at arbejde på tværs af alle forvaltningsområder. Strategiens indsatsområde for at få flest mulige borgere til selvorganiseret at være fysisk aktive omhandler tværfagligt samarbejde mellem kommunens administrative centre. Side 7 af 16

8 Foreningsudvikling i Fredensborg Kommune Overordnet er målet med foreningsudvikling at få flere aktive medlemmer i foreningsregi frem mod år Vi ønsker at ruste kommunens idrætsforeninger til at imødekomme megatrends, de stigende ønsker og krav i befolkningen. Foreningerne er med til at skabe en fælles identitet, hvor alle har mulighed for at samles i meningsfulde fællesskaber til forskellige aktiviteter. I den seneste undersøgelse af danskerne motions- og sportsvaner oplever foreningsidrætten en stagnation eller lille tilbagegang i 2016 i forhold til Mange foreninger er tilbøjelige til at gøre tingene, sådan som man altid har gjort. Samtidig angiver foreninger i undersøgelser, at det er blevet svære at tiltrække og fastholde både nye og gamle medlemmer, ledere og instruktører. Kommunen ønsker at understøtte foreningerne til at kunne følge med tiden og imødekomme krav og ønsker om mere fleksible og relevante tilbud til fremtidens motions- og idrætsudøvere ved at sætte fokus på udvikling af foreningslivet. Kommunen har de senere år sammen med Fritidsforum afholdt diverse debatmøder, kurser og temamøder for hele fritidslivet. Senest afholdt Fritidsforum temamøde om anerkendelse og rekruttering af frivillige. Formålet med temamødet var at give fritidslivet redskaber til at motivere, fastholde og rekruttere frivillige ledere, trænere og instruktører. Omkring 30 repræsentanter fra fritidslivet deltog. Tilbagemeldingerne fra fritidslivet var blandt andet, at det kunne være gavnligt at flere fra samme forening deltager sammen. Det ville styrke bestyrelsen, der i højere grad efterfølgende ville kunne sparre og udvikle foreningen. Forslag til mulige veje til at understøtte foreningerne til fremadrettet at rekruttere flere frivillige og aktive medlemmer er f.eks.: Udviklingsforløb for foreninger Vi ønsker at styrke den enkelte idrætsforening ved at tilbyde individuelle udviklingsforløb. Et forløb, som tager afsæt i den enkelte forenings behov, udfordringer og potentiale. Foreningerne udvælges efter vurdering af potentiale for udvikling af aktiviteter og medlemstal samt lyst til at deltage. Det er typisk bestyrelsesmedlemmer eller andre foreningsledere som indgår, og DIF eller DGI stiller konsulenter til rådighed for sparring hele vejen gennem udviklingsforløbet. Side 8 af 16

9 Udviklingsforløbene skal bidrage til at skabe klarhed og få nye øje på, hvordan foreningen kan arbejde, så grundlaget for tilgang af medlemmer og frivillige styrkes. Der arbejdes fx med at: o Optimere driften, så der bliver overskud til at udvikle o Engagere flere frivillige o Uddanne trænere og instruktører o Starte nye aktiviteter og mindske frafald Idræt for socialt udsatte børn og unge samt idrætssvage grupper Vi ønsker at ruste idrætsforeninger til at kunne rekruttere og fastholde socialt udsatte børn og unge samt idrætssvage grupper ved at tilbyde kompetenceudvikling og samarbejde. Socialt udsatte grupper dyrker fortsat mindre motion end resten af befolkningen. Så hvis vi for alvor skal have flere til at være fysisk aktive, skal vi have endnu mere fat i disse grupper. Socialt udsatte børn og unge vil gerne være aktive og en del af fritidslivet. Der er derfor et potentiale i at få flere udsatte børn og unge til at være aktive i foreningsregi enten på særlige hold eller ved at indgå i almindelige foreningstilbud. Derved sikrer vi hjælp til socialt udsatte børn og unge, så også de har mulighed at deltage i udfordrende og udviklende idrætstilbud og opleve de sociale og kulturelle fællesskaber i foreningslivet. Vi har allerede indgået samarbejdsaftaler med Red Baret og Sammenslutningen af unge med handicap (SUMP) om børn og unges deltagelse i almindelige foreningsaktiviteter. Der ud over har vi indgået samarbejde med DGI om Jump for Fun, for børn og unge, som ikke kan indgå i et almindeligt foreningstilbud. De tilbydes i stedet at gå til aktiviteter på hold særligt oprettet til dem i foreningerne. Idrætssvage grupper har behov for tilskyndelse, hvis de skal dyrke idræt og motion. Samtidig vil netop denne gruppe have stor fordel af deltagelse i idrætten, herunder de sociale og sundhedsmæssige gevinster idrætten kan give. Vi vil høste erfaringer fra disse projekter og fortsat opsøge og indgå samarbejder med organisationer, andre typer af foreninger, frivillige m.fl., der kan understøtte at socialt udsatte børn og unge og idrætssvage grupper rekrutteres og fastholdes i foreningsregi og selvorganiseret. Side 9 af 16

10 Der ud over vil vi sikre, at foreninger og instruktører tilbydes målerettet kompetenceudvikling for at kunne tage imod og fastholde børnene og de unge og idrætssvage grupper. Optimeret anvendelse af faciliteter Vi ønsker, at kommunens fritidsfaciliteter anvendes optimalt. Dette er en forudsætning for, at det folkeoplysende fritidsliv kan tilbyde medlemmer mulighed for et aktivt og alsidigt fritidsliv. Der opleves pres fra kommunens idrætsforeninger på halkapaciteten og idrætsfaciliteter i kommunen. En stigning i antal medlemmer vil sætte yderligere pres på halkapaciteten og andre idrætsfaciliteter. Samtidig viste fritidsfacilitetsundersøgelsen i kommunen fra 2013 og mange andre tilsvarende undersøgelser fra andre kommuner, udarbejdet inden for de sidste tre år, at kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud, primært fordi der er booket tid, der ikke benyttes. Der kan være flere grunde til at planlagt tid ikke benyttes, fx at foreninger ikke melder tider fra, som de ikke skal bruge, da de frygter ikke at kunne få tiderne igen, hvis behovet opstår på et senere tidspunkt. Der ud over kan træning aflyses, f.eks. ved sygdom hos træneren, stævne eller kamp udenbys. Der er derfor behov for at ændre holdning og adfærd hos foreninger. Der gennemføres en proces med aktører på fritidsområdet om det gældende regelsæt for lån af lokaler, for at afklare om der eventuelt skal udarbejdes nye regler. For yderligere at understøtte en mere optimal brug af faciliteter implementerer kommunen et nyt lokalebookingsystem i løbet af Systemet skal give bedre overblik over ledige faciliteter og gøre det lettere at afbooke tider, der ikke skal anvendes, så de kan komme andre til gode. Ud over et godt system kræver det også adfærdsændringer i foreningerne. Det tager tid og kræver dialog mellem foreninger, administrationen og hallerne. Det vil derfor være et fokuspunkt i dialog og workshops med foreningerne omkring det nye lokalebookingsystem og fordelingsprocedurer. Det er en udfordring for mange kommuner at sikre, at de eksisterende idrætsfaciliteter udnyttes fuldt ud. Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut gennemfører et treårigt forskningsprojekt Fremtidens Idrætsfaciliteter - drift, ledelse og organisering, der løber frem til og med Undersøgelsen skal komme med anbefalinger til, hvad kommuner og idrætsfaciliteter kan gøre for at optimere deres Side 10 af 16

11 drift, ledelse og organisering. Vi følger projektet og deltager løbende på konferencer, der afholdes som en del af projektet. Efter afslutning vil der blive taget stilling til, om der eventuelt er grundlag for at foreslå justering eller ændring i Fredensborg Kommunens måde at drive idrætshaller og -faciliteter. Oprettelse af foreningsportal Vi ønsker at skabe overblik over kommunens foreninger, så det er let for nye og gamle borgere at finde lige den aktivitet man ønsker eller muligheder i ens lokalsamfund. Med det nye digitale lokalebookingsystem er der mulighed for at foreninger gratis kan markedsføre sig selv og deres aktiviteter, hold og medlemsskaber gennem en fælles foreningsportal. Portalen skal give kommunens borgere et samlet overblik over foreninger. Samarbejde Vi ønsker at samarbejde med fritidslivet for at skabe mest mulig effekt sammen med foreningerne. Kommunen vil fortsat arbejde med at understøtte netværk samt fremme sparring og samarbejde mellem foreningerne både inden for og på tværs af idrætsgrene og geografiske områder. Samarbejde på tværs i fritidslivet, mellem kommune, foreninger, aftenskoler og selvorganiserede og på tværs af bysamfund er vigtig for udviklingen af fremtidens fritidsliv. Vi vil fortsat tilbyde fritidslivet at deltage i fælles temamøder, foredrag og kompetenceudvikling inden for de afsatte budgetrammer for at give ny inspiration, motivation og mulighed for at netværke. Side 11 af 16

12 Den selvorganiserende idræt Overordnet er målet at få flere fysisk aktive borgere frem mod år Kommunen rummer mange kommunale motions- og idrætsfaciliteter og støttepunkter, der frit tilgængeligt kan anvendes af selvorganiserede. Det gælder først og fremmest udendørs aktivitets- og motionsfaciliteter, som fx motions- og legerummet Glenten, motionsredskaber ved Humlebæk Idrætscenter, løbe- og cykelruter, svømmebane og -anlæg, mountainbike rute, Mikkelborg multibane, beachvolley i Nivå, disc golfbane, skateboardbaner, strandhåndboldbaner samt bålhytter ved henholdsvis Planteavlsstationen i Humlebæk og Dageløkke Skov. Befolkningens idrætsvaner ændrer sig med blandt andet et stigende antal selvorganiserede idrætsudøvere. Det sætter fokus på tilgængelighed, kendskab, multifunktionalitet og kapacitet af motions- og idrætsfaciliteter. Med ønsket om at øge befolkningens idrætsdeltagelse skal vi samarbejde med de selvorganiserede, så deres behov inddrages og varetages i kommunens planlægning, fx initiativerne i Fremtidens Fredensborg Kommune. Det er væsentlig for den samlede idrætsdeltagelse, at initiativer til at fremme den selvorganiserede idræt, fx løb, vandring, boldspil og cykling prioriteres. Kommunen har i mange år arbejdet med at skabe let adgang til natur og grønne områder. Borgernes tilfredshed med tilgængeligheden kan som tidligere nævnt aflæses i Sundhedsprofil I boligområderne har kommunen desuden i flere år arbejdet med at skabe sundheds- og trivselsfremmende miljøer, der indbyder til fysisk aktivitet, leg og bevægelse. I mere eller mindre grad er faciliteter, der anvises til foreninger og aftenskoler, også tilgængelige for selvorganiserede. Fx er der etableret et støttepunkt for aktiviteter i naturen ved Humlebæk Idrætscenter. Her har selvorganiserede fri adgang til fællesfaciliteter, som fx bad og toilet, i idrætscenteret. Flere anlæg, som fx atletik og boldbaner benyttes også af selvorganiserede, uden at de bookes. Der er også anlæg, der afskærmes og lukkes for selvorganiserede fx tennisanlæg. Med denne strategi ønsker kommunen at få flere borgere til at være aktive på egen hånd eller sammen med venner og familie. Forslag til mulige veje til at understøtte de selvorganiserede idrætsudøvere er f.eks.: Side 12 af 16

13 Åbne mere op for lån af lokaler Vi ønsker i højere grad at give borgere mulighed for at anvende kommunale lokaler og anlæg. Selvorganiserede skal indtænkes ved revision af regler og procedure for lån og tildeling af lokaler og anlæg, så det bliver lettere for grupper eller enkeltpersoner at låne og anvende kommunale faciliteter. Det kan overvejes at åbne op for, at selvorganiserede frit kan benytte og booke visse faciliteter, hvor der ikke er tungtvejende grund til ikke at gøre det. Sådanne grunde kan fx være sikkerhedshensyn, risiko for uhensigtsmæssig brug af anlæg og hensyn til foreningers interesser. Der kan informeres til borgerene og på faciliteterne om, at anlægget frit kan benyttes fx i de tidsrum, hvor det ikke anvises til foreninger, eller blot når der er ledigt. Man kan også lade en hal være åben for alle i et bestemt tidsrum, hvor foreninger og institutioner ikke benytter hallen. Det vil sige, at man lader de selvorganiserede brugere have fortrinsret til faciliteten. Det kunne fx være i skoleferier, eller en fast lørdag aften hver måned. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med de selvforvaltende haller. Åbningstider på faciliteter kan udvides med selvbetjente åbningstimer, så selvorganiserede på egen hånd i fx ydertimer om formiddagen, om aftenen og i weekenden kan få adgang med sundhedskort eller lignende. Fordelene ved at gøre faciliteter mere tilgængelige er, at give borgere let adgang til faciliteter uden forudgående booking, bedre udnyttelse af faciliteter og faciliteterne kan benyttes uden medlemsskab. Desuden skaber det mulighed for at selvorganiserede idrætsudøvere kan blive en del af de foreningsfællesskaber, der typisk eksisterer i og omkring idrætsfaciliteter Ulemperne ved at gøre faciliteter mere tilgængelige er øget slid på faciliteterne, der stiller krav til vedligeholdelse og pleje, eventuelt øget energiforbrug og rengøring, adgangsforhold, risiko for at foreninger mister medlemmer og at det er svært at håndhæve, at alle brugere skal passe på faciliteten, hvis ikke der er opsyn. Formidling af faciliteter Vi ønsker at understøtte at den enkelte borger har mulighed for at orientere sig om hvilke faciliteter og muligheder der findes. Side 13 af 16

14 Vi har blik for udviklingstendenser og teknologier, når vi kortlægger og formidler kommunens mange forskelligartede fritidsfaciliteter og deres anvendelse. Det kan fx være ved produktion af små film, brug af sociale medier, bruchure, QR-koder, bookingportal, apps og skilte eller anden tydeliggørelse på faciliteterne, der fortæller folk, at her kan alle frit benytte faciliteterne. Støttepunkter og mulighed for udfoldelse I forbindelse med anlægsprogrammet Fremtidens Fredensborg Kommune vil vi være opmærksomme på, at støttepunkter understøtter de selvorganiserede idrætsudøvere og giver mulighed for at hele familien kan være aktive sammen, fx ved udvikling af området omkring lergravssøerne i Nivå med aktivitets- og legepladser. Det kan være støttepunkter til udendørs aktiviteter som fx vandring, løb og cykling i skov eller på landevej. Selvorganiserede idrætsudøvere efterspørger mulighed for et mødested, motions- og legeredskaber, at kunne fylde vandflasken, vaske cyklen efter en mudret tur og lignende tiltag. Støttepunkter i nærheden af etablerede idrætsanlæg og - haller skaber desuden mulighed for at selvorganiserede idrætsudøvere kan blive en del af de foreningsfællesskaber, der typisk eksisterer i og omkring idrætsfaciliteter. Indendørs kan der også arbejdes med at udnytte idrætshallernes arealer bedre. Gange, fællesarealer og forhaller kan nytænkes og indrettes ved fx at etablere motorik-, gynge-, krave- og klatreområder, der kan anvendes at både aktive og ventende forældre, søskende m.fl. Grænsekrydsende samarbejde Vi vil indgå nye arbejds- og læringsfællesskaber på tværs af administration for at sikre en helhedsorienteret indsats. Fx samarbejde mellem flere centre om udformningen af byens rum og pladser, adgang til motion i natur samt afholdelse af motionsevents. Også med borgerne vil vi afprøve nye former for samarbejde, hvor borgerne deltager mere aktivt i de enkelte indsatser. Side 14 af 16

15 Side 15 af 16

16 Side 16 af 16

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Hovedpointer fra rapporten: ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Rapport / September Idrætsområdet, Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Idrætsdeltagelsen i Gladsaxe Kommune...

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Aftenens program 18.00 Velkomst v. Kultur- og fritidsudvalgsformand

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015 Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner Version 7 29. august 2015 Hvorfor ny strategi for fritids- og friluftsliv Behov for nye strategier fordi: De eksisterende

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut IDRÆT I GRØNLAND Analyse og anbefalinger Trygve Laub Asserhøj Idrættens Analyseinstitut Konference Fremtidens idræt i Grønland d. 17. august 2016 Oversigt Kort om baggrunden for analysen Analysens resultater

Læs mere

Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse. Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse. Oplev det rå og autentiske Halsnæs Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse Oplev det rå og autentiske Halsnæs FORORD I Halsnæs Byråd er vi stolte over at kunne præsentere denne idrætsstrategi, der skal være styrepind for udviklingen af idrætten

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet IDRÆTSPOLITIK Vejle Kommunes Idrætspolitik 2013-2016 Frivillige - Fællesskab - Aktivitet INDHOLD 14 3 Forord 4 Indledning 5 Temaer 6 Frivillige 10 8 Idrætsfaciliteter 10 Breddeidræt 16 14 Eliteidræt I

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner. Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke

Læs mere

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk DGI Inklusion 1 Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne dgi.dk 2 Indledning Hvordan kommer du eller dit barn i gang med at dyrke idræt i Danmark 3 At gå til idræt er en helt enestående

Læs mere

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk DGI Inklusion 1 Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne dgi.dk 2 Indledning At gå til idræt er en helt enestående mulighed for at danne netværk, finde nye venner, lære sproget og

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE Seminar Anlæg af græsboldbaner KU, Skov & Landskab 30. maj 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE FOLKEOPLYSNING STÅR IKKE LÆNGERE ALENE - er Faaborg-Midtfyns

Læs mere

Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune

Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune 1 of 12 Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune Version 1 - marts 2016 Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune 2016. 2 of 12 INDHOLD Forord... 3 Fritid- og friluftliv

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT 07.03.2017 OPSUMMERING Undersøgelsens hovedresultater VOKSNES IDRÆT OG MOTION 59% af de voksne i Guldborgsund Kommune er idræts eller motionsaktive. Andelen er ikke signifikant

Læs mere

Plancher. Gruppe 1. Gruppe 2. Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune. Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring

Plancher. Gruppe 1. Gruppe 2. Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune. Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring Plancher Gruppe 1 Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring Frivillige løft/anerkendelse Fastholde, udvikle og tiltrække Fordi frivillighed

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse dækker udelukkende de aktiviteter, der foregår på skolerne i hverdagene i uge 35 til uge 40. Arrangementer i weekender er ikke

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde

Læs mere

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND Potentialer - mellem drømme og virkelighed Jakob Færch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Oversigt Lokale og Anlægsfondens STØTTEområde Grønlandske DRØMME og ønsker

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Kampen om fritidsbrugerne. Jørlunde d

Kampen om fritidsbrugerne. Jørlunde d Kampen om fritidsbrugerne. Jørlunde d. 27.1.2017 . Program Baggrund, DGI og forening Bevæg dig for livet . DGI i tal 6.351 medlemsforeninger 1.5 mio. medlemmer 106.000 frivillige 14 landsdele og tæt på

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Simon Rømer Roslyng Indhold i oplæg Ganske kort om bagtæppet ændrede tendenser En række konkrete anbefalinger med fokus på at kunne skabe mere aktivitet

Læs mere

Fitness i det Fri. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Fitness i det Fri. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Fitness i det Fri Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 33 Indhold 1. Introduktion....... 34 2. Projektets aktiviteter......... 35 3. Projektets resultater..... 35 4. Projektets virkning......... 36

Læs mere

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Forord Der har igennem flere år været et ønske om at få udarbejdet en idrætspolitik for Ishøj Kommune, der kan fungere som et effektivt styringsredskab, der kan

Læs mere

Idræt og motion i Faaborg-Midtfyn - udfordringer og muligheder i en landkommune

Idræt og motion i Faaborg-Midtfyn - udfordringer og muligheder i en landkommune Idræt og motion i Faaborg-Midtfyn - udfordringer og muligheder i en landkommune Lene Høsthaab (V), Kultur- og lokalsamfundsudvalget KL Kultur- og fritidskonference, Århus, 9. maj 2017 Faaborg-Midtfyn fakta

Læs mere

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv. Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Samskabelse om aktivt udeliv Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Handleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Handleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Handleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2017-2024 Indhold Handleplan 2017... 4 Spor 1: Et idræts- og fritidsliv i udvikling... 5 Foreningsaktiviteter...

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Peter Forsberg Analytiker Tlf.: 4088 5279 E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Oplæg til debataften HVEM ER IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT? Selvejende institutioner under Kulturministeriet

Læs mere

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med

Læs mere