DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden 1

2 Mads Holst Jensen Det kinesiske fagforeningssystem og de vestlige virksomheder Vi skal være på vagt over for vestlige fjendtlige kræfter, der stædigt forfølger deres planer om at vestliggøre og splitte os. De forsøger at udnytte konflikterne mellem forskellige sociale interesser og faglige relationer som påskud til at knuse alliancen mellem arbejderklassen og fagforeningerne i Kina All-China Federation of Trade Unions (ACFTU) (Zhang 2004) Indledning Kina er blevet verdens fabrik og hermed er vilkårene for fabrikkens ansatte de kinesiske arbejdstagere blevet et anliggende, som verdenssamfundet bør tage stilling til. Det kinesiske fagforeningssystem er kommet højt på den internationale dagsorden, og diskussionerne om det er blevet et vigtigt moment i Kinas integration i den økonomiske globalisering. Denne artikel gør status over problemstillingen og sætter fokus på virksomhedernes tilgange til den. Problemstillingen kan opsummeres sådan: Det kinesiske fagforeningssystem er underlagt regeringsmagten, der står i forbund med Kinas Kommunistiske Parti (KKP). Dette er i strid med fundamentale internationale standarder for frihed i fagforeningsdannelse og overenskomstforhandlinger. Kina tager også afstand fra disse standarder i sin udenrigspolitik. Internt har man formuleret en lovgivning, der tvinger vestlige virksomheder til at indordne sig i systemet, og dette resulterer i et svært dilemma for verdenssamfundet, i takt med at Kina integreres i økonomiske globalisering. Vestlige virksomheder med investeringer i Kina spiller en central rolle i denne proces, og det er af afgørende betydning, hvad de gør og kan gøre for at tackle dilemmaet. Umiddelbart kan virksomhederne vælge at trække sig ud af Kina eller blive med fare for at blive indordnet under systemet. Hvis de vælger at blive, udsætter de sig for kritik fra forkæmpere for arbejdstagerrettigheder, og regeringsorganer får kontrol over dispositioner, der ellers ville være DEN NY VERDEN 2007:4 Det kinesiske fagforeningssystem og de vestlige virksomheder 119

3 DEN NY VERDEN 2007:4 Mads Holst Jensen 120 uafhængige under gængse markedsøkonomiske forhold. Hvis virksomhederne forsøger at omgå systemet, udsætter de sig for kritik fra kinesisk side, og de kan blive udsat for sanktioner. Kort sagt, både alliancesøgende indlemmelse og kategorisk afstandstagen kan lede til, at det kinesiske fagforeningssystem kommer til fuld udfoldelse på virksomheden. Endelig kan virksomhederne forsøge at arbejde inden for systemet med en dialog-baseret tilgang, hvorved de kan være med til at præge systemets indtog på og rolle i virksomheden. I artiklen skitseres de relevante aspekter af det kinesiske fagforeningssystem, hvorefter det diskuteres, hvad vestlige virksomheder gør og kan gøre for at tackle denne problemstilling. Det kinesiske fagforeningssystem Det kinesiske fagforeningssystem omfattes af paraplyorganisationen All- China Federation of Trade Unions (ACFTU). ACFTU tog form under planøkonomien, hvor fagforeningerne havde to hovedfunktioner: at være formidlingsled for KKP og at assistere virksomhedernes ledelse i overholdelse af disciplin og planlægning af forskellige velfærdsaktiviteter. Opmærksomheden på ACFTU er blevet intensiveret i takt med introduktionen af markedsøkonomiske elementer gennem de sidste årtier, og regeringen signalerer vilje til at reformere systemet. ACFTUs forhandlingsmandat er blevet styrket, og vedtagelsen af den reviderede Fagforeningslov (FFL) i 2001 gav ACFTU øgede beføjelser. FFL understreger ACFTUs krav om at repræsentere alle arbejdstagere i alle typer virksomheder og arbejdsgivernes pligt til at respektere dette krav. Fagforeningerne har øget indflydelse på forhold vedrørende arbejdsvilkår, sikkerhed og sundhed, og de har vetoret over for større skift i virksomhedernes forretningsdispositioner ( 38). Med indførelsen af den ny Lov om Ansættelseskontrakter i januar 2008 har fagforeningerne fået et yderligere styrket mandat til at sikre arbejdstagernes rettigheder og indgå i forhandlinger om individuelle og kollektive ansættelseskontrakter. Man ser her ansatsen til noget, der kan udvikle sig til egentlige overenskomstforhandlinger ( 20, Brown 2006, CLB 2007, NPC 2007). Ændringer i ACFTUs ekspansionsstrategier er også udtryk for en vis vilje til at følge med udviklingen i de industrielle relationer. Jagten på nye medlemmer er koncentreret i den hastigt voksende private sektor, som omfatter størstedelen af migrantarbejderne, der anslås at udgøre op mod 10 procent af Kinas befolkning. Med regeringens erklærede ambitioner om at skabe et harmonisk samfund med velfærd for alle er denne gruppe blevet udpeget som en gruppe med særligt behov for ACFTUs beskyttelse, og det officielle mål er at have alle migrantarbejdere organiseret i 2010 (Xiang & Tan 2005; Xinhua 2007).

4 FFL giver hjemmel for disse mere aktive ekspansionsstrategier ( 10, 11), og det er bemærkelsesværdigt, at loven lægger op til, at fagbevægelsen bør ekspandere i mere direkte dialog med arbejdstagerne. Som nævnt ovenfor kørte ACFTUs repræsentanter typisk tæt parløb med ledelsen i de statsejede virksomheder. Denne praksis er delvist overført til de private kinesiske virksomheder, og det forekommer ligefrem, at en repræsentant for ledelsen også beklæder formandsposten i virksomhedens fagforeningskomité. I modsætning hertil understreger FFL, at fagforeninger dannes af de ansatte på frivillig basis ( 2). Loven forbyder repræsentanter for ledelsen at være medlemmer af fagforeningskomiteen og foreskriver ligefrem, at komité-medlemmer skal være demokratisk valgt blandt de ansatte ( 9). Dette stækker ikke kun arbejdsgivernes direkte indflydelse, det betyder også, at ACFTU i princippet kun kan få adgang til en virksomhed, hvis de ansatte først tager initiativ til at danne en fagforening, der sammensættes af demokratisk valgte repræsentanter for de ansatte. ACFTU skal altså i princippet opnå en vis legitimitet blandt de ansatte for at få adgang. Men samtidig med at regeringen signalerer vilje til at nære fagbevægelsens græsrødder, insisterer den fortsat på at bevare sit overherredømme. For det første nægter Kina til stadighed at underskrive de to centrale ILO konventioner 87 og 98, der omhandler arbejdstageres ret til at organisere sig i frie fagforeninger og deltage i overenskomstforhandlinger. Kina har også forbehold for artikel 8, 1, a i Konventionen om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, der omhandler frit fagforeningsvalg (Aron 1999), og FFL beskriver i tre paragraffer, hvordan enhver fagforening skal indlemmes i ACFTU-systemet for at opnå lovlig status ( 10, 11, 12). Loven efterlader heller ingen tvivl om, at fagbevægelsen skal tjene den siddende regeringsmagt ( 1, 4, 5). Ovenstående skitse omhandler primært fagforeningssystemet, som det fungerer internt i Kina. Vi skal nu se på momenterne i mødet mellem systemet på den ene side og den internationale dagsorden og økonomiske globalisering på den anden. Her finder man en variation af tilgange, som fordeler sig på et spektrum Spektret for tilgange til ACFTU Alle berørte organisationer skal forholde sig til udfordringen fra det kinesiske fagforeningssystem, når de søger engagement i Kina. Her er virksomheder, arbejdsgiver- og brancheorganisationer og fagforeninger og regeringer i samme båd. For eksempel bemærker The International Confederation of Free Trade Unions (ICFTU) i sin China Policy, at organisationens medlemmer fordeler sig over et spektrum af tilgange, spændende fra no contacts til constructive dialogue. I den kolde krigs velmagtsdage agiterede ICFTU for en kategorisk afstandstagen fra ACFTU, DEN NY VERDEN 2007:4 Det kinesiske fagforeningssystem og de vestlige virksomheder 121

5 DEN NY VERDEN 2007:4 Mads Holst Jensen 122 altså nul kontakt. Men i erkendelse af Kinas tiltagende integration i den økonomiske globalisering begyndte ICFTU i slutningen af 1990erne at argumentere for, at total isolation af Kina ikke længere var fornuftigt, og at den internationale fagbevægelse ville stå stærkere i kraft af kinesisk deltagelse (Haworth & Hughes 2002: ). ICFTUs China Policy anbefaler nu, at man indgår i critical dialogue med ACFTU (ICTFU 2002). Spektret spænder altså fra forsøg på nul kontakt i den ene ende, over kritisk dialog og konstruktiv dialog. Som spektrets anden yderpol kan man sætte alliance. I det følgende vil jeg først diskutere henholdsvis alliance og nul kontakt som to tilgange, man finder anvendt blandt virksomhederne. Herefter vil jeg diskutere den dialogbaserede tilgang og skitsere diskussionen om virksomhedernes rolle heri. Alliance eller nul kontakt Et stigende antal vestlige virksomheder formulerer såkaldte codes of conduct, en slags etiske regelsæt, som de selv, deres samarbejdspartnere og leverandører skal efterleve. Her finder man oftest respekten for frie fagforeninger højt prioriteret, men hvad skal virksomhederne stille op med denne prioritering, når de opererer i Kina? Kritikerne er ikke i tvivl, virksomheder som opererer i Kina med etiske regelsæt som omfatter retten til at organisere sig, forbryder sig grundlæggende mod deres eget regelsæt, som en repræsentant for The American Federation of Labor and Congress of Industrial Organizations formulerer det (Fishman 2003). I Kina møder virksomhederne skarp kritik fra regerings- og fagforeningsorganer, hvis de forsøger at omgå fagforeningssystemet. Citatet i denne artikels indledning er et eksempel på, hvor skarp kritikken fra ACFTU kan være. Som eksempel på regeringsmagtens kritik kan nævnes en udredning, som Folkekongressens Stående Udvalg offentliggjorde i oktober Udredningen viste, at private virksomheder ofte overtræder FFL, og i præsentationen af udredningen løftede vice-formanden for Det Stående Udvalg, Cheng Siwei, pegefingeren mod vestlige virksomheder: Ligegyldig hvilken type virksomhed, der er tale om, så må den lyde Folkerepublikkens love, fra det øjeblik den har indfundet sig på Folkerepublikkens territorium (Cheng 2004). Hermed sættes virksomhederne skakmat, for så længe de er i Kina, må de nødvendigvis henholde sig til national kinesisk lovgivning, der foreskriver, at virksomhederne må give adgang til Kinas regeringsafhængige fagforeningssystem. Mange virksomheder forsøger at gennemføre en form for nul kontakt ved at påkalde sig mindst mulig opmærksomhed, både fra vestlige kritikere og kinesiske regerings- og fagforeningsorganer. Således havde kun 30 procent af de vestlige virksomheder ACFTU-repræsentation, ifølge

6 officielle kinesiske statistikker fra 2006 (CLB, 2006). Helt praktisk indebærer dette, at virksomhederne undlader at tilskynde deres kinesiske ansatte til at organisere sig. Men hermed udsætter virksomhederne sig for kritikernes mistanke om, at de er grundlæggende fagforeningsskeptiske. Det er ikke denne artikels formål at afdække systematisk, hvorvidt denne mistanke er begrundet, men som nævnt erklærer de fleste codes of conduct i hvert fald stor respekt for frie fagforeninger. Som en bemærkelsesværdig undtagelse udtrykker Wal-Mart åbenlys skepsis over for fagforeninger. Wal-Mart, der af mange betragtes som en meget magtfuld og skruppelløs aktør på den globale scene (Hemphill 2005), fastholder den fagforeningsskeptiske politik globalt og forsøgte også at gennemføre den i Kina. Men i ovennævnte udredning fremhævede Kinas Folkekongres Wal-Marts eklatante mangel på respekt for kinesisk fagforeningslovgivning, og kort tid efter truede Shanghais byregering med sanktioner mod Wal-Marts investeringer (Liu 2004). Wal-Mart valgte efterfølgende at bøje sig for Kinas krav og erklærede, at man ikke ville modsætte sig, at kinesiske ansatte organiserede sig (Barboza 2004). Efter forbilledlige forberedelser kunne ACFTU i juli 2006 proklamere etableringen af den første demokratisk valgte fagforeningskomité i et Wal-Mart supermarked, og godt et år efter var ACFTU repræsenteret på 77 af Wal-Marts 84 supermarkeder i Kina (ACFTU 2007a). ACFTU betegner sejren over Wal-Mart som et historisk gennembrud for fagbevægelsen (ACFTU 2007), og en række vestlige fagforeningsfolk udtrykte også begejstring over, at den kinesiske regering havde formået det, som internationale fagforeningsorganisationer og arbejdstagerrettighedsaktivister ikke havde formået: At tvinge den skruppelløse supermarkedsgigant til at tolerere organiseret arbejdskraft på sine enemærker (Barboza 2004). Men bag begejstringen lurer mindst to bekymringer: en principiel bekymring for, at den sejrende part i styrkeprøven er en alliance mellem den kinesiske regeringsmagt og ACFTU, der ligesom Wal-Mart ikke anerkender arbejdstageres ret til fagforeningsfrihed. Og en anden mere praktisk-strategisk. Wal-Mart-sagen viser således, at forsøg på at bevare nul kontakt til ACFTU kan give svidende bagslag. Det kan provokere regeringen og ACFTU til at statuere et eksempel i form af en magtdemonstration, der tvinger virksomheden til praktisk talt uforbeholden accept af det kinesiske fagforeningssystem. I modsætning til både alliance og nul kontakt forekommer en dialog-baseret tilgang imidlertid at rumme muligheder. Dialogtilgangen De mest udtalte og reflekterede argumenter for at indgå i dialog med ACFTU finder man blandt repræsentanter for den vestlige fagbevægelse, hvor der er en åben, vedvarende og til tider ganske ophedet debat om DEN NY VERDEN 2007:4 Det kinesiske fagforeningssystem og de vestlige virksomheder 123

7 DEN NY VERDEN 2007:4 Mads Holst Jensen 124 emnet. Ligesom ICFTU har Landsorganisationen i Danmark (LO) også valgt en dialogtilgang. 1 LO fremfører fire argumenter for valget: 1) En åben og konstruktiv dialog er forudsætningen for fremskridt og bedre forhold for lønmodtagere; 2) Man kan ikke lukke for globaliseringen ved Kinas grænse; 3) Stadigt flere virksomheder investerer i Kina og for at føre en dialog med virksomhederne, må LO inkludere ACFTU i dialogen; 4) ACFTU ønsker at få et større kendskab til det nordiske arbejdsmarked, herunder blandt andet det danske system for arbejdsløshedsforsikring. Ifølge ICFTU består det kritiske element i dialogmøderne med ACFTU i, at man omtaler krænkelser af arbejdstagerrettigheder og chikane af aktivister, samt at man udtrykker forventning om, at ACFTU udviser vilje til at fungere som en regulær fagforening (ICTFU 2002). LO har også valgt en kritisk dialogtilgang, hvilket ifølge Landsorganisationen betyder, at vi har et åbent forhold til ACFTU, hvor vi udveksler holdninger og synspunkter på faglige forhold. I møder med ACFTU har LO fremført kritikpunkter på linie med ICFTU. ACFTU har afslået LOs tilbud om et udviklingsprojekt inden for tillidsrepræsentantuddannelse, og LO har ikke haft andre egentlige samarbejdsprojekter med ACFTU. Vestlige virksomheder og arbejdsgiverorganisationer har ikke gjort sig bemærket med kritiske udtalelser på overordnet niveau om det kinesiske fagforeningssystems brud på de internationale standarder. Dansk Industri (DI) har ikke fremkommet med nogen udtalelser specifikt om ACFTU, men henviser i stedet til den generelle politik, at DI anbefaler danske virksomheder at overholde national lovgivning på udenlandske markeder. I den aktuelle sammenhæng betyder denne politik blot, at virksomhederne skal acceptere det kinesiske fagforeningssystem, som det er foreskrevet i FFL. Det skal dog understreges, at DI også anbefaler, at virksomhederne faciliterer alternative mekanismer, gennem hvilke de ansatte kan diskutere faglige spørgsmål og få ledelsen i tale. Sidstnævnte anbefaling refererer til et felt i hastig udvikling i disse år. Der er tale om praktiske, resultatorienterede projekter, der henvender sig direkte til arbejdstagerne på græsrodsniveau, og der er udbredt enighed om, at virksomhederne netop her kan og bør bidrage til den dialogbaserede tilgang. Nogle går endog skridtet videre og fremhæver virksomhedernes resultatorienterede bidrag som afgørende. Vi skal nu se nærmere på virksomhedernes arbejde og muligheder inden for dette felt. Virksomhederne og fagbevægelsens græsrødder Vestlige virksomheder har gennem en årrække iværksat forskellige projekter i Kina, der omhandler arbejdstagernes forhold. Projekterne er formuleret inden for rammerne af codes of conduct og Corporate Social Responsibility (CSR), og de omhandler typisk arbejdstid, løn samt sik-

8 kerhed og sundhed (Jensen 2006). Der er store problemer omkring disse forhold, og forsøg på forbedringer er stærkt påkrævede, men projekterne opererer groft sagt med fastsatte mål, som man så forsøger at tilnærme sig på vegne af arbejdstagerne. I modsætning hertil defineres retten til fagforeningsfrihed som en såkaldt enabling right, fordi den ideelt set danner grundlag for arbejdstagernes mulighed for selv at formulere og værne om deres interesser (ILO 1998). En primær forudsætning herfor er, at arbejdstagerne har frihed til og mulighed for at organisere sig på eget initiativ og vælge deres repræsentanter. Netop denne forudsætning rummer store muligheder og lige så store forhindringer, både for den kinesiske regeringsmagt og for verdenssamfundets bestræbelser på at sikre de kinesiske arbejdstagerrettigheder. Som nævnt ovenfor har reformtiltagene i princippet inkorporeret forudsætningen i fagforeningssystemet. Dette kan tolkes som udtryk for en oprigtig vilje til at nærme sig de internationale standarder, men regeringsmagten har også hermed fået muligheden for at kombinere lovtvang med brug af den internationale fagbevægelses kerneargumenter, når man vil indlemme en virksomhed i systemet. I Wal-Mart kommer regeringsmagten således til at fremstå som bastion for de internationale standarder imod den fagforeningsfjendtlige vestlige virksomhed, og de forbilledlige valgprocesser vækker begejstring. Foruden denne kommunikationsstrategiske mulighed giver forudsætningen også helt konkret mulighed for adgang til de virksomheder, som ellers kun ville bøje sig under tvang. Set i dette lys fremstår forudsætningen som et våben i regeringsmagtens bestræbelser på at ekspandere sin kontrol ud i den private sektor, hvor de vestlige virksomheder hører til blandt de mere genstridige. Et ACFTU dokument om demokratisk ledelse understreger således, at den nye lovgivning har gennembrudt grænserne for virksomhedernes ejendomsret, men det indskærpes, at formålet er at styrke de ansattes ret til medbestemmelse (ACFTU 2007c). Disse muligheder udgør forhindringer for virksomheders forsøg på at gennemføre en nul kontakt tilgang. Men forudsætningen rummer også en afgørende forhindring for regeringens bestræbelser på at have fuld kontrol, særligt fordi den jo indebærer en valgproces, hvis komponenter og resultat ikke er givet på forhånd. Netop heraf udspringer virksomhedernes muligheder. DIs anbefaling om at facilitere alternative mekanismer for de ansatte refererer til CSR Kompasset, der blev udarbejdet i samarbejde mellem DI, Økonomi- og Erhvervsministeriet og IMR. Anbefalingen stammer således fra CSR-værktøjet The Human Rights Compliance Assessment (HRCA), som er udviklet af Human Rights and Business Project ved IMR. Et antal virksomheder har fulgt denne eller tilsvarende anbefalinger. Som eksempler kan nævnes the China Capacity Building Project og the Eileen Fisher Project, men de mest kendte og respekterede eksempler er to projekter, som Reebok forestod (Cahn 2003; FRPCC 2002; Hall 2003). 2 Pladsen tillader kun en opsummering af projekternes tre hovedelementer: DEN NY VERDEN 2007:4 Det kinesiske fagforeningssystem og de vestlige virksomheder 125

9 DEN NY VERDEN 2007:4 Mads Holst Jensen 126 1) Valgprocesser: Reebok-projekterne i særdeleshed viser, i hvor høj grad man kan udvikle processerne for valg af komitémedlemmer, der kan tage form som regulære kampvalg efter internationale standarder. 2) Kommunikation: Mange kinesiske virksomheder er kendetegnet ved ringe eller praktisk talt ikke-eksisterende kommunikationskanaler og -procedurer, både vertikalt og horisontalt. Vestlige virksomheder kan overføre mange af deres egne erfaringer med kommunikationskanaler og -procedurer direkte til arbejdspladserne i Kina, hvilket kan afværge, at faglige uoverensstemmelser eksploderer i voldsomme protester, der næsten aldrig løser problemerne. 3) Træning: Flertallet af kinesiske arbejdstagere, herunder særligt migrantarbejderne, mangler en rettighedsorienteret forståelse af faglige forhold og kan derfor ikke formulere deres frustrationer på en hensigtsmæssig måde. Dette er en anden hovedårsag til de eksplosive protester. Bevidsthedsstyrkelse og kapacitetsopbygning er kerneelementer i træningen. Som nævnt afslog ACFTU på overordnet niveau LOs tilbud om et udviklingsprojekt inden for tillidsrepræsentantuddannelse, men det forekommer sandsynligt, af sådanne uddannelsesforløb kan gennemføres på græsrodsniveau som del af de projekter, virksomhederne iværksætter. Konklusion I denne artikel har vi set på det kinesiske fagforeningssystem fra to vinkler. Vi har set på reformvilje og fornyede ekspansionsstrategier. ACFTUs alliance med virksomhedsledelsen udfordres nu af princippet om, at adgangen bør være betinget af de ansattes frie initiativ til at etablere en komité bestående af demokratisk valgte repræsentanter. Med markant styrket mandat og i visse tilfælde endda vetoret i forhandlinger på virksomheden fremstår ACFTU i stigende grad som arbejdstagernes repræsentant i potentielt modsætningsforhold til arbejdsgiversiden. Set fra den anden vinkel afslører systemet imidlertid regeringens ønske om at bevare kontrollen helt ud i kapillærerne af det kinesiske arbejdsmarked og langt ind i den private sektor. I spektret af tilgange til ACFTU rummer både alliance og nul kontakt risikoen for, at det kinesiske fagforeningssystem kommer til fuld udfoldelse på virksomheden, hvorved de relaterede principielle og praktiske problemer består uantastede. Der er udbredt enighed om, at det er urealistisk og uhensigtsmæssigt at fastholde en kategorisk afvisning af det kinesiske fagforeningssystem. Dette har affødt en intens diskussion om mulighederne i en dialogbaseret tilgang, og man begynder at se konturerne af en arbejdsdeling: Repræsentanter for den internationale fagbevægelse konfronterer ACFTU og den kinesiske regering med kritisable forhold ved fagforeningssystemet på det overordnede niveau, og virksomhederne

10 iværksætter praktiske, resultatorienterede projekter, der henvender sig direkte til arbejdstagerne på græsrodsniveau. Noter Mads Holst Jensen er rådgiver ved IMR 1 Oplysningerne om LOs politik og aktiviteter stammer fra personlig kommunikation den 21. februar, 2008 med Erik Nielsen, konsulent i LO, International Afdeling. 2 Imarts 2007 blev der foretaget et studium af forholdene på en af de fabrikker, hvor Reebok fem år forinden havde iværksat sit projekt. Studiet konkluderer, at den proces, Reebok igangsatte, nu praktisk talt er løbet ud i sandet (Lee 2007). Litteratur Aaron N. Lehi China s trade union system under the international covenant on economic, social and cultural rights: is China in compliance with Article 8?. University of Hawaii Law Review vol. 21. ACFTU. 2007a. Trade union work among foreign-invested enterprises in China. mart, ACFTU. 2007b. A brief introduction of the All-China Federation of Trade Unions (ACFTU). 20 September. file.jsp?cid=63&aid=156, ACFTU. 2007c. Chinese trade unions vigorously advance the democratic management among enterprises and institutions with the workers congress system as the basic form. Barboza, David Wal-Mart bows to trade unions at stores in China. The New York Times, 25 November. Brown, Ronald C China s collective contract provisions: can collective negotiations embody collective bargaining. Duke Journal of Comparative and International Law vol. 16, no. 36: Cahn, Doug Statement of Doug Cahn, Vice President, Human Rights Programs, Reebok International, Ltd., before the Congressional-Executive Commission on China. 28 April. Clarke, Simon & Change-Hee Lee The significance of a tripartite consultation in China. Asia Pacific Business Review vol. 9, no. 2: Cheng Siwei (no title)., 23 October, p. 6. DEN NY VERDEN 2007:4 Det kinesiske fagforeningssystem og de vestlige virksomheder 127

11 DEN NY VERDEN 2007:4 Mads Holst Jensen 128 CSC9000T China social compliance 9000 for textile & apparel industry. Beijing, CLB CLB s corporate social responsibility initiatives. CLB Breaking the impasse: promoting worker involvement in the collective bargaining and contracts process. CLB Wal-Mart gets first trade union, official reports say. china-labour.org.hk/en/node/38882, FRPCC China capacity building project occupational health and safety. Final Report of the Project Coordinating Committee, 29 May. igc.org/china3.htm#e, Fishman, Phil Testimony presented to the Congressional-Executive Committee on China. Hall, Amy Promoting worker representation in Chinese factories the SAI approach. Statement to the Congressional-Executive Commission on China. Issues roundtable on freedom of association, July 7. pages/roundtables/070703/hall.php, Haworth, Nigel & Steve Hughes International labour and regional integration in the Asia-Pacific. In Global unions?: Theory and strategies of organized labour in the global political economy, eds. Jeffrey Harrod & Robert O Brien. London & New York: Routledge. Hemphill, Thomas A Rejuvenating Wal-Mart s reputation. Business Horizons vol. 48, no. 1: ICFTU ICFTU China Policy. asp?index= &language=en, ILO ILO declaration on fundamental principles and rights at work. language=en, ITUC List of affiliated organisations. 3rd General Council, December, Washington. List_Affiliates-2.pdf, Jensen, Mads Holst Serve the people! Corporate social responsibility (CSR) in China. Copenhagen Discussion Papers no. 6. Copenhagen: CBS. Lee, Peter Reebok s Chinese trade union experiment: five years on update on the democratically elected union at the Shun Da Sporting Goods Corporation. Lieberthal, Kenneth Governing China: from revolution through reform. New York: W. W. Norton.

12 Liu Sheng , 25 October. NPC NPC misc/ /02/content_ htm, Sun Ruizhe CSC9000T: a uniquely Chinese social compliance management system. Business for Social Responsibility: Leading Perspectives, Summer: Wal-Mart Wal-Mart China celebrates 100th store. Xiang Biao & Tan Shen Does migrantion research matter in China? A review of its relationship to policy since the 1980s. International Journal on Multicultural Societies vol. 7, no. 1: Xinhua, 2007: 11 March. Zhang Junjiu, 2004: ACFTU, 21 December. DEN NY VERDEN 2007:4 Det kinesiske fagforeningssystem og de vestlige virksomheder 129

13 DEN NY VERDEN 2007:4 Mads Holst Jensen 130

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas.

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas. Kódex správania Kó Kódex správania E ode of Conduct Eet ttiset ohjeet Etikos kodeks deksas Kode eks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex enskod iska regler Etisk regelsæ Kodeks p Eettiset ohjeet

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER

UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER LEDELSESPÅTEGNING Hos Euro Code har vi valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med respekt for menneskerettigheder, arbejdstager

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Retningslinjer for ansvarlige investeringer Retningslinjer for ansvarlige investeringer Industriens Pensions politik for ansvarlige investeringer er baseret på Vejledning om ansvarlige investeringer, som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Vejledningen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Agenda 01. Introduktion 02. Baggrund for og kravene til CSR rapportering 03. Hvad omfatter CSR FN s Global Compact og de 10 principper 04. Konkrete eksempler O1. CSR introduktion

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995.

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995. Litteraturliste Boligministeriet, 1995, Byøkologi, bygninger og boliger. Handlingsplan. Maj 1995. Boligministeriet, 1991, Huslejebegrebet. 1991. Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1994, Privat

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

Informationsfolder. For dig, der vil vide mere om Kooperationen. Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark

Informationsfolder. For dig, der vil vide mere om Kooperationen. Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark Informationsfolder For dig, der vil vide mere om Kooperationen Reventlowsgade 14, 2. 1651 København V. Tlf.: 33 55 77 30 kontakt@kooperationen.dk

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

MLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s.

MLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s. MLC 2006 Implementering Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s. Agenda Regelsættet Regeleksempler Implementering Udfordringer Status MLC 2006 Formål Yderligere sikring af søfarendes

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus

Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus Dette regelsæt vil være gældende for klubbens trænere, ledere, forældre, voksne, børn dommere og officials. Programmet er udarbejdet efter Dansk Ishockey Union

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Udgivet af DANSK ERHVERV

Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Internet og e-mail 2008 gode råd om INTERNET OG E-MAIL Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Retningslinjer 3 3. Privat brug af Internet og e-mail

Læs mere

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Resume af inhabilitetspolitikerklæringen 1. Introduktion 1.1. Denne inhabilitetspolitikerklæring konturer hvordan Plus500CY Ltd. ("Plus500" eller "Firmaet")

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

14. Det internationale arbejde. Strategisk mål 14.1:..sætte et aftryk på de beslutninger, der træffes i IOF regi

14. Det internationale arbejde. Strategisk mål 14.1:..sætte et aftryk på de beslutninger, der træffes i IOF regi 14. Det internationale arbejde Strategisk mål 14.1:..sætte et aftryk på de beslutninger, der træffes i IOF regi DOF har ikke haft afgørende indflydelse på beslutninger i IOF men har i de seneste år fokuseret

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere www.fairproces.dk Bo Vestergaard: Foredrag og konsultation med fokus på effektiv ledelse af forandringer PRISVINDENDE PRAKTISK TEORI TIL LEDELSE AF FORANDRINGERteori til involvering af medarbejderne i

Læs mere

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet?

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? Nov 2010; JUC@alectia.com 3010 9708 krhe@man.dtu.dk 4525 6068 DS 26001 2. høring netop slut Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer United Technologies Corporation Indhentning af konkurrencemæssige informationer Introduktion UTC s Etiske Kodeks anerkender at indhentning og brug af informationer om vore konkurrenter er en nødvendig

Læs mere

Udvikling i det internationale metrologisamarbejde. Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S

Udvikling i det internationale metrologisamarbejde. Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S Udvikling i det internationale metrologisamarbejde Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S BIPM Worldwide uniformity of measurements and their traceability to the SI Diplomatisk traktat Meterkonventionen mellem

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere