Sløjd indgår ligeledes i billedkunst samt i natur/teknik på 5. og 6. klassetrin.

Transkript

1 Undervisningsplan for billedkunst, design og håndarbejde, Al Hikma Skolen. Billedkunst og design introduceres fra 1. klasse og afsluttes i 6. klasse. Håndarbejde er integreret i faget billedkunst. Sløjd indgår ligeledes i billedkunst samt i natur/teknik på 5. og 6. klassetrin. Alle klasser tegner skitser, når de er på ture i faget billedkunst og design. I Alle klasser har hver elev en logbog hvori de indsætter opgaver og beskriver arbejdsprocesser og overvejelser i forbindelse hermed i skrift, tegninger og billeder. Skolen har fastsat egne mål efter 3.kl. og 6. klasse for, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne trinvis skal tilegne sig i billedkunst, design og håndarbejde. Disse følger ministeriets Fælles Mål 2009 på Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009 Gennem hele undervisningsforløbet er der fokus på fire centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er): Trinmål efter 3. klasse: Design, fremstilling og produkt Billedkunst og håndværksmæssige arbejdsområder Visuel kommunikation Samfundsmæssigt og kulturelt indhold CKF er Trinmål Undervisningseksempler Design, Eleverne skal efter 3. klasse I løbet af klasse lærer fremstilling og have erhvervet sig en viden om eleverne tværfaglig med dansk bl.a. produkt design og opnået indsigt i den at designe illustrationer til deres kreative designproces fra idé til egen billedbog. Bogen tager udførelse. udgangspunkt i en givet tegning af en mus og en spurv. Hele klassen digter sammen videre på historien. Børnenes forslag til tegninger bliver tegnet på tavlen og de tegner dem ind i deres hjemmelavede bog. Historien fortælles kun med billeder og ikke med ord. De lærer at fortælle om historier i billeder som de ser på. I 3.klasse arbejder eleverne med arkitektur. De lærer om forskellige former for historisk arkitektur og samtids arkitektur. Med 1

2 udgangspunkt i arkitekten Friedensreich Hundertwassers bygninger skal de i grupper planlægge og udføre et bygningsværk med tårne og kupler lavet af paprør, som de selv har indsamlet. Papmache, malertape og udsmykning med akrylmaling indgår også. I denne proces lægges der vægt på det fantasifulde over form og funktion. 3.klasse skal efterfølgende tage digitale billeder af deres tårne, fritlægge tårnene i et digitalt billedprogram og sætte dem ind på et foto af deres skolegård. De skal lære om det hensigtsmæssige i form og funktion. De skal tage stilling til form og funktion og samtale herom. Derefter skal de præsentere billederne af denne nye skolegård til en morgensamling på skolen og fortælle om det hensigtsmæssige /uhensigtsmæssige i bygninger som ikke er skabt til pladsen. I løbet af klasse designer eleverne etiketter til trylledrik. De lærer om de etiketter de er omgivet af i hverdagen på diverse fødevare/medicin og der samtales om hvilke der er indbydende og hvorfor/hvorfor ikke og om hvilke virkemidler der bliver brugt. De skal designe en etiket som med farve og billeder fortæller om trylledrikkens egenskaber og overbeviser om disse. Der skal også være en indlægsseddel med kort tekst som beskriver drikken. Drikken skal gives et navn. (eks.: Fodboldbedst = verdens bedste fodboldspiller ved tre dråber eller Smagshjælpen hæld to dråbe over maden og broccoli får sliksmag, men mister ikke sine sunde egenskaber eller Grøn Verden tre dråber i benzintanken og der udledes ikke giftstoffer...) 2

3 Samtidig genopfriskes farvelæren, da de blander trylledrik i klare glas med vand og flydende ecoline farver. 3.klasse lærer at lave animationsfilm om arkitekturen der omgiver dem til dagligt i samarbejde med professionel animator. Dette er et ud af huset projekt i samarbejde med Karens Minde bibliotek, Kbh. SV. og dansk. 1 klasse har farvelære hvor de laver farvecirklen og lærer at blande ud fra primærfarverne til sekundære og tertiære farver. De laver blandt andet farvebilleder med udgangspunkt i Poul Gernes udsmykninger. 1.klasse laver collage inspireret af kunstneren Karin Olesen. De følger først en opskrift på hvordan Karin Olesen konstruerer sine collager. De skal starte med et fugle lignende væsen af stof rester, farvet/mønstret papir, dagblade m.m. Derefter skal de selv udvikle en ven til den første figur så der opstår et samspil imellem de to i billedplanet. I et efterfølgende forløb skal de konstruere en fantasi fugl af materialer fra køkkenet såsom grydesvamp, æggebakker, karklude, cocktailpinde m.m. Der er ikke en givet løsning men mange og de udfordres til at undersøge forskellige muligheder. De arbejder til klassisk musik og musik for børn. 3.klasse lærer at modellerer menneskelignede figurer og dyr i hvidt modellervoks ud fra billeder og fantasi. Derefter stilles de i skarpt lys. Figurene tegnes med kul, kridt blyant og sort tusch. De lærer at gengive lys og skygge med mellemtoner. Observeret tegning. Tværfagligt med natur og teknik 3

4 lærer 3.klasse om sund kost. De ser billeder af Renæssance kunstneren Giuseppe Archimboldis malerier og skal efterfølgende lave mere simple collager med udklip af fotografier af frugt og grønt arrangeret som ansigter. 2.kl. Lærer at lave pomponer af garn. De bliver til ansigter og dyr når de tilføjer øjne og øre, ben og haler af filt påsat med limpistol. 2.klasse lærer at designe en T-shirt med skabelon af selvklæbende plastikbogbind, tekstil sprayfarve og tekstiltusser. I samarbejde med natur og teknik lærer de at gengive hele fordøjelses systemet på forsiden af deres bluse og bagsiden bliver brugt til frit udtryk med de lærte teknikker = skabelontryk og tekstil tusser. I løbet af klasse arbejder eleverne med landart og laver stenbilleder i park og ved strand. De tager digitale billeder af stenbillederne som bliver efterbearbejdet med oliekridt og akvarel farve. De laver efterfølgende Haiku digte i dansk med udgangspunkt i deres landart. I løbet af klasse lærer eleverne at trykke med æbler, løg og blade samt at lave frottage tryk af blade og andre teksturer i deres nærmiljø. De ser på menneskers første spor hulemalerierne. De lærer om de formodede betydninger af hulemalerierne. De lærer at lave deres egne hulemalerier med jordfarver. De lærer at lave en klippelignende struktur med akryl maling/struktur pasta og de tegner med trækul og jord farver (okker,sienna, m.m.) blandet med fedt samt hvidt kridt. De må ikke gå udenfor farvebegrænsningen, da de skal så tæt på hulemaleriets begrænsninger 4

5 som muligt. De iagttager billeder af dyr fra forhistorisk tid samt plastik fig. af heste og rensdyr og maler dem på deres klippe = karton som de har malet med struktur pasta og 3. klasse laver billedfortællinger fra deres hverdag såsom besøg af en politimand i klassen, sportsdag og min vej til skole i forskellige materialer. 2kl. klasse lærer at konstruere et kryds og bolle spil. Pladen dekoreres i forskellige mønstre og farver. Det ene sæt brikker laves efter instruktion af træklodser i forskellige former. Det andet sæt brikker skal de selv opfinde med de givne materialer og erfaringer fra det første sæt. ( innovation ud fra erfaringer og inden for materialets begrænsning, samt at gentage en form flere gange så den kan genkendes som sammenhørende i en gruppe.) Billedkunst og håndværksmæssig e arbejdsområder Visuel kommunikation Eleverne skal efter 3. klasse have indsigt i materialelære (tempera, akryl, akvarel, kul og kridt, garn, tekstil, flydende/kold og fast/ lim, skrot m. m. samt forskellige sammenføjninger med lim ståltråd tape, pap maché, nål og tråd, vikle, binde, sy m.m. Eleverne skal efter 3. klasse have udfoldet deres kreativitet og udviklet deres evne til at forstå og forklare hvorfor de vælger forskellige virkemidler og løsningsmuligheder indenfor en givet opgave. I 1. klasse lærer eleverne bl.a. om at fedt skyer vand. Der males med oliekridt og derefter med flydende vandfarve (ecoline) I 3.klasse lærer eleverne at sy en dekorativ stjerne, hjerte eller cirkel fyldt med pladevat, som kan bruges til ophæng eller nålepude. I 1. 3 klasse lærer eleverne om farvens virkemidler og hvordan den påvirker os. De lærer hvordan farven ændrer betydning alt efter hvilken sammenhæng den er i. De lærer at fortælle om oplevelser fra deres hverdag igennem billeder. De lærer at bruge deres forestillingsevne til at udtrykke følelser og nye ideer. 5

6 De lærer at samarbejde og bruge hinandens særegne udtryk som en styrke i det fælles projekt. Se eksempler på opgaver herover Samfundsmæssig og kulturelt indhold Billedkundskab Eleverne skal kunne beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler. Eleverne skal efter 3. klasse kende til kubismen og surrealismen. De tidlige hulemalerier og menneskets trang til at afsætte spor og kommunikere via billeder. De skal undersøge og vurdere egne og andres billeder. De skal genkende motivkredse, herunder portrætter, familiebilleder og landskabs billeder. De skal kende til forskellige billedmedier og deres funktioner, såsom tegneserier, plakater, bogillustrationer og digitale billeder. De skal kende til enkelte arkitektur og designudtryk. I1.klasse ser de på hulemalerier. I 3.klasse laver de store fælles billeder af æbler i forskellige størrelser skala - på en baggrund af blå himmel med skyer. (Det regner med æbler) Disse er inspireret af Surrealisten René Magritte. I 2. klasse ser eleverne kubistiske billeder af Georges Braque og Pablo Picasso. De maler selv kubistiske billeder af fragmenterede objekter/stilleben set fra mere end en side på én gang. Trinmål efter 6. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Design, Eleverne skal efter 6. klasse I 4. klasse lærer eleverne tværfaglig fremstilling og have erhvervet sig en viden om med dansk bl.a. at designe produkt design og forstået den kreative illustrationer både som billeder, designproces fra digitalt, som pop-up bøger eller problemformulering over som skulpturer (figurer).i løbet af 6

7 idéudvikling og frem til udførelsen af det endelige produkt. De skal kunne fremstille modeller til en given opgave indenfor design og arkitektur. At kunne tage stilling og foretage kvalitative valg af hvilke materialer, der egner sig bedst til at udtrykke det ønskede. Eleverne skal efter 6. klasse kunne tage kritisk stilling til bæredygtighed, funktionalitet og æstetik. De skal lære at bruge primære værktøjer De skal forstå samspillet mellem ide, planlægning og udførelse. De skal opleve fællesskab og personligt engagement i processen med det visuelle arbejde. De skal kunne fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer klasse lærer eleverne at designe dekorationer til tekander og modellere nye former på tekander. De bliver introduceret for en billedkavalkade af forskellige tekander og de får fortalt historien om Tekanden af HC. Andersen for at forstå de forskellige deles vigtighed og for at sætte gang i forestillinger og samtale om tekandens form og funktion. De sætter form, linier og farve sammen til mønstre på kanden i 2D version.de tegner skitser af form, eksperimenterer med høj, lav, tyk, kantet, rund, oval, knudret, m.m. og eksperimentere med at modellere en tekande efter egen ide i ler. De arbejder til klassisk musik (arbejde med sanser og sansers påvirkning af hinanden) I løbet af klasse lærer eleverne bl.a. om arkitektur fra 18tallet og om samtidsarkitektur. Der bygges modeller af træ, karton,papmaché m.m. De lærer om kunstlegepladser i Kbh. og legepladsernes historie og forskellige synsvinkler på hvad en legeplads kan og de sikkerheds regler der er. De lærer at save, hamre og konstruere legehuse på tur til skrammellegepladsen på Køge Havn. I løbet af klasse lærer eleverne om kunst i det offentlige rum. De besøger KØS-museet for kunst i det offentlige rum, Køge. Her introduceres de til forskellige kunstneres måde at løse opgaver på kunst i det offentlige rum og de vurderer hvad disse kunstnere vil kommunikere. Efterfølgende lærer de i grupper at fremstille et visuelt værk til deres skole som beskriver hvem de er og hvad de finder vigtigt og godt ved deres skole. Dette skal opsættes på deres skoles facade så det kan ses i det offentlige 7

8 Rum. De laver præsentation af deres forslag for klassen og skal argumentere for deres valg af motiv, materialer og virkemidler som de bruger for at få deres budskab frem. De skal skrive en kritisk evaluering af processen om hvad der gik godt og hvad der ikke fungerede i forløbet frem imod deres endelige forslag. Heri skal indgå interview af en elev og lærer på skolen om deres mening om udsmyknings forslagets indtryk på dem. I 4.klasse lærer de om street art og Laver egne versioner af kunstneren Husk Mit Navn hvor de tager stilling til stregens karakter, skala og stedet det opsættes. I 5. klasse lærer eleverne at sy små figurer forestillende f.eks. dyr, zombier eller dukker. Disse dekoreres med broderi og påsyede perler og knapper. De skal selv skitsere/udvikle dukkens form. I 6.kl. Lærer de at strikke små brugsgenstande. 6.klasse lærer om perspektiv og forsvindings punkter. 6.klasse lærer at bygge et vartegn for et sted med træpinde. De lærer at skabe noget interessant, der kan repræsentere et sted indenfor et snævert materiale. De skal fremlægge deres vartegn for klassen og forklare hvad der gør det til et vartegn som huskes ud fra sammenligninger med vartegn i verden. Disse optages på video og de bedste fremvises for hele skolen til morgensamling. 6. klasse besøger Davids samling. Her lærer de om hvad islamisk kunst er. De lærer at fremstille Geometriske mønstre og miniature billeder. De lærer om kunst i en kontekst og dens funktion heri ud fra et 8

9 samfundssyn. De introduceres til den ortodokse kirkes ikoner og ligheder forskelle imellem de to billedtyper. De skal herudfra diskutere billeders funktion i forskellige samfund. 4.klasse lærer at konstruere sammensatte dyr ud fra en introduktion til sammensatte dyr fra kulturrer i Irak, Afrika og Mexico. 5. klasse lærer at lave højtryk og dybtryk med snitte teknikker i træ og linoleum 5. klasse lærer at lave tekstilbilleder, både sammensyede og limede collager. I løbet af 4-6.klasse lærer eleverne at bruge genbrugsmaterialer og skrot til skulpturer, som f.eks. En stol der repræsenterer en ad de syv dyder- hvordan ser den ud og er den funktionel eller rent æstetik? 5..klasse lærer at bygge små dukketeatre med dukker fra populærkulturen. Ved hjælp af IT skal de finde spilfigurer og idoler som bruges til dukker. Dukkerne sættes ind i en ny kontekst og disse får nye funktioner i forhold til deres oprindelse. 6. klasse lærer om udstilling- og ophængnings teknikker. De skal lave skolens udstilling af alle årganges værker på Valby medborgerhus og alle med tilknytning til skolen inviteres til fernisering af 6.klasse. Billedkunst og håndværksmæssig e arbejdsområder Eleverne skal efter 6. klasse have erhvervet sig en viden om materialelære (tempera, akryl, akvarel, kul og kridt, garn, tekstil, flydende/kold og fast/ lim, skrot m. m. samt forskellige sammenføjninger med lim ståltråd tape, pap maché, nål og tråd, vikle, I 1. klasse lærer eleverne bl.a. om at fedt skyer vand. Der males med oliekridt og stearin og derefter med akvarel. I 6. klasse lærer eleverne at save elementer ud af træ for at bygge fuglehuse med dyvler, søm og skruer. 9

10 binde, sy, søm, skruer, dyvler og anvendelses muligheder for træ, tekstil metal, papir, lærred m.m. )Eleverne skal efter 6. klasse have erhvervet sig håndværksmæssige teknikker (stencil, dækkende og laserende maleri, maleri ved hjælp af overheadprojektor og ved hjælp af den klassiske kvadreringsmetode, trykke teknikker, arbejde med udskæring og sammenføjning ef træ, arbejder med tekstiler, garn, filt, tråd) De skal kende til klassisk tegning, maleri, design og skulptur. De skal kende til farvelæren og have fornemmelse for form. De skal have en forståelse for materialers muligheder og begrænsninger og modet til at prøve det ukendte af. De skal beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker. Visuel kommunikation Eleverne skal efter 6. klasse have udfoldet deres kreativitet og udviklet deres evne til at forstå og forklare forskellige problemstillinger inden for faget. De skal kunne præsentere egne og andres værker. De skal kende til materialernes indflydelse på kommunikationen. De skal kunne reflektere over brug af virkemidler og deres betydningsdannelse i kontekster. I klasse lærer eleverne om virkemidler som lyset, farverne, materialer, former, størrelse og skala m.m. Eleverne vil sanse og forstå at oplevelsen af et materiales struktur og farve er afhængighed af lyset og øjet, der ser det. De lærer at et billedes kommunikative indhold er afhængig af kontekst og beskuerens viden/fornuft blandet med sanse indtryk/følelser. Se øvrige undervisnings eksempler herover. Samfundsmæssig og kulturelt indhold I 6 klasse lærer eleverne bl.a. om billedrummet i de forskellige kulturer, fra det Islamiske miniaturemaleri til I 6. klasse lærer eleverne bl.a. en simpel perspektivisk konstruktion med et og med to forsvindingspunkter. 1 0

11 Renæssancens genopdagelse af linearperspektivet. De skal kunne forklare et billede ud fra en kontekst. Eleverne skal efter 6. klasse kende til kunst og design i historisk sammenhæng, forskellige -ismer og samtidskunsten.. De skal kende til farvers brug kulturelt og i samfunds mæssige sammenhænge. De skal kende til hvor et produkt kommer fra og dets historiske udvikling og brugen af det. De skal kunne fremstille genstande og tekstiler fra forskellige kulturer og perioder. De lærer om kunst og designs historiske kontekst og de funktioner de har i en givet tid. De lærer at kunst og design er forbundet med sin samtid og at æstetik, betydning, funktion og indhold er koblet til denne og er udtryk for samtidens ideer. Se øvrige undervisnings eksempler herover. 11