CSU. Center for Specialundervisning. Endelig projektbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CSU. Center for Specialundervisning. Endelig projektbeskrivelse"

Transkript

1 CSU Center for Specialundervisning Holbæk, august 2011 Endelig projektbeskrivelse RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer Forsøgsarbejde id- nr. 119 Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet Resumé af forsøgsarbejdet Forsøgsarbejdet RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer er et projekt i Uddannelsesstyrelsens Skoleudvikling under indsatsområdet IT i undervisningen. Formålet er, at udvikle et redskab, en staveprøve, der gør det muligt for lærere at opsætte ordforslagsprogrammer mest hensigtsmæssigt ved at afklare, hvilke personlige indstillinger den enkelte elev har mest brug for. Redskabet skal udvikles og afprøves med henblik på, om eleverne med et individuelt opsat program ud fra staveprøven får de ordforslag, de søger. Således forventer vi, at unge i skriftsproglige vanskeligheder støttes bedst muligt i deres skriveproces. Det kan vi undersøge, ved at se om eleverne laver færre stavefejl i staveprøven ved brug af programmet, efter det er opsat ud fra staveprøvens resultater, end uden brug af ordforslagsprogram. Vi forventer, at der vil være færre stavefejl med brug af det individuelt opsatte program. Et delmål i forsøgsarbejdet er desuden at gøre RIOO brugbart for lærere på landets ordblindeefterskoler. Forsøgsarbejdet er opdelt i 3 faser. Formålet i fase 1 er at afprøve ordmaterialet i staveprøven samt virkningen af ordforslagsprogrammet opsat udfra staveprøven. I fase 2 er formålet herudover at udvikle staveprøven til et brugbart redskab for lærerne. Forsøgsarbejdets elevmålgruppe er elever på landets ordblindeefterskoler. Det forventes, at forsøgsarbejdets resultat efter projektets afslutning vil kunne bruges til andre elevgrupper i skriftsproglige vanskeligheder både i grundskolen, uddannelsessystemet og til voksne i erhverv og ordblindeundervisning. 1

2 Baggrund for forsøgsarbejdet Stavevanskeligheder er et omfattende problem for unge og voksne, der ikke kan leve op til de skriftsproglige krav, de møder i hverdagen. I dag findes teknologiske muligheder for støtte i skriveprocessen, men det er væsentligt, at disse muligheder udnyttes optimalt. Der findes it- programmer, der giver ordforslag til brugerens staveforsøg. Ordforslagene fremkommer ud fra det brugeren skriver, og skrives for mange forkerte bogstaver, kommer der ingen forslag. Ordforslagsprogrammer kan indstilles til at give forslag, selvom brugeren skriver forkerte bogstaver. Denne type individuel opsætning kaldes alternative forslag i programmet CD- ORD (fra Mikroværkstedet) og korrektur i programmet ViseOrd (fra ScanDis). I denne projektbeskrivelse omtaler vi dette som individuel opsætning, selv om funktionen kun er en afgrænset del af de muligheder, programmerne har for individuelle opsætninger. Programmerne giver også mulighed for at vælge andre individuelle opsætninger, fx antal tegn før ordforslag vises og til- /fravalg af ordbøger, men disse er ikke fokus for forsøgsarbejdet. Et tidligere forsøgsarbejde på landets ordblindeefterskoler, Unge ordblinde skriver løs med it, konkluderer, at eleverne tilsyneladende ikke er blevet bedre til at udnytte et ordforslagsprogram i skriveprocessen på trods af undervisning i og arbejde med programmet. Der peges som en af flere mulige forklaringer på, at eleverne ikke har udnyttet muligheden for at lave personlige indstillinger for ordforslagene. Der findes endnu ikke et egnet redskab til dette. En individuel indstilling af ordforslag sigter mod at få flest muligt relevante forslag til brugeren med stavevanskeligheder. Vi antager, at en indstilling der tager højde for den danske ortografis konventionelle uregelmæssigheder og afhjælper vanskeligheder med disse, vil støtte skriveprocessen og forbedre resultatet af skriveprocessen for unge i skriftsproglige vanskeligheder. LæseTek har arbejdet med at udvikle et redskab, hvis resultat skal bruges til individuel opsætning af ordforslagsprogrammer. Der eksisterer derfor en pilotversion af redskabet, der skal videreudvikles i dette forsøgsarbejde. Denne pilotversion var ved forsøget start afprøvet på 26 folkeskoleelever med bevilget it- rygsæk fra Holbæk Kommune. Forsøgsarbejdets formål Formålet er at udvikle et redskab, en staveprøve, der gør det muligt for lærere at opsætte ordforslagsprogrammer mest hensigtsmæssigt ved at afklare, hvilke personlige indstillinger den enkelte elev har mest brug for. Redskabet skal udvikles og afprøves med henblik på, om eleverne med et individuelt opsat program ud fra staveprøven får de ordforslag, de søger. Således forventer vi, at unge i skriftsproglige vanskeligheder støttes bedst muligt i deres skriveproces. Det kan vi undersøge ved at se, om eleverne laver færre stavefejl i staveprøven ved brug af programmet, efter det er opsat ud fra staveprøvens resultater end uden brug af ordforslagsprogram. Vi forventer, at der vil være færre stavefejl med brug af det individuelt opsatte program. Delmålene i forsøgsarbejdet er 2

3 1. At udvikle et redskab til individuel opsætning af ordforslagsprogrammer, RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. 2. At gøre RIOO brugbart for lærere på landets ordblindeefterskoler. 3. At gøre lærere på landets ordblindeefterskoler i stand til at anvende RIOO. Forsøgsarbejdet er opdelt i to faser. Formålet i fase 1 er at afprøve ordmaterialet i staveprøven samt virkningen af ordforslagsprogrammet opsat udfra staveprøven. I fase 2 er formålet herudover at udvikle staveprøven til et brugbart redskab for lærerne. Herefter skal lærere på landets ordblindeefterskoler blive i stand til at anvende redskabet til at opsætte ordforslagsprogrammer individuelt. Forsøgsarbejdets målgruppe er elever og lærere på landets ordblindeefterskoler. Det forventes, at forsøgsarbejdets resultat efter projektets afslutning vil kunne bruges til andre elevgrupper i skriftsproglige vanskeligheder både i grundskolen, uddannelsessystemet og til voksne i erhverv og ordblindeundervisning. Projektets aktører Ordblindeefterskolerne har praksiserfaring med undervisning af unge i skriftsproglige vanskeligheder samt anvendelsen af læse- skrivestøttende it- programmer. Lærerne skal bidrage til forsøgsarbejdet ved at afprøve redskabet i praksis. Center for Specialundervisning i Holbæk har siden 2007 etableret afdeling for læsning og læseteknologi, LæseTek. Her er ansat audiologopæder og speciallærere med speciale i læsning, læsevanskeligheder og læseteknologi. LæseTeks medarbejdere har arbejdet med udviklingsforsøg med fokus på læsning og it i flere sammenhænge og udgør en kompetenceenhed med specialiseret viden om læsevanskeligheder og anvendelsen af læseteknologi. Beskrivelse af forsøgsarbejdet Fase 1: Testversion 1 Fra 1. maj december 2010 Justering af nuværende version og udarbejdelse af Testversion 1: Den eksisterende pilotversion er justeret og videreudviklet til RIOO, testversion 1, der skal anvendes i forsøgsarbejdet. Ordmaterialet i staveprøven er gennemgået og udvalgt ud fra flere sprogvidenskabelige kriterier. Udviklingsarbejdet er foretaget af konsulenter på LæseTek. 3

4 Afprøvning af testversion 1: RIOO uden ordforslags- program Opsætning af program RIOO med opsat ordforslags- program Analyse af data Testelever LæseTek Testelever LæseTek Testelever: Fase 1 er afviklet på tre Ordblindeefterskoler: Bork Havn, Vrigsted og Solbakken Efterskole. Fra Bork Havn Efterskole deltog 15 elever i afprøvningen af RIOO, fra Vrigsted 23 elever og fra Solbakken 10 elever. Blandt dem blev 7 tilfældigt udvalgte elever fra Vrigsted valgt fra af hensyn til projektets økonomiske- og tidsramme. I alt var gruppen der afprøvede RIOO uden ordforslagsprogram og fik opsat en individuel profil derfor på 41 elever. Testeleverne var tilfældigt udvalgt på forskellige danskhold på skolerne og havde således varierende færdighedsniveau i stavning. Uddannelse af testlærere: I fase 1 har 9 testlærere deltaget, fordelt således: 4 fra Bork Havn, 3 fra Vrigsted og 2 fra Solbakken Efterskole. Testlærere har deltaget i kursus med henblik på at kunne anvende staveprøven, testversion 1, og lægge individuelle profiler ind i ordforslagsprogrammet. Undervisningen forløb over 4 timer en dag og blev fortaget af en konsulent fra LæseTek. Testforløb: De 41 testelever deltog i et testforløb for indsamling af data. Testlærerne gennemførte testningen med RIOO uden ordforslagsprogram. Analyse og opsætning: Det indkomne ordmateriale blev herefter analyseret med henblik på to ting. Den enkelte elevs besvarelse blev omsat til en individuel profil med relevant opsætning. Derudover blev det indkomne ordmateriale analyseret med henblik på justering af staveprøven til en testversion 2. Konsulenter fra LæseTek foretog dette arbejde. De individuelle profiler blev sendt til testlærerne som lagde profiler på testelevernes pc. Testforløb, fortsat: Herefter har testeleverne gennemført staveprøven RIOO igen, men nu med individuelt opsat ordforslagsprogram aktivt. I dette andet afprøvningsforløb deltog 28 af de oprindelige 41 elever. Testeleverne er nu fordelt således på de deltagende skoler: 12 elever fra Bork Havn, 8 fra Vrigsted og 8 fra efterskolen Solbakken. Indkomne data fra RIOO med opsat ordforslagprogram blev analyseret af konsulenter fra LæseTek med henblik på justering til testversion 2. Analysen retter sig mod om ordmaterialet er velegnet til at finde relevante alternative forslag, og nu er det også muligt at se om et opsat alternativt forslag har afhjulpet stavevanskelighederne i det konkrete målord. Fase 2: Praksisudvikling, Testversion 2 Fra 1. januar juli

5 På baggrund af analysen af resultater fra afprøvning af testversion 1 blev en testversion 2 udarbejdet af konsulenter fra LæseTek. Uddannelse af testlærere: Fase 2 blev afviklet på to ordblindeefterskoler; Vrigsted og Gylling efterskole. 8 testlærere deltog, 5 fra Gylling og 3 fra Vrigsted. Testlærerne deltog i kursus med henblik på at kunne anvende staveprøven, registrere svar, lave individuelle opsætninger og lægge individuelle profiler ind i ordforslagsprogrammet. Undervisningen forløb over 6 timer én dag og blev fortaget af en konsulent fra LæseTek. Afprøvning af testversion 2: RIOO uden ordforslags- program Opsætning af program RIOO med opsat ordforslags- program Analyse af data og opsæt- ninger Testelever Testlærere Testelever LæseTek Testforløb: 32 tilfældigt udvalgte testelever fra efterskolerne deltog i testforløbet, heraf 6 fra Vrigsted og 26 fra Gylling efterskole. RIOO gennemføres uden ordforslagsprogram. Det endelige antal testelever endte på 18 elever, da få elever manglede posttest, og en del elevbesvarelser ikke havde tilhørende registreringsark eller elevprofiler, og data således ikke kunne bruges i analysen. Analyse og opsætning: Det indkomne ordmateriale registreres nu af testlærerne og omsættes til en individuel profil med relevante indstillinger. Profilopsætningen foretages af testlærerne. Derudover skal det indkomne ordmateriale analyseres med henblik på justering af staveprøven til en endelig version. Konsulenter fra LæseTek foretager dette arbejde. De individuelle profiler lægges på testelevernes pc af testlærerne. Testforløb, fortsat: Herefter gennemfører testeleverne RIOO igen, men nu med individuelt opsat ordforslagsprogram aktivt. Indkomne data analyseres igen af konsulenter fra LæseTek med henblik på justering til en endelig version og nu er det også muligt at se, om et opsat alternativt forslag har afhjulpet stavevanskelighederne i det konkrete målord. Desuden skal opsætningerne af de individuelle profiler analyseres med henblik på i hvor høj grad testlærerne har kunnet omsætte resultaterne fra staveprøven til at opsætte programmet hensigtsmæssigt for den enkelte elev. Testlærerne melder tilbage med erfaringer fra afprøvningen. Fase 3: Evaluering Fra 1. juli - 1. september

6 Forsøgsarbejdets resultater bliver evalueret og sammenfattet i den endelige projektbeskrivelse. Konsulenter fra LæseTek vil gennemføre dette arbejde i overensstemmelse med Uddannelsesstyrelsens retningslinjer. Fase 4: Afslutning og endelig version Fra 1. september december 2011 På baggrund af ovenstående udarbejdes en endelig version af RIOO samt en vejledning i brugen af redskabet. Arbejdet udføres af konsulenter fra LæseTek, og den endelige version af RIOO skal gøres tilgængelig for ordblindeefterskolerne. Lærere på landets ordblindeefterskoler tilbydes kursus i brugen af den endelige version af redskabet, RIOO. Konsulenter fra LæseTek tilrettelægger og gennemfører kurserne i samarbejde med ordblindeefterskolerne. Fra 1. januar 2012 Forsøgsarbejdets resultater skal formidles i artikler og på relevante konferencer af konsulenter fra LæseTek. Evt. udgivelse og digitalisering af RIOO ligger uden for dette projekts rammer. Firmaer bag ordforslagsprogrammer kan være relevante i forhold til eventuel udgivelse af redskabet. Forankring og videreførelse i drift efter den planlagte forsøgsperiode ligger hos LæseTek. Forsøgsarbejdets organisatoriske udmøntning Forsøgsarbejdets organisering Projektet tilknyttes en styregruppe, som er ansvarlig for projektets overordnede ledelse og gennemførelse. Styregruppen skal sikre, at projektet gennemføres i overensstemmelse med de retningsliner som er afstukket af Uddannelsesstyrelsen, for at bevillingstilsagnet kan opretholdes, herunder udarbejdelse af regnskab. Styregruppen varetager kontakten til Uddannelsesstyrelsen vedrørende administrative og økonomiske spørgsmål. I styregruppen sidder repræsentanter fra ordblindeefterskolerne, Ordblindeefterskolernes Netværksbestyrelse og LæseTek. En projektgruppe er ansvarlig for den konkrete gennemførelse af projektet på baggrund af projektbeskrivelsen og styregruppens retningslinjer. I projektgruppen sidder repræsentanter fra ordblindeefterskolerne og LæseTek. 6

7 Det er LæseTeks opgave at sikre projektets faglige fastholdelse. LæseTek foretager afrapportering og formidling således som det beskrives i Uddannelsesstyrelsens bevillingstilsagn. LæseTek har rettighed over det endelige produkt med henblik på videreudvikling og spredning til andre brugergrupper. Det er ordblindeefterskolerne, som er projektets ansøger. Deres opgave er at sikre den praktiske gennemførelse på de enkelte skoler. Ved projektets afslutning råder ordblindeefterskolerne over det udviklede produkt til fri afbenyttelse på skolerne. Budget Vedlagt Erfaringer fra forsøgsarbejdet God praksis andre kan lære af hvad virker? Den positive erfaring fra projektet har været testlærernes engagement i projektet under de to kursusgange. RIOOs anvendelighed, fordele og ulemper er grundigt diskuteret. Det var netop formålet i fase 2 af projektet at få input, og diskutere om et redskab som RIOO vil være brugbart i praksis. Testlærerne bidrog positivt til denne diskussion med deres store viden om de ordblinde unges arbejdsmetoder, staveniveau og brug af ordforslagsprogram. Trods de ulemper et redskab som RIOO kan have (fx for få ord, et øjebliksbillede, de ordblinde laver ikke konsekvente stavefejl og ikke nødvendigvis de fejltyper, man teoretisk set vil kunne forvente) havde testlærerne en god pointe: Forsøgsarbejdet og udbredelsen af RIOO vil være med til at sætte fokus på den individuelle opsætning af ordforslagsprogrammet. Det viste sig nemlig at være meget blandet, hvor meget og hvordan testlærere og elever brugte denne mulighed i programmet. Der var ligeledes enighed om, at der ikke findes et andet egnet redskab til denne opgave. Det kan altså anbefales til lignende projekter at samarbejde tæt med lærerne på landets ordblindeefterskoler. Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Dette forsøgsarbejde har givet anledning til uafklarede spørgsmål, der kunne være væsentlige og interessante at undersøge videre i fremtidige undersøgelser. Det mest væsentlige spørgsmål, som også er diskuteret med testlærerne i fase 2, er, hvordan og hvor meget RIOO og en individuel opsætning er anvendelig i forhold til CD- ords standardopsætning. De testlærere, der brugte alternative forslag til deres elever, brugte for de flestes vedkommende den standardopsætning der findes i programmet. Udviklere i Mikroværkstedet har altså truffet et valg om, hvilke fonemer en bruger med stavevanskeligheder typisk har behov for at få hjælp til. Erfaringen med denne standardopsætning er forholdsvis god. 7

8 Men der er i dette forsøgsarbejde ikke gjort forsøg på at sammenligne en individuel opsætnings effekt med standardopsætningens. Dette kunne være interessant. Når dette spørgsmål er rejst, skal det dog nævnes, at der findes andre ordforslagsprogrammer på markedet, der ikke har denne standardopsætning som mulighed. Og her vil man som bruger eller lærer være helt afhængig af et redskab som RIOO. Som RIOO er udviklet nu, er ordmaterialet med dets kritiske fonemer og alternative forslag målrettet ordforslagsprogrammet CD- ord 7 og dets muligheder for opsætninger. Derfor er nogle kritiske fonemer og alternative forslag, der teoretisk set meget vel kunne være relevante udeladt, da muligheden ikke findes i programmet. Eksempelvis kan nævnes r- påvirkninger som ro - > ru (fx rude), ri - > ra (fx ring) og ræ - > ra (fx ræv). Hvis RIOO skal benyttes til andre ordforslagsprogrammer kan et andet ordmateriale altså være bedre egnet. Betydning for eleverne Testeleverne er en blandet gruppe af unge på landets ordblindeefterskoler. De svageste stavere, der tilsyneladende stort set ingen stavestrategier har, er således repræsenteret samtidig med de stærkeste ordblinde unge, der tilsyneladende har en del ortografiske repræsentationer. De stærkeste elever stavede nogle af målordene korrekt ved prætest og de svageste fik næsten ingen målord korrekt ved posttest trods muligheden for at bruge individuelt opsat ordforslagsprogram. På den måde er ordmaterialet tilpasset til at ramme et gennemsnitsniveau blandt ordblindeefterskoleelevers stavefærdigheder. Med individuelt opsat ordforslagsprogram (RIOO) blev næsten en tredjedel af elevbesvarelserne korrekte på de kritiske fonemer. En femtedel til en sjettedel af besvarelserne var der ikke effekt på. Efter al sandsynlighed lavede denne andel andre stavefejl end på de kritiske fonemer i målordet, eller de stavede så uregelmæssigt, at de ikke fik alternativt forslag opsat. Når man tolker på resultaterne, kan den sidstnævnte andel af elever underbygge den problemstilling, at mange af de ordblinde elever ikke laver konsekvente regelmæssige stavefejl. Omvendt kan den andel af elever, der havde god effekt af den individuelle opsætning repræsentere de ordblinde elever, der staver lydret og konsekvent og bare har vanskeligheder med den danske ortografis konventionelle uregelmæssigheder. Det er også lige præcis dette, der var intentionen med udviklingen af RIOO. Staveprøven tester elevernes stavning af de konventionelle uregelmæssigheder i ortografien. For det giver ikke mening at opsætte alternative forslag til hvad som helst. Forslagene skal være relevante. Det er ikke- lydbevarende vokalforvekslinger ikke (fx ø - > u i kunder). Den endelige rapport om udviklingen af RIOO og lærervejledningen beskriver dette nærmere. Se punkt 6 med den samlede evaluering for yderligere analyse af effekterne for testeleverne. 8

9 Målgruppen for forsøgsarbejdet svarer altså ikke til, hvem testen forventes at have bedste effekt på. Målgruppen for forsøget svarer til virkeligheden. Her vides ikke hvem RIOO vil have bedst effekt på. Der er altså forskel på hvem det tænkes at RIOO kan hjælpe bedst og hvem man udsætter for staveprøven. Det er to forskellige spørgsmål. Alle de ordblinde elever kan og vil udsættes for den og vi ved altså, hvem den hjælper mest. Betydning for lærerne Som sagt har lærerne tilkendegivet at der kan være behov for opmærksomhed på den individuelle opsætning af ordforslagsprogrammer. Dette har der ikke været tidligere i struktureret form, da udnyttelsen af muligheden har været op til den enkelte lærer. Når den enkelte lærer så ikke har haft et redskab tilgængeligt til opsætningen, har den været afhængig af, at læreren kendte elevens typiske stavemønstre. Det kræver, at læreren er meget opmærksom på denne meget konkrete og sprogligt specifikke opgave i en hverdag, hvor der også skal fokuseres på meget andet i den unges udvikling og trivsel. Det kræver også, at man har set en del forskelligt skriftligt arbejde fra eleven og kan uddrage typiske stavemønstre derfra. Det er altså langt fra sikkert, at alle lærere når hertil. Med RIOO findes en mulighed for at opsætte et udgangspunkt for en individuel opsætning fra start på en rimelig tilgængelig og overskuelig måde. Samtidig er redskabet udviklet til at tjekke for ortografiske uregelmæssigheder i den danske ortografi på en systematisk måde. Udbyttet af RIOO er altså mindre afhængigt af en lærer, der i dybden kender til den danske ortografis konventioner. Undervejs i forsøgsarbejdets forløb har flere andre undervisere vist interesse for redskabet. Vi er blevet kontaktet af andre ordblindeefterskolelærere end testlærerne, læsekonsulenter fra folkeskoleområdet i flere kommuner, og studerende på læsevejleder/underviser uddannelse. RIOOs anvendelighed vil altså være relevant for rigtig mange ordblinde i forskelligt regi; studerende på SPS- ordning, voksne ordblinde i ordblindeundervisning og skoleelever med it- rygsæk. Evaluering Succeskriterier og forventede resultater Formålet med forsøgsarbejdet var at udvikle et redskab, en staveprøve, der gør det muligt for lærere at opsætte ordforslagsprogrammer mest hensigtsmæssigt ved at afklare, hvilke personlige indstillinger den enkelte elev har mest brug for. Redskabet skulle udvikles og afprøves med henblik på, om eleverne med et individuelt opsat program ud fra staveprøven får de ordforslag, de søger. Det har vi undersøgt ved at se, om eleverne laver færre stavefejl i staveprøven ved brug af programmet, efter det er opsat ud fra staveprøvens resultater end uden brug af ordforslagsprogram. Vi forventer, at der vil være færre stavefejl med brug af det individuelt opsatte program. 9

10 Et forventet resultat i fase 2 af forsøgsarbejdet var, at testlærerne i forsøget blev i stand til at bruge staveprøven, registrere resultaterne og opsætte individuelle profiler. Ved forsøgsarbejdets afslutning er succeskriteriet at gøre alle interesserede lærere på landets ordblindeefterskoler i stand til at bruge staveprøven til individuel opsætning af programmet. Kriteriet er nået, når lærerne har deltaget i kursus af samme omfang som testlærerne i fase 2, hvis det viser sig, at de er i stand til at benytte staveprøven og vejledning (obs der skal udfærdiges en vejledning til den endelige version af RIOO). Arbejdsspørgsmålene er altså som følger: 1) Havde eleverne gavn af det individuelt opsatte ordforslagsprogram? Altså; blev målordet stavet korrekt i posttest (og ikke i prætest)? (a) Er det de korrekte kritiske fonemer og grafemer at teste? (b) Er det de relevante forventede stavefejl og alternative forslag til det kritiske fonem? (c) Er det de korrekte ord at teste (sværhedsgrad)? Delspørgsmålene 1a, 1b og 1c omhandler selve ordmaterialet i RIOO, der skulle vurderes og tilpasses i fase 1. De var således et arbejdsredskab til at kunne udvikle RIOO testversion 2 der blev brugt i fase 2. Analysen af data vedr. ordmaterialet vil kunne findes i en senere rapport om udviklingen af RIOO evt. i forbindelse med lærervejledningen til RIOO. 2) Var testlærerne i fase 2 i stand til at benytte staveprøven, registrere og opsætte profiler? Havde eleverne gavn af det individuelt opsatte ordforslagsprogram? Vi vil gerne vide om eleverne havde gavn af det individuelt opsatte ordforslagsprogram. Til det har vi opstillet fire spørgsmål, som det indsamlede data kan belyse. A) Hvor mange elever har fået opsat alternativt forslag for det kritiske fonem og har målordet helt rigtigt ved posttest? Dette spørgsmål vil kunne belyse, hvor mange elever der fik hjælp af den individuelle opsætning målt på målordene i RIOO. B) Hvor mange elever havde hele ordet rigtigt ved posttest, men ikke prætest uden opsat alternativt forslag til det kritiske fonem? Dette spørgsmål vi kunne belyse, hvor mange elever der fik hjælp af CD- ord uden individuel opsætning målt på målordene i RIOO. C) Hvor mange elever fik opsat alternativt forslag for det kritiske fonem og har fortsat behov for det igen ved posttest? Dette spørgsmål vil kunne belyse, hvor mange elever der ikke fik hjælp af det individuelt opsatte ordforslagsprogram målt på målordene i RIOO. Altså manglende effekt af RIOO. 10

11 D) Hvor mange elever fik opsat alternativt forslag for det kritiske fonem uden at få målordet korrekt? Dette spørgsmål vil kunne belyse, hvor mange elever der ikke fik hjælp af CD- ord med individuel opsætning målt på målordene i RIOO. Denne gruppe elever kan fx lave andre stavefejl i ordet end på det kritiske fonem. I bilag 1 findes en oversigt over data fra fase 1. For hvert målord og ordets kritiske fonemer ses antal elever, der opfylder betingelserne for spørgsmål A, B, C og D. I bilag 2 findes tilsvarende data for fase 2, hvor RIOO testversion 2 er brugt. Det er altså et andet ordmateriale end i fase 1 data. Effekt af RIOO Det ses af dataanalysen at ca. 22 % af elevbesvarelserne i fase 1 har fået målordet helt korrekt, når de har fået opsat alternativt forslag for det kritiske fonem i ordet. I fase 2 er andelen i denne gruppe højere: 29,9 % af elevbesvarelserne i fase 2 har målordet helt korrekt med opsat alternativt forslag til det kritiske fonem. Der kan være flere mulige forklaringer på denne fremgang i andelen af elever, der hjælpes af RIOO og CD- ord. Det kan tænkes, at eleverne er blevet bedre til at udnytte CD- ord i deres stavning, da de i fase 2 har gået på ordblindeefterskole i et halvt år mere end de havde i fase1 (testperioden var efterår 2010 i fase 1 og juni 2011 i fase 2). Det kan også skyldes, at ordmaterialet i RIOO er blevet justeret til testversion 2 og således skulle være tilpasset til lige præcis de kritiske fonemer og alternative forslag, som de ordblinde elever laver fejl i og har brug for. Effekt af CD- ord alene % af elevbesvarelserne i fase 1 havde målordene rigtigt uden opsat alternativt forslag til det kritiske fonem. Denne andel lavede altså andre stavefejl i ordet end de kritiske fonemer RIOO koncentrerede sig om, eller de stavede så uregelmæssigt, at der ikke var opsat alternativt forslag til det kritiske fonem. Og alligevel hjalp CD- ord til korrekt stavemåde i målordet. I fase 2 lå 17,9 % af elevbesvarelserne i denne gruppe, hvilket underbygger ovenstående hypotese om, at eleverne er blevet bedre brugere af CD- ord i løbet af deres forløb på ordblindeefterskolen. Manglende effekt af RIOO Ca. 8 % af elevbesvarelserne i fase 1 havde fortsat behov for alternativt forslag til det kritiske fonem i posttesten selvom, de havde fået det opsat efter prætesten. Det vil sige, at de igen laver stavefejl i det kritiske fonem. I fase 2 havde 10 % af elevbesvarelserne dette behov. Noget tyder altså på, at der i denne kategori er elever, der ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at anvende CD- ord i deres stavning. Når vi ser nærmere på resultaterne fra elevbesvarelser i denne gruppe, viser det sig også, at målordene kan give anledning til problemerne for eleverne. Posttestresultaterne viser, at en del elever vælger et forkert ord, fordi målordet giver anledning til ordforveksling i ordforslagene. Fx vil antænde for antenne give behov for det alternative forslag NN - > ND og først 11

12 for forrest vil give R RR behov. I disse eksempler skriver eleven altså ikke fx antende eller forest, men vælger tilsyneladende et forkert ord fra ordlisten. Manglende effekt af CD- ord og RIOO % af elevbesvarelserne i fase 1 havde ikke hele målordet korrekt, selvom der var opsat alternativt forslag for det kritiske fonem i ordet. I fase 2 var denne andel 18,7 %. Den mest indlysende forklaring på dette er, at eleverne kan lave andre stavefejl i ordene end på de kritiske fonemer og derved ikke være i stand til at få hjælp fra CD- ord. Desuden vil resultaterne være påvirket af, at der i flere ord er mere end ét kritisk fonem i målordet. Eleven har derfor og i øvrigt rig mulighed for at lave mere end én fejl i målordet. Konklusion på dataanalysen Resultaterne er positive i forhold til projektets formål. Der er helt tydeligt flest elever, der fik hjælp af det individuelt opsatte ordforslagsprogram: 22 % i fase 1 og 29,9 % i fase 2 hvor ordmaterialet i RIOO er tilpasset, justeret og optimeret. Der er også forholdsvis mange elever, der får hjælp at CD- ord uden individuel opsætning på målordet (11-12 % og 17,9 %), men andelen er mindre end effekten af RIOO. Det vil sige, at 10 % flere af elevbesvarelserne har gavn af den individuelle opsætning på de kritiske fonemer end elevbesvarelserne der udelukkende havde ordforslagsprogram uden alternative forslag til det kritiske fonem til hjælp. Få elever fik ikke gavn af den individuelle opsætning på målordene (8 % i fase 1 og 10 % i fase 2). Men der ses desværre en forholdsvis stor del af eleverne, der ikke får hjælp af CD- ord med individuelt opsat ordforslagsprogram (15-20 i fase 1 og 18,7 % i fase 2). Det er heldigvis færre end dem der får hjælp. Det er ikke overraskende, at der findes denne type elevbesvarelser, da der vil være stavefejl som ordforslagsprogrammer ikke kan afhjælpe. Se også afsnit 5.3 vedr. dette. For nogle af disse elever kan det dog være af fejlprocenten måske kan mindskes ved yderligere træning i og fokus på at udnytte mulighederne i et individuelt opsat ordforslag program også for de elever der ikke umiddelbart og selvstændigt bliver brugere af programmet. Var lærerne i stand til at benytte RIOO? De 8 testlærere i fase 2 deltog i et kursus af 6 timers varighed. Her gennemgik vi grundlaget for RIOO, de udvalgte målord, kritiske fonemer og alternative forslag samt erfaringer og resultater fra fase 1. Det var også en del af kurset at blive fortrolig med CD- ords profilværktøj, for at lærerne kunne indstille alternative forslag og importere og eksportere elevprofiler. Lærerne fik så tre forskellige RIOO elevbesvarelser til øvelse i at registrere staveprøven og opsætte tilsvarende alternative forslag i en elevprofil. En meget væsentlig del af testlærernes opgave var, at give tilbagemeldinger på RIOOs udformning og praksisanvendelighed efter afprøvningsforløbet. RIOOs anvendelighed generelt Desværre var lærernes tilbagemeldinger meget få, nærmest ikke- eksisterende. Og en del elevbesvarelser blev aldrig fremsendt. Heldigvis fik vi allerede under kurset input til forbedringer 12

13 af registreringsarket, så det blev lettere gennemskueligt og anvendeligt for lærerne. Fx er overskrifterne for stavemønstrene på registreringsarket nu identiske med termerne, der anvendes i CD- ord frem for de mere korrekte sprogvidenskabelige termer. På den måde er det lettere og hurtigere for lærerne at overføre registreringerne til profilopsætningen i programmet. Vi fik en tilbagemelding fra en testlærer om, at han havde hvert fald én konkret elev, hvis typiske stavefejlsmønster (en vokalglidning) ikke blev fanget af RIOOs to målord for det kritiske fonem. Til gengæld lavede eleven stavefejlen i posttesten, da de alternative forslag var opsat - uden det konkrete, han nu havde behov for. Denne tilbagemelding er væsentlig på to områder. Dels beskriver den tydeligt problemet med et sådan her og nu redskab som RIOO er: Man risikerer, at elevernes besvarelser er mere eller mindre tilfældige, da eleverne jo ikke altid laver de samme stavefejl konsekvent - ikke engang i samme målord. Den anden begrænsning er, at der i RIOO kun er to målord til at tjekke det enkelte kritiske fonem. Man risikerer således, at eleven klarer lige netop de to ord, men i andre ordsammenhænge - eller på en anden dag - kan eleven måske lave stavefejlen, man tjekkede for. Det er et reelt problem og vil være det i alle staveprøver. Som testlæreren udtrykte det; der er for få ord. Hvis man skulle kunne være mere sikker på alle resultaterne i elevbesvarelserne, kunne man have flere ord med i RIOO. Derved skulle eleverne igennem mere end 43 ord i staveprøven, hvilket sandsynligvis vil virke meget uoverkommeligt. Vi kan derfor konkludere, at RIOO netop er et redskab til et øjebliksbillede, at den måske skal tages mere end én gang i løbet af skoleåret, og at læreren der evt. kender elevens stavemønstre, kan få brug for at tilføje sin egen viden om elevens stavemønstre som supplement til RIOOs resultater. Registrering Desværre manglede registreringsark fra en del elevbesvarelser. Der skulle således have været gjort mere ud af, at al materiale skulle sendes til dataanalyse efter endt testperiode. Da fase 2 afsluttedes lige inden sommerferien, var det svært at få eftersendt eventuelle mangler. Det var således meget vanskeligt, at vurdere om lærerne var i stand til at registrere elevbesvarelserne. På de registreringsark vi modtog, var resultaterne dog positive. Og det vurderes, at de registreringsfejl der var, vil kunne afhjælpes af en lærervejledning til RIOO. På den måde vil lærerne kunne sidde med vejledingen under selve registreringen for at tjekke eller genopfriske, hvordan stavefejlene på de kritiske fonemer skulle registreres. Profilopsætning Vi modtog profiler fra en enkelt testlærer, og her var profilopsætningen fornuftig. Vi fik ingen tilbagemeldinger om vanskeligheder med profilhåndteringen, og tolker dette som at profilopsætningen forløb problemfrit. Alt i alt vurderes det, at lærerne vil være i stand til at benytte RIOO til korrekt individuel opsætning af ordforslagsprogrammer efter et kursus med lignende indhold som kurset i fase 2. Dog er en grundig lærervejleding nødvendig som supplement til kurset, og der skal sandsynligvis bruges længere tid og flere øvelser på registrering af stavefejlene i de kritiske fonemer. 13

14 Konklusion på evalueringen og erfaringer fra forsøgsarbejdet Forsøgsarbejdets succeskriterier er nået. Ja, eleverne havde gavn af det individuelt opsatte ordforslagsprogram i 29 % af tilfældene. Der er godt og vel 10 % flere, der har gavn af at bruge RIOO, end dem der ikke gør, målt på de kritiske fonemer i målordene. De elever der slet ikke har gavn af det opsatte ordforslagsprogram (15-20 % af elevbesvarelserne), staver sandsynligvis så uregelmæssigt, at ordforslagsprogrammer ikke gavner dem. RIOOs udformning er altså ikke årsagen til denne manglende effekt, da problemstillingen er mere universel og vil være gældende for alle redskaber af RIOOs art. Når dette er sagt, skal det nævnes, at RIOO fortsat kan videreudvikles og blive bedre. Dette forsøgsarbejde kan ses som startskuddet og ikke endestationen for redskaber til individuel opsætning af ordforslagsprogrammer. Det endelige produkt er selvfølgelig modtageligt for forbedringer, fx har testlærerne ytret ønske om at redskabet digitaliseres yderligere til et it- redskab, der måske fungerer som en mere eller mindre integreret del af ordforslagsprogrammet. Og ja, lærerne var i stand til at bruge RIOO. Redskabet kan bruges som tiltænkt ved anvendelse i praksis såvel som forsøgsarbejdet kan bidrage til at skærpe bevidstheden om mulighederne i de individuelle opsætninger af alternative forslag. Seminarieparken 2, 4300 Holbæk Stine Engmose tlf , stife@holb.dk Sanne Østergaard tlf , sanne@holb.dk Kirstine Heyde tlf , .: kirhe@holb.dk Ragna Ea Bentsdatter tlf , .: rageb@holb.dk Aase Jørgensen tlf , aaj@csu-holbaek.dk Carina Degn Mårtensson tlf , carmr@holb.dk Minna Nørgaard Bruun tlf , .: minnb@holb.dk LæseTek er en del af CSU-Holbæk Holbæk Have 11, 4300 Holbæk tlf: / fax: csu-holbaek@holb.dk hjemmeside: 14

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Lærervejledning til RIOO. - til CD-ord

Lærervejledning til RIOO. - til CD-ord Lærervejledning til RIOO - til CD-ord Af Minna Bruun, LæseTek Center for Specialundervisning - CSU Holbæk, november 2011 2 Indhold 1. Baggrund s. 4 2. Sprogvidenskabelige overvejelser s. 5 3. Ordmaterialet

Læs mere

Lærervejledning til RIOO. - til ViseOrd

Lærervejledning til RIOO. - til ViseOrd Lærervejledning til RIOO - til ViseOrd Af Minna Bruun, LæseTek Center for Specialundervisning - CSU Holbæk, februar 2012 2 Indhold 1. Baggrund s. 4 2. Sprogvidenskabelige overvejelser s. 5 3. Ordmaterialet

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med e/læsning i skolen Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. i samarbejde med CSU

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

IT og Ordblindhed, projektets formål

IT og Ordblindhed, projektets formål Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Selvevaluering

Selvevaluering Selvevaluering 2007-2008 Årets selvevaluering omhandler brugen og udbyttet af skriveprogrammet CD-ord 5 fra Mikroværkstedet. Gør det eleverne mere trygge, selvsikre og selvhjulpne i skrivesituationer ved

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor

Læs mere

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet

Læs mere

Lytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen

Lytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen Lytteskrivning Skrivning med lydstøtte Bent Saabye Jensen Variation i kompensation ved tekstlæsning 35 Ændring i score 30 25 20 15 10 Læsning M=20,5 (SD 7,4) PC-læsning M=25 (SD 3,4) N=89 P=0,000 5 0 1

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen

Læs mere

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Undervisningsmodul i solenergi

Undervisningsmodul i solenergi Til læreren Undervisningsmodul i solenergi Forløbet er en mulighed for at lave en mere involverende tilgang til solenergi i undervisningen. Opgavesættet er kombineret med et solcelleanlæg der sættes op

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Fælles undervisning 1. 2. Projektets titel: Fælles undervisning om psykiatri og misbrug i Region Hovedstaden Baggrund: Projektet baserer sig på en række erfaringer og

Læs mere

Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen.

Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så

Læs mere

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18 Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2011

Selvevalueringsrapport 2011 Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første

Læs mere

Projektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.

Projektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula. Projektbeskrivelse for Aula ny kanal for læseinspiration Beskrivelsen må samlet fylde højst 4 sider. Beskrivelsen skal vedhæftes den digitale ansøgningsblanket. Ansøger: Herning Bibliotekerne Projektets

Læs mere

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Bilag 1: Dataanalyse af ordmaterialet, fase 1

Bilag 1: Dataanalyse af ordmaterialet, fase 1 1. Hvor mange har fået alternativt forslag opsat for hvert mulige alternative forslag af 41 elever (deltagere i prætest)? (Er det godt at teste for det alternative forslag?) Skåret ved < 20% dvs. BP, DT,

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling

3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling 1. behandlet i Børne- og Skoleudvalget den 22. september 2016 HOVEDMÅL 1. Glostrups skoleelever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen HOVEDINDIKATOR Afgangskarakterer DELMÅL 1.

Læs mere

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed

Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed Punkt 5. Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed 2018-041600 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, "Model for oprettelse af center for

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Sprogpilot Fredensborg

Sprogpilot Fredensborg 1 Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Skole og Dagtilbud, Fredensborg Kommune. Version: 2.1 Versionsdato:

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling

Læs mere

11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST

11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST 11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,

Læs mere

Selvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:

Selvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen: Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

IT-rygsækken i praksis

IT-rygsækken i praksis IT-rygsækken i praksis Præsentation Marie Wolter Bertelsen IT- og læsekonsulent, VUC Roskilde Varetager it-rygsække for gymnasier, HF, SoSu-skoler Personlige hjælpemidler jobcenter-sager Hvor kommer rygsækken

Læs mere

Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune

Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune - 1 - www.skive.dk Skolestyrelsens pulje vedr. Skoleudvikling Indsatsområde: It-støttede undervisningsformer Titel: Udvikling fra en it-baseret

Læs mere

Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være

Læs mere

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse.

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL Lærervejledning STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL er tænkt som et supplement til den almindelige staveundervisning.

Læs mere

Ordblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever

Ordblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever Ordblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Obligatorisk evaluering og tidspunkt

Obligatorisk evaluering og tidspunkt Obligatorisk evaluering og tidspunkt Alder/Klas se-trin 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6 5 år / inden skolestart Når barnet er 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6

Læs mere

Fra idé til ansøgning - en vejledning

Fra idé til ansøgning - en vejledning LAG Nyborg Fra idé til ansøgning - en vejledning Hvordan laver jeg en ansøgning til LAG Nyborg? Mange mennesker går rundt med gode idéer til et projekt, men får aldrig realiseret idéerne, fordi arbejdet

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

At stille gode spørgsmål til vurdering af kompetencer

At stille gode spørgsmål til vurdering af kompetencer Mærsk Nielsen HR Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet At stille gode spørgsmål til vurdering af kompetencer IKV-workshop Kursuscenter Knudshoved, Nyborg Den

Læs mere

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG. e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG. e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG D e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter Marts 2017 De lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter AUB er en forkortelse for Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag.

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere

e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere Hvordan inkluderer vi ordblinde elever, der af forskellige årsager ikke er kompenseret tilstrækkeligt ved implementering af kompenserende læse-/skriveteknologi?

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Certificering af Skolen ved Slotsvænget som en fri grundskole med særlig specialundervisningsprofil

Certificering af Skolen ved Slotsvænget som en fri grundskole med særlig specialundervisningsprofil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Certificering af Skolen ved Slotsvænget som

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Fakta om Ordblindetesten:

Fakta om Ordblindetesten: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Evaluering af MetodeLab

Evaluering af MetodeLab Evaluering af MetodeLab Ved evalueringskonsulent Vicki Facius, Danmarks Evalueringsinstitut Formål med evalueringen Vurderer om målsætningerne for kurset er opfyldt og årsagen hertil Vurderinger af bl.a.

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Læsepolitik for Ullerødskolen

Læsepolitik for Ullerødskolen Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Dynamisk Virksomhedsmentornetværk Projektperiode: 12 måneder startende

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere