kr fa På grænsen mellem mennesker og maskiner magasinet Professor Henrik Schärfe: side 4 side 9 side 10 side 21 side 23 et værdifuldt valg

Transkript

1 kr fa magasinet et værdifuldt valg Nr ALDRIG HELT UDLÆRT Teknologi sætter krav side 9 TEKNOLOGI Min kollega er robot side 10 ULOVLIGT BORTVIST Kosmetolog endte i retten side 21 HONNINGFÆLDEN Afhængig af ros side 23 Professor Henrik Schärfe: På grænsen mellem mennesker og maskiner side 4 SIDE KOM TIL GENERALFORSAMLING

2 Kristelig Fagbevægelse Klokhøjen Aarhus N Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn redaktion@krifa.dk tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange om året. Krifa Magasinet 4/2012 er udgivet 11. sept. Næste nummer udkommer 27. nov Forside: Professor Henrik Schärfe: Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Hvad sker der med dit job? Krifa Magasinet har denne gang fokus på den teknologiske udvikling på arbejdsmarkedet. Det virker måske skræmmende, at robotter og teknologi erstatter den menneskelige arbejdskraft. Og som fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen siger i en artikel, så vil der være job, der forsvinder. Men du kan også få konkret inspiration til, hvordan du kvalificerer dig selv til at følge med udviklingen, blandt andet ved at uddanne dig. Du kan selvfølgelig også læse om mange af de produkter og services, Krifa tilbyder. Fx karriererådgivning, hjælp til at lave dit CV og vores nye Jobtrivsel-hotline. Og så svarer vores jurister på spørgsmål fra kunderne, fx om man har ret til erstatningsferie, hvis man bliver syg i sin ferie. God læselyst. Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Formand Søren Fibiger Olesen Mobil: info@ ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Klokhøjen 4,8200 Aarhus N ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA KRIFA FORSIKRING KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, Ballerup BORNHOLM...Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne BRØNDBY... Sdr. Ringvej 35A, 1, 2605 Brøndby ESBJERG...Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD...Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK...Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS...Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE...Ro s Torv, Københavnsvej 29-39, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg AARHUS...Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N

3 PROFESSORENS DOBBELTGÆNGER Henrik Schärfe er verdenskendt for sin robot GODDAG HR. ROBOTCHAUFFØR Et kig ind i fremtiden SMARTPHONES OG STRESS Teknologi gør arbejdet grænseløst GENERALFORSAMLING Få indflydelse i din fagforening LØNTILSKUD Multimediedesigner endte på væddeløbsbanen PETER BREDSDORFF-LARSEN: Gør det, du er bedst til TEKNOLOGI PÅ ARBEJDET MIN KOLLEGA ER ROBOT SIDE10

4 ROBOTTEKNOLOGI Han ligner ham på en prik. Med skægstubbe og et glimt i øjet. De to, professoren og robotten, er faktisk verdensberømte. Tek st: :Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Fot o: Hig hlight h Jeg må indrømme, at det er underligt. For ved skrivebordet sidder en robotklon af professor Henrik Schärfe bag sin pc og følger interesseret med i, hvad jeg spørger om. Blinker med øjnene, nikker. Ved enden af samme skrivebord sidder professor Henrik Schärfe, blinker med øjnene, nikker - og svarer på det, jeg spørger om! Det påvirker én at sidde i rum med de to. Kalder på en reaktion. Og det er lige præcis noget af det, som Henrik Schärfe vil med den menneskelignende robot: At undersøge, hvordan vi mennesker reagerer og kommunikerer, når en robot er en kopi af et menneske. Flere robotter i fremtiden Henrik Schärfes hverdag handler meget om robotten, der hedder Geminoid.dk. Med forskning, forsøg og formidling, ligesom han har været på en stribe konferencer og teknologimesser verden over sammen med robotten, der nærmest er blevet et ikon, og for mange en anledning til at tænke over fremtidens teknologi. - Vi kommer til at se mange flere typer af robotter. Fra de helt mekaniske som støvsugerrobotter til menneskelignende robotter. Men 4 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2012

5 ROBOTTEKNOLOGI Henrik Schärfes Fire råd om at forblive menneske i en robottid Du skal nyde livet Du skal bruge dine sanser Du skal være opmærksom på de mennesker, der er omkring dig Du skal være opmærksom på ikke at betragte dig selv som en del af et system. vi har ikke nogle gode teorier eller strategier for, hvilke typer robotter der skal være hvor. Vi undersøger derfor, hvordan reaktionerne er på robotten, og hvad der skal til, for at kommunikationen fungerer, hvis den ene part er en maskine, der ligner et menneske rigtig meget, pointerer professoren, mens robotten ved skrivebordet blinker og ser ud til at nikke anerkendende. Robotterne kommer Selvom man på Aalborg Universitet har beskæftiget sig med forholdet mellem mennesker og teknologi i 25 år, er det, man kalder robotrevolutionen først kommet til inden for de seneste 10 år. - Det er svært at sige, hvor vi præcist er på vej hen. Men i løbet af de næste 10 år vil vi være i stand til at lave maskiner, der går ned ad gaden, og som vi kan tale med. Og vi vil være i tvivl om, om det er en maskine eller et menneske, vi taler med. Hvorfor robotter? Henrik Schärfe taler sig varm. Og det kan lyde som en selvfølge, at vi skal have robotter. Men skal vi? - Vi skal ikke. Men vi får dem af flere grunde. Den ene er, at vi gennem næsten hele menneskets historie har (fortsættes næste side) SEPTEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 5

6 ROBOTTEKNOLOGI - Forbliv menneske, er efterhånden blevet et slogan for mig. Blå Bog om Henrik Schärfe Henrik Schärfe, 44, er professor i informationsvidenskab og leder af Aalborg Universitets Center for Computermedieret Erkendelse. Han er i 2012 af TIME Magazine blevet kåret til at være blandt de 100 mest indflydelsesrige personer i verden. Henrik Schärfe har det fint med sin robotkopi og har udviklet et personligt forhold til den: - Det er hyggeligt at komme i laboratoriet og se, at han sidder her. Robotten Geminoid.dk Henrik Schärfes robot er designet til at indgå i sociale relationer med mennesker. En såkaldt Geminoid, der er en telestyret androide, der på en prik ligner et nulevende menneske. Geminoid-DK er den første af sin slags uden for Japan. (fortsat fra forrige side) været afhængig af forskellige typer teknologi. Og der ligger en drift i teknologien, som gør, at den vil udvikles, og vi vil udvikle og se, hvor langt vi kan komme. Alt, hvad vi har lært om computerens udvikling, kan vi i et eller andet omfang spejle over i robotterne. Mulighederne er mange og potentialet stort. Så måske er det om ikke ret mange år sådan én som ham her, der henter børnene i skolen og hjælper dem med at lave lektier. Eller han går med hunden om aftenen, når det regner. Mennesker i en robottid På spørgsmålet om, hvordan vi bliver ved med at være mennesker i en robottid, siger professoren: - I takt med at vi omgiver os med flere og flere teknologier, ændres vores måde at tænke på. Vi sidder klæbet til computere dagen lang. Når vi er nysgerrige eller vil vide noget, går vi til maskinerne. Det er lige fra, hvor jeg skal have min næste kop kaffe og til, om der er én derude, der kunne være interesseret i at date mig. De unge har fantastiske kommunikative evner. De kommunikerer på mange kanaler på én gang. Men de løber den risiko, at de mister evnen til at kommunikere ansigt til ansigt. Ifølge Henrik Schärfe udnytter vi teknologierne bedst ved at holde fast i de menneskelige kvaliteter som nærhed og omsorg. Vi skal turde være mennesker og anerkende, at vi har begrænsninger i den menneskelige krop og psyke. - Forbliv menneske, er efterhånden blevet et slogan for mig. Vi skal tænke over vores plads i forhold til teknologier, så vi ikke bare glider ind i en maskinverden, hvor det er systemer, der bestemmer alt. Vi bruger faktisk meget af vores tid på at opføre os som maskiner, som dele af et system. Vi skal være effektive. - Jeg har selv været igennem en længere sygdomsperiode. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har været ramt af en dyb depression og er på vej tilbage. Systemerne fokuserer på, at vi kommer tilbage til arbejdet og passer ind i maskineriet. Men hvad nu, hvis det særlige ved os mennesker er, at vi lige præcis ikke er maskiner. At vores sårbarhed er en væsentlig del af det at være menneske. Der, hvor systemer kun er systemer, er det tåbelighed, der råder. Fremtiden bliver crazy - Jeg tænker nogle gange på min farmor. Hun blev født i en verden uden computere, telefoner, elektricitet eller biler. Det er kun to generationer siden. Hvis vi tænker to generationer frem til mine børnebørn, så bliver det lidt vanskeligt at forudse, hvad der sker. Som forsker bruger jeg næsten al min tid på ting, jeg ikke har forstået endnu. Mit bedste bud vil være, at der i lang tid vil være et stort behov for samspil mellem mennesker og maskiner. Vi er begyndt at se på, hvordan den næste generation af robotter skal se ud, siger forskeren, og understreger, at der sikkert er endnu mere crazy projekter undervejs. Robotten ved skrivebordet drejer hovedet, nikker og smiler 6 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2012

7 synspu n kt kr fa Krifa er anderledes! Af Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse Sommerens altoverskyggende mediehistorie var konflikten på Vejlegården i Vejle. Igennem uger hærgede debatten i medierne, og det sidste punktum er ikke sat endnu. Der var mange dagsordener og diskussioner om Krifa. Forening eller forretning, den danske aftalemodel osv. I løbet af de mange interviews og de debatter, som jeg deltog i, stod det mere og mere klart for mig, at Krifa er anderledes! Dialog frem for konflikt Vi vil noget andet, vi har et andet udgangspunkt. Med andre ord var alle de forskellige dagsordner i debatten et symptom på, at der er tale om en værdikamp, forskellige verdensbilleder, en ideologisk forskel på os og LO-fagbevægelsen. Krifa tror på dialog i stedet for konflikt. Vi er inspireret af verdenshistoriens store dialoghelte. Vi forfølger og forfægter dialogens vej i stedet for konfliktens. Klassekampen er fortid Krifa tror på, at klassekampen er fortid. Arbejdsgivere og lønmodtagere er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger. De fleste arbejdsgivere har for længst indset, at jo bedre de behandler medarbejderne, jo bedre trives de, jo bedre medarbejdere er de. Jo bedre det går virksomheden desto bedre for medarbejderne. Vi skal gøre os fortjent Krifa tror på, at en fagforening skal leve af at servicere sine medlemmer i stedet for at tvinge, forlange og presse. Derfor kalder vi medlemmer for kunder. Vi skal gøre os fortjent til at beholde jer som kunder og ikke tage jer for givet. Krifa er anderledes! Det er vi stolte af! Og det vil vi fortsat arbejde på at blive dygtige til. Læs mere på Krifa.dk/anderledes eller scan QR-koden. SEPTEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 7

8 Bogtrykket Den mekaniske regnemaskine Dampmaskinen Fotografiet TEMA TEKNOLOGI Bliver din næste kollega en robot? Fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen spår, at 90 procent af alle job om 15 år vil være afløst eller totalt forandret af ny teknologi. Tekst: Rebekka Torp Boileau, Foto: Colourbox En hamburger bliver langet over disken på McDonald s af en venlig robot, vinduespudseren er afløst af nanoteknologi, og din bybus kører uden en chauffør bag ved rattet. Teknologien på arbejdspladsen er i hurtig udvikling, og i fremtiden vil den byde på store forandringer, så nogle job forsvinder, mens nye kommer til. - Jeg ser det sådan, at 90 procent af alle job om 15 år vil være afløst eller totalt forandret af ny teknologi. Udviklingen går hurtigere og hurtigere, og hvor det førhen først og fremmest var ufaglærte og rutineprægede job, der forsvandt, vil vi fremover også se vidensjob blive påvirket af udviklingen, fortæller fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, Klaus Æ. Mogensen. Førerløse skibe og biler For 100 år siden var 2/3 af befolkningen beskæftiget inden for fiskeri og landbrug. I takt med at landbruget er blevet ramt af teknologibølgen med blandt andet malkerobotter, er den samlede produktion også blevet større. Klaus Æ. Mogensen mener, at en sådan bølge sandsynligvis også vil ramme fiskeriet. - Jeg kan forestille mig, at det i fremtiden bliver robotskibe, som tager ud og fisker, siger han. I staten Nevada i USA har man i foråret udstedt den første tilladelse til, at robotbiler må køre rundt. Det 8 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2012 er Google, der har fået licens til sine robotbiler. Derfor mener fremtidsforskeren, at det er et spørgsmål om tid, før taxi- og buschauffører i storbyerne bliver skiftet ud med robotbiler, der selv kan navigere sikkert rundt. Job forsvinder Mens prisen på menneskelig arbejdskraft stiger, falder prisen på en robot eller maskine hastigt. Det kommer først og fremmest til at gå udover rutineprægede job, der bliver overtaget af ny teknologi. - Når der fyres folk på grund af ny teknologi, opstår der også nye job. Udfordringen lige nu er, at udviklingen går hurtigere, end man kan nå at lave nye former for job, siger Klaus Æ. Mogensen. Han mener, at der vil opstå nye job inden for kreative brancher, underholdning, forskning, innovation og design. - De brancher, som skal finde på nyt og fortælle ting på en ny og spændende måde, vil vokse med nye former for arbejde. Det vil være mennesker og ikke robotter, der skal komme med ideer og tage beslutninger, siger Klaus Æ. Mogensen og råder samtidigt folk til at sikre sig kreative og sociale kompetencer for at gå fremtidens arbejdsmarked i møde. "- Udfordringen lige nu er, at udviklingen går hurtigere, end man kan nå at lave nye former for job. " Vidste du at I et sydkoreansk fængsel passer robotter på fangerne. I Japan plukker en robot modne jordbær og sorterer overmodne jordbær væk. Flyvende robotter bygger et seks meter højt tårn i Frankrig. Har du tænkt på? Når et job forsvinder, genopstår det ofte som en hobby eller sport. Da jægerne ikke behøvede at gå på jagt for at få aftensmad på bordet, begyndte vi med sæsonjagt og at gå til skydning i fritiden. Landbruget blev effektiviseret, så nu kan vi i stedet for pusle i små køkkenhaver derhjemme. Færre har i dag hårdt fysisk arbejde, derfor finder mange i stedet vej til et fitnesscenter.

9 Skrivemaskinen Telegrafen Telefonen Elpæren TEKNOLOGI TEMA Stik næsen i det nye Vær nysgerrig over for det nye, som teknologien bringer med sig. Så er du med til at kvalificere dig selv. Tekst: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk Om det er et nyt IT-system i virksomheden eller en maskine, der arbejder for dig, så oplever mange, at teknologien udfordrer os på kvalifikationerne. - Vi skal indstille os på, at den tekniske udvikling påvirker vores arbejde, så vær forandringsparat, siger centerchef for Arbejdsliv på Teknologisk Institut, Henriette Hall-Andersen. Uddan dig Det er de ufaglærte job, der først forsvinder, når robotter og maskiner indtager arbejdsmarkedet. Men samtidig bliver der mere brug for uddannet personale, som fx industriteknikere, procesteknikere og ingeniører til at vedligeholde og udvikle maskinerne. Det viser en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4, hvor 213 danske industrivirksomheder er blevet spurgt. - Verden ændrer sig så meget, at det kan være, at du bliver nødt til at tage to vidt forskellige uddannelser. Vi må væk fra tankegangen En gang udlært altid udlært, for der kommer hele tiden nyt, som ændrer vores arbejde, siger Henriette Hall-Andersen og tilføjer: - Vær åben over for udviklingen og hav lyst til at lære nyt. Det kan være, at man skal bygge ovenpå sin uddannelse med en ny, løfte sine it-færdigheder med et kursus eller tage skridtet til at komme i gang med den første uddannelse. Læs, skriv og regn Det er ikke kun uddannelse på et højere plan, der er brug for. Ved årtusindeskiftet vurderede OECD, at op mod 1,5 mio. voksne danskere har utilstrækkelige læsekundskaber. Ifølge Henriette Hall-Andersen er der stadig en stor gruppe danskere, som ikke kan regne, læse eller skrive. Den teknologiske udvikling vil gøre det endnu sværere for dem at holde fast i arbejdsmarkedet uden disse færdigheder. - Teknologien sætter store krav til, at du har disse basisfærdigheder, så du kan læse manualen til en ny robot eller tage på kursus for at blive opkvalificeret, siger Henriette Hall- Andersen og minder om, at det aldrig er for sent at komme i gang med at lære mere. SEPTEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 9

10 Bilen Antennen Radioen Højtaleren TEMA TEKNOLOGI VOLA i Horsens laver armaturer til vandhaner. Her går design, håndværk og teknologi op i en højere enhed. Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Inde bag den runde glasvæg brummer og summer 37-årige Lars Rhode Petersens kollega rundt. Med præcision sker forarbejdning og rensning af de forskellige vandhanearmaturer i messing, som Lars skal bruge i den ordre, han er ved at lave. Men Lars kollega er ikke en hr-hvemsom helst. Det er en robot. Og de to kommer fint ud af det med hinanden. En forandret dagligdag Dagligdagen er unægteligt forandret, siden Lars Rhode Petersen begyndte for 13 år siden som ufaglært på VOLA. - Jeg kom ind som vikar og skulle gå til hånde og fylde op med varer i produktionen. Mange af mine kolleger havde været i virksomheden i mange år, og der var et arbejdsmæssigt hierarki. For de vidste jo meget mere, end jeg gjorde. Lars sugede ny viden til sig og fik erfaring i de mange processer, der er i fremstillingen af de enkelte armaturer. Det foregik meget ved sidemandsoplæring. Man så, hvordan kollegaen gjorde for så selv at gå i gang. Men for få år siden fik medarbejderne en ny type kollega på arbejdspladsen: En robot. Robotter betød ikke fyringer Virksomhedens første robot afløste en maskinarbejder, der forarbejdede de emner, som blandt andre Lars skulle bruge. - Men der var ikke nogen, der blev fyret, fordi vi fik robotter, tværtimod. De kom over på andre opgaver, der krævede deres uddannelse og kompetencer, fortæller Lars, der også kom på kursus i, hvordan han skulle håndtere sin nye kollega i dagligdagen. - Det var ikke svært at lære robotten at kende. Tværtimod synes jeg, at det er sjovt at have ny teknologi med i hverdagen. Jeg frygter ikke, vi alle bliver overtaget af robotter. Overhovedet ikke. Der vil stadig være et samspil mellem maskiner og mennesker, samtidig med, at vi er blevet mere effektive. Effektivitet og kvalitet Peter Krogh er tech. manager hos VOLA og har 25 års erfaring i virksomheden at se tilbage på. Han har det fint med den tekniske udvikling. - En robot har den fordel, at den er parat til hurtigt at lave de dele, som fx Lars står og skal bruge. Vi har tusindvis af kombinationer på vores armaturer. - Det var ikke svært at lære robotten at kende. Tværtimod synes jeg, at det er sjovt at have ny teknologi med i hverdagen, siger Lars Rhode Petersen. - Mange af vores ufaglærte har fået et kompetenceløft ved indførelsen af ny teknologi, fortæller tech. manager Peter Krogh. 10 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2012

11 Kopimaskinen Den elektroniske regnemaskine Den elektroniske computer Mobiltelefonen TEKNOLOGI TEMA - Jeg frygter ikke, vi alle bliver overtaget af robotter. Der vil stadig være et samspil mellem maskiner og mennesker, siger Lars Rohde Petersen. Når Lars taster de varianter ind, han skal bruge, har maskinen al værktøjet til rådighed og kan lave det hurtigt. På den måde kan kunderne ofte få deres ting inden for et døgn. Peter Krogh pointerer, at robotterne også har betydet et farvel til mange tunge løft af emner, der vejer op til 3,5 kg stykket. Teknologi og forandring At man hos VOLA blander håndværk og den nyeste teknologi er ikke en tilfældighed. Peter Krogh fortæller: - Vi er en familieejet virksomhed med stor interesse for teknik, ligesom vi også bruger Lean-principper i produktionen. Al montagearbejde står medarbejderne for, ligesom de også tager den sidste kvalitetsvurdering af vores produkter. Men det er blevet betydeligt lettere, fordi robotter har taget det hårdeste arbejde. Samtidig får nogle medarbejdere et løft ved fx at skulle betjene robotterne. Det giver et godt selvværd at kunne beherske det. Mange af vores ufaglærte har fået et kompetenceløft ved indførelsen af ny teknologi. Peter Krogh synes, at medarbejderne klarer den teknologiske udvikling godt. - Vi er en virksomhed i konstant forandring. Vi rokerer meget rundt med folk. De ved i et vist omfang, hvad de skal lave, når de møder, men de kan lige så hurtigt blive flyttet over til en anden linje. Men der har også været nogle få medarbejdere, der har haft det svært ved at skulle flytte rundt i de enkelte produktionslinjer. Dem har vi kunnet beholde, fordi vi også har arbejdsopgaver, hvor de kan sidde på samme plads med de samme opgaver hver dag. - Jeg fornemmer, at langt de fleste medarbejdere gennem forandringerne vokser, udvikler sig og tager uddannelse. Den måde vi arbejder på i produktionen giver også i en eller anden grad frihed for den enkelte til selv at være med til at påvirke sin arbejdsdag. Det har robotter og teknologi også været medvirkende til, konkluderer Peter Krogh. SEPTEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 11

12 Transistoren Mikrochippen Computermusen Disketten Det digitale kamera TEMA TEKNOLOGI Grænseløst arbejde Ny teknologi er med til at gøre manges arbejdsliv grænseløst både i tid og sted. Det giver mere frihed, men også stress. Tekst: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk Aftensmaden er spist, og opvasken venter, men så ringer arbejdsmobilen. Din kollega har brug for din hjælp til en opgave. Det tager kun fem minutter at koble op på arbejdets it-system, siger kollegaen. Sætter du dig foran computeren? Teknologiens fremgang på arbejdspladsen er med til at sætte nye grænser for, hvornår du er på arbejde. - Vi kan stå til rådighed hvor som helst og til hver en tid. Mange kan koble op på systemet hjemmefra eller svare en arbejdsmobil. Det giver en særlig udfordring: Hvornår stopper arbejdsdagen? siger arbejdspsykolog Susie Kjær fra COWI. Med frihed følger stress Mens virksomheden forsøger at tilgodese medarbejderens behov for fleksible arbejdstider, risikerer nogle, at arbejdet æder sig ind i privatlivet. - Mange får stress og kan ikke administrere dagligdagen. Mentalt er de altid på arbejde, fortæller Susie Kjær, som har været projektleder for et treårigt arbejdsmiljøforskningsprojekt om det såkaldte grænseløse arbejde, hvor man uafhængig af tid og sted i højere grad selv planlægger sin arbejdsdag. Tegn på stress kan være: Man er anspændt, føler sig humørforladt, har hjertebanken, spændingshovedpine og har forhøjet blodtryk. - En del tror, at de har en livsfarlig sygdom, når de får symptomer på stress. Det får de selvfølgelig også på sigt, hvis de ikke stopper i tide. Man må spørge sig selv: Hvor går min smertegrænse? Eller vil jeg fortsætte med at dulme smerten med 10 kopper kaffe?. Tør du sige nej? Vi lever i en verden, hvor mobiltelefon, og kalendersystemer popper op og giver informationer. Men kan vi sige nej til disse ting? - Man vil gerne være effektiv og udviklingsorienteret. Man kan føle sig lidt gammeldags, hvis man siger nej. Og det stopper nogle i at sige fra, selv om de har lyst til det, mener Susie Kjær. Vigtig forebyggelse Stress, der er relateret til brugen af ny teknologi, kommer ofte snigende. Derfor er det vigtigt at få afstemt forventninger på sin arbejdsplads. Når en mail tikker ind, forventes der så, at du svarer med det samme? Kan man komme med kritik i en ? Hvornår svarer du arbejdsmobilen? I weekenden, og når du er på ferie eller syg? siger Susie Kjær. Ifølge hende er det lederens ansvar at lægge op til at få snakket om brugen af ny teknologi på arbejdspladsen, så der bliver skabt fælles retningslinjer og en kultur, der kan guide den enkelte. Udviklingen bliver samtidig en målestok for, om man som enkeltperson bliver god til at sige fra. - Spørg dig selv: Hvor går min grænse, hvad kan jeg holde til? siger Susie Kjær. Teknologisk hjælp til at sætte grænser Sæt fri- og feriedage i din kalender, så kollegaer kan se, hvornår du har fri. Brug autosvar i din , og telefonsvarer på mobilen, så folk ved, hvornår du ikke kan kontaktes. Sæt en alarm på mobilen, så du husker at gå hjem i god tid. 12 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2012

13 i Cd en Den bærbare pc World Wide Web DVD en ipad en Kilde: Wikipedia. Foto: Colourbox og istockphoto Quiz: Spørgsmål 1. Hvad er en androide? a. En programmeret telefondame b. En menneskelignende robot c. Astronauters telefonsystem i rummet 2. I Japan er en restaurant blevet kendt for brug af robotter. Hvad gør deres robotter? a. En robot analyserer kundens ønsker og anbefaler kokken den perfekte ret b. De har fyret servitricerne, så det er robotter, der tager imod ordrerne og serverer c. Kokken er skiftet ud med to industrirobotter, der laver al maden 3. Hvor mange industrirobotter var i brug i Danmark i 2011? a b c Hvad er specielt ved robotten med navnet Janken? a. Den vinder altid i sten-saks-papir-legen b. Den hjælper gamle damer over vejen c. Den bekæmper rotter i storbyerne 5. Hvad er en cyborg? a. En sammensmeltning af menneske og maskine b. Et flyvende skateboard c. En robot-stewardesse 6. I 1961 blev den første industrirobot indført i en produktion. Men i hvilket land? a. Tyskland b. Indien c. USA 7. Ordet robot er afledt af det tjekkiske ord robotnik. Hvad betyder ordet? a. Kammerat b. Stålmand c. Slave 8. Hvad er en actroid? a. En robot der bruges som stuntmand i film b. En robot der efterligner menneskelige følelser c. En robot med menneskelige træk af hunkøn Kender du robotten Janken, eller ved du, hvad en actroid er? Find ud af om du er helt opdateret på nye teknologiske påfund og udtryk. TEKNOLOGI TEMA 1. Svaret er b. En men neskel ignend e robo obot ot. And roider er be dst ke ndt fra s ci ie nce ficti on film som St ta r Trek. O rd de t Androi d er navnet på et linux nux-baser eret et styrep reprog rogram til bl.a l.a. mobi biltelefoner. 2. Sva varet er c. Kokken er skiftet ud me ed to indus tri robott ot er, der laver a l maden. Robott ot erne modtage er k undeordre d n og tager sig af madla dlavni vninge ngen n fra sta tart til slut. De ko ger,,h æld er, tilsæ sætte er og p ynt er ret ten. Til sidst s afleve rer ro botterne retten te til tje ner en, der serv verer maden. 3. Svaret er b Til sammenlignin ni g var det ta li på Kil de: Da nsk Ro bo ot Netværk. 4. Svaret er a. Den vi nder s ten-sa ks-papir-legen hve er eneste gang. Robotten har et millisekunds ford el. Den analyserer ly nhurtigt mod stand nde re en s h ånd og vinde r hver gang! 5. Svaret er a. En sam me en sme ltning af menneske og maskine. En cyb yborg er et væsen med både biologis giske og kun unsti ge (fx el ektron iske, mekaniske eller robot ) dele. 6. Svaret er c. USA Industrirobotten n hed Unimate og blev ind ført i produ ktione onen n h os Gen eral Moto otors, hvor robott o en bl ev brugt til at løfte stykk er af var mt metal. 7. Sva ret er c. Sla ve. Or det robot blev første gang brugt e : wikipedia og Singula rityhub.com af den tjekkiske forf orfatt er Kar el apek i Svaret er c. En robot o af hun køn.den n m andlig e version he dd de r Geminoid. Kilder SEPTEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 13

14 TJEK PÅ kompetencerne 2013 Overenskomst Så er det igen tid til overenskomstforhandlinger med Kristelig Arbejdsgiverforening. Af: overenskomstchef Kurt Bech Har du de kompetencer, du har brug for til dit næste job? Mangler du papirer på de kompetencer, du allerede har? Har du fået lyst til mere uddannelse? Populært arrangement Uanset om du har brug for at udvikle dig eller at bide dig bedre fast i fremtidens arbejdsmarked, så er det populære arrangement "Tjek på kompetencerne" noget for dig. Tilbuddet er til dig, der er i job. Det får du Du får hjælp til en vurdering af dine faglige, personlige og almene kompetencer. Brug det Efter arrangementet entet kan du bruge vurderingen til - din næste medarbejderudviklingssamtale - din karriereudvikling - inspiration til, hvilken efter- og videreuddannelse, nelse, du har brug for. Arrangementet t er en Individuel kompetencevurdering (IKV) under AMU-uddannelserne fagnr Mange valgmuligheder Læs mere på krifa.dk/tjek. Der er mange datoer og steder at vælge mellem. Der er indhentet ønsker rundt om i landet hos medarbejdere og tillidsfolk, der arbejder på virksomheder med vores overenskomst. De ønsker er bearbejdet og er 1.september udvekslet med Kristelig Arbejdsgiverforening (KA). Fire prioriteter Denne gang har vi fire prioriteter: Bevarelse af reallønnen Øget kompetenceudvikling Større fleksibilitet i lønpakken til forskellige livsfaser og situationer Øget trivsel til gavn for den enkelte og arbejdspladsen. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er vigtig for både medarbejderen, virksomheden og arbejdsmarkedet som helhed. Vi vil øge mulighederne for og tilskyndelsen til kompetenceudvikling, så medarbejderne har de kompetencer, der er brug for også i fremtiden. Kompetenceudvikling er et fælles ansvar. Fleksible lønpakker Fleksible lønpakker skal give øget mulighed for, at den enkelte kan sammensætte sin lønpakke med løn, pension, frihed, kompetenceudvikling med videre efter det behov og den livsfase, man er i. Det, tror vi, skaber mere motiverede medarbejdere, hvilket i sidste ende er til gavn for hele samfundet. Øget trivsel Vi har flere konkrete forslag til, hvordan vi højner det psykiske arbejdsmiljø. Problemer med det psykiske arbejdsmiljø fylder mere og mere på arbejdspladserne. Hvordan forebygger vi, så vi undgår de skader, der i værste fald kan være invaliderende? Undersøgelser viser, at den største enkeltfaktor her er dårlig/mangelfuld ledelse. Og en krise, som den vi befinder os i, forringer det psykiske arbejdsmiljø. Det må og skal vi gøre noget ved. Derfor har vi også præsenteret KA for forslag til, hvordan vi rent praktisk kan hjælpe de enkelte virksomheder på det område til gavn for alle parter. Undersøgelser viser også, at en øget indsats for et bedre arbejdsmiljø betaler sig tilbage næsten tre gange. Så fra arbejdsgiverside burde der ikke være meget at betænke sig på. Forhandlingerne Forhandlingerne med KA begynder medio september og forventes afsluttet i januar Den nye overenskomst gælder fra 1. marts 2013.

15 ARBEJDSMARKED Frihed på arbejdsmarkedet Af: Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse Der er mange forskellige årsager til, at vores kunder har valgt Krifa. Men det, der gør mig glad er, at den enkelte har truffet sit eget kvalificerede valg. Et uafhængigt, frit valg. Denne sommer blev det tydeligt for de fleste danskere, at der er forskel på fagforeninger. Sagen om Vejlegården og deres overenskomst med Krifa viser tydeligt, at Krifa står for noget andet, og at sagen i bund og grund er en værdikamp, fordi fagforeninger har forskellige verdensbilleder. Mit udgangspunkt er, at når to parter frivilligt har indgået en aftale, så må man respektere det valg. Derfor har Krifa stået fast på vores værdier hen over sommeren, og det er jeg stolt af. Jeg er også stolt af vores kunder, som har taget os i forsvar rundt omkring i medierne og ved frokostbordet på jobbet. En værdi- og magtkamp 3F forsøger at fremstille blokaden af Vejlegården, som om den handler om at sikre de ansattes løn- og arbejdsforhold. Men forholdene er i orden og medarbejderne er tilfredse. Så det er ikke de ansattes ve og vel, 3F er optaget af, men deres egen kamp for ikke at blive ved at miste medlemmer og indflydelse. Hvis det virkelig er lønmodtagernes løn og arbejdsforhold 3F kæmper for, burde de jo i stedet gå efter arbejdspladser, der slet ikke har overenskomst. Vejlegården har allerede overenskomst med Krifa, så der er klare aftaler om de ansattes løn- og arbejdsforhold. Blokaderetten skal begrænses Krifa støtter, at der bliver lovgivet mod blokade af virksomheder, når virksomheden allerede har en overenskomst. Vi vil ikke gøre det ulovligt at blokere virksomheder, der ikke har en overenskomst, men vi ønsker ikke selv at gøre brug af blokadevåbnet. Vi går ind for, at man indgår aftaler og skaber resultater gennem dialog og forhandling uden tvang i form af blokader og strejker. Læs også Søren Fibiger Olesens synspunkt side 7. SEPTEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 15

16 GENERALFORSAMLING Få indflydelse i Krifa - kom til generalforsamling Vil du gerne begejstres, engageres og motiveres, så mød op til generalforsamling i Kristelig A-kasse og Kristelig Fagforening. Vi inviterer dig til en spændende aften, hvor du får lejlighed til at lære Krifa bedre at kende. Du får mulighed for at debattere med din regionsbestyrelse og formanden. Der skal også være valg til regionsbestyrelsen. Efter generalforsamlingen har vi inviteret en gæst, som vil inspirere og udfordre. Vi byder på et let traktement, og du er velkommen til at invitere en gæst med. Se nedenfor, hvad der sker til din generalforsamling. NORDJYLLAND Torsdag 1. november Vejgaard Torv 3, 9000 Aalborg Arbejdsglæde Kom og oplev foredragsholder Michael Brautsch fortælle om at bevare arbejdsglæden, når alt hele tiden forandres. Som han siger: Det er svært at være menneske jeg har prøvet det selv Venlig hilsen Christian Steen, formand for regionsbestyrelsen VESTJYLLAND Tirsdag 6. november Kirkevej 26, Rindum, 6950 Ringkøbing Gå glad på arbejdet - for hellere dø af grin end stress Kom og oplev foredragsholder Simon Steenholm der er anderledes, fordi han tør, tænker og ser verden med andre øjne Venlig hilsen Jonna Dencker, formand for regionsbestyrelsen ØSTJYLLAND Fredag 9. november Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N Gå glad på arbejdet - for hellere dø af grin end stress Kom og oplev foredragsholder Simon Steenholm der er anderledes, fordi han tør, tænker og ser verden med andre øjne. Arrangementet er for hele familien. Der er program for børnene under generalforsamlingen. Venlig hilsen Niels Henrik Kjær Lassen, formand for regionsbestyrelsen SYDJYLLAND Mandag 29. oktober Gl. Vardevej 82, 6700 Esbjerg Arbejdsglæde Kom og oplev foredragsholder Michael Brautsch fortælle om at bevare arbejdsglæden, når alt hele tiden forandres. Som han siger: Det er svært at være menneske jeg har prøvet det selv. Venlig hilsen Magnus Haushøj Søndergaard, formand for regionsbestyrelsen 16 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2012

17 GENERALFORSAMLING Tilmeld dig senest 10 dage før arrangementet på forsiden af krifa.dk. Du kan også tilmelde dig på et af vores kontorer eller ved at ringe på eller scanne QR-koden her. Program fælles for alle aftener: Vi inviterer til en bid brød fra kl , og selve programmet starter kl Dagsorden til generalforsamling 1. Velkomst og indledning 2. Godkendelse af dirigent 3. Orientering om Kristelig Fagbevægelses aktiviteter og resultater 4. Debat 5. Valg til regionsbestyrelsen 6. Medlemsforslag/idéer 7. Eventuelt Kaffe Vi får besøg af en gæst - se nedenfor, hvem du kan møde til din generalforsamling. Vi slutter ca. kl BORNHOLM Mandag 22. oktober Store Torv 15, 1. sal, 3700 Rønne Mød dig selv Kom og oplev jobtrivselskonsulent i Krifa, Eva Jødal fortælle om det sunde selvværd, og hvordan man fastholder det. Mød også jobcenterchef Allan Westh, som orienterer og debatterer. Venlig hilsen Finn Jarnvig, formand for regionsbestyrelsen NORDSJÆLLAND Onsdag 24. oktober Møllestræde 9, 3400 Hillerød Hvordan få det sagt, når man er følelsesmæssigt påvirket? Kom og oplev pyskoteraeut Ellen Esmarch Pedersen inspirere kommunikationen både privat og på arbejdspladsen. Mød også folketingsmedlem Hans Andersen (V), som orienterer og debatterer. Venlig hilsen Finn Jarnvig, formand for regionsbestyrelsen HOVEDSTADEN Tirsdag 30. oktober Hersegade 9, 4000 Roskilde Gå glad på arbejdet - for hellere dø af grin end stress Kom og oplev foredragsholder Simon Steenholm der er anderledes, fordi han tør, tænker og ser verden med andre øjne. Venlig hilsen Claus Munk-Rasmussen, formand for regionsbestyrelsen SYD- OG VESTSJÆLLAND Torsdag 8. november Købmagergade 20, 4700 Næstved Arbejdsglæde Kom og oplev foredragsholder Michael Brautsch fortælle om at bevare arbejdsglæden, når alt hele tiden forandres. Som han siger: Det er svært at være menneske jeg har prøvet det selv Venlig hilsen Vera Lund Hansen, formand for regionsbestyrelsen FYN Tirsdag 23. oktober Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Gå glad på arbejdet - for hellere dø af grin end stress Kom og oplev foredragsholder Simon Steenholm der er anderledes, fordi han tør, tænker og ser verden med andre øjne Venlig hilsen Arne S. Christensen, formand for regionsbestyrelsen SEPTEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 17

18 MIN ARBEJDSPLADS I fuld galop på jobbet For Karina Skovsgaard handler jobbet på Jydsk Væddeløbsbane ikke direkte så meget om heste. Men derfor kan hun godt være i fuld galop på jobbet. Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Der dufter af halm og heste, når man går ned ad alléen til Jydsk Væddeløbsbanes anlæg. Her nærmest midt i en skov, med Marselisborg Slot som en af de nærmeste naboer og med kik ind over centrum af Aarhus. På væddeløbsbanens kontor møder vi 31-årige Karina skovsgaard. Sammen med Karl Kristian Guldhammer lægger hun sidste hånd på PR-materialet til Jydsk 4-årings Grand Prix, der er et af årets største løb med over 150 heste tilmeldt. Et alsidigt job Karl Kristian er også Karinas chef. Og det er blandt andre de to, der arbejder sammen om oplæg og udarbejdelse af væddeløbsbanens markedsføring. - Jeg er uddannet multimediedesigner og arbejder blandt andet med markedsføring, grafisk arbejde, plakater, foldere og annoncer, fortæller Karina, der også står for forskellige events på banen og på løbsdage også er på job som bartender. Det er ikke interesse for heste, der har gjort, at Karina arbejder på væddeløbsbanen. Hun kender stedet, fordi hun efter skoletid havde job i restauranten på løbsdagene. - Da jeg var færdiguddannet som multimediedesigner, var det svært at få et job. Jeg kendte stedet her og kom først i virksomhedspraktik og siden i job med løntilskud. Og jeg får både lov til at bruge min uddannelse og blive udfordret med ting, jeg ikke har prøvet før - fx kundeservice, bookning af annoncer og produktion af materialer. Naturen og et godt rbejdsmiljø - Jeg kan lide den flotte natur og miljøet omkring væddeløbsbanen. Jeg har et kontor med grønne områder omkring, og her er masser af rare mennesker. Gode kolleger betyder meget. Der er nogen at sparre med, og jeg sidder ikke alene og kukkelurer. Jeg bliver udfordret på mine kreative evner, fortæller Karina. Karl Kristian tilføjer: - Karina kom til os i fire ugers virksomhedspraktik. Og vi var ikke i tvivl om at forlænge hendes ansættelse til et job med løntilskud i seks måneder. Hun har markedsføringsmæssigt givet banen et pust. Vi er en lille organisation, så man skal kunne mange ting i jobbet. Til daglig er de fem ansatte på væddeløbsbanen. Et antal der på løbsdage vokser til ca. 50 lønnede medarbejdere. - Vi har årligt omkring besøgende. Og det er netop den vekslen mellem det mere stille og det hektiske, der tiltaler mig, pointerer Karina og tilføjer: - Det er helt fint, at der ikke sker det samme hver dag. Vi bygger op til løbsdagene, knokler og skal nå deadlines, og så slapper vi lidt af indimellem. 18 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2012

19 MIN ARBEJDSPLADS En del af Karinas job er at være bartender på de store løbsdage. Selvom det ikke er interessen for heste, der har gjort, at Karina arbejder på en væddeløbsbane, går hun ikke af vejen for et besøg i staldene. Karina Skovsgaard tjekker sammen med Karl Kristian Guldhammer PR-materiale til Jydsk 4-årings Grand Prix. SEPTEMBER 2012 KRIFA MAGASINET 19

20 GRATIS LØNTILSKUD Weekendophold fagforening For unge under uddannelse CAFE GERHARD 0 år Under 3 PANORAMARESTAURANT Som noget NYT har Klinik Salomonsen åbnet klinik på Trinity. Her kan du få ekstra forkælelse under dit ophold. Krrestine Salomonsen il ud t lses e dtilb ken evæg e e w Fagb g li e r t Kris kunde P ss t en st... kender u der du ende el l e r, en el en l æ ev r l i n dem g? F o om K r i f a B r t æl oost. EftermiddagVkaffe med kage 3-retters menu, over natning natning og morgenbuffet. morgenbuffet november Stressforebyggelse 3 dage med meditation og afspændingsøvelser Prisen inkluderer: - Spændende program for de 3 dage - Ophold i Superiorværelser - Alle måltider - med spændende menuer (drikkevarer er ikke inkl.) Læs mere på 645, ,- PR. PERSON I DELT DOBBELTVÆRELSE PR. PERSON I DELT DOBBELTVÆRELSE 20 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2012 Tjek krifaboost.dk krifa04-12_s20-21.indd 20 GL. FÆRGEVEJ 30 - SNOGHØJ FREDERICIA TLF /08/