Hatte, banner og fællesskab. Overalt i Sydslesvig gør man sig klar til aktionsdagen den 21. april. Efter påskeferien fortætter

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Fredag 30. marts Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig FOTO:DANIEL DÜRKOP Hatte, banner og fællesskab Overalt i Sydslesvig gør man sig klar til aktionsdagen den 21. april. Efter påskeferien fortætter mindretallet med at producere sjovt, kreativt og mangfoldigt protestudstyr. Frem til den 21. april kan man holde sig informeret om aktiviteterne via Facebook. Bagsiden På jagt i naturen Kobbermølle Danske Skole har være på tur i Kelstrup plantage. En gang om måneden er de væk fra skolen for at dyrke alternativ læring. Hvordan en grevlinghule ser ud, lærer man ikke i en bog. Midtersiderne Skolesag har skadet delstaten Bogpræsentation Mindretalsmodel i Krise Jørgen Kühl dokumenterer i en ny bog baggrunden for og forløbet af den mindretalspolitiske krise i Slesvig-Holsten. Bogen er udkommet på dansk og på tysk og kan også købes i en Pixi-udgave. Mere side 2 Fællesrådsmøde Regnskab præsenteres i nye klæder Dansk Skoleforening har ændret regnskabsparksis for at følge statens regler. Det gør regnskabet mere overskueligt. Desuden undlod Skoleforeningen at præsentere budgettet for Det sker først efter landdagsvalget den 6. maj. Mere side 6 Besøg Sydslesvigudvalget i Flensborg Sydslesvig sagde forleden farvel til de forhenværende medlemmer af Sydslesvigudvalget med Torben Rechendorff i spidsen. Ved samme lejlighed præsenterede Dansk Skoleforening for Sydslesvig sig for de nye medlemmer af udvalget, som var på besøg i landsdelen. Mere side 3 SFOer Udvidede åbningstider FOTO: FLA Farvel til Torben Rechendorff (K) Skoleforenings styrelse har besluttet at gøre det muligt, at skolernes fritidsordninger kan holde åbent i ferien. Mere side 3 Mindretalspolitik Forskelsbehandlingen har ikke kun haft negative konsekvenser for de danske skoleelever i Sydslesvig. Den har også givet Slesvig-Holsten mindretalspolitiske skrammer. FLENSBORG. - Slesvig-Holsten skal atter værel en af de førende aktører i den mindretalspolitiske debat i Europa. Det sagde SPDs spidskadidat til landdagsvalget, Torten Albig i et møde med repræsentanter for Dansk Skoleforening forleden. Slesvig-Holsten har i mange år haft ry for at være Europas duksedreng på mindretalsområdet, men efter besparelserne over for de danske skoleelever er mindretalspolitikken igen blevet til kastebold i det politiske spil. Haglet med kritik Det har siden haglet ned med kritik fra flere sider. Sydslesvigsk Vælgerforening har gjort ligestillingen af de danske skoler til en betingelse for at indgå i et regeringssamarbejde efter valget. - Det er selvfølgelig vores kerneområde, siger SSWs spidskandidat til landdagsvalget, Anke Spoorendonk. - Mindretalspolitikken har været en af Slesvig-Holstens politiske mærkesager. Den har været Michael Schulte kommer til aktionsdagen Aktionsdag»The Voice«-finalisten fra Dollerup optræder på havnespidsen. SYFSLESVIG. Der er fuld gang i de danske skoler og børnehaver i Sydslesvig. Og mens børn og forældre forbereder sig på aktionsdagen i Flensborg, er det lykkedes aktionskommiteen af få en ung»shootingstar«i den tyske musikverden til at optræde den 21. april ved havnespidsen. Det er Sydslesvigeren Michael Schulte, der blev nummer tre i finalen i»the Voice of Germany«, som har sagt ja til at understøtte sydslesvigerne i deres krav om ligestilling. Det betyder rigtig meget for Michael Schulte at være med til aktionsdagen. Michael Schulte kommer fra Dollerup mellem Flensborg og Kappel, og tog sin studentereksamen på Duborg-Skolen for to år siden. SPDs kandidat i Flensborg, Simone Lange og SPDs spidskandidat, Torsten Albig var for nyligt på besøg hos Dansk Skoleforening. De fik blandt andet Jørgen Kühls nye bog»mindretalsmodel i krise«med af Skoleforeningens formand, Per Gildberg. et område, hvor der har været bred enighed blandt alle partier i landdagen. Sådan er det desværre ikke længere efter delstatsregeringens katastrofale besparelsespolitik overfor de danske skoler. Mindretalspolitikken trænger til at blive defineret påny efter landdagsvalget, siger Anke Spoorendonk. Brug for handling Skolesagen har skadet Slesvig- Holstens status som mønsterregion på mindretalsområdet. Torten Albig mener derfor, at der er Michael Schulte spiller på scenen ved havnespidsen i Flensborg på aktionsdagen den 21. april. brug for handling. - Som en region med fire mindretal må det være et krav, vi stiller til os selv, at vi er med til at udvikle den mindretalspolitiske debat i Europa. Det er os, der må komme med nye impulser, og det er en europapolitisk nødvendighed, at vi styrker mindretalspolitikken. Derfor er der for eksempel brug for, at delstatsregeringen får en stærk og uafhængig mindretalsrådgiver sagde han. Torsten Albig kalder det for en mindretalspolitisk lussing til ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU), at den tyske forbundsdag i 2010 og 2011 besluttede at kompensere for de nedskæringer, regeringen har gennemført hos de danske skoler. - Den tyske forbundsdag er trådt i karakter, fordi delstatsregeringen ikke efterkommer sine forpligtigelser, sagde Torsten Albig. SPDeren bekræftede også, at de danske skoler i Sydslesvig er de offentlige skoler for det danske mindretal. - Og sådan skal de også behandles, sagde Torsten Albig. Ønsker at tro på det Også De Grønnes spidskandidat, Robert Habeck har på møder med Skoleforeningen bekræftet partiets holdning til ligestillingen. - De danske skoler kan roligt regne med, at ligestillingen bliver genetableret, når De Grønne kommer i en ny landsregering, sagde Robert Habeck. Skoleforeningens formand, Per Gildberg, er tilfreds med disse mindretalspolitiske udsagn. - Vi registrerer med glæde, at både SPD og De Grønne går ind for 100 procent ligestilling af vores elever. Det er noget, vi ønsker at tro på. På den anden side har vi heller ikke glemt, at det var en rød-grøn regering med Heide Simonis i spidsen, som i sin tid afskaffede ligestillingen. Derfor ønsker vi selvfølgelig et stærkt SSW i landdagen efter valget, sagde han. FOTO: FLA

2 FLENSBORG AVIS Fredag 30. marts LEDER En konsekvensberegning 4,7 mio. euro har Kiel holdt tilbage af bevillingen til Dansk Skoleforening for Sydslesvig i 2011 og Heraf blev 3,5 mio. euro kompenseret fra Berlin begge år. Når Berlin-kompensationen stopper i 2013 står Skoleforeningen tilbage med et minus på godt fem mio. euro - svarende til 15 procent af den samlede bevilling. Det siger sig selv, at en sådan sum kun kan kompenseres gennem skolelukninger og personalebesparelser. At vi i Skoleforeningen ikke kun agerer som en del af det danske mindretal, men også som en vigtig samfundsfaktor i fællesskabet i Sydslesvig, er en selvfølge. At vi derfor, sammen med et samlet Sydslesvigsk Samråd, opfordrede til, at vore medlemmer ved valget den 6. maj ikke stemmer på regeringspartierne CDU og FDP, var konsekvent og rigtigt. På trods af mange samtaler og appeller, på trods af argumenter og protester har regeringens holdning indtil nu været: De danske skoler i Sydslesvig skal asymmetrisk spare 15 procent mere end den offentlige skole - som bidrag til delstatens skrantende økonomi! Hvor SSW står i ligestillingsdebatten er klart : Intet regeringssamarbejde, ingen regeringsstøtte uden fuld ligestilling af vores skoler! Derimod var det i lang tid sværere at få en klar udmelding fra SPD eller De Grønne. Derfor søgte Skoleforeningen den di- PER GILDBERG, formand rekte kontakt med spidskandidaterne Thorsten Albig fra SPD og Robert Habeck fra de Grønne. Begge kandidater kom med nogenlunde identiske udsagn: Hvis partierne kommer til magten, kan Skoleforeningen fra finansåret 2013 regne med en økonomisk ligestilling med landets offentlige skoler. Robert Habeck bekræftede, at ligestillingen af de danske skoler for De Grønne i hvilken som helst regeringskoalition, ville være et ud af kun få absolutkriterier for et samarbejde. Vi er i Skoleforeningen glade for de klare udmeldinger, men de betyder ikke, at kampen er slut, eller at al skepsis er fjernet. Vi husker på, at vi også tidligere er blevet snydt, og vi ved, at stærke kræfter i embedsværket arbejder på at definere ordet ligestilling på en ny og for os ufordelagtig måde. Det er perfidt og uærligt, men en del af et magtspil, som CDU og FDP har eksponeret for at demonstrere styrke. Det er ubegribeligt, at en regeringskoalition føler behov for at markere styrke og hierarki overfor et her hjemmehørende og loyalt mindretal i samfundet! En sammenligning af»besparelsen«i forhold til delstatens eksisterende underskud sammen med den negative reklame for landet overfor Danmark, EU, Europarådet og FUEV tillader ingen anden interpretation. Rektor Jørgen Kühl har overbevisende dokumenteret i sin bog»mindretalsmodel i krise«, at besparelsene overfor mindretallet er magtkalkule for at demonstrere styrke overfor vælgerne i Slesvig-Holsten udenfor Sydslesvig! Gennem deltagelse ved aktionsdagen i Flensborg den 21.april og ved at stemme på SSW ved valget den 6.maj har vi - og alle sympatiserende medlemmer af flertalsbefolkningen - den afgørende mulighed for at vise alle partier, at urætferdighed aldrig kan være grundlag for fredelig sameksistens, tolerance eller samarbejde! Redaktionskomite: Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Georg Buhl Jørgen Kühl har dokumenteret mindretalskrisen i Slesvig-Holsten. Ny bog fra Jørgen Kühl: Mindretalsmodel i krise Mindretal Jørgen Kühl analyserer de seneste to års negative udvikling i Slesvig-Holstens mindretalspolitik. FLENSBORG. A. P. Møller Skolens rektor,jørgen Kühl, præsenterede forleden sin nye bog»mindretalsmodel i Krise«på Centralen for Undervisningsmidler i Flensborg. I bogen gives en detaljeret gennemgang og redegørelse for baggrunden og forløbet af denne dansk-tyske mindretalspolitiske krise. Den analyseres grundigt. Argumenter og motiver diskuteres. Desuden vurderes følgevirkningerne for den dansk-tyske mindretalsmodel set i en større sammenhæng. Kovending I maj 2010 besluttede den slesvig-holstenske delstatsregering grundet budgetvanskeligheder at foretage en kovending i den hidtil succesrige mindretalspolitik. Tilskuddet til de danske skoleelever blev skåret med 15 procent. Dette afstedkom den hidtil største krise i det dansk-tyske mindretalsforhold siden 1955, og medførte omfattende protestaktioner fra det danske mindretals side. Dertil kom indenrigs- og udenrigspolitiske interventioner og forhandlinger mellem Bogen er udkommet både på dansk og tysk. regeringerne i Kiel, Berlin og København samt kritik fra internationale observatørers side. - Kovendingen i den slesvig-holstenske mindretalspolitik under ministerpræsident Carstensen viser, hvorledes mindretalspolitik ikke bør føres. Det gode eksempel Mens Slesvig-Holsten hidtil har kunnet nyde godt af den internationale prestige, som har været knyttet til, at mindretalsordningerne hyppigt er blevet opfattet, beskrevet og fremhævet som et eksempel på best practice i mindretalspolitikken, fremstår delstaten nu som årsag til bad practice. Det har også internationalt har vakt undren og bekymring, mener Jørgen Kühl, som er en af Danmarks førende mindretalseksperter. Han har skrevet over 250 publikationer om mindretal og minoritetsforhold i det dansk-tyske grænseland og Europa var han leder af Museet ved Danevirke var han direktør for Institut for grænseregionsforskning i Aabenraa var han direktør og institutleder for Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet. I 2006 blev han den første rektor for A. P. Møller Skolen i Slesvig. Pixi-udgave Bogen»Mindretalsmodel i Krise«er på 190 sider og er udkommet på både dansk og tysk. Den koster ti Euro og kan fås hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Der er også blevet produceret en Pixi-udgave på omkring 50 sider, som ligeledes kan købes hos Skoleforeningen. Har du lyst til at støtte 100%-kampagnen? - Sa kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ: Kontonummer: eller Sydbank Reg.nr Kontonummer: indbetalingen bedes mærket»100%-kampagnen«foto: LARS SALOMONSEN Redaktion og layout: Tlf.: , dd@skoleforeningen.org

3 FLENSBORG AVIS Fredag 30. marts »I skal ikke være bekymret«sydslesvigudvalget De gamle i Sydslesvigudvalget sagde farvel, og unge kræfter er trådt til. FLENSBORG. Det nye og det gamle Sydslesvigudvalg har i denne måned været på besøg i landsdelen. For de gamle medlemmer som Torben Rechendorff (K) var det et sidste besøg i denne funktion og for de nye, som udvalgs-formanden Benny Engelbrecht (S) og Lotte Rod (R) var det et første møde med lederne af de sydslesvigske organisationer. Ti minutter til hver Der var travlt i Flensborghus, hvor alle danske hovedorganisationer havde fået ti minutter hver til at præsentere deres arbejde. Skoleforeningens formand, Per Gildberg, fortalte således om Skoleforeningens arbejde, men benyttede også lejligheden til at gøre op med påstanden om, at tyske forældre konverterer til danskheden, Sydslesvigudvalgets ny formand, Benny Engelbrecht (t.v.), lyttede til Skoleforeningens formand, Per Gildberg også på billedet: Skoleforeningens direktør Ander Molt Ipsen og næstformand, Udo Jessen. for at sende deres børn på mindretallets skoler. Den påstand blev fornylig fremført i et radioprogram på DRs P1. - Der findes ingen flugt af tyske elever ind i det danske skolesystem. Elevtallet i vores skoler har været stabilt igennem de seneste ti år, sagde Per Gildberg og tilføjede: - Men vi er i mindretallet jo vant til både overfor tysk og dansk side at skulle forsvare vores eksistensberettigelse. Efter Per Gildbergs oplæg tog Lotte Rod ordet. - Hvis I spørger mig, så skal I ikke være bekymret for, at der sættes spørgsmålstegn ved jeres eksistensberettigelse. Det er en merværdi at vokse op med to kulturer, og det er noget, man ikke kan gøre op i tal. Jeg er i hvert fald meget begejstret for det arbejde I gør hernede, sagde Lotte Rod, der kommer fra Aabenraa, og faktisk selv er gået på den tyske skole i byen. Sydslesvigudvalgets medlem, Lotte Rod, kom med et positivt feedback på Skoleforeningens og hele mindretallets arbejde. Nye åbningstider bliver mulige i SFOerne TARP/SPORSKIFTE. Oksevejens Skole og Trene-Skolen i Tarp har forleden søgt om tilladelse til, at deres skolefritidsordningerne kan holde delvis åben i skoleferierne. Det har har fået Skoleforeingens styrelse til at drøfte muligheden for at få passet skolebørnene i ferietiden, som den er muligt i SdUs fritidshjem. På det seneste styrelsesmøde er der blevet besluttet at åbne op for denne mulighed på alle danske skoler i Sydslesvig, der har SFOer og ønsker at udvide åbningstiderne. Den nye ordning betyder, at Skolefritidsordningerne kan holde generelt åbent i alle skolernes ferie foruden i børnehavernes lukkeperioder. Forudsætning for, at ordningen kan indføres, er, at SFOens forældrebidrag for alle forældre hæves med 14 euro per måned, dog med mulighed for søskenerabat. De udvidede åbningstider vil være på otte timer per dag. Lærerforeningens medlemmer stemte for, at Niels Nielsen skal fortsætte som formand. Niels Nielsen fortsat i spidsen for lærerne Generalforsamling. Lærerne kritiserer besparelser på skoleområdet og kan se frem til, at lønforhandlingerne snart bliver afsluttet. FLENSBORG. Niels Nielsen fortsætter som formand for Dansk Lærerforening i Sydslesvig. Han blev sammen med Henriette Nøier Hesse genvalgt på foreningens generalforsamling i sidste uge. Niels Nielsen har været formand for Lærernes faglige organisation i 20 år og er desuden formand for Skoleforeningens driftsråd. På generalforsamlingen lagde lærerne ikke skjul på, at besparelserne på skoleområdet og især den ekstra besparelse, som Dansk Skoleforening skal yde på grund af nedskæringen af elevtilskuddet fra 100 procent til 85 procent, gør ondt. Politikerne burde tage ansvaret Konsekvensen af for eksempel større klasser, færre deltimer og ubesatte vikartimer FOTO: LRAS SALOMONSEN er en dalende kvalitet. - Politikerne burde tage ansvaret, men realiteten er, at lærerne sidder tilbage med Sorteper, sagde Niels Nielsen i sin beretning. For lærerne betyder det øgede pres, mere stress og i sidste ende også flere langtidssyge. Lærerne er midt i lønforhandlinger, som forventes at blive afsluttet inden sommer. Lærerne er blevet enig med Skoleforeningen om at reducere Sydslesvigtillægget med to tredjedele, og det bliver modregnet med kommende lønstigninger. Skolesag bliver tema i landsdækkende radio SYDSLESVIG. SSWs spidskandidat, Anke Spoorendonk, og Skoleforeningens formand, Per Gildberg, deltager i en radioudsendelse, som onsdag blev optaget på Jørgensby-Skolen i Flensborg. Udsendelsen er led i en serie om valgkampen og de politiske partier i Slesvig-Holsten. Den skal blandt andet handle om, at besparelserne overfor de danske skoleelever har ført til, at SSW og det Sydslesvigske Samråd går ind for et regeringsskifte i Kiel. Radioudsendelsen bliver sendt på de landsdækkende radiostationer D-Radio Kultur og Deutschlandfunk. Udsendelsen er ikke programsat Små forskere HUSUM. Børnehavepædagoger i Nordfrisland kan nu komme på kursus i, hvordan man vækker interessen for naturvidenskab hos de tre til seksårige. Det er stiftelsen»haus der kleinen Forscher«, som sammen med ungdomsringen på vestkysten tilbyder workshops i naturvidenskab, matematik og teknik. - På kurset lærer pædagogerne at formidle børnene, hvilke naturvidenskabelige fænomener der har en indflydelse på hverdagen. Børnene skal iagttage og stille spørgsmål og kan eksperimentere med sugerør, pipetter, luftballoner og meget mere. Det gør naturvidenskab til noget håndgribeligt, siger Claudia Friedrichsen fra Ungdomsringen i Nordfrisland, som tager imod tilmeldinger. Anke Spoorendonk med Jørgensby-Skolens elever i 3. klasse. endnu, men kommer formenligt i ugen op til landdagsvalget den 6. maj. Hårdt brug for hjælpere FLENSBORG. Mona, Marcelo og Eberhard fra feriekontoret har fortsat meget brug for mennesser, der har tid og lyst til at hjælpe med ferietransporten i sommerferien. Nogle af de frivillige skal køre i tog og bus med børnene for at sikre, at de står af de rigtige steder og at ferieforældrene er der for at tage imod. Andre frivillige skal sørge for, at børnene kommer med de rigtige busser og tog i Flensborg. - Turene er hylende morsomme, siger Eberhard von Oettingen. - Vi har brug for hjælpere den 30. juni, den 14. juli og den 28. juli, fortæller han. Så hvis du har lyst til at rejse Danmark rundt på en dag og se steder, du aldrig før har set, er du velkommen til at kontakte Mona Krause pa Cornelius Hansen-Skolen (tlf.: ). Lønnen er glade børn og deltagelse i en hjælpermiddag. Arbejdsbetingelse er, at du er godt gående og har et gyldigt pas.

4 FLENSBORG AVIS Fredag 30. marts Elever og lærere samles i skoven. Her er der tid til alternativ læring, der handler om naturen. Skoven er også en skole Alternativ læring En gang om måneden tager Kobbermølle Danske Skole ud i det virkelige liv for at dyrke en anden slags undervisning. Det kan være sjovt, men det skal være lærerig, - og så må det gerne være ude i skoven. Rævepoter og dådyrpoter ligger parat. Alle eleverne skal have et aftryk med hjem. Henning Beck har fundet grævlingemad Eleverne havde meget at spørge om KELSTRUP. Solen har netop kæmpet sig gennem tågen over Kelstrup plantage, da Kobbermølle Danske Skole kommer rullende på parkeringspladsen foran den nyligt flyttede naturskole. Iført gummistøvler hopper elevflokken samt lærere ud af bilerne og samler sig ved siden af et skur overfor naturskolens hovedbygning. Naturvejleder Henning Beck venter allerede på dem, og med en lille bemærkning får han øjeblikkeligt alle elevernes opmærksomhed. - Kan I se rævepoten på træstumpen, siger han og peger på en træblok ved siden af skuret. På blokken ligger der en rævepote, en dådyrpote, en kniv og noget ler. - Dem skal vi lave håndaftryk med, som I får med hjem, siger Henning med et smil, mens en flok drenge forsigtigt nærmer sig træstumpen. En anderledes skole - Det her er også en skole, fortsætter Henning Beck. - Men det er en lidt anderledes skole, end I er vant til hjemmefra. For her lærer I om noget, mens I kan røre ved det, forklarer han. Lidt senere er skolen undervejs. De leder efter grævlinge, for dem er der rigtig mange af rundt omkring naturskolen. Desværre er de svære at få øje på, da de normalt kun er aktivt om natten. På deres jagt kommer eleverne forbi et stort hul i en skrænt. - Det har jeg selv gravet, men præcist sådan ser grævlingehuler ud, forsikrer Henning Beck. For en sikkerheds skyld har han også taget en udstoppet grævling med i en plastikpose. Henning Beck forsvinder op ad skrænten og pludselig dukker den udstoppede grævling op bag en busk. Grevlingemad Grævlingen fortæller børnene en lang historie om grævlingelivet. De kan for eksempel godt lide at spise frøer og regnorme, og de sover om dagen. Børnene får lige stillet nogle spørgsmål, og så forsvinder grævlingen, og Henning er der igen.

5 FLENSBORG AVIS Fredag 30. marts Fra vision til virkelighed Skoleledermøde Hvad er skolelederens opgave og rolle som den ansvarlige for skolens udvikling? De sydslesvigske skoleledere var samlet på kursuscenteret Christianslyst for at arbejde med, hvordan visioner kan sætte en udvikling i gang. Henning Beck fangede både eleverne og lærerne med sine forklaringer. CHRISTIANSLYST. Visioner er et godt redskab til at finde fælles fodslag i en til tider uoverskuelig skoleverden. Dagligt bliver man bombarderet med nye krav, forordninger og pædagogiske retninger. Men hvordan udvikler man disse visioner? Hvordan undgår man at påtvinge medarbejderne det, man selv mener, men i stedet for bruger dem til at udvikle fælles visioner? De sydslesvigske skoleledere brugte forleden et helt døgn på at finde svar på disse spørgsmål og tale om visioner og om processen der fører derhen. Ikke kun teori Det var ikke kun en»teoretisk diskussion«, men et kursus, der var præget af handling og refleksion. Skolelederne fik noget konkret ud af det. De fik netop nogle værktøjer i Skoleleder Inger Pfingsten, viceskoleinspektør Hanne Jensen Prühs og Forstander Hans Jochimsen under en af de mange praktiske øvelser. hænderne til at ændre de processer på skolen, som måske ikke er hensigtsmæssige. De fik et kursus, hvor de havde mulighed for at reflektere over deres rolle som lederen på skolen og om hvordan de som ledere kan sætte processer i gang og formulere visioner for en skole, et fag eller et barn. - Sådan et kursus ender ikke i en revolution, men den skaber små forandringer, som så igen kan udvikle sig til noget helt nyt, sagde kursusleder Jens Juulsgaard Larsen fra UC- Syddanmark. - Kurset skal sætte nogle spor i hovedet, så man huske noget af det man har lært, når man befinder sig i en bestemt situation, sagde han. Redskaber Og det lærte skal helst også omsættes. Skoleleder Eberhard von Oettingen fra Jørgensby- Skolen i Flensborg mener, at især refleksionsøvelserne og vidensdelingen, som skolelederne har afprøvet på kurset, vil kunne blive en del af skoleledermøderne i Dansk Skoleforening. - Det ville være med til at udvikle organisationen, siger han. Jytte Andresen fra Nykirke Danske Skole mener, at hele kurset har været meget ledelsesrelateret. - Det er helt sikkert, at jeg vil komme til at bruge nogle af de redskaber, jeg har lært her, siger hun og for John Læsso, ledende inspektør på Duborg-Skolen, har det også været vigtigt, at de forskellige skoleledere har været sammen om at løse de mange øvelser på kurset. - Det har simpelthen været en rigtig god oplevelse, siger han. Eleverne inspicerer en klat som måske er gylp fra en hornugle På vej til stormesterskab i oplæsning Naturvejleder med store armbevægelser: Henning Beck. - Kom, vi skal ind i skoven og se på fugle, siger han og fører troppen mod skoven. Men de kommer ikke langt. Der ligger noget dyrisk på jorden og spærrer deres vej. - Jeg tror, det er en grævlingelort, udbryder en af eleverne. Henning kommer hen til gerningsstedet og bliver med det sammen omringet af en flok elever, som stirrer anstrengt ned på den sorte klat i græsset. Lort eller gylp - Ja, måske er det en grævlingelort. Det kunne dog også være noget gylp fra en hornugle, siger Henning. - Klatten er lidt gammel, så det er svært at sige, tilføjer han. Nu er eleverne helt vilde. Deres blikke vandrer omkring på udkik efter huler og lorte, regnorme og frøer og alle mulige andre ting, mens de vandrer videre igennem naturen. - Det er noget helt andet end at læse en bog, siger skoleleder Charlotte Bassler. Det er lærerigt og det er sjovt, og børnene vil aldrig nogensinde glemme, hvordan en grævlingehule ser ud. Det er derfor, vi er her, siger hun. Alternativ læring kalder man det på Kobbermølle Danske Skole, og det er noget man gør en gang om måneden. - Børn lærer på forskellige måder, og for nogle, af dem er det utrolig vigtigt for indlæringen, at man selv oplever natur eller kultur, siger Charlotte Bassler. Og børnene er glade for, at de har denne mulighed. - Vi synes, det er rigtig godt, især når man oplever så mange spændende ting i skoven, mener en flok elever, mens de udforsker, hvem af dem der tør gå tættest på skrænten til en å, der snor sig gennem skoven. Tilbage på naturskolen får eleverne lov til at skyde med pil og buer. Og der er rift om at lave aftryk i ler af rævepoten og rådyrpoten. Imens er lejrbålet blevet tændt. Eleverne, deres lærere og naturvejlederen skal nemlig have pandekager lavet over bål, inden de skal hjem igen. Konkurrence. Slesvig-dreng havde den helt rigtige historie med til oplæsningskonkurrence og går videre til finalen i Vejle. SLESVIG. 11-årige Jonathan Herzig er sydslesvigsk mester i oplæsning. Han skal nu deltage i en finalerunde i Vejle den 16. maj, hvor stormesteren blandt de kommuner, der deltager i konkurrencen i oplæsning bliver fundet. Jonathan Herzig vandt sin semifinale i Sydslesvig mod elever fra fem andre 6. klasser. Semifinalen fandt sted på Cornelius Hansen-Skolen, og her var det en jury bestående af Alice Feddersen fra Centralbiblioteket, pastor Jacob Ørsted og præstepraktikant Nora Andersen, der fandt frem til vinderen. Fem andenpladser De fem andre fik dog en god delt andenplads inklusive chokoladepræmier. Begrundelsen for, at det lige netop blev ham, der vandt, er ifølge arrangørerne bag oplæsningskonkurrencen, Gabriele Fischer-Kosmol og Anni Søndergaard, den levende måde, han læste op på, og det rigtige valg af historie. - Det er vigtigt, at det er en god historie, den skal være sjov, siger Gabriele Fischer-Kosmol. - Jeg havde slet ikke regnet med at vinde, fortæller Jonathan Herzig. - Der var især en anden pige, som, synes jeg, læste vældig flot, siger han. Morderheksen For Jonathan er det at læse en meget naturlig ting. - Min mor er bibliotekar, fortæller han. Alligevel er det ifølge Jonathan et rent tilfælde, at den historie, han læste op fra»historien om morderheksen«, handler om»en grim bibliotekar med en gaspistol, som alle børn er bange for.«at det er utroligt vigtigt, at man er god til at læse højt, er Jonathan helt klar over. - Det får man nemlig brug for, når man engang får børn, forklarer han. En førsteplads og fem andenpladser blev det til, da der skulle kåres en vinder blandt elever fra seks danske skoler Jonathan repræsenterer nu Sydslesvig i den store finale i Vejle.

6 Fokus FLENSBORG AVIS Fredag 30. marts Dansk Skoleforening for Sydslesvig Afdelingsleder Ilka Börner præsenterede regnskabet Fællesrådet godtkendte regnskabet enstemmigt. Niveaudelingen besluttes ude på skolerne Fællesråd. Skoleloven åbner op for, at de enkelte skoler selv kan bestemme i nogle fag, hvor meget niveaudeling de vil have. SPORSKIFTE. Kan det være rigtigt, at skolerne selv må bestemme i hvor høj grad de tilbyder niveaudeling? For fællesrådsmedlemmet Oluf Hoppe fra Hanved er der tale om, at skolerne afviger fra det, som fællesrådet engang har besluttet om niveaudelingen i fællesskolen. Han mener, at det er betænkeligt, at sådan en beslutning tages ude på skolerne. Men hvis Skoleforeningen styrelse har sagt ja til, at nogle skoler må lave mindre niveaudeling, følger de kun en praksis, som den slesvig-holstenske skolelov giver mulighed for. - Bestemmelserne for niveaudeling i fællesskolerne har simpelthen æn- dret sig. Det kan nu overlades til de enkelte skoler. De skal komme med et pædagogisk koncept om kursusdelingen, og hvis det er noget der ligger indenfor lovens rammer, mener styrelsen, at det er i orden, forklarede Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen, på fællesrådsmødet Må følge systemet Oluf Hoppe ser et af problemerne i, at der ikke er frit skolevalg indenfor det danske skolesystem. Derfor kan man heller ikke flytte barnet til en anden skole, hvis forældrene synes, der er for lidt niveaudeling. Anders Molt Ipsen påpegede på fællesrådsmødet, at han ikke har kendskab til, at der har været forældre, der har ønsket at skifte skole, fordi der har været for lidt niveaudeling. - Vi kan ikke altid tilfredsstille alle. Nogle forældre må indrette sig efter systemet. Sådan er det nu engang i et demokratisk system, sagde han. - Kommer der et regeringsskifte efter valget, ser det godt ud, sagde Skoleforeningens formand, Per Gildberg, på fællesrådsmødet. Ny regnskabspraksis flytter rundt på det hele Fællesråd Forandringerne skal gøre regnskabet mere overskueligt og spare ressourcer. Skoleforeningen fremlægger ikke et budget for SPORSKIFTE. Dansk Skoleforening har i 2011 valgt at ændre sin regnskabspraksis for at følge statens regnskabsregler i Danmark. Igennem ændringen bliver det i fremtiden nemmere at sammenligne Skoleforeningen med lignende institutioner i Danmark. Ændringen af regnskabspraksis har haft store konsekvenser for både resultatopgørelsen og balancen, idet der er blevet flyttet en del rundt i regnskabet. Udgifter til forbedringer og nyanskaffelser bliver flyttet til balancen, og udgifter afskrives således over en lang årrække. Det overskud på næsten 1,7 millioner euro i Skoleforeningens regnskab skal derfor iagttages med en vis forsigtighed. Afskrivningsbyrden i det første år efter ændringen af en regnskabspraksis er meget lille og stiger i de kommende år. En god ide Skoleforeningens ny revisor, Klaus Grønbæk, forklarede på fællesrådsmødet på Oksevejens Skole i Sporskifte i sidste uge, hvorfor det er en god ide, at ændre den måde regnskabet bliver la- vet på. - Man har for eksempel en bedre kontrol med sit regnskab og bliver bedre til at dokumentere hvor lang tid ting holder. Det sparer ressourcer, og sikrer, at Skoleforeningen Anders er en attraktiv uddannelsesmolt Ipsen institution, der bruger sine ressourcer rigtigt, sagde han. Lederen for Skoleforeningens økonomiafdeling, Ilka Börner, præsenterede efterfølgende et regnskab, som på grund af den ændrede regnskabspraksis var svært at sammenligne med det budget, som var blevet lavet året forinden. Vi har truffet beslutninger, som vi har været kede af Skævt billede - Især udgifterne til bygninger og grunde har vi flyttet så meget rundt, at det giver et helt skævt billede. I regnskabet ser det ud, som om vi kun har brugt halvt så mange penge, som vi har budgetteret med, men det er altså fordi vi har taget en del af posterne ud og flyttet andre steder hen, sagde hun. Regnskabet for 2012 har båret præg af besparelser, som har gjort ondt på Dansk Skoleforening. - Vi lever i en usikker verden og har måttet tilpasse vores udgifter til de indtægter, vi har. Det har ført til, at vi har truffet beslutninger, som vi har været kede af, sagde Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen, på fællesrådsmødet med henblik på lukningen af Christian Poulsen Skolen i Flensborg. Skoleforeningens formand, Per Gildberg, tilføjede, at fremtiden ser sort ud, hvis ligestillingen af de danske skoleelever ikke bliver genindført i Personalekonsekvenser - Hvis det ikke sker, får det personalemæssige konsekvenser i næste år. Det er en illusion, at vi kan spare fem millioner euro et andet sted. Sådanne besparelser vil medføre en ændring i skolestrukturen, men vi vil selvfølgelig kæmpe alt det, vi kan for, at det ikke sker, sagde Per Gildberg. Fællesrådsmedlemmerne godkendte efterfølgende regnskabet, men fik ikke lov til at stemme om et budget for Situationen er på grund af valget så usikkert, at vi har besluttet os for at vente med budgettet for 2013 til næste fællesrådsmøde eller et ekstraordinært fællesrådsmøde. Kommer der et regeringsskifte efter valget, ser det godt ud, men vi har hørt så mange løfter fra politikere i mange år, så derfor føler vi, at vi fortsat er på gyngende grund, sagde Per Gildberg. Et miljø der forebygger adfærdsproblemer Konflikter Kursus for lærere og pædagoger munder ud i konkret hjælp til børn i institutionerne. JARUPLUND. Siden januar har lærere og børnehave- og fritidshjemspædagoger været på kursus om læringsmiljø og konflikthåndtering hos børn og unge med adfærdsproblemer. Formålet med kurset er, at deltagerne får viden om årsagerne til adfærdsproblemer hos børn og unge. De skulle også blive sat i stand til at skabe læ- FOTOS: FOKUS ringsmiljøer i børnehave og skole, der forebygger adfærdsproblemer. Samtidig har de også lært mere om, hvordan konflikter skal håndteres. 150 har været på kursus Det er tredje gang, at Skoleforeningens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har arrangeret kurset, og det betyder, at der nu i alt har Der kan være gode pædagogiske grunde til at leje med tennisbolde på et kursus været 150 lærere og pædagoger igennem det ni dage lange kursus. - Det er rigtig flot, siger skolepsykolog Hans Jessen. - I Skoleforeningen har vi en handleplan for, hvordan vi takler disse udfordringer, så kurset er til for at give de ansatte ideer til at løse udfordringerne, siger han. Efter at kursisterne nu er kommet hjem, går de i gang med at lave en individuel handleplan for et barn i deres institution. - Om nogle måneder mødes vi så igen for at drøfte, hvordan problemet er blevet aflivet, siger Hans Jessen. Børnehavelederen i Store Vi-Vanderup Børnehave, El- len Losch, var begejstret for kurset. - Vi har fået rigtig mange værktøjer i hænderne. Kurset har haft et utrolig højt niveau, og vi havde nogle fantastiske undervisere, faktisk nogle af de dygtigste i hele Danmark, siger han. Fritidshjemspædagog Angela Tollkühn fra Harreslev Fritidshjem er enig. - Vi har haft en masse refleksion over dagligdagen, vores relationer til børnene og vores kolleger. Det har været vigtigt at få frisket de ting op, som vi alle tidligere har lært i vores uddannelse, siger hun.

7 Fokus FLENSBORG AVIS Fredag 30. marts Dansk Skoleforening for Sydslesvig Med sprogkassen under armen Ungdomskollegiet søger en kokke-elev Uddannelse Eleven kan selv være med til at tilrettelægge uddannelsesforløbet. FLENSBORG. Til august skal ungdomskollegiet i Flensborg for første gang have en kokke-elev tilknyttet. Hvis alt går vel. Indtil nu har der nemlig ikke været nogle ansøgere til stillingen. - Det er en skam, siger ungdomskollegiets kok, Klaus Petersen. Det er nemlig noget helt specielt, den unge skal i gang med. - Den ene halvdel af uddannelsen skal foregå på ungdomskollegiet, og den anden på en restaurant eller et hotel i byen, fortæller Klaus Petersen. Han har mange gode kontakter, og det betyder, at han vil sætte sig ned med den ny lærling og finde det helt rigtige sted. - Hvis han eller hun for eksempel kommer fra Lyksborg, så finder vi et sted der, og hvis vedkommende kommer fra Sild, er der også muligheder på øen. Kokke-eleven er selv med til at sammensætte uddannelsesforløbet, fortæller han. Uddannelsen henvender sig til elever, der har en god realeksamen, men den kan også gennemføres af elever med afsluttet 9. klasse. - Man skal selvfølgelig lære lidt om økonmomi. Desuden lærer man at lave god og lækker mad til mange mennesker. Man lærer om råvarer, indkøb og meget mere, siger Klaus Petersen. - Det er ikke nemt at være kok, men hos os lærer den unge at holde hovedet koldt i stressede situationer, og man bliver udfordret hver eneste dag. Hvis man vælger at være kok, skal man være klar over, at man ofte arbejder, når andre holder fri. At være kok er en livsstil, og hvis man virkelig brænder for faget, er der til gengæld uanede muligheder. Efter uddannelsen er der gode jobmuligheder både ude i verden og i lokalområdet. Der findes desuden mange former for specialisering, når først man er færdiguddannet, fortæller Klaus Petersen Klaus Petersen vil gerne lære fra sig i Ungdomskollegiets køkken. Eva, Saskia, Antja og Kirsten i gang med et gruppearbejde. Nyansatte Pædagoger og lærere i Skoleforening bliver klædt på til at være sproglærere, uanset hvilket fag de under viser i. JARUPLUND. Nyansatte pædagoger og lærere i Skoleforeningen har netop afsluttet modul to i deres introduktionskursus. Modulet»Vi er alle sproglærere«gik over fem dage og havde fokus på den opgave alle lærere og pædagoger har som sprogformidlere i de danske institutioner i Sydslesvig. - For os har det været vigtigt, at de nyansatte først en- gang har gjort nogle erfaringer og haft nogle udfordinger i deres arbejde, inden vi klæder dem endnu mere på med det her kursus, siger pædagogisk konsulent ved Skoleforeningen, Petra von Oettingen, som har tilrettelagt kurset sammen med skolekonsulent Lisbet Buhl. Grundlag - Nu handler det om at give dem et teoretisk grundlag for at være sproglærere i en tosproget kultur, siger hun. - Børn har ikke alle ord i deres forråd endnu, og det skal lærerne og pædagogerne være klar over. Derfor følger der noget mere med, når man er faglærer. Der findes hele emnekasser til for eksempel bagning, fordi der selvfølgeligt er et fagsprog, som børnene først skal lære, FOTO: LARS SALOMONSEN Petra von Oettingen er en af tilrettelæggerne af kurset. Lærerne skal først lære at se sig i vores tosproget verden Petra von Oettingen siger Petra von Oettingen, som anbefaler, at lærere arbejder med sprog på tværs af fagene. - Sådan et kursus handler meget om reflektion, og de nyansatte lærere skal jo først lære at se sig i vores tosprogede verden. De skal så at sige finde ud af, hvem de er, siger hun. Institutionsbesøg Den sidste dag af kurset gik med et institutionsbesøg, og her har de fem pædagoger Eva, Saskia, Rebekah, Kirsten og Antje været på besøg i Duborggade Børnehave i Flensborg. - Det har været et meget bekræftende kursus, hvor vi har fået ting opdateret, og jeg personligt glæder mig allerede nu meget til at bruge sprogkasserne, siger Saskia. Og kurset har også haft en sidegevinst. - Vi er rigtig glade for at have mødt hinanden, siger de fem nyansatte. Lige stemmer leger bedst Korstævne Kendt dirigent og instruktør svingede taktstokken over sydslesvigske børn. FLENSBORG. 300 sangglade børn og unge fra 13 sydslesvigske skolekor var forleden samlet på Gustav JohannsenSkolen for at synge sammen. Hele formiddagen gik med de sidste finpudsninger af flerstemmige sange, som de enkelte kor havde øvet sig på i ugerne op til korstævnet. Sangene er blevet udvalgt af For børnene var kordagen en rigtig god oplevelse stævnets dirigent og instruktør, Lone Gislinge. Lone er til dagligt ansat ved konservatoriet i Esbjerg, hvor hun underviser i børnekorsledelse og hørelære. Endvidere er hun dirigent for konservatoriets pigekor. Sangene blev akkompagneret af et band bestående af lærere og elever og præsenteret for forældre og andre interesserede til en åben prøve. - Det har været en rigtig god oplevelse for børnene, siger musiklærer Ture Pejtersen, der var medarrangør af stævnet. - Det er altid en stor oplevelse at høre så mange børn synge sammen, og når de så har været rigtig gode til at øve sangene forinden, så bliver resultatet derefter, siger Ture Pejtersen.

8 FLENSBORG AVIS Fredag 30. marts Mere end 60 forældre og unge har lavet fiskestænger i Tønning. 3. klasse på Jørgensby-Skolen har lavet en 100%-Regga som kan ses på Youtube: Du kan også gå på Youtube og skrive»100% og Sydslesvig«i søgefeltet. Kreative hoveder på Ejderskolen i Rendsborg Dirk Geldschläger i gang med at bygge en drage Aktivitetshuset er klar med at trykke t-shirts. Sydslesvig varmer op til dagen Tag særtoget til aktionsdagen Tog og bus til aktionsdagen den 21. april Regionalbahn ab Kiel Hbf 07:42 Suchsdorf 07:49 Gettorf 07:59 Eckernförde 08:09 Rieseby 08:17 Süderbrarup 08:29 Sörup 08:39 Husby 08:46 Flensburg 08:56 2. Regionalbahn ab Kiel Hbf 08:42 Suchsdorf 08:49 Gettorf 08:59 Eckernförde 09:09 Rieseby 09:17 Süderbrarup 09:29 Sörup 09:39 Husby 09:46 Flensburg 09:56 3. Særtog Sörup 09:23 Husby 09:30 Flensburg 09:38 4. Særtog Sörup 10:23 Husby 10:30 Flensburg 10:38 5. Bus Eckernförde 08:40 Flensburg 09:45 6. Bus Süderbrarup 08:55 Flensburg 09:55 7. Regionalbahn ab Neumünster 08:35 Nortorf 08:46 Rendsburg 09:08 Owschlag 09:16 Schleswig 09:25 Jübeck 09:32 Tarp 09:41 FL-Weiche 09:48 Flensburg 09:53 8. Særtog Neumünster 08:50 Kein Halt Nortorf 09:01 Rendsburg 09:20 Owschlag 09:28 Schleswig 09:38 Jübek 09:45 Tarp 09:54 FL-Weiche kein Halt Flensburg 10:07 Aktionsdagen Der bliver produceret hatte og bannere i hele Sydslesvig. Livlig diskussion på Facebook. SYDSLESVIG. Forberedelsen af aktionsdagen er helt i top lige inden en fortjent påskeferie på halvanden uge. I har gjort det godt. I Tønning, hvor mere end 60 forældre, lærere og børn forleden holdt en grillfest mens de svingede dekupørsaven. Lav din egen 100% t-shirt i Aktivitetshuset Aktivitetshuset tilbyder t-shirt-tryk til 100%-dagen den 21. april Her en prisliste: Tryk af smiley-logo på en medbragt lys (!) t-shirt: 2 euro Tryk af»vi kæmper videre!«-logo på en medbragt t-shirt: 2 euro Tryk af slogan»jeg er 100% værd!«på en medbragt t-shirt: 1,50 euro Tryk og indsvejsning af A3-plakat med smiley-logo: 1,50 euro Bemærk venligst: Alle bedes medbringe deres ønskede t-shirt eller andet tøj, de skal have logo på. Smiley-logoet kan kun trykkes på lyst stof. Aktivitetshuset hjælper Michael Schulte synger to sange ved havnespidsen. I Rendsborg, Flensborg, Skovlund og mange andre steder. hvor»forældreeftermiddagene«har været produktive og kreative. I Husum, hvor pedellen er ved at bygge en drage på ti gange tre meter. I Harreslev, hvor de var de første til at lave hatte - det er der efterhånden gået kult i. Det bliver spændende at se det store modeshow den 21. april. Aktionsdagen finder også sted på internettet. Jørgensby-Skolens 3. klasse har lavet en video sammen med Eberhard von Oettingen og Katrine Hoop. Den er helt fantastisk og i kan se den på Youtube (se billedtekst). Facebookgruppen Aktionsdagens Facebookgruppe»bevar de danske skoler i sydslesvig«er lige på vippen til de 2000 medlemmer. Det er rigtig flot. Her bliver der vist billeder, givet ideer til aktioner, informeret og nogle gange skabt forvirring. Der bliver diskuteret på livet løs - man ved aldrig, hvor diskussionen ender: Lærerlønninger, golfvejr, afrikanske diktatorer og meget mere. Så meld dig ind, hvis du har noget på hjertet. Det endelige program for aktionsdagen er ved at falde gerne med at få trykt det ønskede logo, men man skal også selv hjælpe til! Aktivitetshusets har lukket i påskeferien fra den april. Der er begrænset åbningstid fra den april 2012: Mandag-torsdag kl , fredag kl Skovgades Børnehave i Flensborg laver vimpler. på plads. Mødetidspunkt er klokken 10. Optoget starter fra Exe klokken Det går gennem byen og ned til havnespidsen. Her bliver 100%-reggae vist, så byder Skoleforeningens formand, Per Gildberg, velkommen og der er korte taler med to elevambassadører. Derefter spiller Michael Schulte to numre. Så kommer SSWs formand, Flemming Meyer, med en tale, og aktionsdagen forventes at slutte klokken Det bliver fedt at se de mange 1000 Sydslesvigere på havnen... Ugen op til aktionsdagen er der åben: mandag, tirsdag, torsdag kl , onsdag kl , fredag kl Hvis man har spørgsmål eller brug for hjælp, kan man henvende sig til Aktivitetshusets medarbejdere på tlf eller akti@sdu.de