INDLE DNIN G. skulpturen har rod i traditionen og samtidig altid er under forandring. Der kan synes langt fra Anne Marie Carl-Nielsens store

Transkript

1

2 1 INDLE DNIN G v e l k o m m e n til Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens udstilling med modtagerne af hæderspriserne 2010: Martin Erik Andersen, Sophia Kalkau og Thomas Poulsen / FOS. Bestyrelsens valg af netop disse tre billedkunstnere, gør det tydeligt, at skulpturen har rod i traditionen og samtidig altid er under forandring. Der kan synes langt fra Anne Marie Carl-Nielsens store rytterstatue af Christian IX på Christiansborg Slots ridebane til Andersens, Kalkaus og Poulsens arbejder, men grundlæggende er det de samme spørgsmål omkring form, rum og materiale, der optager kunstnerne af i dag. De tre hædersprismodtagere er nytænkende og selvstændigt arbejdende kunstnere, som hele tiden udfordrer deres egen og dermed vores erkendelse af, hvad en skulptur af i dag er og kan være. Præcis som Anne Marie Carl-Nielsen gjorde det i sin tid. Carl og Anne Marie Carl-Nielsens Legat er oprettet i 1957 til minde om komponisten Carl Nielsen og hans hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen Legatet er i dag er Danmarks største private hæderspris uddelt til danske kunstnere. Legatets hovedformål er at tildele hæderspriser til danske musikere og billedhuggere.

3 2 c arl ni els en o g a nne ma rie ca rl- nielsens legat I år med ulige årstal tildeles hæderspriserne til danske musikere og komponister, og i år med lige årstal tildeles det danske billedhuggere. I 2010 er det 50 år siden hædersprisen for første gang uddeltes til en billedhugger. I år har bestyrelsesmedlemmerne, billedhuggerne Morten Stræde og Kit Kjærbye, valgt at hædre tre yngre fremragende billedhuggere, hvilket yderligere giver mening, når man betænker at Carl og Anne Marie Carl-Nielsens Legat tildeles både for udvist talent, og som opmuntring og hjælp til fremtidigt arbejde. I motivationen for valget af Martin Erik Andersen lyder det: På kort form kunne man sige om Martin Erik Andersens arbejder, at de på en gang er stærkt formelle arbejder, personlige historier og eksempler på det, som billedkunsten er bedst af alle kunstarterne til: at omgås med det uafsluttelige på en afsluttet måde. ( ) Der går en forholdsvis ubrudt linje fra Alberto Giacometti over Joseph Beuys og Ib Braase til Martin Erik Andersens blanding af slump og formel præcision. ( ) Den skulpturelt formelle side af œuvret er kun den ene side, som sikrer at processerne ikke ændrer sig uendeligt, men til sidst når et mætningspunkt. Men det er værkprocessernes anden side, den

4 in dled ni ng 3 labyrintiske og knopskydende fortælling, de mange associationer og forskydninger, som er skulpturernes mål. Om begrundelsen for tildelingen af hædersprisen til Sophia Kalkau skriver bestyrelsen: I Sophia Kalkaus skulpturer er Rummet hovedaktøren. Tid og fortælling er her bi-omstændigheder. I hendes værk ligger fortællingen og det vi kunne kalde det ustyrlige, det urene, det katastrofale langt inde i formens hvide perfektion. Hvorimod disse kommer meget tydeligt frem i Sophia Kalkaus fotografier. ( ) Minimalismens grundformer og maximalfarver ligger som en klar forudsætning for Sophia Kalkaus arbejde, omend afsættet for hver enkelt figur er hentet fra det helt personlige univers, og ikke i minimalismens idealisme. Arbejdsmetoden er langt fra idealiteten, og meget tættere på højmodernismens måde at modellere på: man lægger på og sliber af i en stadig præcisering af formen, som det ses hos Brancusi eller - mere tungt herhjemme - hos Astrid Noack. Thomas Poulsen, bedst kendt under kunstnernavnet FOS, tildeles hædersprisen med følgende begrundelse: Thomas Poulsen er en kunstner, der sætter fokus på meningsdannelse og forandring. Med sin insisteren og sin meget nærværende tilgang

5 4 c arl ni els en o g a nne ma rie ca rl- nielsens legat til virkeligheden arbejder han ud fra en cirkulær forståelse, hvor begivenheder ses som dele af et større mønster. ( )Thomas Poulsen gør det muligt, at vi kan koble os på hinandens forståelsesrammer ved at skabe en kontekst, der er anderledes, end vi normalt befinder os i. De forskellige platforme er med til at skabe nye strategier gennem sociale rum, hvor begreber pilles fra hinanden, bygges op på ny og forbindes igen. Thomas Poulsen er en kunstner, der gennem sin søgen formår at udfolde fortællinger, og skabe flere perspektiver og nuancer. Legatets bestyrelse har valgt at gøre det til en fast begivenhed, at der afholdes en udstilling med årets hædersprismodtagere. Udstillingerne afholdes i Den Frie Udstillingsbygning. Willumsens bygning fra 1898 (flyttet og genopført 1913) blev bygget til at huse Den Frie Udstilling. Anne Marie CarlNielsen hørte til i kredsen omkring stifterne, og var fra 1892 og frem til sin død, fast medlem af Den Frie Udstilling. Det er med stor glæde at Legatet kan byde velkommen til udstillingen En udstilling der viser, at dansk skulptur både taler til sanser og intellekt, er til æstetisk nydelse, politisk refleksion, og mental udfordring.

6

7 6 MARTIN ERIK ANDERSEN e n m u l i g i n d g a n g til Martin Erik Andersens værk kunne være en lodret streg, hvorpå en vandret hviler. Den simple Tform kan læses som et piktogram for arkitekturens grundprincipper. Her er noget, der bærer, og noget, der bliver båret. Vandret og lodret. Men den simple form er også et billede. T-formen er et telt, et ly, en parasol. En struktur man kan folde ud, og slå sammen igen, et potentielt og mobilt sted. Parasollen er en af flere genkommende figurer hos Martin Erik Andersen. På én gang er den arkitekturmodel, skulpturel form og billedskærm. Parasollen er konkret, men peger samtidig andre steder hen. Og sådan er det i Martin Erik Andersens univers: Tingene er vævet sammen på en både logisk og fremmed måde. Det er et flosset og råt, men også poetisk og sensuelt rum, et vidtforgrenet rum, med mange betydningslag og glidninger mellem betydninger. Glidninger mellem sproglige betydninger og materialets betydninger, hele tiden set og sanset, filtret og registreret af den krop, som beskueren træder ind i installationen med. Betydningerne er i værket, ikke udenfor. Men man tager fejl, hvis man tror, at man kan finde en nøgle, der sprogligt kan forklare, hvad det handler om. Martin Erik Andersen arbejder med billedkunsten

8 7

9 8 m a rt i n e ri k an de r se n Gospel of Truth - Martin as Alef 2009 c arl ni els en o g a nne ma rie ca rl- nielsens legat

10 m ar ti n eri k and ers en 9

11 10 c arl ni els en o g a nne ma rie ca rl- nielsens legat som en erkendende del af eksistensen, der skal erfares gennem en syntese af investeret krop, intellekt og syn. Han synes at operere på grænsen af det genkendelige. Man kan hele tiden finde nye spor, nye hjørner at gribe fat i, men man kan også give slip, og lade sig forføre. Sproget indgår på lige fod med andre materialer. I Martin Erik Andersens hovedværk, den store udsmykning på Københavns Universitet, 2008, var det sætningen: Ingen anden nåde end dette dit dørtrin, intet andet ly end denne din dør, der er vævet ind i det persiske Ardabil-tæppe fra omkring 1530, som satte ham i gang. Andersen har fortolket tæppet i en uendelig tidskrævende udskæring og afstøbning i silikone af dets mange mønstre. I det vævede tæppe ses ornamentet før vævningens struktur. Hos Andersen er det omvendt, man skal tæt på, før ornamentet bliver synligt. Værket er på mange måder en hyldest til den mellemøstlige kultur, og et modbillede til tidens skræmmebilleder af den. Martin Erik Andersen er billedhugger, men arbejder installatorisk med sine værker, sådan at udstillingens enkelte dele til sammen danner et rum, man kan træde ind i, og bevæge sig rundt i. Han skaber altid sine værker i forhold til kroppen, og ud fra den tanke, at beskueren træder ind på den tomme plads, når han selv har forladt værket. Materialevalget er omfattende: Fåreskind, stearin, Anders And blade, dele af strik, jernstativer, computere og skærme, silkepapir i mange former og lag, papmache, gips, voks, polyester, farvede lysstofrør og bronze er kun nogen af de elementer, som er genkommende hos Andersen. Han arbejder med greb som spejling, omvending, gennemsigtighed, forskydninger og fordoblinger, som hurtigt kan fremkalde en vis svimmelhed hos beskueren. Der er et sanseligt overskud i Martin Erik Andersens værker, som ikke mindst ligger i hans brug af farven, både i materialet, men også i form af lys. Farver som lilla og rosa, der nu forbindes med det feminine, men som også knytter sig til det religiøse sprog, er dominerende. Ofte er der også noget i Martin Erik Andersens rum, som beskueren kan tage med hjem. Plakater, eller lp er, som på den vis forlænger installationen fra kunstrummet til det private hjem, binder et bånd mellem kunstner og modtager.

12 m ar ti n eri k and ers en 11 Gruppeudstillinger bl.a. The Veil New works by Martin Erik Andersen & Paul Reid, Isis Gallery, London, England, 2009; Rundt på gulvet Dansk Samtidsskulptur, Kunsthallen Brandts, Odense, 2007; Malm1, Malmø Kunsthal, Sverige, m ar ti n eri k and ers en Født Udsmykning på Det Kongelige Universitets Uddannet på Det Kgl. Danske Bibliotek, Njalsgade, København, 2008; Kunstakademi Frederikshus, Århus Universitet, og på El Fonuun-Gamila, Cairo, Egypten Repræsenteret på Professor ved Det Kgl. Danske Statens Museum for Kunst; Kunstakademi, Horsens Kunstmuseum; Arken, Ishø; Separatudstillinger bl.a. Holstebro Kunstmuseum. more give me more give me more dette dit dørtrin, Horsens Kunstmuseum, 2009; Medlem af Den Frie Udstilling, If you have had ears, Eckersberg Medaillen 2004; Croy Nielsen, Berlin, Tyskland 2009; Astrid Noacks Hæderslegat 2002 og 2001; Things Hidden Since The Foundation of Time, Kunstfondens treårige legat, Galleri Susanne Ottesen, København, 2008; It s all in the eye of a dreamer, Bor og arbejder i København. Horsens Kunstmuseum,

13 12

14 13 SOPHIA KALKAU s o p h i a k a l k a u s værker opleves som stille, drømmende værker. Det er alle skulpturer og billeder jo, men følelsen af stilhed i Kalkaus rum er slående. I Kalkaus første digtsamling, Månespil, 2000, skriver hun om tiden som en rytme, der deler sig i to: en, der står stille og en, der flyver. Det kunne være nærliggende at se hendes skulpturer som et fysisk udtryk for denne rytme. Man kan også sige, at hendes værker afsøger feltet mellem objekt og billede, mellem det konkrete og det imaginære. De etablerer et muligt rum mellem det bestemte og det ubestemte, mellem det, der ligner noget, vi kender, og som vækker en kropslig fornemmelse i os, og så noget helt fremmed og andet. Sophia Kalkau arbejder parallelt med flere medier. Skulpturen og billedet, i form af fotografier, hvor hun bruger sin egen krop som objekt, har, sammen med udgivelser af digte og kunstneriske refleksioner, fra begyndelsen været ligeværdige udtryk. Skulpturerne er ofte klassiske, altid tænkt i forhold til kroppens dimensioner, og ofte dukker geometriske former som ovalen, cirklen, kuglen, kuben op i Kalkaus værker. Kalkaus udtryk er stramt og klart, men værkerne rummer også en blidhed og en plads til det skrøbelige og noget uregerligt. Den psykologiske

15 14 so ph i a k a lkau Sitting Red (I/II) 2008 c arl ni els en og a nne ma rie ca rl- nielsens legat

16 sophi a kalkau so ph i a k a lkau Part of The Mill Maison du Danemark

17 16 c arl ni els en og a nne ma rie ca rl- nielsens legat fortælling og den drømmeagtige logik har lige fra begyndelsen også været en del af hendes værk. Sophia Kalkaus værker bærer præg af, at hun er en reflekterende kunstner, men også en kunstner med en sanselig og poetisk tilgang til verden. Kalkaus skulpturer kan tage afsæt i en konkret hverdagslig genstand; hårnålen, knappen, terningen og løfte dem ud i en abstraktion. De forholder sig til nuet, men er også i dialog med den skulpturelle tradition, helt tilbage til det gamle Ægypten og frem til nutiden. Hun arbejder ofte i træ, som hun maler og derefter sliber, hvorved skulpturerne får en særegen overflade, mat og med en gipsagtig blødhed, som tilfører dem en intim og sanselig dimension. Kalkaus fotografier knytter an til det skulpturelle rum, i og med at de gengiver en form for tableauer, forestillinger eller iscenesættelser, der fastfryser kroppen (ofte kunstneren selv) i en rumlig situation. Således viser værket Tableau fra 1999 hende selv, nøgen og omfavnende en hvid æggeformet skulptur, der dækker hele hendes torso, så man kun ser det bøjede hoved, arme og ben, hænder og fødder. I disse fotoværker, der trækker linjer til bodyartog performancetraditionen, ses Kalkaus ansigt sjældent. Det handler om kroppen som almen krop og form. En form, der kan omslutte en anden form, et materiale, der møder et andet materiale. I fotoværket Sitting Red fra 2008 ser man Kalkaus krop siddende på en simpel hvid plade på to bukke. Her er det ikke kroppen, der omslutter noget, men derimod kroppen selv, der sidder indhyllet i et karmoisinrødt stykke stof, et hylster, der får kroppen til at minde om en puppe. En gådefuld form med et potentiale til forvandling. Klædet er også en reference til den klassiske skulpturs brug af draperinger, som skulle skjule det forbudte nøgne, men som, i kraft af den måde hvorpå draperingerne klæber til kroppen som en ekstra hud, fremhæver kroppens proportioner og kurver. Opstillingen er nutidig og virker på sin vis interimistisk, men peger samtidig tilbage til fortidens gravmæler, hvor en skulptur af afdøde hvilede oven på kisten. Kalkau har arbejdet med serier af fotografier med siddende, liggende, stående, hvide og røde draperinger, skjulte og nøgne kroppe. Sophia Kalkau bruger i høj grad sig selv og sin krop i sin kunst, men løfter det private og personlige ud i det almene og den kunstneriske traditions rum.

18 sophi a kalkau 17 Gruppeudstillinger bl.a. Danskjävlar, Charlottenborg Kunsthal, København, 2008; MALM2, Malmø Kunsthal, Sverige, 2006; ART FAB, Saint-Tropez, Frankrig, Forfatter til digtsamlinger, essays og kunstteoretiske skrifter. Udsmykning af Arkitektskolens Bibliotek, sophi a kalkau Månens Kvadratur, 2005, Holmen, København. Født Studier i Kunsthistorie ved Repræsenteret i Københavns Universitet Ny Carlsbergfondet; Det Kgl. Danske Kunstakademi Horsens Kunstmuseum; Cand. phil. i kunstteori Museet for Fotokunst; Vejen Kunstmuseum. Separatudstillinger bl.a. Friezes, Bildkultur - Galerie, Eckersberg Medaillen, 2008; Stuttgart, Tyskland, 2010; Billedhugger Kai Nielsens Mindelegat, 2007; Part of the Mill, Maison du Danemark, Astrid Noacks Hæderslegat, 2004; Paris, Frankrig, 2009; Anna Klindt Sørensens Hæderslegat, 2004; Dog and Die, Brandts Kunsthal, Statens Kunstfonds treårige legat, Odense, 2008; fra Hexa til Vasen, Ny Carlsberg Glyptotek, Bor og arbejder i København. København,

19 18 FO S f o s er et kunstnernavn for Thomas Poulsen. Man kunne også sige, at FOS er en maske, en figur skabt af Thomas Poulsen, som han bruger i sin kunstneriske praksis, i og med at han lader FOS optræde som en undersøgende og nysgerrig instans, der konstant spørger til, hvorfor vi konstruerer vores samfund, som vi gør, og om det kan gøres anderledes. Gennem hele sin praksis har FOS arbejdet ud fra, og stadigt udviklet, begrebet Social Design. Det handler grundlæggende om at betragte samfundet som et system skabt af kommunikation, men også et system indlejret i bestemte fysiske rammer. Social Design indebærer, at det sociale felt tænkes som et konkret materiale, et materiale, som kunstneren kan arbejde æstetisk med og forme gennem at ændre de fysiske rammer. Ved at gribe ind i det fysiske rum, f.eks. ved at etablere platforme for kommunikation, åbner FOS for, at nye mønstre og tanker kan opstå i det sociale rum. Socialiteten er skallen, der indeholder det flydende menneske lyder et af hans statements. Og socialitetens skal eller form, kan altså ændres, sådan at mennesket så at sige, kan flyde ind i andre mulige former for væren og tænken. Et af FOS mest bemærkelsesværdige projekter er Oslo/Osloo (Oslo er en typisk FOS betegnelse, der står for

20 19

21 20 c arl ni els en og anne ma rie ca rl- nielsens legat From money to a block From one beer to many From little money to more From dead people to alive

22 fos 21 fo s Når børn opfinder kritik 2010 From a bowl of soup to a ladder From a dollar to a rectangle

23 22 c arl ni els en o g a nne ma rie ca rl- nielsens legat One social layer for difference). Det begyndte i 1996 med OsloBar, der var en række klubarrangementer uden fast sted i Kbh. og Malmö. I 1990 udbyggede FOS sine ideer med forestillingen om en fast platform. På Israels Plads i Kbh. opførte han pavillonen Oslo, ud fra tanken om at skabe et eget socialt miljø, gennem at henvende sig til forskellige sociale grupper. Det skete ved at lave forskellige arrangementer lige fra foredrag, til danseundervisning, loppemarked og koncerter. I august 2010 åbnede FOS Osloo, en flydende platform på Chr.Havn, der satte fokus på sproget som et værktøj. I sine arbejder tilrettelægger FOS selv et program, eller som han kalder det, situations-kompositioner, hvori det overordnede emne uddybes gennem deltagelsen af de vidt forskellige fagfelter. Hvordan det så sker, afhænger helt af mødet mellem rum, gæster og performere. Tankerne om rummet som udslagsgivende for det sociale præger også den indretning, som FOS, sammen med Kenneth Balfelt, i 2004, gennemførte af det sociale værested Mændenes Hjem på Vesterbro. FOS er optaget af, hvordan æstetik kan påvirke det sociale, og dette tema gennemsyrer hans mangefacetterede virke. Udover de store platform-projekter udstiller FOS også på museer og gallerier, hvor han viser både skulpturer og design, ligesom der ofte indgår performances af kunstneren selv. Disse udstillinger tager form af en (eller flere) fortællinger eller tematikker, hvori de enkelte skulpturer indgår som elementer. Her finder man f.eks. Koppen der kan rumme alt, en 2 meter høj kop med et vrissent ansigt, som måske kan få beskueren til at fundere over, om vi selv akkumulerer os grønne? Ofte indgår der en bar på FOS udstillinger, fordi baren billedliggør mødet på tværs af sociale og kulturelle skel. Kunst er en model af tvivl har FOS sagt. Tvivlen kan også kaldes kontingens, altså at alt kunne have været anderledes. Det peger FOS på i sine værker, ligesom han peger på, at vi er under konstant påvirkning. Her kan kunsten være et modbillede, en form for bevidstgørelse omkring at vi selv er medskabere af de systemer, vi lader os forme af. FOS kunstneriske verden er et forunderligt fabulerende og åbent rum at træde ind i, uanset om gulvet gynger som på Osloo eller er fast som på Den Frie.

24 fos 23 Gruppeudstillinger bl.a. ABC - art berlin contemborary, Berlin, 2009; The system is lose I think I love you, Busan Bienallen, Korea, 2006; Art of the Ice Cream Stand (under the auspices of MWprojects), Frieze Art Fair, London, Arrangør af og deltager i flere musikog videoevents. Design/ udsmykning på Statens Teaterskole, 2008; Re-design af Mændenes Hjem (sammen med Kenneth Balfelt), fos thomas po u ls en København, ; Født Uddannet på Det Kgl. Danske Design af Stereo Bar og Ideal Bar, København, Kunstakademi Repræsenteret på Separatudstillinger bl.a. Statens Museum for Kunst; Osloo, Københavns havn, 2010; Arken, Ishøj; Memory Theatre Twig, GAK, KØS, Køge. Bremen Germany, 2008; Sociality as the shell, the people as liquid, Statens Kunstfonds treårige legat, 2006, VTO Gallery, London, 2002; Niels Wessel Bagges Legat, Oslo - en social pavillon, Israels Plads, København, Bor og arbejder i København

25 carl nie l s e n og anne m a r i e c a r l -n i el s en s leg at c/o advokat Søren Bagger Amagertorv København K besty re l s e Komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen Professor Tim Frederiksen Billedhugger Kit Kjærbye Billedhugger Morten Stræde Advokat Søren Bagger tekst og re d akt i o n Mai Misfeldt kom m uni k at i o n Nissen & Co design Pleks.dk f otogra f Jakob Boserup tryk Eks-Skolens Trykkeri Aps pap ir Munken The Volume Munken Polar Rough udstill i ng Udstillingen kan opleves i perioden 26. nov jan Åbningstider: dagligt 10-17, tors

26