Professionshøjskolen University College Capital Att.: Rektor Laust Joen Jakobsen Birgitte Kirstein

Transkript

1 Professionshøjskolen University College Capital Att.: Rektor Laust Joen Jakobsen Birgitte Kirstein Sendt pr. Positiv akkreditering af eksisterende udbud af professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling Akkrediteringsrådet har 9. april 2014 truffet afgørelse om akkreditering af det eksisterende udbud af professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling i København. Udbuddet er akkrediteret positivt 1. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Rådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter beslutning fra Uddannelses- og Forskningsministeren 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil meddele Professionshøjskolen University College Capital den endelig beslutning om, at udbuddet er godkendt. I kan kun få en godkendelse, hvis rådet har akkrediteret udbuddet positivt. 3 I er velkomne til at kontakte chef for Rådssekretariatet Rune Heiberg Hansen på mail rhh@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 11. april 2014 Bredgade København K Tel Fax Mail akkr@akkr.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel Mail mahy@akkr.dk Ref.-nr. 14/ Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet 1 jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. 2 jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 3 jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Side 1/1

2 Professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Professionshøjskolen UCC, København Eksisterende udbud, 2014

3 Uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling ved Professionshøjskolen UCC Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

4 Uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling ved Professionshøjskolen UCC (University College) i København 2014 Danmark Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

5 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

6 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen UCC s udbud af uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling i København. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Professionshøjskolen UCC s udbud af uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling i København samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag er baseret på viden om tendenser fra beskæftigelsesområdet, fra forsøgs- og udviklingsarbejde og fra ny forskningsviden. Underviserne tilegner sig bl.a. viden fra deltagelse i en række forskellige aktiviteter og projekter inden for forsøgs- og udviklingsarbejde, fx i et udviklingssamarbejde med seks københavnske museer og et samarbejde med Teknologisk Institut om testning af tekstiler. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet arbejder hensigtsmæssigt med uddannelsens tilrettelæggelse og indhold. Det afspejles fx i, at udbudsstedets undervisere anvender en række forskellige undervisningsformer tilpasset undervisningens indhold og formål, og at udbudsstedet sikrer, at praktikken afvikles på en hensigtsmæssig måde, så de studerendes læring sker i et samspil mellem teori og praksis. Udbudsstedet arbejder løbende med at sikre kvaliteten i undervisningen og uddannelsens indhold gennem en systematisk tilgang til evaluering, der omfatter relevante interne og eksterne interessenter. Ekspertpanelet har dog identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører de fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Ekspertpanelet vurderer, at der ikke er et tilstrækkeligt antal arbejdspladser til de studerende til deres periodevise projektarbejde, og at de studerendes adgang til nødvendige it-programmer ikke er tilstrækkelig i forhold til antallet af studerende på udbudsstedet. Desuden mangler udbudsstedet klare og tydelige retningslinjer for arbejdet med væsker, lim og lignende materialer i tryklokalet. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at problemet med de fysiske faciliteter og materielle ressourcer ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen, dels fordi de studerende trods de vanskelige vilkår kan nå mål for læringsudbytte, dels fordi institutionen relativt enkelt kan løse problemet, fx ved at oprette flere arbejdspladser til de studerende, indkøbe de nødvendige it-programmer og udarbejde tydeligere retningslinjer for omgang med farlige materialer i tryklokalet. 4

7 Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Faciliteter og ressourcer (kriterium 11), fordi de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for uddannelsens studerende og undervisere på udbudsstedet, ikke er fuldt tilstrækkelige til, at det er muligt at nå samtlige læringsmål for uddannelsen. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

8 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen UCC s eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling i København. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af tekstil, håndværk og formidlingsuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale for de i alt tre udbud af de to professionsbacheloruddannelser, som indgår i indeværende akkrediteringsrunde, dvs. et udbud af natur- og kulturformidleruddannelsen samt to udbud af tekstilformidleruddannelsen. Der gælder samme vejledende grænseværdi for alle tre udbudssteder, hvor de to uddannelser udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 6

9 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling, BEK nr. 667 af Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Marie Koch, master i køn og kulturstudier, ph.d. i pædagogik og didaktik. Specialkonsulent ved Designskolen Kolding og selvstændig konsulent i eget firma, Marie Koch. Project researcher ved Slöjdpedagogiskt Resurscentra, Åbo Akademi University, Finland. Netværkskoordinator i de to nordiske forskernetværk ELISA (Estetiska Läroprocesser som Identitetsskapande Aktiviteter) og Tal, Træ & Tråd. Forsker i læring og identitet i formelle og uformelle læringsrum. Tidligere rektor ved Seminariet for Kunst og Håndværk. Forfatter til artikler og foredragsvirksomhed inden for håndværksaktivisme/craftivism. Carina Starostka Villadsen, håndarbejdslærer, exam.pæd. i håndarbejde, diplomuddannelse i organisation og ledelse, masterstuderende i Public Governance. Uddannelseschef ved SOPU København & Nordsjælland. Tidligere studierektor på KEA (Københavns Erhvervsakademi) og uddannelseschef på BEC Design. Engageret i en række projekter inden for bl.a. uddannelse og pædagogik samt medlem af flere fagrelevante foreninger og bestyrelser. Satja Maria Høi, studerende ved pædagoguddannelsen, University College Lillebælt, specialiseringen børn og unge, linjefaget sundhed, krop og bevægelse. Aktiv i De Studerendes Råd. Lotte Kjær, bachelor i produktdesign med tekstildesign som hovedfag fra Parsons The New School for Design, New York. Indehaver af strikkeværkstedet Lotte Kjær Design. Tidligere underviser på Parsons The New School for Design samt i håndarbejde på diverse danske skoler og seminarer. Står bag en række udstillinger. Forfatter til flere strikkebøger. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulenterne Grith Zickert og Louise Berg Ebbesen fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. 7

10 AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har indsendt et høringssvar. Høringssvaret er indgået i det samlede vurderingsgrundlag. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Ændringer på baggrund af høringen Institutionens høringssvar til kriterium 11 har medført formuleringsmæssige ændringer i rapporten uden betydning for vurdering af kriteriet. Begrundelsen for ikke at foretage indholdsmæssige ændringer er, at ekspertpanelet finder, at høringssvaret ikke har tilvejebragt ny information, der ændrer ved grundlaget for den oprindelige vurdering af kriteriet. Høringssvaret har derfor kun betydet en præcisering af, at udbudsstedet ikke har taget tilstrækkelige forholdsregler, hvad angår risikoen for udvikling af sundhedsskadelige dampe i tryklokalet. Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 8

11 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Håndarbejdets Fremme, tekstilformidleruddannelsen Professionshøjskolen UCC Frederiksborggade 32, 1. sal 1360 København K Studiets struktur Semestre Tekstildesign Tekstilde- Tekstilde- Tekstilde- Studieret- Tekstilde- Tekstildesign og sign og sign og sign og ningspraktik sign og og -håndværk -håndværk -håndværk -håndværk -håndværk -håndværk Beklædning Beklædning Broderi Tekstiltryk Garn Beklædning Broderi Tekstiltryk Garn Beklædning Broderi Tekstiltryk Garn Beklædning Broderi Tekstiltryk Garn Beklædning Broderi Tekstiltryk Garn Broderi Tekstiltryk Garn Formidling Formidling Formidling Formidling Tværprofessionelt element Formidling Formidling Kulturfag Kulturfag Kulturfag Kulturfag Kulturfag Eksamen i beklædning med broderi og tryk Observationspraktik Eksamen i formidling Eksamen i kulturfag Eksamen i professionsbachelorprojekt 9

12 De centrale fagområder Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidlings fagområder er udstukket af bekendtgørelsen. Der er 3 fagområder: tekstildesign og -håndværk, formidlingsfag, kulturfag. Fagområderne i tekstildesign og -håndværk er: beklædningsformgivning, broderiformgivning, tekstiltryk, design og tekstillære og strik. Der er to bundne studieretninger: formidling af tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst og undervisning i tekstildesign og -håndværk. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 158 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende (heraf 2 udenlandske) (heraf 1 udenlandsk) (heraf 5 udenlandske) Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 9 Antal årsværk: 7,63 De centrale praktiksteder De studerende kommer typisk i praktik inden for: Virksomheder med design og fremstilling af tekstil og beklædning, modebranchen m.v. Virksomheder med scenografi, fremstilling af kostumer til teater, film m.m. Kulturinstitutioner, museer, kulturhuse Oplevelseserhverv Medier, magasiner, forlag Undervisningsinstitutioner: højskoler, efterskoler, ungdomsskoler, håndarbejds- og husholdningsskoler, daghøjskoler, private grundskoler, erhvervsskoler, oplysningsforbunds undervisning, specialpædagogiske institutioner Fritidsinstitutioner: SFO er, klubber, kommunale aktivitets- og integrationstilbud Andre organisationer: fx socialøkonomiske virksomheder 10

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 16 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 42 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for begge udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen i natur- og kulturformidling er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2013 og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. Den vejledende maksimumgrænse er beregnet ud fra tal for begge de to professionsbacheloruddannelser (professionsbacheloruddannelsen i natur- og kulturformidling og professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling), der indgår i denne akkrediteringsrunde, da antallet af udbud af de to uddannelser er meget lille. 11

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har dækkende kontakt med uddannelsens aftagerfelt, som omfatter virksomheder, der beskæftiger sig med design og fremstilling af tekstil og beklædning, og virksomheder, der beskæftiger sig med scenografi og fremstilling af kostumer til teatre, film mv. Derudover omfatter aftagerfeltet kulturinstitutioner (fx museer og historiske centre), oplevelseserhverv (fx oplevelsesparker), medier (fx magasiner og forlag) og undervisningsinstitutioner (fx højskoler, efterskoler, ungdomsskoler og håndarbejds- og husholdningsskoler). Kontakten foregår bl.a. gennem uddannelsesudvalget for tekstilformidleruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser. I uddannelsesudvalget sidder fire repræsentanter for aftagere af uddannelsens dimittender, som er Foreningen Dragtpuljen, Odense Fagskole (udpeget af Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler) og farvebutikken Spektrum (udpeget af design-, tekstil- og beklædningsvirksomhederne Best Behavior, CPR-Fusionen og Spektrum i forening). Ekspertpanelet bemærker, at uddannelsesudvalget p.t. ikke har en repræsentant for virksomheder, der beskæftiger sig med scenografi og fremstilling af kostumer til teatre, film mv., og at der ikke sidder en repræsentant for oplevelseserhvervet i udvalget, hvilket ekspertpanelet betragter som en mindre svaghed. Udbudsstedets ledelse fortalte under interviewet under besøget, at repræsentanten for teatre mv. har trukket sig. Ekspertpanelet anerkender, at det kan tage tid at finde en ny repræsentant, og vurderer samtidig, at udbudsstedet gennem udbudsstedets øvrige kontakt til praktikstederne får viden fra disse to grupper af aftagere, og vurderer derfor, at kriteriet samlet set er opfyldt. Fra udbudsstedet deltager uddannelseslederen, to repræsentanter for underviserne og to repræsentanter for de studerende. Udvalget mødes fire gange årligt. To af disse møder arrangeres som fælles temamøder for alle institutionens uddannelsesudvalg. Efter disse to fællesmøder mødes uddannelsesudvalget for tekstilformidleruddannelsen for specifikt at drøfte dagens tema i relation til tekstilformidleruddannelsen. Derudover får udbudsstedets ledelse viden om uddannelsens relevans gennem de praktikbesøg, som underviserne og udbudsstedets praktikleder systematisk gennemfører på praktikvirksomhederne i forbindelse med de studerendes observationspraktik på 3. semester og studieretningspraktik på 5. semester. Det fremgik af interviewet med ledelsen under besøget, at uddannelseslederen selv gennemfører enkelte af disse praktikbesøg. Under disse praktikbesøg bliver alle praktikvirksomheder spurgt om deres vurdering af uddannelsens relevans og af de studerendes kompetenceniveau. Udbudsstedet har udarbejdet en obligatorisk spørgeguide, som un- 12

15 dervisere og praktikleder skal anvende under besøget på praktikvirksomheden. Det fremgik af interviewet med underviserne under besøget, at udbudsstedets praktikleder indsamler virksomhedernes svar, og at svarene bliver videreformidlet til og drøftet med uddannelseslederen. Udbudsstedets ledelse får endvidere viden om uddannelsens relevans gennem den løbende kontakt med aftagerne, fx når aftagerrepræsentanter inviteres ind som gæsteforelæsere, og når repræsentanter for undervisningsinstitutionerne besøger udbudsstedet med deres egne elever. Fx har udbudsstedet et samarbejde med Daghøjskolen VERA, Textilskolen i Holte og Frederiksberg Daghøjskole, der består i, at elever fra de tre skoler modtager undervisning af studerende på tekstilformidleruddannelsen. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedets kontakt med dimittender er tilfredsstillende. Udbudsstedet får viden om dimittendernes oplevelse af uddannelsens kvalitet gennem den dimittendundersøgelse, som udbudsstedet i 2013 gennemførte blandt fire årgange. I undersøgelsen, der blev gennemført som en kombination af spørgeskemaundersøgelse og telefoninterview, blev dimittenderne spurgt om deres nuværende beskæftigelse og deres vurdering af, i hvilken grad de kompetencer, som de har opnået gennem uddannelsen, har været anvendelige i deres job. Dimittendundersøgelsen vil fremover blive gennemført hvert tredje år. Udbudsstedet har desuden løbende kontakt til dimittender, der er startet på kandidatuddannelser, og dimittender, der inviteres ind som gæsteforelæsere. Fx har udbudsstedet i 2011 og 2012 afholdt møder for uddannelsens studerende om muligheder for videreuddannelse, hvor dimittender, der har læst videre, har holdt oplæg om deres erfaringer på den valgte kandidatuddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gennem ovenstående kontaktformer indhenter viden om centrale temaer, der er relevante for tekstilformidleruddannelsen, herunder uddannelsens indhold, udvalgte indsatsområder og aftagernes behov. Det er også ekspertpanelets vurdering, at ledelsen bruger den indhentede viden til at sikre uddannelsens relevans. Det fremgik fx af interviewet med ledelsen under institutionsbesøget, at den viden om uddannelsens relevans, som udbudsstedet har fået gennem praktikbesøgene, har medført, at udbudsstedets ledelse har besluttet at ændre uddannelsens struktur, så uddannelsen nu består af flere moduler, der bidrager til, at de studerende selv kan yde en aktiv rolle i at forme deres uddannelse. Desuden har input fra udbudsstedets kontakt til aftagerne været medvirkende til, at der på uddannelsens 6. og 7. semester er blevet indført et modul om markedsføring. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 3, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag K2 A: Praktiksteder i Danmark Bilag K2 A: Praktiksteder i udlandet Bilag K2 B: Tekstile Timer Bilag K2 C: Dimittendundersøgelse 2013 Bilag K2 C: Møde om videreuddannelse 2011 Bilag K2 C: Møde om videreuddannelse 2012 Bilag K2 C: Liste over tekstilformidlere, der har gæsteforelæst Bilag K2 E: Undervisningsforløb i Æstetik, kreativitet, innovation Bilag K4 A: Plan for Strik Flora Danica Bilag K4 A: Plan for Tekstiltryk Flora Danica Bilag K4 A: Plan for Broderi Flora Danica Bilag K4 A: Opgave til forløb Flora Danica Bilag K7 B: Plan for Modul Markedsføring. 13

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere i tilstrækkeligt omfang tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen er rettet mod. Institutionen redegør for, at en centrale kilde til viden om beskæftigelsesområderne er de besøg på praktikvirksomheder, som alle udbudsstedets undervisere gennemfører i forbindelse med de studerendes praktikforløb. Det fremgår af udbudsstedets redegørelse, at denne kontakt giver underviserne viden om nye tendenser inden for beskæftigelsesområdet. Derudover besøger underviserne løbende både museer, udstillinger, teatre, oplevelsesparker og andre turistattraktioner, enten sammen med studerende som del af undervisningsforløbene eller på egen hånd. Som eksempler kan nævnes teatrenes skræddersale, systuer og kostumesamlinger samt oplevelsesparken H.C. Andersens Verden. Underviserne har også kontakt med repræsentanter for beskæftigelsesområderne gennem de projekter, som flere af udbudsstedets undervisere gennemfører i samarbejde med en række museer om konkrete projekter og udstillinger. Fx har undervisere samarbejdet med Arbejdermuseet og Designmuseum Danmark i forbindelse med den årlige Design- og Håndværksdag. Derudover har otte undervisere løbende samarbejde med virksomheder, der udvikler bæredygtige tekstiler, fx Pure Baby, EcoEgo, The Organic Company og Katvig. Et andet eksempel er samarbejdet med Søfartsmuseet Helsingør, hvor studerende i 2013 har medvirket i opsyningen af dragter til museets undervisningsafdeling. Endvidere samarbejder underviserne som led i undervisningen med professionelle fotografer, fx i forbindelse med optagelse af de studerendes produkter eller opvisninger. Udbudsstedet får også viden om tendenser inden for beskæftigelsesområderne, i kraft af at to af udbudsstedets undervisere har egen virksomhed med design, fremstilling og salg af et produkt, og i kraft af at en tredje underviser arbejder professionelt med design og produktion af kostumer til film og tv. Endvidere underviser en af udbudsstedets undervisere på Designskolen i Kolding og har herigennem kontakt til den danske designvirksomhed Noa Noa. 14

17 Derudover deltager underviserne i konferencer og messer, som ekspertpanelet vurderer giver dem viden om tendenser inden for beskæftigelsesområderne. Fx har en underviser deltaget i stofmessen Pre-Vision i Paris og messen Techtextil, og flere af underviserne besøger stande og opvisninger under Copenhagen Fashion Week. Ekspertpanelet vurderer, at de omtalte aktiviteter foregår i et omfang, der sikrer, at der løbende tilgår udbudsstedet opdateret viden, og at undervisernes deltagelse sikrer, at den relevante viden indgår i udbudsstedets videngrundlag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag K3 A: Spørgeskema til Kriterium 3 Bilag K4 A: Plan for forløb om bæredygtighed Bilag K5 B: Undervisningsforløb Mellemrum Bilag K7 A: Plan for kulturprojekt s. 147) Bilag K7 A: Opgave til kulturprojekt Bilag K7 A: Visuel Guide, s. 208 (se PDF-fil) Bilag K7 B: Plan for Kulturfag Kunsthåndværk Bilag K7 B: Jakkekompendium Bilag K7 B: Plan for Modul Oplevelsesøkonomi med henblik på teater, film og anden form for iscenesættelser Bilag K7 B: Plan for Modul Didaktik. 15

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet løbende tilegner sig viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant og dækkende for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen retter sig mod. Institutionen redegør for, at en stor del af udbudsstedets undervisere tilegner sig viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde gennem deres deltagelse i forskellige aktiviteter og projekter. Fx har flere af underviserne i 2013 deltaget i udviklingssamarbejdet Flora Danica, som er et samarbejde mellem seks københavnske museer. Flere af udbudsstedets undervisere har også deltaget i et samarbejde med H.C. Andersens Verden, der bl.a. tilbyder udstillinger, tableauer og teaterforestillinger. Studerendes fra uddannelsens 6. semester har været medproducenter af dragter og kostumer til parkens aktiviteter. Udbudsstedets undervisere og studerende har gennem disse to samarbejdsprojekter fået ny viden om kommunikations- og formidlingsformer inden for det tekstile område. Et andet eksempel på undervisernes tilegnelse af viden er en underviser fra udbudsstedet, der deltager i udviklingen af særlige farver til tekstiltryk, og tre undervisere, der samarbejder med Teknologisk Institut om testning af tekstilers holdbarhed mv. Et tredje eksempel er undervisere, der som led i et undervisningsforløb om bæredygtighed og tekstiler på uddannelsens 2. semester samarbejder med virksomheder og eksperter på området og derigennem får ny viden om produktion, salg og kontrol af bæredygtige tekstiler. Derudover har flere af underviserne (som nævnt under kriterium 3) løbende samarbejde med virksomheder, der udvikler bæredygtige tekstiler, fx Pure Baby, EcoEgo, The Organic Company og Katvig. En af udbudsstedets undervisere er i gang med en masteruddannelse inden for børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser, og en anden underviser har for nylig gennemført en efteruddannelse i møbelpolstring på Skive Tekniske Skole. Her har underviserne bl.a. tilegnet sig viden om nye arbejdsmetoder og redskaber, der er relevante for uddannelsens fagområde. Institutionen redegør desuden for, at udbudsstedets undervisere løbende holder sig ajour med viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde gennem deres deltagelse i modemesser (som også er nævnt under kriterium 3) og gennem læsning af faglige magasiner og tidsskrifter, fx det tyske fagblad Rundschau, Collezioni Donna, Strik, Rapporter fra tekstilernes verden (der udgives af 16

19 Dansk Tekstillaug), Håndarbejde Nu og det danske tidsskrift for dramaturgiske studier Peripeti. Det er ekspertpanelets vurdering, at det nævnte forsøgs- og udviklingsarbejde primært sker i samarbejde med oplevelseserhverv, museer og kulturinstitutioner, og at samarbejdet med tekstil- og designvirksomheder primært omhandler udvikling af bæredygtige tekstiler. Dette vurderer ekspertpanelet som en mindre svaghed. Men da udbudsstedets undervisere i forbindelse med de studerendes praktikforløb jævnligt er i kontakt med både modebranche, designvirksomheder, oplevelseserhverv, kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, er det ekspertpanelets vurdering, at underviserne løbende tilegner sig viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde fra et felt, der overordnet set dækker uddannelsens beskæftigelsesområder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og 4 og følgende bilag: Bilag K2 E: Undervisningsforløb i Æstetik, kreativitet, innovation Bilag K4 A: Plan for forløb om bæredygtighed Bilag K4 A: Besøgsadresser til forløb om Bæredygtighed Bilag K4 A: Plan for Strik Flora Danica Bilag K4 A: Plan for Tekstiltryk Flora Danica Bilag K4 A: Plan for Broderi Flora Danica Bilag K4 A: Opgave til forløb Flora Danica Bilag K4 B: Eksamensopgave i Beklædningsformgivning juni 2012 Bilag K5 B: Undervisningsforløb Mellemrum Bilag K7 A: Plan for Modul Kostume 6. semester 2013 Bilag K7 B: Plan og opgave for Modul Oplevelsesøkonomi med henblik på museer, udstilling m.m. Bilag K7 B: Plan for Modul Oplevelsesøkonomi med henblik på teater, film og anden form for iscenesættelser. 17

20 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens fagområder. Udbudsstedets undervisere tilegner sig løbende ny relevant forskningsviden. Det sker fx gennem undervisernes deltagelse i en række konferencer, ph.d.-foredrag og -forsvar samt modesaloner og videnskabscaféer, hvor der indgår oplæg fra forskere. Bl.a. har undervisere deltaget i et broderiseminar om nordisk uldbroderi i Lund, et modeseminar, Fashion in Museums, med en amerikansk modehistoriker afholdt af Modezonen i forbindelse med Copenhagen Fashion Week, og en konference om dragter og levendegørelse arrangeret af Dragtpuljen, som er et netværk bestående af danske museer med dragtsamlinger. Endvidere har underviserne deltaget i en foredragsrække i tilknytning til en udstilling på Amager Museum samt en videnskabscafé om modens konsekvenser og en modesalon om musik, mode og identitet arrangeret af Designmuseum Danmark. I de tre arrangementer indgik forskningsoplæg. Derudover redegør institutionen for, at underviserne deltager i forsknings- og udviklingsprojekter. Et eksempel er udbudsstedets samarbejde i 2012 med Designmuseum Danmark om et forskningsprojekt om opbygning af et modemuseum. Her deltog underviserne i fagområdet kulturfag sammen med de studerende i et undervisningsforløb om modeteori. De studerende var bl.a. aktive deltagere i undersøgelser af forskellige modeartikler, mens underviserne tilegnede sig viden om forskning inden for design- og modehistorie. Institutionen redegør desuden for, at udbudsstedet samarbejder med forskningsinstitutioner, bl.a., Aarhus Universitet om fælles konferencer mv. Udbudsstedet er desuden medlem af Nordiskt Forum för Forskning och Utvecklingsarbete inom utbildning i slöyd. Som nævnt under kriterium 4 er en af udbudsstedets undervisere er i gang med en masteruddannelse inden for børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser, og en anden underviser har for nylig gennemført en efteruddannelse i møbelpolstring på Skive Tekniske Skole. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne herigennem har tilegnet sig viden om relevante forskningsresultater. Endelig har institutionen redegjort for, at udbudsstedet løbende anvender forskere som gæsteforelæsere i undervisningen, både i forbindelse med undervisningsforløb om tekstilers bære- 18

21 dygtig, udstilling som kommunikationsform og museumsformidling og i forbindelse med udbudsstedets faglige dag for undervisere og studerende. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og 8 og følgende bilag: Bilag K4 A: Plan for Strik Flora Danica Bilag K4 A: Plan for Tekstiltryk Flora Danica Bilag K4 A: Plan for Broderi Flora Danica Bilag K4 A: Opgave til forløb Flora Danica Bilag K5 A: Dagsorden Entreprenørskab og innovation Bilag K5 A: Broderiseminar om nordisk uldbroderi Bilag K5 A: Program for Nordplusseminar 23., 24., 25. august Bilag K5 A: Program for Broderisymposium Bilag K5 A: Invitation til modeseminar med Valerie Steele Bilag K5 A: Invitation og program for Modens kultur og æstetik Bilag K5 A: Videnskabscafe på Designmuseum Danmark Bilag K5 A: Modesalon på Designmuseum Danmark Bilag K5 A: Foredragsrække på DPU Store nye sociologer Bilag K5 A: Foredrag på Vikingeskibsmuseet om Rollo Bilag K5 A: Foredragsrække på Amager Museum i tilknytning til udstillingen Klædt på Bilag K5 B: Plan for forløb i Æstetik, kreativitet, innovation Bilag K5 B: Undervisningsforløb Mellemrum Bilag K7 A: Opgave At overskride grænser Broderi 2. semester 2013 Bilag K12 B: Ansøgning Nordisk Textil Net

22 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for tekstilformidleruddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling af 20. juni 2011, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fag og faglige elementer. I bekendtgørelsen for uddannelsen er der for alle uddannelsens elementer, herunder for de to bundne studieretninger, fastsat mål for læringsudbytte, som er opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. I udbudsstedets studieplan for uddannelsen er der formuleret læringsmål for de tre kerneområder inden for uddannelsens obligatoriske elementer (tekstildesign og -håndværk, kulturfag og formidlingsfag), for de fem fag inden for kerneområdet tekstildesign og -håndværk, for de to bundne studieretninger og for det valgfrie emne. Disse læringsmål er opdelt i viden, færdigheder og kompetencer og tager afsæt i og uddyber uddannelsesbekendtgørelsens mål for læringsudbytte. Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen består uddannelsen af obligatoriske uddannelseselementer med et omfang af 115 ECTS-point. De obligatoriske uddannelseselementer skal ifølge bekendtgørelsen tilrettelægges inden for de tre kerneområder tekstildesign og-håndværk, formidlingsfag og kulturfag. Uddannelsens obligatoriske elementer omfatter desuden et tværprofessionelt element med et omfang af 8 ECTS-point. Derudover indeholder uddannelsen to bundne studieretninger med et omfang af 40 ECTS-point, hvoraf de studerende skal vælge én retning. Praktikken har et omfang af i alt 30 ECTS-point, og bachelorprojektet har et omfang af 20 ECTS-point. Derudover indgår et valgfrit emne med et omfang af 5 ECTS-point. 20

23 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag K6 A: Bilag 1 til Bek. om uddannelse til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling Bilag K6 A: Studieplan December

24 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for følgende fag: Krop, identitet og samfund (samlet forløb på 1. semester) Kulturfag (kerneområde i de obligatoriske uddannelseselementer, der løber gennem hele uddannelsen) Fremstilling af en uldjakke eller -frakke, der er et fagligt forløb på 4. semester inden for faget beklædningsformgivning Formidlingsfag på 6. og 7. semester. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Som eksempel på undervisnings- og arbejdsformer, der praktiseres på udbudsstedet, kan nævnes klasseundervisning med oplæg fra undervisere eller gæsteundervisere, øvelser eller løsning af opgaver. Derudover anvendes projektarbejde, enten individuelt eller i grupper, hvor de studerende modtager vejledning. Projektarbejderne munder ud i enten aflevering af en skriftlig opgave, en mundtlig fremlæggelse eller begge dele. Det fremgik af interviewet med ledelsen under institutionsbesøget, at arbejdsformen afhænger af, hvilket uddannelseselement der er tale om. Typisk vil arbejdsformen i formidlingsfaget være oplæg med efterfølgende gruppearbejde, mens arbejdsformen i de tekstile fag typisk vil være individuelt projektarbejde, idet de studerende her skal fremstille egne produkter og opnå selvstændige håndværksmæssige kompetencer. Under institutionsbesøget gav de studerende udtryk for, at de oplever, at der overordnet set er en passende variation i undervisnings- og arbejdsformerne på udbudsstedet. 22

25 Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for tekstilformidleruddannelsen fremgår det, som nævnt under kriterium 6, hvilke uddannelseselementer der skal indgå i uddannelsen, herunder hvilke kerneområder de obligatoriske uddannelseselementer skal tilrettelægges inden for. Af udbudsstedets studieplan for uddannelsen fremgår det, at de tre kerneområder løber over uddannelsens første fire semestre. Efter 4. semester vælger de studerende en af de to bundne studieretninger: formidling af tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst eller undervisning i tekstildesign og -håndværk. Studieretningspraktikken er placeret på uddannelsens 5. semester. Uddannelsen er tilrettelagt, så modulerne på de to bundne studieretninger tager afsæt i de tre kerneområder, som udgør rammen for de obligatoriske uddannelseselementer. Det valgfrie emne er placeret i den selvstændige periode på uddannelsens 6. semester. I bachelorprojektet skal den studerende anvende viden, færdigheder og kompetencer fra alle uddannelsens elementer og vælge et emne, der ligger inden for den valgte studieretning. Bachelorprojektets tekstile produkt skal bestå af elementer fra beklædningsformgivning og de øvrige tekstile fagområder, som den studerende har arbejdet med i løbet af uddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med ledelsen og de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K4 A: Plan for forløb om bæredygtighed Bilag K4 A: Plan for Strik Flora Danica Bilag K4 A: Plan for Broderi Flora Danica Bilag K4 A: Plan for Tekstiltryk Flora Danica Bilag K4 A: Opgave Flora Danica 201 Bilag K5 B: Plan for forløb i Æstetik, kreativitet, innovation Bilag K6 A: Studieplan December 2012 Bilag K7 A: Plan for Beklædning 2. semester 2013 Bilag K7 A: Plan for Broderi 2. semester 2013 Bilag K7 A: Opgave At overskride grænser Broderi 2. semester 2013 Bilag K7 A: Plan for Broderi på 4. semester 2013 Bilag K7 A: Plan for Design og Tekstiltryk 1. semester 2012 Bilag K7 A: Plan for Tekstiltryk Remazolfarver på silke, hvidætse 2. semester 2013 Bilag K7 A: Opgave i Tekstiltryk 2. semester remazol og hvidætse Bilag K7 A: Plan for Tekstiltryk med udbrænding og opgave 4. semester 2013 Bilag K7 A: Kompositionskompendium1. semester 2012 Bilag K7 A: Ideudvikling af fladedækkende mønstre 2012 Bilag K7 A: Plan for Photoshop 2012 Bilag K7 A: Plan for Tekstillære og Strik 1. semester 2012 Bilag K7 A: Plan for strikkeforløb 3. og 4. semester Bilag K7 A: Strikkekompendium 1 Bilag K7 A: Strikkekompendium 2 Bilag K7 A: Psykologi 2. semester Bilag K7 A: Artikelskrivning og kvalitativ metode 2. semester 2013 Bilag K7 A: Opgave for Kulturprojekt 2013 Bilag K7 A: Plan for kulturprojekt 2013 Bilag K7 A: Plan for Design- og håndværksdag 2012 Bilag K7 A: Plan for Formidlingsfag december 2012 Bilag K7 A: Plan for forløb i Pædagogiske teorier Bilag K7 A: Plan for Kulturnatsprojekt 2012 Bilag K7 A: Opgave til Kulturnat

26 Bilag K7 A: Plan for Modul Kostume 6. Semester 2013 Bilag K7 A: Plan for Modul Korset, corsage 6. semester 2013 Bilag K7 A: Plan for Modul Kollektionsopbygning 6. semester 2013 Bilag K7 A: Eksempler på planer for Valgfrit emne Bilag K7 B: Plan for forløb i videnskabsteori Bilag K7 B: Vejledning til projekt Bilag K7 B: Plan og opgave for Formidlingsfag Krop, identitet, samfund Bilag K7 B: Plan for forløb om dragthistorie Bilag K7 B: Opgave i kulturfag, Dragtkompendium Bilag K7 B: Plan for Broderi 1. semester ABC Bilag K7 B: Opgave i Beklædning, øvelsesopgave i jersey Bilag K7 B: Tværfaglig opgave i Krop, identitet, samfund Bilag K7 B: Liste over instruktioner og vejledninger, lagt på Studiezonen Bilag K7 B: Visuel guide til tilskæring Bilag K7 B: Plan for forløb i Beklædningsformgivning, Krop, identitet, samfund Bilag K7 B: Eksempel på løsning af den tværfaglige opgave Krop, identitet, sam fund Bilag K7 B: Plan og opgave for Formidlingsfag Didaktik og undervisningsøvelse Bilag K7 B: Plan for etniske inspirationer Bilag K7 B: Litteraturliste til Etniske inspirationer Bilag K7 B: Litteraturliste til Køn Bilag K7 B: Plan for Kulturfag Køn Bilag K7 B: Plan for Kulturfag Kunsthåndværk Bilag K7 B: Kulturfag, Kunsthåndværk, Litteraturliste Bilag K7 B: Kulturfag Modeteori, Litteraturliste Bilag K7 B: Plan for forløb i Modeteori med Designmuseum Danmark 2012 Bilag K7 B: Billeder fra forløb med Designmuseum Danmark 2012 Bilag K7 B: Skema til tilbagemelding i Modul Modeteori Bilag K7 B: Kulturfag, Eksempel på eksamensopgave 2013 Bilag K7 B: Opgave i uldfrakke-jakke Bilag K7 B: Plan for uldjakke-frakke Bilag K7 B: Arbejdsplan for uldjakke 2013 Bilag K7 B: Jakkekompendium Bilag K7 B: Liste over informationsmateriale til selvstændig iværksættervirksom hed Bilag K7 B: Skabelon til forretningsplan fra Væksthusenes hjemmeside Bilag K7 B: Plan for Modul Selvstændig iværksættervirksomhed Bilag K7 B: Plan for Modul Markedsføring Bilag K7 B: Plan og opgave for Modul Oplevelsesøkonomi med henblik på muse er, udstilling m.m. Bilag K7 B: Plan for Modul Oplevelsesøkonomi med henblik på teater, film og anden form for iscenesættelser Bilag K7 B: Plan for Modul Didaktik Bilag K7 B: Plan og opgave for Modul Voksenlæring Bilag K7 B: Plan og opgave for Modul Faglig artikelskrivning Bilag K16 B: Eksempel på et bachelorprojekt. 24