Jeg skader mit selv ikke mig selv. Tynde modeller. og billedmanipulation. Fakta om ortoreksi. Kampen mod overspisning blev udkæmpet i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg skader mit selv ikke mig selv. Tynde modeller. og billedmanipulation. Fakta om ortoreksi. Kampen mod overspisning blev udkæmpet i"

Transkript

1 LMSnyt om spiseforstyrrelser, selvskade og selvværd Fakta om ortoreksi Kampen mod overspisning blev udkæmpet i USA Jeg skader mit selv ikke mig selv Tynde modeller og billedmanipulation LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade oktober 2009 / nr. 29 / 9. årgang

2 Behov for nytænkning Modebranchens foretrukne fotomodel er stadig tynd og undervægtig. Det viser en gennemgang af forskellige modeblade og en ny undersøgelse, som LMS har lavet blandt nogle af modebranchens kendteste aktører og fagpersoner, der beskæftiger sig med branchen udefra. Det synes vi er rigtig sørgeligt, da der med aftalen om et etisk charter mellem modebranchen og LMS for to år siden, var lagt op til at arbejde for mere naturligt udseende modeller. Samtidig oplever vi billedmanipulation af fotooptagelser som aldrig før. Former ændres, ben gøres længere og fedt tilføres de rigtige steder. For modellerne opfattes nu ofte som for tynde. I LMS spørger vi derfor: Hvorfor vælges der så ikke modeller med et mere naturligt udseende, når der skal optages billeder eller vises tøj på et modeshow? Efteråret er også tidspunktet, hvor det bliver endeligt afklaret, hvordan behandlingsretten for voksne med psykiske sygdomme kommer til at fungere. Er det stadig kun de livstruende syge, som bliver behandlet, eller bliver det også plads til de lettere tilfælde af spiseforstyrrelser. Vi frygter, at det pga. manglende ressourcer stadig kun bliver de sygeste, der får behandling. Samtidig forhandler Danske Regioner med de praktiserende lægers organisation om at indsnævre lægernes muligheder for at henvise til psykolog, idet depression nu skal være den primære diagnose. Dermed har lægerne ikke længere mulighed for at give en henvisning til spiseforstyrrede med en depression, hvilket er et stort tilbageskridt, som vi vil forfølge politisk. Heldigvis er der også noget glædeligt at fortælle, for nu kan du også chatte med vores rådgivning. En mulighed som mange har efterspurgt. Prøv selv via linket på forsiden af hjemmesiden. Venlig hilsen Anne Minor Christensen Formand Hvorfor skal man betale for sin egen helbredelse, fordi man er psykisk syg? Siden 1. januar har de praktiserende læger haft muligheder for at henvise årige, der led af let til moderat depression til en psykolog. Ganske vist i relativt få timer og med delvis egenbetaling. Men alligevel var det en hjælp for mange med spiseforstyrrelser, der også led af depression. Der forhandles nu om at lukke for den mulighed, da ordningen er blevet for dyr for regionerne, idet for mange er blevet henvist og behandlet. LMS går ikke ud fra, at de praktiserende læger har henvist patienter, der ikke falder ind under kriterierne, så hvad skal lægerne gøre i fremtiden med den gruppe patienter? Og hvad skal de gøre med alle de patienter, der lider af spiseforstyrrelser og ikke lider af depression. For ikke at tale om alle de, der har været visiteret til psykiatrien og fået at vide, at de ikke er syge nok til at blive Offentlige bevilliger til de psykisk syge er stagneret Bevilliger til psykisk syge har været stagneret siden 2001, samtidig er bevillingerne til somatisk sygdom vokset stødt. Denne uligevægt forsøger Det Sociale netværk med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen nu af skabe debat om. behandlet i psykiatrien, fordi man har nogle kriterier, der kun giver muligheder for at behandle de allermest syge? Er det virkelig regionernes forestilling om verdens bedste psykiatri? Det er fint, der tales om nye løsninger som Shared Care mm. Men det er jo ideer der først kan gennemføres om flere år og først efter afprøvning på danske forhold. Lad os indtil vi finder på noget bedre give mulighed for, at de praktiserende læger også kan henvise spiseforstyrrede, der ikke er livstruende syge, til en psykolog. Eventuelt i en forsøgsperiode og gerne uden egenbetaling. For hvorfor skal man betale for sin egen helbredelse, fordi man er psykisk syg. Det er der jo ingen af os der gør, når vi er fysisk syge. Tønnies, som fik en snak med Poul Nyrup Rasmussen omkring vores fremtidige samarbejde med Det Sociale netværk og en fælles kamp for de psykiske syges rettigheder og større offentlige bevillinger. LMSnytUdgivet af LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade Rådgivning Mandag til torsdag. Telefontid: Kl Personlig åben rådgivning København: mandag, onsdag og torsdag mellem i Dronningens Tværgade 46, st. Århus: mandag og torsdag mellem i Sankt Anna Gade 38-40, bygning C CHAT Mandag, onsdag, torsdag mellem Sekretariat Mandag til torsdag. Telefontid: Kl Dronningens Tværgade 46 st Kbh. K Tlf Fax Giro lms@spiseforstyrrelser.dk Hjemmesider: okt / nr. 29 / 9. årgang Protektor HKH Prinsesse Benedikte Medlemskab Enkeltmedlemskab kr. 150 årligt Familiemedlemskab kr. 250 årligt Firmamedlemskab kr. 600 årligt Forside Sofia Åkerman Ansvarshavende redaktør formand Anne Minor Christensen. Redaktionen af dette blad er sluttet den 1. okt issn: Lørdag d. 3. oktober var Frederiksberg Gymnasium ramme om Psykiatritopmødet Målet med topmødet og kommende års psykiatritopmøder er, at give psykisk sårbare og pårørende en stærkere stemme i samfundet, sikre fokus de psykisk sårbares rettigheder og skabe større politisk bevågenhed. Derudover ønsker det sociale netværk at fjerne fordomme og tabuer om psykiske sygdomme, så eksempelvis flere psykisk sårbare også kan komme i arbejde. Et hovedpunkt er desuden at sikre, at psykiske lidelser i fremtiden gives ligeså stor prioritet i Danmarks sundhedspolitik, som de somatiske sygdomme. Derfor var alle partiers ordførere for psykiatri inviteret til Psykiatritopmødet, langt de fleste deltog. Også LMS var repræsenteret ved vores nyansatte psykolog, Britta LMS psykolog Britta Tønnies med Poul Nyrup Rasmussen til Psykiatri topmøde

3 De helt tynde modeller er stadig modebranchens favoritter Det er stadig, to år efter at modebranchen og LMS underskrev det etiske modecharter, de tynde modeller, der fylder i modeblade og på catwalken. Modebranchen har ikke i den periode ændret meget i deres attitude eller adfærd. Det viser en ny interviewundersøgelse blandt repræsentanter fra blandt andet modebranchen. Af Lone Harlev Interviewundersøgelsen er blevet gennemført i perioden august 2009 og respondenterne repræsentede forskellige brancher og områder, der har relation til skønhedsidealer. Formålet har været at evaluere, hvorvidt det etiske charter har skabt holdnings- og adfærdsændring og dialog i modebranchen. Hos LMS er vi naturligvis fuldt klar over, at tynde modeller i modeblade ikke alene er grunden til at unge drenge og piger udvikler spiseforstyrrelser. Virkeligheden er meget mere kompleks. Myndighedernes sundhedskampagner kunne nævnes som et andet eksempel. Fælles er, at mens der er et enormt fokus på krop, vægt, kost og motion, så overser man i større eller mindre grad det psykiske element. Der skal tages fat på mange områder, men ikke desto mindre mener vi, at modebranchen og medierne har et medansvar for de idealbilleder, der vises, og som mange unge ser op til. Det erkender modebranchen som sådan også, og de er bevidste om deres indflydelse, men i LMS savner vi handling bag holdninger som disse. Det modeetiske charter? Noget med BMI? Det startede ellers så godt da Danish Fashion Institute (DAFI) og LMS for 2 år siden i forbindelse med modemessen lancerede et etisk charter, der skulle sikre de danske modeller bedre trivsel og desuden påvirke holdningerne til krop og idealer både i modebranchen, medierne og i samfundet generelt. Siden charteret blev underskrevet, er vi ofte blevet spurgt om, hvilken effekt det har haft. Vi har ikke i tilstrækkelig omfang set synlige ændringer i modebranchen og heller ikke mærket nogen holdningsændringer, hvorfor vi naturligvis via vores undersøgelse har søgt at evaluere charterets effekt siger Anne Minor Christensen, formand for LMS. Flere i vores undersøgelse mener, at det alene handler om at fastsætte en BMIgrænse, og så er alt godt. Den løsning er dog hverken optimal for modellerne eller i forhold til de signaler modellerne udsender. En BMI-grænse vil naturligvis udelukke de modeller, vi alligevel med det blotte øje kan se er alt for tynde, men modeller, der lider af bulimi og som umiddelbart ser raske ud, bliver der ikke taget hånd om. Information og Viden. Holdning og Handling Vi havde store forhåbninger til, at modebranchen ville benytte charteret aktivt i deres arbejde, både internt i forhold til modellernes sundhed og eksternt i forhold til de modeller, de vælger at bruge, men det er desværre langt fra sket siger formand for LMS, Anne Minor Christensen. Kun to af undersøgelsens respondenter tilkendegiver, at charteret har skabt refleksioner omkring branchens ansvar i forhold til de idealbilleder, som mange forsøger bevidst eller ubevidst at leve op til. Marianne Hertz, overlæge på Klinik for spiseforstyrrelser, mener ikke at der er meget kød på charteret. Kød eller ej, så har LMS Kød eller ej, så har LMS med charteret, og ikke mindst evalueringen af charteret, fået sat en vigtig debat i gang... med charteret, og ikke mindst evalueringen af charteret, fået sat en rigtig vigtig debat i gang og har fået taget de første skridt i retningen af stillingstagen og handling i både modebranchen, samfundet og blandt politikkerne. Målet er naturligvis en tydelig adfærdsændring og at modebranchen vælger modeller, der repræsenterer naturlig sundhed. Men en adfærdsændring sker ikke bare sådan natten over. Første skridt er at øge vidensniveauet, skabe refleksion og påvirke holdningerne. Tre konkrete handlingsmuligheder Vi mener, at der kan sættes ind på tre forskellige punkter: For det første ønsker vi, at alle modeller gennemgår et årligt sundhedstjek, så vi sikrer, at de kan klare vilkårene i branchen både fysisk og psykisk. Desuden bør manipulerede modebilleder, der gør modellernes kroppe slankere eller tykkere og benene længere end de er i virkeligheden, mærkes, så det tydeligt fremgår, at der er tale om billedmanipulation. Vi er naturligvis ikke modstandere af, at man forskønner billeder, men når der er tale om ændringer af kropsformer, mener vi, at det bør fremgå tydeligt gennem billedmærkning. Endelig ønsker vi, at der bliver nedsat et modeetisk nævn med repræsentanter fra interesseorganisationer, modebranchen og politikere, som skal sikre åben debat og større fokus på misforholdet mellem virkelighed og den virkelighed modeverdenen sætter op. Vi mener, at et sådant nævn kan påtale, når der anvendes meget tynde modeller eller et manipuleret billedet ikke er mærket. Nævnet kan desuden komme med forslag til, hvordan branchens forhold kan forbedres. Bred politisk opbakning Det etiske charter var et vigtigt første skridt, men der er tydeligvis behov for nye tiltag på området, og charteret har ikke haft stor nok effekt. Sådan lyder det fra Jeg er selv temmelig overrasket over, at nogle billeder faktisk bliver manipuleret i den grad de gør... Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen. Jeg er selv temmelig overrasket over, at nogle billeder faktisk bliver manipuleret i den grad de gør, og jeg tror heller ikke, at de unge selv er opmærksom på omfanget. En mærkning ville helt sikkert kunne gøre op med nogle af de myter og forestillinger, som de manipulerede billeder skaber Hun er positiv overfor forslagene fra LMS, men mener at afsættet må være, at der bliver lavet frivillige aftaler mellem de forskellige interessenter. Hvis det så viser sig at være nødvendigt med egentlig lovgivning på området, er hun ikke afvisende herfor, så længe udgangspunktet er dialog mellem de involverede. Liselott Blixt, sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti vil også gerne se nærmere på, om modebranchen selv gør nok for at passe på modellerne, og ser positivt på forslaget fra LMS om et obligatorisk sundhedstjek af modellerne. Hun ser gerne at dette også indbefatter et mindstekrav for modellernes BMI, dog uden at dette skal være den... ikke afvisende overfor et decideret lovkrav på området... afgørende blåstempling af modellens sundhedstilstand, og hun er ikke afvisende overfor et decideret lovkrav på området. Også Özlem Sara Cekic, sundhedsordfører for SF mener at, der skal handles politisk og slår særligt ned på kravet om mærkning af billederne. Hun har tidligere som sygeplejerske arbejde med piger med anoreksi og har bemærket, hvordan manipulerede billeder af modeller giver pigerne et meget forstyrret syn på deres egen krop. Sophie Løhde, Psykiatri- og Forebyggelsesordfører fra Venstre mener ikke, at en egentlig mærkning løser problemerne. Til gengæld tror hun, at man vil kunne komme langt med et sundhedstjek og nedsættelse af et etisk nævn. Hvis modebranchen og interesseorganisationerne sammen kan formulere et oplæg, vil Venstre gerne være med som den politiske vægtstang. Branchen bør i hvert fald påtage sig et øget ansvar på området, således at et egentligt lovindgreb ikke bliver nødvendigt. Det første skridt er taget, debatten er sat i gang, nu handler det så om at holde skruen lige i vandet og få sat handling bag holdning. 5

4 Før billede Modellen får lagt make-up Får sat hår Og bliver fotograferet Lyset ændres Hals og ansigt manipuleres Billedet bliver offentliggjort Alt er muligt med billedmanipulation De modeller vi ser i diverse magasiner, og som vi spejler os i bliver i stor udstrækning manipuleret smukkere. Men det er langt fra noget, alle er bevidste om. Derfor er spørgsmålet, skal der være grænser for manipulering af billeder? Og hvor ofte foregår det egentlig i praksis, at billeder bliver forskønnet? Af Bigitte Brixius og Cecilie Schantz At helt almindelige teenagere spejler sig i smukke fotomodeller samt kendisser og forsøger at efterleve dem, er der ikke noget nyt i. Det er blandt andet derfor, der foregår en ophedet debat om sammenhængen mellem de unaturligt magre fotomodeller og piger med spiseforstyrrelser. Og det er derfor, LMS konstant forsøger at få modebranchen til at bruge modeller, der ikke har sultet sig for at opfylde de benhårde krav om en plads i rampelyset. Billeder er som sådan langt mere overbevisende end ord, og den konstante bombardering med billeder af perfekte modeller, der ved hjælp af airbrush fremtræder med fejlfri hud, kan let få en usikker teenager til at tro, at det er sådan kvinder skal se ud. At det tilsvarende er umuligt at leve op til de idealer, kan der ikke herske tvivl om. Hvor meget må et modelbillede ændres? Der foregår i øjeblikket en debat om, hvorvidt det skal være lovpligtigt at påtrykke modelbilleder en billedtekst, der tilkendegiver, om de er forskønnet ved hjælp af fotomanipulation. Hvor går den etiske grænse for, hvor meget man kan ændre på et modelbillede? Og hvor grundig skal mærkningen være, når man i dag både kan forlænge ben, lave markerede kindben og trække fra eller lægge adskillige kilo til kropsvægten, uden at det fremgår af billedet? LMS er ikke i tvivl og mener "at der i Danmark bør laves en mærkningsordning således, at det tydeligt fremgår, hvis et billede er blevet manipuleret og hvordan. Dette skal dog ikke forstås således, at man ikke må fjerne en bums eller rette på modellens hår, men hvis der ændres på modellens krop, skal det mærkes". Dette forslag er LMS gået videre til folketinget med, og de er netop nu i gang med at diskutere eventuel mærkning. Debatten begyndte i Storbritannien, hvor politiker Jo Swinson fra Liberaldemokraterne stillede et lovforslag om, at det skal være ulovligt at manipulere med billeder, der anvendes i reklamer henvendt til unge under 16 år. Swinson foreslår desuden, at de øvrige modelbilleder skal være påtrykt en tekst, der tydeligt angiver, at der er tale om et manipuleret billede. Det skal være klart for enhver, at der er pillet ved virkeligheden. Franskmændene er enige heri, og stiller et lignende forslag om mærkning af retoucherede billeder. Hele 50 parlamentsmedlemmer ønsker en mærkningsordning og tilmed en straf på DKK., hvis billederne ikke er mærket med en tekst der tilkendegiver at: "Dette foto er retoucheret med henblik på at ændre personens udseende". Manipulation med billeder som erhverv Det problematiske med manipulerede billeder er, at vi er tilbøjelige til at tro på, det vi ser, og altså ikke i samme grad er kritiske overfor billeder, som vi for eksempel er overfor tekster eller mundtlig kommunikation. Vi tænker ikke over, om og hvordan billeder er blevet forskønnet. Claus Smed indehaver af Pixelsmed lever af at manipulere billeder. Virksomheden laver alle former for manipulation, og de har som sådan ingen etiske grænser for, hvad de kan ændre ved et billede. "Det er kunden, der bestemmer, hvad der skal ændres ved billede, og selvom modellerne en gang imellem er meget tynde, bliver opgaven udført som kunden nu en gang ønsker det. Kunden har oftest specifikke krav til, hvordan de ønsker, det færdige billede skal se ud" fortæller Claus Smed og fortsætter "Jeg tror ikke, fotografer, managere for kendte personer eller modebladsredaktører har mange etiske overvejelser om den effekt, et billede kan have på unge, som ser op til de modeller og kendte, de ser på billeder". Alle billeder taget af professionelle fotografer bliver på den ene eller anden måde manipuleret. Claus Smed fortæller, at hans kunder i modebranchen ofte udover den almindelige forskønnelse af billederne også vil have ændret kropsformen på modellen. Han vil dog ikke stille sig til dommer over dette, da hans opgave er at skabe det perfekte look i kundens øje, og det er dét, han får sin betaling for. LMS mener, at det er en trist erkendelse, at etik ikke er et udtalt ord i modebranchen, når de skal have retoucheret billeder, og at der kun tænkes i perfekte looks uden hverken realitetssans eller tanke på den efterfølgende effekt hos modtageren. Hvis man vil have en fornemmelse af, hvordan man via fotomanipulation kan omdanne en ganske almindelig kvinde til en femme fatale, så kan du se eksempler på Ekstra sul på kroppen Men modeller manipuleres ikke kun tyndere og længere. I magasinet Cover lægger de også ekstra lag på sidebenene, hvis modellerne er for tynde. Et yderst interessant fænomen. der viser, at flere modeller simpelthen er så tynde, at et par ekstra kilo er nødvendige for, at billedet kan offentliggøres. At nogle modeller er så tynde, at de ikke bliver vist uden ekstra fedt, underbygger problematikken yderligere og viser at nogle modeller er af den opfattelse, at de skal være meget tynde for at komme i betragtning til de gode modeljobs. Om modellen vejer eksempelvis 50 eller 52 kilo gør dog ikke det store for det endelige billede, da det alligevel skal igennem photoshop. Selvfølgelig giver et godt udgangspunkt et bedre resultat, men meget få kilo gør ikke den store forskel, så at sulte sig selv inden en fotooptagelse giver ikke umiddelbart mening. Det gør det desværre i andre sammenhænge, som når modellerne skal på catwalken. Det kritiske øje Udover mærkning af billeder, sundhedstjek af modeller samt mere fokus på problemet i modebranchen, kan en bredere viden om billedmanipulation hos de unge medvirke til, at de ikke er ukritiske overfor de billeder, de møder i hverdagen. Hvordan vi aflæser billeder er nemlig afhængig af vores viden og erfaringer. Unge, der udsættes for det samme billede, vil afkode indholdet forskelligt, alt efter hvor fortrolige de er med billedfortolkning og -opbygning. Således kan unges viden om og egne erfaringer med fotomanipulation få dem til at se på billederne med en øget bevidsthed. Derfor er det et spørgsmål, om ikke forslaget om mærkning af billeder skal følges op af et øget fokus på undervisning i fotomanipulation. Det skal være en fast del af de unges bevidsthed, at de billeder de ser, er manipuleret på den ene eller anden måde. 7

5 nyt om behandling af spiseforstyrrelser fra regionerne Hvordan har spiseforstyrrede det rundt omkring i regionerne? Hvor mange er i behandling? Hvor mange står på ventelister, og er der nye udvidelser på vej for behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser? Region Hovedstaden Pr. 15. september 2009 stod ca. 150 voksne patienter med spiseforstyrrelser på venteliste til behandling i Region Hovedstaden. Målet er, at denne venteliste elimineres inden årsskiftet, så man er klar når behandlingsretten for voksne træder i kraft. I regionen arbejder man i øjeblikket på højtryk for at afvikle ventelisterne gennem en særlig indsats. Kapaciteten på Psykiatrisk Center Gentofte vil fra årsskiftet blive fordoblet fra 20 dagpladser og 70 ambulante forløb til 40 dagpladser og 140 ambulante forløb. Hovedparten af patienter med spiseforstyrrelser bliver visiteret til specialafdelinger. Bliver patienter behandlet i almenpsykiatrien, er grunden, at patienterne har meget alvorlige og akutte følgetilstande, hvor akut intensiv behandling er nødvendig. Region Sjælland I Region Sjælland venter meget få voksne patienter med diagnosen spiseforstyrrelser mere end 2 måneder på at få behandling. Ventelisten for børn og unge er faldet, hvilket ifølge lægefaglig vicedirektør Søren Bredkjær skyldes, at processen omkring visitation og udredning er blevet strømlinet, samtidig med at der er blevet tildelt flere ressourcer til området. Når behandlingsretten for voksne træder i kraft pr. 1. januar 2010 vil man gennem effektivisering af arbejdsgange sikre, at patienten kommer i behandling inden for 2 måneder. Region Midtjylland I forbindelse med den nye psykiatriplan pr. 1. januar 2009 blev Center for spiseforstyrrelser (CfS) udvidet til at dække hele regionen, hvilket blandt andet medførte at antallet af døgnpladser blev udvidet fra 8 til 14 døgnpladser. Med 80 ansatte, et ambulatorium og dagshospital i Herning samt et ambulatorium, dagshospital og 14 døgnpladser i Århus, er CfS landets største specialenhed for behandling af personer med spiseforstyrrelser. Behandlingstilbuddene sætter ind på flere områder, således tilstræber man at behandlingen i så stor udstrækning som muligt sker ambulant. CfS har i øjeblikket cirka 160 børn/unge og ca. 160 voksne i behandling. Ingen står på venteliste i mere end 2 måneder. Af Lone Harlev Region Nordjylland Regionen overholder på nuværende tidspunkt udrednings- og behandlingsretten for børn og unge. Der er 22 børn/unge og 59 voksne i behandling. I dag bliver alle voksne med spiseforstyrrelser behandlet på almene psykiatiske afdelinger og ikke af specialenheder, men pr. 1. januar åbner man, for at imødekomme behandlingsretten for voksne, en specialiseret spiseforstyrrelsesenhed, målet er at alle patienter med spiseforstyrrelser i fremtiden bliver behandlet af specialister, dog omfatter dette tilbud kun børn/unge og voksne op til 30 år. Den økonomiske ramme er bevilliget og de fleste fagfolk er fundet. Enheden skal behandle patienter med spiseforstyrrelser som hoveddiagnose. Region Syddanmark En netop afsluttet intern undersøgelse af ventetider i Region Syddanmark viser, at ventetiderne for voksne svinger fra ingen ventetid op til 12 ugers ventetid. Dermed ser regionen ingen grund til at ændre deres nuværende strategi, men mener at de kan leve op til behandlingsretten. Annette Bækgaard, afdelingsleder for psykiatristaben i Region Syddanmark siger dog, at de i forbindelse med den nye psykiatriplan omkring harmonisering agter at igangsætte interne drøftelser med et udvalg af relevante fagpersoner, som løbende skal evaluere regionens indsats. Regionen yder basisbehandling for spiseforstyrrede på stort set alle børne/unge afdelinger. Den specialiserede behandling foregår for personer op til 29 år på Augustenborg for personer op til 21 år i Kolding for personer op til 18 år i Odense. I den kommende tid vil vi i LMS undersøge, i hvor stor udstrækning personer med spiseforstyrrelser fremover bliver behandlet af specialenheder og ikke på almenpsykiatriske afdelinger. Endvidere vil det være interessant at kigge nærmere på de kriterier, man bruger i forhold til visitationen ved anoreksi og bulimi. Hvornår regnes man for behandlingsberettiget og er disse kriterier ens i alle regioner. 0,6 mio. indbyggere Antal personer med anoreksi og bulimi: ,2 mio. indbyggere Antal Personer med anoreksi og bulimi: ,2 mio. indbyggere Antal Personer med anoreksi og bulimi: 6088 Talmagi om ventelister og behandlingen af spiseforstyrrelser Ifølge Sundhedsstyrelsens tal for 2005 er der ca mennesker med spiseforstyrrelser i Danmark. Da der i disse tal mangler en del aldersgrupper, samt at der ikke er taget højde for mænd med spiseforstyrrelser, er tallet snarere ifølge LMS skøn. Heraf med anoreksi, med bulimi og med overspisning. Sundhedsstyrelsen har også udregnet, hvor mange der har behov for behandling i psykiatrien på specialniveau ambulant og med indlæggelse. Med udgangspunkt i styrelsens forventninger for patienter med anoreksi og bulimi svarer det til ca spiseforstyrrede med enten anoreksi eller bulimi, der har behov for specialbehandling på regionalt niveau. Tallene fordelt regionalt samt 0,8 mio. indbyggere Antal personer med anoreksi og bulimi: ,6 mio. indbyggere Antal Personer med anoreksi og bulimi: 8118 indbyggertal kan ses på kortet. Her har vi helt udeladt de ca overspisere, der også skal have specialbehandling. I 2006 blev der på landsplan behandlet under patienter for spiseforstyrrelser af alle slags i psykiatrien i hele landet. Og ifølge tilbagemeldingerne fra regionerne, som kan ses på den forrige side, omkring ventelister og antal behandlede, er der stadig lang vej til de , som skønnes lide af en spiseforstyrrelse med behov for specialbehandling. Når ventelisterne ikke er længere og der ikke bliver behandlet flere end patienter, er det store spørgsmål: Er det talmagi, for skrappe visitationsregler, forkerte skøn over antallet af mennesker i Danmark med spiseforstyrrelser eller noget helt andet. 9

6 Fakta om Ortoreksi Almindelig sund fornuft eller helsenarkomani? Flere og flere mænd og kvinder udvikler et decideret usundt forhold til sund mad. Ortoreksi kaldes fænomenet, som dækker over et så stærkt ønske om at spise sundt, at det bliver en besættelse. Begrebet er opfundet af den amerikanske læge Steven Bratman i Af Kristian Melby Ortoreksi er latinsk og betyder: Rigtig spisning. Fokus på netop diæten og madens kvalitet, og ikke vægten, gør ortoreksi anderledes end andre spiseforstyrrelser. Tanken om, at maden kan være usund kan blive så angstprovokerende, at ortorektikeren gradvis begynder at trække sig fra sociale arrangementer for at undgå situationer med mad. Personer, der udvikler ortoreksi bruger maden som et værktøj til at håndtere deres følelsesliv med, på samme måde som de fleste andre spiseforstyrrede. I den forstand er lavt selvværd, en dårlig opvækst og stress også risikofaktorer for en ortorektiker. Indtil videre findes der meget lidt forskning om ortoreksi, men LMS har fundet en række undersøgelser, der kan kaste en smule lys over sygdommen. Et skandinavisk studie peger på, at personer der bruger meget tid i træningscentre, i højere grad befinder sig i risikogruppen for at udvikle ortoreksi. En tyrkisk undersøgelse viser at balletdansere og især operasangere er i en højrisikogruppe. En amerikansk undersøgelse fremhæver at den typiske ortorektiker er cirka 30 år, middelklasse og højtuddannet. Hos LMS får vi stadig flere henvendelser om ortoreksi, og interessen for problemet er helt sikkert blevet større, hvilket dog endnu ikke har haft stor effekt med hensyn til øget forskning eller anerkendelse. Ortoreksi er ikke på nuværende tidspunkt en anerkendt diagnose, og nye redskaber til at diagnosticere er stadigvæk i støbeskeen. Fælles for de fleste undersøgelser er, at der mangler data om lidelsen. En italiensk undersøgelse fra 2004 peger på at 7% af 404 lider af ortoreksi, mens et nyere tyrkisk studie peger på at cirka 45,5% af 318 personer udviste særlig opmærksomhed på indholdet i de madvarer de indtog, men der blev ikke stillet nogen diagnose. I LMS bruger vi indtil andre veldokumenteret undersøgelser offentliggøres tallene fra den italienske undersøgelse fra 2004 Fremkomsten af ortoreksi skal også ses i lyset af samfundsudviklingen. Vi bliver dagligt i medierne, i skolen og på arbejdspladserne bombarderet med store mængder information om sund mad og sund livsstil. Denne konstante bevidsthed om og fokus på kalorier og sundhed, kan være medvirkende til at skubbe en person med lavt selvværd ud i en lidelse som ortoreksi. Tegn på Ortoreksi Kan du nikke genkendende til mange af nedenstående punkter, kan det tyde på at kost og sundhed fylder for meget i din dagligdag. Tag eventuelt en snak med din læge eller søg mere information om ortoreksi og få råd og vejledning på n Tæller du hele tiden kalorier? n Føler du dig forvirret, når du køber ind? n Spiser du kun mad, du betragter som sundt? n Er det vigtigere for dig at maden er sund, end at den smager godt? n Er du villig til at betale mere for mad du betragter som mere sundt? n Tænker du på mad / sundhed mere end 3 timer dagligt? n Føler dig skyldig over at spise noget, du mener, er usundt? n Mener du at dit humør har indflydelse på, hvad du vælger at spise? n Har dine kostvaner betydning for dit selvværd? n Har den sunde kost ændret din livsstil og har det betydning for dit samvær med andre n Mener du at andre har en mere positiv opfattelse af dig, når du spiser sundt? n Spiser du helst alene? Ta fat og chat ny rådgivningsform i LMS I LMS er vi glade for at kunne tilbyde rådgivning via chat. På chatten kan alle, der har spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade henvende sig. Om du selv har en spiseforstyrrelse eller er selvskader, kender en der har det eller til daglig arbejder med området, har du her muligheden for at få vendt spørgsmål og tanker med en af vores rådgivere. Mange af de henvendelser, vi får i LMS om rådgivning, er fra unge. Det er unge vi med rette kan betegne online-generationen idet de bruger internettet til alt fra Facebook, Arto, chat, information, nyheder, spil mm. De bruger flere timer om dagen foran computeren, navigerer ubesværet rundt i cyperspace, og føler sig trygge ved det. Tilgængeligheden er utrolig høj, da stort set alle unge i dag har adgang til en computer, og langt de fleste selv har en hjemme på deres værelse. Dernæst kan de fleste unge også via deres mobiltelefon komme på internettet. I LMS vil vi gerne møde de unge der hvor de er, og hvor de føler sig trygge, så derfor har vi nu valgt at tilbyde rådgivning gennem chat. Fordele ved chat Undersøgelser viser, at unge med komplekse psykosociale problemer oftere foretrækker chatrådgivning i forhold til andre former for rådgivning. Det er et stort skridt at anerkende, at man har enten en spiseforstyrrelse eller er selvskader, og det kræver meget mod at søge hjælp. At emnet også er tabubelagt, gør det ikke nemmere. Fordelen ved at søge rådgivning gennem chat er, at chancen for at blive overhørt eller på anden måde fanget i en ubehagelig situation, hvor man skal forklare sin tilstedeværelse er lille. Ved chatrådgivning kan man sidde derhjemme på værelset med lukket dør foran computeren uden, at nogen kan høre eller se en. For personer med social fobi eller med psykiske lidelser kan chat være en god kommunikationsvej. Af Cecilie Schantz Til dig som bruger Ved chatrådgivning er du 100 % anonym, og du fører en personlig en-til-en samtale. Du skal ikke stå ansigt til ansigt med rådgiveren, og skal dermed ikke tage stilling til hverken rådgiveren eller de omgivelser I ellers ville have mødtes i. Det drejer sig udelukkende om dine problemer og formuleringen af dine følelser, frustrationer mm. På chatten kan du formulere dig, netop som du ønsker. Anonymiteten er meget høj og på den måde er det noget andet end at tale med en rådgiver i telefonen eller med en psykolog ansigt til ansigt, hvor det mindste udbrud bliver hørt eller hver en bevægelse iagttaget. Flere åbne døre Gennem chatten ser vi i LMS en mulighed for at få fat i personer, som vi ikke får fat i gennem vores andre tilbud om rådgivning. Vi vil gerne nå så bredt ud som overhovedet muligt, og mener vores nyeste tiltag med chatrådgivning er et skridt i den retning. Det tager naturligvis tid at skabe kendskab til den nye chat, men vi håber på stor chat-aktivitet i fremtiden. Chatten er ikke kun tiltænkt unge, men er et tilbud til alle, der ønsker rådgivning og hjælp og synes, chat er en god kommunikationsform. Du vælger selv dit login og kommunikationen slettes i det øjeblik chatten afsluttes. Chat løs på

7 Hvordan definerer vi egentligt selvskade? Det er svært at tale om selvskade, men på mere end én måde. Der findes nemlig mange forskellige definitioner af, hvad man forstår ved en selvskadende handling, og de enkelte definitioner kan i sig selv være svære at forstå. Få et overblik over, hvordan forskellige fagpersoners definitioner hænger sammen, og hvilken gruppe af selvskadere, vi kan hjælpe i LMS. selvskaderen med at møde det smertefulde i vedkommendes indre. Ida Koch, ungdomspsykolog og rådgiver på DR s telefonrådgivning TVÆRS, mener ikke det kan pointeres nok at selvskade IKKE er et selvmordsforsøg. Langt de fleste af dem, der skade sig selv, gør det for at holde livet ud - altså for at overleve, og de har ingen overvejelser om at ville dø. Det er ifølge Ida Koch vigtigt at få denne gruppe, som ikke har noget ønske om selvmord, adskilt fra den mindre gruppe af selvskadere, der skader sig selv, for ikke at gøre det der er værre at tage livet af sig. Hjælp til selvskadere I LMS kan vi primært hjælpe de selvskadere, der ikke har andre psykiatriske diagnoser. Kun hvis den pågældende alene er selvskader eller selvskader og har en spiseforstyrrelse, har vi en mulighed for at rådgive og hjælpe. I praksis vil det typisk være unge, som har det svært og som kæmper med et lavt selvværd eller er særligt sårbare. LMS tilbyder støttegrupper, støtte-/ kontaktpersonsordning og rådgivning for piger og drenge, der skader sig selv. For yderligere information se eller ring på Af psykolog Britta Tønnies Der er flere grunde til at, det er vigtigt, at vi forholder os til de forskellige definitioner af selvskade. Dels er det en forudsætning for, at vi kan sammenligne de undersøgelser der offentliggøres. Dels kan vi via definitionerne adskille de forskellige grupper af selvskadere fra hinanden, hvor vi i den ene ende af skalaen finder psykotiske patienter, mens den anden ende rummer almindelige sårbare unge med lavt selvværd. Men det er også vigtig i forhold til at definere den gruppe af selvskadere, som vi kan hjælpe i LMS. Ifølge Armando Favazza, amerikansk forfatter og psykiater, som siden 1980 erne har arbejdet med selvskade, kan selvskadende handlinger inddeles i tre kategorier, Den alvorlige (eks. amputation), den stereotype (eks. hoveddunken), og den moderate eller overfladiske (eks. cutting). Omdrejningspunktet for denne artikel er sidstnævnte type: Moderat selvskade. Den moderate selvskade inddeles yderligere i 3 former for selvskade 1 Tvangsmæssig (eks. hårplukning), foregår uafhængig af omstændigheder eller den følelsesmæssige tilstand 2 Episodisk og impulsiv selvskade, hvor trangen til at skade sig selv bliver uimodståelig og viser sig som en pludselig impuls, der medfører lettelse (eks. at skære sig selv en gang imellem) 3 Gentagen selvskade, hvor selvskaden er blevet identitetsskabende og en automatisk reaktion på svære følelser og situationer. Der udvikles en form for afhængighed Denne inddeling ligger til grund for meget af de danske fagpersoner arbejde med selvskadende unge Forskernes definitioner Lilian Zøllner, centerleder på Center for Selvmordsforskning, definerer selvskade som en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje: Tager initiativ til handling (f.eks snitter sig selv) med den hensigt at skade sig selv. Det vil altså sige at selvskade er en bevidst handling, uden at handlingen behøver at være gennemført Indtager en for stor dosis af et medicinsk stof eller indtager et ulovligt stof for at skade sig selv Indtager et ikke indtageligt objekt eller et stof, f.eks drikker gift eller sluger glasskår Selvskaden kan endvidere defineres som en direkte, socialt uacceptabel adfærd, som gentages igen og igen, og som forårsager mindre til moderat fysisk skade; selvskade er ikke et forsøg på at begå selvmord og adskiller sig fra den adfærd, som ses hos mentalt retarderede eller autister. Stofmisbrug, rygning, arbejdsnarkomani og spiseforstyrrelser regnes som indirekte selvskade, og medtages derfor ikke under definitionen. Derimod medtages direkte selvskade, som eksempelvis cutting (at skære sig selv), branding (at brænde sig selv) og hitting (at slå sig selv) og det at forgifte sig selv. Den selvskadende adfærd skal ske flere gange og definitionen rummer således kun personer, for hvem selvskade er på vej til at blive, eller allerede er blevet, et problematisk mønster. Chefpsykolog Bo Møhl, som har skrevet bogen "At skære smerten", anvender samme definition, men tilføjer endnu et element, nemlig at personen, når selvskaden udføres, befinder sig i en forstyrret psykisk tilstand. Netop dette element anvender Bent Kawa, overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde også i sin definition af selvskade, idet selvskade i hans optik er en handling, hvormed man forsøger at ændre sit humør ved at påføre sig en fysisk skade, der er alvorlig nok til at forårsage vævsskade på kroppen. Hensigten med selvskaden er altså at ændre sin psykiske tilstand, blive rolig, have kontrol eller blot føle noget. Et andet, og meget vigtigt aspekt af definitionen er, at selvskade ikke er et forsøg på at begå selvmord, men adskiller sig fra selvmordsforsøg og selvmord ved, at handlingen gentages med den hensigt at dæmpe en ubehagelig psykisk tilstand, eller regulere egne følelser. Henrik Balch, speciallæge og psykoanalytiker beskriver selvskade som en meningsfuld strategi, hvis sigte er selvbevarelse. Han påpeger at for at forstå selvskade, er man nødt til at forstå, hvorfra den udspringer. Mange undersøgelser peger ifølge Henrik Balch på, at hovedparten af selvskadere har haft meget svære følelsesmæssige temaer at skulle forholde sig til som helt små. Et af de mest dominerende er fysiske og seksuelle overgreb som barnet har måttet fortrænge, men som i puberteten igen dukker op fra det ubevidste. Behandlingen skal derfor IKKE rettes mod at forhindre, at selvskaderen skader sig selv, for det er en grundlæggende overlevelsesmekanisme, men i stedet skal behandlingen hjælpe Jeg skader mit selv ikke mig selv Sofia Åkerman var en helt almindelig pige, der udadtil signalerede glæde, sikkerhed og overskud, men indeni var der kaos. Løsningen på dette kaos blev selvskade. Men det var svært for omgivelserne at se sammenhængen mellem glade Sofia og den Sofia, der med vilje gjorde skade på sig selv. Var det et ønske om at dø eller et råb om hjælp? 2 13 Af Lone Harlev Sofia, der har skrevet bogen "Zebrapigen" om hendes egne oplevelser som selvskader fortæller, hvordan hun på skadestuen ofte blev spurgt, om hun havde skåret sig for at begå selvmord eller for at få opmærksomhed. Hun svarede altid selvmord, fordi som hun siger: "Jeg ville ikke havde fået hjælp eller være blevet taget seriøst, hvis jeg havde svaret: Det er min måde at overleve på". I det danske landspatientregister er det også kun muligt at registrere selvskade under samme kontaktårsagskode som selvmord. Hvis antallet af registreringer således stiger, er der ingen mulighed for at vide om stigningen er udtryk for, at der er flere og flere, der skader sig selv, uden ønske om at dø, eller om det er et udtryk for, at der er blevet flere, der forsøger at begå selvmord. I LMS mener vi, at det er meget vigtigt at pointere, at selvskade faktisk på mange måder er det modsatte af selvmord, nemlig selvbevarende adfærd. Selvskade er en løsning, og en måde at få det bedre på, hvilket er en væsentlig grund til at det er svært at stoppe. Når man taler med selvskadere er det interessant, hvordan de beskriver, at de får det bedre af at skade sig. Kroppen reagerer med det samme, og reducerer både fysisk og psykisk spænding øjeblikkeligt, så stik imod al fornuft er det en hurtig lettelse og hjælp at skade sig selv. Dette kan Sofia nikke genkendende til: Det blev et mønster, og der skulle mindre og mindre uro til, før jeg fik lyst til at skade mig selv. Det var først da de mere langsigtede følger af selvskaden viste sig, at det blev tydeligt, at det ikke var en holdbar løsning at skade mig selv for at få det bedre siger Sofia. Det faktum, at selvskade giver en hurtig lettelse og tilfredsstillelse, er ikke den eneste grund til at det er så svært at stoppe. Sofia fortæller, hvordan selvskaden bliver en del af ens identitet. Man bliver "en selvskader", og til sidst forventes det næsten, både af en selv og af andre, at man skader sig selv. For Sofia blev selvskaden det velkendte, det trygge, og det var skræmmende at skulle give slip på den del af hendes identitet. Hun fortæller, at hun tænkte, "hvad skal der ske, hvis jeg bliver rask, bliver jeg så glemt? Og hvad skal erstatte min selvskaden? I dag er Sofia ude af selvskaden. Hun holder foredrag om selvskade og bruger hendes smertefulde erfaringer fremadrettet til gavn for andre.

8 Selvskadekampagne LMS sætter i øjeblikket ekstra fokus på selvskade, der er et stigende problem. Undersøgelser viser at hver 5. teenager skader sig selv. 10 % er drenge. test din viden og se svaret på Af Cecilie Schantz De danske selvskadere får ofte ikke den rette behandling. Mange af dem ved simpelthen ikke, hvem de skal gå til, eller hvordan de skal overkomme ønsket, om at skade sig selv. Der mangler information og råd til de unge omkring, hvorfor ønsket om at skade sig selv opstår, og hvordan ønsket kan bekæmpes. I LMS har vi valgt at sætte fokus på selvskade gennem flere forskellige tiltag. Vi har dels kontaktet de københavnske 10. klassescentre og produktionsskoler i håb om, at de i samarbejde med os vil sætte fokus på sygdommen og afsætte nogle klassetimer på et oplæg fra LMS s bodytalk foredragsholder Mette Fløjborg. Dels har vi i samarbejde med Chili Group, som har hjemmesiden og udgiver månedsbladet Chili lanceret en test, som handler om selvskade. Testen er et forsøg på at give unge viden om selvskade på en anderledes måde, der hvor de færdes. Internettet og alle dets tilbud har de unges interesse, og de tests som ligger på Chili Group hjemmeside er populære. I Chilibladet for oktobermåned har vi indrykket et postkort, der skal give oplysning om testen på og på LMS hjemmeside www. selvskade.dk. Vores test skal både være oplysende, underholdende og overraskende på samme tid. Den skal give de unge noget at tænke over, og gode råd hvis de selv er selvskadere, kender en der er det eller er i risikozonen for at blive det "udtaler LMS" formand Anne Minor Christensen. Testdeltagerne får i slutningen af testen et resultat på, hvor mange rigtige svar de har opnået, og hvor gode de var. På vores hjemmeside kan du selv tage testen. Klik ind og se, om du er ekspert på området! Omfanget af unge, der skader sig selv i danmark 1 ud af 10 teenagere har skadet sig selv Bent Kawa, overlæge Børne- og ungedomspsykiatrisk center Hver 6. pige i klasse har skadet sig selv Hver 5. pige i gymnasiet har skadet sig selv mindst en gang Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning 17% unge piger har skadet sig selv mindst en gang Spørgsmål fra testen Se et udpluk af testens spørgsmål her Hvorfor begynder man oftest med at skade sig selv? a. Fordi cutting er sejt b. Fordi man har det dårligt med sig selv c. Fordi det er et adgangskrav for at komme ind på den kreative linje i gymnasiet Det er oftest unge der skader sig selv, hvorfor? a. Fordi de kan skære smerte væk b. Af den simple grund at unge bare ikke har lært at holde kniven rigtigt endnu c. Fordi der sker meget i den periode, og det kan være svært at kapere det hele Ønsker en selvskader at begå selvmord? a. Ja det ønsker alle b. 50% af selvskaderne ønsker at begå selvmord c. Nej det er meget få Hvor mange af de unge, der skader sig selv får professionel hjælp? a. Rigtig mange. Unge er generelt gode til at bede om hjælp b. Stort set ingen da der ikke er så mange steder, man kan henvende sig c. Nul. Er der overhovedet nogle selvskadere i Danmark? Hvordan hjælper man en veninde/ven, der skader sig selv? a. Ved at gøre alle opmærksom på, at der er en selvskader i klassen b. Ved sammen at gå til voksen, man har tillid til c. Ved også at skære i sig selv, så man sammen kan snakke om, hvordan det føles Hvad er cutting? a. At beskære et billede b. At skære i sig selv c. Når filminstruktører klipper og redigerer i scener Hvor mange piger i en normal gymnasieklasse skader sig selv? Hvad er en selvskader? a. En som har anmeldt en skade på sig selv til sit forsikringsselskab b. En der nyder at blive slået af andre c. En der skader sig selv med vilje 4 15 Bo Møhl, chefpsykolog på Rigshospitalet a. Cirka 0-1 b. Cirka 2-3 c. Cirka 5-6 Tag testen på

9 Kampen mod overspisning blev udkæmpet i USA Allerede som 6-årig udviklede Camilla Karlsen spiseforstyrrelsen overspisning. Det danske system tog ikke Camilla alvorligt, og der skulle 20 år og et studieophold i USA til, før hun kom i behandling og fik det bedre. Af Camilla Karlsen (red. Cecilie Schantz) Erkendelser er sjældent oplivende i de sekunder de indtræffer. Følelser af indsigt, ensomhed og angst bliver blandet sammen til en lysende masse, og i et nu ved man, at man bliver nødt til at ændre sit liv. Sådan en erkendelse fik jeg en nat for knap et år siden foran min computer, da jeg egentlig bare skulle skrive en opgave færdig. På det tidspunkt boede jeg i New York, jeg levede enhver dansk akademikerpiges drøm som studerende på et af verdens mest prestigefyldte universiteter Columbia University. Jeg var egentlig bevidst om, at jeg altid havde haft problemer relateret til mad, men jeg havde valgt at leve med det. Min indstilling til mit problem var, at jeg bare skulle lære at tage mig sammen, og det måtte jeg så finde ud af med alderen. Denne aften sad jeg således igen og var i fuld gang med at guffe i mig foran computeren, men efter midnat stod det pludselig skærende klart for mig, at mit køleskab var i færd med at blive lige så tomt, som mit dokument på skærmen. Det gik op for mig, at desto mere tid jeg brugte på at spise, desto mindre tid brugte jeg på at skrive, og den erkendelse var ikke rar. Jeg brød fuldstændigt sammen. Derfor besluttede jeg mig for at søge hjælp. Med et ansigt opløst af gråd og en mave fyldt med mad og ubehag sendte jeg en kortfattet til universitetets sundhedsafdeling: I would like to scheduele an appointment. I think I have a sort of eating disorder (binge eating), and I do not know exactly who I can talk with or what to do about it. Dagen efter lå der svar, og så var jeg i gang. Min motivation var i top, i høj grad fordi jeg havde fået så hurtig tilbagemelding på min . Få dage senere mødtes jeg med en læge. Hendes speciale var netop spiseforstyrrelser. Hun spurgte ind til min situation, min evne til at sætte grænser og til mit indtag af alkohol og andre rusmidler. Jeg så absolut ingen sammenhæng mellem de spørgsmål og min spiseforstyrrelse, men hun forklarede, at folk med spiseforstyrrelsen binge eating, også ofte har tendens til at have et overforbrug af andet end mad. Forbindelsen kom fuldstændig bag på mig, og tøvende måtte jeg erkende, at jeg godt kunne genkende denne hang fra mig selv. Velsmurt maskineri Jeg nåede knap at opfatte, hvordan et velsmurt maskineri, der udelukkende havde til opgave at gøre mit liv bedre, var sat i bevægelse. Det skulle nemlig vise sig, at tre professionelle behandlere fra det såkaldte Eating Disorders Team blev stillet til min rådighed de næste seks måneder indtil min sidste skoledag. For mig var det enormt overvældende at blive taget så seriøst, og jeg priste mig lykkelig for den sundhedsforsikring jeg havde tegnet, inden jeg rejste fra Danmark. Min tendens til at overspise udviklede jeg allerede tidligt i barndommen, og mit selvværd har ikke været optimalt i en årrække, men nævnte jeg som teenager noget over for mine danske praktiserende læger, blev jeg typisk mødt med attituden: Du er jo ikke tyk, og da jeg i midten af tyverne forsøgte igen, fik jeg fornemmelsen af, at min læge mente, at en social stærk kvinde som mig nok skulle formå at løse egne problemer. Men her på Columbia University foldede et effektivt system sig ud alene for min skyld. Hos diætisten, som jeg mødte hver tredje uge, fik jeg vejledning i at spise seks gange om dagen. En del af strategien var at planlægge tidspunktet for alle daglige måltider og snacks, således at jeg altid var klar over, hvornår jeg fik noget at spise igen, og samtidig førte jeg dagbog over alt, hvad jeg puttede i munden, også selvom jeg spiste for meget. En anden af øvelserne gik ud på at droppe sære vaner såsom at fornægte visse typer af mad, som jeg typisk ville vælge at proppe i mig, når jeg så fik et anfald. Fornægtet mad skulle langsomt føres tilbage i min normale kost, og det tog mig noget tid at erkende, at chokolade eller pizza ikke som sådan feder, hvis det bare spises i moderate mængder. Samtidig arbejdede jeg meget med at sætte mit antal af alkoholiske genstande ned til under syv styk om ugen. Hvis jeg drak alkohol, fik jeg nemlig også ofte lyst til at give slip madmæssigt. Lægen mødte jeg også hver tredje uge. Konsultationerne gik mest ud på, at jeg blev vejet, og hun spurgte ind til, om jeg havde haft nogle anfald. Da jeg førte dagbog over mit mad indtag og mit humør, var det let at regne ud, hvor mange gode og dårlige dage, jeg havde haft siden sidste møde. Selve kernen i terapien var uden tvivl mine samtaler med psykologen, som jeg i begyndelsen mødte hver anden uge. Vi anvendte bogen Overcoming Binge Eating skrevet af Christopher Fairburn og gennem samtaler om min barndom, selvværd og forhold til grænser, nåede vi ind til, hvorfor jeg søger tryghed gennem mad. Min behandling i New York var helt unik. I dag er jeg ikke længere uden for rækkevidde, men jeg er klar over, at der stadig er lang vej. Jeg har lært, at er man åben for forandringer, skal man gribe chancen for at komme videre. Også selvom det tager tid og gør ondt. Når det kommer til stykket, handler det om at lære at behandle sig selv værdigt. I dag er Camilla i gang med at færdiggøre sit speciale i journalistik. Hun skriver om international politik og skal i den forbindelse på en længerevarende studietur til Kenya. Det danske behandlingssystem Det der kickstartede Camilla Karlsens motivation og behandling var den hurtige reaktionstid og det, at hun blev taget alvorligt. Og det kan det danske sundhedssystem lære af! Det er LMS klare fornemmelse, at de spiseforstyrrede ikke føler sig taget godt imod og ikke altid bliver taget alvorligt, når de henvender sig til deres læge. Derudover viser undersøgelser fra Danske Regioner at ventelisterne er alt for lange for unge med psykiske problemer. Regionerne kan ikke leve op til behandlingsgarantien på to måneder. Det skyldes dels manglende personale - i særdeleshed psykiatere, og dels at behandlingsgarantien er urealistisk i forhold til kapaciteten på sygehusene. Det er et problem, at de unge generelt skal vente så lang tid på at komme i behandling, når vi ligesom i Camilla Karlsens tilfælde kan se, at hurtig reaktionstid og handling er en vigtig årsag til at få brudt den onde cirkel. Derudover er overspisning ikke som anoreksi og bulimi medtaget i behandlingsretten, hvilket kan undre idet overspisning er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark med ramte. Der findes i sundhedssystemet ikke en diagnose for overspisning, eller retningslinjer for behandling. Overspisere bliver i dag diagnosticeret som overvægtige og behandles gennem kostplaner og slankemad, eller bliver i sidste instans tilbudt fedmeoperation. Målet er klart, vi skal have overspisning på kortet som en psykisk lidelse, der skal skæres ned på ventelisterne og de praktiserende læger skal være bedre klædt på, når en ulykkelig person beder om hjælp. Bogen der bliver omtalt i artiklen Overcoming Binge Eating af Christopher Fairburn giver et godt indblik i lidelsen og konkrete forslag til selvhjælp. Bogen er ikke oversat fra engelsk og kan købes på internettet. 6 17

10 "En fremmed er ven, du ikke har mødt endnu". Med den indstilling til livet og med sans for kreativitet er menneskebiblioteket blevet iværksat. Politimænd, strippere, indvandrer og hooligans har været de populære bøger på menneskebiblioteket, men nu har også bøger om spiseforstyrrelser og selvskade fundet vej til hylderne. Frivillige fra LMS deltog som bøger på menneskebiblioteket Boganmeldelse Selvskadens psykologi Lotte Rubæk skriver indledningsvist i sin bog, at hun er chokeret over hvor udbredt selvskade er, men at hun er endnu mere chokeret over den noget blandet behandling personer, der er selvskader udsættes for. Selvskadens psykologi er den første teoretiske bog om selvskade på dansk, den giver en dyb teoretisk forståelse og forsøger at komme bag de forskellige underliggende mekanismer, som kan føre til senere selvskadende handlinger. Læseren præsenteres således for to teoretiske forklaringsmodeller: Affektmodellen, som gennem et udviklingspsykologisk perspektiv forklarer, hvordan den selvskadende handling bruges til at regulere følelser. Og traumemodellen, som sætter fokus på, hvordan tidlig oplevede traumer, typisk af fysisk eller seksuel karakter, kan ligge til grund for senere selvskadende handlinger. Bogens temaer eksemplificeres gennem cases og fremhæves i faktabokse, hvilket gør bogen overskuelig. Hovedpointen i bogen er, at selvskaden altid tjener en dybere funktion end selve det at påfører sig selv smerte, nemlig at hjælpe personen med at klare en indre psykisk smerte. Således præsenteres selvskade som en form for selvmedicinering og som en "selvkærlig" handling, hvor målet er overlevelse. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn, unge og voksne der undertiden skader sig selv, samt til studerende inden for psykologi, pædagogik, medicin og sygepleje. Af Cecilie Schantz Ideen om et menneskebibliotek har eksisteret i flere år og havde sin debut på Roskilde festivalen i Foreningen Stop Volden stod bag, og de mente at unge gennem møde med deres fordomme måske kunne få gjort op med dem. Derudover var ideen at skabe dialog og få italesat tabuer. Menneskebiblioteket er et bibliotek, hvor du låner bøger som på normal vis. Forskellen er bare, at det er et levende menneske du låner. Lånerne kan ud fra en litteraturliste se, hvilke levende bøger, der er tilgængelige på biblioteket og få en snak med en interessant bog. Levende bøger i Kongens Have Sidste weekend i august var menneskebiblioteket indlogeret i Kongens Have. Fra LMS deltog to af vores frivillige rådgivere Cindie og Gitte. Deres motivation for at deltage var dels at synliggøre LMS' arbejde og dels at tage kampen op mod nogle af de tabuer, vi ved eksisterer om spiseforstyrrelser, selvskade og psykiske lidelser i det hele taget. Samtalen handlede tit om lånernes fordomme, og hvad de forskellige lidelser indebærer. Jeg brugte meget tid på at forklare at personer, der skader sig selv ikke KUN er piger, at der findes andre former for selvskade end cutting, og der faktisk findes tilbud til personer med psykiske lidelser og deres pårørende" fortæller Cindie. Flere lånere undrede sig over, hvorfor det er så svært for selvskadere at lade være med at skade sig selv. Jeg fortalte, 8 at det at skade sig selv er et råb om hjælp og et udtryk for, at personen er ved at falde fra hinanden rent følelsesmæssigt. At skade sig selv vil for en kort stund få personen til at glemme de indre smerter, og dermed igangsættes en ond cirkel, som kan være meget svær at komme ud af igen," fortsætter Cindie. De interesserede lånere Det publikum, som besøgte menneskebiblioteket var meget forskelligt fra dag til dag, hvilket også afspejlede sig i udlånet af vores bøger. Søndag var det lidt ældre publikum i Kongens Have, hvilket måske var årsagen til at Gitte desværre samlede lidt støv på hylden. Det modne publikum var ikke helt så interesseret i psykiske lidelser, som det yngre publikum. Dette kan skyldes, at psykiske lidelser stadig er meget tabubelagt specielt for den generation, der i deres barndom absolut ingen åbenhed mødte omkring emnet. I dag diskuteres følsomme emner i højere grad og åbenhed er blevet en af nøglerne til at få bugt med taburamte emner. Derudover mener Gitte at en anden grund kan være at Kongens Have er et meget offentligt rum til en samtale om et så følsomt emne. Det er uden tvivl lettere at sætte sig derhjemme med en bog eller foran computeren, hvis man ønsker information om emnet. På trods af lidt blandede oplevelser lykkedes det Gitte og Cindie at synliggøre ikke bare det arbejde, LMS står for, men også at få gjort kål på nogle af fordommene for dem er der stadig mange af derude! Netværk, tryghed og håb Har du en spiseforstyrrelse eller er du pårørende, har du mulighed for at komme i en støttegruppe med andre ligesindede. Du kan læse meget mere om vores forskellige tilbud på -Støttegrupper for diabetikere med spiseforstyrrelser Har du type 1 diabetes, er mellem 17 og 35 år og har du eller er du på vej ud af en spiseforstyrrelse, så kan du i vores støttegrupper møde andre i samme situation. Du får mulighed for at dele dine tanker med andre og får hjælp til at komme videre. Støttegrupperne mødes hver 14. dag. Der er en terapeut tilknyttet gruppen i hele forløbet, som strækker sig over et halvt år. For mere information - ring Derudover vil vi gerne gøre særlig opmærksom på vores nye støttegrupper for diabetikere med spiseforstyrrelser og støttegrupperne for selvskadere. -Støttegrupper for selvskadere Støttegruppen er for dig, der ønsker støtte og rådgivning på vejen ud af selvskade. I støttegruppen kan du mødes andre, der kender til eller forstår det, som du kæmper med. Sammen kan I støtte hinanden i at komme videre. Støttegrupperne mødes hver 14. dag. Der er en terapeut tilknyttet gruppen i hele forløbet, som strækker sig over et halvt år. For mere information - ring

11 Efterårets foredrag ID NR Personlige beretninger om spiseforstyrrelser og selvskade Mille, Anne-Mette, Sandra og Louise fortæller om deres liv med anoreksi, bulimi, overspisning og selvskade. Pigerne giver gennem foredraget et kig ind bag facaden, og lader publikum se ind og forstå, hvad der foregår i den spiseforstyrredes/selvskadendes indre. De tager udgangspunkt i egne historier og fortæller, hvordan det hele startede, hvordan de taklede og stadig takler hverdagen og omgivelserne. Hvad end du selv har en spiseforstyrrelse, er selvskader, pårørende eller er alment interesseret, kan du få noget ud af foredraget og få svar på nogle af de spørgsmål, som du måske i brænder inde med. ESPERGÆRDE den 4. november 2009 kl. 19:00-21:30 Biblioteket, Kløvermarken 12, 3060 Espergærde ÅLBORG den 10. november kl. 19:00 21:30 Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg, psykiatriens InformationsCenter Foredrag om megareksi mændenes spiseforstyrrelse Ditlev Fynbo Nielsen var i sine unge dage lille og spinkel. Et lavt selvværd blev begyndelsen på en hverdag med styrketræning, strenge kostplaner og et misbrug af steroider. Ditlev fortæller åbent og ærligt om sit liv med megareksi og hvilke konsekvenser megareksien og misbruget har haft og stadig har for hans liv Mænd der lider af megareksi oplever at deres krop er for tynd og ikke muskuløs nok. Og selvom der er meget lidt fokus på mænd og spiseforstyrrelser, regulerer op mod 3% af alle drenge og mænd deres kost og motion i en sådan grad, at der er usundt. Tallet er formentlig noget større, da vi stadig ikke kender omfanget af lidelsen megareksi. Er du selv meget fokuseret på fedtfri, pumpede og muskuløse kroppe? Kender du en der er det? Eller arbejder et sted, hvor kroppens udformning og udvikling er i centrum, så er her en oplagt mulighed for at stille spørgsmål og få yderligere viden. KØBENHAVN den 14. januar 2010 kl. 19:00-21:00 DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V, Mødelokale 3 Foredrag om selvskade Katrine Keller Sørensen, Psykolog på Projekt unge i psykiatriens grænseland vil fortælle om hendes møde med selvskadende unge, om de forskellige måder unge skader sig selv på, og om hvilken funktion og behov selvskaden opfylder. Ligeledes vil hun sætte fokus på baggrund, udbredelse og tegn på selvskade samt give sine bud på alternative strategier til selvskade og gode råd til pårørende. Er du selvskader, pårørende eller arbejder professionelt med og kender til problematikken på anden vis, er her en oplagt mulighed for at stille spørgsmål og få yderligere viden. KØBENHAVN den 28. Januar 19:00-21:00 PRIS Med mindre andet er angivet koster alle foredrag 50 kroner per deltager til støtte for vores arbejde for bedre vilkår for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade og deres pårørende. EKSTRA TILBUD Du kan deltage gratis til foredraget, hvis du indmelder dig nu som nyt medlem i LMS. Medlemskabet koster 150 kroner. INFO OG TILMELDING Tilmelding på vores hjemmeside hvor du også kan læse mere om foredragene. Ellers ring på telefon LMS - Chat Nu kan du hver mandag, onsdag og torsdag fra chatte med en af vores frivillige rådgivere. Chatten er for alle, der har spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade, og som har brug for at få vendt tanker eller få svar på konkrete spørgsmål. Vores rådgivere har alle personlig eller faglig kendskab til spiseforstyrrelser og selvskade. Du kan finde chatten på STØT LMS Hvis du melder dig ind i LMS nu, får du medlemskabet for resten af 2009 og hele 2010 for 150 kr. Alle der melder sig ind som nyt medlem inden 1. december i LMS modtager endvidere sammen med deres medlemskab en gratis bog om spiseforstyrrelser. Psykolog Ziggy Møller har skrevet bogen "Anorexi, bulimi, tvangsspisning", som henvender sig til såvel spiseforstyrrede som pårørende og andre interesserede. Bogen giver både en beskrivelse af de forskellige spise forstyrrelser og praktiske råd om, hvordan man kan søge hjælp. Personligt medlemskab: 150 kr. pr. år Familiemedlemskab: 250 kr. pr. år Institutions- /firmamedlemskab: 600 kr. pr. år

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

MODEBRANCHENS ETISKE CHARTER Marts 2015

MODEBRANCHENS ETISKE CHARTER Marts 2015 MODEBRANCHENS ETISKE CHARTER Marts 2015 MODEBRANCHENS ETISKE CHARTER FORMÅL Modebranchens Etiske Charter skal medvirke til at sikre danske modeller bedre trivsel og være med til at skabe aktuel og reel

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri

Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri STOF nr. 28, 2017 Misbrugsbehandling: Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri En samlet behandling af patienter med misbrug og psykisk sygdom giver ofte mest mening. Det

Læs mere

Jeg har aldrig haft særlig mange venner

Jeg har aldrig haft særlig mange venner Jeg har aldrig haft særlig mange venner Daniel er 20 år gammel, og har været anbragt siden, at han var 4 år. I dag er Daniel tømrerlærling og i fuld gang med sin uddannelse. Læs hans historie her. Min

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 Side 1 af 7 KØB ABONNEMENT Lån penge, 5.000-400.000 Unde Nem udbe Lån u BILLUND André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, ABJ@JV.DK Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 ME 1 2 André

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade

Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade Instruktion til øvelsen Afhængig af hvordan du vælger at lave denne øvelse, skal dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: ét, der

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer.

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer. Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 20 1 Indhold Indledning... 3 Henvisningskategori 10 og 11... 4 Gennemsnitlig

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere