Evaluering af MEDaftalen. - Individuel og kollektiv evaluering af MEDaftalen i Region Midtjylland. Jon Hadsund Jon.Hadsund@stab.rm.

Transkript

1 Evaluering af MEDaftalen - Individuel og kollektiv evaluering af MEDaftalen i Region Midtjylland Maj 2010

2 Evaluering af MEDaftalen - Individuel og kollektiv evaluering af MEDaftalen i Region Midtjylland Jon Hadsund Jon.Hadsund@stab.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Telefon: Center for Kvalitetsudvikling, 2010

3 Sammenfatning Baggrund og formål Regions-MEDudvalget besluttede i forbindelse med tiltrædelsen af MEDaftalen, at der skulle foretages en evaluering af MEDsystemet efter et par år. Et udvalg under Regions- MEDudvalget har fungeret som følgegruppe for evalueringen, og har i samarbejde med Center for Kvalitetsudvikling forberedt evalueringen. Center for Kvalitetsudvikling har varetaget den praktiske gennemførelse af evalueringen. Evalueringens formål er at indsamle viden om udvalgsarbejdet, som det fungerer i dag, og at høre medlemmernes/udvalgenes oplevelse af styrker og eventuelle forbedringspotentialer, som kan indgå i det fremadrettede arbejde. Metode og datagrundlag Evalueringen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgsmedlemmerne individuelt og blandt MEDudvalgene kollektivt. Herudover er der gennemført et fokusgruppeinterview med den gruppe af medarbejdere, som er ansvarlige for undervisning af MEDudvalgsmedlemmer. Endelig er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, der ikke er en del af MEDsystemet af i alt 3171 medlemmer har besvaret det individuelle spørgeskema, og undersøgelsens samlede svarprocent er således 42 procent. Svarprocenten blandt medarbejderrepræsentanter er en smule højere end blandt lederrepræsentanter, herudover er svarprocenten for Center-MEDudvalg højere end for de øvrige udvalgsniveauer. Forskellene er dog ikke større end, at undersøgelsen med hensyn til udvalgsniveau og medlemstype bygger på et forholdsvist repræsentativt udsnit af MEDudvalgsmedlemmerne i Region Midtjylland. I den kollektive undersøgelse har 125 af i alt 224 MEDudvalg besvaret det kollektive spørgeskema, og den samlede svarprocent er således 55 procent. Evalueringens overordnende resultater I det følgende præsenteres de væsentligste resultater fra evalueringen. For en mere detaljeret præsentation af resultaterne på de forskellige udvalgsniveauer henvises der til de kapitler, hvor resultaterne præsenteres særskilt for hvert udvalgsniveau. Disse kapitler indeholder også medlemmerne og udvalgenes uddybende kommentarer fra spørgeskemaernes åbne spørgsmål. Højt tilfredshedsniveau Generelt er tilfredsheden blandt udvalgsmedlemmerne forholdsvis høj. Medlemmernes tilfredshedsniveau er størst med hensyn til tonen på udvalgsmøderne (93 procent), antallet af udvalgsmøder (93 procent) og tillidsforholdet mellem udvalgsmedlemmerne (92 procent). Kollegaernes interesse for udvalgsarbejdet er det emne, som klart færrest medlemmer oplever som tilfredsstillende. På dette spørgsmål er tilfredshedsniveauet kun 40 procent. Herudover er tilfredsheden blandt medlemmerne mindst i forhold til den tid medlemmerne Evaluering af MEDaftalen Individuel og kollektiv evaluering af MEDaftalen i Region Midtjylland

4 har til opfølgning på udvalgsarbejdet (66 procent), udvalgets mulighed for tidlig og reel inddragelse i beslutningsprocessen (67 procent) og udvalgets reelle indflydelse på beslutninger (67 procent). Flere medlemmer finder desuden, at deres forberedelsestid og modtagelsen af rettidig information fra udvalget er mindre tilfredsstillende. Tilfredshedsniveauet er gennemgående mindre på spørgsmålene vedrørende medbestemmelse, medindflydelse og samarbejde samt på spørgsmålene vedrørende gavn af og information fra over- og underordnende udvalg. Medlemmerne vurderer medarbejderrepræsentanternes medindflydelse på udvalgsarbejde på henholdsvis samarbejdsområdet og sikkerhedsområdet forholdsvis positivt. Tilfredshedsniveauet er klart størst i forhold til sikkerhedsområdet, hvor tilfredshedsniveauet varierer mellem 77 procent og 94 procent. Tilfredsheden er størst i forhold til medarbejderrepræsentanternes indflydelse på forebyggelse af arbejdsskader (94 procent) og vold (93 procent). Tilfredsheden er mindst i forhold til indflydelsen på indretning af lokaler og omlægning af arbejdsopgaver, hvor tilfredshedsniveauet er henholdsvis 77 procent og 78 procent. På samarbejdsområdet varierer medlemmernes tilfredshed mellem 60 procent og 87 procent. Tilfredsheden er størst med hensyn til medindflydelse på personalepolitikken (87 procent), arbejdstider (87 procent) og generelle personaleforhold (85 procent). Tilfredsheden er mindst i forhold til institutionens budgetforhold, hvor blot 60 procent af medlemmerne har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Herefter følger medindflydelse på efteruddannelsesforhold (69 procent) og større ændringer på arbejdspladsen (70 procent). Størst tilfredshed blandt lederrepræsentanter Tilfredsheden blandt lederrepræsentanterne er generelt større end tilfredsheden blandt medarbejderrepræsentanterne. Undtagelsen herfra er tilfredshedsspørgsmålene vedrørende henholdsvis udvalgets evne til at sikre, at det er de rigtige områder udvalget arbejder med og udvalgtes gavn af arbejdet i det overordnede udvalg, hvor lederrepræsentanternes tilfredshed er marginalt lavere. Forskellen er størst i forhold til udvalgets mulighed for tidlig og reel inddragelse i beslutningsprocessen (17 procentpoint), medlemmernes tid til opfølgning på udvalgsarbejdet (15 procentpoint), udvalgets reelle indflydelse på beslutninger (15 procentpoint) og medlemmernes forberedelsestid (15 procentpoint). Tilfredsheden er ligeledes større blandt lederrepræsentanter på spørgsmålene vedrørende medarbejderrepræsentanternes medindflydelse på udvalgsarbejde på henholdsvis samarbejdsområdet og sikkerhedsområdet. På samtlige spørgsmål er tilfredsheden blandt lederrepræsentanterne således større end blandt medarbejderrepræsentanterne. I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at spørgsmålene omhandler tilfredsheden og ikke omfanget af medarbejdernes indflydelse, hvilke muligvis kan forklare forskellen i tilfredsheden blandt medarbejder- og lederrepræsentanter. Center for Kvalitetsudvikling Juni 2010

5 Det er på spørgsmålene vedrørende medindflydelse på samarbejdsområdet, hvor forskellen mellem leder- og medarbejderrepræsentanter er klart størst. Forskellen er størst i forhold til medarbejderrepræsentanternes medindflydelse på større ændringer på arbejdspladsen (23 procentpoint), efteruddannelsesforhold (23 procentpoint) og institutionens budgetforhold (22 procentpoint). På spørgsmålene vedrørende medarbejderrepræsentanternes medindflydelse på sikkerhedsområdet er forskellen mellem leder- og medarbejderrepræsentanter størst i forhold til medindflydelsen på det psykiske arbejdsmiljø (14 procentpoint), indretningen af lokaler (13 procentpoint) og omlægning af arbejdsopgaver (13 procentpoint). Leder- og medarbejderrepræsentanternes rangordning af tilfredshedsspørgsmålene adskiller sig derimod ikke nævneværdigt fra hinanden. For både leder- og medarbejderrepræsentanter er tilfredshedsniveauet på spørgsmålene vedrørende tonen på udvalgsmøderne, antallet af udvalgsmøder og tillidsforholdet mellem udvalgsmedlemmerne blandt de største. Tilsvarende finder både leder- op medarbejderrepræsentanter kollegaernes interesse for udvalgsarbejdet mindst tilfredsstillende. En undtagelse fra ovenstående mønster er spørgsmålet vedrørende medlemmernes adgang til it, telefon og mødelokaler, som er det spørgsmål, hvor den største tilfredshed blandt lederrepræsentanter, mens spørgsmålet blandt medarbejderrepræsentanterne indtager en tiendeplads tilfredshedsmæssigt. Det modsatte gør sig gældende for spørgsmålet vedrørende udvalgtes evne til at sikre, at det er de rigtige områder udvalget arbejder med. Tilfredshedsmæssigt indtager spørgsmålet blandt medarbejderrepræsentanterne således en femtendeplads, mens spørgsmålet blandt lederrepræsentanterne indtager en fireogtyvendeplads. På spørgsmålene vedrørende medarbejderrepræsentanternes medindflydelse på udvalgsarbejde på henholdsvis samarbejdsområdet og sikkerhedsområdet adskiller leder- og medarbejderrepræsentanternes rangordning af spørgsmålene sig ikke nævneværdigt fra hinanden. Forskel på tilfredsheden på udvalgsniveau Tilfredsheden på tilfredshedsspørgsmålene er generelt størst blandt medlemmer af Regions-MEDudvalget og Hoved-MEDudvalg. Modsat er tilfredsheden blandt medlemmer af de forholdsvis få Center-MEDudvalg generelt lavere end tilfredsheden blandt medlemmer på de øvrige udvalgsniveauer. Sammenlignet med Lokal-MEDudvalg og Hoved-MEDudvalg er tilfredsheden på de fleste spørgsmål (87 procent) således mindst blandt medlemmer af Center-MEDudvalg. Forskellen er størst i forhold til spørgsmålene vedrørende medbestemmelse og medindflydelse samt spørgsmålet vedrørende indholdet på udvalgsmøderne. Medlemmernes rangordning af tilfredshedsspørgsmålene adskiller sig derimod ikke nævneværdigt fra hinanden på tværs af udvalgsniveau. I forhold til spørgsmålene vedrørende medarbejderrepræsentanternes medindflydelse på henholdsvis samarbejdsområdet og sikkerhedsområdet er tilfredsheden overordnet størst blandt medlemmer af Lokal-MEDudvalg og mindst blandt medlemmer af Center- MEDudvalg. Evaluering af MEDaftalen Individuel og kollektiv evaluering af MEDaftalen i Region Midtjylland

6 På samarbejdsområdet er det primært i forhold medarbejderrepræsentanternes medindflydelse på efteruddannelsesforhold, indførelsen af ny teknologi, generelle personaleforhold og institutionens budgetforhold, hvor Lokal-MEDudvalgene adskiller sig positivt fra de øvrige udvalgsniveauer. På sikkerhedsområdet er det primært på spørgsmålene vedrørende medindflydelse på sundhedsfremme, forebyggelse, omlægning af arbejdsopgaver, indsatsområder fra arbejdsmiljøaftale og forebyggelse af arbejdsskader, hvor Lokal-MEDudvalgene adskiller sig positivt fra de øvrige udvalgsniveauer. Medlemmernes tilfredshedsmæssige rangordning af de forskellige samarbejds- og sikkerhedsområder er nogenlunde ens på tværs af udvalgsniveau. Overgangen mellem udvalgsniveauerne Blandt tilfredshedsspørgsmålene er der tre spørgsmål vedrørende overgangen mellem de forskellige udvalgsniveauer. Det drejer sig om udvalgets gavn af arbejde i Hoved- MEDudvalg og Regions-MEDudvalget og tilfredsheden med informationen fra henholdsvis det underordnede og overordnede det udvalg. Tilfredshedsniveauet er forholdsvist lavt på disse spørgsmål (71 procent). Den forholdsvis lave tilfredshed gælder for både medarbejder- og lederrepræsentanter og alle udvalgsniveauer. På linje med emner vedrørende medbestemmelse, medindflydelse og samarbejde er overgangen mellem de forskellige udvalgsniveauer således et område, der rummer et vist forbedringspotentiale. De vigtigste emner Generelt finder udvalgsmedlemmerne, at emnerne i tilfredshedsspørgsmålene er vigtige, og emnerne imellem varierer antallet af medlemmer, der har svaret, at emnet har Stor betydning eller Nogen betydning således kun mellem 87 procent og 98 procent. Medarbejder og lederrepræsentanternes vurdering af emnernes vigtighed adskiller sig ikke nævneværdigt fra hinanden. Det er overordnet emnerne vedrørende samarbejde, medbestemmelse og medindflydelse som medlemmerne tilskriver størst vigtighed. Herudover er det antallet af udvalgsmøder, dagsordener og referater, dialog mellem ledelse og medarbejdere samt kvaliteten af den skriftlige og mundtlige information, som medarbejderne vurderer som de vigtigste emner. Medlemmernes vurdering af emnernes vigtighed følger nogenlunde medlemmernes tilfredshed. De emner, hvor medarbejdernes tilfredshed er størst, er således også emner, som vurderes som de vigtigste. Medlemmerne er meget tilfredse med hensyn til antallet af møder, tone på udvalgsmøderne og tillidsforholdet mellem udvalgsmedlemmerne, hvilket også er de emner, som vurderes blandt de vigtigste. Der er dog flere undtagelser fra dette mønster. I forhold til de emner, som medlemmerne vurderer som de vigtigste, drejer det sig først og fremmest om emner vedrørende udvalgets medbestemmelse og medindflydelse samt dialog mellem ledelse og medarbejdere. Tilfredshedsniveauet er her forholdsvist lavt. Center for Kvalitetsudvikling Juni 2010

7 Medarbejderrepræsentanter vurderer overordnet, at alle samarbejds- og sikkerhedsområderne er vigtige. På samarbejdsområderne varierer vigtigheden således kun mellem 90 og 99 procent, mens vigtigheden på sikkerhedsområdet varierer mellem 88 procent og 98 procent. På samarbejdsområdet er de områder, hvor medarbejdernes tilfredshed er størst, også de områder, som medarbejderne vurderer som de vigtigste. Medarbejderne er således forholdsvis tilfredse med indflydelsen på personalepolitikken og generelle personaleforhold, hvilket samtidig er områder, som medarbejderne vurderer som nogle af de vigtigste. Undtagelsen fra dette mønster er medarbejdernes indflydelse på større ændringer på arbejdspladsen. Medarbejderne vurderer dette område som ét af de vigtigste, samtidig med at området blandt medarbejderne har det næstlaveste tilfredshedsniveau. Et tilsvarende misforhold er der mellem medarbejdernes tilfredshed med indflydelsen på efteruddannelsesforhold og medarbejdernes vurdering af områdets vigtighed, omend området ikke vurderes helt så vigtigt som indflydelsen på større ændringer på arbejdspladsen. På sikkerhedsområdet er der i mindre grad sammenhæng mellem medarbejdernes tilfredshed og medarbejdernes vurdering af sikkerhedsområdernes vigtighed. Tilfredsheden mindre blandt medlemmer af tostrengede Lokal-MEDudvalg Det begrænsede antal besvarelser fra Center- og Hoved-MEDudvalg betyder, at det kun er resultaterne på lokaludvalgsniveau, der er opdelt på udvalgstype. På de fleste tilfredshedsspørgsmål er tilfredsheden blandt medlemmer af tostrengede udvalg mindre end blandt medlemmer af de øvrige udvalgstyper. Forskellen mellem de tostrengede udvalg og de øvrige udvalgstyper er dog kun statistisk signifikant for en fjerdedel af de 28 tilfredshedsspørgsmål. Hvorvidt tilfredsheden er størst blandt medlemmer af enstrengede eller sikkerhedsudvalg varierer tilfredshedsspørgsmålene imellem. Ét af de spørgsmål, hvor tilfredsheden blandt medlemmer af sikkerhedsgrupperne er signifikant højere end tilfredsheden blandt medlemmer af de øvrige udvalgstyper, er spørgsmålet vedrørende udvalgets gavn af det overordnede udvalg. Undersøgelsen viser således, at medlemmer af sikkerhedsgrupperne i højere grad oplever at have gavn af det ovenstående (sikkerheds)udvalg. I forhold til spørgsmålene vedrørende henholdsvis samarbejds- og sikkerhedsområdet går ovenstående mønster igen. På samtlige samarbejdsområder er tilfredsheden således større blandt medlemmer af enstrengede udvalg end blandt medlemmer af tostrengede udvalg. På sikkerhedsområderne er der ikke nævneværdig forskel på tilfredsheden blandt medlemmer af enstrengede udvalg og blandt medlemmer af sikkerhedsudvalg. Evaluering af MEDaftalen Individuel og kollektiv evaluering af MEDaftalen i Region Midtjylland

8 Større tilfredshed på mindre arbejdspladser og blandt erfarne medlemmer Antallet af personer, som udvalget repræsenterer, har på lidt over en tredjedel af tilfredshedsspørgsmålene betydning for medarbejdernes tilfredshed. Der er generelt størst tilfredshed blandt medlemmer af mindre udvalg. Med andre ord er der en negativ sammenhæng mellem, hvor mange personer udvalget repræsenterer, og medarbejdernes tilfredshed. Herudover viser analysen af medlemmernes baggrundsforhold, at medlemmer, der har deltaget i et MEDgrundkursus, i højere grad er tilfredse med deres viden om udvalgets indflydelsesmuligheder. For både leder- og medarbejderrepræsentanter er tilfredshedsniveauet således 20 procentpoint højere blandt de medlemmer, der har deltaget i et MEDgrundkursus. En tilsvarende positiv effekt har medlemmernes anciennitet i udvalgsarbejdet. Tilfredsheden stiger således fra 57 procent blandt medlemmer, der har under ét års anciennitet, til 75 procent blandt medlemmer med mere end fem års anciennitet. I forbindelse med medlemmernes anciennitet og deltagelse i et MEDgrundkursus er det værd at bemærke, at under to tredjedele (63 procent) af medlemmer har deltaget i et MEDgrundkursus. Sammenholdt med de 19 procent af medlemmerne, der har under ét års anciennitet, viser undersøgelsen således, at en del udvalgsmedlemmer trods flere års anciennitet endnu mangler at deltage i et MEDgrundkursus. Endelig viser analysen, at de forskellige driftsområder på de fleste spørgsmål ikke adskiller sig signifikant fra hinanden. På enkelte spørgsmål skiller driftsområderne sig henholdsvis positivt og negativt ud fra gennemsnittet. Eksempelvis er tilfredsheden med den mundtlige information ti procentpoint højere på Århus Sygehus, mens tilfredsheden med adgangsmuligheder til it, telefon og mødelokaler er fire procentpoint lavere end gennemsnittet. Den kollektive undersøgelse Den kollektive undersøgelse viser, at MEDudvalgene er forholdsvis tilfredse med MEDaftalen, dagsordener og udvalgsstrukturen. På lokaludvalgsniveau er der eksempelvis 93 procent, der mener, at MEDaftalen i høj eller nogen grad bidrager til, at Region Midtjylland er en organisation, der løser opgaverne effektivt og hensigtsmæssigt for brugere, borgere og medarbejdere. Udvalgene oplever imidlertid kun i mindre grad, at ovennævnte formål med MEDaftalen er kendt blandt de medarbejdere, der ikke er medlemmer af udvalget. På lokaludvalgsniveau er der eksempelvis kun 18 procent af udvalgene, der har svaret Ja, i høj grad eller Ja, i nogen grad på dette spørgsmål. Herudover peger flere udvalg på problemer i forhold til sammenhængen mellem niveauerne i MEDsystemet. Dette gælder primært på lokaludvalgsniveau, hvor hele 51 procent har svaret Nej til spørgsmålet om udvalgsmedlemmernes kendskab til Regions- MEDudvalgets aktiviteter. Lokaludvalgenes kendskab til aktiviteterne på de øvrige udvalgsniveau er noget højere, men stadigvæk er der henholdsvis 12 procent 22 procent af udvalgene, der har svaret Nej på spørgsmålet vedrørende kendskabet til Hoved- og Center-MEDudvalgenes aktiviteter. Center for Kvalitetsudvikling Juni 2010

9 Lidt bedre ser det ud med hensyn til lokaludvalgenes vurdering af den måde de overordnede udvalg fungerer på. Tilfredsheden er mindst i forhold til Regions-MEDudvalget. Over halvdelen (63 procent) af lokaludvalgene svarer således Både og i vurderingen af Regions-MEDudvalget, mens de resterende udvalg er ligeligt fordelt på svarkategorierne Nej og Ja. Udvalgenes hyppigste kommentarer omhandler afstanden fra Regions- MEDudvalget og udvalgenes dagligdag. Herudover ønskes der generelt mere synlighed og mere opmærksomhed omkring Regions-MEDudvalgets aktiviteter. Endvidere påpeger udvalgene at systemet er langsommeligt, og at der ofte mangler informationer og tilbagemeldinger. Tilfredshed med Center- og Hoved-MEDudvalgene er noget større, og lidt over halvdelen (henholdsvis 56 procent og 53 procent) af Lokal-MEDudvalgene er således entydigt tilfredse med den måde disse udvalg fungerer på. Ifølge lokaludvalgenes kommentarer skyldes tilfredsheden blandt andet, at udvalgene tager relevante emner og problemstillinger op. De mere kritiske kommentarer ser Hoved- og navnlig Center-MEDudvalgene som et unødvendigt, indskudt og forsinkende mellemudvalg. I den forbindelse efterlyses der retningslinjer fra Regions-MEDudvalget angående Center-MEDudvalgenes funktion. I forlængelse heraf, er det værd at bemærke, at udvalgenes kommentarer vedrørende forbedringer af MEDsystemet særligt omhandler forholdet mellem udvalgsniveauerne. Hertil ønskes bedre gensidig kommunikation, information og udveksling og dermed et hurtigere flow og bedre link mellem de forskellige udvalgsniveauer. Ovenstående kommentarer vedrørende MEDsystemet kan ligeledes genfindes i lokaludvalgsmedlemmernes individuelle kommentarer og i fokusgruppeinterviewet, der nævner, at der i praksis kan være uklarhed om kompetencer og opgavefordeling niveauerne imellem. Spørgeskemaundersøgelsen blandt ikke-medlemmer Undersøgelsen blandt medarbejdere, der ikke er medlem af MEDsystemet, viser overordnet, at medarbejderne trods en yderst begrænset viden er forholdsvis tilfredse med deres Lokal-MEDudvalg og MEDsystemet i sin helhed. På spørgsmålene vedrørende medarbejdernes viden og information har under halvdelen af medarbejderne således afgivet et positivt svar. Medarbejdernes manglende viden er tydeligst i forhold til medarbejdernes overblik over indflydelsesmulighederne via deres Lokal- MEDudvalg, hvor over en fjerdedel (28 procent) giver udtryk for, at de slet ikke har overblik over deres indflydelsesmuligheder. Dette til trods vurderer medarbejderne overordnet arbejdet i deres Lokal-MEDudvalg meget positivt. Medarbejdernes vurdering er mest positiv i forhold til udvalgets bidrag til at skabe gode sundheds- og sikkerhedsforhold samt den samlede vurdering af udvalget, hvor over tre fjerdedele af medarbejderne tilkendegiver, at de er tilfredse. Medarbejdernes vurdering er mindst positiv i forhold til udvalgets bidrag til at skabe gode rammer for afdelingens opgaveløsning. Her er der dog stadigvæk 59 procent af medarbejderne, der er tilfredse. Evaluering af MEDaftalen Individuel og kollektiv evaluering af MEDaftalen i Region Midtjylland

10 Medarbejdernes vurdering af MEDsystemet er ligeledes meget positiv. Hele 79 procent vurderer, at den nuværende MEDstruktur med MEDudvalg/sikkerhedsudvalg på forskellige niveauer er hensigtsmæssig, mens 70 procent tilkendegiver, at de er tilfredse med MEDsystemet. Endelig viser undersøgelsen, at der er en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem medmedarbejdernes viden og medarbejdernes vurdering af deres Lokal- MEDudvalg og MEDsystemet. Tidligere og kommende undersøgelser Tidligere undersøgelser I det tidligere Århus Amt gennemførte Kvalitetsafdelingen i 2002 en lignende evaluering af amtets daværende MEDaftale. Det individuelle spørgeskema, der er anvendt i denne evaluering er stort set identisk med spørgeskemaet, som blev benyttet i evalueringen i På den baggrund er det muligt at sammenholde de overordnende tendenser i de to evalueringer. Man skal i den forbindelse dog være opmærksom på, at der er tale om evalueringer af to forskellige organisationer med hver deres personalesammensætning, opgaveområde og MEDaftale. De overordnede tendenser i de to evalueringer er i overvejende grad de samme. I evalueringen fra 2002 er det således også på tilfredshedsspørgsmålene vedrørende antallet af udvalgsmøder, tonen på udvalgsmøderne og tillidsforholdet mellem udvalgsmedlemmerne, hvor medlemmerne er mest tilfredse. Ligeledes er det kollegers interesse for udvalgsarbejdet, som klart flest medlemmer finder utilfredsstillende. Med undtagelse af tilfredsheden med kollegers interesse, der er lidt mindre, er tilfredshedsniveauet i denne evaluering generelt en smule højere end i evalueringen fra I forhold til medlemmernes vurdering af emnernes vigtighed er det ligeledes emner vedrørende samarbejde, medbestemmelse og medindflydelse, som medlemmerne vurderer som de vigtigste i evalueringen fra Også i forhold til udvalgs- og medlemstyper kan tendenserne i denne evaluering genfindes i evalueringen fra I evalueringen fra 2002 er tilfredsheden på tilfredshedsspørgsmålene således mindst blandt medlemmer af tostrengede MEDudvalg og højest blandt medlemmer af sikkerhedsudvalg (der ikke samtidigt er MEDudvalg). I begge evalueringer er tilfredsheden blandt lederrepræsentanter ligeledes en smule højere end tilfredsheden blandt medarbejderrepræsentanter. I evalueringen fra 2002 besvarede udvalgene et kollektivt spørgeskema. Flere udvalg påpegede i den forbindelse, at medarbejdere, der ikke sidder i udvalgene, har et ringe kendskab til MEDaftalen. Udvalgenes kollektive oplevelse af medarbejderne uden for MEDsystemet er således den samme i de to evalueringer. Center for Kvalitetsudvikling Juni 2010

11 Kommende undersøgelser KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) analyserer årligt den nationale regulering af kommuner og regioner på et eller to områder. I år har KREVI valgt at se nærmere på MEDsystemet i kommunerne og i regionerne. Formålet med undersøgelsen er at analysere organiseringen af MEDsystemet og mulighederne for eventuelle forenklinger, uden at MEDsystemets formål om medbestemmelse, medindflydelse og styrket arbejdsmiljø sættes over styr. I første del af undersøgelsen kortlægges MEDsystemets organisering og virkemåde samt MEDrepræsentanternes vurdering af arbejdet i udvalgene. Kortlægningen gennemføres gennem to spørgeskemaundersøgelser og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne offentliggøres i oktober/november Region Midtjylland har på baggrund af erfaringerne fra denne evaluering givet KREVI sparring på deres undersøgelsesdesign. Med henblik på inspiration har KREVI ligeledes haft adgang til de foreløbige evalueringsresultater og spørgeskemaet, der ligger til grund for disse resultater. Det er aftalt med KREVI, at de endelige evalueringsresultater, i det omfang dette er hensigtsmæssigt, vil indgå i undersøgelsen. I anden del af undersøgelsen vil KREVI i efteråret 2010 kigge nærmere på de administrative omkostninger. Herudover er fokus på god praksis, der kan give inspiration til, hvordan kommuner og regioner kan organisere arbejdet i MEDsystemet på en enkel måde, som alligevel vurderes positivt af repræsentanterne fra både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Evaluering af MEDaftalen Individuel og kollektiv evaluering af MEDaftalen i Region Midtjylland

12 Center for Kvalitetsudvikling Juni 2010

13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 1 Baggrund og formål 1 Tilrettelæggelse og metode 2 2 DATAGRUNDLAG 5 Undersøgelsernes svarprocent 5 De individuelle besvarelser fordelt på baggrundsoplysningerne 7 3 LOKAL-MEDUDVALG 9 Tilfredshed med udvalget 9 Baggrundsforholdenes betydning for tilfredsheden 24 Oversigt over tilfredshedsniveau og vurdering af vigtighed 30 Medarbejdernes medindflydelse på samarbejdsområdet 36 Medarbejdernes medindflydelse på sikkerhedsområdet 42 Medlemmernes afsluttende kommentarer 49 Den kollektive undersøgelse 51 Fokusgruppeinterview om MEDudvalgsarbejdet 58 4 CENTER-MEDUDVALG 63 Tilfredshed med udvalget 64 Oversigt over tilfredshedsniveauet og vurdering af vigtighed 71 Medarbejdernes medindflydelse på samarbejdsområdet 74 Medarbejdernes medindflydelse på sikkerhedsområdet 77 Medlemmernes afsluttende kommentarer 80 Den kollektive undersøgelse 81 5 HOVED-MEDUDVALG 85 Tilfredshed med udvalget 86 Oversigt over tilfredshedsniveauet og vurdering af vigtighed 93 Medarbejdernes medindflydelse på samarbejdsområdet 96 Medarbejdernes medindflydelse på sikkerhedsområdet 99 Medlemmernes afsluttende kommentarer 102 Den kollektive undersøgelse REGIONS-MEDUDVALGET 107 Tilfredshed med udvalget 108 Medarbejdernes medindflydelse på samarbejdsområdet 110 Medarbejdernes medindflydelse på sikkerhedsområdet 111 Medlemmernes afsluttende kommentarer 112 Den kollektive undersøgelse 113 BILAG 1 DET INDIVIDUELLE SPØRGESKEMA 117 BILAG 2 DET KOLLEKTIVE SPØRGESKEMA 123 BILAG 3 TILFREDSHEDSNIVEAU FORDELT PÅ DRIFTSOMRÅDE 127 BILAG 4 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT IKKE-MEDLEMMER 137 Evaluering af MEDaftalen Individuel og kollektiv evaluering af MEDaftalen i Region Midtjylland

14 Center for Kvalitetsudvikling Juni 2010

15 1 Indledning Baggrund og formål Baggrund og organisering Region Midtjyllands MEDaftale blev tiltrådt af repræsentanter for ledere og medarbejdere tilbage i december Regions-MEDudvalget besluttede i forbindelse hermed, at der skulle foretages en evaluering af MEDsystemet, når det havde været i drift i et par år. Et udvalg under Regions-MEDudvalget har fungeret som følgegruppe for den evaluering, og har i samarbejde med Center for Kvalitetsudvikling forberedt undersøgelsen. Center for Kvalitetsudvikling har varetaget den praktiske gennemførelse af undersøgelsen. Følgegruppen består af følgende medlemmer: Lars Hansson Jørn Mørup Henning Vestergaard Gert Pilgaard Christensen Ruth Sørensen Ditte Hughes Jakob Olesen Nina Skarum Else Kayser Anette Toft Jakobsen Marianne Christensen Peter Hansen Evalueringsresultaterne fremlægges til drøftelse på Regions-MEDudvalgets årlige internat i juni. Formål Evalueringens formål er at indsamle information om medlemmernes (individuelle) og udvalgenes (kollektive) oplevelse af MEDaftalen og udvalgsarbejdet på alle udvalgsniveauer og udvalgstyper. Evalueringens formål er både at indsamle viden om udvalgsarbejdet, som det fungerer i dag, og at høre medlemmernes/udvalgenes oplevelse af eventuelle forbedringspotentialer, som kan indgå i det fremadrettede arbejde. Evaluering af MEDaftalen Individuel og kollektiv evaluering af MEDaftalen i Region Midtjylland 1

16 Tilrettelæggelse og metode Individuel og kollektiv undersøgelse Der er gennemført en undersøgelse af udvalgsmedlemmernes individuelle oplevelse og af udvalgenes kollektive oplevelse af udvalgsarbejdet. Begge undersøgelser er gennemført som spørgeskemaundersøgelser. Herudover er der gennemført et fokusgruppeinterview med den gruppe af medarbejdere i regionen, som er ansvarlige for undervisning af MEDudvalgsmedlemmer. Undersøgelserne er gennemført samtidigt i Lokal-MEDudvalg, Center-MEDudvalg, Hoved- MEDudvalg og Regions-MEDudvalget. Deltagere i undersøgelsen er alle udvalgsmedlemmer. Suppleanter og sekretærer, som ikke er fødte medlemmer af udvalget, indgår ikke i den individuelle undersøgelse. Den individuelle undersøgelse Den individuelle undersøgelse er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor medlemmer over internettet selv besvarer, hvilken udvalgstype de er medlem af. I spørgeskemaet er der indbygget en dynamisk overspringsstruktur, der sikrer at medlemmerne kun stilles spørgsmål, som er relevante for den pågældende udvalgstype. Den individuelle undersøgelse er gennemført med udgangspunkt i det samme grundspørgeskema. Ved hvert spørgsmål blev medlemmerne spurgt til deres tilfredshed og deres vurdering af det pågældende emnes/områdes vigtighed. Afhængigt af udvalgstype har spørgeskemaet følgende struktur. Tabel 1. Spørgeskemastruktur for de forskellige udvalgstyper Tilfredshed med udvalg Baggrundsspørgsmål Samarbejdsområdet Sikkerhedsområdet Enstrenget udvalg Tostrengede udvalg - Sikkerhedsudvalg - Desuden spørges medlemmer af tostrengede udvalg om det nuværende samarbejde mellem udvalget og sikkerhedsudvalget er tilfredsstillende. Medlemmer, der er medlemmer af flere udvalg (tostrengede udvalg og sikkerhedsudvalg eller udvalg på flere udvalgsniveauer) indgår i undersøgelsen med en besvarelse for hvert udvalg. 2 Center for Kvalitetsudvikling Juni 2010

17 I spørgeskemaet stilles medemmerne indledningsvist en række baggrundsspørgsmål vedrørende udvalgsmedlemmets baggrund (blandt andet anciennitet, deltagelse i MEDgrundkursus). Herudover behandler spørgeskemaet følgende temaer: Tilfredshed med udvalget, herunder rammer og vilkår i arbejdet mødeaktiviteter information samarbejde viden og kontakt medbestemmelse og medindflydelse overordnede emner. Mødeindhold og medindflydelse på samarbejdsområdet Mødeindhold og medindflydelse på sikkerhedsområdet Afsluttende spørgsmål Spørgeskemaet er indsat i bilag 1. Den kollektive undersøgelse Den kollektive undersøgelse er gennemført som en traditionel spørgeskemaundersøgelse. Udvalgssekretærerne har modtaget en mail med det kollektive spørgeskema, som udvalgene blev bedt om samlet at besvare. Spørgeskemaet omhandler udvalgets oplevelse af at arbejde ud fra MEDaftalens grundlag. Det kollektive spørgeskema er tilpasset de forskellige udvalgsniveauer, men indeholder grundlæggende følgende temaer: Medaftalen Dagsordener Udvalgsstrukturen MEDaftalens betydning for arbejdsmiljøet Kendskab og tilfredshed med overordnede MEDudvalg Forslag til forbedringer af udvalgsarbejdet Formålet med den kollektive undersøgelse er primært, at udvalgenes kollektive udfyldelse af spørgeskemaet giver anledning til at foretage en status over dialog og samarbejde i det enkelte udvalg. Sikkerhedsudvalgene indgår ikke i den kollektive undersøgelse. I bilag 2 er det kollektive spørgeskema indsat. Den praktiske gennemførelse af evalueringen. Undersøgelsesmaterialet er udsendt til sekretærerne for udvalgene pr. mail. Sekretærerne har herefter haft til opgave at omdele det individuelle undersøgelsesmateriale til udvalgsmedlemmerne. Mailen til sekretærerne indeholdt følgende: Vejledning Informationsmateriale og adgangskode til omdeling blandt udvalgsmedlemmerne Beskrivelse af undersøgelsesdesignet Spørgeskema til den kollektive undersøgelse Evaluering af MEDaftalen Individuel og kollektiv evaluering af MEDaftalen i Region Midtjylland 3

18 4 Center for Kvalitetsudvikling Juni 2010

19 2 Datagrundlag Undersøgelsernes svarprocent Den individuelle undersøgelse I alt har 1330 medlemmer besvaret det individuelle spørgeskema. Dette giver en overordnet svarprocent på 42 procent. Den nedenstående tabel, viser hvordan besvarelserne fordeler sig på henholdsvis udvalgsniveau, udvalgstype, medlemstype og driftsområde. Heraf fremgår det blandt andet, at svarprocenten blandt medarbejderrepræsentanter er en smule højere end blandt lederrepræsentanter. Tabel 2. Svarprocenten i den individuelle undersøgelse Udvalgsniveau Medlemmer Besvarelser Svarprocent Regions-MEDudvalget % Hoved-MEDudvalg/Hovedsikkerhedsudvalg % Center-MEDudvalg % Lokal-MEDudvalg/Lokale sikkerhedsudvalg % Udvalgstype Enstrengede udvalg % Tostrengede udvalg % Sikkerhedsudvalg % Medlemstype Medarbejderrepræsentant % Lederrepræsentant % Driftsområde Administrationen % Hospitalsenheden Vest % Psykiatri- og Social % Regionshospitalet Horsens og Brædstrup % Regionshospitalet Randers, Grenaa % Regionshospitalet Silkeborg % Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup % Århus Universitetshospital, Skejby % Århus Universitetshospital, Århus Sygehus % Evaluering af MEDaftalen Individuel og kollektiv evaluering af MEDaftalen i Region Midtjylland 5

20 Den kollektive undersøgelse I alt 125 udvalg har besvaret og indsendt det kollektive spørgeskema, hvilket giver en overordnet svarprocent på 55 procent. Den nedenstående tabel viser, hvordan de kollektive besvarelser fordeler sig på udvalgsniveau og driftsområde. Tabel 3. Svarprocenten i den kollektive undersøgelse Udvalgsniveau Udvalg Besvarelser Svarprocent Regions-MEDudvalget % Hoved-MEDudvalg % Center-MEDudvalg % Lokal-MEDudvalg % Driftsområde Administrationen % Hospitalsenheden Vest % Psykiatri- og Social % Regionshospitalet Horsens og Brædstrup % Regionshospitalet Randers, Grenaa % Regionshospitalet Silkeborg % Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup % Århus Universitetshospital, Skejby % Århus Universitetshospital, Århus Sygehus % 6 Center for Kvalitetsudvikling Juni 2010