Scribe Carl Sukkot Vesterbrogade København V Phone (45) GSM Carl (45)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Scribe Carl Sukkot Vesterbrogade 87 1620 København V Phone (45) 3325 0058 GSM Carl (45) 2172 5121 cs@scribe.dk"

Transkript

1 8OYLInUHNO GHU HQEHO\VQLQJDIKXPDQLVPHQ VRPGHQXGWU\NNHVL +XPDQLVW0DQLIHVWR,, DI &DUO6XNNRW 'DQPDUN 1

2 Ulv i fåreklæder af Carl Sukkot Diverse oplysninger Scribe Carl Sukkot Vesterbrogade København V Phone (45) GSM Carl (45) YDGHU+XPDQLVPH" I en ordbog, kan vi læse følgende definition: +XPDQLVPH - En lære, holdning eller livsførelse, som er centreret om menneskelige interesser og værdier; specielt: en filosofi, som fastslår menneskets værdighed og værdi og dets evne til at realisere sig selv gennem fornuften og som regel forkaster det overnaturlige. +XPDQLVPHQVY VHQ Siden midten af 1800-tallet har hovedparten af humanisterne frabedt sig at humanisme betegnes som en religion. Tidligere var det ikke noget problem; men når man talte om humanismen som en religion, blev det lidt for tydeligt, at den stod i et konkurrence- og modsætningsforhold til andre religioner og kristendommen. Ved at betegne den som en filosofi fik den et mere tilforladeligt skær. Filosofi betragtes nemlig som en form for YLGHQVNDEHOLJ tankevirksomhed, der søger at fastslå logikken i vor tankeverden. Med betegnelsen filosofi som dæknavn virker den mere QHXWUDOog mere RYHUEHYLVHQGH 1HXWUDO, fordi humanismen dermed ikke spiller med åbne kort og bekender sig som det, den er - nemlig en antikristelig religion, der dybest set står i diametral modsætning til kristendommen. Dette gør det vanskeligt for godtroende kristne at se faren. 2YHUEHYLVHQGH fordi humanismen derved får et skær af "objektivitet" og "videnskabelighed". Det giver den en force ved tilsyneladende at beskæftige sig med konkrete og håndgribelige fænomener i stedet for med usynlige og "uvirkelige" ting som de "religiøse" gør. 'HQOXPVNHOLJKHG Da humanismen ideologisk set har "lånt" de fleste af sine positive tanker og idealer fra jødedommen og kristendommen, virker den for ved en overfladisk betragtning ganske kærlig og i værste fald harmløs. Dens idealer kan alle flinke og oprigtige mennesker sige ja og amen til. Umiddelbart ville man forvente, at to så ensartet udseende livsholdninger 2

3 som humanisme og kristendom kunne leve i fredelig sameksistens med hinanden - ja måske endda hjælpe og supplere hinanden. Men som vi skal se, er intet kompromis muligt. Enten vil den ene eller den anden sejre. Det er umuligt at blive stående med et ben i hver af disse lejre. 9LGHQVNDEHOLJKHG" Humanismen stræber normalt at gøre klart, at den bygger på videnskabelig objektivitet i modsætning til de stakkels religiøse menneskers tro. Men, som vi skal se i det følgende, er det videnskabelige grundlag for humanismen langt fra så solidt som humanisterne selv tror. Vi vil afsløre, at hele den humanistiske læres påståede videnskabelighed hviler på sandgrund - ja endog kviksand - og at det imponerende hus, som er bygget på dette grundlag aldrig vil kunne bestå, når stormen og floden kommer. Vi behøver dog ikke at afvente dette store fald. Vi kan ved anvendelse af almindelig sund fornuft, logik og ægte videnskabelig metode konstatere, at den "videnskabelige grundvold, som humanismen bygger på, er særdeles usikker. Den viser sig i langt højere grad at være en illusion end den tro, som den så nedladende spotter. 'HWKXPDQLVWLVNHPDQLIHVW,, fra 1973 er humanisternes foreløbig sidste forsøg på en samlet "tros-bekendelse". Det vil de naturligvis ikke selv kalde det, eftersom WUR ikke har nogen værdi i deres øjne. Men det er nu alligevel interessant at konstatere, hvor mange gange ordet "tro" optræder i manifestets tekst. Det er oversat til dansk af undertegnede, da jeg ikke var i stand til at finde frem til nogen anden oversættelse. Jeg har bestræbt mig på at oversætte det i humanismens "ånd", således at oversættelsen ikke er bevidst tendentiøs, hvilket man ellers kunne frygte, når oversætteren ikke er tilhænger af den. Teksten kan læses i sin helhed i Appendiks A; men gennem bogens kapitler gennemgås de fleste dele af manifestet i lyset af den Guddommelig åbenbaring, som genfødte kristne har adgang til fra Bibelen gennem Helligåndens undervisning og fortolkning. 0DQLIHVWHW er opdelt følgende dele og punkter (De fremhævede typer og tal er de originale overskrifter). Den korte indholdsfortegnelse, som her er gengivet NXUVLYHUHW har undertegnede føjet til for oversigtens skyld: )RURUG Med første udfald mod Gud og Religion,QGOHGQLQJ Fremtiden som kun kan reddes af humanismen 5HOLJLRQ 1. Forkastelse af åbenbaring, Gud, ritual, trosbekendelse 2. Forkastelse af frelse og evigt liv... (WLN 3. Situationsetik 4. Fornuft og Intelligens er bedre end tro og følelser 3

4 ,QGLYLGHW 5. Det enkelt individs frie valg over al moral og religion 6. Alle former for seksualitet er tilladt 'HPRNUDWLVN6DPIXQG 7. Menneske-rettighederne er et krav 8. Deltager-demokrati på alle niveauer 9. Adskillelse af kirke og stat og ideologier og stat 10. Økonomisk velfærd er målet 11. Lige rettigheder for alle 9HUGHQVVDPIXQGHW 12. Afskaffelse af nationale grænser 13. Afskaffelse af krig og vold 14. Samarbejde om økologien 15. Samarbejde om økonomi og udvikling 16. Teknologien som vigtig nøgle 17. Øget kommunikation og samfærdsel 4

5 0HQQHVNHKHGHQVRPKHOKHG Som så ofte gælder her ordsproget: frænde er frænde værst. Den humanistiske religion ser splinten i sin broders øje, men er ikke opmærksom på bjælken i sit eget øje. Den opererer med noget, som den opfatter som objektive videnskabelige sandheder, uden at gøre sig klart at objektivitet i høj grad afhænger af udgangspunktet. Vi vil ud fra humanismens eget seneste manifest a betragte, hvad denne egentlig står for samt stille den op i modsætning til den sunde lære på nogle grundlæggende områder. Ganske vist omtaler humanisterne ordet tro ganske nedladende en halv snes gange, men sytten gange udtales ordet som udtryk for, hvad humanisterne og videnskaben tror. I alt otte gange forekommer udtrykket "Vi tror.." ordret i humanisternes mund. Så selv om de frabeder sig at kalde det en trosbekendelse, kan det vanskeligt betragtes som andet end humanismens seneste Credo. I dette forløb, vil vi nøje gennemgå og ransage de humanistiske påstande kritisk; men dog samtidig søge at forstå baggrunden for de tanker, som huserer i humanisternes hoveder. Vi kommer således til at veksle mellem en vis forståelse og undskyldende forklaringer på de humanistiske vildfarelser og nogle undertiden lidt sarkastiske bemærkninger i relation til humanisternes selvglade og naivistiske opfattelse af sig selv som "videnskabelige" i modsætning til de mennesker, som de opfatter som håbløst gammeldags og "stakkels religiøse". Så må læserne tilgive mig, at jeg har svært ved at tage en sådan overdreven selvhøjtidelighed særligt alvorligt. Bogen er skrevet med et optimistisk håb om, at den må blive læst af mennesker, som har en praktisk erfaring af sand kristendom. Hvis den for andre læsere derved virker en anelse for indforstået eller dunkel, er disse meget velkomne til at kontakte undertegnede eller andre kristne for at få lys over disse spørgsmål. Den ret kontante konfrontation mellem den radikale kristendoms lære og humanismens lære kan endog give udenforstående en fornemmelse af, hvor radikalt omvendt det kristne verdensbillede er i forhold til det humanistiske. Kærlig hilsen Carl Sukkot a latin: PDQLIHVWXV håndgribelig, åbenbar, proklamation, programerklæring hånd-fæstning - tilkendegivelse 5

6 .DSLWHO 7URHOOHUYLGHQVNDE +XPDQLVPHQV9LGHQVNDEHOLJH*UXQGODJ Humanismen gør et stort nummer ud af sin urokkelige og blinde tro på videnskabernes uundgåelige fremskridt. Man lover flot, at humanismen foruden at forsyne mennesket med et sikkert eksistensgrundlag også vil kunne gøre os lykkelige i al fremtid. Dette er verdens ældste vildfarelse. Adam og Eva hoppede lige fra starten på den samme limpind: At træet til kundskab om godt og ondt ville gøre dem til guder og dermed lykkelige og almægtige i en håndevending. Videnskaber og kundskaber alene kan imidlertid ikke gøre noget menneske lykkeligt::.xqgvnderseo VHUPHQN UOLJKHGRSE\JJHU a Da både YLGHQVNDE og HYROXWLRQ er meget højt værdsat af humanisterne, er det nødvendigt til at definere og undersøge, hvad disse to begreber egentlig indebærer. Vi vil måske noget overraskende for mange opdage, at de har en forbløffende spinkel berøringsflade. +YDGHUYLGHQVNDE" En ægte videnskabelig iagttagelse består i opdagelse og beskrivelse af lovmæssigheder og egenskaber ved naturen, som lader sig eksperimentelt eftervise. Der er naturligvis forskellige definitioner på, hvad man forstår ved videnskab, men en af de tydeligste er den, som gælder for de eksakte videnskaber og naturvidenskaberne - fysik, kemi og matematik, hvor man eksempelvis kan opstille følgende love: )\VLN.HPL 9DQGVRPRSYDUPHVNRJHUYHGHQEHVWHPWWHPSHUDWXUDIK QJLJWDIWU\NNHW L RPJLYHOVHUQH DWPRVI UHVWU\NVYDUHUWLO & 6\UH%DVH!6DOW9DQG 0DWHPDWLN )RUHQUHWYLQNOHWWUHNDQWJ OGHUGHWLGHQHXNOLGLVNHJHRPHWULDWK\SRWHQX VHQVNYDGUDWHUOLJPHGVXPPHQDINDWHWHUQHVNYDGUDWHUDðEð Fð Samtlige disse love starter deres "karriere" som teorier eller teoremer. Først når talrige eksperimenter og målinger udført af mange forskellige forskere har bevist rigtigheden af dem, kan de godkendes som videnskab. Ofte opkaldes disse love efter den videnskabsmand, som har fremsat dem og ført bevis for dem for eksempel Pythagoras læresætning nævnt ovenfor eller Avogadros Lov etc. Hvis andre forskere på andre steder ikke får nøjagtigt de samme resultater gentagne gange, vil man normalt kassere en sådan teori og kalde den en uvidenskabelig påstand. Det er altså LNNH tilstrækkeligt, at en begivenhed er sket en eller flere gange i troværdige vidners påsyn. I så fald ville forskellige mirakler jo kunne klassificeres som videnskabelige iagttagelser. Det kræves ydermere, at det skal være muligt under kontrollerede forhold at a 1 Kor.8 1 6

7 gennemføre en række eksperimenter, som alle påviser, at den påståede videnskabelige iagttagelse stadig er gyldig..rog)xvlrqhwprghuqhhnvhpshosnhqwhrulvrpgxpshgh Et nutidigt eksempel på dette er "opdagelsen" af NROG IXVLRQ som blev vidt og bredt sensationelt annonceret i begyndelsen af 1990'erne. 7RVODJVDWRPNUDIW Forskerne har i adskillige år været klar over, at der er to slags kræfter i atomet - den ene stærkere end den anden. Den første type er den, som kommer til udfoldelse i Atombomben, nemlig fissions-energi a, mens den anden er den, der udnyttes i brint-bomben, hvor en primær atombombe ved hjælp af spaltnings-energi skaber så megen varme, at brintatomerne kan fusionere b, hvorved en endnu større energi udvikles. Desværre er disse kræfter jo ret utæmmede og destruktive. Den atomkraft, som man hidtil kun har kunnet benytte sig af til fredelige formål i atomkraftværker er den energi som opstår når atomspaltning c optræder som en kontrolleret kædereaktion. Der frigøres en hel del energi, men samtidigt udvikles der en mængde farligt radioaktivt affald. De energimængder, som frigøres ved fusion er både meget renere og større. Det har hidtil kun d kunnet lade sig gøre i meget lille målestok i store atom-acceleratorer, hvor man tilfører uhyrlige energimængder, men det har ikke været rentabelt at udnytte denne energi. 5HYROXWLRQHUHQGHIRUV JVUHVXOWDWHU Nogle oprigtige forskere på et amerikansk universitet lavede en forsøgsopstilling, hvor de søgte at gennemføre "kold fusion" i et vandigt miljø. Deres måleinstrumenter viste nogle graders temperaturstigning, hvoraf de sluttede, at der måtte være sket en sådan kold fusion. De fremsatte derfor en teori om, at det nu var muligt at udnytte energien fra fusion under de forhold, som de havde opstillet. Deres teori hvilede på og blev "bevist" af, at de kunne måle en temperaturstigning i væsken. Derved blev de med ét slag verdensberømte. Desværre måtte man konstatere, at når andre forskere verden over eftergjorde deres eksperiment, fik de ikke den forventede temperaturstigning. Da eksperimentet ikke kunne gentages af andre, var resultaterne dermed ikke længere at regne som videnskab. At de oprindelige forskere var i god tro og at der faktisk skete en varmeforøgelse i suppen under deres forsøg, gjorde ikke sagen til videnskab. Det viste sig senere da andre forskere foretog en mere nøje gennemgang af forsøgsopstillingen, at varmestigningen hidrørte fra nogle forhold, som "opfinderne" havde overset. Dermed var de stakkels videnskabsmænd ikke længere verdensberømte, men til grin for hele verden. a b c d spaltnings-energi smelte sammen fission bortset fra brint-bomben, som vanskeligt kan anvendes til konstruktive formål 7

8 9LGHQVNDE (NVSHULPHQWHOOHEHYLVHU Vi ser altså, at betingelsen for, at en betragtning kan kaldes videnskabelig, er, at den lader sig eftervise af andre på andre tider og steder. Det er ikke tilstrækkeligt, at det er lykkedes et antal gange på en bestemt tider og steder. Lovmæssigheden skal kunne eftervises når som helst og hvor som helst af hvem som helst - ellers holder den ikke prøve som en videnskabelig iagttagelse. Alle former for videnskab, som holder sig indenfor disse krav til efterviselighed, virker bekræftende på teorien om en intelligent skaber-gud. 7HUPRG\QDPLNNHQVKRYHGORY Lad os tage et enkelt veletableret eksempel på en videnskabelig grundlov: Termodynamikkens 2. hovedlov, som siger at et fysisk system, som ikke tilføres information eller energi udefra, stræber mod størst mulig entropi a. For at tage et enkelt eksempel, så lad os udføre et lille eksperiment, som enhver kan lave i sit køkken: (QNHOWHNVSHULPHQWWLOXGI UHOVHSnN NNHQERUGHW Vi hælder kogende vand i et ildfast glas elle krus. Dernæst slipper vi et stykke sukker, en isterning og en blækdråbe ned i det. I et kort øjeblik har vi fire adskilte faser i glasset: Vand, Isterning og blækdråbe i toppen og Sukkerstykke i bunden. Men inden længe, vil sukkeret gå i opløsning, isterningen smelte og blækdråben fordele sig i hele glasset. Vi får altså ret hurtig et homogent b system bestående af lyseblåt lunkent sukkervand. Der er nu kun en fase, idet der automatisk sker en total sammenblanding af de fire faser, der var til stede fra starten. Dette er et enkelt eksperiment, som beviser eller i hvert fald underbygger entropi-loven, idet det sidste system har den størst mulige entropi. +YRUQnUIDOGHUHQWURSLHQDIVLJVHOY" Nu kan vi jo stille spørgsmålet: Hvor længe skal man vente, inden man kan iagttage fremkomsten af to eller flere forskellige faser igen? Man behøver næppe at være universitets-uddannet for at få en klar opfattelse af, at uden særlige indgreb udefra vil dette aldrig ske. Entropi-loven forhindrer, at vi efter nogle dage eller år igen ser en isterning, et stykke sukker og en blækdråbe i noget kogende vand. Det kan lade sig gøre ved hjælp af en masse apparater og målbevidst arbejde gennem længere tid, men det vil blive en dyr affære. 6DQGKHGHQHURIWHJDQVNHHQNHO Vi ser her, at naturlovene som regel er så enkle og indlysende, at de fleste mennesker intuitivt vil have indset dem og benyttet sig af dem. De færreste mennesker behøver at kende denne nøjagtige naturlov fra en lærebog for at kunne regne ud, hvad den vil resultere i. Sand videnskab må være upartisk og må ikke forudsætte noget - man må altså ikke have særlige ønsker eller formål. a mest mulig kaos eller sammenblanding b ensartet 8

9 +YRUQnUHUGHWWLOODGWDWIRUXGV WWHQRJHW" Det giver god mening at tale om konkret viden eller videnskab, idet vi dog må gøre os klart, at al viden har visse forudsætninger. De forhold, som menes forudsat, kalder man med et latinsk udtryk for a priori a Det er specielt på dette område, at vi må være forsigtige med, hvad vi tager for at være på forhånd givet. Da de fleste a priori forudsætninger er så helt indlysende, undlader man ofte at nævne dem. Det ville også blive trættende, hvis man skulle høre de samme enkle og indlysende forudsætninger, hver gang vi ville fremsætte et udsagn. Visse a priori forudsætninger er dog ikke så logiske, som vi kunne ønske os, og de kan meget vel komme til at stride imod den videnskabelige retfærdighed. 8YHQWHWXGIDOGDIHQNHOWIRUV J En rimelig a priori antagelse, som må anvendes ved de fleste eksperimenter kunne være: "under forudsætning af, at hverken Gud eller andre overnaturlige kræfter griber ind i sagen", så vil vand + sten blive til 'vand med en forsvindende mængde kaliumaluminiumsilikat + sten'. Nødvendigheden af denne forudsætning ser vi ved brylluppet i Kanaan, hvor flere hundrede liter vand imod al videnskabelig forventning blev forvandlet til den fineste årgangsvin ved at blive hældt op i nogle stenkar. Forskellen var den, at det skete på Jesu befaling, og derfor blev resultatet helt uvidenskabeligt og endda imod almindelig bordskik. /RYHQRPOHJHPHUQHGV QNHGHLHQY VNH Et andet eksempel er et, som inkluderer nogle ganske almindelige fysiske grundlove, nemlig tyngdekraften og væskers overfladespænding samt loven om, at et legeme nedsænket i en væske mister lige så meget i vægt som vægten af den fortrængte væskemængde. Disse love medfører, at et legeme med større massefylde end vand, hvis de anbringes på en vandoverflade vil gennembryde overfladespændingen og gå til bunds i vandet. Men, hvis vi ikke har taget højde for det overnaturlige, kan vi ikke være sikre på resultatet. Jesus kommer jo let og elegant vandrende overfladen af Galilæa sø. 5LPHOLJHDSULRULIRUXGV WQLQJHU Når vi har med almindelige videnskabelige og kontrollerbare forsøg er der altså ikke urimelig at have en a priori sætning, der siger: Under forudsætning af at det kun er de kendte naturlove, der medvirker ved forsøget, kan vi forudsige, at V\UHEDVH!VDOWYDQG Hvis vi anvender samme a priori betingelser overfor påstande, som ikke lader sig eftervise eksperimentelt, kommer vi derimod ud på et alvorligt sidespor, som ender blindt. +XPDQLVPHQV%HW QGWH/RJLN Humanismen gør sig gerne til af at være strengt videnskabeligt baseret - i påstået modsætning til alle, hvis verdensopfattelse indebærer eksistensen af en Gud. a d.v.s. IUDGHWWLGOLJHUH' = på forhånd givet, uafhængigt af erfaringen, rent logisk begrundet i modsætning til D SRVWHULRUL ="fra det senere", ud fra erfaringen. 9

10 Derfor er dens stående a priori antagelse: "Der er ingen Gud!" Alt, hvad der sker i verden skal nødvendigvis have en forklaring, som ikke kræver guds eksistens. Men denne holdning er i sig selv totalt uvidenskabelig. Hvis man ønsker at være videnskabeligt retfærdig må man jo ikke forudsætte noget eller på forhånd udelukke noget som helst. Det er altså nøjagtigt lige så uvidenskabeligt på forhånd at antage at Gud LNNH findes, som at antage eksistensen af en sådan. Allerede ved at starte med en så totalt uvidenskabeligt a priori antagelse, har humanismen savet den "videnskabelige" gren over, som den selv sidder på. En sådan forudindtagethed giver hele den efterfølgende logik en vældig slagside. På overfladen synes man at kunne bekræfte, at der ingen Gud er; men dette er kun en naturlig følge af, at denne antagelse ligger skjult til grund for hele systemet. (WHNVHPSHOIUDPDWHPDWLNNHQ Selv en så neutral videnskab som matematikken ligger under for de samme principper. I matematikken kan man i højere grad selv vælge, hvilke grund-antagelser, man ønsker at antage. Da man gerne skulle kunne anvende matematikken til noget praktisk, er det dog praktisk nødvendigt at vælge et udgangspunkt, som har forbindelse med den virkelige verden. Hvis vi opbygger en meget enkel heltalslogik med kun addition som regneart og fra starten vedtager, at 1+1=2, kan vi bygge et stort matematisk system, som bliver vanskeligt at gennemskue. Hvis vi nu på et tidspunkt et sted længere ude i det logiske system gør prøve konstaterer vi, at 1+1 pudsigt nok giver 2. Det beviser da blot at den logik, som er anvendt til at udvikle den matematiske tankegang, er holdbar rent logisk. Det beviser ikke noget som helst om, hvorvidt 1+1 rent faktisk objektivt er 2 - det var jo blot det, vi selv havde vedtaget fra starten. 'HQ³XV\QOLJH DSULRULDQWDJHOVH På samme måde med den humanistiske logik. Man antager først som grundsætning, at der ikke er nogen Gud. Men en så "indlysende" grundsætning behøver man jo nok slet ikke at bemærke. Dernæst udtænker og beregner man på dette skjulte grundlag sammen med andre antagelser et stort filosofisk og logisk korrekt system. Hvis man "gør prøve" på et senere tidspunkt, vil man naturligvis få resultatet: "Der er ingen Gud" som en helt logisk konsekvens af det valgte udgangspunkt. Javist! Men dette beviser udelukkende, at logikkens regler er overholdt undervejs. Det gør hverken fra eller til i spørgsmålet om, hvorvidt Gud faktisk eksisterer eller ej! Men den ukyndige kan blive meget imponeret over, at man faktisk dermed "har bevist", at Gud ikke findes. I det følgende skal vi se, hvorledes denne fremgangsmåde fører til et misvisende og pseudovidenskabeligt resultat. 10

11 /LYDIXRUJDQLVNPDWHULDOHXPXOLJW I gamle dage havde man en idé om, at hvis der var en bunke af skrald og affald med mere, så "opstod" der rotter og andre skadedyr. Ligesådan opstod mug og gær tilsyneladende af sig selv på gammel mad og lignende. Det var ikke en fremmed tanke, at "liv" kunne opstå spontant. Louis Pasteur påviste imidlertid, at liv umuligt kan opstå spontant på basis af livløse stoffer. Han anbragte næringsstoffer i hermetisk lukkede kolber og opvarmede dem, så de blev "pasteuriserede" - altså så alle mikrober og kim af liv blev ødelagt. I den slags kolber "opstod" der ingen mug eller bakterier. Hermed havde han bevist, at levende organismer kun kan udvikle sig fra levende organismer. Vi skal se, at man utroligt nok ved lidt behændigheds-kunster kan få nutidige mennesker til at hoppe på den middelalderlige limpind, at liv kan opstå spontant af døde materialer. Det er denne middelalderlige og antikke opfattelse, som er en af humanismens allervigtigste hovedhjørnestene. Humanismens Hovedhjørnesten - Evolutionens "faste" grundvold. Humanismen roser sig gerne af at være totalt frigjort fra enhver form for "tro". Den baserer hele sin indsigt på "viden" og videnskab. Den udviser en blind tro på, at et eller andet uhåndgribeligt princip fører os fremad og opad. Nogle virkeligt vanskelige problemer at komme uden om er spørgsmålene om livets og universets oprindelse. For en person, som personligt kender den almægtige Gud, er dette ikke noget stort problem. Men, hvis man skal følge humanismens krampagtige a priori antagelse om, at der for enhver pris ikke må være en skaber eller Gud, som er hævet over den synlige verden, så kommer man uvægerligt på glatis. 8QLYHUVHW Ved iagttagelse af de fænomener, som udspiller sig på jorden og de elektromagnetiske bølgekilder, vi kan iagttage på himmelhvælvingen (hvoraf en del er synlige for det blotte øje i form af stjerner), kan man danne sig visse ideer eller teorier om, hvad der kan have forårsaget dem eller forårsager dem. /RYHQRPnUVDJRJYLUNQLQJ Hvorfor skal de nødvendigvis have en årsag spørger man måske? Jo, en af de elementære naturlove siger: 7LOHQKYHUDNWLRQK UHUHQOLJHVnVWRURJPRGVDWUHWWHWUHDNWLRQ Det er loven om årsag og virkning. Når man udelukker Guds indgriben, må man også udelukke enhver senere indgriben i tingenes tilstand og udfoldelse ifølge naturlovene. Det er et almindeligt humanistisk princip, at alting har en årsag. Det er også et universelt guddommeligt princip, men humanisten føjer hertil, at denne årsag med vold og magt skal findes i den synlige og fysiske verden. 11

12 8QLIRUPLWHWVGRJPHW Da humanisten forkaster mirakler og anden indgriben fra den usynlige verden, søger han snævert at forklare alt, hvad der er sket, sker og vil ske ud fra de naturlove, han har indsigt i nu. Sagt på an anden måde forlanges det, at alt, hvad findes af fortidslevninger skal kunne forklares ud fra processer, som finder sted i nutiden. Denne stædige klyngen sig til uniformitets-dogmet giver undertiden nogle ret komiske resultater. 'HWHNVSDQGHUHQGHXQLYHUV Når vi måler på de forskellige lys- og strålings-fænomener, som himmelhvælvingen myldrer med, kan vi gøre os tanker om, hvad der har betinget disse lys-fænomener. Når man absolut skal forklare det ukendte ud fra det velkendte, så kommer man tit på en vanskelige opgave. 6ROHQVRPIRUELOOHGH Den nærmeste strålingskilde for vort vedkommende er solen. Den er tilsyneladende en enorm kugle af ild, som udsender en stråling, der formodes at opstå som følge af radioaktive fusions-processer i solens indre. Den er med andre ord en enorm fusionsreaktor. Den udsender stråler af mange forskellige frekvenser og lys af samtlige farver. Alle farverne tilsammen danner det hvide klare sollys, som vi kender. Hvis vi betragter den som en kugle roterer den om sin egen akse på godt 28 dage - dog således at de midterste partier har en anden hastighed, end partierne ved polerne, så det må altså være en noget løst opbygget kugle. 'HDQGUHVROH I mangel af bedre viden gætter astronomerne nu på, at de andre strålingskilder, som kan observeres på himmelhvælvingen er af samme art som solen. Hvis de er det, må de være gevaldigt langt væk. Desuden varierer de i grundfrekvens og styrke. I det samlede billede, ser det ud som om, der er millioner af sole, hvoraf en væsentlig del er på vej bort fra os og fra hinanden. Denne tanke opstår, hvis man forklarer nogle frekvens-forskelle ved hjælp af Doppler effekten, som opstår, når en bølgekilde bevæger sig i forhold til iagttageren. Ved kombination af de kendte naturlove, kommer man frem til et verdensbillede, som virker temmelig kaotisk og meningsløst. I virkeligheden ligger himmelhvælvingen umiddelbart alt for langt borte til, at man kan måle på den. Det vil sige, at al viden om de målelige lysfænomener er og bliver de rene gisninger. Hvis himmelhvælvingen var af glas og de forskellige lysfænomener på den blev frembragt af en hær af små engle og nisser med hver sin lygte, ville resultatet blive det samme set fra jorden, idet mennesket i sit hovmod påberåber sig kundskab om alt. 8QLYHUVHWVW QNWHVWDUW Men hvis vi godkender tanken om, at universet virkeligt er så stort - noget nær uendeligt; samt at alle disse sole er hastigt på vej bort fra hinanden, så kan man jo slutte sig til, at de engang må være kommet fra det samme sted. Går vi baglæns i historien, komme vi til et tidspunkt, hvor hele universet var samlet i et punkt på størrelse med et lille punktum. Dette 12

13 punkt eksploderede efter sigende så, hvorved vort nuværende ekspanderende univers opstod. Hvor punktummet kom fra og, hvad der fik det til at eksplodere melder historien ikke noget om. Det vrimler med mere eller mindre intelligent gisninger om, hvordan og hvornår dette ekspanderende univers "startede", men det har mere med religion og filosofi at gøre end med eksakt videnskab. 6ROV\VWHPHWVRSGXNNHQ Man forestiller sig så, vort solsystem er blevet til af en sammenklumpet sky af radioaktivt stjernestøv ved hjælp af en hel masse tilfældige rotationer m.m. Det er igen tale om gisninger og disse processer ville kræve millioner og atter millioner af år. Ingen af disse random-mekanistiske teorier forklarer dog nogle helt enkle forhold i vort solsystem. Som for eksempel: 1. Hvorfor er solens og månens vinkeldiameter a "tilfældigvis" næsten identisk - så månen temmelig nøjagtigt dækker solen ved en solformørkelse? 2. Hvorfor vender månen altid omhyggeligt ansigtet ned mod jorden? 3. Hvorfor er månens faser og solens omdrejningstid så ens (28-29 døgn)? 4. Hvis månen er så gammel, hvorfor er der så kun et ganske tyndt støvlag på den? 5. Hvorfor er planeterne så forskellige? 0DQJOHUYHGJ QJVHPRGHOOHU Disse og mange andre spørgsmål savner en forklaring ud fra de gængse humanistiske modeller. Når vi ved, at Gud har skabt universet, er det ikke så sært, at der er orden og sammenhæng i tingene. Det kan være svært for os at udgrunde den dybere mening i forholdene, men uden tvivl er de således med velberåd hu. En dag vil vi kunne få svarene på alle disse gåder - men det kræver nok at vi kommer i en situation, hvor vi kan spørge Skaberen selv. 0RGHOOHUHUNXQPRGHOOHU Vi må også gøre os klart, at de modeller, vi opstiller for at fatte om virkeligheden, til stadighed forbliver just, hvad de er: nemlig modeller. Mange mennesker tager fejl og tror at en god model er identisk med virkeligheden. De store videnskabsmænd ved, at det, de beskriver ganske vist er virkeligheden; men uanset, hvor udførlig og korrekt en model, de opstiller, vil den aldrig blive identisk med virkeligheden. Det udtalte for eksempel Johannes Kepler om sin model af solsystemet. Han sagde: Jeg gør mig ingen forestilling om, at virkeligheden er som den model, jeg har opstillet. Men modellen har værdi, fordi den på en enkel måde sætter os i stand til at forudsige planeternes indviklede baner på himmelen langt ud i fremtiden. Modellen viste sin værdi ved, at astronomerne i de næste århundreder fandt planeterne nøjagtigt, hvor man kunne beregne sig til det ved hjælp af modellen. Hvis virkeligheden ikke kunne eftervise, hvad den videnskabelige model påstod, måtte man kassere modellen. Newton tilføjede senere Kepler's model en lille forbedring i form af elliptiske baner m.m., som gjorde modellen a tilsyneladende størrelse 13

14 endnu mere nøjagtig og forklarede de små unøjagtigheder, som man målte ud fra Kepler's model. Med evolutionstankerne skal vi se, at det er helt modsat. Hvis de faktiske forhold ikke svarer til evolutionsteoriens forudsigelser, så kasserer man virkeligheden i stedet for at kassere modellen. Men dette var kun "evolutionen" af det "døde" univers. De ting, som sker der, kunne forklares ved forholdsvis enkle fysiske love, hvis og hvis og hvis og hvis og hvis og hvis... 6SULQJHWIUDG GWLOOLY Det næste spring er langt større end afstanden mellem universets yderste grænser. Springet fra dødt stof til liv. Vi ved, at livet udfolder sig på basis af de samme grundstoffer, som findes i livløse former i verden. Men den informationsmængde, der ligger i den allersimpleste levende organisme i forhold til det mest indviklede døde molekyle, er så svimlende, at vi næppe kan forestille os det.,qwlplghuhgh D NULVWQH På trods af disse fakta er det lykkedes de gudløse at dupere verden med blatante påstande om, at videnskaben har bevist, at en udvikling fra dødt kaos til levende orden har fundet sted. Dette har desværre fået mange kristne til at tie og alt for mange er af mangel på konkret viden hoppet på galejen. Der er en lang række kompromiser, som mildner modsætningen mellem humanistisk evolution og bibelsk skabelse. Men alle disse kompromiser er ganske unødvendige og en skændsel for kristenheden. Der er intet videnskabeligt belæg for, at evolution nogen sinde har fundet sted! Vi behøver derfor slet ikke disse ydmyge kompromiser. Den bibelske skabelses-beretning er fuldt ud lige så (lidt) videnskabelig som de gudløse oprindelses-dogmer. 8Q GYHQGLJHRJVNDGHOLJHNRPSURPLVHU Vi skal blot nævne nogle enkelte af disse, som kan inddeles i 2 hovedkategorier: +XOLVNULIWHQWHRULHQ For at lefle for "videnskaben"s løgnagtige påstande om, at evolutionen er bevist, forsøger man ved at føje noget til skriften (eller påstå, at noget mangler) at bevise, at Gud har fusket med andre skabelser før. Tanken er den, at det skulle kunne forklare de fossiler, som påstås at danne basis for evolutionisternes bevis. Den hviler på en søgt udlægning af 1.Mos. 1.2 i stedet for -RUGHQYDUGHQJDQJWRPKHGRJ GHGHUYDU P UNHRYHUXUG\EHWRJ*XGVnQGVY YHGHRYHUYDQGHQH påstår man, der burde stå EOHY øde og tom. I dette hul kan man så efter behag anbringe lige så mange verdener med tilhørende ragnarok, som man har lyst til. Mit problem med denne teori er: Hvis der kan være sket så meget mellem vers 1 og 2, hvad kan der så ikke være udeladt mellem vers 2 og 3, 3 og 4 og så videre. Det a at føle sig intimideret vil sige, at modparten har fremkaldt en (begrundet eller ubegrundet) følelses af underlegenhed. 14

15 giver os en ret upålidelig Bibel. Teorien kaldes "Gap"-teorien på engelsk. Jeg kalder den Hul-i-hovedet-teorien. 7HLVWLVNHYROXWLRQ En anden forklaring strikker nogle vers sammen om at en dag er for Herren som tusinde år. Dermed giver man Herren tusind år for hver skabelsesdag. Han er sikkert rørt over tanken, men Han har ikke brug for det. Det er nemlig nøjagtigt lige så umuligt at skabe verden på 7000 år, som det er på 7 dage; så for Ham gør det ingen forskel. De to teorier optræder i forskellige variationer og kombinationer, som gør vrængbilledet mere nuanceret. Der er bare slet ikke brug for en eneste af disse søgte forklaringer; de tjener kun til forvirring. *XGV(YQHU Begge hovedgrupper har den alvorlige fejl, at de tegner et billede af en Gud, der enten har svært ved at udtrykke sig utvetydigt skriftligt, eller også er noget af en fusker, der har siddet med et hav af mislykkede eksperimenter før det nuværende (Man gør i så fald logisk set klogt i at forvente, at også det nuværende eksperiment kan gå i vasken når som helst). Selve grundtanken i evolutionens påståede "mekanismer" er så ubarmhjertig mod de svage, at det er helt i modstrid med Guds øvrige principper. Man har svært ved at se, hvad en almægtig og kærlig Gud skal bruge den slags til. Vi må huske at den skønne verden vi lever i, ikke er identisk med den som Gud skabte. Vi ser på en falden verden, som er hærget og ødelagt af syndens eftervirkninger. Når dette hærgede billede er så fantastisk smukt, hvor vidunderligt må så ikke det ufordærvede være? Nej, den sande og levende Gud, Israels Gud, er almægtig, alvis, evig og barmhjertig. Jeg glæder mig personligt over, at Gud ved sin Hellige Ånd har åbenbaret for mig, at Skriften er fuldt ud pålidelig - og, hvis ikke du har den åbenbaring, skulle du bede om at få den. Den er nemlig ganske central for livet med Gud. Men hvis du altså er en genfødt kristen, så lad dig aldrig mere intimidere af fupmagerne til at bøje knæ for Ba'al. Det er der intet videnskabeligt belæg for at gøre! Der er en eneste enkel grund til, at det videnskabelige makværk, som markedsføres under betegnelsen "evolutions-teorien" har vundet en sådan udbredelse. Nemlig, at det er den eneste, der tilsyneladende kan "undvære" en skabende Gud. Dette er også hovedårsagen til, at humanisterne tilbeder den og klynger sig til den. Nedenfor to citater fra manifestet, som viser, at humanisterne betragter den uvidenskabelige evolutions-teori som et videnskabeligt faktum og et uimodsigeligt dogme. 9HGYLVHOLJDQYHQGHOVHDIWHNQRORJLHQNDQYLVW\UHYRUHRPJLYHOVHUEHVHMUHIDWWLJGRPPHQ PDUNDQWUHGXFHUHV\JGRPPHQHIRUO QJHYRUOHYHWLGPDUNDQW QGUHYRUDGI UG QGUH 15

16 IRUO EHWDIGHQPHQQHVNHOLJHHYROXWLRQRJGHQNXOWXUHOOHXGYLNOLQJXGO VHY OGLJHQ\ NU IWHU RJ XGVW\UH PHQQHVNHKHGHQ PHG HQ KLGWLO XVHW PXOLJKHG IRU DW RSQn HW RYHUVWU PPHQGHRJPHQLQJVIXOGWOLY D 9LGHQVNDEHQEHNU IWHUWY UWLPRGDWPHQQHVNHDUWHQHURSVWnHWXGDIQDWXUOLJH HYROXWLRQ UHNU IWHU E Specielt den sidste påstand må siges at være en udtalelse, som helt og holdent udspringer af tro. Vi kan så håbe, at humanisterne har været i god tro. Men det gør jo ikke påstanden mere sand. 'DUZLQVHSRNHJ UHQGHDIKDQGOLQJ Specielt den sidste påstand er voldsomt overdrevet. Da Charles Darwin i 1859 genlancerede den urgamle påstand om evolutionen, var det ud fra et særdeles mangelfuldt materiale. Hans ideer var i øvrigt hverken specielt nye eller epokegørende. Den græske filosof Thales fra Milet c havde allerede i sin tid fremlagt ideen om en fremadskridende udvikling fra enkle til mere indviklede former på en ganske klar måde. Evolutionstankerne blev videreført af Platon og hans elev Aristoteles. De gik i arv lige til Charles' bedstefar Erasmus Darwin d. Han var en kendt læge i England. Charles Darwin stjal med arme og ben fra både sin bedstefars og adskillige andre videnskabsmænds værker og tanker. Han gav ikke andre end sig selv nogen særlig ære for disse tanker, men lod som om, han var kommet frem til disse tanker helt ved egen hjælp. Han fik anledning til at deltage på ekspeditionsskibet "Beagle"s videnskabelige ekspedition, og selv om han helt ubetvivleligt havde læst teorierne i sin bedstefars og andre videnskabsmænds bøger, lod han som om tanken var kommet til ham direkte. 7KHVXUYLYDORIWKHILWWHVW Darwin lancerede specielt tanken om udvikling gennem naturlig udvælgelse - også kendt som "The survival of the fittest" - de bedst egnede overlever. Han indrømmede selv, at hans "bevis"-materiale var meget mangelfuldt, idet man "endnu" ikke havde fundet de mange mellemformer mellem de forskellige dyrearter, som nødvendigvis måtte findes, hvis arternes gradvise udvikling over tusinder og atter tusinder af nu uddøde mellemformer virkelig havde fundet sted. Men det ville senere udgravninger uden tvivl bringe for dagen. %HYLVHUQHVRPXGHEOHY 1X HIWHU PHUH HQG nu DI GH PHVW YLGWU NNHQGH RJ RPK\JJHOLJH JHRORJLVNH XGIRUVNQLQJHUDIKYHUHQHVWHYHUGHQVGHORJKDYEXQGHUELOOHGHWQRJHWPHUHGHWDOMHUHWRJ a HM Indl a b HM 2a c f.kr. d

17 NRPSOHWHQGGHWYDUL0DQKDURSGDJHGDQQHOVHUVRPLQGHKROGHUKXQGUHGYLVDI PLOOLDUGHUDIIRUVWHQLQJHURJYRUH PXVHHU HU QX I\OGW PHG RYHU PLOOLRQHU IRVVLOHU DI IRUVNHOOLJHDUWHU0HGHQVnHQRUPP QJGHDIKnUGHYLGHQVNDEHOLJHIDFWVEXUGH GHWLNNHY UHYDQVNHOLJWDWSnYLVHRP'DUZLQYDUSnUHWWHVSRU +YLONHWELOOHGHKDUVnGLVVHPDQJHIRVVLOHUJLYHWRV"$IVO UHUGHHQVWDGLJIUHPDGVNULGHQGH XGYLNOLQJ VRP IRUELQGHU DOOH QXOHYHQGH RUJDQLVPHU PHG HQ I OOHV IRUIDGHU" )RU KYHU HQHVWHJHRORJLVNGDQQHOVHGHUHUEOHYHWXGIRUVNHWRJIRUKYHUWHQHVWHIRVVLOGHUHUEOHYHW NODVVLILFHUHW HU GHW EOHYHW PHUH RJ PHUH LQGO\VHQGH DW GLVVH GH HQHVWH GLUHNWH YLGHQVNDEHOLJHYLGQHVE\UGRPOLYHWVKLVWRULHVWDGLJLNNHJLYHUGHWPLQGVWHYLGQHVE\UGRP GHW VRP 'DUZLQ Vn EU QGHQGH O QJWHV HIWHU.O IWHUQH PHOOHP RUJDQLVPHUQHV KRYHGJUXSSHUHUYRNVHWVW UUHRJPHUHXLPRGVLJHOLJH0DQNDQLNNHO QJHUHLJQRUHUHGHP HOOHUERUWIRUNODUHGHPPHGKHQYLVQLQJHUWLODWYLLNNHKDUWLOVWU NNHOLJWPDQJHIRVVLOHU D Når humanisterne derfor erklærer, at videnskaben har bevist evolutions-dogmet, er de meget langt fra en objektiv videnskabelig sandhed. De kunne med lige så stor ret erklære, at videnskaben har bevist, at månen er en grønskimmelost. 7LOEOLYHOVHVK\SRWHVHUQHVRYHUGUHY Vi må dog gøre os klart, at i alle disse gisninger er der ikke et gran af videnskabeligt bevis. Af gode grunde er der ingen iagttagelser, som kan berette, om det virkeligt gik sådan til. Og selv om der var, ville det ikke blive videnskabeligt korrekt af den grund. Betingelsen er jo ikke blot at nogle få har set ting ske en gang, men at man kan gentage forsøg, som påviser, at det stadig forholder sig sådan. Men ingen har set det ske, og ingen kan gentage eksperimenter, som beviser, at det lader sig gøre på den måde. Men selv om vi skulle godtage den noget hullede forklaring på det døde fysiske univers' opståen af intet eller noget, står vi tilbage med en endnu større hurdle, nemlig: Hvordan kan liv opstå af døde stoffer? /LYHWVRSULQGHOVH Louis Pasteur beviste for sin samtid, at liv ikke opstår spontant i et livløst miljø - uanset hvor mange lækkerier, der er til stede. Hans forseglede krukker udviklede ikke mug eller andet levende så længe de var tilsmeltede. Jamen, hvordan skal vi dog så forklare livets mysterium? - når vi vel at mærke har forbud mod at operere med en skaber-gud! Som allerede tidligere påvist er selve dette forbud i strid med det sunde videnskabelige princip om ikke at være forudindtaget. Derved mister alle efterfølgende argumenter deres videnskabelige karakter; men lad os alligevel gå med på legen og se, om det så kan lade sig gøre. Vi glemmer den uvidenskabelige a priori antagelse, at Gud ikke findes og ikke må bruges som forklaring på noget. a citat fra s. 9 i "Darwin s Enigma" se litteraturliste Appendix B. 17

18 De allersimpleste levende organismer er milliarder af gange mere komplicerede end de mest indviklede "døde" stoffer. Livets "byggesten" er kombinationer af de ganske samme almindelige grundstoffer, som udgør vort mineralske, livløse univers. Men i de biologiske sammenhænge er der en ufattelig kompliceret opbygning i så sindrige kombinationer, at det er rent ufatteligt. Nu ville humanisterne gerne have os til at tro, at evolutionsdogmet er et videnskabeligt faktum. Tanken er indført så bastant på alle niveauer af vort uddannelses-system, at de allerfleste, selv genfødte kristne, er hjernevaskede til at tro, at vi har med et videnskabeligt faktum at gøre. Intet kunne være mere forkert. (YROXWLRQVWDQNHQHUHQJDPPHOO JQRJP\WH Tanken om evolution er ikke noget moderne videnskabeligt fænomen, som specielt hører den humanistiske religion til. Den går som en rød tråd igennem de fleste andre religioner enten i skikkelse af reinkarnation (som er evolutions-lære på sjæle-plan) eller i for af tilblivelseslæren, som ingen religioner rigtigt kan komme uden om. Den klassiske græske teologi om den fysiske verdens tilblivelse er så at sige identisk med den Darwinistiske evolutions-tankegang. Her taler man om at der oprindelige var en Gud, som hed Chaos ( = ur-suppe-guden) og en anden gud, der hed ronos ( tidsguden). Verdens tilblivelse tilskrives så, at tidsguden Chronos rørte rundt i ursuppen. Det er den samme ammestue-historie, som humanismen ønsker, at vi skal tro på. &KDRVRJ.URQRV I begyndelsen var Chaos og frem af dette stod med tiden visse molekyl-kombinationer, der var så indviklede, at de kunne reproducere sig selv. Denne religion tillader man sig så at kalde videnskab! Som vi tidligere har set, er det ikke tilstrækkeligt, at et mindre antal mennesker har eller mener at have iagttaget et bestemt fænomen. Selv flere troværdige vidner til en eller flere begivenheder kan ikke ændre den fra at være en hændelse og til at være en videnskabelig iagttagelse. Med mindre andre kan reproducere hændelsen med nogen sikkerhed, kan den ikke betegnes som andet end en interessant hændelse.,nnhhwhqhvwhehylgqhwwloi OGH Det helt ironiske ved evolutions-teorien er, at intet nulevende eller afdødt menneske nogen sinde har set ét eneste konkret eksempel på, at liv opstod af livløst materiale! På alle andre områder kræver man ellers uniformitets-teorien overholdt - nemlig at det fortidige skal kunne forklares på basis af det nuværende. Men den lille detalje, at spontan opståelse af liv aldrig er iagttaget noget sted, giver pludselig evolutionisterne en rundhåndet dispensation fra deres ellers ufravigelige krav om overholdelse af uniformitets-princippet. For at "sandsynliggøre" det umulige påstår man sig nu at have en nærmest overnaturlig "viden" om havets og atmosfærens tilstand i jordens tidligste tid. Selv om enkelte personer skulle have iagttaget et eksempel på at liv opstod af uorganiske stoffer, ville det stadig ikke være videnskab. Vi må igen forlange, at enhver, som har lyst skal kunne gentage eksperimentet. 18

19 -RUGHQVSnVWnHGHKHIWLJHIRUWLG Man mener at "vide", at jorden i en tidligere fase var dækket af et hav, der bestod af en suppe, som var en blanding af svovl og vand m.m. Desuden påstår man, at det lynede voldsomt dag og nat i adskillige årtusinder. Det skulle være under disse forhold, at de første primitive aminosyrer skulle være dukket op. Hele ønsket om det angivne miljø udspringer af det eksperiment, som man har udført, og som betragtes som "bevis" for, at "organiske" forbindelser kan opstå af uorganiske. 8UVXSSHHNVSHULPHQWHW Hvis man anbringer en bestemt svovlsyresuppe i en kolbe med indsmeltede elektroder, kan man efter længere tids bombardement af denne suppe isolere nogle kemiske forbindelser, som har en vis lighed med stumperne af de DNA-molekyler, som er karakteristiske for levende væseners genetiske struktur. "Hurra!" råber vore håbefulde humanistiske evolutionister: "Der kan i se beviset!" Desværre glemmer de et par ganske væsentlige ting omkring dette eksperiment: Betingelsen for, at man kan opsamle disse forbindelser er, at man sørger for bevidst at lirke dem ud af suppen. De selv samme lyn, som lynede de ønskede forbindelser sammen, vil nemlig i næste omgang lyne dem fra hinanden igen - med mindre en venlig sjæl sørger for at fiske dem ud af lynsuppen. Men efter evolutionsteoriens egne præmisser, var der ikke én venlig sjæl på jorden i dette uhyggelige inferno, som mere end noget andet ligner selveste Helvede. Hvis jorden nogen sinde har haft et så forfærdelig miljø (hvilket der ikke er andet, der tyder på, end ønsket om at kunne lyne nogle aminosyrer sammen) og skulle nogen sinde nogle enkelte af disse molekyle-stumper have fået lykke til at gemme sig i en krog udenfor lynenes rækkevidde, så er springet op til den allerenkleste levende celle stadig alt, alt for stort. Det svarer til, at der ganske vist er kortere til månen, hvis vi står på en telefonbog, end hvis vi står direkte på jorden; men det er ikke væsentligt lettere at springe til månen med samlede ben fra telefonbogen end fra jorden. Der er flere andre fantasifulde forklaringer, som påstås at "bevise", at evolutionen er et videnskabeligt faktum. Men bortset fra de mange direkte forfalskninger, er der i de håbefulde søforklaringer altid nogle væsentlige logiske fejl, som man har overset - måske ikke af ond vilje - men dog. De videnskabsmænd, der blev grundigt til grin med deres kolde fusion, var ikke ude på at bedrage. De var i god tro - men det gjorde ikke deres eksperiment til videnskab. Uden tvivl er de fleste evolutionister også i god tro, men der er store huller i deres logik. 7DQNHHNVSHULPHQWHU Der er fremført en del forskellige filosofiske forsøg på at sandsynliggøre spontan opståelse af liv. Alle kræver enorme tidsrum (som vi slet ikke kan have nogen viden om). Der er heller ingen af teorierne, som ikke har alvorlige logiske fejl. Vi vil her nævne et par enkelte af de bedst kendte - samt påvise deres logiske fejl. 19

20 +X[OH\V6NULYHVWXH En nidkær forkæmper for evolutions-dogmet, Julian Huxley, har lanceret følgende overbevisende påstand, som har holdt mange mennesker for nar i mange år: Hvis vi lader en abe tampe "tilfældigt" på et skrive-maskine-tastatur gennem nogen tid, vil det meste af papiret blive fyldt med en uorganiseret mængde af bogstaver - men en sjælden gang imellem vil der dog statistisk set opstå et enkelt kendt ord. Vi giver et frisk eksempel: e æirjj øæøpiog ææaojug øaerjkg rasjkg øwhuljiga øftowe gjrø HMH - lg j øaøeru4røarj ø S awujgt øujgø oj øowruj øpotg iu aøuj ræ oiu O J o J gøporj wrøpo giu wrøpori... De kursiverede ord udgør ganske vist ingen sætninger, men hvis vi nu satte millioner af aber til at skrive på millioner af skrivemaskiner i en millioner af år, så måtte der nødvendigvis optræde hele sætninger for ikke at sige hele bøger. Bortset fra, at Shakespears samlede værker stadig er ufatteligt meget mindre komplicerede end den enkleste levende celle, så kunne det teoretisk jo lade sig gøre, hvis blot man gav tid nok. Men Huxley har overset en ganske væsentlig detalje i dette berømte eksempel. Denne model har som samtlige andre "beviser", en ganske alvorlig logisk fejl, idet den overser at $OOHELRNHPLVNHSURFHVVHUHUUHYHUVLEOH. Det viser sig i en reaktionsformel ved, at der går pile i begge retninger: eks. Sodavand: CO 2 + H 2 O <--> HCO OH - Maskinskrivning derimod er en irreversibel proces. Når typen rammer farvebåndet afsættes et "irreversibelt" mærke på papiret. Hvis man skal gennemføre eksperimentet på samme præmisser som virkeligheden, må man anvende en skrivemaskine uden farvebånd og papir. Når et bogstav lander på valsen bliver det kun stående der så længe typearmen stadig rører valsen. Så snart den går retur, følger bogstavet med. Prøv så at regne ud, hvor længe det varer inden vi får skrevet blot et enkelt meningsfyldt ord! )RVWHUHWVXGYLNOLQJVVWDGLHU På et tidligt tidspunkt af Darwinismens korte levetid, faldt det nogen ind, at man i fosteret kunne se en "gentagelse" af evolutions-processen. Fosteret starter jo livet som en encellet organisme og udfolder sig derefter til mere og mere komplicerede flercellede former. Med lidt "god" vilje, går det tilsyneladende gennem amøbe-, fiske- og padde-stadiet undervejs i sin vækst. Ja, man kan endda på et vist tidspunkt se aftegningen af gæller hos et menneskebarn. Disse "gæller" har intet med gæller at gøre, men er anlæg til helt andre organer. Det er et af de "beviser", som man har spist den uvidende hob af med. Forudsætningen for, at man skal hoppe på den, må som minimum være, at man ikke har den ringeste konkrete viden om embryologi a. Tanken om at evolutionen "gentager sig" i fosterets udvikling er helt a fosterets vækst-stadier 20

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Forord...7. Udvikling uden Gud...11

Forord...7. Udvikling uden Gud...11 Indhold Forord...7 Udvikling uden Gud...11 Fire problemer for evolutionsteorien...17 1 Ingen makroevolution...18 2 Ingen fossile mellemformer...22 3 Ingen sammenhæng mellem tilfældige mutationer og evolution...28

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 12. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Lihme Nu går solen sin vej, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 775 Der står et slot

Lihme Nu går solen sin vej, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 775 Der står et slot Tekster: 5 Mos 24,17-22; Rom 14,7-13; Matt 5,43-48 Salmer: Rødding 10.30 747 Lysets engel, 289 Nu bede vi den Helligånd, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 438 Hellig,

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og Jørgen Christensen 408-51-750-309 249-482 749 674,1+2+7-11 2.s.e.Påske. 6/4-08. 10.00. Johs. 10,22-30. Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de

Læs mere