Pædagogstuderendes Landssammenslutnings Årsmøde

Transkript

1 Pædagogstuderendes Landssammenslutnings Årsmøde 4. til 6. april 2014 Pædagoguddannelsen i Odense Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april

2 Indhold Indhold PLS årsmøde Praktisk information omkring årsmødet. Årsmødets rammer, Workshops og tidsplan 5 Beskrivelse af workshops. Forretningsorden og dagsorden for årsmødet. Forretningsordenen beskriver spillereglerne for årsmødet. Kritisk revision og kontingent 8 Årsmødet skal vælge to kritiske revisorer, der skal gennemgå PLS regnskab. Hovedbestyrelsens beretning 9 I beretningen kan du læse hvad der er sket i PLS i løbet af det seneste år. HB fremlægger beretningen og det er efterfølgende muligt at komme med kommentarer til den. PLS vedtægter 14 Vedtægterne er PLS love. Det er dem der beskriver PLS formål, hvem der kan være medlem og meget mere. Vedtægtsændringsforslag 18 Vedtægtsændringsforslag skal vedtages med et 2/3 flertal Principprogram 20 Principprogrammet er PLS overordnede principper og idegrundlag. Det behandles kun hvert andet år, og er til behandling i år Ændringsforslag til Principprogram 25 Temapapir 26 Temaparpiret skal vedtages på årsmødet og sætter et tema for en del af det kommende års arbejde. Arbejdsplan 28 Arbejdsplanen beskriver hvad PLS skal arbejde med i det kommende år. Forslag til udtalelser 30 Det er muligt at stille forslag til udtalelser - fx om aktuelle emner,som PLS årsmøde kan have en mening om. Kandidater til forretningsudvalget 31 Forretningsudvalget består af 7 medlemmer; 3 er frikøbete faglige sekretærer og de resterende 4 er frivillige medlemmer. Alle medlemmer af PLS kan stille op til forretningsudvalget Forkortelsesliste - Hvad er det de snakker om 40 Lister over de mest brugte forkortelser Regnskab for PLS regnskab for 2013 Ændringsforslag Det er muligt at stille ændringsforslag til: - Vedtægtsændringsforslag - Principprogram - Temapapir - Arbejdsplan Du kan se deadline for indlevering af forslag i tidsplanen. Økonomi Bagerst i mappen finder du PLS regnskab for Regnskabet bliver fremlagt på årsmødet fredag eftermiddag. Udtalelser Det er muligt at stille forslag til udtalelser - fx om aktuelle emner,som PLS årsmøde kan have en mening om. Udtalelser behandles søndag. Giv os feedback Bagerst i mappen finder du et evalueringsskema - som vi meget gerne vil have at du udfylder og aflevere ved årsmødets afslutning. 3 Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april 2013

3 PLS årsmøde 2014 årsmøde 2014 Kære årsmødedeltager Tusind tak fordi du vil komme på PLS årsmøde. Det bliver et rigtig spændende årsmøde, hvor vi har muligheden for at skabe et nyt PLS. I år vil der være fuld knald på de studiepolitiske forhandlinger i årsmødesalen og skruet op for diskussionen om værdier og principper. Hvis du har nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte Michala Toftager Bovien på michala@pls.dk eller , Martin Alexandersen på martin@ pls.dk eller eller Kim Them Simonsen på kim@pls.dk eller Praktisk information Du sidder nu med årsmødemappen, som indeholder praktiske informationer, politiske papirer, regnskab og lign., som danner baggrund for de diskussioner, vi skal tage på årsmødet. Vi håber, at du vil læse mappen godt igennem og sammen med dine medstuderende deltage på et af vores lokale forberedelsesmøder, hvor vi bl.a. taler om mappens indhold. Hvor skal vi være? Årsmødet afholdes på Pædagoguddannelsen i Odense, Rømersvej 3, 5200 Odense V. Overnatning foregår på seminariet, og du skal derfor huske sovepose og liggeunderlag/luftmadras. Transport PLS dækker dine transportomkostninger til og fra årsmødet, dog kun udgiften til den billigste transportform. Har du behov for en anden transportform, bedes du kontakte os inden. Ca. en uge før årsmødet sender vi rejseboner ud til alle årsmødedeltagere, som kan omveksles til billetter. Hvis du undtagelsesvis bliver nødt til selv at betale dine transportudgifter, SKAL du gemme kvitteringer for at få dem refunderet. Mad Der er fuld forplejning under årsmødet. PLS udbetaler ikke diæter eller andre forplejningsudgifter i forbindelse med rejsen til årsmødet. Under årsmødet vil der være mulighed for at købe øl, vand og vin m.m. Overnatning Overnatning sker på uddannelsesstedet, husk at medbringe sovepose og liggeunderlag. Fest Lørdag aften er der Junglefest! Et fly fyldt med charterturister er nødlandet i junglen, og nu glæder vi os til at se dig udklædt i dit allerbedste jungleoutfit om det så er giraf, turist eller guerillakriger. Vel mødt udklædt til lørdagens brag af en årsmødefest! Udklædning er ikke et krav, men det gør festen lidt sjovere. Der vil være junglemad, fest og farver. Men festen er selvfølgelig ikke kun for dem, der er vilde med helstegt dyr fra junglen vi tager hensyn til specielle madønsker og sørger for, at der er noget til enhver smag. Høvdingebold-turnering Her har du muligheden for at vise, at din lokalafdeling er den bedste i hvert fald til høvdingebold. Lørdag eftermiddag lægger vi talerlisten og alle ændringsforslagene på hylden og dyster mod hinanden i høvdingebold. Er der ikke nok i din afdeling til at stille med et helt hold, får I lov til at spille sammen med en anden afdeling. Husk at tage velegnet tøj med til volley-turneringen. #plsåm14 I løbet af årsmødet kan du bruge hashtagget #plsåm14 hvis du poster billeder på instagram, skriver på twitter eller facebook. Har du spørgsmål eller brug for hjælp Kan du i løbet af hele årsmødet henvende dig på årsmødesekretariatet. Vi håber du får et rigtig godt årsmøde :) For at komme til Pædagoguddannelsen i Odense, kan du enten gå de 3 km, der er fra Odense Banegård, eller du kan tage bus 31 mod Provstehøjen/Elmelundsvej/ Bolbro - den går hvert 20. minut, og turen tager ca. 25 minutter. Indskrivning Årsmødet begynder fredag. Der vil være indskrivning, udlevering af de sidste årsmødepapirer og lignende mellem kl. 14 og Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april

4 Årsmødets workshops Årsmødets workshops elementer af kreativ politisk kommunikation samt lokal powermapping-/aktøranalyse. Kvalitet i praktikkerne, fredag Praksis er det ene ben i pædagogikken, og vores praktikperioder har en central rolle i vores uddannelse. Derved er det alfa omega, at vi som pædagogstuderende har gode praktikperioder, og at kvalitetsudbyttet er højt. PLS årsmøde byder i år på fire workshops. Skræmmer talerstolen også dig? Fredag fra til PLS årsmøde bliver levende og mangfoldigt når vi er mange, der vil byde ind og udfordre hinandens holdninger. Derfor vil vi gerne klæde alle på til at turde inspirere fra en talerstol. Fredag eftermiddag vil der være et retorikkursus ved faglig sekretær Martin Alexandersen, der har mange års erfaring med politisk sprogbrug og retorisk strategi. Hvordan holder du en helstøbt tale? Hvordan kan du i praksis sikre en vellykket tale? Hvordan kan du strategisk kommunikere til en konkret målgruppe? Hvordan håndterer du nervøsitet? Du får altså et retorikkursus, der giver dig de bedste forudsætninger for at være tryg, sikker og klar på talerstolen. I fællesskab afprøver vi vores færdigheder, så vi sammen kan blive endnu bedre til at holde kvalificerede, politiske taler. Vi vil tale om temaer som prøver i praktikken vs. læringsmål, vejledning og uddannelsespraktikkerne, hvor de studerende ikke er del af normeringen og modtager SU. Efter workshoppen er du parat og udrustet til årsmødets diskussioner omkring principprogrammet, og arbejdsplanen i henhold til årets praktiksted samt den kommende reform af pædagoguddannelsen. Skriveværksted, fredag fra Fredag aften får du mulighed for at opkvalificere dine skriftlige evner i den politiske arena gennem sparring med mennesker med stor erfaring inden for politisk sprogbrug. Måske har du en idé til en politisk udtalelse eller et ændringsforslag, men har brug for hjælp og vejledning til udformning, formuleringer og opbygning. I form af et værksted vil vi gennem sparring og erfaringsudveksling klæde hinanden på til at formulere politiske tekster med den rette parlamentarisk retorik. Du lærer at skrive virksomme tekster, der præcist og målrettet formidler det politiske budskab, du har på hjerte. Derudover er der rig mulighed for at trække på andres gode erfaringer. OBS: Tilmeld er nødvendig til workshoppen, send mail til martin@pls.dk. Froksot fra kl Organizer-strategien, fredag Oplæggets fokus vil være på, hvordan lokalaktive kan opbygge og danne stærke handlingsfællesskaber, som kan vinde mærkesager. Vi kommer bl.a. ind over: Vurdering af reelle sager Aktionsmodellen Meningsdannelse og kampagnepilen Kommunikation og lokale kampagner Hvordan planlægges en lokal kampagne, som kan opnå reelle resultater og dermed styrke opbakningen til PLS lokalt? Modulet indeholder 5 Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april 2013

5 Årsmødets rammer Årsmødets rammer Forslag til Forretningsorden og dagsorden Her finder du de dokumenter, der skaber rammerne for afholdelsen af PLS årsmøde Dagsordenen er de ting der skal behandles i løbet af weekenden Minimums dagsorden 1. Valg af dirigenter og referenter 2. Godkendelse af forretningsorden 3. Beretning fra Hovedbestyrelsen. 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 5. Indkomne forslag (herunder udtalelser) 6. Principprogram 8. Arbejdsplan 9. Temapapir 10. Forslag til PLS vedtægter til vedtagelse 11. Fastsættelse af kontingent til vedtagelse 12. Valg af tre frikøbte faglige sekretærer 13. Valg af fire ordinære medlemmer af Forretningsudvalget 14. Valg af to kritiske revisorer 15. Eventuelt Forretningsorden Sidste års forretnignsorden så således ud, Hovedbetyrelsen stiller et revideret forslag til selve årsmødet. Åbningsprocedure 1. En af de frikøbte åbner årsmødet og leder valget af dirigenter. 2. Dirigenterne konstaterer årsmødets lovlighed. 3.Dirigenterne konstatere årsmødedeltagernes mandat Forhandlingsprocedure 4. Dirigenterne leder mødet i henhold til forretningsordenen. Dirigenterne påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Årsmødets deltagere skal således rette sig efter dirigenternes anvisninger. 5. Medlemmer af PLS kan begære ordet. Indbudte gæster kan udenfor dagsordenens punkter overbringe korte hilsningstaler. 6. Dagsordenens punkter optages til behandling i den rækkefølge, dagsordenen angiver. Afvigelser herfra kan kun ske med årsmødets godkendelse. Dirigenterne fremlægger herefter en alternativ tidsplan. 7. Forslag, der ikke er på dagsordenen, kan ikke optages til forhandling medmindre årsmødet godkender det. 8. Indtegning af talere kan først begynde, når forhandlingerne om det pågældende punkt begynder. 9. Ingen kan få ordet uden dirigenternes samtykke. Man får ordet i den rækkefølge, det er begæret. Førstegangstalere har forrang til det aktuelle punkt. Dirigenter kan fravige talerækken for at give lejlighed til en kort opklarende bemærkning eller tvivlsspørgsmål, som ikke må vare over 1 minut. 10. Forslag til dirigenterne fra mødedeltagerne om indskrænkning af taletiden eller afslutning af debatten sættes straks og uden diskussion til afstemning. Kommer der nye synspunkter ind i debatten, kan denne åbnes igen. Forslagsstillerne har ret til en afsluttende bemærkning. 11. Dirigenterne skal fratage en taler ordet, hvis denne ikke holder sig til emnet. 12. Begærer en taler ordet til forretningsordenen, skal dirigenterne straks give vedkom-mende ordet. Vedkommende skal ved begæring af ordet oplyse, til hvilket punkt i forretningsordenen ordet begæres. 13. Forslag af enhver art skal afleveres til sekretariatet skriftligt, forsynet med navn samt uddannelsessted, eller udfyldes på Hvis ikke andet vedtages af årsmødet, er sidste frist for indlevering af ændringsforslag sammenfaldende med afslutningstidspunktet for forhandlingerne iflg. den vejledende tidsplan. 15. Under valgprocedure kan ordet ikke begæres. Undtaget herfra er procedurespørgsmål til forretningsorden. 16. Der nedsættes et stemmeudvalg bestående af maks. seks personer, som foretager stemmeoptællingen ved personvalg. Personer der er på valg kan ikke sidde i stemmeudvalget 17. Hovedbestyrelsen nedsætter et redaktionsudvalg på maks fem deltagere, udvalget forestår evt. sammenskrivning og redaktionelle/sproglige justeringer udvalgets forslag erstat-ter ikke de oprindelige forslag medmindre dette trækkes af forslagsstilleren. Redaktions-udvalget afholder møde med dirigenterne. 18. Ved valg til forretningsudvalg og faglig sekretær, stemmes der på mellem 0 og det fulde antal pladser. Med denne procedure står det årsmødedeltageren frit hvor mange af de opstillede kandidater vedkommende vil stemme på, dog må der ikke stemmes over det antal pladser der er valg til. Altså må der ikke stemmes på mere end 4 til forretningsudvalget og 3 til faglig sekretær 19. Tvivlsspørgsmål, der ikke afgøres af nærværende forretningsorden, afgøres af Årsmødet. 20. Der føres protokol over beslutninger truffet på årsmødet. Denne protokol underskrives af dirigenterne og referenterne. 21. Der er alkohol og rygeforbud i salen, hvor årsmødet afholdes. Dette gælder såvel under behandling af dagsordenspunkter, som i pauserne. Ved behandling af dagsordenspunkter er det ikke tilladt at tale i telefon i årsmødesalen. Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april

6 Forslag til vejledende tidsplan Fredag Forslag til vejledende tidsplan Frivilligt forberedelsesmøde for 1. gangs deltagere introduktion til talerstolen og taleteknik Indkvartering og indskrivning Velkomst og åbning af årsmødet vedtagelse af forretningsordning Beretningsfremlæggelse og debat Pause + forplejning sandwich Økonomi Præsentation af Principprogrammet Gruppepræsentation Gruppemøde: Principprogram Aftensmad Skriveværksted, Organiser oplæg og en workshop Årsmøde hygge Deadline for ændringsforslag til principprogram og temaparpir/ændringsforslag til ændringsforslag vedtægter pr. skrift. Lørdag Morgenmad Gruppemøde: Vedtægter Vedtægter Pause Præsentation af temapapir Præsentation af arbejdsplanen Frokost Gruppemøde: Tema & Principprogram evt. arbejdsplan Temapapir Pause Principprogram Kaffe, frugt & kage Deadline udtalelser Høvdingebold turnering Gør-dig-lækker-tid! Aftensmad & Årsmødefest Deadline opstillinger, forslag ogændringer til arbejdsplan og ændringsforslag til udtalelser. Søndag Morgenmad Gruppemøde: Arbejdsplan, Udtalelser & Valg Arbejdsplan Pause Behandling af udtalelser Valg til faglig sekretær Frokost Offentliggørelse af valg til faglig sekretær samt valg til forretningsudvalget og kritisk revision Offentliggørelse af valg til forretningsudvalgets samt kritisk revision og afslutning Tak for denne gang. 7 Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april 2013

7 Hovedbestyrelsens beretning Kontingent og kritisk revision Hovedbestyrelsens forslag til kontingentfastsættelse 2012 HB indstiller, at kontingentet ikke ændres i den kommende periode, og derfor fastholdes på 264 kr. pr. kvartal. Kritisk revesion. Hovedbestyrelsen indstiller Peter Bruun Christensen og Uffe Torup som kritiske revisorer. Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april

8 Hovedbestyrelsens beretning Hovedbestyrelsens beretning Beretning for året Kære årsmødedeltager. Du sidder nu og skal i gang med at læse hovedbestyrelsens beretning for året, der er gået i PLS. På årsmødet i 2013 besluttede PLS at ændre vores arbejdsplan. Vi valgte nogle særlige fokusområder, som PLS i løbet af det seneste år har arbejdet særligt intenst med. Derudover blev der vedtaget 4 udtalelser. Denne beretning vil derfor tage udgangspunkt i de fokuspunkter og udtalelser, sidste årsmøde valgte, samt give nogle nedslag i andre væsentlige begivenheder, der har haft stor betydning i året, der gik. Denne beretning er hovedbestyrelsens syn på, hvad der er sket igennem det seneste år. Men det kan sagtens være, du sidder med en helt anden opfattelse eller ønsker at tilføje noget, som har haft stor betydning for dig i PLS og det vil vi meget gerne høre, så del det gerne på årsmødet. Vi ser frem til debatten på årsmødet! I ønskes alle et fantastisk årsmøde, og god læselyst. Reformen af pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen, som den ser ud i dag, blev lavet tilbage i 2007 og evalueret i Formålet med reformen af pædagoguddannelsen er, at de kommende pædagoger i endnu højere grad opnår praksisviden og færdigheder, der imødekommer behovet på et stadig mere komplekst og differentieret arbejdsmarked, der omfatter beskæftigelse inden for småbørns-, skole- og fritids- samt social- og specialpædagogik. PLS har fulgt Rambølls evaluering og følgegruppens arbejde nøje, desuden har vi selv lavet undersøgelser omkring den nuværende uddannelse. I det kommende år skal PLS arbejde for, at organisationens politik omkring en bedre pædagoguddannelse bliver inkorporeret i den nye uddannelse. Den nye pædagoguddannelse bliver implementeret over hele landet i sommeren I starten af året herskede der fortsat megen tvivl om, hvordan denne nye uddannelse ville se ud. De første tiltag i forhold til reformarbejdet blev foretaget af vores tidligere uddannelsesminister, Morten Østergaard, og ministeriet udarbejdede hertil et visionspapir. Senere udfærdigedes en høring om ophævelse af loven om den nuværende pædagoguddannelse, og som sidste fase et udkast til bekendtgørelsen for den nye uddannelse. PLS har gjort samtlige af de parter, der var i berøring med den nye uddannelse, bekendt med, hvad PLS mener. Vi samarbejdede med forbundene BUPL og SL, skrev høringsvar og har dermed søgt indflydelse både parlamentarisk og udenomsparlamentarisk. Da der særligt var fokus på specialområdet, valgte PLS at spørge kommunalvalgskandidaterne, om de så et problem i det lille udvalg af specialpraktikker. Hele 89 % af de 840 deltagere var enige i, at der skal gøres noget ved problemet. Da den endelige reform kom, var det fastlagt, at specialiseringsdelen af uddannelsen nu skulle vælges inden for det første år. Dette var ikke PLS ønske, da vi ser langt større mening med, at den enkelte pædagogstuderende får et bredere kendskab til hele faget. Desuden har vi store bekymringer for denne øgede specialisering, nemlig at det geografisk vil kunne adskille det enkelte uddannelsessted for at kunne udbyde dette, men samtidig også at det er pålagt den studerende at skulle pendle mellem uddannelsessteder for at få sin uddannelse. Samtidig mener vi, at praktikkerne er med til at prøve os af som studerende, og at vi får mulighed for at snuse til de områder, man ikke ville søge ind på til at starte med. Måske er det netop praktikken i en vuggestue, der gør, at man ved, hvilken slags pædagog man vil ende ud med at være. Dog er vi stolte af, at ønsket om en opdelt praktikperiode nu er en del af reformen. Den ulønnede praktik deles op i to, hvoraf den sidste måned bliver bundet op på ens bacheloropgave til indsamling af empiri. Det kommende år ser PLS, at udfordringen bliver denne overflytningsperiode for de studerende, der skal gå fra den gamle til den nye uddannelse. Derfor skal arbejdet fokuseres lokalt for at sikre de studerendes ønsker. Vi skal fortsat arbejde på kvaliteten i undervisningen og have fingeren på pulsen for at kunne råde og vejlede de studerende bedst muligt. I skrivende stund har PLS udsendt vores høringssvar til bekendtgørelsen. Den kommende bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog vil indeholde den nærmere udmøntning af det vedtagne lovforslag. Vi håber, denne bekendtgørelse bliver strammet op, så den sikrer kvalitet af uddannelsen på et nationalt plan. Forretningsudvalget skal styrkes Forretningsudvalget (FU) blev genindført på årsmødet Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april 2013

9 Hovedbestyrelsens beretning Dets virke for organisationen er at varetage den daglige ledelse mellem hovedbestyrelsesmøderne. Forretningsudvalget forestår den daglige ledelse i overensstemmelse med årsmødets og hovedbestyrelsens beslutninger. FU har, som startskuddet til at blive en mere samarbejdende og ansvarsløftende enhed, været på den politiske sommerhøjskole, Krogerup, som samarbejder med Tænketanken Cevea, hvor hovedtemaet var fællesskab og frihed. Formålet var at opkvalificere den enkelte ud fra et valg mellem 4 kursuslinjer: Praktikeren, kommunikatoren, underviseren og tænkeren. Forretningsudvalget kom tilbage mere sammentømret og med større indsigt i samfundsmæssige tendenser samt et filosofisk og kritisk blik på dette, nu med yderligere kompetencer at trække på i det studiepolitiske og fagpolitiske arbejde. Desuden har samtlige medlemmer af forretningsudvalget gennemgået et opkvalificerende dagskursus i retorik med fokus på PLS introoplæg. Alle havde gennemøvet oplægget hjemmefra og gjort sig klar til at prøve oplægget af sammen med hele forretningsudvalget. Hvert foretningsudvalgsmedlem prøvede at holde noget af oplægget i 3 minutter, som blev filmet, hvorefter de sammen kommenterede på, hvad der virkede godt, og hvad man skulle undlade. Det var en givende dag, og flere foretningsudvalgsmedlemmer er i dag klar til at holde selvstændige introoplæg. Alle har fået mulighed for at øve praktikoplæg med sekretariatet eller de faglige sekretærer. Dog er det sådan med forretningsudvalget, at de 4 ordinære medlemmer er frivillige og dermed stadig bundet til studiet, hvorfor ikke alle har prøvet at holde praktikoplæg. I forbindelse med opkvalificeringen af praktik- og introoplæg har alle været ude og observere med en faglig sekretær, hvordan sådan et oplæg kan holdes. Forretningsudvalget har, i det omfang det har været muligt, deltaget i en af rådgiver- og bisidderuddannelserne. Afslutningsvist var det pålagt forretningsudvalget at blive opkvalificeret i at lede og tage referat af et møde. Dette er ikke fuldstændigt opnået, da det kan afskrække den enkelte at blive kastet ud i det. Derfor har forretningsudvalget haft oppe på en forretningsudvalgsweekend, hvordan det kan opnås. Hovedbestyrelsen skal skoles i vores principprogram Principprogramweekenden blev udbudt som en faglig kursusweekend, og udbyttet kan betragtes som en succes. Vi startet om fredagen kl. 17 med en tur på arbejdermuseet, hvor også aftensmaden fandt sted. Lørdag bød på tre oplæg: En dybere forståelse og indsigt i den dialektiske materialisme v. Jonas Svane En dybere forståelse og indsigt i klassesamfundets strukturer og konsekvenser v. Hans Erik Madsen En dybere forståelse og indsigt i kritikkens væsen, herunder kritisk teori v. Christian Aabro Søndag havde vi ét oplæg: En dybere forståelse og indsigt i nyliberalismen og styringsværktøjet New Public Management v. Jan Hoby På weekenden deltog 20 kursister, heriblandt både hovedbestyrelsesrepræsentanter, repræsentanter fra lokalafdelingerne og øvrige medlemmer. Mobiliseringen skete primært over Facebook, på den nationale kursusweekend og i lokalafdelingerne, men den store tilslutning skete først efter, den blev lagt ud på hjemmesiden. Det var et godt arrangement, og det var fedt med sammenslutningen af medlemmer fra forskellige af PLS areaner. Campussamarbejde og organisering PLS har fortsat samarbejdet med andre studieorganisationer i forhold til at lave fælles organiserende arrangementer. I dette år har vi fokuseret på, at de lokale afdelinger kan lave fælles arrangementer. Derfor er der på flere campusuddannelsessteder blevet oprettet tvær(studie)faglige facebook-grupper, hvor de aktive fra forskellige studieretninger kan tale sammen og aftale fælles arrangementer. Vi har forsøgt at indhente erfaringer fra andre uddannelsesorganisationer, der har erfaring i arbejdet med organisering på og om campusmiljøer, men i processen har vi fundet ud af, at der ikke er mange andre, der ligner PLS. Der findes campusmiljøer på andre typer uddannelser, men oftest er det den samme organisation/fagforening, der organiserer alle eleverne/de studerende på det pågældende campus. Den anden del af arbejdsplanen gik ud på at undersøge og drøfte den interne fordeling i PLS. Når campusuddannelserne rigtig tager fat, vil der være stor forskel på, hvor mange studerende, der går på de forskellige uddannelsessteder. Derfor har vi undersøgt, hvordan Lærerstuderendes Landskreds har organiseret sig, da de sidste år ændrede deres interne fordeling. I Lærerstuderendes Landskreds har man valgt en model, hvor der vælges en repræsentant Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april

10 Hovedbestyrelsens beretning fra hver professionshøjskole til deres hovedbestyrelse i stedet for, at der er en repræsentant fra hvert uddannelsessted. En af Lærestuderendes Landskreds erfaringer er, at det er umådelig vigtigt at bruge den tid, processen tager, og altså ikke skynde forandringer igennem. Det involverer også at udføre en analyse af organisationen, før store ændringer besluttes. PLS hovedbestyrelse har påbegyndt drøftelser omkring fordeling af pladser i PLS interne organer, blandt andet med udgangspunkt i Lærerstuderendes Landskreds erfaringer. Hovedbestyrelsen kom frem til, at det er vigtigt, at denne proces ikke bliver en hurtig her og nu -løsning, men en løsning, som PLS kan bruge i mange år. Derfor har vi taget Lærerstuderendes Landskreds erfaringer seriøst og har til dette års arbejdsplan foreslået, at der skal igangsættes en ekstern organisationsundersøgelse af PLS, før vi ændrer retning. EU og uddannelsen PLS er bevidste om, at EU har stor indflydelse på politikken i Danmark og derigennem også vores lands uddannelsespolitik. Men hovedbestyrelsen har endnu ikke klarhed over omfanget af denne indflydelse og magt. For at opfylde dette godkendte arbejdspunkt fra årsmødet sidste år, valgte PLS at afholde et ekstraordinært temahovedbestyrelsesmøde om EU i Odense. PLS inviterede vores forhenværende organisationskonsulent, Rina Ronja Kari, til at skitsere EU s opbygning samt de enkelte organers virke og indflydelse. Derudover havde vi inviteret en repræsentant fra BUPL, der til daglig arbejder med EU. Formålet var at blive klogere på, hvordan EU s strømninger påvirker og berører vores politik her i Danmark, og dermed hvordan EU påvirker vores samfund. Debatten om EU er meget omfattende, og hvordan det direkte påvirker vores erhverv er stadig uklart, men fordi vi nu har et kendskab til dets påvirkning af regeringens politikker, har vi fået en indsigt i strømningerne i de forskellige parlamentariske organer. Fortsat har vi et i gangværende samarbejde med forbundene BUPL og SL. PAU, trainees og meritstuderende PLS er ikke nået så langt som ønsket med dette projekt, men vi har fået konkretiseret vores mål. Processen har været følgende. Vi har indledt et langt tættere samarbejde end hidtil med FOA omkring PAU-studerende. D. 8/ afholdt vi et møde mellem FOA og PLS, hvor vi drøftede hinandens organiseringsmetoder og demokratiske opbygning. På baggrund af mødet har vi indledt muligheden for fælles rådgivningscaféer, der hvor vi har fælles uddannelsessteder. PLS har indhentet viden omkring de forskellige uddannelser. PLS har af to grunde ikke fundet mening med at gå videre med arbejdet om at organisere PAU-studerende. Første grund er, at FOA har kørt et 5-årigt projekt, hvor de effektivt arbejder på at opbygge FOA-ungdom og øger organiseringen. Samtidige lægger FOA nu kræfter og ressourcer i at få FOA-ungdom til at blomstre med større selvstændighed og egenbestemmelse. Den anden årsag er, at det politiske talerør for PAUstuderende er hos vores samarbejdspartnere EEO (Erhvervsskolernes ElevOrganisation). Trainees og meritstuderende, der er i gang med deres pædagoguddannelse, bør være medlem af PLS, så de kan få varetaget deres studiemæssige interesser, men 11 Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april 2013

11 Hovedbestyrelsens beretning bør samtidig være organiseret hos enten FOA, SL, LFS eller BUPL i forhold til deres ansættelsesforhold, som ligger uden for praktikperioderne. PLS er gået videre med en henvendelse om en mulig løsning, som vil gøre det nemmere for den enkelte studerende at være fuldt dækket af de faglige organisationer under sin uddannelse, og som samtidig ikke pålægger en unødvendig økonomisk byrde ved at betale for fuldt medlemskab hos 2 fagforeninger. Løsningen kunne indebære et splittet kontingent mellem de respektive fagforeninger og PLS. Gratis a-kassetilbud til pædagogstuderende over 30 år Dette er en af de ting, PLS i mange år har kæmpet for, og sejren er endnu ikke nået, men i år har PLS formået at inddrage flere samarbejdspartnere - blandt andet MVU, hvor der var enstemmighed for, at dette var problematisk. Derfor lægges det op til FTF, hvor der fortsat kæmpes for, at aldersdiskriminationen afværges, således at samtlige studerende kan få gratis a-kasse. Vi har undersøgt fordelingen af studerende over 30 på forskellige uddannelser i hele uddannelsessystemet. På pædagoguddannelsen er over 3.500, svarende til ca. 20 % af de studerende, over 30 år. Det er altså en stor andel, der kommer i klemme i systemet! Vi har også samarbejdet med SL og BUPL, og i en anerkendelse af problemet har de valgt at fjerne administrationsgebyret for studerende over 30 år. Derfor er a-kasse kontingentet nu på 333 kr. Vi er desværre endnu ikke i mål, men forhåbentlig kan den lidt billigere a-kasse være et plaster på såret. I skrivende stund er der ved at blive sat et møde op mellem alle de samarbejdspartnere, der er interesserede i problemet, hvor vi skal drøfte en fælles kampagne. Udtalelser vedtaget på årsmødet 2013 Kære Morten Denne udtalelse slog ned på SU-forringelserne, der ramte den enkelte studerende. I PLS kæmper vi til daglig for det enkelte medlem, så når deres økonomiske levevilkår står for skud, er vi der for at kunne italesætte problematikkerne og kæmpe deres sag. Dette vedrørte ikke kun de pædagogstuderende, men alle studerende landet over. Her på årsmødet slog vi derfor ned på de 3 største tiltag. De var i vores øjne dybt uretfærdige og baseret på usaglighed og manglende forståelse for en studerendes tilværelse. Desuden var de asociale, da de skabte brudlinjer for den enkeltes gennemførelse af sin uddannelse. Reformens tre største angreb på SU en var: Hjemmeboende får en markant SU-reduktion Ny reguleringsordning betyder, at udeboende mister 257 kr. pr. måned Går du ikke i gang med uddannelsen senest 2 år efter den adgangsgivende eksamen, har du ikke SU til hele uddannelsen. Det er problematisk, hvis du eksempelvis skal på barsel eller skal tage en eksamen om. I løbet af året har vi fortsat kampen mod forringelser på uddannelsesområdet. Støt lærerne Denne udtalelse stillede sig kritisk for det forhandlingsfællesskab, der skulle være mellem KL og lærerne under deres overenskomstforhandlinger. Lærerne blev affejet af i forvejen planlagte aftaler inden samarbejdet skulle foregå. Kampen for lærerne fortsatte, selv under årsmødet, og blot fordi deres strejkekasse blev voldsomt tappet, ville PLS ikke stå til og se, at økonomiske begrænsninger skulle standse dem. Derfor samlede vi ind under festen på sidste årsmødet 2013, og PLS ville gange det indsamlede beløb med 10. Derfor endte vi ud med at kunne donere kr. til FLS, som brugte pengene på kursusvirksomhed for de lærere, der blev ramt af lockouten. Heldagsskoler Allerede inden årsmødet gav PLS udtryk for at tage afstand til heldagsskolen. Ved de første spæde udspil af reformen af folkeskolen viste PLS vores solidaritet på tre planer. Solidaritet med børnene: Man stjæler ikke fra børn, heller ikke deres fritid! Børn er kroppe i bevægelse og med et evigt læringsbegær, som man ved at lave voksenstyrede aktiviteter hæmmer og begrænser børnene i. Solidaritet med lærerne: Man stjæler ikke fra lærerne, heller ikke deres forberedelsestid! PLS mente, det var problematisk, at man skar ned på lærernes grundlag for at tilrettelægge kvalitet i undervisningen. Samtidig råbte PLS regeringen op for at inddrage de berørte organisationer og faglige videnscentre, foruden de lokale medarbejdere i implementeringen af den nye folkeskolereform. Solidaritet med pædagogerne: Man stjæler ikke fra pædagoger, heller ikke deres faglighed! Reformen bygger på en snæversynet tilgang til barnets læring og forståelse af livets sammenhæng. Den trækker på en instrumentel tankegang, hvor alt skal Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april

12 Hovedbestyrelsens beretning dokumenteres. På disse præmisser ønsker PLS ikke pædagoger ind i folkeskolen. Vi deltog derfor også fremadrettet og aktivt i kampen imod heldagsskoler. PLS ledende organer prioriterede at beskrive, hvorfor vi mener, heldagsskolen vil have negative konsekvenser og direkte forringe både børns og unges hverdag. Med udtalelsen på årsmødet 2013, PLS er imod heldagsskolen, lå det definitivt fast med mandat fra organisationens øverste organ. På det konstituerende hovedbestyrelsesmøde efter årsmødet 2013 besluttede vi at gennemføre en kampagne under navnet Befri pædagogikken, fuck heldagsskolen, der tydeligt viste PLS modvilje over for heldagsskolen. Selve kampagnen søsattes d. 26. juni 2013, som på mødet blev bestemt til at være den lokale aktionsdag. PLS mener, at regeringen stjæler børnenes barndom ved at forlænge deres skoledag. PLS tager skarpt afstand til det børnesyn, som heldagskolerne tegner. Slagord som kreativitet, innovation og læring flytter fokus fra den frie leg og barnets frie valg ud fra deres egne præmisser. Det kaster dannelse i baggrunden til fordel for læring som et styringsredskab med måling og vejning af det enkelte barn i forhold til marked og efterspørgsel. Som en afsluttende bemærkning til denne udtalelse havde PLS en kritik af pædagogernes kommende virke i heldagskolerne. Det er en neoliberal strømning, som allerede har sat tydelige spor i vores dagsinstitutioner og i folkeskolen. Disse tendenser skader vores samfund, og derfor vil PLS fortsat ytre stor modstand mod heldagskolerne! Stop regeringens angreb I PLS støtter vi ikke ét parti, men derimod retfærdig og solidarisk politik. Som en del af fagbevægelsen mener vi, at det er vores pligt at sige fra, når en regering laver voldsomme angreb på vores liv. Det er derfor underordnet, hvad statsministeren hedder, men vi opfordrer den samlede danske fagbevægelse til at stå solidarisk sammen og yde modstand, uanset hvem der fører kniven! Denne udtalelse resulterede i en demonstration på Folketingets åbningsdag på Slotspladsen, d. 1. oktober, under 4 paroler: Job, Uddannelse, Velfærd og Grøn omstilling. Alle reformer er blevet fremlagt med det argument, at de var nødvendige, at de var udtryk for krisebevidsthed, økonomisk ansvarlighed, og at det handler om rettidig omhu. Men de har store konsekvenser. Siden den nuværende regering er trådt til, har det haft betydelige konsekvenser for flexjobbere, førtidspensionister, arbejdsløse, dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, studerende samt offentligt- og privatansatte. De er alle er blevet ramt af massive nedskæringer og forringelser. PLS mener, regeringen skal og kan tage deres ansvar alvorligt og ændre kurs. Andre specielle begivenheder ved dette PLS-år Flytning til nye lokaler PLS flyttede i juli måned til Rosenvænget Allé på Østerbro. Dette har dels været for at finde et kontorfællesskab med mulighed for, at den enkelte medarbejder har eget kontor, men samtidig være tæt på kollegaer og nye samarbejdspartnere, og dels af økonomiske årsager. I forhold til det økonomiske aspekt har vi sparet på de årlige udgifter ved at leje os ind hos LFS. Samtidig har dette givet et langt bedre fysisk arbejdsmiljø for vores ansatte, som alle har fået enekontorer. Derudover er det rart, at der på en stille dag på kontoret er andre i bygningen. Der er også mulighed for benyttelse af kantine og bookning af mødelokaler til vores hovedbestyrelsesmøder mm. Samlet kan man sige, at flytteprocessen både krævet meget tid og overskud fra alle medarbejderes side, men samtidig har det optimeret vores sekretariatsmiljø. Udskiftning i personalegruppen Vi har måttet tage afsked med to medarbejdere i årets løb, vores tidligere kontorleder, Laust, og vores tidligere organiserkonsulent, Rina. Vi ønsker dem begge al held og lykke i fremtiden. På baggrund af dette har vi derfor ansat ikke kun én, men to organiserkonsulenter, Agnethe og Simon, samt en ny kontorleder, Katrine. Ansættelsen af hele to organisationskonsulenter skyldes, at vi i PLS stadig får flere medlemmer grundet både aktive som medarbejderes benhårde arbejde. Vi vil fra hovedbestyrelsens side gerne takke for et godt PLS-år, og rette en særlig tak til samarbejdspartnere, alle de seje PLS ere rundt omkring fra hele landet, som har været med i løbet af året, og ikke mindst til vores søde og dygtige sekretariat, som har været en klippe igennem et år med mange forandringer og nye tiltag. 13 Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april 2013

13 PLS vedtægter PLS vedtægter PLS vedtægter VEDTÆGTER FOR PÆDAGOGSTUDERENDES LANDSSAMMENSLUTNING 1. NAVN OG HJEMSTED 1 Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS), Bredgade 25x, 1260 Kbh. K. 2. PÆDAGOGSTUDERENDES LANDSSAMMENSLUTNINGS FORMÅL 2 PLS er en selvstændig og partipolitisk uafhængig organisation. Organisationens formål er, gennem sin virksomhed, at skabe forudsætninger for gennemførelsen af de pædagogstuderendes undervisningsmæssige, faglige, pædagogiske, økonomiske, fagpolitiske, socialpolitiske, studiepolitiske og studiesociale krav og herigennem politisere og aktivere de pædagogstuderende. At virke for pædagoguddannelsens og det pædagogiske arbejdes udvikling samt at sikre studerende indflydelse såvel lokalt som på landsplan. Formålet søges realiseret gennem aktiviteter, der er i overensstemmelse med principprogrammet for PLS og i samarbejde med andre organisationer og grupper, hvis hovedformål og interesser er forenelige med PLS. 3. MEDLEMSKAB AF PLS 3 Som medlemmer optages pædagogstuderende samt studerende på brobyggerkursus og i FIF-klassen, der er indtegnet som studerende ved uddannelsesinstitutioner, der uddanner efter Lov om uddannelse af pædagoger, samt de studerende ved Diakonhøjskolen i Århus. Medlemmer af PLS kan vælge aktivt medlemskab af Socialpædagogerne eller Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) efter gældende retningslinjer i henholdsvis Socialpædagogernes vedtægter subsidiært BUPL s vedtægter. Stk. 2 Indmeldelse foretages til sekretariatet i København. Medlemsrettigheder opnås fra indmeldelsesdagen. Indmeldelsesdagen er registreringsdatoen i medlemsregistret. Medlemskab gælder for en periode på mindst 3 måneder og opsigelse heraf kan kun ske til udgangen af et kvartal. Personer, der optages eller genoptages som betalende medlemmer har ikke ret til juridisk bistand, før de har været medlemmer i 1 måned. Medlemmer, der slettes på grund af restance, generhverver først deres ret til juridisk bistand 3 måneder efter genoptagelsen, som betinges af indbetalt restance. Stk. 3 Medlemmerne har pligt til at respektere PLS vedtægter. Stk. 4 Medlemmerne er forpligtede til at give PLS oplysninger om uddannelsessted, færdiggørelsestidspunkt, orlov og bopæl samt alle ændringer i disse forhold. Stk. 5 Udmeldelse skal ske til sekretariatet i København og kan kun finde sted til udgangen af en betalingstermin, medmindre udmeldelsen skyldes færdiggørelse af uddannelsen. Stk. 6 Studerende, der har orlov fra pædagogstudiet, kan opretholde deres medlemskab af PLS i orlovsperioden. Stk. 7 Studerende, der afslutter uddannelsen i 1. kvartal af et kalenderår, kan bibeholde deres medlemskab af PLS frem til næstkommende ordinære årsmøde. Stk. 8 Tillidsvalgte, der slettes på grund af restance eller udmeldes af anden grund, mister deres tillidspost med øjeblikkelig virkning. Stk. 9 De frikøbte faglige sekretærer er uafhængigt af deres studieforhold medlemmer af PLS. 4. PLS OPBYGNING 4 PLS virksomhed udøves gennem følgende organer: Årsmøde ( 5-8) Hovedbestyrelse ( 9) Forretningsudvalg ( 10) Faglige sekretærer ( 11) PLS-afdelinger ( 12) 5. ÅRSMØDE 5 Årsmødet er PLS øverste myndighed. Årsmødet består af Hovedbestyrelsen samt de medlemmer af PLS, der har tilmeldt sig, så tilmeldingen er sekretariatet i hænde senest 1 uge før årsmødet. Årsmødet afholdes hvert år i april måned. Stk. 2 Alle medlemmer af PLS, der har betalt kontingent eller kan fremlægge dokumentation for betalt kontingent, kan deltage og opnå stemmeret på PLS årsmøde, såfremt de har tilmeldt sig rettidigt. Stk. 3 Retningslinjerne for deltagelse fastsættes af PLS Hovedbestyrelse Stk. 4 Årsmødet indvarsles af Hovedbestyrelsen med mindst 2 måneders varsel med angivelse af foreløbig dagsorden, samt tid og sted for årsmødets afholdelse. Indvarslingen bekendtgøres ved udsendelse til afdelinger og via PLS tilgængelige kommunikationsveje. Stk. 5 Forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være Hovedbestyrelsen Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april

14 PLS vedtægter i hænde senest 4 uger før årsmødets start. Hovedbestyrelsen har dog mulighed for at sammenskrive lignende ændringsforslag med samtykke fra forslagsstillere op til årsmødets start. Det er muligt at stille ændringsforslag til ændringsforslag på selve årsmødet Stk. 6 Endelig dagsorden, Hovedbestyrelsens beretning, revideret regnskab, arbejdsplan og indkomne forslag udsendes til afdelingerne senest 3 uger før årsmødets afholdelse og til årsmødedeltagerne senest 1 uge før. 6 Dagsorden for årsmødet skal minimum indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigenter og referenter 2. Godkendelse af forretningsorden 3. Beretning fra Hovedbestyrelsen. 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 5. Indkomne forslag (herunder udtalelser) 6. Principprogram (behandles i lige år) 8. Arbejdsplan 9. Temapapir 10. Forslag til PLS vedtægter til vedtagelse 11. Fastsættelse af kontingent til vedtagelse 12. Valg af tre frikøbte faglige sekretærer 13. Valg af fire ordinære medlemmer af Forretningsudvalget 14. Valg af to kritiske revisorer 15. Eventuelt Stk. 2 Årsmødereferat udarbejdes af de valgte referenter og underskrives af årsmødets dirigenter. Referatet offentliggøres senest 4 uger efter årsmødet. 7 Ved afstemninger på årsmødet er almindeligt stemmeflertal afgørende, bortset fra vedtægtsændringer som kræver 2/3 flertal. Ved personvalg gælder stk. 3. Stk. 2 Årsmødet vælger et Forretningsudvalg (FU) for PLS bestående af tre frikøbte faglige sekretærer samt fire ordinære forretningsudvalgsmedlemmer Stk. 3 Ved personvalg er afstemningen skriftlig og hemmelig. Almindeligt stemmeflertal er afgørende. Ved stemmelighed foretages en ny afstemning mellem de kandidater, der opnåede samme stemmetal. Såfremt der kun er foreslået et antal kandidater svarende til det antal, der skal vælges, har årsmødet dermed valgt disse. Stk. 4 Ved personvalg gælder valget frem til næste årsmøde med personvalg på dagsordenen. Stk. 5 Valgbar er ethvert medlem af PLS. Alle valgte skal være medlem af PLS i hele valgperioden. Stk. 6 Det er kun muligt at blive valg til faglig sekretær på to ordinære årsmøder. Stk. 7 Medlemmer, der ikke er til stede på årsmødet, kan kun vælges, såfremt der foreligger en skriftlig tilkendegivelse om, at de ønsker valg. Stk. 8 Medlemmer, der afslutter pædagogstudiet til en sommereksamen, kan ikke opstille til valg som ordinære medlemmer af forretningsudvalget på det årsmøde, der ligger umiddelbart før dennes sommereksamen. 6. EKSTRAORDINÆRT ÅRSMØDE 8 Ekstraordinært årsmøde skal afholdes, dersom et flertal i Hovedbestyrelsen ønsker det, eller mindst 1/5 af PLS medlemmer stiller krav herom skriftligt. Stk. 2 Hovedbestyrelsen står for indkaldelsen af det ekstraordinære årsmøde ved skriftlig meddelelse med angivelse af dagsorden til årsmødedeltagerne. Indkaldelse skal ske med mindst 7 dages varsel, og det ekstraordinære årsmøde skal afholdes senest 4 uger efter, at der er rejst et gyldigt krav herom eller truffet beslutning om dets afholdelse i Hovedbestyrelsen. 7. HOVEDBESTYRELSEN 9 Hovedbestyrelsen er PLS øverste myndighed mellem årsmøderne og leder arbejdet mellem årsmøderne i overensstemmelse med årsmødets beslutninger. Stk. 2 Hovedbestyrelsen består af en afdelingsrepræsentant fra hver af PLS-afdelingerne samt det af årsmødet valgte Forretningsudvalg. Stk. 3 Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den skal bl.a. indeholde bestemmelser om, at beslutninger træffes ved almindeligt flertal, og at 1/3 af Hovedbestyrelsen kan kræve denne indkaldt til møde. Forretningsordenen skal vedtages på det første Hovedbestyrelsesmøde efter et årsmøde. Stk. 4 Hovedbestyrelsen fastlægger budget samt foretager eventuelle budgetændringer. Stk. 5 Mødeindkaldelse sendes senest 7 dage før mødets afholdelse til Lokalafdelinger og til Hovedbestyrelsesmedlemmerne. 8. FORRETNINGSUDVALGET 10 Forretningsudvalget er PLS daglige ledelse mellem Hovedbestyrelsesmøderne. Forretningsudvalget forestår den daglige ledelse i overensstemmelse med 15 Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april 2013

15 PLS vedtægter årsmødets og Hovedbestyrelsens beslutninger. Stk. 2 Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, og den vedtages på det første Forretningsudvalgsmøde efter et årsmøde. Den skal blandt andet indeholde bestemmelser om: at beslutninger træffes ved almindeligt flertal at 1/3 af Forretningsudvalget kan kræve, at der indkaldes til Forretningsudvalgsmøde hvilke arbejdsredskaber, der stilles til rådighed for medlemmerne af Forretningsudvalget en arbejdsbeskrivelse for Forretningsudvalget og de enkelte Forretningsudvalgsmedlemmer. Stk. 3 Forretningsudvalget konstituerer sig i forhold til PLS repræsentationer i andre organisationer. Stk. 4 Forretningsudvalget har underretningspligt overfor PLS Hovedbestyrelse. Stk. 5 Fratræder et ordinært medlem af Forretningsudvalget i valgperioden, kan alle medlemmer af PLS stille op til denne post, og valg foretages på det førstkommende ordinære Hovedbestyrelsesmøde ved almindeligt flertal. Muligheden for opstilling skal annonceres på hjemmesiden og til afdelinger senest 14 dage før Hovedbestyrelsesmødet. 9. FAGLIGE SEKRETÆRER 11 De faglige sekretærer udgør PLS daglige ledelse mellem Forretningsudvalgsmøderne. Stk. 2 De faglige sekretærer fastsætter selv deres forretningsorden. Forretningsordenen skal vedtages på det første daglige ledelsesmøde efter et årsmøde. Stk. 3 De faglige sekretærer har underretningspligt over PLS Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg. Stk. 4 Såfremt en faglig sekretær træder af mellem årsmøderne vælges en ny faglig sekretær på førstkommende Hovedbestyrelsesmøde, valgbar til dette er medlemmer at PLS Forretningsudvalg. Stk. 5 Frikøbte faglige sekretærer tiltræder hurtigst muligt efter årsmødet og senest 1. juni i det pågældende år. Afgående frikøbte faglige sekretærer kan, hvis det ønskes af denne, forblive frikøbt indtil 2 måneder efter årsmødet. Stk. 6 De faglige sekretærer foretager i samarbejde med kontorlederen ansættelse og afskedigelse af personale i tilknytning til PLS. 10. PLS-AFDELINGER 12 PLS-afdelingerne har til formål at fungere som det lokale bindeled mellem PLS centralt og medlemmerne på det enkelte uddannelsessted. Stk. 2 PLS-afdelingernes øverste lokale myndighed er generalforsamlingen på det enkelte uddannelsessted, der afholdes mindst en gang årligt. Generalforsamlingen skal vælge en afdelingsrepræsentant, som får plads i PLS Hovedbestyrelse samt fungerer som den lokale kontaktperson for PLS centralt. Stk. 3 Generalforsamlingen vedtager rammerne for det organisatoriske og politiske arbejde samt de øvrige retningslinjer for PLS-afdelingens arbejde på uddannelsesstedet. Stk. 4 Afdelingerne skal leve op til PLS formål som beskrevet i principprogrammet. Stk. 5. Retningslinjer for økonomisk tilskud til PLSafdelingerne fastsættes i økonomiske forhold for PLS, som vedtages af Hovedbestyrelsen. 11. FAG- OG SOCIALPOLITISKE NETVÆRK 13 Alle medlemmer af PLS kan danne og deltage i netværk for pædagogstuderende. Disse netværk kan enten være fagpolitiske eller socialpolitiske netværk. Stk. 2 For at danne et netværk skal mindst to medlemmer af PLS være med i et netværk. De to (eller flere) medlemmer ansøger skriftligt Hovedbestyrelsen om mulighed for oprettelse af det pågældende netværk. Stk. 3 De nærmere forhold vedrørende netværkenes formål, definition, struktur og mulighed for økonomiske tilskud beskrives i Protokollat om Netværk, som vedtages af Hovedbestyrelsen. 12. ØKONOMI 14 PLS medlemmer betaler det af årsmødet fastsatte kontingent. Hovedbestyrelsen kan i særlige tilfælde give kontingentnedsættelse eller kontingentfritagelse. Stk. 2 Regnskabsåret er kalenderåret. Stk. 3 Til forelæggelse og godkendelse på årsmødet udarbejdes regnskab for det forgangne regnskabsår med udgangspunkt i årsrapporten fra PLS statsautoriserede revisor. Stk. 4 Hovedbestyrelsen antager en registreret eller statsautoriseret revisor. Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april

16 PLS vedtægter Stk. 5 Pædagogstuderendes Landssammenslutning tegnes økonomisk af to faglige sekretærer og kontorlederen i fællesskab. 13. SUSPENSION OG EKSKLUSION 15 Ethvert medlem af PLS har lov til at agitere og handle efter sin studiepolitiske overbevisning. Hvis medlemmet repræsenterer PLS udadtil som politisk valgt, har medlemmet pligt til at respektere PLS vedtægter, beslutninger samt at vedligeholde deres medlemskab af PLS. Respekteres dette ikke, kan Hovedbestyrelsen midlertidigt suspendere medlemmet. Hovedbestyrelsen kan ekskludere medlemmet af PLS. En suspension/eksklusion kræver 2/3 flertal af de fremmødte i Hovedbestyrelsen. Stk. 2 Den pågældende har ret til skriftligt eller mundtligt at fremføre sine synspunkter over for Hovedbestyrelsen, før der træffes afgørelse om suspension/eksklusion. Den pågældende kan møde med bisidder. Stk. 3 En beslutning om suspension/eksklusion skal, hvis det ønskes af den pågældende, forelægges førstkommende årsmøde til endelig beslutning. Dette har dog ikke opsættende virkning på beslutningens ikrafttræden. Stk. 4 En beslutning på årsmødet i henhold til nærværende paragraf kræver mindst 2/3 flertal af de afgivne stemmer. Stk. 5 Hovedbestyrelsen kan beslutte at genoptage et suspenderet/ekskluderet medlem. Sker dette, skal det fremlægges på næstkommende årsmøde. 14. SOCIALPÆDAGOGERNE, BUPL og LFS 16 En repræsentant fra henholdsvis BUPL s, LFS og Socialpædagogernes Hovedbestyrelse har ret til at deltage i PLS årsmøde med taleret. Stk. 2 En repræsentant fra henholdsvis BUPL s, LFS og Socialpædagogernes Forretningsudvalg har ret til med taleret at overvære møderne i PLS Hovedbestyrelse, når der behandles spørgsmål af relevans for BUPL, Socialpædagogerne eller LFS. Stk. 3 Medlemmer af PLS er automatisk passivt medlem i både BUPL og Socialpædagogerne. Alle medlemmer af PLS kan vælge aktivt medlemskab af enten BUPL eller Socialpædagogerne. Et medlem, som har valgt at oppebære aktive medlemsrettigheder i BUPL, kan ikke samtidig oppebære aktive medlemsrettigheder i Socialpædagogerne og omvendt. Tilvalg af aktive medlemsrettigheder er gældende for en periode på minimum 3 måneders varighed. 14. OPLØSNING AF PLS 17 Beslutningen om opløsning af PLS træffes af to på hinanden følgende årsmøder med dette på dagsordenen efter indstilling fra Hovedbestyrelsen og kræver mindst 2/3 flertal af samtlige tilstedeværende stemmeberettigede (Inkl. blanke stemmer). Stk. 2 Årsmødet træffer umiddelbart efter en vedtagelse, jf. stk. 1, beslutning om anvendelse af landssammenslutningens nettoformue. 15. IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER 18 Nærværende vedtægter og overgangsbestemmelser er vedtaget på PLS 20. ordinære årsmøde den 27. til 29. april 2012 og træder i kraft ved vedtagelsen. 17 Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april 2013

17 Vedtægtsændringsforslag Vedtægtsændringsforslag Hovedbestyrelsens ændringsforslag til PLS vedtægter OBS! Deadline for ændringsforslag til ændringsforslag til vedtægterne er fredag kl. 22. Det er ikke muligt at stille nye vedtægtsændringsforslag. Ændringsforslag 1 Konsekvensrettelse Side 14 spalte 1 linje Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS), Bredgade 25x, 1260 Kbh. K. Ændres til: 1 Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS), Rosenvængets Allé 16, 3. sal, 2100 København Ø Begrundelse: Konsekvensrettelse, da vi er flyttet. Ændringsforslag 2 Konsekvensrettelse Side 14 spalte 1 linje Som medlemmer optages pædagogstuderende samt studerende på brobyggerkursus og i FIF-klassen, der er indtegnet som studerende ved uddannelsesinstitutioner, der uddanner efter Lov om uddannelse af pædagoger, samt de studerende ved Diakonhøjskolen i Århus. Ændres til: 3 Som medlemmer optages pædagogstuderende samt studerende på brobyggerkursus og i FIF-klassen, der er indtegnet som studerende ved uddannelsesinstitutioner, der uddanner efter Lov om uddannelse af pædagoger, bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog samt de studerende ved Diakonhøjskolen i Århus. Begrundelse: Konsekvensrettelse, da loven bliver lavet om. Ændringsforslag 3 Side 15 spalte 1 linje 52 6 Stk. 3 Ved personvalg er afstemningen skriftlig og hemmelig. Almindeligt stemmeflertal er afgørende. Ved stemmelighed foretages en ny afstemning mellem de kandidater, der opnåede samme stemmetal. Såfremt der kun er foreslået et antal kandidater svarende til det antal, der skal vælges, har årsmødet dermed valgt disse. Der tilføjes efter linje 52: Stemmetallet offentliggøres ikke på årsmødet, men bliver skrevet i referatet. Kandidater kan få deres eget stemmetal oplyst på årsmødet ved henvendelse til referenten. Begrundelse: Hovedbestyrelsen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at stemmetallene læses op, da det bl.a. kan påvirke senere valghandlinger. Ændringsforslag 4 Side 15 spalte 2 linje Stk. 5 Mødeindkaldelse sendes senest 7 dage før mødets afholdelse til Lokalafdelinger og til Hovedbestyrelsesmedlemmerne. Ændres til: 9 Stk. 5 Mødeindkaldelse sendes senest 7 dage før mødets afholdelse til hovedbestyrelses-mailinglisten. Begrundelse: Det er sådan, praksis er på nuværende tidspunkt, og det fungerer godt. Ændringsforslag 5 Side 16 spalte 1 linje Stk. 2 Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, og den vedtages på det første Forretningsudvalgsmøde efter et årsmøde. Den skal blandt andet indeholde bestemmelser om: at beslutninger træffes ved almindeligt flertal at 1/3 af Forretningsudvalget kan kræve, at der indkaldes til Forretningsudvalgsmøde hvilke arbejdsredskaber, der stilles til rådighed for medlemmerne af Forretningsudvalget en arbejdsbeskrivelse for Forretningsudvalget og de enkelte Forretningsudvalgsmedlemmer. Ændres til: 10 Stk. 2 Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, og den vedtages på det første Forretningsudvalgsmøde efter et årsmøde. Den skal blandt andet indeholde bestemmelser om: at beslutninger træffes ved almindeligt flertal at 1/3 af Forretningsudvalget kan kræve, at der indkaldes til Forretningsudvalgsmøde hvilke arbejdsredskaber, der stilles til rådighed for medlemmerne af Forretningsudvalget. Begrundelse: Arbejdsbeskrivelserne er ikke blevet brugt. Derfor giver det ikke mening at skrive dem. Ændringsforslag 6 Side 16 spalte 2 linje Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april

18 Vedtægtsændringsforslag 14 PLS medlemmer betaler det af årsmødet fastsatte kontingent. Hovedbestyrelsen kan i særlige tilfælde give kontingentnedsættelse eller kontingentfritagelse. Ændres til: 14 PLS medlemmer betaler det af årsmødet fastsatte kontingent. Begrundelse: Dette sker ikke. Begrundelse: Da der skal 2/3 dels flertal til at suspendere medlemmer, skal der også være 2/3 dels flertal for at genoptage medlemmer i PLS. Ændringsforslag 9 Overordnet Kapiteltal slettes, da de er forvirrende i forhold til paragrafferne ud foran overskrifter Begrundelse: Det er forvirrende med både kapiteltal og -tal. Ændringsforslag 7 Side 17 spalte 1 linje Ethvert medlem af PLS har lov til at agitere og handle efter sin studiepolitiske overbevisning. Hvis medlemmet rep ræsenterer PLS udadtil som politisk valgt, har medlemmet pligt til at respektere PLS vedtægter, beslutninger samt at vedligeholde deres medlemskab af PLS. Respekteres dette ikke, kan Hovedbestyrelsen midlertidigt suspendere medlemmet. Hovedbestyrelsen kan ekskludere medlemmet af PLS. En suspension/eksklusion kræver 2/3 flertal af de fremmødte i Hovedbestyrelsen. Ændres til: 15 Ethvert medlem af PLS har lov til at agitere og handle efter sin studiepolitiske overbevisning. Hvis medlemmet repræsenterer PLS udadtil som politisk valgt, har medlemmet pligt til at respektere PLS vedtægter, principprogram og beslutninger samt at vedligeholde deres medlemskab af PLS. Respekteres dette ikke, kan Hovedbestyrelsen midlertidigt suspendere medlemmet. Hovedbestyrelsen kan ekskludere medlemmet af PLS. En suspension/eksklusion kræver 2/3 flertal af de fremmødte i Hovedbestyrelsen. Begrundelse: Det er vigtigt, at medlemmerne respekterer principprogrammet, da det er vores samlede politik. Ændringsforslag 8 Side 17 spalte 1 linje Stk. 5 Hovedbestyrelsen kan beslutte at genoptage et suspenderet/ekskluderet medlem. Sker dette, skal det fremlægges på næstkommende årsmøde. Ændres til: 15 Stk. 5 Hovedbestyrelsen kan beslutte at genoptage et suspenderet/ekskluderet medlem med 2/3 dels flertal. Sker dette, skal det fremlægges på næstkommende 19 Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april 2013

19 Principprogram Principprogram PLS principprogram Du sidder nu med Principprogrammet for Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Principprogrammet fremlægger verden, som PLS ønsker den, gennem studiepolitiske briller. PLS principper bygger på organisationens formål, som det er beskrevet i vedtægterne samt PLS idégrundlag. De principper, som er beskrevet i dette program, er målet for PLS arbejde med pædagoguddannelsen, professionen og i samarbejdet med andre organisationer, og de bygger på en analyse af den verden og det samfund, som PLS virker indenfor. God fornøjelse med læsningen! Formålsparagraf (fra PLS vedtægter) 2. PÆDAGOGSTUDERENDES LANDSSAMMENSLUTNINGS FORMÅL 2 PLS er en selvstændig og partipolitisk uafhængig organisation. Organisationens formål, gennem sin virksomhed, at skabe forudsætninger for gennemførelsen af de pædagogstuderendes undervisningsmæssige, faglige, pædagogiske, økonomiske, fagpolitiske, socialpolitiske, studiepolitiske og studiesociale krav. At virke for pædagoguddannelsens og det pædagogiske arbejdes udvikling, samt at sikre studerende indflydelse såvel lokalt som på landsplan. Formålet søges realiseret gennem aktiviteter, der er i overensstemmelse med PLS idégrundlag, i PLS og i samarbejde med andre organisationer og grupper, hvis hovedformål og interesser er forenelige med PLS. Idégrundlag PLS idégrundlag bygger på en række strømninger og traditioner i samfundet klarest defineret ved det pædagogiske arbejde, fagbevægelsen og studenterbevægelsen: En demokratiopfattelse, hvis hovedformål er at give alle borgere lige muligheder for at deltage i demokratiet og samfundslivet og at udbrede demokratiet til alle dele af samfundet. Den enkelte borger skal sikres størst mulig indflydelse gennem hele livsforløbet. Der skal skabes den størst mulige gennemsigtighed i beslutningsprocesserne. Et menneskesyn, der ser det enkelte menneske som et unikt individ, der er del af en samfundsmæssig kontekst. Vi ser alle mennesker som ligeværdige med retten til at udvikle deres eget liv. Vi arbejder ud fra ønsket om, at alle mennesker skal have lige muligheder uanset etnicitet, køn, seksualitet, religion, handicap, kulturel eller social baggrund. Et samfundssyn, der ser den enkelte borgers frihed som grundlaget for, at alle borgere sikres frihed. Vi anerkender og bygger på de frihedsmæssige og sociale menneskerettigheder, som kun kan gennemføres ved, at borgerne organiserer sig i fællesskaber for at ændre uretfærdighed og ulighed i det eksisterende samfund. Denne samfundsforandring forudsætter, at den enkelte borger har mulighed og ret til selv at handle og pligt til at tage aktivt medansvar for samfundets udvikling. En solidaritetsforståelse, som bygger på grundkernen i det pædagogiske arbejde; at faget og samfundet skal måles på, hvordan vi tager hånd om vore medmennesker, og hvordan vi gennem omsorg, sociale relationer og udvikling arbejder for at forbedre deres levevilkår. Vi vil fastholde at omsorg for samfundets svageste, er en kollektiv forpligtelse, hvor de stærkeste er forpligtet til at bidrage mest. En fællesskabsforståelse, hvor vi vil gøre PLS til rammen om et fagligt, politisk og socialt fællesskab, der giver medlemmerne mulighed for at opfylde deres ønsker om og behov for politisk indflydelse, faglig udvikling og godt socialt samvær. PLS og samfundet For at forstå og kunne analysere de strømninger, der påvirker PLS og pædagoguddannelsen, bliver vi nødt til at kende de generelle strømninger i vores samfund. PLS og pædagoguddannelsen er ikke to isolerede og fredede størrelser - vi rammes af de samme tendenser som vores samfund. Vores samfund er hverken en tom størrelse eller et naturgivent produkt, da mennesket er et socialt væsen, der udvikler sig i kraft af mellemmenneskelige relationer. Vi lever i et afhængigheds-, eller tvangsforhold med hinanden, hvilket også afspejles i vores samfund. Det er en politisk størrelse, et af mennesket skabt produkt. Antagelsen at samfundet er et resultat af menneskers politiske kamp og diskussioner, hvor vi påvirker samfundet og samfundet påvirker os, forkaster tanken om at samfundsordenen skulle være naturlig eller hellig. Antagelsen at mennesker påvirker menneske i et vekselvirkende forhold, hvilket afspejles i samfundet, samt at der ikke eksisterer nogle deterministisk afgjort skæbne for mennesket, kalder vi dialektisk materialisme. Det samfund vi har i dag er et klassesamfund, hvor langt størstedelen ikke ejer andet end deres egen arbejdskraft, imens at en lille klasse udbytter denne arbejdskraft, hvor at skabe profit til fordel for sig selv. Denne klassehierarkiske skrævvridning er ikke blot økonomisk, den er også kulturel, ideologisk og social. I Danmark har den udbyttede klasse, arbejderklassen, tilkæmpet sig en lang række rettigheder og goder, som resultat af arbejdskampe, det som vi i dag kender Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april

20 som velfærdssamfundet. Kvalitetssikring af det pædagogiske felt Vi er som studerende, og specielt som pædagogstuderende, helt centrale for vores alles velfærd. Vi er på vej til at uddanne os til en profession, som spiller en central rolle i velfærdssystemet - derfor er det vigtigt, at vi har en holdning til vores samfund. I Danmark har vi et offentligt velfærdssystem, men vores alles velfærd er under massivt pres fra mange års udhulning, der i dag har gjort den ukrænkelige ret til alle velfærdsgoder relativ. Effektiviseringer, økonomisk krise og skattelettelser er forhold, som har betydet massive nedskæringer på uddannelsessystemet år efter år, og de professionsrettede velfærdsuddannelser er truede på deres selvstændighed og ideal. Kommunernes dårlige økonomi gør, at de pædagogiske institutioner er tvunget i knæ, og som følge heraf må pædagoguddannelsen medtænke problematikker som undernormering og stress i undervisningen, da der ingen udsigt til ændring af disse forhold synes. Den politiske vilje til at opprioritere det pædagogiske felt i samfundet er tilsyneladende ikke-eksisterende. Pædagoguddannelsen ligger under for dette og må indrette sig efter de dårlige arbejdsvilkår, som samfundet tilbyder pædagoger. PLS ønsker, at definitionsmagten for pædagogikken ligger hos dem der har taget uddannelsen til det, nemlig pædagogerne. At vi har autonomi til at skabe forandringer og udvikling. Den uddannelse vi får, og de rammer vi får den under, er påvirket af det omgivende samfund og de politiske forhold, men det er vigtigt at fokus holdes på, at de studerende får den bedst mulige uddannelse, og at man ikke lader økonomisk virksomhedstænkning i professionshøjskolerne og samfundets økonomiske op- og nedture diktere kvaliteten af uddannelsen. Kvaliteten af vores uddannelse har en direkte effekt på samfundet, og man kan derfor ikke se samfundet og uddannelsessystemet som to isolerede størrelser. De stærkeste skuldre skal bære det tungeste læs I PLS ønsker vi et samfund, der bygger på mellemmenneskelig tillid, respekt og ligeværd. Vi ønsker at leve i og skabe et samfund, hvor vi kan leve som frie individer i samfundets fællesskab. Det betyder, at vi alle har et ansvar for, at vi har et samfund, hvor der er plads til alle, og der giver plads til alle. I et sådant samfund er det nødvendigt, at vi tager ansvar for os selv og hinanden. At den med mange ressourcer hjælper den, som har få. At den rige hjælper den fattige. At den store hjælper den lille. Et samfund, hvor de stærkeste skuldre bærer det tungeste læs. Dette betyder, at vi skal have et samfund, der baserer sig på solidaritet og ikke tolererer eller accepterer nogen form for undertrykkelse af mennesker. Principprogram PLS og professionen Den pædagogiske profession Vi, pædagogstuderende, uddanner os til en profession. Vi definerer den pædagogiske profession ud fra følgende forståelse: Pædagogprofessionen består af personale, som kan planlægge, udføre og reflektere over relationsarbejdet. Et personale som kan udvikle deres pædagogiske dannelses- og relationspraksis og begrunde valg og handlinger på et pædagogisk, fagligt og videnskabeligt grundlag. Den pædagogiske profession varetager en dannelses- og udviklingsproces, hvor såvel kvaliteten af relationen og det pædagogiske indhold, så børn, unge og andre brugeres personlige, kropslige og sociale udvikling tilgodeses. For PLS handler pædagogik om den menneskelige dannelse og om at støtte mennesker i at blive og forblive frie borgere i samfundets fællesskab. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i at ville noget med det andet menneske på en meningsfuld og omsorgsfuld måde. I PLS ser vi pædagogisk arbejde som professionelt relationsarbejde, der bygger på det ligeværdige og anerkendende møde mellem mennesker. Definitionsmagten tilbage til professionen Vilkårene for den pædagogiske profession er, at vi i høj grad påvirkes af udefrakommende faktorer der er ikke længere meget, der bestemmes fra professionens side. I PLS ønsker vi os en profession, der i højere grad styres af de, der bevæger sig inden for professionen. PLS kæmper for at få definitionsmagten tilbage til professionen. Vi ønsker, at vi som pædagoger fordrer en kritisk dannelse hos vores brugere såvel som vores kollegaer i den pædagogiske profession. Dette betyder, at vi igennem vores uddannelse skal lære at turde tage kritisk stilling til samfundet, seminariets formidling af pædagoguddannelsen, samt de logikker og pædagogiske metoder, som vi møder i vores praksis. Ikke mindst skal vi kritisk reflektere over vores egen pædagogiske praksis det er kun her igennem, at vi kan tage de nødvendige opgør med vores egen praksis og samfundets udvikling. PLS og pædagoguddannelsen Kritisk dannelse og plads til alle For PLS er pædagoguddannelsen det grundlæggende læringsrum. Det er her, vi skal udfordres af underviserne og medstuderende, og hvor vi flytter os som fagpersoner og som mennesker. Pædagoguddannelsen opstår i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Det er altafgørende for uddannelsens kvalitet, at 21 Pædagogstuderendes Landssammenslutning Årsmøde april 2013