Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?"

Transkript

1 Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af foderet, men være dagligt tilgængeligt for alle dyr. Grovfoderet tilfredsstiller dyrenes adfærdsmæssige behov mht. mæthed og rodeadfærd, og formodes at have en gavnlig virkning på deres sundhedstilstand. Ønsket om en øget økologisk svineproduktion påvirker økosystemets næringsstofbalance, hvorfor det er vigtigt at kende til svinenes bidrag hertil. Der er ikke særlig megen viden om, hvor godt svin udnytter grovfoder, fordi forskningen i mange år har været fokuseret på koncentrerede fodermidler, der giver maksimal foderudnyttelse og vækst. I projektet, som beskrives i det følgende, er der lavet nogle basale undersøgelser af, hvordan grovfoder nedbrydes i tarmkanalen, og hvor meget af energien og næringsstofferne i grovfoder der kan udnyttes af slagtesvin. Hvad er grovfoder? Grovfoder har generelt et højt kostfiberindhold og et lavt energiindhold, men der er ikke kemisk veldefinerede grænser, som karakteriserer, om et foder er grovfoder eller ej. I stedet defineres grovfoder udfra dets oprindelse. For svin kan grovfoder således være friskt grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt- og grønsagsrester. Halm er grovfoder for kvæg, men ikke for svin. Kostfibrene, som udgør en væsentlig del af grovfoderet, kan ikke nedbrydes af svinenes egne enzymer. Fibrene vil derfor enten passere ufordøjede gennem tarmkanalen eller helt eller delvist nedbrydes af den bakterieflora, som svinene huser i deres tarmkanal. Svinene kan kun få energi ud af den del af kostfibrene, som bakterierne er i stand til at nedbryde og omsætte. Netop fordi grovfoder dækker over plantemateriale af meget forskellig oprindelse, er der også stor forskel i den kemiske sammensætning, plantevævets strukturelle opbygning og dermed i grovfoderets næringsværdi. For mange grovfodertyper (f.eks. græs og helsæd) sker der tillige en udvikling i fiberindhold og -sammensætning (cellevægstykkelse og - stivhed). Dermed er der langt større variation i næringsværdi af grovfoder end af de koncentrerede fodermidler. Forsøg med 3 forskellige grøntafgrøder Ved Forskningscenter Foulum er der blevet udført et forsøg, som skulle beskrive, hvordan tildeling af hhv. frisk kløvergræs, kløvergræsensilage af god kvalitet, samt byg-ært helsædsensilage påvirkede fordøjelse (foderets nedbrydelighed) og absorption hos slagtesvin. Selvom projektet ikke beskriver den variation, der kan være i kvalitet og næringsværdi af grovfoderet, giver projektet et fingerpeg om næringsstofudnyttelse og potentiale for 3 centrale grovfodermidler i økologisk svineproduktion. Kostfibrene udgjorde knap 20 % af tørstoffet i kraftfoderet, hvorimod næsten halvdelen af grovfoderet bestod af kostfibre. Andelen af opløselige kostfibre, der er en af de parametre som menes at kunne beskrive fibrenes nedbrydelighed i tarmkanalen, var generelt meget lav i de 3 grøntafgrøder. Dog var andelen af opløselige fibre dobbelt så høj i kløvergræsafgrøderne som i helsædsensilagen. Samtidig indeholdt helsædsensilagen mere lignin, den del af kostfibrene som gør plantevævet mere stift og mindre nedbrydeligt.

2 Grovfoders bidrag til energiindtaget er lille Under praktiske forhold er det svært at beregne hvor meget grovfoder svinene egentlig indtager. Der er et vist foderspild og mængden af det kan variere med hvor godt grisene kan lide grovfoderet, udfodringsmåde m.m. I vore forsøg var det væsentligt at få et så godt mål for grovfoderoptagelsen som muligt. Grovfoder fik grisene tilbudt efter tilnærmet ædelyst, så det var til rådighed døgnet rundt. For at stimulere grovfoderindtagelsen reducerede vi endvidere mængden af tildelt kraftfoder til 70 % af den konventionelle norm for slagtesvin. På trods heraf udgjorde grovfoderet i gennemsnit kun % af den mængde tørstof, som grisene åd per dag (Tabel 1). Det betød samtidigt, at den mængde energi, som grovfoderet bidrog med var mindre end 14 %. Proteinbidraget varierede fra 8 til 12 %, mens bidraget til indtaget af de ikke-lignin holdige kostfibre (NSP) varierende mellem 26 og 34 %. Vi så også, at der var stor variation i, hvor meget grisene kunne æde af grovfoderet. Der var ikke kun tale om en forskel mellem grisene, men også forskel fra dag til dag eller periode til periode for den enkelte gris (figur 1). Hvor meget af grovfoderet fordøjes? Figur 1 illustrerer, at fordøjeligheden af en foderration falder, når grisene indtager stigende mængder grovfoder. Det skyldes, at fordøjeligheden af grovfoderet er lavere end kraftfoderet. Ud fra sammenhængen mellem indtag af grovfoder og den målte fordøjelighed, kan man på den måde beregne fordøjeligheden af grovfoderet. Beregningerne bliver mest præcise, hvis der er store forskelle i hvor meget grovfoderet bidrager til det totale indtag af foder, men det var ikke tilfældet i disse forsøg. For samtlige grovfodermidler ses det, at tørstof og energifordøjeligheden som ventet var lavere end kraftfoderets fordøjelighed (Fig. 2). Det friske kløvergræs havde den højeste energifordøjelighed af de 3 undersøgte grovfoder typer, men proteinfordøjeligheden var for alle typers vedkommende under 50 %. Fordøjeligheden af ikke-lignin fibrene (NSP) var højere i den friske kløvergræs end af kraftfoderet, som til gengæld ikke adskilte sig fra de 2 ensilager. Plantevævet i den friske græs er formodentlig mindre lignificeret, og derfor mere fordøjeligt. Man skal dog i den forbindelse huske på, at selvom fordøjeligheden er højere, er fiberindholdet det også. Derfor er fordøjeligheden af energi stadig lavere i kløvergræsset end i kraftfoderet. Endvidere var fordøjeligheden af træstof generelt lavere end fordøjeligheden af NSP. Det er ikke er så overraskende, da træstof i grove træk dækker over foderets indhold af cellulose og lignin, der er de mindre nedbrydelige dele af kostfibrene. Hvor meget af energien i grovfoderet kan grisen udnytte? Ud over tab af energi i gødning, som følge af at grovfoderet ikke fordøjes så godt, er der en række andre tab ved energiomsætningen, som der skal tages højde for ved beregningen af den nettoenergi, der er tilrådighed til vækst. Vi har forsøgt at måle disse tab (f.eks. gas- og varmeproduktion), men da grovfoderets bidrag til energiindtaget som nævnt var meget lille, kunne vi ikke lave præcise beregninger af tabene forbundet med det enkelte grovfodermiddel. I tabel 2 er foderets indhold af nettoenergi derimod opgivet efter forskellige metoder.

3 Udfra de eksperimentelle målinger vurderes det, at kløvergræssets nettoenergiindhold (6.3 MJ/kg tørstof) er 2/3 af kraftfoderet (9.0 MJ/kg tørstof). I de to ensilagetyper er energiindholdet derimod kun ca. halvdelen af indholdet i kraftfoderet. Fodermidlerne blev også undersøgt ved en laboratoriemetode til energibestemmelse af svinefoder (EFOSs). Kraftfoderets energiindhold blev vurderet lidt højere ved denne metode (9.3 MJ/Kg tørstof), hvorimod grovfoderet generelt blev vurderet til at have et lavere energiindhold, end det der blev målt. Tabelværdierne bygger på tidligere udførte forsøg, der for grovfoders vedkommende ofte er baseret på et enkelt eller få partier. Problemet med anvendelse af tabelværdierne er, at de ikke beskriver det aktuelle parti, heller ikke selvom der korrigeres med forskelle i kemisk sammensætning. Et andet problem er, at der slet ikke er udført forsøg med mange af de grovfodermidler, som kunne tænkes at være aktuelle i økologisk svineproduktion. Næringsværdien begrænset En samlet vurdering af de undersøgte grovfodermidler er, at deres bidrag til svinenes næringsstofforsyning er begrænset. Med et relativt lille indtag af grovfoder, og en energiværdi der er % af kraftfoderet, vil grovfoderet baseret på vore beregninger i gennemsnit således bidrage med under 7 % af energiforsyningen, for nogle grise mere og for andre mindre. Resultaterne viste også, at indholdet af mineraler i de tre grovfodertyper generelt ikke er særligt stort. Derfor vil svins behov for en række mineraler i de fleste tilfælde ikke kunne blive dækket uden tilskud af mineraler. Behovet for tilskud vil stige i takt med øget tildeling af grovfoder på bekostning af kraftfoder. Grovfoder af den type, som er beskrevet her, kan af andre grunde være særdeles værdifuldt for slagtesvin men vil kun have begrænset ernæringsmæssig værdi. Referencer Andersen, P.E. & Just, A. (1990). Tabeller over foderstoffers sammensætning m.m. Kvæg. Svin. Det Kgl. Danske Husholdningsselskab. 87 p. Boisen, S. & Fernandez, J.A. (1997). Prediction of the total tract digestibility of energy in feedstuffs and pig diets by in vitro analyses. Animal Feed Science and Technology, 68, Just, A, Jørgensen, H., Fernández, J.A., Bech-Andersen, S., Hansen, N.E. (1983). Beretning nr. 556 fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Forskellige foderstoffers kemiske sammensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin. Helle Nygaard Lærke, Henry Jørgensen & Hanne Damgaard Poulsen Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele Tel.: E-post: E-post: E-post: Forfatterne er alle forskere ved Danmarks Jordbrugsforskning (DJF), Forskningscenter Foulum, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, hvor de blandt andet arbejder med hhv. kulhydrat, energi, og mineralomsætning hos svin.

4 Tabel 1. Gennemsnitligt foderindtag hos slagtesvin i forsøget Basal Kløvergræs Kløvergræsensilage Byg-ært helsædsensilage Antal observationer* 2 x12 2 x12 2 x12 2 x12 Kraftfoder, g/d Grovfoder, g/d Grovfoder, % af tørstof indtag Grovfoder, % af energi indtag Grovfoder, % af protein indtag Grovfoder, % af NSP indtag *registreret 2 gange hos hver gris ved hhv. ca. 40 og ca. 70 kg. Tabel 2. Indhold af nettoenergi Kraftfoder Kløvergræs Kløvergræs ensilage Byg-ært helsædsensilag e Bruttoenergi, MJ/kg tørstof % fordøjelig energi % omsættelig energi FEs/kg tørstof Målt* EFOSs Tabelværdier Tabelværdier, korrigeret * beregnet udfra det målte indhold af omsættelig energi (Andersen & Just, 1990). bestemt ved laboratoriemetode (Boisen & Fernandez, 1997) (Andersen & Just, 1990) Just et al. (1983) korrigeret med aktuel kemisk sammensætning, beregnet efter Just og Andersen (1990).

5 90 Fordøjelighed af tørstof, % Kløvergræs Kløvergræs ensilage Helsædsensilage Grovfoder i % af indtaget tørstof Figur 1. Fordøjelighed af tørstof som funktion af andel grovfoder i foderrationen (% af tørstof indtag). Tørstof Energi Protein NSP Træstof Fordøjelighed, % Kraftfoder Kløvergræs Kløvergræsensilage Helsædsensilage Figur 2. Fordøjelighed af kraftfoder og de 3 grovfodermidler. NSP = ikke-stivelses polysakkarider/ikke-lignin delen af kostfibre

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Husdyrbrug nr. 9 December 00 Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition José A. Fernández & Viggo Danielsen, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtige søer Af Specialkonsulent Tove Serup, Landscentret, Økologi Udgivet af Landscentret, Økologi, november 2008

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskning i økologisk svineproduktion John E. Hermansen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskning i økologisk svineproduktion FØJO-rapport nr. 1 Udskrevet fra www.foejo.dk John E.

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor 30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Tørring og formaling af plantemateriale

Tørring og formaling af plantemateriale Tørring og formaling af plantemateriale Dette notat er udarbejdet af Karin Dyrberg, Mette Søegaard Ejsing-Duun, Peter Sørensen og Karen Søegaard. Alle fra Jordnær gruppen i institut for Agroøkologi Aarhus

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal

Læs mere

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004 Grøn Viden Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytat nedbrydes i vådfoder Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 2 Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytase i foderet er den væsentligste

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Foderanalyser Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Foderanalyser Hvad er det relevant at analysere? I hvilke

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet Struktursystemet Formålet med struktursystem Sikre mod fordøjelsesforstyrrelser Sikre vommiljø for fiberfordøjelse Sikre høj foderoptagelse og mælkeydelse Beskytte mod lav fedtprocent Nyt struktur/tyggetidsindeks

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

12. Projektbeskrivelse

12. Projektbeskrivelse 12. Projektbeskrivelse 1. Projektets formål At afdække minkens behov for specifikke næringsstoffer (aminosyrer, fedtsyrer, mineraler og vitaminer) samt muligheden for at erstatte protein med kulhydrat

Læs mere

Betfor Ikke kun nyttigt

Betfor Ikke kun nyttigt Betfor Ikke kun nyttigt Videnskabelige undersøgelser bekræfter erfaringer igennem 50 år. De gode egenskaber ved roefibre har vakt forskernes nysgerrighed. Hvad er det for mekanismer og egenskaber, som

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Kaliumindhold i foderrationen til køer Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar 2007 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Højt K-indhold i foder giver tynd gødning (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0

Læs mere

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder? Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder? Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg Maria Åkerlind, Växa Sverige Fodringsdagen, 12. september

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Grøn Viden. Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin

Grøn Viden. Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin Grøn Viden Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin Hanne Damgaard Poulsen, Karoline Johansen og Anni Øyan Pedersen Husdyrbrug nr. 44 September 2005 Udnyttelsen af

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN

Læs mere

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Desuden bliver hesten forsynet

Desuden bliver hesten forsynet Mere velvære I heste bliver foderet fordøjet i enten den forreste del af tarmsystemet (mave og tyndtarm), hvilket går stærkt, eller i den bagerste del (blind- og tyktarm), som er et stort gæringskammer

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden

Læs mere

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech. Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Plantekongressen 2014 Herning Kongrescenter Ole Aaes, Morten Lindgaard Jensen og Per Tybirk* VFL, Kvæg *VSP Normtalsberegning for gyllemængde Normtalsberegninger

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A

Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A Tolerancer for de analytiske bestanddele, der er omhandlet i Markedsføringsforordningens

Læs mere

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Agenda Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Struktur i foder Fokus på fibre i sofoder Hy D Smågrisefoder erfaringer med de nye normer. Betydning

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Læs mere

Følg majsens udvikling frem mod høst

Følg majsens udvikling frem mod høst Side 1 af 5 28-09-20 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Foder > Grovfoder > Majshelsæd og kolbemajs > Følg majsens udvikling frem mod høst Følg majsens udvikling frem mod høst Høsten er startet flere steder

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere