FØRSTEHJÆLPS MAPPE FOR UNGDOMSTRÆNERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØRSTEHJÆLPS MAPPE FOR UNGDOMSTRÆNERNE"

Transkript

1 FØRSTEHJÆLPS MAPPE FOR UNGDOMSTRÆNERNE I JÆGERSBORG BOLDKLUB. Version 1 1. marts 2002

2 INDHOLDSFORTEGELSE Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Lidt om sportsskader årsager til idrætsskader sportsskader sker ikke for mig Psykisk førstehjælp trussel mod hjernen varme påvirkning af hjernen Trussel mod hjernen forsat infektion Dagligdags småskader Dagligdags småskader forsat akutte og belastningsskader førstehjælp ved den akutte sportsskader Førstehjælp generelt ved muskel skader Fibersprængning Fibersprængninger (forsat) Lyskenskader Lyskenskader det man skal gøre ved en skade Det man skal gøre ved en skade (forsat) Den forstuvede fod Den forstuvede fod (forsat) Forebyggelse af skader Forebyggelse af skader (forsat) Forebyggelse af overbelastningsskader

3 Lidt om sportsskader eller stof til efter tanke. Muskelskader udgør 4 15 % af alle sportsskader og 30 % af alle fodboldskader. Årsager til idrætsskader. De hyppigste årsager er ifølge Dansk idræts forbund. Mangelfuld opvarmning Dårlig trænings tilstand Forkert træningsplanlægning Forkerte træningsøvelser Overtræning Dårlig teknik Uforsigtighed Overtrædelse af regler Dårlige baneforhold Dårligt udstyr Uheld ¾ af alle skader er overbelastnings skader. ¾ af alle skader skyldes manglende opvarmning, dårlig teknik, dårlig træningstilstand eller for ringe kvalitet af udstyr. ¾ af dem, der går for tidligt i gang efter en skade, får en ny skade tilsvarende eller værre. SPORTSSKADER SKER IKKE FOR MIG Det med sportsskader rammer ikke mig. Sådan tænker de fleste sportsfolk. Men ingen kan vide sig sikker. Og er uheldet først ude, er det dumt ikke at have hørt efter i timen. For der er stor forskel på forløbet efter en skade, om man straks efter uheldet går i gang med den korrekte førstehjælp eller ej. Den korrekte behandling kan nemlig mindske følgerne efter skaden og således afkorte genoptræningsforløbet. Det betyder, at jo bedre du gennemfører den akutte førstehjælp, jo hurtigere kan du igen dyrke din idræt. 1

4 PSYKISK FØRSTEHJÆLP. Psykisk førstehjælp er vigtig, da angst kan forværre personens tilstand. Angst og smerte kan øge risikoen for, at der udvikles chok. Psykisk førstehjælp vil sige: At man taler beroligende til personen. At man oplyser, at hjælpen er på vej. At en hånd eller et håndtryk kan virke meget beroligende At man som førstehjælper er, sig bevidst, at alle til skade komne er urolig for, hvad der nu skal ske dem - på stedet, i ambulancen og på hospitalet. At man kort orienterer personen om skaderne, hvis han selv spørger, men uden at gå i detaljer. At man optræder roligt og med autoritet. TRUSSEL MOD HJERNEN. Årsag. Virkning. Symptom. Førstehjælp. Hjernerystelse. Kraftig påvirkning af hjernen, der kan medføre væskeudtrækning. Kortere eller længere varende bevidstløshed. Den tilskadekomne kan ikke huske ulykkesforløbet. Senere kan opstå hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkastning. Er personen uden bevidsthed: Ring 112. Er personen ved bevidsthed: Alle, der har slået hovedet alvorligt eller som efter et slag bliver dårlig, svimmel, får hovedpine eller ændrer adfærd, skal på hospitalet. Alle, der har slået hovedet, skal overvåges i mindst 24 timer d.v.s. man skal observere personen og tale med ham hver halve time. VARME PÅVIRKNING AF HJERNEN. LEGEMET TÅLER KUN MEGET SMÅ TEMPERATURSVINGNING. STIGNING TIL OVER 41 GRADER OG FALD TIL UNDER 26 GRADER VIL MEDFØRE BEVIDSTLØSHED EFTERFULGT AF HJERTESTOP. 2

5 TRUSSEL MOD HJERNEN FORSAT. HAR KUN TAGET VARMEPÅVIRKNING AF HJERNEN. Årsag. Virkning. Symptom. Førstehjælp. HEDESLAG. Opstår oftest i varmt vejr. Tit i forbindelse med hårdt arbejde eller fysisk aktivitet, hvor kroppen ikke kan komme af med varmen p.g.a. den fugtige luft. SOLSTIK. Skyldes kraftig påvirkning af solens stråler direkte på hovedet. Også kraftig lyspåvirkning gennem øjnene kan forårsage solstik. INFEKTION. Legemstemperaturen vil stige og til sidst opnå det kritiske punkt. Varme opheder hjernen med deraf følgende bevidstløshed, hvis ikke man griber ind. Solstik kan forebygges ved at bære solbriller og hovedbeklædning. - rød og varm - utilpas - omtåget - evt. bevidstløs - Hovedpine - Utilpas - Svimmelhed - Omtågethed - Bevidstløshed A: til person, der ved bevidsthed: Anbring personen i skyggen. Læg kolde omslag på håndled og fødder. Læg hvis muligt hænderne i koldt vand. B: til person, der er uden bevidsthed. Livreddende førstehjælp. Se hedeslag. Obs. Solstik kan opstå flere timer efter solopåvirkningen. Ved alle sår er der risiko for infektion. Dette gælder også ved indtrængning af splinter og fremmedlegemer. Det er derfor vigtigt at vaske småskader i vand og sæbe i mindst 20 minutter. Eller vaske småskaderne med saltvand og tørre efter med nobatop ( gazeklude) Når det er gjort, skal såret tildækkes med plaster eller kompres på en sådan måde, at snavs ikke kan trænge ind i såret. Infektion: Bliver såret rødt og med bankende smerte eller pusfyldt, skal man altid søge læge, da det er tegn på infektion. 3

6 DAGLIGDAGS SMÅSKADER: 1. Slag mod hovedet ( Buler ). Læg hurtigt kolde omslag for at forhindre hævelse. Vurder om skaden kræver lægebehandling. ( fortæl pårørende om hændelsen, at personen skal overvåges i mindst 24 timer.) FÅR PERSONEN HOVEDPINE, BLIVER OMTÅGET ELLER ÆNDRER ADFÆRD M.M SØG STRAKS HOSPITALET. 2. Fremmedlegeme i øret. Falder fremmedlegemet ikke ud når hovedet drejes søg da læge eller hospital. 3. Fremmedlegeme i øjet. Tag fat i øjenvipperne og træk øverste øjenlåg ned over nederste øjenvippe og slip. Prøv et par gange fjernes fremmedlegemet ikke, søg da læge. Forsøg ALDRIG med vatpinde eller at vende øjenlåg uden du har været på kursus heri. 4. Flækket øjenbryn. Vurder om skaden kræver læge behandling. Hvis ikke vaskes med vand og sæbe sørg for at sæben er skyllet godt ud af såret. Derefter påsattes plaster eller forbinding. 5. Næseblødning. Lag personen pudse næsen, så alle blodklumper fjernes. Bøj personens hoved bagover og klem næseborene sammen i 10 minutter. Stopper blødning ikke, gentages proceduren en gang mere. Forsætter blødningen : søg læge. 6. Udslået tand. Lad personen holde tanden i munden. Søg straks hospital. Kan personen ikke holde tanden i munden, lægges den i en plastpose som igen anbringes i en pose med isklumper. 7. Bistik i munden. Bistik i munden er livstruende på grund af hævelse, der kan stoppe for vejrtrækning. Lad personen sutte på isklumper for at forhale hævelsen. Søg straks hospital. 8. Hudafskrabninger. Vask med vand og sæbe. Sørg for at alle partikler er vasket ud af såret for at undgå infektion og asfalteksem. Er det børn, kan det være klogt at søge læge på grund af de smerter, som rensningen medfører. Påsæt plaster eller forbinding. 4

7 9. Bistik er normalt ufarlige, men kan være yderst irriterende. Er personen stukket af en bi, skal brodden fjernes. Brug en flamberet nål og vip brodden op. Brug aldrig pincet, da der bagest på brodden sidder en giftblære, som derved vil blive tømt og gøre hævelsen og irritation større. Personer, der er allergiske overfor insektstik skal straks bringes til læge eller hospital. 10. Vabler. Hele foden afvaskes med koldt vand uden sæbe for at fjerne den stærkt irriterende fodsved. Vablens omgivelser renses med huddesinfiktionsmiddel. E.v.t kan bruges vand og sæbe. Vablen åbnes med en steril saks eller nål i øverste rand, og vablens indhold af væske får lov til at løbe ud. Det øverste hudlag, der dækker vablen må ikke fjernes. Vablen dækkes med plaster eller forbinding. AKUTTE OG BELASTNINGSSKADER. Overordnet kan sportsskader inddeles i akutte skader og overbelastningsskader. De akutte skader opstår pludseligt, fx når man træder forkert på foden, får et slag mod en muskel eller forstrækker en muskelfiber.overbelastningsskader opstår derimod langsomt, og symptomerne kommer snigende over en tid. Typiske overbelastningsskader er: tennisalbuer eller smerter i achillessenen og knæsener. Ved den akutte sportsskade overstiger belastningen vævets styrke, og vævet går i stykker. Samtidig med, at vævet ødelægges, brister der et eller flere blodkar, og blodet vil begynde at sive ud i vævet. Det skadede væv vil derfor hæve op. Hævelsen kan ske langsomt eller hurtigt. Det er i den forbindelse vigtigt, at ( du som træner hurtig danner dig et overblik over) : Hvad er der sket. Skadens omfang Er det noget, som kræver, at du tilkalder ekstra hjælp. Hvis der i løbet af kort tid opstår en stor hævelse, er det vigtigt at kontakte skadestuen for at få vurderet omfanget af skaden. Men man bør stadig foretage den akutte førstehjælp, som beskrevet på side 6, mens man venter på hjælp. FØRSTEHJÆLP VED DEN AKUTTE SPORTSSKADE Den akutte førstehjælp går ud på at stoppe blødning, begrænse hævelsen og dæmpe smerten. Hævelsen i vævet betyder nemlig, at de overrevne sener eller muskelfibre har svært ved at finde sammen igen, og når blodet størkner, vil det give anledning til arvævsdannelse. 5

8 FØRSTEHJÆLP GENERELT VED MUSKEL SKADER: Førstehjælpen foregår efter RICEM princippet. R.I.C.E.M. Ro. Det er vigtigt, at du indstiller den aktivitet, du er i gang med, og hold det skadede væv i ro. Du vil kun gøre skaden værre ved at fortsætte, og du kan ikke vurdere den omfang. Ice. Nedkøl hurtigst muligt det skadede område eller led. Dette vil standse blødningen inde i vævet og dermed mindske efterfølgende hævelse. Husk, at isen ikke må lægges direkte på huden. Det kan give forfrysninger. Compression. Læg et elastikbind omkring området eller leddet. Læg e.v.t. is ovenpå bindet og pak det hele ind i et håndklæde. Elastikbindet vil hindre blodet i at sive ud i vævet og på den måde nedsætte hævelsen. Brug ikke elastikbind op natten ( brug ikke uelastisk sportstape med mindre der er kvalificerede fagfolk tilstede, dvs. læge, fysioterapeut eller en lignede kompetence.) Elevation. Hold det skadede område løftet over hjerteniveau. Det vil mindske trykket i det skadede væv og dermed mindske blødning i området. Mobilisation. Bevæg det skadede led eller den skadede muskel indenfor smertegrænsen så tidligt som det overhovedet er muligt. Lav små bevægelser ca gange og giv det derefter ro i 2 3 timer. Nedkøl det i denne periode minutter. Pr. time. Gentag derefter bevægelserne indenfor smertegrænsen. Der må ikke fremprovokeres smerter ved bevægelsen. Smerte er et signal fra din krop om at du er i gang med at lave yderligere skade. Du må aldrig: Påføre det skadede led eller den skadede muskel varme. Massere på din skade. Drikke alkohol de første 48 timer efter at du er blevet skadet. Disse ting vil forøge blødning og hævelse og dermed forlænge tiden til aktiviteten kan genoptages. 6

9 FIBERSPRÆNGNING Hvad er en fibersprængning. En fibersprængning er, som ordet siger, en fiber der sprænges eller rives over. For at forstå dette nærmere må man først se på, hvad en fiber egentlig er. De fleste har en fornemmelse af, at en muskel er en stor kødet sag. Hvis man kigger på en muskel, og det har de fleste nok gjort, når de har fået sig en god oksebøf, så kan man godt fornemme, at der er en masse trævler eller fibre. En muskel er opbygget af en masse større eller mindre fibre, der er arrangeret på en bestemt måde. Den allermindste del er nogle små proteiner, som man ikke kan se med det blotte øje. Disse binder sig sammen på en måde, så de danner noget, der hedder fibriller. Disse fibriller er ganske tynde. De ligger parallelt med hinanden. Når der er nok, har de en lille tykkere tråd, en såkaldt muskelfiber. En muskelfiber kan trække sig sammen og strække sig. Fibrene går igen sammen i større bundter og danner det, der hedder fascikler. En muskel består af flere fascikler, og det hele er omgivet af en muskelhinde. Når man kommer til skade med en muskel, kan man altså enten rive hele muskelen over, en del af den, en eller flere fascikler eller en eller flere fibre, det sidste kaldes en fibersprængning. Den opstår oftest i forbindelse med idræt ved en eller anden form for overbelastning. Hvordan føles en fibersprængning? En fibersprængning føles som regel som en skarp smerte, der pludselig opstår i muskel. Man kan eventuelt få en følelse af en elastik der sprænger i muskelen. Hvis der er en fibersprængning i forbindelse med løb, vil skade som regel sidde ret overfladisk i muskelen og ofte ikke omfatte mere end få fibre. Hvis det er i forbindelse med en kortvarig pludselig kraftig belastning, kan der ske større skader, eventuelt helt overrivning af muskelen. Ved den mindre overfladiske fibersprængning, kan man godt bruge muskelen, men der kommer smerter, så snart man bruger den. Ved overrivning er man ude af stand til at bruge muskelen. Ved totalt overrivning kan som regel både se og føle defekt, og der kommer voldsom hævelse bagefter. Hvad er årsagen til en fibresprægning? Der kan være forskellige årsager til en fibersprængning. Man har større risiko for at få en fibersprængning, hvis man begynder at dyrke idræt med muskler der ikke er ordentlig varmet op eller udspændt. En pludselig belastning, for eks. Sprint eller spark til en bold, kan derved få en kold muskel til at blive en skade. Det samme kan ske, hvis en muskel er blevet afkølet, så er den stiv og sårbar ved belastning. Man kan også gå for tidligt i gang efter en skade, og derved belaste musklen/arvævet mere end det kan tåle. Det er vigtigt ikke at påbegynde træning/idræt på en udmattet/overbelastet muskel. Man skal derfor holde tilstrækkelig lang pause mellem sine træningspas, så musklerne får tid til at komme sig( restituere). Det vil sige, at de skal være tømt for affaldsstoffer, reparere småskader og få fyldt sukkerdepoterne op. EN FIBERSPRÆNGNING SKAL ALDRIG FORSØGES BEHANDLET MED KØLESPRAY. Det skyldes, at der ikke bliver kølet i dybden af muskelen, kun i overfladen. Endvidere er der risiko for at lave forfrysninger i huden. 7

10 Hvordan bliver man klar igen? Man kan med fordel beholde forbindingen på om dagen de første dage. Først efter 2 3 dage kan man evt. begynde med eventuel massage muskelen. Hvis man kommer til en massør/fysioterapeut, kan man få det der hedder dyb tværmassage samt udspænding til smertegrænsen. Fysioterapeuten vil måske også benytte ultralyd. Ellers kan man selv prøve at komme lidt varme på og herefter massere området lidt. Man kan faktisk også komme is på og så udnytte, at kulden virker lidt smertestillende og at der, når isen er fjernet, kommer øget blødgennemstrømning, der virker som varmebehandling. Når man laver udspænding, skal det kun gå til smertegrænsen, også selv om man er langt fra yderstillingerne. Det er vigtigt i hele genoptræningen ikke at overskride smertegrænsen. Al udspænding skal foregå langsomt. Der findes desværre ikke nogen mirakelkur. Man må gå forsigtigt frem. I starten kan man blot bevæge muskelen igennem uden form for belastning. Man skal varme godt op, inden man laver noget. Belastningen kan øget gradvist. Hvis man mærker nogen form for smerte, er man gået for hurtigt frem og må gå et par skridt tilbage. Hvis skaden sidder i benet, kan måske kun holde til at gå stille og roligt i starten og herefter gå over i luntetrav. Hvis man spiller fodbold, skal al træning foregå uden bold i starten. Når man kan løbe hurtigt ligeud, kan man forsøge sig med retningsskift samt sprint og til sidst med bold. HUSK: gør det ondt, er man gået for hurtigt frem. Det kan godt tage mange uger at komme over en fibersprængning, men hvis man går for hurtigt i gang, er der stor risiko for at skaden kommer igen og man skal til at starte helt forfra. 8

11 LYSKENSKADER: Hvad er en lyskenskade? En lyskeskade er en fællesbetegnelse for skade, der kan sidde fire forskellige steder i lyskeregionen. Desuden kan der være andre skader, der giver smerter, som minder om lyskeskader. Især ved lidelser i hofteleddet kan der være smerteudstråling til lysken. Man skal også altid undersøge, om smerterne evt. skyldes lyskebrok. En af årsagerne til lyskeskader er længerevarende hård belastning, som fører til en overbelastning. Derved opstår der flere bittesmå skader i musklerne og senerne, og der opstår en irritationstilstand der giver smerter og nedsat funktion. Lyskeskader kan selvfølgelig også opstår pludseligt med større eller mindre skader og overrivninger i muskler og sener til følge. Hvor sidder lyskeskader? Lyskeskader sidder oftest svarende til et af følgende steder: Den øverste del af den lange lige lårmuskel. De muskler, der fører benet indad. Hoftelleddets bøjemuskel. Den lige bugmuskel, som sidder fast nede på skambenet. Fælles for dem alle er, at hovedsymptomet er smerter ved belastning. Ud over den egentlige belastningsskade kan der opstå andre skader i musklerne lige fra små fibersprængninger til total overrivning. Der kan også opstå irritation i underliggende slimsække. Hvordan opstår en belastningsskade? I det følgende vil der især blive fokuseret på belastningsskader. Det er nok belastningsskaden, som de fleste mennesker døjer med. Faren ved belastningsskaden er, at den ofte bliver mere eller mindre ignoreret i starten. Dette kan medføre meget langvarige gener, som er utrolig vanskelige at behandle. Den lange lige lårmuskel: Udspringer fortil på hoften, lidt ud mod siden og lidt højere oppe end hofteleddet. Musklen forløber nedad og indgår i den sene, der omslutter knæskallen. Musklens virkning er dels at hjælp med til at bøje i hofteleddet, dels at strække knæleddet. Musklen overbelastes især ved gentagen sprint, og ved mange hårde spark til fodbold. Skaden sidder som regel helt øverst i musklen svarende til området, hvorfra den udspringer. Der vil især være smerter, når man bøjer hofteleddet eller strækker i knæleddet mod modstand. Benets indadfører: der findes flere muskler, der kan føre benet indad. Men den muskel, der oftest rammes af en skade, er den, man kalder den lange indadfører. Den udspringer fra skambenet og går nedad og bagud og hæfter på lårbensknoglens bagside ( ca. midt på benet). Musklens funktion er, som navnet siger, at føre benet indad med det andet ben. Skaden sidder oftest i området omkring musklens udspring. Skaden opstår ved mange former for idræt, hvor benet føres indad mod modstand ( for eks. Indersidespark ved fodbold ) samt ved hård løbetræning. Der vil især være smerter, når benet føres indad mod modstand. Hofteleddets bøjemuskel: Er den vigtigst bøjemuskel for hofteleddet. Den udspringer helt inde fra rygsøjlens lændehvirvler, og fra bækkenets inderside. Den forløber nedad og fremad og tilhæfter på indersiden af lårbenet, længere nede end hofteleddet. Som navnet siger, er funktionen at bøje benet i hofteleddet. 9

12 Overbelastningsskaden sidder som regel omkring tilhæftningen på lårbenet. Den opstår hyppigst i forbindelse med belastning på let bøjet hofteled. For eks. Løb op ad bakke, kraftigt løb i tungt føre som mudder, sne og sand, skudtræning i fodbold, diverse former for spring samt ved vægttræning. Der vil være smerter i lysken, hvis man bøjer i hofteleddet mod modstand. Den lige bugmuskel: Udspringer fra ribbenene ud for brystbenets spids samt fra brystbenets spids. Den forløber lige ned og tilhæfter sig øverst på skambenet. Der er 2 lige bugmuskler, som ligger lige ved siden af hinanden delt af tværsener. Musklen er med til at bøje kroppen forover. Den overbelastes især ved idræt, hvor man spænder musklen meget. Det kan være i forbindelse med diverse kast, ketsjerspil og ved styrketræning. Musklen belastes også ved skudtræning til fodbold. Der vil være smerter omkring området, hvor musklerne hæfter på skambenet, når man spænder bugmusklerne. Hvad kan man selv gøre ved en lyskeskade? Først og fremmest er det vigtigt at holde pause allerede ved første tegn på lyskeskade. Derved forhindrer man, at skaden bliver kronisk og meget svær at behandle. Det kan være lidt af en fælde, at symptomerne i starten ofte er meget sparsomme og evt. forsvinder, når musklen er varm. Men smerten vender tilbage efter træning og da nogle gange værre end tidligere. Man må ikke vende tilbage til træning, før musklen kan belastes uden, at det gør ondt. I mellemtiden må man træne resten af kroppen og konditionen på en anden måde. For eks. Ved cykling og vægttræning af resten af kroppen. Man kan med fordel behandle med varme på området og evt. anskaffe sig en termobandage. Lige når man mærker skaden første gang, skal man dog anvende is. Er det meget slemt kontakt sin læge, for evt. smertestillede medicin. Når smerten er forsvundet, er det vigtigt at genoptræne musklen ordentligt, inden man starter på sin almindelige træning. Hvis det er muligt kan man fordel træne med en fysioterapeut de første gange. I første omgang skal man træne helt uden modstand, evt. skal man blot starte med at spænde musklen og derefter holde den spændt i kort tid. Derefter kommer mere og mere bevægelse og øget belastning ind i træningen. Man kan evt. anskaffe sig en kraftig elastik til at træne belastning med. Inden træning skal man selvfølgelig varme op, og efter træning skal man huske udspænding. Ved udspænding af den skadede muskel må man ikke hugge. Man bør kun udspænde til smertegrænsen. Der må ikke gøre ondt, da man så evt. risikerer at skaden bryder op igen eller forværres. Når man dyrker idræt, er det vigtigt, at man er i en ordentlig grundtræning, da risikoen for skader derved mindskes. Det er vigtigt, at man laver en skadeforbyggende træning, der passer lige præcis til den idræt, man dyrker. Husk grundig opvarmning og nedkøling. Det er desuden vigtigt, at man efter træning bruger tid på roligt at komme ned i tempo og slutte af med grundig udspænding. Denne nedkøling bør tage lige så lang tid som opvarmningen. Det man skal gøre ved en skade: Det betyder, at man, straks efter skaderne er sket, skal stoppe med aktiviteten, lægge et elastikbind over der skadede sted, afkøle vævet med en ispose ( ikke direkte på huden) eller koldt vand, og endelig løfte den skadede legemsdel over hjertehøjde. Disse fire tiltag har alle det ene formål at begrænse blødning i vævet. Hvis du har vurderet, at skade ikke er så stor, at der kræver lægehjælp, skal du forsætte med at afkøle vævet 20 minutter, hver time det næste døgns tid. Elastikforbinding lægges stram, uden at du dog helt stopper blodtilførslen til vævet. Man bør ikke ligge med elastik forbinding om natten. Sørg for, at den skadede kropsdel ligger over hjerte niveau. 10

13 Alt efter skadens omfang kan det være nødvendigt fortsat at nedkøle vævet nogle gange om dagen, samt at aflaste vævet med krykker eller ved bandager, indlæg eller tape. Du kan få yderligere information hos din læge eller fysioterapeut, ligesom du kan få hjælp til den videre genoptræning hos fysioterapeut. 11

14 DEN FORSTUVEDE FOD: Hvad er en forstuvet fod? En forstuvning er, når der i forbindelse med et vrid i anklen opstår en skade på ledbåndene i ankelen. Dette ledsages som regel af større eller mindre hævelser samt smerter ved støtte på foden. Symptomerne varer fra en til fire uger, afhængig af skadens sværhedsgrad. Der kan være gener ved større belastninger i op til 3 måneder. Med en ordentlig genoptræning vil der i langt de fleste tilfælde ikke være blivende gener. Nogle få kan have vedvarende smerter eller fornemmelse af løshed i ankelen, som kræver nærmere undersøgelse. Hvorfor får man en forstuvet fod? Skaden opstår, når man vrider rundt på foden. I langt de fleste tilfælde opstår skaden ved en indadvridning i foden. Det er ledbåndene på den udvendige side af anklen, der tager skade. Kun i tilfælde sker der en udadvridning, og dermed en beskadigelse af de indvendige ledbånd. Langt de fleste tilfælde af en forstuvet fod sker i forbindelse med idræt, men man kan også forstuve foden i hverdagen. Hvis man ikke har fået en ordentlig genoptræning efter tidligere forstuvninger er man nok mere tilbøjelig til at pådrage sig nye forstuvninger. Hvordan føles en forstuvet fod? I forbindelse med et vrid i foden opstår der en større eller mindre smerte. Nogle gange kan der gå lidt tid, inden smerten kommer. Andre gange er der stærke smerter med det samme. Smerten er ikke altid et korrekt udtryk for, hvor stor skade er. Nogle angiver, at de i forbindelse med vriddet hørte et smæld i ankelen. Dette kan være udtryk for overrivning af nogle ledbånd. Vriddet efterfølges også af hævelse. Jo hurtigere og jo voldsommere hævelsen viser sig, jo større skade er der sandsynligvis tale om. Hævelsen er tegn på, at der sker en blødning i det ødelagte væv. Det er også denne blødning, der er årsag til, at foden efter nogen tid bliver blå eller sort i området, hvor skaden er sket. At foden også nogle gange er misfarvet helt nede ved fodranden skyldes, at tyngdekraften trækker noget af blodet derned. Derved kan der opstå en misfarvning lidt væk fra selve skaden. Hvad er faresignalerne. Der er ikke nogle egentlig faresignaler. Hvis man efter en tidligere forstuvning føler, at man er lidt ustabil i sin ankel, for eks. Hvis man har lidt styringsproblemer i ankelen, eller at man har svært ved at holde balancen når man står på et ben på den ramte fod. Så er det vigtigt at få hjælp til en ordentligt genoptræning. Hvad kan man selv gøre? Når skaden er sket er det vigtigt, at der gives den rigtige førstehjælp. Førstehjælpen går ud på at få det skadede sted kølet ned så hurtigt som muligt. Derved mindskes hævelsen, og smerterne bliver mindre. Førstehjælpen skal ske ud fra det man kalder r.i.c.e.m princippet det står omtalt på side 7. 12

15 Hvordan stiller lægen diagnosen? Lægen kigger på hvor megen hævelse der er, og hvor hævelse sidder. Han undersøger også, om der er ømhed ved ledbånd og / eller knogler. Lægen kan endvidere undersøge, om der er nogen form for løshed i anklen. Hvis han mener, at noget kan være brækket, kan han vælge at tage et røntgenbillede. Udsigt for fremtiden. Den umiddelbare ømhed kan vare fra 1 til 4 uger, afhængig af skadens omfang. Herudover kan man ved belastning, have smerter i op til 3 måneder efter. Ved en større forstuvning kan man tidligst vende tilbage til konkurrence efter ca. 6 uger, hvis man skal nå at genoptræne ordentligt. Nogle få har pådraget sig andet end blot ledbåndsskader ved forstuvningen, og de kan blive ved med at have ondt eller føle instabilitet. Der må man undersøg nærmere for at finde årsagen. Hvordan behandles sygdommen? Den primære behandling med RICE er vigtig. Herudover er det vigtigt, at have tålmodighed til en ordentlig genoptræning. Det er vigtigt, at man ikke fremprovokerer yderligere irritation i anklen. Genoptræningen består først af og fremmest i at komme i gang med at bevæge foden, dette kan påbegyndes efter 1 til 2 døgn. Herefter skal man udføre en masse balancetræning, dels på gulvet dels på vippebræt og special trampolin. Dette er vigtigt, for at opnå stabilitet i ledbåndene igen. Man skal herudover og træne styrke. Dette kommer oftest lidt senere i forløbet, hvor man skal klare mere og mere komplicerede løbemønstre uden smerte ( for eks. Løb i zig zig, i ottetal også videre ). Man skal igennem en gradvis genoptræning inden for den specifikke idræt man dyrker. Man skal kunne træne fuldt ud, uden smerter, inden man vender tilbage til konkurrence. Hvis man ikke træner anklen ordentligt op, risikerer man at få løse fodled og for lange ledbånd og være plaget af hyppige skader. Disse gener kan næsten altid undgås med tålmodighed og fornuftig genoptræning. Det er bedre, at være med hele tiden i kun en halv sæson, end kun at være med fem minutter en gang imellem og have ondt resten af sæsonen, fordi man ikke lavede en ordentlig genoptræning. 13

16 FOREBYGGELSE AF SKADER: De vigtigste elementer i forebyggelse af skader under sport. At være i form til opgaven Op og nedvarmning Vedligeholdelse af smidighed. Fornuftigt miljø, teknik og udstyr. I form til opgaven. Hvis man ser på sin dagligdag, vil man sikkert finde ud af, at man en stor del af dagen befinder sig i samme stilling. Fx siddende, stående, eller siddende foran fjernsynet derhjemme. Disse lange perioder uden bevægelse resulterer i et generelt tab af smidighed, og du kommer hurtigt ud af form. Kroppen er efter et stykke tid ikke længere i form til at udføre hårdt arbejde eller sportsaktiviteter, uden at der er en betydelig risiko for skader. Et trænings program, der bliver udført jævnligt, vil gøre en i stand til at udføre mange aktiviteter, uden man konstant løber risikoen for at blive skadet. REGELMÆSSIG TRÆNING GIVER EN DEN NØDVENDIG BALLAST TIL AT KLARE DE UDFORDRINGER, MAN UDSÆTTER ENS KROP FOR I DAGLIGDAGEN. OP OG NEDVARMNING. Opvarmning før en hård sportsaktivitet giver din krop mulighed for at forberede sig til den aktivitet, man har tænkt at udføre. Formålet med opvarmning er at gøre dine led og muskler mere smidige og øge din kropstemperatur til et fornuftigt niveau i forhold til den aktivitet man skal i gang med. Begynd med 10 minutter let gang eller løb. Herefter skal du lave ca. 10 minutters strækøvelser. Koncentrer dig især om at strække de muskler man skal til at bruge, og især de, der er ved at komme sig efter en tidligere skadede. Når man er færdig med udstrækning, er det en god ide, at bruge 10 minutter på at koncentrere sig om den opgave man skal til at lave. Meningen med dette er, at man mentalt sætter sig op til opgaven, så er man forberedt på aktiviteten både fysisk og mentalt. Når man er færdig med at lave sin aktivitet, er det lige så vigtigt, at man bruger tid på nedvarmning. Dette giver enes krop mulighed for at komme sig efter den hårde belastning, man har udsat den for. Desuden forbygger nedvarmning stivhed og ømhed i musklerne. Hvis din aktivitet har været meget hård, skal du bruge 5 minutter med langsomt løb eller gang, efterfulgt af 10 minutters strækøvelser. Koncentrer dig især om at få lavet strækøvelser af de muskler og led, du lige har brugt. FORNUFTIG OP OG NEDVARMNING, ISÆR AF TIDLIGERE SKADER, ER VIGTIG FOR SKADESFOREBYGGELSEN. VEDLIGEHOLDELSEN AF SMIDIGHED: De strækøvelser, man bruger i sit op og nedvarmningsprogram, vedligeholder også enes generelle smidighed. De fleste sportsaktiviteter arbejder kun med musklerne og begrænser derfor enes smidighed på langt sigt. Derfor er det vigtigt, at du, ved siden af disse aktiviteter, laver strækøvelser for at vedligeholde smidigheden. 14

17 Arvæv som følge af en tidligere skade har tendens til at krympe. Derfor er det især vigtigt, at man fortsætter med at lave øvelser for at vedligeholde smidighed, styrke og funktion. EN SKADE, DER ER HELET, KRÆVER REGELMÆSSIGE STRÆKØVELSER FOR AT SIKRE NORMAL BEVÆGELIGHED. FORNUFTIGT MILJØ, TEKNIK OG UDSTYR. Det rigtige udstyr vil også mindske risikoen for skader. Det er vigtigt, at du har de rigtige sko på, når du løber langt. Når du fx spiller fodbold, skal du have benskinner på, da risikoen for en alvorlig skade ellers øges. ET SIKKERT OG FORNUFTIGE MILJØ, MED BRUG AF DET KORREKTE UDSTYR OG TEKNIK, MINDSKER SKADESRISIKOEN BETYDELIGT. SKADER KAN FOREBYGGES: Tre fjerdedele af alle idrætsskader skyldes manglende opvarmning, dårlig teknik, dårlig træningstilstand eller for dårligt udstyr. Det siger statistikken. Derfor kan det betale sig at forbedrede både kroppen og udstyret, når du vil i gang med motionere eller trappe træningen op. TRÆNINGSTILSTAND: For almindelige fodbolds spiller, der træner 2 til 3 gange om ugen, skyldes overbelastningsskaderne især for meget træning i forhold til træningstilstanden. Vær derfor opmærksom på din aktuelle form. Vær ærlig og gør dig klart, om du overhovedet er vant til at træne, hvor meget du er vant til at træne, hvor længe og med hvad. Selv om du tidligere var i god form, har det ikke den store betydning, når du skal i gang igen. Du kan ganske vist hurtigt få en bedre kondition. Men kroppens knogler, ledbånd, sener og muskler mister deres styrke i den periode, hvor du ikke belaster dem med træning. Det tager tid for dem at komme op på tidligere styrke nogen gange op til et år. Jo ældre du er, jo længere tid er kroppens knogler, ledbånd, sener og muskler om at blive styrket. Hvis man formår at beherske sig i starten og tage hensyn til sin træningstilstand og alder, er man godt i gang med at forebygge overbelastningsskader. IS OG ØMHED: Når man går i gang med træningen, vil man næsten altid blive øm et eller andet sted. Hvis man begynder at løbe, vil man typisk blive øm i lægge og lår, hvilken er helt naturligt. Ømheden skyldes, at man belaster kroppen mere, end den er vant til, bruger mere energi og nedbryder musklernes små fibre. Ømhed kan også opstå omkring fod -, knæ og hofteled. Det skyldes, at musklernes sener hiver og trækker mere, der hvor de sidder fast i knoglerne. Ømheden kan i nogle tilfælde blive meget kraftig og skal altid respekteres. Hvis man bare fortsætter, risikerer man at pådrage sig en længerevarende overbelastningsskade. Tag i stedet en eller to dages pause indtil ømheden er aftaget og læg en ispakning på de mest ømme områder. FØRSTEHJÆLP EFTER RICEM PRINCIPPET: Selv om man følger alle gode råd og vejledninger, risikerer man alligevel at træde forkert, snuble eller sætte for kraftig af for at hoppe over et eller andet ude på fodbold banen. Uanset hvad det er for en skade, vil det være optimalt at behandle den efter RICEM princippet, lige når uheldet er sket. 15

18 RICEM står for Ro. Is. Kompression / sammenpresning, Elevation/ løft op Mobilisation/ bevæg det skadede led eller den skadede muskel indenfor smertegrænsen, så tidligt som overhovedet er muligt. Du skal med andre ord øjeblikkelig stoppe med det, du er i gang med, lægge noget stramt helst et almindeligt elastikbind rundt om skaden, lægge is på om muligt lægge dig ned og løfte det skadede område op og prøve at slappe af. Det er meget vigtigt, at du ikke prøver at humpe videre, da det højst sandsynligt kun forværrer skaden. FORBYGGELSE AF OVERBELASTNINGSSKADER: Overbelastningsskader opstår som regel, fordi kroppen ikke har haft tid til at vænne sig til træning. Du kan derfor forebygge de fleste overbelastningsskader ved: At bygge træningen langsomt op. Bruge det rigtige træningsudstyr ( sko, indlæg, og lignende.) Lytte til advarselssignalerne i tide. Advarselssignalerne vil være ømhed i muskler eller sener efter træning, som ikke når at forsvinde, inden du træner igen. Hvis ømheden fortsætter, bør man trappe træningen ned, indtil man igen kan træne uden ømhed, der hurtigt forsvinder. Da overbelastningsskader oftest opstår i senevævet, kan det være en god ide, at man mærker på achillessenen, knæsenen, albuesenen og lignende efter træningen. Hvis man er øm, skal ømheden være væk, inden man træner næste gang. 16

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign. Muskelskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER

Læs mere

Akut skadesbehandling - Fysioterapeut Katrine Boel Gjerum

Akut skadesbehandling - Fysioterapeut Katrine Boel Gjerum Katrine Boel Gjerum 1 Få den skadede til at holde sig i ro Stop al aktivitet omkring den skadede Lav hurtigt en grov-vurdering af skadens alvorlighed Lokalitet? Bløder det? Tilkald hjælp/redskaber (fx

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet

Læs mere

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AKUT SKADE FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES-BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER AT I FÅR

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet Øjet skylles med vand, der har kropstemperatur. Brug et specielt øjenskylleglas og isotonisk saltvand. - eller brug bare et snapseglas og postevand.

Læs mere

Patientinformation. Fodledsforstuvning. Centerskadestue og skadeklinikkerne

Patientinformation. Fodledsforstuvning. Centerskadestue og skadeklinikkerne Patientinformation Fodledsforstuvning Centerskadestue og skadeklinikkerne Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Forstuvning af fodled Forstuvning Ordet forstuvning dækker over mange ting, lige

Læs mere

KROP. Akutte Idrætsskader. knæskader

KROP. Akutte Idrætsskader. knæskader xx KROP & FYSIK Akutte Idrætsskader knæskader Fakta om idrætsskader Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker idræt. Ankelforstuvninger, fibersprængninger, smerter i skuldre, ben, knæ og ankler

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign. Ledbåndsskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller

Læs mere

Knæartroscopi Efter operationen

Knæartroscopi Efter operationen Patientinformation Knæartroscopi Efter operationen Ortopædkirurgisk Afdeling/ Ortopædkirurgisk Ambulatorium Grindsted Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Efter kikkertundersøgelse

Læs mere

Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs.

Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs. Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs. Forfatter: Thomas Egesborg Pedersen, førstehjælpsfaglig konsulent fra Dansk

Læs mere

BodyRelax - giv din krop en chance

BodyRelax - giv din krop en chance SPRINGERKNÆ (JUMPER'S KNEE) Årsag: Gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen (spring, spark) medfører mikroskopiske småbristninger ved knæskalssenefæstet på nedre kant af knæskallen. Da belastningen

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Førstehjælp ved tilskadekomst. Uddannelsesplan

Førstehjælp ved tilskadekomst. Uddannelsesplan på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 1 Uddannelsesplan Side 1 af 8, maj 2009 på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 2 Uddannelsesplan Formål Formålet

Læs mere

Overrivning af akillessenen

Overrivning af akillessenen Din akillessene er revet over, og derfor er din fod i en Walker-støvle med 3 kiler under hælen. Senen aflastes, når foden holdes helt strakt i spidsfod. Overrevet akillessene (foto: IK) Nyere undersøgelser

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter HemiCAP operation

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter HemiCAP operation Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter HemiCAP operation Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil du starter i et træningsforløb

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE FORMÅL MED KURSET

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE FORMÅL MED KURSET KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES-BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER AT I FÅR INDSIGT I PLANLÆGNING

Læs mere

Forstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre?

Forstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre? 1 Forstuvet ankel hvad er det, hvad kan jeg gøre? Når anklen forstuves, bliver ledkapslen og ét eller flere ledbånd overstrakte, og der sker småbristninger i vævene. Skaden kan være så alvorlig, at både

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Specifik knætræning Øvelsesprogram for VMO Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken VMO Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 VMO er en muskel og er en forkortelse

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må

Læs mere

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er

Læs mere

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver behandling. Formålet

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Idrætsskader. Altid først nedkøling og trykforbinding og til slut skal det skadede sted placeres højt.

Idrætsskader. Altid først nedkøling og trykforbinding og til slut skal det skadede sted placeres højt. Idrætsskader Hvert år rammes danske sportsfolk af foruroligende mange idrætsskader, som idrætsfolkene først og fremmest selv bør gøre noget ved. Først ved at forberede sig grundigt både fysisk og psykisk

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum Primært fokus: nakke, knæ og ankler Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum 1 Hvad er idrætsskader? Alle skader der opstår i forbindelse med idræt I gymnastik typisk fibersprængning, forstuvning af ankel

Læs mere

Ankelstabiliserende operation (Brostrøm) Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken

Ankelstabiliserende operation (Brostrøm) Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Ankelstabiliserende operation (Brostrøm) Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Stabiliserende operation for anklen Ledbåndene på ydersiden af anklen kan blive beskadiget

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Vi har 2 korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Kvit knæsmerterne ÅRSAG TIL KNÆSMERTER TILBAGEVENDEN TIL SPORT

Kvit knæsmerterne ÅRSAG TIL KNÆSMERTER TILBAGEVENDEN TIL SPORT Da du var til undersøgelse i Artroskopisk Center, fik du en forklaring på, hvorfor vi tror, at du har ondt i knæet, og du fik råd og vejledning til, hvad du skal gøre for, at det bliver bedre. Denne pjece

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle achillessenen efter overrivning (ruptur).

Læs mere

Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL)

Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL) Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL) Du har fået foretaget en rekonstruktion af dit indvendige ledbånd i knæet, og du skal nu i gang med at genoptræne dit knæ. GODE

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle smerter i achillessenen, som skyldes seneirritation.

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER. www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER. www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER DANSKE FYSIOTERAPEUTER www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER 2 www.krop-fysik.dk Fakta om idrætsskader Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker idræt. Ankelforstuvninger, fibersprængninger, smerter

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Runners Knee (Løber knæ)

Runners Knee (Løber knæ) Runners Knee (Løber knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er løber knæ?...4 2. Medicin...5 3. Behandlingsdagen...6 3.1 Forberedelse til behandlingen...6 3.2 Selve operationen...6 4. Udskrivelse...6 4.1 Hjemtransport...7

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1 Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog godkendt af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Førstehjælp ved tilskadekomst Modul a 3 timer Instruktørvejledning

Førstehjælp ved tilskadekomst Modul a 3 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

Informationspjece til patienter med bristet akillessene.

Informationspjece til patienter med bristet akillessene. Akillessenen er den kraftigste sene i kroppen. Denne har stor betydning for stabilitet og bevægelse af foden. For at senen kan vokse sammen igen efter skaden, er det vigtigt at følge nedenstående retningslinjer.

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

Rygbrud information om påsætning af korset

Rygbrud information om påsætning af korset Rygbrud information om påsætning af korset Generelt Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelse, skal du kontakte Terapiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, telefon nr. 7918 2375.

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Velkommen til Hoftesektoren

Velkommen til Hoftesektoren Velkommen til Hoftesektoren Ekstern Springhofte - Formålet med denne information er at besvare en række spørgsmål i forbindelse med operation for springhofte. Informationen indeholder en beskrivelse af

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

KOM I GANG MED AT LØBE EN GUIDE, DER KAN HJÆLPE DIG TIL AT LØBE MED FORNØJELSE.

KOM I GANG MED AT LØBE EN GUIDE, DER KAN HJÆLPE DIG TIL AT LØBE MED FORNØJELSE. KOM I GANG MED AT LØBE EN GUIDE, DER KAN HJÆLPE DIG TIL AT LØBE MED FORNØJELSE. KOM GODT I GANG MED AT LØBE Formålet med denne guide er at hjælpe dig til at løbe med fornøjelse, forbedre din form og undgå

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ

Patientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Patientvejledning Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Lig med benet højt

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for bruskskade mikrofraktur ering

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for bruskskade mikrofraktur ering Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter operation for bruskskade mikrofraktur ering Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil

Læs mere

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. GENOPTRÆNING Genoptræning

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning Indholdsfortegnelse Formål...1 Førstehjælpskassen...1 Skadebehandling...1 Sårbehandling...2 Brandsår...3 Ætsninger...3 Solskoldning...3 Søsyge...4 Hjernerystelse...4 Afkøling...4 Genoplivning ved hjertestop...4

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med total knæprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Genoptræningen

Læs mere

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen Træningsprogram Øvelser for smerter i achillessenen Træning af kroniske smerter i achillessenen Kroniske smerter i achillessenen kan afhjælpes med regelmæssig styrketræning af senen, hvor senen belastes

Læs mere

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Når kommentatorerne erklærer, at en vigtig spiller bliver skadet under en fodboldkamp, kan det være svært at gennemskue, hvad der er for en skade,

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere