Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den Kl. 14:00 Miljø og Teknik

Transkript

1 Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den Kl. 14:00 Miljø og Teknik Deltagere: Flemming Madsen, Jesper Kiel, Christian Kaastrup, Birger Jensen, Jeppe Ottosen Afbud: Jens Munk, Mogens Stampe Bemærkninger: Rådgiver er indbudt til kl Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Fastlæggelse af serviceniveau i forhold til funktionsudbud og partneringsaftale Udvalget for Miljø og Teknik - Budget 2012 Temaer Udvalget for Miljø og Teknik - Budget 2012 Anlæg Trafiksikkerhed og cykelfremme Vintertjeneste - Omkostninger ved ændring af service niveau på cykelbaner Erhvervsområde Øst Grøn kile Sagsbehandlingstider for byggesagsbehandling - opfølgning Orientering om ændringer af Bygningsreglementet Procedure for ansøgninger om nedrivning af bevaringsværdige bygninger Etablering af dobbeltrettet cykelsti på Østre Havnevej Nedsættelse af statstilskud til kommuner ved forhøjelse af kommunale parkeringsindtægter Frigivelse af resterende rådighedsramme til renovering af signalanlæg 2011 samt budgetomplacering af midler mellem afsluttede anlægsprojekter Deltagelse i LIFE-projekt om padder Vådområdeprojekt ved Langemarken Oplandet til Hundstrup Å - krav om forbedret spildevandsrensning Anvendelse af kommunens midler til aktiviteter efter "Grøn ordning" Etablering af Nationalpark Det Sydfynske Øhav Endelig vedtagelse af tillæg 5 til Spildevandsplan for område ved Skovsbovej - Hospice Sydfyn Høringssvar til Planlægning for placering af større fællesejede biogasanlæg Ansøgning om dispendsation fra spildevandsplanen Orienterings- og efterretningssager Lukket - Søvangen 38 - Etablering af stiforbindelse gennem ejendom Lukket - Orienterings- og efterretningssager...36

2 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Godkendelse af dagsorden 07/45 Beslutningstema: Teknisk direktør Godkendelse af dagsorden. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 2. Fastlæggelse af serviceniveau i forhold til funktionsudbud og partneringsaftale 10/41297 Beslutningstema: Anlæg og Ejendom Fastlæggelse af det fremtidige serviceniveau på vejnettet i forhold til funktionsudbud (vejnettet generelt) og Svendborg by (partneringsaftale) samt godkendelse af udbudsform. Sagsfremstilling: På mødet den 6. juni 2011 blev det vedtaget, at det foreløbige serviceniveau fastlægges som det økonomisk mest optimale, hvor det accepteres, at serviceniveauet først kan være opnået efter op til 5 år. Ligeledes skal der være mulighed for at udtage udpegede vejstrækninger, hvor det økonomisk mest optimale serviceniveau ikke er påkrævet. På mødet vil ekstern rådgiver gennemgå den forventede effekt af disse to tiltag. Administrationen har udpeget ca. 45 km vejstrækninger, hvor det økonomisk mest optimale serviceniveau ikke er påkrævet. Disse er udvalgt udfra følgende kriterier: Veje med få ejendomme Veje som bærer præg af privat indkørsel Veje på øerne med lav trafikbelastning Det anbefales, at funktionsudbud udbydes i offentligt EU-udbud med kvalifikationskrav med tildelingskriteriet laveste pris. Hvis der er option med i udbudet, vil det udbydes efter økonomisk mest fordelagtigt bud. Forslag til optioner: Støjreducerende belægninger 1

3 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Bæreevnekrav (Forstærkningsbehov) 45 km veje med lavere standard. De enkelte optioner vil blive drøftet på mødet, og resultatet heraf fastlægger de endelige tildelingskriterier. Ved partneringsaftalen anbefales det, at den udbydes i begrænset licitation uden prækvalifikation med tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtigt bud. Administrationen har vurderet vejnettet med henblik på støjreducerende belægninger, hvad angår funktionsudbudet. På nuværende tidspunkt er de støjbelastede vejstrækninger ikke kortlagte, så dette kan ikke indarbejdes i funktionsudbudet. Det kunne dog blive aktuelt at skulle anvende en støjreducerende belægning i den 15-årige funktionskontraktperiode, så støjreducerende belægninger kan indgå i udbudet eventuelt som option. Ved partneringsaftalen har administrationen mulighed for at vælge støjreducerende belægning på egnede strækninger. Vedrørende entreprenørens personalepolitik kræves, at den gældende kollektive overenskomst overholdes, hvilket også skal være gældende for eventuelle underentreprenører. I forbindelse med funktionsudbudet og partneringsaftalen skal der virksomhedsoverdrages en medarbejder fra Svendborg Kommunes Entreprenørafdeling. Medarbejderen har i overvejende grad arbejdet med lapning af slaghuller m.m. Vilkår for virksomhedsoverdragelse af den ene medarbejder skal indarbejdes i udbudsmaterialet for enten funktionsudbud eller partneringsaftale. Håndtering af virksomhedsoverdragelsen følger konkurrenceudsættelsen af Svendborg Kommunes Entreprenørafdeling. Økonomiske konsekvenser: Der kan forekomme en difference i forhold til den årlige indeksregulering, da udgift og budget ikke reguleres efter samme indeks. Den årlige udgift til funktionsudbud og partneringsaftale indeksreguleres efter asfaltindekset. Derimod indeksreguleres anlægsbudgettet efter KL s pris- og lønfremskrivning. Fra 2011 til 2012 er fremskrivninger på 2,1%. De fremtidige budgetter til asfaltvedligeholdelse fastlåses i 15 år ved funktionsudbudet og 4 år ved partneringsaftalen. Ligeledes låses budgetterne til de elementer, som på mødet den 6. juni 2011 er besluttet skal indgå i udbudene,- såsom rabatvedligeholdelse, og genmarkering af kørebaneafmærkning m.m. Den fremtidige årlige udgift til funktionsudbud og partnering afhænger af beslutning for det valgte serviceniveau samt, hvornår serviceniveauet som minimum skal være opfyldt. Dette gennemgås på mødet. Lovgrundlag: Tilbudsloven og EU s Udbudsdirektiv. 2

4 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at det fremtidige serviceniveau fastlægges, vejene godkendes, hvorpå det økonomisk mest optimale serviceniveau ikke er påkrævet, der besluttes, hvilken optioner som skal indgå i udbudene, funktionsudbud og partneringsaftale udbydes som anbefalet. Bilag: Åben - Veje til lavere serviceniveau.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt, idet udvalget beslutter: Serviceniveauet fastlægges som det mest optimale, idet det accepteres, at serviceniveauet først er opnået efter op til 5 år. De i bilag til sagen anførte veje godkendes til ikke at være økonomisk mest optimalt vedligeholdt. Der er her tale om veje med få ejendomme, veje som har karakter af indkørsel samt veje med lav trafikbelastning. Endvidere accepteres, at der ikke frem over afsættes et særskilt budget til sikre og smukke veje under driftsbevillingen, samt at kantstenslysning i partneringsprojektet kan accepteres ned til 1 cm. Som optioner vælges: 1) Krav til minimumsbæreevne på veje, hvor der er foretaget bæreevnemålinger. 2) Der kan indlægges nærmere angivne veje med støjreducerende belægninger i udbuddet. 3) Økonomisk optimal tilstand på veje udpeget til reduceret serviceniveau. Ved udbud i partnering til økonomisk mest fordelagtige bud fastlægges kriterierne til pris, garantiperiode og samarbejde, idet vægtningen skal besluttes nærmere. 3. Udvalget for Miljø og Teknik - Budget 2012 Temaer 11/12903 Beslutningstema: 3

5 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Fortsat drøftelse af budget 2012, herunder tema. Sagsfremstilling: Med udgangspunkt i udvalgets tidligere drøftelser af temaer for budget 2012, hvoraf størstedelen nu er overført til særskilt budgetsag vedr. anlæg, anmodes udvalget om, at drøfte og beslutte den videre proces for behandlingen af temaet. Forbedring af byggesagsbehandlingstider Udvalget for Miljø og Teknik besluttede på møde den 6. juni 2011, at der ikke skulle arbejdes videre med økologisk mad i institutioner som tema. Dette tema er derfor taget ud af den videre budgetproces. Økonomiske konsekvenser: Finansieringsbehovet for Udvalget for Miljø og Teknik vil være i alt 1,0 mio. kr. i 2012 og frem. Der har ikke kunnet peges på finansiering. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget tager stilling til den videre proces i forhold til behandlingen af temaet, herunder finansiering. Bilag: Åben - UMT - Byg, Vej og Miljø - Invetsering og vækst - Byggesagsbehandling Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk. Godkendt. På administrativt niveau arbejdes der videre med emnet økologisk mad. Birger Jensen (V) og Jeppe Ottosen (V) ønsker forud for budgetproceduren udarbejdet oplæg til ny takststruktur for byggesagsbehandling, som i højere grad tager udgangspunkt i forbrugt tid. 4. Udvalget for Miljø og Teknik - Budget 2012 Anlæg 11/12903 Beslutningstema: Budget anlæg. Sagsfremstilling: I henhold til budgetproceduren for 2012 afholdes der budgetseminar for byrådet den 30. august 2011, herunder drøftelse af anlægsbudgettet. 4

6 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Som forberedelse hertil er der udarbejdet forslag til Udvalget for Miljø og Tekniks udvidelsesønsker på anlæg i henhold til tidligere drøftelser i udvalget: Energiplanlægning - ESCO Vand- og Naturplaner Trafiksikkerhed og cykelfremme (se detailpunkt på dagsordenen) Udgangspunktet for de økonomiske drøftelser på seminaret er den eksisterende anlægsramme for Der er i budgetproceduren lagt op til at udvidelsesforslag til anlægsbudget søges begrænset, og at udvidelsesforslag skal prioriteres inden for den nuværende anlægsramme eller via alternativ finansiering. Fra og med 2011 er der indført et nyt princip, som indebærer, at forventede overførsler fra 2011 budgetlægges i Et realistisk bud over forventede overførsler fra 2011 til 2012 vil foreligge den 30. august 2011 på baggrund af økonomirapporten pr. 30. juni Den 10. august afholdes fællesmøde mellem Børn og Ungeudvalget og Udvalget for Miljø og Teknik vedr. Trafiksikkerhed og cykelfremme. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvidelsesønskerne til anlæg fremsendes til den videre budgetproces. Bilag: Åben - UMT - Anlæg og Ejendom - Investering og vækst - Energiplanlægning - ESCOsamarbejde Åben - UMT - Natur og Vand - Investering og vækst - Vand og Naturplaner Åben - UMT - Byg, Vej og Miljø - Forebyggelse - Trafiksikkerhed og Cykelfremme Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt. Jesper Kiel (EL) ønsker, at sikre skoleveje skal være på plads inden 2020, samt at der skal være mere ambitiøse mål for energirenovering og nedsættelse af CO2-udslip, og ønsker ikke at begrænse disse tiltag til et evt. ESCO-samarbejde. 5. Trafiksikkerhed og cykelfremme 10/41845 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø 5

7 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Udvidelsesblok vedrørende trafiksikkerhed og cykelfremme udarbejdet i samarbejde mellem Kultur, Erhverv og Udvikling, Børn og Unge, Forebyggelse og Miljø og Teknik. Sagsfremstilling: Der er i øjeblikket stor fokus på trafiksikkerhed og cykelfremme i Svendborg Kommune. Det foreslås derfor at afsætte samlet 8 mio. kr. årligt til en forstærket indsats på området, som omfatter: Små trafiksikkerhedsprojekter - 2,0 mio. kr. Sikre skoleveje - 4,0 mio. kr. Innovations projekter - andel ved statslige puljer - 2,0 mio. kr. Formålet med at investere i trafiksikkerhed og cykelfremmeprojekter er: at sikre besparelser på andre budgetområder, at give mindre trængsel og større sikkerhed på vejene, at forbedre sundheden for borgerne, og at reducere CO 2 -udledningen. Cykelpolitik og Cykler uden grænser Cykelpolitikken er blevet vedtaget i juni 2011, og der arbejdes i øjeblikket på en cykelhandlingsplan. I denne handlingsplan er der store og små projekter, som alle skal styrke cyklismen i Svendborg Kommune. Cykelpolitikken er udviklet i projektgruppen "Cykler uden grænser". Projektet afsluttes december Der skal sikres en fremtidig forankring og økonomi til implementering af cykelpolitikken og -handlingsplanen. Trafiksikkerhedsplan - 2,0 mio. kr. I 2009 blev der udarbejdet en trafiksikkerhedsplan. Den lægger op til en systematisk og sammenhængende indsats med henblik på at forbedre trafiksikkerheden. Der blev i 2010 gennemført en del af projekterne dels ved den statslige lånepulje på 10 mio. kr. og trafiksikkerhedspuljen på 2 mio. kr. I 2011 blev der ikke afsat midler til trafiksikkerhed. Det vurderes, at der mangler 2 mio. kr. for at gennemføre de resterende projekter. Trafiksikkerhedsplanen skal opdateres i Der må forventes nye mål fra Færdselssikkerhedskommissionen for 2012 og frem. Skolestruktur - 4,0 mio. kr. På baggrund af den vedtagne skolestruktur for Svendborg Kommune, har der været øget fokus på trafiksikkerhed og skoleveje. Der er derfor udarbejdet en oversigt over mulige trafiksikkerhedsprojekter, som vil forbedre trafiksikkerheden for de elever, der får nye skoleveje. 6

8 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Der er vedlagt en oversigt over projekterne, hvor de er blevet vurderet og kategoriseret i f.t. trafikmængde, antal børn på vejen, trafiksikkerhed og tryghed. Såfremt alle de beskrevne projekter til en anlægsudgift pr. projekt på under ½ mio. kr. udføres, vil det beløbe sig til 3,6 mio. kr. For projekter til en anlægsudgift pr. projekt over ½ mio. kr., vil det beløbe sig til 28 mio. kr. Innovationsprojekter - 2,0 mio. kr. Der er i øjeblikket mange statslige puljemidler at søge til trafiksikkerhed og cykelfremme. Der er dog altid krav om egenfinansiering på op til 50%. Det vil derfor være nødvendigt at afsætte øremærkede midler til disse formål. Indsatserne koordineres i øjeblikket i Trafikgruppen, som består af repræsentanter fra Børn og Unge, Kultur, Erhverv og Udvikling, Forebyggelse, Økonomi samt Miljø og Teknik. Såfremt man ønsker at styrke indsatsen ift. trafiksikkerhed og cykelfremme, vil der være behov for en projektmedarbejder/koordinator, som finansieres via projekterne. Udover ovenstående omfatter indsatsen diverse kampagner og vedligeholdelse af hjemmesiden Økonomiske konsekvenser: Det foreslås, at der afsættes 8,0 mio. kr. årligt fra 2012 og fremefter. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at udvidelsesblokken tages til efterretning og bringes ind i budgetforhandlingerne. Bilag: Åben - Trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser Skolestruktur - samlet.pdf Åben - Skolestruktur_TrafikProjekter.pdf Åben - UMT - Byg, Vej og Miljø - Forebyggelse - Trafiksikkerhed og Cykelfremme Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt. 7

9 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Vintertjeneste - Omkostninger ved ændring af service niveau på cykelbaner 10/42776 Beslutningstema: Anlæg og Ejendom Beslutning om ændret serviceniveau for bedre fremkommelighed på cykelbaner. Sagsfremstilling: Administrationen har vurderet på, hvordan serviceniveauet kan øges i forbindelse med snerydning på cykelbanerne. Det kan oplyses, at der i Svendborg Kommune er 73 km cykelbaner og 75 km cykelsti. Der har i vinteren 2010/2011 været udkaldt 45 gange til snerydning. Metoden, som anvendes, er at bortkøre sneen, det vil ikke være muligt at rydde cykelbanerne uden at bortkøre sneen. For at bortkøre alt sne fra cykelbaner på en dag, vil det kræve ca. 6 arbejdeshold. Derudover skal der afsættes mandskab til at fjerne sne fra cykelbaner bag ved heller og ved rundkørsler. Svendborg kommune har i dag kun udstyr til et hold, hvor der indlejes vognmænd til transporten af sneen. Oplægget fra administrationen er, at snerydningen af cykelbanerne fortages mellem kl og 17.00, de cykelstier, som er i eget trace, er ryddet og farbare. Dog vil det ikke være hensigtsmæssigt at begynde arbejdet, før højprioritetsvejene er ryddet. Dette skyldes, at der bliver lagt sne ind på cykelbanen i forbindelses med snerydning på vejen. En anden løsning kunne være kun at rydde og bortkøre sneen ved heller og rundkørsler. Dette vil kræve et arbejdshold. Økonomiske konsekvenser: Forslaget med at rydde alle cykelbaner og køre sneen bort koster kr. pr. gang I en vinter som 2010/2011 vil opgaven koste kr. ved indsats efter hvert snefald. Forslaget med at rydde og bortkøre sneen omkring heller og rundkørsler koster kr. pr. gang. I en vinter som 2010/2011 vil opgaven koste kr. ved indsats efter hvert snefald. Lovgrundlag: Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje af Indstilling: 8

10 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at der tages beslutning omkring bibeholdelse eller ændring af serviceniveau og om eventuel finansiering. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Med afsæt i den nye skolestruktur udarbejdes en beredskabsplan for serviceniveau for vintervedligeholdelse ved cykelbaner. Beredskabsplanen skal være tillæg til det nuværende vinterregulativ. Planen fremlægges til politisk stillingtagen. 7. Erhvervsområde Øst Grøn kile 08/13594 Beslutningstema: Anlæg og Ejendom Frigivelse af beløb til udførelse af grønt område på Erhverv Øst i forbindelse med grundsalg. Sagsfremstilling: På byggemodningen Erhverv Øst er der ved at blive solgt en grund, og i denne handel er det en betingelse, at et af de grønne områder i Erhverv Øst bliver udført efter lokalplanen. Der har ikke tidligere været frigivet beløb til udførelse af det grønne område på Erhverv Øst. Området kan ses på lokalplanbilag 2, som er vedlagt. Området er i lokalplanen betegnet område 6. Økonomiske konsekvenser: Arbejdet er beregnet til en samlet udgift på kr. Finansieringen foreslås bevilget og finansieret fra Jordforsyningskontoen i forbindelse med salg af grund. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Udvalget for Kultur og Planlægning med henblik på oversendelse til Økonomiudvalget, at: der bevilges og frigives kr. fra Jordforsyningskontoen til udførelse af grønt område på Erhverv Øst i f.m. grundsalg. 9

11 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Bilag: Åben - Lokalplan-Bilag2.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt. 8. Sagsbehandlingstider for byggesagsbehandling - opfølgning 11/19582 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø Opfølgning på drøftelse fra mødet i Udvalget for Teknik og Miljø den 6. juni Sagsfremstilling: På mødet i Udvalget for Teknik og Miljø den 6. juni 2011 blev administrationen anmodet om - eventuelt i samarbejde med de øvrige direktørområder - at finde de nødvendige personaleressourcer, der kræves for, at sagsbehandlingstiden på byggesagsområdet nedbringes til højst tre uger. Administrationen har efterfølgende både internt i Miljø og Teknik og sammen med Svendborg Kommunes øvrige direktørområder undersøgt mulighederne for i en periode at kunne trække ressourcer fra andre arbejdsområder over til byggesagsbehandlingen. Også på andre arbejdsområder må det konstateres, at der er et stort arbejdspres, og derfor vil flytning af ressourcer fra øvrige arbejdsområder skabe problemer andre steder i organisationen. Der er til byggesagsbehandlingen i indeværende år (2011) afsat i alt 8,89 årsværk. Ved udgangen af 2009 var bemandingen til byggesagsbehandling på 12,35 årsværk. Personalet på området er reduceret med i alt 3,46 årsværk eller 28%. Det er fortsat en udfordring af overholde den politisk fastsatte målsætning om en sagsbehandlingstid på 6-8 uger. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ligger lige nu på ca. 8 uger. Det foreslås derfor, at udfordringen på byggesagsområdet tages op i forbindelse med budgetforhandlingerne og herunder prioriteringen af de tværgående temaer, hvor en opnormering af byggesagsområdet er medtaget under temaet vækst. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. 10

12 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at sagen oversendes til budgetforhandlingerne. Bilag: Åben - UMT - Byg, Vej og Miljø - Invetsering og vækst - Byggesagsbehandling Åben - Byggesagsstatistik juni uden anmeldelsessager og avancebeskatning Åben - Byggesagsstatistik juni 2011 Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt. 9. Orientering om ændringer af Bygningsreglementet 11/24349 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø Sagsfremstilling: Den 1. juli 2011 trådte nye bestemmelser i Bygningsreglementet i kraft. Reglementet er ændret således, at man blandt andet fra den 1. juli 2011 ikke længere skal anmelde byggearbejder under 20/35 kvadratmeter. Småbygninger på under 20/35 kvadratmeter skal fortsat overholde Bygningsreglementets bestemmelser for byggeri, og de skal fortsat overholde kommuneplan, lokalplaner, deklarationer med videre. Ændringen af Bygningsreglementet kan betyde en årlig mindreindtægt i Svendborg Kommune på ca kr. Arbejdet forventes dog at blive mindst det samme. De sager, der efter administrationens vurdering er sværest for borgerne at finde ud af er netop "småsagerne". Blandt andet fordi man i den type sager sjældent bruger rådgiver. Det vil betyde en øget vejledning uden gebyr og et øget antal lovliggørelsessager uden gebyr. Som vi kender lovliggørelsessagerne er de meget tidskrævende. Vi har i dag ikke hjemmel til at tage gebyr for det ekstraarbejde, der knytter sig til lovliggørelsessager. (Indtil den 1. juli kunne vi dog tage gebyr for selve godkendelsen). Sagerne skal fortsat indberettes til BBR, så denne sagsgang sparer vi ikke. I dag sker det ret enkelt som en del af sagshåndteringen. Fremadrettet vil vi få oplysningerne fra borgerne - formentlig i en svingende og dermed mere tidskrævende kvalitet. I forbindelse med indberetningen til BBR vil vi endvidere opdage alle "fejlene". Hidtil har vi 11

13 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den skullet søge ulovligheder lovliggjort i forbindelse med indberetning til BBR. Her vil vi få en stor opgave. Vi vil fortsat skulle behandle dispensationsansøgningerne, som er en del af op mod 80% af alle sagerne i den kategori i dag. Det vil nu blive uden gebyr. Men med det samme arbejde. Herudover er det administrationens forventning, at alle de forsigtige borgere vil trække på vores ressourcer i forhold til at få hjælp til at få styr på reglerne. Økonomiske konsekvenser: Udviklingen vil blive fulgt nøje m.h.p. at indarbejde konsekvenserne i de kommende års budgetter. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalget afgørelse, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Bekendtgørelse i Lovtidende af ændringer BR10.pdf Åben - KLs høringssvar vedrørende ændringer af BR10.pdf Åben - Notat om foreløbig tolkning af de nye regler om småbygninger under 20/35 m2 Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt. 10. Procedure for ansøgninger om nedrivning af bevaringsværdige bygninger 11/24552 Beslutningstema: Byv, Vej og Miljø Procedure for ansøgninger om nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Sagsfremstilling: Administrationen oplever en stigende tendens til, at ejere ansøger om nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Ifølge planloven er det en væsentlig kommunal opgave at værne om og sikre kommunens mange arkitektoniske og kulturhistoriske værdier gennem både byggesagsbehandling og planlægning. 12

14 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den En bygnings bevaringsværdi er en sammenfattende vurdering af en dens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi, samt dens originalitet og tilstand. I 1998, i det tidligere Svendborg Kommune, er der gennemført en bevaringsregistrering (SAVE), der omfatter over 7500 bygninger opført før Bevaringsskalaen spænder fra 1-9, hvor 1 svarer til et fredet hus. I følge kommuneplanen defineres en bygning som bevaringsværdig, når den har en bevaringsværdi på 1-4. Af kommuneplanen fremgår det også, at byrådet ikke umiddelbart må give tilladelse til nedrivning af disse bygninger. Udpegningen af de bevaringsværdige bygninger er ikke bindende for den enkelte grundejer, men Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. En ansøgning om nedrivning af en bevaringsværdig bygning skal behandles efter bestemmelserne i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Denne procedure inkluderer, at offentligheden og interesseorganisationer (eks. Svendborg Museum og By- og Land) har mulighed for at udtale sig i sagen, før kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til nedrivning, eller der meddeles forbud mod samme. Kommunen kan vælge at nedlægge et 14-forbud i henhold til Planloven, såfremt bygningen ønskes bevaret via en lokalplan. Et 14-forbud medfører, at kommunen inden for 1 år skal udarbejde en bevarende lokalplan. Der er flere problemstillinger i denne type sager: Udarbejdelse af en lokalplan giver ingen garanti for, at en bygning bevares, da lokalplanen ikke i sig selv afstedkommer nogen vedligeholdelsespligt. En ejer er altid forpligtiget til at vedligeholde sin bygning, så den ikke udgør nogen fare for omgivelserne, jf. byggelovens 14, men en bygning kan sagtens stå og forfalde. Når byrådet med en lokalplan har bestemt, at en bebyggelse ikke må rives ned, kan ejeren efter planlovens 49 forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Overtagelsespligten påhviler kun kommunen, hvis ejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde - i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omkringliggende ejendomme. Ønsket om nedrivning er ofte økonomisk begrundet. Det kan være dyrt og vanskeligt at istandsætte en ældre bygning. Kommunens bygningsforbedringsudvalg har dog mulighed for at yde et mindre tilskud (maks. 25%) til udvendige bygningsarbejder eksempelvis facader, vinduer og tag. Tilskuddet tildeles dog ikke ukritisk, men skal være medvirkende til at højne bygningens bevaringsværdi. Bevaringsregistreringen (SAVE) er stadig kun dækkende for det gamle Svendborg kommune. Endelig kan der være en organisatorisk problemstilling, idet det er udvalget for Miljø og Teknik, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal nedlægges 14 forbud eller ej, mens det er udvalget for Kultur og Plan, der skal prioritere og udføre denne planopgave. Nedlægges der først forbud og lokalplanen ikke bliver udarbejdet, udsættes nedrivningen med et år. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, Lov om planlægning, Byggeloven, Kommuneplanen. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at 13

15 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra Plankontoret, Svendborg Museum og byggesagskontoret. Arbejdsgruppens opgave er at fastlægge generelle retningslinjer for bevaringshensyn i Svendborg Kommune, og i konkrete sager at afdække de hensyn, der skal danne grundlag for Miljø og Tekniks beslutning om tilladelse eller forbud, beslutningskompetencen i disse nedrivningssager ligger i administrationen. Frister fastsat af lovgivningen kan ikke overholdes, hvis sagerne skal forelægges politisk (se bilag). I sager, hvor der nedlægges forbud mod nedrivning, vil udvalget for Miljø og Teknik blive orienteret. Bilag: Åben - Bilag 1 - procedure for nedrivningsansøgninger FBB Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt, idet udvalget orienteres, samtidig med at nedrivninger annonceres. 11. Etablering af dobbeltrettet cykelsti på Østre Havnevej 11/13037 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø Orientering om etablering af dobbeltrettet cykelsti på Østre Havnevej fra rundkørslen ved Trælasten til Christiansmindestien. Sagsfremstilling: I f.m. pkt. 10 på Udvalget for Miljø og Tekniks møde den 6. juni 2011 blev det besluttet at etablere en dobbeltrettet cykelsti på Østre Havnevej. Cykelstien anlægges mellem havnearealet og vejarealet på Østre Havnevej, således at der bliver en synlig afgrænsning af det offentlige vejareal og grænsen for havnens administrationsområde. Selve cykelstien kommer til at fremstå som et hovedsalig hævet ikke overkørbart areal afgrænset mod havneområdet af steler, gennemskåret af de eksisterende adgangsveje til havnen. I forbindelse med projektet er der afholdt møde med deltagelse af Miljø og Teknik og D.L.G. samt Svendborg Havn,. Det er D.L.G. s opfattelse, at etablering af en cykelsti ikke er til gavn for D.L.G s virksomhed som producent af foder og distribution af korn. Derudover finder man en cykelsti farlig på grund af mange højresvingende lastbiler til virksomheden. På denne baggrund så D.L.G hellere cykelstien anlagt i den nordlige side af Østre Havnevej, hvor der forekommer knapt så mange højresvingende lastbiler til virksomhederne dér. At denne løsning 14

16 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den ville bevirke, at cyklister fra Christiansmindestien skulle krydse Østre Havnevej to steder på deres vej mod byen - heraf det ene sted ved adgangsvejen til Christiansmindestien, hvilket er et kritisk sted for enden af Christiansmindebakken, så D.L.G ikke som et problem. D.L.G. anmodede kommunen om, at deres indsigelse blev videresendt til politiets behandling af sagen. På baggrund af indsigelserne fra D.L.G er projektet blevet tilrettet, så det egentlige vejareal på Øster Havnevej bliver smallere. Herved fremkommer der et større område mellem D.L.G s bygninger og cykelstien. Dette areal kan afgrænses til cykelstien med steler, og det vil fremadrettet kunne benyttes til opmarchområde for korntransporterne, så der undgås en uhensigtsmæssig ophobning af lastbiler på Østre Havnevejs vejareal, som specielt ved høsttid til tider er ret så generende. Disse korntransporter vil fremtidigt kunne benytte det gamle sporareal som opmarchområde med indkørsel efter rundkørslen eller ved Hudesvej og helt frem til "Frihavnen". I medfør af færdselslovens 92 skal politiet samtykke indhentes til et projekt af herværende art. Derfor blev der, på Østre Havnevej, afholdt møde mellem politiet og administrationen. Projektet blev i detaljer gennemgået, herunder indsigelsen fra D.L.G. Politiet var ikke enige i D.L.G. s synspunkter, da medkørende cyklister allerede i dag benytter en cykelbane langs med afgræsningen til havnearealerne. Politiet var enig i kommunens idé om, at en dobbeltrettet cykelsti ville synliggøre afgrænsningen mellem vej og havn og medvirke til at højresvingende lastbiler nedsætter hastigheden. På baggrund af det fremsendt projekt og besigtigelsen har politiet meddelt et foreløbigt accept til projektet. Grundet indsigelsen fra D.L.G. henstillede politiet til, at kommunen foretog en trafikrevision af projektet, hvilket er ved at blive foretaget. Projektet vedlægges som bilag. Økonomiske konsekvenser: Der henvises til pkt. 10 fra udvalgets møde den 6. juni Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr 893 af 09/09/2009, Lov om offentlige veje. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse: at projektet gennemføres som foreslået med tilretning som tilgodeser D.L.G. s behov for opmarchplads til lastbiler imellem cykelsti og bygninger. Bilag: Åben - Plantegning.pdf Åben - skilteplan.pdf 15

17 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt, idet udvalget på vejens nordside ønsker enten både cykelog gangsti eller kombineret cykel- og gangsti. 12. Nedsættelse af statstilskud til kommuner ved forhøjelse af kommunale parkeringsindtægter. 11/24466 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø Folketinget har vedtaget ny lovgivning vedrørende kommunale parkeringsindtægter. Der skal, på den baggrund, træffes beslutning om indvirkning og konsekvenser for statstilskud og indtægter fra kommunal betalingsparkering. Sagsfremstilling: Lov nr. 592 af 14/06/2011, Lov om nedsættelse af statstilskud til kommuner ved forhøjelser af kommunale parkeringsindtægter, er trådt i kraft med virkning fra kalenderåret Lovteksten er medtaget i bilag 1. Intentionen med loven er, at tilpasse den kommunale parkeringsindtægt efter reglerne i vejlovens 107, om at der må opkræves en afgift til dækning af udgifterne ved indretning, drift samt tilsyn med de parkerede motorkøretøjer. I loven er det fastsat, at kommunerne senest den 1. september 2011 skal have truffet beslutning om, hvorvidt der skal drives betalingsparkering i en balanceordning, hvor indtægter og omkostninger modsvarer hinanden. Vælges balanceordningen ikke, vil indtægterne fra betalingsparkering i 2007, med visse justeringer, danne loft over de indtægter kommunen kan råde over. Efter beregninger af de økonomiske konsekvenser, må det konstateres, at denne ordning, både på kort og lang sigt, vil give Svendborg Kommune det mindste tab ud fra en samlet betragtning af statstilskud og lokale indtægter og omkostninger. Administrationen har udregnet konsekvensberegning for de to mulige modeller: Loftsordningen, giver et tab på 2,3 mio. kr. i 2011 stigende til 3,7 mio. kr. i Kommunen kan selv træffe afgørelse om, hvorvidt der skal ske en reduktion af statstilskuddet til kommunen og/eller reduktion af indtægterne fra parkering. 16

18 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Balanceordningen, giver et tab på 4,7 mio. kr. i 2011 stigende til 4,9 mio. kr. i Kommunen kan selv træffe afgørelse om, hvorvidt balance i ordningen skal opnås via reduktion af indtægter fra parkering og/eller forøgelse af omkostningerne. En mere uddybende beregning for model til konsekvensberegning vedlægges som bilag 2. Da loven gælder for indtægter ved betalingsparkering fra kalenderåret 2011 skal følgende iagttages: I årets første 5 måneder har indtjeningen været kr. på parkeringsautomaterne og kr. for erhvervslicenser, i alt kr. Da indtjeningen i 2011 højst må være kr , skal der træffes en beslutning om, hvorvidt der skal ske en nedsættelse af indtjeningen, eller om der skal ske reduktion i bloktilskuddet. Andre kommuner, som er i samme situation, og som administrationen har talt med, har hovedsagligt valgt at bibeholde indtægten uændret med henblik på at kunne fastholde de enkelte kommuners parkeringsstrategier og de adfærdsregulerende effekter. Enkelte kommuner foretager mindre nedsættelser på timeprisen. Beløb der overstiger beløbsloftet bliver hensat til dækning af manglende bloktilskud. Administrationen har udarbejdet et notat vedrørende de økonomiske konsekvenser, men også om tiltag, der delvis kan nedbringe indtjeningen uden at principperne i parkeringsstrategien ændres væsentligt. Grundlæggende skal eventuelle tiltag fortsat have regulerende adfærd på parkeringsområdet. Vælges eksempelvis fritagelser af betaling i december måned, skal der indføres en midlertidig tidsbegrænsning for parkering, ellers er den regulerende adfærd ikke overholdt. Hvis timeprisen på de kommunale parkeringspladser kommer til at ligge under priserne på de private parkeringspladser, kan der være risiko for, at trafikmønstrene i bymidten vil ændre sig i modstrid med Svendborg Kommunes parkeringsstrategi. Følgende tiltag er mulige: 1. At bibeholde indtægten uforandret. Beløb der overstiger sanktionsloftet hensættes til dækning af manglende bloktilskud. 2. At foretage en reduktion i prisen på 4,00 kr. pr. time i "Zone 1" og 2,00 kr. pr. time i "Zone 2" hurtigst muligt. 3. I lighed med andre byer med offentlige betalingsanlæg kan der indføres betalingsfrihed i december måned, dog med tidsbegrænset parkering i 2 timer i "zone 1", og 3 timer i "zone 2." Tidsbegrænsningen er en nødvendighed for at overholde kravet om regulering af parkeringsområdet. Løsningen er praktisk muligt, men administrativ vanskelig. 4. Betalingsfritagelse til virksomheder/foreninger, som har fået bemyndigelse til at afholde arrangementer, hvor betalingspladser bliver inddraget. 5. Forsøgsvis omlægning af lille p-plads i Voldgade til 2 timers parkeringszone. 17

19 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Effekten og en nærmere redegørelse af de foreslåede tiltag m.v. er beskrevet i notatet i bilag 3. Økonomiske konsekvenser: Hvis ikke Svendborg Kommune foretager sig noget, må kommunen forvente at blive beskåret i statstilskuddet således: 2,3 mio. kr. for ,0 mio. kr. for ,7 mio. kr. for 2013 Lovgrundlag: Lov nr. 592 af 14/06/2011, Lov om nedsættelse af statstilskud til kommuner ved forhøjelser af kommunale parkeringsindtægter. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at Svendborg Kommune vælger loftsordningen, der træffes beslutning om indførelse af et eller flere af de oven for skitserede løsningsmodeller (1-5), eventuelle mindreindtægter fra betalingsparkering i 2011 ikke overføres i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, det oversendes til budgetforhandlingerne at tilpasse indtægtsmål for betalingsparkering for 2012 og fremefter til sanktionsloftet. Bilag: Åben - Lov om nedsættelse af statstilskudet til kommuner ved forhøjelser af kommunale parkeringsindtægter.pdf Åben - Betalingsparkering Åben - Notat vedrørende parkeringsindtægter Åben - Handlemuligheder betalingsparkering Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Den nuværende parkeringsstrategi fastholdes, og for 2011 vælges loftsordningen. Der ansøges om at anvende overskuddet fra parkeringsordningen til gratis bustransport for Alternativt indføres betalingsfrihed fra medio oktober til årets udgang Samtidig indføres 2timers/3timers parkering på pladser under denne ordning, og der gennemføres betalingsfrihed til virksomheder/foreninger, som har fået bemyndigelse til at afholde arrangementer, hvor betalingspladser bliver inddraget. Administrationen udarbejder et nyt forslag til, hvordan der kan disponeres for 2012 og fremefter, som f. eks. forbedring af de 18

20 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den nuværende betalte p-pladser, udvidelse af den betalte p-ordning, udførelse af P-hus eller ved fri bustransport i visse perioder. Birger Jensen(V) Jeppe Ottosen (V) tilslutter sig betalingsfrihed til virksomheder/foreninger, som har fået bemyndigelse til at afholde arrangementer, hvor betalingspladser bliver inddraget. De ønsker i øvrigt, at taksten i zone 1 og 2 sænkes resten af 2011, så den samlede indtægt tilstræbes at ramme loftet for indtægt. I Voldgade bag Jyske Bank fastholdes ordningen med 1-times parkering. To tredjedele af den store P-plads ved Voldgade tilbageføres til 3-timers parkering. En tredjedel af den store plads ved Voldgade tilbageføres til 24 timers fri parkering. 13. Frigivelse af resterende rådighedsramme til renovering af signalanlæg 2011 samt budgetomplacering af midler mellem afsluttede anlægsprojekter 11/16763 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø Frigivelse af restrammen til renovering af signalanlæg 2011 samt finansiering af merforbrug på signalrenovering 2010 ved mindreforbrug på andre anlægsprojekter. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har på nuværende tidspunkt 19 signalanlæg. Der sker en løbende udskiftning og modernisering af signalanlæggene, så trafiksikkerheden og fremkommeligheden forbedres. Nye signalanlæg kræver mindre vedligeholdelse. Signalanlægget ved Johs. Jørgensensvej/Tinghusvej/Vestergade, som er et dobbeltanlæg, er nedslidt og trænger til en modernisering og en bedre styring, så trafikken kan afvikles bedre. Moderniseringen vil foregå over 2 år. Udskiftning af styreapparat og etablering af nye spoler til styring af trafikken til en anlægsudgift på kr. forventes gennemført i Udskiftning af lanterner og signalmaster til en anlægsudgift på kr. ønskes gennemført i 2012 af det årlige afsatte basisbudget til signalanlæg. I 2010 blev signalanlægget ved Valdemarsgade/Jernbanevej/Strandvej renoveret. Det er et signalanlæg, der ligger tæt op ad jernbanen. På grund af nærheden til jernbanen, som gav nogle uforudsete merudgifter, og den langstrakte vinterperiode blev der en merudgift på kr. Økonomiske konsekvenser: Anlægsudgiften til udskiftning af styreapparat og etablering af nye spoler til styring af trafikken beløber sig til ,- kr. ekskl. moms. 19

21 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Der er kr. tilbage af rådighedsrammen til renovering af signalanlæg 2011, hvoraf de kr. ønskes frigivet til ovenstående samt kr. til medfinansiering af merforbrug på renovering af signalanlæg Merforbruget på renovering af signalanlæg 2010 beløber sig til kr. Resten på kr. foreslås dækket af budgetomplaceringer fra Trafiksikkerhedsplan Lovgrundlag: Vejloven. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at: der bevilges og frigives kr. fra rådighedsrammen til renovering af signalanlæg i 2011, hvoraf kr. budgetomplaceres til delvis dækning af merforbrug på signalanlæg 2010, der samtidig budgetomplaceres kr. fra anlægsprojektet Trafiksikkerhedsplan 2009 til dækning af restmerforbruget på signalanlæg Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Anbefales. 14. Deltagelse i LIFE-projekt om padder 11/24035 Beslutningstema: Natur og Vand Deltagelse i fælleskommunalt LIFE-projekt til forbedring af levevilkårene for klokkefrø og stor vandsalamander og andre stærkt truede padder. Sagsfremstilling: I statens forslag til Natura 2000-plan for Natura 2000-områderne Sydfynske Øhav og Søer ved Tårup og Klintholm er der stillet krav om, at der sikres velegnede levesteder for klokkefrø og stor vandsalamander i form af et tilstrækkeligt stort antal lysåbne yngle- /fourageringsvandhuller, afgræssede arealer omkring ynglevandhuller, et tilstrækkeligt stort antal overvintringssteder samt egnede spredningskorridorer. 20

22 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Svendborg Kommune skal sikre gennemførelse af Natura 2000-planerne på private arealer inden for kommunen. Ifølge aftalen om Grøn Vækst i folketinget skal kommunerne finansiere en del af anlægsudgifterne, kompensation til lodsejerne mv. Staten har selv ansvaret på egne arealer. Der er mulighed for at hente tilskud hjem til at realisere kommunens forpligtigelse til at sikre den målsatte naturtilstand i Natura områderne med op til 50% gennem EU s LIFE+ ordning. Der kan også opnås tilskud til formidling i tilknytning til projekterne. Kommunens arbejdsløn i forbindelse med projektgennemførelsen bliver også kompenseret med op til 50%. Svendborg Kommune har mulighed for at indgå i en fælles ansøgning med andre kommuner og Naturstyrelsen om tilskud fra LIFE+ til forbedring af levevilkårene for klokkefrø og andre truede paddearter. Ved at indgå i samarbejdet kan det samlede projekt opnå den nødvendige størrelse for at få tilskud fra EU. I Svendborg Kommune vil projektet omfatte etablering af nye vandhuller ved Klintholm, på Skarø og Drejø samt etablering af spredningskooridorer mellem Monnet og Stjoul samt Monnet og Vejlen. Endvidere opformeres klokkefrø til genudsætning, hvor bestandene er små, og der opsættes informationstavler i områderne. Konsulentfirmaet Amphi Consult udformer ansøgningen, og Naturstyrelsen vil blive projektkoordinator i samarbejde med Amphi Consult og projektansvarlig over for EU. Naturstyrelsen og Amphi Consult har stor erfaring med at gennemføre LIFE-projekter. Projektet kan i givet fald påbegyndes i 2012 og løber over 6 år. Projektet vil, udover at bidrage til at løfte kommunens forpligtigelse i relation til Natura 2000-indsatsen for klokkefrø og stor vandsalamander, også understøtte andre stærkt truede bilag IV-arter fra habitatdirektivet som strandtudse, grønbroget tudse samt springfrø og spidssnudet frø. Økonomiske konsekvenser: Projektomkostninger til lodsejerkompensation, anlæg og konsulentbistand i Svendborg Kommune bliver kr. pr. år i perioden Hertil kommer kommunens forventede lønudgifter i forbindelse med projektet på kr. om året. I alt kr. pr. år. Tilskud fra EU bliver samlet kr. om året. Kommunens egenbetaling bliver kr. om året, hvoraf lønudgiften udgør kr, som er en del af Miljø og Tekniks eksisterende lønbudget. Den resterende nettoudgift på kr. om året ønskes dækket af et eventuelt kommende anlægsbudget til Natura projekter, alternativt dækkes det af Miljø og Teknisk nuværende driftsbudget. Lovgrundlag: Naturbeskyttelsesloven. Indstilling: 21

23 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at: Svendborg Kommune tilslutter sig LIFE-projektet, kommunens lønudgifter dækkes af Miljø og Tekniks nuværende lønbudget, kommunens nettoandel på kr. af anlægsudgifterne dækkes af et eventuelt kommende anlægsbudget til Natura 2000-projekter alternativt Miljø og Tekniks driftsbudget. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt. 15. Vådområdeprojekt ved Langemarken 10/18062 Beslutningstema: Natur og Vand Svendborg Kommune har nu gennemført forundersøgelser af vådeområdeprojekter ved Langemarken på Sydfyn. Udvalget skal tage stilling til, om der skal ansøges om midler til at gennemføre projektet. Sagsfremstilling: I aftalen om "Grøn Vækst" indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti er det besluttet, at der skal etableres op til hektar vådområder i Danmark. Vådområderne har til formål at reducere udvaskningen af kvælstof til havmiljøet med tons og skal dermed bidrage til at opfylde EU s krav i Vandrammedirektivet. Ifølge forslag til vandplan for Det Sydfynske Øhav skal der i oplandet omkring Øhavet etableres vådområder, som årligt kan fjerne 52 tons kvælstof. Reduktionskravet på 52 tons til Øhavet er igen underopdelt, så der for eksempel i oplandet til den åbne del af Det Sydfynske Øhav skal fjernes 11,8 tons. Langemarkprojekt ligger i oplandet til den åbne del af Det Sydfynske Øhav. Sammen med de øvrige kommuner omkring Det Sydfynske Øhav (Nyborg, Langeland, Faaborg Midtfyn og Ærø Kommune) er Svendborg Kommune således ansvarlig for etablering af vådområder, der til sammen kan fjerne 52 tons kvælstof. Det er kommunerne der beslutter, hvilke arealer der skal omdannes til vådområder. Kommunalbestyrelserne har udpeget de såkaldte lavbundsområder og potentielle vådområder i kommuneplanerne. 22

24 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den På baggrund af disse udpegninger er der lavet en såkaldt Vandoplandsplan for Det Sydfynske Øhav. Den viser, hvorledes kommunerne i fællesskab vil opfylde statens indsatskrav i vandplanen i forhold til vådområdeindsatsen omkring Øhavet. Planen er besluttet af en vandoplandsstyregruppe (VOS), som består af politiske medlemmer og administrative medarbejdere fra de respektive kommuner. Svendborg Kommune er repræsenteret ved Mogens Stampe og Jens Munk, der er medlemmer af Udvalget for Miljø og Teknik, samt medarbejdere fra Miljø og Teknik. Den gældende vandoplandsplan vedlægges som bilag. Tallene i vandoplandsplanen bygger på skøn, der vil blive mere præcise, efterhånden som der udarbejdes tekniske forundersøgelser for de enkelte projektforslag. Det foreløbige skøn i vandoplandsplanen antog, at projektet ved Langemarken kunne fjerne 8 tons kvælstof, hvad der efterfølgende i den tekniske forundersøgelser har vist sig at være for optimistisk. Vandoplandsstyregruppen besluttede i første omgang, at de respektive kommuner kunne ansøge staten om støtte til at gennemføre en såkaldt forundersøgelse for omtrent halvdelen af vandoplandsplanens projektområder. Langemark-projektet er et af dem. Jvf. vandoplandsplanen skal forundersøgelserne vise, om det er muligt at etablere et vådområdeprojekt omkring Skelbækken ved Langemarken mellem Ballen og Fjellebroen. Staten har bevilget midler til gennemførelse af forundersøgelserne, der består af henholdsvis en teknisk forundersøgelse og en ejendomsmæssig forundersøgelse. Den tekniske forundersøgelse har til formål at komme med forslag til, hvordan der kan laves vådområder omkring vandløbene for eksempel ved at genslynge vandløbet og hæve vandløbsbunden, således at grundvandet vil stige på arealerne omkring vandløbet. Det vil øge omsætningen af den diffust tilstrømmende kvælstof fra landbrugsområderne, og dermed nedsætte forureningen i havet, samtidig med at det vil øge områdets naturværdier. Den ejendomsmæssige forundersøgelse har til formål at undersøge lodsejernes holdning til projektet samt evt. afklare om de vil sælge jord i området, og hvorledes de ønsker erstatning. Resultaterne af forundersøgelserne præsenteres kort her: Langemarken-projektet Forslaget til vådområdeprojektet ved Langemarken er på 11,2 hektar og vil kunne reducere udledningen af kvælstof til Det Sydfynske Øhav med 1,87 tons pr år, hvilket svarer til en effektivitet på 167 kg pr. hektar. Statens krav er mindst 113 kg pr. hektar. Området er inddæmmet og der pumpes vand ud fra det. 23

25 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Projektet skal etableres ved at omlægge Skelbækken, så vandløbet igen kommer til at slynge sig i sit oprindelige løb, samtidig med at vandløbsbunden hæves. Dræn i området sløjfes, og pumpeaktiviten stoppes, således at grundvandstanden omkring åen vil stige så meget, at der om sommeren vil opstå en lavvandet sø på cirka 1 hektar. Den ejendomsmæssige forundersøgelse viser, at de to lodsejere ved Langemarken er positive over for projektet, og at de fortsat ønsker dialog om projektgennemførsel. Den samlede udgift til projektet er beregnet til kroner, heraf udgør anlægsudgiften kroner og lodsejererstatningerne kroner. Dette giver en omkostningseffektivitet på 738 kroner pr. kg kvælstof. Statens krav er, at udgiften skal være mindre end 866 kr. pr kg kvælstof fjernet. De tekniske forundersøgelser af vådområdet er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, og den ejendomsmæssige forundersøgelser er udarbejdet af Svendborg Kommune i samarbejde med FødevareErhverv. Teknisk set er vådområdet et rensningsanlæg, men efter anlæggelsen vil der opstå værdifulde naturområder, blandt andet med et rigt fugleliv og store rekreative værdier. Lovgivningen giver ikke offentligheden direkte adgang til arealerne. Kommunen har dog mulighed for at anlægge stier eller andre friluftsfaciliteter, hvis det aftales med lodsejerne. Det kan ske i forbindelse med projekteringen eller senere, men der gives ikke statslige midler til den type faciliteter - staten støtter kun de kvælstofreducerende tiltag. Ønskes for eksempel stier, fugletårne eller opholdsarealer i forbindelse med vådområdeprojekterne er det en kommunal opgave at finde finansieringen. På baggrund af forundersøgelsen skal Udvalget for Miljø og Teknik beslutte, om staten skal søge midler til projektgennemførelse. Økonomiske konsekvenser: Der har ikke været økonomiske omkostninger for Svendborg Kommune ved at udarbejde forundersøgelsen, idet staten dækker udgifterne. Det vil ligeledes være staten, som afholder udgifter til etablering af vådområdet og udbetaling af erstatninger til lodsejere. Lovgrundlag: Miljømålsloven. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at det indstilles til Vandoplandsstyregruppen, at Svendborg Kommune ansøger staten om midler til projektrealisering, herunder beder FødevareErhverv påbegynde opkøb af erstatningsjord og lodsejerforhandlinger. Bilag: 24

26 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Åben - VOP 8. dec XLS Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt. 16. Oplandet til Hundstrup Å - krav om forbedret spildevandsrensning 11/3371 Beslutningstema: Natur og Vand Ændring af Spildevandsplan fra krav om egne løsninger til forbedret spildevandsrensning til offentlig kloakering. Sagsfremstilling: Spildevandsplanen fastlægger, hvilke områder i kommunen der skal tilsluttes offentlig kloak, og hvilke områder der skal lave egne løsninger i form af fx minirenseanlæg o.a. for at forbedre spildevandsrensningen. Planen foreskriver, at der skal etableres offentlig kloakering, hvis udgiften er mindre end kr. pr. ejendom. Siden planen blev vedtaget, er der kommet forbedrede pumpeteknologier, så det er blevet billigere at lave offentlig kloakering baseret på decentrale pumpeløsninger. Den gældende spildevandsplan foreskriver, at spildevandsløsningen i oplandet til Hundstrup Å øvre løb skal basers på individuelle løsninger. På et borgermøde den 23. marts 2011 om spildevandsløsningen i oplandet til Hundstrup Å øvre løb blev det aftalt, at se på muligheden for offentlig kloakering i dette opland. Svendborg Spildevand A/S har derfor vurderet på, om offentlig kloakering er muligt inden for Spildevandsplanens rammer. Svendborg Spildevand A/S har på et møde med Miljø og Teknik den 29. juni 2011 fremlagt deres vurdering. Konklusionen er, at med den nye teknologi kan der etableres offentlig kloakering i hovedparten af oplandet til Hundstrup Å øvre løb inden for Spildevandsplanens ramme på kr. pr. ejendom. Beregningerne viser ligeledes, at det med de nye pumpeteknologier er muligt at inddrage flere områder i den offentlige kloakering. Foreløbigt er det også vurderet, at 15 ejendomme ved Gravvængevej kan kloakeres offentligt. Miljø og Teknik har derfor aftalt med Svendborg Spildevand A/S, at de revurderer på de øvrige områder, der i Spildevandsplanen er udlagt til egne løsninger og ikke gennemført endnu med henblik på at undersøge, 25

27 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den om de kan kloakeres i stedet for. Det vil tage nogle måneder at gennemføre. I april forespurgte Miljø og Teknik borgerne i oplandet til Hundstrup Å øvre løb om en skriftlig tilkendegivelse af, hvorvidt man ønskede den nuværende Spildevandsplan fastholdt, eller man gerne vil tilsluttes til en offentlig kloak, hvis det kune blive muligt. 69 ejendomme har sagt ja til en evt. kommende offentlig kloakering, 4 ejendomme ønsker at bibeholde den nuværede Spildevandsplan, og 48 ejendomme har ikke besvaret spørgeskemaet. Miljø og Teknik vurderer, at en sådan ændring nødvendiggør et tillæg til Spildevandsplanen. Udvalget for Miljø og Teknik skal derfor tage stilling til, om Svendborg Spildevand skal arbejde videre med at afgrænse et kommende kloakopland for oplandet til Hundstrup Å øvre løb, samt om Miljø og Teknik skal udarbejde et forslag til tillæg til Spildevandsplanen. Det foreslås, at Gravvængevej også inddrages i dette tillæg. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at Miljø og Teknik anmoder Svendborg Spildevand A/S om at udarbejde et forslag til nyt kloakopland for oplandet ved Hundstrup Å øvre løb samt for 15 ejendomme ved Gravvængevej. Miljø og Teknik udarbejder et forslag til tillæg til Spildevandsplanen, som muliggør en offentlig kloakering i samme områder. der sideløbende igangsættes en revurdering af de øvrige områder, der i spildevandsplaenen er udlagt til egen løsning, og som ikke er gennemført. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt. 17. Anvendelse af kommunens midler til aktiviteter efter "Grøn ordning" 11/22962 Beslutningstema: Natur og Vand Ved opstilling af nye vindmøller i kommunen genereres der midler, der står i en pulje oprettet efter "Grøn ordning", der administreres af EnergiNet/dk. 26

28 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Udvalget skal beslutte hvordan de midler Svendborg Kommune råder over skal anvendes i overensstemmelse med ordningens rammer. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune rådede over i alt kr. i ordningen. Pengene kom som følge af opstilling af de 2 nye vindmøller på Tåsinge. Der er brugt kr. til Grøn Energi Tour den 17. juni Der er således kr. tilbage. Naturturisme I/S har søgt om, at disse penge bruges til restaurering af Egebjerg Mølle. Den ansøgning blev behandlet på udvalgets møde den 6. juni 2011 (Sag nr. 17) og efterfølgende i Byrådet den 28. juni Byrådet besluttede at tilbagesende sagen til Udvalget for Miljø og Teknik. I mellemtiden er der kommet en ny ansøgning om at få del i midlerne fra Bjerreby Sogns Borgerforening. Foreningen ansøger om kr. til istandsættelse af Bjerreby Forsamlingshus. Der er ikke medsendt en projektbekrivelse. Ansøgningen vedlægges. Begge ansøgninger ligger inden for rammerne for anvendelse af midlerne. EnergiNet/dk skal godkende anvendelsen af midlerne. Der skal forligge en egentlig projektbeksrivelse efter bestemte retningslinier. Administrationsgrundlaget for ordningen vedlægges som bilag. Udvalget skal tage stilling til, om et eller begge projekter skal fremmes med henblik på støtte, eller om der skal indkaldes andre forslag, inden der træffes beslutning. Hvis udvalget specielt ønsker at fremme projekter i området, hvor møllerne står, kunne der eventuelt annonceres i det lokale ugeblad for at undersøge, om der andre ideer til at bruge pengene. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg kommune. Lovgrundlag: Lov om fremme af vedvarende energi, lov nr af 27. december 2008 (VE-loven) Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets drøftelse, at fastlægge hvordan midlerne i "Grøn ordning" skal disponeres. Bilag: Åben - Administrationsgrundlag Grøn ordning 2009.pdf Åben - Bjerrebyvej 66 (5700): Ansøgning om tilskud til aktiviteter efter Grøn Ordning (03918). 27

29 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Der annonceres i lokale ugeblade med henblik på at tiltrække flere ideer til projekter under Den grønne ordning, hvorefter sagen forelægges udvalget på ny på oktobermødet. 18. Etablering af Nationalpark Det Sydfynske Øhav 08/15372 Beslutningstema: Natur og Vand Godkendelse af revideret forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav og beslutning om at indstille til miljøministeren at staten etablerer Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Sagen behandles i Udvalget for Miljø og Teknik den 8. august 2011 og i Udvalget for Kultur og Planlægning den 9. august Sagsfremstilling: Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav har efter kommunalbestyrelsens beslutning været i 8 ugers offentlig høring i februar og marts Den nedsatte styregruppe har forestået høringen og samlet de indkomne høringssvar. På baggrund af høringssvarene har styregruppen lavet et revideret forslag til nationalparkplan. Den offentlige høring Der indkom 667 høringssvar. Høringssvarene rummer en række argumenter for eller imod etablering af en nationalpark. De primære argumenter for oprettelse af en nationalpark er: nationalpark skaber økonomisk vækst og udvikling (bosætning, turisme, nye muligheder for landbrug, samarbejde, lokal indflydelse) forbedrer og skaber mere natur giver bedre friluftsmuligheder sætter fokus på kulturarven De primære argumenter imod at etablere nationalpark er: frygt for nye restriktioner over for landbrug, fiskeri, jagt (centralisering og bureaukrati, hindre nye initiativer, skabe afvikling) naturen er god nok som den er de erhvervsøkonomiske forventninger er ikke troværdige der er ingen lokal forankring En række høringssvar kommer med forslag til nye handlinger eller uddyber eksisterende forslag. Høringssvarene er opsummeret i bilag 6 i forslag til nationalparkplan. Styregruppens behandling af høringssvarene mv. 28

30 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Høringssvarene viser, at der hos områdets land- og skovbrug er en stor frygt for, at en nationalpark vil påvirke deres erhverv i negativ retning med blandt andet flere restriktioner. Styregruppens udgangspunkt og forudsætning for arbejdet har hele tiden været den gældende lovgivning, der ikke giver mulighed for nye restriktioner eller stiller landmænd, jægere, fiskere mv. dårligere i en nationalpark. Denne præmis ændre dog ikke ved, at frygten fortsat er til stede. Styregruppen har derfor udarbejdet et kompromisforslag, der imødekommer alle parter. Et forslag der imødekommer landbrugets og skovbrugets bekymringer ved at væsentlige landbrugsområder på Sydfyn og Ærø er taget ud af forslaget til afgrænsning. Forslaget imødekommer også tilhængerne ved at forslaget til afgrænsning sikrer, at de foreslåede handlinger kan gennemføres. Endelig imødekommer forslaget Langeland Kommunes beslutning fra maj 2011 om at trække sig fra nationalparkundersøgelsen. Styregruppen beklager, at det med Langeland Kommunes beslutning ikke er muligt at få hele Natura 2000-området i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen udtrykker håb om at Langeland vil genoverveje denne del af beslutningen. Ud over et nyt forslag til afgrænsning har styregruppen ikke fundet anledning til at ændre i det forslag til nationalparkplan, der har været sendt i høring. Styregruppens indstilling til Kommunalbestyrelserne Styregruppen har på sit møde 31. maj 2011 besluttet: Styregruppen har lyttet til de indkomne høringssvar og har på den baggrund lavet et revideret forslag til en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Styregruppen indstiller til kommunerne omkring Øhavet, at der etableres en nationalpark som beskrevet i Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Naturturisme I/S koordinerer efterfølgende en fælles ansøgning fra kommunerne til miljøministeren. Tre medlemmer i styregruppen kunne ikke tilslutte sig denne indstilling. Bilag 9 i planen er referat og mindretalsudtalelser fra styregruppemødet den 31. Maj Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Lov om nationalparker. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at 29

31 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den styregruppens forslag til revideret Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav med ny afgrænsning godkendes, der søges etableret en nationalpark som beskrevet i Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav, Naturturisme I/S koordinerer en fælles indstilling til miljøministeren om at staten etablerer Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Bilag: Åben - Endelig_Nationalparkplan_LAV.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Anbefales. Birger Jensen (V) og Jeppe Ottosen (V) kan ikke støtte det fremsendte forslag til en nationalpark og indstiller, at forslaget sendes tilbage til Styregruppen, der pålægges at udarbejde et forslag, der tager afsæt i "Tåsingemodellen" og med henblik på at sikre en bred folkelig opbakning." 19. Endelig vedtagelse af tillæg 5 til Spildevandsplan for område ved Skovsbovej - Hospice Sydfyn 11/6910 Beslutningstema: Natur og Vand Endelig vedtagelse af tillæg 5 til Spildevandsplan for område ved Skovsbovej - Hospice Sydfyn. Sagsfremstilling: Der er udarbejdet et forslag til lokalplan 546 til institutionsformål, der nødvendiggjorde en ændring af spildevandsplanen. Området separatkloakeres, og spildevandet ledes til Egsmade Renseanlæg. Overfladevandet bortledes via et privat system med rengvandsbassin før udledning til Vandløb for Hellegård. Det private fælles system for overfladevand skal styres via et privat vandlav. Tillægget har været i offentlig høring i 8 uger. På byrådsmødet den 29. marts 2011 blev det vedtaget, at hvis der ikke kom indsigelser af betydning, kan tillægget blive endelig vedtaget i Udvalget for Miljø og Teknik. Der er ikke modtaget indsigelser eller bemærkninger. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: 30

32 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Miljøbeskyttelseslovens 32 (lovbek. nr. 879 af med senere ændringer), og Spildevandsbekendtgørelsens 5 (bek. nr af med senere ændringer). Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at tillæg 5 til Spildevandsplan vedtages. Bilag: Åben - tillæg 5 udkast 2 til høring_1_ pdf.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt. 20. Høringssvar til Planlægning for placering af større fællesejede biogasanlæg 10/5763 Beslutningstema: Natur og Vand Høringssvar til "Planlægning for placering af større fællesejede biogasanlæg" forelæggelse til orientering og beslutning. Sagsfremstilling: På Udvalget for Miljø og Tekniks møde den 6. september 2010 blev det besluttet, at administrationen skulle igangsætte arbejdet med at finde lokaliteter, hvor der kan etableres større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune, jf. Regeringens og Dansk Folkepartis plan Grøn Vækst På mødet den 10. januar 2011 fik udvalget forelagt 7 forslag til, hvor der eventuelt kan bygges biogasanlæg i kommunen. Det blev besluttet at lokale landbrugsforeninger, energiproducenter samt Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner skulle have de foreløbige udpegninger i teknisk forhøring med det primære mål at undersøge, om der er forhold, som taler for andre placeringer. Offentligheden vil blive hørt senere i forbindelse med næste kommuneplanproces eller i tilfælde af et konkret biogasprojekt, hvor der skal udarbejdes et kommuneplantillæg. Den tekniske forhøringsperiode, der løb frem til 1. maj 2011, resulterede i svar fra to landbrugsforeninger og tre energiselskaber. Resumé af svarene følger nedenfor: 31

33 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Centrovice finder det afgørende, at de foreslåede lokaliteter til placering af biogasanlæg i videst muligst omfang tager hensyn til naboer, landskaber og transportveje og samtidig tilgodeser en rentabel drift. Centrovice konstaterer, at Svendborg Kommune ved udpegning af de 7 lokaliteter har søgt at tage dette hensyn. Centrovice angiver, at der er erfaring for, at biogasanlæg anlægsmæssigt skal være store for samtidig at være økonomisk rentable. Derfor antager foreningen også, at det ved udpegningen af de 7 områder er undersøgt, om der er mulighed for at reducere anlæggets synlighed mest muligt. Centrovice foreslår også, at der rettes fokus på udvælgelsen ud fra de forretningsmæssige parametre. Ligeledes skal anlæggets placering resultere i så få gylletransporter som muligt. Centrovice anbefaler kraftigt, at de omkringboende borgere inddrages med orientering og dialog i den videre proces. Centrovice har kendskab til, at der er interesse for placering af biogasanlæg i den østlige del af kommunen i områderne Hønsehave, Lakkendrup og Tved Nørremark. Patriotisk Selskab er positive over at være inddraget i processen med placering af biogasanlæg i Svendborg Kommune. De gør opmærksom på, at et biogasanlæg ikke nødvendigvis, som foreslået i høringsmaterialet, kun skal kunne producere gas til forbrænding på et fjernvarmeværk, men at der også i planlægningen skal tages hensyn til anlæg, der producerer elektricitet og varme til salg via det eksisterende ledningsnet. Herved er afstanden til varmeværket ikke længere en begrænsende parameter. Muligheden for at etablere pumpeledninger til gyllen bør også indtænkes i planlægningen - hvilket vil betyde, at områder med bakkede terræn kan vælges fra. Patriotisk Selskab peger også på, at infrastrukturen bør have endnu større opmærksomhed i undersøgelsen og udpegningen, idet det er afgørende, at der ikke udpeges arealer, der kræver intensiv kørsel med tunge lastbiler på små veje. Derfor foreslås alternativt, at kommunen udpeger arealer i umiddelbar nærhed af motorvejen, som kan klare meget og tung trafik. Endelig er selskabet positiv over, at Svendborg Kommune ikke ser en eventuel kommende nationalpark som en hindring for, at der kan etableres relativt store anlæg som et biogasanlæg. Naturgas Fyn A/S mener, at det er særdeles positivt, at Svendborg Kommune har påbegyndt planlægningen for placering af større biogasanlæg. Naturgas Fyn A/S ønsker at opkøbe biogas og opgradere den til en kvalitet, som svare til naturgasniveau med henblik på distribuation via det eksisterende naturgasnet. Skårup Fjernvarme og Svendborg Fjernvarme er således ikke de eneste mulige aftager af biogas. 32

34 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Desuden gør Naturgas Fyn A/S opmærksom på, at et større biogasanlæg ikke behøver at være fælleseje, da regeringens energistrategi 2050 lægger op til en mere kommerciel produktion af biogas. Skårup Fjernvarme har ingen indvindinger mod de foreslåede placeringer af biogasanlæg. De supplerer dog med, at det vil være fordelagtigt, hvis biogasanlægget ligger så tæt på fjernvarmeværket som muligt, idet de ikke forventer at skulle invistere i ledningsnet mellem biogasanlæg og fjernvarmecentral i Skårup. Hvis de skal aftage gassen, forventer de endvidere, at prisen på biogas er konkurrencedygtig i forhold til andre energikilder. Svendborg Kraftvarme A/S har ingen bemærkninger. Den videre proces Høringssvarene fra landbrugsforeningerne og energileverandørerne vil indgå i det videre arbejde med udpegning af arealer til biogasanlæg. Da ingen af svarene indeholder nye oplysninger om konkrete forslag til placeringer eller information om konkrete projekter under planlægning vil det være hensigtsmæssigt, at den endelige udpegning finder sted i forbindelse med den planlagte proces for udarbejdelse af næste kommuneplan, som samtig skal omfatte planlægning for særligt værdifulde landbrugsområder og områder for lokalisering af større husdyrbrug. Den næste kommuneplan forventes at ligge i forslag primo Økonomiske konsekvenser: Høringssvarene har ingen økonomiske konsekvenser. Lovgrundlag: Miljømålsloven og Planloven med de ændringer, som er foreslået i Grøn Vækst (besluttet 27. maj 2011). Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at biogasplanlægningen fremadrettet følger processen for udarbejdelse af den kommende kommuneplan. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Godkendt. Jesper Kiel (EL) finder, at satsningen på biogas fra det nuværende ikke bære-dygtige landbrug er temmelig tvivlsom og ønsker ikke disse meget store anlæg indføjet i kommuneplanen. 33

35 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Ansøgning om dispendsation fra spildevandsplanen 07/19465 Beslutningstema: Venstre/Birger Jensen Birger Jensen har ønsket følgende optaget på udvalgets dagsorden: "På baggrund af konkret ansøgning fra ejeren af ejendommen Rosevej 23, Ballen, om tilslutning af regn- og overfladevand til offentlig kloak, hvor kommunen har meddelt afslag, ønskes sagen forelagt udvalget for fastlæggelse af principper for dispensationer". Bilag: Åben - Mail vedrørende overfladevand Åben - Mail vedr. overfladevand Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Afbud: Mogens Stampe og Jens Munk Tilbagesendes administrationen med henblik på udarbejdelse af forslag til principper for dispensationer om tilslutning af regn- og overfladevand til offentlig kloak, som forelægges på et senere møde. Birger Jensens (V) bemærkninger vedlægges sagen. 22. Orienterings- og efterretningssager 07/44 Beslutningstema: Sekretariat og Udvikling a. Anlæg og Ejendom Kopi af Naturstyrelsens tilladelse til etablering af hovedkloakledning i Sofielund skov. b. Byg, Vej og Miljø a. Kopi af Statsforvaltningen Syddanmarks afgørelse vedr. klage over 13 pavilloner ved børnehave og vuggestuer (klagen imødekommes ikke) til Tilgængelighedsrådet. b. Kopi af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om Svendborg Kommunes landzonetilladelse til en montagehal samt udvidelse af lagerbygning på Assensvej 286. (Afslag på opførelse af montagehal samt tilladelse til udvidelse af lagerbygning). c. Kopi af Natur- og Miljøankenævnets afgørelse i sag om Svendborg Kommunes afslag til nedrivning og opførelse af overdækket 34

36 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den svømmebassin, Egebjergvej 12, 5771 Stenstrup (Svendborg Kommunes afgørelse stadfæstes). c. Natur og Vand a. Kopi af Fredningsnævnets afgørelse i sagen vedrørende lovliggørelse af allerede opstillet fåreskur i Syltemade Ådal (placering og udformning er godkendt). b. Kopi af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse af husdyrbruget på ejendommen Søbyvej 24A, 5700 Svendborg (Svendborg Kommunes afgørelse ændres til et afslag). c. Kopi af Overtaksationskommissionens kendelse af 1. juni 2011 vedr. erstatning vedr. vandløb Gesingevej, Svendborg (Taksationskommissionens kendelse af 24. januar 2011 blev stadfæstet). d. Kopi af Kystdirektoratets afgørelse (der gives tilladelse til at bibeholde 7 mooringer) i sag om lovliggørelse af mooringer i Skårupøre Sund, Mejerivej 23-25, Thurø. e. Kopi af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende forurening fra villaolietank på Åbyskovvej 42, Skårup (Svendborg Kommunes afgørelse om ikke af påbyde oprensning omgøres til et påbud om at udarbejde projekt for oprensning. Bilag: Åben - Afgørelse vedr. byggelovsklage over 13 pavilloner i Svendborg Kommune (03518). Åben - Lovliggørelse af allerede opstillet fåreskur i Syltemade Ådal (03679). Åben - Søbyvej 24A (5700): Afgørelse vedr. husdyrbrug (03893). Åben - Gesingevej 11 (5700): Udskrift af forhandlingsprotokol fra forretning den vedr. erstatning for mangelfuld vedligeholdelse af vandløb (03996). Åben - Assensvej 286 (5771): Afgørelse i sag om landzonetilladelse til en montagehal samt udvidelse af lagerbygning (04081). Åben - Egebjergvej 12 (5771): Afgørelse i sag om afslag til nedrivning og opførelse af overdækket svømmebassin (04508). Åben - Matr.nr. 23d, Sørup, Svendborg Jorder: Afgørelse om tilladelse til etablering af hovedkloakledning i Sofienlund Skov (04550). Åben - Mejerivej 23 og 25 (5700): Kopi af lovliggørelse af mooringer i Skårupøre Sund (04524). Åben - Afgørelse NMK vedr. forurening fra villaolietank på Åbyskovvej 42, Skårup Fyn i Svendborg Kommune. 35

37 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Lukket - Søvangen 38 - Etablering af stiforbindelse gennem ejendom 24. Lukket - Orienterings- og efterretningssager 36

38 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 19:35 Flemming Madsen Jesper Kiel Jens Munk Mogens Stampe Christian Kaastrup Birger Jensen Jeppe Ottosen 37

39 Bilag: 2.1. Veje til lavere serviceniveau.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

40 Oplæg til veje med meget lavt serviceniveau. Dato: Vejnummer Vejnavn Fra Til Længde Hjortø Hjortø Brovej Pejdenoret Slyngen Drejø Bækskildevej Drejø Brovej Drejø Skovvej Drejø Skovvej Hestmaevej Horskærvejen Husmandsvej Kirkevejen Skovvejen Strædet Strædet Vigsvej Skarø Alhoved Alhoved Odden Skarø Brovej Skovkær Søndre Stænge Østerhovedvej Tåsinge Bukkehavevej Bækkehavevej Gravvængevej Hegnet Horseskovvej Horsevænget Hylstenbjergvej Lunkerisvej Russevej Staboltvej Staboltvej Stennervej Stejlbjergvej Stjoul Fiskervej Vårø Isvej

41 Thurø Ahornvej Svendborg Bjergagervej Hejlmannsvej Toftevænget Ørbækvej Åbyskovvej Egebjerg Filippavej Fjellebrosvejen Frederiksbergvej Høje Dong Høje Dong Højes Ris Kildevej Langemarken Rødkildevej Rårudvej Skovvej Slæbæk Skov Søndre Longvej Vestre Nørremarksvej Gudme Alleen Huslodsvej Højlundsvej Ladefogedvej Langholmsvej Møllegårdsvej Nørregårdsvej Sejetvej Skovfogedvej Solbakkevej Sunderupvej Tværvej Vråalleen Æblevadsvej Total meter Udvælgelseskriterier: - Veje med få ejendomme - Veje som bærer præg af "indkørsel" - Veje på øerne med lav trafikbelastning

42 Bilag: 3.1. UMT - Byg, Vej og Miljø - Invetsering og vækst - Byggesagsbehandling Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

43 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING NAVN PÅ TEMA + FAGUDVALG UMT Investering og vækst Byggesagsbehandlingstider FORMÅL (TEMA) Med det formål at kunne støtte op om aktiviteter i byggebranchen ønskes en styrkelse af byggesagskontoret med henblik på kortere sagsbehandlingstider på de opgaver, som løses i byggesagskontoret. På baggrund af de seneste års nedskæringer på byggesagsområdet er sagsbehandlingstiden steget markant, og både virksomheder og private skal vente længe i forhold til at få godkendt byggeprojekter. Dette har en opbremsende virkning på byggeaktiviteterne og dermed væksten i samfundet. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Byggesagskontoret ønskes styrket med yderligere personale. Det skønnes, at en opnormering med to årsværk vil kunne forbedre omsætningen af byggesager, således at sagsbehandlingstid igen vil kunne komme til at ligge på gennemsnitligt 2-3 uger for fuldt oplyste sager. EFFEKT (MÅL) 1. Nedbringelse af sagsbehandlingstider på alle sagstyper på byggesagområdet 2. Bedre service på byggesasgområdet 3. Større vækst i samfundet INVOLVEREDE/PROCES Direktørområdet Miljø og Teknik. ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 1,0 1,0 1,0 1,0 Anlæg Finansiering

44 Bilag: 4.1. UMT - Anlæg og Ejendom - Investering og vækst - Energiplanlægning - ESCO-samarbejde Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

45 Budget 2012 Udvalget for Miljø og Teknik Udvidelsesblok anlæg Politikområde: Anlæg og Ejendom kr ESCO-samarbejde I alt = udgift, - = indtægt 1: ESCO-samarbejde: Resume: Kommunen har vedtaget en klimapolitik og CO² Handlingsplan hvor målsætningen bl.a. er en CO² reduktion på 3%. Svendborg Kommune har siden 1993 haft fokus på energibesparelser i den kommunale bygningsmasse og arbejdet med energispareprojekt med tilbagebetalingstider på indtil 5 år. Fokus har været på installationer, varme, el og vand. Der har været budgetteret med midler til energispareprojektet på anlægsbudgettet. For fastholdelse af fokus på reduktion af CO² besparelse og energibesparelse, er det nu projekter med længere tilbagebetalingstider der skal gennemføres, idet disse omfatter hele bygningens energiforbrug. En mulighed for gennemførelse af sådanne projekter er et ESCO-samarbejde. Mulighed for indgåelse i et ESCO-samarbejde der omfatter energioptimering / energibesparende projekter af den kommunale bygningsmasse har tidligere været undersøgt. Der var dog ikke potentiale til et sådant projekt, idet hovedparten af projekterne med en tilbagebetalingstid på 5 år allerede var gennemført. Herefter vil det være projekter med en længere tilbagebetalingstid der skal gennemføres. Projekterne vil have en volumen der er af en sådan størrelse og kompleksitet, at dette vil kræve tilførsel af ekstraordinære ressourcer og kompetencer i administrationen såfremt de skal løses internt. Her bliver ESCO-projektet interessant, da projekterne gennemføres af en ekstern totalentreprenør over en kort periode på ca. 2 år, hvor kommunen stilles garanti for den lovede besparelse. Kommunen har ikke muligheder for at kunne gennemføre et lignende projekt, med samme tidshorisont, afkast og garanti. ESCO-projektet vil derfor være en afløser af det nuværende energispareprojekt. ESCO-projektet vurderes at være en effektiv og rentabel metode til at kunne håndtere opgaven omkring fortsat energibesparelse i Svendborg Kommune og dermed bidrage til en del af CO² målsætningen. 1

46 Budget 2012 Udvalget for Miljø og Teknik Udvidelsesblok anlæg Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har siden 1993 haft fokus på energibesparelser i den kommunale bygningsmasse. Kommunen har selv stået for udvælgelse af projekter og gennemført disse ved brug af eksterne rådgivere. Fokus har i overvejende grad været projekter omkring installationer, el, varme, og vand med tilbagebetalingstider på indtil 5 år. Kommunen har gennem sit energispareprojekt nu udført alle de projekter der har tilbagebetalingstid på indtil 5 år. Dette har hidtil bevirket, at der ikke har været et potentiale for indførelse af et ESCO-samarbejde. Herefter vil det være projekter med en længere tilbagebetalingstid der skal gennemføres. Her kommer tanken om et ESCO-samarbejde atter ind. ESCO-projektet omfatter energioptimering af bygningsmassen og er et middel til at underbygge kommunens målsætning om en CO² reduktion på 3%. Kommunen har på baggrund af, at det nu er projekter med en længere tilbagebetalingstid der skal gennemføres, fået foretaget en undersøgelse af 15% af bygningsmassen for at klarlægge om der er potentiale til et ESCO-samarbejde. Undersøgelsen er repræsentativ for kommunens bygninger og er foretaget af en ekstern konsulent. Undersøgelsen viser, at når tilbagebetalingstiden forlænges giver dette et langt større potentiale for at kunne gennemføre et ESCO-projekt. Ved projektet sættes der fokus på bygningens totale energiforbrug. Udover de sædvanlige fokusområder som installationer indenfor el, vand, varme og isolering, sættes der fokus på hele bygningens varmetab, eksempelvis tag, facader, vinduer, gulve m.v. Gennem denne helhedsvurdering af projekterne opnås energibesparelser og samtidig delvis indhentning af det bygningsmæssige vedligeholdelses efterslæb. Erfaringer viser at en stor del af efterslæbet på den udvendige bygningsvedligeholdelse kan indhentes i forbindelse med energibesparende tiltag på klimaskærmen. Kommunens samlede bygningsmasse udgør m². ESCO-projektet kan således få et stort volumen, hvis projektet vælges at omfatte hele bygningsmassen. Projektet kan eventuelt udføres i mindre omfang, men udgangspunktet for et ESCO-projekt til ca. 70 mio. kr. gennemføres på 2 år og omfatter hele bygningsmassen med indbyggede vedvarende energikilder som eksempelvis solfanger og solceller. Der er tale om store investeringer hvor tilbagebetalingstiden øges til ca. 18 år. Projektets samlede økonomi er dog kun vejledende, idet projektet kan udvides til at omfatte ekstraordinær indhentning af efterslæb på bygningsvedligehold og udbygning af vedvarende energitiltag. Dette vil påvirke det samlede omkostningsniveau i opadgående retning med deraf øgede tilbagebetalingstider. Den forestående analyse vil afklare hvilket niveau der er det økonomisk mest fordelagtige. Hidtil har kommunen selv stået for gennemførelse af det hidtidige energispareprojekt. Den fremadrettede indsats omkring projekter med længere tilbagebetalingstider vil ikke kunne gennemføres som i et ESCOprojekt med de nuværende ressourcer. De kommende projekter vurderes at have en volumen, der er af en sådan størrelse og kompleksitet, at dette vil kræve tilførsel af væsentlige ekstraordinære ressourcer og kompetencer, hvor det alligevel vil være nødvendigt at anvende eksterne rådgivere i væsentligt omfang. Det samlede omkostningsniveau for projektet vil således blive væsentligt højere, samtidig med at projektet ikke kan gennemføres på 2 år og at der ikke kan gives en garanti for besparelsen. 2

47 Budget 2012 Udvalget for Miljø og Teknik Udvidelsesblok anlæg Påvirkning på andre områder: Gennemførelse af ESCO-projektet afløser kommunens eksisterende energispareprojekt. Budgettet for det nuværende energispareprojekt i 2012 udgør ca. 2.8 mio. kr. stigende til 5.1 mio. kr. i år 2014 som kan indgå i finansieringen af et ESCO-projekt. Herudover er der bufferpulje på driften på ca. 0,2 mio. kr. i budget 2012 stigende til ca. 0,6 mio. kr. i år De nuværende personaleressourcer der anvendes til gennemførelse af energispareprojekter, vil fremadrettet skulle anvendes i forbindelse med energistyring i forhold til gennemførte ESCO-projekter og sparring med decentrale samarbejdsparter. Personaleressourcer vil således blive bibeholdt på det nuværende niveau. Afledt drift: Ingen bemærkninger. Økonomi (1.000 kr.): Efter 2015 Anlægsudgift Finansiering Afledt drift Netto Anlægsinvesteringen finansieres gennem låneoptagelse, som ikke påvirker kommunens låneramme. De afledte energibesparelser finansierer samtlige udgifter ved ESCO-projektet, herunder renter og afdrag. Lånets tilbagebetaling forventes at være ca. 18 år. Denne tilbagebetalingstid vil altid være en del kortere end projektets gennemsnitlige tekniske levetid. Den afledte besparelse vil herefter kunne anvendes efter behov, eksempelvis tilfalde kassen eller være medfinansierende ved eventuelle nye energi tiltag i kommunen. Besparelsen tilgår projektet 100%, i modsætning til energispareprojektet hvor fordelingen af besparelsen var 25% til institutionen og 75% til kassen. Det er først efter tilbagebetaling af lånet, at besparelsen kan anvendes til andre formål. 3

48 Bilag: 4.2. UMT - Natur og Vand - Investering og vækst - Vand og Naturplaner Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

49 Budget 2012 Udvalget for Miljø og Teknik Udvidelsesblok anlæg Politikområde: Natur og Vand kr Vand- og Naturplaner I alt = udgift, - = indtægt 1 Vand- og Naturplaner: Resume: Kommunerne har en væsentlig del af ansvaret for implementering af statens vandplaner og Natura planer, der forventes vedtaget i Når planerne er vedtaget, skal kommunen lave en handlingsplan, som beskriver, hvordan de tiltag, kommunen har ansvaret for, skal gennemføres. Det nuværende budget giver imidlertid ikke mulighed for at gennemføre de opgaver, der skal gennemføres som følge af vandplanerne og Natura 2000-planerne. Derudover bør der afsættes midler til pleje af beskyttet natur uden for Natura 2000-områderne. Sagsfremstilling: Når vandplanerne og Natura 2000-planerne fra staten bliver vedtaget i efteråret, får kommunen ansvaret for at gennemføre tiltag inden for naturpleje, vandløb, søer og spildevand. Kommunerne har allerede fået opgaven med at lave vådområder til at fjerne kvælstof og fosfor. Kommunen skal inden et år lave en handleplan. Staten forventer dog, at der sideløbende sættes tiltag i gang, da vandplanerne og Natura 2000-planerne skal være gennemført inden Naturpleje Inden for Natura-2000 områder skal der laves projekter for naturgenopretning og naturpleje. Derudover foreslår administrationen, at beskyttet natur uden for Natura 2000-områderne også plejes. Vandløb Kommunens vandløbsregulativer stammer fra 1994, 1995 og 1999 og er ikke samordnede efter kommunesammenlægningen. Vandløbsregulativerne beskriver hvordan vandløbene skal vedligeholdes. Revision af vandløbsregulativerne er ikke en ny opgave, men behovet for en revision aktualiseres af at vandplanerne foreskriver en ændret vedligeholdelse. De ekstra beregninger der skyldes krav i vandplanerne betaler staten for, men de øvrige udgifter skal kommunen dække. Revisionen er en stor 1

50 Budget 2012 Udvalget for Miljø og Teknik Udvidelsesblok anlæg opgave, som strækker sig over flere år. Der forudsættes en del opmålinger og beregninger samt inddragelse af lodsejerne. Det er nødvendigt at inddrage et rådgivende ingeniørfirma til at løse opgaven. Spildevand Den nuværende spildevandsplan gælder frem til Det er allerede kommunens opgave at udarbejde spildevandsplan, men planen skal også revideres i overensstemmelse med den kommende vandplan. Specielt skal der udarbejdes bestemmelser om forbedring af regnvandsbetingede udløb. Denne delopgave kræver speciel ekspertise, som skal købes ved et rådgivende ingeniørfirma. Derudover skal spildevandsrensningen i det åbne land forbedres. Planen revideres i løbet af Påvirkning på andre områder: Forudsætter involvering af en række interne og eksterne samarbejdsparter: Vand og Affald A/S, landbrugsorganisationerne og Det Grønne Råd. Afledt drift: Gennemførelse af vandplanerne og Natura 2000-planerne medfører en omfattende administrativ indsats. Denne indsats betales ikke fuldt ud af staten. De nuværende medarbejderressourcer gør det ikke muligt at løse opgaven, men det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvor stor opgaven bliver. Det foreslås derfor, at der i første omgang kun afsættes et ekstra årsværk, hvilket svarer til 0,5 mio. kr. pr. år. Økonomi (1.000 kr.): Efter 2015 Anlægsudgift Finansiering Afledt drift Netto De fleste af de konkrete tiltag finansieres af staten over landdistriktsmidlerne (EU) og statslige midler. Men kommunen har som nævnt ovenfor også nogle opgaver der ikke er budget til at gennemføre. Det manglende budget skyldes til dels, at der ved sidste budgetforlig blev sparet 1,0 mio. kr. på driftsbudgettet for natur- og miljøområdet. Besparelsen blev fordelt med 0,6 mio. kr. på naturområdet (pleje af Natura-2000 områder og andre naturområder), 0,2 mio. kr. på vandløbsområdet (vandløbsregulativer) og 0,2 mio. kr. på miljøområdet/spildevand (spildevandsplan). Det nuværende budget dækker således kun de faste opgaver, og der er ikke penge til nye tiltag og ekstraordinære opgaver. Derudover er der skåret på medarbejderstaben, så der alene er ressourcer til at udføre de faste opgaver. 2

51 Budget 2012 Udvalget for Miljø og Teknik Udvidelsesblok anlæg Det betyder, at det nuværende budget ikke giver mulighed for at gennemføre de opgaver, der skal gennemføres i overensstemmelse med vandplanerne og Natura 2000-planerne. Staten og KL forhandler stadig om en vis kompensation. Naturpleje Staten har forudsat, at kommunerne selv løser en del af opgaven i forhold til Natura 2000-planerne, fordi kommunerne ved kommunalreformen fik midler hertil. For Svendborg Kommune svarer det til 0,6 mio. kr. pr. år, altså det beløb der blev sparet væk fra Derudover foreslår administrationen, at der afsættes yderligere 0,3 mio. kr. til naturpleje af beskyttet natur uden for Natura 2000-områderne, så denne opgave også bliver løftet i overensstemmelse med lovgivningen. Samlet bør der derfor afsættes i alt 0,9 mio. kr. pr. år til naturpleje. Vandløbsregulativer Staten forudsætter, at kommunerne selv betaler for revision af vandløbsregulativerne, fordi det allerede er en kommunal opgave. Dog betaler staten for de ekstra beregninger, der er nødvendige for at ændre vandløbsvedligeholdelsen som foreskrevet i vandplanerne. Revision af vandløbsregulativerne kræver, at der bruges et rådgivende ingeniørfirma til opmålinger og beregninger samt til udarbejdelse af regulativerne. Opgaven kræver også inddragelse af lodsejerne, som administrationen selv skal forestå. Administrationen har i marts 2011 haft et rådgivende firma til at beskrive opgavens omfang og prisen for at løse den. Firmaets forslag viser, at der skal afsættes et samlet budget på 3,6 mio. kr. til at udarbejde regulativer. Hertil kommer, at der skal bruges 1,3 årsværk til administration, offentlige møder mv. Det er beregnet, at vi har medarbejderressourcer til at klare ca. halvdelen af denne opgave. Da opgaven skal være løst inden år 2015, er der fire år til at løse opgaven. Det nuværende budget rummer som nævnt ikke mulighed for at løse denne opgave. Da der fra 2011 er skåret en medarbejder væk på vandløbsområdet, er det også nødvendigt at tilføre ca. 0,7 årsværk i alt for de fire år. Samlet skal der derfor afsættes 1,0 mio. kr. pr. år for til udarbejdelse af nye vandløbsregulativer. Spildevandsplanen Spildevandsplanen skal også revideres i overensstemmelse med den kommende vandplan. Staten har ligesom ved vandløbsregulativerne forudsat, at det er en opgave, kommunerne allerede har, og som der ikke skal kompenseres for. Specielt skal der udarbejdes bestemmelser om forbedring af regnvandsbetingede udløb. Denne delopgave kræver speciel ekspertise, som skal købes ved et rådgivende ingeniørfirma. Det foreslås derfor, at der afsættes 0,2 mio. kr. i 2012 og 2013 til udarbejdelse af spildevandsplanen, fordi det nuværende budget ikke rummer midler til denne ekstraordinære opgave. Spildevandsplanen kan i øvrigt udarbejdes med de medarbejderressourcer, der er i Natur og Vand. 3

52 Bilag: 4.3. UMT - Byg, Vej og Miljø - Forebyggelse - Trafiksikkerh ed og Cykelfremme Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

53 Budget 2012 Udvalget for Miljø og Teknik Udvidelsesblok anlæg Politikområde: Byg, Vej og Miljø kr. Trafiksikkerhed og cykelfremme: Små trafiksikkerhedsprojekter Ny skolestruktur - sikre skoleveje Innovationsprojekter - statslige puljer I alt = udgift, - = indtægt Trafiksikkerhed og cykelfremme Resume: Investeringer i trafiksikkerhed og cykelfremmeprojekter skal både sikre besparelser på andre budgetområder og give mindre trængsel og større sikkerhed på vejene, forbedre sundhed for borgerne og reducere CO 2 -udledningen. Sagsfremstilling: I foråret 2011 har Byrådet vedtaget Svendborg Kommunes Cykelpolitik, og i efteråret 2011 følges politikken op af en cyklismehandlingsplan. Der er på den måde lagt op til nye initiativer, der vil forbedre levevilkårene i Svendborg Kommune gennem øget sundhed, øget tryghed for trafikanterne og mindre CO 2 -udledning. Trafiksikkerhedsplanen fra 2009 lægger desuden op til en systematisk og sammenhængende indsats med henblik på at forbedre trafiksikkerheden. Det overordnede mål, som er det samme som Færdselssikkerhedskommissionens, er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne trafikanter med mindst 40 % inden Der må forventes nye mål fra Færdselssikkerhedskommissionen for 2012 og fremefter. Investeringerne i cykelfremme og trafiksikkerhed skal: 1. nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken 2. øge trygheden for trafikanterne 3. forbedre miljøet for de omkringboende 1

54 Budget 2012 Udvalget for Miljø og Teknik Udvidelsesblok anlæg 4. reducere CO2-udledninger 5. øge antallet af børn, der cykler i skole 6. mindske biltrafikken ved skolerne 7. øge sundheden Påvirkning på andre områder: Både cykelfremme- og trafiksikkerhedsprojekterne forudsætter involvering af Kultur, Erhverv og Udvikling, Børn og Unge, Forebyggelse og Miljø og Teknik. Afledt drift: Omkostningerne ved en personskade i forbindelse med trafikuheld ligger i gennemsnit på i alt ca. 1,6 mio. kr., hvoraf den kommunale andel udgør ca. 70 %. Den gennemsnitlige besparelse for kommunen vil altså ligge på i alt ca. 1,1 mio. kr. hver gang, der reduceres med en personskade. Der vil skulle afsættes personalemæssige ressourcer til gennemførelse af cykelfremme- og trafiksikkerhedsprojekterne. Disse forudsættes finansieret over de enkelte anlægsprojekter. Der må på baggrund af anlægsprojekterne forventes en årlig afledt driftsudgift til vedligehold. Økonomi (1.000 kr.): Der har i de senere år ( ) været afsat ca. 2,0 mio. kr. årligt til små trafiksikkerhedsprojekter, som gennemføres på baggrund af trafiksikkerhedsplanen. Fremadrettet vil der fortsat være brug for finansiering til mere brede trafiksikkerhedsprojekter. Den nye skolestruktur indebærer, at der forventes en anlægsudgift på ca. 4,0 mio. kr. årligt i en længere årrække. I alt ca. 32 mio. kr. Til nye innovative cykelfremme- og trafiksikkerhedsprojekter, hvor statslige puljer søges inddraget foreslås afsat ca. 2,0 mio. kr. årligt. Med statslige puljer tænkes blandt andet på Vejdirektoratets Cykelpulje og tilskud til Trafiksikkerhedsbyer. Her anføres den samlede økonomi for projektet Efter 2015 Anlægsudgift Finansiering Afledt drift????? Netto

55 Bilag: 5.1. Trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser Skolestruktur - samlet.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

56 Den nye skolestruktur - trafiksikkerhedsprojekter Anlægsudgift pr. projekt <= kr. Vægtning Trafik 0,1 Børn 0,3 cykelfremme 0,2 trafiksikkerhed 0,3 tryghed 0,1 Anlægsudgift indgår ikke i prioritering Lokalitet Problem Løsningsforslag Antal elever klasse Antal elever klasse Antal elever klass e Antal elever 10. klasse Bemær kning Trafik mængd e Vægtni ng trafikm ængde 20% Vægtning Antal børn på vejen 30% Vægtning Cykelfremm e 20% Nyborgvej ml. Linkenkærsvej og Ring Nord Vanskeligt at cykle pga. parkerede biler Parkeringsforbud, bredere cykelbaner heraf ca. 190 elever på byskole n fra ,5 3,5 Høje Bøgevej-Skovvej Manglende cykelfaciliteter Cykelbaner eller cykelvej m. beboerkørsel tilladt ,5 3,3 Ole Rømersvej ved Vestre Skole Der mangler gode krydsningsmuligheder, Krydsningsheller, indsnævringer, bump, faciliteter til afsætningsmuligheder og hastighedsdæmpende skolepatrulje, evt. flytning af skoleblink fra Nordre Skole foranstaltninger ,7 3,2 Fruerstuevej ved skolen Kaos med afsætning Begrænsning i tilkørsel til skolen morgen og eftermiddag heraf ca. 190 elever på byskole n fra ,7 3,2 Østre Skolevej Kaos med afsætning Begrænsning i tilkørsel til skolen morgen og eftermiddag heraf ca. 190 elever på byskole n fra ,3 3,1 Tvedvej - syd for Ring Nord Lige strækning, høj fart Trafiksanering(som Tvedvej - nord for Ring Nord) ,0 3,0 Mølmarksvej Mangler cykelfaciliteter på delstrækninger Cykelbaner ,0 3,0 Vilhelm Thomsensvej og Kaos med afsætning Begrænsning i tilkørsel til skolen morgen og eftermiddag Gyldenbjergvej ,0 3,0 Nyborgvej/Østergade Svært at krydse Nyborgvej. Ingen faciliteter for Etablering af krydsningshelle og skoleblinkanlæg skolepatrulje ,2 2,6 Høje Bøgevej/Brydevej Vanskeligt at krydse - dårlige oversigtsforhold hævet flade ,0 2,5 Linkenkærsvej/Gammel Skårupvej Vanskeligt at krydse - meget trafik og høj fart Krydsningsheller heraf ca. 190 elever på byskole n fra ,0 2,5 Caroline Amalie Vej mellem Smal vej med trafik med høj fart Trafikchikaner med "først til mølle"-princippet heraf stitilslutninger Alternativ: Lukning af Caroline Amalie Vej ca. 190 elever på byskole n fra ,0 2,4 Brændeskovvej Krydsning Støttehelle, hævet flade ,6 2,3 Vægtni ng trafiksi kkerhe d 20% Vægtni ng tryghe d 10% Anlægs udgift Vægtet effekt/ mio.kr. Vægtet effekt Vægtning Antal børn på vejen Trafikmængde Betydning Point Meget stor positiv Stor positiv Middel positiv Lille positiv Ubetydelig/intet 0

57 Den nye skolestruktur - trafiksikkerhedsprojekter Anlægsudgift pr. projekt > kr. Vægtning Trafik 0,1 Børn 0,3 cykelfremme 0,2 trafiksikkerhed 0,3 tryghed 0,1 Anlægsudgift indgår ikke i prioritering Lokalitet Problem Løsningsforslag Antal elever klasse Krydsning af Nyborgvej ved Østre Skolevej Krydset Wandallsvej/Kogtvedvej Vanskeligt at krydse - meget trafik og høj fart, indfaldsvej til Svendborg med stærk og meget Uoverskueligt pga. knækket prioritet Lyssignalanlæg Hastighedsdæmpende foranstaltninger, bedre krydsningsforhold for cyklister fra Kogtvedvej over Wandallsvej Antal elever klasse Antal elever klass e Antal elever 10. klasse Bemær kning Trafik mængd e Vægtni ng trafikm ængde 20% Vægtning Antal børn på vejen 30% Vægtning Vægtni Cykelfremm ng e trafiksi 20% kkerhe d 20% Vægtni Anlægsud ng gift tryghed 10% Vægtet effekt/ mio.kr. Vægtet effekt heraf ca ,3 3,6 Wandallsvej Ingen cykelfaciliteter Cykelsti i østside og cykelbane i vestside Langs Landevejen Mangler cykelfaciliteter 3 km cykelsti fra Broholmsvej til Hesselagervej ,7 3, ,1 3,3 Nyborgvej ml. Linkenkærsvej og Ring Nord Krydsning af Nyborgvej for cyklister Krydsningsheller ud for sideveje Nyborgvej ved Vejstrup Ådal Vejen er meget smal og stærkt trafikeret og der Etablering af cykelsti mangler cykelstier på 1 km strækning Hesselagervej Smal vej med høj hastighed og tung trafik Fleksløsning; tidsbestemt lukning for biltrafik eller reduceret hastighed Skovvej/Høje Bøgevej Vanskeligt at krydse - dårlige oversigtsforhold Signalanlæg eller hævet flade, hvis Høje Bøgevej bliver cykelvej Langs Landevejen Der mangler gode krydsningssteder 2-3 steder Krydsningsheller Linkenkærsvej/Fruerstueve j Vanskeligt at krydse - meget trafik og høj fart Teglværksvej Smal vej med høj hastighed og tung trafik Cykelbaner Langs Landevejen Der mangler gode krydsningssteder 2-3 steder Krydsningsheller Ombygning af kryds, signalanlæg heraf ,3 3,3 ca. 190 elever på ,1 3, ,8 3, ,9 2, ,9 2, ,7 2,5 heraf ca. 190 elever på byskole n fra ,0 2, ,9 2, ,5 2,2 Vægtning Antal børn på vejen Trafikmængde Betydning Point Meget stor positiv Stor positiv Middel positiv Lille positiv Ubetydelig/intet 0

58 Bilag: 5.2. Skolestruktur_TrafikProjekter.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

59 Grundkort Fyn A/S Titel: Skolestruktur Udpegning af trafiksikkerhedsprojekter Dato: :31:29 Målforhold: 1:50000 Udskrevet af: AMTBEH

60 Bilag: 5.3. UMT - Byg, Vej og Miljø - Forebyggelse - Trafiksikkerh ed og Cykelfremme Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

61 Budget 2012 Udvalget for Miljø og Teknik Udvidelsesblok anlæg Politikområde: Byg, Vej og Miljø kr. Trafiksikkerhed og cykelfremme: Små trafiksikkerhedsprojekter Ny skolestruktur - sikre skoleveje Innovationsprojekter - statslige puljer I alt = udgift, - = indtægt Trafiksikkerhed og cykelfremme Resume: Investeringer i trafiksikkerhed og cykelfremmeprojekter skal både sikre besparelser på andre budgetområder og give mindre trængsel og større sikkerhed på vejene, forbedre sundhed for borgerne og reducere CO 2 -udledningen. Sagsfremstilling: I foråret 2011 har Byrådet vedtaget Svendborg Kommunes Cykelpolitik, og i efteråret 2011 følges politikken op af en cyklismehandlingsplan. Der er på den måde lagt op til nye initiativer, der vil forbedre levevilkårene i Svendborg Kommune gennem øget sundhed, øget tryghed for trafikanterne og mindre CO 2 -udledning. Trafiksikkerhedsplanen fra 2009 lægger desuden op til en systematisk og sammenhængende indsats med henblik på at forbedre trafiksikkerheden. Det overordnede mål, som er det samme som Færdselssikkerhedskommissionens, er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne trafikanter med mindst 40 % inden Der må forventes nye mål fra Færdselssikkerhedskommissionen for 2012 og fremefter. Investeringerne i cykelfremme og trafiksikkerhed skal: 1. nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken 2. øge trygheden for trafikanterne 3. forbedre miljøet for de omkringboende 1

62 Budget 2012 Udvalget for Miljø og Teknik Udvidelsesblok anlæg 4. reducere CO2-udledninger 5. øge antallet af børn, der cykler i skole 6. mindske biltrafikken ved skolerne 7. øge sundheden Påvirkning på andre områder: Både cykelfremme- og trafiksikkerhedsprojekterne forudsætter involvering af Kultur, Erhverv og Udvikling, Børn og Unge, Forebyggelse og Miljø og Teknik. Afledt drift: Omkostningerne ved en personskade i forbindelse med trafikuheld ligger i gennemsnit på i alt ca. 1,6 mio. kr., hvoraf den kommunale andel udgør ca. 70 %. Den gennemsnitlige besparelse for kommunen vil altså ligge på i alt ca. 1,1 mio. kr. hver gang, der reduceres med en personskade. Der vil skulle afsættes personalemæssige ressourcer til gennemførelse af cykelfremme- og trafiksikkerhedsprojekterne. Disse forudsættes finansieret over de enkelte anlægsprojekter. Der må på baggrund af anlægsprojekterne forventes en årlig afledt driftsudgift til vedligehold. Økonomi (1.000 kr.): 000 Der har i de senere år ( ) været afsat ca. 2,0 mio. kr. årligt til små trafiksikkerhedsprojekter, som gennemføres på baggrund af trafiksikkerhedsplanen. Fremadrettet vil der fortsat være brug for finansiering til mere brede trafiksikkerhedsprojekter. Den nye skolestruktur indebærer, at der forventes en anlægsudgift på ca. 4,0 mio. kr. årligt i en længere årrække. I alt ca. 32 mio. kr. Til nye innovative cykelfremme- og trafiksikkerhedsprojekter, hvor statslige puljer søges inddraget foreslås afsat ca. 2,0 mio. kr. årligt. Med statslige puljer tænkes blandt andet på Vejdirektoratets Cykelpulje og tilskud til Trafiksikkerhedsbyer. Her anføres den samlede økonomi for projektet Efter 2015 Anlægsudgift Finansiering Afledt drift????? Netto

63 Bilag: 7.1. Lokalplan-Bilag2.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

64

65 Bilag: 8.1. UMT - Byg, Vej og Miljø - Invetsering og vækst - Byggesagsbehandling Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

66 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING NAVN PÅ TEMA + FAGUDVALG UMT Investering og vækst Byggesagsbehandlingstider FORMÅL (TEMA) Med det formål at kunne støtte op om aktiviteter i byggebranchen ønskes en styrkelse af byggesagskontoret med henblik på kortere sagsbehandlingstider på de opgaver, som løses i byggesagskontoret. På baggrund af de seneste års nedskæringer på byggesagsområdet er sagsbehandlingstiden steget markant, og både virksomheder og private skal vente længe i forhold til at få godkendt byggeprojekter. Dette har en opbremsende virkning på byggeaktiviteterne og dermed væksten i samfundet. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Byggesagskontoret ønskes styrket med yderligere personale. Det skønnes, at en opnormering med to årsværk vil kunne forbedre omsætningen af byggesager, således at sagsbehandlingstid igen vil kunne komme til at ligge på gennemsnitligt 2-3 uger for fuldt oplyste sager. EFFEKT (MÅL) 1. Nedbringelse af sagsbehandlingstider på alle sagstyper på byggesagområdet 2. Bedre service på byggesasgområdet 3. Større vækst i samfundet INVOLVEREDE/PROCES Direktørområdet Miljø og Teknik. ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 1,0 1,0 1,0 1,0 Anlæg Finansiering

67 Bilag: 8.2. Byggesagsstatistik juni uden anmeldelsessager og avancebeskatning Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

68 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Team Byggesag Juni 2011 TIL UDVALGET FOR MILJØ OG TEKNIK MÅNED ANTAL SAGER MODTAGET TIL AFGØRELSE/UGER FYLDESTGØRENDE TIL AFGØRELSE/ UGER FYLDESTGØRENDE VED MODTAGELSE Januar ,8 10,3 62 Februar ,6 4,7 66 Marts ,7 4,7 55 April ,0 4,6 38 Maj ,2 6,0 47 Juni ,1 5,2 54 Juli 2011 August 2011 September 2011 Oktober 2011 November 2011 December Statistik over byggesager. Sagsnr. 11/19582 NB: I denne opgørelse er anmeldelsessager og sager om avancebeskatning taget ud af statistikken

69 Bilag: 8.3. Byggesagsstatistik juni 2011 Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

70 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Team Byggesag Juni 2011 TIL UDVALGET FOR MILJØ OG TEKNIK MÅNED ANTAL SAGER MODTAGET TIL AFGØRELSE/UGER FYLDESTGØRENDE TIL AFGØRELSE/ UGER FYLDESTGØRENDE VED MODTAGELSE Januar ,8 7,8 66 Februar ,7 4,1 82 Marts ,4 4,2 70 April ,3 4,0 64 Maj ,6 4,2 89 Juni ,3 4,2 95 Juli 2011 August 2011 September 2011 Oktober 2011 November 2011 December Statistik over byggesager. Sagsnr. 11/19582

71 Bilag: 9.1. Bekendtgørelse i Lovtidende af ændringer BR10.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

72 Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. juni juni Nr Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1 I bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) som ændret ved bekendtgørelse nr af 29. november 2010, foretages følgende ændringer: 1. I bilag I, kap. 1.2, stk. 3, indsættes efter»kap. 8.4 og«:»fyringsanlæg og«. 2. Bilag I, kap , stk. 4, nr. 3, affattes således:»3) Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. nr. 1 og 2. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren.«3. I bilag I, kap , stk. 4, nr. 4, ændres»i Københavns Kommune af Stadskonduktøren, og i Frederiksberg Kommune af stadslandinspektøren«til:»i Københavns og Frederiksberg Kommune af Kort- og Matrikelstyrelsen«. 4. Bilag I, kap , stk. 3, nr. 3, affattes således:»3) Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. nr. 1 og 2. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren.«5. I bilag I, kap , stk. 3, nr. 5, ændres»i Københavns Kommune af Stadskonduktøren, og i Frederiksberg Kommune af stadslandinspektøren«til:»i Københavns og Frederiksberg Kommune af Kort- og Matrikelstyrelsen«. 6. I bilag I, kap. 1.5, stk. 1, nr.1, ændres»på højst 50 m²«til»på over 35 m² og højst 50 m², jf. dog nr. 2.«7. I bilag I, kap. 1.5, stk. 1, indsættes som nyt nummer 2:»2) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføres i forbindelse med byggeri omfattet af kap , stk. 1, nr. 1, på over 20 m² og højst 50 m².«nr. 2 bliver herefter nr I bilag I, kap. 1.5, stk. 1, nr. 2, der bliver nr. 3, ændres» højst er 50 m²«til:»er over 35 m² og højst 50 m², jf. dog nr. 4.«9. I bilag I, kap. 1.5, stk. 1, indsættes efter nr. 2, der bliver nr. 3, som nyt nummer 4 :»4) Tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføres i forbindelse med byggeri omfattet af kap , stk. 1, nr. 1, når arealet efter tilbygningen er over 20 m² og højst 50 m².«nr. 3 til 6 bliver herefter nr. 5 til I bilag I, kap. 1.5, stk. 1, indsættes som nr. 9 :»9) Antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, som defineret i telelovens 2, nummer 4) og 5).«11. Som vejledningstekst til bilag I, kap. 1.5, stk. 1, nr. 9, indsættes:»(1.5, stk. 1, nr. 9) Bestemmelsen omhandler alene antenner, der anvendes til radiokommunikation. Teleloven definerer elektroniske kommunikationsnet som enhver form for radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniske kommunikationstjenester. Derudover er offentlige elektroniske kommunikationsnet defineret som elektroniske kommunikationsnet, der stilles til rådighed for en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller tjenester. Som eksempler på antennesystemer i elektroniske kommunikationsnet kan nævnes offentlige mobilnet, SI- NE-nettet og tilhørende radiokæder. Anmeldelsesbestemmelsen undtager ikke antenneejeren fra at indhente tilladelser, der er påkrævet i henhold til anden lovgivning, eksempelvis landzonetilladelse i henhold til planloven.«12. I bilag I, kap. 1.5, stk. 5, ændres»ikke overstiger 50 m²«til:»er over 35 m² og ikke overstiger 50 m²«. 13. I bilag I, kap. 1.5, stk. 9, indsættes som 2. til 4. pkt.:»angivelsen af antennens placering skal følge adressesystematikken, der fremgår af bekendtgørelse om vejnavne og adresser udstedt med hjemmel i lov om bygnings- og boligregistrering. Ejeren af en antenne, der anvendes til radiokommunikation, og som er omfattet af mastelovens bestemmelser, skal desuden sammen med anmeldelsen indsende Økonomi- og Erhvervsmin. Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 11/02824 AU004481

73 29. juni Nr dokumentation for, at der er indgået en aftale om opsætning af en mobilantenne med bygningsejeren. Af aftalen skal det fremgå, at der mellem parterne er enighed om antennens placering samt eventuel indfarvning af antennen.«14. Som vejledningstekst til bilag I, kap. 1.5, stk. 9, indsættes:»(1.5, stk. 9) Angivelsen af antennens placering på bygningen skal fremgå så nøjagtigt som muligt og så vidt muligt med max. 1 m unøjagtighed i forhold til den geografiske position.«15. I bilag I, kap. 1.6, stk. 1, indsættes efter nr. 1, som nyt nummer 2 :»2) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger med et areal på højst 35 m², jf. dog nr. 3.«16. I bilag I, kap. 1.6, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer 3 :»3) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføres i forbindelse med byggeri omfattet af kap , stk. 1, nr. 1, med et areal på højst 20 m².«nr. 2 til 9 bliver herefter nr. 4 til Som vejledningstekst til bilag I, kap. 1.6, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, indsættes:»(1.6, stk. 1, nr. 2 og 3) Bestemmelserne omfatter ikke integrerede garager. Der gøres opmærksom på, at såfremt der opføres mere end én bygning omfattet af bestemmelserne, skal denne medregnes i bebyggelsesprocenten. Bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner om bebyggelsens placering og udformning gælder fortsat, selvom byggearbejdet kan udføres uden tilladelse og anmeldelse. Der gøres opmærksom på, at arbejder på fredede bygninger, der går ud over almindelig vedligeholdelse både udvendigt og indvendigt, kræver tilladelse efter bygningsfredningsloven. For bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan eller tinglyst bevaringsdeklaration, gælder fortsat de bestemmelser for ombygninger, forandringer m.v., der fremgår heraf. Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med opførelse af sådanne bygninger skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.«18. I vejledningsteksten til bilag 1, kap. 1.6, stk. 1, nr. 9, ændres»kap. 1,5, stk. 1, nr. 5«til:»kap. 1.5, stk. 1, nr. 7«. 19. I bilag I, kap. 1.7, stk. 1, nr. 2, ændres»nr. 2-8«til:»nr. 2-11«. 20. I vejledningsteksten til bilag I, kap. 1.12, stk. 4, nr. 4, ændres»kap. 1.5, stk. 1, nr. 7«til:»kap. 1.5, stk. 1, nr. 8«. 21. I bilag I, kap , stk. 1, ændres»ejendommens etageareal må ved opgørelse af bebyggelsesprocenten ikke overstige:«til:»ejendommens bebyggelsesprocent må ved opgørelsen af etagearealet ikke overstige:«. 22. I bilag I, kap , stk. 2, nr. 2, ændres»skel«til:»naboskel«. 23. I vejledningsteksten til bilag I, kap. 4.2, stk. 1, affattes sidste afsnit således:»når en bygningskonstruktion eller en bygning dimensioneres ved anvendelse af en standard, skal det sikres, at der er taget hensyn til de i stk. 1 nævnte eurocodes samt standarderne beskrevet i stk. 2-4 med tilhørende nationale annekser.«24. I vejledningsteksten til bilag I, kap. 4.4, affattes første afsnit således: (4.4, stk. 1) Bestemmelsen finder alene anvendelse på redskaber, der er offentligt tilgængelige. Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse på motionsredskaber, der opsættes på offentligt tilgængelige arealer. Der henvises til nedenstående standarder, hvori er angivet de specifikationer, som bør opfyldes, for i videst muligt omfang at beskytte mod den risiko, der kan være forbundet med, at børn benytter legeredskaber på legepladser. Andre tekniske specifikationer kan lægges til grund, hvis de giver tilsvarende sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Bestemmelsen omfatter også skateboardbaner m.v.«. 25. I vejledningsteksten til bilag I, kap 4.4, efter overskriften»oppustelige legeredskaber«udgår:» Disse produkter hører under forlystelsescirkulæret De kræver konstant overvågning og er IKKE redskaber til brug på offentlige legepladser«. 26. I vejledningsteksten til bilag I, kap. 4.4, efter overskriften»kunstige klatrevægge«udgår:» Disse produkter er for sportsklatring IKKE legepladsredskaber«. 27. I vejledningsteksten til bilag I, kap. 4.5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:»der henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledning om håndtering af fugt i byggeriet.«28. I bilag I, kap. 5.4, stk. 11, udgår»- automatisk varslingsanlæg, hvis bygningsafsnittet anvendes på en måde der forringer mulighederne for evakuering.«og i stedet indsættes:»- varslingsanlæg. Varslingsanlægget skal udføres som automatisk varsling, hvis bygningsafsnittet anvendes på en måde, der forringer mulighederne for evakuering.«29. I bilag I, kap. 5.4, stk. 15, nr. 3, udgår»- har soverumsafsnit og har et samlet etageareal større end 1000 m 2 «og i stedet indsættes:»- har soverumsafsnit, som har et samlet etageareal større end 1000 m 2 «. 30. Bilag I, kap. 5.4, stk. 15, nr. 4, affattes således:»4) Flugtvejs- og panikbelysning i flugtveje, hvis bygningsafsnittet har et etageareal større end m².«

74 29. juni Nr Bilag I, kap , stk. 3, affattes således:»stk. 3. Ved ombygning og vedligeholdelse skal rentable energibesparelser i kap , stk. 1-7 og i kap. 8 gennemføres. Uanset rentabilitet skal arbejdet ikke gennemføres, hvis det ikke kan gennemføres på fugtteknisk forsvarlig måde. Ombygning, der er led i en væsentlig anvendelsesændring, er omfattet af kap. 7.3 og skal gennemføres uanset, at ændringerne eventuelt ikke er rentable.«32. Vejledningsteksten til bilag I, kap , stk. 3, affattes således:»(7.4.1, stk. 3) Gennemførelse af de energibesparende foranstaltninger er begrænset til de foranstaltninger, der kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt. Er der foretaget energimærkning af ejendommen, vil rentable arbejder sædvanligvis fremgå af energimærkningen.«33. I bilag I kap indsættes som stk. 4 :»Stk. 4. Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap , stk. 1-7 og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet.«34. Som vejledningstekst til bilag I, kap , stk. 4, indsættes:»(7.4.1, stk. 4) Ved udskiftning forstås f.eks. et helt nyt facadeparti, en ny tagkonstruktion inklusive tagdækning, spær, isolering og loft og udskiftning af et gasfyr.«35. I bilag I, kap , indsættes som stk. 5 :»Stk. 5. Bygningsmæssige ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan gennemføres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser.«36. Som vejledningstekst til bilag I, kap , stk. 5, indsættes:»(7.4.1, stk. 5) Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse, såfremt der ønskes etableret nye vinduespartier i facaden eller i taget. Den manglende energimæssige ydeevne dækkes ved f.eks. merisolering, solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg, eller solceller.«37. Som vejledningtekst til bilag I, kap , stk. 1, indsættes:»(7.4.2, stk. 1) Artikel 7 i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2010/31 af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne opfyldes af bestemmelserne i dette kapitel. Malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmurisolering er ændringer, som ikke udløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser.«38. I 1. afsnit til vejledningsteksten til bilag I, kap , stk. 2, ændres»den manglende ydeevne skal så erstattes af andre energimæssige løsninger, der kompenserer herfor«til:»se bestemmelsens stk. 3.«39. I bilag I, kap , stk. 5, ændres»ovenlysvinduer«til:»ovenlyskupler«. 40. Bilag I, kap ophæves. 41. I bilag 6, under overskriften Rentable energibesparelser udgår 2. afsnit :»Løsningerne gælder også for arbejder der, jf. kap , indgår i et større renoveringsarbejde. For de eventuelle arbejder, der ikke indgår i renoveringsarbejdet, men eventuelt skal gennemføres, hvis de er rentable, skal samtlige følgearbejder medtages og derfor kan beregning af rentabiliteten være nødvendig.«42. I bilag 8, under Erklæring vedrørende teknisk dokumentation, ændres»sted:«til:»bebyggelsens beliggenhed:«. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Erhvervs- og Byggestyrelsen, den 29. juni 2011 SØREN TEGEN PEDERSEN / Marie Voldby

75 Bilag: 9.2. KLs høringssvar vedrørende ændringer af BR10.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

76 Høring af ændring af Bygningsreglement 2010 antenner, carporte mv. KL har den 26. maj 2011 modtaget høring af ændring af Bygningsreglement KLs sekretariat har tre principielle bemærkninger: Regelændringerne vil føre til øget offentligt bureaukrati og dermed fare for længere sagsbehandlingstid i en del sager. Regelændringerne for opførelse af carporte mv. vil betyde, at kommunerne går fra at gennemføre forebyggende sagsbehandling til i langt højere grad at skulle gennemføre kontrol af allerede opførte bygninger suppleret med eventuel lovliggørelse. KLs sekretariat finder, at den ændrede kommunale rolle udtrykker en uheldig udvikling. KLs sekretariat finder ikke, at de foreslåede ændringer fører til lettelser for borgeren, fordi borgeren henvises til selvstudie af mere end 20 loves konsekvenser for det påtænkte byggeri. KLs sekretariat finder, at vejen frem skal være den digitale understøttelse af borgerne, så den offentlige forvaltnings krav via it-understøttelse bliver transparente og nemme at gå til. Den 22. juni 2011 Jnr K04 Sagsid Ref AKP akp@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /5 Nedenfor er mere detaljeret kommenteret de foreslåede regler for mobila n- tenner og for opførelse af mindre carporte mv. I vedlagte bilag er desuden givet mere tekniske kommentarer. Mobilantenner Forslaget indebærer, at antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, kan opsættes efter anmeldelse. At man ændrer sagerne fra at være byggetilladelser til at være anmeldelser ændrer ikke ved, at der ofte er tale om ganske komplekse sager med mange nabohensyn, overvejelser om partshøringer efter forvaltningsloven, m.m. Der må derfor påregnes, at der vil blive mange af disse sager, der ved an-

77 meldelse nødvendigvis vil modtage kvitteringsbrev inden for 14 dages fristen, med oplysning om væsentlig længere sagsbehandlingstid. KLs sekretariat er opmærksom på, at der i bekendtgørelsesteksten er henvisning til, at antenneejeren skal indhente tilladelser, der er påkrævet i henhold til anden lovgivning, KL finder, at der her er et særligt behov for at nævne planloven. I forbindelse med antennerne opsættes der ofte teknikbygninger på tage eller terræn. Som KL forstår teksten, er teknikbygningerne ikke omfattet af ændringen. Derfor skal det være tydeligt, at teknikbygninger fortsat kræver byggetilladelse. Regelændringen vil i konsekvens af ovenstående føre til øget bureaukrati og dermed fare for længere sagsbehandlingstid i en del sager. Hvis forslaget gennemføres, vil mange antennesager fremover blive opdelt i to eller flere byggesager eksempelvis en byggetilladelsessag til evt. teknikskure eller master, og i anmeldelsessager til de enkelte antenner. Dertil kommer eventuel behandling i forhold til planloven. Endelig er det ikke klart, hvordan mastelovens krav om underretning af lejere og indehavere af brugsrettigheder skal sikres de nødvendige oplysni n- ger. Ændring af reglerne for opførelse af mindre carporte, udhuse, m.v. Erhvervs- og Byggestyrelsen foreslår, at fjerne anmeldepligten for byggeri under 35 m 2, fordi det er bøvlet for de fleste boligejere at anmelde et byggeri på 35 m 2, når de skal vedlægge tegning og materialebeskrivelse. Selvom byggeriet ikke skal anmeldes, skal boligejeren fortsat indsende oplysninger til BBR om, hvor stort byggeriet er, og hvilke materialer, det laves af. Og boligejeren skal selv udregne bebyggelsesprocenten, og selv undersøge om byggeriet er i strid med bygningsreglementet, lokalplaner, kommuneplan, bygge- og beskyttelseslinjer og deklarationer. I dag tjekker kommunen disse ting i forbindelse med en anmeldelse. KLs sekretariat finder ikke, at de foreslåede ændringer fører til lettelser for borgeren. Tværtimod bliver reglerne endnu vanskeligere at gennemskue. Det virker ulogisk, at småbygninger på under 35 m 2 ikke skal anmeldes, når begrundelsen er, at det er for svært for folk at lave en tegning og materialebeskrivelse. Nu skal de i stedet have styr på langt mere, som kommunerne tidligere holdt styr på for dem. Det bliver altså mere bøvlet. Resultatet bliver efter KLs sekretariats vurdering, at der nu vil blive opført en række byggerier, som udføres uden undersøgelse med deraf følgende behov for kommunal medvirken til lovliggørelse. 2

78 I dag opleves det, at mere end halvdelen af anmeldte småbygninger er i konflikt med de bygningsregulerende regler i reglementet eller de planmæssige forhold. Det er vores helt klare vurdering, at samme konfliktbillede vil være gældende for de ændringer, der nu lægges op til. Ændringerne vil derfor ikke medføre administrative lettelser for kommuner, snarere det modsatte. Kommunerne vil modtage færre anmeldelser, men det er KL s vurdering, at kommunerne vil få både væsentlig flere henvendelser fra borgere, der gerne vil sikre sig, at de gør det rigtige, og at ændringerne vil medføre flere opfølgende og komplicerede sager om lovliggørelse og nabostridigheder. Det er endvidere KLs sekretariats vurdering, at der er brug for en målrettet og landsdækkende informationsindsats, såfremt det fastholdes at ændre reglerne om opførelse af carporte. Kommunernes rolle vil med forslaget blive ændret fra forebyggende sagsbehandling til at blive en indsats i forhold til tilsyn og lovliggørelse. Sager med lovliggørelse og nabostridigheder er oftest omkostningstunge både for borgere, kommuner og de andre myndigheder, som bliver involveret i disse sager. Konsekvensen vil bl.a. være, at en større del af denne type småbygninger vil blive krævet nedrevet fremover. På baggrund af ovenstående vil det efter KL s sekretariats vurdering være nødvendigt enten at ændre gebyrreglerne eller sørge for skattefinansiering af de øgede omkostninger. Som gebyrreglerne er i dag, kan kommunerne ikke dække omkostninger til behandling af klager og lovliggørelse Det har ikke været muligt for KLs sekretariat at forelægge sagen til politisk behandling. Derfor tages forbehold for konsekvenserne at politisk behandling af forslaget i august. Mvh Anni Kær Pedersen Kopi til Naturstyrelsen 3

79 Bilag til KLs høringssvar til Høring af ændring af Bygningsreglement 2010 antenner, carporte mv. Arealgrænser på 20 m 2 og 35 m 2 Forslag til ændringer indeholder to forskellige arealgrænser på hhv. 20 m 2 og 35 m 2. Dette kan muligvis skyldes, at der er et fradrag i reglerne om beregning af bebyggelsesprocent på 20 m 2 og 35 m 2. I ændringsforslaget tages dog ikke højde for, at der ofte kan være eksisterende udhuse, carporte eller overdækkede terrasser, så fradraget i mange tilfælde vil være anvendt på andre eksisterende bygninger. Arealgrænserne medfører derfor kun, at de nye bestemmelser bliver mere komplicerede og uoverskuelige. Der vil være en stor risiko for at parcelhusejere vil komme til at overbebygge deres ejendomme. Der henvises til ovennævnte betragtninger om lovliggørelsessager. Helhedsvurdering Ifølge vejledningsteksten til BR10 kap , så skal projekter som ikke overholder betingelserne i kap behandles efter en helhedsvurdering i kap Kommunen skal dog ifølge forslaget ikke behandle sager under 35 m 2 på parcelhusgrunde og kan derfor ikke helhedsvurdere projekter som overskrider kap Hvis bestemmelserne i høringsforslaget ikke bliver reviderede, så bliver det uklart, hvordan projekterne kan helhedsvurderes, hvis de overstiger den almindelige byggeret (eksempelvis kap eller kap ). En afvigelse fra disse regler kræver ikke en dispensation, men en helhedsvurdering som kommunen ikke har mulighed for at foretage. Hvis en bygherre vil opføre en carport med sadeltag i naboskel på under 35 m 2 i skelbræmmen så må bygherren fremover løbe en risiko for at en evt. naboklage kan medføre en nedrivning, hvis kommunen skulle vurdere, at carporten eksempelvis er blevet for høj. Bestemmelserne vil derfor skabe stor usikkerhed for de bygherrer som gerne vil have mulighed for at opføre en mindre bygning som overskrider byggeretten. Det må derfor anbefales, at såfremt de foreslåede lempelser af reglerne for opførelse af mindre carporte, udhuse, som undtager mindre bygninger for anmeldelse bliver begrænset til de bygninger, som overholder bestemmelserne om byggeret i kap kap , samt at der i vejledningsteksten 4

80 gøres opmærksom på, at bygherren selv skal sikre, at bestemmelser i anden lovgivning (herunder lokalplaner og tinglyste servitutter) overholdes. 5

81 Bilag: 9.3. Notat om foreløbig tolkning af de nye regler om småbygninger under 20/35 m2 Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

82 Internt notat om nye regler for mindre bygninger, som kan opføres uden anmeldelse eller byggetilladelse. Den 1. juli 2011, er bygningsreglement 2010 (BR 10) ændret, således at det er muligt at opføre bygninger op til 35/20 m 2 uden at meddele det til kommunen. Efter lovændringen, kan følgende byggearbejde opføres uden anmeldelse eller byggetilladelse ( - henvisning i parentes): 1. Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m 2 (BR 10 kap. 1.6 stk. 1 nr. 4). Dette er samme regel som før. Der må højst opføres to sådanne bygninger, de må højst være 2,5 m. høje, afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal være mindst 2,5 m. (Bemærk: i sommerhusområder må de ikke opføres nærmere naboskel eller sti end 2,5 m.) Hvis bygningerne placeres nærmere naboskel end 2,5 m., tæller de med i den samlede længde af sider som må vende mod skel (max. 12 m.). 2. Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger med et areal på højst 35 m 2 (BR 10 kap. 1.6 stk.1 nr. 2). I forbindelse med sammenbyggede enfamiliehuse med mere end 2 boliger, må bygningerne højst være 20 m 2 (BR 10 kap. 1.6 stk.1 nr. 3). Bestemmelserne gælder ikke for integrerede garager. Det er en forudsætning, at byggeriet kan holdes inden for byggeretten som er nævnt i kap og 2.7.2, med de begrænsninger der følger af Det vil sige at byggeriet skal overholde bebyggelsesprocenten, etageantal, højde, det skrå højdegrænseplan og afstand til naboskel. Byggeri i skel kan således kun opføres uden anmeldelse eller byggetilladelse, hvis arealet er under 35 m 2, højden over naturligt terræn på både egen og nabogrund ikke overstiger 2,5 m., der ikke udføres vinduer, døre eller andre åbninger mod skel, at tagvand holdes på egen grund og at den samlede længde af sider, der vender mod skel, ikke overstiger 12 m. Hvis byggeriet ikke kan overholde byggeretten, SKAL der søges om tilladelse til byggeriet, idet det kun er kommunen der kan dispensere fra reglerne og foretage helhedsvurderinger og partshøringer/nabohøringer (oplyst af EBST den 5. juli 2011). Der kan opkræves gebyr for tilladelsen eller afslaget, jfr. BR 10 kap stk. 1 (oplyst af EBST). Svendborg Kommune har dog endnu ikke vedtaget at tage gebyr for afslag. Derudover skal byggeriet (som hidtil, hvor vi kontrollerede dette) overholde alle bestemmelser i kommuneplan, lokalplaner, byplanvedtægter, deklarationer, regler om fredede og bevaringsværdige bygninger og naturbeskyttelsesloven (skovbyggelinier, fortidsminder, kirkebyggelinier, strandbeskyttelse, sø- og å-beskyttelseslinier m.v.). Dette gælder OGSÅ for bygninger under 10 m 2. På et skrånende terræn, skal der som udgangspunkt fastlægges et niveauplan (BR 10 bilag 1 B.1.1.4). Da borgeren ikke kan gøre det, skal der principielt også søges om tilladelse til at opføre byggeri på skrånende grund, hvis det er nødvendigt at fastlægge et niveauplan. Det er min vurdering, at det ikke er nødvendigt at fastlægge et niveauplan, hvis borgeren måler en bygnings højde på skrånende terræn fra det laveste punkt. Med mindre man opfører bygningen tættere på skel

83 m.v. end 2,5 m. og terrænet på nabogrunden samtidig ligger lavere. Så skal man for at være på den sikre side, måle bygningens højde over terræn inde fra naboejendommens lavere terræn i skel. Følgende byggerier skal stadig anmeldes: nyopførelse samt tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, når arealet efter tilbygning eller nyopførelse er over henholdsvis 20 m 2 (ved den type byggerier hvor der kun må opføres 20 m 2 bygninger uden anmeldelse) og 35 m 2, men under 50 m 2. Byggerier over 50 m 2 kræver fortsat en byggetilladelse. Udestuer og andre bygninger beregnet til ophold kræver også fortsat byggetilladelse. De første to småbygninger under 10 m 2 og de første småbygningsarealer under 35/20 m 2 regnes ikke med i bebyggelsesprocenten. Med mindre der er vedtaget en lokalplan for området, og der var andre beregningsregler da lokalplanen blev vedtaget! Fradraget på 35 m 2 gælder for fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse (BR 10, bilag 1, B.1.1.3). Fradraget på 20 m 2 gælder ved etageboligbebyggelser og ved samlede boligbebyggelser med både vandret og lodret lejlighedsskel, samt ved rækkehuse, gruppehuse og lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse (BR 10, bilag 1, B.1.1.3). Ligeledes gælder, at ved beregning af bebyggelsesprocenten på en ejendom som er omfattet af en lokalplan/kommuneplan eller byplanvedtægt, skal man bruge de regler for beregning af bebyggelsesprocent der gjaldt i bygningsreglementet på det tidspunkt hvor planen blev vedtaget. Tidligere skulle uopvarmede udestuer og overdækninger indtil 5 % af grundens areal f.eks. ikke tælles med i bebyggelsesprocenten ifølge bygningsreglementet. Men det skal de i dag. Borgeren har selv pligt til at indberette til BBR når en bygning er opført, herunder beregne det korrekte areal af bygningen, og meddele hvilke materialer der er brugt til tag og vægge. Notatet er baseret på de udmeldinger der foreløbig er kommet ved henvendelse til EBST, og vil blive revideret hvis der kommer nye fortolkninger af reglerne. EBST vil lave en vejledning til borgerne på Lars Jeppesen, Byg, Vej og Miljø, Svendborg Kommune 1.udgave, 8. juli 2011

84 Bilag: Bilag 1 - procedure for nedrivningsansøgninger FBB Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

85

86 Bilag: Plantegning.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

87

88 Bilag: skilteplan.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

89

90 Bilag: Lov om nedsættelse af statstilskudet til kommuner ved forhøjelser af kommunale parkeringsindtægter.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

91 Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af kommunale par... Side 1 af Til forsiden af retsinformation.dk Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst LOV nr 592 af 14/06/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Vis mere... Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af kommunale parkeringsindtægter VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1. Indenrigs- og sundhedsministeren foretager en nedsættelse af statens tilskud til kommunen, jf. 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, med det beløb, hvormed kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i et regnskabsår overstiger et fradrag efter 3, jf. dog 4. Senere ændringer til forskriften Yderligere dokumenter: Lovforslag til denne lov Alle bekendtgørelser m.v. og cirkulærer m.v. til denne lov Afgørelser truffet i henhold til denne lov Beretninger fra ombudsmanden, der anvender denne retsforskrift 2. I denne lov forstås kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering som bruttodriftsindtægter som følge af, at bilister betaler for at holde på en offentlig parkeringsplads, herunder fra parkeringsbilletter, beboerlicenser og erhvervslicenser. Stk. 2. I denne lov forstås kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering som summen af driftsudgifter til den direkte drift af offentlige parkeringspladser og -anlæg, forrentning og afskrivning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg samt huslejeudgifter til parkeringsanlæg. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af bruttodriftsindtægter og bruttoomkostninger. 3. Fradraget udgør det største af følgende beløb: 1) 70 pct. af kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007 reguleret med den forventede pris- og lønudvikling fra 2007 til regnskabsåret tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 og tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til ) Et bundfradrag fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren for regnskabsåret tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 og tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til En kommune kan årligt som led i budgetvedtagelsen vælge at drive kommunens betalingsparkering i en balanceordning, hvor kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering ikke overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering for det pågældende regnskabsår. Stk. 2. Hvis kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering for et regnskabsår overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering for det pågældende år i en balanceordning, skal dette overskud lægges til kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering for det følgende år. Stk. 3. For et regnskabsår, hvor der er tillagt et overskud fra det foregående regnskabsår, og hvor kommunen ikke har valgt en balanceordning efter stk. 1, skal der ske nedsættelse efter stk. 5. Stk. 4. For et regnskabsår, hvor der er tillagt et overskud fra det foregående regnskabsår, og hvor kommunen har valgt en balanceordning efter stk. 1, skal der ske nedsættelse efter stk. 5, hvis kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering tillagt overskuddet fra det foregående regnskabsår overstiger kommunens bruttoomkostninger til betalingsparkering i det pågældende regnskabsår. Stk. 5. For de kommuner, der er omfattet af stk. 3 eller stk. 4, opgøres nedsættelsen efter 1. Herudover vil der ske en yderligere nedsættelse, som opgøres som kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i det foregående regnskabsår fratrukket et fradrag efter 3 for samme år. 5. Kommunen har pligt til at indberette regnskabsoplysninger om kommunens bruttodriftsindtægter og bruttoomkostninger ved betalingsparkering til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den første hverdag i maj i året efter regnskabsåret. Stk. 2. Kommunen har pligt til at indberette og dokumentere bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den første hverdag i maj i Stk. 3. Kommunen har pligt til at indberette og dokumentere udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den første hverdag i maj i året efter regnskabsåret.

92 Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af kommunale par... Side 2 af Stk. 4. Kommunen har pligt til at indberette og dokumentere en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den første hverdag i maj i året efter regnskabsåret. Stk. 5. Kommunens indberetning af oplysninger i henhold til stk. 1-4 skal være revideret af kommunens revisor og forsynet med revisors erklæring. 6. Kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007 fastsættes til nul, hvis kommunen ikke over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dokumentere en indtægt i henhold til 5, stk. 2. Stk. 2. Kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 fastsættes til nul, hvis kommunen ikke over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dokumentere en udgift i henhold til 5, stk. 3. Stk. 3. En forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til 2007 fastsættes til nul, hvis kommunen ikke over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dokumentere en forøgelse i henhold til 5, stk På grundlag af kommunens indberetning foretages der en nedsættelse af statens tilskud til kommunen i året efter regnskabsåret. Stk. 2. Nedsættelsen i statens tilskud til kommunen meddeles til kommunen i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding af tilskuds- og udligningsbeløb i juni måned i året efter regnskabsåret og afregnes i perioden oktober-december i året efter regnskabsåret. 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning fra og med regnskabsåret Stk. 3. Kommunen skal for regnskabsåret 2011 senest den 1. september 2011 beslutte, om den vil drive kommunens betalingsparkering i en balanceordning efter 4. Stk. 4. I regnskabsåret 2011 opgøres fradraget efter 3, nr. 1, som 100 pct. af kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007 reguleret med den forventede pris- og lønudvikling fra 2007 til regnskabsåret tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 og tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til Stk. 5. I regnskabsåret 2012 opgøres fradraget efter 3, nr. 1, som 85 pct. af kommunens bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering i regnskabsåret 2007 reguleret med den forventede pris- og lønudvikling fra 2007 til regnskabsåret tillagt kommunens udgifter til afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg opført efter 2007 og tillagt en forøgelse i kommunens huslejeudgifter til parkeringsanlæg i forhold til Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 10. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, som ændret ved lov nr. 710 af 25. juni 2010, 5 i lov nr af 22. december 2010 og 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, foretages følgende ændring: 1. Efter 15 indsættes:» 15 a. Tilskud efter 14 til kommunen reduceres med et beløb i henhold til 1 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af kommunale indtægter fra parkering.«givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 2011 MARGRETHE R. / Bertel Haarder

93 Bilag: Betalingsparkering Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

94 14. juli 2011/JH/MAS Model til konsekvensberegning af lov vedr. nedsætttelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af kommunale parkeringsindtægter Model 1 - konsekvenser uden balanceordning Investeringer efter Afskrivninger, forudsat 10 år Saldo ultimo Regnskabsår Medregningsprocent 100,0% 85,0% 70,0% Pris- og lønfremskrivning jf. KL 3,6% 4,4% 3,4% 3,5% 3,5% 3,5% Lånerente, estimeret 3,0% 3,0% 3,0% Indtægter fra betalingsparkering Indtægter prisfremskrevet Afskrivninger på anlæg efter Renteudgifter Sanktionsloft uden nedslag Sanktionsloft med nedslag Indtægtsmål i løbende priser Beskæring af statstilskud eller indtægter

95 Model 2 - konsekvenser med balanceordning Aktiver - uanset alder - bogført værdi primo Afskrivninger Saldo ultimo Driftsudgifter - direkte henførbare Driftsudgifter forholdsmæssigt opgjort Afskrivning af anlægskapital Forrrentning af anlægskapital Balancepunkt Indtægtsmål Behov for justering af indtægter og/eller udgifter Ud fra en isoleret økonomisk betragtning viser oversigten, at model 1 indebærer det mindste økonomiske tab for kommunen.

96 Bilag: Notat vedrørende parkeringsindtægter Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

97 Notat Indvirkning og konsekvens for ændring af parkeringsindtægterne ved kommunal betalingsparkering i Svendborg. Loven: Lov nr. 592 af 14/06/2011 Lov om nedsættelse af statstilskud til kommuner ved forhøjelse af kommunale parkeringsindtægter - er trådt i kraft og gælder også for parkeringsindtægterne i kalenderår Loven omfatter kommunens bruttoindtægter fra betalingsparkering, som følge af, at bilister betaler for at parkere på en offentlig parkeringsplads, herunder parkeringsbilletter, beboerlicenser og erhvervslicenser. Parkeringsafgifter pålagt af P-vagterne omfattes ikke. Økonomiske konsekvenser: Af loven fremgår det, at kommunen skal vælge mellem to forskellige ordninger: 1: En ordning, hvor en dokumenteret bruttoindtægt for kalenderår 2007, tillagt pris og lønudvikling samt anlægsafskrivninger og forrentning, lægges til grund med et fradrag på 30 %. Der sker en indfasning således, at fradraget for kalenderår 2011 er 0 %, kalenderår 2012 er 15 % og kalenderår 2013 er ovennævnte 30 %. 2: En såkaldt balanceordning, hvor der i bruttoindtægterne kan foretages modregning af driftsudgifter samt afskrivninger på anlægsinvestering og forrentning. Ordningen må ikke give overskud. Byrådet skal for 2011 godkende en sådan ordning senest 1. september Ordningen kan, i forbindelse med budgetvedtagelsen, vælges gældende for efterfølgende budgetår på et senere tidspunkt. Der er udarbejdet konsekvensberegning, med forbehold for kommende bekendtgørelse, for parkeringsindtægterne i Svendborg Kommune for begge modeller. Disse vedlægges som bilag 1. Begge ordninger har negative økonomiske konsekvenser for kommunen. Model 1, loftsordningen, giver et tab på 2,3 mio. kr. i 2011 stigende til 3,7 mio. kr. i Kommunen kan selv træffe afgørelse om, hvorvidt der skal ske en reduktion af statstilskuddet til kommunen og/eller reduktion af indtægterne fra parkering. Model 2, balanceordningen, giver et tab på 4,7 mio. kr. i 2011 stigende til 4,9 mio. kr. i Kommunen kan selv træffe afgørelse om, hvorvidt balance i ordningen skal opnås via reduktion af indtægter fra parkering og/eller forøgelse af omkostningerne. Det konstateres at være Model 1, der både på kort og lang sigt vil give Svendborg Kommune det mindste tab ud fra en samlet betragtning af statstilskud og lokale indtægter og omkostninger.

98 Set i forhold til et beregnet indtægtsmål for 2011 på 5,9 mio. kr. skal der ske en overvejelse om, hvorvidt der skal ske en prisreduktion på betalingsparkering eller anden nedenfor skitseret løsningsmodel, eller om kommunen skal vælge en overskridelse af sanktionsloftet for kalenderåret Dette vil resultere i en reduktion i bloktilskuddet til afregning i det efterfølgende regnskabsår på 2,3 mio. kr. Overvejelser: Det synes at være en overvejelse værd, at overholde sanktionsloftet, således at kommunen ikke udsættes for reduktion i bloktilskuddet. Alligevel skal det allerede her nævnes, at flere kommuner enten har vedtaget, eller lægger op til, en uændret parkeringsstrategi, altså ingen reduktion af timeprisen. Prisreduktion på betalt parkering: Ved en væsentlig prisreduktion på de offentlige betalingsanlæg i Svendborg, vurderes dette at ville medføre en negativ effekt på kommunens fastlagte parkeringsstrategi, hvor en højere betaling i zone 1 netop er fastlagt med henblik på at tilvejebringe ledige parkeringspladser bynært. Dertil kommer, at det givetvis ikke vil være rentabelt for en privat investor at investere i et parkeringshus, hvor prisen pr. time må forventes at blive 14-16,00 kr., såfremt prisen i zone 1 reduceres væsentligt. Hvis kommunen fastholder en lav prispolitik, vil den kunne blive en konkurrent til en eventuel investor. Det synes ikke hensigtsmæssigt. Det er administrationens opfattelse, at en reduceret timepris på betalingsanlæggene på max 3 til 4 kr. kroner i parkeringszone 1 og 1 til 2 kr. i parkeringszone 2, kan gennemføres uden at det vil have væsentlig indflydelse på parkeringsstrategien. Tiltag der kan nedbringe parkeringsindtægten. Såfremt der vælges en løsning for kalenderåret 2011 ved en lavere parkeringsindtjening for at komme så tæt på sanktionsloftet er følgende muligheder til stede: 1. En reduktion i timeprisen. 2. I lighed med andre byer med offentlige betalingsanlæg kan der indføres betalingsfrihed i december måned, enten helt eller delvis. 3. Betalingsfritagelse for virksomheder/foreningers rådighed over parkeringsarealer i forbindelse med afvikling af arrangementer (Gl. Torvedag, Fødevaremesse eller lignende, som sætter Svendborg By i fokus). 4. Indførsel af 2 timers parkering på den lille plads i Voldgade. Ad 1: En begrænset reduktion af timeprisen vil primært bevirke, at parkeringsstrategien for Svendborg Kommune kan bevares, men også at indtjeningen på beboerlicenser, erhvervslicenser samt gæstekort vil kunne gennemføres. Ad 2: En betalingsfritagelse enten helt eller delvis i december måned alene på betalingsanlæggene kan bruges positivt til at justere årets indtjening til gavn for brugerne og erhvervslivet. Betalingsfritagelsen skal dog kun gennemføres, såfremt den kan finansieres af

99 en eventuel parkeringsindtægt over sanktionsloftet. Til orientering skal det oplyses, at indtjeningen i december 2010 på betalingsanlæggene var ca kr. En betalingsfritagelse kan dog kun gennemføres, såfremt der samtidig indføres tidsbegrænset parkering. Eksempel 2 timer i parkeringszone 1 og 3 timer i parkeringszone 2. Begrundelsen er, at der fortsat er nødt til at være en regulering. Forslaget er teknisk gennemførligt, men administrativt besværligt og kan give konflikter. Ad 3: Betalingsfritagelsen sker faktisk allerede for Gl. Torvedag. (givetvis utilsigtet). Derfor bør lignende arrangementer, som sætter fokus på Svendborg By have samme muligheder, eksempelvis Fødevaremessen. Hvis punktet vedtages, vil det blive indarbejdet i gaderegulativet. Ad 4: Den lille p-plads i Voldgade bør ændres fra nuværende forsøgsordning på 1 times parkering til 2 timers parkering. Det handler om tid til gåafstand, men også at ved to timer kan pladsen anvendes af borgere med beboerlicenser. De nævnte tiltag vil bidrage med en væsentlig nedbringelse af parkeringsindtægten. Konklusion: Hvis ikke Svendborg Kommune foretager sig noget, må kommunen forvente at blive beskåret i statstilskuddet således: 2,3 mio. kr. for ,0 mio. kr. for ,7 mio. kr. for 2013 Det anbefales, at evt. mindreindtægter fra betalingsparkering i 2011 ikke overføres i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Det anbefales, at det oversendes til budgetforhandlingerne at tilpasse indtægtsmål for betalingsparkering for 2012 og fremefter til sanktionsloftet. De skitserede modeller er derfor alle tiltag, som kan tilvejebringe, at parkeringsindtægterne vil kunne ligge omkring sanktionsloftet. Politiske overvejelser: Svendborg Kommune har nuværende en gennemsnitlig indtægt på kr. om måneden på betalingsanlæggene. Nedsættes timeprisen i zonerne med 2,00/1,00 kr. svarer dette til en reduktion på ca. 1/6 del af indtægten og 4,00/2,00 kr. svarer til ca. 1/3 del af årsindtægten. Sidstnævnte sammen med betalingsfritagelse i december vil bevirke en indtægt, fortsat over sanktionsloftet, men væsentligt tætter herpå.

100 Til sammenligning skal nævnes, at i årets første 5 måneder har indtjeningen været kr. på parkeringsautomaterne og kr. for erhvervslicenser, i alt kr. Vælges en løsning med en reduktion af timeprisen, vurderes det allerede nu, at i 2013, hvor lovens indvirkning slår helt igennem, vil sanktionsloftet blive overskredet med omkring 2,0 mill kr. Hvis der sker yderligere prisreduktion i timeprisen, kan parkeringsstrategien ikke opretholdes. I andre kommuner foregår p.t. lignende overvejelser. Flere har allerede valgt ikke at foretage sig noget, hvilket synes at være den løsning, der tilgodeser den pågældende kommunes parkeringsstrategi bedst. Beløb der indkommer over sanktionsloftet forventes hensat til det følgende år. Enkelte kommuner overvejer en begrænset reduktion i timeprisen, hvilket kan give ændrede trafikale forhold og dermed ændret forhold for parkeringsstrategien. Uanset hvilken model der vælges, synes effekten at være, at der fra 2013 kun kan opkræves en afgift der svarer til dækning af udgifter til indretning, drift, afskrivninger samt udøvelse af tilsyn med parkerede motorkøretøjer, som nævnt i vejlovens 107 om parkeringsafgift. Jan Brinkler Trafiksikkerhedsmedarbejder

101 Bilag: Handlemuligheder betalingsparkering Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

102 Notat Bemærkninger til parkeringsordninger Økonomi Rådhuset Ramsherred Svendborg Tlf Fax august 2012 Indledning Med henvisning til lov om nedsættelse af statstilskud til kommuner ved forhøjelser af kommunale parkeringsindtægter skitseres økonomiske konsekvenser af forskellige handlemuligheder indenfor de to ordninger: Sagsid. 11/24466 Afdeling: Økonomi og Indkøb Ref. Martin Svane 1: Loftsordningen 2: Balanceordningen Loftsordningen Der gives følgende muligheder: 1. Uændret indtægtsniveau med beskæring af bloktilskud. 2. Nedsættelse af taksten pr. tidsenhed. 3. Indskrænkning af område med betalingsparkering Alle tre muligheder eller en evt. kombination af 2 og 3 vil netto koste kommunen 2,3 mio. kr. i 2011 stigende til 3,7 mio. kr. i Det skal dog bemærkes til mulighed nummer 3, at loven tillader salg af parkeringsanlæg til private investorer, hvilket kan give en engangsindtægt til kommunen. Den isolerede virkning af en sådan handling vil være, at beskæring af statstilskuddet reduceres svarende til mistede parkeringsindtægter, hvorimod salgsindtægten fra arealet vil gå ubeskåret i kassen. Eksemplificeret således ved et frasalg af areal med årlig indtægt på 1 mio. kr. Virkning frasalg mio. kr. Mistet indtægt -1,0 Øget statstilskud 1,0 Indtægt frasalg 10,0 Netto virkning 10,0 Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

103 Balanceordningen Kommunen vil fremadrettet kunne tilvælge balanceordningen for det kommende budgetår i forbindelse budgetvedtagelsen og vil således ikke være bundet af nogen ordning i mere end et år af gangen. Hvad eksisterende anlæg angår, gives følgende muligheder i forhold til opnåelse af balance: 1. Uændret indtægtsniveau med forøgelse af omkostninger. 2. Uændrede omkostninger med reduktion af indtægter. 3. Kombination af reducerede indtægter og øgede omkostninger. Alle tre muligheder vil netto koste kommunen 4,7 mio. kr. i 2011 stigende til 4,9 mio. kr. i I forhold til overvejelser om etablering af et kommunalt ejet parkeringshus til erstatning for eksisterende anlæg - vil afskrivninger og forrentning af investering kunne medregnes som omkostninger. Eksemplificeret ved etablering af et kommunalt parkeringshus til anslået 60 mio. kr. uden mulighed for låneoptagelse: P-hus mio. kr. Afskrivning 5,0 Forrentning 1,8 Balancevirkning 6,8 Aktuel ubalance -4,9 Mulige merindtægter 1,9 Det ses - isoleret betragtet - at den aktuelle ubalance mellem indtægter og udgifter i budgettet lægger et loft over de ekstra parkeringsindtægter, der vil kunne opkræves i et nyetableret parkeringshus. Sammenholdt med det eksisterende budget, og bortset fra evt. forskelle i udgifter til drift, ser det likviditetsmæssigt således ud: mio. kr. år 1 Efterfølgende år Anlægsinvestering -60,0 0,0 Forrentning -1,8-1,8 Merindtægt 1,9 1,9 Likviditetsvirkning -59,9 0,1 Side 2 af 2

104 Bilag: VOP 8. dec XLS Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

105 ! Udfyld de gule og orange felter - de grå felter må ikke ændres! 2.0 Vandoplandsplan for Det Sydfynske Øhav Version : 2 dato 8. dec SNS Formandskab for Vandoplandsstyregruppe (kommune, kontaktper.) Svendborg ved afdelingschef Peter Østergaard og kontaktperson Terkel Broe Christensen Få flere oplysninger Der vedlægges oversigtskort over vandoplandet med markering af de enkelte projekters beliggenhed (kan angives med prik) Projektkatalog A. Kommunale projekter Størrels Budget Budget Beligg Beliggenhed P e Forundersøgelssøgelssøgelse brutto Realisering Projekt Projekt Natura Projekt- Forunder- Forunder- Budget netto ende i Projektnavn s Projektejer: N reduktion (kg/år) (hektar) nr kommune( r) kommune Delvandopland (t N /år) 1 startdato slutdato realisering startdato slutdato 2000? modning I alt 58, , Tuemosen v. Tranekær Langeland Kommune Langeland KommuneLangelandssund 9,0 70, /08/10 01/03/ /09/ nej Skitse Holmsmose v. næshoved Langeland Kommune Langeland KommuneLangelandssund 4,0 30, /02/11 01/07/ /01/ nej Skitse Lindelse Nor v. Bogø Langeland Kommune Langeland KommuneLindelse Nor 8,0 25, /08/11 01/01/ /09/ ja Skitse Møllesø Renden Ærø KommuneSvendborg KommuneKløven 13,0 28, /09/10 01/01/ /01/ nej Skitse Lundby Svendborg Kommune Svendborg KommuneLunkebugten/Langelandssund7,0 12, /09/10 01/02/ /01/ nej Skitse Langemarken Svendborg Kommune Svendborg KommuneDSØ-åben 8,0 40, /09/10 01/01/ /01/ nej Skitse Elsehoved Svendborg Kommune Svendborg KommuneLangelandssund 9,0 48, /04/11 01/07/ /07/ nej Skitse B. Private projekter (estimat) gennemsnitlig kg N/ha/år 229 reference min. 113 omkostningseffektivitet kr/kg N 0 reference max 866 oplyses hvis kendt I alt 0,0 0 0,0 gennemsnitlig kg N/ha/år #DIV/0! Noter: omkostningseffektivitet kr/kg N kan ej beregnes pt. 1 for vådområdeprojekter (anslået reduktion tons N indtil der foreligger forundersøgelse) SUM 2 for ådalsprojekter (anslået reduktion kg P, indtil der foreligger forundersøgelse) - udfyldes pt. Ikke I alt N reduktion (t) 58 3 areal påvirket område (anslået areal, indtil der foreligger forundersøgelse) I alt ha Idefase: påtænkt projekt, oplysningeralene baseret på skøn eller gennemsnitstal I alt kg. N/ha/år 229 Skitsefase: planlagt projekt, oplysninger kan helt eller delvis stamme fra ældre forundersøgelser eller fra nyere foreløbige faglige vurderinger og analyser pris kr. (kommuneandel) Forundersøgelst: projekt er ansøgt eller forundersøgt, oplysninger er fagligt og økonomisk kvalificerede

106 Bilag: Administrationsgrundlag Grøn ordning 2009.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

107 Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), nr af 27. december 2008, Dette administrationsgrundlag for tilskud til grøn ordning er udarbejdet til brug for Energinet.dk s administration af tilskud til den grønne ordning. Endvidere henvender administrationsgrundlaget sig til kommunerne i forbindelse med administration af ansøgninger til grøn ordning. Administrationsgrundlaget er udarbejdet, jf. Bekendtgørelse nr. 400 af 26. maj 2009 om administration af tilskud til grøn ordning. 1. Definitioner i dette administrationsgrundlag. Nye vindmøller. En ny vindmølle efter denne ordning skal være nettilsluttet 21. februar 2008 eller senere. Udbetalingsramme. Når nye vindmøller er nettilsluttet i kommunen bliver der af Energinet.dk beregnet en udbetalingsramme gældende for denne kommune og nye nettilsluttede vindmøller. En kommunalbestyrelse kan, med udgangspunkt i kommunens offentliggjorte forslag til kommuneplan, forslag til kommuneplantillæg eller forslag til lokalplan om opstilling af nye vindmøller, ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud til aktiviteter omfattet af 18, stk. 3 i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Ved behandling af ansøgning om tilsagn om tilskud beregner Energinet.dk en ramme inden for hvilken, kommunen kan få tilsagn. Denne ramme kaldes i det følgende "tilsagnsrammen". Tilsagnsrammen udgøres af vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere og planlagte vindmøller. For ansøgning om tilsagn om tilskud på baggrund af allerede nettilsluttede vindmøller (i perioden den 21. februar 2008 til den 1. juni 2009) er der ikke krav om planforslag. Energinet.dk beregner såvel tilsagnsramme som udbetalingsramme efter VE-lovens 19, stk. 2 ud fra fuldlasttimer for den nye vindmølle ganget med vindmøllens installerede effekt (fx kw el. 1 MW) og ganget med 0,4 øre/kwh, jf. VE-lovens 18, stk. 1. En ny vindmølle på 1 MW vil således opnå en ramme på ,00 kr. 2. Energinet.dk udarbejder hver måned en opgørelse over den tilsagnsramme, inden for hvilken hver kommune kan ansøge om tilsagn om tilskud. Tilsagnsrammen er beregnet ud fra; planlagte og nettilsluttede vindmøller i kommunen og tilskud i medfør af lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Dok /09_v5, Sag 09/446

108 Tilsagnsrammen for alle landets kommuner publiceres på Energinet.dk's hjemmeside. 3. Energinet.dk udarbejder hver måned en opgørelse over den udbetalingsramme hver kommune har dispositionsmulighed over til aktiviteter under grøn ordning. Udbetalingsrammen er beregnet ud fra nettilsluttede nye vindmøller i kommunen med fradrag af beløb, som kommunen allerede måtte have fået i tilskud, i medfør af lov om fremme af vedvarende energi (VEloven). Udbetalingsrammen for alle landets kommuner publiceres på Energinet.dk's hjemmeside. 4. Kommunalbestyrelsen kan ansøge om tilsagn om tilskud til aktiviteter omfattet af 18, stk. 3 i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Ansøgningen indgives ved at udfylde et ansøgningsskema [Formular A]. Ansøgningen skal være bilagt 1) projektbeskrivelse af aktiviteterne, 2) specificeret budget og 3) kommunens offentliggjorte forslag til kommuneplan, forslag til kommuneplantillæg eller forslag til lokalplan om opstilling af nye vindmøller, såfremt ansøgning indgives i forbindelse med behandling af ansøgning om opstilling af vindmøller i medfør af lov om planlægning. I tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse ansøger på baggrund af allerede nettilsluttede vindmøller (i perioden den 21. februar 2008 til den 1. juni 2009), er det tilstrækkeligt, at specificeret budget og projektbeskrivelse er bilagt. Ansøgningen indsendes til Energinet.dk på adressen fo@energinet.dk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ansøge om tilsagn om tilskud til et projekt, hvis budgetterede omkostninger kan afholdes inden for kommunens aktuelle tilsagnsramme. Der kan ikke meddeles tilsagn om tilskud til påbegyndte aktiviteter. 6. Tilskudsberettigede anlægsprojekter og aktiviteter er nærmere defineret i henhold til 18, stk. 3, nr. 1 i lov om fremme af vedvarende energi (VEloven). Af bemærkningerne til forslag til lov om fremme af vedvarende energi nr. 55, 18, stk. 3 fremgår: "Der kan gives tilsagn om tilskud til anlægsarbejder, som vurderes at kunne styrke landskabelige eller rekreative værdier i kommunen, såsom landskabspleje, bygningsrenovering, idrætsanlæg m.v. Tilsagnet kan herunder anvendes til arealerhvervelser, bygge- og anlægsarbejder og renovering af bestående anlæg m.v. Der vil også kunne anvendes midler til formidling etc. af pågældende arbejder. Der kan gives tilsagn til anlægsarbejder overalt i kommunen efter kommunalbestyrelsens valg, og arbejderne skal således ikke have tilknytning til den enkelte vindmølle. Ved opstillingen af flere vindmøller i kommunen kan kommunalbestyrelsen ansøge om tilsagn til et større, samlet projekt, hvor midlerne fra flere vindmøller kan anvendes under ét. Det påhviler kommu- Dok /09_v5, Sag 09/446

109 nen eller den, der i øvrigt ejer det tilskudsberettigede anlæg, at vedligeholde anlægget. Der kan gives tilsagn om tilskud til aktiviteter på bygninger og anlæg, som ejes af kommunen, og bygninger og anlæg, som ejes af en forening eller lignende og benyttes til offentlige formål. Endvidere kan der gives tilsagn om tilskud til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der vil kunne gives tilsagn om tilskud til en bred vifte af aktiviteter i disse foreningers regi, forudsat at aktiviteten i bred forstand vurderes at skabe forståelse og accept af vindmølleopstillingerne. Det forudsættes, at der er tale om en defineret og afgrænset aktivitet, således at tilskuddet ikke kan gives generelt til en ubestemt kreds af aktiviteter i en forening. Der kan - afhængig af projektets art og omfang - gives tilsagn om hel eller delvis dækning af kommunens omkostninger til udførelse af anlægsprojekter som omtalt ovenfor. Kommunen vil kunne tilvejebringe medfinansiering fra anden side". 7. Energinet.dk behandler ansøgningen om tilsagn om tilskud og sikrer, at det ansøgte projekt er i overensstemmelse med kriterier i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Ved eventuelle fejl eller mangler i ansøgningen vil Energinet.dk vejlede den ansøgende kommune med henblik på at bringe ansøgningen i overensstemmelse med bekendtgørelsen om administration af tilskud til grøn ordning. 8. Energinet.dk meddeler kommunalbestyrelsen skriftligt tilsagn [Formular B] om tilskud med angivelse af tilskuddets størrelse og det navngivne projekt. 9. Energinet.dk vil reducere en kommunes tilsagnsramme, såfremt planlagte vindmøller ikke opstilles og nettilsluttes i helt eller delvist omfang, jf. VElovens 18, stk. 4, inden 3 år efter at tilladelse til opstilling er givet. Til grund for denne reduktion vil Energinet.dk anvende tidsfristen i henhold til lov om planlægning 56, eller når kommunen orienterer Energinet.dk om at planlagte opstillinger og nettilslutninger af nye vindmøller ikke bliver realiseret. 10. I henhold til grøn ordning bærer kommunalbestyrelsen risikoen for at igangsatte projekter gennemføres i henhold til tilsagn om tilskud meddelt af Energinet.dk inden for tilsagnsrammen. 11. Kommunalbestyrelsen skal ansøge Energinet.dk om udbetaling af tilskud. Tilskud udbetales som udgangspunkt kun til endeligt gennemførte aktiviteter. Såfremt der er tale om aktiviteter af særlig omfattende karakter, afgrænset ved meddelt tilsagn om tilskud på kr. eller derover, kan der ske a conto udbetaling, jf. 2, stk. 2 i bekendtgørelsen om administration af tilskud til grøn ordning. Dok /09_v5, Sag 09/446

110 Ansøgningen skal ske med anvendelse af ansøgningsskema [Formular C]. Skemaet skal være underskrevet af kommunalbestyrelsen eller formanden for kommunalbestyrelsen. Ansøgningen skal være bilagt 1) tilsagn om tilskud, 2) dokumentation for endelig eller delvist gennemførte aktiviteter 3) dokumentation for opfyldelse af vilkår i meddelelsen af tilsagn om tilskud 4) regnskab for aktiviteten udarbejdet af kommunen og forsynet med revisorerklæring. Revisionen skal være udført af en statsautoriseret, registreret revisor eller af kommunalt revisionsorgan. Ansøgning om udbetaling indsendes til Energinet.dk på adressen fo@energinet.dk. 12. Energinet.dk kan kun udbetale tilskud, der kan rummes inden for kommunens udbetalingsramme. Såfremt en aktivitets samlede udgifter i henhold til godkendt ansøgning om udbetaling overskrider kommunens udbetalingsramme, kan kommunens tilgodehavende først udbetales af Energinet.dk, når kommunens udbetalingsramme er forøget ved nettilslutning af vindmøller. 13. Energinet.dk meddeler kommunalbestyrelsen skriftligt tilsagn [Formular D] om udbetaling med angivelse af udbetalingens størrelse og det navngivne projekt. 14. Kommunalbestyrelsen fremsender slutteligt en kort rapport over projektet, gerne med billeder. Rapporten indsendes til Energinet.dk på adressen fo@energinet.dk og bliver publiceret på Energinet.dk's hjemmeside. 15. Energinet.dk kan efter 3 i bekendtgørelsen om administration af tilskud til grøn ordning træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud helt eller delvist bortfalder, hvis 1) kommunen har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller udeladt oplysninger af betydning i forbindelse med afgørelsen om tilskud. 2) vilkår for at meddele tilsagn om tilskud ikke opfyldes. Ved bortfald af tilsagn skal kommunen tilbagebetale udbetalte tilskud til Energinet.dk. 16. Energinet.dk kan meddele kommunalbestyrelser afslag på ansøgninger om tilsagn om tilskud efter grøn ordning, såfremt ansøgningen ikke opfylder VElovens 18, stk. 3. Afslag sker begrundet og skriftligt [Formular E]. Dok /09_v5, Sag 09/446

111 Formularen er gemt som selvstændigt dokument Dok.nr Formular A Ansøgning om tilsagn om tilskud til aktiviteter efter grøn ordning Hermed ansøger [kommunalbestyrelse] om tilsagn om tilskud til aktiviteter efter grøn ordning, jf. 18 i lov nr af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Der ansøges om tilsagn om tilskud på i alt DKK[beløb] [ ] Det ansøgte tilsagn om tilskud skal anvendes til dækning af omkostninger til følgende aktiviteter: [fyldestgørende beskrivelse af aktiviteterne, herunder henvisning til eventuelle bilag] Som specifikation af omkostningerne vedlægges kopi af budget for den påtænkte aktivitet: [budget] Ansøgningen vedlægges kopi af kommunalbestyrelsens offentliggjorte forslag til kommuneplan, kommuneplantillæg eller forslag til lokalplan om opstilling af nye vindmøller. Sted: Dato: Underskrift/underskrifter [navn] Dok /09_v5, Sag 09/446

112 Formularen er gemt som selvstændigt dokument Dok.nr _v1 Formular B Tilsagn vedrørende grøn ordning [Navn] [Adresse] [Postnummer] Vi har modtaget jeres brev af [dato], hvor I har fremsendt ansøgning om tilsagn om tilskud fra grøn ordning, jf. 18 i lov om fremme af vedvarende energi, lov nr af 27. december 2008 (VE-loven). Vi har gennemgået materialet, og skal hermed meddele, at vi kan give tilsagn om at give tilskud på DKK [beløb] Vi gør opmærksom på, at udbetaling af tilskuddet er betinget af, at projektet realiseres som beskrevet i ansøgningen herunder, at vindmøllerne er nettilsluttet. Tilsagn om tilskud kan helt eller delvist bortfalde, hvis 1) kommunen har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller udeladt oplysninger af betydning i forbindelse med afgørelsen om tilskud. 2) vilkår for at meddele tilsagn om tilskud ikke opfyldes. 3) kommunalbestyrelsens tilladelse til opstilling af vindmøller udløber efter 3 år, hvis ikke tilladelse er udnyttet inden jf. lov om planlægning 56. Ved bortfald af tilsagn skal kommunen tilbagebetale udbetalte tilskud til Energinet.dk. Efter afholdelse af udgifterne skal I ansøge om udbetaling af tilskudsbeløbet. Ansøgningsskemaet kan findes på vores hjemmeside. På Energinet.dk's hjemmeside offentliggøres jeres ansøgning som inspiration til andre kommuner. Hvis I har spørgsmål i sagen eller ikke ønsker jeres ansøgning offentliggjort, skal I kontakte Front Office på fo@energinet.dk eller tlf.: Med venlig hilsen Energinet.dk Dok /09_v5, Sag 09/446

113 Formularen er gemt som selvstændigt dokument Dok.nr Formular C Ansøgning om udbetaling af tilskud efter grøn ordning Hermed ansøger [kommunalbestyrelse] om udbetaling af tilskud efter grøn ordning, jf. 19 i lov nr af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Der ansøges om et beløb på i alt DKK [beløb] aktiviteter for endelig gennemførte Der ansøges om et a conto beløb på i alt DKK [beløb] for delvis gennemførelse af aktiviteten. Udbetaling af a conto beløb kan kun ske i projekter af særlig karakter afgrænset ved meddelt tilsagn om tilskud på kr. eller derover. Såfremt der gives tilsagn, bedes beløbet indsat på: [konto] I vores pengeinstitut: [pengeinstitut] Det ansøgte beløb skal anvendes til dækning af udgifter afholdt til følgende aktiviteter: [fyldestgørende beskrivelse af aktiviteterne, herunder henvisning til eventuelle bilag]. Som dokumentation for, at udgifterne er afholdt, vedlægges kopi af: [beskrivelse af dokumentation] Sted: Dato: Underskrift/underskrifter [navn] Dok /09_v5, Sag 09/446

114 Formularen er gemt som selvstændigt dokument Dok.nr _v1 Formular D Godkendelse af udbetaling fra grøn ordning [Navn] [Adresse] [Postnummer] Vi har modtaget jeres brev af [dato], hvor I har fremsendt anmodning om udbetaling af tilskud fra grøn ordning, jf. 19 i lov om fremme af vedvarende energi, lov nr af 27. december 2008 (VE-loven). Vi har gennemgået materialet, og skal hermed meddele, at vi kan give tilsagn om at udbetale tilskud på DKK [beløb] Efter afholdelse af udgifterne skal I ansøge om udbetaling af tilskudsbeløbet. Ansøgningsskemaet kan findes på vores hjemmeside. Har I spørgsmål i sagen, kan I kontakte [navn/front Office, og tlf. nummer] Med venlig hilsen Energinet.dk Dok /09_v5, Sag 09/446

115 Formularen er gemt som selvstændigt dokument Dok.nr _v1 Formular E Afslag om tilskud [Kommune] [Adresse] [Postnummer] Ved brev af [dato] ansøgte I, jf. 19 i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), lov nr af 27. december 2008 om udbetaling af DKK [beløb] fra grøn ordning som tilskud til dækning af udgifter afholdt til [aktiviteter]. Afgørelse Vi skal hermed meddele jer, at vi ikke kan imødekomme jeres ansøgning/ at vi delvist kan imødekomme jeres ansøgning med udbetaling af DKK [beløb]. [der vælges afhængig af om der gives helt eller delvist afslag] Faktiske omstændigheder I har oplyst at [beskrivelse af de faktiske omstændigheder] Vurdering og begrundelse Ud fra de faktiske oplysninger i sagen, er det vores vurdering at [vurdering og begrundelse] Hjemmelgrundlag Vores afgørelse er truffet med hjemmel i 18, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), lov nr af 27. december Klagevejledning Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. 20, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), lov nr af 27. december Med venlig hilsen Energinet.dk Dok /09_v5, Sag 09/446

116 Bilag: Bjerrebyvej 66 (5700): Ansøgning om tilskud til aktiviteter efter Grøn Ordning (03918). Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

117

118

119 Bilag: Endelig_Nationalparkplan_LAV.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

120 Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav Juni 2011

121 t t

122 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Bevarelse af den maritime kulturhistorie er en central opgave for nationalparken. Foto: Marstal Søfartsmuseum Nye muligheder omkring Det Sydfynske Øhav Det sydfynske område har brug for udvikling både erhvervs- og bosætningsmæssigt. En af mulighederne for at fremme udviklingen er etablering af Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Nationalparken vil gavne på flere områder: For det første får vi selv mange flere fantastiske oplevelser med Øhavets natur og kultur. For det andet styrker vi naturen og kulturarven, vi passer endnu bedre på perlerne. For det tredje bliver vi berømte, ikke bare for naturen og kulturarven, men også for vores gæstfrihed og alle de dejlige produkter, turisterne køber med hjem. Men allervigtigst: Med etableringen af nationalparken signalerer vi - borgerne omkring Øhavet - sammenhold og udviklingskraft. Den bliver starten på en ny bevægelse fra udkant til forkant. Thy, Mols Bjerge og Vadehavet har allerede fået deres nationalpark. Skjern Ådal og Nordsjælland er på vej, men Danmark er jo et ørige, og samlingen bliver først komplet med et øhav. Det sydfynske består af over 50 store og små øer og holme, markante bjerge, et spændende landskab under vand og en meget lang kystlinje. Dertil kommer det, som øboerne har skabt: Købstæder, skipperbyer, fiskerlejer og ladepladser langs kysterne. Og lidt inde i landet: Herregårde med parker, alléer og boliger. De beboede småøer har deres særlige kulturpræg, og under vandet findes spor af det oldtidslandskab, som blev oversvømmet i stenalderen. Øhavet rummer landskaber, natur og kulturarv af international klasse, og tingene hænger tæt sammen. Netop samspillet mellem vand og land, mellem naturen og kulturhistorien er det helt unikke ved Nationalpark Det Sydfynske Øhav. For flertallet i styregruppen er visionen at skabe økonomisk vækst og trivsel ved at styrke naturen og kulturarven i Det Sydfynske Øhav. Mulighederne er næppe større noget andet sted i Danmark. Så lad os samarbejde endnu mere omkring Øhavet og skabe nationalparken. Nationalparkplanen er resultatet af en meget lang proces. Mange hundrede borgere har deltaget i debatten og bidraget til nationalparkplanen, og styregruppen takker alle for stort og livligt engagement. Det har desværre ikke været muligt at samle alle omkring denne plan. Styregruppen har 24 medlemmer fra de involverede kommuner og en lang række foreninger, hvoraf tre har erklæret sig imod nationalparkplanen. Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at alle vil leve og leve godt med nationalparken, når den bliver etableret og kendt. Jørgen Otto Jørgensen formand for styregruppen for nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav 1

123 2 t t

124 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Store fugle i kærligt tete-a-tete. Sundsøen, Faaborg. Foto: Lene Lorentzen, Faaborg Indhold Side 5 1: Nationalparkplanen Opbygning Lovgrundlag Hvad kan en nationalpark i Øhavet? Nye muligheder - styrket profil Nye handlinger Større omsætning - flere arbejdspladser En bedre natur - flere oplevelser Hjælp til selvhjælp Side 11 2: Vision og mål Vision Mål Side 15 3: Ideer og handlinger Frivillighed og dialog Vand- og naturplaner Borgernes ideer Fokus Handlinger Andre planer Økonomi Drift Balance beskyttelse/benyttelse Side 33 4: Størrelse og placering Undersøgelsesområdet Arbejdsgruppernes forslag Styregruppens vurdering Side 39 5: Borgerinddragelse Faglige analyser Fem faser Bekymringer Modstand Side 45 6: Hvad er en dansk nationalpark? Historik Nationalparkloven Udpegede nationalparker Oprettelse Organisering Bestyrelsens opgaver Virkemidler Side 49 Referenceliste - læs mere - links Bilag 1 Tabel over handlinger 2 Idekatalog 3 Styregruppens sammensætning 4 Arbejdsgruppernes kommissorium 5 Borgernes bekymringer 6 Notat om den offentlige høring 7 Loven 8 Forslag til placering og størrelse 9 Referat af styregruppens møde samt mindretalsudtalelser 3

125 4 t t

126 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Øhavsstien gennem Syltemade Ådal på Sydfyn byder på vandreture med enestående naturoplevelser. Foto: Cees van Roeden 1: Nationalparkplanen I 2008 besluttede de fem kommuner omkring Det Sydfynske Øhav at undersøge, om det er en god ide at etablere en nationalpark i området. En styregruppe bestående af 10 politikere fra kommunerne og Region Syddanmark samt 14 repræsentanter fra foreninger, organisationer og småøerne fik ansvaret for undersøgelsen. Opgaven var at gennemføre en borgerinddragelsesproces, der skulle lede frem til en indstilling til kommunerne om, hvorvidt der skal etableres en nationalpark eller ej. Styregruppen skulle altså skaffe kommunerne et grundlag for at træffe den lokale beslutning: Ja eller nej til en nationalpark. Mange borgere deltog i processen, og styregruppen modtog omkring 150 konkrete ideer. De indgår i fire rapporter - én fra hver af fire hovedarbejdsgrupper, som borgerne har deltaget i. Desuden udarbejdede fagfolk seks faglige analyser til brug for arbejdsgrupperne og til at dokumentere, at området har kvaliteterne til at få stemplet: dansk nationalpark. Rapporterne og analyserne var forudsætningen for det Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav, som var i offentlig høring 1. februar marts Efter høringen er forslaget tilrettet, så der bl.a. tages højde for, at kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune har sagt nej til nationalparken. Hermed foreligger styregruppens endelige Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav til inspiration og uddybning i det videre arbejde. Opbygning Planen er opbygget efter denne model med fem lag: u Vision u Overordnede mål u Mål Fokusområder i de første 10 år Konkrete handlinger i de første 10 år Planen er med andre ord ikke abstrakt, men definerer 30 konkrete handlinger, der kan give en effekt. Gøre en forskel. Det er helt bevidst, at planen fokuserer på handlinger, der kan gennemføres i en nationalpark i Øhavet. Den danske nationalparklov er en meget åben rammelov. Den definerer rammerne for lokale beslutninger og realisering af ideer og handlinger, men indeholder ikke krav om bestemte handlinger. Det har fået mange borgere til at spørge, hvad der konkret vil ske, hvis vi får en nationalpark i og omkring Det Sydfynske Øhav? Nationalparkplanen giver derfor en række eksempler på initiativer, der kan tages i en sydfynsk nationalpark. Realiseringen af handlingerne baserer sig imidlertid på en afgørende præmis: En handling bliver først realiseret, hvis de involverede institutioner, foreninger og enkeltpersoner giver deres samtykke. Handlingerne forudsætter 100 procent frivillighed. Ender området med at blive udpeget til nationalpark, skal den kommende nationalparkbestyrelse realisere de lokale ideer. Det kan naturligvis tænkes, at en fremtidig bestyrelse vil prioritere anderledes end styregruppens flertal har gjort i denne plan. Det forventes dog, at en bestyrelse vil bruge planen som ledetråd for arbejdet, for den er jo en del af det grundlag, nationalparken vil blive besluttet på. 5

127 6 3.3 Udviklingen i de sydfynske erhvervsgrupper uddannelse og finde arbejde. Det kan derfor tyde på, at de demografiske udfordringer for Ærø og Langeland er særligt store. I det hele taget betyder den For at kunne vurdere den fremtidige udvikling for de sydfynske erhvervsgru P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV per er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det frem demografiske udvikling, at kommunerne, både på landsplan og på Sydfyn, bliver presset i de kommende år, idet man får flere ældre, som typisk tynger de af nedenstående figur, har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser siden 1993 jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige re kommunale budgetter, mens man får færre borgere i den erhvervsaktive alder, vante erhvervsgrupper detailhandel, bygge og anlæg samt turisme har i der primært skal være med til at finansiere de kommunale budgetter. Det er samme periode oplevet en vækst, som hele Sydfyn har kompenseret for Bestyrelsen skal sammensættes af borgere muligt fra organisationer og foreninger, der repræsenterer områdets væsentlig- faldende dog rykket antal væsentligt. arbejdspladser Jordbrug i de og andre fiskeri erhverv. at illustrere dette Fordelingen ved et forsørgerbyrdeindeks, af arbejdspladser i forskellige hvilket er vist erhverv i kapitel er 5 under fremskrivningen af den fremtidige udvikling på Sydfyn. har oplevet en ste interessenter, så vidt muligt med lokal tilknytning. Den nedgang på hhv. 40 og 60 procent. Faldet i jordbruget er kommer derfor med al sandsynlighed til at bestå af et udsnit af de foreninger og myndigheder, som allerede sidder i 95. Omvendt er antallet af arbejdspladser i turisterhvervet Figur fra Udviklingen til arbejdspladser i relevante erhvervsgrupper og i fiskeriet fra 260 til 3.3 Udviklingen i de sydfynske erhvervsgrupper Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper (indeks, styregruppen for undersøgelsesfasen. For at kunne vurdere den steget fremtidige med 30 procent, udvikling fra for de sydfynske til erhvervsgrupper er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det 1993=100). De 4 sydfynske kommuner fremgår Lovgrundlag Styregruppen har brugt nationalparkloven som ramme for planen. Såfremt der senere ændres i vilkår og kriterier faldende for, hvordan antal arbejdspladser 100 i de andre erhverv. man arbejder med en dansk nationalpark, eksempelvis gennem lovændringer, står styregruppen ikke Figur længere 3-3 Udviklingen bag i relevante erhvervsgrupper denne nationalparkplan og dens indstilling. Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper (indeks, NATIONALPARKSEKRETARIATET =100). De 4 sydfynske kommuner ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE APRIL 2010 Hvad kan en nationalpark i Øhavet? Status anno 2010: Sydfyn og øerne har gennem en årrække oplevet en negativ udvikling i befolkningstal og i antallet af uddannelse og finde arbejde. Det kan derfor tyde på, at de demografiske udfordringer for Ærø og Kilde: Udvikling arbejdspladser. 120 Langeland Danmarks i arbejdspladser er Statistik, særligt i syv store. erhvervsgrupper I det hele taget PEND11 betyder Jordbrug og RAS1A den samt særkørsel vedr. tur erhverv (Indeks 1993=100). De fire sydfynske at kommunerne, kommuner. både på landsplan og på Sydfyn, bli- Fiskeri Væksten i befolkningstallet er samlet for demografiske 100 fire sydfynske udvikling, Fødevare-erhverv kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, ver Ærø presset og Langeland lavere end på resten af Fyn. På Ærø og Langeland er Det i de kommende Kilde: Erhvervsøkonomisk år, idet man får analyse flere Nationalpark ældre, som typisk Turist-erhverv tynger de 80 De udvalgte Sydfynske erhverv Øhav. Niras udgør % af den samlede beskæftigelse i de fire sydfy Bygge- og anlæg kommunale budgetter, mens man får færre borgere i den erhvervsaktive alder, befolkningstallet endda faldet med procent NATIONALPARKSEKRETARIATET ske kommuner, bl.a. indgår den store offentlige Detail-handel sektor ikke i analysen. Erhvervsgrupperne 60 i de seneste 15 år. der primært skal være med til at finansiere er relevante, de kommunale idet det tænkes, budgetter. Øvrige erhverv at det Det er er ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE disse APRIL erhvervsgrupp 2010 Arbejds-pladser i alt muligt 40 at illustrere dette ved et forsørgerbyrdeindeks, hvilket er vist i kapitel 5 I samme tidsrum ( ) har antallet under 20 af arbejdspladser i de fire sydfynske kommuner været konstant Figur Ifølge 4-4 prognoser Beskæftigelsesprognose vil tendensen for fortsætte. Sydfyn De traditionelle (indeks, 2000=100) fremskrivningen af den fremtidige udvikling på Sydfyn. 3.3 Udviklingen 0 i de sydfynske produktionserhverv erhvervsgrupper afløses af erhverv, som i højere grad prognose for 2003 udvikling i beskæftigelse i 7 erhvervsgrupper For at kunne vurdere den baserer fremtidige sig på oplevelsesøkonomi. udvikling (indeks, for 2000=100). de sydfynske En tendens De 4 erhvervsgrupper er det nødvendigt først se på udviklingen frem til i dag. Som det fremgår sydfynske der også kommuner ses Kilde: Danmarks Statistik, på landsplan: PEND11 og RAS1A samt særkørsel vedr. turisterhverv 140,0 Det siger loven af nedenstående figur, har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser siden ,0 jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige rele- Der vil ikke ske indskrænkninger i den private ejendomsret på arealer i nationalparken. De udvalgte erhverv udgør 30 % af den samlede beskæftigelse i de fire sydfynske kommuner, bl.a. indgår den store offentlige sektor ikke i analysen. Ervante erhvervsgrupper detailhandel, bygge og anlæg samt turisme har i De samme generelle regler vil gælde inde samme i som periode oplevet 100,0 Jordbrug en vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for det hvervsgrupperne er relevante, idet det tænkes, at det er disse erhvervsgrupper, Fiskeri uden for nationalparken, f.eks. naturbeskyttelseslovens 3 og EU s habitat- og vandramme- Turist-erhverv faldende antal arbejdspladser i de andre erhverv. Fødevare-industri 80,0 12 Bygge- og anlæg direktiv. Detail-handel Figur 3-3 Udviklingen i relevante erhvervsgrupper Øvrige erhverv 60,0 Reglerne for offentlighedens adgang til naturen Arbejds-pladser i al Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper (indeks, vil gælde på både private og offentlige arealer i 1993=100). De 4 sydfynske kommuner 40,0 en nationalpark. Lodsejerne kan frivilligt vælge, om de vil indgå 140 aftaler om ændring af driften. Der vil ikke blive udlagt bufferzoner på grund af områdets nationalparkstatus. Der vil ikke uden ejerens samtykke komme 80 indskrænkninger i fiskeri- og jagtrettigheder på 60 grund af områdets nationalparkstatus. 140 af nedenstående figur, 160 har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser siden 1993 jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige relevante erhvervsgrupper detailhandel, bygge og anlæg samt turisme har i 120 samme periode oplevet en vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for det , Faktiske tal fra Prognose fra Arbejdsmarkedstilknytning i november året før. Prognose for udvikling i beskæftigelse i syv Jordbrug Kilde: erhvervsgrupper Danmarks Statistik, (Indeks PEND11 og RAS1A, Fiskeri særkørsel vedr. turisterhverv, 2000=100). Beskæftigelsesregionernes De fire sydfynske beskæftigelsesprognoser kommuner. og egne Fødevare-erhverv beregninger Kilde: Erhvervsøkonomisk analyse Nationalpark Turist-erhverv Højkonjunkturen Det Sydfynske Øhav. gav på Niras Sydfyn som i hele landet øget Bygge- beskæftigelse, og anlæg ikke Detail-handel mindst i detailhandel, turisterhverv og bygge- og anlægsbranchen. Øvrige erhverv Arbejds-pladser i alt Fremadrettet forventes der på Sydfyn som på landsplan efter finanskrisen fortsat faldende beskæftigelse i jordbrug, fiskeri og fødevareindustri, mens der omvendt forventes stigende beskæftigelse i bygge og anlæg, detailhandel og turisterhverv Prognose for omsætning i seks erhvervsgrupper Kilde: Danmarks Statistik, PEND11 og RAS1A samt særkørsel vedr. turist- Dette afsnit præsenterer en prognose for udviklingen i den samlede erhvervs- Jordbrug Fiskeri Fødevare-erhver Turist-erhverv Bygge- og anlæ Detail-handel Øvrige erhverv Arbejds-pladser

128 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Oplevelsesøkonomi er blevet en vigtig brik på den erhvervspolitiske dagsorden, der handler om at ruste Danmark til den globale konkurrence. Dels fordi oplevelsesøkonomien opgjort som oplevelseserhverv udgør en stor del - lidt over 10 procent - af den samlede økonomiske værdi skabelse i Danmark, dels fordi oplevelseserhvervene har en noget højere produktivitet - målt i værditilvækst pr. beskæftiget - end økonomien samlet set. Men også fordi evnen til at tilbyde forbrugerne unikke oplevelser stadig bliver vigtigere i den globale konkurrence. 1 Også indkomstniveauet for tilflyttere, iværksætterraten, huspriserne og uddannelsesniveauet ligger lavere her end på resten af Fyn og i resten af landet. Nye muligheder - styrket profil En nationalpark åbner nye muligheder for at påvirke udviklingen. Den giver en direkte markedsføringsgevinst - brand, profil - og kan understøtte ved at igangsætte konkrete initiativer. Det Sydfynske Øhav mangler en klar og fremtidssikret profil. En klar profil, der skaber billeder og associationer og derigennem sælger området og giver gæster og potentielle tilflyttere the reason to go. Profilen skal altså besvare en række spørgsmål: Hvad er Det Sydfynske Øhav? Hvad kan hele området tilbyde mig? Hvilke oplevelser venter mig? Ja, hvorfor overhovedet tage dertil? Udpeges Det Sydfynske Øhav som en nationalpark med den kvalitetsstempling og profil, det hermed får foræret, vil området få en klarere profil og have lettere ved at differentiere sig fra andre områder i konkurrencen om tilflyttere og turister. Nationalparken kan tiltrække opmærksomhed fra potentielle tilflyttere og tilbyde dem nye fritidsaktiviteter. Øverst: Nationalparken kan byde på mange og store naturoplevelser. til vands og til lands. Skårupøre. Foto: Bjarne Ovesen, Stenstrup. Nederst: En smuk natur og en rig kulturarv er vigtige krav for mange tilflyttere. Tåsinge. Foto: Michael Frederiksen, Svendborg. Både nationale og lokale undersøgelser viser, at naturen har meget stor betydning for folks valg af bopæl. Alene på Fyn er konkurrencen om tilflyttere fra Odense stor i oplandskommunerne. Men også trekantsområdet kan let nås fra Sydfyn. Kampen om tilflyttere, der pendler ud af kommunen på arbejde, bliver næppe mindre i fremtidens samfund. Et mere og mere individuelt tilpasset arbejdsmarked med hjemmearbejde mv. øger folks muligheder for at søge mod områder, der dækker deres fritidsinteresser mv. At føre en offensiv bosætningspolitik er også en fornuftig erhvervspolitik, da nogle tilflyttere vælger at flytte deres virksomhed med eller stifte en ny. Også konkurrencen om turister er hård. Den udenlandske turist beslutter oftest at besøge Danmark for dernæst at 7

129 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV vælge, hvor i landet rejsen skal gå hen. Når den nationale interesse er vakt, skal de lokale og regionale destinationer være klar til at appellere. Her kan nationalparken blive udslaggivende. Udenlandske erfaringer viser, at nationalparker bliver et must see -område for mange turister. Her findes med garanti nationale værdier, som repræsenterer landet på bedste vis. Mange turister opfatter således nationalparker som en reason to go - et kvalitetsstempel. Dette er særligt vigtigt for det sydfynske område, der ikke har en ret stor andel af udenlandske turister. Erfaringer fra udlandet viser, at en nationalpark også får nationale turisters øjne op for området. Nye handlinger Nationalparken giver borgere, myndigheder og erhvervsliv nogle fremtidige muligheder uden at begrænse det eksisterende erhvervsliv. Det er op til os selv, om mulighederne udnyttes. Vi får uden tvivl meget forærende alene ved at blive udpeget som nationalpark, men sætter vi ikke en lang række konkrete handlinger i gang, vil effekten næppe være permanent. Vi skal udvikle og styrke vores produkt gennem handlinger. Ud over selve nationalpark-brandet giver den nye muligheder for at skabe konkrete forbedringer: NATIONALPARKEN tilfører området nye økonomiske investeringer fra stat og fonde til konkrete projekter. Uden dem vil projekter næppe kunne realiseres i samme omfang. Øverst: Den enestående natur på de små øer opleves fint fra en hestevogn. Lyø. Foto: Bjarne Ovesen, Stenstrup. I midten: Øhavets berømte fugleliv er primært knyttet til kysterne. Strandodde ved Svelmø. Foto: Inge Mortensen, Faaborg. Nederst: Øhavet rummer Danmarks største sejlende træflåde. Svendborg Havn. Foto: Michael Frederiksen, Svendborg. NATIONALPARKEN laver en organisation, som samler væsentlige parter på tværs af kommunegrænserne. Der er ikke tale om et nyt administrativt lag i den offentlige sagsbehandling, men en organisation, der skal skabe konsensus om en udvikling af nationalparken. Den skal også have kræfter og evner til at sikre, at nogle af områdets mange ideer føres frem til handling. NATIONALPARKEN har en række nye lovfæstede virkemidler til at realisere projekter. Den kan bl.a. yde lån og give årlige tilskud til projekter, som den ønsker at fremme. Større omsætning - flere arbejdspladser Samlet set vil nationalparken give Sydfyn og øerne nye muligheder for at skabe økonomisk vækst. Nationalparken løser naturligvis ikke alle udfordringer, men bidrager og er et konkret skridt i den rigtige retning. 8

130 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Der er lavet flere analyser af effekten af at etablere nationalparker i Danmark. Der er også lokalt lavet en erhvervsøkonomisk analyse 2, som samler en række erfaringer fra England, Tyskland og Sverige omkring nationalparkers effekt på lokalområdets erhvervsliv. Erfaringerne er forskellige lige fra en vækst i turismen på 20 procent til lille eller ingen effekt. Det hænger blandt andet sammen med, hvor kendt området er i forvejen som en natur- og kulturdestination, og om nationalparken er etableret for længe siden. Det generelle billede er dog, at nationalparken tiltrækker flere turister. Undersøgelser fra tyske nationalparker viser, at procent af de besøgende kommer, fordi området er udpeget som nationalpark. På baggrund af udenlandske erfaringer vurderer Niras, at en sydfynsk nationalpark kan give en årlig vækst i turismen på 2 procent de næste syv år. Det vil generere cirka nye arbejdspladser i området. En vækst i turismeomsætningen skal ikke alene ske ved, at der kommer flere besøgende. Der skal også sættes handlinger i gang, der sikrer turisten flere oplevelser og dermed et større døgnforbrug. Desuden skal væksten af turister ikke kun ske i højsæsonen. Der er i høj grad brug for en spredning hen over året. Målsætningen med denne plan er, at nationalparken skaber nye arbejdspladser over 10 år. Det er et konservativt skøn, som er et både realistisk og tilfredsstilende resultat. Potentialet er måske større jvf. erfaringerne fra udlandet, hvilket blot vil være en ekstra gevinst. Motoren i udviklingen vil være oplevelseserhvervene, eksempelvis turisme og fødevareerhverv. Hertil skal lægges de velfærdsgoder, en nationalpark kan medføre. Mange lokale borgere og potentielle tilflyttere finder velfærd i at nyde naturen eller have et aktivt fritidsliv med dykning, havkajak, ridning osv. styrke naturen, kulturarven og befolkningens oplevelsesmuligheder. Naturen og kulturarven er under pres. Dyr og plantearter forsvinder fra området, og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer er mange steder i forfald. Med en nationalpark tilføres området økonomiske ressourcer til at igangsætte handlinger, der styrker vores natur, kulturarv og oplevelsesmuligheder. Denne plan giver 30 bud på, hvilke handlinger, det bør være. Hjælp til selvhjælp Nationalparken vil være et nyt og meget konkret initiativ, som området kan samles om. Den vil kunne give en forstærket tro på, at vi kan skabe udvikling og ændre de dystre fremtidsprognoser. Alene undersøgelsesfasen har skabt en bølge af ideer til konkrete handlinger. Det videre arbejde med at realisere og videreudvikle nationalparken vil gøre det endnu mere konkret og motivere endnu flere til at komme med ideer. En positiv spiral er startet. Udviklingen af området er i egne hænder, og kalder i høj grad på at arbejde sammen om opgaven. Nationalparken er et konkret udviklingsprojekt, der styrker udviklingen i oplevelseserhvervene og bosætningstendenser. Nationalparken vil understøtte en lang række planlagte eller igangsatte initiativer i området. Det er eksempelvis Cittaslow Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi Udviklingsstrategi for Ærø Kommune Havneprojektet på Svendborg Havn Projekt i Ærøskøbing Havn Friluftstrategien for Faaborg-Midtfyn kommune Landskabsbyen Tankefuld ved Svendborg Samarbejde mellem Svendborg Kommune og Naturstyrelsen Fyn om skovrejsning og rekreativ brug af kystskovene ved Svendborg Nationalparken vil styrke mulighederne for at dyrke mange forskellige fritidsinteresser og dermed også i høj grad gavne borgernes udfoldelsesmuligheder. En bedre natur - flere oplevelser Nationalparken handler ikke kun om at skabe nye muligheder for økonomisk vækst. Den handler også i høj grad om at 1 Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside 2 Erhvevsøkonomisk analyse Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Niras

131 10 t t

132 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Sydf ynsk efterår, når det er bedst Havternen er en typisk øhavsfugl. Den tilbringer Udsigt vinteren ved fra Sydpolen Skårupøre og har mod en af Langeland verdens længste Foto: trækruter. Michael Frederiksen Foto: Poul Henrik Harritz, Strynø 2: Vision og mål Nationalpark Det Sydfynske Øhav skal fokusere på det særlige ved Sydfyn og Øhavet og tilføre området nye ideer, kræfter og aktiviteter, så dets særkender og styrker udvikles. Danmark er kendt for sine lange kyster og nærhed til vand. Istiderne har skabt et karakteristisk og internationalt berømmet kystlandskab med fjorde, øer og lavvandede områder. Fuld af kontraster, fra de oversvømmede landskaber til morænebakkernes bjerge og alper. Frugtbart og attraktivt, varieret og med fascinerende udsigter over land og vand. Det Sydfynske Øhav er fuld af markante spor efter den kulturarv, som har præget danmarkshistorien afgørende. Søfarten skabte købstæder, skipperbyer, fiskerlejer og ladepladser i et antal, som ikke har sit lige andetsteds, og kulturarven kan opleves Øhavet rundt: Herregårdene med deres parker, alléer, markstrukturer, avlsbygninger og boliger ligger tæt. De beboede småøer har skabt helt særlige kulturpræg og en særlig bygningsarv. Endelig er der under vandet spor af det oldtidslandskab, som blev oversvømmet i stenalderen og kulturspor i vandet - fra jernalderens sejlspærringer til nedstyrtede fly fra Anden Verdenskrig. Intet andet sted i Danmark fremstår landskaber, naturen og kulturarven stærkere end i og omkring Det Sydfynske Øhav. Nationalparken rummer landskaber, natur og kulturhistorie af international værdi: ISTIDSLANDSKABET Øhavet er Danmarks og formentlig verdens største druknede landskab og står i kontrast til istidens store randmorænebakker fra Svanninge Bakker til Egebjerg Bakker. VÆRDIFULD NATUR Lavvandede havområder, større strandenge, nor, stenrev, store søer og sammenhængende skovområder skaber grundlag for et særligt dyre- og planteliv. Området rummer godt halvdelen af alle de danske naturtyper af international værdi 1. SJÆLDEN NATUR Området indeholder naturområder, hvor der er en høj grad af fri dynamik. Naturens frie kræfter skaber rev, odder, strandenge og søer og nedbryder og opbygger klinter. De giver særlige levevilkår for dyr og planter og udgør en sjælden dansk natur. ENESTÅENDE GEOGRAFI Øhavets geografi er enestående i Danmark. Vandet binder området sammen. Handel og transport på tværs af Øhavet blev først klaret af småjoller, siden af større skibe, der også sejlede på verdenshavene. I sejlskibstiden var en tredjedel af den danske handelsflåde hjemmehørende i Øhavet. Det gav søfarts- og værftsbyer med livlig handel og transport. SAMSPIL LAND-VAND Den maritime kulturarv præger hele området og skabet et samspil mellem vand og land. Hele fire købstæder ligger omkring Øhavet plus skipperbyer og kystkulturmiljøer; småhavne og værfter. Den største danske koncentration af træskibe sejler fortsat i Øhavet. SPÆNDENDE KULTURLANDSKAB Kulturlandskabet åbner for store udsigter til Øhavet og rummer mange fredede og bevaringsværdige bygninger. Landskabet er i høj grad præget af herregårde, som ligger tættere end de fleste andre steder i Danmark. SÆRLIGE OLDTIDSSPOR Det druknede stenalderlandskab med bopladser under vand rummer muligheden for at ud- 11

133 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV forske og formidle sider ved Danmarks oldtid, som for længst er forsvundet på land. Alle disse elementerne indtager centrale placeringer i kommuneplanerne, som alle fremhæver behovet for at værne om værdierne. De kommunale planer tillægger de værdifulde landskaber og de kystnære områder stor betydning og har som mål, at både landskaber, kulturarv og naturværdier beskyttes og styrkes. Også befolkningens viden om og brug af natur- og kulturværdierne prioriteres højt. Kommuneplanerne vil sikre gode adgangsforhold, styrke indsatsen for et aktivt friluftsliv og fremme nye tilbud, der appellerer til både borgere, feriegæster og virksomheder. Der er således en generel erkendelse af, at det sydfynske område indeholder en række unikke natur- og kulturhistoriske værdier, som ikke findes andre steder i kongeriget. Fem faglige analyser, der beskriver områdets natur, kulturarv og landskab 2, konkluderer alle, at det rummer værdier af international/national klasse og dermed har kvalifikationerne til at blive udpeget som nationalpark. Det understøttes af, at Det Sydfynske Øhav blev udvalgt som et af seks nationale naturområder af Wilhjelm-udvalget 3. Tre af dem er nu udpeget som nationalparkområde. Øhavet er også udvalgt som et af 20 nordiske naturområder, der skal give eksempler på værdifuld natur og kultur i de fem lande 4. Vision Visionen er det overordnede fokus for arbejdet med at udvikle Nationalpark Det Sydfynske Øhav: Nationalparken styrker vores natur og kulturarv og skaber vækst og trivsel i og omkring Det Sydfynske Øhav. Nationalparken skaber ny sammenhæng imellem natur, kultur og erhvervsliv. Den styrker fællesskaber og en lokal stolthed over en udvikling i balance med naturen. Det er veldokumenteret også i lokale analyser 5, at en god og tilgængelig natur tiltrækker tilflyttere, og at turister efterspørger natur og kulturhistoriske oplevelser 6. Traditionelle produkter fra fødevarer til kunsthåndværk kan bibringes merværdi - story-telling og branding. Derfor skaber vores natur og kulturarv vækst og trivsel. En nationalpark skal styrke naturen og kulturarven, og den skal være til gavn for det lokale erhvervsliv. Dette flersidige formål åbner spændende muligheder for at skabe nye sammenhænge imellem natur, kultur og erhvervslivet. At udvikle et erhvervsliv, som tjener penge på at beskytte og bevare naturen. Nationalparken vil åbne lokalbefolkningens øjne endnu mere for kulturhistorien og naturen. Nationalparken kan vække en ny lokale stolthed over at bo i området. Flere vil blive opmærksomme på, at vi på tværs af området har en lang række fælles værdier og udfordringer. I det daglige kan der synes langt fra Jordløse Bakker til Ommelshoved og fra Thurø til Skjoldnæs, men nationalparken kan samle området og sætte fokus på fælles værdier og mulig heder. Den mentale afstand bliver mindre, konkrete projekter bringer folk fysisk sammen, og nye fællesskaber vil opstå på tværs af området. Nationalparken vil i sig selv være et af disse nye fællesskaber og katalysator for mange flere. Mange spirende samarbejder er allerede i gang omkring produktion af specialfødevarer, blandt andet i Kulinarisk Sydfyn og Småøernes Fødevarenetværk. De skal styrkes til gavn for den enkelte virksomhed og hele området. Området rummer en stor kreativ klasse 7, som tiltrækkes af de autentiske og unikke bebyggelser og landskaber. Nationalparken kan understøtte og fremme tiltrækning, bosætning og beskæftigelse. Gæstfriheden og åbenheden er i forvejen stor takket være blandt andet de maritime traditioner. På Sydfyn og øer opleves mødet med andre som muligheder for inspiration og nye tanker. Nationalparken vil som nævnt skabe en større lokal stolthed over at bo i området. Det vil give gæstfriheden et yderligere skub. Området er berømt for sin særlige natur, den unikke maritime kultur, de smukke kulturlandskaber, lokal produktion af specialfødevarer samt befolkningens kreativitet og gæstfrihed. Den unikke natur og kulturarv er områdets største økonomiske potentiale. Styrkelse og beskyttelse af natur og kulturarv står ikke i modsætning til erhvervsudvikling. Tværtimod kan det være en forudsætning for en fremadrettet og langsigtet udvikling af området. 12

134 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Mål Visionen opnås gennem fire overordnede mål, som hver er delt op i to eller tre mål: u Nationalparken udvikler og styrker vores natur og kulturarv u De nuværende værdifulde naturområder bevares og udvikles u Der skabes flere naturområder og bedre sammenhænge mellem dem u Værdifulde kulturlandskaber, -miljøer og enkeltbygninger plejes og styrkes Herunder gemmer sig handlinger, som sikrer, bevarer og udvikler vores natur og kulturarv. Det spænder fra at sikre liv i havnene på småøerne til naturpleje, der kan bevare og styrke de vigtigste naturværdier for fremtiden. v Naturen og kulturhistorien giver oplevelser og aktiviteter, der bevæger og inspirerer os u Der skabes bedre muligheder for friluftslivet u Der skabes flere aktivitetsmuligheder baseret på områdets natur- og kulturværdier u Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til lokalbefolkningens interesser Herunder iværksættes handlinger, der giver bedre muligheder for at opleve og bruge området. Det er primært friluftsaktiviteter - fra lystfiskeri over dykning til den stille vandrer, som søger fordybelse og indsigt. w En sammenhængende formidling af naturen og kulturarven styrker fællesskabet og skaber lokal stolthed over nationalparken u Lokalbefolkningen deltager i udviklingen af nationalparken u Formidlingen af Øhavets natur og kulturarv styrkes og koordineres Nationalparken rummer natur- og kulturlandskaber med store natur- og kulturhistoriske værdier. Naturen er påvirket af mennesker på godt og ondt, og den stærke sammenhæng imellem natur og kultur åbner store muligheder for at lave en sammenhængende formidling, hvor forskellige fag og faggrupper samarbejder og nytænker. Den styrkede formidling vil skabe lokal stolthed over at bo i dette skatkammer for natur og kulturarv. x Nationalparken giver en profil og tager nye initiativer, der gør området berømt Den tiltrækker gæster og fastboende og skaber økonomisk vækst u Nationalparken fremmer udvikling, produktion og afsætning af specialprodukter u Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes u Nationalparken markedsfører og profilerer området Målet omfatter handlinger, der skal udvikle nye erhvervsmuligheder. Der skal skabes nye rammer for moderne erhverv rustet til fremtidens marked. Det spænder fra handlinger, der skal gøre området mere attraktivt, så det tiltrækker turister og tilflyttere, til projekter, der fremmer produktion af specialprodukter som tang, muslinger, medicinplanter og specialfødevarer. 1 Natura 2000 er et netværk af områder i EU, udpeget af medlemslandene som resultat af EF Fuglebeskyttelsesdirektiv og EU Habitatdirektiv. En væsentlig del af Nationalpark Det Sydfynske Øhav er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder i form af otte Natura 2000-områder, som omfatter cirka 237 kvadratkilometer eller cirka en tredjedel af nationalparkområdet 2 Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009 Kystfugle i Det Sydfynske Øhav Rasmus Bisschop-Larsen 2009 Landskaber og Landskabselementer. NIRAS, oktober 2009 Sydfyn og Øhavet - herregårdslandskab og kystkultur. Faaborg Kulturhistoriske Museer 2009 Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav. Naturturisme Wilhjelm-udvalget blev nedsat i 2000 med den opgave at udarbejde grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. I rapporten fra 2001 blev det bl.a. anbefalet at etablere en række nationale naturområder i Danmark, en betegnelse, der i dag er erstattet af nationalparker 4 Velkommen til 20 nordiske naturområder. Nordisk Ministerråd Det uimodståelige Sydfyn. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn Syv oplevelser, der flytter turister. Et bud på ny segmentering af ferieturisterne i Danmark. VisitDenmark Den kreative klasses dynamik - en rapport fra forskningscenteret imagine. CBS

135 14 t t

136 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Øhavet er berømt for bær- og frugtavl. En stol, en ølkasse og en parasol: Verdens mindste butik? Græsvænge, Ærø. Foto: Ulla Friborg, Svendborg 3: Ideer og handlinger Det overordnede formål med at etablere danske nationalparker er at lave konkrete handlinger, der kan udvikle naturen, styrke kulturarven, give befolkningen flere aktive oplevelser og sikre en gunstig erhvervsudvikling. Handlingerne skaber nationalparken. Det er handlingerne, der skaber forskellen mellem en nationalpark og en ikkenationalpark, og det er handlingerne, der sikrer, at målene i nationalparkplanen opfyldes. Lovgivningen bag de danske nationalparker giver nationalparkbestyrelsen en række muligheder for at omsætte sine ideer til handling. Den kan blandt andet yde lån og tilskud til private, for eksempel lodsejere, der ønsker at dyrke deres jord på en måde, som fremmer nationalparkens formål. Den mulighed har kommunerne ikke i dag, og den må anses for at være et værdifuldt nyt værktøj for bestyrelsen. En nationalpark vil modtage penge fra staten til at gennemføre de konkrete handlinger (se senere for uddybning af økonomien). Frivillighed og dialog Nationalparkbestyrelsen har kun mulighed for at gennemføre konkrete handlinger gennem frivillige aftaler med de involverede parter. Det er ofte lykkedes at gennemføre eksempelvis naturprojekter ad frivillighedens vej i Danmark. Erfaringerne viser, at når man arbejder målrettet, har de nødvendige økonomiske midler og sørger for at inddrage de lokale lodsejere, så kan man godt lave frivillige aftaler om eksempelvis naturforbedringer. Gennem de seneste år er der også på Sydfyn og øerne gennemført frivillige projekter: Vådområdeprojekterne Nørreballe Nor, Botofte Skovmose, Nakkebølle Nor og Vitsø Nor samt udlæg af nye naturområder i Egebjerg Bakker og Ærø Naturpark. Projekterne har ofte stor lokal opbakning og får meget opmærksomhed. Kommuner, stat, foreninger, museer osv. gennemfører allerede en lang række aktiviteter, som vil understøtte nationalparken. Målet for nationalparken er hverken at overtage eller stoppe disse aktiviteter, men at supplere dem. Enten med aktiviteter, der iværksættes af nationalparken selv, eller med aktiviteter, der styrkes i samarbejde mellem de nuværende aktører og nationalparken. Vand- og naturplaner Som led i EUs indsats for at sikre og forbedre natur- og miljøtilstanden i hele Europa udarbejder staten vandplaner og Natura 2000-planer. Vandplanerne skal sikre en god økologisk tilstand for alle vandområder (vandløb, søer, kystnære havområder og grundvand), og Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette de internationale naturområder (habitatområder) samt sikre en række truede arter. Planerne er fremlagt i offentlig høring 6. oktober april 2011 og bliver bindende forudsætninger for al øvrig planlægning. Som opfølgning på de statslige Vand- og Natura planer skal kommunerne udarbejde handleplaner, som fastlægger, hvad der konkret skal ske inden for kommunens geografiske område, for at målene i statens planer nås. 15

137 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Det bliver også kommunernes ansvar at føre handleplanerne ud i livet. De skal gennemføres - nationalpark eller ej. En stor del af Det Sydfynske Øhav og arealerne i bakkerne på Sydfyn er Natura 2000-områder. Uafhængigt af nationalparken skal der iværksættes mange tiltag inden for området for at opfylde målene i statens Vand- og Natura 2000-planer, og de vil både forbedre vandmiljøet og sikre internationalt beskyttede naturtyper og arter. Men Øhavet og bakkerne rummer mange andre naturværdier og naturforbedringspotentialer. Nationalparken kan sikre helhedsløsninger og skabe synergi mellem tiltag, som varetager internationale forpligtelser og lokale interesser - for eksempel udvikling af natur uden for habitatområderne og sikring af særlige sydfynske arter. Nationalparken kan også tænke rekreative elementer og oplevelser ind i projekter, som ikke er indeholdt i Natura 2000-planerne. Borgernes ideer Gennem hele undersøgelsesfasen er der indsamlet omkring 150 ideer fra borgere i området. Det er sket gennem idevognens rundtur, via hjemmesiden, borgermøder og ikke mindst i fire arbejdsgrupper. Alle ideerne er beskrevet i fire rapporter fra borgernes arbejdsgrupper (se henvisning til rapporterne i kapitel 5). Her er ideerne beskrevet grundigere, end det er muligt her i planen. Rapporterne er derfor også værdifulde dokumenter, når de enkelte ideer skal realiseres. Alle ideerne fra arbejdsgrupperne er desuden samlet i et idekatalog (bilag 2). Mange af ideerne overlapper eller supplerer hinanden, og langt de fleste indgår i nedenstående forslag til handlinger i de næste 10 år. Men de ideer, der ikke er med, er ikke kasseret. De ligger fortsat i idekataloget og kan realiseres, hvis handlinger, som er med i planen, ikke kan gennemføres, eller hvis nationalparkbestyrelsen får flere penge at gøre godt med end forudsat her. Og nye ideer vil komme til. Ideer avler ideer, og kreativiteten vil vokse i takt med, at nationalparken tager de første skridt. For eksempel vil nationalparkens unikke kobling mellem natur og kultur skabe grobund for ny opfindsomhed og åbne for samarbejde med projekter, som allerede simrer, og med helt nye, som ikke engang er tænkt endnu. Nationalparkplanen afspejler altså den iderigdom, som borgerne har udfoldet indtil nu, og den præsenterer en nationalpark, som kan realiseres på den baggrund. Nationalparkens bestyrelse vil sikkert vælge at følge planen langt hen ad vejen, men naturligvis også forbeholde sig muligheden for at gøre den endnu bedre og løbende gribe den lokale iderigdom og optimisme, der forhåbentlig blomstrer op, når der sættes fokus på området. Fokus Målene, som er beskrevet i kapitel 2, skal nås gennem en række konkrete enkelthandlinger. Men målene er rummelige og kan omfatte handlinger af vidt forskellig karakter. Feltet kan med fordel indsnævres og enhver handling underkastes testen: Understøtter den de særkender og unikke værdier, som Det Sydfynske Øhav rummer? Peger den frem mod det specielle, som Nationalpark Det Sydfynske Øhav skal styrke og udvikle? Styregruppen har på den baggrund defineret en række fokusområder for de første 10 år: Naturen på land, især større og bedre naturområder Naturen til vands og langs kysten Den fysiske bygningsarv Den maritime kultur Kulturlandskabet Balance mellem beskyttelse og benyttelse Støttefaciliteter til friluftslivet til lands og vands En bedre og sammenhængende formidling af Øhavet Lokal produktion og nye afsætningsmuligheder Iværksætteri og nye virksomheder Samarbejde med erhvervslivet om markedsføring Handlinger Nedenfor præsenteres 30 handlinger. De er struktureret efter overordnet mål, mål og fokus. De kan gennemføres for cirka 250 mio. kr., og tidshorisonten er 10 år. I tabellen bilag 1 listes alle handlinger med et skøn over, hvad de vil koste i anlæg og evt. drift. Nationalparken ventes at kunne tiltrække cirka 200 mio. kr. over de første 10 år, mens planen altså lister initiativer for 250 mio. kr. En række handlinger forudsætter interesse fra lodsejere eller opbakning fra andre organisationer som museer mv., og det indebærer, at ikke alle projekter kan forventes gennemført som beskrevet. Nogle vil kræve længere modningstid eller større ændringer, hvorfor det er hensigtmæssigt at tage flere projekter med end der kan gennemføres inden for budgettet. Handlingerne i denne plan er de samme, som har været i offentlig høring, selv om afgrænsningen er ændret væ- 16

138 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV sentligt. Der indkom ikke forslag til nye handlinger som nødvendiggør en ændring (se bilag 6), og alle handlinger kan fortsat gennemføres inden for den endelige afgrænsning. Det er muligt, at den nye afgrænsning nødvendiggør en mindre omfordeling af de afsatte penge imellem de enkelte handlinger. Dette overlades til den kommende bestyrelse, der under alle omstændigheder skal revurdere planen. u Nationalparken udvikler og styrker vores natur og kulturarv Mål u Der skabes flere naturområder og bedre sammenhænge mellem dem u De nuværende værdifulde naturområder bevares og udvikles Fokus Naturen på land, især større og bedre naturområder Naturen til vands og langs kysten Handlinger Etablere fem nye eller forbedrede naturområder I samarbejde med lokale lodsejere skabes fem større naturområder. Her bindes eksisterende naturområder sammen, de naturplejes og værdifulde naturområder udvides. Ud over at sikre naturværdier giver områderne mulighed for nye friluftsoplevelser. Erfaringerne med denne type projekter er gode fra eksempelvis arbejdet med vådområder. Med god tid til dialog og økonomi opnås der som regel gode resultater for alle parter. Virkemidlerne kan være mange: Fra større jordfordelinger, tinglyste aftaler, tidsbegrænsede aftaler, tilskud til naturforbedringer til opkøb af jord, hvor det er naturligt i forhold til nuværende statsligt ejede arealer. Men som udgangspunkt er jorden fortsat i privat eje og driften varetages som nu af den private ejer. Eksempler på områder, hvor indsatsen kunne målrettes: Jordløse Bakker, Bakkerne ved Håstrup, Knolden ved Faaborg, Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal, Thurø Rev, Vejlerne på Tåsinge. Forslaget er baseret på ideer fra fra naturarbejdsgruppen. Ø Rådgive jordejere Øverst: Øhavet byder på enestående muligheder for at skabe store nye naturområder, især fordi der ikke er langt mellem kysten, skoven og bakken. Sinebjerg Strand. Foto: Lene Lorentzen, Faaborg. Nederst: Øhavet rummer nogle af landets fineste overdrev. Her er den sjældne guldblomme i Rødme Svinehaver. Foto: Fyns Amt. Jordejere tilbydes gratis faglig rådgivning til at gennemføre naturforbedringer på egen ejendom. Det omfatter også rådgivning til at søge de nationale støtteordninger på området, ordninger, det ofte kan være vanskeligt for den enkelte jordejer at overskue. God rådgivning forventes derfor at medføre flere støtteberettigede projekter i nationalparkområdet. Rådgivningen udføres af relevant fagligt personale, eksempelvis den eksisterende landbrugsfaglige rådgivning. Forslaget kommer fra erhvervsanalysen. Ø 17

139 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Yde tilskud til forbedringer af natur og friluftsliv Nationalparken etablerer en tilskudsordning, som skal skabe mere natur og friluftsliv. De enkelte tilskudsmuligheder skal supplere de nationale støtteordninger. De nationale støtteordninger, for eksempel ordningerne målrettet Natura 2000-områderne, er oftest meget specifikke. Projekter, som ikke er omfattet af Natura 2000-planerne (selve udpegningsgrundlaget) eller omfatter friluftsliv, kan normalt ikke opnå støtte med de nuværende ordninger. Nationalparkens tilskudsordning giver mulighed for skabe synergi mellem arbejdet med Vand- og Natura 2000-planerne og nationalparkens fokusområder. Desuden giver den mulighed for at lave projekter med et årligt tilskud til jordejere, hvilket erfaringsmæssigt vækker større interesse hos mange af dem. Forslaget kommer fra erhvervsanalysen. Ø Styrke stævningsskove og skovnatur Stævning af skove er en gammel skovdriftsform, hvor dele af skoven med jævne mellemrum skæres ned. Det giver en karakteristisk lysåben skov med en stor skovbundsvegetation af blomsterplanter, herunder flere sjældne orkidéer. Stævningsskove findes i særligt stort antal på Sydfyn og Øer, typisk som små private skove, og de udgør således en særlig naturtype i området 1. Stævningsdriften er i dag ophørt i mange af områdets skove, og naturtypen er i fare for at forsvinde fra Sydfyn og resten af Danmark. Nationalparken gør derfor en indsats for at sikre naturtypen på de væsentligste lokaliteter ved at informere og gå i dialog med skovejerne, og interesserede skovejere tilbydes hjælp til at udarbejde en driftsplan for stævningsskoven. Øverst: Der skal etableres flere støttepunkter for kystfiskeriet, fx ophalingsramper og nedkørsler. Foto: Rosa Rasmussen, Svenborg. I midten: Øhavsstien er populær og der er masser af plads til flere gæster. Der skal laves flere stier, der binder området sammen. Foto: Erik Møller Nielsen, Tåsinge. Nederst: Det gamle røgeri på Thurø, et flot eksempel på et velbevaret kystkulturmiljø. Foto: Jan Pihl, Tåsinge. Selve stævningsdriften kan normalt finansieres ved at sælge materialet til flis, så stævningerne bliver udgiftsneutrale for skovejeren. Hvis denne præmis ændres, kan nationalparken yde tilskud til stævningen. Forudsætningen er naturligvis, at nationalparken ved hjælp af information, dialog og støtte kan vække skovejeres interesse for at sikre stævningsskoven. Handlingen skal ses som supplement til den nationale ordning Særlig drift af skov, som yder et tilskud til stævningsdrift på 500 kr./hektar om året. Tilskuddet prioriteres til 18

140 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV skovejere i kommuner med forekomst af hasselmus. I nationalparkområdet er det alle andre kommuner end Ærø. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen. Forbedre strandengene Ø - etablere en ko-dating-hjemmeside. Her formidles kontakten mellem personer med naturarealer og dem, der har dyr og søger græsningsarealer. For at opretholde hektartilskuddet skal strandengene holdes fri for træopvækst, og nogle jordejere kan få fordel af at lade andre afgræsse jorden frem for at foretage en mekanisk rydning. - etablere en lån-en-ko-ordning. Naturstyrelsen Fyn har gode erfaringer med en ordning, hvor interesserede landmænd låner en kvægbesætning til at afgræsse jorden. Landmanden skal ved eventuelt ophør levere det samme antal dyr tilbage. Ordningen minimerer landmandens etableringsomkostninger, og landmænd på både småøerne og Ærø gør brug af den. Ovenstående skal ses som supplement til nationale støtteordninger på området, som blandt andet indebærer, at lodsejere kan få cirka kr./hektar om året for at lade arealet afgræsse. Handlingen understøttes af handlingerne rådgivning til jordejere og tilskud til natur og friluftsliv. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen. Arealer registreret som strandeng omfattet af naturbeskyttelsesloven paragraf 3 på Sydfyn og øerne. Set i et nationalt perspektiv er strandengene områdets mest værdifulde naturtype. Her er en særlig flora og fauna, herunder et fugleliv af stor national værdi. Strandengene findes spredt rundt om Øhavet og dækker cirka hektar. Den største er Monnet på Tåsinge med over 100 hektar. Tidligere undersøgelser 2 viser, at naturværdierne på områdets strandenge forsvinder. Det skyldes primært, at mange strandenge ikke længere afgræsses af kvæg og heste og derfor gror til i høje urter, buske og træer, og den biologiske mangfoldighed forsvinder. Mange af strandengenes karakteristiske planter og fugle er således afhængige af kontinuerlig afgræsning. Nationalparken skal sikre gode vilkår for naturen på områdets strandenge. Det er væsentligt at sikre afgræsning, og interesserede lodsejere skal kunne få erstatning til at omlægge og fjerne dræn på agerjord, så det nuværende strandengsområde udvides. Det kan sikre sammenhæng mellem strandengsområder og være et vigtigt middel til at sikre større græsningsområder. Et stort areal er normalt en forudsætning for at kunne finde interesserede landmænd, der vil afgræsse området. Nationalparken skal også arbejde på at sikre bedre vilkår for landmænd, der ønsker at afgræsse ved for eksempel at - give tilskud til opsætning af hegn. Etablere to nye stenrev Stenrev er vigtige for den maritime natur herunder både fisk og fugle. Ø Mange af Øhavets stenrev er gennem tiderne fisket op og anvendt til f.eks. moleanlæg, kirker mv. Der etableres to stenrev i Øhavet svarende til 1-2 hektar. Placeringen af de nye rev skal tage hensyn til sejladsen og erhvervsfiskeriet i Øhavet. De nye stenrev gavner områdets lystfiskeri og blive et nyt mål for dykkere. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen. Mål u Værdifulde kulturlandskaber og -miljøer plejes og styrkes Fokus Den fysiske bygningsarv Den maritime kultur Kulturlandskabet Ø 19

141 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Handlinger Oprette et center for bygningsarv Det sydfynske område rummer en stor koncentration af bevaringsværdige bygninger. De skal løbende vedligeholdes, om- og tilbygges for at sikre tidssvarende boliger. En forkert udført vedligeholdelse kan medføre forfald. Vedligeholdelse og ombygninger kan også fjerne vigtige kulturhistoriske karakteristika. Et nyt center for bygningsarv skal yde rådgivning til ejere af gamle huse om vedligeholdelse og værdierne i netop deres bolig. Det skal inspirere og motivere ejerne til at bevare og sikre områdets bygningskulturarv. Der indrettes en mindre udstilling, der formidler viden og færdigheder i forbindelse med de væsentligste vedligeholdelsesarbejder og karakteristika for områdets byggestile. Her kan folk søge inspiration på egen hånd. Derudover tilknyttes faglige konsulenter, som kan yde konkret rådgivning, der som udgangspunkt skal være brugerbetalt. Nationalparken støtter initiativet med etableringsudgifter og et mindre årligt driftstilskud på et årsværk til oplysning og formidling. Øverst: Nationalparken vil stimulere interessen for aktivt at tage del i den maritime historie. Her ombord på Mjølner. Foto: Peter Blanner, Naturturisme I/S. Nederst: Kajakker tager et hvil. Ommel Kærvej, Ærø. Foto: Ulla Friborg, Svendborg. Centeret skal også sikre, at der udarbejdes en registrering af områdets kulturmiljøer (et kulturmiljøatlas). Der findes allerede en række udpegninger og atlas for dele af området. Opgaven er dermed overkommelig, men vigtig. Centeret placeres et sted, hvor det sikrer liv og arbejdspladser, måske i et lokalt landsbymiljø med særlige kulturhistoriske værdier. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen. Ø Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om Øhavet Træskibe er en væsentlig del af Øhavets maritime kultur. Der findes flere ældre, velfungerende værfter, som vedligeholder store træskibe fra ind- og udland. Men der findes også mange mindre træskibe, hvor vedligeholdelse og istandsættelse er selvbygger-projekter. For at sikre ordentlig istandsættelse og vedligeholdelse er der brug for inspiration og videndeling mellem bådejere. Der etableres derfor fire puslepladser for træskibe. Her kan private ejere have båden liggende, mens den istandsættes eller vedligeholdes. Der skabes et fagligt miljø og interessefællesskab, der også kan arrangere foredrag og formidle træskibenes historie mv. 20

142 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Puslepladserne skal være åbne for offentligheden, så der samtidig skabes et spændende miljø at besøge. Driften af puslepladserne overdrages til en lokal forening i tæt samarbejde med havn, museer, maritimt center m.fl. Områdets etablerede værfter med fokus på træskibe skal så vidt muligt inddrages i arbejdet. Samlet set skal puslepladserne trække flere træskibe til Øhavet og dermed udvide det lokale marked for værfterne. Pladserne skal også gøre det lettere for værfterne at byde ind på specialopgaver, som kræver en særlig ekspertise, opgaver, som mange bådejere i dag selv ville løse, men måske med dårligt resultat pga. manglende viden om opgavens kompleksitet. Forslaget vil understøtte det arbejde, der i dag foregår på flere havne. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen og er også tidligere fremsat af Øhavsmuseerne. Ø Styrke købstadshavnene og Marstal Købstædernes havne er blandt de bedst bevarede i Danmark, fra Svendborgs velbevarede industrihavn til Ærøskøbings havn, der stadig er afgørende præget af sejlskibstiden. Marstal er ikke en købstad, men er med her, fordi den rummer en særlig søfartshistorie og havn. Havnene er også i dag en vigtig forbindelse mellem vand og land, så nationalparken støtter initiativer, der skaber mere liv i havnene og udnytter deres potentiale som portaler til Øhavet. Aktiviteterne omfatter nye formidlingsaktiviteter på havnene og etablering af arbejdende værksteder, der formidler den maritime kulturarv. Eksempler er restaureringen af Bonavista på Marstal Havn, Fregatten Jylland i Ebeltoft og udstillingen af krigsskibet Wasa i Stockholm. Kommuner og museer har i de seneste år gennemført et projekt omkring områdets havne. Det indeholder forslag til en række konkrete handlinger og er derfor et godt udgangspunkt for en detailplanlægning af denne handling. I Ærøskøbing arbejdes med etableringen af et center på havnen. Det er et eksempel på, hvordan havnen udnyttes som portal til Øhavet. Lignende projekter i andre havne, hvor lokale aktører ser nye muligheder for at inddrage havnens kulturmiljøer, bør støttes. I Svendborg arbejdes langsigtet med omdannelse af havnen med et dobbelt sigte: At sikre flest mulige spor af århundreders havnekultur og at blive et af kernepunkterne i fremtidens Svendborg i mødet mellem kultur, erhverv og bosætning. Hermed bliver Svendborg Havn en central port ud i nationalparken. Et formål med denne handling er også at sikre en alternativ anvendelse af bygninger, som har mistet deres hidtidige funktion - er blevet funktionstomme. De kan indrettes til museum, udstilling, opbevaring af friluftsudstyr, støttepunkter for friluftslivet osv. Hermed sikres, at bygningerne fortsat vedligeholdes, og havnens kulturmiljø fremtidssikres. Forslaget er baseret på forskellige ideer fra kulturarbejdsgruppen. Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne på småøerne At bevare et aktivt liv i små kystmiljøer er en vigtig del af nationalparkens arbejde med kulturhistorien. Ø Områdets små havnemiljøer benyttes stadig af fiskere, hvoraf langt de fleste er fritidsfiskere, som med deres både, garn mv. er med til at holde liv i kulturmiljøerne. Handlingen sikrer det nuværende liv i havnene, eksempelvis gennem investeringer, der kan gavne det lokale fiskeri. Den giver også havnene muligheder for at tiltrække nye brugergrupper. For at sikre nye fællesskaber omkring brugen af havnen og undgå interessekonflikter, kan det kræve nye investeringer. Fiskeriet er jo en vigtig del af havnemiljøerne. Handlingen skal derfor ses som et supplement til, at nationalparken understøtter produktion af specialfødevarer, også fisk. I 2010 er der med støtte fra nationalparkundersøgelsen igangsat et rejefiskeprojekt, som skal sikre bedre afsætning af lokalt fangede rejer. Tilsvarende er der tanker om fiskesalg i Faaborg, og der er et fungerende fiskeudsalg på Bagenkop Havn - initiativer, der kunne understøttes af nationalparkens fokus på området. 21

143 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Kystkulturmiljøer Kleven Havn på Ærø er eksempel på kystkulturmiljø, som tidligere har modtaget støtte fra Naturturisme I/S til restaurering af kulturelementer på og ved havnen. Den er også blevet åbnet for omverdenen ved blandt andet at etablere en primitiv overnatningsplads. Havnen har fortsat brug for penge til restaurering af en kulturhistorisk vigtig mole fra sejlskibstiden. Et andet eksempel er Aktivhuset på Lundeborg Havn som tidligere har ansøgt nationalparkundersøgelsen om midler til at indrette overnatningsfaciliteter i huset på havnen. Huset ejes og drives af en gruppe frivillige. Forslaget er en baseret på forskellige ideer fra kulturarbejdsgruppen. Forbedre landskabsplejen i to større kulturlandskaber Ø Noget af det særlige ved nationalparken er de smukke landskaber, fra naturens hånd et varieret bakkelandskab. Mennesket har gennem tiden formet landskabet med stendiger, levende hegn, småskove mv. Oplevelsen af landskabet påvirkes af mange faktorer. En skovbeplantning kan fjerne en udsigt eller konturerne i landskabet. Nedslidte diger eller levende hegn, der ikke plejes, kan på sigt fjerne oplevelsen af kulturlandskabet. Nationalparken vælger to pilotområder, hvor kulturlandskabet plejes. En dialog med de lokale jordejere med tilbud om information og rådgivning styrker interessen for kulturlandskabet. Fældning af bevoksninger, der tager udsigter, eller vedligeholdelse af diger og hegn kan være samarbejdsprojekter. Nationalparken yder støtte til rådgivning og information samt mindre anlægsarbejde i pilotområderne. Handlingen forudsætter, at lodsejere er interesseret i at bevare og forskønne kulturlandskabet, og at de via dialog og information kan engageres i opgaven. Forslaget er baseret på ideer fra naturarbejdsgruppen, naturanalysen og kulturanalysen v Naturen og kulturhistorien giver oplevelser og aktiviteter, der bevæger og inspirerer os Mål u Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til lokalbefolkningens interesser Fokus Balance mellem beskyttelse og benyttelse Handlinger Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald mv.) I samarbejde med havne, beboerforeninger m.fl. sikres bedre basisfaciliteter på småøerne - f.eks. toiletter, beholdere til affald og/eller overnatningspladser. Behovet vil variere fra ø til ø og skal fastsættes i dialog med den enkelte ø. Forslaget kommer fra småøernes nationalparkseminar i oktober 2009 og fra friluftsanalysen. Anlægge 100 kilometer nye stier, bl.a. på småøerne Ø Markerede vandrestier giver gode oplevelser og er med til at lede gæster rundt i landskabet. Stier kan altså tilrettelægges, så de tager hensyn til både naturen og lokalbefolkningens interesser. I samarbejde med lodsejere, beboerforeninger mv. etableres 100 kilometer vandrestier. Det er målet, at de otte beboede småøer har en markeret rundtur på øen. Herudover kan der også laves lokale stier ved byer og sti-sløjfer på Øhavsstien. Forslaget er baseret på ideer fra friluftsarbejdsgruppen og friluftsanalysen. Ø Beskytte og overvåge fuglelivet Ynglende kystfugle er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser i yngletiden. For at sikre den nødvendige balance mellem beskyttelse og benyttelse af Øhavets natur er der brug for sætte særligt fokus på fuglelivet. Det varetages til dels gennem Natura 2000-planlægningen, men yderligere opmærksomhed er påkrævet, da den kun omfatter dele af Øhavet og udvalgte fuglearter. Det er nødvendigt at foretage en registrering cirka hvert tredje år primært af de ynglende kystfugle i Øhavet. Sammenholdt med tidligere års data, blandt andet indsamlet i forbindelse med fugleanalysen i nationalparkundersøgelsen, kan nye data følge udviklingen for hele Øhavet. 22

144 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Resultaterne og den generelle udvikling af friluftslivet i Øhavet kan kræve, at vigtige yngleområder beskyttes imod menneskelige forstyrrelser i yngletiden april-medio juli. Hvis det bliver nødvendigt, informerer nationalparken om problemstillingen - både i form af generel information og ved at opsætte henstillingsskilte på udvalgte områder, hvor lodsejerne ønsker at samarbejde om det. Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen og fugleanalysen. Mål u Der skabes bedre muligheder for friluftslivet Ø Fokus Støttefaciliteter til friluftslivet til lands og vands, også det organiserede friluftsliv Handlinger Etablere fire større friluftsområder - i alt 600 hektar Den landbaserede del af nationalparken består primært af privatejede arealer, hvilket stiller særlige krav til den fremtidige udvikling af friluftslivet i området. Nationalparken afprøver nye samarbejdsformer med private ejere. Metoden til at opnå bedre forhold for friluftslivet er at sikrejordejere et incitament til at indgå i samarbejdet. Altså et direkte udbytte for både brugere og ejere. For jordejerene vil udbyttet oftest være af økonomisk karakter, dvs. at han/hun sikres en indtjening ved at stille jorden til rådighed. Samarbejdet sikrer bedre forhold for en række brugergrupper - fra orienteringsløbere, mountainbikere, ryttere og spejdere til lokale skoler. Allesammen grupper, som i dag ikke må udøve deres aktiviteter i private skove uden ejerens tilladelse. Flere foreninger har lokale aftaler med jordejere om at få adgang til eksempelvis et stykke skov, men en række modsatrettede interesser vanskeliggør ofte disse aftaler. Især er skovejernes udlejning af jagten et konfliktområde. Jagtlejerne mener ofte, at friluftsaktiviteterne nedsætter jagtværdien af skoven, og deremd kan udlejningsværdien af jagten falde. Flere større skovejere har foreslået, at det offentlige lejer jagtretten i skoven og dermed får retten til at bruge skoven til diverse friluftsaktiviteter. Det kan åbne helt nye muligheder for lokale foreninger, skoler mv., Det er også med til at kanalisere noget af friluftslivet over på disse arealer og dermed mindske presset på andre naturområder. Nationalparken lejer fire skove i området. Der regnes med i alt 600 hektar, men størrelsen på den enkelte skov vil variere. Om muligt bør skovene ligge tæt på områdets større byer, så de også kan fungere som bynære udflugtsmål. Forslaget er baseret på en række ideer fra friluftsarbejdsgruppen. Ø Etablere Øhavets støttepunkter 15 steder rundt langs kysten Kysten og selve Øhavet rummer store rekreative værdier. Mange bruger Øhavet til sejlads, hvor kysten fungerer som indgang til Øhavet. Sejlere søger også ind på kysten i forbindelse med ophold, herunder overnatning. Andre bruger kysten til aktiviteter. De kommer for at bade, fiske, lege, spise, gå en tur osv. Begge grupper af brugere har brug for nogle gode støttepunkter langs kysten. Mange steder steder rundt om Øhavet er adgangen fra landsiden og ud til kysten begrænset. Offentlige opholdspladser ved kysten, hvor den besøgende kan nyde den medbragte mad, grille, tænde bål mv. ligger også meget spredt i området. Der etableres derfor rundt om Øhavet 15 offentligt tilgængelige støttepunkter for friluftsliv fra land- og fra vandsiden. De skal sikre adgangen til kysten, faciliteter til ophold (gril, opholdsplads mv.) for både kajaksejlende, vandrere, lystfiskere, cyklister, bilister osv. Pladserne er forskellige både i størrelse og faciliteter, men på nogle kan man overnatte i shelters eller sætte en mindre båd i vandet. Forslaget kommer fra friluftsgruppen og friluftsanalysen. Ø Mål u Der skabes flere aktivitetsmuligheder, der baserer sig på områdets natur- og kulturværdier Handlinger Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri) Den maritime kystkultur er i høj grad knyttet til den menneskelige brug af kysterne til lokal sejlads, jagt og fiskeri. Der jages og fiskes fortsat i området, men i dag primært af lyst. Fiskeriet har også ændret karakter til at omfatte lystfiskeri - altså med stang - som bliver en større og større del af den moderne kystkultur. Der ønskes etableret et center for kystkultur eller center for jagt og fiskeri. Det præcise navn skal findes. 23

145 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Her får de besøgende fortalt historien om områdets kystkulturliv. Hvordan har det formet og præget identiteten i og omkring Øhavet? Ud over det historiske perspektiv skal centeret også være et aktivitetscenter og mødested for nutidens lystfiskere og jægere. Det er for eksempel her, den berømte fluefisker holder kurser, der tiltrækker lokale og turister. Lokale foreninger holder foredrag om jagt eller fiskeri. Turisten kan søge information om lystfiskeri og booke en personlig guide til fisketuren. Handlingen kræver, at flere aktører støtter. Det kan være museer, lokale foreninger mv. Nationalparken starter med at konkretisere ideen, vurdere forretningsgrundlaget og samle interesserede aktører. Forslaget kommer fra friluftsgruppen. Forbedre mulighederne for oplevelser på træskibe Ø Den maritime historie i Øhavet skal også opleves til søs og gerne på et sejlskib. Der findes allerede flere muligheder for, at lokale og gæster kan komme ud at sejle med et af områdets mange træskibe. Det er primært Maritimt Center i Svendborg, der arrangerer og koordinerer sejladsen med private og offentlige skibe. Aktiviteterne styrkes med flere muligheder for at sejle i øhavet. Men hvis kundegrundlaget skal udvides, skal der tænkes i nye produkter og målgrupper. Ejerne af skibene skal motiveres og hjælpes med at produktudvikle den klassiske sejltur til at indeholde flere oplevelser og mere formidling. Udviklingen er allerede i gang, men skal styrkes. Maritimt Center er et godt bud på en organisation, der kan løfte opgaven ved at få tilført flere ressourcer til arbejdet. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen. w En sammenhængende formidling af naturen og kulturarven styrker fællesskabet og skaber lokal stolthed over nationalparken Mål u Lokalbefolkningen deltager i udviklingen af nationalparken u Formidlingen af hele Øhavets natur og kulturarv styrkes og koordineres Fokus En bedre og sammenhængende formidling af Øhavet Handlinger Ansætte lokale natur- og kulturguider på fire småøer Nationalparken ansætter fire natur- og kulturguider på småøerne. De skal varetage følgende opgaver: formidle øen og Øhavets natur og kultur til besøgende arrangere guidede ture sikre, at de besøgende værner om naturen være bindeled mellem lokalbefolkning og nationalparken løse mindre driftsopgaver (slåning af stier, affald mv.) Ordningen indledes med guider på fire øer. Der afsættes to årsværk til opgaven, så det svarer til en halvtidsstilling på hver ø, men det vil måske være hensigtsmæssigt at samle opgaven, så en guide dækker to øer. På Lyø er der for eksempel planer om at etablere en naturskole, der både dækker Lyø og Avernakø. Forslaget er baseret på ideer fra kulturarbejdsgruppen, friluftsarbejdsgruppen og småøernes nationalparkseminar i oktober Ø Sikre sammenhæng i formidling af områdets natur og kulturarv og samarbejde mellem aktørerne Uanset om man er lokal eller besøgende er det en udfordring at finde informationer om områdets natur- og kulturhistorie. På det lokale turistkontor, bibliotek eller internettet kan man med en god portion tålmodighed finde oplysninger om enkeltområder, men en sammenhængende histo-rie om områdets natur og kulturarv - eller med andre ord: Hvad er Det Sydfynske Øhav? - findes ikke. Områdets museer har gode lokale udstillinger, som typisk er afgrænset af særlige emner. Det er svært for den besøgende at få et sammenhængende billede og forståelse af den sydfynske kulturarv. Igennem et tæt samarbejde med områdets museer, naturskoler mv. skabes en sammenhæng i formidlingen på de forskellige udstillingssteder. Formidlingen af områdets særlige natur og kulturarv styrkes og tydeliggøres - altså en formidling om Øhavet med en rød tråd. Nationalparken sikrer via dette samarbejde en lang række formidlingssatellitter, der formidler specifikke emner vedrørende hele nationalparken lige fra søfart til geologi, men har klare tråde til de andre formidlingssatellitter, så gæsten motiveres til også at besøge de andre steder. 24

146 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Samarbejdet sætter nye nationale standarder for en formidling, hvor natur- og kulturinstitutioner samarbejder. Samarbejdet øger områdets aktivitetstilbud og skaber en sammenhængende fortælling om områdets natur og kultur. Gennem samarbejdet etableres også i hele nationalparken en moderne formidling baseret på den nyeste teknologi, GPS, mobiltelefoni mm. Samarbejde giver også lokale mulighed for at deltage aktivt i formidlingen. Deres viden og ofte store engagement i at fortælle den gode historie er en styrke, der kan berige formidlingen. Forslaget kommer fra kultur- og friluftsarbejdsgruppen samt kultur- og friluftsanalysen. Ø Arrangere Nationalparkens Dage Mange lokale foreninger og ildsjæle har nationalparkens natur og kulturarv som omdrejningspunkt, lige fra ornitologer til jægere og fiskere. Denne alsidige brug af nationalparken formidles til inspiration for andre. Nationalparken arrangerer hvert år Nationalparkens Dage, hvor de lokale foreninger viser deres aktiviteter. Nationalparken sætter hvert år fokus på et udvalgt emne og arrangerer foredrag, guidede ture mv. i Nationalparkens dage. Forslaget er en styrkelse af de nuværende Øhavets Dage, hvor omkring 100 foreninger deltager med aktiviteter en gang om året. Inddrage kunsten i formidlingen af områdets natur og kulturhistorie Ø Kunsten har en fremtrædende rolle i området bl.a. repræsenteret ved de internationalt anerkendte fynbomalere, der kan opleves på Faaborg Museum. Mange kunstnere bor i området, som også rummer mange udstillinger oggallerier. Nationalparken udgiver i samarbejde med turistbureauer, gallerier mv. en kunstkalender, der synliggør mulighederne for at opleve kunst i nationalparken. Nationalparken inddrager også kunsten i formidlingen af områdets natur og kulturarv. Fynbomalernes 100 år gamle landskabsmotiver kan f.eks. indgå i formidlingen af nutidens landskab og historien om, hvordan det har udviklet sig. Den traditionelle natur- og kulturformidling er ofte meget faktapræget og intellektuel. Den taler i mindre omfang til følelserne og den kreative side af mennesket. Her har kunsten en klar styrke. Kan kunsten inddrages i naturformidlingen, vil den måske kunne nå nye målgrupper. Nationalparken undersøger muligheden for at skabe samarbejde med udvalgte kunstnere/kunstinstitutioner i området om en nyskabende natur- og kulturformidling. Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen og erhvervsanalysen. Ø x Nationalparken giver en profil og tager nye initiativer, der gør området berømt. Den tiltrækker gæster og fastboende og skaber økonomisk vækst Mål u Nationalparken fremmer udvikling, produktion og afsætning af specialprodukter Fokus Lokal produktion og nye afsætningsmuligheder Handlinger Udvikle lokal produktion og salg af specialfødevarer Mange har allerede taget initiativ til ny produktion og salg af specialfødevarer i området - fra markeder som Kulinarisk Sydfyn og Fynske Fristelser til produktion af medicinplanter på Langeland. På småøerne findes også flere småproducenter, der arbejder med produktion af specialfødevarer, og producenter har dannet netværk som Småøernes Fødevarenetværk og Smagen af Fyn. De fleste producenter er mindre virksomheder og dermed ofte afhængige af gode netværk, der kan støtte og rådgive dem, såfremt de skal vokse. Der findes dog også større virksomheder som den økologiske grønsagsproducent Skiftekær på Tåsinge. Lokale producenter og restauratører arbejder pt. på at etablere en tangproduktion i Øhavet. Både i Bagenkop og delvist i Faaborg Havn arbejdes med forarbejdning og salg af lokalt fangede fisk. Producenter af specialfødevarer er meget afhængige af, at deres varer fortæller en god historie, der er værdiskabende for kunden. For mange producenter af specialfødevarer vil et nationalpark-stempel give varen en stærkere historie og profil. For at understøtte, at der kommer flere producenter og sikres bedre afsætningsmuligheder for nuværende produ- 25

147 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV center, samler nationalparken relevante aktører og afdækker barrierer, behov og muligheder for at styrke udviklingen. Der afsættes økonomiske midler til handlinger, der sætter udviklingen i gang og følger op. Nationalparken støtter en styrket markedsføring af lokale specialprodukter. Med en eller flere af de nuværende aktører, eksempelvis Kulinarisk Sydfyn, som tovholder etableres et nyt styrket samarbejde mellem områdets producenter, hoteller og restauratører. Som led i markedsføringen af lokale producenter i Nationalpark Det Sydfynske Øhav udgives et kulinarisk landkort, som giver gæster og lokale et overblik over gode spisemuligheder og lokale producenter, som kan besøges. Forslaget kommer fra erhvervsarbejdsgruppen og erhvervsanalysen. Ø Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle kvalitetsmærke for kødkvæg I nationalparksammenhæng er en vigtig del af specialfødevareområdet produktion af kødkvæg. Dyrene kan samtidig sikre nødvendig afgræsning af naturområderne. Det er gennem de seneste årtier blevet færre og færre stykker kødkvæg i området til at afgræsse naturområderne. De færreste landmænd kan få en rentabel drift, og det meste kødkvæg holdes derfor af deltidslandmænd. Skal udfordringen med at sikre dyr til alle naturområder løses, er der brug for at prøve nye veje. Nationalparken forfølger en ide fra en borger om at etablere én-to større private kødkvægsvirksomheder, som skal afgræsse både private og offentlige naturområder. Inspiration fra England Et nyt styrket samarbejde mellem Øhavets producenter, hoteller og restauratører kan hente inspiration i et lignende netværk omkring den engelske New Forest National Park. Hoteller og restauranter markedsfører sig på, at de sælger lokale fødevarer, det er en del af deres profil. Herved får både producenter og hoteller, restauratører mv. fordel af samarbejdet. Det engelske samarbejde har blandt andet introduceret en New Forest-morgenmad, som serveres på hoteller. Virksomhederne laver aftaler med lokale jordejere om at forpagte jorden og foretage det daglige opsyn med dyrene. Virksomhederne varetager selv flytning af dyr, avl osv. Det er formentlig nødvendigt, at kødkvæget opfedes på selve virksomheden inden slagtning. Forretningsidéen er, at denne form for kødkvægsvirksomheder kan sikre væsentlige stordriftsfordele. Samtidig kan de profilere deres produkter via nationalparken, idet kvæget har levet på værdifulde naturarealer. Produktionen bliver formentlig aldrig økonomisk bæredygtig uden de offentlige tilskud, der ydes til landbruget - den generelle hektarstøtteordning og et afgræsningstilskud på pt kr./ha. Nationalparken skal hjælpe virksomhederne i gang ved at yde lån/støtte til etablering, sikre forpagtningsaftaler på offentlige arealer, formidle kontakten til private jordejere med arealer med behov for afgræsning og løbende sikre, at de væsentligste naturområder har gode indhegninger, der minimerer vedligeholdelse og tilsyn. En væsentlig forudsætning for at øge kødkvægsproduktionen er at sikre en merbetaling for kødet. Nationalparken støtter derfor etablering af et nationalpark-kødkvægsmærke. I samarbejde med producenter og detailled (slagtere, varehuskæde e.l.) fastlægges kriterier for brug af mærket. Nationalparken støtter også en markedsføring af mærket. Det kan være via et samarbejde med lokale restauratører, som sælger kødet i deres restaurant. Gæsten får udleveret information om kødet og kan efterfølgende bestille kød til egen fryser leveret direkte eller gennem et butiksled. Mærkningsordningen skal understøtte etableringen af større kvægvirksomheder i området ved at sikre bedre afsætningsmuligheder. Ordningen skal også være åben for andre landmænd, som ønsker at indgå med kødkvæg, der lever op til kriterierne. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen, naturanalysen og erhvervsanalysen. Mål u Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes Fokus Iværksætteri og etablering af nye virksomheder Handlinger Bedre turisme Ø Udvikling af turisme i nationalparken er ikke lig med ukritisk 26

148 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV tiltrækning af masseturisme. I turismeudviklingen sættes derfor fokus på at tiltrække turister, der efterspørger vores natur og kultur, og som dermed har en større interesse for at bevare og passe på den øge døgnforbruget hos turisten forlænge turistsæsonen. Et historisk blik på udviklingen af turismen i området afslører flere gode eksempler på handlinger, der har opfyldt ovenstående forudsætninger helt eller delvist. Det er dokumenteret, at det målrettede arbejde med cykelturismen og lystfiskeriet (havørredprojektet) har genereret en væsentlig øget omsætning i hele lokalområdet. Af andre nuværende temaer, som er i vækst eller i forvejen er store, kan eksempelvis nævnes lystsejlere, vandrere, havkajak, gastronomi, kunst og kultur, ridning mv. Området har i forvejen en stor forekomst af høj- og efterskoler. Så at tage til Sydfyn for at fordybe sig, blive inspireret og dyrke særlige interesser er ikke kun forbeholdt den traditionelle ferieturist. Handlingen understøtter arbejdet med at udvikle nye tilbud til både lokale og turister, som efterspørger aktive oplevelser - det vil sige oplevelser, hvor deltageren involverer sig og dyrker en interesse. Det kan være fysisk og/eller mentalt og apellerer ikke kun til feriegæsten i højsæsonen. Ved at opbygge nye aktivitetsmuligheder, der baserer sig på områdets særlige natur og kultur, øges turistens døgnforbrug, der skabes flere aktivitetstilbud til lokale borgere og området får en klarere profil, der er svær at kopiere andre steder i landet. Fritidsaktiviteter for hele familien. Vandring, lystsejlads, havkajak, kunst/kultur og ridning er kendte temaer, som kan udvikles i nationalparken. Handlingen målrettes også lokale virksomheder, jordejere mv., som ønsker at igangsætte nye aktiviteter inden for nationalparkens fokusområder. Det kan være jordejere, som samarbejder om at udvikle længere ridestier. Samarbejdet giver rytterne nye muligheder, men sikrer også en indtjening til jordejerne. Det kan være virksomheden, der ønsker at udvikle træklatring som kommerciel virksomhed, et område, som lige nu er under udvikling to steder i området. Det kan være en styrket indsats for vandring, cykling, og havkajak med udvikling af pakkerejser, bagagetransport og nye faciliteter i naturen. Eller en udvikling af dykkerturismen, hvor der sænkes skibsvrag og/eller etableres nye stenrev og dermed skabes nye dykkermål. 27

149 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Lystfiskeriet er et særligt interessant tema, da fiskeriet i høj grad ligger uden for sommersæsonen. Bedre faciliteter ved fiskepladserne, udvikling af guidetilbud og markedsføring er blandt de tiltag, der understøtter dette tema. Der skal være stort fokus på, at lokale virksomheder, formentligt primært specialfødevareproducenter, åbner deres virksomhed for turister. Det kan også være landbrug eller netværk af landbrug, der ønsker at etablere udlejningsboliger i driftsbygninger eller tilbyde salg af oplevelser på gården (fiskeri, deltage i driften for en dag osv.). Forslaget kommer fra friluftsarbejdsgruppen og fra friluftsog erhvervsanalysen. Sæt i værk Sydfyn - rådgivning og hjælp til iværksættere Ø Nationalparken styrker mulighederne for at etablere virksomheder, som vil udnytte nationalparkens nye erhvervsmuligheder, primært iværksættere inden for oplevelsesøkonomien. Det kan være producenter af specialfødevarer, guide- og kursusvirksomheder, nye overnatningssteder for nye målgrupper eller turistvirksomheder, der skal afprøve nye koncepter og forretninger. Det nuværende rådgivningssystem styrkes. Alle personer, som har en god ide eller et koncept til et iværksætterprojekt, tilbydes evaluering af deres ide og rådgivning fra personale, der kan udfordre og rådgive virksomheden om nye muligheder. Vurderes ideen god og holdbar, får iværksættere yderligere hjælp og eventuelt lån/tilskud til at realisere ideen. Sæt i værk Sydfyn får en bestyrelse af fagfolk på området, herunder aktive erhvervsfolk. Projektet iværsættes i tæt samarbejde med den nuværende erhvervsrådgivning på Sydfyn og øerne, og driften ses på sigt løftet af denne. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen. Ø Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud Nationalparken bidrager til den lokale erhvervsudvikling ved at sikre, at der udvikles nye salgbare oplevelsestilbud til både lokale og gæster. De hæver turistens døgnforbrug, så stigningen i omsætning ikke alene skal nås gennem flere turister, men også ved, at turister bruger flere penge på lokale tilbud. Det traditionelle eksempel er guidede ture. Den schleswigholstenske del af Nationalpark Wattenmeer lige syd for den dansk-tyske grænse har årligt betalende gæster på guidede ture i parken. Skønsmæssigt tager cirka gæster årligt på en guidet tur i det sydfynske område. Der er et potentiale for at udvikle en bredere vifte af oplevelsestilbud til både gæster og lokale, gerne produkter, som henvender sig til særlige målgrupper. Det kan være tilbud om særlige natur- og friluftsaktiviteter for børnefamilier eller udlejning af en lokalkendt fiskeguide til lystfiskere. Men der er også behov for organisering og udvikling af ture for den bredere gruppe, som efterspørger mere viden om området og som eksempelvis ønsker at opleve Øhavet eller småøerne via en lokal guide. Det er muligt i enkelte områder, men kalder på en bedre organisering og synlighed, hvis potentialet skal udnyttes. Paletten af muligheder er stor. Men det kræver nytænkning at udvikle nye tilbud. Områdets nuværende aktører som museer, naturvejledere, lokale guider mv. er grundstenen i arbejdet. Der opbygges et forpligtende partnerskab mellem de interesserede aktører, hvor de samarbejder om blandt andet følgende opgaver: Produktudvikling - udvikle nye formidlingsprodukter. Nye tilbud til børnefamilier, skolebørn og voksne. Markedsføring, så de nye produkter kan sikre et økonomisk fundament under formidlingen. Der søges også nye samarbejder med turisterhvervet om salg og udvikling af de nye oplevelsestilbud. Der er generelt ikke megen kontakt mellem udbyderen af produktet og eksempelvis overnatningsstedet, som har kontakten til den potentielle kunde. Der skal skabes et bedre samarbejde mellem de to former for virksomheder. Overnatningsvirksomheden skal i højere grad profilere sig på, at der udvikles nye oplevelsestilbud. Det skal være lettere for virksomheden at bruge produkterne til at tiltrække kunder ved at tilbyde pakker og oplevelsestilbud, som er unikke for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Udvikle småøernes muligheder for vækst Ø Småøerne møder særlige udfordringer, når det gælder bosætning og erhverv - og aktive lokalsamfund på småøerne er vigtige for nationalparken. Væsentlig for bosætning og fremtidig erhvervsudvikling på øerne er eksempelvis færgetransporten. Den skal tilgodese 28

150 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV øboernes primære behov for hurtig og regelmæssig transport og samtidig sikre, at turisterne besøger øerne og helst bliver flere dage på øerne. Færgetransporten i Øhavet drives i dag af de lokale kommuner eller via lokale færgeselskaber. Der foregår ingen sejlads mellem småøerne på tværs af kommunegrænserne. Det giver store udfordringer for turisten, der ønsker at besøge flere småøer, og lokale beboere, der skal mødes og udvikle fællesskaber på tværs af øerne. Nationalparken tager initiativ til, at der kigges på færgedriften i Øhavet med nye og fælles øjne. Er det muligt at sikre en bedre betjening af øerne, hvis alle kommuner kiggede samlet på driften? Er det muligt at adskille gods og persontransport, altså sikre det essentielle for bosætningen på øerne, nemlig en hurtig persontransport i kombination med en fast godstransport? Det vil naturligvis kræve, at flere øer blev betjent af den samme båd, og at der indsættes forskellige typer. Et konkret eksempel er betjeningen af Hjortø og Birkholm. Her har Ærø og Svendborg Kommune hver en båd. Var det en fordel for beboerne på de to øer at betjeningen foregik i fællesskab som f.eks. Svendborg - Hjortø - Birkholm - Marstal? I den forbindelse bør man kigge på nye bådtyper som måske kan understøtte det lokale værftsbyggeri - måske hurtige, el-drevne både til persontransport? Erhvervsarbejdsgruppen foreslår projektet Fra ø til ø - havn til havn. Her foregår betjeningen af øerne med Drejø som hovedstation. Der sejles endvidere ind til nye mindre havne som Skovballe og Fjællebroen. Hvorvidt forslaget kan realiseres er uklart for styregruppen, men det indgår i det videre arbejde. Nationalparken samler alle relevante aktører og investerer de nødvendige ressourcer i at få færgetransporten fagligt belyst, så der skaffes et ordentligt diskussionsgrundlag. Nationalparken er på tilsvarende vis det fællesskab, hvor småøerne kan rejse væsentlige problemer for deres udvikling. I samarbejde med eksempelvis Småøernes Aktionsgruppe kan nationalparken støtte med lån/tilskud til særlige erhvervsinitiativer målrettet småøerne. Forslaget er baseret på ideer fra kulturarbejdsgruppen, erhvervsarbejdsgruppen samt kulturanalysen og erhvervsanalysen. Ø Støtte lokale vedvarende energi-projekter Nationalparken anerkender, at Ærø har en særlig styrkeposition hvad angår vedvarende energi, særligt øens store solfangeranlæg har sat Ærø på Danmarkskortet. Men også det kommunale indkøb af elbiler og planer om nye tiltag på kraftvarmeværket i Marstal understøtter denne profil. Nationalparken støtter vedvarende energi-initiativer på Ærø, men også i resten af området. Det kan være i form af tilskud til at afdække særlige problemstillinger, der bremser et initiativ, som kræver national opmærksomhed, eller i form af mindre tilskud til konkrete projekter. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen og erhvervsanalysen. Mål u Nationalparken markedsfører og profilerer området Fokus Samarbejde med erhvervslivet om markedsføring Ø Handlinger Samarbejde med erhvervet En del af den erhvervsmæssige gevinst ved at etablere en nationalpark er den markedsføringsmæssige værdi, der følger med. En del markedsføring sker per automatik i form af det fokus, der kommer på området fra nationale medier og via en national markedsføring af Danmark, hvor de danske nationalparker bliver fremhævet og eksponeret. Det fokus, der sættes på de danske nationalparker, skal udnyttes lokalt. Det skal synliggøres, hvordan Øhavets nationalpark skiller sig ud. Hvad er særligt og hvilke tilbud har den? Opgaven skal løftes i tæt samarbejde med erhvervet og dets turistforeninger - lokalt såvel som regionalt og nationalt. I disse samarbejder igangsættes markedsføringsinitiativer spændende fra udviklingen af pakketure til traditionel markedsføring i diverse medier. Der etableres en partnerskabsordning med turisterhvervet, som det kendes fra mange udenlandske nationalparker. Erhvervet informerer om nationalparken, dens værdier og muligheder og kommer med i et markedsføringssamarbejde som nationalpark-partner. Herved opstår en tættere realtion mellem nationalparken og erhvervet, hvor en større gensidig forståelse fører til bedre resultater. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen. 29

151 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Andre planer Handlingerne er som tidligere nævnt resultatet af mange forskellige borgeres ideer via idevognen, borgermøder, arbejdsgruppemøder mv. Interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet har tidligere udgivet lokale rapporter, undersøgelser og planer, der beskriver ønsker til konkrete handlinger til gavn for naturen og/eller friluftslivet i området. Disse tidligere planer er så vidt muligt inddraget i arbejdet med at udvælge handlingerne i denne plan og ligger inden for rammerne af de foreslåede handlinger. Disse planer skal derfor også betragtes som dokumenter, der yderligere kan konkretisere denne plan. Økonomi Et meget centralt spørgsmål for arbejdet med nationalparken er: Hvor store investeringer kan den trække til området? I nationalparkplanen arbejdes med et skøn på 200 mio. kr. over 10 år. Skønnet er kvalificeret ud fra en række forhold og erfaringer: Nationalparken kommer på finansloven med en årlig bevilling. Den er i øjeblikket 6 mio. kr. til etablering og 7,5 mio. kr. i årligt tilskud. De fire kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland bidrager hvert år til driften af Naturturisme I/S med cirka 2,5 mio. kr. Det vurderes sandsynligt, at indsatsen føres videre i nationalparkregi, dog udgår Langeland Kommunes bidrag. Hertil kommer evt. bidrag fra Assens Kommune. Det giver en årlig grundbevilling til nationalparken på 10 mio. kr., og den skal således tiltrække en årlig ekstern finansiering på 10 mio. kr. Baseret på erfaringerne fra blandt andet Naturturisme I/S og de andre nationalparkområder vurderes det realistisk fordi: Naturturisme har de seneste år tiltrukket investeringer på cirka 10 mio. kr./år med en grundfinansiering på 1,6 mio. kr. Nationalpark Mols Bjerge og Thy har allerede inden start fået hver 30 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond til konkrete projekter. Samme fond har bevilget 14 mio. kr. til Nationalpark Kongernes Nordsjælland og 9,5 mio. kr. til nationalparkundersøgelsen ved Roskilde-Lejre (Nationalpark Skjoldungelandet). Nationalpark Vadehavet har fået 16 mio. kr. fra Region Syddanmarks vækstforum til et projekt, der skal udvikle de erhvervsmæssige gevinster ved den kommende nationalpark. Nationalparkens styrke er, at en række forskellige interessenter, herunder også offentlige myndigheder som kommune og stat, sætter nogle fælles mål for udviklingen af området. Fællesskabet og det overordnede syn på området vil uden tvivl skærpe interessen fra væsentlige bidragydere i at investere i arbejdet. De fleste store puljer og fonde kræver nemlig, at deres støtte bruges målrettet til projekter, som indgår i en større sammenhæng. Store fonde og puljer kræver også, at der bag en ansøgning står en stabil organisation, som kan håndtere projektet og give en vis sikkerhed for, at det rent faktisk også kan gennemføres. Her vil en nationalpark med lokalt og statsligt ophæng, også gennem lovgivningen, stå stærkt. Af større fonde med særlig relevans for nationalparken kan nævnes Region Syddanmarks regionale vækstmidler, EUs Interreg- og Mål-2 midler, EU-Life, Realdania, Friluftsrådets Tips og Lottomidler, Nordea-fonden, Lokale- og Anlægsfonden samt Arbejdsmarkedets Feriefond. Hertil kommer en række lokale puljer, bl.a. de Lokale Aktionsgrupper (LAG), hvis indsatsområder i høj grad falder sammen med formålet for nationalparken. Drift Nationalparken er en udviklingsorganisation, der løbende igangsætter nye initiativer og handlinger. Den opbygger en basisadministration til at sikre udviklingen. Den kan gribe lokale ideer, være med til at udvikle og sparre og rejse finansiering, men ikke nødvendigvis realisere projekter. Nationalparken opbygger ikke en stor driftsorganisation. Den er med i udviklingen og realiseringen, mens selve driften som udgangspunkt overlades til andre aktører. Til både realisering og den fremtidige drift er nationalparken derfor afhængig af et godt samarbejde med mange forskellige parter lige fra frivillige, foreninger og museer til kommuner og stat. I bilag 1 (tabel over de foreslåede handlinger) er for nogle af handlingerne opført en driftsudgift, som nationalparken forventes at skulle betale for at fremtidssikre den pågældende handling. Andre handlinger skal have finansieret driften på andre måder, som kan inddeles i fire kategorier: 30

152 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV 1: Projektet er efter en opstartsperiode økonomisk bæredygtigt. Det gælder flere af erhvervsinitiativerne, hvor der investeres i at opbygge netværk og markedsføringsinitiativer, som på sigt skal overtages af de deltagende virksomheder. 2: Projektet etableres i samarbejde med en lodsejer. Nationalparken hjælper projektet i gang, hvorefter det overtages af lodsejeren, som typisk vil få tilskud til driften via nationale støtteordninger til naturforbedringer. Når der for eksempel etableres større naturområder, kan lodsejeren få en engangskompensation og derefter et årligt tilskud til naturpleje. Fremgangsmåden kendes fra bl.a. vådområdeprojekter. 3: Projektet kræver samarbejde med interesserede parter, der kan overtage driften. Det er eksempelvis en del af formidlingsaktiviteterne. Her investerer nationalparken i at opbygge formidlingen i samarbejde med museer, naturvejledere mv., som efterfølgende overtager driften. Det styrker aktørens formidlingsarbejde, som kan drage direkte nytte af samarbejdet. 4: Driften overtages af kommune eller stat. Typisk drift af rekreative faciliteter, såsom vedligeholdelse af stier og publikumsfaciliteter på opholdspladser. ner mv.). Bestyrelsen vurderer, hvad der er mest hensigtsmæssigt i det pågældende projekt. Balance beskyttelse/benyttelse Handlingerne er valgt ud fra nationalparklovens fire formål. De omfatter jo både benyttelse og beskyttelse af naturen, så nationalparken skal ikke kun sikre naturen, ligesom den ikke kun skal arbejde for, at befolkningen kan bruge den. I vurderingen af, om nationalparkplanen har den nødvendige balance, indgår også den store naturindsats, der i de kommende år vil ske, fordi store dele af Det Sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbekyttelsesområde (Natura 2000) og som følge af EUs Vandrammedirektiv. Denne plan fokuserer på naturfordringer som ikke forventes løftet via EU-lovgivningen. Samlet set vil der i de kommende 10 år ske en stor indsats for naturen i Øhavet. Nationalparken vil så yderligere sikre, at naturindsatsen der gennemføres via EU-lovgivning, kan opleves og indgå i en erhvervsudvikling via en nationalpark. Etableringen af nationalparken forudsætter ikke en kommunal medfinasiering. Kommunerne i nationalparken må dog påregne at påtage sig mindre driftsopgaver i forbindelse med nationalparken, bl.a. vedligeholdelse af basale rekreative anlæg så som stier, opholdspladser, parkeringspladser mv. Den enkelte kommune skal naturligvis godkende opgaverne, inden projektet udføres. Det forventes også, at staten påtager sig lignende fremtidige driftsopgaver i nationalparken akkurat som det skete, da Naturturisme I/S i samarbejde med staten etablerede Naturlegepladsen ved Faaborg og satte vilde heste ud på Sydlangeland. Der er i oversigten afsat 2,5 mio. kr. til basisdrift af nationalparkens sekretariatet. Beløbet indbefatter udviklingen af nye projekter, kontakt med borgerne, servicering af bestyrelsen, udgivelse af formidlingsmateriale om nationalparken mv. Når konkrete handlinger igangsættes, vil der via anlægsinvesteringen skulle afsættes midler til administration, revision og ledelse af projektet. Det vil indebære ansættelse af medarbejdere, der kan løfte de konkrete opgaver. Medarbejderne ansættes i nationalparksekretariatet eller hos kommuner, stat eller eksterne aktører (rådgivningsfunktio- 1 Stævningsskove på Fyn og Langeland - oversigt og status. Henrik Staun og Ole Livbjerg Klitgaard. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, Strandenge i Fyns Amt. Fyns Amt 1993: Fredningsplanlægning. Rapport nr

153 32 t t

154 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Kaffepletter kaldes 10 små opholdssteder langs Øhavsstien, som 220 kilometer lang omkranser Øhavet. Foto: Søren Lisby, Naturturisme I/S 4: Størrelse og placering Undersøgelsesområdet Som oplæg til borgerinddragelsen definerede styregruppen et undersøgelsesområde. Området blev udpeget for at komme med et konkret udspil, som kunne debatteres i løbet af borgerinddragelsen. Det stod på det tidspunkt klart, at en sydfynsk nationalpark ikke kunne indeholde arealet i alle de fem deltagende kommuner. Der var derfor brug for en nærmere afgræsning for at køre en debat på et mere konkret grundlag områderne og fra kommuneplanernes særlige biologiske interesseområder og særlige landskabelige beskyttelsesområder. Større byer skulle som udgangspunkt ikke med, fordi større byer normalt ikke er med i en dansk nationalpark. Undtagelsen var Ærøskøbing, da den er kulturhistorisk unik og kandiderer til UNESCOs liste over verdensarv. Vandskellet blev brugt som grænse på Ærø og Langeland. Vandskellet er afgrænser det område, der afvander ind i Øhavet. Vandskellet følger typisk højderyggene og markerer også grænsen for de landområder, der kan ses ude fra Øhavet eller hvorfra man kan se Øhavet. Begrundelsen for at bruge vandskellet som et parameter var, at vandskellet har betydning for jordbrugserhvervet i området. Det markerer grænsen mellem nitratklasserne 1 og 3. Klasse 3 omfatter de områder, der afvander ind til Øhavet, mens områder, der afvander til Storebælt og Østersøen, ligger i klasse 1. Der stilles skrappere krav til tabet af kvælstof til landbrugsejendomme i klasse 3 end i klasse 1. Kort over undersøgelsesområdet. Den røde streg blev tegnet med en meget bred pensel ud fra følgende kriterier: Områdets vigtigste naturområder og kulturlandskaber skulle med. Dette vurderet ud fra grænserne for Natura De kommende vandplaner vil efter al sandsynlighed stille endnu skrappere krav og foranledige at traditionel intensiv husdyrproduktion i klasse 3 får endnu flere krav end bedrifter i klasse 1. En nationalpark kan være med til at ændre driften på disse ejendomme, og den enkelte bedrifts interesse for at udnytte en nationalparks tilbud om tilskud til omlægning vil alt andet lige være størst i områder, der afvander til Øhavet. 33

155 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Det kan efterfølgende konstateres at denne streg og tankegang har affødt misforståelser om, at nationalparken vil ændre vilkårene for at drive landbrug for dem der ligger inden for stregen, hvilket ikke er tilfældet. Undersøgelsesområdet var som nævnt et led i den offentlige debat om en eventuel nationalpark. Grænsen kunne flytte sig i begge retninger i det endelige forslag. Derfor blev borgerinddragelsen også tilrettelagt, så alle områdets borgere kunne høres og deltage. Eksempelvis blev informationsavisen postomdelt på hele Langeland, Ærø og i Svendborg Kommune. I Assens og Faaborg-Midtfyn kommune blev den omdelt i et område der var større en end undersøgelsesområdet, herunder området omkring Jordløse. Arbejdsgruppernes forslag Som et væsentligt element i borgerinddragelsen (se næste kapitel) blev der i efteråret 2009 nedsat fire åbne arbejdsgrupper, hvor alle borgere kunne deltage. Af kommissoriet for de fire hovedarbejdsgrupper (se bilag 4) fremgår, at gruppernes opgave var at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen. I den forbindelse skulle grupperne tage udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men også vurdere, om grænsen gav mening i forhold til gruppens tema og komme med eventuelle ændringsforslag. Resultatet af grupperne afgrænsningsdebat er en lang række forslag, fra meget små modeller, der kun omfatter dele af øhavet, til store modeller, der går ud over undersøgelsesområdet og blandt andet omfatter hele Langeland og Ærø. Hvert forslag har sin begrundelse, og forslagenes konsekvenser for områdets udvikling er belyst i rapporterne. Alle forslag og begrundelser kan ses i de fire arbejdsgrupperapporter. pen vurderede, at flere af forslagene udelukker væsentlige natur- og kulturhistoriske værdier, som har national værdi og som dermed bør indgå i en nationalpark. Det gælder især Tåsinge-modellen, der udelukker et stort antal af de unikke naturområder og de kulturhistoriske værdier i det sydfynske område, eksempelvis kystnaturen (strandenge, klinter mv.), bakkelandskabet fra Svanninge bakker til Egebjerg Bakker, de væsentlige kulturhistoriske værdier i kystbyer og småhavne samt områdets store herregårdslandskaber. Modellerne indeholder desuden ingen landjord på Fyn, Langeland eller Ærø. Dette giver begrænsede muligheder for at udvikle et alsidigt frilufts- og erhvervsliv, som også er formål med nationalparken. Modsat lever mange af de andre foreslåede modeller op til ovenstående. Det gælder blandt andet hjertemodellen foreslået af friluftsgruppen, istidslandskabet og vandskelsmodellen foreslået af naturgruppen. På baggrund af arbejdsgruppernes forslag, blandt andet istidslandskabet, indkomne kommentarer i løbet af undersøgelsesfasen og grænserne for undersøgelsesområdet besluttede et flertal i styregruppen at anbefale kommunerne at sende nedenfor viste forslag i offentlig høring. Et mindretal bestående af Ib Jensen repræsenterende Dansk Familiebrug, Christian Ahlefeldt Laurvig-Lehn repræsenterend Dansk Skovforening og Christian NB Ulrich repræsenterende Centrovice og Patriotisk Selskab (et samlet fynsk landbrug og skovbrug) kan ikke gå ind for en plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Hver af de fire arbejdsgrupper har gennemført en prioritering af sine forslag. Det såkaldte Tåsinge-forslag fik flest stemmer i alle fire grupper. Forslaget omfatter alene Øhavets småøer, dvs. øerne mellem Fyn, Ærø og Langeland men ikke Tåsinge, Thurø og Siø. Tåsinge-forslaget er udarbejdet af den lokale arbejdsgruppe på Tåsinge - deraf dets navn. Især fra land- og skovbruget har der været modstand mod at blive indlemmet i en nationalpark, og de har derfor støttet Tåsinge-modellen, der kun på småøerne omfatter landog skovbrugsarealer. Styregruppens forslag i høring Styregruppen vurderede forskellige forslag til afgrænsningen og drøftede fordele og ulemper. Et flertal i styregrup- Styregruppen foreslog de fem kommuner omkring Øhavet at sende denne afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav i offentlig høring, og det gjorde de. 34

156 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Styregruppens forslag til afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav, vedtaget 31. maj Styregruppens endelige forslag til afgrænsning På baggrund af 667 indkomne høringssvar har styregruppen atter drøftet afgrænsningen. Styregruppen kan konstatere, at der både er argumenter for og imod en nationalpark. Høringssvarene er behandlet i bilag 6. Det kan også konstateres, at der hos områdets land- og skovbrug er en stor frygt for, at nationalparken vil påvirke deres erhverv i negativ retning med blandt andet nye restriktioner. Styregruppen har igennem hele arbejdet forholdt sig til lovgivningen, som ikke giver mulighed for nye restriktioner. Styregruppen har også udarbejdet denne plan på den forudsætning (Se side 6). Dette ændrer dog ikke ved, at det gennem høringen og hele undersøgelsesfasen har kunnet konstateres, at frygten for en nationalpark er stor hos land- og skovbrug. Styregruppen har derfor kigget på det oprindelige forslag, som blev sendt i offentlig høring, og arbejdet mod et kompromis. Den vedtagne afgrænsning sikrer, at der etableres 35

157 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV en nationalpark, der på den ene side tilgodeser tilhængerne og åbner mulighed for, at alle de foreslåede handlinger kan gennemføres. På den anden side imødekommer den landog skovbrugets bekymringer over at komme med i en nationalpark. Styregruppens nye forslag baserer sig overordnet på følgende principper: Tager udgangspunkt i områdets Natura2000-områder Er sammenhængende Omfatter købstæderne Hvordan disse hensyn er realiseret, fremgår af kortet på side 37. Langeland Kommune valgte at træde ud af nationalparkundersøgelsen umiddelbart inden dette beslutningsgrundlag forelå. Kommunens areal er derfor ikke med i forslaget, hvilket svækker nationalparken, da dele af Øhavet udgår, herunder vigtige nor-områder på Sydlangeland. Styregruppen tager Langelands beslutning til efterretning, men beklager, at det dermed ikke er muligt at få hele Natura 2000-området i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen håber, at Langeland vil genoverveje denne del af beslutningen. Områderne er dog ikke nødvendige for fortsat at kunne etablere en nationalpark, der har et natur- og kulturhistorisk indhold af national værdi omfattende Øhavet med nor, småøer mv. samt bakkelandskabet på Sydfyn. Størrelsen på Nationalpark Det Sydfynske Øhav Det samlede areal ca. 800 km 2 Heraf hav ca. 500 km 2 Størrelsen på andre nationalparker Skjern Å 250 km 2 Thy 244 km 2 Mols Bjerge 180 km 2 (heraf hav 30 km 2 ) Vadehavet km 2 (heraf hav km 2 ) Kongernes Nordsjælland 348 km 2 36

158 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Den røde streg: Styregruppens endelige forslag til afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Den blå streg: Forslag til afgrænsning, som var i offentlig høring 1. februar marts De gule felter: Natura 2000-områder - altså områder, som i dag er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. De skraverede områder er således dem, som styregruppen pillede ud af nationalparken i konsekvens af den offentlige høring. 37

159 38 t t

160 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Over 150 borgere gik ind i fire store arbejdsgrupper, som var med til at skabe ideer til nationalparken. Her en gruppe vandrere på Stiens Dag. Øhavsstien mellem Lundeborg og Broholm. Foto: Søren Lisby, Naturturisme I/S 5: Borgerinddragelse Nationalparkundersøgelsen kan inddeles i to primære opgaver. Indsamling af faglig viden Inddragelse af borgere Faglige analyser Formålet med indsamling af faglig viden var at belyse, om området indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier til at blive udpeget som nationalpark. Desuden skulle den faglige viden kvalificere og inspirere de lokale diskussioner og idéarbejdet. Der er udarbejdet følgende seks faglige analyser: Natur i det sydfynske øhavsområde Kystfugle i Det Sydfynske Øhav Landskaber og landskabselementer Sydfyn og Øhavet - herregårdslandskab og kystkultur Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav Erhvervsøkonomisk analyse (tre rapporter) Analyserne indeholder - ud over en faglig gennemgang af det sydfynske områdes potentialer for at blive udpeget til nationalpark - en række forslag til, hvad der under analysens tema bør iværksættes for at udvikle nationalparken. Alle faglige analyser ligger på hjemmesiden Fem faser Borgerinddragelsen var klart den største opgave i hele undersøgelsen. Styregruppen inddelte opgaven i fem faser: Fase 1 og 2 Information og indsamling af ideer Fase 3 Arbejdsgrupper konkretiserede ideer Fase 4 Fase 5 Opsamling Konklusion og beslutning Fase 1 og 2 (marts august 2009) Begrebet nationalpark er nyt i Danmark, landets første nationalpark blev indviet i Thy i En vigtig opgave var derfor at informere om, hvad en dansk nationalpark er. For at motivere og engagere borgerne blev der i denne fase åbnet for, at alle kunne komme med ideer til nye initiativer i området. På lige fod hermed kunne borgerne fremsætte bekymringer over nationalparken. I marts 2009 husstandsomdeltes en informationsavis i godt eksemplarer på hele Ærø og Langeland og i de sydlige dele af Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens kommuner. Yderligere cirka blev uddelt via de fem kommuners borgerservice og biblioteker, på borgermøder, ved foredrag og oplæg, i en idevogn mm. Idevognen - en lille mandskabsvogn - blev indrettet med plancher, informationsmaterialer og kaffemaskine. Den kørte rundt i hele det sydfynske område fra april til midt i juli 2009, primært inden for undersøgelsesområdet, men den gjorde også holdt i Ringe, Svendborg, Faaborg, Marstal og Søby og besøgte i alt 45 byer og øer med ophold på cirka tre timer hvert sted. Gennem annoncer og artikler i lokale blade og aviser blev alle borgere inviteret til at besøge vognen og høre om nationalparkundersøgelsen og aflevere deres ideer eller bekymringer. Bemandingen bestod af én af nationalparksekretariatets konsulenter, en medarbejder fra kommunen og under tiden en lokal politiker. Godt besøgte vognen i perioden. 39

161 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV 42 borgermøder blev holdt med deltagere. Dels kommunale offentlige møder med deltagelse af politikere, dels møder i lokale foreninger, som ville høre mere om undersøgelsen. Nationalparkundersøgelsen har en meget aktiv hjemmeside, hvor alle ideer, bekymringer og øvrige indlæg fra borgerne er lagt op sammen med alle notater, rapporter og analyser produceret i processen. 16 nyhedsbreve, cirka et om måneden, blev i denne fase mailet til 700 abonnenter. med, kom således ind ad flere kanaler, se figuren herunder, som er eksemplet fra natur-arbejdsgruppen: Ideer og bekymringer fra idevognen og hjemmesiden NATUR ANALYSER: - natur - fugle - landskaber Kendte rapporter på området Fase 3 (september april 2010) Formålet med borgerinddragelsen var at give borgerne en høj grad af indflydelse på den kommende nationalpark. I fase 3 fik alle borgere mulighed for at arbejde i dybden med deres ideer til indholdet. Fire hovedarbejdsgrupper, én for hvert af nationalparkens fire temaer - natur, kulturhistorie, friluftsliv og erhverv - blev nedsat i oktober Grupperne var åbne for alle. De fik 375 tilmeldinger. Nogle meldte sig ind i flere grupper, så antallet af personer var 225. Gennemsnitligt deltog 27 personer i de 20 møder i hovedarbejdsgrupperne. Alle møder fandt sted i Svendborg. De fire hovedarbejdsgrupper nedsatte 21 undergrupper, som har arbejdet detaljeret med emner, som arbejdsgruppen fandt vigtige. Arbejdet er resulteret i beskrivelser af en lang række indsatsområder og stribevis af konkrete ideer. Alle indsatsområdebeskrivelserne ligger som bilag til de fire hovedarbejdsgruppers rapporter. På grund af områdets store udstrækning og transportmæssige problemer kunne nogle borgere opleve hovedarbejdsgrupperne som meget langt væk. Derfor opfordrede styregruppen til at etablere lokale arbejdsgrupper, som med støtte fra sekretariatet kunne fokusere på mere lokale spørgsmål vedrørende nationalparken. Der blev nedsat syv lokale arbejdsgrupper: Tranekær, Langeland, Ærø, Svendborg, Helnæs, Tåsinge og en skov-gruppe. De lokale arbejdsgrupper leverede input til én eller flere af hovedarbejdsgrupperne. På grund af småøernes særlige vanskeligheder med at deltage i aftenmøder pga. færgetransporten finansierede nationalparkundersøgelsen et weekend-seminar for beboerne på småøerne i oktober 2009, hvor ideer og bekymringer blev drøftet og videregivet til arbejdsgrupperne. Det materiale, som hovedarbejdsgrupperne havde at arbejde Lokale arbejdsgrupper Egen viden og erfaring De fire arbejdsgrupper prioriterede deres indsatsområder på det afsluttende møde, så styregruppen og den kommende nationalparkbestyrelse ikke er/vil være i tvivl om, hvilke indsatser, gruppen selv fandt vigtigst. Grupperne afsluttede arbejdet i foråret 2010 med hver deres rapport, der beskriver indsatsområderne og gruppens forslag til afgrænsning. Fase 4 (maj oktober 2010) I denne fase udarbejdedes forslaget til nationalparkplanen, baseret på ideer fra alle fire arbejdsgrupper. Fase 5 (oktober sommer 2011) Styregruppen besluttede Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav og leverede dermed beslutningsgrundlaget for den politiske behandling i de fem kommuner. Styregruppen anbefalede kommunerne at sende forslaget i offentlig høring forud for deres beslutning, og det gjorde de i februar-marts Styregruppen reviderede forslaget på baggrund af høringen og vedtog den endelige plan 31. maj Det er nu op til kommunerne at beslutte, om de vil ansøge miljøministeren om, at Det Sydfynske Øhav udpeges til nationalpark. Bekymringer Gennem processen har en del borgere givet udtryk for bekymringer, skepsis og direkte modstand imod en nationalpark. Bekymringerne er kommet frem under idevognens besøg i lokalområderne, ved offentlig møder, i forbindelse med arbejdsgruppernes arbejde og som skriftlige indlæg i debatten. Alle bekymringerne blev samlet på nationalparkprojektets hjemmeside, de er behandlet i hver af de fire hovedarbejdsgrupper og ligger som bilag 5 til denne plan. 40

162 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Det har været vigtigt for styregruppen, at alle bekymringer blev behandlet i arbejdsgrupperne uden at de blokerede for udviklingen af ideer til nationalparken. Styregruppens opgave var at belyse mulighederne for en nationalpark - at skaffe det konkrete beslutningsgrundlag. Heri indgik også at kigge på bekymringer, men ikke at lukke undersøgelsen ved blot at sige nej. Arbejdsgrupperne valgte derfor en proces som sikrede, at alle bekymringerne blev omformet til et sæt regler for de mange ideer, som arbejdsgrupperne udviklede. På den måde blev bekymringerne bragt med i det videre arbejde uden at spænde ben for ideudviklingen. Desuden blev hver arbejdsgruppe foreslået at nedsætte en undergruppe, der særligt kunne fokusere på processen under borgerinddragelsesprojektet og i nationalparken. Sådan en gruppe blev nedsat under tre af de fire arbejdsgrupper. Undergrupperne vedrørende processen tog udgangspunkt i de bekymringer, som blev formuleret i de første faser af processen. Gruppernes samlede afrapportering kan læses i rapporterne fra hhv natur-, kultur- og friluftsliv-gruppen. Proces-gruppernes forslag/overvejelser omfatter syv forhold, som vedrører det fremtidige arbejde med nationalparken. Efter hvert forhold er indsat styregruppens bemærkninger. 1: Lokalbefolkningen i lokalt afgrænsede områder skal have ret til gennem afstemninger omfattende lodsejere og fastboende at tilkendegive ønsket om deltagelse i en nationalparkudpegning. Styregruppens bemærkninger: Nationalparkloven rummer ikke mulighed for, at man som lodsejer selv kan bestemme, om man vil ligge inde i eller uden for en nationalpark. Da der ifølge loven ikke vil være negative konsekvenser ved at ligge indenfor, kan ikke-interesserede lodsejere blot lade være med at deltage i nationalparkens udvikling. Det vil ikke få nogen praktisk betydning. Øverst: Mange deltagere i processen foreslog bedre færgeforbindelse for at sikre områdets udvikling. Her er det færgen fra Rudkøbing der anduver Marstal Foto: Ulla Friborg, Svendborg. Nederst: Idevognen kørte rundt i hele det sydfynske område i tre måneder og informerede og samlede ideer og bekymringer. Faaborg havn. Foto: Peter Blanner, Naturturisme I/S. 2: Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning skal sikres retten gennem afstemning omfattende fastboende og lodsejere til at beslutte, om de ønsker en foreslået indsatsplan eller aktivitet udført i området. Styregruppens bemærkninger: Enhver aktivitet under nationalparkbestyrelsen skal ifølge loven baseres på frivillige aftaler med den eller de involverede lodsejere. Ønsker en lodsejer ikke at medvirke i en bestemt aktivitet, melder han eller hun bare fra. Såfremt en eller flere lodsejere ønsker at inddrage andre lokale beboere i vurderingen af et konkret projekt, er de naturligvis velkomne til det. 41

163 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Det vil være praktisk umuligt og dyrt at gennemføre lokale afstemninger, bl.a. fordi det vil være uklart, hvilke borgere inden for hvilket område, der skal have lov til at stemme. Desuden skal det fremhæves, at der i nationalparksammenhæng ud over det lokale repræsentative demokrati i kommunalbestyrelserne er yderligere et lokalt niveau - styregruppen/bestyrelsen - som kan varetage borgernes og interessegruppernes interesser. 3: Alle aftaler gøres åremålsbestemte Styregruppens bemærkninger: Nationalparken kan indgå åremålsbestemte aftaler med eksempelvis jordejere. Det er dog op til bestyrelsen og den enkelte jordejer frit at afgøre, om de vil indgå åremålsbestemte eller permanente aftaler. 4: Der bør ikke forekomme tinglysning af aftaler på privat ejendom for så vidt angår tredjemands rettigheder på privat ejendom. Styregruppens bemærkninger: Det er op til bestyrelsen og den enkelte jordejer frit at afgøre ordlyden af en aftale, der tinglyses på ejendommen, når gældende lovgivning overholdes. Tinglysningen kan derfor ikke lægge begrænsninger på rettigheder, som tredjepart har ifølge anden lovgivning. Den kan eksempelvis ikke indskrænke retten til at færdes ifølge naturbeskyttelsesloven. 5: Tinglysning bør kun anvendes til sikring af lodsejerens ret til at komme ud af indgåede aftaler, så der ikke kan vindes hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område. Styregruppens bemærkninger: Det er op til bestyrelsen og den enkelte lodsejer frit at afgøre ordlyden af den aftale der tinglyses på ejendommen når gældende lovgivning overholdes. 6: Såfremt kommunalbestyrelserne anbefaler en nationalpark og ansøger miljøministeren herom, skal ansøgningen stille krav om en bred repræsentation af lodsejerforeninger i såvel nationalparkbestyrelsen som i nationalparkrådet. Styregruppens bemærkninger: Skal nationalparkens bestyrelse fungere efter hensigten, skal områdets væsentligste interesser være repræsenteret. Kun herved opnås bæredygtige og afbalancerede løsninger. Repræsentationen omfatter naturligvis repræsentanter for lodsejere, men også fra andre erhverv og interesser. 7: Styregruppen skal inden en eventuel offentlig høringsfase undersøge, om der realistisk kan forventes at være tilstrækkelig finansiering til dækning af den foreslåede indsatsplan, herunder den nødvendige kompensation til lodsejere i området. Styregruppens bemærkninger: Styregruppen har taget ud- gangspunkt i de økonomiske forhold for de to nationalparker, der allerede er åbnet, og erfaringer fra tidligere arbejde. Se kapitel 3 for uddybning. Modstand I september 2009 blev Foreningen for Nationalpark-skeptikere dannet, og den har løbende markeret sig i den lokale debat. Formålet med foreningen er bl.a.: at forhindre oprettelsen af en nationalpark i det sydfynske område, som medfører indskrænkninger eller restriktioner for borgere og erhvervsdrivende i området, eller for så vidt dette måtte ske, da at varetage medlemmernes interesser i forbindelse med oprettelse og drift af en nationalpark 1. Foreningen samlede i 2010 underskrifter blandt lodsejere i undersøgelsesområdet i de fem kommuner og præsenterede områdets borgmestre for såkaldte røde kort, hvor alle ejendomme, hvis ejer var imod oprettelsen af en nationalpark, var farvet røde. Ifølge skeptikerforeningens oplysninger til pressen 2 har ejerne af procent af arealet inden for undersøgelsesområdet skrevet under. Tilsvarende udarbejdede den lokale arbejdsgruppe skovgruppen i forbindelse med naturgruppens arbejde et kort, der med rød farve viste, at langt hovedparten af skovejerne var imod oprettelsen af en nationalpark. Modstanden imod nationalparken har samlet sig om følgende bekymringer: at processen er ikke demokratisk at landbrug, jagt og fiskeri får nye restriktioner at nationalparken vil gennemføre ekspropriationer og bruge tvang. at der ikke bliver tale om frivillige aftaler at nationalparken vil blive brugt som argument for at give afslag eller påbud i andre sager at der vil komme stramninger af loven i fremtiden at den lokale selvbestemmelse sættes ud af kraft Styregruppens vurderer, at borgerinddragelsesprocessen er den største, der er gennemført herhjemme i forbindelse med etablering af en nationalpark: Alle husstande har fået direkte information om nationalparkprocessen Alle møder er blevet annonceret i dagblade, ugeaviser og på kommunernes hjemmesider Alle møder har været åbne Alt materialet fra processen har været tilgængeligt på hjemmesiden. Styregruppen på 24 personer er bredt sammensat. Alle de væsentligste interesser i sagen og dermed mange af områdets beboere er repræsenteret i gruppen, hvis beslutninger er udgangspunkt for den kommunale behandling. 42

164 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Styregruppens opgave fra kommunerne har været, at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag, før de kunne tage stilling for eller imod en nationalpark. Styregruppen vedtog dette beslutningsgrundlag i form af et forlag til en nationalparkplan. Dermed fik både kommunalbestyrelserne og borgerne det rigtige grundlag at tage stilling på, og det skete fra februar til maj Herefter reviderede styregruppen oplægget og vedtog herværende Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav 31. maj Det fremgår desuden af Nationalparkloven, at al opbygning af en nationalpark skal baseres på frivillige aftaler. Loven giver ikke mulighed for ekspropriation, og der vil ikke som følge af nationalparkloven ske ændringer i vilkårene for at etablere og/eller drive virksomhed i nationalparken. Nationalparken kan ikke foranledige, at der kommer nye restriktioner på for eksempel landbrug. Hvis nationalparken bliver brugt som argument i forbindelse med afslag på ansøgning om f.eks. udvidelse af husdyrbrug, er det i strid med lovgivningen. Loven er besluttet via et forlig imellem alle partierne i folketinget undtagen Enhedslisten. Det er en ren national lovgivning. Styregrupperne i alle de hidtil fem udpegede nationalparkområder har meddelt staten, at en forudsætning for deres deltagelse er, at alt sker ad frivillighedens vej, og en lovændring vil også her så tvivl om opbakningen fra de lokale politikere og foreninger. Intet indikerer, at Nationalparkloven bliver ændret, som mange landmænd frygter. Nationalparken overtager ikke lokale myndighedsopgaver. Borgere skal ikke ansøge nationalparken om godkendelse i forhold til nogen lovgivning. Øverst: Nationalparken vil ikke medføre krav til landbrugsdriften men åbne nye tilskudsmuligheder. Her høstes raps. Heldager. Foto: Peter Blanner, Naturturisme I/S. Nederst: Nationalparken skal sikre lokalbefolkning og gæster gode oplevelser, blandt andet med den rigtige skiltning. Henstillingsområde på Bjørnø. Foto: Naturturisme I/S. 1 Citeret fra 2 Fyns Amts Avis 11. maj

165 44 t t

166 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Sydfynsk efterår, når det er bedst. Udsigt fra Skårupøre mod Langeland. Foto: Michael Frederiksen, Svendborg 6: Hvad er en dansk nationalpark? Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af lovgivningen og de organisatoriske rammer omkring en dansk nationalpark. For yderligere informationer henvises også til lovteksten og Historik Ideen om nationalparker i Danmark blev introduceret af Wilhjelm-udvalget i Det bredt sammensatte udvalgs formål var at udarbejde et grundlag for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, og udvalget anbefalede blandt andet at etablere nationale naturområder fordi der er behov for at sikre kontinuitet i naturbeskyttelsen og for at etablere større, sammenhængende naturområder, der kan skabe sammenhæng mellem naturtyperne og styrke naturkvaliteten. Blandt de foreslåede områder var Det Sydfynske Øhav. Betegnelsen nationale naturområder ændrede regeringen senere til nationalparker. I 2002 startede regeringen de første pilotprojekter for nationalparker. Otte værdifulde naturområder i Danmark blev inviteret til at deltage, herunder Det Sydfynske Øhav. Kommunerne omkring Øhavet takkede både ja og nej, og Fyns Amts sagde nej. Som det eneste af de inviterede steder startede pilotprojektet omkring Øhavet derfor ikke. Senere kom yderligere tre områder til, og der er nu gennemført en nationalparkundersøgelse i 10 områder i Danmark. Nationalparkloven På baggrund af erfaringerne fra de gennemførte pilotpro- jekter blev Lov om nationalparker vedtaget i 2007 af alle folketingets partier minus enhedslisten. Hovedformålet er: En nationalpark skal kunne forbedre og styrke mulighederne for en koordineret og langsigtet udvikling af de naturmæssige, landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier i samspil med nationale interesser, lokalbefolkningen og erhverv (lovens 2 stk. 3). Hovedformålet suppleres af 10 sideordnede formål: 1: At skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning 2: At bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed 3: At sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen 4: At bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier 5: At bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet 6: At understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier 7: At fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet 8: At styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling 9: At understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne 10: At styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling. Der er ikke i loven en klar definition af, hvad en dansk nationalpark er eller hvordan den skal se ud. Loven opstiller en række formål og sætter nogle rammer, men indholdet af den enkelte park bestemmes lokalt. 45

167 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Udpegede nationalparker Der er udpeget fem nationalparker i Danmark - i Thy, Mols Bjerge, Vadehavet, Skjern Å, og Nordsjælland. Heraf er Thy, Mols Bjerge og Vadehavet åbnet som nationalparker i henholdsvis 2008, 2009 og Skjern Å og Kongernes Nordsjælland ventes åbnet i 2011 og De udpegede nationalparker er af forskellig karakter. Fælles for dem alle er, at de indeholder både statslig og privat jord - dog i forskelligt omfang. Nationalpark Thy indeholder kun 25 procent privat jord, hvoraf cirka en femtedel er dyrkbar agerjord. Nationalpark Mols Bjerge indeholder derimod cirka 70 procent privat jord, hvoraf en stor del er dyrkbar agerjord. I Nationalpark Det Sydfynske Øhav er 910 kvadratkilometer hav og cirka 850 kvadratkilometer land. Medregnes havet som statslig ejendom er cirka 53 procent af nationalparken statsejet. Det er dog kun knap tre procent af landarealet, som ejes af staten. Oprettelse Ved oprettelsen af en dansk nationalpark udarbejder miljøministeren en bekendtgørelse, der blandt andet fastsætter den præcise grænse for parken og formålet med netop den park. Hvordan er den særlig? Bekendtgørelsen sendes i høring hos til husstande i nationalparken, myndigheder, interesseorganisationer mv. Bekendtgørelsen kan også fastsætte regler for den kommunale planlægning inden for nationalparken. Som det er nu, har miljøministren mulighed for at gøre indsigelse over for alle lokal- og kommuneplaner, netop for at sikre, at ingen nationale interesser kommer i klemme ved den lokale planlægning. Men i nationalparker melder miljøministeren med udstedelsen af bekendtgørelsen på forhånd ud til den eller de berørte kommuner, hvilke nationale interesser, han eller hun mener skal sikres inden for nationalparken. I zone 1 indføres ingen krav til den kommunale planlægning. I zone 2 må der ikke planlægges for høje anlæg (dvs. elmaster, vindmøller o.l.). Skov- og Naturstyrelsen kan dog fravige forbuddet i særlige tilfælde. I zone 3 er der ingen krav til den kommunale planlægning. I Nationalpark Vadehavet indføres ingen krav til den kommunale planlægning. Organisering Samtidig med udsendelse af den endelige bekendtgørelse opretter ministeren en nationalparkfond og udpeger dens bestyrelse. Fonden vil modtage en årlig bevilling via finansloven og kan modtage arv, gaver, tilskud m.v. Bestyrelsen skal bestå af 6-12 medlemmer plus en formand. Ministeren inviterer staten, kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landbruget, Skovbruget og eventuelt erhvervsfiskerne til at komme med indstillinger til posterne i bestyrelsen. Desuden inviteres organisationer, som har interesser i den pågældende nationalpark, eksempelvis Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund m.fl. Hver organisation skal indstille en mand og en kvinde. Ud fra indstillingerne sammensætter miljøministeren en bestyrelsen med en ligelig kønsfordeling. Bestyrelsesmedlemmerne skal så vidt muligt have lokal tilknytning (Bemærkninger til lovforslaget, januar 2007 og bekendtgørelserne for de åbnede nationalparker). Bestyrelsen skal nedsætte et nationalparkråd, som består af en række lokale organisationer som ikke har fået plads i bestyrelsen. Rådet udpeger 1-2 medlemmer til bestyrelsen og har rådgivende funktion over for bestyrelsen i sager af større betydning. Staten og kommunerne er altså i dialog, før et forslag til bekendtgørelse udsendes. Kommunalbestyrelsernes opbakning er en forudsætning for at etablere nationalparken. Nationalparkerne Thy og Mols Bjerge er inddelt i tre planlægningszoner, hvor planlægningszone 1 er de internationale naturbeskyttelsesområder, zone 2 er fredede områder og områder med lokale og karakteristiske naturtyper mm., og zone 3 er resten. Stat og kommune(r) Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet VisitDanmark Landboforening m.fl. Miljøministeren Nationalparkbestyrelse + formand I alt 6-12 medlemmer Sekretariat Nationalparkplan Nationalparkråd I de to bekendtgørelser kan man finde følgende krav: Sådan organiseres en nationalpark. 46

168 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV Bestyrelsens opgaver Nationalparkbestyrelsens første opgave et at udarbejde en nationalparkplan - en plan for, hvordan nationalparken skal etableres og udvikles. Planen skal beskrive: hvordan naturkvaliteten kan styrkes, herunder ved at udvide naturområder og ved at sikre kontinuitet og fri dynamik muligheden for at skabe sammenhæng mellem naturområderne udviklingsmuligheder for friluftslivet muligheder for erhverv og erhvervsudvikling hvordan viden om områdets værdier kan formidles. Nationalparkplanen erstatter ikke anden lovgivning, men skal respektere anden lovgivning f. eks. Statens Vand- og Natura 2000-planer, regionale udviklingsplaner, kommuneog lokalplaner efter lov om planlægning og råstofplaner efter råstofloven. efter dansk lovgivning behandles fortsat af kommune og stat uden nationalparken som mellemled. Bestyrelsen er dog klageberettiget ved kommunale og statslige afgørelser efter naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven, men ikke ved afgørelser efter husdyrloven. Nogle af organisationerne i bestyrelsen, f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og land- og skovbruget er i forvejen klageberettiget til de pågældende love. Bestyrelsen er også høringsberettiget efter planloven. Det betyder, at bestyrelsen kan gøre indsigelser overfor kommune- eller lokalplan. Hvis sagen har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling, kan planen ikke vedtages, før der er opnået enighed med bestyrelsen, eller spørgsmålet er afklaret af ministeren. Bestyrelsen skal sikre en offentlig proces omkring planlægningen, herunder at indkalde ideer og forslag fra borgerne, så lokale har mulighed for at påvirke planen. Nationalparkplanen revideres hvert sjette år. Virkemidler Nationalparkfondens vigtigste opgave bliver naturligvis at realisere nationalparkplanen, altså udføre de konkrete handlinger, som gør området til en dansk nationalpark. Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bymyndiger ikke fonden til at foretage indgreb via ekspropriationer eller indføre restriktioner og begrænsninger af nogen art. Fonden kan realisere nationalparkplanen ved blandt andet indgå frivillige aftaler med lodsejere om naturbevaring, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang købe og sælge fast ejendom, men erhvervede arealer skal overdrages til staten eller kommunen (bortset fra mindre arealer, hvor der er oprettet bygninger i form af formidlings-, informations- eller forskningscentre o.l.) afholde anlægs- og driftsudgifter yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, institutioner og private lodsejere. Nationalparkplanen er altså ikke retligt bindende for den enkelte lodsejer, men udtrykker bestyrelsens målsætninger og prioriteringer. Bestyrelsen er ikke en ny myndighed, der skal behandle myndighedssager fra borger. Tilladelser og godkendelser 47

169 48 t t

170 P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV t t Standeng med engelskgræs. Thurø. Foto: Leif Augustssen, Skårup 7: REFERENCER OG LÆS MERE Faglige rapporter udarbejdet i undersøgelsesfasen Erhvervsøkonomisk analyse - Nationalpark Sydfynske Øhav. Formidlingsrapport og 2 baggrundsrapporter. NIRAS april 2010 Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav. Naturturisme 2009 Kystfugle i Det Sydfynske Øhav Rasmus Bisschop-Larsen 2009 Landskaber og Landskabselementer. NIRAS oktober 2009 Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009 Sydfyn og Øhavet - herregårdslandskab og kystkultur. Faaborg Kulturhistoriske Museer 2009 Øvrige rapporter om danske nationalparker Danske nationalparker. Michael Stoltze. Lindhardt og Ringhof 2010 Det uimodståelige Sydfyn. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn 2006 En rig natur i et rigt samfund. Wilhjelmudvalget 2001 Fremtidens natur - Danmarks natur i vækst. Danmarks Naturfredningsforening 2009 Fugle og natur ved Svendborg. Niels Andersen, Dansk Ornithologisk Forening for Fyn 2010 Idekatalog om nationalparkplaner. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2009 Nationalparker i Danmark - diskussion på baggrund af udenlandske eksempler. Arbejdsrapport nr. 3, Naturrådet 2001 Nationalparkplan for Nationalpark Thy. Nationalpark Thy 2010 Natura 2000 basisanalyse. Fyns Amt 2006 Naturen på dagsordenen - i nationalparkerne. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornithologisk forening, WWF Verdensnaturfonden, Friluftsrådet 2008 Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. nationalparker. Skov- og Naturstyrelsen 2006 Syv oplevelser, der flytter turister. Et bud på ny segmentering af ferieturisterne i Danmark. VisitDenmark 2006 Stævningsskove på Fyn og Langeland - oversigt og status. Henrik Staun og Ole Livbjerg Klitgaard, Dansk Skovbrugs Tidsskrift 2000 Strandenge i Fyns Amt. Fyns Amt 1993: Fredningsplanlægning. Rapport nr. 24 Udenlandske nationalparker. Erfaringer til inspiration i Danmark. Rapport fra Kvistgaard Consult til Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker januar 2005 Udkast til Vandplan Hovedopland 1.15 Det Sydfynske Øhav. Forhøring januar Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Anden litteratur Den kreative klasses dynamik - en rapport fra forskningscenteret imagine. Copenhagen Business School (CBS) 2007 Friluftsstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune Friluftsliv i Langeland Kommune. Friluftsrådet 2008 Friluftsliv i Svendborg Kommune. Friluftsrådet 2008 Friluftsliv i Ærø Kommune. Friluftsrådet 2008 Kystkultur på Fyn og øerne - en introduktion. Ole Mortensøn, Fyns Amt 1997 Langeland - atlas over byer, bygninger og miljøer. Kulturarvsstyrelsen 2002 Velkommen til 20 nordiske naturområder. Nordisk Ministerråd 2006 Find alle rapporter og analyser udfærdiget i forbindelse med Nationalpark Det Sydfynske Øhav på Om andre danske nationalparker, se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside 49

171 BILAG 1 Overordnet mål Mål Fokus i planperioden Handling Rummer blandt andet Omfang ha / stk / årsværk Pris / enhed Anlæg Drift / år kr kr kr Natur og kultur Flere naturområder og bedre sammenhæng + eksisterende natur bevares og udvikles Naturen på land, især stærre og bedre naturområder Etablere fem nye eller forbedrede naturområder Rådgive til jordejere Udnytte eksisterende og kommende ordninger bedre Yde tilskud til forbedringer for natur og friluftsliv Sikre samspil med Natura2000-planer, supplement til nationale ordninger Styrke stævningsskove og skovnatur Naturen til vands og langs kysten Forbedre strandengene Pleje af eksisterende og mindre udvidelse Etablere to nye stenrev Kulturlandskaber og -miljøer plejes og styrkes Den fysiske bygningsarv Oprette et center for bygningsarv Rådgivning og information Den maritime kultur Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om Øhavet Pladser til vedligeholdelse af private træskibe (fællesskab) Styrke købstadshavenene og Marstal Formidling af maritim kulturarv, nye funktioner i bygninger Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne på småøerne Nye funtioner i bygninger, restaurering af kulturelementer Kulturlandskabet Forbedre landskabsplejen i to større kulturlandskaber Primært faglig hjælp til lodsejere i to områder. Pleje af diger, hegn Nye oplevelser og aktiviteter Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til befolkningens interesser Balance mellem beskyttelse og benyttelse Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald m.v Anlægge 100 kilometer nye stier - bl.a. på småøerne Stier på alle småøer, sløjfer på Øhavsstien Beskytte og overvåge fuglelivet Registrere og oprette henstillingsområder Bedre muligheder for friluftslivet Støttefaciliteter for friluftslivet, også det organiserede Etablere fire større friluftsområder - i alt 600 hektar Etablere Øhavets støttepunkter 15 steder langs kysten Fiskeri, havkajak, adgang til kysten Flere aktivitetsmuligheder baseret på natur og kulturværdier Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri) Udvikling af lystfiskeriet, etablering af "lystfiskeakademi" Formidling Lokalbefolkning deltager i udviklingen - Formidlingen styrkes og koordineres + lokale inddrages. En bedre og sammenhængende formidling af Øhavet Forbedre mulighederne for oplevelser på træskibe Ansætte lokale natur- og kulturguider på fire småøer Nytænke sejladsen med træskibe. Nye produkter Lokale guider, bindeled til øerne, praktisk hjælp (affald, stier mv)

172 Erhverv og vækst Udvikling, produktion og afsætning af specialfødevarer Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes Nationalparken markedsfører og profilerer området Øge den lokale prodution og sikre nye afsætningsmuligheder Iværksætteri og etablering af nye virksomheder Opbygge et godt samarbejde med erhvervslivet omkring markedsføring Sikre sammenhæng i formidling af områdets natur og kulturarv og samarbejde mellem aktørerne. Hjemmesideportal, aktivitetskalender, lokale udstillinger om nationalparken, nye formidlingsformer Arrangere Nationalparkens Dage Videreudvikling af Øhavets Dage Inddrage kunsten i formidlingen af områdets natur og kulturhistorie Udvikle lokale produktion og salg af specialfødevarer Kunstkalender Medicinplanter, tang mv Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle kvalitetsmærke for kødkvæg Naturpleje Bedre turisme Udvikling af ridning, dykkerturismen, cykelturisme, vandring lystfiskeri Sæt i værk Sydfyn - rådgivning og hjælp til iværksættere Hjælp til at udvikle "oplevelsesbaserede"virksomheder Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud Udvikle småøernes muligheder for vækst Transportkommission Støtte lokale intiativer omkring vedvarende energi Belyse udviklingsmuligheder, igangsætte relevante projekter Samarbejde med erhvervet Drift af sekretariat Inddrager lokalbefolkningen, er synlig i lokalsamfundet I alt på 10 år

173 BILAG 2 Idekatalog Nedenstående liste samler godt 250 ideer, der er formuleret i de fire arbejdsgruppers rapporter og i de seks faglige analyser. Denne samlede liste af ideer er udgangspunktet for valget af handlinger. I nationalparkplanens kapitel 3 er gennemgået de 30 handlinger, der foreslås gennemført i nationalparkens første 10 år. Mange af rapporternes og analysernes ideer overlapper eller supplerer hinanden, og langt de fleste indgår i forslagene til handlinger i de næste 10 år. Disse ideer indgår i idekatalogets gruppe 1. Listen skal læses sådan, at samtlige ideer, der er nævnt under handlingen, kan udmøntes gennem handlingen. I praksis være der dog blive tale om en vis sortering af ideerne, afhængig af de økonomiske midler, der bliver til rådighed, af valg af lokaliteter, af en kommende nationalparkbestyrelses prioritering m.m. Såfremt en kommende bestyrelse vælger den pågældende handling, kan man betragte listen over de tilhørende ideer som en værktøjskasse, hvor bestyrelsen kan vælge hvilke ideer, der skal bruges. En mindre del af ideerne kan ikke direkte rummes under nationalparkplanens handlinger. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at de ikke er relevante og gode, men oftest et spørgsmål om, at planen har et fokus på de væsentligste handlingsmuligheder. Ideerne ligger fortsat i idekataloget som gruppe 2 nye handlinger og kan indgå i det videre arbejde med nationalparken. En række ideer vil være dækket af initiativer under anden lovgivning. For eksempel vil de fleste ideer om at skabe flere vådområder i ådale, i engområder, i nor m.m. som udgangspunkt være omfatter af statens Vand- og Natura 2000-planer og indgår derfor ikke i handlingerne. De er grupperet under gruppe 3 VNP. De ideer, der vil være dækket af anden lovgivning i øvrigt, er lagt under gruppe 4 Anden Lovgivning. Nogle få ideer refererer til specifikke geografiske områder, som ligger uden for afgrænsningen af nationalparken. De er lagt under gruppe 5 Uden for grænsen. I listen er ideerne grupperet under de handlinger, som de refererer til. Da nogle af ideerne referer til flere handlinger, er de medtaget under hver af de relevante handlinger og optræder derfor flere gange i listen. Det er markeret med store bogstaver hvor hver ide kommer fra således: N Fra naturgruppens rapport K Fra kulturgruppens rapport F Fra friluftsgruppens rapport E Fra erhvervsgruppens rapport NA KA Fra de faglige naturanalyser Fra kulturanalysen 1

174 FA EA VNP AL Fra friluftsanalysen Fra erhvervsanalysen Ideer omfattet af Vand- og Naturplanerne Ideer omfattet af anden lovgivning Endelig er der i undergrupperne vedr. En bedre proces udarbejdet en række forslag til forbedringer både af den aktuelle proces i arbejdsgrupperne og i den fremtidige proces i forbindelse med oprettelsen af en nationalpark. Gruppernes forslag er gengivet i gruppe 6. Gruppe 1: Ideer som kan indgå i handlingerne Handlinger: Etablere fem nye eller forbedrede naturområder Bekæmp tilgroning omkring moserne og genskab forsvundne moser (N) Skab endnu flere sammenhængende naturområder ved at etablere hegn mellem skovområderne, eventuelt rejses nye skove i området (N) Styrk de naturmæssige forbindelser på tværs af det sydfynske højland ved at fokusere på naturnær drift i skovene, ændring af agerjord til græsningsarealer (overdrev), etablering af vådområder i engene, flere vandhuller og levende hegn (NA) Opret flere og bedre naturområder samt bedre beskyttelse af specielt ynglende kystfugle i relation til stigende sejlads med havkajak (FA) Suppler og sammenbind eksisterende klitområder, klinter og nor på Ristinge halvøen med vedvarende græsningsarealer (NA) Etablér bynære skove med børnevenlige naturlegepladser (N) Forøg skovrejsningen i området for særligt at få mere fysisk sammenhæng i skovene. Det kan også ske gennem plantning af brede læhegn (N) Der ønskes skovrejsning på steder, der af navnet indikerer at der tidligere har været skov (Birkholm, Egholm, Avernakø m.fl.) (N) Skab skove på steder, der på sigt kan udvikle sig til havørneredepladser (N) Udvid arealet med overdrev på de højtliggende arealer oven for Voderup Klint (NA) Udbyg naturarealerne på Helnæs incl. overdrev på klinten, strandenge og rigkær (NA) Rådgive jordejere Indfør naturvenlig arealanvendelse: Afgræsning, oprensning af moser, søer, genskabelse af vandhuller til gavn for frøer, krybdyr, ferskvandsfisk og diverse fuglearter som tiltrækkes af de foretagne forbedringer (N) Skab flere aktive naturoplevelser fx i landbruget: lav en indhegning, plant et hegn, lav tilsyn med dyr på græs, saml marksten, se afgrøderne i blomst, lær om skadevolderne i landbruget, reparér en badebro, guidede ture i hestevogn gennem produktionslandskabet (F) Skab et netværk af landmænd som samarbejder om turistudvikling: Overnatning, deltagelse i landbrugsdriften, jagtmuligheder, fiske-muligheder (E) Etablér vildtagre med såning af urter, vildt frøplanter til gavn for dyr, fugle, sommerfugle, bier m.m. (F) Opret en gratis rådgivningsfunktion for landbrugerne i nationalparken (EA) 2

175 Yde tilskud til forbedringer for natur og friluftsliv Etablér nye enge (N) Undlad at plante hegn omkring eller i store engstrækninger aht. gåserastepladser og ynglesuccesen hos engfuglene (N) Giv supplerende støtte til landmænd i forb. med fx ådalsprojekter der iværksættes under Vand- og Naturplanerne, for at åbne for offentlig adgang, ekstra græsning o.l. (EA) Suppler eksisterende stævningsskove, moser, nor, og søer på Sydlangeland med nye vådområder og overdrev, og understøt små bønderskove med naturnær skovdrift eller ingen drift (NA) Styrke stævningsskove og skovnatur Skab øget interesse for at lave naturnær skovdrift og pluk-hugst (N) Bevar og evt. genoptag driften af stævningsskove (N) Etabler flere skovområder uden skovdrift eller med naturvenlig skovdrift Styrk oplysningen om støtte til pleje og forbedringer af eksisterende stævningsskove (NA) Forbedre strandengene Skab flere strandenge bag ved de nuværende som modvægt imod havstigningen (N) Sørg for passende afgræsning evt. høslæt Sikre og udvid afgræsning af strandenge (NA) Øget dynamik på strandengene: Fjerne diger, grøfter hvor det kan lade sig gøre aht. sikkerheden. (NA) Udvidet arealet med strandenge på afpumpede arealer (NA) Fastholde strandområdernes åbne natur (NA) Undgå kystsikring generelt, men især på klintekysterne, langs drag og odder, vinkelforlande, strandvoldskyster (NA) Styrk afgræsningen på strandengene (NA) Bedre afgræsning på øerne Store Svelmø, Det ny Land på Lyø, Nørreholm, Ærø, Ærøshale, Lille Egholm, Bondeholm, Vogterholm, Bredholm, Eskildsø i Lindelse Nor, Store og Lille Rallen, Drejø, Hjelmshoved, Odden, Vester Korse i Lindelse Nor, Storeholm, Siø (NA) Etabler flere strandenge og laguner på Birkholm, skarø, Drejø, Vester Korse i Lindelse Nor, Siø (NA) Styrk naturforvaltningen i nor med eksisterende naturværdier (NA) Etablere to nye stenrev Retablér stenrev primært på gamle positioner (N) Genetabler stenrev (NA) Oprette et center for bygningsarv Byg et Videnscenter for Bygningskultur, baseret på bygningskulturens egnsmæssige særpræg, og bygningskulturen i litteraturen, musikken, kunsten: Den levende og levede kultur (K) Etablér en erhvervsmæssig del af centret til bygningsrestaurering og energirenovering (K) Lav en samlet kulturmiljøbeskrivelse et digitalt kulturmiljøatlas indeholdende husbeskrivelser, beskyttelses- og planlægningsgrænser, landskabsanalyser, ejendomsvurderinger, tekniske installationer m.m. (K) 3

176 Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om Øhavet Etablér arbejdende værksteder med gamle håndværk til både vedligeholdelse af gamle skibe (puslepladser), bygninger m.v. og som turistattraktioner (K) Styrke købstadshavnene og Marstal Opbyg decentrale maritime centre, fx med fokus på lokale historier og håndværk (K) Opret guidede byvandringer Troense, Marstal, Voldtofte og hel eller dele af købstæderne bør indgå i en kommende nationalpark (KA) Bedre muligheder for at afsætte/købe fisk på havnene (EA) Analysér havnenes funktioner i dag (K) Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne på småøerne Opbyg decentrale maritime centre, fx med fokus på lokale historier og håndværk (K) Opdatér registreringer af de små relikter i kystfiskerpladser o.l.(ka) Find nye brugere til de små fiskerskure (KA) Brug fyrtårnene til bedre formidling af fyrvæsenet og sejladsen (KA) Oprethold de traditionelle former for diger (fx tang) (KA) Lav en komplet registrant over husene i Dyreborg (KA) Sikring af bl.a. tang-diger i Fiskop Huse (KA) Konvertér gamle fiskerskure til fx opholdssteder for vandreturister (KA) Lav en samlet registrering af kystkulturerne og kystmiljøerne (K) Forbedre landskabsplejen i to større kulturlandskaber Bevar og restaurér jorddigerne som er en del af landskabernes kulturhistorie og vigtige biologiske heller og korridorer (N) Lav ledelinier gennem landskabet til at sammenbinde de store levesteder for dyrelivet, i form af jorddiger, stendiger, o.l. (F) Vedligehold og genopret stendigerne i landskabet (NA) Vedligehold og genopret de levende hegn som kulturhistoriske elementer fra Landsbyudskiftningen (NA) Skab overblik over tilstanden af diger og hegn (KA) Fokus på digernes betydning, både kulturhistorisk og biologisk (KA) Brug digerne i formidlingen af landskabet, som element i turforslag (KA) Sikre åbenheden og udsigtsmulighederne i det bakkede landskab, især omkring hatbakkerne (NA) Hold hatbakkerne åbne og græssede (NA) Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald mv.) Flere overnatningsmuligheder, især på øerne, for folk i småbåde: Både primitive og almindelige lejrpladser og bed & breakfast (F) Anlægge 100 km. stier blandt andet på småøerne Udbyg Øhavs-stien med sløjfer så man kan komme rundt (F) Lav flere bænke-borde langs Øhavsstien (F) Etabler flere stier til udvidelse og/eller supplering af Øhavsstien (KA) Bind kystbyerne samme med stier (KA) De eksisterende stier bør forbindes, således at der etableres bedre adgang til det åbne land i Det Sydfynske Øhavsområde (FA) 4

177 Lav en vandrerute på langs af hatbakkerne til at formidle den enestående natur og kulturlandskabet (N) Beskytte og overvåge fuglelivet Byg flere udsigts- og fugletårne som kan tiltrække turister (E) Bedre beskyttelse imod rovdyr på Alne Nor, Nørreholm (Ærø), Monnet, Skarø, Storeholm (NA) Sørg for mindre forstyrrelse af fuglene på Illumø, Horsehoved, Revtrillen (Korshavn), Nyland, Langholmshoved, Langholm, Vogterholm, Thurø rev, Urehoved (Ærø), Næbbet (Ærø), Lilleø (NA) Etablere fire større friluftsområder i alt 600 hektar Anlæg moutain-bike baner i bakkerne. Lav et erhverv ud af det i form af målrettet formidling i relevante medier, muligheder for overnatning, muligheder for teknisk assistance (F) Styrk adgangen til egnede friluftsområder (FA) Etablere Øhavets støttepunkter 15 steder rundt langs kysten Skab nye slæbesteder til lystfiskerne (F) Udbyg de eksisterende adgangsveje med ramper, evt. toiletter, P-pladser (F) Udbyg havørredfiskeriet med fx primitive overnatningssteder (F) Lav kurser i kajak-fiskeri (F) Forbedret adgang til kysterne for ejere af småbåde på bil eller trailer (F) Flere overnatningsmuligheder, især på øerne, for folk i småbåde: Både primitive og almindelige lejrpladser og bed & breakfast (F) Lav bedre adgangsveje til kysterne, i form af P-pladser, nedkørsler, evt. ramper til småbåde, toiletter, informationstavler om muligheder og begrænsninger (F) Bedre adgangsveje med oplysningstavler til klinterne (NA) Bedre stier ned til og langs med skovbrynene på de kystnære skove (NA) Stort behov for kystnære landgangspladser og primitive overnatningspladser med mulighed for spejderlignende aktiviteter. (FA) Etabler flere opholdsarealer med vand og toilet, flere stier, herunder til specialgrupper, primitive overnatningsmuligheder og mere information. (FA) Adgangsmulighederne til de sydfynske kyster bør forbedres markant (FA) Forøg antallet af primitive overnatningssteder, især langs områdets stier, men fx også nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters. (FA) Etablér baser for aktive naturoplevelser steder hvor man overnatte, skifte aktivitet, reparere cykel el. lign. (EA) Skab flere overnatningsmuligheder langs Øhavsstien, fx i form af B&B (F) Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri) Etablér en naturskole med fokus på jagt og fiskeri, lav guidede fisketure og jagtture, udbyg skolen med faciliteter til tilberedning af fisk og vildt (F) Lav en jægerskole med bl. a. formidling af den traditionelle strandjagt. Kombinér den med et videnscenter for jagt og fiskeri hvor bl.a. områdets årtusind gamle historie om jagt og fiskeri formidles (F) Opret et nyt jagtvæsen hvor gårde og godser samarbejder om at tilbyde pakkeløsninger for jagtgæster (EA) Opret et eksperimentarium for naturpædagogik (smag regn skibsbygning 5

178 lys/mørke) (EA) Forbedre mulighederne for oplevelser ombord på træskibe Lav krydstogter med gamle skibe, dykkerture, vrag-ture, marin arkæologi-ture osv. (K) Etablér et oplevelsesskib deltag i restaureringen, ta hyre om bord (EA) Ansætte lokale natur og kulturguider på fire småøer Flere guidede ture rundt til de kulturhistoriske steder (K) Lav mange flere guidede ture både generelle og tema-ture (F) Tilrettelæg turiststrømmen efter hvert områdes tålegrænser, især på øerne (F) Inddrag lokalbefolkningen i udviklingen af nye turisttilbud: Guidede ture, lokale fortællinger, bondegårdsferier m.m. (F) Sikre sammenhængen i formidling af områdets natur og kulturarv og samarbejde mellem aktørerne. Etablér et centralt maritimt formidlingscenter. Nyeste informationsteknologi, I-pods, GPS er, m.m. Formidle hele områdets historie, bredt og lokalt. Også lokale historiefortællere (F) Etablér elektroniske og visuelle informationer på hvert sted (K) Lav målrettet og progressiv formidling af fx de 7 højst prioriterede områder (K) Brug moderne teknologi i formidlingen, sørg for sammenhæng mellem elementerne, lav tema-ture (: stenalder, kirker, kalkmalerier, middelalder, bronzealder osv.) (K) Lav en samlet formidling af sti-systemerne i Det Sydfynske Øhav i form af internet-portal, foldere, informations-standere m.m. (F) Lav en central koordinering af formidlingen af områdets unikke værdier: Det maritime, Ø- samfundene, Geologien/landskaberne, Øhavet som fugleområde, ved fx o Skiltning og elektronisk information på stedet o IT-portal: Løbende information, aktuelle begivenheder osv. o Naturcentre med informationer o Guide-korps Etablér et centralt formidlingscenter og evt. flere formidlings-støttepunkter (F) Formidling af adgangsforholdene til naturområderne ved hjælp af: Nationalparkens hjemmeside, Et naturcenter i nationalparken, Brochurer i standere i på strategiske steder, Brochure, der udleveres til alle kajakroere i området, Skiltning ved de pågældende naturområder (F) Lav en serie af Kulturhistoriske temafoldere (KA) Iværksæt bedre skiltning i landskabet (KA) Iværksæt mobil-audio-guides til bedre formidling (KA) Lav et økomuseum med formidling af natur og kultur (KA) Udarbejd materiale om øernes historie og særlige træk (KA) Udbyg Jernaldermarkedet i Lundeborg til at videreudvikle formidlingen om perioden (KA) Gennemgå fortidsminderne og den tilhørende skiltning og sæt ind med pleje og Forbedringer (KA) Lav temafolder og ture omkring de gamle og smukke møller, fx som elementer i vandreturene (KA) Bedre information om stier og adgangsveje til kysten (FA) Udarbejd og opsæt informationstavler, kortborde m.v. ved fredede offentlige naturområder og ved fortidsminder (FA) Lav flere natur- og besøgs -foldere (FA) 6

179 Overvej at etablere et eller flere centre til formidling af områdets friluftsaktiviteter (FA) Udbyg den fremtidige formidling af områdets friluftstilbud udbygges med nye og spændende formidlingsformer fx i form af naturvejledere, Kys Frøen - tilbud o.l. (FA) Lav en GPS Guidebog som turister kan leje, med turforslag og informationer om Lokaliteterne (EA) Inddrage kunsten i formidlingen af områdets natur og kulturhistorie. Opret en vidensbank Det kunstneriske landkort med registrering af områdets kunstarv, nulevende kunstnere og billedmagere, kunstskoler, kunstudstillinger, events, malekonkurrencer, åbne værksteder. Også tidligere kunstnere, med historier, udstillinger (K) Udarbejd kunstruter ud fra forskellige temaer (K) Gør det let at downloade oplysninger m.m. til mobiltelefon, I-pod el. lign. (K) Lav temafoldere om kirkekunsten (KA) Lav flere Kunst i naturen oplevelser tiltrækker rigtig mange turister (EA) Udvikle lokal produktion og salg af specialfødevarer Fokusér på dyrkningen af bær, frugt, grønsager som en del af den sydfynske identitet: Forudsætninger og konsekvenser (E) Start dyrkning af vilde og kultiverede afgrøder til fremstilling af plantemedicin (E) Start dyrkningen af andre specialafgrøder til fx kosttilskud (Stevia, vin m. m.) (E) Etablér en rådgivning omkring specialprodukter både långivning, produktion, markedsføring m.m. (EA) Fokuser på at udvikle og støtte lokale fødevareproducenter der leverer til lokalsamfund (EA) Lav en selvhenter restaurant som tilbyder professionel hjælp til at tilberede produkter som man selv har erhvervet/fanget (EA) Udlej frugttræer, vinstokke, ølfade o.l. til forbrugerne, der så kan deltage i produktionen af det færdige produkt (frugt, vin, øl) (EA) Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle kvalitetsmærke for kødkvæg Opret et græsningsselskab der skal forestå afgræsningen af enge og overdrev (E) Genopret Yrsa for at sikre afgræsningen på øerne (NA) Styrk afgræsningen på strandengene (NA) Køb en sponsorko! Forbrugere kan købe en andel af en bestemt ko, hvis liv og levned kan følges elektronisk frem til slagtning og levering. (EA) Bedre turisme Den aktive turist Lav krydstogter med gamle skibe, dykkerture, vrag-ture, marin arkæologi-ture osv. (K) Skab flere ridestier, og skab flere muligheder for de ridende for at overnatte og få passet hestene (Bed & Box, overnatningsfolde m.m.) (F) Kortlæg de bedste dykkersteder: Stenrev, vrag, marinarkæologiske pladser, (F) Lav flere dykkerstier, skab kunstige rev (F) Skab en længere turistsæson, sigt mod helårsturisme (FA) Skab bedre formidling af den store underskov af enkeltstående turisttilbud Opret en undervandssti Bedre formidling af friluftslivets muligheder, så potentielle brugere bliver opmærksomme på deres eksistens.(fa) Opret og vedligehold en hjemmeside der samler alle rekreative og friluftsmæssige muligheder (FA) 7

180 De eksisterende stier i hele området bør kortlægges og offentliggøres.(fa) I udvidelsen af stisystemerne bør indtænkes både cykelstier og ridestier (FA) Udbyg opholdsfaciliteterne langs kysterne og langs de offentligt tilgængelige stier med især toiletter, borde-bænke, grillpladser, udsigts-tårne og informationsskilte (FA) Forøg antallet af primitive overnatningssteder, især langs områdets stier, men fx også nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters (FA) Mulighederne for dykkeroplevelser bør kortlægges og formidles (FA) Der bør gennemføres udredninger som dokumenterer brugen af frilufts-faciliteterne og som kan danne grundlag for udviklingsplaner for friluftslivet (FA) Opret et oplevelseshotel for at fremme helårsturismen (EA) Lav et Bed & Breakfast på vandet og brug det til konferencer i vinterhalvåret (EA) Udbyg den naturbaserede erhvervsturisme fx ved at kunne tilbyde erhvervsturister primitive og billige overnatningsformer (EA) Lav flere undervandsaktiviteter dykkerstier, gangstier, restauranter, u-både m.v. (EA) Hav fokus på formidling til lystsejlere (K) Analysér lystsejladsen i området. Hvem er de? Hvad sejler de i? Hvor sejler de hen? Hvad kræver de? Hvilke forventninger har de? (K) Styrk sejlerturismen: Samlet beskrivelse af mulighederne og begrænsningerne afhængig hvilken bådtype man sejler (F) Udvikle konceptet Lystsejler eldorado : flere sømærker, flere opankringsbøjer i bugter og vige, trådløst internet i havnene, maritim serviceguide, bedre sanitære installationer i havnene med fx spa, sauna m.m. (EA) Sæt i værk Sydfyn - Rådgivning og hjælp til iværksættere. Opret et væksthus for iværksættere: rådgivning omkring lovgivning, kompetencepotentialer, budget og regnskab, kapital (E) Opret et Videncenter for vandveje til transport : forskning i maritim transport af varer og personer, udvikling af velegnede bådtyper, udvikling af maritim turisme, udvikling af skoleprojekter i hav sejlads kulturhistorie (E) Opret et centralt færgeselskab for hele Øhavet (E) Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud Opbyg netværk af formidlere ved alle havnene (K) Opstil informationer på øhavs færgerne på skærme med kort, oplysninger, print-muligheder (K) Flere guidede ture rundt til de kulturhistoriske steder (K) Skoleprojekter: Børn som natur-ambassadører (F) Lav en super-udbygget hjemmeside med alle tilbuddene! (F) Udvikle småøernes muligheder for vækst Opret Øhavs-tursejladser både endags og flerdags med overnatninger. Lav dem evt. som tema-ture med gamle sejlskibe. Involvér gæsterne om bord i skibets sejlads (K) Støt produktionen af havtang (E) Rejs ny skov på de mindre ikke-brofaste øer: Gør øerne selvforsynende med energi, og skab flere oplevelser for gæster og fastboende (E) Kulturmiljøer skal beskyttes uden at de lokale føler sig bundet til gamle dage (KA) Lav ørundfart små moderne færger der sejler i rutefart mellem øerne, og hvor man kan stå af og på (EA Udbyg den nye købmand konceptet med at kombinere flere officielle og private 8

181 funktioner for at fastholde dem alle i de små lokalsamfund (fx småøerne) (EA) Støtte lokale initiativer omkring vedvarende energi. Fokusér på dyrkningen af biobrændsler (E) Etablér biogasanlæg fx baseret på pipe-lines (E) Opret et videns-center eller testcenter for grøn energi (EA) Samarbejde med erhvervet. Fokusér på at afsætte produkterne (kødet) lokalt og/eller gennem de store fødevarekæder: forudsætningerne og konsekvenserne (E) Etablér et netværk af producenter til markedsføring af øhavs-produkter (E) Lav national og international reklame for områdets værdier og muligheder, både for den beskuende besøgende såvel som for den aktive (E) Opret et fælles markedsføringsselskab for alle øhavs-produkter (E) Gruppe 2: Nye handlinger Etablere bedre overdrev Lav et centralt register over alle overdrev i det sydfynske område: Overdrev er den mest truede naturtype i området (N) Iværksæt naturpleje på overdrevene ud fra en prioriteret liste (N) Etablér blomstrende landskaber ved målrettet at så de rigtige planter på overdrev, pladser o.l. hvor der skal gøres en indsats for at styrke insektlivet (N) Bemærkning: En indsats for vores overdrev vil være en væsentlig del af handlingen omkring at etablere 5 større naturområder. Desuden vil den planlagte rådgivning og tilskudsordning også kunne målrettes overdrevene. Men overdrevene er ikke medtaget i planen som et selvstændigt fokus. Indføre bedre beskyttelse af krybdyr og padder Flere vandhulsprojekter til at sikre klokkefrø og andre sjældne padder (NA) Bemærkning: Krybdyr og padder vil få bedre vilkår som led i den øvrige naturindsats i nationalparken og via de kommende Natura 2000-planer. Forbedre og bevare nye kulturmiljøer Konvertér funktionstomme landbrugsbygninger til fx overnatning, B&B, (K) Fokus på genanvendelse af gamle og nu funktionstomme bygninger (KA) Nødvendigt med grundigere registreringer som grundlag for den gode fortælling (KA) Klarlæg omfanget af funktionstomme avlsbygninger på herregårdene, som grundlag for vurdering af nye muligheder (KA) Lav en samlet registrering af tilstanden af områdets møller mhp en redningsindsats (KA) Forsøg på at genanvende funktionstomme, men væsentlige landsbybygninger (KA) Udarbejd landsby-relaterede temafoldere om fx husmandskolonier, skolehistorier o.l. (KA) Stadig værdifulde gamle møller der bør istandsættes og formidles (KA) Konvertér funktionstomme bygninger på herregårdene til udlejningsboliger (KA) 9

182 Bemærkning: Disse forslag kan delvist løftes via de foreslåede handlinger under den kulturhistoriske indsats. Desuden indgår de i flere af erhvervsprojekterne. Nationalparkens primære fokus på kulturmiljøerne vil dog i planlægningsperioden primært være på de maritime kulturmiljøer. Sæt fokus på de bestøvende insekter i naturplejen Udpeg de vigtigste bestøvende insekter på overdrevene og kortlæg tilstanden af bestandene (N) Kortlæg de vigtigste insektgruppers tilstand i samarbejde med fx universiteterne og beskriv mulighederne for at styrke bestandene hvor det er nødvendigt (N) Forbedring af vilkårene for de vigtigste bestøvere, især bierne (N) Bemærkning: Insekter vil få bedre vilkår som led i den øvrige naturindsats i nationalparken. Gruppe 3: Ideer som forventes løftet via Statens vand- og natura 2000-planer Frilæg rørlagte vandløb (N) Gensnoning og skånsom oprensning og grødeskæring af vandløb, fx Silke å (N) Etablér vådområder på alle lavbundsarealer langs vandløbene (N) Grav flere vandhuller, især til gavn for padderne er generelt er truede (N) Etablér vådområder i oplandet til søerne for dermed at begrænse udvaskningen af næringsstoffer (N) Begræns tilførsel af spildevand fra spredt bebyggelse (N) Begræns tilførselen af luftbåren ammoniak fra husdyrbrug nær vådområder (N) Opgiv dræning i og omkring moserne. (N) Lav naturgenopretning af Gråsten Nor, Magleby Nor og Ristinge Nor, samt lavbundsområderne omkring Lindelse Nor (N) Etablér et større vådområde på Siø (N) Reducér belastningen af næringsstoffer til øhavet (N) Styrk indsatsen mod næringsstoffer (NA) Øget indsats mod næring fra oplande (NA) Retabler nor som i dag er afpumpet og opdyrket (NA) Genskab vandarealerne på de inddæmmede nor (NA) Plej og restaurer vådområder som kan blive til rigkær (NA) Omdan kulturprægede enge til nye rigkær (NA) Restaurér Nybo mose, Øresø, Sortesø og Iglesø (NA) Fortsat sikre god vandkvalitet i Arreskov sø, Nørresø (NA) Gruppe 4: Reguleret af anden lovgivning kan ikke gennemføres med nationalparkloven Disse handlinger kan ikke direkte gennemføres af nationalparken, da de som udgangspunkt kræver en indsats fra anden myndighed eller en lovændring af eksempelvis naturbeskyttelsesloven. Flere af ideerne kan dog gennemføres via frivillige aftaler med eksempelvis jordejerne, hvorfor de kan indgå som inspiration til det videre arbejde med nationalparken, og derfor oplistet her. 10

183 Ryd op i de ulovlige fiskegarn langs kysten (F) Begræns de negative effekter af miljøfarlige stoffer, klapning, råstofindvinding og fiskeri med bundskrabende redskaber i Øhavet Undgå at plante energipil langs søbredderne og langs åløbene af såvel landskabelige grunde som af hensyn til biodiversiteten (N) Undgå høje bevoksning i ådalene og andre lavbundsarealer (NA) Undlad at sprøjte tæt på vandløbet (N) Stop for gødskning og sprøjtning i opland til søer og moser (N) Stop for dumpning (klapning) af oprenset materiale fra havne og sejlrender (N) Gruppe 5: Uden for grænsen Genopret de mange små naturområder der er forsvundet i området N og Ø for Svendborg (skovkorridorer, moser, vandløb m.m.) (N) Genskab den naturlige hydrologi i terrænet: Prioritér området NØ for Svendborg (N) Gruppe 6: Procesgruppernes forslag Lokalbefolkningen i lokalt afgrænsede områder skal have ret til gennem afstemninger omfattende lodsejere og fastboende at tilkendegive ønsket om deltagelse i en nationalparkudpegning Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning skal sikres retten gennem afstemning omfattende fastboende og lodsejere, til at beslutte om de ønsker en foreslået indsatsplan eller aktivitet udført i området Alle aftaler gøres åremålsbestemt Der bør ikke forekomme tinglysning af aftaler på privat ejendom for så vidt angår tredjemands rettigheder på privat ejendom Tinglysning bør kun anvendes til sikring af lodsejerens ret til at komme ud af indgåede aftaler, så der ikke kan vindes hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område Der bør fokuseres på mindre områder Ideer til indsatsområder bør være mere konkrete allerede i undersøgelsesfasen Styregruppen bør fremhæve over for kommunalbestyrelserne, at lovens krav om at den samlede udpegning skal i offentlig høring ikke egner sig til at afgøre om der kan opnås tilstrækkelige lokal forankring Undergrupper der arbejder med indsatsområder på privat ejendom, skal vurdere hvorvidt deres arbejde kan fortsætte uden at de berørte lodsejere er orienteret herom Såfremt kommunalbestyrelserne anbefaler en nationalpark og ansøger miljøministeren herom, skal ansøgningen stille krav om en bred repræsentation af lodsejerforeninger i såvel nationalparkbestyrelsen som i nationalparkrådet Kommuner der indgår i et nationalparkforslag skal udarbejde et notat, der specificerer begrebet frivillighed Styregruppen skal inden en evt. offentlig høringsfase undersøge, om der realistisk kan forventes at være tilstrækkelig finansiering til dækning af den foreslåede indsatsplan, herunder den nødvendige kompensation til lodsejere i området. 11

184 BILAG 3 Styregruppens sammensætning Styregruppens sammensætning september 2010: Jørgen Otto Jørgensen, Ærøskøbing - Ærø Kommune, formand Peter Lund, Marstal - Ærø Kommune *** Henning Andersen, Espe - Faaborg-Midtfyn Kommune *** Peter Jensen, Faaborg - Faaborg-Midtfyn Kommune H.C. Rasmussen, Ennebølle - Langeland Kommune *** Rene Larsen, Rudkøbing - Langeland Kommune *** Flemming Madsen, Svendborg - Svendborg Kommune, næstformand *** Morten S Petersen, Svendborg - Svendborg Kommune *** Ole Knudsen, Skallebølle - Assens Kommune Christian Grønbæk Andersen, Odense - Region Syddanmark Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Hvidkilde - Dansk Skovforening Christian Ulrich, Skjoldemose - Patriotisk Selskab * Ib Jensen, Glamsbjerg - Dansk Familielandbrug ** Michael Martin Jensen, Tranekær - Friluftsrådet Ole Bloch-Petersen, Årslev - Danmarks Naturfredningsforening Michael Rasmussen, Emmerbølle, Emmerbølle Strand Camping - turismen Torben Kjærulff, Faaborg - turistforeningerne **** Jacob Salvig, Svendborg - Naturama Vagn Gram, Faaborg - Dansk Amatørfiskerforening Arne Greve, Horne - Danmarks Jægerforbund Anders Høj Andersen, Faaborg - Danmarks Fiskeriforening ***** Finn Eriksen, Ringe - Dansk Ornitologisk Forening Mogens Windeleff, Lyø - de små øer i Det Sydfynske Øhav Martin Jørgensen, Skarø - de små øer i Det Sydfynske Øhav * Erstattede Niels Rasmussen, Stenstrup juni 2009 ** Indtrådte 16. september 2009 *** Indtrådte 1. januar 2010 **** Erstattede Peter Jensen som turistforeningernes repr. maj 2010 ***** Erstattede Ole Nielsen som fiskeriforeningens repræsentant september 2010

185 BILAG 4 Arbejdsgruppernes kommissorium Kommissorium for arbejdsgrupper vedrørende natur/kulturhistorie/friluftsliv eller erhverv, nedsat af styregruppen for nationalparkundersøgelsen oktober Gruppens formål: Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen. Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder indenfor det pågældende tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark. Indenfor hvert indsatsområde opstilles klare mål - både kort og langsigtede. Gruppen skal komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre at de opstillede mål nås. Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde sig til, hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne, og eventuelt komme med ændringsforslag. Arbejdsgrundlag: Gruppen baserer sit arbejde dels på de ideer og bekymringer, der er opsamlet bl.a. via idevognen og som ligger på hjemmesiden, dels på de faglige analyser der er udarbejdet af konsulenter, og dels på gruppens egen viden og holdninger. Desuden vil hovedarbejdsgrupperne fra de lokale arbejdsgrupper modtage mundtlige og skriftlige input som skal indgå i gruppernes drøftelser. Ideer og bekymringer vil fortsat, efter at idevognens rundtur er afsluttet, kunne dukke op på hjemmesiden. Disse input vil løbende blive vurderet af gruppens formand og sekretær med henblik på at sikre at kun nye ideer og bekymringer præsenteres for gruppen. Muligheden for at indsende ideer, bekymringer, spørgsmål m.v. vil blive lukket en måned inden arbejdsgruppernes arbejde er afsluttet, dvs.1. marts. Organisering: Gruppen organiseres med en formand og en sekretær. Arbejdsgruppen vælger formand ved simpelt stemmeflertal på første møde. Formanden vælges for hele perioden. Styregruppen kan, efter indstilling fra et flertal i arbejdsgruppen, beslutte, at der skal vælges en ny formand. Det er formandens opgave at lede gruppens møder, at sikre at alle kommer til orde, at sikre god ro og orden, at sikre fremdrift i gruppens arbejde frem imod det færdige resultat, og at samle op på gruppens beslutninger/indstillinger. Det vil desuden være formandens ansvar at sikre at hvert punkt på dagsordenen behandles for sig, og at ethvert punkt overstås inden for en passende del af den samlede mødetid. Det er formanden der tegner arbejdsgruppen over for offentligheden. Udover formanden vil der desuden være en proceskonsulent fra sekretariatet, som skal være med til at sikre en god mødeafvikling. Dette sker i tæt samarbejde med formanden ved at komme med forslag og ideer til mødeafviklingen. Proceskonsulenten kan således introducere og igangsætte forskellige gruppearbejder, alternative mødeformer mv. Sekretariatet er endvidere sekretær for gruppen. Sekretæren skal, i samarbejde med formanden, udarbejde mødeplaner, dagsordener og referater, samt fremskaffe de nødvendige bilag. Sekretærens skal opgave endvidere sikre, at gruppens arbejde overholder de rammer der fastlagt i 1

186 kommissoriet. Sekretæren skal gøre opmærksom på eventuelle brud på rammer. Sekretariatet skal endvidere sikre gruppens koordination med de andre arbejdsgrupper, og skal sørge for at overordnede problemstillinger og forespørgsler, der måtte opstå i arbejdsgruppen, forelægges styregruppen til orientering og evt. diskussion og beslutning. Ligeledes skal sekretariatet formidle beslutninger og orienteringer fra styregruppen tilbage til arbejdsgruppen. Der udarbejdes beslutningsreferater, som udsendes til alle deltagerne på mail senest 7 arbejdsdage efter mødets afholdelse. Alle deltagere får herefter 5 arbejdsdage til at indsende evt. kommentarer til referatet. Såfremt der ikke modtages kommentarer, betragtes referatet som godkendt og lægges ud på hjemmesiden. Indkommer der kommentarer, udsendes et nyt referat som godkendes på næste møde, og herefter lægges det på hjemmesiden. Det er også sekretærens opgave at sikre den løbende udarbejdelse af rapportafsnittene til den endelige rapport. Alle skriftlige materialer vil forelægge i elektronisk form og vil blive lagt under et særligt menupunkt for hver hovedarbejdsgruppe på hjemmesiden.. Kun undtagelsesvist vil der bliver trykt papirudgaver, idet der kan være enkelte deltagere i arbejdsgruppen der ikke har adgang til internet. Hovedarbejdsgruppen kan vælge at nedsætte underudvalg med specifikke opgaver og korte tidsfrister, fx til at analysere og sammenskrive specielle temaer eller problemstillinger. Underudvalget vælger selv en mødeleder og sekretær. Deltagere: Alle borgere er velkomne som deltagere i arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne er åbne, dvs. at man kan i princippet dukke op til hvert møde. Dette gælder også pressen. For at sikre et passende mødelokale samt passende forplejning under møderne, vil der være tilmelding til det første møde i hver arbejdsgruppe. Det forventes at alle deltagere sætter sig ind i dagsordenen og de bilag der allerede er blevet udarbejdet. Det forventes at de lokale arbejdsgrupper der bliver oprettet, hver sender en eller flere repræsentanter til hovedarbejdsgruppen. Der vil blive ført lister over deltagerne ved hvert møde. Beslutninger: Formanden skal tilstræbes konsensus omkring gruppens beslutninger/anbefalinger. Kan dette ikke effektueres, vil det være det til enhver tid værende demokratiske flertal der tegner gruppens beslutninger/anbefalinger. Mindretalsindstillinger skal medtages i arbejdsgruppens referater og endelige rapport. Mødelokaliteter: Alle møderne i hovedarbejdsgrupperne afholdes i Svendborg, da det for langt den overvejende del af de potentielle deltagere vil være det mest praktiske. Sekretariatet finder egnede mødelokaler og sørger for et passende traktement. Mødekalender/Mødefrekvens: Det forventes, at hovedarbejdsgrupperne kan afholde deres første møde sidst i oktober eller først i november. Herefter må gruppen påregne at mødes en gang om måneden frem til og med marts, dvs. i alt ca. 5 møder. Gruppen kan selv aftale om der er behov for yderligere møder ind imellem. Gruppens endelige rapport skal fremsendes til styregruppen senest d. 1. april

187 Der vil blive udarbejdet en endelig mødeplan for arbejdsgrupperne inden borgermøderne, der afholdes i september. Mødeafholdelse: Der vil være en række faste punkter som skal arbejdes igennem på hvert arbejdsgruppemøde, som fx: - Evt. godkendelse af referat fra tidligere møde - Nyheder fra de andre grupper - Gennemgang af input fra lokale arbejdsgrupper og fra hjemmesiden Derudover fastsætter formanden i samarbejde med sekretariatet dagsordenen for det enkelte møde. Alle medlemmer kan få sat punkter på dagsordenen. Dette skal ske ved henvendelse til sekretariatet senest 14 dage før mødet. Økonomi: Sekretariatet afholder udgifterne til afholdelse af møderne i hovedarbejdsgrupperne (mødelokale, passende forplejning) og evt. ekskursioner. Rapport: Arbejdsgruppernes afsluttende rapport vil være et Forslag til nationalparkplan for (tema). Rapporten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af områdets karakteristiske elementer inden for hvert tema og en vurdering af deres værdi - lokalt, nationalt og internationalt. Der skal være en beskrivelse af potentialet for at udvikle og styrke disse karakteristiske elementer, samt en prioritering af hvilke elementer der bør udvikles først, og det skal beskrives hvordan denne indsats kan forløbe. (Eksempelvis kunne gruppen pege på at strandengene er et meget værdifuldt naturelement i området, at de er stærkt truet af tilgroning, og at der derfor er behov for en stor og hurtig indsats i form af afgræsning. Der skal også gives konkrete bud på hvordan denne pleje kan iværksættes og drives). Det skal desuden vurderes, hvilke konsekvenser de fremsatte forslag - fagligt og økonomisk - har på de andre temaer. Og endeligt skal der opstilles et fremtidsbillede - en vision - af hvordan området, efter arbejdsgruppens mening og ud fra gruppens tema, kunne se ud som nationalpark om fx år. I tilfælde af uenighed i gruppen om beslutninger/forslag/anbefalinger kan gruppen vælge at fremsætte alternative forslag til styregruppen. 3

188 BILAG 5 Borgernes bekymringer Alle borgere har siden nationalparkundersøgelsens start i marts 2009 haft mulighed for at fortælle om deres bekymringer og ideer ved borgermøder, i idevognen og via faste mailformularer på nationalparkundersøgelsens hjemmeside nationalparksydfyn.dk. Sekretariatet har løbende opsamlet materialet, og herunder listes de bekymringer, som er kommet til vores kendskab og som borgere har ønsket nedskrevet. Jens Zimmer, Helnæs Udover at "den lokale opbakning vil være helt central for at få en velfungerende nationalpark" (citat fra Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker 2006), så må lokalbefolkningen tillægges særlig stor betydning, når der skal prioriteres mellem konkrete ideer og forslag vedrørende bevarelse af kulturarv, naturbevarelse og -genopretning, udøvelse af øget friluftsliv, og fastholdelse og nyetablering af erhvervsliv, - hvor der netop mellem forslagene kan være indbyrdes konflikt med behov for prioritering. Lokalsamfundene er de primært og mest berørte i forhold til en fjern nationalpark-bestyrelse eller andre, der gennem et gratis engagement påtager sig et såkaldt "ejerskab. Hvordan sikres denne lokale indflydelse?" Henning Krog, Faaborg Jeg ejer Sinebjerg Camping ved Faaborg. Jeg er bekymret ved udsigten til at få en nationalpark, da jeg allerede er blevet snigløbet en gang, ved indførelse af 300m strandbyggeline. Denne har blokeret for udviklingen af min campingplads, på trods af alle løfter fra kommune og amt dengang om, at dette ikke ville ske. I vores landskab i dag er kyster, skove, hegn, moser og enge jo allerede fredet. Resten af landskabet er udnyttet 100% erhvervsmæssigt. Derfor kan der ikke skabes noget, som gør vores område til en park, uden yderligere indgreb overfor erhvervslivet. Jeg ønsker ikke flere restriktioner. Jeg har set mange nationalparker på rejser rundt i verden, og det drejer sig om naturlandskaber, ikke kulturlandskaber! Jeg tror ikke mere på løfter fra politikere og embedsmænd om frivillighed. Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge Med henvisning til Nyhedsbrev nr. 9 er det bekymrende at se, hvordan medarbejderne i Sekretariatet bag Nationalparken bruger nyhedsbrevet til at fremføre egne argumenter. Jeg henviser her til afsnittet "Påstande dukker op igen og igen". Her bruger medarbejdere Nyhedsbrevet til at fremføre deres egen mening, udfra forkert forudsætning. Ang. påstand 1&2 må jeg henvise til side 7 nederste højre hjørne i Nationalparkavisen, hvor det fremgår "Miljøministeren kan dog lægge nogle begrænsninger på f.eks" Ang. påstand 3. Borgerne spørges ikke om de er interesseret, men bedes gå i arbejdsgrupper for at komme med gode ider til en Nationalpark. Hvis man mente det seriøst med at spørge borgerne, kunne man jo bare stemme om det i forbindelse med kommunevalget. Poul Dreisler, Helnæs, på borgermøde i Assens Forkert at kalde det nationalpark? Er der ikke noget principielt forkert i at kalde Øhavet en nationalpark? Begrebet er utroligt svært at kommunikere ud, uden folk tager afstand eller i det mindste bliver meget skeptiske. Det andet og væsentligere argument er, at man lige så godt kan kalde hele projektet et generelt erhvervs- og bosætningsprojekt, der omfatter hele området og ikke kun det afgrænsede nationalparkområde. Dvs. de fem samarbejdende kommuner har de samme problemer, hvad angår disse spørgsmål uanset nationalpark. Dvs. uanset om Helnæs bliver en del af nationalparken, har Assens Kommune en opgave med udvikling af erhverv og bosætning på Helnæs under hensyntagen til bevarelse og beskyttelse af natur og kulturarv. Og det gælder også for de andre kommuner for deres nationalparkområder. Når det er sagt, har jeg personligt ikke noget at indvende mod projektets gennemførelse. Ole Toxen-Worm, Havnegade 7, Bagenkop Nationalparken som sovepude? 1

189 Jeg er bange for, at en eventuel nationalpark vil give landbruget lov til at svine vores i forvejen alt for belastede miljø yderligere i områder uden for nationalparken, og at det hele er en sovepude for at forhale de restriktioner, der helt klart er nødvendige for at bevare hele naturen og ikke kun natur i begrænsede områder. Lokal borger, Helnæs: 2 måneders høring er for kort tid Når forslaget til nationalparkplan sendes ud til offentlig høring, er der afsat 8 uger til offentlig høring. Det er meget kort tid hvis man som borger eller forening ønsker at sætte sig grundigt ind i sagen og komme med kvalificerede tilbagemeldinger. Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge, har skrevet et indlæg om sine bekymringer, som i sin helhed ligger på hjemmesiden. Nogle hovedpunkter: Uvished og manglende facts - der hersker uvished og manglende facts omkring det fremlagte projekt, som på alle måder kun er visioner uden konkret indhold. - de berørte borgere har ikke mulighed for at vurdere, hvilke konsekvenser en nationalpark vil have på længere sigt. - hvis man virkelig mener det alvorligt fra kommunernes side med at forbedre vilkårene for landdistrikterne, så er det helt andre tiltag end en nationalpark, der skal tages fat på: En anstændig offentlig transport, internetforbindelse i en kvalitet tilsvarende den som man har i byerne, mobilforbindelse som man har i byerne, skattefradrag for istandsættelse af beboelsesejendomme i landdistrikterne. Henrik Rasmussen, Haugbølle, Langeland En nationalpark er en etikette Da en nationalpark efter det oplyste ikke medfører nogle ændringer, men blot er en etikette der påklæbes området, er det øjensynligt alene kejserens nye klæder endnu engang. Jeg er modstander af nationalparker! Møde med otte beboere på Hjortø 11. juli: Turister må ikke slide på digerne Hvis en eventuel nationalpark medfører flere turister på Hjortø, er det afgørende, at de ikke går på digerne. Johnnie Laursen, indehaver af Natur og Vrag Dyk, Langeland: Kajakroere skal respektere dykkerflag Har erfaring for, at kajakker ikke respekterer dykkerflag. Der kommer formentlig flere både dykkere og kajakker i en eventuel nationalpark, så det er vigtigt, at kajakkerne får besked om at sejle udenom. Hans Halberg: Nationalparken skal kun omfatte øerne. Var ikke begejstret for en nationalpark på grund af frygt for nye indskrænkninger for jordbruget. Anbefaler, at en nationalpark kun kommer til at omfatte selve øhavet med de små øer. Stine Lasthein-Andersen: Ønsker ikke en nationalpark - frygter restriktioner Familien er bange for, at en nationalpark vil medføre yderligere restriktioner. De anbefaler i stedet, at Svendborg Kommune tiltrækker (unge) familier med bedre skoler og bedre børnepasning. Borger fra Lydinge: Må ikke blive et reservat. Borgeren en bekymret for, om en nationalpark går hen og bliver et reservat, hvor beboerne ikke må nogen ting. Det er meget vigtigt at beboerne ikke oplever flere begrænsninger. Lodsejer fra Syd-Tåsinge: Oplever gener fra turisterne. Han har jo set hvordan det jagt- og forstyrrelsesfrie område ved Tåsinge havde haft en meget positiv effekt på fuglelivet. Han er derfor bekymret for at flere turister vil kunne ødelægge hvad der nu er skabt. Han oplever også at turisterne bruger hans private markvej som genvej, og frygter det vil blive værre under en nationalpark. 2

190 Beboere fra Strynø: Vi kan ikke rumme flere turister. Beboerne var meget bekymrede for om øen kan rumme flere turister, fordi turisterne ikke opfører sig ordentligt: De smider affald, respekterer ikke afgrøderne). Der skal i hvert fald flere stier og bedre styring af færdslen til. Aksel Rubæk, Kædeby: Fritidshusejere skræmmes væk Langeland har en værdifuld gruppe af fritidshusejere, som har købt og istandsat gamle huse for op til flere millioner kroner. Øen risikerer, hvis den bliver nationalpark, at blive overrendt af 1-dags turister, som vil skræmme fritidshusejerne væk. Borger, Svendborg: Dårlig ide med en nationalpark! Mener det vil medføre restriktioner på jagt og fiskeri. Det er bare en salamimetode til at begrænse aktiviteterne yderligere. Klaus Jørgensen, Tåsinge, skovfoged og konsulent: Det er afgjort Mener, at samtlige politikere i de fem kommunalbestyrelser og de tre medarbejdere i sekretariatet HAR besluttet sig for en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Ib Thomsen, Simmerbølle, formand for Langelands Fjerkræklub: Frygt for rovfugle Fjerkræformanden er nervøs for, at et stigende antal rovfugle i en eventuel nationalpark vil tage hans fjerkræ. Preben Ahlefeldt-Laurvig, Korsebølle: Mangler konkret indhold Det er et stort problem, at politikerne ikke har spillet ud med et konkret forslag til indhold af nationalparken, så vi fra starten havde noget at forholde os til. Christina Lohmann Hansen, Botofte: Frygt for mere trafik Nye sommerhusområder popper op alle steder på Langeland, men øens infrastruktur kan ikke bære mere trafik. I øvrigt er det i dårlig overensstemmelse med en nationalpark at bygge tre kæmpemøller på land. De skal ud på havet. Asgeir Ulsnes, Ristinge, har skrevet et debatindlæg: Den øgede færdsel vil gå ud over lokalbefolkningen. Balancen mellem områdets dyreliv/fauna og lokalbefolkningen har været uændret gennem mange år. Hvis nogen ønsker at fylde flere mennesker ind i området, kommer det til at ske på lokalbefolkningens bekostning. Dette ved vi allerede af erfaring. Senest forrige år da nogle ville trække kajakturister til. Dengang blev der lavet begrænsninger i færdslen ved nogle af de små holme. Dette skete for at beskytte nogle rugende terner. Terner som vi har levet sammen med i mange år, men som man mente ville blive forstyrret af den øgede færdsel. Lokalbefolkningen opfatter imidlertid området som en slags fælles eje, som de hæger om og beskytter. Det er derfor yderst problematisk når nogle få, ønsker at "sælge" det. Det store spørgsmål er, om vores naturområde overhovedet er til salg. Turisterhvervet må skele til fremsynede kolleger, der forstår at sælge deres egne produkter. Eksempelvis krofolkene der kan finde ud af at sammensætte en menu, som folk gider at køre efter. Eller campingfolkene, der udvikler deres pladser så de er attraktive at besøge. I øvrigt er der næppe nogen markedsføringsværdi i, at lokke folk ned til en natur, der er fyldt med turister. Asgeir Ulsnes, Ristinge, modtog nationalparkundersøgelsens idevogn på humoristisk vis, da den parkerede på Ristinge Havn 20. juni. Han havde sat en snes plakater i A4 format op på vejpælene på den sidste strækning ned til havnen. Plakaterne beskrev tilstandene i en eventuel kommende nationalpark: Nye slogans til nationalparken Kørene må ikke prutte Mågerne må ikke klappes 3

191 Adgang kun iført grønne støvler Piben må ikke bankes ud De lokale må ikke fodres Kun adgang med gyldig dåbsattest Fiskeri tilladt på tirsdage fra kl. 7 til 7.01 Adgang kun ifølge med en turist Der må ikke gås på vandet Der må ikke lades under badning Ænder må ikke tilberedes Køre skal holdes i snor Eventuelle fiskere er kun til pynt Hunde må ikke gø fra kl. 7 til 6.59 Rejer må ikke serveres på rugbrød Jan Johansen, havnefoged, Bagenkop: Pas på edderfuglene Koncessionen til at pumpe sand og fiske sten ved Vejsnæs Flak og i farvandet syd for Keldsnor Fyr er netop forlænget i 20 år. Det er stærkt bekymrende og truer bl.a. edderfuglene. To kvinder fra Kædeby, Langeland: Seks årsager til ængstelse De to kvinder frygter blandt andet at lystfiskere (blandt andre de mange tyske lystfiskere på Sydlangeland) vil blive gennet for langt ud, når de vil kaste snøren i nationalparken at Langeland vil blive oversvømmet af turister - at landmændene vil få deres muligheder indskrænket, konkret om det fortsat vil være muligt at eksportere levende kvæg fra området - at det bliver lovligt for hvemsomhelst at gå hvorsomhelst, også på privat jord og i folks haver - at husene falder i værdi - at jægerne får deres territorier begrænset Conny Ramshøj, Ristinge: Bekymring for flere hegn Er stærkt utilfreds med indhegningen af det kvæg, som Skov- og Naturstyrelsen har til at afgræsse området ved Ristinge Klint og Hale. Ståltrådshegn går så tæt på stierne, at man dårligt kan færdes på dem. I øvrigt er antallet af køer alle for lille til det store område - det springer i skov alligevel og har aldrig været mere tilgroet end nu. Pointe: Hun ønsker absolut ikke flere hegn, og hvis en nationalpark indebærer mere indhegning, er hun imod. En række aktive og forhenværende erhvervsfiskere i Bagenkop og Ristinge, bl.a. Henning Egmose, Bagenkop, Henrik Nielsen, Hesselbjerg, Erik Kroman, Olaf Nielsen og Bent og Anni Jørgensen, Ristinge: Frygt for restriktioner på fiskeriet Fiskerne frygter ikke nationalparken som sådan - den kan jo ikke i sig selv indføre nye restriktioner på fiskeri eller andre erhverv. Men de er bange for, at der opstår restriktioner i kølvandet på nationalparken. At de grønne organisationer får lettere spil og at lovgivningen ad åre laves om og nye restriktioner og indskrækninger indføres på trods at forsikringer om det modsatte. Claus Jensen, Strynø, sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer: Huspriser vil stige Er ikke i tvivl om, at en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at have fritidshus på småøerne. Det får huspriserne til at stige og ejendomsskatten tilsvarende for ALLE huse - både fritids- og helårs-beboelser. Ib Jensen, formand for Dansk Familielandbrug på Fyn: For mange nationalparker og for få penge Ib Jensen er bekymret for, at hvis der kommer seks nationalparker, bliver der for få penge til den enkelte. Oprindeligt havde folketinget kun planlagt to-tre nationalparker, nu er der allerede fem, og Nationalpark Det Sydfynske Øhav vil så blive nr. seks. 4

192 Landmand, borgermøde i Faaborg: Lokalpolitikerne vil i fremtiden skele til nationalparken! Landmanden er bekymret for at de lokale politikere vil skele til nationalparken i deres fremtidige afgørelser og dermed fx. give flere afslag til udvidelser af husdyrhold, også selv om nationalparken ikke i sig selv giver hjemmel til afslag. Jæger, Kirkeby: En nationalpark vil indskrænke jagtmulighederne Borgeren ønsker ikke en nationalpark fordi han er bange for at den vil medføre nye restriktioner for både jagt og fiskeri i området. Beboer Kirkeby: Naturen tåler ikke mere affald! Er bekymret for at en øget turiststrøm vil medføre et øget svineri i naturen. Mener at der i forvejen er alt for meget affald i naturen. Jonna Munk, Ærø: Naturen bliver slidt ned! Jonna Munk frygter at mange af de sjældne planter og insekter (fx. orkideerne, hvepseedderkoppen, klokkefrøen) vil forsvinde hvis der kommer mange flere vandrefolk. Man er nødt til at begrænse adgangen flere steder for at beskytte de sjældne dyr og planter. Lars H. Jørgensen, Brunshuse: Mere affald? Lars Jørgensen frygter, at en evt. nationalpark vil medføre øget turisme og dermed øget affaldsbelastning i området. Han er meget kritisk overfor øget tilstrømning af turister, idet de ikke respekterer den private ejendomsret og smider affald i naturen. På et borgermøde på Faaborg Gymnasium 2. juni (arrangeret af Faaborg-Midtfyn Kommune) med deltagere gav især en halv snes landmænd udtryk for bekymring over blandt andet: - at borgerne selv skal udvikle ideer til nationalparkens indhold. Det var bedre - mente nogle deltagere - hvis politikerne udarbejdede en nationalparkplan, som borgerne så bare kunne sige ja eller nej til. - at en nationalpark er unødvendig. Både faste beboere og gæster passer i forvejen godt på naturen, kun fem-10 procent kan ikke finde ud af at opføre sig ordentligt. Det bliver ikke bedre, at politikere går ind og blander sig med ideen om en nationalpark. - at der ikke bliver folkeafstemning om nationalparken. at borgmestrene i Svendborg og Langeland kommuner modsiger sig selv, når de på én gang ønsker en ny motortrafikvej over Tåsinge og samtidig vil inddrage Tåsinge i en evt. nationalpark. - at politikerne har besluttet at bruge 13 mio. kr. på nationalpark- undersøgelsen (det rigtige tal er 11 mio. kr., red.). Pengene var bedre brugt på helårsturisme og udvikling af erhvervslivet. - om beslutningskompetence flyttes fra lokalt niveau til centralt niveau, fra kommunalbestyrelserne over til miljøministeren. Lisbeth Jensen, Øster Skerninge: Naturen skal forbedres Vil en nationalpark lade naturen udenfor endnu mere i stikken og dermed forværre den tendens, der allerede er til at skabe A og B natur? Det er ikke nok at hjælpe naturen inden for mindre områder som f.eks. habitatområder eller en nationalpark - det er vigtig forbedre naturen og skabe forbindelser i hele området. Hvis en nationalpark vil betyde at naturen uden for bliver glemt så Lisbet Jensen helst ingen nationalpark. Fire elever fra Ollerup Efterskole Sang & Musik: er bekymrede for, om naturen får lov til at være sig selv hvis der bliver oprettet en nationalpark - at den bliver for friseret og tilrettelagt i forhold til adgang og oplevelser for turister. De mener at der må blive tale om en hårfin balance mellem natur og friluftsliv. En kyllingeavler fra Ollerup: Restriktioner? 5

193 Vil en nationalpark vil påføre landbruget flere restriktioner - det kan landbruget ikke klare økonomisk. Landbruget har ikke tillid til, at lovgivningen ikke bliver ændret så der stilles skærpede krav inden for en nationalpark. En tømrer fra Kirkeby: Ikke flere turister Ønsker ikke flere turister i området og mener, at en nationalpark vil medføre restriktioner, så det ikke længere vil kunne lade sig gøre at drive erhverv eller gå på jagt inden for området. Kajakroere er allerede et stort problem i Det Sydfynske Øhav, hvor de går i land i fuglenes yngleområder. Kvinde på Ærø: Flere folk ødelægger naturen Hun er meget bekymret for om de mange flere turister som en nationalpark vil afstedkomme, vil ødelægge den fine natur der er på Ærø, med sjældne blomster og insekter. Landbrugslærer Karsten Olsen, Ærø: Nationalpark vil beskære antal husdyr Karsten Olsen er bekymret for at en nationalpark vil medføre en reduktion i antallet af husdyr. Dette vil forhindre yderligere udbygning af økologisk landbrug på Ærø, idet der vil komme til at mangle husdyrgødning. Han er også bekymret for at hele diskussionen om et gylle-biogas anlæg på Ærø er kørt så meget i sænk, at den ikke vil kunne genopstå, nationalpark eller ej. Højskolelærer, Faaborg: Forbyd speedbåde i de sårbare områder Der er sket en stigning i antallet af speedbåde i Det Sydfynske Øhav, og de kommer nu også ind i meget sårbare områder, fx. i Lindelse Nor på Langeland. Er bekymret for at denne udvikling går ud over det rige fugleliv i noret. Rikke Andersen, Korinth, professionel hundetræner: Hvor skal vi træne hunde? Har oplevet problemer med at finde arealer til hundetræning omkring Faaborg og frygter, problemet vokser, hvis området bliver nationalpark. Der er SÅ meget skov, og allerede nu kniber det med at få et lille hjørne til hundetræning. Ruth Andreasen og Conny Andreasen, Korinth: Brug pengene til ældre og syge Begge elsker naturen, men de frygter, at pengene til en eventuel nationalpark vil blive taget fra ældreområdet eller sygehusene. Og det ønsker de ikke. Christian Ulrich, Skjoldemose: Skepsis over for styreformen Med afsæt i, at en nationalpark skal drives af en fond og ledes af en bestyrelse giver Christian Ulrich udtryk for dyb skepsis over for projektet og frygt for, at man blot opbygger et nyt bureaukrati med Tordenskjolds soldater. Christian Ulrich har ikke tillid til nationalparklovens bestemmelser om, at alle aftaler skal indgåes gennem frivillighed og samarbejde og at nationalparken ikke kan indføre nye restriktioner. Han forudser, at Folketinget ændrer loven, når/hvis nationalparken er realiseret. Økologisk landmand Flemming Elsborg, Korshavn: Intet behov for en nationalpark Tror ikke på, at nationalparken vil gøre noget som helst bedre for området. Imod opbygning af nye organisationer som en nationalparkfond med en bestyrelse, som formentlig kun vil varetage sine egne interesser. Nationalparkens formål kan opnås uden etablering af en nationalpark. Landmand Børge Carlsen, Avernakø: Frygt for landbrugets fremtid Imod nationalparken, fordi han frygter, det bliver umuligt at drive konventionalt landbrug i en nationalpark. Han mener, den vil medføre yderligere restriktioner, og at Danmarks Naturfredningsforening vil sætte sig igennem med et krav om, at al landbrug i nationalparken skal være økologisk. 6

194 Borgermøde, arrangeret af Lyø beboerforening 7. maj, cirka 25 deltagere: Ekspropriation Flere var bekymrede for, om kommunerne vil kunne ekspropriere jord til nationalparken og for, om det bliver endnu sværere at få realkreditfinansieret sin ejendom i en nationalpark. Fiskere, Tåsinge: Forbud mod garn Fiskerne var bekymrede for om en nationalpark vil medføre et generelt forbud imod fiskeri med garn. Lodsejer, Tåsinge: Flere folk og flere stier En lodsejer var bekymret for om en nationalpark vil medføre at der bliver tvunget flere stier hen over hans jord og at der vil komme for mange besøgende. Landmænd på Tåsinge: Yderligere indgreb Bekymrede for om en nationalpark på et eller andet tidspunkt vil føre til yderligere restriktioner for landbrugsdriften. Tåsingeboere: Problemer for landsbyerne Flere beboere udtrykte bekymring for om en nationalpark vil begrænse udviklingsmulighederne for landsbyerne, og dermed forværre den allerede stramme situation for disse samfund. Biavlere uden for Svendborg: Småvejene kan ikke tåle de store gylletransporter Biavlerne er bekymrede for om de små veje vil kunne holde til den fortsatte og evt. stigende transport af gylle fra svinegårdene til udspredningsmarkerne. Foreslår derfor at der i en evt. nationalpark indføres mobile gylle separationsanlæg. Kite-surfer, Tåsinge: Forbud mod kite-surfing? Han er bekymret for at der vil blive indført forbud imod kite-surfing i en evt. nationalpark. Landmand på Tåsinge: Den lille mand i den store proces En landmand er bekymret for hvordan han kan komme ind i processen og gøre sin indflydelse gældende. Naturfolk på Tåsinge: Frygt for fuglelivet Bekymrede for at en øgning af kajakturismen vil gå ud over det enestående fugleliv. Svend Bøgebjerg, Vejstruprødvej 1, Sjølund - med fritidshus på Lyø - har sendt denne mail: Frygt for styring ovenfra I et af jeres svar til et spørgsmål skriver i, at en nationalpark er "et område, hvor man beskytter naturen extra godt". Det stemmer ikke helt med, at I siger, at der ingen ændringer eller begrænsninger vil komme. Jeg ved godt, at samfundet ændrer sig overalt, også på de små øer, dog nok her en smule langsommere. Men jeg er en smule bange for, at det kan ende med at blive styret af myndigheder, der har manglende lokalt kendskab til øsamfundene. På et borgermøde i Horne 30. april (arrangeret af Horne Lokalråd) med cirka 25 deltagere var den gennemgående bekymring, at der kommer flere restriktioner og regler i forbindelse med nationalparken. Desuden: - at frivillige aftaler afløses af tvang om år - at antallet af turister blive så stort, at det går ud over naturen - at turiststrømmen bliver ukontrolleret - at nationalparken bliver topstyret, at menige borgere får for lidt indflydelse 7

195 - at mange landmænd vil modarbejde ideen om en nationalpark - at manglende samfærdsel/færger vil hindre/hæmme udviklingen af en nationalpark - at nationalparkideen bliver mødt med ligegyldighed, manglende engagement, egoisme - og at nogen tror, at vi kan leve af at lave marmelade og lerskåle! På et møde i Turistforeningen i Faaborg-Midtfyn var bekymringen især: Kan erhvervet blive ved med at være der? Vil etableringen af en nationalpark påvirke nuværende og fremtidige virksomheder?" Mange langelændere: Hvorfor ikke hele Langeland? Nationalparkens idevogn besøgte Langeland - Rudkøbing, Lohals og Humble -16. til 19. april. Mange af vognens gæster, cirka halvdelen, personer - undrede sig over, at kun halvdelen af Langeland er med i det såkaldte undersøgelsesområde. En bekymring gik på, at kun projekter inden for nationalparken kan få del i de tilskud, som nationalparken vil modtage fra staten og for eksempel fonde. En anden at det bliver svært for gæster at finde ud af, hvornår de er indenfor og udenfor. Anders Lauritsen, Lohals: Nyt Knuthenborg? Overbevist om, at en nationalpark vil omdanne Lohals til et område som Knuthenborg Safaripark, hvor de vilde dyr går frit omkring og som afspærres med hegn og bomme, og hvor man skal betale entre for at køre ind. Landmand Kaj Nielsen, Hesselbjerg: De grønne organisationers magt Bekymret for, om de grønne organisationer - især Danmarks Naturfredningsforening - efterhånden kommer til at bestemme det. Mener, at de allerede har mere at skulle have sagt end både lokale og nationale politikere. Landmand og bed- and breakfastindehaver Theo Skou, Langeland: Vandrere i sprøjtespor? Bekymret for, om det efterhånden bliver lovligt at spadsere i landmændenes sprøjtespor - dem, som også kaldes gyllespor, men som Theo Skov foretrækker at kalde kulturspor. Det er de "stier", som hjulene fra landbrugsmaskiner efterlader på markerne. Landmand, Kædeby, Langeland: Forbud mod salg af avlsdyr? Bekymret for, om der kommer yderligere restriktioner på salg og eksport af avlsdyr. Hvis der kommer flere gæster, mere trafik hen over ejendommens marker og omkring dyrene, indfører veterinærmyndighederne måske forbud mod salg og eksport af levekvæg på grund af sygdoms- og smitterisikoen? Anders Klingenberg, Rifbjerg, Langeland: Kun for de meget rige og helt fattige Sydfyn og øer bliver kun for de meget rige og de helt fattige, hvis vi får en nationalpark. Jeg kunne tænke mig at overtage mine forældres ejendom på 50 hektar på Avernakø, men hvis det skal ligge hen med græs og mælkebøtter, kan min familie jo ikke leve af det. Jeg forudser også, at det bliver endnu sværere at få lov til at udvide bedriften. Min familie er bønder, men samfundet fader os langsomt ud. Henning Sørensen, Faarevejle Alle 1, Rudkøbing: Ikke flere gæster, tak Allerede nu er vi meget plaget af "gæster", der opfører sig, som det passer dem. De kører i bil, parkerer, hvor det passer dem, cykler på Øhavsstien uanset om vi gør dem opmærksom på, at det ikke er tilladt, løse hunde har vi også problemer med. Ja, jeg kunne blive ved, så drop venligst at invitere flere gæster. Lodsejer, jæger på Helnæs: Ikke mere trafik, tak Hvis Helnæs var en ø, ville færgesejladsen sætte en naturlig grænse for mængden af turister. Men her kan de bare køre over dæmningen! Vejnettet på Helnæs kan ikke tåle yderligere belastning, så skrækscenariet er for 8

196 stort pres fra turister. Folder om Helnæs udgivet af Skov- og Naturstyrelsen gav et stort boom i besøgende for nogle år siden. Folk på Helnæs er ikke glade for folderen. Gæsterne opførte sig, som om de var inviteret. Nationalparkundersøgelsens idevogn har under sin rundtur på Ærø i uge 14 og 15 mødt blandt andre disse bekymringer: Et landbopar, Vitsø: Bekymrede for, om beslutninger bliver presset ned over hovedet på dem, selv om det bliver lovet, at det er frivilligt, om man vil afgive jord. En tidligere erhvervsfisker fra Ærøskøbing: Bekymret over, om trawling efter torsk mellem Ærø og Avernakø bliver forbudt. En strand- og havjæger: Bekymret for, om havjagten nord for Ærø vil blive indskrænket. Værftsarbejdere fra Søby værft: Bekymrede om en nationalpark vil stille yderligere skrappe krav til værftet. En tidligere landmand, nu mekaniker i offshore-industrien: Bekymret for at der i fremtiden kun bliv er plads til meget få, meget store landbrug. Bekymret for at fremtidens familielandbrug - hobbylandbrug - ikke vil være økonomisk bæredygtige. En aktiv landmand fra Riise: Bekymret for om processen er demokratisk for de lokale! Bekymret for, om det er folk udefra der kommer og bestemmer. En naturelsker fra Vitsø: Bekymret for, om der nu bliver nok natur i en evt. nationalpark. Et par fra Ommel: Bekymret over at nogle få landmænd kan blokere for mange menneskers ønsker om et sti ved Nevre. Hvad kan det ikke føre til med hele nationalparkideen? En kvinde fra Ommel, som flittigt vandrer og cykler i den ærøske natur, er bekymret over, om nationalparken vil medføre flere hegn, altså flere lukkede områder. Hun synes, det er i orden med hegn af hensyn til for eksempel kreaturer, men der skal være stier og låger - og der skal være mange af dem. En strandjæger fra Ærøskøbing er bekymret over, om der kommer flere begrænsninger i hans muligheder for jagt i farvandet ud for Ærøskøbing. En sejler med speedbåd - også fra Ærøskøbing - nyder at sejle og stå på vandski i Det Sydfynske Øhav. Han synes, sejladsen i Øhavet er begrænset nok i forvejen og frygter flere begrænsninger i form af forbudsområder eller fastlagte ruter, som både skal bruge. Fra naturgruppen - én af de fire hovedarbejdsgrupper under nationalparkundersøgelsen - kommer bekymringer for... om den eventuelle trafikkorridor tværs igennem nationalparken (Tåsinge, Langeland til Femern) vil medføre øget miljøbelastning om affaldsmængderne stiger. Udgifterne til øget oprydning kan eventuelt dækkes af overnatningsafgift om turismen vil blive reguleret i forhold til naturen at der må ske en kraftig forøgelse af kvægholdet, hvis målet for afgræsning skal nås om landbruget kan få lov til fortsætte om man vil sikre aftaler, som tager hensyn til lodsejerne hvordan man sikrer sig den brede lokale opbakning at bestyrelsen for nationalfonden ikke skal vælges, men udpeges af miljøministeren risikoen for, at lovgrundlaget ændrer sig 9

197 BILAG 6 Den offentlige høring af Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav februar marts Den offentlige høring Notat Efter en længere undersøgelsesfase vedtog styregruppen i efteråret 2010 et forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Forslaget blev sendt til de fem kommuner, som fulgte styregruppens anbefaling og sendte forslaget i offentlig høring fra 1. februar til 31. marts En række tiltag var under den offentlige høring med til at sikre, at så mange borgere som muligt fik kendskab til høringen: Der blev arrangeret et borgermøde i hver af de fem kommuner. Nationalparkvognen tog opstilling på torvet i fem byer på lørdag formiddage. Der blev indrykket annoncer for både borgermøderne og nationalparkvognen i de respektive aviser og ugeblade og på de kommunale hjemmesider. Der blev afholdt fire vandreture i det potentielle nationalparkområde, i samarbejde med Fyns Amts Avis og med kyndige lokale guider Sekretariatet deltog i en række foreningsmøder med oplæg omkring nationalparkplanen. Der blev udgivet diverse informationsmateriale om nationalparken, herunder en kortfattet pixiudgave, som blev distribueret i 3000 eksemplarer. Fyns Amtsavis udgav et nationalparktillæg, hvori der blev købt 4 sider til information. Alt materialet blev offentliggjort på projektets hjemmeside, som også åbnede mulighed for at afgive elektronisk høringssvar. Igennem hele høringen var der et meget stort antal indlæg i dagspressen, og medierne dækkede generelt høringen med megen omtale. Der indkom 667 høringssvar som fordelte sig således på kommunerne: SVENDBORG 239 heraf indenfor grænsen 208 FAABORG MIDTFYN ASSENS LANGLAND ÆRØ FLERE/ALLE ANDRE 22 0 I ALT

198 Hovedparten af høringssvarene er afleveret af enkeltpersoner, men der er også en del svar fra virksomheder og foreninger. En del høringssvarene har flere underskrivere. Der er også foretaget en række underskriftsindsamlinger i området, hvor listerne med underskrifterne er blevet indsendt og indgår i det offentliggjorte høringsresultat, der kan læses på hjemmesiden Indholdet Overordnet set tager høringssvarene meget udgangspunkt i et spørgsmål om ja eller nej til en nationalpark. En fjerdedel af høringssvarene indeholder således kun ja eller nej til en nationalpark uden at uddybe dette synspunkt. De resterende høringssvar rummer en række argumenter for eller imod etableringen af en nationalpark. De primære argumenter i høringssvarene for at etablere en nationalpark er: Nationalparken kan skabe økonomisk vækst og udvikling, bl.a. ved o øget bosætning, o tiltrække ressourcestærke familier o mere turisme o nye muligheder for landbruget, herunder økologisk landbrug. o øget samarbejde på tværs af kommunegrænserne o større lokal indflydelse på lokalområdets udvikling Forbedre og skabe mere natur Give bedre friluftsmuligheder Sætte mere fokus på kulturarven

199 De primære argumenter i høringssvarene imod at etablere en nationalpark er: Frygten for nye restriktioner over for landbrug, fiskeri, jagt m.v., herunder o øget centralisering og bureaukrati o hindring af nye initiativer o vil ikke skabe udvikling men afvikling Naturen er god nok som den er De erhvervsøkonomiske forventninger er ikke troværdige Der er ingen lokal forankring Som tidligere nævnt forholder langt hovedparten af høringssvarene sig til det overordnede spørgsmål om, hvorvidt der skal etableres en nationalpark eller ej. En del høringssvar, også fra modstanderne af en nationalpark, bakker op omkring nationalparkplanens konkrete handlingsforslag. Flere høringssvar kommer med forslag til nye handlinger, eller en uddybning af en handling der er beskrevet i forslaget. Høringssvarene rummer således følgende forslag: Fokus på børn, unge og undervisning o Der skal udvikles undervisningsmaterialer på baggrund af nationalparken o Nationalparken kan profilere området som et fyrtårn inden for udeskoler og udepædagogik (kurser i udekøkken, sund mad fra naturen o.m.m.) Bedre sejlads på tværs af Øhavet o Der bør oprettes en sejlrute i perioden maj september rundt til alle kystbyerne i Øhavet Flere vinteraktiviteter o Der bør fokuseres meget på udendørs vinteraktiviteter: Skiløb, skøjteløb (når vintrene er til det), vinterbadning, vinterkoncerter m.v. Nationalparken skal sikre en bæredygtighed i området o Nationalparken bør have bæredygtig udvikling for hele området som øverste mål o Det skal gøres nemmere at opstille små vindmøller og andre former for alternative energiløsninger. o Nationalparken kan fremme en klimaprogressiv udvikling i området o Der skal fokuseres på bæredygtigt fiskeri Bedre muligheder for friluftsliv o Nedlagte skoler kan ombygges til overnatning for cykelturister, vandrere m.m. o Øhavsstien skal udvides til også at kunne benyttes af cyklister

200 o Der bør oprettes flere P pladser for lystfiskere langs kysten Herudover er der en længere uddybning og konkretisering af den foreslåede handling til et Center for Bygningsarv. Styregruppens behandling af høringssvarene Afgrænsningen Som tidligere beskrevet viser en gennemgang af høringssvarene, at der er argumenter for og imod en nationalpark. Væsentligt er, at høringssvarene viser, at der hos områdets land og skovbrug er en stor frygt for, at nationalparken vil påvirke deres erhverv i negativ retning med blandt andet nye restriktioner. Denne modstand kom allerede frem i slutningen af 2009 og starten af 2010 med det såkaldte røde kort, hvor der blev indsamlet underskrifter imod en nationalpark blandt områdets jordejere. Styregruppen har igennem hele arbejdet forholdt sig til denne modstand. Ud over land og skovbrugets direkte repræsentation i styregruppen, har formandskabet blandt andet holdt møder med interesseorganisationerne for land og skovbruget, og der blev tidligt i processen afviklet en studietur til Mols Bjerge for bl.a. udvalgte landmænd. Foreningerne var ikke parate til at drøfte andre modeller end en nationalpark, der kun omfatter vandet, småøerne i Øhavet og eventuelt købstæderne. Denne model fik ikke opbakning fra politikere og langt hovedparten af interesseorganisationerne i styregruppen. I efteråret 2010 vedtog så et stort flertal i styregruppen et forslag til en nationalparkplan dvs. indholdet i en sydfynsk nationalpark, som blev sendt i offentlig høring i februar og marts Selvom indholdet af en eventuel nationalpark nu var kendt, viste høringen en fortsat frygt for restriktioner mv. fra interessenter som land og skovbruget. Styregruppens udgangspunkt og forudsætning for arbejdet har hele tiden været den gældende lovgivning, som ikke giver mulighed for nye restriktioner eller stiller landmænd, jægere, fiskere mv. dårligere i en nationalpark. Denne lovfæstede præmis ændrer dog ikke ved, at frygten for en nationalpark fortsat er stor hos land og skovbruget. Styregruppen har derfor kigget på det oprindelige forslag, som blev sendt i offentlig høring, og arbejdet mod et kompromisforslag som imødekommer alle parter. En afgrænsning der således sikrer, at der etableres en nationalpark der tilgodeser tilhængerne, og hvor de foreslåede handlinger kan gennemføres, men som samtidig imødekommer land og skovbrugets bekymringer ved at blive omfattet af en nationalpark. Således er væsentlige landbrugsområder på Sydfyn og Ærø fjernet i styregruppens endelig forslag til afgrænsning

201 Handlingerne Som tidligere beskrevet er der indkommet flere forslag til handlinger i en kommende nationalpark. Hovedparten af forslagene i høringssvarene ligger inden for de handlinger, som var sendt i høring. Der er mere tale om en konkretisering af handlingerne. I nationalparkplanen er der eksempelvis meget fokus på at sikre en udvikling af områdets formidling. Dette primært igennem områdets formidlere (museer, naturvejledere mv.). Dette samarbejde vil også naturligt omfatte et fokus på undervisning og børn/unge, som foreslået i høringssvar. Tilsvarende foreslås flere friluftsfaciliteter, som falder indenfor nationalparkplanens handlinger. Der fremsættes dog et forslag om at tillade cykling på Øhavsstien. Det skal her understreges, at cykling og/eller markedsføring heraf vil kræve særskilt tilladelse fra alle lodsejere, som har indgået aftale omkring Øhavsstien. Der er endvidere kommet høringssvar som foreslår, at nationalparken får en profil som bæredygtig herunder klimavenlig. Styregruppen har i denne plan valgt at fokusere på det, der gør Sydfyn unik. Naturen og kulturarven er noget særligt, og det skal være nationalparkens profil. En profil som bæredygtig er ikke valgt som det centrale fokus, da denne profil ikke bygger på det særlige sydfynske. Der er dog i planen afsat midler til at understøtte lokale initiativer omkring vedvarende energi, ligesom bæredygtighed kan være et mål for mange af de foreslåede handlinger. Samlet set har de indkomne forslag ikke givet anledning til at revidere handlingerne i forhold til høringsmaterialet. De indkomne forslag betragtes generelt som en konkretisering og derfor som værdifulde input til den videre realisering af nationalparkplanen. Derfor er forslagene fra høringssvarene også listet i dette bilag, så de tages med i det videre arbejde. Handlingerne kan fortsat realiseres indenfor den nye afgrænsning. Det er dog muligt, at den nye afgrænsning nødvendiggør en ny prioritering af pengene i forhold til de enkelte handlinger. Dette ændrer ikke det generelle billede, hvorfor dette arbejde overlades til den eventuelt kommende bestyrelse, når den under alle omstændigheder skal revurdere de foreslåede handlinger. Langeland trækker sig ud af undersøgelsen Langeland Kommune valgte i starten af maj 2011 at trække sig ud af nationalparkundersøgelsen, og ønskede således ikke at få styregruppens endelige kompromisforslag lavet på baggrund af de indkomne høringssvar. Langeland Kommune rummer store natur og kulturhistoriske værdier, som vil styrke en sydfynsk nationalpark.

202 Styregruppen tager Langelands beslutning til efterretning, men beklager at det dermed ikke er muligt at få hele Natura2000 området i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen håber, at Langeland vil genoverveje denne del af beslutningen. Indstilling til kommunerne Styregruppen har lyttet til de indkomne høringssvar og har på den baggrund lavet et revideret forslag til en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Styregruppen indstiller til kommunerne omkring Øhavet, at der etableres en nationalpark som beskrevet i Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Naturturisme I/S koordinerer efterfølgende en fælles ansøgning fra kommunerne til miljøministeren.

203 BILAG 7 Nationalparkloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Formål 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at 1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, 2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, 3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen, 4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier, 5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet, 6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier, 7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet, 8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling, 9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne og 10) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling. 2. Miljøministeren kan oprette en nationalpark, hvis området har national eller international betydning på grund af de naturmæssige og landskabelige værdier i området, og hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller længere sigt at opfylde lovens formål. Stk. 2. Nationalparken skal sammen med andre danske nationalparker kunne repræsentere de vigtigste danske naturtyper. Stk. 3. Oprettelse af nationalparken skal kunne forbedre og styrke mulighederne for en koordineret og langsigtet udvikling af de naturmæssige, landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier i samspil med nationale interesser, lokalbefolkningen og erhverv. Stk. 4. Nationalparker kan oprettes på landjorden, på ferske vande og på havet. 3. Efter gennemførelse af proceduren i 4-7 kan miljøministeren fastsætte regler om formålet med nationalparken, målsætningerne for udviklingen heraf og afgrænsningen af nationalparken. Bekendtgørelsen kan også indeholde regler om begrænsning af kompetencen til planlægning efter reglerne i planloven inden for nationalparken. Kapitel 2 Nationalparkforslag 4. Miljøministeren kan udarbejde et forslag til nationalpark på grundlag af undersøgelser, der beskriver området og viser, at oprettelsen af nationalparken kan opfylde lovens formål. Der skal være gennemført borgerinddragelse i forbindelse med undersøgelserne. 1

204 Stk. 2. De kommunalbestyrelser, der vil kunne blive berørt af et forslag til nationalpark, skal meddele samtykke til, at ministeren udarbejder et forslag. 5. Før miljøministeren udsteder regler om oprettelse af en nationalpark, skal et forslag offentliggøres og udsendes til offentlig debat. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter en frist på mindst 16 uger for fremsættelse af kommentarer til forslaget. Stk. 3. Et nationalparkforslag sendes til de berørte lodsejere, de lokale og statslige myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, og de organisationer m.v., som må antages at have en væsentlig interesse deri. Stk. 4. Forslaget skal ledsages af supplerende information om hovedformålet med den foreslåede nationalpark, de overordnede beskyttelsesinteresser og udviklingsmuligheder for nationalparken, nationalparkbestyrelsens sammensætning og det økonomiske grundlag, som oprettelsen og driften af nationalparken baseres på. 6. Hvis der efter udløbet af fristen efter 5, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget til nationalpark, skal det ændrede forslag offentliggøres med en ny frist. Stk. 2. Ministeren fastsætter fristen for offentliggørelsen på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer til forslaget 7. Miljøministeren kan kun ændre reglerne for en nationalpark efter at have gennemført proceduren i 4-6. Stk. 2. Hvis det er en beskeden udvidelse, som de berørte lodsejere har anmodet om, og hvis området kan bidrage til, at formålet med nationalparken opfyldes, kan ministeren dog ændre reglerne om afgrænsningen af en nationalpark uden at følge proceduren i 4-6. Kapitel 3 Nationalparkfonde 8. Miljøministeren opretter en nationalparkfond for hver nationalpark. Stk. 2. Fonden er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. 9. Fondens formål er at etablere og udvikle nationalparken inden for de rammer, som er fastsat ved oprettelsen. 10. Fonden står for udarbejdelse og revision af nationalparkplanen, og fonden skal virke for, at planen gennemføres. Stk. 2. Fonden skal sikre, at der informeres om nationalparken, og at befolkningen inddrages i beslutninger om udviklingen og driften af nationalparken. 11. Fondens midler udgøres af en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove, og af bidrag fra kommuner og andre bidragydere. Stk. 2. Fonden kan modtage arv, gaver m.v. og tilskud. Stk. 3. Fonden aflægger regnskab og revideres efter de for staten gældende regler. Ledelse og sekretariat 12. Fonden ledes af en bestyrelse (nationalparkbestyrelsen), der udpeges af miljøministeren. Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af en formand og 6-12 medlemmer udpeget efter indstilling fra berørte organisationer, kommuner og staten. Når nationalparkrådet er nedsat, tiltrædes bestyrelsen af 1 eller 2 medlemmer udpeget af miljøministeren efter indstilling fra nationalparkrådet. Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem afgår i utide, udpeges afløseren for resten af perioden. Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter med bistand fra miljøministeren en forretningsorden for fonden. 2

205 13. Fonden afholder udgifterne til sekretariatet, til honorering af de medlemmer af bestyrelsen, der skal have vederlag, og til den øvrige administration. Stk. 2. Bestyrelsen kan bemyndige formanden og sekretariatet til at træffe beslutninger og afgørelser på bestyrelsens vegne i et nærmere bestemt omfang. Virkemidler 14. For at realisere nationalparkplanen kan fonden inden for formålet med nationalparken 1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang, 2) købe, forvalte og sælge fast ejendom, 3) afholde drifts- og anlægsudgifter, 4) afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og 5) yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejendomsejere. Stk. 2. Fonden kan erhverve landbrugspligtige arealer efter reglerne om fonde i 24 i lov om landbrugsejendomme. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, nr. 5, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler som nævnt i stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Aftaler efter stk. 1, nr. 1, kan tinglyses på ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår retten er stiftet. Stk. 5. Fondens betaling i forbindelse med indgåelse af aftaler efter stk. 1, nr. 1, jf. nr. 5, beregnes som udgangspunkt på samme måde som i forbindelse med indgåelse af aftaler til opfyldelse af Natura 2000-planen efter lov om naturbeskyttelse, dvs. svarende til det tab, som aftalen påfører lodsejeren. Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om fondens administration af midlerne, herunder generelle tilskudsforudsætninger og om ændring og bortfald af tilskud. 15. Når fonden har gennemført et naturforvaltningsprojekt på et areal, der er erhvervet af fonden, overdrages arealet til miljøministeren til videre drift, idet der indgås aftale om driften i overensstemmelse med nationalparkplanen. Tilsvarende overdrages et areal til kommunalbestyrelsen, når dette har sammenhæng med kommunens øvrige arealdrift. Stk. 2. Kravet om overdragelse gælder ikke for arealer, hvor der er etableret anlæg eller opført større bygningsfaciliteter, der tjener informations-, formidlings-, undervisnings- eller forskningsformål. Kapitel 4 Nationalparkråd 16. Der oprettes et lokalt nationalparkråd for hver nationalpark. Nationalparkrådet er rådgivende for nationalparkbestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål. Stk. 2. Nationalparkbestyrelsen beslutter sammensætningen af rådet og nedsætter det for en periode, der svarer til bestyrelsens funktionsperiode. Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra berørte myndigheder og fra interesse- og erhvervsorganisationer, erhvervsliv og foreninger med interesse i nationalparken. Endvidere kan der udpeges særligt sagkyndige medlemmer m.v. Stk. 4. Rådet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand. 3

206 Kapitel 5 Nationalparkplanen 17. Nationalparkfonden skal inden for en frist fastsat af miljøministeren udarbejde en plan for etablering og udvikling af nationalparken som helhed og i de enkelte dele af parken. 18. Nationalparkplanen skal redegøre for nationalparkens nuværende og potentielle 1) naturværdier, herunder væsentlige naturtyper og arter, og 2) landskabelige og kulturhistoriske værdier, Stk. 2. Planen skal beskrive, 1) hvordan naturkvaliteten kan styrkes, herunder ved at udvide naturområder og ved at sikre kontinuitet og fri dynamik i naturen, 2) muligheden for at skabe sammenhæng mellem naturområderne, 3) udviklingsmuligheder for friluftslivet, 4) muligheder for erhverv og erhvervsudvikling, og 5) hvordan viden om områdets værdier kan formidles. Stk. 3. På grundlag af redegørelsen skal der i planen fastsættes mål for nationalparkens udvikling, for så vidt angår de emner, der er nævnt i stk. 2. Stk. 4. Nationalparkplanen skal beskrive, hvordan de fastsatte mål kan opnås, hvordan den forventede indsats prioriteres i planperioden, og hvordan befolkningen vil blive inddraget i arbejdet. Stk. 5. Nationalparkplanen skal ledsages af en redegørelse for, om planens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning. 19. Nationalparkplanen må ikke stride mod følgende planlægning: 1) Vandplaner og Natura 2000-planer og handleplaner for realiseringen af disse planer efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), 2) Natura 2000-skovplaner efter skovloven, 3) regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning og 4) råstofplaner efter råstofloven. Nationalparkplanens tilvejebringelse og revision m.v. 20. Forud for udarbejdelsen af et forslag til nationalparkplan indkalder nationalparkfonden ideer, forslag m.v. Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en kort redegørelse for formålet med nationalparken og grundlaget for oprettelsen. Der redegøres endvidere for hovedspørgsmålene i forbindelse med planlægningsarbejdet. Stk. 3. Indkaldelse sker ved offentlig annoncering med angivelse af en frist på mindst 12 uger for afgivelse af ideer og forslag m.v. Stk. 4. Nationalparkfonden skal forestå en oplysningsvirksomhed til brug for en offentlig debat om nationalparkplanen. 21. Når fristen efter 20, stk. 3, er udløbet, kan nationalparkfonden vedtage et forslag til nationalparkplan. Stk. 2. Forslaget offentliggøres med en frist for fremsættelse af indsigelser m.v. på mindst 12 uger. 4

207 22. Samtidig med offentliggørelsen af et forslag til nationalparkplan sendes det til miljøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget. Stk. 2. Forslaget sendes endvidere til 1) ejere af ejendomme, der berøres af forslaget, og 2) de foreninger og organisationer, der er nævnt i 30, og som har bedt fonden om at blive underrettet. 23. Efter udløbet af fristen i 21, stk. 2, kan nationalparkfonden vedtage planen endeligt. Stk. 2. Hvis der efter udløbet af fristen i 21, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget til nationalparkplan, skal det ændrede forslag udsendes til offentlig debat i mindst 8 uger, inden forslaget kan vedtages endeligt. 24. Nationalparkfonden foretager offentlig annoncering af den endeligt vedtagne nationalparkplan. Ved offentliggørelsen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Planen skal være offentligt tilgængelig. Stk. 2. Samtidig med offentliggørelsen orienteres miljøministeren og de myndigheder, der er nævnt i 22, stk. 1, og enhver, der har gjort indsigelse efter 21, stk. 2, mod nationalparkplanen. 25. Nationalparkfonden reviderer nationalparkplanen hvert 6. år. Revisionstidspunktet skal tilpasses Natura planlægningen efter miljømålsloven, således at nationalparkplaner revideres senest 2 år efter, at Natura 2000-planen er vedtaget eller revideret. Stk. 2. Som grundlag for revisionen udarbejder og offentliggør fonden en redegørelse for udviklingen i nationalparken, herunder en evaluering af de opnåede resultater i den forløbne planperiode. Stk. 3. Ved revisioner af nationalparkplaner finder reglerne i dette kapitel for tilvejebringelse af nationalparkplaner anvendelse. Stk. 4. Der kan efter behov udarbejdes mindre ændringer i planperioden. Ved mindre ændringer kan fonden undlade at følge reglerne i 20 om indkaldelse af ideer og forslag m.v. Stk. 5. Fonden kan udarbejde tillæg til nationalparkplanen i planperioden, hvis der er behov for det. Reglerne om tilvejebringelse af nationalparkplaner i dette kapitel finder anvendelse. Kapitel 6 Administrative bestemmelser 26. Miljøministeren kan træffe beslutning eller fastsætte regler om markedsføring af nationalparkerne. 27. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er henlagt til ministeren. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse, herunder at de ikke skal kunne påklages. Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk Miljøministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor. Klage m.v. 29. Nationalparkfondens vedtagelse af en nationalparkplan kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. 5

208 Stk. 2. Nationalparkfondens øvrige afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med de afgørelser, der er nævnt i stk. 2, kan indbringes for Naturklagenævnet, herunder regler om opsættende virkning af klage og om klageberettigelse. 30. Klageberettiget for afgørelser som nævnt i 29, stk. 1, er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i afgørelsen. Stk. 2. Klageberettiget er endvidere 1) offentlige myndigheder, hvis interesser berøres af afgørelsen, 2) lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i nationalparkens udvikling og drift, og 3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Stk. 3. Naturklagenævnet kan kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter. 31. Klage efter 29, stk. 1, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at planen er offentligt bekendtgjort. Klage over en afgørelse som nævnt i 29, stk. 3, skal være indgivet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 2. Klage indgives til nationalparkfonden, der videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. 32. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet. 33. Miljøministeren kan fastsætte regler om klagegebyrer. Tilbagebetaling og opsigelse m.v. 34. Nationalparkfonden kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis skal bortfalde, at tilskud skal tilbagebetales eller lån opsiges, hvis tilskudsforudsætningerne eller vilkårene ikke overholdes. Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor der er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller hvis tilskudsmodtageren har fortiet oplysninger af betydning for fondens afgørelse. 35. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive fondens tilgodehavender efter 34 med tillæg af renter og omkostninger, jf. stk. 2. Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning og ved at fratrække beløbet i tilskudsmodtagerens løn m.v. Inddrivelse sker efter kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige skatter. Stk. 2. Betales de i 34 nævnte beløb ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet. Der er udpantningsret for tilskrevne renter efter 1. pkt. Kapitel 7 Nedlæggelse af en nationalparkfond 36. Nedlægges en nationalparkfond, overgår fondens arealer, bygninger og anlæg og formue i øvrigt til staten, som indtræder i fondens rettigheder og forpligtelser. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 37. Loven træder i kraft den 1. juli

209 38. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, som ændret senest ved 7 i lov nr af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: 1. I 86, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«. Nr. 4-6 bliver herefter nr I 86, stk. 2, ændres»nr. 5 og 6«til:»nr. 6 og 7«. 39. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, som ændret senest ved 9 i lov nr af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: 1. I 25, stk. 1, indsættes efter»forslaget«:», og til den berørte nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker«. 2. I 28 indsættes som stk. 4:» Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved indsigelse fra den berørte nationalparkfond efter reglerne i 29 c.«3. Efter 29 b indsættes:» 29 c. Den berørte nationalparkfond kan fremsætte indsigelse efter 28 over for et planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.«4. I 59, stk. 1, indsættes efter»udfald«:», herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker«. 40. I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004, som ændret senest ved 8 i lov nr af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: 1. I 84, stk. 1, nr. 2, ændres»sagens udfald.«til:»sagens udfald og«. 2. I 84, stk. 1, indsættes som nr. 3:»3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker.«41. I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004, som ændret senest ved 10 i lov nr af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: 1. I 12, stk. 2, ændres»nr. 3-6«til:»nr. 4-7« , stk. 1, affattes således:»klageberettiget er 1) adressaten for afgørelsen, 2) offentlige myndigheder, 3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 4) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 5) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, 6) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og 7) enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.«7

210 3. I 15, stk. 2, ændres»nr. 4 og 5,«til:»nr. 5 og 6,«. 4. I 26 a, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:»3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«. Nr. 3-8 bliver herefter nr I 26 a, stk. 3, ændres»nr. 4 og 5«til:»nr. 5 og 6«. 42. I lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, som ændret senest ved 14 i lov nr.1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: 1. I 62, stk. 2, indsættes som nyt nummer:»1) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«. Nr. 1-3 bliver herefter nr I 62, stk. 3, ændres»nr. 1 og 2,«til:»nr. 2 og 3,«. 3. I 62, stk. 3, indsættes efter»organisationerne«:»m.v.«43. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2007 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Connie Hedegaard 8

211 BILAG 8 Arbejdsgruppernes forslag til nationalparkens placering og størrelse Fire hovedarbejdsgrupper har fra oktober 2009 til maj 2010 udarbejdet forslag til en eventuel nationalpark i og omkring Det Sydfynske Øhav. Hver af grupperne har i maj/juni afleveret en fyldig rapport med masser af forslag til nationalparkens indhold. De har desuden ud fra deres beskrivelse af indholdet udarbejdet en række forslag til nationalparkens placering og størrelse. I dette bilag vises de to eller tre forslag, grupperne har prioriteret, og som har dannet grundlag for styregruppens forslag til afgrænsning i Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Desuden vises til sidst to af en række andre modeller, som styregruppen har arbejdet med undervejs som mulige kompromismodeller. Efter en samlet afvejning valgte styregruppen dog at foreslå en stor model, men inddelt i to zoner (se argumentationen i planforslaget). Udførlige begrundelser for alle arbejdsgruppernes afgrænsningsforslag findes i arbejdsgruppernes rapporter, som ligger på Et flertal i alle de fire hovedarbejdsgrupper har peget på den såkaldte Tåsinge-model: Antal stemmer for: Kulturgruppen: 14 Naturgruppen: 40 Friluftsgruppen: 30 Erhvervsgruppen: 20 Tåsinge-modellen Mindretal i hovedarbejdsgrupperne har peget på disse modeller: Kulturgruppen (antal stemmer for: 10) Naturgruppen (antal stemmer for: 11) 1

212 Friluftsgruppen (antal stemmer for: 16) Friluftsgruppen (antal stemmer for: 2) Erhvervsgruppen (antal stemmer for: 9) Erhvervsgruppen (antal stemmer for: 1) Styregruppen har desuden arbejdet med blandt andre disse modeller: Fingermodel 1 Fingermodel 2 2

213 Arbejdet med at udvikle ideer til nationalparken og forslag til afgrænsning er blandt andet foregået i fire hovedarbejdsgrupper: Kulturgruppen (59 medlemmer), naturgruppen (122 medlemmer), friluftsgruppen (97 medlemmer) og erhvervsgruppen (87 medlemmer). I det femte og sidste møde i hovedarbejdsgrupperne, hvor afgrænsningen blev diskuteret, deltog følgende: KULTURGRUPPEN Christian Ahlefeldt-Laurvig Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Hans Ahlefeldt-Laurvig Ulrik Bernhoft Ole Bloch-Petersen Sinnet Bunde Hans Jakob Clausen Klaus Eggert Mikael Grønlykke Gunner R. Hansen Niels Iuel-Brockdorff Anne Jensen Michael Martin Jensen Elna Johansen Kaj Allan Jørgensen Ole Jørgensen Rudi Rusfort Kragh Helle Juul Kristensen Jens Arne Mortensen Carl Henrik Mølgaard Karl Ejnar Pedersen Ole Visti Petersen Bo Rasmussen Steen Skieller Elisabeth Skieller Jens Zimmer NATURGRUPPEN Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Hans Ahlefeldt-Laurvig Alfred Andersen Jørgen Bang Ulrik Bernhoft Per Brunsgaard Kurt Christensen Hans Jakob Clausen Jørgen Clausen Astrid Ejlersen Finn Eriksen Maria Gram-Jensen Jan Bert Gramsbergen Jeppe Grønlykke Mikael Grønlykke Gunner R. Hansen Niels Hansen Ivan Hansen Poul Henrik Harritz Per Holmsgård Bjørn Haaning Niels Iuel-Brockdorff Carl G. Jensen Lars Lyholm Johansen Klaus Jørgensen Kaj Allan Jørgensen Jørgen Jørgensen Palle Kefer Bent Kristensen Henning Krog Ole Larsen Michael Lauridsen Morten Nielsen Anna Nielsen Jørgen Nielsen Frands Fraas Nielsen Erling Olesen Poul-Arne Pedersen Kjeld Bundgaard Pedersen Niels E. Præstekær Anders H. Rasmussen Nis Rattenborg Steen Skieller Elisabeth Skieller Per Svenstrup Flemming Sørensen Niels Tamborg Jens Thomsen Ole Thomsen Jens Zimmer FRILUFTSGRUPPEN ERHVERVSGRUPPEN Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Bo Andersen Erling Bendy Andersen Vibeke Andersen Jørgen Bang Erik Klindt Andersen Ditlev Berner Karl Georg Andreasen Henrik Blixen-Finecke Ditlev Berner Ole Bloch-Petersen Ulrik Bernhoft Flemming Christensen Per Brunsgaard Hans Jakob Clausen Hans Jakob Clausen Klaus Eggert Rikke Fink Jens Engstrøm Ole Asbjørn Folmer Anne-Lene Haveløkke Marianne Frederiksen Rasmus Høyby Peter Frederiksen Bjørn Haaning Frands Fraas Nielsen Niels Iuel-Brockdorff Rasmus Greve Lars Lyholm Johansen Jeppe Grønlykke Klaus Jørgensen Mette Marie Hansen Martin Jørgensen Thomas Bernt Henriksen Ole Jørgensen Dietmar Herwig Jørgen Falk Jørgensen Jens Himmelstrup Jens Ladekarl Jens Henrik Holme Frank Madsen Jakob Haahr Jørgen Møller Andersen Bjørn Haaning Ulrik Møller Andreasen Niels Iuel-Brockdorff Frands Fraas Nielsen Kaj Allan Jørgensen Jesper Jose Petersen Jørgen Jørgensen Eva Rowley Ole Jørgensen Jørgen Storm Carsten Kjær Carl Ove Thor Bent Kristensen Anne Mette Wandsøe Jens Ladekarl Jens Zimmer Torben Lausen Karen Mann Jørgen Møller Andersen Carl Olav Fruerlund Nielsen Carsten V. Nielsen Anna Nielsen Marianne Krag Petersen Niels E. Præstekær JacobSchaffalitzky de Muckadell Steen Skieller Elisabeth Skieller Ruth Sommer Jørgen Storm Vagn Adler Sørensen Thorkild Therkelsen Jens Thomsen Jens Zimmer 3

214 BILAG 9 Referat Styregruppemøde nr. 15 i Nationalparkundersøgelsen Dato: Tirsdag den 31. maj 2011 Tidspunkt: kl Sted: Abildvej 5A, Svendborg Styregruppemedlemmer: Jørgen Otto Jørgensen Ærø Kommune Peter Lund Ærø Kommune Flemming Madsen Svendborg Kommune Morten S. Petersen Svendborg Kommune Henning Andersen Faaborg-Midtfyn Kommune Peter Jensen Faaborg-Midtfyn Kommune H.C. Rasmussen Langeland Kommune Erik Klindt Andersen Assens Kommune Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Dansk Skovforening Christian Ulrich Landbruget patriotisk selskab Michael Martin Jensen Friluftsrådet Ole Bloch-Petersen Danmarks Naturfredningsforening Torben Kjærulff Turistforeningerne Kristian Grønbæk Andersen Region Syddanmark Arne Greve Danmarks Jægerforbund Kurt Due Johansen f/ Finn Eriksen Dansk Ornitologisk forening Martin Jørgensen Småøerne, Skarø Mogens Windeleff Småøerne, Lyø Følgegruppe: Christian Tønnesen Faaborg-Midtfyn Kommune Anne Sloth Centrovice Kim Walsted f/annette Bæk Assens Kommune Peter Østergaard Svendborg Kommune Carsten Nielsen Sydfyns Turistbureau Peter Thor Andersen Øhavsmuseerne Sekretariatet: Rico Boye Jensen Sekretariatet Peter Blanner Sekretariatet Jette Purup Sekretariatet Afbud: Vagn Gram Danmarks Amatørfiskerforening Michael Rasmussen Turisterhv. Emmerbølle Str. Camping René Larsen Langeland Kommune Jacob Salvig Turisterhv. Naturama Ib Jensen Dansk Familielandbrug Anders Høj Andersen Danmark Fiskeriforening Fra følgegruppen: Søren Strandgaard Jørgen Friis Jørgen Bay-Kastrup Jan Carlsson Anne Lene Haveløkke Naturstyrelsen Ærø Kommune Syddansk Turisme Svendborg Kommune Langeland Kommune

215 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. 2. Forslag til afgrænsning På sidste styregruppemøde blev det besluttet, at sekretariatet skulle udarbejde et forslag til en ny afgrænsning baseret på de principper som styregruppen definerede og tilbagemeldingerne fra kommunerne. Styregruppen skal beslutte det endelige forslag til en afgrænsning som indstilles til behandling i kommunerne. Styregruppen skal endvidere drøfte behovet for, at der laves en afgrænsning på matrikelniveau. Dette er forbundet med en del administrativt arbejde. RBJ redegjorde for det nye afgrænsningsforslag, som er baseret på tilbagemeldinger fra de fem kommuner herunder Langeland Kommunes beslutning om at sige nej til nationalparken. Kompromisforslaget tager udgangspunkt i Natura2000- områderne og store jordbrugsområder er taget ud for at imødekomme land- og skovbruget. De politiske repræsentanter i styregruppen redegjorde for drøftelserne i kommunerne. Forud for mødet var til styregruppen udsendt mindretalsudtalelser fra medlemmer af Svendborg Byråd (Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre) og Assens (Radikale). Morten S. Petersen fremhævede udtalelsen fra mindretallet i Svendborg, som gerne ser Tåsingemodellen sendt til kommunen. Erik K. Andersen redegjorde for mindretalsudtalelsen fra Assens som peger på, at styregruppen fremsender en større afgrænsning end Jordløse-området. Styregruppen godkendte den nye afgrænsning og besluttede, at kortet med afgrænsningen også skal vise den afgrænsning, som styregruppen lagde ud i offentlig høring samt evt. Natura områderne. Land- og skovbruget kunne kun tilslutte sig en model som omfatter selve Øhavet (Tåsinge-modellen). Mindretalsudtalelse bilægges planen. Notatet omkring høringen: Styregruppen besluttede, at Sætningen Ingen af høringssvarene rejser en direkte kritik af forslagene udgår Afsnittet omkring Langelands eventuelle indtræden erstattes med Styregruppen tager Langelands beslutning til efterretning men beklager, at det dermed ikke er muligt at få hele Natura 2000 området i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen håber, at Langeland vil genoverveje denne del af beslutningen. Sætningen Derfor er forslaget også listet i dette bilag, så de tages med i det videre arbejde ændres til Derfor er forslagene fra høringssvarene også listet i dette bilag, så de tages med i det videre arbejde. Styregruppen besluttede, at kommunerne foretager detailafgrænsningen på matrikelniveau. 3. Overdragelse til kommunerne Styregruppens arbejde og beslutning skal overdrages til kommunerne til videre behandling.

216 Styregruppen skal beslutte, hvordan dette sker. Sekretariatet indstiller, at der fremsendes en revideret nationalparkplan vedlagt referatet fra dette møde, herunder med eventuelle mindretalsudtalelser. På grund af de store ændringer i den sidste fase bl.a. på grund af Langelands udmelding har det ikke været muligt for sekretariatet, at have et færdigt udkast til nationalparkplanen klar til udsendelse med denne dagsorden. Sekretariatet vil på mødet kunne fremlægge en færdig/næsten færdig plan, og gennemgå de mindre justeringer og tilføjelser der er foretaget. Den største ændring er naturligvis afgrænsningen, som behandles under pkt. 2. Styregruppen skal beslutte, hvorvidt den ønsker et ekstra møde til at behandling af den nye plan, at det kan ske per mail eller hvorvidt gennemgangen på mødet er et tilstrækkelig grundlag til at træffe beslutningen på. Styregruppen får tilsendt den reviderede plan pr. mail og får fem dage til at kommentere den. Med mindre styregruppen foreslår afgørende ændringer, fremsendes planen derefter til kommunerne. Referat af dette møde samt mindretalsudtalelser fra skov- og landbrug, småøerne samt turisterhvervet indgår i planen som bilag Styregruppens videre fremtid Styregruppen har nu løst opgaven der blev stillet af kommunerne. De videre beslutninger omkring nationalparken er nu en ren politisk proces - lokalt og nationalt. Styregruppens fremtid skal derfor drøftes. Formanden indstiller, at styregruppen aflyser det planlagte møde den 22. juni og ikke berammer flere møder. Sekretariatet orienterer styregruppen, når der kommer nye informationer om hele nationalparkarbejdet på Sydfyn. Styregruppen kan fortsat indkaldes til nyt møde i overensstemmelse med styregruppens forretningsorden. Det indstilles også, at eventuelle beslutninger omkring de bevilligede penge til de konkrete projekter, der endnu ikke er afsluttet, varetages af bestyrelsen for Naturturisme I/S. De er i forvejen økonomisk ansvarlig overfor kommuner og fonde omkring hele nationalparkundersøgelsen herunder penge til de konkrete projekter. Formandens indstillinger blev godkendt. 5. Eventuelt Formanden takkede for de mange timers arbejde som styregruppen har lagt i arbejdet.

217 Svendborg den 31. maj 2011 Mindretals udtalelse fra det skovbrugets og landbrugets repræsentanter i styregruppen for Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav Ib Jensen (Dansk Familiebrug), Christian Ahlefeldt Laurvig Lehn (Dansk Skovforening) og Christian NB Ulrich (Centrovice og Patriotisk Selskab) (et samlet fynsk landbrug og skovbrug) Vi kan ikke anbefale den foreslåede National Park plan. Men vi kan på demokratisk vis gå ind for Tåsinge forslaget, som et stort flertal i de 4 arbejdsgrupper foreslog, under den klare forudsætning, at der er folkelig opbakning. Erhvervsrapporten udarbejdet af Niras konsulenterne, er af så ringe lødighed (professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Århus Universitet lektor Lise Løck, CBS ), at den overhovedet ikke kan lægges til grund for erhvervsdelen. Der har været et markant flertal i alle 4 arbejdsgrupper for Tåsinge moddelen, men et flertal i Styregruppen besvarede dette med en udvidelse til trods for, at man bad arbejdsgrupperne om forslag til blandt andet Nationalparkens størrelse. Høringssvarene har derudover været meget entydige, med et markant flertal mod oprettelse af en Nationalpark. Under disse forudsætninger, og hvis demokrati skal have nogen mening, må et mindretal i Styregruppen bestående af Skov og Landbrugets repræsentanter kraftigt anbefale, at der ikke oprettes en Nationalpark som foreslået af flertals gruppen. Ib Jensen Christian Ahlefeldt Laurvig Lehn Christian NB Ulrich

218 Mindretalsudtalelse fra Martin Jørgensen, Skarø, og Mogens Windeleff, Lyø, repræsentanter for de otte småøer i Det Sydfynske Øhav i styregruppen for Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav Afgrænsning Småøernes arbejdsgruppe har indstillet en afgrænsning svarende til Det Sydfynske Øhav inkl. de otte beboede småøer og alle Natura 2000 havområder samt kystlinjen og tilstødende landarealer for så vidt, som lodsejere ønsker at være med. Vi beklager derfor, at Strynø plus tilliggende havområde er gledet ud af nationalparken qua Langeland Kommunes nej til nationalparken. Vi vil opfordre kommunalbestyrelsen til at genoverveje, om Strynø plus opvand kan få mulighed for at være med. Med den nuværende afgrænsning sættes Strynø uden for samarbejdet mellem småøerne i Det Sydfynske Øhav. I den forbindelse skal det også bemærkes, at sekretariatet for Sammenslutningen af Danske Småøer og Øhavets Smakkecenter er hjemmehørende på Strynø. Indhold Vi er som udgangspunkt positive overfor en nationalpark, men planen, som nu foreligger, mener vi har en slagside. Den lægger primært vægt på at brande Sydfyn som turistdestination, hvor vi savner et fokus på at styrke helårssamfundene generelt og andre erhverv end turismen i særdeleshed. En sydfynsk nationalpark er i vores øjne kun attraktiv, hvis der er tale om et levende helårssamfund. Og vi mener, at en satsning på at udvikle erhvervet på øerne er en meget stærkere branding end traditionel markedsføring. At slå på helårslivets kvaliteter og de spændende erhverv, som udvikles. Det vil tiltrække de kvalitetsturister, som i øernes øjne er interessante. Så vi savner visioner i den foreliggende plan, der løfter en kommende nationalpark op på højere plan med fokus på en styrkelse af helårsliv og alle typer af erhverv. Og dermed øger områdets fascination og interesse for både fastboende og potentielle tilflyttere og turister.

219 Udtalelse vedr. Nationalpark Det Sydfynske Øhav Sydfyn, 31. maj 2011 Undersøgelsesprocessen omkring Nationalpark Det Sydfynske Øhav strammer til, og styregruppen er ved at have det endelige forslag til en Nationalparkplan på plads. I sidste fase har der vist sig et krav fra Landbrug og Skovbrug om at få indskrevet en mindretalsudtalelse, - hvilket har affødt denne udtalelse fra turismeerhvervet. Udkantsdanmark, den rådne banan, yderkantsområde de meget lidt tiltalende betegnelser har der været mange af, - men desværre har der været mange dystre tal og scenarier, der har underbygget de negative ord. Erhverv, landbrug, uddannelser m.m. har oplevet negativ udvikling, - og det må stå klart for de fleste, at det desværre ikke er en udvikling der vil ændre sig i de nærmeste år. Denne udvikling gælder ikke kun Det Sydfynske Øhav, - men i modsætning til de fleste andre danske ligestillede områder, har vi en mulighed for at kunne vende udviklingen, nemlig gennem oprettelse af en Nationalpark. Turismeerhvervet vil kunne rette op på tallene, om end vi må konstatere at omsætningen i turisme-erhvervet på Fyn i dag er faldende i forhold til resten af landet. Det samme gør sig gældende i området omkring Det Sydfynske Øhav. En indsats for at ændre på dette er nødvendig, og der er ingen tvivl om at en Nationalpark i området vil være en meget værdifuld driver. Mange af områdets gæster kommer på grund af områdets natur og den spændende kulturarv, og et endnu kraftigere fokus på disse værdier vil gøre området endnu mere attraktivt og samtidig medvirke til at forlænge turismesæsonen. En skærpet profil, vil således danne en værdifuld platform, hvorfra vi skal samarbejde omkring markedsføring af området. Vi er således enige i planens forventning om, at en større tiltrækning af turister og et større kendskab til området, områdets oplevelsesmuligheder og lokale produkter vil medføre en økonomisk vækst i hele det sydfynske område, og dermed igen øge tiltrækningen af fastboende. Vi glæder os til at blive aktive medspillere i udviklingen af Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med venlig hilsen Carsten V. Nielsen, turistchef p.v. Sydfyns Turistforening Faaborg-Midtfyn Turistforening Øhavsmuseet

220

221 Det Sydfynske Øhav Nationalparksekretariatet Nationalpark Det Sydfynske Øhav Abildvej Svendborg post@nationalparksydfyn.dk Titel: Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav Udgiver: Styregruppen for nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav (juni 2011) Foto/illustrationer: Fotografer fra Sydfyn og øer. De fleste af billederne er bidrag til nationalparkundersøgelsens fotokonkurrence i 2009 og 2010 Hele planen med bilag kan læses/printes på Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftsliv

222 Bilag: tillæg 5 udkast 2 til høring_1_ pdf.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 08. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

223 Miljø og Teknik Februar 2011 sag nr Udkast 2 Tillæg 5 til Spildevandsplan Svendborg Kommune for område ved Skovsbovej Hospice Sydfyn Februar 2011 Tillæg 5 - Svendborg Kommune Spildevandsplan Side 1 af 9