Brevduens flyvemuskler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brevduens flyvemuskler"

Transkript

1 Brevduens flyvemuskler og deres energiforsyning Af Ove Fuglsang Jensen Med henvisning til min artikel: Brevduen som langflyver, indgår der bl.a. et afsnit om brevduens muskler, hvor der ganske kort er ridset op af de vigtigste fakta om dette emne. Denne her artikel tager derimod helt udgangspunkt i Brevduens flyvemuskler og indeholder bl.a. en komplet oversættelse af Dr. Gordon A. Chalmers artikel om dette emne, og den går helt i dybden af dette vigtige emne. BrevdueNord.dk Side 1

2 Indledning om oversættelse og udformning Allerførst må vi nævne noget om hvem Dr. Chalmers egentlig er. Dr. Chalmers bor i det vestlige USA, og har praktiseret som dyrlæge i mange år, delvis privat og også i Statens Veterinære Institut i Canada. Han har selvfølgelig også fløjet med brevduer i mange år, og derfra kommer hans store interesse for brevduesporten. I denne artikel spiller Dr. Chalmers "på alle tangenter", og øser af sin enorme viden om brevduens anatomi. Vi går på opdagelse inden i brevduens krop, og vi får indblik i brevduens flyvemuskel som en "kemisk fabrik" med "biologiske kraftværker" og forsyningerne til disse. Selve oversættelsen har været regelret, men ved de meget tekniske passager ret svær. Det er vigtigt at vende de engelske sætninger til letforståeligt dansk. Selve teksten er selvfølgelig Dr. Chalmers, men overskrifterne og illustrationerne, samt de såkaldte "Faktabokse", har jeg sat ind i artiklen. Dette skulle gerne gøre artiklen mere levende og interessant - håber jeg! Når man læser artiklen, finder man hurtigt ud af, at Dr. Chalmers dyrker detaljen i ekstrem grad, og det er nok naturligt for ham som den specialist han er. Mon ikke vi andre kunne lære noget af dette? I slutningen af artiklen, vil jeg komme med nogle personlige kommentarer og iagttagelser til artiklen, set ud fra mit eget perspektiv. BrevdueNord.dk Side 2

3 Brevduens flyvemuskler og deres energi forsyning Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of Veterinary Medicine "Obskure ideer og hemmeligheder" I de senere år, er der kommet meget litteratur til brevduefolket. Videnskabelige principper i ernæring, avl, kapflyvning osv. Der er i sporten stadig mange "obskure ideer og hemmeligheder", der vedvarende huserer i sporten. Mange sportsudøvere, er blevet klar over, at duens flyvemuskler behøver kornsorter såsom hvede, havre og byg., og ikke som mange britiske brevduefolk troede i mange år, at bælg-frugter som ærter og bønner skulle være hovedparten af brevduens ernæring. Meningen med denne artikel, er at diskutere brevduens muskler, inklusive deres anatomi i det hele taget, mikroskopisk og elektronmikroskopisk. Derved fås en forståelse af deres funktion og energiforsyning. Jeg er selv dyrlæge, og har samtidig fløjet med brevduer i mange år. Gennem mit arbejde har jeg beskæftiget mig med bl.a. musklers opbygning og brug, og derfor har det undret mig, at der intet er om dette i brevduepublikationer. Det er mit håb at kaste lys over dette emne med denne artikel. Det er måske overraskende, at det som der er af viden om fugles muskler generelt kommer fra undersøgelser af brevduens muskler. En del af dette arbejde er lavet i Canada på University af Guelph i Ontario, af Dr. John George og hans kolleger. Disse resultater vil blive nævnt i artiklen. BrevdueNord.dk Side 3

4 To muskler til fremdrift Vi må først forstå det faktum, at der er to flyvemuskler i brevduen, som der i øvrigt er i alle flyvende fugle. Den største og mere massive af disse ligger langs brystbenet på hver side, og det er disse vi føler når vi håndterer duen. Disse store muskler udgør ca. 20% af den totale vægt. På en slagtet due kan vi se taverne i musklerne løbe fra brystbenet og bagud i en vinkel på 45 grader, og former nærmest et V med brystkassen. Denne kæmpemuskel er den kraftigste muskel på brevduen, og dens hovedfunktion er at drive vingen nedad, og således drive duen fremad. Den anden vigtige flyvemuskel ved duen er en meget mindre muskel, der gemmer sig bag den store flyvemuskel. Denne muskel vejer ca. 3,6% af totale vægt. Dens funktion er at løfte vingen opad. Som mange måske ikke ved, trækkes luften ind i lungerne ved opslaget og ved nedslaget ud igen! Øverst: Her ses tydeligt de to typer muskler der er beskrevet ovenfor. Læg mærke til de små muskler til opslaget glider på det øverste af benet. Nederst: Her viser venstre tegning nedslaget med store flyvemuskel, og til højre vises opslaget med de mindre muskler. BrevdueNord.dk Side 4

5 De hvide og røde muskelfibre Et meget vigtigt faktum når vi taler om fugle, er de to typer muskler der driver vingen. Den ene er de hvide muskler, såsom den vi ser ved de masseproducerede kyllinger. Den anden er de røde muskler der ses meget tydeligt på fugle som f.eks. brevduen, ænder og gæs. Lad os se på forskellen på de røde og hvide muskler: Hvis vi tager et stykke af flyvemusklen og skærer det på langs, og lægger dette under et mikroskop, vil vi se det er sat sammen af lange, cigarformede enheder, og dette er specialiserede celler vi kalder fibre. Skærer vi samme muskel på tværs, ser vi at de cigarformede enheder er runde, ovale eller kantede. De ligger i "bundter", nærmest som hvis vi tager bundter af kuglepenne med elastik om, og stiller disse oven på hinanden. Det vil altså sige, at hundredtusinder af bundter, både lagt sammen og lagt ende til ende, udgør hele den enorme flyvemuskel vi kan mærke når vi håndterer vores duer. Ved snittet på tværs ser vi, at de fleste fibre er små i diameter, og disse kalder vi "røde fibre", og denne type udgør 94% af alle fibre i brystmusklen. Når der er så mange med lille diameter, må der være nogle fibre med stor diameter, og disse kalder vi "hvide fibre", og disse udgør 6 % af flyvemusklen. Det specielle ved de hvide fibre er, at de sidder i kanten af fiberbundterne, og de fleste sidder tæt ved brystbenet hvor musklerne er fæstnet, medens de røde fibre ligger dybere inde i flyvemusklen. Til højre ser vi en muskel fra et menneske, men fugles muskler er faktisk i princippet det samme. Øverst samlede muskel, dernæst et bundt fibre, derefter en enkelt fibre (50µ) og til sidst en myofibril (1µ). ( 1µ=1my=1 tusindedel millimeter). BrevdueNord.dk Side 5

6 Røde fibre langsomme At de fleste fibre er røde i musklen, giver musklen en mørkere farve, og dette relaterer sig til stoffet myoglobin, et pigmenteret iltholdigt stof der findes i musklerne ved mange fugle og pattedyr. Modsat dette har de hvide fibre meget lidt myoglobin, der derfor gør dem hvidlige. Denne store forskel hos fugle, gør at nogle arter der flyver over lange stræk har mange røde fibre, hvorimod f.eks. høns har hovedsagelig hvide fibre. Udover denne let synlige forskel, har de røde tynde fibre et tæt netværk af blodbaner der har forbindelse til overfladen af de røde fibre. De røde fibre har også en evne til optagelse af ilt pga. tilstedeværelsen af myoglobin, og dette gør at der produceres energi til musklen. Af stor betydning for brevduer er, at disse røde muskelfibre fungerer i en langsommere rytme, ryk eller forstrækninger. Fordi disse røde fibre arbejder langsomt, bliver de også langsommere udbrændt (trætte). Selvom de røde muskelfibre kan arbejde relativt hurtigt hvis det er nødvendigt, er deres styrke det "lange seje træk". Myoglobin er det molekyle, som overtager ilten fra hæmoglobin og binder den ude i musklerne. Iltmolekylet, som hæmoglobin afleverer i musklerne, hopper fra myoglobin til myoglobin indtil det når mitochondriet, hvor det skal bruges i forbrændingsprocessen. Til højre se en model af myoglobin. Hvide fibre hurtige Ved de hvide muskelfibre ved vi, at der løber relativt få blodårer over deres overflade, samt at de har en dårlig kapacitet til at bruge ilt til forbrænding af energi, og det af den simple grund at de indeholder meget lidt myoglobin. I modsætning til de røde muskelfibre, er disse tykke hvide fibre ekstremt hurtige i deres rytme eller ryk. Som man kan forvente, vil de hvide muskelfibre blive meget hurtigt tømt for energi, og kan således ikke bruges til længerevarende flyvninger. Derfor er de hvide muskelfibre gode til eksplosive situationer, såsom ved slip eller flugt fra høg. En anden funktion de har, er når duen ryster af kulde, eller også når en brevdue er i superform "ryster" vingerne ligefrem! Fedt i muskelfibrene Laver vi en forstørrelse i et elektronmikroskop der forstørrer flere tusinde gange, vil vi se yderligere forskel på de røde og hvide muskelfibre. I de røde muskelfibre ses en ovallignende struktur der ligner kæder, nærmest som bønner på en snor. Disse strukturer er adskilt fra hinanden og hvad der umiddelbart ligner et "tomt hul". De ovale strukturer er kendt som mitokondrier, der kan sammenlignes med et kraftfyr, og naturligvis skal disse "biologiske kraftfyr" have energi! Ser vi nærmere efter, kan vi se at de "tomme huller" mellem de "biologiske kraftværker" faktisk ikke er tomme, men at de indeholder en slags drivmiddel til BrevdueNord.dk Side 6

7 vores "biologiske kraftværker". Det kommer måske som en overraskelse for mange brevduefolk, men dette drivmiddel er intet andet end FEDT! Mitokondrier varier i form og størrelse men er ofte aflange cigarformede, og de er omgivet af en dobbeltmembran. Mitokondrier er undertiden beskrevet som "cellulære kraftværker", fordi de skaber cellens energimolekyler. Nedenunder ser vi en grafisk fremstilling af en mitokondrie, og til højre ser vi kæder af mitokondrier gennem elektronmikroskop. Ser vi på den historiske (og forkerte) klippefaste tro hos mange brevduefolk, at det er protein der er drivkraften til brevduer, således at man gav en høj procent af ærter og bønner i foderet, er dette altså ikke korrekt! Undersøger vi yderligere de røde muskelfibre, kan vi se at de også indeholder anselige antal "granulater", og dette er glykogen, et kompleks carbohydrate (eller sukker), og dette er simpelthen ganske små gryn af dextrose (druesukker). Betydningen af fedt som forbrænding kan ikke overdrives, og for trækkende fugle er det livsvigtigt. F.eks. er der en lille sanger kaldet Blackpool Warbler, der yngler i vestlige Kanada og Alaska, og om efteråret trækker den ned mod vestlige USA, hvor den fylder depoterne. Derpå venter den på højtryk med medvind, og flyver derefter 3-5 dage i et stræk km til det nordøstlige af Sydamerika. Dette kan kun lade sig gøre med et solidt depot af fedt! BrevdueNord.dk Side 7

8 Fedt er power! Som et reservedepot til de lange kapflyvninger, er fedt det bedste frem for kulhydrat og protein. F.eks udgør 1 enhed af fedt lige så meget energi som kulhydrater og protein til sammen. 1 gram fedt giver kalorier, hvorimod 1 gram kulhydrat giver kalorier og 1 gram protein giver kalorier. Selvom kulhydrater bliver brugt af fugle som beskrevet ved de hvide muskelfibre, er der intet belæg for at protein bliver brugt som energikilde under normale omstændigheder. Kun ved ekstreme forhold, hvor fedt/kulhydraterne er totalt 1 gram fedt = kalorier 1 gram Kulhydrat = kalorier 1 gram protein = kalorier udtømt, vil brevduen bruge proteinet som energi. Disse fakta viser os, at fedt er den absolut bedste energi til brevduen i vore kapflyvninger. Inde i de røde muskelfibre, vil det lagrede fedt blive transporteret tæt på mitokondrierne, hvor det vil blive bragt til at "forbrænde" rent biologisk og således levere den energi til flyvemusklerne der er nødvendig for den fortsatte kapflyvning. Tilstedeværelsen af det ekstensive netværk af ganske tynde blodårer der omgiver hver af de røde fibre, har selvfølgelig det formål, at udgøre en effektiv "pipeline" for nye forsyninger af energi. Disse blodårer bringer også rigelige mængder af ilt der er nødvendig til forbrændingen af fedt. Flyvemuskler der bruges vedvarende kraftigt af duen, vil blive opvarmet, men dette fintmaskede net af blodårer i flyvemusklerne vil fjerne denne hede varme ved at transporterer varmen til lunger og svælg, og derved fjerne kuldioxcid og andre affaldsstoffer fra muskelfibrene. En af fordelene ved dette stofskifte er vand, og ved stofskifte-forbrænding af 1 enhed fedt, produceres der 9 enheder af vand! Dette er en enorm fordel for duen på langfart, - så længe der er fedt er der fugt! Glykogen til speed! Ser vi nu som sammenligning på de hvide muskelfibre, indeholder disse meget få mitokondrier, og af den grund indeholder de næsten ingen fedt. Når nu fedt mangler som energi, hvad bruger de hvide muskelfibre da som energi? Ved nærmere inspektion i et mikroskop, viser det os at hoved-energikilden ved de hvide muskelfibre er glykogen, og de ses som små mørke granulater der dækker BrevdueNord.dk Side 8

9 fibrene tæt. Vi må huske, at det tidligere er nævnt, at glykogen indeholder mange enheder af sukker-glykose tæt forbundet. De hvide muskelfibre, bruges som sagt til en lynhurtig reaktion på et splitsekund, og derfor skal energien bruges øjeblikkeligt - og det gør glykosen! Stofskiftet fra glykogen til glykose kræver ikke ilt, og derfor er der ikke brug for et netværk af blodårer som tilfældet er i de røde muskelfibre. Glykogen findes i dyr som energidepot især i lever og muskulatur. Billeder fra et elektronmikroskop: Til venstre ses glykogenet som små granulater på musklerne. Til højre ses leveren spækket med granulat af glykogen Glykogen er et meget stort, forgrenet molekyle opbygget af glukoseenheder.. Teori og praksis Det er nu godt med al den teori vi nu har gennemgået, men hvad kan vi bruge dette til rent praktisk i brevduesporten? Tager vi de videnskabelige undersøgelser af brevduens flyvemuskler til efterretning, kan vi analysere hvad der sker inden i flyvemusklen ved f.eks. en kapflyvning. Medens duerne venter på at blive sluppet, må vi formode, at de hvide muskelfibre er fyldt op med glykogen, og at de røde muskelfibre er fyldt med både glykogen og en stor reserve af fedtperler. Depoterne med fedt i forskellige områder af duens krop, vil give den nok energi til mange timers flyvning. Der vil være en god balance mellem depoterne af fedt og duens fysiske kondition. Leveren har også rigeligt reserver af glykogen og fedt der kan blive mobiliseret og transporteret i blodet til flyvemusklerne efter behov. Duen er med andre ord godt forberedt til kapflyvningen! De duer der er noget tungere, vil have et handikap ved korte hurtige flyvninger, men hvis det bliver en svær kapflyvning, vil duer med lidt ekstra reserve have en god dag! BrevdueNord.dk Side 9

10 Kapflyvningens fysiologiske analyse Duerne i opstarten Når kurvelemmene åbnes ved slip, kaster duerne sig ud med en vældig krat, og duerne går i luften i en vinkel på 30 grader med stor hastighed, og vingeslagenes hastighed er ca. 9,4 slag pr. sekund. Dette sker ved hjælp af de kraftige flyvemuskler, der er så kraftige, at èn muskel alene kan løfte duen 10 gange! Regnet i tid ved denne manøvre, vil hvert vingenedslag tage 1/3 af hvert slag, og vingeopslaget tage 2/3 af vingeslaget. For at få god højde hurtigst muligt, bruger duen den totale muskelkraft til stigningen, og selvom man skulle forvente at de hvide muskelfibre blev brugt, fylder disse kun 6% af muskelmassen, og det må forventes, at både de røde og hvide muskelfibre bruges til denne kraftfulde manøvre for at bringe duen højt op i luften. Duerne på farten Ved videnskabelige forsøg, er det blevet påvist, at efter få minutter efter slippet, vil glykogenreserverne i de hvide muskelfibre være opbrugt, og derefter vil de være totalt inaktive. Faktisk viser disse eksperimenter, at glykogenet i de hvide muskelfibre er tømt efter de første 10 minutter. På dette tidspunkt har duen opnået en marchhastighed på km/t, og antallet af vingeslag er aftaget drastisk fra 9,5 til 5,5 vingeslag pr/sekund. De røde muskelfibre laver nu alt arbejdet, og bliver løbende ladet med glykogen, og med store reserver af mikroskopiske dråber af fedt. Disse små dråber af fedt, ligger lige op af mitokondrierne klar til brug, og bliver ved stofskifte forbrændt kemisk i mitokondrierne ved hjælp af ilt i en forbrændingsproces kaldet oxidering. Resultatet BrevdueNord.dk Side 10

11 af denne oxidering af fedt, giver en meget stærk energi kaldet adenosintrifosfat (kaldet ATP), og det kan sammenlignes med dampen genereret i et damplokomotiv. Ved damplokomotivet giver dampen energi til toget, og ved ATP i duen bliver der produceret energi til flyvemusklerne, der driver vingerne med 5.5 vingeslag pr./sekund! Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle. Fosfater er meget energirige, og organismer har enzynsystemer, der kan formidle den nødvendige energi. ATP er den vigtigste kilde til energi i celler. Ved selve slippet, er duernes vingeslag lagt i en vinkel på 142 grader, men ved alm. marchhastighed, vil denne vinkel blive formindsket til ca. 85 grader. Flyver duerne i højt tempo, vil nedslaget give både løft og fremdrift, og derfor er et kraftigt opslag af vingen ikke nødvendig og derfor vil en vinkel på ca. 85 grader på vingens stilling være nok. Læg mærke til vingens stilling ved kraftig stigning som ved slip. BrevdueNord.dk Side 11

12 Flyvning på rygmarvs-reflekser Det vi har beskrevet i duernes opstart og på farten, fortæller os om det effektive system duerne opererer med i få eller mange timer i kapflyvningen, og det vil nok være en forudsætning, at duerne er forberedt til dette gennem mindre træningsture samt flittige ture omkring slaget. Dette vil øge duens kondition. Har duen opnået en god marchhastighed, vil vingerne operere automatisk per refleks, der styres fra et lille område i rygmarven. Dvs. at vingerne bevæges uden at "duen tænker over det". I denne regulære proces hvor flyvemusklerne arbejder rytmisk, er det ikke alle røde fibre der arbejder hele tiden. Det ser ud til at de arbejder "på skift", således at nogle fibre hviler og regenererer sig med ny energi tilført via blodstrømmen. Flyvemusklernes effektivitet Vi må huske, at efter 30 minutters flyvning vil fedtprocenten i flyvemusklen øges til 40% i forhold til en due der hviler. Efter 2 timers flyvning vil det øges yderligere til ca. 85%. Efter 5 timers flyvning vil fedtprocenten blive øget til næsten 170%, dvs. 4 gange mere end i en hvilende due! Dette slår fast med stor Fedtpct. i flyvemuskler Hvilende due X% 30 minutter 40% 2 timer 85% 5 timer 170% En lang dags flyvning Ved slutningen af en lang og hård dag på kapflyvning, vil situationen for de to typer muskelfibre - de røde og hvide, være forandret: De hvide muskelfibre der blev tømt ved opstarten, er nu fyldt op igen med glykogen! Hvorledes sker dette? sikkerhed hvor vigtig en betydning fedt har for duens energiforsyning. Timerne går og kilometrene tilbagelægges, og ved de duer der er i front, vil energiproduktionen fungere perfekt, hvorimod de duer der er i knap så fin form sakker agter ud, eftersom timerne tærer på kræfterne - nogle vil ikke nå hjem på dagen! Leveren har rigeligt med reserver af glykogen, og dette konverteres til Lever glykose, og bliver transporteret med blodet til de hvide muskelfibre, hvor glykosen omdannes til glykogen på de hvide muskelfibre. Det er meget vigtigt for duen at de hurtige hvide muskelfibre bliver fyldt op igen, og man kan her bare tænke på de farer duen møder på sin vej: Angreb af høge, master og ledninger, sammenstød med andre duer osv. er forhindringer hvor muskelfibre er aktive, og selv efter en lang hård BrevdueNord.dk Side 12

13 dag på op til 18 timers flyvning skal de hvide lynhurtigt skal tackles. Det er derfor vitalt for duen, at de hvide muskelfibre være fyldte med glykogen. Ser vi nu på de røde muskelfibre, de rigtige "arbejdsheste", er situationen helt anderledes i modsat retning. Efter at have været fuldt ladet med både fedt og glykogen fra starten, vil de røde muskelfibre efter ca. 18 timer være næsten tømt ud for fedt samt også kraftigt tømt ved glykogenet. Glykogenets rolle er ikke helt klarlagt, men siden fedt er kraftigt udtømt, og glykogenreserverne også meget tømt efter 18 timer, må vi konkludere, at glykogen er nødvendigt til forbrænding af fedt. Glykogen leverer et stof kaldet oxaloacetat (citronsyre), hvilket er nødvendigt til forbrænding af fedt, og dette stof leverer også kraft til de røde muskelfibre ved opstarten af kapflyvningen. Det er dog et faktum, at både fedt og glykogen er langt nede! Mange af de røde muskelfibre specielt dem i midten af muskelfibrene, er langt nede i reserven, hvorimod dem der er nær overfladen af muskelfibrene har større reserver. Dette viser os, at de fibre ude i kanten i et bundt muskelfibre, er de første til at trættes. Efter de yderste fibre i bundtet af muskelfibre stopper aktiviteten og vil blive "tanket op" igen, vil de dybere liggende fibre overtage arbejdet, og når disse inderste er tømt, vil de yderste overtage osv. Længe før denne proces med tilførsel af ny energi til muskelfibrene bliver formindsket, vil duen begynde at mærke træthed og udmattelse, eftersom de vigtige energireserver svinder ind. BrevdueNord.dk Side 13

14 De sidste reserver Dette faktum angående energireserverne, vil måske give os en vigtig forståelse for, hvorfor der er så relativt få brevduer der er villige eller rettere i stand til at fortsætte kapflyvningen udover timer i et stræk. Det vil også forklare, hvorfor nogle meget hårde mellemdistance flyvninger strækker sig over 2 dage, eller mere enkelt sagt, at de nødvendige energireserver er langt nede, og trætheden hos duen mærkes tydeligt. Duen trænger til føde i form af korn, samt også noget vi ikke har berørt endnu - nemlig vand, og vand er vigtigt for alt liv. Som det er nævnt før i artiklen, er vand til stede i duen ved fedtforbrændingen, men eftersom fedtreserverne forsvinder, ja så forsvinder vandet også. Vand og foder kan være til stede på ruten, men også det modsatte kan findes. Reserver af glykogen og fedt kan findes i leveren og andre steder, og under hvileperioden kan duen restituere sig så meget, at den kan fortsætte. Hvis fedtreserverne falder meget lavt, må duen simpelthen stoppe og finde vand for at undgå dehydrering, samt samle foder nok til at danne glykogen og fedt. Afhængig af tilgængeligheden af foder og vand, mulige skader og afstanden til slaget, vil processen med restitueringen tage dage eller uger. De duer der når hjem lige før det bliver mørkt, efter en lang og hård kapflyvning, har nået næsten enden af deres fedt og glykogenreserver, akkurat som hvis tankmåleren i din bil viser næsten tom. BrevdueNord.dk Side 14

15 Kommentarer til artiklen Af Ove Fuglsang Jensen "Obskure ideer og hemmeligheder" I indledningen af sin artikel, skriver Dr. Chalmers om brevduesporten, at nogle udøvere hårdnakket læner sig op af mange "fads and secrets", hvilket jeg oversætter som "obskure ideer og hemmeligheder". Personligt kan jeg ikke være mere enig med Dr. Chalmers. Alt det der mystefistiske tågesnak om vingespring, øjetegn og andre mere eller mindre kryptiske "køkkenbordsteorier" der eksisterer i sporten, er helt ude i hegnet og ikke seriøst! Lad os i brevduesporten gøre som Dr. Chalmers og andre specialister gør det, nemlig tænke logisk, faktuelt og rationelt over de problemer vi står overfor. Vores omgang med duerne skulle også gøre, at vi kan drage mange fornuftige og dokumenterede følgeslutninger. Muskler mennesket kontra brevduen I artiklen gennemgår Dr. Chalmers grundigt brevduens muskler, men hvad med menneskets muskler i forhold til brevduens? Grundlæggende er det samme princip der gør sig gældende. Type 1 Type 2a Type 2x Kontraktionshastighed Langsom Hurtig Meget hurtig Mennesket har to typer muskelfibre: Type 1 muskelfibre er røde, hvilket skyldes høj koncentration af myoglobin (binder ilt i muskler). Type 2 muskelfibre deles op i to, nemlig 2a og 2x, hvoraf den sidste arbejder hurtigst. Type 1 indeholder meget store koncentrationer af mitokondrier, hvilket er grundlaget for udholdenhed. Type 2a og 2x indeholder få mitokondrier, men indeholder til gengæld myosin ATP der giver hurtig energi. For hurtig opbygning bruger type 2x glykose, et stof der arbejder meget hurtigt. Til højre ser vi opbygningen af en menneskelig muskel. Muskelen er sat sammen af bundter af muskelfibre, og den enkelte fiber er sat sammen af myofibriler. BrevdueNord.dk Side 15

16 Ser vi på skemaet nedenunder, er det tydeligt at sprinteren har 80% hurtige muskler og 20% langsomme, men ved distanceløb (maraton) er det modsat. En kondiløber eller motionist vil typisk have 50/50. Det skal tilføjes at en sprinter ikke nødvendigvis har en dårlig kondition, men set i forhold til en langdistanceløber så er den mindre god. Hvilken type af løber som hvert individuelle menneske / person er, ja dette vil ligge i generne! Sammenligner vi nu menneskets muskler med duens muskler, så har vi mange tæt sammenfaldende lighedspunkter: Der er to hovedtyper af muskelfibre, de langsomme røde og de hvide hurtige. Mennesket er forskelligt skabt rent genetisk - nogle mennesker er født sprintere, andre er mere langdistanceløbere og nogle er noget midt imellem altså mellemdistance. Det er nøjagtig det samme med vores duer, hvor vi har udprægede sprintertyper, avlet frem specielt til dette formål. Dernæst har vi deciderede mellemdistanceduer der udmærker sig bedst på op til 500 km, og endelig langflyvere der er skabt specielt til de lange endags kapflyvninger og overnatnings flyvninger. BrevdueNord.dk Side 16

17 Duerne tankes op Efter at have læst artiklen om brevduens muskler, vil der naturligvis opstå det spørgsmål om, hvordan vi kan få bygget duens depoter op igen efter hjemkomsten fra en kapflyvning. Vi må for at forstå dette, igen ty til Dr. Chalmers, der har skrevet mange artikler om duer, specielt om sygdomme, men også om flyvemusklens funktion og deres energiforsyning. Nedenunder er et uddrag af en af hans artikler. Produktion af fedt Leveren er det vigtigste organ, hvor de største mængder af fedt bliver produceret i duen. Næsten 50% af den totale mængde fedt bliver produceret i leveren og bragt til diverse depoter med blodet. Det er værd at notere sig, at også benmarven producerer fedt! Det ville da være en logisk formodning, at hvis der gives fedtholdigt fodertilskud, da ville det hjælpe leveren og give ekstra til depoterne. En undersøgelse for en del år siden, viste at et tilskud på 5% fedt i foderet, ville øge duernes ydeevne, specielt på afstande ud over 320 km. Derimod havde duer uden dette tilskud, en gennemsnitlig dårligere ydeevne. Rent statistisk, så viste det også, at duer på 5% fedtholdig foderblanding kom bedre hjem. Dette beviser altså en større udholdenhed med fedt i foderet. Det er imidlertid vigtigt at huske følgende: 1. Højt indhold af fedt i foderet vil formindske leverens fedtproduktion. 2. Højt indhold af protein i foderet vil formindske leverens fedtproduktion. 3. Højt indhold af kulhydrater i foderet vil forøge leverens fedtproduktion. Ved et studie, hvor der blev givet 10% fedt i foderet, gav dette en formindsket produktion på 40% af fedt i leveren! Det er vigtigt at noterer sig, at hvis mængden af kulhydrater (majs, korn, ris etc.) i foderet er holdt på et konstant højt niveau, vil et vist tilskud af fedt i foderet, ikke forrykke balancen af leverens fedtproduktion. Hvis man f.eks. giver fedtholdige frø såsom jordnødder og afskallet solsikkefrø, og gør dette i døgnene op til afsendelsen af duerne, så er det absolut også vitalt, at give rigeligt med kornsorter såsom majs, hvede, ris osv. BrevdueNord.dk Side 17

18 Korrespondance med Dr. Chalmers Da artiklen var færdig, syntes jeg, at der var nogle emner jeg ville spørge Dr. Chalmers om. Blandt andet var det utroligt, at brevduen producerer vand ved stofskifte-forbrænding af fedt. For det andet ville jeg gerne høre hans mening om, hvorledes duerne skulle fodres efter en hård flyvning. Jeg beskrev overfor ham hvorledes, at jeg selv gennem mange år har fodret med ca. 15% tilskud i en kraftfuld fedtholdig blanding, en flyveblanding med 25% fedt og 22% protein som jeg har arbejdet mig frem til og gennemtestet under forhold i Nordjylland, og med speciel interesse og fokus på, at kunne afsende duerne på 1-dages flyvninger over 500 kilometre hver uge i løbet af sæsonen. Dr. Chalmers svarede skriftligt tilbage, og nedenunder har jeg medtaget et uddrag af de modtagne bemærkninger: Jeg vil gerne understrege, at jeg er uddannet dyrlæge (og brevdueentusiast), men jeg er ikke ernæringsekspert. Spørgsmål 1: Fedt er for brevduen den vigtigste energi under kapflyvning. Når duen forbruger fedt som energi, vil stofskiftet producere en mindre portion af vand, og dette vil forbruges i kroppen eftersom duen har 5% vand lagret i kroppen. På samme måde vil glykogen og protein der bliver forbrugt, producere en del vand til forbrug i kroppen. Hver enkelt af disse to næringsstoffer er lagret i kroppen af duen sammen med 70% vand, og dette bliver brugt kontinuerligt under kapflyvningen. Disse to (glykogen og protein) hjælper således en smule med at understøtte den normale hydrering. Spørgsmål 2: Jeg nævnte ikke problematikken med, at fodre efter kapflyvning i omtalte artikel. Imidlertid er jeg næsten færdig med at skrive en bog: Pigeon Racing: Fligth and Fuels plus Selected Diseases, og jeg prøver lige nu, at finde en forelægger. I denne bog har jeg omtalt ernæringsproblematikken i nærmere detaljer, og har samtidig lavet research i videnskabelige afhandlinger om brevduens fodring efter kapflyvning. Allerførst vil jeg fastslå, at der er brug for foder der indeholder en høj kvalitet af protein (hvilket det ser ud til at du giver dine duer), og dette skal gøres for at "reparere" eventuelle skader i flyvemusklerne. Dette skal ske indenfor de første 24 timer efter kapflyvningen! Når dette er sket, kan opbygningen af depoterne begynde gradvist med god kvalitet af kulhydrat, fedtholdige frø og korn. Der er ingen tvivl om at du følger denne vigtige procedure med dit fodrings-program. BrevdueNord.dk Side 18

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of

Læs mere

Pod fruit - protein i foder

Pod fruit - protein i foder Pod fruit - protein i foder Af Edward Baeten Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Pod fruit er den type af grøntsager og

Læs mere

Øjen, vinge og muskelteorier - til hvad nytte?

Øjen, vinge og muskelteorier - til hvad nytte? Øjen, vinge og muskelteorier - til hvad nytte? Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ En bekendt der er en

Læs mere

Iagttag duernes gødning i sæsonen

Iagttag duernes gødning i sæsonen Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker, Australien Melbourne Bird Veterinary

Læs mere

Vinger i flugten. Af Ove Fuglsang Jensen

Vinger i flugten. Af Ove Fuglsang Jensen Vinger i flugten Af Ove Fuglsang Jensen Som engageret i brevduesporten, skal vi have en viden om hvordan brevduen er skabt, og i den sammenhæng er vingen en ret vigtig del af duen. Englænderen Jes. J.

Læs mere

Præsentation af Dr. Colin Walker

Præsentation af Dr. Colin Walker Præsentation af Dr. Colin Walker Oversat og redigeret af Ove Fuglsang Jensen Rundt om i verden findes dyrlæger der er specialister i brevduesygdomme, og en af dem er Dr. Colin Walker i Melbourne, Australien.

Læs mere

Sommerunger kan være en gevinst

Sommerunger kan være en gevinst Sommerunger kan være en gevinst Af Marc Verheecke Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ De fleste brevduefolk, laver

Læs mere

Brevduens foder Af Edward Baeten Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Brevduens foder Af Edward Baeten Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Brevduens foder Af Edward Baeten Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Brevduens foder I denne artikel vil der på en nem og

Læs mere

Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker

Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel er tilsendt mig af Dr. Chalmers til oversættelse. Den kan ikke læses i andre brevduemedier her i Europa, og på den

Læs mere

Foder i praksis til kapflyvning

Foder i praksis til kapflyvning Foder i praksis til kapflyvning Tanker om ernæring til kapflyvning Af Ove Fuglsang Jensen Dette dokument indeholder to separate artikler, men de handler faktisk om det samme. Den ene er skrevet af Dr.

Læs mere

Dynamisk gruppe-hierarki i brevdueflokkee

Dynamisk gruppe-hierarki i brevdueflokkee Dynamisk gruppe-hierarki i brevdueflokkee Af Ove Fuglsang Jensen I foråret 2010 udkom en artikel om hvorledes fugle bærer sig af med at flyve så sikkert i flok som de gør. Forsøg med brevduer udført af

Læs mere

Brevduens fældning. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduens fældning. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduens fældning Af Ove Fuglsang Jensen Brevduens fældning kender vi alle til, og den måde fældningen forløber på efter kapflyvningssæsonen, har stor betydning for resultaterne ved næste års sæson. Til

Læs mere

Statistik 2012. Med sammenlignende statistik 2012-11-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen. Grafisk præsentation

Statistik 2012. Med sammenlignende statistik 2012-11-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen. Grafisk præsentation Statistik 212 Med sammenlignende statistik 212-11-1-9-8 Af Ove Fuglsang Jensen Grafisk præsentation Denne grafiske præsentation er lavet som de forrige år, dog i lidt kortere form, men med et nyt og spændende

Læs mere

Træningsflyvning med GPS på brevduer

Træningsflyvning med GPS på brevduer Træningsflyvning med GPS på brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Der har aldrig været vist træningsflyvninger med GPS på brevduer i Danmark. Selv om de bragte eksempler ikke er noget særligt, viser det dog

Læs mere

GPS i kapflyvning årgang 2017 Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen

GPS i kapflyvning årgang 2017 Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen GPS i kapflyvning årgang 2017 Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Samarbejde om artikel Samarbejdet går meget kort ud på, at Kasper har anlæg og GPS-ringe til duerne, og

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere

Analyse Soltau 23. maj 2015

Analyse Soltau 23. maj 2015 Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen

Læs mere

Streng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne

Streng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne Streng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne Af Verhecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse/research Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/

Læs mere

DdB Kapflyvninger 2012

DdB Kapflyvninger 2012 DdB Kapflyvninger 2012 Opgjort i aktive og inaktive slag, samt antallet af afsendte duer Af Ove Fuglsang Jensen I Brevduen nummer 29/2012, havde P.E. Meulengracht et indlæg "Alt ved det gamle", hvor han

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Vær tålmodig i langdistance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Vær tålmodig i langdistance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Vær tålmodig i langdistance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ En af grundpillerne

Læs mere

Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Kort før 2. verdenskrig,

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen for tiden. Til sidst en spændende

Læs mere

Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen

Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Stendal 8. juli Stendal er løsladt 11.15. Desværre har jeg ikke kort fra dette tidspunkt, idet jeg ventede

Læs mere

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion Tema Sport og Motion Gør som de professionelle Behandl din krop professionel Sportsernæring drejer sig om 4 hovedpunkter: Påfyldning af brændstof - Efterfyldning - Reparation - Restituering Alt hvad du

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen Solvind og brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Hvad har solvind med brevduer at gøre? Hvad er solvind? Der findes sikkert en lang og indviklet forklaring, men vi tager den ultrakorte, der kort og enkelt forklarer

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Elementer i brevduens ernæring

Elementer i brevduens ernæring Elementer i brevduens ernæring Af Edward Baeten Oversættelse/layout af Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Brevduers ernæring er et varmt

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Hvordan avles gode duer?

Hvordan avles gode duer? Hvordan avles gode duer? Af Ad Schaerlaeckens Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Ved tilblivelsen af denne artikel, diskuterede

Læs mere

Bill The Book Richardson.

Bill The Book Richardson. Bill The Book Richardson. Jeg har altid været interesseret i alle aspekter omkring brevduesporten, specielt når det har drejet sig om forskellige breduemænds evne til at kunne udvælge kanonerne bare ved

Læs mere

Familieavl til at konsolidere stammens karakter

Familieavl til at konsolidere stammens karakter Familieavl til at konsolidere stammens karakter Af Gallez Jules - Foto: Degrave Martin Oversættelse: Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Vanskelig start sæson 2013

Vanskelig start sæson 2013 Vanskelig start sæson 2013 En analyse af årsagerne Af Ove Fuglsang Jensen Starten af sæson 2013 har været en broget forestilling, både i Sektionerne og i DdB. Mange har undret sig over forløbet af disse

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Ivan Hansen, Augustenborg. Vinder af Freiburg endagsflyvningen d

Ivan Hansen, Augustenborg. Vinder af Freiburg endagsflyvningen d Ivan Hansen, Augustenborg. Vinder af Freiburg endagsflyvningen d. 06-07-2013. 046 & 073 arrangerede i år, i samarbejde med DDB., en rigtig langflyvning med morgenslip fra Freiburg. Det blev, som mange

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

GPS i kapflyvning årgang Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen

GPS i kapflyvning årgang Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen GPS i kapflyvning årgang 2017-2 Kasper Korndal-Henriksen Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 GPS kapflyvning 2017-2 I denne anden del af kapflyvningerne i sæson 2017, fortsættes som i første del.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Helbreds protokol for enkeltslag med unger

Helbreds protokol for enkeltslag med unger Helbreds protokol for enkeltslag med unger Af Ove Fuglsang Jensen Denne lille artikel, har Dr. Colin Walker lavet som en praktisk hjælp til dem der starter et enkeltslag med unger, og samtidig tager det

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Stjerneformet flyvninger

Stjerneformet flyvninger Stjerneformet flyvninger Brevduens navigering ved Øst-Vest flyvninger Af Ove Fuglsang Jensen Der dukker regelmæssigt en debat op om at stjerneformet flyvninger giver alle en mere lige chance, og det er

Læs mere

DAGENS PROJEKT DAGENS PROJEKT

DAGENS PROJEKT DAGENS PROJEKT UGE 1 Tirsdag - Torsdag 500 4000 500 5000 Distanceløb. Forsøg at løbe så stabilt som muligt og med samme Tempo hele vejen. I dag skal du træne din udholdenhed og din evne til at disponere kræfterne og

Læs mere

Duemandslunge. Af Ove Fuglsang Jensen

Duemandslunge. Af Ove Fuglsang Jensen Duemandslunge Af Ove Fuglsang Jensen Det er blandt udøverne af brevduesporten i Danmark og det øvrige Europa, blevet erkendt, at der kan være en vis helbredsrisiko ved at have brevduer, især hvis det har

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Brevduen som langflyver

Brevduen som langflyver Brevduen som langflyver Af Ove Fuglsang Jensen I brevduesporten har der alle dage været lange èndags-kapflyvninger samt overnatningsflyvninger. Med den forgangne Barcelona 2011, blev der yderligere rejst

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

DAGENS PROJEKT DAGENS PROJEKT

DAGENS PROJEKT DAGENS PROJEKT UGE 1 Tirsdag - Torsdag 500 4000 500 5000 Distanceløb. Tag det med ro og fokuser på en god rytme og overskud. Formålet med dagens løbepas er at forbedre din udholdenhed og din evne til at finde og fastholde

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Myologi og g Træning

Myologi og g Træning Myologi og Træning Myologi. Mennesker har over 300 selvstændige muskler, som tilsammen udgør 40% af den samlede kropsvægt. Musklernes funktion er at gøre os mobile. Dette sker fordi en muskel kan kontrahere.

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

Luftvejsinfektioner i brevduer - Mycoplasma

Luftvejsinfektioner i brevduer - Mycoplasma Luftvejsinfektioner i brevduer - Mycoplasma Af Dr. vet. Collin Walker Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Artikel fra bogen The Pigeon af Dr. vet. Colin Walker Mycoplasma er en gruppe

Læs mere

Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør

Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør Tekst og Foto : Peter Knudsen Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør Det er ikke mange brevduemedlemmer, som kan præstere, at være indehaver

Læs mere

Baytril - myter og realiteter

Baytril - myter og realiteter Baytril - myter og realiteter Af Ove Fuglsang Jensen Alle der har været nogle år i brevduesporten, ved hvad Baytril er, og nogle mener, at de ved alt om Baytril, og hvad det er nyttigt til - eller gør

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Visuelle helbredstegn ved brevduens hoved og svælg

Visuelle helbredstegn ved brevduens hoved og svælg Visuelle helbredstegn ved brevduens hoved og svælg Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel er en oversættelse af en af Dr. Colin Walkers mange artikler om brevduens helbred. I denne artikel om visuelle tegn

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

DAGENS PROJEKT DAGENS PROJEKT

DAGENS PROJEKT DAGENS PROJEKT UGE 1 Tirsdag - Torsdag 500 500 4000 Distanceløb. Forsøg at løbe så stabilt som muligt og med samme Tempo hele vejen. I dag skal du træne din udholdenhed og din evne til at disponere kræfterne og løbe

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport

Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport Tekst: Peter Knudsen Foto: Steen Haagh og Ulrik Lejre Larsen Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport Vundet af: Ulrik Lejre Larsen 033 Køge Det er ikke første gang, vi her i brevduen, skal beskrive

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

DAGENS PROJEKT DAGENS PROJEKT

DAGENS PROJEKT DAGENS PROJEKT UGE 1 Tirsdag - Torsdag 500 500 4000 Distanceløb. Tag det med ro og fokuser på en god rytme og overskud. Formålet med dagens løbepas er at forbedre din udholdenhed og din evne til at finde og fastholde

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Dommer- og studieklub ØST

Dommer- og studieklub ØST Den Gode Kapflyver Hoved, Øjne, udtryk. Hoved Her kræves et veludviklet kranie med afrundende linier og næbpuderne så langt oppe i panden som muligt. Kantede smalle hoveder, og næbpuderne langt ude i næbbet.

Læs mere