Motion er en form for terapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motion er en form for terapi"

Transkript

1 Dansk Brystkræft Organisations medlemsblad I Nr. 45 I Juni 2015 I 14. årg. Motion er en form for terapi Læs mere på side Ødem vi lever med det 17 DBO s ærespris hylder de frivillige 23 Sådan anmelder du en patientskadesag dbobladet I Nr. 45 I Juni

2 Indhold Sorg i det åbne rum 17 Forleden var jeg i et selskab, hvor en af deltagerne fortalte om en enke, der bearbejder tabet af ægtefællen ved at beskrive på Facebook, hvordan hun har det, hvordan hun mindes ham, og hvor meget hun savner ham. Der opstod en diskussion om, hvordan man bør bearbejde sorg. Holdningen var, at man ikke bør bruge Facebook på den måde, fordi vennerne jo ikke har bedt om det. Enken burde hellere søge professionel hjælp, lød det. Mit indlæg i denne debat var, at de fleste sørgende oplever, at andre bliver trætte af at høre om sorgen. Nu er der gået så og så lang tid, og nu bør du komme videre er en gængs kommentar, når andre mener at have hørt nok. Og her er Facebook jo fin, for man kan skrive, hvad man vil. 02 Leder: Sorg i det åbne rum 04 Dansk udviklet blodtest kan afsløre risikoen for brystkræft 06 Motion er en form for terapi DBO s ærespris 2015 hylder de frivillige 18 Højdepunkter fra DBO s årsmøde 20 Hvorfor lige mig? 23 Sådan anmelder du en patientskadesag 25 Tilbagefaldsseminar Dansk Brystkræft Organisation (DBO) Ærespris 2015 Kr Bestyrelsen for A Race Against Breast Cancer Dansk Brystkræft Organisation honorerer hermed A Race Against Breast Cancers bestyrelse for en fantastisk frivillig indsats i form af indsamling af forskningsmidler til brug for det danske frontforskningsprojekt Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning (DCTB). Beløbet kr. 5000,00 skal bruges til et restaurationsbesøg for bestyrelsen for A race against breast cancer på en restaurant efter eget valg. De fleste finder deres egen vej ud, hvilket vi i dette nummer har et godt eksempel på. Lis Holm beskriver, hvordan hun tog alle følelserne ind, da hun blev syg og selv tumlede med dem, når hun løb. Hun sparkede til træerne i sin afmagt. Det gjorde hende godt, og det er en måde at komme videre på. Lis historie er en positiv beretning om, hvordan hun kom igennem en svær tid. At bearbejde sorg på Facebook eller under en løbetur er i mine øjne gode måder at gøre det på. Men vi har også brug for støtte i netværket, når vi tumler med sorg, tab og angst for at dø. Vi kan ikke altid bruge vores familier, for de er lige så sårbare, som vi selv. Men nogle mennesker i omgangskredsen eller på arbejdspladsen bryder sig tilsyneladende ikke om konfrontationen med mennesker i krise. Det bliver for farligt, for lader man sig konfrontere med sygdom og død, skal man erkende sin egen dødelighed. Det er i mine øjne angsten for denne erkendelse, der gør, at sygdoms- og sorgramte lades i stikken. Og det er sørgeligt. Hvad der er mere opmuntrende er, at DBO har afholdt generalforsamling og et godt årsmøde. Vi takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer Marie Lykke Rasmussen og Helle Haugaard for en stor indsats, og heldigvis vil begge hjælpe os fremadrettet. Vi bød samtidig velkommen til tre nye bestyrelsesmedlemmer, Lene Knudsen, Marianne Johanssen og Birgit Cortnum Aaberg. I vil fremover møde dem i de mange aktiviteter, hvor bestyrelsen indgår aktivt. Birgit vil I allerede møde her i bladet, hvor hun beskriver sine oplevelser med lymfødem. På årsmødet uddelte vi DBO s ærespris til bestyrelsen for a Race Against Breast Cancer. Vi bringer i den anledning et interview med fondens entusiastiske formand, Josina Bergsøe. Vores generalforsamling blev kyndigt dirigeret af advokat Søren Kroer, som vi har indledt samarbejde med angående potentielle erstatningssager. Han fortæller i et interview, hvornår det er relevant at klage til Patienterstatningen, og han opfordrer DBO s medlemmer til at benytte sig af en gratis telefonkonsultation, hvis man har brug for at afklare, om man har en klagesag. Vi bringer også et interview med overlæge Henrik Ditzel, som fortæller om udviklingen af en blodtest, der kan afsløre, hvor høj risikoen er for, at en person har brystkræft. Det er dejligt at skrive om forskning, når den har så positive takter som denne opdagelse. God læselyst og god sommer. Randi Krogsgaard Formand, DBO 11 Kort Nyt 12 Ødem vi lever med det! 14 Lymfødembehandling, jo hurtigere jo bedre 26 Danmark Rundt Det Sker i DBO: 28 DBO-kreds Fyn 28 DBO-kreds Aarhus 29 DBO-kreds MidtVest 29 DBO-kreds Roskilde 29 DBO-kreds Sønderjylland 29 DBO-kreds Nordsjælland 29 DBO-kreds Vendsyssel 30 DBO-kreds Sydsjælland 31 Medlemskab af DBO Forfattere, der skriver indlæg til dbobladet, udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens/dbo s holdning i en given sag. Næste nummer af dbobladet udkommer i oktober Udgiver: Oplag: Redaktion: Layout: Forsidefoto: Patientforeningen DBO med støtte fra Kræftens Bekæmpelse stk. Randi Krogsgaard, Michelle Farrington og Britt Nørbak (ansv. red.) Fru Farrington Lis Holm bruger motion som terapi, læs artiklen på side 06 (foto: Britt Nørbak) 2 dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015

3 Dansk udviklet blodtest kan afsløre risikoen for brystkræft Sidste år udviklede danske forskere en blodtest for brystkræft. dbobladet har talt med professor og overlæge Henrik Ditzel fra Syddansk Universitet om den epokegørende opdagelse, og om hvad der skal til, for at testen kan tages i brug. Af Britt Nørbak Det vakte stor opsigt, da forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital i 2014 offentliggjorde, at de havde fundet frem til de ni stykker genmateriale, der findes i blodet hos kvinder, der lider af brystkræft. Opdagelsen gjorde dem i stand til at udvikle en blodtest, der kan vise, hvor høj risikoen er for, at en person har brystkræft. Hvor længe havde I været i gang med at udvikle en blodtest, og hvordan lykkedes det? Projektet havde været i gang i fire år, men vi har forsket i brystkræft i år. Tidligere studier har forsøgt at finde en sammenhæng mellem brystkræft og ændringer i DNA og RNA hos kvinder. Vi valgte at kigge på en type RNA-molekyler kaldet mikrorna, der først for nyligt er blevet beskrevet, og her fandt vi i blodprøver fra kvinder med brystkræft, at ni forskellige stykker mikrorna var markant over- eller underrepræsenteret i forhold til blodprøverne fra raske kvinder. Det var en rigtig god følelse, da vi gjorde opdagelsen, og vi offentliggjorde det i en videnskabelig artikel, så andre forskere også kan få gavn af opdagelsen. Testen viser, hvad risikoen er, for at en person har brystkræft. Man får altså ikke et ja/nej-svar? Det er korrekt. Det er sjældent, der gives ja/nej-svar inden for lægevidenskaben. En brystkræftdiagnose kan først stilles, når man har fået svar på en biopsi. Det, vores test gør, er, at give en høj eller lav score. Hvis man får en høj score, bør man gå til opfølgning i en årrække, hvorimod det ikke er nødvendigt, hvis man får en lav score. Vil testen blive et supplement eller et alternativ til mammografi? I dag bruger man mammografi til at undersøge for brystkræft, men det er langt fra alle tilfælde, der fanges ved den metode. Derfor håber vi, at man fremover kan kombinere mammografiscanningen og vores blodtest til at få et mere nøjagtigt resultat. Hvem henvender testen sig primært til? Der er to grupper: Den ene gruppe kan få taget blodtesten i kombination med en mammografi, og så kan vi undersøge, om det giver et mere retvisende resultat. Den anden gruppe er det store antal af kvinder, der falder uden for screeningsgruppen. I dag tilbydes kvinder i alderen år mammografiscreening, men godt halvde- len af de brystkræftramte er enten yngre end 50 år eller ældre end 69 år, og de bliver ikke automatisk screenet. Hos den gruppe er blodtesten helt oplagt. Testen kan også tages lidt oftere end screeningerne, og på den måde kan vi forhåbentlig fange flere tilfælde af brystkræft på et tidligere stadie. Kan testen på nuværende tidspunkt finde alle typer af brystkræft? Indtil videre har vi fokuseret på, at testen skal kunne finde østrogen receptor positiv brystkræft, hvilket svarer til 85% af alle brystkræfttilfælde herhjemme. Vores plan er dog også at undersøge, om den samme testprofil kan bruges til at finde triplenegativ og her2-positiv brystkræfttilfælde. Hvornår kan testen efter din vurdering tages i brug hos de praktiserende læger? Testen skal først valideres, så vi kan være helt sikre på, at vi kan stole på den. Sådan noget tager tid, så der går i hvert fald minimum to år, før det er muligt at tage testen i brug. Vil testen kun blive brugt i Danmark? Det er en test under udvikling, men når den er klar til at blive taget i brug, er det ikke kun i Danmark, den kan bruges. Det vil være over hele verden. Det er ikke sådan, at fordi noget er opfundet i Danmark, så holder vi det for os selv, eller så ønsker andre lande ikke at bruge det. På den måde arbejder vi sammen på tværs af landegrænser til fordel for patienterne. Hvordan var det at vinde prisen Årets Danske Forskningsresultat 2014? Det var en dejlig oplevelse, for det havde vi slet ikke forventet. Vi var glade for, at vi var blevet nomineret, og det var et stort boost, at vi gik hen og vandt. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen overrakte prisen, og hun holdt en meget engageret tale og havde sat sig godt ind i emnet. Hun sagde blandt andet, at de fleste af os er berørt af brystkræft på den ene eller den anden måde, og at hun blev både glad og stolt, når danske forskere leverer god og vigtig forskning, der har potentiale til at gøre en positiv forskel for så mange mennesker. Hvad er I i gang med nu omkring videreudviklingen af testen? I øjeblikket er vi i samarbejde med mammografiscreeningen på Odense Universitetshospital ved at indsamle blodprøver fra 300 kvinder, der kommer til klinisk mammografi for at undersøge, om vores blodbaserede mirna profiltest kan addere til informationen fra mammografien. Det Testen kan opdage brystkræft på et tidligt stadie er en blindtest, hvor vi ikke kender patienternes svar fra mammografien, men hvor vi følger dem og blandt andet undersøger, om nogen har fået et positivt svar i vores test, men et negativt svar efter mammografien. Har vores test så kunne detektere brystkræft på et tidligere stadie end mammografien? Vi har allerede fundet over 200 kvinder, der gerne har villet give en blodprøve, så interessen er meget stor, og det er vi naturligvis glade for. Om få år kan brystkræft muligvis afsløres med en blodprøve, hvor man leder efter en særlig klasse RNA-molekyler, kaldet mikrorna, som kan være en markør for brystkræft. På den måde kan brystkræft opdages på et endnu tidligere tidspunkt end i dag, hvilket øger overlevelseschancerne. Når blodtesten bliver taget i brug, kan man få taget en blodprøve hos egen læge, som sender prøven videre til laboratoriet. En gruppe forskere fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet fandt frem til metoden, som de modtog prisen Årets Danske Forskningsresultat 2014 for. 4 dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015 dbobladet I Nr. 45 I Juni

4 Motion er en form for terapi Under sit brystkræftforløb begyndte Lis at dyrke mere motion end tidligere. Især lange løbeture hjalp hende med at bearbejde tanker og følelser, og i dag vil hun slet ikke undvære motionen. Af Britt Nørbak Foto: Britt Nørbak Af Britt Nørbak Foto: Britt Nørbak Lis Holm var i mange år en almindelig motionsløber. Hun løb ikke for at træne til en Ironman eller et maraton, bare for at holde sig i form. Men siden hun fik konstateret brystkræft i 2012, har hun dyrket mere motion. Stadig ikke for at træne til noget, men fordi hun kan mærke, at motion hjælper på hendes bivirkninger efter brystkræft. Hun har også brugt motion som terapi, så af hensyn til både sin fysiske og psykiske sundhed, dyrker hun stadig motion de fleste dage. - Jeg mærkede en knude i februar Jeg har altid haft knudrede bryster, men jeg oplevede også voldsomme brystspændinger i forbindelse med menstruation og var ved gynækolog, der gav mig nogle kalktabletter. De fik brysterne til at blive mindre knudrede, men til gengæld føltes knuden i højre bryst endnu større. Derfor kontaktede jeg min læge i marts 2012 og fik foretaget en mammografi. Lægen sagde, at der ikke var noget galt, og at han kun havde taget fejl to gange i sin karriere, men at jeg for en sikkerheds skyld skulle have foretaget en biopsi. Det ville først blive efter påskeferien, og det protesterede jeg imod og fik foretaget en biopsi dagen efter. Prøven blev desværre ikke sendt ind som en akutprøve, så der gik en hel måned, før jeg fik svar. Jeg kunne høre i telefonen, at det var en dårligt nyt, og jeg nægtede at komme ind og få svaret. Jeg ville have det at vide med det samme i telefonen. Det fik jeg. Jeg havde brystkræft. Og så kunne jeg slet ikke få luft! Sparkede til træerne Lis arbejder som narkosesygeplejerske, og hendes mand, Carsten, er læge. De har børnene Christian på 15 år og Anna på 18 år sammen, og Carsten har også to sønner fra et tidligere forhold, så der var mange pårørende, der skulle informeres om, at Lis havde brystkræft. - Vi fortalte det til børnene på en bænk i køkkenet. Det var som en bombe, der sprang! Vores søn spurgte, om jeg skulle dø af brystkræft ligesom Pernille, for vi har desværre oplevet at miste en dejlig veninde på grund af brystkræft. Jeg svarede, at det vidste jeg ikke, men at jeg ville gøre alt for, at det ikke ville ske. Vores datters første reaktion var vrede. Hun ville ikke være i køkkenet de næste dage, fordi hun var bange for, om der kom flere dårlige nyheder, når hun var derude. Carsten og jeg fik det råd, at vi skulle fortælle børnene, hvornår der næste gange ville være nyt, så de ikke hele tiden skulle være bange for, at en ny bombe sprang. Det råd fulgte vi, og det gav børnene lidt mere ro i sindet, fortæller Lis, 48. Hun fik en brystbevarende operation, hvorefter hun skulle have seks gange kemo, 30 strålebehandlinger, Herceptin og ti år med antihormoner (Tamoxifen). At Lis og Carsten begge arbejder på et hospital var ikke en fordel for hende. - Det synes jeg ikke, for vi ved jo godt, hvor alvorlig en diagnose brystkræft er. Jeg valgte helt bevidst ikke at læse statistikker om overlevelse, for jeg er ikke statistik. Tal hjalp mig ikke. Det hjalp mig at tale med Carsten, familien, veninder, naboer og mine fantastiske kolleger på Silkeborg Sygehus. Men det var en hård tid for hele familien. En dag var Carsten ude at løbe, og det varede længe, før han kom hjem. Christian kom ind til mig og sagde, at far græd. Jeg forklarede, at nogle gange græd jeg, og andre gange græd far, og det var også okay, hvis børnene græd. Carsten fortalte mig senere, at han var blevet enormt ked af det, fordi han på sin løbetur havde forestillet sig at stå og holde tale til min begravelse! Det er sådan nogle tanker, man kan blive slået helt omkuld af, og det er vigtigt at få dem bearbejdet, siger Lis. Hun havde selv tanker om døden, som hun skulle have bearbejdet. Hun gik ikke til psykolog, men lod alle følelserne komme ud, når hun løb. - Jeg har hylet og skreget og sparket til træerne under mine løbeture. Jeg tog alle følelserne ind, og så tumlede jeg selv med dem, når jeg løb. Jeg tænkte, at HVIS jeg skulle dø, så ville jeg være glad for, at jeg nåede at få så godt et liv med dejlige børn og en fantastisk mand. Det værste ved at dø ville være alt det, jeg ville gå glip af. De tanker medførte gråd og søvnløse nætter. Jeg trøstede mig med, at livet ville gå videre for mine efterladte, og at jeg allerede har oplevet meget i mit liv. Det var som om, at de ord satte det hele lidt på plads Fortsætter på næste side 6 dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015 dbobladet I Nr. 45 I Juni

5 Lis var skaldet, da hun i 2012 rejste til Malta for at holde foredrag. for mig, forklarer Lis. Hun levede i forvejen sundt, så hun kunne ikke rigtig ændre på noget på den front, da hun blev syg. Men hun ændrede noget andet. - Jeg havde haft alt for travlt, så jeg trak stikket ud. Jeg blev sygemeldt på arbejdet, da jeg fik behandling, og nu hvor jeg er tilbage på arbejdet, arbejder jeg kun 30 timer om ugen, og jeg har ingen nattevagter længere. På den måde har jeg mere tid til mig selv og min familie, siger hun. Rejste pilskaldet til Malta Da Lis fik kemoterapi, blev hun meget syg. Hendes smags- og lugtesans blev påvirkede, og hun syntes, at alt lugtede af tis, hvilket hun ofte meddelte familien. Indtil hun fandt ud af, at det kun var omkring hende selv, der lugtede. En blodprøve efter fjerde omgang kemo viste, at immunforsvaret var så trykket, at hun ikke kunne klare de sidste to omgange kemo. Kort om Lis Alder: 48 år Civilstatus: Gift med Carsten. Mor til Christian, 15, og Anna, 18. Desuden bonusmor til Carstens to ældre sønner Job: Narkosesygeplejerske på Silkeborg Sygehus Diagnoseår: 2012 Foretrukne motionsformer: Løb, lange gåture, squash, cykling, yoga og golf - Det gjorde mig lidt nervøs, for jeg havde jo fået at vide, hvor vigtigt det var for mig at få seks gange kemo. Desuden stod jeg 8 dbobladet I 9 Nr. 45 I Juni 2015 dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015

6 Patientorganisationsmøde i München Elin Balderson og Randi Krogsgaard fra DBO deltog i marts i det årlige International Experience Exchange for Patient Organisations, der blev afholdt i München og var sponsoreret af medicinalvirksomheden Roche. Op mod 200 deltagere mødte en veloplagt Mary Baker, der trods sine omkring 80 år var en skarp, vittig og dygtig mødeleder, der på bedste vis ledte alle igennem de to dages spændende program. Mary Baker har indtil for ganske nylig været Præsident for European Brain Council og har haft mange andre tilsvarende tillidsposter. Det primære fokus for mødet var patientforeningens rolle i forhold til klinisk udvikling samt patientforeningens muligheder for at blive hørt. Flere relevante spørgsmål blev berørt, såsom hvorfor en patientforening skal være pålidelig og transparent, etik i samarbejdet med medicinalindustrien, organisation af en patientforening og kommunikation via sociale medier. Kort nyt Mary Baker Lis og hendes mand Carsten i Skagen Brystkræftforsker stopper efter 34 år Lis på Fanø i og skulle til Malta for at holde et oplæg om smertebehandling på sygehuset. Det var et projekt, jeg havde brugt meget tid på, og som jeg glædede mig til at holde oplæg om. Men lægerne sagde, at det var for farligt for mig at tage afsted, for jeg ville garanteret få en alvorlig infektion. Lis rejste til Malta alligevel. Hun stod pilskaldet og holdt oplæg om smertebehandling. Og hun blev ikke syg. - Det var imod alle odds, at jeg ikke pådrog mig en infektion. Jeg tror, at jeg klarede turen så godt, fordi jeg motionerede. Motionen gjorde min krop mere modstandsdygtig, end tallene viste, smiler hun og tilføjer: - I øvrigt syntes jeg heller ikke, at jeg så syg ud. Men når jeg ser billederne i dag, kan jeg sagtens se, at jeg var meget tynd. Dengang blev jeg mere forskrækket over mig selv, fordi jeg var skaldet, ikke fordi jeg var tynd. Men tab af hår betød intet for mig. Det er jo vokset ud igen. Jeg har været mere påvirket af senfølgerne efter kræft. Lis senfølger er nervepåvirkning i fingre, 10 dbobladet I Nr. 45 I hænder og fødder. Det føles som om, hun har vat i fingrene, hvilket har påvirket hendes finmotorik. Hun har også svigtende hukommelse (den såkaldte kemohjerne), perioder med mange svedeture, hun er blevet grådlabil, og så døjer hun med tørre slimhinder, især i skeden. - Slimhinden føles sprød og irritabel. Ofte er en kort cykeltur nok til, at slimhinden bløder, hvilket er generende i hverdagen. Jeg behandles med Vagifem, men det afhjælper desværre ikke generne. Et langt efterforløb Til spørgsmålet om Lis har holdt pause med motionen i kortere eller længere perioder, ryster hun på hovedet. Det har slet ikke været på tale. - Jeg har ikke haft lyst til at holde pause. Der har selvfølgelig været dage, hvor jeg kun har kørt 5-10 minutter på motionscyklen, fordi jeg ikke har haft det godt. Men imellem mine kemobehandlinger kom jeg op at løbe 10 km. Jeg er begyndt til yoga, og jeg spiller også squash og golf. Jeg kan mærke, at det gør mig glad at dyrke motion, og det gør mig glad at arbejde mindre og være hjemme hos familien og bage boller. Jeg er blevet mere rund efter at have været syg, og jeg flyver ikke længere op i en spids over de mindste ting, siger Lis. Hun er indstillet på, at der kommer et efterforløb i forlængelse af brystkræft. - Jeg var på rehabiliteringscenter Dallund i 2013, og det var et fantastisk ophold. En klog psykolog på Dallund sagde, at hvis ens sygdomsforløb har varet cirka halvandet år, kan man lægge det dobbelte til i tid, før man fysisk og psykisk kommer ovenpå igen. Kroppen er lidt som et bibliotek, hvor alt er væltet og ligger hulter til bulter. Det tager tid at få rejst alle hylder op igen. Nogle bøger bliver ved med at vælte, og det skal man ikke få dårlig samvittighed over. Man skal give sig selv ro til at blive genopbygget. Den sammenligning kan jeg godt lide. For jeg bliver stadig bange af og til. Hvis jeg en dag har været svimmel, tænker jeg, om jeg mon har fået kræft i hjernen, og før en planlagt kontrol i Herning, får jeg helt ondt i maven. Det er naturligt at føle angst, men heldigvis kan jeg mærke, at det går bedre psykisk. Jeg føler, at jeg er kommet på den anden side af sygdomsforløbet, men jeg vil nok altid have oplevelsen med i bunden af min rygsæk. Anne Lykkesfeldt Stadig flere danskere overlever kræft. Årsagen er, at de mange nationale handlingsplaner og enorme milliardbeløb, som er tilført de seneste år, har virket. I dag er behandlingen af kræftsyge i Danmark mindst lige så god, som den svenskere, nordmænd og finner med den samme sygdom får. Sådan lyder det fra landets fremmeste kræfteksperter i en ny rapport. - Vi står ikke længere tilbage for vores nabolande. Vi har på mange områder indhentet dem, og vores overlevelse blandt patienter på samme sygdomsstadium Kræftforsker Anne Lykkesfeldt har været med til at knække kurven for brystkræft, men efter 34 års virke i laboratorierne i Kræftens Bekæmpelse har hun lagt forskerkitlen. Anne Lykkesfeldt har været med til at finde en ny biomarkør, Aurora A, som forskerne håber kan blive det næste gennembrud i brystkræftbehandlingen. Biomarkøren kan måske udpege præcist, hvilke patienter, som har gavn af bestemte kombinationsbehandlinger, og hvilke patienter der hellere skal have anden behandling, der virker bedre. Biomarkøren kan hjælpe lægerne til at udvælge og målrette behandlingen mere præcist til den enkelte patient. - Selvfølgelig kan det blive svært at slippe arbejdet lige nu, hvor vi står midt i noget virkeligt spændende, som måske kunne blive det næste store gennembrud i brystkræftforskningen. Men der er jo også meget andet i livet, der trækker, konstaterer Anne Lykkesfeldt, der nu får mere tid til sine fem børnebørn. Kilde: cancer.dk Flere danskere overlever kræft kan måle sig med deres. Når det gælder behandlingen af brystkræft samt tyktarms- og endetarmskræft ser det ud til, at vi ligefrem har bedre resultater end svenskerne. Det er en meget gunstig udvikling, vi ser i Danmark, forklarer professor Michael Borre, der er formand for kræfteksperter inden for en bred vifte af specialer i de såkaldte Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG). Ifølge rapporten er antallet af kræftdødsfald pr danskere faldet med 15% over de seneste 20 år, mens femårsoverlevelsen er steget markant for fire af de store kræftsygdomme. I dag er 88% af de kvinder, som er blevet behandlet for brystkræft, i live fem år efter, at de har fået diagnosen mod 82% i Juni dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015 Kilde: b.dk

7 Af Birgit Cortnum Aaberg Foto: Privat Ødem vi lever med det! Birgit Cortnum A aberg fik ødem efter brystkræft. Lige i starten var det svært at holde humøret oppe, men efter mange års behandling lever hun i dag fint med det. - Ødemet er kommet for at blive. Det går aldrig væk, sagde fysioterapeuten på hospitalet i efteråret Det er ikke lige det, man har lyst til at få at vide efter diagnose, kemoterapi, operation og strålebehandling. Jeg er 68 år, pensionist, arbejder lidt i turistsektoren om sommeren og laver lidt frivilligt arbejde. I begyndelsen af 2007 fik jeg diagnosen inflammatorisk brystkræft, en sjælden type som ikke danner knuder, men som findes i lymfegangene i brystet, og som ligner en betændelsestilstand. Diagnosen blev stillet på Rigshospitalet, hvor jeg blev opereret og fik strålebehandling, mens kemoterapi og efterbehandling foregik på Bornholms Hospital, da jeg bor på Bornholm. Venstre bryst og lymfeknuderne i venstre armhule blev fjernet. Efter endt strålebehandling på Rigshospitalet var ødemet tydeligt fra skulderen og et stykke ned af underarmen. Livet med lymfødem 2007 var det år, hvor kommunalreformen blev gennemført, så rutinerne omkring genoptræning på Bornholm var fortid. Det var faktisk noget rod. Genoptræningen forsvandt fra hospitalets fysioterapeuter og blev lagt over til kommunen, men det var bare slet ikke etableret endnu. Behandling for ødem foregik stadig på hospitalet, og jeg fik kontakt til fysioterapeuterne med hjælp fra sygeplejerskerne på den afdeling, hvor jeg fik efterbehandling med Herceptin. 12 dbobladet I Nr. 45 I For mig var det at få brystkræft en stor sorg, som jeg slet ikke var kommet gennem i efteråret Så da fysioterapeuten forklarede om bandagering og drænering og kompressionsstrømpe, og jeg efterfølgende kom hjem med en arm, der var pakket ind i pladevat og elastikbind fra skulder til fingre, var det ikke nemt at holde humøret oppe. Men det gavner jo ingenting at sætte sig hen og græde. Det er bedre at finde måder at klare situationen på, så jeg købte engangshandsker og gummihandsker i supermarkedet til min indpakkede venstre hånd. Bandagering blev afløst af kompressionsstrømpe, selvbehandling med drænage/ massage morgen og aften og månedlig kontrol og drænage hos fysioterapeuten. Min aften og morgen fik nye rutiner: Om aftenen var det af med strømpen, som blev vasket og hængt til tørre, selvdrænering efter et skema og fed creme på huden på venstre arm. Om morgenen var det selvdrænering og på med strømpen igen. Jeg skulle overvinde mig selv. Jeg skulle faktisk pakke mine følelser ned og sætte låg på for at gennemføre det program de første mange måneder. Bevægeligheden blev næsten som før Tilvænning til livet med en ødem-arm kom lige så stille. Jeg fik nogle kommentarer og spørgsmål, og jeg blev god til at forklare kort og sagligt, synes jeg selv. Det med genoptræningen var vanskeligere, fordi det hele sejlede oven på kommunalreformen. Men jeg havde sat mig for, at min arm skulle kunne det, som den kunne før, og jeg fik god støtte af min læge. En fysioterapeut med stort kendskab til behandling af arvæv efter brandsår var mit held, en anden fysioterapeut var rigtig god med forskellige øvelser og træning i maskiner, og jeg fulgte Kirsten Tørsleffs træningsprogram. Det tilsammen gjorde, at bevægeligheden stort set blev som før. - Du må passe på, at der ikke går hul på huden på din venstre arm, for nu kan lymfesystemet i armen ikke bekæmpe infektioner optimalt, advarede den erfarne lymfødem fysioterapeut. Kompressionsstrømpen var ubehagelig i sol og varme den første sommer, indtil jeg fandt på at gøre den våd, så fordampningen kunne holde temperaturen nede. Stærk sol på venstre arm stak, hvis jeg sad lige i solen. Og efter et par år med ødem kom der pludselig rosen i armen (det er en infektion med feber). Det forsvandt dog ved hjælp af penicillin. Men da vi rejser en del i udlandet, har jeg altid en pakke penicillin med i bagagen, for rosen kommer ret let igen. For 3-4 år siden læste jeg en artikel i dbobladet skrevet af en læge, som mente, at det var værd at forsøge at undvære kompressionen i tilfælde af let ødem. Det var interessant. Min fysioterapeut havde fortalt om patienter, som ikke brugte strømpe hele tiden. Jeg var selv bekymret over, hvor tynd huden på venstre arm var blevet. Strømpen var også tilbøjelig til at hæmme afløb af lymfe fra hånden. Jeg havde netop ikke ødem i hånden og ville ikke have det provokeret frem. Så jeg diskuterede det med fysioterapeuten og tog en beslutning og lod forsøgsvis være med at bruge strømpen hele tiden. Det er indtil videre gået godt, ødemet holder sig i ro. Nu bruger jeg ikke min strømpe hver dag. Jeg bruger den selvfølgelig ved større belastninger, og når jeg går i haven, og jeg har den altid med, når jeg er bortrejst. Når musklerne i arm og ryg bliver brugt i en almindelig hverdag, er disse bevægelser med til at fjerne lymfe fra området, det tror jeg på. Så jeg er glad for, at min arm stort set har normal bevægelighed og styrke. Jeg bruger drænage og udspændingsøvelser, og i vinterhalvåret går jeg til gymnastik på et hold for værkbrudne. På Bornholm er der ingen privatpraktiserende fysioterapeuter med speciale i behandling af ødem, så vi er helt afhængige af, at hospitalets fysioterapeuter fortsat får lov til at tage sig af os. Jeg har kun kontakt med et par stykker, som også har ødem. Måske ville kvinder med ødem efter brystkræft have glæde af at udveksle erfaringer et par gange om året? Kræftens Bekæmpelse har lokaler, som man kan bruge. Ødemet kom for at blive. Jeg har været heldig, at det ikke er så slemt, og at det ikke generer så meget i det daglige. Jeg lever fint med det, og jeg er glad for at være raskmeldt på syvende år. Birgit Cortnum Aaberg er nyt bestyrelsesmedlem i DBO. Juni dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015

8 Lymfødembehandling - jo hurtigere, jo bedre Deep Oscillation betyder dybe svingninger, og behandlingen foregår ved, at man fører en applikator hen over huden på det område, der skal behandles. Applikatoren benytter et elektrostatisk felt, der smertefrit skaber dybe svingninger (8-12 cm) i vævet. Svingningerne virker både på huden, bindevævet, det subkutane fedtvæv, muskler og blodog lymfekar. Ved behandlingen bliver der sat gang i mikrocirkulationen. Svingningerne øger gennemstrømningen af blod og sætter gang i transporten af ophobet lymfevæske. M ange brystkræftpatienter udvikler lymfødem, der påvirker hverdagen og livskvaliteten. Lymfødem er en kronisk tilstand, men det er i de fleste tilfælde muligt at bedre et eksisterende lymfødem, og man kan også gøre meget for at forebygge, at det opstår. Egnet til hjemmebrug. Læs evt. mere på hhfys.dk Af Britt Nørbak Foto: Søren Kaas Fysioterapeut Anne Hjordt Om lymfødem Fysioterapeut Anne Hjordt har arbejdet med senfølger efter kræft i 15 år, og de sidste otte år har hun behandlet omkring lymfødempatienter. Hun har endnu ikke mødt en patient, hvor behandling i form af fysioterapi, kompressionshandske/- ærme og hudpleje ikke har kunnet gøre en positiv forskel. - Det vides ikke, hvorfor nogle udvikler lymfødem, og andre ikke gør. Man kan heller ikke som udgangspunkt sige, at jo flere lymfekirtler, man får fjernet, desto større bliver ens risiko for at udvikle lymfødem. Vi har patienter, der har fået fjernet 7-8 lymfekirtler og derefter udviklet lymfødem, og vi har også mødt patienter, der har fået fjernet 35 lymfekirtler uden at udvikle lymfødem. Patienterne opsøger os af forskellige årsager. Nogle har allerede udviklet lymfødem og har behov for behandling, og andre har måske fået oplyst til træning, at de skal være opmærksomme, hvis armen føles stram eller fortykket, og det reagerer de på, forklarer Anne Hjordt, der ejer Hostrups Have Fysioterapi på Frederiksberg, hvor hun er en af fire lymfødemeksperter. - Den første lymfødemkonsultation er altid på hospitalet, hvor patienten får en ultralydsscanning, der kan konstatere, om der ligger væske i armen eller ej. Gør der det, og konstateres der lymfødem, kan patienten blive behandlet på hospitalet, men det Normalt transporterer lymfesystemet affaldsstoffer væk fra alle dele af kroppen. Men når man er blevet opereret eller har fået strålebehandling, bliver cirkulationen enten skåret helt over eller forringet. Lymfødem er resultatet af den forsvundne eller nedsatte cirkulation i lymfesystemet. Når lymfevæske hober sig op og bliver stående i fx armen og får den til at hæve, er diagnosen lymfødem. Med tiden kan lymfødemet risikere at blive hårdt, fordi den manglende cirkulation får fedt til at blive stående i armen. Lymfødem er en kronisk lidelse, der varer resten af livet. Det kan behandles og holdes i ave, men ikke fjernes, når først det er kommet. Lymfødem rammer ofte mennesker, der er opereret for brystkræft, prostatakræft, underlivskræft, modermærkekræft eller hoved-hals kræft. Brystkræftpatienter, der får fjernet lymfekirtler i armhulen har større risiko end de kvinder, der kun får fjernet en knude i brystet. (Kilde: hhfys.dk) Læs mere hos Dansk Lymfødem Forening på dalyfo.dk eller hos hhfys.dk er også muligt at få en henvisning til en fysioterapeut. Behandlingen er gratis på hospitalet, hvor det koster omkring 165 kr. pr. gang hos en fysioterapeut. Hvis man er medlem af sygeforsikringen Danmark, refunderer de 88 kr., oplyser Anne Hjordt. Individuel behandling Som lymfødempatient hos Hostrups Have Fysioterapi skal man igennem en individuel vurdering, så fysioterapeuterne ved, hvad de er oppe imod, og hvilken behandling der kan tilbydes. Det kan være en behandling efter Føldis metode med lymfedrænage eller en dybdevibrerende Deep Oscillation eller en kombination af begge. Desuden skal patienten selv arbejde videre derhjemme med forskellige øvelser. Det er individuelt, hvor hurtigt patienten reagerer på behandlingen, men selv i de tilfælde, hvor det tager lidt længere tid, er det ventetiden værd. - Vi oplever ofte, at en brystkræftpatient nærmest har taget operation, kemo og stråler i stiv arm, men at det så bliver udviklingen af lymfødem, der river tæppet væk under hende. Lymfødem kan i den grad påvirke livskvaliteten, og det kan gå ud over arbejdslivet, hvis hun fx arbejder som guldsmed eller kirurg eller musiker, ja, snart sagt alle jobs, hvor hun skal bruge sine arme og hænder. Derfor er det så vigtigt at begynde behandling så tidligt som muligt, allerhelst før operationen, så vi kan instruere og forklare om operation og øvelser og derved prøve at forebygge, at et eventuelt lymfødem udvikler sig, siger Anne Hjordt. Hun anslår, at omkring 75% af alle brystkræftpatienter udvikler lymfødem i større eller mindre grad. Visse læger har sat tallet til omkring 30%. Uanset hvor højt tallet er, kan lymfødempatienter højst sandsynligt opnå en bedring, hvis de får behandlet lymfødemet. - Vi mærker en stor taknemmelighed og tilfredshed fra patienterne, når de får det bedre. Flere udtaler, at det er skønt, at de kan være i deres hylster igen, og de er glade for, at deres lidelse bliver taget alvorligt. Nogle patienter får det så godt, at de kan lade være med at bruge kompressionshandske/ -ærme, så behandlingen kan virkelig gøre en forskel. Vær opmærksom på forandringer Hvilke forholdsregler kan man selv tage som brystkræftpatient for at forebygge og/eller behandle lymfødem? Ifølge Anne Hjordt er der en del, man bør være opmærksom på. - Nogle brystkræftpatienter udvikler lymfødem kort efter operation og strålebehandling. Hos andre kan det være under opsejling gennem længere tid. Det handler i alle tilfælde om at være opmærksom på forandringer i hud, krop og muskler. Undgå indstik i den arm, hvor der er fjernet lymfekirtler. Det vil sige: Undgå kemo, blodprøver, nåleakupunktur og blodtryksmåling i den opererede side. Desuden skal man forsøge at undgå sår og rifter. Det kan nemlig øge risikoen for at få infektioner i huden, især roseninfektion (erysipelas), der skal behandles med antibiotika. Har man lymfødem, har man større risiko for hudinfektioner, og hudinfektioner kan forværre lymfødem, så det kan blive en ond cirkel. Vi anbefaler, at man jævnligt benytter sig af desinficerende væske, og hvis man har haft rosen eller har et eksisterende lymfødem, er det vigtigt, at man altid tager penicillin med, når man er ude at rejse. Hvis man får et rosenudslæt, skal Fortsætter på næste side 14 dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015 dbobladet I Nr. 45 I Juni

9 man søge læge og påbegynde penicillin, råder Anne Hjordt. Hun tilføjer, at de øvelser man bruger for at forebygge lymfødem og for at behandle et eksisterende lymfødem er de samme, og at de først bør udføres, når man har været i kontakt med en fysioterapeut. DBO s ærespris 2015 hylder de frivillige Hjælp til selvhjælp 16 dbobladet I Nr. 45 I Juni Udover at udføre de specifikke øvelser er det også godt at dyrke motion både for at forebygge lymfødem og for at bedre et eksisterende. Det er vigtigt, at man først bliver guidet rigtigt på vej. Nogle brystkræftpatienter har ikke trænet i mange år, og de kan prøve sig frem og finde den motionsform, der passer dem bedst. Det kan fx være løb, cykling, svømning eller roning. De fleste finder en motionsform, der passer til dem. Vi ønsker ikke at fastholde patienten i behandling, og det er betryggende for os at vide, at kvinden både fortsætter med øvelserne og motionen, når hun stopper hos os. Hvis der så opstår en forværring, skal hun naturligvis henvende sig til enten os eller hospitalet, siger Anne Hjordt. Heskiers One Tool er et unikt og nyt arbejdsredskab, som bruges af både terapeuter og patienter. Det har en blød kurve til at klargøre vævet med og en Guasha kurve, som er mere skarp, der bruges til at behandle det hårde væv, hvor der er fibrose efter strålebehandling, eller fordi et lymfødem er blevet hårdt. Patienten kan med fordel selv arbejde med det hjemme og dermed selv gøre en indsats i hverdagen. Redskabet kan anvendes til såvel lymfødem, arvæv og nerveskader efter operation, kemo og strålebehandling. Egnet til hjemmebrug. Læs evt. mere på hhfys.dk Bestyrelsen i fonden A Race A gainst Breast Cancer arbejder frivilligt med at samle penge ind til brystkræftforskning. Derfor har de modtaget DBO s ærespris I forbindelse med afholdelse af DBO s årsmøde d marts blev DBO s ærespris 2015 uddelt til fonden A Race Against Breast Cancer. DBO s formand, Randi Krogsgaard, begrundede valget med, at DBO gerne vil støtte bestyrelsen i fonden A Race Against Breast Cancer, fordi den arbejder frivilligt. - Bestyrelsen har skabt stor opmærksomhed omkring fondens arbejde, særligt med catwalken og udstillingen Skaldet er smukt. DBO er imponeret over indsatsen, der koster blod, sved og tårer, og derfor vil vi gerne give bestyrelsen et skulderklap og vise, at vi værdsætter deres indsats, udtalte formanden. Det er muligt at gøre en forskel Josina Bergsøe fik konstateret brystkræft i 2010 og er forfatter til bøgerne Tabuknuseren og Senfølger efter kræft. Hun har været frivillig i A Race Against Breast Cancer siden 2010 og fondens bestyrelsesformand siden Hun blev meget stolt på fondens vegne, da DBO meddelte, at årets æresprismodtager var fundet. - Det er stort for os, at vi modtager DBO s ærespris, for det viser, at vi er blevet set og hørt. Vi er en lille fond uden lønninger, så der skal meget til for at lave larm i gaden. At DBO synes, at vi gør en forskel, betyder meget for os. Med titlen følger måske også lidt ekstra opmærksomhed, som vi kan bruge til at samle flere penge ind til brystkræftforskningen, siger Josina Bergsøe, der har stået bag catwalken og udstillingen Skaldet er smukt i både 2012, 2013 og Professor Nils Brünner, der var med til at starte fonden A Race Against Breast Cancer, modtog prisen på bestyrelsens vegne. Med æren og diplomet fulgte også en check på kr., som bestyrelsen kan bruge på en middag på en restaurant efter eget valg. - Jeg havde ikke lavet frivilligt arbejde før, men da jeg blev spurgt, sagde jeg ja med det samme. Jeg føler, at vi i bestyrelsen har rykket fonden fra A og B og gjort fonden mere synlig, og det er vigtigt. Det er meget berigende at arbejde sammen med professor Nils Brünner og overlæge og professor Henrik Ditzel, fordi de er så dygtige og entusiastiske. Vi er i dag dobbelt så mange mennesker i fonden, som da jeg startede, men vi mangler stadig hjælp til virksomhedsansøgninger, så hvis nogen har lyst til at være frivillig hos os, hører vi gerne fra dem. Det er fantastisk at være med til at gøre en forskel, og når vi oven i købet vinder en pris, kan vi næsten ikke bede om mere - men det gør jeg alligevel, for det er vigtigt at fortælle, at alle kan støtte fonden økonomisk, smiler Josina Bergsøe og uddyber: - Akkurat som DBO er fonden A Race Against Breast Cancer godkendt efter Ligningsloven 8A til at få momsrefusion fra SKAT, hvis vi modtager mindst 100 gaver på mindst 200 kr. pr. gavegiver om året. Hver en krone går ubeskåret til brystkræftforskningen, siger Josina Bergsøe. A Race Against Breast Cancer har indtil videre samlet over 12,5 mio. kr. ind til brystkræftforskningen. Læs mere på araceagainstbreastcancer.dk Josina Bergsøe har været bestyrelsesformand i A Race Against Breast Cancer siden Hun fik selv konstateret brystkræft i dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015 Af Britt Nørbak Foto: Britt Nørbak og Sif Meincke 17

10 Helle Haugaard stoppede i bestyrelsen efter eget valg, men hun har heldigvis valgt at fortsætte med at bestyre DBO s Facebookside. DBO takkede for Helles store indsats. Udvalgte højdepunkter fra DBO s årsmøde d marts 2015 Salen gav foredragsholderne velfortjent opmærksomhed begge dage. Også Marie Lykke Rasmussen stoppede i bestyrelsen efter eget ønske. Hun er dog stadig kontaktperson i DBO-kreds Fyn, og hun blev også valgt som intern revisor i DBO. Marie fik naturligvis også en velfortjent tak. Lene Heiberg og Nina Hansen fra Amona havde en flot stand med stort lingeriudvalg, og de to kvinder stod klar til at rådgive og vejlede. Lasse og Mathilde stod for underholdningen under lørdagens middag. DBO s formand, Randi Krogsgaard, bød velkommen til årsmødet om lørdagen, hvor der var 94 deltagere. Om søndagen blev hun genvalgt som formand. Professor Nils Brünner holdt foredrag om det sidste nye inden for brystkræftforskning. Senere på aftenen modtog han DBO s ærespris på vegne af fonden A Race Against Breast Cancers bestyrelse (læs mere på side 17). Per Guldberg fra Kræftens Bekæmpelse fortalte om immunterapi ved kræft. Det er muligt at se den visuelle del af hans oplæg på under underskriften Immunterapi ved kræft. Under sit foredrag om, hvorfor genoptræning er så vigtig efter en brystkræftoperation demonstrerede fysioterapeut Kirsten Tørsleff de vigtige øvelser på patienten Lotte. Inden søndagens program startede, nåede de mest morgenfriske deltagere en rask gåtur i de naturskønne omgivelser. 18 dbobladet I 19 Nr. 45 I Juni 2015 dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015

11 Hvorfor lige mig? Et langt og hårdt sygdoms- og behandlingsforløb medførte, at Conni fik senfølger, mistede sit arbejde og efterfølgende har kæmpet i årevis for at blive tildelt samme sociale ydelser som en almindelig pensionist. Af redaktionen og Conni Hvorfor lige mig? Det spørgsmål har jeg ofte stillet mig selv, når jeg funderer over min tilværelse, og hvad jeg er blevet budt under et langt Conni, 58 år sygdomsforløb. I efteråret 2008 troede jeg i første omgang, at jeg havde pådraget mig nogle myggestik i mit højre bryst under en vandretur i sumpene på De Dansk Vestindiske Øer. Ved hjemkomsten blev jeg dårlig med influenzasymptomer, og mit højre bryst blev tungt og smertefuldt. Min egen læge udskrev antibiotika, men da det ikke hjalp, blev vi enige om, at jeg skulle benytte det automatiske tilbud om mammografi, som jeg var indkaldt til i december Hverken mammografien eller biopsien viste tegn på brystkræft, men da jeg fik det dårligere og med så mange smerter i brystet, at jeg ikke kunne ligge ned eller have tøj på, tog jeg igen kontakt til hospitalet. Denne gang var jeg så heldig at tale med en kvindelig læge, der straks kunne se, at der var noget galt. Hun tog biopsier flere steder i brystet i forhold til sidste gang. Jeg fik svaret i starten af januar Her faldt hele min verden sammen. Jeg havde inflammatorisk brystkræft, en meget aggressiv form i stadie 3. Inflammatorisk brystkræft er ikke en lille knude, man kan mærke. Det er en form for kræft, som starter i huden og bevæger sig indad, dog med den forskel, at når man kan registrere den uden på huden, er den allerede godt i gang indvendig i brystet. Ved operation af brystet/ fjernelse af brystet, skal man derfor ud i mange kroge af brystet/ brystbenet for at være sikker på, at al kræft er væk. Jeg startede akut kemobehandling for at slå den aggressive kræft ned. Planen var i første omgang tre kraftige kemobehandlinger, operation og dernæst endnu tre kraftige kemobehandlinger, inden 25 strålebehandlinger og fem års antihormon behandling. Jeg følte mig tom og angst indeni. Jeg har igennem 36 år været offentligt ansat i en kontorstilling som tjenestemand, så jeg skulle have fuld løn under min sygdom. Dog blev det aftalt, at hvis jeg kunne, skulle jeg komme ind på arbejdet mellem behandlingerne, så jeg stadig kunne have tilknytning til stedet. Da jeg efter fire måneder havde overstået de første behandlinger, skulle der tages stilling til, om jeg var i stand til at blive opereret og få fjernet mit højre bryst, da der ikke kunne blive tale om en brystbevarende operation, grundet den meget aggressive form for kræft. Lægen nåede frem til, at vi måtte tage chancen og operere mig. Jeg skulle møde fastende til operationen, og den morgen var meget tårevædet for mig og min datter. Jeg fik anvist min stue, hvor morgensolen stod smukt ind. Det syn fik mig til at bryde sammen, og den søde sygeplejerske sagde, at det var fuldstændigt lovligt at bryde sammen og bare lade sine tårer løbe. Da jeg var ved at lukke øjnene, fik jeg et kæmpe kram af min datter, som sagde: Jeg elsker dig, mor. Efter operationen lå jeg længe med dræn og en kæmpe hævelse under armen, fordi jeg havde pådraget mig en infektion efter operationen samt fået lymfevæske i armen. Efter tre uger fik jeg svar på operationen og de prøver, der var taget. Brystoperationen var gået fint, men grundet spredning i brystet havde kirurgen været nødt til at rense ud ca. 20 cm over og under brystbenet for at få alle cellerne med. Desuden var der fjernet 17 lymfekirtler under armen, og der var kræft i mange af dem. Den besked sendte mig til tælling. Det var som om, at rummet lukkede sig om mig. En lang kamp mod det offentlige system Efter endnu en omgang kemo, stod det rimeligt klart, at jeg næppe ville vende tilbage til arbejdet. Jeg var medtaget og havde udviklet senfølger. Jeg blev indkaldt til samtale hos arbejdsgiveren og skulle opsiges. Som tjenestemand har man den fordel, at man hvis alt går vel kan afstå sin stilling fra det fyldte 70 år og få en god pension med. Men jeg var kun 53 år og havde ikke optjent fuld pensionsret. Resultatet blev, at jeg blev opsagt med en kvalificeret svagelighedspension, som betød, at jeg fik tildelt pension efter alder, arbejdstid m.v., så jeg gik derfor flere tusinde kroner ned i indtægt. Det påvirkede mig meget, da jeg spekulerede på, om jeg fremover kunne betale mine regninger. Jeg har i hele mit arbejdsliv været medlem af en fagforening, og den hjalp mig med at få et ekstra tillæg, som selvfølgelig frafalder, når jeg bliver 65 år. I mit lange forløb fra 2009 og frem til i dag har jeg haft mange op- og nedture. Jeg kontaktede kommunen med henblik på at blive ligestillet med almindelige pensionister, så jeg kunne få tilskud til medicin og tandlægebesøg. Så startede en lang kamp med systemet. Jeg kunne ikke få andel i tillæg som pensionist, da jeg først skulle have en førtidspension. Forløbet startede i 2009, og her i 2015 er der stadig ingen afklaring på min situation. Ind imellem har jeg skrevet til vores borgmester og orienteret ham om det lange sagsforløb. I 2012 fik jeg et undskyldende brev fra ham, hvor han ønskede forsat godt samarbejde, og skrev at min sag snart fik en afslutning. Et enslydende brev, dog med en anden dato, modtog jeg i 2013 af borgmesteren, da jeg endnu engang havde klaget min nød. Jeg havde endda bedt om et personligt møde med borgmesteren, men blev afvist af hans sekretær. Til gengæld har jeg indtil videre haft hele 13 forskellige sagsbehandlere, og min journal har været væk hos kommunen siden De siger, at de leder på højtryk efter journalen, men den er stadig ikke fundet. Da jeg fik at vide, at min journal var væk, fik jeg et mindre sammenbrud! Jeg har ikke flere kræfter at gøre godt med, hverken fysisk eller psykisk. Jeg formoder, at de stadig leder efter jour- Fortsætter på næste side 20 dbobladet I 21 Nr. 45 I Juni 2015 dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015

12 Jeg ville ønske, at der er nogen, der vil tage os med senfølger efter kræft alvorligt. Sådan anmelder du en patientskadesag En sjælden og alvorlig komplikation efter brystkræft, en forkert behandling eller en forsinket brystkræftdiagnose er alt sammen noget, der kan udløse erstatning. Her fortæller advokat Søren Kroer, hvordan du kan anmelde sagen. Sidste år indgik DBO et samarbejde med advokat Søren Kroer, der er specialist i patientskadesager. Samarbejdet betyder, at du som medlem af DBO kan få en gratis telefonkonsultation med Søren Kroer, hvis du ønsker hans syn på en eventuel erstatningssag. Det kan blandt andet være relevant, hvis du er en af de kvinder, der er faldet ud af screeningssystemet og efterfølgende har fået konstateret brystkræft. Det kan også være relevant, hvis du har fået en sjælden og alvorlig komplikation efter brystkræft, en forkert behandling eller en forsinket brystkræftdiagnose, der har gjort, at kræften har spredt sig. nalen, men samtidig tænker jeg også over, hvor alle mine personlige oplysninger mon er havnet henne. Tanker om fremtiden I mit lange forløb fra 2009 og frem til i dag har jeg haft mange op- og nedture. Jeg har fået så mange senfølger af min kemobehandling, at jeg ikke kan fungere normalt. Jeg har koncentrationsbesvær, og jeg er blevet meget lydfølsom. Jeg har svært ved at sove, jeg har smerter i mine led og en sovende fornemmelse i arme, hoved og ben. Jeg har føleforstyrrelser. Jeg taber ting, og det føles som om, at jeg går på nåle ind i mellem. Mine slimhinder er ødelagt, og derfor skal jeg bruge øjendråber hver dag. Jeg har nerveskader, både hvor jeg er opereret, og nedad i kroppen, specielt i højre side. Jeg har svært ved at mærke slag, rifter og kulde/varme i hele højre side, så jeg kan nemt få blå mærker eller bløde fra et sår uden at opdage det. Jeg går fast med rollator. Det er en overvindelse at skulle have den med. Jeg har stadig en hævet lymfødemarm og -hånd, trods hjælpemidler og egen massage. Det er et problem at købe bluser, da min højre arm bruger to størrelser større end venstre arm. Jeg går stadig til udredning for diverse skader, men fælles svar fra alle lægerne har været, at senfølger er et visitkort, jeg har fået efter kemobehandlingerne. Jeg ved ikke, hvor jeg får min sidste kampgejst fra. Min drøm for fremtiden er først og fremmest, at min sag kan blive gjort færdig hos kommunen, så jeg bliver ligestillet med andre pensionister og kan få tilskud/rabatter. Jeg håber, at jeg finder en vej ud af min klokke, at jeg bliver genoptrænet, begynder at male, begynder at læse bøger igen, og rejser ud i den store verden. Jeg ville ønske, at der er nogen, der vil tage os med senfølger efter kræft alvorligt. Måske i form af et tv-program, hvor man undersøger, hvordan senfølger påvirker os, og at vi kæmper en kamp hver eneste dag. Conni, 58 år På de efterfølgende sider kan du læse et interview med advokat Søren Kroer, der hjælper patienter, der har fået en sjælden og alvorlig komplikation efter brystkræft, en forkert behandling eller en forsinket brystkræftdiagnose, der har gjort, at kræften har spredt sig. - Hvis du har henvendt dig til egen læge med en mistanke om brystkræft og ikke er blevet taget alvorligt, og det så senere har vist sig, at du rent faktisk havde ret og fik konstateret brystkræft, så er det muligt at anmelde en patientskadesag. Det behøver ikke at være en læge eller en kirurg, der har begået en fejl, før du kan anmelde en sag. Det kan også være, at du har fået en sjælden og alvorlig komplikation efter brystkræftbehandlingen. Det er gratis at anmelde en sag til Patienterstatningen, og det kan gøres elektronisk på deres hjemmeside. Selv om du har fået udbetalt en forsikring i forbindelse med kritisk sygdom, er det også muligt at anmelde en sag til Patienterstatningen, siger advokat Søren Kroer. Han startede sin karriere i Patientforsikringen (der nu hedder Patienterstatningen) og har truffet afgørelser i hundredvis af patientskadesager. I dag Fortsætter på næste side Af Britt Nørbak Foto: Privat 22 dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015 dbobladet I Nr. 45 I Juni

13 DBO afholder weekendseminar for kvinder med tilbagefald sidder han på den anden side af bordet som repræsentant for patienterne, og han er glad for at kunne gøre en positiv forskel for mennesker, der har behov for hjælp. Det han i første omgang tilbyder DBO s medlemmer er gratis telefonrådgivning. - Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har fået den rette behandling eller ej, eller hvis du er blevet for sent diagnosticeret, så er det muligt at anmelde sagen, og det kan jeg rådgive om. Hvis du allerede har anmeldt sagen og ikke er enig i den afgørelse, der er truffet, er det også muligt at scanne afgørelsen, sende den til mig og få et mundtligt svar fra mig. Det tager jeg ingen penge for. Hvis du derefter vælge at føre en ankesag hos Ankenævnet for Patientskadeerstatningen, koster det noget, hvis jeg som advokat skal føre sagen i retten, forklarer Søren Kroer. Erstatning for patientskadesag Det skal først anerkendes, at du i det hele taget har krav på erstatning. Derefter skal erstatningen udmåles, og beløbet hænger blandt andet sammen med, om du søger erstatning for fx svie og smerte, varigt mén, tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsevnetab. Søren Kroer har ført patientskadesager, hvor patienten er blevet tildelt 4-5 mio. kr. fordi patienten mistede evnen til at gå på arbejde. De dyreste erstatningssager kan ende helt oppe på omkring 8-10 mio. kr. afhængig af indkomstforhold forud for skaden. Men da begge parter har mulighed for at anke sagen, kan patienten ikke bruge løs af pengene, før det er sikkert, at afgørelsen ikke bliver anket. Dine rettigheder som patient 24 dbobladet I Nr. 45 I Juni % af de patientskadesager, jeg har ført, har netop drejet sig om, at regionerne anker afgørelsen, hvis patienten vinder. Man skal derfor være psykisk robust, så man både kan klare at få et afslag i første omgang og efterfølgende kan klare at skulle igennem en længere retssag, hvor begge parter kan anke. Når det så er sagt, mener jeg i høj grad, at det er værd at overveje at anmelde en patientskadesag. Patienterstatningen får omkring anmeldelser om året, men det er forbavsende få sager, der bliver anmeldt af kræftpatienter. Fra 1992 til 2014 har der ud af de mange tusinde sager kun været 19 retssager, som vedrørte kræftpatienter, og det er et forsvindende lille tal. - Myndighederne er skrappe ved kræftpatienter, muligvis på grund af reglen om, at behandlingen af alvorligt syge patienter normalt er forbundet med så stor en risiko, at patienterne må tåle de fleste bivirkninger uden at få erstatning. Hvis vi vil ændre på det, er vi nødt til at anmelde sagerne og eventuelt føre dem ved domstolene, siger Søren Kroer. Han tilføjer, at efterladte også kan have krav på erstatning for forsørgertab. Det vil sige, at en afdød brystkræftpatients pårørende kan anmelde en sag fx i de tilfælde, hvor en for sent diagnose har kostet menneskeliv. Afdødes alder er ikke afgørende for, om der udbetales forsørgertab eller ej. - Der gives også erstatning til pensionister. Beløbet reguleres naturligvis efter, om afdøde var 35 år eller 70 år, men som udgangspunkt kan to pensionister, hvoraf den ene bliver efterladt, have krav på forsørgertab, udtaler Søren Kroer. Hvis du har et spørgsmål vedr. en eventuel patientskadesag, kan advokat Søren Kroer kontaktes på og tlf.: Lægemiddelskade kan også anmeldes Det er også muligt at anmelde en lægemiddelskade, hvis du mener, at du har fået en skade af et bestemt lægemiddel. Patienterstatningen modtager tæt på 500 anmeldelser om året, der vedrører lægemiddelskader og skriver på sin hjemmeside: Der kan tildeles erstatning, hvis de skadelige bivirkninger med overvejende sandsynlighed skyldes et lægemiddel, og hvis skaden går ud over, hvad patienten med rimelighed bør acceptere. Skadens omfang vejes altid op imod patientens sygdom og den nødvendige behandling. (Kilde: Patienterstatningen.dk) Alle patienter er omfattet af en offentlig erstatningsordning. Ordningen dækker, hvis du kommer til skade i forbindelse med behandling på et offentligt hospital, et privat hospital, hos egen læge, hos en speciallæge eller hos andre privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner. Det er Patienterstatningens opgave at sikre, at patienter får den erstatning, de er berettiget til efter loven. Det er gratis at anmelde en sag. Læs mere på patienterstatningen.dk, hvor du kan anmelde din sag elektronisk. fredag d. 6. november-søndag d. 8. november 2015 Comwell Kongebrogaarden, Kongebrovej 63, 5500 M iddelfart Hvis du har fået konstateret tilbagefald og er interesseret i at møde andre i en lignende situation og lære noget om, hvordan du kan tackle situationen, er her muligheden. Du får 2½ døgns ophold med godt samvær, undervisning og mulighed for at snakke med ligestillede. Alle værelser er eneværelser, og alle måltider fra fredagens frokost til søndagens frokost er inkluderet i deltagerprisen. Hvis der er specielle ønsker mht. indkvartering eller diæt, aftaler den enkelte deltager det selv med hotellet, tlf.: Fredag d. 6. november Ankomst og indkvartering Frokost Velkomst og præsentation Kaffepause Fysioterapeut Karen Mark kommer med gode råd om, hvordan man kan passe på sin krop, når man er i behandling for tilbagefald Afslapning Middag og efterfølgende socialt samvær Lørdag d. 7. november Morgenmad Tid til en tur i den friske luft Psykolog Katrine Bonnevie holder oplæg om at leve med en begrænset livshorisont. Få inspiration til måder at arbejde med de svære tanker og følelser Frokost Afslapning Katrine Bonnevie fortsætter med fokus på: Kan man og skal man forberede sig på afskeden med livet? Der er kaffepause i tidsrummet, når det passer bedst Tid til afslapning og/eller networking Middag med efterfølgende socialt samvær. I er velkomne til at medbringe noget, som I har lyst til at dele med de øvrige deltagere Søndag d. 8. november Morgenmad incl. udcheckning af værelset Overlæge Ann Knoop, Rigshospitalet, holder oplæg om undersøgelser, behandlingsmuligheder m.m. for kvinder med tilbagefald af brystkræft Frokost Evaluering og farvel og tak Tilmelding og pris Seminaret har plads til ca. 20 deltagere. Hurtig tilmelding anbefales, da optagelse sker efter først til mølle-princippet, dog er der fortrinsret for medlemmer og personer, som ikke tidligere har deltaget. I henhold til Persondatalovens 7 er det ulovligt umiddelbart at udlevere deltagerlister ved arrangementer, som er sygdomsrelaterede. En forudsætning for en deltagerliste som de fleste gerne vil have er, at deltageren har givet sit udtrykkelige samtykke til at stå på den. Vi beder dig derfor om at krydse af og dermed give os tilladelse til at sætte dit navn på deltagerlisten. Listen vil kun være kendt af DBO s arrangører af seminaret samt af deltagerne i seminaret. Der vil for medlemmer af DBO være en egenbetaling for deltagelse i seminaret på 500 kr. og 800 kr. for ikke-medlemmer. Tilmeldingsblanket Tilmelding til DBO s seminar for kvinder med tilbagefald d november 2015 Navn: Adr.: Postnr. By: Mailadresse: Telefonnr.: Medlemsnr.: (tallene, som står umiddelbart over dit navn på bagsiden af dbobladet) Ja, jeg ønsker mit navn på deltagerlisten Nej, jeg ønsker ikke mit navn på deltagerlisten Indbetaling kr. Overført til Danske Bank: Reg. nr.: 3445 Kontonr.: (husk at skrive navn og tilbagefald ) Tilmeldingen er bindende og gælder, når beløbet og tilmeldingen er os i hænde senest mandag d. 12. oktober T ilmeldingsblanketten udfyldes (skriv venligst tydeligt med BLOKBOGSTAV ER) og sendes som brev til: Dansk Brystkræft Organisation (DBO) c/o Randi Krogsgaard, Østre Paradisvej 35, 2840 Holte. Eller send oplysningerne i en mail til mailadressen: Tilmelding kan også ske elektronisk på: brystkraeft.dk/tilmeldingsblanket/

14 Danmark Rundt DBO-kreds M idtv est Grin og hygge i kurbad DBO-kreds MidtVest har været i Sydthy Kurbad, og det gik ikke stille af. 12 skønne kvinder fulgtes til det totalt afslappende område med dæmpet belysning og blid musik. Nogle af kvinderne gik i spabad, andre fik et fodbad med lavasten, og de fleste var også i et stort bassin med virtuel stjernehimmel med stjerneskud over sig. Et par af de mest modige kvinder prøvede også et hurtigt dyp i et stort trækar med iskoldt vand! DBO-kreds Sønderjylland Fokus på mindfulness Socialrådgiver, psykoterapeut og mindfulness instruktør Kari Bjerke har været på besøg hos DBO-kreds Sønderjylland, hvor hun introducerede de fremmødte for mindfulness og gav redskaber til, hvordan man lever i nuet, og hvordan man kan komme af med eller acceptere sit tankemylder. Kari Bjerke fortalte også, hvordan mindfulness er velegnet til at reducere stress, angst og depression. DBO-kreds Fyn Sociallovgivningens jungle Som færdigbehandlet brystopereret kan man have følelsen af ikke at være parat til at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Hvilke muligheder har man så ifølge sociallovgivningen? Det var emnet ved et møde i DBO-kreds Fyn, hvor socialrådgiver Kirsten Misser fra Onkologisk Afdeling, OUH, fortalte om de rettigheder og muligheder, man har, når sygdommen rammer. Lovgivningen om udbetaling af sygedagpenge kan inddeles i tre kategorier: 1. Den sygemeldte forventes fuldt raskmeldt inden for to måneder fra første fraværsdag. 2. Den sygemeldte forventes raskmeldt senere end to måneder efter første fraværsdag, men der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb. 3. Der er ikke en klar forventning om, hvornår den sygemeldte vil være raskmeldt. Samtidigt er der tale om en uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen, og/eller den sygemeldte har udfordringer udover sygdommen, som eksempelvis sociale udfordringer. Undervejs i forløbet sker der en løbende opfølgning af situationen, hvor det er muligt at forlænge fristen. Det er vigtigt selv at følge med i de udtalelser, kommunen indhenter fra behandlerne. Husk at bede om aktindsigt. Følg din journal på Sundhed.dk og sammenlign med kommunens oplysninger og sig til, hvis der er uoverensstemmelser. DBO-kreds V endsyssel V ejledning i make-up under kræftsygdom DBO-kreds Vendsyssel har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i Hjørring afholdt et arrangement om at lægge make-up under kræftsygdom. 19 kræftramte kvinder mødte op til en god aften på Hjørring Sundhedscenter. Medarbejdere fra tre Matasforretninger viste, hvad make-up kan gøre for personlig velvære under og efter en kræftsygdom. De fremmødte afprøvede de forskellige råd på sig selv, så de på egen hånd kunne lave det fremover. Det var fantastisk at se, hvordan kvindernes ansigt lyste op, når de så sig selv i spejlet. Der var kommet mere karakter og glød i ansigtet. Aftenen igennem var der god stemning med højt humør og masser af snak. Ufrivillig vægtøgning Diætist Anna Louise Nedergaard har gæstet DBO-kreds Vendsyssel for at tale om god kost - med særligt fokus på de kvinder, der ufrivilligt øger deres vægt på grund af kræftbehandlingen. Anna Louise Nedergaard fortalte blandt andet, at man ikke bør gå på en egentlig slankekur, mens man er i kemo- eller strålebehandling, men at man gerne må tænke over, hvad man spiser. Når man behandlingsmæssigt er nået så langt, at man kan forsvare at tabe sig, er det vigtigt at sørge for, at der er proteiner i alle måltider, da de er kroppens byggesten og mætter godt. Man skal også sørge for at få mindst 30 gram kostfibre om dagen. Rugbrød er den bedste brødtype, når man skal tabe sig, da en skive rugbrød indeholder lige så mange fibre som 21 rundstykker! I øvrigt anbefalede diætisten, at man får en varieret kost med højst 500 g kød fra firbenede dyr om ugen. Som inspiration til sunde mellemmåltider blev der i løbet af aftenen serveret havregrødschips, krydrede mandler, müslibarer og frugt. DBO-kreds Sydsjælland Forebyggelse af knogleskørhed Den karismatiske overlæge Tommy Lyager Storm fra Næstved Sygehus var inviteret af DBO-kreds Sydsjælland og patientforeningen PROPA til at fortælle om knogleskørhed i forbindelse med hormonbehandling. Det gjorde han på en meget spændende og oplysende måde krydret med små anekdoter og et glimt i øjet. Hans simple råd til alle deltagere var, at de skulle bede om en knoglescanning, hvis de ikke allerede havde fået en sådan udført. Kun på den måde kan man få udmålt sin T-score og få afklaret, om man har nedsat knoglemasse og behov for behandling mod knogleskørhed. DBO-kreds A arhus En aften med alternativ behandling Hvad er oppe i tiden, når det handler om alternativ behandling og kræft? Det fik DBO-kreds Aarhus svar på, da lederen af InformationsCenter for Alternativ Kræftbehandling (ICAK), psykolog Helene Flendt, holdt oplæg for kredsen og dens medlemmer. Foredraget blev fulgt op af en patients egne oplevelser i forbindelse med alternativ behandling, og hvad det har betydet for hende. Alt i alt en aften, hvor alle fik en fin indsigt i en broget verden med et væld af muligheder, og hvor vi også lærte, at det er vigtigt at lytte til sig selv og sin egen krop. 26 dbobladet I 27 Nr. 45 I Juni 2015 dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015

15 Det sker... Det sker... DBO-kreds Fyn DBO-kreds A arhus DBO-kreds M idtv est DBO-kreds V endsyssel Torsdag d. 3. september kl Lær at binde din egen buket Ta nogle sensommerblomster med fra haven. Enten din egen eller naboens. Vi får nemlig besøg af en blomsterbinder, der vil lære os at binde buketter. Sted: Kulturhuset, Nygade 22, 7500 Holstebro Kost til kræftpatienter med lille appetit Onsdag d. 2. september kl Vi har Træffetid, hvor emnet denne gang er kost til kræftpatienter, der har lille appetit. Sted: Hjørring Sundhedscenter, Banegårdspladsen 5, 2. sal DBO-kreds Roskilde Inspirationsaften med stilspecialist A lice T immerman Tirsdag d. 8. september kl Kom og hør hvordan du med små ændringer og tips kan ændre din tøjstil og få en god fornemmelse. En anderledes aften omkring stilform, farver og kropsformer. Bliv bedre tilpas i det rigtige tøj. Snit og farver kan fremhæve din personlighed. Begrænset antal pladser. Kaffe, frugt og kage koster kr. 20,-. Tilmelding: Senest d. 3. september på tlf eller Sted: Kræftens Bekæmpelse, Kløvervænget 18B, 5000 Odense C, indgang 119 på OUH Hvordan kan vi forebygge senfølger efter operation og stråler? Torsdag d. 8. oktober kl Fysioterapeut og lymfødemterapeut Pia Christiansen vil fortælle, hvor vigtig en tidlig indsats efter en brystkræftoperation og stråler er for at undgå senfølger som strukturproblemer, begrænsninger i bevægelighed og lymfødem. Praktiske øvelser vil blive demonstreret, som også vil kunne hjælpe dem, der har gener lang tid efter operation og stråler. Begrænset antal pladser. Kaffe, frugt og kage koster kr. 20,-. Tilmelding: Senest d. 3. oktober på tlf / eller Sted: Kræftens Bekæmpelse, Kløvervænget 18B, 5000 Odense C, indgang 119 på OUH Foredrag af Kåre Sundmark: Slut fred med din medicin Torsdag d. 13. august kl Kåre Sundmark er en levende foredragsholder, som lægger stor vægt på, at tilhørerne både får ny viden og et godt grin med på vejen. Med 24 års erfaring som lægemiddelkonsulent/produktspecialist har han afholdt utallige foredrag på landets sygehuse for læger og sygeplejersker. Foredraget er bygget op på baggrund af de mange relevante spørgsmål, der er dukket op fra familie og venner såsom: Hvorfor udskriver min læge medicin med så mange bivirkninger? Hvorfor er indlægssedlen så lang? Hvor kommer medicinen egentlig fra, og hvorfor er den så dyr? Der kan købes kaffe/te og brød for kr. 20,-. Tilmelding: Senest mandag d. 10. august til Vibeke på tlf eller Sted: Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C, lokale 1.6 (1. sal i den gl. bygning) Walk and Talk i Roskilde Mandag d. 1. juni kl Mødested: Frivilligcenter Roskilde, Frederiksborgvej 2, 4000 Roskilde DBO-kreds Sønderjylland dbo-kreds-soenderjylland Tjek løbende vores hjemmeside for kommende arrangementer. DBO-kreds Nordsjælland dbo-kreds-nordsjaelland Tjek løbende vores hjemmeside for kommende arrangementer. Gratis tilbud om styrketræning til kræftramte kvinder Tirsdage Kurset er for kvinder, der har haft kræft inden for de sidste år. Holdet starter igen i den første uge i september. Nuværende deltagere møder bare op på deres sædvanlige tidspunkt. Nye deltagere ringer først til Else Nørby. Tirsdage har vi nu to hold: Hold 1: Træning kl derefter kaffe, te og snak. Hold 2: Først kaffe, te og snak fra kl derefter træning kl Sted: Hjørring Sundhedscenter, Banegårdspladsen 5, 9800 Hjørring. Tilmelding: Kan foregå løbende til Else Nørby på tlf.: eller Gå-hold Onsdage kl Deltagere: Alle der har eller har haft kræft. Gå-holdet følger skolernes ferieplan. Mødested: Porten i Sundhedscentret ved Hirtshalsbanen. Ved tilbagekomst er der kaffe og en god snak øverst oppe under taget i Sundhedscentret. Tilmelding: Til Ellen Christensen på tlf Skulle der være et par stykker, der vil hjælpe Ellen, såfremt hun er forhindret en onsdag, vil det være rigtigt rart, da hun står alene med ansvaret for gennemførslen. Vil du hjælpe, kan du ringe til Ellen på tlf.: eller Jonna Jensen på tlf.: dbobladet I 29 Nr. 45 I Juni 2015 dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015

16 Det sker... DBO-kreds Sydsjælland Stafet for Livet Weekenden d august DBO-kreds Sydsjælland er repræsenteret under Stafet for Livet på Herlufsholm Stadion i Næstved, hvor vi kan træffes i Patientforeningernes fælles info-telt. Vi går med på Fighter-runderne og opfordrer alle brystkræftramte i vores område til at melde sig som fightere og gå med, da det er en meget bevægende og livsbekræftende oplevelse for alle deltagere. DBO dagsseminar: Kvinder under 50 med eller uden hjemmeboende børn Lørdag den 24. oktober 2015 kl Dagen byder blandt andet på I V elkomst og præsentation v/ Randi Krogsgaard, formand i DBO I I I Børns oplevelser og følelser v/ Cand. Psych. Michael Bruun T ilbage på arbejdet v/ socialrådgiver Jan Tofte M indfulness v/ Dorthe Melgård Madsen Det fulde program kan læses på Pris for deltagelse inklusiv frokost: 200 kr. for medlemmer af DBO 400 kr. for ikke-medlemmer af DBO Beløbet indbetales til DBO s konto i Danske Bank Reg.nr.: 3445 Kontonr.: T ilmelding: Senest d. 1. oktober 2015 til Sted: Best Western Hotel Vestre Ringvej Fredericia Dansk Brystkræft Organisation (DBO) Sekretariat: DBO c/o Randi Krogsgaard Østre Paradisvej 35, 2840 Holte Mail: Hvis du ønsker at blive ringet op, er du velkommen til at lægge dit navn og nummer på DBO s telefonsvarer Telefonsvareren aflyttes mandag-torsdag, og alle opkald besvares senest dagen efter. DBO s formand og pressekontakt: Randi Krogsgaard Tlf.: Mail: Kontaktpersoner i DBO-kredse: DBO-kreds Fyn Susanne Geneser Tlf.: / Mail: DBO-kreds M idtv est Dorthe Halgaard Tlf.: Mail: DBO-kreds Nordsjælland Annette Madsen Tlf.: Mail: DBO-kreds Roskilde Ulla Pedersen Tlf.: Mail: DBO-kreds Sydsjælland Vivi Riis-Nielsen Tlf.: Mail: DBO-kreds Sønderjylland Grethe Dahlquist Tlf.: Mail: DBO-kreds V endsyssel Anna Sick Tlf.: Mail: DBO-kreds A arhus Vibeke Rishede Tlf.: Mail: Ny DBO-kreds? Hvis du er interesseret i at oprette en DBO-kreds, kan du rette henvendelse til sekretariatet. dbonyt: DBO udsender et gratis nyhedsbrev ca. 10 gange om året, som du kan tilmelde sig ved at sende en mail til: Det sendes til alle medlemmer med en mail-adresse kendt af DBO. Redaktør på dbonyt: Britt Nørbak Tlf.: Mail: Du kan til enhver tid framelde nyhedsbrevet. dbobladet: dbobladet er et medlemsblad, som udkommer i februar, juni og oktober. Det indeholder blandt andet portrætter af kvinder, der har eller har haft brystkræft samt relevante artikler om forskellige aspekter af sygdommen. Ansv. redaktør på dbobladet: Britt Nørbak Tlf.: Mail: Styrk DBO med dit medlemskab Antallet af medlemmer i Dansk Brystkræft Organisation (DBO) stiger og er over Det giver os mulighed for at få større indflydelse på områder af særlig interesse for brystkræftpatienter. Et medlemskab koster kun 200 kr. om året. Udfyld kuponen for at indmelde dig. Navn, adr., postnr. og by er obligatoriske oplysninger. De øvrige oplysninger hjælper os med at målrette og synliggøre vores aktiviteter bedst muligt. Du er også velkommen i foreningen, hvis du ikke ønsker at afgive disse oplysninger. Du kan også indmelde dig via Læs mere på brystkraeft.dk Ja tak, jeg vil gerne: være medlem af Dansk Brystkræft Organisation (DBO). Årskontingent 200 kr. modtage dbonyt, DBO s elektroniske nyhedsbrev, som udsendes via . Det koster ingenting. HUSK at skrive din mailadresse på kuponen Skriv tydeligt og helst med blokbogstaver Dansk Brystkræft 30 Organisation Juni dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015 dbobladet I Nr. 45 I Navn: Adr.: Postnr.: By: Mailadresse: Telefonnr.: Fødselsår: Diagnoseår: Kuponen udfyldes og sendes i brev til: Dansk Brystkræft Organisation (DBO) c/o Randi Krogsgaard Østre Paradisvej 35, 2840 Holte

17 Returadresse: DBO c/o Randi Krogsgaard, Østre Paradisvej 35, 2840 Holte På DBO s generalforsamling i weekenden d marts 2015 var der valg til bestyrelsen. Den består nu af (fra venstre mod højre): Næstformand Susanne Geneser, Dorthe Halgaard, Lene Knudsen, kasserer Ulla Lynge, sekretær Marianne Johansson, Elin Krolykke, Birgit Cortnum Aaberg og formand Randi Krogsgaard (på gruppebilledet mangler Birgit Cortnum Aaberg). God sommer 32 dbobladet I Nr. 45 I Juni 2015

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet.

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet. Kvinde, som er født i 1975. Sygdom: Hodgkin i 2002. Jeg er uddannet socialpædagog i 2001. Og i samme år blev jeg gift og købte hus med min mand. Der skete rigtig mange gode ting som desværre ikke varede

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Ankenævnet for Patienterstatningen

Ankenævnet for Patienterstatningen Ankenævnet for Patienterstatningen Klage- og erstatningssystemet (2014) Denne artikel belyser de væsentligste forskelle mellem klage- og erstatningssystemet i sundhedsvæsenet. Den belyser også, hvorfor

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Sådan udfører du lymfedrænage af venstre arm

Sådan udfører du lymfedrænage af venstre arm Sådan udfører du lymfedrænage af venstre arm Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd Patientinformation Operation for brystkræft - mænd Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som

Læs mere

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft.

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft. Undersøgelse for brystkræft Mammografi 1 Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom. Brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år, men også yngre kvinder kan få brystkræft. Man kan dø af brystkræft. Hurtig

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere