Vi skal videre ad reformvejen

Transkript

1 # august 2013 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV Styr på øjnene side Private jobaktører ind i varmen > Flere bump på vejen til kapital Rudekuverternes sidste ombæring > > 10 > 16 Myndigheder svarer igen Vi skal videre ad reformvejen Regeringens forslag til finansloven bliver fremlagt og diskuteret i disse dage. Dansk Erhverv bringer i dette nummer vores ønsker til den endelige finanslov med vægt på fortsatte reformer, der er afgørende for dansk vækst. Af Dorthe Pihl Når hele Danmarks husholdningsbudget skal forhandles på plads, er det helt afgørende, at der fortsat er fokus på nødvendige reformer, der skal sikre danske arbejdspladser og vækst. Verden omkring os og de lande, Danmark konkurrerer med, står ikke stille. Så selvom regeringen har realiseret nogle vigtige initiativer, er der fortsat behov for reformer, der kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Oprydning i afgifter Dansk Erhverv ser gerne, at finansloven indeholder initiativer, der mindsker virksomhedernes omkostninger, reducerer bøvl og forbedrer konkurrenceevnen i takt med, at det økonomiske råderum opstår. Centralt blandt Dansk Erhvervs ønsker til finansloven er oprydning og nedsættelse af punktafgifter, gennemførelse af en investeringsklimapakke, fuld momsafløftning på erhvervsmæssige køb af hotel- og restaurantydelser samt en afskaffelse af Arbejdsskadeafgiften. Trods vigtige tiltag i Vækstplan.dk er Danmark fortsat marineret i afgifter, der svækker virksomhedernes konkurrenceevne og skaber unødige administrative byrder. Derfor foreslår Dansk Erhverv blandt andet, at alle punktafgifter gennemgås med henblik på at mindske belastningen på virksomhederne, påpeger Jens Klarskov. Mere effektiv offentlig sektor Dansk Erhverv peger også på, at det er muligt at skabe vækst ved at få en mindre, men mere effektiv offentlig sektor. En del af de offentlige opgaver skal i stedet udføres sammen med private aktører. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er der et potentiale for øget Denne vej burde være meget bredere, mener Dansk Erhverv. konkurrence i den offentlige sektor på ikke mindre end 377 milliarder kr. årligt. Det vil Dansk Erhverv gerne have fokus på. Vi ser mange steder, hvor man med stor fordel kan få private aktører til at varetage opgaver i stedet for det offentlige. Dansk Erhverv foreslår derfor, at regeringen fastsætter et mål om at øge konkurrenceudsættelsen med 1 procent om året i stat, regioner og kommuner, lyder det fra Jens Klarskov. Nødvendigt fokus på servicesektoren Mere end 65 procent af alle privatansatte danskere er i dag ansat i servicesektoren. Procentsatsen stiger år for år, og dermed øges servicesektorens betydning for Danmark i form af beskæftigelse, velstand og vækst. Derfor ser Dansk Erhverv gerne, at finansloven tager højde for servicesektoren. Det er helt afgørende for dansk økonomi, at servicesektoren fortsat er en central del af regeringens vækststrategi og dermed også i finansloven, konkluderer Jens Klarskov. Læs Dansk Erhvervs detaljerede ønsker til finansloven 2014 på side 4-5.

2 DANSK ERHVERV leder august 2013 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Brug for stram finanslov Finansminister Bjarne Corydon indledte på sidste uges sommergruppemøde hos Socialdemokraterne diskussionen om de kommende forhandlinger om finansloven for Ifølge ministeren vil regeringen blive ved med at lempe og investere så meget som muligt. Selvom der er små forsigtige tegn på bedring i dansk økonomi, så står vi ikke i en situation, hvor vi kan tillade os at bruge et eventuelt begrænset råderum uden direkte sigte på at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne. Finansloven er en af årets få muligheder for at påvirke dansk økonomi i positiv retning, og derfor er det afgørende at holde kursen i den økonomiske politik. Hvis der findes et råderum til nye initiativer i 2014, er det vigtigt, at det ikke sker via de sædvanlige lempelser og investeringer i den offentlige sektor, som i forvejen er på et historisk højt niveau. Men tværtimod ved at fremrykke allerede planlagte skattelettelser eller eksempelvis ved at forlænge investeringsvinduet. Som du kan læse i Dansk Erhvervs forslag til finanslov længere inde i bladet, så er det faktisk ikke svært at finde på initiativer, som kan skabe vækst og arbejdspladser i det private. Blandt vores andre forslag er sanering og nedsættelse af punktafgifter, en investeringsklimapakke, fuld momsafløftning på erhvervsmæssige køb af hotel- og restaurantydelser samt en afskaffelse af Arbejdsskadeafgiften, som alle hver især vil påvirke dansk økonomi i positiv retning. Danmark har brug for en finanslov med initiativer, der mindsker virksomhedernes omkostninger, reducerer bøvl og forbedrer konkurrenceevnen i takt med, at det økonomiske råderum opstår. Uanset om den økonomiske prognose for den globale økonomi viser sol eller regn, er der fortsat behov for at understøtte danske virksomheders vækstmuligheder i en global økonomi. Torsdag den 5. september 2013, kl Kan vi lære af UK? Hør en af Europas førende eksperter, professor Dan Finn fra University of Portsmouth, der har udarbejdet flere analyser for Europa-Kommissionen om offentlig-privat samarbejde. Bliv klogere på erfaringerne fra Storbritannien, hvor man har givet private aktører større metodefrihed og samtidig høj grad af resultatbetaling. Kan Danmark bruge erfaringerne fra det britiske Work Programme? De danske erfaringer Fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland hører vi om erfaringer med at inddrage private aktører i beskæftigelsesindsatsen og fra Næstved Kommunes succesfulde ungeindsats. Program Velkomst. v/laurits Rønn, direktør, Dansk Erhverv. Erfaringerne med andre aktører i beskæftigelsesindsatsen frem til nu - Hvad har vi lært? v/kasper Højvang Kyed, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Hvordan kan vi bedre bruge private aktører i beskæftigelsesindsatsen? v/regitze Rose, formand, Jobrådgivernes Brancheforening. Den gode case - SUI - Stærk Unge Indsats - et samarbejdsprojekt om unge i Næstved Kommune. v/pia Lone Andersen, kontorchef, Næstved Kommune. v/laila Gudmund Meyer, direktør, +Resurse. The UK case - Subcontracting in public employment services: The design and delivery of outcome based and black box contracts. v/dan Finn, professor, University of Portsmouth. Paneldebat: Kan vi hente inspiration i den britiske måde at inddrage private aktører i beskæftigelsesindsatsen? v/forskellige eksperter og politikere. Moderator: Jakob Tietge, chefkonsulent, Dansk Erhverv. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: Der er et no show-gebyr på kr. 150,- + moms. UDGIVES AF Børsen 1217 København K T F info@danskerhverv.dk Annoncesalg: T Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, tine larsen, johannes bøggild, anne birkelund, Tanja Thorsteinsson design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2013 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Illustration: Colourbox. Hvordan kan vi bedre bruge private aktører i beskæftigelsesindsatsen? Det vil Dansk Erhvervs konference give et svar på.

3 DANSK ERHVERV arbejdsmarked august 2013 S 3 Frit valg i beskæftigelsesindsatsen vil hjælpe de ledige Dansk Erhverv hilser det velkomment, at flere partier nu er klar til at give ledige et frit valg, om de vil benytte Jobcenteret eller et alternativ. Men der lyder også en advarsel mod kun at give mulighed for at vælge A-kasserne. Måling viser, at danskerne foretrækker private tilbud frem for både A-kasser og Jobcentre. arbejdsmarked Af Tanja Thorsteinsson Dansk Erhverv fremlagde for kort tid siden en befolkningsmåling, der viser, at flertallet af danskerne ønsker at samarbejde med et privat alternativ fremfor både de kommunale jobcentre og A-kasserne: Derfor synes vi, det er en fremragende idé at give de ledige større valgfrihed. Men det vil være en fejl kun at lade de ledige vælge A-kasserne. Det vil næppe udvikle vores nuværende beskæftigelsessystem. Vi er sikre på, at øget konkurrence vil gøre både jobcentrene og de private alternativer bedre fremover, siger chefkonsulent Jakob Tietge, Dansk Erhverv. En stor europæisk analyse udarbejdet for Europa-Kommissionen viste for et par år siden, at anvendelsen af private aktører i beskæftigelsesindsatsen kan forbedre resultaterne for ledige og skabe mere innovation i beskæftigelsesindsatsen, hvis inddragelsen af private aktører vel at mærke sker på den rigtige måde. Samtidig viste analysen, at inddragelsen af private aktører skaber et pres på de offentlige jobcentre til hele tiden at blive bedre. Metodefrihed er afgørende Dansk Erhverv fremhæver dog, at man samtidig skal sikre mere metodefrihed for alternativet til jobcentrene, hvis forslaget skal blive en succes. Inddragelse af private aktører skaber et pres på de offentlige jobcentre til hele tiden at blive bedre. I dag er de private aktører i beskæftigelsesindsatsen underlagt for mange administrative forpligtelser og bindinger på de metoder, der anvendes. Hvis ikke, der blødes op på det, risikerer vi blot, at vi skaber kopier af jobcentrene fremfor at skabe den fornyelse og effektivitet, som øget konkurrence faktisk kan sikre, konkluderer Jakob Tietge. Dansk Erhverv gennemfører torsdag den 5. september 2013 en konference om Private Aktører i fremtidens Beskæftigelsessystem. Se programmet på modstående side. Chefkonsulent Jakob Tietge, Dansk Erhverv. Foto: Colourbox. En tiltrængt reform med mere konkurrence Venstres forslag til en reform af beskæftigelsesindsatsen indeholder mange gode elementer, mener Dansk Erhverv. arbejdsmarked Af Tanja Thorsteinsson Dansk Erhverv hilser Venstres forslag om mere konkurrence i beskæftigelsesindsatsen velkomment: Beskæftigelsesindsatsen fungerer ikke i dag, og Venstres forslag om at lade private aktører være udførende i beskæftigelsesindsatsen er rigtig godt. Det er fornuftigt at give den ledige et frit valg mellem jobcenter, vikarbureau og andre private aktører. Det vil fremme konkurrencen og betyde, at de ledige kommer hurtigere i arbejde, siger arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen. Han mener desuden, at det er positivt, hvis virksomhedskontakten styrkes, så de ledige kommer i kontakt med virksomhederne så hurtigt som muligt. Et godt match mellem den ledige og virksomheden kræver et indgående kendskab til de lokale virksomheder, hvilke type medarbejdere de efterspørger, og hvilken kultur der er i virksomhederne, tilføjer han. Ole Steen Olsen ser også positivt på Venstres forslag om at genindføre kontanthjælpsloftet: Det vil sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, og at flere danskere kommer i arbejde. Arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen, Dansk Erhverv. BUSINESS UDEN BRØLERE Bliv sprogligt klædt på kig ind og få taget mål Vi underviser i 35 sprog på alle niveauer. Du bestemmer tid og sted. Hold eller solo Sprog og kultur Blended learning Undervisning på Skype Skræddersyet sprogundervisning til erhvervslivet også på Skype business@studieskolen.dk eller

4 DANSK ERHVERV POLITIK august 2013 S 4 Dansk Erhvervs ønsker til finanslov for 2014 HANDEL Styrke virksomhedernes retssikkerhed i forbrugerklagesager ved at sænke de uproportionalt høje gebyrer i Forbrugerklagenævnet og nedsætte en lovkommission. Det koster 5 millioner kr. at nedsætte virksomhedernes gebyrer. Øget fokus på inddrivelse af moms og afgifter i forbindelse med illegal handel og e-grænsehandel. Forslaget er selvfinansierende og vil skabe merprovenu til statskassen ved at sikre øgede moms-, afgifts- og bødeindtægter, mindst ½ milliard kr. i løbet af et par år. Øget gennemsigtighed i offentlige priser på velfærds- og sundhedsområdet. Dansk Erhverv foreslår, at: Der opsættes klare og ensrettede økonomiske afrapporteringskrav til offentlige institutioner og aktører. Der udvikles en standard budgetmodel for offentlige institutioner på social-, velfærds- og sundhedsområdet. Digitale patientrettigheder Borgerne bør gives en ret til at kunne vælge digitale tilbud og behandlingsformer, som alternativ til traditionelle behandlinger i sundhedsvæsenet. VIDEN & RÅDGIVNING Revision af GTS-systemet - Godkendte Teknologiske Services Vil koste 2 millioner kr. Mobilitetspakke En mobilitetspakke kunne foruden elementer, der skulle forbedre mulighederne for fleksible arbejdspladser - for eksempel IT - blandt andet indeholde: Klassifikation af det kommunale vejnet. Fuldkommen afskaffelse af beskatningen af fri telefon, herunder smartphones. Lavere afgifter på benzin og diesel. Bortfald eller forhøjelse af loftet på skattefri rejsegodtgørelse. Genindførelse af loft for bilens værdi, når fri bil skal beskattes. Annullering af miljøtillæggets stigning på 50 procent i Finansiering af klimainitiativer på transportområdet, herunder videreførelse af Center for Grøn Transport. Skattefordele til pendlercyklister. Højere totalvægt for lastbiler. Bedre vilkår for modulvogntog. Investeringsklimapakke. En investeringsklimapakke kunne blandt andet indeholde nedenstående 9 tiltag: Afskaffelse af udbytteskatten for unoterede aktier. Gradvis sænkning af beskatningen af langsigtede investeringer. Erstatning af investeringsvinduet med øget mulighed for straksafskrivning. Revurdering af andre afskrivningsregler. Tydeligere regler for moms på finansiel rådgivning. Styrkelse af retssikkerhed på det finansielle område. Styrkelse af Invest in Denmark - fra kontor til konsortium. Afholdelse af en international investorkonference i København. Etablering af en finansiel eliteuddannelse. OPLEVELSE & VELFÆRD Styrket offentlig konkurrence - mål for øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Dansk Erhverv har tidligere på baggrund af Udbudsportalen.dk s erfaringsdatabase dokumenteret gennemsnitlige økonomiske gevinster på 17 procent. En ny intelligent offentlig indkøbspolitik. Dansk Erhverv foreslår, at: Regeringen vedtager en ny intelligent indkøbspolitik, der sætter det konkrete mål, at 40 procent af de offentlige indkøb i 2015 skal gøre brug af TCO og funktionsudbudsprincipper. Der bliver etableret et center for innovative indkøb, der skal udvikle nye indkøbsmodeller til hele den offentlige sektor. Der bør afsættes som minimum 5 millioner kr. i en udviklingsperiode over tre år. Forslagspakke: Et styrket samarbejde med den tredje sektor Dansk Erhverv foreslår, at 50 procent af opgaverne på det sociale velfærdsområde skal løses af ikke-offentlige aktører. Denne målsætning skal understøttes af tre konkrete initiativer: En Selvejekommission, der skal fjerne barrierer for selvejende aktører, nye partnerskabsformer mellem de offentlige og de selvejende og endelig en lige adgang for offentlige og ikke-offentlige aktører til satspuljen. Der afsættes 5 millioner kr. til at udvikle nye partnerskabsmodeller med den tredje sektor. Styrket koncept for hverdagsrehabilitering på ældreområdet. Dansk Erhverv foreslår: Styrkede lovgivningsmæssige retningslinjer for hverdagsrehabilitering. Udvikling af egentlige hverdagsrehabiliteringspakker for bedre at sikre en mere ensartet kvalitet i indsatsen over for borgeren og undgå 98 forskellige kommunale modeller samt gøre det nemmere for kommunerne at inddrage private aktører. At der indføres frit valg for borgeren for ydelser under genoptræning. Fokus på lavere energiudgifter for turismeerhvervene. Ændring af rumvarmeafgift på overnatning til procesenergi med refusionsmulighed. Koster millioner kr. i varigt provenutab. Elafgiftslempelse for helårshuse skal også gælde fritidshuse til udlejning. Vil koste max. 40 millioner kr. Fuld momsafløftning på erhvervsmæssige køb af hotel- og restaurantydelser. Koster 100 millioner kr. i varigt provenutab for fuld momsafløftning på hoteller. ARBEJDSMILJØ Afskaffelse af Arbejdsskadeafgift - en skat på arbejde. Koster cirka 360 millioner kr. ARBEJDSGIVER Afskaffelse af G-dage. Medfører offentlige merudgifter på 240 millioner kr. UDDANNELSESPOLITIK Education Reboot For at mindske den høje dimittendledighed skal der afsættes penge til dels lynomskoling i for eksempel forretningsforståelse, IT og projektledelse. Dels til en beskæftigelseskampagne rettet mod ansættelse af ledige akademikere i SMV er samt øgede bevillinger til de såkaldte videnpiloter. De økonomiske konsekvenser beløber sig til 51 millioner kr. i 2014, 1 million kr. i 2015 og 1 million kr. i 2016.

5 DANSK ERHVERV POLITIK august 2013 S 5 Illustration: Colourbox. Dansk Erhverv løfter en flig - og lidt mere til - af sine ønsker til finansloven for 2014, som regeringen spillede ud med sit forslag til i den forløbne uge. Relevansbaseret taxametersystem. Universiteterne skal gennem taxametersystemet have et økonomisk incitament til at uddanne bachelorer og kandidater, der matcher behovene på arbejdsmarkedet, og som i højere grad fokuserer på produktivitet. Fair økonomisk adgang til efteruddannelse for personer med videregående uddannelse. I dag skal personer med videregående uddannelse i modsætning til faglærte og ufaglærte betale fuld pris på et AMU-kursus. Dansk Erhverv mener, at deltagerbetalingen bør være ens for alle uanset uddannelsesbaggrund. Koster 60 millioner kr. årligt. Forskning i det digitale samfund. Koster 100 millioner kr. årligt. EU & INTERNATIONALT Flere midler til eksportfremme. Med henblik på især serviceerhvervenes muligheder foreslås det at bevilge Eksportrådet op til 6,5 millioner kr. til blandt andet at tiltrække udenlandske kunder og samarbejdspartnere til Danmark, hvor mange typer servicevirksomheder har lettere ved at fremvise deres styrkepositioner. Der skal med andre ord gøres mere ud af modellen for omvendte eksportfremstød, end vi ser i dag. SKAT Stop for ny reklameafgift. Den foreslåede afgift på husstandsomdelte tryksager er skadelig, da afgiften: Øger omkostningerne i erhvervslivet og dermed giver højere priser. Er stærkt konkurrenceforvridende mellem forskellige markedsføringsformer. Indeholder problematiske elementer af ulovlig statsstøtte i forhold til EU-traktaten. Betyder tab af arbejdspladser i Danmark. Det såkaldte varige provenu af afgiften udgør 140 millioner kr. årligt som følge af en forventet nedgang i brugen af husstandsomdelte reklametryksager. Oprydning og nedsættelse af punktafgifter. Der skal afsættes cirka 200 millioner kr. til en gennemgribende analyse og oprydning i den samlede mængde punktafgifter i Danmark og omkring 300 millioner til at halvere ølafgiften og nedsætte afgiften på vin forholdsmæssig. Indførelse af hjemmeservice efter den svenske faktura-model. Selv om det er positivt, at Boligjobordningen med forliget om Vækstplan DK blev videreført til og med 2014 og tilmed udvidet med fritidshuse, så bør det alligevel overvejes at opruste servicedelen af Boligjobordningen efter svensk forbillede. Hvis blot halvdelen af udbyderne kommer fra ledighed eller sort arbejde, er det en overskudsforretning. Tilbagerulning af forhøjelse af lønsumsafgift for sundheds- og turismeerhverv. Afgiftsstigningen på 0,98 procentpoint med virkning fra 2013 rammer især turisme- og sundhedserhvervene og medvirker til at forringe erhververnes konkurrenceevne og øge brugerbetalingen for de sundhedsydelser, der i dag er brugerfinansieret. Dansk Erhverv foreslår derfor en tilbagerulning af lønsumsafgiften for turisme og sundhedserhvervene til 2012-niveau. Velkommen på Børsen Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger i hjertet af København - og du har muligheden for at leje (med) de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer, bryllupper, release af nye produkter eller som location for din næste film. Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed, forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement på Børsen. Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Kontaktoplysninger: søren elley Calundann lars skriver Telefon: banquet@danskerhverv.dk

6 DANSK ERHVERV finansiering august 2013 S 6 Mange u-vendinger på iværksætterens vej til kapital På Akademikernes, Socialdemokraternes, Finansrådets og Dansk Erhvervs konference om En iværksætters vej til kapital var der ingen penge - eller løfter - men flere konstruktive forslag og skarpe synspunkter. FInansiering Af Kristian Kongensgaard Hvis der var udviklet en GPS til at guide iværksættere hen til finansieringskilder, ville den nok indeholde mange u-vendinger. Det er nemlig ikke så let at definere, hvordan man finder vej. Men der blev gjort flere forsøg forleden, da Akademikerne, Socialdemokraterne, Finansrådet og Dansk Erhverv inviterede til konference på Christiansborg om En iværksætters vej til kapital. Konferencens vært, folketingsmedlem Trine Bramsen, Socialdemokraterne, talte både om blinde veje, offentlige veje, private veje, veje med huller, veje brolagt med brosten etc.. Hun filosoferede også lidt over politikernes roller som vejarbejdere eller trafikplanlæggere på iværksætternes vej til kapital. 8 millioner for et par powerpoints Jarl Rosenlykke, CEO i iværksættervirksomheden Ultimate Manager, der udvikler spil, anviste en noget utraditionel vej: Vanskeligheden ved at skaffe penge er mere et eksekveringsproblem, end det er et kapitalproblem. I min verden er der kun private investorer at henvende sig til, og det lykkedes mig at rejse 8 millioner kr. blot på basis af et par powerpoints. Paradokset ved at skulle skaffe kapital ad de normale kanaler er, at det er nødvendigt med kapital for at få et team, og man skal bruge et team for at skaffe kapital. Men jo tidligere, du kan skaffe kapital, desto nemmere er det, fordi der er nået at opstå meget færre problemer. CEO Toke Kruse, Billy s Billing, der leverer regnskabsprogrammer til mindre virksomheder, syntes, at det var på tide at pleje de forholdsmæssigt få iværksættere, der er: Som iværksætter har jeg opdaget, at samfundet lytter til iværksættere. Man taler også om at gøre det attraktivt for bankerne at låne flere penge ud. Men hvorfor ikke gøre det attraktivt for sådan nogen som mig at bygge en virksomhed op i Danmark? I virkeligheden kunne jeg nemt flytte til USA og drive min virksomhed der. Det tager kun 9 timer til San Francisco. Partner Jens Baes, Deloitte: Problemet er, at kapitalen er låst, fordi investorerne ikke kan komme ud af de eksisterende investeringer. Der mangler nogle succeshistorier Partner Jens Baes, rådgivnings- og revisionsvirksomheden Deloitte, havde De mange veje til kapital som sit ansvarsområde på konferencen. Han havde dog ingen motorveje eller smutveje at byde ind på. Kun lange strækninger med bump og forhindringer: I dag har iværksættere ingen andre muligheder end privatpersoner og business angels. Det ser endda mørkt ud, for der er alt for lidt risikovillig kapital blandt de private investorer i forhold til behovet. Problemet er, at kapitalen er låst, fordi disse investorer ikke kan komme ud af de eksisterende investeringer. Der mangler nogle succeshistorier, så skal pengene nok komme med det samme. Jens Baes opponerede mod Toke Kruses påstand om, at han bare kunne flytte sin virksomhed til USA så let som ingenting: Det har altså nogle skattemæssige konsekvenser at flytte ud af landet. Men det ændrer naturligvis ikke på, at man altid bør overveje, hvor det er bedst at placere sig. Jens Baes gjorde også gældende, at kapital ikke nødvendigvis er det eneste, iværksættere har brug for: En dygtig iværksætter er ikke altid en dygtig forretningsmand. Mange mangler evnen til at kommercialisere produktet. De har brug for kloge penge, det vil sige investorer med kompetencer, der kan hjælpe dem. Fail fast and cheap Direktør Christian Motzfeldt, Vækstfonden, kom med den nedslående melding, at under halvdelen af iværksættervirksomheder i Danmark lever mere end 5 år: Til gengæld er det iværksættervirksomheder, der trækker jobvæksten. Som tommelfingerregel skabes der 5 nye job, hver gang vi låner 3 millioner kr. ud, lød det glædelige budskab. Han slog også fast, at iværksættere generelt er blevet dygtigere: De er blevet bedre til at økonomisere med pengene og få deres virk- Konferencen fandt sted i Fællessalen på Christiansborg. På podiet er det CEO Jarl Rosenlykke, iværksættervirksomheden Ultimate Manager, der fortæller om sine erfaringer. Foto: Kaj Bonne Paneldebat mellem direktør Christian Motzfeldt - Vækstfonden, TV2 s administrerende direktør Merete Eldrup, og erhvervsmanden Asger Aamund.

7 DANSK ERHVERV finansiering august 2013 S 7 Vejen til finansiering har plads til forbedring Det mener Dansk Erhverv om adgangen til finansiering: Fra venstre: Ordstyrer Tine Aurvig-Huggenberger, folketingsmedlem Trine Bramsen - Socialdemokraterne, Akademikernes formand Ingrid Stage, markedsdirektør Søren Friis Larsen - Dansk Erhverv, og vicedirektør Louise Mogensen - Finansrådet. En af de største udfordringer Kapital er en af de allerstørste udfordringer for danske iværksættere, og dermed en af de væsentligste barrierer for at øge væksten i den mest dynamiske del af erhvervslivet. Politisk er der blevet gjort meget igennem krisen for at afbøde skadevirkningerne af manglende likviditet og lave investeringer. Men der er behov for et fortsat fokus på både adgangen til låne- og risikovillig kapital. somheder til at køre længere på literen. Christian Motzfeldt hyldede princippet om fail fast and cheap : Hvis noget kører skævt, og man går fallit, så lad det ske på et så tidligt tidspunkt som muligt, så det bliver billigere at komme ud af. Danmark er et funktionærsamfund Christian Motzfeldt fortsatte konferencen i en paneldebat med erhvervsmanden Asger Aamund og TV2 s administrerende direktør, Merete Eldrup. Hun deltog i kraft af, at hun tidligere har været formand for Vækstteam for de kreative erhverv. Merete Eldrup pointerede, at der var to grupper af mennesker, som hun havde den allerstørste respekt for: Den ene er iværksættere, og den anden er personer, der frivilligt bruger tid på at træne andre folks børn i sport, og som ofte kun har vrøvl med forældrene. Hun betonede, at der skal andet og mere end kapital til at få iværksætteri til at trives: Der skal også være en kultur og en ånd i samfundet til at ville risikere noget, ligesom der er nogle succesrige helt små virksomheder, som ikke ønsker at blive større. Asger Aamund kaldte Danmark for et funktionærsamfund, og hvor politikerne for eksempel på et tidspunkt opfandt den såkaldte iværksætterskat: Formålet må have været at udrydde den sidste firmaknallert. Han foreslog at skyde nogle af pengene fra den hedengangne Sociale Pensionsfond ind i en iværksætterfond, der så kunne have 2 milliarder kr. om året at gøre godt med. Den skal absolut ikke være statsstyret. Iværksættere skal ikke have kurser og støtte men bedre skattemæssige rammevilkår og bedre muligheder for at skaffe kapital. På konferencen indsneg der sig også en diskussion om lediges mulighed for at få en blid overgang fra dagpenge til at blive iværksættere: Det bliver svært, for der står store interesser på spil. Vi har et beskæftigelsesindustrielt kompleks, der lever af at fastholde de ledige. Det er en skandale, fastslog Asger Aamund. Han roste også det nye begreb crowdfunding, hvor man over nettet kan skaffe småbeløb fra privatpersoner: Det er jo en slags mikrolån, og det er en rigtig god idé. Christian Motzfeldt troede ikke meget på politikernes velvilje til at skyde penge i Asger Aamunds fond. Derimod så han nogle andre udviklingsmuligheder: Vi skal dyrke treenigheden af statslige initiativer, universiteter og private virksomheder, og lad det ikke blive ugleset, hvis en professor arbejder i en privat virksomhed i nogle år. Skattesystemet skal fremme og ikke skræmme Det er afgørende, at skattesystemet indrettes, så det fremmer iværksætteri og ikke skræmmer risikovillig kapital væk fra Danmark. Bankregulering med måde Det er også vigtigt, at vi, i et ellers relevant forsøg på at rydde op i finansiel mistillid, ikke regulerer bankerne så hårdt, at det ødelægger små og mellemstore virksomheders lånemuligheder her og nu. Bankerne skal kunne tale iværksætterens sprog Omvendt har bankerne også et stort ansvar for at realitetsbehandle låneansøgninger, kunne tale iværksætterens sprog og kende til de muligheder, der ligger i blandt andet Vækstfondens låne- og kautionsordninger. Her er der plads til forbedring. Skattemæssig kunstner-model til iværksættere Dansk Erhverv ønsker en fortsat politisk opmærksomhed på vores investeringsklima og ser gerne, at man fortsat tænker nyt i forhold til at understøtte opstart af ny virksomhed. For eksempel foreslår Dansk Erhverv konkret, at man lader sig inspirere af den skattemæssige ordning, der findes for kunstnere og forfattere, og indfører en lignende, men enklere model, der giver iværksættere mulighed for at spare midler op, de kan leve af i opstarten, uden at de bliver straffet af topskat i opsparingsperioden. Tilbuddene kan forfines Repræsentanter for de 4 arrangører af konferencen tog også en afsluttende paneldebat. Om støtte til iværksættere sagde Trine Bramsen, Socialdemokraterne: Som politikere skal vi stå til ansvar, når en virksomhed går ned, og vi kunne have brugt pengene til noget andet. Vi kan ikke bare bruge løs af skatteydernes penge, men vi kan forfine de tilbud, vi allerede har. For eksempel burde vi måske være mere opmærksom på helt små kapitalbehov. Ingrid Stage, formand for Akademikerne, angreb de efter hendes mening ufleksible dagpengeregler og mente ikke, at det er rimeligt at skulle sætte huset og konen på spil for at blive iværksætter. Søren Friis Larsen, markedsdirektør, Dansk Erhverv, påpegede, at det ikke er tilstrækkeligt, at mulighederne er der: De skal også kunne udnyttes: Der er forskel på, hvor godt bankerne er klædt på til at udnytte Vækstfonden og andre muligheder. Parterne bruger også forskelligt sprog. Men mens vi venter på højkonjunkturen, skulle vi gøre nogle konkrete tiltag for at plukke de lavthængende frugter. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må vi have en stige til at komme højere op i træet. Louise Mogensen, vicedirektør i Finansrådet, forsvarede naturligt nok sin stand: Rentemarginalen er meget lav, og til forskel fra andre investorer har bankerne ingen gevinstmuligheder, når de låner ud. Hun opfordrede til at gøre ordningerne med de nationale låne- og kapitalfonde mere overskueligt: Vi har 11 af dem. Louise Mogensen påpegede, at der ikke nødvendigvis mangler kapital i bankerne men derimod gode projekter: Men det kan for eksempel være en særlig udfordring at vurdere IT-virksomheders potentiale. Hertil replicerede konferencens ordstyrer, Tine Aurvig-Huggenberger, direktør for brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation : Så må vi se at få lært at vurdere ITvirksomheder. Toke Kruse, Billy s Billing: Hvorfor ikke gøre det attraktivt for sådan nogen som mig at bygge en virksomhed op i Danmark?

8 Foto: Kaj Bonne. Øjenstyring skal være hvermands eje IT-virksomheden The Eye Tribe ApS vil gøre teknologien med at kunne styre med øjnene så billigt og så tilgængeligt som muligt for alle med en mobiltelefon i hånden. Potentialet regnes for at være meget stort, men den nødvendige startkapital måtte private investorer, stifterne og medarbejderne selv sørge for. Nu er The Eye Tribe dog nået så langt i udviklingen, at Højteknologifonden har givet tilsagn om nogle millioner. Der skal sædvanligvis et langt, sejt træk til at banke en virksomhed op. Selv om det for iværksætter-it-virksomheden The Eye Tribe kan siges at være sket på et øjeblik, så har starten også været op ad bakke. Virksomheden arbejder på at udvikle en software til øjenstyring, der kan integreres i mobiltelefoner, tablets og andre mobile enheder, så brugerne frit kan udnytte alle de apps til øjenstyring, der bliver udviklet. The Eye Tribe ApS blev stiftet for nøjagtig to år siden i 2011 af fire tidligere ph.d.-studerende på IT-Univirksomhedsportræt Af Kristian Kongensgaard versitetet i København. De havde arbejdet med eyetracking - øjenstyring - siden 2007 og havde i mellemtiden fået udviklet prototyper: Der fandtes i forvejen meget dyre systemer med øjenstyring, som blandt andet var møntet på at afhjælpe handicaps, spotte reklameeffekters virkning eller anvendes i forskningsøjemed. Vores intentioner var i første omgang at gøre øjenstyring billigere og dermed også finde flere anvendelsesmuligheder. Først hen ad vejen fandt vi ud af, at det skulle puttes i mobiltelefoner, så det dels kom ud til mange flere brugere og dels altid var tilgængeligt. Første trin i forretningsplanen er at sælge produktet som tilbehør til eksisterende computere og tablets og lade tusindvis af udviklere og partnere udvikle deres egne apps med eyetracking. Næste trin er at få det endeligt integreret i de mobile enheder, så det bliver en grundlæggende teknologi med uanede muligheder. Vores opgave bliver at fortsætte udviklingsarbejdet. Men vi leverer kun motoren til eyetracking, så må vi se, hvor mange der vil bruge den, fortæller The Eye Tribes CEO og medstifter, Sune Alstrup Johansen. The Eye Tribes eyetracking baserer sig på øjnenes pupiller. Perspektivet er eksempelvis, at man kan låse sin mobiltelefon op ved blot at kigge på den, fordi pupillen er unik, så teknikken ikke kan misbruges af andre. Eller at man står og taler med en ukendt person, som man via sine briller kan identificere på pupillerne og slå vedkommende op på nettet. Inde i brillen kan man med øjnene browse teksten igennem. Ingen løn det første år The Eye Tribes ejerstruktur er spejlbillede på virksomhedens finansieringsgrundlag: Anpartsselskabet indehaves af henholdsvis de fire stiftere, en række private investorer samt foreløbig 3 partnere blandt medarbejderne. De øvrige medarbejdere optjener optioner til senere at blive anpartshavere. Hvis vi for eksempel var i USA, skulle vi konkurrere med de helt store IT-virksomheder om arbejdskraften, som så også ville være meget dyrere. I Danmark har vi bedre muligheder for at blive en attraktiv virksomhed at arbejde i. Sune Alstrup Johansen, CEO og medstifter, The Eye Tribe Forudsætningen for at drive en virksomhed af denne type er, at alle medarbejdere tror på virksomheden, og derfor skal de naturligvis også have del i gevinsten. Alle skal være passionerede, og derfor er det også en udfordring at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Vi vil nemlig kun have de bedste, men nødvendigvis til en langt lavere løn, end de kan få an-

9 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt august 2013 S 9 Her ses godt halvdelen af den nuværende bemanding i The Eye Tribe. De fire stiftere er Henrik Skovsgaard - nr. 1 fra venstre, Sune Alstrup Johansen - nr. 3 fra venstre, Martin Tall - nr. 4 fra venstre, og Javier San Agustin - nr. 5 fra venstre. dre steder. The Eye Tribe skal køre meget længere på literen end andre virksomheder, siger Sune Alstrup Johansen, som sammen med de øvrige stiftere ingen løn fik det første år. De har desuden hver især indskudt sparepenge til at etablere virksomheden for. Sammen med de private investorers kapital har det holdt virksomheden kørende i foreløbig de første to år. Sune Alstrup Johansen regner med at generere de første indtægter inden udløbet af 2013, og derudover har Højteknologifonden givet tilsagn om i alt 13 millioner kr. i støtte. Dels 6 millioner til virksomhedens udviklingsarbejde og dels 6 millioner kr. til deling mellem it-universitetet i København, DTU, lego Koncernen og computerspilsfirmaet Serious Games Interactive, der skal omsætte forskning fra universiteterne til færdige produkter. Formålet er at få samlet forskellige kompetencer i en sandkasse og opnå en synergieffekt ved at få nye produkter kommercialiseret. Den ene part kommer med viden om produktion, salg, distribution og markedsføring. Den anden kommer med grundlæggende forskningsresultater, og vi kommer med innovation. Både fordele og ulemper ved at få støtte Støtten fra Højteknologifonden forudsætter, at resultaterne bliver offentligt tilgængelige. Giver det ikke anledning til visse overvejelser? Jo, naturligvis, for der er både fordele og ulemper. Det giver en konkurrencefordel, fordi det fremskynder en modningsproces med kompetente samarbejdspartnere på et tidspunkt, hvor vi endnu ikke tjener penge. Ulempen er, at vi ikke har 100 procent styr på, hvad der skal deles af viden med andre. Det er jo heller ikke al viden, der bliver offentligt tilgængeligt - i hvert fald ikke i første omgang, men måske senere når der for eksempel skal udtages patenter. The Eye Tribes udviklingstrin afspejler sig også i de kompetencer, som virksomheden har samlet i sin bestyrelse. Den er i høj grad professionelt sammensat af personer med stor ledelsesmæssig erfaring fra mobilbranchen og med kompetencer omkring både indgåelse af partnerskabsaftaler og kontrakter, erfaring med at levere teknologi til større mobilproducenter samt kontakter til investorer. Flere af bestyrelsesmedlemmerne er selv investorer i The Eye Tribe. The Eye Tribe ApS Stiftet i 2011 af Sune Alstrup Johansen, Javier San Agustin, Martin Tall og Henrik Skovsgaard, der var studiekammerater på IT-Universitetet i København. Udvikler øjenstyring til mobile enheder som smartphones og tablets, samt basis applikationer til anvendelse af teknologien. The Eye Tribe forventer at lancere øjenstyring på Android telefoner og andre smartphones. Dette gør, at alle producenter af Android devices kan licensere teknologien. Iværksættervirksomheden vandt tidligere på året Dansk Erhvervs Videnstafet 2013 i kategorien Digital & Teknologi. Videnstafet-prisen gives til innovative rådgivnings- og videnservicevirksomheder, der har udviklet nye produkter og services med stort, fremtidigt markedspotentiale. Medarbejderstaben er pt. 15. Har hjemsted i Symbion-kontorfællesskabet The Orbit på Amager, der er for iværksætter-it-virksomheder. Læs mere om virksomheden: Er ikke bankable I kraft af de private investorer, stifternes egen opsparing og tilbageholdenheden med at hæve løn til sig selv samt partnermodellen for de øvrige medarbejdere har virksomheden ingen gæld: Vi har reelt aldrig forsøgt at låne penge i banken, for der er ingen, der vil låne til os. Som IT-virksomhed uden håndfaste værdier, der kan stilles som sikkerhed, er vi med bankernes eget udtryk ikke bankable. Hvis bankerne udtrykker, at de gerne låner penge ud til den slags virksomheder, kan man med rette kritisere dem, hvis de alligevel ikke gør det. Men hvis jeg selv drev bankvirksomhed, tror jeg, at jeg ville være lige så forsigtig med at låne ud til en virksomhed i high-risk kategorien som The Eye Tribe, lyder det fra Sune Alstrup Johansen. I dag tæller virksomheden 15 personer, og fremtidsplanen er ambitiøs: Indtil nu har virksomheden udviklet sig efter planen, og vi regner med, at staben vil blive fordoblet i løbet af det kommende år. Langt hovedparten af de nye medarbejdere vil fortsat være udviklere, men vi begynder også så småt at få brug for produktog salgsorienterede kompetencer. Markedsleder på globalt plan The Eye Tribe anser sig selv for at være markedsledende på globalt plan. Men konkurrenterne får den respekt, der er nødvendig: Vi har to typer konkurrenter: Dels dem, der har beskæftiget sig med eyetracking i lang tid, men som har meget dyre produkter. Dem holder vi naturligvis øje med, ligesom de holder øje med os. Den anden type er nye spillere, som vi ikke ved, hvad de går og arbejder med. Derfor er det meget vigtigt for os snart at komme ud med det første produkt. Vi kan ikke vente i fem år. The Eye Tribe har siden starten haft til huse i Symbion-fællesskabet The Orbit ved IT-Universitetet i København. Her er lejemulighederne så fleksible, at virksomheden ikke vil løbe ind i pladsproblemer i en overskuelig fremtid, selv om antallet af medarbejdere bliver væsentligt større. Udviklingsarbejdet bliver i Danmark Hvor længe vil The Eye Tribe være en danskbaseret virksomhed? Jeg tror, at vi altid vil have vores primære udviklingsafdeling placeret i Danmark. Dels er vi startet her, og dermed er det meget nemmere at opretholde og udvide vores udviklingsteams. Dels mener jeg også, at de dygtigste potentielle medarbejdere er her i Danmark. Der er også meget dygtige folk andre steder. Men hvis vi for eksempel var i USA, skulle vi konkurrere med de helt store ITvirksomheder om arbejdskraften, som så også ville være meget dyrere. I Danmark har vi bedre muligheder for at blive en attraktiv virksomhed at arbejde i. Derimod bliver salgs- og marketingafdelingen sandsynligvis ikke placeret her i Danmark. Den skal være, hvor kunderne er, slutter Sune Alstrup Johansen. Vækst og virksomheder efter finanskrisen Sune Alstrup Johansen: Første trin i forretningsplanen er at sælge produktet som tilbehør til eksisterende computere og tablets og lade tusindvis af udviklere og partnere udvikle deres egne apps med eyetracking. I en række virksomhedsportrætter fortæller erhvervsledere om blandt andet de positive vækstmuligheder, der tegner sig for dem.

10 DANSK ERHVERV digitalisering august 2013 S 10 Rudekuverternes sidste ombæring Fra og med 1. november 2013 skal alle virksomheder kunne modtage Digital Post fra det offentlige. Men kravet går ikke begge veje. digitalisering Af Kristian Kongensgaard Janus Sandsgaard, chefkonsulent, Dansk Erhverv. Betina Hagerup, direktør, Erhvervsstyrelsen. Lovpligtig digital postkasse til virksomheder Den 1. november 2013 bliver det lovpligtigt for alle med et CVRnummer at have en postkasse til Digital Post fra det offentlige. Den digitale postkasse får samme status som virksomhedens fysiske postkasse. Det betyder, at I har ansvar for at læse den digitale post, der lander i postkassen. Postkassen er gratis. Opret postkassen allerede nu, så I kender funktionerne, inden postkassen bliver lovpligtig. Fra og med den 1. november 2013 er du forpligtet til at kunne modtage digital post fra det offentlige. Fra den dag vil eksempelvis meddelelser om årsregnskab, sygedagpenge, straffeattester m.v. komme digitalt. Det er dog ikke ensbetydende med, at al post fremover kommer digitalt, for det er nemlig op til den enkelte myndighed, om man vil benytte Digital Post. Den digitale postkasse får juridisk samme status som en fysisk postkasse. Det vil sige, at virksomheder er forpligtet til at holde øje med, hvad det offentlige sender digitalt, på lige fod med papirbreve. Det er essensen i de nye bekendtgørelser, der snart bliver gældende vedrørende det fællesoffentlige digitale postsystem Digital Post. Hertil siger chefkonsulent Janus Sandsgaard, Dansk Erhverv: Det er grundlæggende et godt initiativ. Vi bakker op om digitaliseringen af Danmark, herunder digitalisering af kommunikationen mellem virksomheder og det offentlige. Vi støtter også linjen om, at virksomheder som absolut hovedregel skal benytte Digital Post. Hjælpen er nær Janus Sandsgaard appellerer dog til, at det offentlige sikrer en rimelig implementering ved at afsætte de nødvendige ressourcer til oplysning, support og løbende drift af løsningen, som ikke mindst i opstartsfasen vil være kritisk: Kravet om Digital Post er helt nyt for mange virksomheder. Med mindre man har en særlig interesse i styrelsernes arbejde, kommer kravet ret pludseligt og med kort frist. Der dukker helt sikkert en række spørgsmål og praktiske udfordringer op. Derfor er 1. november 2013 også en ret ambitiøs skæringsdato - og derfor er det helt afgørende, at Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen lytter til virksomhedernes behov og leverer på hotline-hjælp og den slags. For hvis man ikke er rigtig dygtig til at implementere, vil en masse virksomheder stå med håret i den digitale postkasse, påpeger han. Direktør Betina Hagerup, Erhvervsstyrelsen, lover at følge trop: For at gøre det så nemt som muligt er vi klar med en selvhjælpsguide på nettet, øget telefonisk hotline samt personlig vejledning på 60 biblioteker, siger hun. Efterlyser gensidighed Janus Sandsgaard efterlyser også gensidighed i kravet om Digital Post. Han håber dog, at mange myndigheder rent faktisk vil gøre det, så virksomhederne ikke sidder tilbage med en flad fornemmelse: Jeg håber meget, at myndighederne selv bakker op om systemet og som hovedregel vælger Digital Post i kommunikationen med virksomhederne. Det er de ikke forpligtet til, som reglerne er nu. Det kommer bag på de fleste, at kravet ikke går begge veje, og det ville også være et ærgerligt spild at sidde klar med en tom digital postkasse, mens rudekuverter dumper ind i den gamle post- kasse. Nu går vi positivt til det, og så må vi se, hvordan det forløber i praksis - både hvad angår omstillingen i virksomhederne, og om der rent faktisk kommer post i kassen. Hvis der opstår større knaster, må vi tage dem med Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen, som i sagens natur er optaget af, at det fungerer. Dansk Erhverv opfordrer medlemsvirksomhederne til at benytte tilbuddene fra Erhvervsstyrelsen til at komme i gang med Digital Post i god tid. Desuden samarbejder Dansk Erhverv med IT-Branchen om at informere IT-leverandørerne om de nye krav. Morten Bangsgaard, administrerende direktør, IT-Branchen. Vejledning og support om Digital Postkasse På virk.dk/postkasse kan virksomhederne blive guidet igennem oprettelsen og få flere oplysninger om Digital Post. Her er der udarbejdet en selvhjælpsguide med e-læringsfilm og vejledning. Der er oprettet en fælles hotline med medarbejdere fra Nets DanID, e-boks og Erhvervsstyrelsen på telefon: Hotline har åbent mandag-fredag kl På 60 biblioteker over hele landet er der personlig vejledning. Interesserede skal sende en SMS med teksten BIB samt deres postnummer til SMS-nummer Så modtager de et telefonnummer til et bibliotek i nærheden. Digital post er den helt rigtige vej IT-Branchen henviser også til IT-leverandører, der yder teknisk hjælp eller tilpassede løsninger: Digital post er den helt rigtige vej for danske virksomheder. Udfordringen med den digitale postkasse kan være at få den integreret på en effektiv måde i resten af virksomhedens digitale kommunikation og økonomistyring, siger administrerende direktør Morten Bangsgaard, IT-Branchen, og tilføjer: For nogen virksomheder vil en simpel digital postkasse fungere fint. Andre virksomheder kan helt sikkert få en effektiviseringsgevinst ud af at få udviklet en mere avanceret digital postkasse, der er skræddersyet til virksomhedens behov. Se mere på:

11 DANSK ERHVERV eksport august 2013 S 11 Danmarks nye eksportkanon Tænketanken Mandag Morgen har i samarbejde med et uafhængigt kanonudvalg med fremtrædende erhvervsledere og professorer udarbejdet en eksportkanon for Danmark, der portrætterer 30 af de mest succesrige danske eksportvirksomheder. Nu offentliggøres resultatet. Onsdag den 4. september 2013, kl Den nye kanon giver en række spændende, konkrete og fremadrettede bud på, hvordan man kan skabe vækst på det globale marked. Konferencen løfter sløret for, hvilke virksomheder der er blevet udvalgt til den nye kanon, og samler en række anbefalinger til hvem og hvad, Danmark skal leve af i fremtiden. Program Velkomst. v/christian Ingemann, direktør, Dansk Erhverv. Dansk eksport i en globaliseret økonomi. v/nick Hækkerup, handels- og europaminister. Hvad er hemmeligheden bag Danmarks største eksportsucceser, og hvad betyder de for vores konkurrenceevne? Præsentation af den danske eksportkanon og hovedkonklusionerne. v/bjarke Møller, ansvarshavende chefredaktør, Mandag Morgen. Lokomotiverne, der sikrer dansk velstand i en global økonomi. v/thomas Bustrup, direktør, Dansk Industri. Nichemestrene. Historien om virksomhederne, der specialiserede sig og blev verdensmestre på deres felt. v/philipp Schröder, professor, Aarhus Universitet. Købmændene, der forstod at gøre en god handel og erobre verden. v/christian Ingemann. De bedste danske velfærdseksportører. v/marianne K. Schacht og Anders Rostgaard, journalister, Mandag Morgen. De grønne frontløbere i den nye bæredygtige økonomi. v/helle Lis Søholt, administrerende direktør, Gehl Architects. Superdesignerne. v/christian Stadil, ejer af Thornico A/S og Hummel. Eksportens kamæleoner og de bedste Born Globals - De nye vindere i den turbulente globale økonomi. v/lone Fønss Schrøder, professionelt bestyrelsesmedlem. Hvad og hvem skal Danmark leve af? Rundbordssamtale om, hvordan vi skaber vækst i Danmark? v/jacob Holm, CEO, Fritz Hansen. v/lone Fønss Schrøder. v/christian Stadil. v/philipp Schröder. Afslutningstale ved handels- og europaminister Nick Hækkerup og overrækkelse af nomineringsprisen. Afslutningsreception og uddeling af Danmarks Eksportkanon. Det er gratis at deltage i arrangementet, der er åbent for alle. Men tilmelding er nødvendigt, og den sendes til Anne Albrekt, Mandag Morgen, på: aal@mm.dk Senest den 1. september fremtiden starter her... studietur i det digitale USA Velfærdens årsdag 2013 den Bedre samarbejde bedre velfærd Hvordan får vi kvalitet, innovation og økonomisk bæredygtige løsninger til at gå hånd i hånd på velfærdsområdet? Dansk Erhverv inviterer til Velfærdens Årsdag 2013 Tid: Tirsdag den 17. september, kl Sted: Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K Tilmelding på Senest den 10. september 2013 Deltagelse er gratis Netværk med kunder og kolleger, og bliv klogere på fremtidens velfærdsløsninger med oplæg fra blandt andre socialministeren og professor Jan Rose Skaksen, der er direktør for KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). Få også Dansk Erhvervs anbefalinger til, hvordan vi får endnu mere ud af samarbejdet på velfærdsområdet. Læs mere på konference

12 DANSK ERHVERV fakta august 2013 S 12 Håndbogen der gør nettet overflødigt Løn- og Personaleadministration Håndbogen sider 14. udgave, juli Af Kristian Kongensgaard Bestilling Ovenstående bøger kan bestilles på: shop@danskerhverv.dk NYHEDER FRA DA FORLAG Det er måske lige kækt nok at betegne Løn- og Personaleadministration 2013 som en håndbog. Med sine 4 centimeter på reolen er den ved at være så frodig, at der skal to hænder til at holde den. Men håndbogen er ikke desto mindre et værdifuldt opslagsværk for de medarbejdere, der har ansvaret for virksomhedens daglige løn- og personaleadministration. Bogen behandler både de lovmæssige og overenskomstmæssige krav, som en løn- og personaleansvarlig har brug for viden om for at kunne foretage en korrekt lønadministration. Der er mange hjemmesider, der skal besøges, når man skal holde sig ajour på området via nettet. Det kan være en jungle at finde svaret på et konkret emne eller problemstilling. Håndbogen gør denne søgen overflødig ved at samle den relevante viden. Den er opdelt i tre hovedafsnit: Ansættelse. Forhold for ansatte. Fratrædelse. Der er marginnoter, et veludbygget stikordsregister og centrale blanketter og eksempler er taget med som bilag. Alt sammen med henblik på at gøre bogen til et praktisk redskab i hverdagen. Årets udgave, der er den 14. i rækken om løn- og personaleadministration fra DA Forlag, sætter fokus på forhold ved ansættelse af udlændinge. Det er et område, som flere og flere virksomheder kommer i berøring med. For at lette den daglige kontakt med udenlandske medarbejdere indeholder bogen et udvalg af kendte danske ord og begreber inden for løn- og personaleadministration oversat til engelsk. Igen i år er der sat fokus på elektroniske indberetninger. Blandt andet nye og fremtidige ordninger inden for feriekort- og feriekontosystemet, der løbende træder i kraft fra ultimo 2013, og som forventes at være fuldt udviklet i Håndbogen er forfattet af Anne-Lise Heidelberg. Hun har mange års erfaring som ansvarlig for løn- og personaleadministration og ikke mindst som chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, hvor lettelse af virksomhedernes administrative byrder er et fokusområde for arbejdsgiverorganisationerne. Kr. 442,50 kr. + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 590,00 kr. + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Sygedagpenge i den korte version KORT OM Sygedagpenge 98 sider 12. udgave, juni Siden forrige udgave af KORT OM Sygedagpenge er der sket en række ændringer af sygedagpengeloven. Blandt andet er arbejdsgiverperioden udvidet til 30 dage, beskæftigelseskravet over for kommunen er udvidet, og der er sket flere ændringer af reglerne omkring anmeldelse af sygefravær over for kommunen. Bogen giver et godt og samlet overblik over medarbejderes ret til sygedagpenge og arbejdsgiverens adgang til at få refusion fra kommunen. Den gennemgår, i lighed med de øvrige bøger i DA Forlags Kort om-serie, i et let tilgængeligt sprog reglerne. Det er et praktisk redskab for alle personaleansvarlige, der i det daglige mødes med spørgsmål fra medarbejdere. Den gældende sygedagpengelov er fra den 26. juni 2012, og loven er allerede siden ændret flere gange. Men Undgå forskelsbehandlingens farlige skær KORT OM Forskelsbehandling 46 sider 3. udgave, juni En muslimsk kvinde er i en sag blevet tilkendt en godtgørelse på kr., fordi et behandlingshjem for stærkt belastede børn afviste at ansætte hende, fordi hun ikke ville spise med børnene under ramadanen. En russisk ansøger søgte uopfordret en stilling som oversætter i russisk og engelsk. Hun fik afslag med begrundelsen, at man kun anvendte danskere eller indfødte til engelskundervisning, og blev tilkendt en godtgørelse. Der er flere andre eksempler i DA Forlags nyreviderede udgave af kort OM Forskelsbehandling. I øvrigt handler de fleste sager om manglende ansættelse om forskelsbehandling på grund af alder. Bogen er en enkel og lettilgængelig fremstilling af reglerne om forskelsbehandling blandt andet på grund af kriterierne race, hudfarve, religion, tro, social oprindelse, politisk anskuelse, bogen tager højde for disse vedtagne ændringer, og bagest i bogen findes desuden en sammenskrevet version af loven inklusiv alle ændringer. Den er forfattet af underdirektør og ansættelsesretschef Charlotte Vester, Dansk Erhverv. Kr. 105,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 140,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. seksuel orientering, alder og handicap. Den har til formål på en overskuelig måde at forklare om lovens beskyttelseskriterier og systematik, så arbejdsgiveren har et godt kendskab til forskelsbehandlingsbeskyttelsen og undgår at komme uforvarende i problemer. Den nye udgave er revideret af advokat Linda Rudolph Greisen, Dansk Arbejdsgiverforening. Kr. 90,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 120,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer.

13 DANSK ERHVERV medlemsrabatter august 2013 S 13 tjen Penge På dit medlemskab få kontante fordele med dit dansk erhverv medlemskab - gør som andre virksomheder og tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. Business Kolding & insead Få tilbud på leder- og bestyrelsesuddannelser Bisnode Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder til medlemspris Carnet og CertifiKat Få 50 % rabat på legalisering af eksportdokumenter Comet Consular service Få visum, legaliseringer og oversættelser dansk erhverv forsikring Få forsikring med lave præmier og bred dækning dansk erhverv Kurser Få nyttig viden via relevante kurser til medlemspris dansk erhverv Pension Få pension med lave omkostninger og fleksibilitet dong energy * Få en attraktiv aftale med rabat på naturgas og naturgasservice eurocard * Få glæde af Eurocard firma- og privatkort til en favorabel pris JoBzonen * Få kompetente medarbejdere og spar 20 % på Jobzonens produkter nodeco inkasso Få effektiv og hurtig inkassoløsning for 475 kr. om året svea finans * Få rabat på fakturakøb, factoring, fakturaservice og inkasso statoil * Få attraktive rabatter på brændstof til virksomheder og private tdc * Få fordelagtige rabatter på mobil, fastnet og bredbåndsabonnementer ted alert * Få relevante offentlige EU-udbud tilsendt hurtigt og billigt telenor * Få fordelagtige rabatter på pakkeløsninger og alm. abonnementer udbudsvagten Få 10 % i rabat på modtagelse af offentlige udbud ØKonomisK ugebrev Cfo Få et tidsskrift med tendenser og brancheanalyser CFO Læs mere om medlemsfordelene på * Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar for salget af produkterne, der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. KontaKt Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhverv på: Tlf Mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk

14 DANSK ERHVERV kurser august 2013 S 14 DANSK ERHVERV KURSER Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING E-handel til Norge? Sådan kommer du i gang Tirsdag den 10. september 2013, kl Tilmeldingsfrist: Fredag den 6. september Program Sådan kommer du i gang med e-handel på det norske marked! v/max Riis Christensen, MakesYouLocal. Få styr på det praktiske, når du skal i gang med e-handel til Norge! v/johnni Frederiksen, Bring. Forskelle i de norske forbrugerregler fra EU og Danmark. v/repræsentant for Forbruger-Europa. Hvordan du skal holde styr på norsk moms, afgifter og told. v/repræsentant for Deloitte. Spørgsmål og svar. Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 400,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. E-/retail workshop - fremtidens detailhandel Tirsdag den 10. september 2013, kl Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 3. september Oplev den britiske retail-ekspert Matthew Brown fra Echochamber tale om fremtidens detailhandel, og hvad du kan gøre for at følge med den hastige udvikling, der sker på området. Du vil også kunne opleve kolleger fra detailhandlen fortælle, hvordan de håndterer udfordringer med cross-channel, kundeservice og oplevelser. Det bliver en workshop om fremtidens detailhandel, der består af både e-tail og retail - kanalerne smelter sammen, og forbrugerne forventer, at de kan finde din butik på alle kanaler, både fysisk og online. Kr. 150,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 600,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Arrangører Dansk Erhverv og Innovationsnetværket Livsstil - Bolig og Beklædning. Spørgsmål Tina Fruelund: tlj@danskerhverv.dk Rekruttering og ansættelse Aarhus Tirsdag den 10. september 2013, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C. København Onsdag den 18. september 2013, kl Tilmeldingsfrist: Onsdag den 11. september Undervisere Mette Kristensen, advokat. Steffen Kjøller Jensen, advokatfuldmægtig. Begge fra Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tyverier i detailhandlen - ansættelsesretlige og strafferetlige perspektiver Aarhus Onsdag den 18. september 2013, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 11. september København Tirsdag den 1. oktober 2013, kl Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 24. september Kurset vil med udgangspunkt i de juridiske forhold i forbindelse med tyverier, røverier og svind omhandle problemerne omkring medarbejdertyverier, politianmeldelse og civile erstatningssøgsmål. Herunder vil de ansættelsesretlige konsekvenser af en bortvisning som følge af berigelse blive gennemgået. Vi giver praktiske eksempler fra dagligdagen og udleverer som en del af kursusmaterialet relevante standardbreve og dokumenter, der med fordel kan benyttes ved fremtidige sager. Indhold Tyveri/Røveri/Svind - beskrivelse af gerningsindhold. Anmeldelse. Erstatning. Ansættelsesretlige konsekvenser. Varesikring. Undervisere Torben Hoffmann Rosenstock, advokat. Lars Alexander Borke, procesdirektør. Begge fra Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Bliv klar til julehandlen Onsdag den 25. september 2013, kl Tilmeldingsfrist: Fredag den 20. september Dansk Erhverv og e-mærket uddeler konkrete råd. Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 400,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

15 DANSK ERHVERV handel august 2013 S 15 Incitamentsaflønning Aarhus Torsdag den 19. september 2013, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 12. september København Torsdag den 3. oktober 2013, kl Tilmeldingsfrist: Torsdag den 26. september Kurset har særligt fokus på de problemstillinger, som gør sig gældende i forhold til bonus- og provisionsaftaler. For eksempel i forbindelse med sygdom, ferie, pension og ansættelsesbevis. Vi gennemgår også de forskellige former for incitamentsaflønning og de faldgruber, der knytter sig til dem. Det gælder blandt andet sygebonus og fastholdelsesbonus. Undervisere Katja Brandt, advokat. Katrin Seirup, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Gå hjem-møde om partnerskabsaftaler og udbud på sundhedsområdet Tirsdag den 24. september 2013, kl Tilmeldingsfrist: Mandag den 16. september Dagens oplægsholdere vil tale om betydningen af markedsgørelse og konkurrenceudsættelse. Hør også om erfaringerne fra den netop afholdte udbudsproces i Region Sjælland. Oplægsholdere Henrik Græsdal, advokat, LETT Advokatpartnerselskab. Nis Alstrup, administrerende direktør, Aleris-Hamlet Hospitaler. Jan Steenhard, administrerende direktør, Falck Healthcare. Arrangører Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker - BPK. Beskæftigelse, Sundhed og Forebyggelse - BSF. Dansk Erhverv. Det er gratis at deltage. Your Professional Reputation - your most valuable asset Mandag den 9. september 2013, kl Tilmeldingsfrist: Mandag den 2. september Your professional reputation determines your success at work and how you will succeed as a consultant, leader or entrepreneur. It determines whom your customers will listen to and whom they will choose. Can anything be more profitable to analyze than this? Most people that we meet today agree upon the crucial value of their professional reputation, but very few are aware of what it looks like. This creates possibilities! Per Frykman - founder of Your Professional Reputation - and Peter Vikstrøm will hold a seminar about how your professional reputation has come into focus in every corner of your business and work-life. Per Frykman will also include ideas from his second book about the professional reputation, that will be released later in Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 400,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. På Dansk Erhvervs e-handelsportal kan du læse om de væsentligste regler, der gælder, når du sælger varer eller ikke-finansielle tjenesteydelser til private forbrugere over nettet. Portalen giver ikke en udtømmende gennemgang af alle regler, og den overflødiggør ikke nødvendigvis juridisk bistand. Men den giver dig et overblik over reglerne for at drive e-handelsvirksomhed på B2C-området. Portalens målgruppe er dig, som har kendskab til at drive virksomhed. Reglerne for etablering af virksomhed og lignende gennemgås derfor ikke. Information om sådanne problemstillinger kan du finde på for eksempel Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside. Hvad menes der med e-handel? E-handel defineres som den situation, hvor du helt eller delvist har indrettet din virksomhed således, at du og din kunde kan indgå en aftale på nettet, uden at I mødes fysisk. Du vil typisk sende varen til kunden, men reglerne gælder også, hvis kunden selv henter varen hos dig. Det afgørende er, om aftalen om køb af varen eller tjenesteydelsen er indgået på nettet. E-handel skærper forbrugerbeskyttelsen Forbrugerjuraen for e-handel minder på mange områder om den almindelige forbrugerjura i den fysiske handel - dog med væsentlige skærpelser for forbrugerbeskyttelsen. Som sælger er du således forpligtet til at give en række oplysninger om eksempelvis din virksomhed, varen E-handelsportalens 3-trinsraket findes via dette link: MinBranche/handel/E-handelsjura E-handelens 3 trin og kundens fortrydelsesret. Samtidig har forbrugeren normalt fortrydelsesret ved e-handel, mens lovgivningen ikke stiller krav om fortrydelsesret i de fysiske butikker. De vigtigste love, din netbutik skal overholde, er: Forbrugeraftaleloven. E-handelsloven. Købeloven. Aftaleloven. Markedsføringsloven. Persondataloven. Internetdomæneloven. Betalingstjenesteloven. Hvordan er e-handelsportalen struktureret? E-handelsportalen er delt op således, at du kan læse, hvad du og din virksomhed skal være særligt opmærksom på før salget, under salget og efter salget. Under hvert hovedafsnit finder du emneopdelte afsnit, som du kan klikke dig ind på for at få en uddybende beskrivelse af, hvad der gælder. Under hovedafsnittet Før salget kan du se, hvilke regler der gælder i forbindelse med netbutikkens layout og domænenavnsregistrering, samt hvilke oplysninger du skal give om din virksomhed og de varer eller ydelser, du sælger. I dette afsnit vil reglerne for, hvordan du må markedsføre din virksomhed og dens ydelser på nettet, desuden blive beskrevet, ligesom du kan få besvaret spørgsmål vedrørende din virksomheds varebestilling. Under hovedafsnittet Under salget kan du blandt andet læse, hvornår der er indgået en bindende aftale samt hvilke regler, der gælder for kundens betaling. Under hovedafsnittet Efter salget kan du blandt andet læse mere om, hvilke oplysninger du skal give kunden i ordrebekræftelsen, reglerne for levering samt din kundes fortrydelsesret og betingelserne herfor.

16 DANSK ERHVERV ERHVERVSJURA august 2013 konkurrencemyndighederne sjuskede i klagesag om ulovlig offentlig støtte Både konkurrencerådet og konkurrenceankenævnet blev underkendt af sø- og handelsretten i en sag om påstået ulovlig offentlig støtte til en virksomhed. retten gav myndighedernes dokumentation dumpekarakter. Vi sjusker aldrig ERHVERVSJURA Af Kristian Kongensgaard en vurderingsrapport fra et erhvervsejendomskyndigt firma afsagde selv om en virksomhed skulle få en konkurrencerådet en kendelse om, sag på halsen af konkurrencemyndighederne, fordi konkurrenter mebetale kr. til tårnby kom- at bådvirksomheden skulle efterner, at den har fået alt for favorable mune. allerede dengang påpegede vilkår af de lokale myndigheder, er erhvervsorganisationerne i konkurrencerådet, at vurderingsrapporten udfaldet ikke givet på forhånd. konkurrencemyndighederne har i hvert var ensidig indhentet. alene tårnby fald fået besked på at gøre deres kommune og ikke den indklagede hjemmearbejde noget grundigere. virksomhed havde haft lejlighed til at i en sag, som fornylig blev afgjort af kommentere på spørgetemaet eller sø- og handelsretten, blev det slået indholdet af rapporten. organisationerne blev dog nedstemt af konkur- fast, at konkurrencerådet og konkurrenceankenævnet havde sjusket rencerådets sagkyndige medlemmer. med den dokumentation, der lå til denne kendelse blev af bådvirksomhedens indehavere anket til konkur- grund for deres afgørelser. sagen drejede sig om, hvorvidt renceankenævnet, der stadfæstede tårnby kommune havde udlejet en ejendom til en virksomhed i ren rejste derefter sagen ved sø- og konkurrencerådets afgørelse. Leje- bådbranchen til en lavere leje end handelsretten. begrænset kreds af potentielle lejere. markedslejen og derved havde ydet retten lægger også vægt på, at der er offentlig støtte i strid med konkurrenceloven. Lejemålet blev indgået mangler dokumentation blev aftalt. Vurderingsrapport gået hele 9 år, siden den første leje i 2004 med en såkaldt trappeleje i sin dom konstaterer sø- og handelsretten ganske vist, at tårnby den aftalte leje ligger inden for den retten skriver derfor i sin dom: begyndende med kr. om året og stigende med kr. kommune ikke i tilstrækkelig grad økonomiske ramme, som en fornuftig privat udlejer ville indgå aftale om året indtil kr. derefter havde sikret sig, at den aftalte leje skulle lejen forhøjes med 3 procent svarede til markedslejen. eksempelvis havde kommunen ikke foretaget derfor har bådvirksomheden heller om på daværende tidspunkt. hvert år. et offentligt udbud af lejemålet. ikke modtaget en økonomisk fordel. Krav om efterbetaling på den anden side var det almindeligt kendt, at ejendommen kunne Dømt til at ophæve på kr. det var en konkurrerende bådvirksomhed på amager, der i 2008 klaesserede, og den, der blev valgt fra, på den baggrund blev konkurren- lejes. men reelt var der kun to inter- sine afgørelser gede til konkurrencestyrelsen over, ville ikke leje hele ejendommen. ceankenævnet dømt til at ophæve at lejens størrelse var konkurrenceforvridende. den vurderingsrapport, som konrencerådet blev dømt til at dække i sø- og handelsrettens afgørelse får sine afgørelser i sagen, og konkur- konkurrencestyrelsen undersøgte, kurrencestyrelsen havde fået udarbejdet, en hård medfart. rapporten kr. modpartens sagsomkostninger med om lejen var rimelig. på baggrund af mangler i den grad dokumentation for de lejemål, der er sammenlignet med andre steder. retten peger på direkte fejl i rapporten, og at lejemålene slet ikke er sammenlignelige. derimod tillægger sø- og handelsretten erklæringen fra sagens synsog skønsmand langt større betydning. han beskriver, at der er tale om et helt specielt lejemål med en meget Direktør Agnete Gersing, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, svarer her på den kritik, der blev rejst mod konkurrencemyndighederne i den seneste udgave af Dansk Erhvervsavis i en sag om påstået ulovlig offentlig støtte til en virksomhed. I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder vi altid grundigt med vores sager. Vi har konstant fokus på at sikre en høj kvalitet - og det lykkes i al beskedenhed ganske godt. Siden 2008 har Konkurrenceankenævnet givet os helt eller delvist medhold i alle konkurrencesager. I den seneste udgave af Dansk Erhvervsavis kan man læse, at vi skulle have sjusket i en bestemt sag. Det er helt forkert. I den pågældende sag har Hellers Yachtværft, der sælger bådudstyr, lejet sine butikslokaler af Tårnby Kommune. Både Konkurrencerådet erhvervsjuridisk fagchef sven petersen, dansk erhverv, belyser aktuelle erhvervsretlige emner set fra medlemsvirksomhedernes synsvinkel. og efterfølgende Konkurrenceankenævnet har afgjort, at huslejen var for lav, så der var tale om ulovlig offentlig støtte. Sø- og Handelsretten kom for nylig frem til, at Hellers Yachtværft alligevel ikke har modtaget ulovlig offentlig støtte, selvom Tårnby Kommune forud for lejeaftalen med Hellers Yachtværft ikke sikrede sig, at den aftalte leje svarede til markedslejen. Konkurrencerådets afgørelse bygger blandt andet på to uvildige syn og skøn. De konkluderer begge, at den husleje, Tårnby Kommune opkrævede i perioden , var markant lavere end markedslejen. Konkurrencerådet skønnede, at den samlede ulovlige offentlige støtte var på knap kr. eksklusive renter. Forstår frustrationerne Efter Konkurrencerådets første af- Replik Baggrunden for vores artikel er, at den af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremlagte vurderingsrapport efter Sø- og Handelsrettens opfattelse ikke var tilstrækkeligt funderet, idet den ved fastsættelsen af markedslejen alene havde inddraget sammenligningslejemål fra Helsingør Nordhavn uden nærmere at specificere, hvilke konkrete lejemål der dér var tale om. Endvidere viste de fremlagte lejekontrakter, at den antagelse om lejestørrelsen i 2004, der lå til grund for vurderinger, ikke var korrekt. Disse mangler ved rapporten kunne muligvis være kommet for dage på et tidligere tidspunkt, hvis Hellers Yachtværft som minimum havde været inddraget i processen i forbindelse med udarbejdelsen af skønsrapporten. Hvilket vel også retssikkerhedsmæssigt ville have været klædeligt. På denne baggrund fastholder vi kritikken af forløbet i sagen. Sven Petersen Erhvervsjuridisk fagchef Dansk Erhverv & Ejner Bækgaard Advokat Et par gode råd her er et par gode råd til de medlemmer, der har en offentlig udlejer: gørelse, hvor Rådet afgjorde, at Hellers Yachtværft skulle betale kr. tilbage til Tårnby Kommune, bad Konkurrenceankenævnet os om at se på sagen igen med henblik på at hæve beløbet. Konkurrencerådet havde været for flinke. Det resulterede i, at Konkurrencerådet afgjorde, og Konkurrenceankenævnet senere stadfæstede, at Hellers Yachtværft skulle betale den samlede ulovlige støtte inklusive renter tilbage til Tårnby Kommune. Sø- og Handelsretten benyttede en tredje syns- og skønsmand. På baggrund af hans skøn kan den gennemsnitlige samlede leje, som Hellers Yachtværft har betalt i perioden, beregnes til at ligge cirka kr. under markedslejen. Alligevel nåede retten frem til, at den aftalte leje ligger inden for den økonomiske ramme, som en fornuftig privat udlejer ville indgå aftale om på daværende tidspunkt, hvorfor Hellers Artiklen blev bragt i Dansk Erhvervsavis nr Sørg for at tjekke, om den offentlige udlejer har haft lejemålet i udbud eller har haft det markedslejevurderet. hvis ikke kan det blive nødvendigt selv at indhente en vurderingsrapport. Eller henvend jer til advokat ejner Bækgaard via dansk erhverv. han bistår dansk erhvervs medlemmer i sager om markedsleje til en specialpris. Direktør Agnete Gersing, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. advokat ejner Bækgaard førte sagen for bådvirksomheden. advokat ejner Bækgaard, der førte sagen for bådvirksomheden, finder sagen principiel: hele den måde, konkurrencestyrelsen og konkurrencerådet har tilrettelagt sagen på, er meget kritisabelt. Beviset for ulovlig offentlig støtte skal være indhentet retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, og det er der ikke tale om i denne sag. man indledte hele sagen på reelt ét bevis i form af en ensidigt indhentet mæglerrapport, som tog afsæt i en tvivlsom viden om et helt andet sted - nemlig nordhavnen i helsingør - og så i mæglerens generelle viden. den rapport ville være skudt til side som ubrugelig i en sag om markedsleje for en boligret. undskyldningen, at det ville være for tidsforbrugende og dyrt at gå i dybden, ville have givet dybe panderynker hos boligdommerne. først med det syn og skøn, som bliver etableret ved sø- og handelsrettens mellemkomst, lykkedes det at få undersøgt spørgsmålet om den rette markedsleje til bunds, forklarer han. ikke ved indgåelsen af lejeaftalen har modtaget en økonomisk fordel. Jeg kan godt forstå, at det kan være frustrerende for en mindre erhvervsdrivende som Hellers Yachtværft at blive trukket igennem sådan et sagsforløb. Hellers Yachtværft har blot betalt den leje, som Tårnby Kommune opkrævede. Vi forebygger og vejleder Men hvis offentlige myndigheder giver ulovlig støtte, og hvis uvildige syn og skøn bekræfter os deri, er det vores opgave at gribe ind og i givet fald kræve den ulovlige støtte tilbagebetalt. Det er præcis det, vi har gjort i den pågældende sag. Vi ønsker naturligvis ikke, at andre virksomheder skal havne i samme situation. Derfor bruger vi mange kræfter på at forebygge og vejlede, så kommunerne overholder loven, når de lejer lokaler ud. Sagen har ført til, at vi i 2012 iværksatte flere tiltag for at informere kommunerne om reglerne for offentlig støtte. Vi besøgte fælleskommunale fora, og vi sendte et brev ud til alle landets kommuner, der satte fokus på begrebet markedsleje. Det vil forhåbentligt medvirke til, at lignende sager ikke opstår. Sven Petersen. Klagesystem bør ses efter dansk erhvervs erhvervsjuridiske fagchef, sven petersen, supplerer: det er beklageligt, at der i denne sag ikke blev lyttet lidt mere til organisationsrepræsentanterne i konkurrencerådet, som fra start af påpegede det problematiske ved rapporten. sagen har belastet virksomheden i 5 år og har haft store personlige konsekvenser for de implicerede. den viser også, at vi bliver nødt til at se på, om vores klagesystem i den her type sager fungerer tilfredsstillende. at give virksomheden mulighed for at kommentere på en komplet vurderingsrapport og en færdig indstilling til en afgørelse i sagen stort set lige før, konkurrencerådet skal træffe afgørelse, er en høringsproces, der mere er formel end reel. det er så meget op ad bakke, at det ikke giver mening. der ændres sjældent på tingene i sidste sekund. vi bør se på, om ikke det giver bedre mening at henlægge visse former for konkurrencesager til en specialdomstol, og hvor retsplejeloven finder anvendelse. Ejner Bækgaard. dansk erhverv. Børsen København K. Magasinpost MMP ID-nr