PRÆSENTATION AF TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 2015/16 VELKOMMEN TIL ET FAGLIGT OG MENNESKELIGT ERHVERVSGYMNASIUM

Transkript

1 PRÆSENTATION AF TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 2015/16 VELKOMMEN TIL ET FAGLIGT OG MENNESKELIGT ERHVERVSGYMNASIUM 1

2 Indholdsfortegnelse Vores historie... 3 Vores navn... 3 Vores mission... 4 Vores værdier... 4 Vores udfordringer... 4 Vores pædagogik... 5 Vores medarbejdere... 5 Vores organisering... 6 Vores arbejdstid og ferie... 6 Ferieplan... 7 Vores politikker... 7 Vores bekendtgørelser herunder grundforløbet og studieområderne Uddannelsens opbygning Vores elever Fraværspolitik Sorgplan hvis dødsfald indtræffer i skoleregi Rusmiddel- og alkoholpolitik Elevklagepolitik Skoleårets gang Er du lærer i 1.g? Er du lærer i 2.g? Er du lærer i 3.g? Minileksikon Brand og Evakueringsinstruks for Tietgen Handelsgymnasium Beredskabsplan for Tietgen Handelsgymnasium ved skoleskyderi Beredskabsplan for Tietgen Handelsgymnasium ved terror- eller bombetrusler 36 Medarbejdere

3 Vores historie Tietgen Handelsgymnasium er en del af en større organisation, som hedder Tietgen. Ud over handelsgymnasiet, der ligger i den vestlige del af Odense, har Tietgen fire andre afdelinger i Odense og i Nyborg: Tietgen Kompetencecenter, Tietgen HG, Tietgen International og Nyborg- Kerteminde Handelsskole. På Tietgen hjemmeside: kan du læse mere om de forskellige afdelinger. For hele Tietgen er nedsat en bestyrelse med repræsentanter for Industri- og Handelskammeret Odense-Fyn, HK i Odense, Region Syddanmark, Odense Kommune, service- og administrative medarbejdere, lærere og elever/studerende. Skolen er en selvejende institution og bestyrelsen kan derfor sammenlignes med en bestyrelse fra private virksomheder. Handelsgymnasiet er sammen med Handelsskolens Grundforløb (HG) grundstenene på Tietgen. Med reformen i 2005 blev handelsgymnasiet (hhx) for alvor sidestillet med det almene gymnasium (stx) og det tekniske gymnasium (htx) Vores navn Tietgen er opkaldt efter finansmanden og odenseaneren C. F. Tietgen ( ), én af dansk erhvervslivs mest innovative, handlekraftige og internationalt orienterede ledere gennem tiderne. Ved skolens hovedindgang, står en statue af C. F. Tietgen. Tietgen har eksisteret i sin nuværende form siden 1954 efter en fusion mellem tre handelsskoler i Odense. FOR FREMTIDEN For tiden taler man meget om fremtiden. For fremtiden er meget vigtigere for os end fortiden. Hvorfor går vi på arbejde hver dag? For fremtiden. Hvorfor dygtiggør vi os? For fremtiden. For tiden kan det være svært at finde tiden til mere uddannelse, men for fremtiden vil det kun være dem, der hele tiden sørger for at lære noget nyt, der vil kunne følge med tiden. Hvis der er noget man vil være bedre til, handler det om at gøre noget ved det, for fremtiden byder på nye udfordringer nye teknologier nye ledelsesformer nye konkurrenter. Nye udfordringer kræver nye kompetencer, og den tid er forbi, hvor opgaverne er ens gennem et helt arbejdsliv. FLERE BETYDNINGER: Vi er her alle for fremtidens skyld Tietgen er orienteret mod fremtiden Tietgen ser lyst på fremtiden 3

4 Tietgen er handlekraftig - for fremtiden er noget, man siger, når man har taget en beslutning om at handle på en bestemt måde fremover: Fx. For fremtiden vil vi være kreative. CIRKLERNE Cirklen er en form, der hviler i sig selv, ingen begyndelse og ingen ende. Cirklen symboliserer en helhed. Den repræsenterer også cykliske forhold som årstiderne, ugens dage, eller faser i et liv. Ved at vise de forskellige udsnit af en cirkel symboliserer vi, at vi er en del af en helhed. Vi er en fase i et liv, der bidrager til helheden. De forskellige lag af cirkler symboliserer, at vi/tietgen bidrager til forskellige faser af en persons liv. Vores mission Vi styrker unge mennesker til en videregående uddannelse eller en plads i erhvervslivet. Vores værdier 1. Faglig stolthed Vi er stolte af vores fag og pædagogik, som udvikler alle til at møde fremtidens og erhvervslivets udfordringer 2. Aktive medspillere Vi er aktive medspillere i alt hvad vi gør. Derfor forholder vi os aktivt og konstruktivt til egen og andres hverdag. Vi tager ejerskab i løsning af opgaver. I takt med behov og forventninger er vi aktive i informationssøgning og kommunikerer præcist og effektivt internt og med omverdenen 3. Ærlighed Vi er åbne og ærlige i en konstruktiv dialog med hinanden og har fokus på løsninger frem for begrænsninger 4. Læring og viden Vi deler viden og skaber den bedste læring for hinanden i formelle og uformelle sammenhænge 5. Personlig udvikling Vi tilstræber at give alle mulighed for at erhverve kompetencer til at forfølge såvel egne som fælles mål samtidig med at vi morer os. Vores udfordringer Det der kendetegner nutidens og morgendagens gymnasium er, at eleverne kommer med mange forskellige forudsætninger. Dette stiller store krav til undervisningens differentiering og dette er en fælles opgave. Både i klasseteam, studieretningsteam, men også på ledelsesniveau, hvor hele strukturen og klassetænkning skal retænkes. Vores elevtrivselsundersøgelser såvel som medarbejdertrivsel undersøgelser viser, at vi er på rette vej. Det er imponerende flotte resultater vi har. 4

5 Vores pædagogik Vi møder eleverne, dér hvor de er. Dette betyder, at vi med udgangspunkt i elevens faglige niveau, indstilling, hverdag og læringsstil forsøger at flytte eleven hen imod fagets målopfyldelse. Vi har ikke fokus på det eleverne ikke kan, men på dét de kan og på de der gerne vil arbejde med tingene. Vi tror på, at når vi har fokus på de elever der vil, trækker vi en del andre elever med i den rigtige retning. Med en klassekvotient på imellem 25 og 29 elever er det vigtigt at have fokus på den øverste del af klassen og den brede midtergruppe. På denne vis vil man få de fleste elever med. Om eleverne skal lave gruppearbejde i klassen, på gangene eller på græsplænen er fuldstændig lærerens afgørelse. Det er vigtigt at man er blandt eleverne, så de altid kan få fat i en. At skrive på tavlen, hvor de kan finde dig eller give dem et mobilnummer, skal du overveje. Som lærer er du rollemodel, motivator og inspirator. Unge mennesker i dag er meget nytteorienteret. De agerer i mange rum og vil ubevidst afgøre, om de har brug for dette og hint. Dette oplever man også i undervisningsrummet. Kan man få eleverne til at opleve, at de drager stor nytte af det man vil gennemgå, er det det optimale. Inddragelse af personer fra erhvervslivet hilses meget velkommen. Vores medarbejdere På handelsgymnasiet er vi ud over rektor: 5 uddannelsesledere, 90 lærere, 5 kontormedarbejdere og 2 pedeller. Derudover er der tre ansatte i den forpagtede kantine. Se oversigt med billede, navn og initialer bagest i dette dokument. Aldersgennemsnittet på lærerne er cirka 43 år og der er en ligelig fordeling imellem mænd og kvinder. 48% af medarbejderstaben er ansat inden for de seneste 5 år. De mange nyansættelser skyldes dels pensionering, dels en stigning i elevtal. For at undervise på gymnasialt niveau skal man opfylde ministeriets krav om lærerkvalifikationer (fra Hhx-bekendtgørelsen) 29. Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere fag inden for hhx og htx fagrække. 30. Faglig kompetence er betinget af et fagligt niveau svarende til en ved et universitet bestået kandidateksamen. Stk. 2. Det faglige niveau kan desuden erhverves ved uddannelse fra handelshøjskole eller universitet, hvis vedkommende ikke i forvejen har en kandidatuddannelse, eller ingeniørhøjskole i kombination med efterfølgende fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse. Stk. 3. Lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag, skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Stk. 4. I de enkelte undervisningsfag skal læreren have et fagligt niveau, der mindst svarer til et uddannelsesforløb, der er gennemført på et universitet eller en tilsvarende institution og af et omfang på 90 ECTSpoint Derfor har lærerne en videregående uddannelse, de fleste er kandidater og de fleste har erhvervserfaring. 5

6 Vores organisering Vi er organiseret i team. Team er organiseret i forhold til studieretninger. Vi tilstræber at du har din hovedtilknytning til ét team. Hvis du har klasser i andre team, vil det være dette teams ansvar at give dig de relevante informationer. Se den nyeste fagfordeling på skolens Intranet, under Fælles adm.dokumenter og 1-Undervisning, studieture: Tietgen Handelsgymnasium: Rektor Gitte Bargholt Fagfordeling, undersøgelser og udvikling Vibeke Kaarsgaard Kontoret Team Økonomi Uddannelsesleder Lone Sestrup Lundgaard I alt 13 klasser Studievejleder Marianne Kolle Christensen Team Innovation og ledelse Uddannelsesleder Kasper K. Westergaard I alt 15 klasser Studievejleder Elsebeth Eriksen Team Marketing Uddannelsesleder Christian Godthaab I alt 15 klasser Studievejleder Heidi Sejer Team International Uddannelsesleder Anders Rex I alt 15 klasser Studievejleder Ruth Schaeffer Tietgen Nyborg Hg og hhx i Nyborg fusionerer med stx i januar 2016 Karina Obbekjær (1.g) Anja Engholm (2.g) Stefanie B. Jensen (3.g) Claus Just Pedersen (brobygning, skema) Anja Joensen (bøger) Kontorelev: Hervør Heinesen Pedeller: Flemming Nielsen Jens Haugaard Hvert team har selv ansvaret for driften af team et Der afholdes møder imellem uddannelsesledere og rektor hver uge, hvor vi afstemmer og sparrer med hinanden. Hver torsdag spiser vi alle morgenmad sammen på lærerværelset i første pause. Her er der også mulighed for at give nyttige informationer eller spørge mere generelt til hverdagens historier og oplevelser. Vi kalder det i daglig tale Speakers Corner. Foruden ovenstående har vi forskellige funktioner alt sammen med det formål og efter det princip, at de der er tættest på opgaven er bedst til at løse den: Funktionsbeskrivelserne er at finde på skolens Intranet. Vores arbejdstid og ferie Et lærerjob er det job, der har den største fleksibilitet. Antallet af lektioner pr. uge afhænger af faget. Der er i løbet af skoleåret undervisningsfri perioder, hvor du selv råder over din tid. Her kan nævnes efterårsferie i uge 42, vinterferie i uge 7 og lignende. Alt andet lige har du flere fri perioder end eksempelvis medarbejderne i administrationen har. Idet skoleåret er komprimeret, kommer du til at arbejde flere timer pr uge, hvis du holder de uger fri, som eleverne også holder fri. Månederne maj og juni er specielle, idet der ligger eksamen og årsprøver. 6

7 En uge med undervisning, møder etc. løber op i 42 ½ time. Så der er ikke noget at sige til, at ferie og de undervisningsfri perioder er kærkomne. Ferieplan Følgende ferieplan 2015 udmeldes til underviseransatte på Tietgen: Ugerne 28, 29, 30, 31 samt torsdag d. 24. december 2015 til torsdag d. 31. december 2015 Generelt: Ud over ovennævnte ferieperioder afvikler fastansatte lærere op til 5 særlige feriedage efter nærmere aftale med afdelingsledelsen. Såfremt de særlige feriedage er optjent fuldt ud er dagene pr. 1. januar 2015 varslet til afvikling på datoerne d. 12. og 13. februar 2015 og d. 30. og 31. marts samt 1. april Timelærere optjener ikke særlige feriedage. Kun ved helt specielle årsager kan der med leder aftales fri udenfor ovennævnte ferieperioder. Vores politikker Personalepolitik På Tietgen Handelsgymnasium møder vi vores medarbejdere dér, hvor de er. Derfor tager vi hensyn til dem, der ikke ønsker fuldt skema, til dem der ønsker mere end fuldt skema, og vi tilstræber (hvis antallet af lektioner tillader dette) en skemafri dag til retning af opgaver til de der ønsker dette. I videst mulig omfang forsøger vi at lave en jævn arbejdsfordeling over året. Reformens indhold har dog vanskeliggjort dette. Vi løser udfordringerne i åben og ærlig dialog med vilje til forandringer. Personalegoder og sundhedsfremmende aktiviteter mv. på Tietgen (udnit af Hvilke omkostninger kan jeg få refunderet som ansat på Tietgen?) - Frugt el. kaffeordning Tietgen betaler frugt og kaffeordning på den enkelte afdeling. - Influenza vaccination max. kr. 200 refunderes Udgifterne vil mod aflevering af originalbilag blive refunderet den enkelte medarbejder ved personlig henvendelse til økonomiafdelingen eller ved indsendelse af bilaget. Der refunderes maksimalt kr. 200,- pr. vaccination mod influenzaen. - Skærmbriller Rekvisitionen fås ved at indsende blanketten Rekvisition til indkøb af skærmbrille under de digitale blanketter. Rekvisition er incl. synstest. Der udleveres kun rekvisition til køb af skærmbrille hos Louis Nielsen. Der vil ikke længere kunne refunderes udlæg for køb af skærmbriller hos andre optikere. Udgangspunktet er at der gives rekvisition til skærmbrille afhængig af arbejdsfunktion indenfor typerne enkeltstyrke, udvidet nærzone og rumprogressiv. - Psykologisk krisehjælp Det er på Tietgen en ordning med psykologisk krisehjælp. Ordningen omfatter alle fastansatte medarbejdere inkl. timelærere med mere end halv tid. Ordningen er indgået med Psykologhuset ApS. Krisehjælpen kan rekvireres gennem Kirsten Rytter Rosendahl i Tietgens løn- og personaleafdeling på tlf / eller gennem vicedirektør Erik Schou på tlf / Ordningen er begrænset til at omfatte krisehjælp, og er således ikke et behandlingstilbud, der normalt dækkes af det offentlige system. Krisehjælpen omfatter op til 5 7

8 konsultationer. Det er Psykologhuset ApS, der efter 1. konsultation vurderer, om der er behov for yderligere hjælp. Såfremt der er brug for yderligere hjælp, er det muligt at fortsætte for egen regning. - Pc-ordning I december 2007 besluttede skolen at stille en bærbar pc til rådighed for alle de undervisere, der ønsker at bruge dette redskab i forbindelse med arbejdet. Der var tale om en engangsordning, hvor vi ikke kan garantere udskiftning. Skolen har dog som målsætning, at alle nyansatte undervisere i de kommende år vil få et tilsvarende tilbud. - Refusion af udgifter til netopkobling Der er mulighed for at få refunderet op til kr. 150 pr. måned eller max pr. år mod indsendelse af dokumentation. Dokumentation er nødvendigt, da beløbet ellers vil være skattepligtigt. Dokumentationen i form af f.eks. PBS oversigt eller betalt faktura indsendes løbende til løn-og personaleafdelingen hvorefter omkostningen refunderes via lønsedlen. HUSK at sende dokumentationen ind løbende, da der udbetales maximalt 12 mdr. tilbage i tid. - Støtte til deltagelse i forskellige sportsarrangementer Tietgen stiller med hold til Eventyrløbet med deltagelse af medarbejdere og elever, hvor der sædvanligvis er efterfølgende socialt samvær. Hvis der er medarbejdere der ønsker at organisere en fælles deltagelse i f.eks. OK-løb, Vi cykler på arbejde, Tæl dine skridt eller lignende kan den enkelte afdeling vælge at yde støtte til deltagelsen. - Sommerfest og julefrokost Der afholdes afdelingsvise sommerfester og julefrokost som en naturlig afslutning af skoleåret, skolen yder et tilskud pr. deltagende medarbejder. - Medarbejderdag med blanding af det faglige og sociale Der afholdes en medarbejderdag ca. hvert 1½ år. Medarbejderdagen indeholder sædvanligvis et fagligt dagsprogram, og en medarbejderfest om aftenen. - Seniorklub: Hvem kan blive medlem? Alle medarbejdere: servicemedarbejdere, administrative medarbejdere, lærere og ledere. Optagelseskrav: - Pensionister pensioneret direkte fra stilling på Tietgen uanset pensioneringens årsag. - Aktive medarbejdere, som er fyldt 58 år. Kontaktpersoner: For yderligere oplysninger og indmeldelse: Erik Lange; ; erik.lange@mail.dk Svend Arne Sørensen; ; saso@tietgen.dk Helge Helding Madsen; ; h.helding@mail.dk - Lån af lokaler/leje af værelser Der er mulighed for at låne lokaler på afdelingerne til medarbejderens personlige arrangementer, såfremt der betales for de faktiske omkostninger i forbindelse med åbning/lukning og rengøring. Endvidere skal evt. leverancer af mad/drikke tilbydes den lokale kantine. Henvendelse: Elmelundsvej 10: Flemming Nielsen lokal 2231 Rygepolitik (en del af Tietgens personalepolitik) Der er totalt rygeforbud på hele skolens matrikel. Overtrædelse af rygeforbud påtales af nærmeste leder. Ved gentagelser kan der gives en tjenestelig påtale. 8

9 Samarbejdsudvalget har tidligere tilbudt rygestopkursus for alle medarbejdere, såfremt der kunne skaffes tilstrækkelig tilslutning. På den baggrund er der blevet gennemført et enkelt rygestopkursus. Alkohol og misbrugspolitik (en del af Tietgens personalepolitik) På Tietgen nyder vi normalt ikke alkohol i forbindelse med arbejdet. Tilsvarende gælder andre rusmidler. Alkohol og øvrige rusmidler opfatter vi som risikofaktorer mod arbejdsmiljøet. Derfor forventes det, at alle medarbejdere har opmærksomhed herpå, således at der f.eks. ikke nydes spiritus forud for arbejdet. Finder misbrug sted, har vi alle en forpligtelse til i tide at gribe ind og hjælpe den enkelte medarbejder. En stiltiende accept af et eventuelt misbrugsproblem er udtryk for misforstået loyalitet. Skolen vil som udgangspunkt være indstillet på at hjælpe medarbejderen med et misbrugsproblem. I de tilfælde, hvor en behandling ikke ønskes eller ikke medfører det ønskede resultat, kan misbrug medføre afskedigelse. Sygefraværspolitik Det er vigtigt for os, at du selv respekterer, at du er syg tænk ikke på, at dine klasser skal arbejde selv eller nøjes med vikar. Vi kan godt forstå følelserne omkring eleverne, men vi er ikke selv herre over sygdom hverken fysisk eller psykisk. Du skal sygemelde dig kl på telefon HVER MORGEN. Her aftales det med administrationen, hvad der skal ske med dine skemalagte lektioner. Opnår du ikke telefonisk kontakt første gang du ringer (administrationen er optaget af andre telefonopkald), er det vigtigt, at du fortsætter med at ringe indtil du opnår kontakt. Sygemeldinger må IKKE meddeles pr. mail! Du skal ikke længere raskmelde dig dagen før du kommer retur til arbejde efter sygdom eller barns sygdom. Såfremt der ikke ringes til administrationen kl dagen efter en sygedag/barns sygedag, tolkes det som en raskmelding. Har du været syg en fredag, og ikke er rask om mandagen, skal du ringe til administrationen mandag kl Barnets 1. og 2. sygedag skal, ligesom egen sygdom, meddeles telefonisk til administrationen kl begge dage. Har du holdt barnets 2. sygedag, skal du IKKE melde dig undervisningsklar til dagen efter (Vi går ud fra, at du underviser efterfølgende dag. I modsat fald skal administrationen kontaktes telefonisk) Vi vil gerne hjælpe dig i de situationer, hvor du har brug for vores støtte det kan være i form af aflastning omlægning af arbejdsopgaver ændring af arbejdstid mulighed for nedsat arbejdstid i en periode orlov afspadsering sygemelding (helt eller delvist) flytning af ferie tilbud om professionel hjælp 9

10 Ved ofte systematisk fravær, vil din leder tage en samtale med dig for at afklare, hvorledes vi kan afhjælpe dig og om fravær er arbejdsbetinget. Fraværspolitik Fraværspolitik er en del af vores fastholdelse! Du er velkommen til at bytte timer internt med en kollega blot skal du huske at give kontoret besked. I god tid kan du tale med din leder om omsorgsdage, ferie-fridage eller andet så finder vi altid en løsning på dette. Mailpolitik En væsentlig del af vores politik er at begrænse den strøm af s, der dagligt indløber. I vores hverdag er det imellem s der dagligt afsendes og modtages og dette får os til at føle, at arbejdet er uendeligt. Derfor skal vi tilstræbe at vi kun bør sende til de personer eller grupper, som meddelelsen vedrører at kommunikation på mail koordineres, så der kun sendes én ud i en sag at man tænker sig om, inden man sender en mail, så det ikke er nødvendigt at sende den flere gange, fordi man har glemt en fil eller skrevet en forkert dato at generel information til medarbejderne ikke sendes ud på mail, men lægges på et intranet at mails til alle medarbejdere begrænses til ganske særlige informationer, der har betydning for alle at man ikke rutinemæssigt kvitterer for mails, man har modtaget at private meddelelser om køb og salg o. lign. ikke sendes ud på mail, men sættes på opslagstavlen på intranettet at meddelelsen er kortfattet og tydelig at man beslutter sig til kun at åbne, besvare og arkivere s én eller to gange om dagen at man nogle gange kan opsøge en kollega eller en afdeling i stedet for at sende en - og opfordre kolleger til at gøre det samme at man i sin Outlook-kalender altid svarer på mødeindkaldelser Uddannelsespolitik Der ligger følgende elementer i medarbejderudviklingen og dermed i uddannelsespolitikken: 1. Pædagogikum På handelsgymnasiet er vi underlagt Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser fra Faglig og pædagogisk efteruddannelse Ved efteruddannelse forstås ajourføring af den enkelte medarbejders faglige - og for undervisere - pædagogiske kvalifikationer. Skolen dækker alle omkostninger i forbindelse med efteruddannelsesaktiviteter samt øvrige omkostninger efter statens regler. Ved ændringer af kvalifikationskrav skal medarbejdere under hensyntagen til skolens behov i videst muligt omfang tilbydes en omskoling, der sætter medarbejderne i stand til at bevare kompetencen/beskæftigelsen. Skolen dækker alle direkte omkostninger efter nærmere aftale og udviser fleksibilitet i forbindelse med evt. skemaændringer og honorerer undervisningstid, jf. tjenestetidsregler for kursusdeltagelse - 11-midler. 3. Faglig og pædagogisk videreuddannelse Ved videreuddannelse forstås en uddannelse, der giver en kompetence, der ligger over medarbejderens nuværende kompetence. Forudsætningen for, at en medarbejder kan deltage i et videreuddannelsesprojekt med 10

11 støtte fra skolen er, at det er i skolens interesse, at medarbejderen påbegynder en sådan uddannelse, idet skolen i forbindelse med sin handlingsplan kan forudse behov for netop den kompetence, medarbejderen har interesse i. Skolen vil efter nærmere aftale refundere kursusudgifter, bøger og i enkelte tilfælde transportomkostninger. Skolen dækker ikke medgået undervisningstid. Festpolitik En medarbejder kan vælge om han eller hun vil fejre rund fødselsdag eller jubilæum, såfremt disse to begivenheder falder inden for to år. Det er naturligvis ganske frivilligt, om man ønsker at lade sig fejre, men skolen afholder reception eller morgenmad på lærerværelset eller middagsmad på lærerværelset. Lønpolitik På Tietgen Handelsgymnasium er der to forhandlingsberettigede organisationer. Dit ansættelsesforhold er afgørende for, hvilken organisation der skal varetage dine interesser. På dit ansættelsesbrev kan du se, hvilken organisation du umiddelbart tilhører. Tillidsmanden for GL= Gymnasieskolernes Lærerforening hedder Erling S. Nielsen esni@tietgen.dk og tillidsmanden for HL= Handelsskolernes Lærerforening hedder Lena Bækholm lena@tietgen.dk Vores bekendtgørelser herunder grundforløbet og studieområderne. Vi er en politisk styret organisation. Undervisningsministeriet udarbejder vores bekendtgørelser på mange forskellige niveauer. Hhx er en treårig gymnasial uddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 777 af 26. juni På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse Bekendtgørelsen og en udførlig vejledning hertil. Som bilag til bekendtgørelsen findes bestemmelserne til hvert fag. De kaldes læreplaner. Du kan også se læreplaner (=fagbilag) og vejledninger på Undervisningsministeriets hjemmeside. Derudover findes der en oversigt over valgfag. Uddannelsens opbygning Formålet med en hhx er at forberede eleverne til en videregående uddannelse. I praksis kan en handelsgymnasial uddannelse også bruges i forbindelse med en læreplads. Uddannelsen består af et grundforløb, som ligger på 1. semester. Grundforløbet består af 4 obligatoriske fag: Dansk, engelsk, matematik og 2. fremmedsprog. Disse fag arbejder ud fra deres særfaglige formål og mål. Derudover er en del undervisning organiseret i Studieområdet del 1, som består af 3 områder: Det erhvervsøkonomiske, det samfundsfaglige/samfundsøkonomiske og det sproglige/kulturelle område, hvor flere fag er ansvarlige for, at målene for de enkelte områder nås. Endelig skal eleverne have mulighed for fysisk udfoldelse og få indsigt i almindelige sundhedsbegreber. Her på skolen kaldes dette FUS. IT er en integreret del i alle obligatoriske fag og i studieområdet. Efter grundforløbet kommer studieretningsforløbet, som er resten af tiden, altså semester eller 2½ år. Studieretningsforløbet består af studieretningsfag (3 fag), studieområdet del 2: Erhvervscase (EC), og studieområdet del 3: Det Internationale Område (DIO). Endvidere skal eleverne udarbejde et studieretningsprojekt (SRP). Både obligatoriske fag og visse valgfag kan udnævnes til studieretningsfag, men der er forskellige bindinger mht. niveau. Disse fremgår af bekendtgørelsen. 11

12 Læs mere om Studieområdet og De Større opgaver på skolens portal for området: Skolen har 4 linjer på hhx: Økonomilinjen Innovationslinjen Marketinglinjen International linje Inden for disse 4 linjer er der forskellige studieretninger. En studieretning skal indeholde 3 studieretningsfag. Skolen udnævner i fagrækken de fag, der skal være studieretningsfag. Marketinglinjen har således 3 studieretninger: Afsætning A, Virksomhedsøkonomi A, Markedskommunikation C Afsætning A, Virksomhedsøkonomi A, Matematik B Afsætning A, Virksomhedsøkonomi A, Idræt B Når en elev tilmelder sig hhx, tilkendegiver vedkommende sit ønske om linje og studieretning, men først i løbet af 1. semester (grundforløbet) afgiver eleven endelig tilmelding til studieretning. Som lærer på en studieretning er man forpligtet til at tone sit fag efter studieretningen, så eleverne oplever sammenhæng. På skolens hjemmeside kan du til enhver tid se vores udbud af studieretninger I oversigtsform ser opbygningen af uddannelsen således ud: Grundforløb det første halve år Obligatoriske fag: Dansk Engelsk Matematik 2. fremmedsprog Derudover har vi valgt at starte Afsætning, International Økonomi, Virksomhedsøkonomi, Samfundsfag + Studieområdet, del 1, som strækker sig over det første år Det Erhvervsøkonomiske Område Det Samfundsfaglige/Samfundsøkonomiske Område Det Sproglige/Kulturelle område + aktiviteter, der giver mulighed for fysisk udfoldelse og indsigt i personlig sundhed (FUS) IT ligger som selvstændige timer dog ikke regneark, som indgår i faget virksomhedsøkonomi. 12

13 Studieretningsforløb semester Obligatoriske fag Studieretningsfag (i alt 3) Valgfag + Studieområdet, del 2: Erhvervscase (et samarbejde mellem Virksomhedsøkonomi og Afsætning) er placeret på 2. år = 3. og 4. semester kan afsluttes med mundtlig eksamen + en del flerfaglige forløb aftales klassevis/og eller i team + en særlig opgave i dansk og/eller samtidshistorie. Denne ligger på 2. år (4. semester) + en SRO (StudieRetningsOpgave) i 2.g (3. semester) som har til formål at forberede eleverne til deres studieretningsprojekt i 3.g + Studieretningsprojekt (SRP), som skrives i 3. g i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau. Der gives 14 dage i december til at skrive dette, hvor undervisningen er suspenderet. Der gives en karakter (ekstern evaluering), som er medtællende i elevens endelige eksamensgennemsnit + Studieområdet, del 3: Internationalt område (et samarbejde mellem Dansk, Fremmedsprog, International Økonomi og Samtidshistorie) er placeret på 3. år (6. semester) og målene herfor opfyldes i stor udstrækning via elevernes studietur, som ligger i uge 6-7 SKAL afsluttes med en flerfaglig rapport kan afsluttes med mundtlig eksamen Vores elever Vi har i alt 1450 elever, hvoraf de 615 er 1.g elever. Vores elever er unge mennesker i alderen år. Kendetegnende for handelsgymnasiets elever er, at der er lidt flere drenge end piger. De kommer overvejende fra 9. klasse. Cirka 8 % af vores elever har anden etnisk baggrund end dansk. Hvordan vælger de? På landsplan er den mest udbredte studieretning Afsætning A, Virksomhedsøkonomi A og Innovation C. På Tietgen Handelsgymnasium vælger de fleste Afsætning A, Virksomhedsøkonomi A og Innovation B. Det er svært at få de unge mennesker til at vælge sprog. Der er politisk fokus på dette, men indtil videre ser det sløjt ud med tilmeldingen. Vi skal fastholde vores elever med en tidlig indsats! Vi har alle et ansvar over for vores elever og for fastholdelse af vores elever. Som udgangspunkt ønsker alle vores elever en handelsgymnasial uddannelse. Desværre går det op for nogle elever eller for lærerne, at det enten er for svært for eleverne eller eleven for tiden har for mange andre ting at tænke på, så han/hun ikke er i stand til at gå i et gymnasium samtidig eleven har foretaget et forkert valg 13

14 Inden du som faglærer henviser eleven til forskellige steder, er det vigtigt, at du går til elevens mentor og får en snak med mentor om eleven og om det generelt er opfattelsen af eleven og hvilke handlemuligheder, der bør iværksættes. I salen vil studievejlederne danne ramme om en lektiecafe, hvor vi opfordrer eleverne til, at blive efter skoletid og få lavet lektier. Skulle en elev have særlige ønsker om faglig hjælp, kan studievejledere kontakte lærere på skolen med henblik på at få etableret støtte. Med hensyn til elevens personlige udfordringer, har vi forskellige muligheder: Studievejlederne (der er knyttet en studievejleder til hvert team) Psykolog (som lærer henvender man sig til studievejlederen, som henviser videre til psykologen) Coach (som lærer henvender man sig til studievejlederen, som henviser videre til coach) Oplever du elever demotiverede, skoletrætte, måske ligefrem forstyrrende og destruktive, skal du ALTID tage affære. Med en ganske almindelig samtale med eleven om hvordan det går, og hvilke andre mål du som lærer vil foreslå at eleven sætter sig i det pågældende fag, kommer begge parter meget langt. Studievejlederne vil tale med eleverne om elevens fravær og indgå aftale i forhold til at forbedre fremmødet. Disciplinærsager og udmeldelse behandles hos ledelsen. Kontoret vil hver uge kigge fraværslister igennem med henblik på at henvende sig til studievejleder og mentor for at være i dialog om, hvad der skal ske med de elever, der har for meget fravær. (Se i øvrigt skolens studie- og ordensreglement på skolens hjemmeside.) Fraværspolitik Der skelnes mellem tre typer fravær: Samlet fravær Særligt højt fravær i enkelt(e) fag Skriftligt fravær (dvs. manglende afleveringer) For hver type gennemgås: Formålet med reglerne Reglerne Proceduren Det er en generel regel, at der ved særlige individuelle forhold altid kan dispenseres fra disse regler efter begrundet anbefaling fra mentor og studievejleder. Alle dispensationer godkendes af rektor. Ad 1: Samlet fravær: Formål: At sikre at vi fastholder de elever, som gerne vil og har mulighederne for at gennemføre en gymnasial uddannelse At sikre at eleverne oplever, at vi ved at sætte klare rammer og grænser, gerne vil hjælpe eleven At have klare regler, så ingen elever behøver søge grænser og afprøve os og for at forebygge at fravær smitter andre svage sjæle. Procedure: Kontoret tjekker hver uge elevernes fravær og giver besked til mentor og studievejleder. Mentor og studievejleder vurderer hvilke advarsler der skal udsendes. 14

15 Inden for spændet fra 0-10 lektioner skal mentor være ekstra opmærksom, da eleverne ellers meget nemt kan få grundlagt et uheldigt mønster og på længere sigt skabe problemer for sig selv. Ad 2: Særligt højt fravær i enkelt(e) fag. Formål: At nedbringe fraværet i enkelt(e) fag for de elever, som ikke i øvrigt har et samlet fravær, der har udløst en advarsel. Dvs. elever der bevidst "dropper" et bestemt fag. Procedure: Faglæreren holder øje med elevernes fravær i deres klasser. Når en elev har mere end 20 timers fravær i faget informeres mentor. Mentor undersøger om eleven allerede har modtaget 1. eller 2. advarsel for generelt fravær. Hvis det ikke er tilfældet, bestiller mentor advarslen fra kontoret. Ad 3: Skriftligt fravær (dvs. manglende afleveringer) Formål: Det er vigtigt, at faglærer får talt med klassens øvrige lærere hvis eleven udviser samme mønster i de andre fag, skal studievejleder inddrages. Det er ikke holdbart, at en elev modtager fire advarsler fra fire forskellige faglærere. Faglærer skriver alt skriftligt fravær ind i et regneark på Intra. Studievejleder holder øje med regnearket og tager affære. Det skriftlige fravær sidestilles med det fysiske fravær. 15

16 Sorgplan hvis dødsfald indtræffer i skoleregi Studievejlederne tog i 2007 initiativ til en sorgplan. Unge mennesker i dag har fuld fart på, er forkælede, bliver forgudet af deres forældre, har ubegrænsede muligheder og er autonome det er nok det billede, mange voksne har af tidens unge. Hvordan passer sorg der kræver vores omsorg ind i dette billede? De faktiske tal siger: at mindst børn hvert år mister en af deres forældre at ca unge mellem 16 og 28 år mister en eller begge forældre i puberteten eller deres tidlige voksenliv at der hvert år dør omkring 700 børn under 18 år at af Danmarks 1,1 million børn under 18 år, lever over børn adskilt fra den ene eller begge forældre typisk pga. skilsmisse Som skole kan vi ikke undgå at stå over for elever i sorg vi har prøvet det adskillige gange: en elev i en klasse dør ved en ulykke, en elev mister en forældre ved ulykke eller sygdom, en kollega afgår ved døden, en elev mister en god ven/veninde/kæreste, der er en voldsom/ uheldig hændelse på skolen, en elev oplever forældrenes skilsmisse etc. etc. Udover den direkte, ubærlige sorg kan eleverne også føle sorg i forbindelse med det at være anderledes, overvægtig eller ikke at kunne leve op til skolens/forældrenes/egne krav. Desværre passer sorg ikke ind i det billede, de unge og vi voksne har af de unge. Man siger ganske vist, at det er blevet mere legalt at have det dårligt, men spørgsmålet er: hvor længe og hvordan? At forholde sig til og bearbejde sorg indebærer langsommelighed, tid, bevidsthed og nærvær. Sorg er ofte stillestående, lammende og står derfor i modsætning til såvel den samfundsmæssige tendens som til de unges billede af sig selv sorg må nødvendigvis opfattes som besværlig, tidskrævende og uønsket. At indlæring er meget vanskelig i en situation, hvor eleven har nok at gøre med at holde sammen på sig selv, er indlysende. Som lærere udgør vi en vigtig del af de unges voksne netværk og må være os vort ansvar bevidst, så vi kan støtte de unge, når de rammes af det ubærlige. Vi er på ingen måde psykologer og hverken kan eller skal tage de unge i terapi. Det vi kan og skal gøre, er at være nærværende og med vores omsorg både umiddelbart efter hændelsen og ved opfølgning senere støtte de unge. Mange unge, der har mistet, føler at de af deres omgivelser bliver mødt af en mur af tavshed. De går rundt med en fornemmelse af at være usynlige, fordi det, der fylder allermest i deres liv, bliver ignoreret af omgivelserne. Resultatet af dette kan være en voldsom ensomhedsfølelse og at sorgen tiltager. Som personer er vi lærere alle forskellige, nogle af os finder det vanskeligt at gå ind i personlige emner med eleverne har måske selv lige mistet andre påtager sig måske for meget i forhold til at tage sig af de unge. Det er derfor vigtigt at være forberedt på de situationer, der kan opstå, ved på forhånd at have afklaret, hvem der er ansvarlige for hvad, overordnet og på det praktiske plan samt i forhold til eleverne. Omsorgen for den/de berørte elev(er) bør være alles anliggende og vi må alle være afklarede om vores rolle i den forbindelse ligesom vi må være afklarede og åbne om vore begrænsninger, så vi evt. kan få kolleger til at tage over. Vores sorgplan er tænkt som et værktøj for alle i krisesituationer forhåbentlig kommer den aldrig i anvendelse! 16

17 Rusmiddel- og alkoholpolitik For generel info om skolens studie- og ordenreglement: Det er en nødvendighed at vi holder fokus på undersøgelser der viser at 23 % af drengene på gymnasiet har drukket alkohol i skoletiden uden for skolen inden for den seneste måned. 29 % af drengene og 26 % af pigerne har inden for den sidste måned oplevet nedsat indlæringsevne en eller flere gange om mandagen på grund af weekendens druk. 22 % af drengene og 7 % af pigerne har røget hash inden for den seneste måned (Undersøgelse fra 4 gymnasieskoler foretaget i juni 2006) Formålet med en rusmiddel- og alkoholpolitik vil være at bidrage til at fremme gode alkoholvaner for skolens elever at beskytte de unge mod uheldig omgang med alkohol at medvirke til at løse konkrete problemer som følge af uhensigtsmæssigt alkoholforbrug at bidrage til at fremme bevidstheden om rusmidlers farlighed for skolens elever at beskytte de unge mod omgang med rusmidler at medvirke til at løse konkrete problemer som følge af omgang med rusmidler Skolens regler om rusmidler og alkohol: Det er ikke tilladt at indtage eller opbevare alkohol eller rusmidler af nogen form på skolen. Det er ikke tilladt at møde til undervisning eller andre aktiviteter på skolen i påvirket tilstand. Dette gælder også aktiviteter på skolens ekskursioner m.v. Dog tillades der alkohol ved skolefester og fredagscaféer samt ved nogle skolearrangementer om aftenen. Det er en forudsætning, at dette forløber på en værdig og ansvarsbevidst måde med gensidigt hensyn og respekt for hinanden. Der er skolens opgave at begrænse indtagelsen af alkohol til disse arrangementer. Hvis en elev er påvirket og har en uhensigtsmæssig adfærd ved skolens arrangementer, vil det blive påtalt af det vagthavende personale og meddelt til skolens ledelse. En sådan adfærd kan medføre øjeblikkelig bortvisning fra arrangementet. Personalet har dog pligt til at hjælpe med at sørge for, at den unge bliver bragt hjem (dvs. for eksempel afhentet af forældre eller sendt hjem i taxi). Det forventes, at personalet griber aktivt ind over for elever, der er i konflikt med eller er på vej til at komme i konflikt med skolens alkohol- og rusmiddelpolitik. Det er skolens ønske at opfange faresignaler tidligt nok til, at vi kan nå rettidigt at sætte ind med genopretning, inden der opstår så alvorlige problemer, at uddannelsen er i fare. Dialogen starter blandt klassens lærere. Eleverne skal til enhver tid følge personalets anvisninger overalt på skolen. Skolen betragtes i denne forbindelse som almindelig daglig undervisning, andre aktiviteter på skolens område samt ture uden for huset i skolens regi, for eksempel studierejser og ekskursioner. Gentagen eller grov overtrædelse af skolens værdigrundlag, alkohol- og rusmiddelpolitik og samværsnormer kan efter rektors skøn medføre bortvisning. Mindre vidtgående foranstaltninger som advarsler og midlertidig udelukkelse fra undervisningen skal forgæves have været forsøgt, jf. gældende regler om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. Elevklagepolitik Som mange andre steder i samfundet vil vi måske opleve et stigende antal klager fra vores elever. Udgangspunktet vil altid være, at lærer og elev/elever selv skal forsøge at løse problemerne. Som lærer er man forpligtet til at lytte til elevers kritik også selvom man synes, at eleverne ikke kan tillade sig at klage vi er som lærere de voksne, bør lytte og tage det seriøst og forsøge igennem dialog at finde frem til et samarbejde og den bedste måde at lære på i klas- 17

18 sen. Dette betyder ikke, at du ikke føler dig ramt eller syder af raseri idet du føler at det ikke er fair med alt det, du har forsøgt med klassen men tryk avler modtryk, så det bedste er i det mindste at lade som om, at man lytter. Der er på skolen i samarbejde mellem tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og ledelse blevet udarbejdet følgende procedure: Når elever klager over: - karakterer - en lærer Ad 1. Klage over en karakter: Eleven taler med læreren. Eleven afleverer skriftligt en klage med faglige saglige begrundelser for, at karakteren afgivet af læreren ikke er i overensstemmelse med elevens forventning og egen vurdering. Klagen afleveres til skolens leder. Lederen giver læreren en kopi af klagen og beder om lærerens begrundelser for den afgivne karakter. Læreren udtaler sig på skrift og giver sin begrundelse til lederen. Lederen giver lærerens udsagn til eleven og beder om en sidste kommentar. Læreren ser denne og har mulighed for på skrift at kommentere. Lederen træffer afgørelse og giver begge parter besked. Ad 2. Klage over en lærer: I dagligdagen reagerer skolen/lederen ikke på, at der er uoverensstemmelser mellem en lærer og en elev dette kan nemt ske og ofte finder det sin egen løsning ved dialog imellem lærer og elev. Ved forældre-henvendelser kontakter vi altid som skole den involverede lærer og beretter om opkaldet eller besøget. Når vi som skole mærker, at der hvert år, gentagne gange, fra forskellige elever eller klasser er mundtlige henvendelser fra eleverne, holder vi et uformelt møde med læreren for at finde ud af hvad der er op og ned på det hele. Det skal af indkaldelsen tydeligt fremgå, hvad mødets indhold er. Læreren kan informere sin tillidsmand. Ellers: Eleverne taler med læreren. Eleverne afleverer skriftligt en klage med underskrift. Læreren får en kopi og bedes om en udtalelse til klagepunkterne. Lederen er efterfølgende i klassen med de klagende elever, det er frivilligt om læreren her vil deltage. Lederen kan vælge en anden person til at deltage i klassen. Om nødvendigt udarbejdes handlingsplaner, som skal indeholde operationelle mål. Efter cirka 4 uger følger leder eller anden op i klassen på forløbet og aftalerne. Når en elev klager over en karakter ved en eksamen, skal man som skole, ifølge eksamensbekendtgørelsen, beslutte, om sagen skal afvises eller fremmes. Hvis skolen fremmer sagen skal rektor bede om en udtalelse fra eksaminator og censor. Herefter træffer rektor beslutning om - ny bedømmelse - tilbud om ny prøve - at klager ikke får medhold Eleven kan herefter klage til ministeriet over skolens afgørelse. Dette sker igennem rektor. 18

19 Skoleårets gang 1. skoledag møder alle spændte op. Der er nye lærere og nye elever. Mentor er denne dag sammen med sin klasse hele dagen. Der udleveres bøger, tales om skoleåret man skal i gang med, lærer hinanden at kende, hører om sommerferien o. lign. Alle samles i Boxen hvor rektor og uddannelsesledere byder velkommen til skolen/velkommen tilbage fra ferie. Er du lærer i 1.g? Eleverne kommer lige fra folkeskolen/efterskolen, hvor kravene er anderledes end på gymnasiet. Eleverne skal have tid til at omstille sig til gymnasieverdenen. Du skal være meget opmærksom på fravær, som fører til frafald. Introtur Tietgen Teambuilding Track Fra skoleårets anden uge skal samtlige 1.g. klasser gennemføre et døgn som står på teambuilding og andre fællesskabende aktiviteter. Formålet med dette døgn er, at skabe et godt sammenhold fra skoleårets start, samt give et indblik i de krav, som der er til fysisk udfoldelse og sundhed. Al aktivitet vil foregå på eller i umiddelbar nærhed af gymnasiet. Overnatning sker i gymnasiets nye sportshal CF. Tietgen Boxen. Klassens mentor vil være ansvarlig og følge klassen hele døgnet sammen med en elev-tutor. Derudover vil der være en række instruktører, som hjælper i gennemførelsen af de øvelser, som skal udføres af klassen. Kantinen vil stå for frokost, aftensmad og morgenmad, mens man selv skal medbringe madrasser, linned og lignende til natten. Grundforløb Det første semester i 1. g hedder grundforløbet og afvikles efter samme koncept uanset hvilken studieretning, eleven har valgt. Grundforløbet består af fagene dansk, engelsk, matematik og 2. fremmedsprog samt Studieområde del 1. Studieområdet omfatter særfaglig og tematisk organiseret undervisning inden for områderne: erhvervsøkonomi, samfundsfag/samfundsøkonomi samt sprog/kultur. Derudover indgår følgende elementer: FUS, som er en forkortelse for Fysisk Udfoldelse og Sundhed og IT, der er en integreret del i alle obligatoriske fag og i studieområdet. Det er vigtigt, at eleverne løbende lægger materialer fra områderne ind i deres elektroniske portfoliomappe. Denne skal de bruge til portfolioprøven i sommerterminen. Efter juleferien begynder eleven på sin studieretning. Det er mentor, der er ansvarlig for portfolioprøven. Der er ved den interne prøve (portfolioprøven) en eksaminator og en censor tilstede begge er fra Tietgen Handelsgymnasium. Hvem der eksaminerer, afhænger af, hvilket område skolen har valgt at eleverne skal eksamineres i. Antal prøver Studieområdet del 1 afsluttes i maj/juni med en intern mundtlig prøve (portfolio) Desuden kan eleverne komme til eksamen i de fag, som de afslutter på C-niveau. Det kan være matematik C og/eller samfundsfag C. Fagene udtrækkes af Undervisningsministeriet. Herudover er eleverne til skriftlige årsprøver. Det er obligatoriske, interne prøver opgaver der som hovedregel er udarbejdet af faggruppelederne. Opgaverne indgår i den samlede skriftlige elevtid. Opgavernes rettes af dig selv, samt en intern censor. 19

20 Selvom du udelukkende har klasser på 1.g, kan ministeriet udtrække dig til at være censor andre steder i landet. Alle planer omkring eksamen må offentliggøres den 13. maj 2016 og den 20. maj Dette vil foregå på lærerværelset. 20