Implementering af Global Compact

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementering af Global Compact"

Transkript

1 Implementering af Global Compact

2 Fordele for virksomheden ved tilslutning til Global Compact Opnå konkurrencefordele ved at anvende Global Compact som ramme Virksomheden kan opnå fordele som leverandør til store virksomheder, der i stigende grad stiller krav om sociale og miljømæssige hensyn i hele værdikæden for deres produkter. Global Compact er verdens største frivillige net værk for samfundsmæssigt ansvar. Antallet af tilsluttede virksomheder stiger dag for dag og initiativet nyder en fortsat stigende grad af genkendelse i erhvervslivet og samfundet i øvrigt, så deltagelse i Global Compact sender et klart signal til kunderne om, at man er en fremsynet virksomhed, der tager sit samfundsmæssige ansvar alvorligt. Synliggøre indsatsen i forhold til at håndtere øgede krav og nye forventninger En synliggørelse og styrkelse af virksomhedens indsatser kan også være en fordel i forhold til øgede krav fra lokalsamfund, lovgivere, banker, långivere, investorer og forsikringsselskaber, som i stigende grad også vurderer virksomheden ud fra dens samfundsmæssige engagement. Tilsvarende har et godt renommé en positiv indvirkning på virksomhedens mulighed for at fastholde og tiltrække nye medarbejdere. Sikre en fælles forståelse på tværs af kulturer Global Compact udtrykker nogle universelle værdier, der er baseret på internationale normer og konventioner. Den udgør derfor en god fælles referenceramme og et fælles værdigrundlag, som virksomheden kan bruge som basis for samarbejdet med leverandører og andre forretningspartnere, uanset hvor i verden disse befinder sig, og uanset hvilken kulturbaggrund de har. Mulighed for at lære af andres erfaringer og dele ud af sine egne Global Compact er et erfaringsudvekslingsnetværk med mere end store og små virksomheder, der inspirerer og motiverer hinanden til det videre arbejde med Global Compact. At kunne arbejde med Global Compact på sin helt egen måde Global Compact er meget fleksibel i praksis og kan tilpasses den enkelte virksomheds situation og virkelighed. Virksomheden bestemmer selv, hvordan og hvor hurtigt den vil implementere Global Compact. Det betyder, at virksomheden selv vurderer, hvordan den vil prioritere sine indsatser, og hvilke metoder den vil benytte. Faktisk er 40% af de deltagende virksomheder mindre eller mellemstore.

3 Implementering af Global Compact JUNI 2005

4 Juni 2005 Udarbejdet af: Udgivet af: KPMG Nye Forretningsværdier Borups Allé Frederiksberg Udenrigsministeriet Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand Asiatisk Plads København K United Nations Development Programme Nordic Office Midtermolen København Ø Layout og tryk: FB Communication Frederiksberg Bogtrykkeri Fotos: Scanpix Jørgen Schytte, Nana Reimers, Thomas Marrott Oplag: ISBN: (trykt) (elektronisk) Hæftet kan bestilles eller downloades på

5 Forord Udenrigsministeriet og UNDP Nordic Office ønsker med dette hæfte om FN s Global Compact for virksomheders samfundsmæssige ansvar at inspirere flere danske virksomheder til at tilslutte sig initiativet. Global Compact omfatter ti principper for samfundsmæssig ansvarlighed baseret på internationalt vedtagne konventioner for arbejdstager- og menneskerettigheder, miljø og anti-korruption. Styrken i Global Compact er, at den er universel og udgør dermed en fælles referenceramme for virksomheder på tværs af landegrænser. Samtidig er initiativet frivilligt og fleksibelt og kan dermed tilpasses virksomhedens konkrete behov og situation. I Danmark er det primært de største danske virksomheder, der har tilsluttet sig Global Compact. Initiativet henvender sig imidlertid også til de mindre og mellemstore virksomheder. Hæftet skal derfor bidrage til, at der skabes større opmærksomhed om mulighederne i Global Compact i dansk erhvervsliv. Samtidig skal hæftet tjene som et overskueligt og praktisk orienteret værktøj, der kan gøre det lettere at komme i gang med arbejdet med implementering af Global Compact. Initiativet til hæftet skal også ses i sammenhæng med Danidas nye erhvervsprogram for Offentlige Private Partnerskaber. Under dette program kan danske virksomheder, der arbejder i udviklingslande søge rådgivning og økonomisk tilskud til bl.a. implementering af Global Compact principperne. Hæftet er blevet til i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, UNDP Nordic Office, KPMG samt de danske virksomheder, der har tilsluttet sig Global Compact. En stor tak til virksomhederne, der selv har udarbejdet eksemplerne på, hvordan principperne kan omsættes til praksis. Når man læser eksemplerne er det tydeligt, at Global Compact er integreret i virksomhedernes værdigrundlag og i den daglige virksomhedsdrift. Principperne opfattes således ikke som noget ekstra eller et appendiks til virksomhederne, men som en naturlig del af det at drive en ansvarlig virksomhed. Eksemplerne dækker såvel aktiviteter i udviklede lande som udviklingslande. Det er vores opfattelse, at erfaringer fra andre lande kan overføres til det konkrete land som virksomheden arbejder i. Vi håber, at disse praktiske eksempler kan give inspiration til, hvordan virksomheden selv kan gribe opgaven an. København, juni 2005 Danida Udenrigsministeriet UNDP Nordic Office 3

6 Indledning Implementeringen af FN s Global Compact kan gribes an på mange måder. I dette hæfte gives et billede af nogle af de muligheder, der eksisterer. Hæftet indledes med en præsentation af, hvad FN s Global Compact er, og hvad en tilslutning indebærer for virksomheden. Derefter følger en gennemgang af de ti principper, som kan hjælpe virksomheden til bedre at forstå disse. Principperne er samlet i fire hovedområder: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Efter hvert hovedområde gives konkrete eksempler på arbejdet med principperne fra danske virksomheder, der har tilsluttet sig Global Compact. Nogle af eksemplerne går på tværs af de fire temaer og præsenteres efter gennemgangen af principperne. Virksomheder kan også arbejde med samfundsmæssig ansvarlighed gennem andre former for engagement i udviklingslande. Afsnittet Virksomheders engagement i udviklingslandene beskriver, hvordan virksomheder har indflydelse på udvikling, og der gives et par praktiske eksempler. Sidst i hæftet angives udvalgte links og værktøjer. 4

7 Hvad er FN s Global Compact? Global Compact er et internationalt initiativ startet af FN, der har som formål at fremme virk somheders samfundsmæssige ansvar. FN ønsker med initiativet at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen. Global Compact gør det muligt for virksomheder over hele verden at tage aktivt del i løsningen af disse udfordringer. Virksomhederne kan bidrage med frivillige initiativer internt i deres organisation og i værdikæden for deres produkter. Virksomheder kan også frivilligt gå sammen med FN, den offent lige sektor og NGO er om aktiviteter, der kan fremme bæredygtig udvikling i lokalsamfundet eller i en bredere international sammenhæng. Ideen til Global Compact blev første gang præsenteret af FN s generalsekretær Kofi Annan i 1999 i en tale til topledere fra verdens største virksomheder på World Economic Forum i Davos, Schweiz. Baggrunden for talen var blandt andet den internationale diskussion om økonomisk globalisering. Grupper fra forskellige dele af samfundet reagerede i løbet af 1990 erne mod den øgede globalise ring, som de frygtede ville have negative konsekvenser for verdenssamfundet. Globaliseringsmod standen medførte dannelse af internationale aktivistbevægelser og sammenstød i Seattle under WTOforhandlingerne i Den private sektor blev kritiseret. Modstanderne ønskede at bremse virksomhedernes mulighed for at bevæge sig frit på et globalt marked for at undgå, at produktionens globalisering skete på bekostning af miljøet, medarbejderne og menneskerettighederne. I juli 2000 lød det officielle startskud for Global Compact, da initiativet blev lanceret i FN s hovedkvarter i New York, og de første virksomheder tilsluttede sig. I dag, fem år efter, har mere end virksomheder tilsluttet sig Global Compact. De fleste brancher er repræsenteret, og virksomhe derne kommer fra både nord og syd. Antal deltagere Juni Kernen i Global Compact er ti grundlæggende principper, som er baseret på internationalt vedtagne konventioner inden for menneskerettigheder, arbejds tagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse. Global Compact sigter på at gøre de ti principper til en integreret del af virksomheders strategier og operationer. Enhver virksomhed med mere end ti ansatte kan tilslutte sig Global Compact og derved udtrykke sin støtte til principperne (læs mere om tilslutning på næste side). På dette tidspunkt kom FN s initiativ. Frivillig involvering af virksomheder blev vurderet som den bedste mulighed, og derfor opstod idéen til at skabe en global pagt mellem virksomheder og FN, som netop skulle baseres på frivillighed og virksomhedernes eget ønske om at bidrage til løsningen af globaliseringens utilsigtede konsekvenser. 5

8 De ti principper i Global Compact Virksomheder opfordres til inden for deres indflydelsessfærer at støtte et sæt af grundlæggende værdier inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Menneskerettigheder 1. Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og 2. sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne. Arbejdstagerrettigheder 3. Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling, 4. støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde, 5. støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde, og 6. eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold. Miljø 7. Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, 8. tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed, og 9. tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Global Compacts klare styrker er for det første, at den er universel principperne bygger på internationalt vedtagne normer og konventioner, og de udgør derfor en fælles referenceramme for virksomheder på tværs af landegrænser og for det andet, at den er fleksibel proces og læring er centralt; det afgørende er ikke, hvor godt virksomheden i øjeblikket lever op til principperne, men derimod at virksomheden er indstillet på løbende at forbedre sig. langt mere populær end andre tilsvarende initiativer. I Danmark har foreløbig 18 virksomheder og en arbejdsgiverorganisation tilsluttet sig Global Compact. De danske deltagere mødes jævnligt i forskellige fora og også med andre nordiske virksomheder i for eksempel Global Compact Nordic Network, for at udveksle erfaringer og opbygge ny viden. Initiativet har været en succes. Global Compact er på kort tid blevet verdens største frivillige netværk for samfundsmæssigt ansvar. Med mere end tilsluttede virksomheder på globalt plan et antal som stiger dag for dag er Global Compact 6

9 Hvad indebærer tilslutning til Global Compact? En virksomheds tilslutning til Global Compact er frivillig. Når en virksomhed tilslutter sig Global Compact, siger den ja til at inddrage de værdier, som udtrykkes i de ti principper i virksomhedens eget værdigrundlag. Virksomheden indvilliger i at føre principperne ud i livet ved at integrere dem i virksomhedens operationer. Virksomheden siger også ja til aktivt at støtte udbredelsen af værdierne til en bredere kreds af interessenter. De konkrete forpligtelser kan koges ned til fire punkter. En virksomhed, der tilslutter sig Global Compact: Skal sende et brev fra virksomhedens ledelse (med bestyrelsens godkendelse) til FN s generalsekretær, hvori den udtrykker sin støtte til Global Compact og de ti principper 1 ; Skal iværksætte forandringer i virksomhedens operationer, sådan at Global Compact og dens principper bliver en integreret del af virksomhedens strategi, kultur og daglige handlinger; Forventes offentligt at udtrykke sin støtte til Global Compact og dens principper gennem pressemeddelelser, taler og anden kommunikation; og Forventes i årsrapporten eller andre rapporter at offentliggøre en beskrivelse af, hvordan virksomheden støtter Global Compact og de ti principper. Dette er grundlaget for virksomhedens deltagelse i Global Compact. Udover at tilslutte sig rent for melt og fortælle omverdenen, at man støtter Global Compact, bør man altså begynde at implemente re principperne i virksomheden. Virksomheden skal omsætte principperne til praksis ved at integrere dem i sine operationer. Det er altså vigtigt, at virksomheden ikke bare siger, at den støtter principperne, men at den også forsøger at gøre noget ved de problemer, som disse er møntet på. Virksomheden kan få mere information om Global Compact ved at kontakte UNDP Nordic Office i København på eller på business. Se også listen over udvalgte links og værktøjer bagerst i dette hæfte. Global Compact er Global Compact er ikke Et frivilligt initiativ til at fremme virksomheders samfundsmæssige ansvar Et sæt af værdier baseret på universelt accepterede principper Et netværk af virksomheder og andre Obligatorisk En metode til at overvåge virksomheders opførsel En standard eller et ledelsessystem En mekanisme til virksomhedsregulering Ren PR eller ren velgørenhed 1 Se > How can we participate for praktisk information vedrørende virksomhedens tilslutning. Samme sted findes en skabelon for, hvordan brevet til FN s generalsekretær kan udformes (se under Sample Letter ). 7

10 De ti principper og virksomhedseksemplerne De ti principper kan være vanskelige at omsætte til praksis. På de følgende sider vil de enkelte principper blive gennemgået og forklaret lidt nærmere. Præsentationen er delt op i de fire hovedområder: Menneske rettigheder, Arbejdstagerrettigheder, Miljø og Anti-korruption. Formålet er at give en bedre forstå else af principperne, og hvad de kan betyde i praksis. En ting er at forstå principperne, en anden ting er at implementere dem i virksomhedens operatio ner, og der er mange forskellige måder, hvorpå man helt konkret kan gribe den opgave an. Global Compact er hverken et klart defineret ledelsessystem eller en standardmodel. Det er derimod et sæt af værdier, som virksomheden selv skal omsætte til praksis som en hver anden implementerings- og ledelsesopgave. Når man skal i gang med implementeringen, kan det være en hjælp at kigge på, hvad andre virk somheder gør. Efter forklaringen af principperne præsenteres derfor nogle konkrete eksempler på implementering hos danske deltagere i Global Compact. Eksemplerne viser, at der er stor forskel på, hvordan virksomhederne går til opgaven. Dette understreger Global Compacts fleksibilitet og de gode muligheder, der er for at tilpasse initiativet til den enkelte deltagers behov og situation. Netop dette er vigtigt at have for øje, når man læser eksemplerne, da disse vil bære præg af, at de nuvæ rende danske Global Compact-deltagere primært er store virksomheder. Forhåbentlig vil de fleste virksomheder kunne blive inspireret af eksemplerne, selv hvis de ikke er blandt de største danske virksomheder. Alle virksomheder er startet et sted, og i forhold til Global Compact må man huske, at man hverken skal eller kan gøre alt på en gang. Implementering er en proces, som virksomheden selv bestemmer tempoet og omfanget af. For nogle virksomheder kan det være en fordel at starte med at fokusere på enkelte af Global Compacts principper. Ved at koncentrere sin indsats inden for nogle udvalgte temaer eller områder kan man bruge den erfaring man opnår der, når man ønsker at gå videre på andre områder. Global Compact kan altså med fordel implementeres trinvist. Et eksempel på dette er Hartmanns STEPmodel (se side 29). Virksomheden startede med at udvikle modellen til miljøområdet og har så siden valgt at brede modellen ud til andre områder af virksomhedens bæredygtighedsarbejde. En anden ting er vigtig at have i mente, når man læser virksomhedseksemplerne. Måske kan en mindre dansk virksomhed ikke umiddelbart identificere sig med eksemplerne. Til gengæld vil mange sikkert kunne genkende nogle af sine kunder eller samarbejdspartnere blandt de større virksomheder. Med det hastigt voksende fokus på sociale og miljømæssige hensyn i leverandørkæden, vil også mindre virksomheder i stigende grad blive mødt med krav og forventninger om samfundsmæssig ansvarlighed. Global Compact er det mest populære internationale initiativ for samfundsmæssigt ansvar og nyder en høj grad af genkendelighed. Initiativet kan derfor med fordel bruges som ramme for virksomhedens arbejde med at honorere nye krav og forventninger eller forberede sig på disse. 8

11 Mange danske virksomhe der arbejder allerede med samfundsmæssig ansvarlighed i praksis ofte dog uden at kalde det samfundsmæssig ansvarlig hed. For mange ligger der derfor også en opgave i at systematisere og synliggøre allerede eksisterende indsatser, og uanset virksomhedens størrelse vil Global Compact kunne bidrage til dette arbejde. Udover den konkrete implementering af de ti principper kan danske virksomheder også arbejde med samfundsmæssig ansvarlighed gennem andre former for engagement i fattige lande. Afsnittet Virksomheders engagement i udviklingslandene, som findes sidst i hæftet, beskriver, hvordan virksomheder har indflydelse på udvikling, og der gives et par praktiske eksempler fra danske virksomheder. Seks hurtige om implementering af Global Compact Global Compact handler om viljen til fortsat forbedring ikke om at skulle være et mønstereksempel. Global Compact er i princippet universel, men i praksis fleksibel og åben for tilpasning I bestemmer selv omfang og hastighed. Prioritering er vigtig ikke alt er nødvendigvis lige vigtigt at starte med. Lav eventuelt en risikovurdering. Vurder den forretningsmæssige effekt af de enkelte tiltag Global Compact er meget mere end filantropi, og kommercielle motiver kan gå hånd i hånd med samfundsmæssigt engagement. Næsten alle virksomheder udfører allerede Global Compact-aktiviteter i en eller anden form synliggør og styrk eksisterende tiltag. Vær kreativ og find vind-vind situationer både virksomhed og omgivelser skal have noget ud af det. 9

12 Princip 1 og 2: Menneskerettigheder Virksomheder bør: Princip 1: Støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og Princip 2: Sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne. Baggrund FN s Menneskerettighedserklæring blev underskrevet af verdens regeringsledere i Den udtrykker nogle grundlæggende rettigheder, som alle mennesker bør have. På baggrund af erklæringen er der lavet en række internationale aftaler, som størstedelen af verdens lande har tilsluttet sig. Det er f.eks. konventioner om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder eller om racediskrimination. At støtte og respektere beskyttelsen af menneskerettighederne Virksomheder skal afstå fra handlinger, som direkte krænker menneskerettighederne, eller som indirekte kan opfordre eller medvirke til krænkelser. Virksomheder må altså sikre, at de ikke bidrager til brud på menneskerettighederne i de lande, hvor de opererer. Samtidigt bør de overveje, hvordan de kan bidrage til positivt at fremme menneskerettighederne. Nogle af de menneskerettigheder, som er særligt relevante i den forbindelse er blandt andet: Retten til ikke at blive diskrimineret; retten til liv og personlig sikkerhed; forbud mod slaveri og umenneskelig eller nedværdigende behandling; retten til hvile og fritid; retten til uddannelse; og retten til en tilstrækkelig levestandard. Faktisk støtter og respekterer mange virksomheder allerede menneskerettighederne uden dog at bruge ordet menneskerettigheder. Det sker for eksempel, når virksomheder opfylder et lands nationale love, som er vedtaget, fordi det pågældende land har underskrevet internationale aftaler på menneskerettighedsområdet. Det at overholde lokal lovgivning ved for eksempel at følge lovmæssige bestemmelser om arbejdssikkerhed eller arbejdstid, er altså en del af implementeringen. Derudover bidrager forskellige frivillige tiltag også til at fremme og støtte menneskerettighederne. For eksempel hvis virksomheden sørger for adgang til basale sundhedsydelser, uddannelse eller bolig til arbejderne og deres familie, eller hvis virksomheden involverer lokale interessenter i beslutninger omkring aktiviteter, der har særlig betydning for lokalsamfundet. Om ikke at medvirke til krænkelse af menneskerettighederne Virksomheder kan risikere at medvirke til brud på menneskerettighederne på flere områder, og den enkelte virksomhed må derfor aktivt undgå alle former for både direkte og indirekte medvirken: Direkte medvirken: Virksomheden hjælper bevidst lokale myndigheder eller samarbejdspartnere med at bryde menneskerettighederne. Eksempelvis ved at medvirke til tvangsforflytning af mennesker i lokalområdet i forbindelse med virksomhedens aktiviteter. Fordelagtig medvirken: Virksomheden er ikke direkte involveret, men profiterer på andres kræn kelser af menneskerettighederne. For eksempel krænkelser begået af underleverandører, som krænker medarbejdernes ret til hvile og fritid for at sikre meget lave produktionsomkostninger og priser. Et andet eksempel er krænkelser udført af væbnede styrker i form af undertrykkelse af fredelige protester mod virksomhedens aktiviteter, eller krænkelser begået af sik kerhedsfolk, som beskytter virksomhedens aktiviteter. Tavs medvirken: Virksomheden ignorerer krænkelser begået af myndighederne, for eksempel kræn kelser, der relaterer sig til virksomhedens medarbejdere. Det kan være, hvis virksomheden passivt accepterer lokal arbejdslovgivning, som diskriminerer folk på baggrund af køn eller etnicitet. For at vurdere om man indirekte medvirker til menneskerettighedskrê nkelser, kan man spørge sig selv: Hvilken effekt vil det have på krænkelserne, hvis vi eller andre lignende virksomheder ikke deltager i den pågældende aktivitet eller samarbejder med den pågældende partner? Operationalisering Som noget helt grundlæggende må virksomheden 10

13 stille krav til, at både datterselskaber og leve randører overholder lokal lovgivning i de lande, hvor de opererer. Man kan derudover for leveran dører opstille retningslinjer, som specifikt indeholder krav om overholdelse af menneskerettighe derne og indarbejde disse retningslinjer i leverandørkontrakter. Virksomheden kan også søge oplysninger om menneskerettighedssituationen og de risici for krænkelse af menneskerettighederne, som eksisterer i de lande, hvor virksomheden opererer. En sådan risikovurdering kan skærpe virksomhedens opmærksomhed omkring sine operationer og leverandører i lande med særlige risici. Gennem workshops og i den løbende kommunikation med medarbejdere og lokal ledelse kan virksomheden prøve at øge forståelsen af, hvilken betydning menneskerettighederne har for virksomhe den og medarbejderne. Hvis virksomheden opererer i områder, hvor medarbejderne ikke er sikret adgang til basale sundhedsydelser, uddannelse og bolig, er det også en mulighed for virksomheden at tilbyde dette. Både Institut for Menneskerettigheder, Dansk Industri og Amnesty har udviklet forskellige værk tøjer, som kan være til hjælp i virksomhedens arbejde med menneskerettighedsprincipperne. Herunder præsenteres det første af den række virksomhedseksempler, som er med i hæftet. Selv om de fleste eksempler er fra store virksomheder, kan de give inspiration til implementering også hos mindre virksomheder. Global Compact åbner netop op for, at den enkelte virksomhed selv bestemmer, hvordan den vil gribe implementeringen an. I det første eksempel fortæller Novo Nordisk, hvordan virksomheden arbejder med at fremme lige muligheder og mangfoldighed gennem en global strategi, som tilpasses lokale forhold. Lige muligheder og mangfoldighed Virksomheden Novo Nordisk er en farmaceutisk virksomhed med hovedkvarter i Danmark. Virksomheden er verdens førende indenfor dia betesbehandling. Novo Nordisk har også produkter til behandling af blødersygdomme samt væksthormon- og hormonpræ parater. Novo Nordisk beskæftiger ca medarbejdere, sælger sine produkter i 179 lande og har filialer i 69 lande. Novo Nordisk tilsluttede sig Global Compact i Se også novonordisk.com/sustainability. Aktivitet Novo Nordisk lavede i 1999 en menneskerettighedsvurdering af virksomhedens aktiviteter. Som et resultat blev det besluttet, at diskrimination skulle være et prioritetsområde i virksomhedens arbejde med social ansvarlighed. I 2002 lanceredes et projekt, der systematisk skal sikre lige muligheder og fremme mangfoldighed overalt i koncernen verden over. Strategien indeholder tre trin. Det første trin er at sikre, at ledere og medarbejdere kender og respekterer nationale og internationale standarder til forebyggelse af diskrimination. Det andet trin er en aktiv indsats for at identificere og modvirke de uformelle barrierer, der i praksis kan hindre nogle grupper i at gribe de muligheder, virksomheden tilbyder. Det tredje trin er at sikre, at den stærkere mangfoldighed, som er målet med indsatsen, med tiden kan omsættes til forretningsmæssige fordele. Fortsættes > 11

14 Arbejdet med lige muligheder og mangfoldighed omfatter virksomhedens aktiviteter over hele verden herunder i en række udviklingslande. Strategien er global, mens gennemførelsen er lokal. Med filialer i 69 lande er det en stor udfordring at sikre, at hver eneste medarbejder trods sproglige og kulturelle forskelle har fuld tillid til, at der er lige muligheder for alle. Novo Nordisk anven der derfor en metode, hvor centrale og lokale initiativer supplerer hinanden, så indsatsen tilpasses de lokale forhold i det enkelte land og på den enkelte arbejdsplads. Hvert område i virksomheden har opstillet en handlingsplan med udgangspunkt i medarbejdergruppens sam mensætning og en vurdering af, hvilke barrierer der kan være for bestemte grupper. Virkningerne af handlingsplanerne evalueres årligt, og der opstilles mål for det kommende år. Virksomhedens tilgang tager udgangspunkt i, at lige muligheder skal fremmes gennem hele medarbejderens ansættelses cyklus. Der arbejdes målrettet på at identificere og fjerne barrierer i forbindelse med rekruttering, arbejdsforhold, aflønning, forfremmelse og fratrædelse. Modellen sætter fokus på, at det ikke er tilstrækkeligt blot at undgå diskrimination i rekrut tering. Det må sikres, at lige muligheder for alle, uanset personlig baggrund, er en realitet gennem hele ansættelsescyklus sen. Der er mange gode eksempler på, at Novo Nordisks strategi for lige muligheder og mangfoldighed bærer frugt: Sydafrika: Hvor sælgerne i medicinalindustrien typisk har været hvide sydafrikanere, har Novo Nordisk i de seneste to år op bygget et mangfoldigt sammensat sælgerkorps. Mere end halvdelen af sælgerne er nu farvede, og der er indført en konsek vent politik med at ekskludere læger, der ikke ønsker besøg af farvede sælgere. Indien: På internationalt plan arbejder Novo Nordisk med lige muligheder på en måde, som tager hensyn til lokalsamfundet og den lokale kultur, men som samtidig arbejder på at nå målet om lige muligheder og mangfoldighed. I Indien, hvor der bor en milliard mennesker, som taler mange forskellige sprog og tilhører alle større trossamfund, er udfordringen at sikre, at der ikke sker diskrimination på baggrund af sprog, kaste, religion, region eller køn. Denne politik indskærpes over for alle ledere. Der arbejdes desuden målrettet på at øge antallet af kvindelige medarbejdere gennem en progressiv arbejdskultur og støtte fra omgivelserne. USA: Novo Nordisk har gennem de seneste år udviklet et program for i højere grad at nå den voksende latinamerikanske del af be folkningen. Denne befolkningsgruppe er i kraft af deres livsstil og madvaner i høj grad udsat for diabetes. Midlerne har blandt andet været produktinformation på spansk, kommunikation og markedsføring som afspejler mangfoldighed, partnerskaber med spansktalende medier og lægeorganisationer samt stipendier til lægeuddannelser. Virksomhedens udbytte Arbejdet med at fremme lige muligheder og mangfoldighed er til gavn for virksomheden på tre måder. Internationalisering: En stærkere mangfoldighed skal styrke virksomhedens evne til arbejde på tværs af kulturer og nå flere kunder med bedre pro dukter. Øget mangfoldighed skal bidrage til en rigere forståelse af de samfund Novo Nordisk arbejder i og bidrage til at fort sætte med at ekspandere til nye markeder. Innovation: Indsatsen for lige muligheder og mangfoldighed skal styrke virksom hedens evne til at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere fra et udvidet rekrutteringsgrundlag. Novo Nordisk tror på, at et miljø, hvor mennesker med forskellig baggrund og perspektiver bringes sammen, kan være med til at stimulere udviklin gen af nye løsninger. Social ansvarlighed: Novo Nordisk har længe lagt vægt på bæredygtighed og virksomhedens sociale ansvarlighed og ønsker at leve op til sine værdier og omdømme. 12

15 Princip 3, 4, 5 og 6: Arbejdstagerrettigheder Virksomheder bør: Princip 3: Opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling, Princip 4: Støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde, Princip 5: Støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde og Princip 6: Eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold. Baggrund De fire principper om arbejdstagerrettigheder bygger på ILO s Erklæring om Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder, som blev vedtaget i 1998 af regeringer, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer fra 177 lande. Erklæringen forpligter alle de involverede parter til at støtte, beskytte og implementere ILO s konventioner. Disse konventioner udstikker en række basale rettigheder, som alle arbejdstagere bør have, herunder bl.a. retten til ikke at blive diskrimineret, retten til et sundt og sikkert arbejdsmiljø, retten til kollektive forhandlinger og organisationsfrihed samt forbud mod visse typer børnearbejde og forbud mod tvangsarbejde. Organisationsfrihed og retten til kollektiv forhandling Virksomheden bør sikre, at der kan etableres en konstruktiv dialog mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Organisationsfrihed betyder, at en medarbejder kan tilslutte sig en fagforening efter eget valg eller undlade at tilslutte sig. Virksomheder bør ikke blande sig i eller forhindre dette valg og heller ikke optræde diskriminerende over for medarbejderrepræsentanter. Derudover skal medarbej dernes ret til kollektiv forhandling respekteres. Tvangsarbejde og børnearbejde Virksomheder skal undgå at blive involveret i enhver form for arbejds- og ansættelsesforhold, som foregår under tvang. De færreste danske virksomheder bliver direkte involveret i tvangsarbejde, men til gengæld er der risiko for at blive indirekte involveret i tvangsarbejde via virksomhedens underleverandører eller samarbejdspartnere i udlandet. Tvangsarbejde forekommer mange steder i verden, og virksomheder bør være opmærksom på de risici, der er i forskellige lande og brancher. Hvad angår børnearbejde, angiver ILO konventionerne, hvilken alder børn bør have for at arbejde i forskellige typer af beskæftigelse. Udgangspunktet er, at børn ikke bør arbejde, før de er over den skolepligtige alder. I nogle udviklingslande, hvor skolesystemet ikke er så godt udviklet, kan en lidt lavere minimumsalder tillades. Det kræver dog, at det pågældende udviklingsland på det tidspunkt, hvor det ratificerede konventionen, har gjort dette med henvisning til denne særlige regel. Børn under 18 år bør dog ingen steder udføre farligt arbejde, som kan skade deres helbred eller udvikling. Minimums-alder ifølge ILO konventioner: I-lande U-lande 2 Let arbejde 13 år 12 år Almindeligt arbejde 15 år 14 år Farligt arbejde 18 år 18 år Børnearbejde er et meget komplekst problem, hvorfor virksomheder må gå forsigtigt frem i bekæmpelsen af børnearbejde, så man ikke risikerer at skubbe børnene ud i værre former for beskæf tigelse. Virksomheder, som opdager børnearbejde, opfordres derfor til at tilbyde børnene alternativer, såsom støtte til skolegang eller ansættelse af voksne familiemedlemmer. Målet bør være effektivt at afskaffe børnearbejde inden for virksomhe dernes indflydelsessfærer, hvilket også omfatter underleverandører og andre samarbejdspartnere. Virksomhederne kan henvende sig til danske eller lokale organisationer, der arbejder med bekæm pelse af børnearbejde for at få hjælp til håndtering af problemet. Diskrimination Dis tion kan forekomme både i forhold til en persons adgang til at få arbejde og i forhold til, hvordan en person behandles, når denne er i arbejde. Diskrimination 2 NB: Det gælder kun de udviklingslande, som har ratificeret konventionen med henvisning til denne særregel. 13

16 omfatter enhver forskelsbe handling af personer på grund af deres race, køn, seksuelle, religiøse eller politiske overbevisning, etniske el ler sociale baggrund. Princippet om diskrimination betyder, at virksomheder bør bekæmpe alle sådanne former for for skelsbehandling både i politikker og i den praksis, der finder sted i virksomheden og hos dennes samarbejdspartnere. Operationalisering På det strategiske plan kan virksomheden revidere sine nuværende politikker og strategier, så de specifikt omtaler, hvordan virksomheden vil forholde sig til de fire principper om arbejdstagerret tigheder. Derudover kan virksomheden vurdere, hvordan dens nuværende praksis er i forhold til nyansættelser eller i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø. Virksomheden kan desuden udarbejde retningslinjer for leverandører, som angiver, at disse bør leve op til ILO s arbejdstagerrettighedskonventioner. Retningslinjerne kan referere til Global Compact eller til konventionerne, men de kan også formuleres endnu mere konkret med beskrivelse af de en kelte rettigheder. Virksomheden kan indarbejde disse retningslinjer i leverandørkontrakter. Man kan også indlede en løbende dialog med leverandører om, hvor vigtigt det er at bekæmpe diskrimination, undgå børnearbejde, sikre et sundt arbejdsmiljø m.v., og hvordan det kan gribes an. Institut for Menneskerettigheder, Amnesty og Dansk Industri har udviklet forskellige værktøjer, som kan være til hjælp i virksomhedens arbejde med arbejdstagerrettighedsprincipperne. I dette eksempel fortæller LEGO Koncernen, hvordan virksomheden arbejder med at sikre overholdelse af principperne om arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder i virksomhedens leverandørkæde. Samarbejde med leverandører og auditering Virksomheden LEGO Koncernen er en privatejet virksomhed med hovedsæde i Billund. Virksomheden blev grundlagt i 1932 og er i dag med sine ansatte en af verdens største leverandører af legematerialer til børn. LEGO Koncernen engagerer sig i udviklingen af børns kreativitet og fantasi. LEGO produkter kan købes i mere end 130 lande. Aktivitet Som den første producent af legematerialer i verden tilsluttede LEGO Koncernen sig i 2003 Global Compact som en na turlig forlængelse af virksomhedens mangeårige arbejde med socialt ansvar. LEGO Koncernen har siden 1997 haft en Code of Conduct, der indeholder krav til leverandører om, at de som minimum skal overholde ILO s konventioner omkring arbejdstagerrettigheder, OECD s retningslinjer, Verdenserklæringen 14

17 om Menneskerettigheder samt lokal lovgivning. For virksomheden er den vigtigste årsag til at have en Code of Conduct et ønske om, at alle produkter fra LEGO Koncernen er produceret under forsvarlige vilkår, og at vi ikke vil gå på kompromis hverken på produktkvalitet eller arbejdsforhold. Inden den endelige Code of Conduct var på plads i 1997, foretog virksomheden et omfattende forarbejde for at finde ind til kernen af virksomhedens forretningsetik. Dette skete ud fra en betragtning om, at det ikke er tilstrækkeligt at have en Code of Conduct, men at der også skal være en holdning bag og en vilje til at føre den ud i livet. Virksomheden måtte derfor dels træffe en beslutning om, hvilke krav der skulle med i LEGO Koncernens Code of Conduct og dels acceptere, at indholdet i Code of Conduct ville være et idealbillede, som mange leverandører ville have meget svært ved at honorere. Vi arbejder aktivt med vores leverandører. Filosofien er, at vi gennem samarbejde og udveksling af viden, når det fælles mål: At alle vores leverandører har et acceptabelt niveau, og at niveauet løbende forbedres. Målet er ikke at frasortere leverandører, men at udvikle os i fællesskab. Vi kalkulerer dog med sanktionsmuligheder, hvis forbedringer ikke sker i det aftalte tempo. LEGO Koncernen har valgt at anvende uafhængige auditører til at foretage inspektionsbesøg hos leverandører til LEGO produkter. De væsentligste grunde er, at det er lokale erfarne auditører, der foretager inspektionerne og kender den lokale lovgivning, sproget og kulturen. Desuden er auditeringerne neutrale og objektive. LEGO Koncernen er siden 1997 nået langt i arbejdet med at løfte arbejdstagernes rettigheder hos leverandører i lande som Kina. Fra starten havde virksomheden gjort sig klart, at vi kun var en meget lille spiller hos mange leverandører i Ki na. Nogle steder udgjorde vores del af omsætningen kun to procent, og vi forventede derfor, at vores indflydelse var meget lille. Men vi blev positivt overrasket; vores varemærke er så stærkt, at vi er attraktive for leverandørerne, fordi vores tilstedeværelse til trækker andre legetøjsproducenter. På trods af den imødekommenhed vi har oplevet, er vi gået ind i processen med åbne øjne og har valgt at få foretaget eksterne auditeringer af alle leverandører udenfor Nordeuropa og USA hvert andet år. Desuden er vi dagligt til stede på den enkelte leverandørs virksomhed. Vores egne kvalitetskontrollører er uddannet til at følge op på auditeringsrapporter, og indkøberne er blevet bedt om at tage arbejdsforhold med i deres vurderinger inden de indgår en aftale med en leverandør. Senest er LEGO Koncernen indgået i en kinesisk brancheløsning på legetøjsområdet for at mindske de mange auditerin ger af kinesiske leverandører. LEGO Koncernen har forpligtet sig til fra 2006 udelukkende at anvende ICTI-godkendte (International Council of Toy Industries) leverandører i Kina. Den enkelte leverandør skal selv betale for en auditering udført af et ICTI akkrediteret auditør og får til gengæld et certifikat på godkendelsen. Legetøjsproducenterne kan dog forlange at få udleveret auditeringsrapporten samt har ret til at udføre ekstra auditeringer LEGO Koncernens Code of Conduct omhandler: Børnearbejde, kompensation og arbejdstid, diskrimination, tvang og chi kane, sundhed og sikkerhed, foreningsfrihed, miljø og underleverandører til leverandører. Desuden har virksomheden i samarbejde med Red Barnet tilføjet et appendiks, der viser LEGO Koncernens holdning til børnearbejde. 15

18 I dette eksempel fortæller ISS, hvordan virksomheden beskæftiger handicappede medarbejdere på lige vilkår med andre medarbejdere, og blandt andet derigennem arbejder aktivt på at bekæmpe diskrimination. Integration af handicappede Virksomheden ISS er en af verdens største leverandører af Facility Services og markedsledende i Europa, Asien og Latin Amerika. Fa cility Services er en tilpasset, integreret serviceløsning baseret på kerneområderne rengøring, catering, ejendomsdrift og kontorservice. ISS har over ansatte og mere end kunder i 42 lande. Aktivitet I tæt samarbejde med lokale myndigheder har ISS Spanien aktuelt omkring 580 handicappede personer ansat. Hovedpar ten af de handicappede medarbejdere er ansat i datterselskabet ISS Gelim, som har særlig erfaring med at beskæftige handicappede. De handicappede medarbejdere arbejder side om side med deres ISS-kolleger ude hos kunderne. De be handles og aflønnes på samme vilkår som de øvrige ansatte. Lige siden Gelim blev grundlagt i 1977, har selskabet ansat medarbejdere med handicap, som for eksempel døvhed, fy siske skavanker og i nogle tilfælde mentale handicap. I 1999 blev Gelim opkøbt af ISS, og siden da er antallet af han dicappede medarbejdere steget støt på grund af de positive erfaringer. Alle nye ansatte gennemgår en grundlæggende oplæring og begynder derefter i et almindeligt job hos kunden. Forinden har ISS lavet en aftale med den pågældende kun de om, at der vil være handicappede personer blandt de ansatte. Kunden skal være åben og positivt indstillet, for at det kan fungere. De handicappede medarbejdere deltager på lige fod med andre medarbejdere i arbejdsopgaver, uddannelse, møder og sociale aktiviteter. De tilbydes ekstra støtte og rådgivning afhængig af deres individuelle behov. ISS har en psykolog og en serviceekspert ansat på fuldtid, som kan træde til, hvis der er behov for det. ISS tilbyder desuden juridisk og helbreds mæssig bistand samt undervisning i tegnsprog for ledere og ansatte for at forbedre kommunikationen med døve og stum me kolleger. ISS har ligeledes gode erfaringer med at beskæftige handicappede i bl. a. Hong Kong, Portugal og Østrig. Ansættelserne tager også her afsæt i et velfungerende samarbejde med eksterne partnere som offentlige myndigheder og private initiativer. Virksomhedens udbytte De handicappede medarbejdere får en sjælden mulighed for at udføre et almindeligt job på lige vilkår med andre kolleger. Det giver dem større indflydelse på deres eget liv, og den løn de får overgår de alternative sociale ydelser. Samlet set be tyder det, at ISS har en gruppe af tilfredse og loyale handicappede medarbejdere. ISS medarbejdere tager godt imod det stigende antal handicappede kolleger. De ansatte hos ISS er allerede meget for skellige, og respekten for individuelle forskelle er en indgroet del af virksomhedens kultur. Det faktum, at mange ledere og medarbejdere frivilligt har valgt at deltage i tegnsprogskurser viser, at de er åbne over for handicappede kolleger. De fleste kunder vil gerne have handicappede medarbejdere til at løse opgaver i deres virksomhed. I nogle tilfælde har ISS engagement endda styrket kunderelationerne. De ekstra omkostninger der er forbundet med at ansætte handicappede medarbejdere, som følge af individuel rådgivning, oplæring, lavere produktivitet osv., bliver for to tredjedele af medarbejderne dækket af statslige løntilskud. Hvis man dertil lægger den øgede medarbejder- og kundetilfredshed, er det tydeligt, at det er en fordel for alle parter at ansætte handi cappede. 16

19 Princip 7, 8 og 9: Miljø Virksomheder bør: Princip 7: Støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, Princip 8: Tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed og Princip 9: Tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. Baggrund Miljø er det af de fire Global Compact-temaer, som har været på erhvervslivets dagsorden i længst tid. De tre miljøprincipper tager afsæt i den erklæring og internationale handlingsplan også kendt som Agenda 21 som blev vedtaget på Rio-konferencen om miljø og udvikling i Agenda 21 fastslog, at virksomheder kan spille en vigtig rolle i forhold til miljøbeskyttelse. Principperne byg ger også på rapporten Vor Fælles Fremtid, som Brundtland-kommissionen udgav i Rapporten understregede, at hvis vi vil undgå omfattende miljøødelæggelser, kræver det ekstraordinære indsat ser og ændringer i måden, hvorpå mennesker og virksomheder handler. Forsigtighedstilgang Rio-deklarationen understreger, at en bæredygtig udvikling kræver en forsigtighedstilgang til beskyttelsen af miljøet. En forsigtighedstilgang indebærer, at man i forbindelse med aktiviteter, som indebærer risici for miljøet, sætter ind med forebyggende miljøforanstaltninger, selv hvis der ikke foreligger klare videnskabelige beviser. For virksomheder betyder forsigtighedstilgangen, at man bør fokusere på at forebygge miljøskader frem for at helbrede dem, når de er sket. Forebyggelse kræver, at man danner sig et klarere billede af de risici, der kan være i forbindelse med virksomhedens produkter og processer. Det kan i praksis indebære systematiske risikovurderinger. Miljømæssig ansvarlighed Virksomheder opfordres generelt til at integrere hensyn til miljøet i deres politikker, beslutninger og handlinger. Der lægges op til en proaktiv tilgang til miljøarbejdet, hvor man forsøger at være på for kant med udviklingen og afsøge nye muligheder snarere end at reagere på problemerne, når de op står. Udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier Ordet teknologi skal her forstås i meget bred forstand, da det omfatter både viden, procedurer, ud styr, varer og serviceydelser samt organisatoriske og ledelsesprocesser. Miljøvenlige teknologier beskytter miljøet, forurener mindre, udnytter ressourcer på en mere effektiv og 17

20 bæredygtig måde og genbruger mere af det affald og de produkter, der produceres, end de teknologier som de erstatter. Formålet er altså at fremme produkter og produktionsprocesser, som er mindre belastende for mil jøet. Indførelsen af miljøvenlige teknologier kan ofte medføre ressourcebesparelser og dermed di rekte økonomiske fordele for mange virksomheder. Operationalisering Der vil være stor forskel på, hvilke initiativer enkelte virksomheder kan tage for at fremme større miljømæssig ansvarlighed - det vil afhænge af størrelse, branche, produkter og andre specifikke for hold. Der eksisterer mange forskellige måder, hvorpå man konkret kan gribe miljøarbejdet an. Da miljø er det Global Compact-område, der har været på erhvervslivets dagsorden i længst tid, findes der allerede et væld af værktøjer, som virksomheder kan benytte sig af. Man kan for eksempel op bygge miljøledelsessystemer, arbejde på at opnå miljøcertificering af produkter og processer, gen nemføre miljørapportering eller iværksætte forskellige miljø- mæssige tiltag i forhold til leverandører og samarbejdspartnere. Udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier kan finde sted på flere forskellige planer. På det praktiske plan vil det kunne ske via konkrete ændringer eller justeringer af produktionsprocesserne, ændringer i typer af råmaterialer, ændringer i selve produkternes sammensætning og design eller øget genanvendelse af produktionsaffald. På det strategiske plan vil det kunne betyde øget kommu nikation med leverandører og kunder omkring fordelene ved mere miljøvenlige produkter og pro cesser, brug af livscyklusvurderinger ved udvikling af nye produkter, miljøkrav i forhold til indkøb af råmaterialer og produkter eller tæt samarbejde med leverandører omkring udvikling af miljøven lige produkter og processer. Der findes en række forskellige værktøjer, som kan være til hjælp i det praktiske arbejde med miljøprincipperne. Blandt andet har UNEP udviklet forskellige ledelses- og træningsværktøjer. I dette eksempel fortæller Coloplast, hvordan virksomheden arbejder med miljø og arbejdsmiljø ved at bruge ens artede standarder på globalt plan og ved at benytte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer. Ensartede globale miljøstandarder Virksomheden Coloplast udvikler, markedsfører og sælger medicinsk udstyr og service inden for: Stomi, kontinens, sårpleje, brystpleje og hudpleje. Vores kunder er brugerne af vores produkter, forhandlere samt behandlere og rådgivere i sundhedsvæsenet. Vi er mere end medarbejdere i 30 lande verden over og vores hovedkvarter ligger i Humlebæk. Aktivitet Vi blev miljøcertificeret i 1997 efter ISO og i 2002 tilsluttede vi os Global Compact. Vi ser miljøcertificering som et væsentligt bidrag til at opfylde vores miljømæssige forpligtelser i Global Compact. Miljøledelsessystemet giver en god og struktureret ram me som sikrer, at vi lægger indsatsen der, hvor den vil give de største forbedringer. Vi har derfor også valgt, at alle fabrikker skal følge de samme standarder, uanset hvor i verden de ligger. Det betyder, at Coloplasts fabrikker i både Danmark, Kina, Ungarn, Tyskland, USA og 18

Implementering af. Global Compact. Et inspirationshæfte

Implementering af. Global Compact. Et inspirationshæfte Implementering af Global Compact Fordele for virksomheden ved tilslutning til Global Compact Opnå konkurrencefordele ved at anvende Global Compact som ramme Virksomheden kan opnå fordele som leverandør

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder ISO 26000 Vejledning i samfundsmæssigt ansvar FN s Global Compact FN s Retningslinjer for

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Agenda 01. Introduktion 02. Baggrund for og kravene til CSR rapportering 03. Hvad omfatter CSR FN s Global Compact og de 10 principper 04. Konkrete eksempler O1. CSR introduktion

Læs mere

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT Version 5.0 Introduktion "Det bedste er ikke for godt" er et kerneprincip, som kendetegner LEGO Koncernens historie, og som vi efterlever inden for alle områder af forretningen.

Læs mere

Eettiset ohjeet. Etisk regelsæt Eettiset ohjeet. Code of Conduct. Eettiset ohjee. Etikos kodeksas. Verhaltenskodex. ode of Conduct.

Eettiset ohjeet. Etisk regelsæt Eettiset ohjeet. Code of Conduct. Eettiset ohjee. Etikos kodeksas. Verhaltenskodex. ode of Conduct. Kódex správania Kódex správania ode of Conduct Eettiset ohjeet Etikos kodeksas Kodeks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex iska tisk Verhaltenskodex regelsæt regler Etisk regelsæt Eettiset

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Retningslinjer for ansvarlige investeringer Retningslinjer for ansvarlige investeringer Industriens Pensions politik for ansvarlige investeringer er baseret på Vejledning om ansvarlige investeringer, som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Vejledningen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2014

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2014 UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2014 TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Det glæder mig at meddele at Cheval Blanc & Studie 10 A/S har valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med

Læs mere

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger.

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende nordiske virksomheder inden for byggeri og ejendomsudvikling. Med Norden som hjemmemarked arbejder NCC i hele værdikæden udvikler og opfører boliger, kommercielle ejendomme, industriejendomme

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014

UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014 UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014 Om Danish Agro koncernen Danish Agro koncernen er en international landbrugskoncern med over 3.500 ansatte i mere end 15 lande i fortrinsvis

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Ifs Etikpolitik - hovedprincipper

Ifs Etikpolitik - hovedprincipper Ifs Etikpolitik - hovedprincipper Etikpolitiken er besluttet af styrene i If-koncernet og gælder fra 1. januar 2013. Den revideres årligt. 1 FORORD... 1 2 IFS GRUNDLÆGGENDE ETISKE PRINCIPPER... 1 3 LOVE

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge Sikkerhed og tryghed ligger i naturlig forlængelse af samfundsansvar og derfor er CSR så vigtigt for os. Det har altid været naturligt for

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

ISO 26000: Samfundsansvar. også en sag for SU

ISO 26000: Samfundsansvar. også en sag for SU ISO 26000: Samfundsansvar også en sag for SU 2 Indhold Ansvar et plus for alle... 2 Godt for omgivelserne og godt for virksomheden... 3 ISO 26000 hvad er vigtigt for virksomheden... 4 Et historisk skridt...

Læs mere

JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT

JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Virksomheders etiske ansvar en nødvendighed i en global verden

Virksomheders etiske ansvar en nødvendighed i en global verden Virksomheders etiske ansvar en nødvendighed i en global verden Begreber og forkortelser CSR Corporate Social Responsibility på dansk oversat til virksomheders sociale ansvar, samfundsansvar eller etiske

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN INDKØBSPOLITIK VEDTAGET AF AARHUS BYRÅD D. 27. OKTOBER 2010 KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN at din viden er vigtig når vi laver indkøbsaftaler? Når vi laver et udbud på en vare eller en tjenesteydelse,

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Fredag d. 10 januar. Politik mod korruption og bestikkelse Code of Conduct

Fredag d. 10 januar. Politik mod korruption og bestikkelse Code of Conduct Fredag d. 10 januar Politik mod korruption og bestikkelse Code of Conduct Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 Retningslinjer for alle ansatte... 4 Code of Conduct... 7 3 Introduktion

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Samfundsmæssigt ansvar i Nordea. Skaber tillid hver dag

Samfundsmæssigt ansvar i Nordea. Skaber tillid hver dag Samfundsmæssigt ansvar i Nordea Skaber tillid hver dag Skaber tillid hver dag Hvad betyder samfundsmæssigt ansvar? Samfundsmæssigt ansvar (CSR) handler om virksomhedens vilje til at tage hensyn til sin

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Communication on Progress 2013

Communication on Progress 2013 Communication on Progress 2013 Hvidovrevej 137 2650 Hvidovre Tlf.: 38 71 70 20 Fax: 38 71 70 25 E-mail: kontakt@egerbyg.dk Web: www.egerbyg.dk Indhold Forord... 3 Om Egerbyg... 4 Vores CSR-vision... 5

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Forord....................................................... 3 1. Indledning.................................................

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 SEKRETARIAT: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Tlf. 33 30 77 00 rfs@eogs.dk www.raadetforsamfundsansvar.dk

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015 Fremskridtsrapport til 2014 UN Global Compact Januar 2015 ATP s fremskridtsrapport til UN Global Compact CEO statement: Til vores interessenter: Fundamentet for ATP Koncernens arbejde med samfundsansvar

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Retningslinjer for ansvarlige investeringer Retningslinjer for ansvarlige investeringer hos Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger og MP Pension-Pensionskassen for Magistre og Psykologer ( Pensionskasserne

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Kvinder i Microsoft Dine muligheder

Kvinder i Microsoft Dine muligheder Kvinder i Microsoft Dine muligheder Vores værdier - Vis integritet og vær ærlig - Udlev passionen når det gælder teknologi, kunder og forretningspartnere - Lyt til andre, respekter andre, og hjælp dem

Læs mere

GLOBAL COMPACT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER PÅ VEJ TIL GLOBAL ANSVARLIGHED

GLOBAL COMPACT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER PÅ VEJ TIL GLOBAL ANSVARLIGHED GLOBAL COMPACT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER PÅ VEJ TIL GLOBAL ANSVARLIGHED Ti danske virksomheder fortæller om menneske rettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption Virksomhedens fordele

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere