Danske Revisorer. Nr Årgang Juni 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Revisorer. Nr. 2. 37. Årgang Juni 2010"

Transkript

1 Danske Revisorer Nr Årgang Juni 2010

2 KURSER 2010 Revision af mindre virksomheder Onsdag den 8. September 2010 Comwell, Roskilde Torsdag den 9. September 2010 Centerbakken Kursus- og konferencecenter, Vejle Underviser: Statsautoriseret revisor Henrik Welinder, RSM Plus, Odense Tilmelding senest 18. August 2010 Budgettering, tast selv, rapp. til pengeinstitut Torsdag den 23. September 2010 Fredericia Idrætscenter, Fredericia Underviser: endnu ikke fastlagt Tilmelding senest 1. September 2010 Arvelov og dødsbobeskatning Mandag den 25. Oktober 2010 Comwell, Roskilde Tirsdag den 26. Oktober 2010 Centerbakken Kursus- og konferencecenter, Vejle Underviser: Advokatfirmaet Bech-Bruun, Århus Tilmelding senest 4. Oktober 2010 Virksomhedsordningen Mandag den 15. November 2010 Comwell, Roskilde Torsdag den 18. November 2010 Fredericia Messecenter, Fredericia Underviser: Lektor Ole Aagesen, Danmarks Forvaltningshøjskole Tilmelding senest 25. Oktober 2010 Kursusgebyr pr. kursus Kr ,50 inkl. moms for FDR-medlem nr. 1 Kr ,75 inkl. moms for øvrige FDR-medlemer og medarbejdere Kr ,00 inkl. moms for andre kursister FDR KURSER Foreningen Danske Revisorer Telefon Telefax Foreningen Danske Revisorer Munkehatten Odense SØ Telefon Telefax Bestyrelse: Formand: Merete Leth Ulstrupvej Tureby Tlf Næstformand: Ejgil Petersen Nygade Slagelse Tlf Ole Nielsen Mariagervej Randers Tlf Keld Dupont Humlevej 17, 8240 Risskov Tlf Søren Skree Nielsen Købenshavnsvej 228, 4600 Køge Tlf Arne M. Jacobsen Porschevej Vejle Tlf Liselotte Pilegård Jensen Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg Tlf Stående udvalg: Lovudvalg: Merete Leth, formand Ejgil Petersen Søren Skree Nielsen Responsumudvalg/klageudvalg: Merete Leth, formand Keld Dupont Arne Jacobsen Optagelsesudvalg: Ejgil Petersen, formand Søren Skree Nielsen Redaktionsudvalg: Ole Nielsen, formand Keld Dupont Liselotte Jensen Ejgil Petersen Kursusudvalg: Keld Dupont, formand Ole Nielsen Liselotte Jensen Ejgil Petersen De stående udvalg kan supplere sig med andre medlemmer i og uden for foreningen i forbindelse med løsningen af mere specielle opgaver m.v. Foreningen har nedsat forskellige projektgrupper, der arbejder inden for områder som faglitteratur, revisors fremtidsmuligheder, edb m.v., ligesom foreningen er repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper. 2

3 Danske Revisorer INDHOLD nr Udgiver: FORENINGEN DANSKE REVISORER Munkehatten 32, 5220 Odense SØ Telefon Telefax Webadresse: 4 Ejeraftaler og den nye selskabslov Af advokatfuldmægtig Peter-Andreas Bodilsen, Bech-Bruun advokatfirma DANSKE REVISORER s målsætning er at bringe kortfattede, relevante faglige artikler. Synspunkter, der kommer til udtryk i DANSKE REVISORER, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller bestyrelsens standpunkt. De nye momsregler Af Marlene Frentzel Sørensen og Søren Engers Pedersen, BDO 8 Redaktion: Carsten Klint, Odense (ansvarsh.) Ole Nielsen, Randers Liselotte Jensen, Kalundborg Keld Dupont, Århus DANSKE REVISORER udkommer: medio marts medio september medio juni medio december Der tages forbehold for forsinkelser i udgivelsestidspunktet. 12 Fra selvangivelse til skattesag - forklaring, tips og ideer til en god oplevelse Af direktør Thorbjørn Helmo Madsen, TimeTax A/S Abonnementspris: Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og forsendelse. Løssalg kr. 35,-. Annoncepriser: 1/1 side 265x ,- 1/2 side 130x ,- 1/3 side 85x ,- 1/4 side 85x ,- Bagside 230x ,- Omslag side ,- Alle priser er excl. moms. Ovenstående er gældende for annoncer i 4 farver. Kunst med skattefradrag Af Steen Mørup, seniorskattekonsulent, cand.jur., BDO Hovedaktionærers (kapitalejeres) transaktioner med sine selskaber Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S Gentagelsesrabat: 4 indrykninger 10%. Annoncemateriale: Elektronisk. Indleveringsfrist: 4 uger før udgivelse. Tryk: Rounborgs grafiske hus 7500 Holstebro, tlf Ændringer i Forårspakke 2.0 allerede efter 4 måneder Af momschef Sten Kristensen, BDO 24 Oplag: 1000 eksemplarer. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. 28 Skat og kantiner Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO Medlem af: Dansk Fagpresseforening 3

4 o Ejeraftaler og den nye selskabslov særligt med henblik på små og mellemstore virksomheder Med den nye selskabslov 1 har man lavet en samlet lovgivning for både aktie- og anpartsselskaber, og man har i den forbindelse indført en række samlebegreber, der skal dække begge selskabsformer. Et af disse er begrebet ejeraftale, der efter selskabslovens 5, nr. 6, dækker over aftaler mellem kapitalejerne, som regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet. I praksis dækker begrebet ejeraftaler over de aftaler, der hidtil har været kendt som aktionær- eller anpartshaveroverenskomster. Ejeraftalen er i al sin enkelthed en aftale mellem ejerne af et kapitalselskab. Sådanne aftaler har indtil nu ikke været undergivet egentlig selskabsretlig regulering, dog med den naturlige begrænsning at en aftale i sagens natur ikke kan tilvejebringe en retstilling, som i øvrigt ville være ulovlig i henhold til lovgivningen. Denne retsstilling er principielt uændret efter ikrafttrædelsen af den nye selskabslov, da denne lov heller ikke indeholder nogen detaljeret regulering af ejeraftaler. Der vil derfor fortsat være en meget høj grad af frihed for kapitalejerne til at regulere deres ejerskab af selskabet, som de måtte finde mest hensigtsmæssigt. Selskabsloven indeholder dog en enkelt, men ikke desto mindre vigtig, bestemmelse om ejeraftaler. Af selskabslovens 82 følger det, at ejeraftaler ikke er bindende for selskabet og for beslutninger, der træffes på selskabets generalforsamling. Dette betyder, at en ejeraftale som udgangspunkt ikke kan forpligte selskabet, ligesom beslutninger truffet på en generalforsamling vil være gyldige og bindende for selskabet, uanset om disse strider imod en ejeraftale. På en generalforsamling hverken kan eller skal dirigenten derfor forholde sig til indholdet af en ejeraftale, og han må fastholde en aftalestridig stemmeafgivelse 2. Bestemmelser i en ejeraftale, der fastslår en bestemt fordeling af ledelsesmandater eller særlige majoritetskrav til væsentlige beslutninger, vil således ikke længere kunne håndhæves af dirigenten på en generalforsamling 3. Tilsvarende medfører 82 også, at omsættelighedsbegrænsninger, herunder forkøbsrettigheder, som alene fremgår af en ejeraftale, hvilket ofte forekommer i praksis, ikke kan gøres gældende over for selskabet. Ledelsen vil således være forpligtet til at notere en overdragelse, som er i overensstemmelse med vedtægterne, uanset om man har tilsidesat forkøbsrettigheder i en ejeraftale 4. Tilsidesætter en kapitalejer ejeraftalens bestemmelser, eksempelvis hvis en majoritetsejer gennemtvinger en bestyrelsessammensætning i strid med ejeraftalen, vil de øvrige kapitalejere være henvist til at gøre dansk rets almindelige misligholdelsesbeføjelser gældende. Disse vil dog oftest være utilstrækkelige, når centrale bestemmelser i en ejeraftale er tilsidesat. Skåret ind til benet er de ikke-misligholdende kapitalejere i hovedreglen henvist til at gøre et erstatningskrav gældende over for den misligholdende kapitalejer. Det kan dog være meget svært at dokumentere et tab i disse tilfælde, og derfor kan erstatningskravet ofte virke illusorisk for de ikke-misligholdende kapitalejere. Herudover kan et sådant erstatningskrav alene gennemtvinges ved at føre en tidskrævende og omkostnings-tung sag enten for de almindelige domstole eller en voldgiftsret. Selv hvis man antager, at et erstatningskrav kan blive og bliver gjort gældende, kan dette ofte virke som en ringe trøst for de ikke-misligholdende kapitalejere. Særligt to forhold er i denne sammenhæng værd at fremhæve. For det første er kapitalandelene i små og mellemstore selskaber notorisk sværere at omsætte. Derfor ender en kapitalejer ofte i den situation, at han reelt er bundet til selskabet. Selv hvis han modtager en erstatning, vil han efterfølgende stadig have en kapitalpost i selskabet, som 4

5 g den nye Af advokatfuldmægtig Peter-Andreas Bodilsen, Bech-Bruun advokatfirma Særligt forkøbsrettigheder vil med fordel kunne overføres til eller gentages i vedtægterne. Det må i den forbindelse anses for anbefalelsesværdigt at indsætte selve forkøbsretten i vedtægterne og ikke alene sætte sin lid til den ofte anvendte samtykkebestemmelse, hvorefter overgang af kapitalandele forudsætter ledelsens samtykke. Selskabets ledelse må principielt ikke lade dets beformentlig repræsenterer en betydelig del af hans formue. I en situation hvor man netop har gennemført en retssag imod en anden kapitalejer, vil kapitalejeren forståeligt nok have et stærkt ønske om at udtræde af selskabet. Derfor kan kapitalejerne i små og mellemstore selskaber typisk ikke sætte deres lid til dansk rets misligholdelsesbeføjelser. I disse selskaber, hvor ejeraftalen typisk omfatter alle kapitalejerne, og generalforsamling sædvanligvis har været en formsag, kan virkningerne af selskabslovens 82 vise sig særdeles uhensigtsmæssige, hvis man ikke sørger for at få tilpasset ejeraftale og vedtægter i tide. Tidligere har der været en vis kutyme for at tilføje henvisninger til en ejeraftale i selskabets vedtægter. Ræsonnementet bag en sådan henvisning har været, at selskabet (og tredjemand) herved var oplyst om og dermed bundet af ejeraftalen. Spørgsmålet er, om en sådan henvisning vil kunne løse kapitalejernes problem som beskrevet ovenfor. Dette er dog næppe tilfældet. Selskabslovens 82 fastslår, at selskabet ikke kan bindes af en ejeraftale, og en henvisning til ejeraftalen i vedtægterne ses ikke at ændre dette 5. Herudover har Erhvervsog Selskabsstyrelsen efter fast praksis nægtet at registrere vedtægter, der henviser til ejeraftaler. At der alligevel er blevet registeret en lang række vedtægter med sådanne henvisninger, må antages at bero på manglende kontrol heraf i styrelsen. Man har ikke ønsket at ændre på denne praksis med den nye selskabslov 6, og det må derfor forudses, at vedtægter med henvisning til ejeraftaler også i fremtiden vil blive nægtet registeret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En henvisning til ejeraftalen i vedtægterne er derfor ingen holdbar løsning for kapitalejerne. Grundlæggende er der herefter to veje, som kapitalejerne kan gå for at afdække den risiko, som selskabslovens 82 udgør. Man vil således enten kunne overføre eller gentage centrale bestemmelser fra ejeraftalen i selskabets vedtægter eller søge at afdække kapitalejernes risiko gennem ejeraftalens misligholdelsesbestemmelser. Hvis vi først ser på mulighederne for at overføre eller gentage visse af ejeraftalens bestemmelser i selskabets vedtægter. slutning om samtykke diktere af en ejeraftale 7, og herudover vil ledelsen også risikere at ifalde et erstatningsansvar, hvis den lader sig binde af en ejeraftale, som er i strid med vedtægterne 8. Når dette er sagt må det selvfølelig også anerkendes, at en bestyrelse som tilsidesætter en ejeraftale indgået mellem alle kapitalejerne, nok næppe kan påregne forsat at besidde hvervet. En alternativ løsning til en vedtægtsbestemt forkøbsret kan være en gensidig pantsætning, hvorved giver kapitalejeren giver afkald på sin råderet over kapitalandelene som herefter ikke kan overdrages uden panthavers (den anden kapitalejers) samtykke. Et andet forhold, der typisk er genstand for regulering i en ejeraftale, er sammensætning af selskabets ledelse. Selskabslovens udgangspunkt er, at ledelsen vælges af et simpelt flertal på generalforsamlingen ( 105), og en kapitalejer, der kontroller mere end 50 % af stemmerne, vil derfor principielt kunne udpege samtlige medlemmer af ledelsen. Typisk vil en ejeraftale tillægge en minoritet blandt kapitalejerne mulighed for at udpege et vist antal medlemmer af selskabets ledelse, men tilsidesætter majoritetsejeren sådanne bestemmelser, er minoriteten normalt henvist til at gøre de almindelige misligholdelsesbeføjelser gældende. 1 Lov nr. 470 af 12. juni Mette Neville & Karsten Ensig Sørensen (red), Den nye selskabslov, 2009, s Erik Werlauff, U2010B130, s Ibid. For det andet udgør virksomheden i små og mellemstore selskaber typisk kapitalejernes daglige levebrød, og misligholdelse af en ejeraftale kan derfor også have stor betydning for deres tilværelse i øvrigt. Her vil det være endnu sværere at forstille sig, at samarbejdet i selskabet kan fortsætte efter gennemførelse af en retssag mod en anden kapitalejer. 5 Mette Neville & Karsten Ensig Sørensen (red), Den nye selskabslov, 2009, s Lovbemærkningerne til selskabslovens 28 7 Lovbemærkningerne til selskabslovens 82 8 Søren Friis Hansen, SpO 2009, s. 125 ff. 9 Erik Werlauff, U2010B130, s

6 jeraftaler Der er dog også gode muligheder for at inkorporere sådanne bestemmelser i selskabets vedtægter, hvorved man definitivt sikrer, at majoriteten ikke kan tilsidesætte minoritetens rettigheder. Særligt for aktieselskaber skal man være opmærksom på selskabslovens 120, stk. 1, hvorefter mindst halvdelen af bestyrelsen (eller tilsynsrådet) skal vælges på generalforsamlingen. I aktieselskaber kan det derfor være svært at give navngivne personer ret til at udpege ledelsen. I stedet kan man overveje at indføre flere kapitalklasser, hvor et bestemt antal medlemmer vælges i hver klasse, eller en bestemmelse hvorefter enhver kapitalejer, der repræsenterer eksempelvis 15 % af den stemmeberettigede kapital, vælger et medlem 9. En tredje type bestemmelser, som oftest findes i ejeraftaler, foreskriver, at visse nærmere definerede væsentlige beslutninger kun kan træffes med kvalificeret flertal eller enstemmighed. Også sådanne bestemmelser lader sig forholdsvis uproblematisk overføre til selskabets vedtægter. Kapitalejerne kan dog have flere grunde til ikke at overføre eller gentage bestemmelser fra en ejeraftale i selskabets vedtægter. Vigtigst blandt disse er interessen i at holde sådanne bestemmelser hemmelige for omverden, dette gælder fx bestemmelser om værdiansættelse af kapitalandelene. Herudover vil ejeraftaler typisk også indeholde en række bestemmelser, som efter deres indhold eller udformning er mindre egnet til gentagelse i selskabets vedtægter. Derfor kan det også være nødvendigt at se på mulighederne for at styrke ejeraftalen som sådan. Som fremhævet ovenfor vil dansk rets almindelige misligholdelsesbeføjelser typisk være utilstrækkelige for kapitalejerne i små og mellemstore virksomheder. Derfor vil dette være et naturligt sted at styrke kapitalejernes retsstilling i forhold til dansk rets almindelige regler. Dette gøres ved at tildele kapitalejerne specifikke misligholdelsesbeføjelser i ejeraftalen. Disse falder som udgangspunkt i tre kategorier. For det første vil man ofte pålægge den misligholdende kapitalejer at betale en konventionalbod. Udover at give de ikke-misligholdende kapitalejere et kontant beløb uafhængigt af det dokumenterbare tab, så har en konventionalbod ofte også en betydelig præventiv virkning, hvis effekt dog afhænger af bodens relative størrelse. For det andet vil man ofte indføre en pligt for den misligholdende kapitalejer til at overdrage sine kapitalandele til de øvrige kapitalejere (salgspligt). For en sådan salgspligt bliver det afgørende, til hvilken kurs overdragelse skal ske. Her vil man skulle inddrage og afveje en lang række hensyn, men da der er tale om en misligholdelsessituation, bør kursfastsættelse oftest have en vis pønal karakter. Således kunne man overveje at anvende selskabets indre værdi (uden goodwill), eventuelt indre værdi med en vis reduktion, som grundlag for kursberegningen. Anvendelse af indre værdi har den yderligere fordel, at det er et forholdsvis entydigt kriterium og giver dermed en klarhed, som ofte er ønskværdig i disse situationer. En sådan salgspligt er ofte en god ide i selskaber, hvor kapitalejerne har lige store ejerandele, idet den de facto medfører, at den misligholdende kapitalejer bliver smidt ud af selskabet. Den tredje type bestemmelse man kan overveje er en købepligt for den misligholdende kapitalejer, således at de ikke- misligholdende kapitalejere kan kræve, at den misligholdende kapitalejer køber deres kapitalandele. Også her vil man skulle overveje, til hvilken kurs overdragelsen skal ske, og man ser ofte, at markedskursen forhøjes med en vis procent som følge af misligholdelsen. Sådanne bestemmelser er velegnet i selskaber med en majoritetsejer, da det giver minoriteten mulighed for at komme ud af selskabet i tilfælde af majoritetsejerens misligholdelse, der ofte kan medføre stor skade for minoriteten, hvis de er tvunget til at blive i selskabet. Det bør dog også bemærkes, at en købepligt har et ekstra risikomoment i form af den misligholdende kapitalejeres betalingsevne. Hvorvidt en bestemmelse fra ejeraftalen skal gentages i selskabets vedtægter, eller om man vil sætte sin lid til styrkede misligholdelsesbeføjelser i ejeraftalen, beror på en samlet vurdering. Ophøjelse af en bestemmelse til vedtægtsniveau har dog den fordel, at handlinger i strid hermed ganske simpelt er uden gyldighed over for selskabet, hvorimod en stor del af værdien i ejeraftalens misligholdelsesbeføjelser ligger i deres præventive virkning. Ovenstående er særligt foranlediget af selskabslovens 82 og tilskynder til et eftersyn og gennemgang af ejeraftaler og vedtægter. Den nye selskabslov stiller dog også en række andre krav, der forudsætter ændringer i de fleste selskabers vedtægter. Disse ændringer skal vedtages senest på den førstkommende generalforsamling efter den 1. marts Der er derfor nu rig lejlighed til generelt at gennemgå selskabets vedtægter og ejeraftale, ikke kun i forhold til lovens krav, men også for at se, om disse bedst muligt opfylder kapitalejernes behov. 6

7 Hænger du fast i systemet? - så har vi løsningen! Hvis du føler dit nuværende økonomisystem er for omstændeligt og ufleksibelt, så er det nu, du skal overveje at skifte til e-conomic. Afslutningen på regnskabsåret nærmer sig med raske skridt, så det er netop nu, du bør skifte til et økonomisystem, som giver dig og dine klienter markante fordele som f.eks.: gratis adgang til dine klienters data via nettet gratis adgang til periodisering, anlægskartotek og bankafstemning Bestil en præsentation af vores partnermodel eller få en gratis demo i 14 dage. Kontakt os på tlf eller send en mail: mulighed for at dele opgaver og frigøre tid for begge parter Netop nu har din kunde mere brug for din faglige rådgivning og vejledning end at rode rundt i et kompliceret regnskabsprogram. Med et webbaseret regnskabsprogram som e-conomic, der er specielt udviklet til små og mellemstore virksomheder, kan du fokusere helt og holdent på netop det, du er rigtig god til; nemlig at hjælpe kunden med at drive sin virksomhed så optimalt som muligt. Du kan læse meget mere på og få indblik i, hvorfor mere end virksomheder og revisorer indtil nu har valgt at arbejde the e-conomic way Fohlmann.communication e-conomic danmark a/s Wildersgade 10 B 1408 København K tlf

8 e nye mom De nye momsregler - om handel med tjenesteydelser i praktisk perspektiv De nye regler om handel med tjenesteydelser over landegrænserne har været i kraft i ca. ½ år, og har naturligt nok givet anledning til mange overvejelser, spørgsmål, kommentarer og ikke mindst hovedbrud. Og de nye regler har da også betydning for hovedparten af dansk erhvervsliv. I dag er det meget få virksomheder, der ikke i en eller anden sammenhæng har samhandel med udenlandske virksomheder. I artiklen gennemgår forfatterne de nye regler ud fra et praktisk perspektiv og giver eksempler på, hvem der bliver omfattet, og hvornår. Artiklen omhandler kun B2B-ydelser. Ny hovedregel De nye regler betyder, at momsen som alt overvejende hovedregel skal beregnes og afregnes af kunden efter reglerne i kundens hjemland. Dermed skal danske leverandører af ydelser udstede faktura uden moms, når de fakturerer en tjenesteydelse til en kunde i et andet land. Den praktiske håndtering er omtalt nedenfor. For langt de fleste virksomheder vil de nye regler betyde, at den momsmæssige håndtering alene er styret af, hvem man udsteder fakturaen til. Det er uden betydning, hvor og hvordan en ydelse præsteres. Hvis faktura udstedes til en dansk virksomhed, skal en ydelse stort set altid faktureres med dansk moms. Der er nogle få undtagelser til hovedreglen, herunder ydelser vedrørende fast ejendom, restaurationsophold mv. Sidst i artiklen er givet et overblik over undtagelserne, og hvordan de skal håndteres momsmæssigt. Hvilke ydelser er omfattet af de nye regler De nye regler omfatter som udgangspunkt alt andet end handel med varer (fysiske genstande). Enhver form for handel med ydelser, herunder overdragelse af rettigheder, licenser, royalties, udlejning af varer, provision for salg af varer mv. og andre formidlingsydelser er dermed omfattet af de nye regler. Derudover er mere traditionelle ydelser naturligvis omfattet af de nye regler. Det gælder fx: konsulentydelser reklameydelser management fee/ administrationsvederlag udlejning af medarbejdere/ vikarydelser elektroniske ydelser (web-hosting, salg af software mv.) udlejning af transportmidler bistand fra revisorer og advokater opbevaringsydelser m.fl. Arbejde på løsøre Også arbejde på løsøre er omfattet. Det gælder eksempelvis reparationsarbejder, servicearbejder o.lign. af stort set enhver art. Kun hvis der er tale om arbejder på fast ejendom, gælder andre regler. Men reparationsarbejder på biler, maskiner og andet materiel er omfattet af de nye regler. Her er det vigtigt, at der sondres mellem salg af varer og salg af ydelser. Hvis eksempelvis en autoforhandler leverer nye dæk incl. montage, vil der være tale om et varesalg, mens der vil være tale om en ydelse, hvis der gennemføres et serviceeftersyn eller en reparation incl. reservedele. Serviceeftersynet er omfattet af de nye regler og skal faktureres uden moms, hvis fakturaen udstedes til en udenlandsk virksomhed. Det er uden betydning, om arbejdet udføres i Danmark eller et andet EU-land, ligesom det er uden betydning, om køretøjet er indregistreret i Danmark eller udlandet. Transportydelser Transportydelser er omfattet, hvis der er tale om transport mellem to eller flere EU-lande, eller hvis transporten sker mellem to destinationer inden for samme EU-land. Det betyder, at en dansk vognmand, som fragter varer mellem København og Århus, skal udstede faktura uden moms, hvis fakturaen udstedes til en virksomhed i udlandet. Hvis transporten går til eller fra lande uden for EU, skal faktura altid udstedes uden moms. Men i disse tilfælde skal der ikke afgives listeoplysninger. Salg af ydelser kunde i et EU-land Hvis en dansk virksomhed sælger en ydelse til en kunde i et andet EU-land, skal den danske virksomhed sikre sig kundens gyldige momsnummer. Som minimum bør momsnummerets gyldighed tjekkes via SKAT s hjemmeside, men muligheden for at anmode om en kopi af kundens registreringsbevis fra myndighederne i hans hjemland bør overvejes. Fakturaen skal udstedes uden moms. Kundens momsnummer skal medtages på fakturaen, og det skal fremgå, at salget er omfattet af reglerne om reverse charge. Værdien af salget skal medtages på momsangivelsens rubrik B-ydelser. Det er derfor vigtigt, at salg af ydelser til EU- 8

9 sregler Af Marlene Frentzel Sørensen og Søren Engers Pedersen, BDO kunder i forbindelse med bogføringen holdes adskilt fra andre salg. Der skal ikke afgives intrastatoplysninger (statistiske oplysninger) om salg af ydelser til andre lande. Derfor er det vigtigt, at værdien af salget ikke medtages i rubrik B-varer, men i rubrik B-ydelser. Som noget nyt skal salg af ydelser til kunder i andre EU-lande indberettes til listesystemet. I 2010 skal indberetningen ske hvert kvartal, men perioden ændres i 2011 til måneden. Indberetningen skal indeholde oplysning om kundens momsnummer og periodens salg af ydelser til den pågældende kunde. Samme forhandler leverer 4 nye dæk incl. montage til en dansk indregistreret bil. Bilen tilhører et svensk leasingselskab, som også skal faktureres. Der er tale om levering af varer, og fakturaen skal derfor udstedes med dansk moms, fordi dækkene leveres i Danmark. En dansk virksomhed stiller en medarbejder til rådighed for sit tyske søsterselskab. Medarbejdere skal udføre sit arbejde i Danmark, men for den tyske virksomhed. Den danske virksomhed får godtgjort de faktiske lønomkostninger. Salg af ydelser kunde uden for EU Hvis en dansk virksomhed sælger en ydelse til en kunde i et land udenfor EU, herunder også til Færøerne og Grønland, bør virksomheden sikre sig, at kunden reelt er hjemmehørende i det pågældende land. Fakturaen skal udstedes uden moms. Det anbefales, at fakturaen påføres en tekst om, at salget er et momsfritaget salg af en eksportydelse. Værdien af salget skal angives i momsangivelsens rubrik C. Eksempler: En dansk autoforhandler gennemfører serviceeftersyn incl. reservedele, væsker mv. på en dansk indregistreret bil. Bilen tilhører et svensk leasingselskab, som også skal faktureres. Autoforhandleren skal udstede faktura uden moms, og proceduren ovenfor skal følges. Eftersom den danske virksomhed får godtgjort lønomkostningerne, har den i momsmæssig forstand leveret en ydelse (medarbejderudlejning), som er omfattet af de nye regler. Der skal udstedes faktura uden moms, indgives listeindberetning mv., jf. ovenfor. Der skal ikke afgives listeoplysninger. Eksemplerne ovenfor gælder også handler til ikke EU-lande, blot med den forskel, at indberetning sker i rubrik C. Særligt når der er tale om arbejde på løsøre, der befinder sig i Danmark, er det særlig vigtigt, at man sikrer sig, at kunden er hjemmehørende uden for EU. 9

10 e nye mom Benyttelsessted (use & enjoyment) For visse ydelser skal der ske fakturering med dansk moms, selv om ydelsen leveres til udlandet. Det gælder i de tilfælde, hvor fakturaen udstedes til en virksomhed uden for EU, men hvor ydelsen rent faktisk benyttes i Danmark. Denne særregel gælder kun følgende ydelser: overdragelse/salg af rettigheder, licenser mv. reklameydelser konsulentydelser, herunder revision og advokatvirksomhed udlejning af løsøre, bortset fra transportmidler finansielle ydelser udlejning af arbejdskraft teleydelser og radio-/tvspredningstjenester adgang til naturgasnettet og el-nettet og andre ydelser forbundet hermed. Køb af ydelser leverandør fra EU-land Når en dansk virksomhed køber ydelser fra andre EU-lande, bør virksomheden som hovedregel modtage en faktura uden moms. Der er få undtagelser, hvor der stadig modtages faktura med lokal moms, jf. afsnittet nedenfor vedrørende undtagelser. Virksomheden skal beregne dansk moms af fakturaværdien. Den danske moms bogføres som en salgsmoms, evt. på konto for køb af ydelser i andre EU-lande. Den beregnede moms skal angives i momsangivelsens rubrik for moms vedrørende køb af ydelser i andre EU-lande. Den beregnede moms kan samtidig være købsmoms for virksomheden, idet momsen kan fradrages efter momslovens almindelige regler. Værdien af ydelser købt i andre EU-lande skal angives i momsangivelsens rubrik A-ydelser. Køb af ydelser leverandør fra ikke EU-land Hvis en dansk virksomhed køber en ydelse i et land uden for EU, vil fakturaen som hovedregel være uden moms. Virksomheden skal beregne dansk moms af fakturaværdien, såkaldt reverse charge moms. Den danske moms bogføres som en salgsmoms, evt. på konto for køb af ydelser fra udlandet/ ikke EU-lande Den beregnede moms skal angives i momsangivelsens rubrik for moms vedrørende køb af ydelser i udlandet. Den beregnede moms kan samtidig være købsmoms for virksomheden, idet momsen kan fradrages efter momslovens almindelige regler. Der skal ikke angives nogen værdi i momsangivelsens rubrik A-ydelser. Undtagelser fra reverse charge En række ydelser er fritaget for momspligt efter momslovens 13. Det gælder eksempelvis finansielle ydelser, forsikringstransaktioner, sundhedsydelser m.fl. Hvis en dansk virksomhed køber sådanne ydelser i udlandet, skal der ikke beregnes dansk moms (reverse charge) af disse ydelser. Det er uden betydning, 10

11 sregler om den udenlandske leverandør har påført fakturaen oplysning om reverse charge. Undtagelser fra den nye hovedregel Af forskellige årsager har man valgt at undtage visse ydelser fra den nye hovedregel. Det gælder følgende ydelser: ydelser vedrørende fast ejendom restaurations- og cateringydelser deltagelse i messer, udstillinger mv., kulturelle arrangementer, kurser og seminarer (ændres pr. 1. januar 2011). personbefordring korttidsudlejning af transportmidler Ydelser vedrørende fast ejendom Ydelser vedrørende fast ejendom omfatter alle former for ydelser, der er knyttet til fast ejendom, herunder håndværksarbejder, arkitektarbejder, ejendomsmæglerydelser mv. Derudover er også overnatninger på hotel, feriecenter, campingpladser mv. omfattet af denne undtagelse. Ydelser vedrørende fast ejendom skal momsbeskattes i det land, hvor ejendommen er beliggende. Flere lande giver mulighed for at udenlandske virksomheder kan fakturere uden moms, og således lade køberen afregne momsen, mens andre lande stiller krav om momsregistrering, således at sælgeren skal opkræve momsen. Danske virksomheder, som har opgaver vedrørende ejendomme beliggende i udlandet, bør undersøge momsreglerne i det pågældende land. Selv om en ydelse vedrørende fast ejendom kan faktureres uden moms, skal der ikke afgives listeoplysninger, og der skal ikke angives oplysninger i momsangivelsens rubrik B. I stedet skal værdien af det momsfrie salg angives i momsangivelsens rubrik C. Danske hoteller, feriecentre m.fl. skal fortsat fakturere deres ydelser med dansk moms, uanset hvilket land kunden kommer fra. For sådanne udgifter vil den særlige tilbagesøgningsprocedure fortsat have relevans. Restaurations- og cateringydelser Restaurations- og cateringydelser skal momsbeskattes i det land, hvor ydelsen benyttes. Det vil i praksis sige, at danske restaurationer, kroer, cafeteriaer m.fl. fortsat skal fakturere med dansk moms, uanset hvilket land kunden kommer fra. For sådanne udgifter vil den særlige tilbagesøgningsprocedure fortsat have relevans. Deltagelse i messer, udstillinger mv. I 2010 sker momsbeskatning for standleje, udstillingsudgifter, konferencegebyrer, entrébetaling til koncerter og andre events i det land, hvor messen, udstillingen, konferencen mv. finder sted. Et dansk messecenter skal derfor altid opkræve standleje med tillæg af dansk moms. Men denne regel ændres væsentligt fra 1. januar Fra denne dato er det kun entrébetaling o.lign., som skal momsbeskattes i det land, hvor messen, udstillingen, eventet finder sted. Øvrige ydelser, herunder standleje og udstillingsudgifter, omfattes i stedet af de nye regler, hvor messecentret skal fakturere uden moms. Det forventes, at også kursus- og konferencegebyrer omfattes af de nye regler, men dette er endnu ikke helt afklaret. Personbefordring For personbefordring viderefører man den hidtidige undtagelse, som betyder, at der afregnes moms i det eller de lande, som befordringen passerer. De fleste lande har særlige regler for opgørelse og beregning af moms i forbindelse med personbefordring. I Danmark er al anden personbefordring end turistkørsel med bus fritaget for moms. Korttidsudlejning af transportmidler Udlejning af transportmidler følger som udgangspunkt de nye regler. Men dette vil ikke være særlig hensigtsmæssigt for biludlejere i lufthavne og andre trafikknudepunkter, hvor udlejningen ofte sker for et eller få døgn. Derfor har man valgt en undtagelse, som betyder at udlejning af transportmidler for lejeperioder på højst 30 dage momsbeskattes i det land, hvor bilen stilles til rådighed for lejer. Afrunding De nye regler stiller krav til indretning af bogføring og til kontoplan, så der sker en opdeling af varehandel og handel med tjenesteydelser. Opdelingen er vigtig af flere årsager, herunder at varer og ydelser i visse henseender håndteres forskelligt, samt at der i momsangivelsen og i forbindelse med indsendelse af listeoplysninger skal sondres mellem varer og ydelser. Herudover skal man være opmærksom på, at der fortsat vil være ydelser, der er belagt med lokal moms, herunder restaurationsydelser, hotelophold, billeje mv. Den lokale moms kan søges tilbagebetalt efter den særlige tilbagesøgningsprocedure, som er blevet omlagt med virkning fra den 1. januar 2010, og som nu er væsentligt mere enkel end tidligere. 11

12 Fra selvangivelse til skattesag - forklaring, tips og ideer til en god oplevelse Der er mange der når de modtager et brev fra skattevæsnet med det samme får koldsved, angstneuroser og meget andet. De ser med andre ord skattevæsenet som et monster, der kun vil den enkelte skatteyder ondt. Der er faktisk ikke noget der er mere forkert, og vi vil med denne artikel prøve at fjerne nogle af de myter der er om skattevæsenet og samtidig beskrive den sædvanlige proces, der er gældende når man som skatteyder får en sag med skattevæsenet. Min baggrund for at have en mening om dette er at jeg har regeret 27 år i skattevæsenet og derfor selv føler at have en rimelig og bred baggrundsviden om hvad man som skatteyder skal gøre og ikke mindst hvad man ikke skal gøre, når skattevæsenet henvender sig. For det første må det gøres klart, at baggrunden for hele skattesystemet er, at den enkelte skatteyder selvangiver indtægter og fradrag efter reglerne. Det er også det, der er udgangspunktet og tankegangen i skattevæsenets kontrolstrategi, hvor det er målet kun at have kontakt med de skatteydere, der bevidst forsøger at undgå at betale den rigtige skat. Men da det desværre ikke er alle, der har lyst til at betale skat og vil gøre alt for at undgå skattebetaling, så er vi nødsaget til at have en kontrolmyndighed som SKAT, således at der udføres en vis kontrol med selvangivelserne. Hvad sker der med borgernes selvangivelse Når skattevæsenet har modtaget skatteydernes selvangivelser enten på papir eller via tal indtastet på SKATs tastselvløsning, så sker der en maskinel sammenligning af systemets tal og de tal skatteyderne har selvangivet. SKAT har så IT-systemer, der kan foretage en maskinel udvælgelse af de selvangivelser, der erfaringsmæssigt 1 kan indeholde fejl eller hvor regnskabstallene set i forhold til et normalt regnskab afviger væsentligt og derfor kan være fejlbehæftet eller mangelfulde. SKAT offentliggør hvert år det kommende års indsatsstrategi, som er afgørende for hvilke områder SKAT overordnet skal have fokus på. Indsatsstrategien kan ses på SKATs hjemmeside SKATs kontrol Indledningsvis skal det slås fast, at SKATs kontrol gennemføres i henhold til skattekontrolloven og skal gennemføres under hensyntagen til de generelle regler i forvaltningsloven. SKAT har tre tidsfrister, som er vigtige at notere sig både for SKAT, men også for den enkelte skatteyder. For skatteydere der kun har enkle indkomst- og formueforhold er der en frist for SKATs kontrol og ændring af skatteansættelsen på ca. 1 år, idet kontrollen og ændringen i sådanne sager senest kan ske 1. juli i det andet år efter indkomståret. Eks. indkomståret 2008 kan senest ændres af SKAT den 1. juli Skatteydere med enkle indkomstforhold er fortrinsvis lønmodtagere. For alle andre skatteyder, f.eks. selskaber, hovedaktionærer og erhvervsdrivende gælder, at SKAT senest den 1. august i det fjerde år efter indkomståret skal have foretaget en ændring, og SKAT skal varslet skatteyderen senest den 1. maj i fjerde år efter indkomståret. Eks. indkomståret 2006 er forældet, idet SKAT senest den 1 maj 2010 skal have varslet en ændring. Det skal bemærkes, at fristen den 1. maj også gælder for skatteydernes anmodning om at få genoptaget sin skatteansættelse. Bortset fra disse frister har SKAT mulighed for at foretage ændringer i skatteansættelsen uanset de ovenfor nævnte frister, hvis der er tale om sager, hvor skatteyderen med forsæt har glemt at medregne en indtægt. I disse tilfælde har SKAT en frist på 6 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på dette forhold. En skattesag starter En skattesag starter sædvanligvis med at SKAT, jf. bestemmelserne i skattekontrolloven beder skatteyderen om at komme med nogle yderligere oplysninger til brug for skatteansættelsen, f.eks. hvis de tal, der er selvangivet ikke stemmer med de oplysninger, SKAT har modtaget eller hvis der er forhold i et regnskab, som SKAT ønsker nærmere belyst. Tips til en god start: Når man modtager en anmodning fra SKAT, så bør man så vidt muligt svare på denne anmodning inden for den frist, som fremgår af anmodningen. Hvis man ikke kan nå det, så bed om længere frist så tidligt som muligt. Man bør også svare på alle de spørgsmål som SKAT stiller og man bør indsende de bilag (gerne i kopi), som SKAT gerne vil se. Undgå: Det er muligt, at man føler sig urimeligt mistænkeliggjort og ikke kan se hvorfor lige netop JEG er udvalgt. Man kunne derfor se en sport i at gøre arbejdet så besværligt for SKAT som muligt, men det må på det kraftigst frarådes, da det erfaringsmæssigt alene besværliggør sagen for en selv, og fordi det efterfølgende kan skabe hindringer for en fornuftig dialog. I mange tilfælde vil en henvendelse fra SKAT kunne afsluttes med det svar, som skatteyderen har givet, og som giver 12

13 e til skatte Af direktør Thorbjørn Helmo Madsen, TimeTax A/S SKAT den begrundede overbevisning om at selvangivelsen/regnskabet er korrekt. SKAT vil ændre skatteansættelsen Hvis SKAT ikke er enig i den skattemæssige behandling, så skal SKAT sende et varsel(forslag) om hvilke punkter og med hvilke beløb, SKAT mener at der skal ske ændringer i skatteansættelsen. SKAT skal begrunde sit forslag med henvisning til lovgivning, praksis m.v. som SKAT mener er argumentation for ændringen. Undlades det, så KAN ændringen være ugyldig. Fristen for et såkaldt høringssvar skal minimum være 14 dage. Kortere frist gør sagen ugyldig. Der er også i denne høringsperiode mulighed for at bede om et møde med SKAT. SKAT er pligtig at sende forslaget til skatteyderen, jf. bestemmelserne forvaltningsloven, hvor det er anført, at der skal foretages en høring af skatteyderen. Undlader SKAT dette så er afgørelsen ugyldig. Tips: Når man har modtaget et forslag til ændring af sin skatteansættelse, og man ikke finder at ændringen er i orden, så bør man kontakte en rådgiver, der kan give et uvildigt syn på sagen. Denne kan også vurdere, om SKATs sagsbehandling opfylder de formelle sagsbehandlingsregler. En god ide: Hvis sagen er meget omfangsrig, så kan det være en god ide, at undgå at bruge for meget rådgivertid ved behandlingen hos SKAT, idet der ikke er mulighed for omkostningsgodtgørelse for rådgiveromkostninger ved behandlingen af sagen hos SKAT. Man skriver blot til SKAT at man ikke er enig og hvis ændringen fastholdes af SKAT, så klages der til næste klageinstans. Ved klageinstansen kan der opnås omkostningsgodtgørelse! Gælder kun fysiske personer, idet selskaber har fradrag i indkomsten og kan ikke få omkostningsgodtgørelse. Klagemuligheder og frister Hvis SKAT ikke vil godkende selvangivelsen, så kan man klage. For fysiske personer er der to administrative klageinstanser, hvorimod selskaber alene har en administrativ klageinstans. Fysiske personer kan i første instans klage til Skatteankenævnet 2 og hvis man ikke får medhold her kan man klage til Landsskatteretten 3. Klagefristen er i begge tilfælde 3 måneder fra den dato, der står på afgørelsen. Fristen er ultimativ, hvilket betyder at bare en enkelt dags overskridelse medfører at klageinstansen afviser klagen. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at det er klager, der har risikoen for om klagen er kommet rettidigt frem. Det koster ikke noget at klage til Skatteankenævnet, hvorimod det koster kr. 800 at klage til Landsskatteretten. Gebyr man dog får tilbage, hvis man får ret i klagen. Personer har mulighed for at springe klage til Skatteankenævnet over klage direkte til Landsskatteretten. Juridiske personer kan kun klage til Landsskatteretten. Når de administrative klageinstanser er benyttet og sagen ikke har fået det ønskede udfald, så skal sagen indbringes for domstolene. Behandling af klagen i skatteankenævn Når der er klaget til skatteankenævnet, så vil man modtage et forslag fra skatteankenævnet om hvordan skatteankenævnet vurderer at sagen skal afgøres. Indstillingen til Skatteankenævnet sker af en sagsbehandler, der alene arbejder med klagesager, og som sådan ikke er en del af skatteadministrationen. Hvis man ikke er enig i dette kan man anmode om at få et møde med skatteankenævnet, hvor man mundtligt kan fremlægge sine synspunkter. Der er ikke tale om en egentlig forhandling, idet skatteankenævnets medlemmer alene lytter på klageren og måske stiller opklarende spørgsmål. 1 SKATs erfaringsgrundlag er tidligere års kontroller, hvor der inden for bestemte områder stikprøvevis er udtaget et antal repræsentative selvangivelser, der så minutiøst er gennemgået på et eller flere områder beskrevet i SKATs indsatsplan 2 Skatteankenævnet består af politisk udpegede medlemmer, der ofte ikke har større skattemæssig indsigt. Der findes 31 skatteankenævn i Danmark. 3 Landsskatteretten består af en retspræsident, tre retsformænd og 34 retsmedlemmer. 19 retsmedlemmer er udpeget af skatteministeren og 11 er valgt af Folketinget. Mindst 11 medlemmer af de medlemmer, som skatteministeren udvælger, skal være dommere. De øvrige medlemmer repræsenterer samfundet bredt. Skatteministeren udpeger herudover fire særligt motorsagkyndige retsmedlemmer. Af disse medlemmer skal to repræsentere bilbranchen og to Færdselsstyrelsen. Retsmedlemmerne er valgt for en periode på 6 år ad gangen. Retsmedlemmerne medvirker ved afgørelsen af sager, der nævnsbehandles. Til retten er knyttet otte kontorer med jurister, der forbereder sagerne. 13

14 elvangivels Tips: Det er altid en god ide, at bede om et møde med skatteankenævnet, da det giver den største chance for at få ret. Når Skatteankenævnet har truffet en afgørelse, så får man denne skriftligt og kan derefter inden 3 måneder klage til Landsskatteretten. Sagsbehandlingstiden er op til 6 måneder. Behandling af klagen i Landsskatteretten 3 Når Landsskatteretten modtager en klage, så foretages den indledende sagsbehandling af en administrativ medarbejder i Landsskatteretten. Det er fortrinsvis personer med juridisk indsigt, der er sagsbehandlere i Landsskatteretten. Når sagsbehandleren har vurderet sagen, og har udarbejdet en indstilling til Landsskatteretten, så får man den såkaldte kontorindstilling ud til høring, således at man kan komme med yderligere kommentarer og/eller bede om at få foretræde for Landsskatteretten. Sagsbehandlingen i Landskatteretten er sædvanligvis 6-12 måneder afhængigt af sagens indhold. Det skal bemærkes, at der ikke kan føres vidner i de administrative klageinstanser. Afslutning Hvis man er utilfreds med den afgørelse, som Landsskatteretten har truffet, så er næste mulighed at skatteministeriet stævnes og sagen indbringes for byretten. Der er mulighed for selv at føre sin sag for domstolene, men det må absolut frarådes, da chancen for at få medhold så begrænses væsentlig. En domstolsbehandling kan nemt tage flere år, så det kræver en vis tålmodighed. Tips: Tag kontakt med en advokat, der har indsigt i førelse af skattesager, der skal behandles ved domstolene, det sikrer det bedste resultat. Han/hun vil også kunne give et bud på, om muligheden for medhold. 14

15 e InternatIonal dobbeltbeskatning Af Mogens Rasmussen Et teoretisk og praktisk overblik over international dobbeltbeskatning bogen gennemgår oecd s modeloverenskomst med særligt fokus på de artikler i aftalemodellen, der fordeler beskatningsretten mellem de to aftalestater samt definerer de forskellige indkomst- og formuearter. bogen indeholder desuden: gennemgang af de artikler i Fn s aftalemodel, der afviger fra artiklerne i oecd s aftalemodel gennemgang af eksempler på triangulære situationer, og hvordan de kan fortolkes omtale af artikler og formuleringer, der ofte forekommer i dobbeltbeskatningsoverenskomster, men som ikke er indeholdt i aftalemodellerne bagerst i bogen er oecd-modellen og Fn-Modellen gengivet og sat op som paralleltekst, hvilket gør det let at orientere sig om forskellene. bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig konkret med international dobbeltbeskatning eller har behov for at kende til skatteregler på tværs af landegrænser. NYHED bestil bogen på thomsonreuters.dk eller hos kundeservice på telefon tast 1. ISBN.Nr.: Udgave: 1 /2010 PrIS: kr. 396,- ekskl. moms SIder: 182 der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S NYTORV KØBENHAVN K T: THOMSONREUTERS.DK 3910 Int dobbeltbeskatning_danskerevisorer (185x265).indd :59:26 15

16 med Kunst med skattefradrag I skatteretten gælder et grundprincip om, at der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, som ikke forringes i værdi. Det følger af den praksis, som har udviklet sig i henhold til statsskattelovens 6. På fradragssiden udgør denne bestemmelse stadig rygraden i det danske indkomstskattesystem. Derfor kan der heller ikke foretages skattemæssige afskrivninger på særligt kostbare musikinstrumenter, da de ikke antages at undergå nogen værdiforringelse ved benyttelsen. På samme måde var det i mange år fast praksis, at der ikke kunne foretages skattemæssige afskrivninger på indkøb af kunst. Dette princip blev der brudt med, da der med virkning fra den 1. januar 2001 blev indført mulighed for skattemæssige afskrivninger på kunstnerisk udsmykning i forbindelse med erhvervsmæssigt benyttede ejendomme. Det skete ved indføjelse af 44 A i afskrivningsloven. Senere med virkning for indkomståret 2002 blev 44 B indføjet i afskrivningsloven, hvorefter der kan foretages skattemæssige afskrivninger på indkøb af billedkunst mm. Uanset om kunstnerisk udsmykning af en bygning eller billedkunst ikke undergår en værdimæssig forringelse, så er der indført positiv hjemmel til, at der kan foretages skattemæssige afskrivninger på sådanne udgifter. Disse afskrivningsmuligheder blev indført for at give støtte til kunstnere, og med et ønske om at kunst på arbejdspladsen vil øge befolkningens adgang til den nyeste kunst, og dermed fremme trivslen for medarbejderne via et godt miljø. Disse særbestemmelser er således undtagelser til hovedreglen om, at der kun kan foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, som undergår en værdiforringelse. Kunst indføjet i en bygning Kunstnerisk udsmykning kan afskrives efter AL 44 A. Denne regel gælder for kunstnerisk udsmykning, der er muret, fastnaglet eller på anden måde fastgjort til en bygning eller dennes nære omgivelser. Det er uden betydning om den kunstneriske udsmykning udføres i tilknytning til opførelse eller ombygning af ejendommen eller på et andet tidspunkt. Der kan imidlertid kun afskrives på kunst, der er førstegangskøb jfr. nærmere nedenfor. Udgifter til kunstnerisk udsmykning af bygninger kan afskrives med 4 % årligt, og der skal ske særskilt afskrivning for den enkelte kunstneriske udsmykning. Billedkunst mm. Billedkunst er malerier, skulpturer, grafik, fotografisk kunst og lignende. Når det gælder grafiske og fotografiske værker er det et særskilt krav, at de er nummererede og signerede af kunstneren og kun fremstillet i et begrænset oplag. Reproduktioner er ikke omfattet af reglerne. Udgifter til køb af kunstværker, der hænges op eller stilles op i virksomhedens lokaler, kan afskrives efter saldometoden med op til 25 % om året. Altså efter samme regler som inventar. Der kan foretages fuld afskrivning i anskaffelsessåret også selv om købet sker i slutningen af regnskabsåret. Saldoafskrivningen skal foretages på en særskilt saldo for kunst. Det betyder, at en negativ saldo for driftsmidler efter afskrivningslovens kapitel 2 ikke kan udlignes i en positiv saldo efter AL 44 A eller omvendt. Hvis købesummen er på kr (2010) eller mindre pr. værk, kan virksomheden trække hele beløbet fra i det år, hvor kunstværket bliver købt. Indkøb af reproduktioner og lignende som ikke defineres som kunst kan som hovedregel straksafskrives som almindeligt inventar, da udgiften næppe overstiger kr. (2010), men det vil være efter AL 6. Fælles regler De særlige regler for såvel kunstnerisk udsmykning i AL 44 A som billedkunst mm i AL 44 B gælder kun for originale kunstneriske værker. Kunstværket skal være et førstegangskøb og skal købes direkte af kunstneren eller af et galleri, der har kunstværket i kommission. Reglerne kan ikke anvendes, hvis virksomheden køber kunstværket af en kunstner, som er i familie med eller på anden måde nærtstående til virksomhedens ejer. Der kan afskrives på kunst til benyttelse i erhvervsmæssige bygninger. Hvis der er tale om en kombineret kontor/ forretnings- og beboelsesejendom, gælder afskrivningsadgangen kun for udsmykning af kontor/forretningsdelen altså den erhvervsmæssige del uanset om denne er afskrivningsberettiget eller ikke. For at imødegå en sammenblanding af privat- og erhvervsfæren, kan der ikke afskrives på kunst i en- og tofamilieshuse. Når kunstværket sælges Når et kunstværk, der er omfattet af de særlige regler, sælges, skal der betales skat af en eventuel gevinst på dette, 16

17 Af Steen Mørup, seniorskattekonsulent, cand.jur., BDO mens et evt. tab er fradragsberettiget. Salg omfatter også nedrivning/destruktion og overgang til privat anvendelse. Når det gælder kunst, der er knyttet til en bygning, er det uden betydning om kunstværket sælges separat eller sammen med bygningen. Hvad er kunst? I forarbejderne til AL 44 A og 44 B er der ikke gjort noget forsøg på at definere, hvad der er kunst. I tvivlstilfælde kan SKAT indhente en vejledende vurdering fra Akademiraadet. Udgifter til leje af kunst De ovenfor omtalte regler gælder kun for kunst, der købes. Hvis en virksomheder indgår aftaler med gallerier og andre kunstformidlere om leje af kunstværker for bestemte perioder, vil lejeudgifterne kunne fratrækkes som helt almindelige driftsomkostninger. Selvfølgelig forudsat kunstværkerne benyttes erhvervsmæssigt altså udstilles i erhvervslokaler. Moms Momsregistrerede virksomheder, som indkøber kunstværker eller får udført udsmykningsopgaver, kan som altovervejende hovedregel fradrage moms vedrørende købet. Det gælder uanset om værket er anskaffet med fuld moms eller med såkaldt kunstnermoms. Hvis et kunstværk er anskaffet i investeringsøjemed, har virksomheden dog ikke momsfradrag. Det skal bemærkes, at det er valgfrit, om en virksomhed vil benytte sig af mulighederne for at afskrive på kunst. Hvis der ikke foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens regler, er kunstkøbet omfattet af statsskattelovens regler, hvorefter en avance ved et senere salg som hovedregel vil være skattefri bortset fra nærings- og spekulationstilfælde. Sammenfatning Reglerne kan i skemaform sammenfattes således: Købesum Billedkunst mm. Bygningsudsmykning Afskrivningssats 25 % 4 % Fuld afskrivning i købsåret Ja Ja Fuldt skattefradrag for køb indtil kr. (2010) Ja Nej Gælder kun for førstegangskøb Ja Ja Beskatning af genvundne afskrivninger/værdistigning ved salg Ja Ja Fradrag for tab ved salg Ja Ja Fradrag for lejeudgifter af kunst Ja Ja Momsfradrag Ja Ja Momsfradrag, investeringsobjekt Nej Nej 17

18 Hovedaktionærers (kapitalejeres) transaktioner med sine selskaber Artiklen vil forsøge at redegøre for de problemstillinger der skattemæssigt er når kapitalejere foretager transaktioner med sit kapitalselskab, tidligere aktieeller anpartsselskab. Betegnelsen kapitalejer er anvendt, idet aktionærer og anpartshavere i den nye selskabslov har denne fællesbetegnelse. Emnet vil altid være interessant, idet der hele tiden kommer nye afgørelser, der bidrager til afklaringen af hvordan givne transaktioner mellem kapitalselskab og kapitalejer skattemæssigt skal behandles. Artiklen vil gennemgå de mest almindelige transaktioner, som der sker mellem de nævnte parter og hvilke forhold man skal være opmærksom på inden for de enkelte områder. Jeg skal pointere, at der er tale om min subjektive opfattelse, og må ikke ukritisk lægges til grund som gældende ret. Generelle regler ved handel mellem ikke uafhængige parter Udgangspunktet for alle transaktioner mellem ikke uafhængige parter er, at det skal ske til markedspriser, d.v.s. den pris som også ville være gældende hvis der var tale om handel med 3. mand. Denne regel er som bekendt lovfæstet i ligningslovens 2. Hvis der ikke handles til markedspris, så kan skattemyndighederne korrigere de indgåede aftaler og priser, således at transaktionen bliver gennemført på markedsvilkår. Det kan have vidtrækkende konsekvenser for kapitalselskabet og kapitalejeren, idet der i mange tilfælde kan blive tale om den nok så berømte dobbeltbeskatning, hvor selskabet beskattes af en højere avance, og hvor kapitalejeren samtidig anses for at have modtaget udlodning fra kapitalselskabet. Man skal være opmærksom på, at markedsvilkårene gælder alle former for økonomiske transaktioner mellem parterne. Det må ikke forveksles med de situationer, hvor kapitalejeren lader sit selskab betale for udgifter, der er uvedkommende for selskabet, f.eks. hvis selskabet betaler kapitalejerens ferierejse, værkstedsregninger på privat bil m.v. Disse situationer vedrører spørgsmålet om rette indkomstmodtager/rette omkostningsbærer og er ikke omfattet af regelsættet i ligningslovens 2. Hvis sådanne transaktioner skal omgøres, så skal det ske efter reglerne i skatteforvaltningslovens 29, og det koster for tiden et gebyr på kr Fast ejendom Handel med fast ejendom er et område, hvor kapitalejere med tiden har gjort mange forsøg på enten personligt at opnå en skattefri gevinst eller personligt at undgå et ikke fradragsberettiget tab på ejendomme. Udgangspunktet for fastsættelse af markedsprisen er den offentlige vurdering, der er kendt på det tidspunkt hvor aftale om ejendomsoverdragelsen sker. Det skal her anføres, at +/- 15 % reglen1 IKKE kan bruges ved handel mellem selskab og kapitalejer. Den offentlige vurdering kan dog ikke benyttes, hvis det er tydeligt for parterne, at den er fastsat på et forkert grundlag. Det kunne f.eks. være, at der er sket tilbygning på ejendommen, som ikke er med i den offentlige vurdering. I dette tilfælde skal der ske en konkret vurdering af markedsprisen enten ved hjælp af en uvildig ejendomsmægler eller evt. ved at der indhentes et bindende svar fra SKAT om ejendommens værdi. I mange skatteafgørelser i forbindelse med kapitalejers køb af ejendom fra et selskab, er det slået fast, at udgangspunktet for markedsprisen er den offentlige vurdering, der er kendt på tidspunktet for handlen. Dette udgangspunkt ændres dog, såfremt der allerede ved kapitalejerens køb af ejendommen er indgået en forhåndsaftale om at ejendommen efterfølgende sælges til en højere pris, eller når ejendommen inden for en kortere tidshorisont sædvanligvis op til et år sælges. I sådanne tilfælde har skattemyndighederne haft held til at beskatte forskellen mellem markedspris og den aftalte pris som henholdsvis udlodning for kapitalejeren eller tilskud til selskabet, idet skattemyndighederne uanset anvendelse af den sidst kendte offentlige vurdering, har fået medhold i, at det var utvivlsomt at den offentlige vurdering ikke gav et korrekt udtryk for markedsprisen. Når det så er besluttet at handle ejendommen, og det ikke af forskellige årsager ikke er sket på markedsvilkår, så vil dette forhold blive korrigeret af skattemyndighederne, jf. reglerne i ligningslovens 2. Kapitalejers køb af ejendom til en pris mindre end markedsprisen Når kapitalejeren har købt ejendommen til en pris der er mindre end markedsprisen, så anses forskellen mellem den aftalte pris og markedsprisen for udlodning til kapitalejeren. Det kan jo anses for meget fornuftigt, da selskabet lavpraktisk har foræret kapitalejeren et økonomisk gode, der er omfattet af ligningslovens 16A. Men konsekvensen er samtidig, at selskabet ved avanceopgørelsen skal tage udgangspunkt i markedsprisen, således at det er den aftalte handelspris + udlodningen, der danner baggrund for selskabets afståelsessum. Det skyldes at der ikke er skattemæssigt fradragsret for udlodninger til kapitalejerne. 18

19 ærers tran Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S Ifølge reglerne i ligningslovens 2 kan parterne dog undgå denne dobbeltbeskatning, hvis de indgår en aftale om at kapitalejeren betaler selskabet forskellen mellem den aftalte pris og markedsprisen. I det tilfælde vil kapitalejeren undgå udlodningsbeskatningen, men selskabet skal fortsat i avanceberegningen tage udgangspunkt i den nye salgspris. Nyeste afgørelse vedrørende værdiansættelse af forældrekøbsejendom, der overdrages fra selskab til kapitalejer: Landsskatteretten har i en afgørelse fra den 29. april 2010 afsagt en meget spændende kendelse vedrørende værdiansættelse af ejendom, der overdrages fra kapitalselskab til kapitalejer. Afgørelsen belyser de problemer der er ved anvendelse af den offentlige vurdering. Sagen kort Et kapitalselskab købte i 2002 en ejerlejlighed for 1,9 mio. kr. Lejligheden blev fra starten udlejet til kapitalejerens 2 børn. I samme forbindelse bad kapitalselskabet om at SKAT foretog en omvurdering, da lejligheden skulle vurderes som udlejet. Dette gjorde SKAT og fastsatte den offentlige vurdering som udlejet pr. 1/ og 1/ til henholdsvis kr. og kr. I juni 2005 blev lejligheden solgt til kapitalejeren for kr. svarende til den offentlige vurdering pr. 1/ SKAT mente, at der skulle ske en konkret vurdering af lejligheden, og der kunne i den forbindelse ikke efter SKATs opfattelse tages hensyn til udlejningen til børnene, idet SKAT anså lejligheden for fri for lejemål ved vurderingen til handelsprisen. I kendelsen fra Landsskatteretten anføres det, at når lejligheden er udlejet, uanset om det er til børn, så må ejendommens værdiansættelse ske som ikke-fri (altså udlejet), og det er Landsskatteretten opfattelse, at den senest kendte offentlige vurdering på salgstidspunktet kan lægges til grund for værdiansættelsen, idet der ikke i sagen var oplysninger om ombygninger m.v., der kunne Professionel focus på IT til revisorer... - forrest med udvikling og levering af professionelle IT-løsninger til Danmarks professionelle revisorer...i mere end 35 år. Revision 2 A/S har valgt løsningen IT Revisor IT Revisor opfylder vores behov og krav til økonomistyring. Vi er glade for at have valgt en fleksibel løsning og en kompetent samarbejdspartner. Specielt er vi glade for rapportsystemet, fordi det giver en fleksibilitet, der gør, at vi kan afsætte mere tid til vores kunder i stedet for at bruge tiden på vedligeholdelse. Revision 2 Vestre Kongevej Viby J Tlf Registreret revisor/partner Uffe Langballe Jensen Revision 2 A/S Registrerede revisorer blev etableret i oktober 2008 som en fusion ml. Revision 2 og Revisionsfirmaet Langballe Jensen. Revison 2 A/S målsætning er at yde engageret rådgivning og professionel revisorassistance til sine kunder. Det er vigtigt, at opgaverne løses på kvalificeret vis og i nært samarbejde med kunderne. Hundtofte Stenstrup Telefon Revision2_Testimonial_DanskeRevisorer.indd :19:34 19

20 ovedaktion føre til at den offentlige vurdering ikke kunne anvendes, da denne vurdering jo tog udgangspunkt i at lejligheden var udlejet. Det skal bemærkes, at det endnu ikke vides om SKAT indbringer afgørelsen for domstolene, men indtil videre er afgørelsen bestemmende for praksis på dette område. Afgørelsen betyder reelt, at en kapitalejer ved den rigtige planlægning kan sikre sig en rigtig god gevinst ved at lade forældrekøb ske via sit selskab og så efterfølgende købe lejligheden til en rimelig pris fra selsakbet. Man skal dog medtage de konsekvenser, som er beskrevet i forbindelse med udlejning til nærtstående, når man beregner en evt. økonomisk gevinst. Kapitalejers køb af ejendom til en pris højere en markedsprisen For så vidt angår værdiansættelsen ved kapitalejers køb af ejendom fra selskabet til en pris over markedsprisen, så vil det blive sidestillet med at selskabet har modtaget et skattepligtigt tilskud fra kapitalejeren, der er skattepligtigt for selskabet, jf. de almindelige regler i statsskatteloven. Selskabet skal i forbindelse med en senere opgørelse af ejendomsavancen tage udgangspunkt i den korrigerede salgsspris. Kapitalejeren skal i avanceopgørelsen tage udgangspunkt i den korrigerede pris, hvilket betyder en lavere avance, der evt. er skattepligtig. Hvad er baggrunden for at købe til for høj en pris? Som udgangspunkt er det ikke interessant at købe til overpris, hvis der er tale om en ejendom, som kapitalejeren skal benytte til privatbeboelse, da kapitalejeren efterfølgende som oftest vil kunne sælge ejendommen skattefrit, jf. parcelhusreglen. Køb over markedspris kunne være interessant, hvis kapitalejeren har behov for skattemæssige afskrivninger, der kan nedbringe den personlige indkomst (fradragsværdi 60%), samtidig med at selskabet kun vil blive beskattet af avancen med 25 %. Det kan også være, at selskabet har nogle skattemæssige underskud, som med fordel kan elimineres ved at sælge med stor fortjeneste. Kapitalejers salg af ejendom til selskab til en højere pris end markedsværdien: Når en kapitalejer sælger sin ejendom til selskabet til en pris over markedsprisen, så vil denne situation være analog med kapitalejers køb til underpris. Det vil sige, at kapitalejeren vil blive udlodningsbeskattet (aktieindkomst) af forskellen mellem markedspris og den aftalte overdragelsespris. Selskabet skal i dette tilfælde anvende den lavere markedspris i forbindelse med opgørelse af ejendomsavancen. Salg til en pris over markedsprisen sker sædvanligvis i de tilfælde, hvor kapitalejeren kan sælge ejendommen skattefrit (anvendt til kapitalejerens beboelse), og hvor der derfor kan være en interesse i at få en høj skattefri avance, og hvor selskabet samtidig vil få en stor anskaffelsessum, der er fordelagtigt ved selskabets senere salg af ejendommen. Kapitalejers salg af ejendom til selskab til en pris lavere end markedsprisen: Hvis kapitalejeren sælger sin ejendom til selskabet til en pris der ligger under markedsprisen, så vil selskabet skatteretligt set have modtaget et skattepligtigt tilskud fra kapitalejeren svarende til forskellen mellem salgsprisen og markedsprisen. Eks.: - Kapitalejer lejer et helårshus af selskabet. - Ejendommen er vurderet ved seneste vurdering til Der er ingen tvivl om at markedslejen er kr. pr. måned + forbrug. - Lejer betaler markedslejen til selskabet. Skattemæssig værdi af den lejede bolig, jf. ligningslovens 16: 6 % af kr. Markedsleje, jf. ovenstående kr. Skattepligtig værdi af delvis fri bolig (personlig indkomst) kr. Hvis markedslejen i stedet for var kr. pr. måned: Skattemæssig værdi uændret kr. Markedsleje 12 * kr. Skattepligtig værdi af delvis fri bolig 0 kr. Hvis markedslejen i stedet er kr.: Skattemæssig værdi kr. Markedsleje pr. måned kr. Skattemæssig værdi af bolig kr. Da beløbet er negativt skal der ikke medregnes værdi af fri bolig, og der kan heller ikke fratrækkes noget, idet der jo betales markedslejen! 20

R s. Få styr på momsen ved handel med ydelser over landegrænser. Indledning. Hvad er en tjenesteydelse?

R s. Få styr på momsen ved handel med ydelser over landegrænser. Indledning. Hvad er en tjenesteydelse? R s Få styr på momsen ved handel med ydelser over landegrænser RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere

Læs mere

Moms ved handel med udlandet

Moms ved handel med udlandet Moms ved handel med udlandet En praktisk vejledning Maj 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014 Husleje selskabers benyttelse af kontor eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom Side 1 Husleje selskabers benyttelse af kontor- eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom SKAT er begyndt at

Læs mere

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v.

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v. Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v.(momspakkenm.v.) Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

HOLDER DU AF KUNST? DET GØR DINE KLIENTER MÅSKE OGSÅ

HOLDER DU AF KUNST? DET GØR DINE KLIENTER MÅSKE OGSÅ FEBRUAR 2006 HOLDER DU AF KUNST? WWW.KUM.DK HOLDER DU AF KUNST? DET GØR DINE KLIENTER MÅSKE OGSÅ FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDERS KØB AF KUNST INFORMATION TIL REVISORER OG ANDRE SKATTERÅDGIVERE

Læs mere

Moms ved handel med udlandet

Moms ved handel med udlandet Moms ved handel med udlandet En praktisk vejledning STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Undgå at blive snydt Få styr på dine momsnumre

Undgå at blive snydt Få styr på dine momsnumre Undgå at blive snydt Få styr på dine momsnumre Indhold Kontakt Sandra Erichsen T: 8932 5654 E: sae@pwc.dk Irene Drejsig Petersen T: 3945 3424 E: idp@pwc.dk Hvad skal du være opmærksom på ved en leverance

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 26/2013 22.03 11.04 2013

TimeTax NYHEDSBREV 26/2013 22.03 11.04 2013 Kolonihavehus beskatning af andelsbevis og fritagelse for beskatning Side 1 Aktionærlån lidt klogere på den skattemæssige behandling? Side 2 Kolonihavehus beskatning af andelsbevis og fritagelse for beskatning

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8 Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret Introduktionsmateriale Side 1 af 8 Processpil i skatteret Landsskatteretten arrangerer i samarbejde med Københavns Universitet i foråret

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014 Årsopgørelse 2013 Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen 2013 Håndværkerfradrag Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen for 2013 Skat har den 10. marts åbnet for årsopgørelsen for 2013,

Læs mere

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013 Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift 21. februar 2013 Program Brush up på Deutsche Bank dommen / dansk praksis Registreringsforhold moms og lønsumsafgift Moms Salgsmoms Udenlandske

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Nye bogudgivelser inden for selskabsret

Nye bogudgivelser inden for selskabsret Nye bogudgivelser inden for selskabsret Flere af titlerne fås også i en onlineversion. Se efter markeringen karnov group denmark A/S Sankt Petri Passage 5 1165 KØBENHAVN K T: 33 74 07 00 www.karnovgroup.dk

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 20. november 2014 J.nr. 14-0357670 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven,

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

REVISORMANUAL 2013-1 OG EU MOMSMANUAL 2013

REVISORMANUAL 2013-1 OG EU MOMSMANUAL 2013 REVISORMANUAL 2013-1 OG EU MOMSMANUAL 2013 REVISORMANUAL 2013-1 Af Thorbjørn Helmo Madsen I RevisorManualen finder du de vigtigste regler, satser og beløbsgrænser samlet i et alfabetisk opslagsværk. VERSION

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

Moms Grænseoverskridende transaktioner

Moms Grænseoverskridende transaktioner Moms Grænseoverskridende transaktioner RSM plus er Danmarks 7. største revisionsog rådgivnings-virksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer,

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Side 2 Generalforsamling Reglerne om generalforsamling er ændret indenfor følgende områder: Ejernes beslutningsret Indkaldelse til generalforsamlingen

Læs mere

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet.

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet. Den 4. december 2014 blev der i sag nr. 32/2014 SKAT mod Registreret revisor Johnny Per Karleby afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder

Informationsmøde for nye virksomheder Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Vedtægter. for MCH A/S. CVR nr. 43 55 59 28. Anmelder: Advokat Jørgen Quade Andersen Møllegade 1 c 7400 Herning Tlf. 97 21 40 36. J. nr.

Vedtægter. for MCH A/S. CVR nr. 43 55 59 28. Anmelder: Advokat Jørgen Quade Andersen Møllegade 1 c 7400 Herning Tlf. 97 21 40 36. J. nr. Anmelder: Advokat Jørgen Quade Andersen Møllegade 1 c 7400 Herning Tlf. 97 21 40 36 J. nr. 16-151776 Vedtægter for MCH A/S CVR nr. 43 55 59 28 ------------------------------ Vedtægter for MCH A/S CVR nr.

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013 Side 1 Gæld i brugt bil Side 2 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013. Folketinget har den 16. maj

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 16. maj 2013. L 212 Ændring af klagestruktur

Danmarks Skatteadvokater 16. maj 2013. L 212 Ændring af klagestruktur Danmarks Skatteadvokater 16. maj 2013 L 212 Ændring af klagestruktur Baggrund for revision af klagestruktur Det nuværende klagesystem bygger på en forældet myndighedsstruktur 1990 (skattestyrelsesloven)

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Anette Sand. Bogen om moms

Anette Sand. Bogen om moms Anette Sand Bogen om moms 6. Indtægter og udgifter uden moms Hvis der så bare var konsekvens i tingene. Men det er der ikke. Det er nemlig ikke alle indtægter og udgifter, der er moms på. Næsten ikke alle.

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) 1 I bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - -

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - - Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 351 Offentligt Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2007 2007* 2008 2008* i alt i alt Skatteankenævn 1.476 38,9 22.116.797 16,0 14.984 14.984 1.072

Læs mere

Når firmabilen overgår til privat brug

Når firmabilen overgår til privat brug - 1 Når firmabilen overgår til privat brug Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte vil en dyr bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blive placeret i virksomhedsskatteordningen eller

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

ANPARTSHAVEROVERENSKOMST

ANPARTSHAVEROVERENSKOMST 315667 AML/CM 2. marts 2010 ANPARTSHAVEROVERENSKOMST Mellem Mobile Climbing ApS, cvr-nr. 30738632 og fremtidige anpartshavere i Copenhagen Boulders ApS er der dags dato indgået følgende aftale vedrørende

Læs mere

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler 27.04.2012 Reglerne i det følgende materiale er gældende for investering i VE-anlæg, der udelukkende producerer

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Filialer i Danmark og Sverige en oversigt

Filialer i Danmark og Sverige en oversigt Filialer i Danmark og Sverige en oversigt Danske og svenske selskaber etablerer sig ofte i udlandet via et datterselskab. Nogle gange kan et fordelagtigt alternativ dog være at etablere en filial. Denne

Læs mere

Moms Skoler og andre institutioners salg af pakkerejser

Moms Skoler og andre institutioners salg af pakkerejser RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter Nr. 7 Marts 2009 AP Nyt er et nyhedsbrev til klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab. Ind imellem sætter vi desuden

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Regler og formalia ved handel med bands i Danmark - Er der styr på sagerne? Juridisk og skattemæssigt indspark

Regler og formalia ved handel med bands i Danmark - Er der styr på sagerne? Juridisk og skattemæssigt indspark Regler og formalia ved handel med bands i Danmark - Er der styr på sagerne? Juridisk og skattemæssigt indspark Fra start til slut Afvikling/ Produktion Bud/K0ntakt KON- Bookning / Aftale CERT Udbetaling/

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Skatteankenævn Midt- og Østsjælland Beretning 2010

Skatteankenævn Midt- og Østsjælland Beretning 2010 Skatteankenævn Midt- og Østsjælland Beretning 2010 Indledning Formålet med denne beretning er at informere om skatteankenævnets opgaver og forløbet af klagebehandlingen i perioden 1. januar 2010 til 31.

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det?

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Af advokat Mette Rude Clemmensen, DRACHMANN ADVOKATER I/S Den 1. januar 2007 blev der foretaget ændringer i reglerne om deling af pensioner ved skifte

Læs mere

We can confirm, that winnings gained on the online poker site Victor Chandler Poker are exempt from tax within Denmark, cf. the attached file.

We can confirm, that winnings gained on the online poker site Victor Chandler Poker are exempt from tax within Denmark, cf. the attached file. Midtjylland Kundeservice Toldbodgade 3 8900 Randers C Victor Chandler International 50 Town Range Gibraltar Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 30. oktober 2009 J.nr. 09-146109,

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 11. 17. og 31. marts 2009 har Mommo Trans ApS ved Monika Andersen klaget over registreret revisor Kim Østergaard.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 11. 17. og 31. marts 2009 har Mommo Trans ApS ved Monika Andersen klaget over registreret revisor Kim Østergaard. Den 17. november 2009 blev der i sag nr. 15/2009-R Mommo Trans ApS mod Registreret revisor Kim Østergaard afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 11. 17. og 31. marts 2009 har Mommo Trans ApS

Læs mere