Arbejdsløshed og jobsøgning i Danmark. Tor Eriksson, Peter Jensen og Peder J. Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsløshed og jobsøgning i Danmark. Tor Eriksson, Peter Jensen og Peder J. Pedersen"

Transkript

1 Arbejdsløshed og jobsøgning i Danmark Tor Eriksson, Peter Jensen og Peder J. Pedersen Rapport 9901 December 1999

2 Published by Centre for Labour Market and Social Research Universitetsparken, Building Aarhus C, Denmark Editor: Peder J. Pedersen Copyrights: Tor Eriksson, Peter Jensen and Peder J. Pedersen ISSN

3 Arbejdsløshed og jobsøgning i Danmark af Tor Eriksson *, Peter Jensen ** og Peder J. Pedersen ** Centre for Labour Market and Social Research (CLS), and Departments of Economics the Aarhus School of Business * and University of Aarhus ** National rapport. December 1999 Undersøgelsen har modtaget støtte fra Nordisk Ministerråd og fra Arbejdsministeriet. Den udgør en del af en fælles nordisk undersøgelse, hvor afrapporteringen består af nationale rapporter som den foreliggende for Finland, Norge og Sverige og af en fælles nordisk rapport, som behandler en række tværgående temaer og problemer. Undersøgelsens danske del er udarbejdet ved CLS. Vi har haft effektiv forskningsassistance fra doktorand studerende Andreas Jonsson, Lunds Universitet. Desuden har Troels K. Nielsen og Lasse Bork bistået som studentermedhjælpere på projektet. 1

4 Kapitel 1: Indledning Blandt de nordiske lande har Danmark den mest omfattende erfaring med høj arbejdsløshed. Den internationale konjunkturnedgang i forbindelse med olieprisstigningen i midten af 1970erne ramte dansk økonomi i en sårbar situation. Samtidig var den økonomiskpolitiske reaktion meget uhensigtsmæssig. Resultatet var en kraftig stigning i arbejdsløsheden fulgt i de næste 25 år af svingninger omkring et i store dele af perioden stigende niveau. Massearbejdsløshed i de andre nordiske lande begyndte først omkring 1990, hvor Danmark allerede i 15 år havde levet med dette problem. Arbejdsmarkedspolitisk fulgte Danmark i den første fase med høj arbejdsløshed en passiv kontantlinie med en maximal dagpengeperiode på 2,5 år. Den kraftige stigning i langtidsarbejdsløsheden førte til en såkaldt moratorieordning, hvor varighedsbegrænsningen for dagpengene blev suspenderet. Kombineret med forskellige jobtilbudsordninger opstod et arbejdsmarkedspolitisk regime, hvor mennesker nærmest ubegrænset længe kunne bevæge sig imellem passive dagpengeperioder afbrudt af jobtilbud, som reetablerede dagpengeretten. Samtidig søgte man set i tilbageblik uden held at holde arbejdsløsheden nede gennem udbudsbegrænsende foranstaltninger. Den mest markante var indførelsen af efterlønsordningen i 1979 for folk i aldersgruppen 6066 år med en stabil arbejdsmarkedstilknytning. Men hertil kom ferieforlængelse og reduktion af den ugentlige arbejdstid. Igennem 1980erne skete et skift i vægtfordelingen mellem passive og aktive elementer i arbejdsmarkedspolitikken med større vægt på aktive foranstaltninger. Dette policy skift er forstærket igennem 1990erne, hvor der er indført en effektiv varighedsbegrænsning i dagpengesystemet samtidig med en markant fremrykning af det tidspunkt i et forløb, hvor en arbejdsløs får tilbudt en mere aktiv foranstaltning. Policy skiftet har sammenhæng med en kraftig beskæftigelsesstigning i årene siden Det forhold, i sammenhæng med erkendelsen af konsekvenserne af mere langsigtede demografiske ændringer, har ført til det umiddelbart paradoksale, at fokus i diskussioner af de mere langsigtede problemer på arbejdsmarkedet er at undgå mangel på arbejdskraft i fremtiden. Arbejdsmarkedets struktur og funktionsmåde er samfundsøkonomisk af stor betydning uanset, om fremtiden bliver præget af fortsat høj arbejdsløshed eller af mangel på arbejdskraft. Strukturen og funktionsmåden hænger sammen med adfærd og holdninger på 2

5 arbejdsmarkedet. Specielt hænger muligheden for at fastholde en lav strukturarbejdsløshed sammen med, at der udvises aktiv søgning og fleksibilitet under arbejdsløshed. Det væsentligste formål med den foreliggende undersøgelse er med det udgangspunkt at se på, hvordan søgeaktivitet, søgeintensitet og holdninger hos en stikprøve af arbejdsløse hænger sammen med deres personlige baggrund og med deres placering i forhold til dagpengesystemet og til de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Der er en særlig interesse knyttet til udformningen af undersøgelsen, hvor samme batteri af spørgsmål er brugt i 4 lande med forskellige baggrundshistorier med hensyn til arbejdsløshed og med forskelle i opbygningen af institutionerne på arbejdsmarkedet. I det følgende indeholder kapitel 2 en summarisk oversigt over dansk empiri på området. Kapitlet indeholder desuden en kort introduktion til den empiriske udformning af den danske del af den foreliggende undersøgelse. Kapitel 3 indeholder en oversigt over regelgrundlaget for dagpengesystemet i Danmark med særlig vægt på de væsenligste ændringer i de senere år. Kapitel 4 rapporterer resultater fra den danske surveyundersøgelse. 3

6 Kapitel 2: Empiriske undersøgelser En oversigt 2.1 Indledning Den traditionelle opfattelse af ledigheden som en relativt fast bestand af personer, der ikke kan få et job, holder ikke stik. Ledighedens natur er dynamisk; bestanden af ledige forandrer sig hele tiden ved, at personer bevæger sig ud af og ind i ledighed. I løbet af et år berøres mellem 25 og 30 procent af den danske arbejdstyrke af ledighed, så den samlede ledighed er spredt ud på mange flere personer, end det antal der på et givet tidspunkt er ledige. Dette har naturligt ført til en stor interesse for at analysere bevægelserne til og fra ledighed, for herigennem at opnå en viden omkring disse dynamiske aspekter af ledigheden. Gennem de seneste 2025 år er denne tilgangsvinkel til ledigheden blevet den fremherskende, samtidigt med og inspireret af den voksende interesse for at finde et mikrofundament for alle dele af den økonomiske teori samt af fremkomsten af relevante datagrundlag. Analyser af ledighedens dynamik kan bidrage med viden om, hvilke personer der bliver ramt af ledighed, af hvilke årsager de bliver ledige, hvordan deres adfærd er under ledigheden, hvor længe de er ledige, og hvordan de forlader ledigheden. Disse spørgsmål er typisk søgt besvaret empirisk ved mikroøkonometriske analyser af individuelle ledighedsperioder. De individuelle ledighedsperioder kan dekomponeres i tre dele: bevægelsen ind i ledighed, opholdet i ledighedstilstanden, og bevægelsen ud af ledighed. Denne dekomponering af ledighedsperioderne i de dynamiske komponenter er motiveret af betragtninger om, at det er forskellige faktorer, der påvirker de enkelte komponenter. Det er således ønskeligt at 'dissekere' ledigheden for ad den vej at tilvejebringe et grundlag for en forståelse af 'ledighedens anatomi', hvilket er nødvendigt, hvis man skal pege på muligheder for at reducere ledighedsproblemet. Ud over at betragte de individuelle ledighedsperioder er det også muligt at anlægge et længere tidsperspektiv og undersøge, hvorledes koncentrationen af ledigheden på individer er, med hovedvægten på hvorvidt det er de samme personer, der igen og igen bliver ramt af ledighed. Man kan se på såvel antallet af ledighedsperioder som på den samlede ledighed over en længere årrække. Desuden kan man for at få et mere fuldstændigt billede af arbejdsmarkedet betragte bevægelser mellem alle de forskellige tilstande på arbejdsmarkedet, hvilket også vil omfatte bevægelser mellem forskellige jobs. Generelt vil man derved kunne opnå en langt bedre viden om de dynamiske tilpasningsmekanismer på arbejdsmarkedet. 4

7 Formålet med dette afsnit er at give en oversigt over forskellige dynamiske aspekter af ledigheden på det danske arbejdsmarked 1. Der er primært tale om en oversigt, hvor nyere forskningsresultater om ledighedens dynamik præsenteres og diskuteres. Fokus vil være på de individuelle aspekter af ledighed og ikke på aggregerede aspekter. Analyser af ledighedens dynamik kræver longitudinelle data, hvor personerne følges over længere tid. I Danmark findes der gode muligheder for at lave denne type analyser, da der eksisterer registerdata om ledigheden på individniveau (CRAMregistret). Efter en kort indledning i afsnit 2.2 om strukturen og fordelingen af ledigheden i Danmark følger en række afsnit om de dynamiske aspekter af den individuelle ledighed. Først gives i afsnit 2.3 et overordnet billede af dynamikken i den danske ledighed ved at se på dekomponeringen i indstrømning og varighed. Afsnit 2.4 beskriver nogle aspekter af søgeadfærden hos de ledige, og i afsnit 2.5 betragtes spørgsmålet om varighedsafhængighed og anden historieafhængighed. Dernæst fokuseres i afsnit 2.6 og 2.7 på to specifikke aspekter af ledighedens dynamik, nemlig påvirkningen fra konjunkturerne og fra arbejdsløshedsdagpengene. Endelig beskrives i afsnit 2.8 nogle resultater omkring effekterne af arbejdsmarkedspolitik og uddannelse, inden der gives nogle afsluttende bemærkninger i afsnit Ledighedens struktur og fordeling Ledighedens udvikling og dens fordeling på forskellige grupper har været genstand for mange beskrivelser. En forholdsvis udtømmende beskrivelse af situationen op til og med 1992 er givet af Jensen (1996). Et af de karakteristiske træk ved det danske arbejdsmarked er en meget høj og vedvarende ledighed op igennem 1980erne og de første år af 1990erne. Der har været konjunkturmæssige svingninger i ledighedsniveauet, men det har vedvarende befundet sig på et højt niveau. Ledigheden er meget ulige fordelt på forskellige grupper, når man betragter opdelinger efter køn, alder, arbejdsstilling og uddannelse. Kvinder, unge, ufaglærte og personer med kun lidt eller slet ingen erhvervsuddannelse har højere ledighedsprocenter end andre grupper. Også regionalt er der store forskelle i ledighedsprocenter. Den skjulte ledighed må ligeledes 1 Der findes en række tidligere oversigter over både internationale og danske resultater, jf. bl.a. Devine & Kiefer (1991) og Pedersen & WestergårdNielsen (1993). 5

8 antages at være betragtelig, da både efterlønsordningen og forskellige orlovsordninger har medvirket til at bringe ledige ud af ledighedsstatistikken 2. En opdeling af ledigheden efter type eller efter dens årsager er ikke umiddelbart muligt ud fra den offentliggjorte ledighedsstatistik. Det er dog i et vist omfang muligt at få et overblik over karakteren af ledigheden ud fra den eksisterende statistik og de eksisterende undersøgelser af det danske arbejdsmarked. Jensen og WestergårdNielsen (1990) har beregnet, at ca. 16 procent af den totale ledighed og ca. 40 procent af alle ledighedsperioder var midlertidig hjemsendelsesledighed i perioden Munch (1996) bekræfter dette omfang baseret på nyere data for perioden Det fundne omfang af midlertidig hjemsendelsesledighed for Danmark svarer i mange henseender til det, som er konstateret i USA. I europæisk og nordisk sammenhæng er der imidlertid tale om et forholdsvist stort omfang af midlertidig hjemsendelsesledighed (se Jensen (1996) for nærmere detaljer). Socialkommissionen (1992) har også undersøgt fordelingen af ledighedsperioderne på forskellige typer og finder, at ca. 30 procent af ledighedsperioderne er midlertidige hjemsendelser og deltidsledighed, ca. 30 procent er kortvarige ledighedsperioder (under 3 uger) i forbindelse med jobskifte, indtræden på eller udtræden fra arbejdsmarkedet, og ca. 40 procent er ledighedsperioder, der skyldes andre årsager end de allerede nævnte. Pedersen og Smith (1995) har på basis af survey data for 1994 undersøgt årsagerne til, at de ledige har mistet deres tidligere job. De rapporterer, at i under halvdelen af tilfældene (46 procent) er årsagen til ledigheden den traditionelle, at personen er blevet afskediget fra sit tidligere job. Den næstvigtigste årsag (34 procent) er, at det tidligere job var midlertidigt. Omkring 8 procent af de ledige har selv sagt op. Desuden viser undersøgelsen, at der er store forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til årsagerne til ledighed. For kvinder er det bemærkelsesværdigt, at den vigtigste årsag til ledighed er, at det tidligere job var midlertidigt, og at næsten 10 procent er blevet ledige på grund af familiemæssige, helbredsmæssige eller uddannelsesmæssige årsager. I en opfølgningsanalyse med samme panel 2 år senere finder Jensen & Pedersen (1998), at andelen, som er afskediget fra et tidligere job, er faldet yderligere til et niveau på 39 procent af de ledige i stikprøven. Andelen, som selv har sagt op, og andelen som angiver at være ledige af familiemæssige eller helbredsmæssige årsager er tilsvarende steget fra 1994 til Se f.eks. Rasmussen & WestergårdNielsen (1996) for en oversigt over udviklingen i aktive og passive arbejdsmarkedsforanstaltninger i perioden

9 2.3 Ledighedens dynamik: indstrømning og varighed Det er som nævnt karakteristisk for den danske ledighed, at den er fordelt på et meget stort antal personer. Hvert år berøres op til 30 procent af arbejdsstyrken af ledighed. Når dette sammenholdes med, at ledighedsprocenten, beregnet som antal fuldtidsledige på årsbasis i forhold til arbejdsstyrken, er væsentlig lavere i de senere år på et niveau omkring 6 7 procent er det en indikation af, at der foregår en relativ stor bevægelse ud og ind af den gruppe, der er registreret som ledige. På trods af at en meget stor del af arbejdsstyrken (2530 procent) således hvert år er med til at bære ledighedsbyrden, så er de fleste af disse personer kun berørt af en enkelt eller nogle få kortvarige ledighedsperioder i løbet af året, hvorimod størstedelen af ledigheden bæres af en meget mindre gruppe, der udgør ledighedens 'hårde kerne'. Betragtes ledighedens fordeling på enkeltpersoner set samlet over en længere årrække, tegner der sig en meget klart billede af det, som i den danske debat er blevet benævnt A og Bholdsfænomenet: En meget stor gruppe af arbejdsstyrken berøres aldrig af ledighed, mens en anden og mindre gruppe i årevis befinder sig i kategorien af ledige eller bevæger sig hyppigt ind og ud af denne kategori. Den normale ledighedsprocent dækker over vigtig information omkring de dynamiske aspekter af ledigheden. Under betingelser omkring dynamisk ligevægt ('steadystate') kan man dekomponere ledighedsprocenten i en indstrømningsrate til ledighed og en gennemsnitlig varighed af ledighedsperioder. Den officielle danske ledighedsstatistik (fra Danmarks Statistik) tillader imidlertid ikke en sådan dekomponering, men i stedet kan man foretage en dekomponering i risikoen for at blive berørt af ledighed og det gennemsnitlige omfang af ledighed i løbet af et kalenderår. Den sædvanlige 'steadystate' dekomponering ville være u=i*d, hvor u er ledighedsprocenten, i er indstrømningsraten til ledighed, og d er den gennemsnitlige varighed af en ledighedsperiode. Den tilsvarende dekomponering, som tillader, at nogle personer har flere ledighedsperioder i løbet af året, ville være u=p*n*d, hvor p er risikoen for at blive berørt af ledighed for den enkelte person i arbejdsstyrken og n er det gennemsnitlige antal ledighedsperioder per berørt person. I den danske ledighedsstatistik kan man lave dekomponeringen u=p*nd (med nd=n*d). 7

10 For 1998 giver denne dekomponering følgende resultat: ledigheden for året var på 6,6 procent af arbejdsstyrken (u), mens den berørte del af arbejdstyrken var på 23,7 procent (p) og den gennemsnitlige ledighedsgrad var på 0,278 (nd), hvilket er lig med 14,5 uger. Angivet i antal personer var årsledigheden på personer, mens antallet af berørte personer var Betragtet over en længere periode nåede antallet af ledighedsberørte over , da det var højest i Dette niveau blev nået efter en langvarig lavkonjunktur, som satte ind fra Siden 1993 er alle komponenterne i ledighedsudviklingen gået ned, ikke mindst gælder dette det gennemsnitlige ledighedsomfang for de berørte. Imidlertid skal det bemærkes, at det gennemsnitlige årlige omfang af ledighed på 14,5 uger for de ledighedsberørte kan bestå af en eller flere ledighedsperioder for den enkelte person. Dermed bliver den gennemsnitlige varighed af en ledighedsperiode typisk kortere end det gennemsnitlige antal ledige uger per år. En undersøgelse af Jensen, Mikkelsen og WestergårdNielsen (1992) for årene fandt, at det gennemsnitlige antal ledighedsperioder per berørt person per år (n) var på 1,6 (svarende til et totalt antal ledighedsperioder på 1,3 mio. om året). Dette betyder, at den gennemsnitlige varighed af en ledighedsperiode var på ca. 12 uger i disse år. Det er temmelig svært at foretage internationale sammenligninger baseret på disse tal, da tilsvarende oplysninger sædvanligvis ikke findes for andre lande. Björklund (1996) og Jensen (1996) foretager dog sammenligninger mellem Danmark, Sverige og USA med det resultat, at den gennemsnitlige varighed af en ledighedsperiode er tilnærmelsesvis ens i de tre lande. Årsagen til, at Danmark i disse år havde en højere ledighedsprocent, skal således findes i, at en større del af arbejdsstyrken rammes af ledighed. I visse udenlandske undersøgelser (f.eks. Layard et al. (1991)) er Danmark, fejlagtigt, blevet klassificeret som et land med en lav indstrømning til ledighed og en lang varighed. En korrekt klassifikation er som et land med en høj indstrømning til ledighed og en kort varighed. Hvis Danmark sammenlignes med andre europæiske lande med en tilsvarende høj ledighedsprocent, er ledighedsperioderne kortere og indstrømningen tilsvarende høj. Umiddelbart ville en høj indstrømning (eller incidens) og en kort gennemsnitlig varighed indikere, at ledighedsbyrden bæres af et stort antal personer. En lav indstrømning og en lang varighed ville omvendt indikere, at arbejdsmarkedet er mere eller mindre opdelt mellem 'insidere' med stabile jobs og 'outsidere', som næsten permanent er ledige. Dette billede skal imidlertid modificeres for Danmarks vedkommende, da en meget stor del af de mange ledighedsperioder er helt korte. Dette skyldes i overvejende grad, at midlertidig 8

11 hjemsendelse er et udbredt fænomen på det danske arbejdsmarked. Der føjes hermed en ny dimension til opdelingen på arbejdsmarkedet i A og Bhold, eller insiders og outsiders. Dekomponeringen af ledigheden i de to komponenter (indstrømning og varighed) er motiveret af en betragtning om, at det er forskellige faktorer, der påvirker henholdsvis indstrømning og varighed. Dette leder også naturligt til at foretage mikroøkonometriske analyser af disse faktorers betydning. En af de vigtigste metoder til dette er varighedsanalyse af de individuelle ledighedsperioder. I de følgende afsnit vil nogle resultater fra sådanne analyser blive præsenteret. Selve metoderne vil ikke blive nærmere omtalt her, da det falder uden for rammerne af denne oversigt, men en kortfattet beskrivelse af de økonometriske modeller og estimationsmetoder kan bl.a. ses hos Jensen og Verner (1996). 2.4 Søgeadfærden hos de ledige Den vigtigste teoretiske basis for det meste af forskningen omkring ledighedens dynamik er søgeteorien, jf. kapitel 2 i den Nordiske rapport vedrørende nærværende undersøgelse. Søgeteorien kan forklare, hvorfor en arbejdssøgende bevidst kan være længe om at vælge det rigtige job, og hvordan søgeintensiteten og den hastighed, hvormed den arbejdssøgende stilles over for jobtilbud, medvirker til at bestemme varigheden af ledighedsperioderne. Nedenfor gives en kort præsentation af hovedideerne i søgeteorien. Grundlæggende bygger søgning efter job på arbejdsmarkedet på heterogenitet i arbejdsgivernes løntilbud over for arbejdsudbyderne. De arbejdssøgende foretager en omkostningskrævende søgning efter et (bedre) job under hensyntagen til søgeomkostning, søgegevinst, jobtilbuddenes ankomstintensitet og en løntilbudsfordeling. Jobtilbud karakteriseres ved deres tilknyttede løn, som fra den arbejdssøgendes synsvinkel betragtes som en stokastisk variabel med en kendt fordelingsfunktion. Parametrenes indbyrdes variation bestemmer, hvorvidt den arbejdssøgendes overgangsrate til beskæftigelse afhænger af, hvor lang tid vedkommende har været ledig (varighedsafhængighed), og retningen af denne eventuelle afhængighed. Den arbejdssøgendes beslutningsproblem består herefter i at vælge netop det jobtilbud, som maksimerer nutidsværdien af den fremtidige indkomststrøm. Den optimale søgestrategi vil (under visse antagelser) være at fastsætte en reservationsløn, som forventes at give den største søgegevinst, og derefter vælge det første jobtilbud med mindst denne aflønning. 9

12 Jobtilbuddenes ankomstintensitet kan føres tilbage til en efterspørgselseffekt stammende fra varemarkedet. Man kan forestille sig en model, hvor arbejdsgiverne rangordner arbejdsudbyderne i en kø med de bedst kvalificerede længst fremme og de mindst kvalificerede bagest. Herefter tilbyder arbejdsgiverne det antal jobs, som konjunkturen tillader, ned gennem rangordenen. Som konsekvens heraf vil en mindre kvalificeret arbejdssøgende ved konjunktursvingninger have en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end en højere kvalificeret arbejdssøgende. Et tidligt studium af de lediges søgeadfærd i Danmark findes hos Bach (1984), mens Pedersen og Smith (1995) præsenterer nyere viden omkring dette emne. De har undersøgt en række aspekter af søgeadfærden, såsom søgeintensiteten, søgemetoder, og reservationslønnen. Blandt de vigtigste resultater vedrørende søgeadfærden er, at ledige kvinder nedsætter søgeaktiviteten efter et nyt job med stigende alder og jo flere børn, de har. Tilsvarende giver et lavt uddannelsesniveau en formindsket søgeaktivitet hos mænd. Det er klart, at disse resultater ikke umiddelbart giver nogen indikation af årsagen til den nedsatte søgeaktivitet for personer med de nævnte karakteristika. Der kan være tale om såvel 'discouragement' som et ønske om at forblive ledig og modtage dagpenge. Resultaterne i Pedersen & Smith (1995) vedrører en stikprøve, som blev geninterviewet i 1996, jf. Jensen & Pedersen (1998). I anden runde af dette panelinterview blev der spurgt mere explicit vedrørende søgeintensitet, målt ved antallet af direkte henvendelser til arbejdsgivere, og ved antal timer anvendt på søgeaktivitet, samt direkte kontante søgeomkostninger inden for den seneste måned. De arbejdsløse blev desuden spurgt, om de henvendte sig flere eller færre gange til arbejdsgivere nu, end de gjorde i den første fase af deres ledighed. Aggregeret var der en svagt stigende profil i søgeintensiteten målt ved antal direkte henvendelser til arbejdsgivere men det dækker over en markant adfærdsforskel mellem kvinder og mænd. For kvindernes vedkommende blev der fundet en kraftig stigning i søgeintensiteten med stigende varighed, mens der for mænd blev fundet den modsatte sammenhæng. I en statistisk analyse af sammenhængen mellem søgeintensitet målt ved antallet af direkte henvendelser til arbejdsgivere og baggrundsvariable var resultatet, at kvinder havde signifikant færre henvendelser, at brugen af direkte henvendelser var stigende med uddannelsesbaggrunden, og at den var aftagende med varigheden af arbejdsløsheden. Tilsvarende statistiske analyser blev gennemført i forhold til antal timer og til direkte omkostninger anvendt på søgeaktivitet. Den eneste variabel, som var signifikant positiv i forhold til alle tre søgeindikatorer, var den løn, som den arbejdsløse forventede at få i et eventuelt fremtidigt job. 10

13 Der findes forholdsvis få forsøg på at undersøge reservationslønnen direkte, både internationalt og for det danske arbejdsmarked. Et af de få studier af reservationslønninger præsenteres af Pedersen og Smith (1995), som finder, at nogle ledige har en reservationsløn, der er for høj relativt til den lønstruktur, som gælder for de beskæftigede. Der er her tale om survey data, hvor de ledige er blevet spurgt om, hvor stor deres reservationsløn er. Desuden finder de, at reservationslønnen er lavere, jo højere ledighed personen selv har oplevet, samt at reservationslønnen alt andet lige er lavere for kvinder end for mænd. Stikprøven fra denne undersøgelse blev som nævnt reinterviewet i I analyser af reservationslønnen blandt de arbejdsløse i 1996 viser det sig, at den individuelle laggede ledighed nu ikke længere har nogen signifikant dæmpende effekt på reservationslønnen. Eftersom perioden imellem de to interviews er præget af en stærk konjunkturopgang, er det tænkeligt, at effekter på forventninger og krav hos den enkelte udspringer af det selvoplevede arbejdsmarkedsforløb set i forhold til den aggregerede udvikling. Et andet interessant resultat fra reinterviewingen var muligheden for at sammenkoble forholdet mellem forventet løn og reservationsløn hos de arbejdsløse i 1994 med deres arbejdsmarkedsstatus i Jo lavere reservationslønnen ligger i forhold til den løn, en arbejdsløs forventer, jo flere jobtilbud vil være acceptable med deraf følgende større sandsynlighed for at komme i job. Denne forventning blev bekræftet af en tydelig sammenhæng mellem forholdet reservationsløn/forventet løn i 1994 og hyppigheden af at være i job i 1996, jf. Jensen & Pedersen (1998). 2.5 Varighedsafhængighed og anden historieafhængighed Analyser af varigheden af individuelle ledighedsperioder kan vise hvilke baggrundsfaktorer, der påvirker ledighedsperiodernes længde, påvirkningens retning og de enkelte faktorers styrke. Desuden kan varighedsanalyser også vise, hvordan længden af ledighedsperioden påvirker overgangsraten fra ledighed til beskæftigelse (eller blot ud af ledighed). I den forbindelse taler man om den såkaldte varighedsafhængighed, der angiver, hvorledes overgangsraten afhænger af varigheden. Tidlige undersøgelser på danske data, f.eks. Jensen (1987), finder negativ varighedsafhængighed fra ledighed til beskæftigelse, hvilket vil sige, at overgangsraten falder desto længere tid, personen har været ledig. I takt med at datagrundlaget og de økonometriske metoder er blevet bedre, er det blevet klart, at denne negative varighedsafhængighed er et 11

14 nettoresultat af et underliggende, langt mere nuanceret billede. Den negative varighedsafhængig i overgangen fra ledighed til beskæftigelse er primært et resultat af de mange korte ledighedsperioder, der i stort omfang skyldes midlertidig hjemsendelse. Jensen og WestergårdNielsen (1990) finder således, at når der skelnes mellem overgange fra ledighed til beskæftigelse hos den tidligere arbejdsgiver (midlertidig hjemsendelse) og til beskæftigelse hos en ny arbejdsgiver, så findes der kun negativ varighedsafhængighed i den første type overgang, mens den anden type ikke udviser nogen varighedsafhængighed eller endda i visse tilfælde en svag positiv varighedsafhængighed. Dette resultat forekommer at være ganske robust, da det også genfindes i en række andre bidrag omkring dette emne (se f.eks. Munch (1996), Jensen og Verner (1996) og Rosholm (1996)). Selv hvis der anvendes meget fleksible modelspecifikationer, ændres det overordnede resultat ikke (se Jensen og Verner (1996)). Derimod finder man en yderligere påvirkning af overgangsraten fra ledighed til beskæftigelse hos en ny arbejdsgiver, som kan tilskrives den førte arbejdsmarkedspolitik. Der findes nemlig en stigning omkring det tidspunkt, hvor det med den arbejdsmarkedspolitik, som blev ført i perioden blev tilstræbt at give den ledige et jobtilbud. Stigningen i overgangsraten ved denne varighed kan således være en direkte effekt af, at ledige personer modtager jobtilbud, men kan også være en indirekte effekt som følge af, at den ledige selv søger mere effektivt at komme ud af ledigheden omkring dette tidspunkt i forløbet. Jensen (1993) betragter en mere generel form for varighedsafhængighed, hvor det tillades at lade varighedsafhængigheden være en funktion af en række forklarende variable. Resultatet med denne mere tilfredsstillende tilgang er, at overgangsraten fra ledighed til ny beskæftigelse udviser stigende positiv varighedsafhængighed med alderen. Der er således tale om, at de ældre ledige har en overgangsrate med mere positiv varighedsafhængighed end de yngre. Når man betragter længere individuelle arbejdsmarkedsforløb fremfor de enkelte ledighedsperioder, finder man en meget udtalt historieafhængighed, således at ledighed på ét tidspunkt medfører en væsentlig højere sandsynlighed for, at man også i fremtiden rammes af ledighed. Denne kraftige historieafhængighed er bl.a. fundet af Ploug (1990) og af Socialkommissionen (1992) 3. Et andet aspekt, som er relateret til dette, er betydningen af arbejdsmarkedssituationen i det år, hvor en person træder ind på arbejdsmarkedet. Er man så 3 Spørgsmålet om historieafhængighed er tæt knyttet til det generelle spørgsmål om marginalisering, som vi ikke går nærmere ind på i nærværende sammenhæng. 12

15 uheldig at starte sin arbejdsmarkedskarriere i et år, hvor der er høj ledighed, så vil man være udsat for en forøget risiko for initialt at blive berørt af ledighed, hvilket vil have langsigtede negative konsekvenser. Jensen og Reib (1992) har foretaget en empirisk analyse af langtidsledighed, hvor både langtidsledighedens incidens og dens varighed blev undersøgt. Der er afdækket en række væsentlige faktorer bag langtidsledighed, såsom erhvervsmæssigt tilhørsforhold og betydningen af manglende uddannelse. Forudgående ledighed er en vigtig faktor, der medfører en forøget risiko for langtidsledighed. Det observeres, at det primært er de grupper, der i forvejen er svage på arbejdsmarkedet, som rammes af langtidsledighed. Som et generelt resultat understøttes en konklusion om, at det med enkelte undtagelser er de samme faktorer, som påvirker længden af ledighedsperioderne og risikoen for langtidsledighed. Langtidledighed kan antage karakter af social udstødning eller marginalisering. Hvornår en person i et langvarigt ledighedsforløb overskrider en kritisk grænse, som indebærer egentlig marginalisering, kan vanskeligt afgøres à priori. Ingerslev & Pedersen (1996) analyserer marginaliseringen under lavkonjunkturen i årene med forskellige udgangspunkter, bl.a. i forhold til de kriterier for marginalisering, som blev anvendt i analyser i Socialkommissionen, Velfærdskommissionen og Finansministeriet. Det er principielt kompliceret at ville vurdere, hvor meget den efterfølgende konjunkturopgang har brudt tendenser til marginalisering. Et stort problem i den sammenhæng er, at langtidsledigheden som forventeligt gik ned efter 1993/94, men samtidig var der indtil primo 1996 en ekstraordinær mulighed for førtidig afgang fra arbejdsmarkedet for personer mellem 50 og 59 år med langvarig ledighed. 2.6 Konjunkturernes betydning De dynamiske aspekter af ledigheden er konjunkturfølsomme. Den dekomponering af ledighedsprocenten, der blev beskrevet i afsnit 2.3, kan betragtes over en årrække for at se, hvorledes høj og lavkonjunkturer påvirker de enkelte elementer, jf. Jensen (1996) for detaljer. Hvis man betragter andelen berørt af ledighed og den gennemsnitlige ledighedsgrad i året, så varierer de begge sammen med ledighedsprocenten: jo større ledighed, jo flere rammes, og jo mere rammes den enkelte. Der har dog specielt i slutningen af 1980erne været en tendens til, at den gennemsnitlige ledighedsgrad varierer mere end andelen berørt af 13

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Arbejdsløshedsforsikringen

Arbejdsløshedsforsikringen D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Arbejdsløshedsforsikringen Januar 2001 DANSK ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon:

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Ledigheden på FTF-området - maj 2013

Ledigheden på FTF-området - maj 2013 09-1455 MELA/JEEI -07.07.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden på FTF-området - maj 2013 Ledigheden på det samlede FTF-område har gennem det seneste halve år ligget på

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED 56 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning Den økonomiske krise, der startede i 2008, er i aftagende og afløst

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 3.

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 3. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 139 Offentligt Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Ledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Ledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Ledighedsudviklingen Status og hvad sker der de nærmeste år Hvad skal vi gøre ved ledighedssituationen?

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen

Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 6 Effekter af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesministeriet: Arbejdsmarkedsstyrelsen Departementet Styring af regional statslig niveau og beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer

Langtidsledighed og initiativer Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

Der foretages endvidere en såkaldt overlapsbehandling, der sikrer, at ingen ledig indgår i statistikken med mere end 37 timer pr. uge.

Der foretages endvidere en såkaldt overlapsbehandling, der sikrer, at ingen ledig indgår i statistikken med mere end 37 timer pr. uge. Notat Vedrørende: Ledighedsstatistik og sæsonkorrektion Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere