Arbejdsløshed og jobsøgning i Danmark. Tor Eriksson, Peter Jensen og Peder J. Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsløshed og jobsøgning i Danmark. Tor Eriksson, Peter Jensen og Peder J. Pedersen"

Transkript

1 Arbejdsløshed og jobsøgning i Danmark Tor Eriksson, Peter Jensen og Peder J. Pedersen Rapport 9901 December 1999

2 Published by Centre for Labour Market and Social Research Universitetsparken, Building Aarhus C, Denmark Editor: Peder J. Pedersen Copyrights: Tor Eriksson, Peter Jensen and Peder J. Pedersen ISSN

3 Arbejdsløshed og jobsøgning i Danmark af Tor Eriksson *, Peter Jensen ** og Peder J. Pedersen ** Centre for Labour Market and Social Research (CLS), and Departments of Economics the Aarhus School of Business * and University of Aarhus ** National rapport. December 1999 Undersøgelsen har modtaget støtte fra Nordisk Ministerråd og fra Arbejdsministeriet. Den udgør en del af en fælles nordisk undersøgelse, hvor afrapporteringen består af nationale rapporter som den foreliggende for Finland, Norge og Sverige og af en fælles nordisk rapport, som behandler en række tværgående temaer og problemer. Undersøgelsens danske del er udarbejdet ved CLS. Vi har haft effektiv forskningsassistance fra doktorand studerende Andreas Jonsson, Lunds Universitet. Desuden har Troels K. Nielsen og Lasse Bork bistået som studentermedhjælpere på projektet. 1

4 Kapitel 1: Indledning Blandt de nordiske lande har Danmark den mest omfattende erfaring med høj arbejdsløshed. Den internationale konjunkturnedgang i forbindelse med olieprisstigningen i midten af 1970erne ramte dansk økonomi i en sårbar situation. Samtidig var den økonomiskpolitiske reaktion meget uhensigtsmæssig. Resultatet var en kraftig stigning i arbejdsløsheden fulgt i de næste 25 år af svingninger omkring et i store dele af perioden stigende niveau. Massearbejdsløshed i de andre nordiske lande begyndte først omkring 1990, hvor Danmark allerede i 15 år havde levet med dette problem. Arbejdsmarkedspolitisk fulgte Danmark i den første fase med høj arbejdsløshed en passiv kontantlinie med en maximal dagpengeperiode på 2,5 år. Den kraftige stigning i langtidsarbejdsløsheden førte til en såkaldt moratorieordning, hvor varighedsbegrænsningen for dagpengene blev suspenderet. Kombineret med forskellige jobtilbudsordninger opstod et arbejdsmarkedspolitisk regime, hvor mennesker nærmest ubegrænset længe kunne bevæge sig imellem passive dagpengeperioder afbrudt af jobtilbud, som reetablerede dagpengeretten. Samtidig søgte man set i tilbageblik uden held at holde arbejdsløsheden nede gennem udbudsbegrænsende foranstaltninger. Den mest markante var indførelsen af efterlønsordningen i 1979 for folk i aldersgruppen 6066 år med en stabil arbejdsmarkedstilknytning. Men hertil kom ferieforlængelse og reduktion af den ugentlige arbejdstid. Igennem 1980erne skete et skift i vægtfordelingen mellem passive og aktive elementer i arbejdsmarkedspolitikken med større vægt på aktive foranstaltninger. Dette policy skift er forstærket igennem 1990erne, hvor der er indført en effektiv varighedsbegrænsning i dagpengesystemet samtidig med en markant fremrykning af det tidspunkt i et forløb, hvor en arbejdsløs får tilbudt en mere aktiv foranstaltning. Policy skiftet har sammenhæng med en kraftig beskæftigelsesstigning i årene siden Det forhold, i sammenhæng med erkendelsen af konsekvenserne af mere langsigtede demografiske ændringer, har ført til det umiddelbart paradoksale, at fokus i diskussioner af de mere langsigtede problemer på arbejdsmarkedet er at undgå mangel på arbejdskraft i fremtiden. Arbejdsmarkedets struktur og funktionsmåde er samfundsøkonomisk af stor betydning uanset, om fremtiden bliver præget af fortsat høj arbejdsløshed eller af mangel på arbejdskraft. Strukturen og funktionsmåden hænger sammen med adfærd og holdninger på 2

5 arbejdsmarkedet. Specielt hænger muligheden for at fastholde en lav strukturarbejdsløshed sammen med, at der udvises aktiv søgning og fleksibilitet under arbejdsløshed. Det væsentligste formål med den foreliggende undersøgelse er med det udgangspunkt at se på, hvordan søgeaktivitet, søgeintensitet og holdninger hos en stikprøve af arbejdsløse hænger sammen med deres personlige baggrund og med deres placering i forhold til dagpengesystemet og til de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Der er en særlig interesse knyttet til udformningen af undersøgelsen, hvor samme batteri af spørgsmål er brugt i 4 lande med forskellige baggrundshistorier med hensyn til arbejdsløshed og med forskelle i opbygningen af institutionerne på arbejdsmarkedet. I det følgende indeholder kapitel 2 en summarisk oversigt over dansk empiri på området. Kapitlet indeholder desuden en kort introduktion til den empiriske udformning af den danske del af den foreliggende undersøgelse. Kapitel 3 indeholder en oversigt over regelgrundlaget for dagpengesystemet i Danmark med særlig vægt på de væsenligste ændringer i de senere år. Kapitel 4 rapporterer resultater fra den danske surveyundersøgelse. 3

6 Kapitel 2: Empiriske undersøgelser En oversigt 2.1 Indledning Den traditionelle opfattelse af ledigheden som en relativt fast bestand af personer, der ikke kan få et job, holder ikke stik. Ledighedens natur er dynamisk; bestanden af ledige forandrer sig hele tiden ved, at personer bevæger sig ud af og ind i ledighed. I løbet af et år berøres mellem 25 og 30 procent af den danske arbejdstyrke af ledighed, så den samlede ledighed er spredt ud på mange flere personer, end det antal der på et givet tidspunkt er ledige. Dette har naturligt ført til en stor interesse for at analysere bevægelserne til og fra ledighed, for herigennem at opnå en viden omkring disse dynamiske aspekter af ledigheden. Gennem de seneste 2025 år er denne tilgangsvinkel til ledigheden blevet den fremherskende, samtidigt med og inspireret af den voksende interesse for at finde et mikrofundament for alle dele af den økonomiske teori samt af fremkomsten af relevante datagrundlag. Analyser af ledighedens dynamik kan bidrage med viden om, hvilke personer der bliver ramt af ledighed, af hvilke årsager de bliver ledige, hvordan deres adfærd er under ledigheden, hvor længe de er ledige, og hvordan de forlader ledigheden. Disse spørgsmål er typisk søgt besvaret empirisk ved mikroøkonometriske analyser af individuelle ledighedsperioder. De individuelle ledighedsperioder kan dekomponeres i tre dele: bevægelsen ind i ledighed, opholdet i ledighedstilstanden, og bevægelsen ud af ledighed. Denne dekomponering af ledighedsperioderne i de dynamiske komponenter er motiveret af betragtninger om, at det er forskellige faktorer, der påvirker de enkelte komponenter. Det er således ønskeligt at 'dissekere' ledigheden for ad den vej at tilvejebringe et grundlag for en forståelse af 'ledighedens anatomi', hvilket er nødvendigt, hvis man skal pege på muligheder for at reducere ledighedsproblemet. Ud over at betragte de individuelle ledighedsperioder er det også muligt at anlægge et længere tidsperspektiv og undersøge, hvorledes koncentrationen af ledigheden på individer er, med hovedvægten på hvorvidt det er de samme personer, der igen og igen bliver ramt af ledighed. Man kan se på såvel antallet af ledighedsperioder som på den samlede ledighed over en længere årrække. Desuden kan man for at få et mere fuldstændigt billede af arbejdsmarkedet betragte bevægelser mellem alle de forskellige tilstande på arbejdsmarkedet, hvilket også vil omfatte bevægelser mellem forskellige jobs. Generelt vil man derved kunne opnå en langt bedre viden om de dynamiske tilpasningsmekanismer på arbejdsmarkedet. 4

7 Formålet med dette afsnit er at give en oversigt over forskellige dynamiske aspekter af ledigheden på det danske arbejdsmarked 1. Der er primært tale om en oversigt, hvor nyere forskningsresultater om ledighedens dynamik præsenteres og diskuteres. Fokus vil være på de individuelle aspekter af ledighed og ikke på aggregerede aspekter. Analyser af ledighedens dynamik kræver longitudinelle data, hvor personerne følges over længere tid. I Danmark findes der gode muligheder for at lave denne type analyser, da der eksisterer registerdata om ledigheden på individniveau (CRAMregistret). Efter en kort indledning i afsnit 2.2 om strukturen og fordelingen af ledigheden i Danmark følger en række afsnit om de dynamiske aspekter af den individuelle ledighed. Først gives i afsnit 2.3 et overordnet billede af dynamikken i den danske ledighed ved at se på dekomponeringen i indstrømning og varighed. Afsnit 2.4 beskriver nogle aspekter af søgeadfærden hos de ledige, og i afsnit 2.5 betragtes spørgsmålet om varighedsafhængighed og anden historieafhængighed. Dernæst fokuseres i afsnit 2.6 og 2.7 på to specifikke aspekter af ledighedens dynamik, nemlig påvirkningen fra konjunkturerne og fra arbejdsløshedsdagpengene. Endelig beskrives i afsnit 2.8 nogle resultater omkring effekterne af arbejdsmarkedspolitik og uddannelse, inden der gives nogle afsluttende bemærkninger i afsnit Ledighedens struktur og fordeling Ledighedens udvikling og dens fordeling på forskellige grupper har været genstand for mange beskrivelser. En forholdsvis udtømmende beskrivelse af situationen op til og med 1992 er givet af Jensen (1996). Et af de karakteristiske træk ved det danske arbejdsmarked er en meget høj og vedvarende ledighed op igennem 1980erne og de første år af 1990erne. Der har været konjunkturmæssige svingninger i ledighedsniveauet, men det har vedvarende befundet sig på et højt niveau. Ledigheden er meget ulige fordelt på forskellige grupper, når man betragter opdelinger efter køn, alder, arbejdsstilling og uddannelse. Kvinder, unge, ufaglærte og personer med kun lidt eller slet ingen erhvervsuddannelse har højere ledighedsprocenter end andre grupper. Også regionalt er der store forskelle i ledighedsprocenter. Den skjulte ledighed må ligeledes 1 Der findes en række tidligere oversigter over både internationale og danske resultater, jf. bl.a. Devine & Kiefer (1991) og Pedersen & WestergårdNielsen (1993). 5

8 antages at være betragtelig, da både efterlønsordningen og forskellige orlovsordninger har medvirket til at bringe ledige ud af ledighedsstatistikken 2. En opdeling af ledigheden efter type eller efter dens årsager er ikke umiddelbart muligt ud fra den offentliggjorte ledighedsstatistik. Det er dog i et vist omfang muligt at få et overblik over karakteren af ledigheden ud fra den eksisterende statistik og de eksisterende undersøgelser af det danske arbejdsmarked. Jensen og WestergårdNielsen (1990) har beregnet, at ca. 16 procent af den totale ledighed og ca. 40 procent af alle ledighedsperioder var midlertidig hjemsendelsesledighed i perioden Munch (1996) bekræfter dette omfang baseret på nyere data for perioden Det fundne omfang af midlertidig hjemsendelsesledighed for Danmark svarer i mange henseender til det, som er konstateret i USA. I europæisk og nordisk sammenhæng er der imidlertid tale om et forholdsvist stort omfang af midlertidig hjemsendelsesledighed (se Jensen (1996) for nærmere detaljer). Socialkommissionen (1992) har også undersøgt fordelingen af ledighedsperioderne på forskellige typer og finder, at ca. 30 procent af ledighedsperioderne er midlertidige hjemsendelser og deltidsledighed, ca. 30 procent er kortvarige ledighedsperioder (under 3 uger) i forbindelse med jobskifte, indtræden på eller udtræden fra arbejdsmarkedet, og ca. 40 procent er ledighedsperioder, der skyldes andre årsager end de allerede nævnte. Pedersen og Smith (1995) har på basis af survey data for 1994 undersøgt årsagerne til, at de ledige har mistet deres tidligere job. De rapporterer, at i under halvdelen af tilfældene (46 procent) er årsagen til ledigheden den traditionelle, at personen er blevet afskediget fra sit tidligere job. Den næstvigtigste årsag (34 procent) er, at det tidligere job var midlertidigt. Omkring 8 procent af de ledige har selv sagt op. Desuden viser undersøgelsen, at der er store forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til årsagerne til ledighed. For kvinder er det bemærkelsesværdigt, at den vigtigste årsag til ledighed er, at det tidligere job var midlertidigt, og at næsten 10 procent er blevet ledige på grund af familiemæssige, helbredsmæssige eller uddannelsesmæssige årsager. I en opfølgningsanalyse med samme panel 2 år senere finder Jensen & Pedersen (1998), at andelen, som er afskediget fra et tidligere job, er faldet yderligere til et niveau på 39 procent af de ledige i stikprøven. Andelen, som selv har sagt op, og andelen som angiver at være ledige af familiemæssige eller helbredsmæssige årsager er tilsvarende steget fra 1994 til Se f.eks. Rasmussen & WestergårdNielsen (1996) for en oversigt over udviklingen i aktive og passive arbejdsmarkedsforanstaltninger i perioden

9 2.3 Ledighedens dynamik: indstrømning og varighed Det er som nævnt karakteristisk for den danske ledighed, at den er fordelt på et meget stort antal personer. Hvert år berøres op til 30 procent af arbejdsstyrken af ledighed. Når dette sammenholdes med, at ledighedsprocenten, beregnet som antal fuldtidsledige på årsbasis i forhold til arbejdsstyrken, er væsentlig lavere i de senere år på et niveau omkring 6 7 procent er det en indikation af, at der foregår en relativ stor bevægelse ud og ind af den gruppe, der er registreret som ledige. På trods af at en meget stor del af arbejdsstyrken (2530 procent) således hvert år er med til at bære ledighedsbyrden, så er de fleste af disse personer kun berørt af en enkelt eller nogle få kortvarige ledighedsperioder i løbet af året, hvorimod størstedelen af ledigheden bæres af en meget mindre gruppe, der udgør ledighedens 'hårde kerne'. Betragtes ledighedens fordeling på enkeltpersoner set samlet over en længere årrække, tegner der sig en meget klart billede af det, som i den danske debat er blevet benævnt A og Bholdsfænomenet: En meget stor gruppe af arbejdsstyrken berøres aldrig af ledighed, mens en anden og mindre gruppe i årevis befinder sig i kategorien af ledige eller bevæger sig hyppigt ind og ud af denne kategori. Den normale ledighedsprocent dækker over vigtig information omkring de dynamiske aspekter af ledigheden. Under betingelser omkring dynamisk ligevægt ('steadystate') kan man dekomponere ledighedsprocenten i en indstrømningsrate til ledighed og en gennemsnitlig varighed af ledighedsperioder. Den officielle danske ledighedsstatistik (fra Danmarks Statistik) tillader imidlertid ikke en sådan dekomponering, men i stedet kan man foretage en dekomponering i risikoen for at blive berørt af ledighed og det gennemsnitlige omfang af ledighed i løbet af et kalenderår. Den sædvanlige 'steadystate' dekomponering ville være u=i*d, hvor u er ledighedsprocenten, i er indstrømningsraten til ledighed, og d er den gennemsnitlige varighed af en ledighedsperiode. Den tilsvarende dekomponering, som tillader, at nogle personer har flere ledighedsperioder i løbet af året, ville være u=p*n*d, hvor p er risikoen for at blive berørt af ledighed for den enkelte person i arbejdsstyrken og n er det gennemsnitlige antal ledighedsperioder per berørt person. I den danske ledighedsstatistik kan man lave dekomponeringen u=p*nd (med nd=n*d). 7

10 For 1998 giver denne dekomponering følgende resultat: ledigheden for året var på 6,6 procent af arbejdsstyrken (u), mens den berørte del af arbejdstyrken var på 23,7 procent (p) og den gennemsnitlige ledighedsgrad var på 0,278 (nd), hvilket er lig med 14,5 uger. Angivet i antal personer var årsledigheden på personer, mens antallet af berørte personer var Betragtet over en længere periode nåede antallet af ledighedsberørte over , da det var højest i Dette niveau blev nået efter en langvarig lavkonjunktur, som satte ind fra Siden 1993 er alle komponenterne i ledighedsudviklingen gået ned, ikke mindst gælder dette det gennemsnitlige ledighedsomfang for de berørte. Imidlertid skal det bemærkes, at det gennemsnitlige årlige omfang af ledighed på 14,5 uger for de ledighedsberørte kan bestå af en eller flere ledighedsperioder for den enkelte person. Dermed bliver den gennemsnitlige varighed af en ledighedsperiode typisk kortere end det gennemsnitlige antal ledige uger per år. En undersøgelse af Jensen, Mikkelsen og WestergårdNielsen (1992) for årene fandt, at det gennemsnitlige antal ledighedsperioder per berørt person per år (n) var på 1,6 (svarende til et totalt antal ledighedsperioder på 1,3 mio. om året). Dette betyder, at den gennemsnitlige varighed af en ledighedsperiode var på ca. 12 uger i disse år. Det er temmelig svært at foretage internationale sammenligninger baseret på disse tal, da tilsvarende oplysninger sædvanligvis ikke findes for andre lande. Björklund (1996) og Jensen (1996) foretager dog sammenligninger mellem Danmark, Sverige og USA med det resultat, at den gennemsnitlige varighed af en ledighedsperiode er tilnærmelsesvis ens i de tre lande. Årsagen til, at Danmark i disse år havde en højere ledighedsprocent, skal således findes i, at en større del af arbejdsstyrken rammes af ledighed. I visse udenlandske undersøgelser (f.eks. Layard et al. (1991)) er Danmark, fejlagtigt, blevet klassificeret som et land med en lav indstrømning til ledighed og en lang varighed. En korrekt klassifikation er som et land med en høj indstrømning til ledighed og en kort varighed. Hvis Danmark sammenlignes med andre europæiske lande med en tilsvarende høj ledighedsprocent, er ledighedsperioderne kortere og indstrømningen tilsvarende høj. Umiddelbart ville en høj indstrømning (eller incidens) og en kort gennemsnitlig varighed indikere, at ledighedsbyrden bæres af et stort antal personer. En lav indstrømning og en lang varighed ville omvendt indikere, at arbejdsmarkedet er mere eller mindre opdelt mellem 'insidere' med stabile jobs og 'outsidere', som næsten permanent er ledige. Dette billede skal imidlertid modificeres for Danmarks vedkommende, da en meget stor del af de mange ledighedsperioder er helt korte. Dette skyldes i overvejende grad, at midlertidig 8

11 hjemsendelse er et udbredt fænomen på det danske arbejdsmarked. Der føjes hermed en ny dimension til opdelingen på arbejdsmarkedet i A og Bhold, eller insiders og outsiders. Dekomponeringen af ledigheden i de to komponenter (indstrømning og varighed) er motiveret af en betragtning om, at det er forskellige faktorer, der påvirker henholdsvis indstrømning og varighed. Dette leder også naturligt til at foretage mikroøkonometriske analyser af disse faktorers betydning. En af de vigtigste metoder til dette er varighedsanalyse af de individuelle ledighedsperioder. I de følgende afsnit vil nogle resultater fra sådanne analyser blive præsenteret. Selve metoderne vil ikke blive nærmere omtalt her, da det falder uden for rammerne af denne oversigt, men en kortfattet beskrivelse af de økonometriske modeller og estimationsmetoder kan bl.a. ses hos Jensen og Verner (1996). 2.4 Søgeadfærden hos de ledige Den vigtigste teoretiske basis for det meste af forskningen omkring ledighedens dynamik er søgeteorien, jf. kapitel 2 i den Nordiske rapport vedrørende nærværende undersøgelse. Søgeteorien kan forklare, hvorfor en arbejdssøgende bevidst kan være længe om at vælge det rigtige job, og hvordan søgeintensiteten og den hastighed, hvormed den arbejdssøgende stilles over for jobtilbud, medvirker til at bestemme varigheden af ledighedsperioderne. Nedenfor gives en kort præsentation af hovedideerne i søgeteorien. Grundlæggende bygger søgning efter job på arbejdsmarkedet på heterogenitet i arbejdsgivernes løntilbud over for arbejdsudbyderne. De arbejdssøgende foretager en omkostningskrævende søgning efter et (bedre) job under hensyntagen til søgeomkostning, søgegevinst, jobtilbuddenes ankomstintensitet og en løntilbudsfordeling. Jobtilbud karakteriseres ved deres tilknyttede løn, som fra den arbejdssøgendes synsvinkel betragtes som en stokastisk variabel med en kendt fordelingsfunktion. Parametrenes indbyrdes variation bestemmer, hvorvidt den arbejdssøgendes overgangsrate til beskæftigelse afhænger af, hvor lang tid vedkommende har været ledig (varighedsafhængighed), og retningen af denne eventuelle afhængighed. Den arbejdssøgendes beslutningsproblem består herefter i at vælge netop det jobtilbud, som maksimerer nutidsværdien af den fremtidige indkomststrøm. Den optimale søgestrategi vil (under visse antagelser) være at fastsætte en reservationsløn, som forventes at give den største søgegevinst, og derefter vælge det første jobtilbud med mindst denne aflønning. 9

12 Jobtilbuddenes ankomstintensitet kan føres tilbage til en efterspørgselseffekt stammende fra varemarkedet. Man kan forestille sig en model, hvor arbejdsgiverne rangordner arbejdsudbyderne i en kø med de bedst kvalificerede længst fremme og de mindst kvalificerede bagest. Herefter tilbyder arbejdsgiverne det antal jobs, som konjunkturen tillader, ned gennem rangordenen. Som konsekvens heraf vil en mindre kvalificeret arbejdssøgende ved konjunktursvingninger have en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end en højere kvalificeret arbejdssøgende. Et tidligt studium af de lediges søgeadfærd i Danmark findes hos Bach (1984), mens Pedersen og Smith (1995) præsenterer nyere viden omkring dette emne. De har undersøgt en række aspekter af søgeadfærden, såsom søgeintensiteten, søgemetoder, og reservationslønnen. Blandt de vigtigste resultater vedrørende søgeadfærden er, at ledige kvinder nedsætter søgeaktiviteten efter et nyt job med stigende alder og jo flere børn, de har. Tilsvarende giver et lavt uddannelsesniveau en formindsket søgeaktivitet hos mænd. Det er klart, at disse resultater ikke umiddelbart giver nogen indikation af årsagen til den nedsatte søgeaktivitet for personer med de nævnte karakteristika. Der kan være tale om såvel 'discouragement' som et ønske om at forblive ledig og modtage dagpenge. Resultaterne i Pedersen & Smith (1995) vedrører en stikprøve, som blev geninterviewet i 1996, jf. Jensen & Pedersen (1998). I anden runde af dette panelinterview blev der spurgt mere explicit vedrørende søgeintensitet, målt ved antallet af direkte henvendelser til arbejdsgivere, og ved antal timer anvendt på søgeaktivitet, samt direkte kontante søgeomkostninger inden for den seneste måned. De arbejdsløse blev desuden spurgt, om de henvendte sig flere eller færre gange til arbejdsgivere nu, end de gjorde i den første fase af deres ledighed. Aggregeret var der en svagt stigende profil i søgeintensiteten målt ved antal direkte henvendelser til arbejdsgivere men det dækker over en markant adfærdsforskel mellem kvinder og mænd. For kvindernes vedkommende blev der fundet en kraftig stigning i søgeintensiteten med stigende varighed, mens der for mænd blev fundet den modsatte sammenhæng. I en statistisk analyse af sammenhængen mellem søgeintensitet målt ved antallet af direkte henvendelser til arbejdsgivere og baggrundsvariable var resultatet, at kvinder havde signifikant færre henvendelser, at brugen af direkte henvendelser var stigende med uddannelsesbaggrunden, og at den var aftagende med varigheden af arbejdsløsheden. Tilsvarende statistiske analyser blev gennemført i forhold til antal timer og til direkte omkostninger anvendt på søgeaktivitet. Den eneste variabel, som var signifikant positiv i forhold til alle tre søgeindikatorer, var den løn, som den arbejdsløse forventede at få i et eventuelt fremtidigt job. 10

13 Der findes forholdsvis få forsøg på at undersøge reservationslønnen direkte, både internationalt og for det danske arbejdsmarked. Et af de få studier af reservationslønninger præsenteres af Pedersen og Smith (1995), som finder, at nogle ledige har en reservationsløn, der er for høj relativt til den lønstruktur, som gælder for de beskæftigede. Der er her tale om survey data, hvor de ledige er blevet spurgt om, hvor stor deres reservationsløn er. Desuden finder de, at reservationslønnen er lavere, jo højere ledighed personen selv har oplevet, samt at reservationslønnen alt andet lige er lavere for kvinder end for mænd. Stikprøven fra denne undersøgelse blev som nævnt reinterviewet i I analyser af reservationslønnen blandt de arbejdsløse i 1996 viser det sig, at den individuelle laggede ledighed nu ikke længere har nogen signifikant dæmpende effekt på reservationslønnen. Eftersom perioden imellem de to interviews er præget af en stærk konjunkturopgang, er det tænkeligt, at effekter på forventninger og krav hos den enkelte udspringer af det selvoplevede arbejdsmarkedsforløb set i forhold til den aggregerede udvikling. Et andet interessant resultat fra reinterviewingen var muligheden for at sammenkoble forholdet mellem forventet løn og reservationsløn hos de arbejdsløse i 1994 med deres arbejdsmarkedsstatus i Jo lavere reservationslønnen ligger i forhold til den løn, en arbejdsløs forventer, jo flere jobtilbud vil være acceptable med deraf følgende større sandsynlighed for at komme i job. Denne forventning blev bekræftet af en tydelig sammenhæng mellem forholdet reservationsløn/forventet løn i 1994 og hyppigheden af at være i job i 1996, jf. Jensen & Pedersen (1998). 2.5 Varighedsafhængighed og anden historieafhængighed Analyser af varigheden af individuelle ledighedsperioder kan vise hvilke baggrundsfaktorer, der påvirker ledighedsperiodernes længde, påvirkningens retning og de enkelte faktorers styrke. Desuden kan varighedsanalyser også vise, hvordan længden af ledighedsperioden påvirker overgangsraten fra ledighed til beskæftigelse (eller blot ud af ledighed). I den forbindelse taler man om den såkaldte varighedsafhængighed, der angiver, hvorledes overgangsraten afhænger af varigheden. Tidlige undersøgelser på danske data, f.eks. Jensen (1987), finder negativ varighedsafhængighed fra ledighed til beskæftigelse, hvilket vil sige, at overgangsraten falder desto længere tid, personen har været ledig. I takt med at datagrundlaget og de økonometriske metoder er blevet bedre, er det blevet klart, at denne negative varighedsafhængighed er et 11

14 nettoresultat af et underliggende, langt mere nuanceret billede. Den negative varighedsafhængig i overgangen fra ledighed til beskæftigelse er primært et resultat af de mange korte ledighedsperioder, der i stort omfang skyldes midlertidig hjemsendelse. Jensen og WestergårdNielsen (1990) finder således, at når der skelnes mellem overgange fra ledighed til beskæftigelse hos den tidligere arbejdsgiver (midlertidig hjemsendelse) og til beskæftigelse hos en ny arbejdsgiver, så findes der kun negativ varighedsafhængighed i den første type overgang, mens den anden type ikke udviser nogen varighedsafhængighed eller endda i visse tilfælde en svag positiv varighedsafhængighed. Dette resultat forekommer at være ganske robust, da det også genfindes i en række andre bidrag omkring dette emne (se f.eks. Munch (1996), Jensen og Verner (1996) og Rosholm (1996)). Selv hvis der anvendes meget fleksible modelspecifikationer, ændres det overordnede resultat ikke (se Jensen og Verner (1996)). Derimod finder man en yderligere påvirkning af overgangsraten fra ledighed til beskæftigelse hos en ny arbejdsgiver, som kan tilskrives den førte arbejdsmarkedspolitik. Der findes nemlig en stigning omkring det tidspunkt, hvor det med den arbejdsmarkedspolitik, som blev ført i perioden blev tilstræbt at give den ledige et jobtilbud. Stigningen i overgangsraten ved denne varighed kan således være en direkte effekt af, at ledige personer modtager jobtilbud, men kan også være en indirekte effekt som følge af, at den ledige selv søger mere effektivt at komme ud af ledigheden omkring dette tidspunkt i forløbet. Jensen (1993) betragter en mere generel form for varighedsafhængighed, hvor det tillades at lade varighedsafhængigheden være en funktion af en række forklarende variable. Resultatet med denne mere tilfredsstillende tilgang er, at overgangsraten fra ledighed til ny beskæftigelse udviser stigende positiv varighedsafhængighed med alderen. Der er således tale om, at de ældre ledige har en overgangsrate med mere positiv varighedsafhængighed end de yngre. Når man betragter længere individuelle arbejdsmarkedsforløb fremfor de enkelte ledighedsperioder, finder man en meget udtalt historieafhængighed, således at ledighed på ét tidspunkt medfører en væsentlig højere sandsynlighed for, at man også i fremtiden rammes af ledighed. Denne kraftige historieafhængighed er bl.a. fundet af Ploug (1990) og af Socialkommissionen (1992) 3. Et andet aspekt, som er relateret til dette, er betydningen af arbejdsmarkedssituationen i det år, hvor en person træder ind på arbejdsmarkedet. Er man så 3 Spørgsmålet om historieafhængighed er tæt knyttet til det generelle spørgsmål om marginalisering, som vi ikke går nærmere ind på i nærværende sammenhæng. 12

15 uheldig at starte sin arbejdsmarkedskarriere i et år, hvor der er høj ledighed, så vil man være udsat for en forøget risiko for initialt at blive berørt af ledighed, hvilket vil have langsigtede negative konsekvenser. Jensen og Reib (1992) har foretaget en empirisk analyse af langtidsledighed, hvor både langtidsledighedens incidens og dens varighed blev undersøgt. Der er afdækket en række væsentlige faktorer bag langtidsledighed, såsom erhvervsmæssigt tilhørsforhold og betydningen af manglende uddannelse. Forudgående ledighed er en vigtig faktor, der medfører en forøget risiko for langtidsledighed. Det observeres, at det primært er de grupper, der i forvejen er svage på arbejdsmarkedet, som rammes af langtidsledighed. Som et generelt resultat understøttes en konklusion om, at det med enkelte undtagelser er de samme faktorer, som påvirker længden af ledighedsperioderne og risikoen for langtidsledighed. Langtidledighed kan antage karakter af social udstødning eller marginalisering. Hvornår en person i et langvarigt ledighedsforløb overskrider en kritisk grænse, som indebærer egentlig marginalisering, kan vanskeligt afgøres à priori. Ingerslev & Pedersen (1996) analyserer marginaliseringen under lavkonjunkturen i årene med forskellige udgangspunkter, bl.a. i forhold til de kriterier for marginalisering, som blev anvendt i analyser i Socialkommissionen, Velfærdskommissionen og Finansministeriet. Det er principielt kompliceret at ville vurdere, hvor meget den efterfølgende konjunkturopgang har brudt tendenser til marginalisering. Et stort problem i den sammenhæng er, at langtidsledigheden som forventeligt gik ned efter 1993/94, men samtidig var der indtil primo 1996 en ekstraordinær mulighed for førtidig afgang fra arbejdsmarkedet for personer mellem 50 og 59 år med langvarig ledighed. 2.6 Konjunkturernes betydning De dynamiske aspekter af ledigheden er konjunkturfølsomme. Den dekomponering af ledighedsprocenten, der blev beskrevet i afsnit 2.3, kan betragtes over en årrække for at se, hvorledes høj og lavkonjunkturer påvirker de enkelte elementer, jf. Jensen (1996) for detaljer. Hvis man betragter andelen berørt af ledighed og den gennemsnitlige ledighedsgrad i året, så varierer de begge sammen med ledighedsprocenten: jo større ledighed, jo flere rammes, og jo mere rammes den enkelte. Der har dog specielt i slutningen af 1980erne været en tendens til, at den gennemsnitlige ledighedsgrad varierer mere end andelen berørt af 13

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Dagpengesystemet formål og incitamenter

Dagpengesystemet formål og incitamenter Dagpengesystemet formål og incitamenter Økonomisk Institut Aarhus Universitet Flexicurity og det danske arbejdsmarked Jobbeskyttelsesregler Arbejdsløshedsunderstøttelse Aktiv arbejdsmarkedspolitik Dagpengesystemet

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 -REURWDWLRQ±RJVnLIUHPWLGHQ,QGOHGQLQJ Jobrotation blev indført som en del af beskæftigelsesindsatsen med arbejdsmarkedsreformen i 1994, men ordningen er løbende blevet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere