TIL NEMANDA. Bók nr. Tekin í notkun. Skóli. Útlán: dags. Skil: dags. Nemandi/bekkur

Transkript

1 Grammik

2 TIL NEMANDA fiessi bók er eign skólans flíns og flú hefur hana a láni. Bækur eru d rar og flví mikilvægt a fari sé vel me flær. Gættu fless vel a skrifa ekki í flessa bók. Bók nr. Skóli Tekin í notkun Nemandi/bekkur Útlán: dags. Ástand Skil: dags. Ástand 1) Nafn nemanda skal greinilega skrifa í línurnar hér a ofan. 2) Ástandi bókar vi útlán og skil skal l st flannig: N: n bók, G: gott, S: sæmilegt, L: lélegt.

3 Arnbjörg Eiðsdóttir og Kristín Jóhannesdóttir Grammik

4 Grammik ISBN Arnbjörg Ei sdóttir og Kristín Jóhannesdóttir Ritstjóri: Ellen Klara Eyjólfsdóttir 1. útgáfa útgáfa 2006 önnur prentun 2008 þriðja prentun 2010 fjórða prentun 2012 fimmta prentun 2017 MENNTAMÁLASTOFNUN Kópavogi Umbrot og útlit: NÁMSGAGNASTOFNUN Prentvinnsla: Ísafoldarprentsmiðja ehf. umhverfisvottuð prentsmiðja Öll réttindi áskilin. Bók flessa má eigi afrita me neinum hætti, svo sem me ljósmyndun, prentun, hljó ritun e a á annan sambærilegan hátt, a hluta til e a í heild, án skriflegs leyfis útgefanda.

5 Grammik

6 Efnisyfirlit L singaror... 5 Fornöfn Sagnor Nafnor Töluor msar tímaákvar anir Forsetningar EFNISYFIRLIT

7 L s ing ar or Adjektiver Lýs ing ar orð lýs ir því hvern ig eitt hvað eða ein hver er. Et stort barn. Bilen er gammel. Hun er glad. Lýs ing ar orð geta ver ið án end ing ar. Bilen er gul. Lýs ing ar orð geta feng ið -t end ingu. Hu set er gult. Lýs ing ar orð geta feng ið -e end ingu. usene er gule. H Den gamle mand. Min gode ven. Y F I R L I T LÝSINGARORÐ 5

8 LÝSINGARORÐ Y F I R L I T 6 Lýs ing ar orð lagar sig að því orði sem það lýs ir. En gul bil mange gule biler. Et gult hus mange gule huse. Alle el ever ne har røde trøjer på. Barnet er meget dygtigt. Lýs ing ar orð stig breyt ast. stærk stær kere stær kest Tómas er stærk. Ellen er stær kere end Tómas. Tómas er stærk, Ellen er stær kere men Peter er stær kest.

9 Ein tala l s ing ar or a L s ing ar or er end ing ar laust fleg ar fla stend ur me nafn or i/for nafni í samkyni ein tölu. Hun har en gul bil. De har en gammel ven. fieg ar l s ing ar or stend ur me nafn or i/for nafni í hvor ug kyni í eintölu flá bæt ist -t oft ast aft an vi l s ing ar or i. Pet er bor i et gult hus. Jeg har et rødt halstørklæde. Undantekningar L s ing ar or sem enda á -sk bæta ekki vi sig -t. Et dansk flag. Et tragisk sku espil. L s ing ar or sem enda á -s bæta yfirleitt ekki vi sig -t. Et gammeldags køkken. L s ing ar or sem enda á sérhljó a bæta ekki vi sig -t. Barnet er lille. LÝSINGARORÐ 7

10 LÝSINGARORÐ At hug i a or sem enda á -å og or in ny og fri fá -t end ingu. Et blåt halstørklæde. Et nyt halstørklæde. Et frit land. Fleir tala l s ing ar or a Flest lýs ing ar orð fá -e í fleir tölu. ange gode bøger. M Tolv danske kroner. Lýs ing ar orð sem enda á sér hljóða eru end ing ar laus í fleir tölu. To blå biler. fietta á fló ekki vi um l singaror in ny og fri. Fleirtalan af lille er små. To nye huse. Frie og glade mennesker. At hug i a fleir tal an af lille er små. Flest lýs ing ar orð sem enda á -s eru end ing ar laus í fleir tölu. Vand rehjemmet har to fæl les badeværelser for gæst erne. 8

11 Ákve inn háttur l singaror a Lýs ing ar orð fá einnig -e end ingu þeg ar á und an þeim fer: Á kveð inn grein ir lýsingarorða Den gamle mand er død. Han bor i det gule hus ved siden af bibliot eket. Jeg har købt de sor te blyant er du snakk ede så meget om. Á bend ing ar for nafn enne store dreng er min søn. D Dette gule hus blev bygget af min far. Eign ar for nafn Jeg kan godt lide din røde trøje. Jeg kan godt lide dit gule halstørklæde. Nafn orð i eign ar falli Pig ens gode ven. Lýs ing ar orð sem enda á -el, -er, eða -en fella -e nið ur, þeg ar -e er bætt aft an við orðið. En doven pige mange dov ne pi ger. En gammel mand mange gamle mænd. En munt er elev mange muntre el ever. LÝSINGARORÐ 9

12 LÝSINGARORÐ Stund um tvö fald ast enda sam hljóð inn á und an -e end ingu. En flot taske mange flotte tasker. En smuk pige mange smukke piger. Ef eintala endar á -et, breytist endingin þegar -e bætist við og verður -ede. En langhåret pige. Tre langhårede piger. Stig breyt ing l s ing ar or a Lýs ing ar orð stig breyt ast. Miðstig er not að þeg ar við erum að bera eitt hvað sam an við ann að. Miðstigi fylg ir því sam an burð ar teng ing in end. Hans er stær kere end Klaus. Fil men er mere spændende end bogen. Efsta stig er not að við sam an burð, oft ast þeg ar bor ið er sam an við hóp. Ef efsta stig stend ur með nafn orði er not að ur á kveð inn grein ir (den, det, de) og lýs ing ar orð ið bæt ir við sig -e. Jeg er den stær keste i min familie. Jeg sy nes dansk er det mest spændende fag i skolen. Lýs ing ar orð sem eru eitt kvæði stig breyt ast með -ere og -est. Kjo len er dyr, neder delen er dyrere end kjolen, men pel sen er dyrest. 10

13 Mörg lýs ing ar orð sem enda á -ig og -som stig breyt ast með -ere og -st. Pet er var heldig, da han fik jakken til ti kroner. Irma var heldi gere end Peter, fordi hun vandt i lott eriet. Per var heldigst fordi han blev rask igen. Anja er morsom. Benja min er morsommere end Anja. Karen er morsomst. Sum lýs ing ar orð stig breyt ast ekki en þess í stað er mere sett fyr ir fram an þau í mið stigi og mest fyr ir fram an þau í efsta stigi. Þetta eru: Lýs ing ar orð sem eru fleiri en eitt kvæði. ogen er inter essant. B Fil men er mere inter essant. Sku espil let er mest inter essant. Tak i eft ir a l s ing ar or i sjálft breyt ist ekk ert. Mörg orð sem enda á -ende, -et, -isk, -en og -s. Fil men er spændende. Bogen er mere spændende end fil men. Sku espil let er det mest spændende. Drengen er mere langhåret end pigen. Fil men er tragisk. Bogen er mest tragisk. Pigen er mere doven end drengen. Jakken er mere gammel dags end frakken. LÝSINGARORÐ 11

14 LÝSINGARORÐ Við stig breyt ingu verður stundum tvö föld un á sam hljóð um. flot flottere flottest Tvö fald ur sam hljóði má aldrei standa á und an sam hljóða. langsom langsommere langsomst Nokk ur lýs ing ar orð hafa ó reglu lega stig breyt ingu: ung yn gre yngst gammel ældre ældst god bedre bedst ond værre værst slem værre værst mange flere flest meget mere mest lidt mindre mindst få færre færrest stor større størst lille mindre mindst lang læn gere længst 12

15 Not a u l s ing ar or! Klipptu úr bla i mynd af mann eskju. Skrá u ni ur flau or sem koma fyrst upp í hug ann fleg ar flú sér mynd ina. Skrif a u nú stutta l s ingu flar sem flú l s ir persónu ein kenn um og út liti mann eskj unn ar á mynd inni. Sko a u mynd fé laga flíns me an hann les fyr ir flig l s ingu sína á myndinni. Ber i nú munn lega sam an per són urn ar á mynd un um. Keppt um and heiti. Vinn i sam an í hóp um. Sá hóp ur sem fyrst ur finn ur 15 andheiti sigr ar. Dæmi um and heiti: heldig uheldig, stor lille o.s.frv. Or a orm ur. Teikn a u orm og skrá u inn í hann eins mörg l s ing ar or og flú getur. G O D E J L I G A M M E L L stu munn lega ein hverj um skemmti leg um sta í heima bæ flín um sem vert er a heim sækja, reyndu a nota sem flest l singaror. LÝSINGARORÐ 13

16 FORNÖFN Fornöfn Pronominer Y F I R L I T F ornöfn eru notuð í stað nafnorða, oft til þess að forðast endurtekningu. Der er kommet en ny dreng i klas sen. Han hedd er Ole. Per sónu fornöfn Jeg har fået en ny jakke. Eign ar fornöfn Det er min nye taske. Á bend ing ar fornöfn Jeg sy nes denne trøje er den smukk este. Aft ur beygð fornöfn Kar in skynd er sig. Du skynd er dig. 14

17 Spurn ar fornöfn Hvad siger du? Hvornår kommer du? Ó á kveð in fornöfn Der er nogen, der har stjålet min jakke. Ingen af dem kunne komme i går. Gagn verk andi for nafn ið hin anden Vi hjælper hin anden. De kend er godt hin anden. FORNÖFN 15

18 FORNÖFN Per sónu fornöfn Í dönsku samsvarar and lags fall flol falli og flágu falli á ís lensku. And lags fall get ur einnig kom i í sta eign ar falls. Eignarfall persónufornafna eru eignarfornöfn. Ein tala nefni fall and lags fall eign ar fall/eignarfornöfn 1. p. (ég) jeg mig min 2. p. (flú) du dig din 3. p. (hann, hún,) han hun ham hende hans hendes 1. p. (vi ) vi os vor es 2. p. (fli ) I jer jer es 3. p. (fleir, flær, flau) de dem der es (fla ) den det den det dens dets Fleir tala nefni fall and lags fall eign ar fall At hug i a 2. per sóna fleir tala (I = fli ) er alltaf skrif u me stórum staf. Per sónu fornöfn in han og hun eru ein göngu not u um persónur. Jeg kan godt lide Peter. Han er så sød. Jeg kan godt lide Krin. Hun er min bedste veninde. 16

19 Or in den og det eru not u um allt ann a t.d. d r og hluti. Den er not a me or um í sam kyni og det er not a me or um í hvor ug kyni. Jeg har lige læst en bog. Den var meget god. Jeg har købt et hus. Det er meget stort. Sagnirnar a vera ( være) og a ver a ( blive) taka me sér andlagsfall í nútí og flátí ef flær standa me det. Det Det Det Det er hende, du skal snakke med. var ham, der syntes manden var fræk. bliver dig, som vind er løbet. blev dem, der fik al rosen. Eign ar fornöfn Ein tala 1. p. min (bil) mit (hus) mine (venn er) 2. p. din (bil) dit (hus) dine (venn er) 3. p. hans, hendes, sin (bil) hans, hendes, sit (hus) hans, hendes, sine (venn er) 2. p. (ykk ar) jer es (bil) jer es (hus) jer es (venn er) 3. p. ( fleirra) der es (bil) der es (hus) der es (venn er) Fleir tala 1. p. (okk ar) vor es (bil) vor es (hus) vor es (venn er) FORNÖFN 17

20 FORNÖFN Á bend ing ar fornöfn Sam kyn ein tala: denne (þessi) Denne mand kan godt lide spise. Hvor ug kyn ein tala: dette (þetta) Dette tog er fors in ket Fleir tala: dis se (þessir/þessar/þessi) Dis se blom st er er de smukk este jeg nog ens inde har set. Aft ur beygt fornafn Afturbeygða fornafnið sig er eins í öllum myndum 3. persónu, eintölu og fleirtölu. Børnene vaskede sig. Hun købte sig et par bukser. Í 1. og 2. persónu eru notuð andlagsföllin af persónufornöfnunum. (mig os) og (dig jer) Jeg glæder mig til jul. Du glæder dig til jul. Vi glæder os til jul. I glæder jer til jul. 18

21 Spurn ar fornöfn og spurn ar or Hvem hver (hvor). Hvem er að eins not að um per són ur. Hvem er du? Hvem af jer tog blyanten? Hvad hvað. Notað um annað en persónur. Hvad hedd er du? Hvil ken hvaða Hvil ken sang kan du bedst lide? Hvil ket hvaða (hvor ug kyn ein tala). Hvil ket tog kører til København? Hvil ke hvaða (fleir tala). Hvil ke bøger har du købt? Hvor hvar, hvaðan, hve, hversu. Hvor Hvor Hvor Hvor lig ger Købmagergade? kommer du fra? gammel er du? længe har du ventet på mig? Hvad for en/et hvaða (not að í tal máli). Hvad for en bil vil du helst have? Hvad for et hus kan du bedst lide? FORNÖFN 19

22 FORNÖFN Hvor for hvers vegna / af hverju. Hvor for kommer du for sent? Hvornår hvenær. Hvornår kommer du? Hvor d an hvern ig. Hvor d an bager man en kage? Nota u fornöfn! Bú u til 10 spurningar og legg u flær fyrir félaga flinn munnlega. Taktu vi tal vi vitni sem sá inn brots fljóf a störf um. Spyr u um ald ur, hæ, vaxt ar lag og klæ n a fljófs ins. Spyr u einnig um tíma, sta og bur a rás. Hver eru per sónu fornöfn in í dönsku? S ndu dæmi um notk un fleirra í setningum. 20

23 Sagn or Ver ber Sagn ir segja til um hvað gert er. Nafn hátt ur end ar oft ast á -e og er ým ist not aður með nafn hátt ar merkinu eða án þess. Jeg kan godt lide læse. Vil du læse bogen? Boðhátt ur mynd ast með því að -e end ing nafn hátt ar fell ur burt. Læs bogen! Nú tíð sagna mynd ast með því að bæta -r við nafn hátt. Y F I R L I T Han læser i en bog. SAGNORÐ 21

24 SAGNORÐ Í þá tíð enda sagn ir ým ist á -ede, -te eða eru end ing ar laus ar. Hun købte maleriet. Han sav nede hende meget. Barnet sov hele nten. Lýs ing ar hátt ur þá tíð ar mynd ast með hjálp ar sögn og -et eða -t end ingu. Jeg har fundet nøglen! Har du læst dag ens avis? Y F I R L I T 22 Sum ar sagn ir hafa ó reglu lega beyg ingu og kall ast því ó reglu leg ar sagn ir. Kasper drak et glas vand. Jeg slog mig. Nina tog sin jakke på og gik ud. Bo hátt ur Boð hátt ur mynd ast með því að -e end ing nafn hátt ar fell ur burt. Boðhátt ur fel ur oft í sér eins kon ar skip un eða upp hróp un. Hjælp mig!

25 Nú tí sagna Ekki er hægt a segja: ég er a lesa á dönsku. fiess í sta not um vi nú tí og segjum jeg læser. Nokkr ar sagn ir eru ó reglu leg ar í nú tíð. have har være er gøre gør vide ved Nú tíð sagna mynd ast með því að bæta -r aft an við nafn hátt. Hvad laver du? Jeg ser tv. Jeg spill er fod bold om mandagen. Jeg kommer i morgen. fiá tí Í þá tíð enda sagn ir ým ist á -ede, -te eða eru end ing ar laus ar. Jeg lavede lekti er i går. Damen kørte bilen i fredags. Jeg skrev et brev i går. SAGNORÐ 23

26 SAGNORÐ L s ing ar hátt ur flá tí ar Lýs ing ar hátt ur þá tíð ar mynd ast með -et eða -t. Hjálp ar sagnir eru have, være og blive. Jeg har skre vet bre vet. Bus sen er kørt. Toget er ble vet forsinket. Núflá leg ar sagn ir nafn hátt ur nú tíð jeg jeg jeg jeg jeg jeg kunne skulle ville måtte burde tur de þá tíð lýs ing arh. þt. kan kunne kunn et skal skulle skul let vil ville vil let må måtte måttet bør burde burdet tør tur de tur det Núþá leg ar sagn ir taka alltaf með sér sögn í nafn hætti án nafn hátt ar merk is. kunne skulle ville måtte burde turde 24 Per vil ikke hjælpe Karen. Han skulle rej se i tirs dags. Du bør hjælpe din mor. Hun tør ikke løbe over broen. Han måtte ikke gå ud i aftes. Jeg kan des værre ikke komme i af t en.

27 Ó reglu leg ar sagn ir Sum ar sagn ir hafa ó reglu lega b eyg ingu. bede betyde bide binde blive bringe bryde byde bære d rikke bad betød bed bandt blev brag te brød bød bar drak har bedt har betydet har bidt har bundet er ble vet har bragt har brudt har budt har båret har drukket dø falde finde flyve fryse følge få gide give gribe døde faldt fandt fløj frøs fulg te fik gad gav greb er død er fald et har fundet har/er fløjet har frosset har fulgt har fået har gidet har givet har grebet græde græd gøre gjor de gå gik have havde har grædt har gjort er gået har haft SAGNORÐ 25

28 SAGNORÐ 26 hedde hjælpe holde kni be komme lade hed hjalp holdt kneb kom lod har hedd et har hjulpet har holdt har knebet er kommet har ladet forla de le lide lig ge lyde lyve læg ge løbe nyde rive for lod lo led lå lød løj lag de løb nød rev har forladt har let /leet har lidt har ligget har lydt har løjet har lagt er/har løbet har nydt har re vet ryge røg række rakte se så sidde sad sige sag de skride skred skrige skreg skrive skrev skyde skød skære skar slå slippe slog slap har røget har rakt har set har sidd et har sagt er skredet har skreget har skre vet har skudt har skåret har slået har slupp et

29 smide smøre snyde sove springe spørge stå stikke smed smur te snød sov sprang spur gt e stod stak har har har har har har har har smidt smurt snydt sovet sprunget spur gt stået stukket stin ke stank stjæle stjal svinge svang sy nes syntes synge sang syn ke sank sæl ge solg te sætte ste tage tog har stin ket har stjålet har svunget har syntes har sunget er/har sunket har solgt har s har taget tie tav træf fe traf trække trak tvinge tvang tælle tal te vide vidste vinde vandt væl ge val g te være var har har har har har har har har har tiet truf fet trukket tvunget talt vidst vundet val gt været SAGNORÐ 27

30 SAGNORÐ Nota u sagn ir! Flettu upp fl ingum núflálegu sagnanna á bla sí u 24. S ndu notkun fleirra me dæmum. Flettu fless um sögn um upp í or a bók og skrá u hjá flér hvern ig flær beygj ast í kenni mynd um. Lave sige beslutte bestemme lege gå tage træf fe bru ge vente lukke besøge. Bú u til sagna próf og legg u fyr ir fé laga flinn. Lei réttu og gef u ein kunn. Semdu ljó á dönsku flar sem flú not ar a.m.k. sex sagn ir. Ljó i á a vera í nútí. Vinn i sam an í hóp um og skrá i átta skip an ir sem hægt er a fram kvæma í skóla stof unni. Hóp ur inn not ar sí an sín ar skip an ir til fless a segja ö r um hóp um fyr ir verk um og öf ugt. Flokka u óreglulegu sagnirnar eftir beygingum. 28

31 Nafn or Substanti ver Kyn nafn or a eru tvö, sam kyn og hvor ug kyn. Sam kyn sam svar ar karl kyni og kven kyni í ís lensku. Flest or í dönsku eru í sam kyni. Ó á kveð inn grein ir nafnorða er en og et. Jeg kend er en pige. Jeg bor i et hus. Á kveð inn grein ir mynd ast þannig að -en eða -et bæt ist aft an við nafnorð ið standi það í ein tölu. Jeg kend er pigen. Jeg bor i hu set. Á kveð inn grein ir mynd ast þannig að -ne eða -ene bæt ast aft an við nafn orðið standi það í fleir tölu. Jeg kend er pi ger ne. Vi bor i husene. Y F I R L I T NAFNORÐ 29

32 NAFNORÐ Y F I R L I T 30 Fleir tala nafn orða mynd ast: með -e et brev mange breve með -r en pige mange pi ger með -er en måned mange måneder án end ing ar en ting mange ting Eign ar fall í dönsku mynd ast með því að bæta -s aft an við nafn orð ið. Þá snýst orða röð in einnig við mið að við ís lensku. Alle Oles venn er kommer fra Rand ers. Allir vinir Óla eru frá Randers.

33 Ó á kve inn grein ir Vi not um ó á kve inn greini me nafn or um í ein tölu. Hann er ekki til í fleir tölu. Ó á kveð inn grein ir í dönsku er en í sam kyni og et í hvor ug kyni. En mand, et barn, et hus, en dreng, en pige. Ó á kveð inn grein ir er ekki not aður með starfs- og þjóða heit um þeg ar þau standa með sögn un um være og blive. Han er dansker. Hun er sku espill er. Ef lýs ing stend ur með nafn orð inu á þessi regla ekki leng ur við. Han er en berømt dansker. Hun er en god sku espill er. Han er en lærer som alle eleverne respekterer. Flest nafn orð í dönsku eru sam kyns. Ef orð eru karl kyns eða kven kyns í ís lensku eru þau oft ast sam kyns í dönsku. Þau orð sem eru hvor ug kyns í ís lensku eru það oft ast líka í dönsku. NAFNORÐ 31

34 NAFNORÐ Hér eru þó nokk ur dæmi um al geng orð sem eru hvor ug kyns í dönsku en ekki í ís lensku. et et et et et et et et et et skab menn eske bogstav billede arbejde super mar ked program kamera fly besøg et et et et et et et et et et vindue sted måltid spejl tog kys slot spørgsmål flag gardin Nokk ur orð sem eru hvor ug kyns í ís lensku eru sam kyns í dönsku. 32 en en en en en blomst cykel sommer løve eksamen en en en en en avis næse plak pande radio

35 Ó ák ve inn grein ir er yfirleitt ekki not a ur me or um sem tákna eitt hva sem ekki er hægt a telja eins og t.d. efna heiti, safn heiti og hug læg or. vand et sand et vejret teen sneen sukk er et tøjet kaf fen luft en smørret fiau or sem eru hvor ug kyns í ís lensku eru fla oft ast líka í dönsku. Á kve inn grein ir Á kveð inn grein ir í ein tölu er -en og -et í hvorugkyni en -n og -t ef orð ið end ar á e. en dreng drengen et barn barnet en næse næsen et billede billedet Á kveð inn grein ir í fleir tölu er -ne og -ene ef nafn orðið er end ing ar laust í fleir tölu. Han går med aviser. Man find er biografann oncer i aviser ne. Hun har fire børn. Børnene leger i haven. NAFNORÐ 33

36 NAFNORÐ Fleir tala nafn or a End ing ar í fleir tölu geta ver i á eft ir far andi hátt: -e, -er eða -r bæt ast við ein töl una en dag mange dage en måned mange måneder en uge mange uger Án endingar et år mange år Nafn orð sem eru aðeins eitt kvæði og enda á sam hljóða mynda fleir tölu ýmist með -e eða -er. en dreng mange drenge et hus mange huse en dag mange dage en bil mange biler en fest mange fest er en blomst mange blom st er Not a u alltaf or a bók ina fleg ar flú ert í vafa um beyg ingu nafnor a. 34

37 Nafn orð, oftast vinnu- og þjóðaheiti sem enda á -er fá -e í fleir tölu. en en en en en en svensker flere svenskere dansker flere danskere lærer flere lærere bager flere bagere danser flere dansere tj ener flere tj enere At hug ið vel að þeg ar á kveð inn greinir bæt ist við í fleirtölu fell ur fleir tölu end ing in niður. svensker ne dansker ne lærer ne bager ne danser ne tj ener ne Orð sem enda á -e fá -r í fleir tölu. en pige flere pi ger en uge flere uger en maskine flere maskiner et æble flere æ bler et værel se flere værelser et billede flere billeder en skole flere skoler et menn eske flere menn esker NAFNORÐ 35

38 NAFNORÐ Flest orð sem eru fleiri en eitt kvæði mynda fleir tölu með -er. en lejlig hed flere lejlig heder et måltid flere måltider en app els in flere app elsiner en elev flere el ever en avis flere aviser en plak flere plaka t er en måned flere måneder Orð sem enda á sér hljóða öðr um en -e fá einnig -er end ingu. en by flere byer et træ flere træer et sted flere steder en nabo flere naboer en bi flere bier Sum orð hafa ó reglu lega fleir tölu. et barn flere børn en mand flere mænd en gås flere gæse en søn flere sønner en fod flere fødder en tand flere tænd er en bog flere bøger en n flere nætt er en ko flere køer en and flere ænd er en hånd flere hænd er en tå flere tæer 36

39 Sum orð eru eins í ein tölu og fleir tölu. Taktu eftir að flest orðanna eru líka eins í eintölu og fleirtölu á íslensku. et ord flere ord et fag flere fag en fejl flere fejl et sprog flere sprog et æg flere æg et kys flere kys et glas flere glas et lys flere lys en fisk flere fisk et år flere år et dyr flere dyr en sko flere sko en ting flere ting Brottfall: Stundum fella or sem enda á -el, -en og -er, e-i ni ur flegar ending bætist vi flau. Athugaðu einnig fleir tölu þess ara nafn orða. en kar toffel flere kar tof ler en cykel flere cykler en søster flere søstre en sommer flere somre en vint er flere vin tre en finger flere fingre en skuld er flere skuldre en far flere fæ dre en mor flere mødre en bror flere brødre en dt er flere døtre et øje flere øjne en kop flere kopp er en bus flere buss er Tvöföldun ver ur á endasamhljó um flegar beygingarending sem hefst á sérhljó a er bætt aftan vi einfaldan samhljó a. NAFNORÐ 37

40 Eign ar fall NAFNORÐ Eign ar fall í dönsku mynd ast með því að bæta -s við nafn orðið. Dansk Geografi Sløjd Bøger Skoletaske ises nye cykel ko stede mange penge. L Lars nye ven hedd er Thom as. Dren genes lærer hedd er Søren. Or a rö in sn st vi mi a vi ís lensku, eins og sjá má af fless um dæm um. Endi or i á -s er sett úr fell ing ar komma aft an vi -s í eignarfalli. Fag Nota u nafn or! Skolen Lærer Líttu í kring um flig og skrá u ni ur alla flá hluti sem flú sér. fiú átt a skrifa á dönsku. Bú u til or a vef (or a blóm) út frá ein hverju fless ara or a: en rejse skolen sport et værelse en teenager mad Bú u til danska or a bók flar sem flú safn ar sam an eins mörg um nafn or um og flú get ur. Ra a u or un um skipu lega upp, skrif a u ís lenska fl ingu fleirra og dæmi um notkun fleirra í setningu. Láttu gjarn an sk r ing ar mynd fylgja hverju or i. 38

41 1 Tölu or Tal 0 nul 1 en, et 2 to 3 tre 4 fire 5 fem 6 seks 7 syv 8 otte 9 ni 10 ti elleve tolv trett en fjor t en fem te n sekst en sytt en t en nitt en tyve 21 enogtyve 22 toogtyve 30 tredi ve 40 fyrre 50 hal vtreds 60 tres 70 hal vfjerds 80 firs 90 hal vfems 100 hund rede 200 to hund rede 1000 tus ind 2800 to tus ind otte hund rede en milli on TÖLUORÐ 39

42 TÖLUORÐ Tölu or Frum töl ur eru not a ar t.d. um ver og til a segja til um tíma. 6 Ver 7 Det bliver 1,50 kr. = hal vanden kro ne 3,50 kr. = tre en halv 12,75 kr. = tolv femoghal vfjerds Klukk an 8 Den er = = = = = otte otte otte otte otte ti / ti minutt er over otte fem t en / kvart over otte eller et kvarter over tredi ve / halv ni femogfyrre / kvart i ni eller et kvarter i ni femoghal vtreds / fem minutt er i ni

43 Ra töl ur 1. første 2. anden 3. tredje 4. fjer de 5. fem te 6. sjette 7. sy vende 8. ottende 9. niende 10. tiende 11. el vte Thom as bor på 3. sal. Han går i 8. klasse tol vte trettende fjor tende fem tende sekstende syttende tende nittende tyvende enogtyvende tredv te (på tredje sal) (i ottende klasse) Dag setn ing ar Jeg er født den 1. sept em ber Jeg er født den 1/9 (den første sept em ber) (den første i niende) TÖLUORÐ 41

44 ÝMSAR TÍMAÁKVARÐANIR ms ar tíma á kvar an ir Tids- udtryk Viku dag ar andag m tirs dag ons dag tors dag fredag lørdag søndag Mán u ir janu ar febru ar marts april maj juni Nú tí i dag í dag 42 juli aug ust sept em ber okt o ber novem ber decem ber

45 fiá tí i mor ges í morg un i går í gær i forgårs í fyrra dag i man dags á mánu dag inn var i week enden (um) sí ustu helgi for et ø jeblik siden fyr ir stuttri stundu Taktu eft ir að ef orð ið end ar á -s þá er ver ið að tala um lið inn tíma. i tors dags (sl. fimmtu dag) i aftes (í gær kvöldi) Fram tí i morgen á morg un i mor gen af t en ann a kvöld i overmorgen ekki á morg un held ur hinn på tirs dag á flri ju dag inn kem ur (fl.e.a.s. næsta flri ju dag) til sommer næsta sum ar i week enden um helg ina om et ø jeblik eft ir augna blik om en uge eft ir viku om mor genen á morgn ana om tors dagen á fimmtu dög um om vinteren á vet urna om af tenen á kvöld in i week enden um helg ar ÝMSAR TÍMAÁKVARÐANIR 43

46 FORSETNINGAR For setn ing ar Præpositioner Y F I R L I T 44 For setn ing ar eru not a ar me nafn or um og sögn um. For setn ing ar st ra and lags falli í dönsku flegar flær standa me persónufornöfnum, ann ars st ra flær ekki falli. Al geng ar for setn ing ar eru på med eft er for hos fra i Aðr ar for setn ing ar eru t.d. ad mellem for an før bag ved forbi siden (i)mod om over til ved af

47 For setn ing ar Taktu eftir því hvernig forsetningarnar eru notaðar í þessum dæmum. på Per vent er på Maria. med Kommer du med i biografen? eft er Jeg har ledt længe eft er min bog. for Hun boede i Rand es for mange år siden. hos Jeg bor hos min most er. fra Er Lotte kommet hjem fra skole? i Jeg spillede hånd bold i tor sdag. imod Har du noget imod Søren kommer med? om Hvad handler bogen om? und er Kt en lig ger und er sofaen. over K lokken er kvart over to. til Jeg rejste til Spanien sidste sommer. ved Han har stået ved vindu et hele dagen. af Bogen er skre vet af Klaus Rif bjerg. A r ar for setn ing ar eru t.d. ad, mellem, for an, før, bag ved, forbi, siden. FORSETNINGAR 45

48 FORSETNINGAR 46 At hug aðu notkun forsetninga í eftirfarandi orðasamböndum. være inter ess er et i tale/ snakke med være glad for være sikk er på være vred på være træt af tæn ke på for tælle om have svært ved have nemt ved vente på stole på tro på høre på hil se på se på kalde på være bange for

49 Nota u töl ur, tíma á kvar an ir og for setn ing ar! Tölu or eru al geng og flau er gott a æfa munn lega. Spyr u 2 3 fé laga flína um fæ ing ar dag og síma núm er. fieir eiga a svara á dönsku. Vinn i sam an í hóp um og spil i bingó. Einn stjórn ar leikn um og skrá ir ni ur 20 töl ur sem hann s n ir hin um. Leik menn búa til bingóspjald me flví a teikna kassa me 16 reit um á bla. Leik menn á kve a umbun sig ur veg ara. Hver leik ma ur vel ur svo 16 töl ur af lista bingóstjór ans og skrá ir eina í hvern reit. Bingóstjór inn les nú upp töl urn ar. Leik menn krossa vi ef fleir hafa töl una sem les in er. Sá sigr ar sem er fyrst ur til a fylla spjald i me kross um. FORSETNINGAR 47

50 Vinn i sam an tvö og tvö. Skrif i 20 mis mun andi tíma á kvar an ir ni ur á spjöld. Drag i eitt spjald í einu úr bunk an um og skrifið aftan á spjaldið setn ing ar um ykk ur sjálf flar sem fli not i tíma ák var an irn ar. Dæmi: Jeg lavede lekti er i aftes. i aftes i overmorgen juni på torsdag om vinteren om en uge Þýddu eft ir far andi texta á dönsku. 48 Ég b hjá for eldr um mín um í fjöl b l is húsi á annarri hæ. Hús i er vi hli ina á skól an um. Besti vin ur minn, Per, b r á flri ju hæ og fla er ég mjög á næg ur me. Ég tala vi Per á hverj um degi. Per hef ur á huga á fót bolta en ég er alltaf a hugsa um hand bolta. Klukk an 8.20 á morgn ana för um vi í skól ann. Eft ir tvær vik ur er páska frí. Vi hlökk um mik i til fless. Ann a kvöld ætl um vi a fara í bíó me fleiri vin um okk ar úr bekkn um. Ég er hrædd ur um a vi flurf um a bí a eft ir John. Hann kem ur alltaf of seint.

51

52 Grammik Handbók um danska málfræði fyrir grunnskóla. Verkefni með bókinni eru á vef Menntamálastofnunar Arnbjörg Eiðsdóttir Kristín Jóhannesdóttir